gis i aktion 2009 q4
DESCRIPTION
Magasin om digitalisering, effektivisering, øget vidensdeling internt og eksternt og bedre kommunikation. Når viden skal ses!TRANSCRIPT
i AktionGIS
Bedre datastyring i den grønne kommune10
Mere GIS i borgerbetjeningen6
Paradigmeskift i brugen af geografiske informationer
14
Ringkøbing-Skjern Kommune udnytter alle fordelene 4
4. kvartal 2009
Astrid Marie Stark KL’s Center for borgerbetjening og IT-politik
Tema: Kommuner
Informi GIS A/S
Jægersborg Allé 4
2920 Charlottenlund
www.informi.dk
Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich
RedaktionRedaktørRune Homann
TemaansvarligeMathilde Lissau
Henning Månsson
Tips og TricksSøren Tollund
Redaktionen kan kontaktes på [email protected] tel. 3996 5900.
Grafisk DesignAlfaomega Aps
TrykKLS Grafisk Hus A/S
PapirSvanemærket
150 g dobbeltbestrøget
mat træfrit SILK papir,
med vandlak på alle sider.
Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.
CO2-udledningen på råvareforbruget til
tryksagen er kompenseret ved opkøb
af EU- og FN godkendte klimakvoter.
GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.
Oplag1400.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Bladet må ikke anvendes i erhvervs- mæssig øjemed. Eftertryk kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Leder
Kommunerne har en stor udfordring i de kommende år – der skal effektiviseres for milliarder.
En del af den effektvisering skal komme i stand ved at flytte den direkte borgerkontakt over
på internettet. Det koster næsten 100 kr. at betjene en borger ansigt til ansigt i borgerservice,
mens det koster under en 10’er på nettet. Derfor er der behov for gode selvbetjeningsløsninger
og mulighed for at give den enkelte borger en relevant og god information, når man er på
kommunens hjemmeside.
Astrid Marie Starck arbejder i KL’s Center for borgerbetjening og IT-politik og hun ser gerne
GIS spille en vigtigere rolle i fremtidens kommunale borgerbetjening. Det giver god mening,
hvis man tager den påstand til troende, at 80% af alle data i en kommune eller statslig
institution kan stedfæstes geografisk. GIS i Aktion har mødt hende til en snak om digital
borgerbetjening og de konkrete udfordringer, der venter i de kommende år.
GIS i Aktion har også besøgt forskellige kommuner, for at få et indtryk af hvordan de
aktuelt bruger GIS. Meget tyder på, at der netop i disse år sker meget i forhold til brugen
af geografisk informationsteknologi og at GIS-afdelinger indtager en mere og mere central
placering i organisationen – både med en øget arbejdsbyrde til følge, men forhåbentlig også
med lidt flere ressourcer, så organisationens og borgernes krav kan efterkommes.
Der har i det forløbne år været et stærkt fokus på geografisk information som fundament
i digital forvaltning, et emne der blev behandlet indgående i whitepaperet fra Informi GIS,
Geografisk information i en enterprise arkitektur – principper for understøttelse af forretnings-
funktioner i Digital Forvaltning. I forsommeren udkom således de første danske forsknings-
resultater i form af Kristian Hjort Madsens ph.d. om enterprise arkitektur. Den Digitale
Taskforce og IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med KL søsat en række projekter om forret-
nings-modellering og arbejdsgangsprocesser. CEDI har foretaget en tendensanalyse vedrørende
Geodata – på vej mod et gennembrud. Endelig har aftaler på det statslige og kommunale
område givet hele den offentlige sektor fri adgang til en række grundlæggende geografiske
informationer. Der er derfor al mulig grund til at fastholde og udbygge brugen af
geografiske informationer som en central del af fremtidens digitale forvaltning. Under alle
omstændigheder er det tydeligt, at hvis man udnytter teknologiens potentiale fuldt ud, er der
enorme besparelser i form af mere effektive interne arbejdsgange, bedre service overfor borgerne
og hurtigere betjening af eksterne samarbejdspartnerne / konsulenter. Få organisationer har så
mange data til rådighed som en kommune og det kræver den rigtige tilgang at kunne udnytte
mængden af data bedst muligt. Nogen kommuner er langt fremme i brugen af GIS – deres
brugere får den bedste oplevelse og sparer meget besvær, fordi den præsenterede data er rele
vant, opdateret og overskuelig.
Den nye teknologi spiller i det hele taget en afgørende rolle i den nye måde vi tænker kort,
kortvisning og GIS på. Jan Juul Jensen, Senior Technology Strategist fra Informi GIS samler i
et interview trådene og forklarer, hvordan man får mest ud af de geografiske informationer.
Han er inde på de gratis ressourcer, der bliver stillet til rådighed via internettet og hvordan
man meget nemt integrerer data fra andre servere i mashups, så man får viden fra mange
forskellige kilder samlet i ét kort.
Jeg håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. Hvis du har input til magasinet
hører jeg gerne fra dig, du er også velkommen til at byde ind med ideer til historier og forslag
til temaer.
Du ønskes en rigtig god julemåned og et godt nytår.
God læsning.
af Rune Homann
Kolofon og LederSide 2
Leder
Ringkøbing-Skjern Kommune udnytter alle fordelene
Mere GIS i borgerbetjeningen
Bedre datastyring i den grønne kommune
Optimal brug af kort i en kommune
Thy-Mors Energi implementerer nyt
netregistreringssystem
Paradigmeskift i brugen af
geografiske informationer
Optimering af kørselsruter sparer penge og
nedbringer CO2-udledningen
Vestforsyning implementerer nyt
GIS / netregistreringssystem
GIS som udviklingsværktøj i fattige områder
Informi GIS på Uddannelsesforum
Tips & Tricks
Hvor placerer man sig, når demografien spiller ind?
Aktivitetskalender & Kursuskalender
Notitser
Klummen
side 2
side 4
side 6
side 10
side 12
side 13
side 14
side 16
side 19
side 20
side 22
side 24
side 26
side 28
side 30
side 32
Indhold
Mere GIS i borgerbetjeningen
Ringkøbing-Skjern Kommune udnytter alle fordelene
Bedre datastyring i den grønne kommune
GIS som udviklingsværktøj i fattige områder
Side 3GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Ringkøbing-Skjern udnytter alle fordelene
– og kort efter fulgte en DMZserver, hvor de
publicerer kort ud til borgere og samarbejds-
partnere med kort gemt i cache tile.
GIA: Hvilke fordele så du ved at flytte over på ArcGIS Server? JB: Driftssikkerhed, performance og fleksi-
bilitet. Vi må erkende at teorien passer med vir-
keligheden. Oppetiden er forbedret og hastig-
hederne er blevet meget forbedret. Og med
JavaScript og andre metoder kan vi nu nemt
indbygge kortindlejringer på vores hjemmeside.
AMG: Især vores forventninger til hastig-
heden med cache tiles var store og her kan vi
også erkende at teorien passede til virkelig-
heden. Cache tile betyder, at vi har lavet alle
billeder, altså kort, i forvejen. De ligger i be-
stemte målestoksforhold og det betyder i prak-
sis, at de kort er klar til at blive sendt af sted
uden at de først skal genereres. Det har vi gjort
med vores grundkort og ortofoto, og det er en
meget stor performanceforandring vi har op-
levet – hastigheden begynder at ligne det man
oplever på Google Earth eller Microsoft Bing.
Borgernes forventninger er også meget store
til hastigheden. Så det er en stor tilfredsstillelse
for os, at der ikke er væsentlig forskel på vores
hastighed i forhold til Google.
JB: Apropos Google – vi vil meget gerne
kunne vise vores egne nyeste kort som bor-
gerne kan forholde sig til. Vores egne kort er
netop fuldt opdateret med de relevante data.
Hos andre korttjenester kan der gå lang tid
før ændringerne bliver opdateret. Borgere får
nu fuldt opdaterede kort med selv helt nye
oplysninger.
AMG: Vedrørende fleksibiliteten har der
åbnet sig en hel ny verden af muligheder
at udstille sine data på. På brugerkonferen-
cen i 09, blev der vist et hav af eksempler på
hvordan man konkret brugte mulighederne
med JavaScript, Silverlight og andre API’er.
Det var meget inspirerende for selv så småt at
gå i gang. På konferencen 09 blev der også
talt meget om, at hele denne deleverden er i
voldsom vækst. På ArcGIS Online kan man fx
gå ind og finde smarte scripts, som man kan
tilrette til egne forhold.
JB: På ArcGIS Online kan man også gå ind
og finde meget spændende og anvendelige
ting, som man kan låne kode fra. Vi kan tage
grunddele fra det andre har lavet og foretage
små tilretninger så de passer til vores egne
services. Indtil nu har vi taget de helt simple
ting, de lavthængende frugter, men vi arbej-
der på at finde flere gode ting vi kan bruge.
Jens Braae forklarer, at det hele startede med
brugerkonferencen i San Diego i 08, hvor der
dukkede en masse ting op i forbindelse med
ArcGIS Server. Han så i den forbindelse mange
fordele ved at gå op på ArcGIS Server, og fik
meget input, som kunne bruge til at videre-
udvikle deres system setup. Ud fra det gik de i
gang med at omlægge serversystem, så de fik
en produktionsplatform og en driftsplatform
Jens Braae Anne-Marie Gintberg
GIS i Aktion (GIA) har været på besøg hos Kort og Geodata i Ringkøbing-Skjern Kommune hos Fagkoordinator Jens Braae (JB) og GIS medarbejder Anne-Marie Gintberg (AMG). Det blev til en snak om cache tile, API’er, JavaScript, ArcGIS Online og brugerkonferencer i San Diego.
Ringkøbing-Skjern udnytter alle fordelene
Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks største kommune rent geografisk. Den dækker et areal på 1.489 kvadratkilome-ter. Kommunen har cirka 59.000 indbyg-gere, som bor i naturskønne omgivelser. Ringkøbing-Skjern Kommune opstod som følge af kommunalreformen i 2007 ved sammenlægning af Egvad Kom-mune, Holmsland Kommune, Ringkøbing Kommune, Skjern Kommune og Videbæk Kommune.
Side 4
AMG: Der er blogs og userforum, hvor
man kan kommentere andres eksempler og
lægge forespørgsler ind. Så det er et meget
godt udgangspunkt for selv at arbejde videre.
GIA: Hvad har I, der er vendt ud mod borgerne? JB: Vi er kun lige begyndt at tage API’erne
i anvendelse – men lige nu har vi fx område-
klassificeringen efter jordforureningsloven,
hvor man kan klikke ind og se hvilke arealer
der er omfattet af den reviderede områdeklas-
sificering. Vi har også sammensat et tema med
adresser og lokalplaner, sådan at hver adresse
har en lokalplan tilføjet, så når man søger
uden kort på en specifik adresse, får man
automatisk den relevante lokalplan frem. Så
har vi en service, der viser hvilke grunde, der er
til salg i området. Men vi er stadig i en idefase,
hvor vi har en hel masse små ideer vi går og
pusler med.
GIA: Hvordan ser I mulighederne i at arbejde med API’er? JB: De helt store muligheder med API’er
ligger i forhold til den fleksibilitet man får. Et
lille JavaScript indlejret i en html gør at man
kan bruge det på en hjemmeside. Det er nemt
at arbejde med og man behøver ikke at være
programmør. Med lidt hjælp fra ArcGIS Online
kan man komme meget langt på den måde.
AMG: Det giver fleksibilitet til at skabe
noget “on the fly” Hvis vi har en borgerhøring,
hvor der skal bruges materiale om et bestemt
område, så har vi mulighed for at lave services
dedikeret til det, som er tilgængelig næste
dag. I forbindelse med områdeklassificeringen
kom vi sent på banen. Men det var tids nok til
at stable en service på benene med JavaScript,
så hver enkelt borger kunne gå ind og se om
vedkommendes eget hus var omfattet af den
nye områdeklassificering. Det tog ikke andet
end en time, så kom den på hjemmesiden.
På den måde har vi nu mulighed for at agere
meget hurtigt, når der opstår den slags situa-
tioner. Med den gode performance vi nu kan
præstere på kortene, vil der også komme en
øget efterspørgsel fra andre dele af organisa-
tionen.
GIA: Hvordan ser I jeres rolle i fremtiden? AMG: Vi håber, at det med at lægge data
ud til direkte brug for vores samarbejds-
partnere kan spare os for en del tid. Lige nu
bruger vi meget tid på at kopiere GIS-data
ud til forskellige behov – fx en landinspektør,
der skal bruge en række data om et bestemt
område. Der er administrativ tid at spare ved
at gøre de data tilgængelige og åbne op for
at den enkelte selv kan ordne de mest simple
forespørgsler. Der er en hel del borgerind-
dragelse i visse processer, så der kan vi lave
webkort og andre tiltag, der skal være en del
af kommunikationen med borgerne.
JB: Vi er opmærksomme på, at der her-
sker en tendens til at vores opgaver og pro-
cesser i højere grad kommer til at ligne det
der foregår i IT-afdelingen – det vil sige, sty-
ring af replikering, optimering af servere og
tilpasning af script m.v. En af de overvejelser
vi har gjort os i forhold til vores fremtidige
rolle, er at vi skal passe på ikke at blive IT-
drift folk. Vi skal være dem, der arbejder med
data og hjælper kollegaerne med at forstå
hvordan GIS og data kan bruges i sagsbe-
handlingen.
AMG: Vi er også opmærksomme på
kræfter, der aktuelt trækker i en langt blødere
retning i forhold til mulighederne for kom-
munikation med GIS. Den helt store udfor-
dring for os, er at forstå hvordan vores web-
services skal opsættes kortmæssigt og hvad
de skal indeholde, for at borgere og brugere
får størst mulig nytte af dem.
Ringkøbing-Skjern udnytter alle fordeleneGrundsalg Områdeklassificering
Side 5GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Astrid Marie Starck har længe haft fokus på digital borgerbetjening og IT i kommunerne.
Nu er hendes fokus på e2012, der kan blive en væsentlig løftestang for borgernes øgede anvendelse af digitale løsninger.
Mere GIS i borgerbetjeningen
Mere GIS i borgerbetjeningenSide 6
Side 7Side 7
E2012 handler om at skabe en række selv-
betjeningsløsninger i kommunen, der gerne
skal flytte borgernes henvendelser til kommu-
nen over på internettet. Astrid Marie Starck
arbejder i KL’s Center for borgerbetjening og
IT-politik og har de næste par år fokus rettet
mod netop det mål – at flytte borgerne over
på den digitale kanal og hun ser GIS som en
væsentlig medspiller.
“Geografi burde spille en endnu større rolle
end det gør lige for øjeblikket. Med kort kan
du vise ting som du ikke kan skrive”, forkla-
rer hun. ”Hvis du skal anmelde, hvor du har
set en rotte, er det en stor fordel, hvis du kan
pege på et kort i stedet for at skulle skrive.
Eller hvis du som landmand skal tegne hvor
din ejendom er, så er det en del nemmere at
gøre på et kort.”
Hun medgiver i den forbindelse, at kom-
munerne og den offentlige sektor generelt er
meget vant til at kommunikere i tekst og at
en øget kort eller billedvisning kan være en
genvej til at fortælle, hvad det er man mener.
Hvis man ser på hvad borgerne får ud af
den digitale service i dag, så er det ikke ret
meget. Lige nu er virkeligheden, at under 10%
af henvendelserne til en kommune sker ad den
digitale kanal. “Så e2012 handler om at få
borgerne til at bruge de her løsninger. Og hvis
de skal det, så skal løsningerne give mening
for den enkelte. Her er GIS spændende, fordi
det er en konkret teknologi, der kan bruges i
forhold til selvbetjeningsløsninger”, siger hun
God borgerserviceAstrid Marie Starck har tidligere været med i
beslutningsprocessen omkring Borger.dk og
skrevet speciale om ”Succeskriterier for en
fællesoffentlig borgerportal”. I den forbin-
delse nåede hun frem til en række væsent-
lige pointer i forhold til digitalisering. Blandt
andet, at det er let at sige at man vil sætte
borgeren i centrum, men det er de færre-
ste i offentligt regi, der forvandler de ord til
handling. To vigtige succeskriterier er, at det
offentlige skal forstå borgernes forskellige
behov og at selvbetjeningsløsningerne skal
effektiviseres. Det nytter ikke noget, hvis man
ikke opgraderer løsningerne og digitaliserer
dem fuldt ud.
”Man må spørge sig selv om, hvad borger-
ne vil med nettet. Borgerne går ikke rundt
med et stort behov for digital service. De vil
Fortsættes side 6
Side 7GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Mere GIS i borgerbetjeningen
noget konkret. De vil ansøge om noget helt
konkret, de vil have en række konkrete og
brugbare oplysninger, de vil have svar på
spørgsmål. Nettet er en kanal jeg kan bruge,
når jeg som borger har et behov for noget
fra kommunens side”, siger hun.
For at det skal virke efter hensigten og
borgerne i stigende omfang skal gøre brug af
den digitale kanal, skal al kontakt via nettet
være hurtig og effektiv. Der skal være svar
med det samme og der skal være en vished
for, at det man som borger oplyser kommu-
nen om for at komme i mål med fx en byg-
geansøgning, når frem på en god og sikker
måde og at det bliver brugt i den videre sags-
behandling.
Problemet er, ifølge Astrid Marie Starck, at
man ikke i tilstrækkelig grad tager borgerne
alvorligt. Når man som borger har et behov
for oplysninger eller viden, så er man villig til
at gå på nettet. De fleste har for eksempel
prøvet at købe biografbilletter eller lignende
på nettet. Så det er ikke en fremmed situa-
tion, at gøre brug af nettet, når der er et
behov, og der bør være mulighed for selv-
betjeningsløsninger også i kommunalt regi.
Den kommunale verden i 2012”I 2012 skal al relevant skriftlig kommunika-
tion mellem virksomheder, borgere og den
offentlige sektor kunne foregå digitalt. For
borgerne er der tale om en mulighed, ikke
en pligt. I forhold til erhvervslivet er målet,
at alle relevante breve, indberetninger,
ansøgninger mv. herefter kun kan sendes
via digitale kanaler”, forklarer hun.
Dermed indfører hun også en ret for den
enkelte borger, sådan at man kan kræve at
ens kommunikation skal være digital, hvis
det er det man ønsker. Det lægger et vist
pres på kommunerne, der altså skal sørge
for, at den digitale kanal til den tid er åben
uanset hvilken type henvendelse det måtte
dreje sig om.
En af måderne at gribe det an på, er først
og fremmest at finde ud af, hvor det først giver
mening at kommunikere digitalt med borgerne
og hvordan man kan understøtte det i kom-
munen. Altså at tage ét skridt ad gangen. I
den sammenhæng er det vigtigt, når man
udarbejder sin kanalstrategi, at lave målinger
på, hvor mange borgere der bruger en løsning
i øjeblikket og hvor mange man ønsker at
flytte til den digitale kanal – og at kunne
dokumentere hele vejen igennem processen.
”Der skal kunne sættes anvendelsestal på.
Hvor mange anvender en given løsning i 2010,
2011 og 2012 og hvordan flytter man de bor-
gere der skal til, for at nå målene? Det er den
eneste måde at gøre det på”, slår hun fast.
Kommunen skal effektivisere, hvor ligger udfordringen?Når der er så meget fokus på e2012, handler
det ikke bare om borgene, men også om at
gøre kommunen effektiv. Det er en kendt
I 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksom-
heder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt.
For borgerne er der tale om en mulighed, ikke en pligt. I forhold
til erhvervslivet er målet, at alle relevante breve, indberetninger,
ansøgninger mv. herefter kun kan sendes via digitale kanaler.
sag, at kommunen – som alle andre – kun
kan bruge sine penge én gang, og når den
bruger mange penge på den direkte bor-
gerbetjening, så er der færre penge til alle
andre aktiviteter som børneområdet, skoler,
ældreområdet, social og sundhed osv. Helt
banalt handler det om, at det koster ca. 100
kroner at betjene en borger personligt i Bor-
gerservice, mens det koster under en 10’er at
gøre det digitalt. Og i Økonomiaftalen mel-
lem regeringen og kommunerne for 2010 er
indskrevet, at der bliver fjernet ½ milliard fra
kommunernes budgetter, fordi regeringen
forudsætter, at det er det beløb som en digi-
talisering og dermed effektivisering vil spare.
”E2012 er for borgernes skyld. Men det
er også for vores egen, altså kommunernes,
skyld. Der ligger effektiviseringsgevinster vi
som ansvarlige kommuner er nødt til at hente.
Når det koster under en 10’er at betjene via
nettet, så skal vi have de borgere, der kan
bruge nettet, over på nettet. Derfor er det
vigtigt at tænke over, hvordan vi kan skabe
gode løsninger og gøre borgerne opmærk-
somme på de nye muligheder”, siger hun.
For at nå dertil er der flere ting, der skal
være på plads. Blandt andet langer Astrid
Marie Starck lidt ud efter de leverandører af
IT-løsninger, som kommunerne er i kontakt
med. En af de vigtigste forudsætninger for
at kunne arbejde strategisk og målrettet med
digital borgerservice er at have viden om,
hvordan de digitale løsninger bliver brugt i
dag. Her er der mange leverandører, som
leverer løsninger uden at statistik og doku-
mentation følger automatisk med. Og det er
en stor udfordring.
For KL handler det i bund og grund om at
hjælpe til med at øge anvendelsen af digital
kommunikation. I øjeblikket er den digitale
anvendelse omkring 10%. At løfte det tal
kræver noget organisatorisk fokus. Ifølge
Astrid Marie Starck handler 20% om den
teknologi og de løsninger man ønsker at
Side 8
Citat:
“Det øgede råderum på 1 mia. kr. i 2010 vil blive tilvejebragt ved,
at kommunerne omprioriterer og forbedrer ressourceudnyttelsen
for mindst ½ mia. kr., og at staten gennemfører initiativer, der
frigør ressourcer i kommunerne for mindst ½ mia. kr., så de i stedet
kan anvendes til service til borgerne.”
Finanslovspjecen 2010
Vision
Indsats områder
Kommunen tager ansvar for, at borgerne oplever en effektiv
digital service, der tager udgangspunkt i deres behov
Kommunale politikere og
ledere har mod og vilje til at gå
forrest og prioritere den digitale
kommunikation
Kommunerne tilbyder digital
service, så det er borgernes
naturlige førstevalg
Øget anvendelse
Stærkere fokus
Kommunernes digitale service
giver borgerne klare fordele
og kommunen en mere effektv
administration
Bedre løsninger
snakker om ikke er realiseret nogen steder.
Lige nu smider man i hver eneste kommune
penge ud af vinduet hver måned på digital
borgerservice, men det er meningen, at det
skal vende.
“Hvis det skal vende, kræver det en ansvarlig
ledelse, der er villig til at investere de res-
sourcer, der skal til. Det er et ledelsesmæssigt
fokus, der er den største udfordring”, slutter
Astrid Marie Starck.
anvende og 80% handler om at få styr på de
organisatoriske processer internt i kommunen.
Dermed kommer den største udfordring for
et vellykket e2012 fra en helt anden vinkel.
Hun ser en manglende opbakning fra ledere
og politikere, som den største hindring. Alle-
rede nu er der mange eksempler på, at man i
den ene forvaltning satser meget på digitali-
sering, mens man ikke gør noget i den anden
– så den ledelsesmæssige opbakning og det
at tage ansvar for, hvad det er man vil med
det her område, er vigtig.
”Det er ikke nødvendigvis hos ledelsen det
starter, men hvis ikke der er opbakning fra
ledelsen, så er det meget svært at være digi-
taliseringsmedarbejder. Og jeg vil synes det er
ærgerligt, hvis kommunernes ledelse ikke ser
denne mulighed for i fællesskab at rykke og
få løftet os op på et niveau, hvor vi får noget
ud af den digitale borgerservice.”
Realiteten lige nu er, at de gevinster man
Side 9GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Bedre datastyring i den grønne kommune
Albertslund Kommune henvendte sig til
Informi GIS og bad om et tilbud på ArcGIS
Server som erstatning for deres filbaserede
håndtering af geodata. GIS-afdelingen i
Albertslund Kommune er på fire personer
og de servicerer andre forvaltninger internt i
organisationen og i stigende grad også bor-
gerne. De ønskede sig en bedre struktur på
de data de sidder og håndterer dagligt.
“Det giver en række fordele, at få lavet en
geodatabase”, forklarer Susanne Dalby, GIS
koordinator. “Før havde vi mange filer, der lå
hulter til bulter og gjorde det svært at holde
styr på. Med en geodatabase er der altid styr
på moderdata og det er let at trække data
ud, rette i dem og lægge dem tilbage igen –
eller publicere data på internettet. Det giver
alt for meget arbejde at have data liggende
flere steder.”
Alle data ét stedTidligere var det en noget mere besværlig
forretningsgang, når andre forvaltninger i
kommunen havde behov for data. Ofte sad
man og ringede rundt til forskellige afdelin-
ger for at finde ud af, hvem der havde de
data man havde brug for. Derefter blev, de
forhåbentligt senest opdaterede, data sendt
af sted. Nu kan man trække data fra geoda-
tabasen, hvor kommunens egne data ligger,
og de kan så samkøres med data fra andre
kilder, som Miljøportalen og Ejendoms- og
Miljødatabasen. Ofte ved slutbrugeren ikke
hvor de originale data ligger, hvad der egent-
lig også er underordnet, så længe alle ved, at
det er de originale og opdaterede data. Bru-
gerne kan være alt fra andre forvaltninger og
sagsbehandlere til borgere, der via borgerser-
vice eller publicerede data på nettet søger in-
formation eller selvbetjeningsløsninger. Som
en af de helt store fordele lægger hun vægt
på, at det er blevet meget nemmere at pub-
licere data. Lige nu har de meget fokus på
grønne regnskaber for kommunens bygnin-
ger. Albertslund Kommune har ført grønne
regnskaber i mange år, men der har været en
tendens til, at der har været mange personer
involveret. Hvert år skulle man opfinde den
dybe tallerken. Nu er alle kommunens ejen-
domsdata samlet i én database, så der ikke
sidder forvaltninger med hver deres version
af ejendomsdata. De grønne regnskaber er
samlet i geodatabasen og kan vises på et
kort sammen med de aktuelle data.”Ved at
have grønne regnskaber liggende tilgænge-
ligt kan de forskellige institutioner sammen-
ligne sig med hinanden og se om de sætter
Albertslund Kommunes nye løsningInstallation og tilpasning af en geodatabase baseret på ArcGIS Server 9.3. Ved at bruge en ArcGIS Server kan alle data tilgås og flere brugere kan ar-bejde med data samtidigt. Det giver også mange muligheder for fremtidige opgraderinger og udvidelser f.eks. versionering, publicering af web services og web applikationer.
Bedre datastyring i den grønne kommune
et stort eller lille CO2-aftryk”, forklarer
hun. I det hele taget bliver GIS brugt me-
get aktivt i forhold til de kommunale ejen-
domme. Man har fx også lagt alle kommu-
nale bygningstegninger ind i systemet, så
man kan zoome ind og se hvilke rum, der
er i en bygning. Det er noget der foreløbig
kun bliver brugt internt, men tanken er,
at det med tiden også skal vendes ud til
borgerne.
Frigjorte ressourcerNår Susanne Dalby kigger på selve proces-
sen i forbindelse med dette IT-projekt, er
der et godt råd, som hun vil give videre:
“Sørg for at få et godt overblik over dine
data og find ud af hvilken kvalitet de er
i.” Et andet råd er, at sørge for at lave
metadata, sådan at andre også kan søge i
data og det ikke kun er en lille skare af ud-
valgte, der ved hvilke data der er til rådig-
hed og hvor valide de er. GIS-afdelingen i
Albertslund er i øjeblikket i fuld gang med
at lave metadata og glæder sig generelt
over hele den oprydningsproces, projektet
også har sat i gang. De har selv fået meget
bedre overblik over egne data og validi-
teten af dem. “Jo mere styr på data man
har, jo mere kan man bruge dem. Og man
har bedre tid til at bruge dem, så skal man
ikke sidde og rydde op hele tiden.
Det frigør også ressourcer til mange
af de rigtig sjove ting, som beslutnings-
understøttende GIS-analyser og scenarier
for forskellige udviklinger. Det ser jeg som
et af de steder, hvor en GIS-afdeling tilfø-
rer meget værdi til organisationen”, siger
Susanne Dalby.
Albertslund Kommune er den første 100% miljøcertificerede kommune i Danmark. Et meget vellykket IT-projekt har givet dem bedre styr på blandt andet de grønne regnskaber.
Side 10
Albertslund Kommune ligger 17 km vest for København. Der bor knap 30.000 indbyggere i en kommune, der byder på gamle landsbyer, en moderne kanalby, gode indkøbsmuligheder og store skov- og naturområder.
Albertslund har gennem mange år taget miljøproblemerne alvorligt og gjort noget ved dem. Børnene i kommunens daginstitutioner får økologisk mad, alle forvaltninger og de decentrale institu- tioner er miljøcertificeret efter EU’s EMAS-forordning, og i 2008 blev Alberts-lund er den første 100% miljøcertifice-rede kommune i Danmark.
Albertslunds bemærkelsesværdige indsats har givet gode resultater. Det kan ses af de grønne regnskaber, hvor både kommunens, borgernes og virksom-hedernes miljøbelastning gøres op hvert år. Et arbejde der i fremtiden bliver nem-mere efter at alle data om ejendomme er samlet i en ArcGIS Server geodatabase.
GIS-afdlingen i Albertslund Kommune er fra venstre Anette Nielsen, Maria Rask Pedersen, Susanne Dalby og Rune Eliasson
I en proces som denne, er der altid bump
på vejen, men hun er dog tilfreds med den
tilbagemelding hun fik fra IT-afdelingen, der
kommenterede på samarbejdet omkring
IT-projektet.
“Vores IT-afdeling har været supertilfredse
med den proces, der har været med geodata-
basen. De har været meget positive og synes
at samarbejdet med Informi GIS har været
meget bedre, end når de har arbejdet sam-
men med konsulenter på andre IT-systemer”,
siger hun.
Side 11GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Optimal brug af kort i en kommune
Raymond Skaarup ser helst at deres egen kortvisning er førstevalg
hos brugerne, lige fra kommunens borgere til sagsbehandlere og
kommunaldirektøren. Han har flere ideer til, hvordan man kan få
endnu mere ud af at inddrage kort i sagsbehandlingen. En af dem er i
forbindelse med borgermøder, hvor borgmesterkontoret sender breve
ud til 3000 mennesker. Der kunne det være en meget enkel proces,
hvis man kunne tegne området på et kort, og så blev brevene flettet
automatisk med adresser i det pågældende område. I forbindelse
med lokalplaner kan det også være meget ressourcebesparende.
Et kort kan også være en stor hjælp i forhold til ledelsesinformation,
fordi man på et kort bliver præsenteret for oplysningerne på en anden
måde, end når de er tekstbaseret. Raymond Skaarup nævner et eksem-
pel i forbindelse med et kraftigt regnskyl, hvor der var mange borgere
der ringede ind og meldte om kloakker der løb over. Efterhånden som
opkaldene kom, blev de oversvømmede kloakkers placering plottet ind
Optimal brug af kort i en kommune
“Alt hvad vi arbejder med kan fysisk placeres et sted, men medmindre
kortfunktionen er ualmindelig intuitiv og indbydende, så vælger man-
ge at bruge en tekst som udgangspunkt. Jeg synes kort er spændende,
fordi jeg kan se en masse muligheder i det – og andre begynder også
at se lyset i det. De begynder at se, at der er visse fordele ved et kort.
Det er et rigtig godt produkt, når man skal finde data om sin ejendom,
altså hvad gælder for mig? Det er fint med gode løsninger, hvor man
kan pege på et kort og så kommer man direkte hen til sit hus og kan
se OIS oplysninger på ejendommens matrikeloplysninger. Det er smart.
Det er en rigtig god facility”, siger han.
I Tårnby Kommune har de lagt forskellige lokale oplysninger ind,
som skralderuter, skoledistrikter, oplysninger om hvor der står glascon-
tainere osv. Der ligger også en række historiske luftfotos, så man kan
se Tårnby Kommune som den så ud fra 1956. Der ligger omkring tyve
billeder taget med et par års mellemrum frem til i dag. Det giver en
enestående mulighed for at følge kommunens udvikling – og det giver
et enestående dokumentationsgrundlag, hvis man bliver uenige om,
hvad der har været hvor. “I en nylig sag har jeg brugt det som doku-
mentation overfor en borger, der klagede over, at vi havde bygget et
sted, hvor der, ifølge borgerens hukommelse, plejede at ligge et grønt
areal og et lille værksted. Jeg henviste til vores hjemmeside, hvor bor-
geren ved selvsyn kunne konstatere, at det ikke forholdt sig sådan”,
forklarer han. Et andet sted kort kan være en stor hjælp er, når borgere
skal indrapportere hændelser i et meldesystem, fx i forbindelse med
rotter eller huller i vejene. ”Kortet skal have et formål. Generelt kan
man nok sige, at der skal være et kort, der hvor det giver mening at
have et kort Det skal vises, når det er relevant – og det er det, når man
skal indrapportere en hændelse.”
“Hvis man i én arbejdsgang kunne trække det hele ud. Det vil sige
tegne et polygon over det berørte område på et kort, hvorefter der
automatisk blev generet adresser og flettet breve til borgerne i om-
rådet. Det ville gøre en besværlig proces meget enkel. Generelt når
man laver lokalplaner burde man starte med et kort over det område,
der skal laves en lokalplan for. Derefter tegner man byggefelter og
efterhånden som man arbejder sig igennem processen, kommer der
tekstfelter op, som man udfylder. Til sidst bliver det hele brevflettet”,
forklarer han.
på et kort, der efterfølgende blev præsenteret for politikerne. “Jeg hav-
de indtryk af, at det var en helt anden oplevelse for politikerne. Det gav
dem virkelig noget at forholde sig til. Det var meget illustrativt med en
masse prikker på et kort i stedet for en række adresser. På den måde ser
jeg et kort som en velegnet til ledelsesinformation – det er et godt plan-
lægningsværktøj og også i forbindelse med hændelsesmeldesystemer.”
Kort som ledelsesværktøj
Kort for borgerne
Kort i sagsbehandlingen
Raymond Skaarup, Teknisk Chef i Tårnby Kommune, er begejstret for de muligheder der er med kortvisning og han har ideer til, hvordan kort både kan gavne borgere, ledere og sagsbehandlere. I forhold til resten af organisationen i Tårnby Kommune, er der stadig mange medarbejdere, der ikke tænker specielt kortorienteret, ifølge Raymond Skaarup. Som en del af teknisk forvaltning ser han det som en naturlig ting, at hans tilgang er kortfokuseret.
Side 12
I forbindelse med valget af det nye system, er der blandt
andet lagt afgørende vægt på, at det fremover kan blive et af
de centrale IT virksomhedssystemer hos Thy-Mors Energi. Net-
registreringssystemet kan således komme til at indgå i en lang
række sammenhænge, som på sigt skal kunne implementeres
i takt med at nye fagsystemer og online-tjenester udvikles og
ibrugtages.
Løsningen er én samlet løsning, der opfylder kravene til
at kunne dokumentere el, gadelys, øvrige kabler og forings-
rør/tomme rør. Samtidig er det en løsning, der er baseret på
en GIS-platform til alle brugertyperne hos Thy-Mors Energi,
hvor de enkelte brugertyper får adgang til relevante data via
desktop(tegnestuen), mobilløsning(vognhold) og web(drift/
forespørgsel).
Netregistreringssystemet baserer sig på standard GIS-
produkter fra ESRI og indeholder en web-adgang til data,
som påtænkes brugt af drift personale m.fl., der skal lave
forespørgsler på data, lave plot og redlining. Web løsningen
kan også konfigureres til at kunne lave direkte editeringer
i databasen, således at relevante brugergrupper tilbydes
denne mulighed.
Løsningen omfatter også en off-line mobil løsning, hvor
vognholdene får adgang til samtlige ledningsdata.
Ud over muligheden for dokumentation af el-nettet inde-
holder løsningen en lang række funktionaliteter, der direkte
målretter sig mod analyse af koblingstilstanden i nettet. F.eks
vil man meget enkelt kunne visualisere hvilke forbrugere
der er forsynet fra en vilkårlig udføring i en station – eller
analysere hvorfra en given forbruger er forsynet.
Leverancen indeholder også en løsning til automatisk
ledningsplansudlevering til entreprenører, der har rettet
forespørgsel via LER registret. Løsningen indeholder ligeledes
et komplet historisk arkiv over udleverede ledningsplaner.
Informi GIS har påbegyndt implementeringen af et nyt standard GIS til netregistrering for el og gadelys hos Thy-Mors Energi.
Thy-Mors Energi implementerer nyt netregistreringssystem
Side 13GIS i Aktion 4. Kvartal 2009Thy-Mors Energi implementerer nyt netregistreringssystem
Paradigmeskift i brugen af geografiske informationer
Vi står midt i et para-
digmeskift i brugen
af geografiske infor-
mationer. Ny tekno-
logi spiller en afgø-
rende rolle i den nye
måde vi tænker kort,
kortvisning og
GIS på – og ArcGIS
Server spiller en cen-
tral rolle i hele den udvikling. Jan Juul Jensen,
Senior Technology Strategist fra Informi GIS,
samler trådene og giver her sin forklaring på,
hvad det blandt andet er, der gør ArcGIS Ser-
ver til en vigtig medspiller.
”Der har i lang tid været map-servere,
og de har været gode til at levere kort ud i
applikationer. Det der adskiller ArcGIS Server
fra map-servere, er at man kan skabe en bred
vifte af GIS-services, som man kan publicere
via ArcGIS Server”, forklarer han.
Grundlæggende er ArcGIS en servertekno-
logi, der understøtter en lang række forskel-
lige funktioner, fx er det grundlaget for at
danne en geodatabase, der igen gør, at man
kan lagre og håndtere geografiske data i rela-
tionelle databaser. Med tanke på at op imod
80% af de data en kommune eller en statslig
institution råder over har en geografisk til-
knytning, giver det et enormt potentiale for
at udnytte disse informationer både internt
og eksternt i organisationen og dermed gøre
sin viden tilgængelig for mange mennesker.
”ArcGIS er en fælles betegnelse for en
produktserie, der rummer desktop, server,
mobil og online. De fire dele er tæt integre-
ret. Med ArcGIS Server får du meget simple
workflows fra at data er i din database til at
man sidder og arbejder med data i desktop-
værktøjer og til at de er publiceret. Det er et
simpelt flow og en effektiv måde, at få stil-
let sin geografiske viden og sine geografiske
data til rådighed i en web-applikation”, siger
han
Server-teknologien gør det muligt for en
bred vifte af brugere, at tilgå og dele geogra-
fisk viden og GIS-services. En af de helt store
anvendelsesmuligheder er, ifølge Jan Juul, at
man kan publicere GIS-ressourcer udstillet
som services. Eksempelvis kan man publicere
data fra geodatabasen, så andre kan replikere
og synkronisere data via forskellige web-ser-
vices, som er tilgængelige via internettet. Det
betyder igen, at borgere eller medarbejdere
har adgang til kildedata – og alt efter hvilket
niveau man er autoriseret på, kan gå ind og
ændre og opdatere data.
”Når man etablerer en service igennem
ArcGIS Server, får man mulighed for at ud-
stille denne service igennem en hel masse
protokoller. Det betyder, at det er simpelt at
udstille disse services til brug i andre applikati-
oner. Netop fordi der er en masse muligheder
for at eksponere GIS-services, kan slutbrugere
anvende de services i en lang række desktop-
programmer, forskellige typer af webappli-
kationer og også på noget der er bygget på
open source software, som fx open layers.”
En del af hele tankegangen bag ArcGIS
Server er, at man ikke behøver at have ESRI-
software for at kunne bruge de publicerede
services. Det er muligt at gøre data og ser-
vices tilgængelig gennem mange forskel-
lige snitflader, så der er en stor valgfrihed i
forhold til de metoder hver enkelt vil bruge til
at anvende disse services. Der er en stor valg-
frihed i forhold til de klienter man vil anvende
services i og hvilke værktøjer man vil bruge
til at bygge de klienter. Dermed kan en GIS-
udvikler kombinere GIS-services med realtids-
data, mashups, bruger-genereret indhold og
hvad man ellers kan forestille sig af datakilder
til at skabe Web 2.0-løsninger med geografisk
viden.
Vis kort når det er relevantMan har talt om hvor komplekst det er, at in-
tegrere et kort på ens webside. Med de værk-
tøjer ArcGIS Server stiller til rådighed er det
blevet meget nemt. De nye API’er åbner op
Paradigmeskift i brugen af geografiske informationer
GIS i Aktion bankede på hos Senior Technology Strategist Jan Juul Jensen, for at høre hans bud på, hvorfor det er blevet så meget nemmere at bruge GIS.
Jan Juul Jensen
Cache tileCache tile vil sige at man skærer et kort i mindre bidder, som en bruger kan efter-spørge. En cache baserer sig på den grundtanke, at data der lige er blevet læst (eller skrevet), snart skal læses igen. En cache benyttes derfor fx til at gemme langsomt læste data i et hurtigt lager, hvorfra de hurtigt kan læses igen. I forhold til at læse kort i en webservice, giver det en meget bedre performance, når man laver cache tiles.
Side 14
for en række nye muligheder og vi vil i frem-
tiden se en helt anden tilgang til kortvisning.
”Der er en udvikling i gang i forhold til
API’erne, der giver helt unikke muligheder
for at vise kort alle steder, hvor det er rele-
vant. Tidligere havde man en helt separat
webGIS-applikation, hvor man samlede alle
sine data og alle sine GIS-værktøjer, så det
på en måde lidt kom til at ligne en kopi af et
desktopværktøj. Det kan måske være godt
nok, hvis det er til en trænet analytiker eller
sagsbehandler, men når man skal henvende
sig bredere ud til fx borgere, er det bedre at
tage kort-komponenterne og putte dem ind
på de web-sider, hvor folk i forvejen er inde
og søge løsninger. Det gør, at man hele tiden
kan have et kort til rådighed, dér hvor man
er, i stedet for at skulle hoppe frem og tilbage
mellem kortet og så en anden webside, der
har den mere tekstbaserede beskrivelse af tin-
gene”, forklarer Jan Juul.
Gratis ressourcer til rådighedTil ArcGIS Server er der en masse af de nævn-
te API’er til rådighed, både til .Net og Java og
en række Web 2.0-API’er, som Flex, Silverlight
og JavaScript. Det giver mulighed for at man
som bruger af ArcGIS Server får en stor valg-
frihed til hvad der skal være ens udviklings-
miljø. API’erne er til fri afbenyttelse, hvis de
bruges til internt eller ikke-kommercielt brug
– kommuner og statslige institutioner kan
altså gratis benytte sig af de ressourcer, som
ESRI via ArcGIS Online stiller til rådighed.
“Det der gør det virkelig nemt at bruge
disse APi’er er, at ESRI i deres ressourcecenter
på hjemmesiden lægger et hav af eksempler
på brugen af de her APi’er ud – og de er fuldt
dokumenteret. Alle eksempler er frit tilgænge-
lige, så det er meget nemt at komme i gang.
Man kan let modificere det, så det er egne
data man peger på – og så er man i gang.”
Har man for eksempel en webside med
en tekstbaseret oversigt over kommunens
børnehaver, og vil man gerne kunne vise bør-
nehaverne på et kort, kan det gøres meget
nemt. På ESRIs hjemmeside er der eksempler
der viser, hvordan man bruger en service med
noget baggrundskort og “masher det up”
med en service, der viser hvor institutionerne
er. Det er ganske få linier kode, der er brug
for. Det kan også udvides med, at hvis man
klikker på en af institutionerne, så kommer
et popup-vindue med fakta om den enkelte
institution. Der kan så igen være et link, der
viser hen til institutionens hjemmeside.
Det er meget nemt at integrere ArcGIS Server
med andre informationssystemer, fordi man
har snitflader som SOAP og REST. Grundi-
deen er, forklarer Jan Juul, at man med en
REST-snitflade bliver meget uafhængig af,
hvad der ligger på serversiden eftersom det er
klienten, der styrer logikken. Silverlight, Flex
og JavaScript- API’erne er baseret på REST.
Det gør dem velegnet til at lave mashup, hvor
man ikke bare forespørger på én server, men
trækker data fra mange servere. ”Det kan
være at man henter baggrundskort fra Kort-
forsyningen hos KMS, der udstiller services
via WMS og det kombinerer man med egne
forretningsdata, som kommer fra ens egen
server. Det kan man så overlejre med data fra
en anden organisation, fx Danmarks Statistik.
Så hele dette mashup-princip med at man
kan forespørge mange forskellge services og
så ’stakke dem op’ eller mashe dem up i ens
applikation, det er noget af det som REST un-
derstøtter. Det gør så igen, at ArcGIS Server
er en helt central del af en IT-arkitektur, når
man skal vise og bruge data, både internt og
eksternt i en kommune, statslig institution el-
ler en hvilken som helst anden organisation”,
siger Jan Juul.
ArcGIS Server understøtter åbne stan-
darder som WMS og WFS fra Open Geospa-
tial Consortium (OGC) ved at klikke et par
flueben af. Man kan også understøtte KML
og dermed trække egne data ind i fx Google
Maps, hvis man ønsker det.
ArcGIS OnlineArcGIS Online er en online service, hvor brugere deler viden, API’er, kort, kortlag, services og værktøjer. Der findes mere end 600 grupper at vælge imellem – finder man ikke lige den man leder efter, kan man oprette sin egen gruppe og opfordre andre til at melde sig ind. Det er nemt at gå til og let at bruge. Du får indblik i andres erfaringer og finder ofte noget, du kan kopiere og bruge selv.
APIAPI er en forkortelse for Application Programming Interface og er en grænseflade, der er stillet tilgængeligt for applikationsprogrammører til at programmere applikationer på. Hvis man synes det virker lidt uoverskueligt at skulle programmere selv, kan man på ArcGIS Online se eksempler på en masse API’er man frit kan bruge løs af til ikke-kommercielt brug. Det betyder, at du kan finde en programstump, der passer til dit behov, kopiere den og bruge den i dit eget miljø.
Side 15GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Du bestemmer parametreneEn optimeringsopgave gribes an ved at analy-
sere og beregne kørselsruter ud fra en række
forskellige parametre, det kan fx være korte-
ste distance, brug af færrest antal køretøjer
eller kortest tid brugt på vejene. Man kan
ændre i beregningerne efter behov ved at
lægge andre parametre ind og man kan låse
bestemte køretøjer eller chauffører til be-
stemte opgaver og tidsrammer.
Informi GIS har hjulpet mange med at
optimere kørselsruter og vores erfaring er,
at ved at benytte ruteoptimering, ligger der
besparelser i form af reducerede omkostnin-
ger til brændstof, færre serviceomkostninger
til bilflåden og mindre overtid for chauffører.
Samlet set giver det også en væsentlig for-
bedret kapacitetsudnyttelse, en øget service
overfor borgerne samt fuld dokumentation
for alle kørsler. Disse besparelser gør, at en
investering i vores rute- og planlægningssy-
stem typisk er tjent hjem efter 3 – 6 måne-
der. Endelig kan man måske endda helt spare
et køretøj væk, hvis det er det man vil.
Alle anbefaler ruteoptimeringDansk Transport og Logistik (DTL) skriver i en
rapport, Transportens veje til et bedre klima
– 49 veje til at spare på brændstoffet, at ud
af deres anbefalinger til besparelser, giver
ruteoptimering den klart største gevinst. De
har regnet sig frem til en gevinst på mellem
10 og 20%. DTL skriver videre, at tilbage-
betalingstiden typisk er under 1 år, hvad der
svarer ganske godt til vores erfaringer. Mini-
steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
har udgivet to vejledninger, der sætter fokus
på, hvordan man nedbringer CO2-udlednin-
gen og sparer penge. Én vejledning er rettet
mod offentlige myndigheder og én er rette
mod private virksomheder – i begge vej-
ledninger optræder vores løsning indenfor
ruteoptimering som et af de gode råd, der
kan nedsætte CO2-udledningen og skabe
økonomiske besparelser.
5,50 eller 500 køretøjerUanset om man har fem, 50 eller 500 køre-
tøjer at holde styr på kan det betale sig at
analysere kørselsruterne. Man kan også tage
højde for pludselige ændringer i løbet af ar-
bejdsdagen – og chaufførerne har mulighed
for automatisk at få de opdaterede oplysnin-
ger via en mobil enhed. En anden stor fordel
er, at der automatisk bliver genereret doku-
mentation til kunden for, hvor et køretøj har
været hvornår.
Optimering af kørselsruter sparer penge og nedbringer CO2-udledningen At køre længere end højst nødvendigt giver en større CO2-udledning, det er dyrere i brændstof, slider mere på materiellet og giver i det hele taget en lang række omkostninger, som man ikke får noget for. Det er en meget dårlig forretning både økonomisk og miljømæssigt.
De fleste kommuner og organisationer har en række køretøjer til rådighed, der skal rundt til mange forskellige destinationer i løbet af en arbejdsdag eller en arbejdsuge. Det stiller store krav til den, der skal planlægge de forskellige kørsler, hvad enten det er indenfor hjemmeplejen, madudbringning, kontrolbesøg eller noget helt fjerde.
Det er noget af en udfordring at finde de mest
optimale ruter mellem en lang række destina-
tioner, specielt hvis det foregår manuelt. Hvis
man har ét køretøj og skal finde den korte-
ste rute mellem en række destinationer, er der
mange muligheder at vælge mellem. Endnu
sværere bliver det, hvis man har flere køretøjer
til rådighed eller et bestemt køretøj skal være
et bestemt sted indenfor en nærmere defineret
tidsramme.
Optimering af kørselsruter sparer penge og nedbringer CO2-udledningenSide 16
I en konkret case, har vi hjulpet en virksomhed med følgende opgave:
613 kunder skal besøges i løbet af en uge – der er fem køretøjer og fem chauffører til rådighed.
Hvordan gør vi det mest optimalt?
Indtil da havde virksomheden manuelt planlagt deres kørsler og vores beregninger viste, at med
et andet køremønster var der en besparelse på 13 timer i køretid – svarende til 20% af den samlede tid.
Vi fandt også en besparelse på 928 kørte kilometer – svarende til 24% af det samlede antal – hver uge.
Køretid Kørte kilometer Arbejdsdage
Før ruteoptimering 64 timer 3824 kilometer 25 dage
Efter ruteoptimering 51 timer 2896 kilometer 21 dage
Besparelse 13 timer 928 kilometer 4 arbejdsdage
Kunden havde følgende problemstillinger, der ligeledes blev belyst:
1. Konsekvensanalyse af placering af nyt udbringningscenter i en nærmere defineret by.
2. Allokering (optimal placering) af depoter såfremt der i alt kun ønskes 1 hhv. 2 depoter
til servicering af samtlige eksisterende kunder.
3. Analyse og optimering af eksisterende kørselsruter
for eksisterende centre.
4. Konsekvensanalyse af valg af diverse kombinationer af
eksisterende og / eller nye depoter.Nomineret til grøn it-prisen, Innovation 2009Stiftet af Ministeret for Videnskab, Teknologi og Udvikling,IT-Branchen og DANSK IT
Side 17GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Server GIS:
Frigør ressourcer•
Effektiviserer arbejdsprocesser•
Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•
Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•
Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang
til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og
frigør ressorucer.
Server GIS - en verden til forskel
Server GIS er IT-kompatibel og
giver browserbaseret adgang til
integration mellem GIS og andre
organisationssystemer. Dermed
skal data kun vedligeholdes ét
sted og kan udnyttes optimalt af
brugerne og borgerne.
INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4
DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34
INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.
DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
Annonce
Server GIS:
Frigør ressourcer•
Effektiviserer arbejdsprocesser•
Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•
Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•
Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang
til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og
frigør ressorucer.
Server GIS - en verden til forskel
Server GIS er IT-kompatibel og
giver browserbaseret adgang til
integration mellem GIS og andre
organisationssystemer. Dermed
skal data kun vedligeholdes ét
sted og kan udnyttes optimalt af
brugerne og borgerne.
INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4
DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34
INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.
DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
Server GIS:
Frigør ressourcer•
Effektiviserer arbejdsprocesser•
Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•
Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•
Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang
til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og
frigør ressorucer.
Server GIS - en verden til forskel
Server GIS er IT-kompatibel og
giver browserbaseret adgang til
integration mellem GIS og andre
organisationssystemer. Dermed
skal data kun vedligeholdes ét
sted og kan udnyttes optimalt af
brugerne og borgerne.
INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4
DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34
INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.
DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
Side 18 GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Ved at basere sig på et standardsystem minime-
res specialudvikling af programmel til kunden
med heraf følgende fordele i form af mindre
vedligeholdelsesomkostninger. Dette kan na-
turligvis kun gennemføres, såfremt standard-
produkterne har en righoldig funktionalitet,
som dækker en lang række af de krav, som
kunden har. ESRI har forsyningssektoren som
et betydende markedssegment og arbejder
målbevidst gennem fortsat udvikling på til sta-
dighed at opfylde kravene til GIS-produkterne
til forsyningssektoren. Dette underbygges af, at
de eksisterende kunder hos Informi GIS i forsy-
ningssektoren i vid omfang benytter standard-
produkterne til løsning af arbejdsopgaverne.
Ved at basere løsningen på standardkom-
ponenter vil Vestforsyning i en senere fase
uden problemer kunne tage de funktioner i
brug som standard GIS-produkterne fra ESRI
også tilbyder, men som Vestforsyning ikke
efterspørger i øjeblikket. ESRIs GIS-produk-
ter tilbyder som standard en lang række GIS
funktionaliteter til GIS analyser, visualiseringer,
geoprocessering mv. ESRIs GIS-produkter tilby-
der endvidere mulighed for at arbejde med 3D
analyser af bl.a ledningsnet og overflademo-
deller.
Løsningen indeholder en moderne desktop
GIS-brugerflade til datafangst, datavalidering,
dataanalyser og præsentation. Løsningen er
en ægte flerbrugerløsning med transaktions-
styring og validering.
Vestforsyning implementerer nyt GIS/netregistreringssystem
Informi GIS har stor erfaring med implemen-
tering af løsninger i relation til selve netdoku-
mentationssystemet, hvor data integreres
mod bl.a. netberegning, forbrugsafregning,
SCADA/SRO, samt administrative systemer.
Informi GIS har indgået aftale med Vestforsyning om anskaffelse af et nyt standard GIS/netregistreringssystem for el, spildevand, vand, fjernvarme samt belysning, trafiklys og signalkabler/rør.
Informi GIS kan som partner tilbyde følgende væsentlige fordele:
• Solid viden om implementering af netregistreringssystemer og applikationer omkring netdata.
• Domænekompetance på forsyningsområderne via medarbejdere, der har indgående kendskab til de enkelte forsyningsområder.
• Leverance af ledningsdokumentation baseret på én standardiseret, åben, fleksibel og skalérbar ”state-of-the-art” GIS-platform.
• Indgående kendskab til integration af GIS/ledningsregistreringssystemer med andre systemer, her under f.eks Xellent afregning-
system, DNM/Becos32 fjernstyring, Axapta lagerstyring og CYME-netberegning.
• Stor kompetence omkring dataopsamling og kommunikation med perifere systemer, her under landmålingsdata.
• Stor erfaring med datakonvertering og -forædling i forbindelse med systemskift og eventuelle virksomhedsfusioner.
• Spidskompetencer på implementering af komplekse geografiske IT-løsninger.
• Stor fokus på kvalitetssikring og projekt-ledelse.
• Økonomisk soliditet.
• Geografisk nærhed.
Også i forhold til integration mod forbrugs-
afregningssystemer, hvor data trækkes til
ledningsdokumentationssystemet, således at
afregningsdata kan benyttes til visualiserings-
og beregningsformål.
Side 19GIS i Aktion 4. Kvartal 2009Vestforsyning implementerer nyt GIS/netregistreringssystem
Forestil dig et land, hvor lovene om ejen-
domsrettigheder er så mangelfulde, at ingen
kan fastslå præcist, hvem der ejer hvad;
adresser kan ikke blive systematisk efterprø-
vet; folk kan ikke presses til at betale deres
gæld. Tænk, hvis du ikke var i stand til at
stille dit eget hus eller din forretning som
sikkerhed for kredit eller et lån. Forestil dig
et ejendomssystem, hvor du ikke kan dele dit
ejerskab i et selskab op i andele, som investo-
rer kan købe, eller hvor beskrivelser af aktiver
ikke er standardiserede. Velkommen til livet
i udviklingslandene; velkommen til livet for
fem sjettedele af verdens befolkning.
Den peruvianske ekspert i uformel økono-
mi og leder af Institute for Liberty and Demo-
cracy (ILD) i Peru, Hernando de Soto, forkla-
rer, at når man giver ejendomsret til fattige i
3. verdens lande trækker de sig selv og deres
lande ud af fattigdommen. Som formand for
ILD har han hjulpet regeringer i Afrika, Asien,
Latinamerika, Mellemøsten og lande i det
tidligere Sovjetunionen til at skabe og imple-
mentere reformer for at trække den meget
store uformelle økonomi ind i mere formelle
rammer. I bogen The Mystery of Capital ud-
dyber han sit synspunkt og tidligere på året
var han keynote speaker på ESRI Internatio-
nal User Conference i San Diego, Californien.
I den 3. verden er det samlet set kun er
meget få mennesker, der har nogen form for
juridisk anerkendelse af ejerskab over den
jord de bor på. Uden den dokumentation
og uden offentlige registre, der viser hvem
der ejer jorden, er det umuligt at råde over
GIS som udviklingsværktøj i fattige områderHernando de Soto ser GIS som et stærkt værktøj til at hjælpe mennesker i 3. verdens lande ud af deres fattigdom. På baggrund af sine erfaringer opfordrer han regeringer til at gå ind og styrke den økonomiske udvikling ved at arbejde aktivt med ejendomsretten.
GIS som udviklingsværktøj i fattige områderSide 20
ejendommen på samme måde, som vi i den
vestlige verden tager for givet - nemlig ved at
belåne ejendommen, leje ud, sælge eller i det
eller taget etablere mere permanente foran-
staltninger som vandforsyning eller en forret-
ning. Tiltag der, ifølge Hernando de Soto, har
gjort, at den vestlige verden i dag har kæm-
pet sig ud af den allerværste fattigdom. Han
ser en klar sammenhæng mellem geografiske
informations systemer og ejendomsret – men
er sikrede ejendomsrettigheder grundlaget
for udvikling eller blot en del af det? de Soto
er med på, at byplanlægning og GIS er af-
gørende for at beslutte, hvor du skal placere
byer og hvordan man effektivt udvikler byer.
”Men hvis du udvikler uden at tage hensyn
til det juridiske system, så vil der ikke komme
noget godt ud af det. I mange udviklings-
lande lever 95 procent af befolkningen uden
for det juridiske system, hvilket betyder, at de
ikke er en del af den formelle økonomi. Du
er nødt til sammen med en effektiv byplan-
lægning, at have et stærkt juridisk system,
som alle er en del af – lejere, grundejere,
forbrugere og virksomhedsejere”, forklarer
han. Hvis ikke alle, eller langt de fleste, er en
del af det juridiske system, vil en stor del af
befolkningen fortsætte med at slå sig ned
på mere eller mindre offentlige arealer, de vil
leve deres liv uden for loven og den formelle
økonomi. De skaber dermed deres egen sorte
økonomi. Enhver forretning eller transaktion
der foregår på det sorte marked, kan ud fra
et samfundsmæssigt synspunkt lige så godt
ikke have fundet sted, fordi det sker uden
for det juridiske system, og dermed ikke kan
pålægges en skat. Et eventuelt overskud fra
en sort økonomi kan ikke bruges som sikker-
hed for kredit i en markedsøkonomi. ”Ved at
kortlægge områder og registrere ejendoms-
forhold med et GIS er det nemmere at skabe
og opretholde et juridisk system, hvor man
har klarhed over, hvem der ejer hvad”, siger
han.
En vellykket udviklingLande der i de seneste årtier har haft en
vellykket udvikling er, ifølge de Soto, Kina,
Thailand, landene i det tidligere Sovjetunio-
nen, Sydafrika, Peru og El Salvador. ”Peru har
i de seneste tyve år udviklet sig til at være et
land med en befolkning, der i vid udstræk-
ning ejer fast ejendom. Det er gået meget
hurtigt, men der er stadig et stykke vej igen”,
siger han. Han forklarer, at når en befolkning
får ejendomsret til det sted de bor, når de får
råderet over kapital og ejendom, så begyn-
der samfundsøkonomien at vokse. I Peru er
bruttonationalproduktet fordoblet i de sidste
femten år på den måde. ”Det kræver politisk
vilje og det kræver GIS, der en enorm fordel,
fordi du ikke behøver at skrive det hele ned.
Kortene er meget hurtige at producere og
nemme at forstå. Så GIS er en understøt-
tende faktor i hele denne proces, og i samme
øjeblik en regering begynder at se fordelen
ved at gøre tingene på denne måde, så inve-
sterer de i systemer, der kan kortlægge lan-
det og ejerskabet over hvert enkelt område
og matrikel”, forklarer de Soto.
Når folk får ejendomsret til jorden og
regeringen anerkender denne ret, kan rege-
ringen indkræve flere skatter og ad den vej
få økonomi til at skabe en egentlig offentlig
service – og det er i de Sotos verden nøglen
til udvikling. Det virkelige spørgsmål er, hvem
der har ret til huset og matriklen. Hvem har
ansvaret og hvem kan stilles til regnskab?
Når man kan svare på de spørgsmål, så
kan en regering begynde at beskatte jorden
og forsyningsselskaber kan skabe en service
og efterfølgende sende en faktura af sted.
Dette er i længden til alles fordel, fordi der er
mange usynlige omkostninger for menne-
sker, der bor og lever uden for den formelle
økonomi. De Soto forklarer: ”Lad mig give et
eksempel: Hvordan får de fleste mennesker
i slumområder vand? De vandrer. Sommeti-
der vandrer de i flere timer hver dag med en
beholder hen til en brønd eller et vandom-
råde. Når de endelig kommer frem er de ofte
nødt til at betale for vandet – og sikkert til en
oppustet pris. De risikerer ydermere at blive
smittet, enten fordi beholderen eller vandet
er forurenet. Hvis de samme mennesker nu
havde ejerskab over deres jord og kunne
modtage vand fra et forsyningsselskab, skulle
de ikke gå flere kilometer for at hente van-
det, de ville mindske risikoen for infektion og
sygdomme og de ville også skulle betale en
lavere pris for det – hvad enten man regner
i tid eller penge, fordi vandet sælges til en
mere rimelig markedspris.” Han mener det
virkelige problem er, at der aldrig vil blive
skabt regelmæssige og gode forsyninger til
områder, der ikke formelt eksisterer, til om-
råder hvor folk i princippet kan være her i
dag og være væk i morgen og derfor ikke vil
kunne drages til ansvar i forhold til at skulle
betale en vandregning fra et forsyningssel-
skab. Derfor ser han det som en væsentlig
pointe, at nogen har ejerskab, kan drages til
ansvar og har en interesse i at skabe mere
permanente løsninger.
Kina deler sigKina er et land, hvor der i disse år sker store
forandringer. De sidste 30 år har landet
oplevet en voldsom vækst og de Soto er op-
mærksom på, hvordan de forskellige områder
i Kina udvikler sig, alt efter om der er kom-
met reformer, der sikrer formelle rettigheder
til jord og dermed garanterer ejendomsret-
ten, eller ej.
”Urbane centre som Beijing, Shanghai
og Shenzhen, er steder, som har sikret ejen-
domsret og det er de steder, der oplever mest
vækst. Steder uden vækst har heller ikke
afklaret spørgsmålet om ejendomsret. I Kina
er den finanspolitiske afstand mellem de
rigeste og de fattigste enorm, fordi de
mennesker, der har ejendomsret - oftest i
de kystnære områder tættest på havne –
har tredoblet, firdoblet og femdoblet deres
indkomst. Så beboerne i områder, hvor ejen-
domsretten er blevet sikret og bliver hånd-
hævet, er meget rigere end de var før – og
meget rigere end beboerne i områder, hvor
ejendomsretten ikke er sikret. GIS kan være
med til at sikre denne kortlægning og regi-
strering af områder og matrikler”, siger han.
Artiklen er skrevet
på baggrund af de
Sotos tale ved ESRI
International User
Conference 2009,
hans bog The Mystery
of Capital fra 2000
og et interview tid-
ligere bragt i ArcWatch.
Du kan se Hernando de Sotos tale fra
ESRI International User Conference på
http://www.esri.com/events/uc/images/plenary/20desoto.html
GIS som udviklingsværktøj i fattige områder
Hernando de Sotos
Side 21GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Informi GIS på uddannelsesforum
Informi GIS på UddannelsesforumDe sidste 10 år har der været en rivende udvikling indenfor brugen af geografiske
informations systemer (GIS). GIS bliver brugt til at beskrive den verden vi går og
færdes i – og i fremtiden vil det i højere grad også blive brugt til også at designe den
verden vi lever i. Hvorfor? Fordi vores omgivelser spiller ind på næsten alt hvad vi fore-
tager os. Alle aktiviteter foregår et sted og har en konsekvens – både lokalt og globalt.
En lang række gymnasier og universiteter bruger allerede nu standardsoftware fra
ESRI, så elever og studerende er rustet til at arbejde professionelt med GIS efter endt
uddannelse.
Kontakt Informi GIS på 3996 5900 og spørg efter Mille Beck Johansen,
hvis du vil vide mere om GIS i undervisningen.
Fotograf: Julie Gutfeld Johansen
Side 22
Side 23GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Arbejd med danske færdselstavler i ArcGISSom udgangspunkt installeres pro-grammet med en Transportationstyle, der bl.a. indeholder en række vejtavler, som kan knyttes til punktlag og der-med vises i kortet. Dog er der tale om amerikanske vejtavler, som har begrænset anvendelighed for den danske bruger.
I kortet vises færdselstavlerne der-efter som her en række tilfældige
tavler i det centrale Kolding.
Informi GIS har udviklet en ny ’style’, som
indeholder færdselstavler lavet på baggrund
af dokumentet ’Bekendtgørelse om vejaf-
mærkning’ fra Vejdirektoratet 2006.
Billedfiler med færdselstavlerne er blevet
bearbejdet, så de kan læses ind i ArcMap og
bruges i forbindelse med symbolisering af
vejskilte.
Det er velkendt, at man kan arbejde med mange forskellige symboler i ArcGIS – herunder vejtavler. Symbolerne er i ArcMap organiseret i såkaldte ’styles’.
Ny style – Danske færdselstavler
Programmet er imidlertid åbent for at anvende mange andre symboler, som brugeren selv kan danne via TrueType-fonte eller billedfiler.
Tips & Tricks
Den oprettede style-fil indeholder flere
hundrede færdselstavler inddelt i følgende
kategorier:
• Advarselstavler
• Vigepligtstavler
• Forbudstavler
• Påbudstavler
• Oplysningstavler
• Servicetavler
Side 24
Arbejd med danske færdselstavler i ArcGIS
For nemt at komme i gang med brugen
af færdselstavler leverer Informi GIS et
mxd-dokument med en tilhørende geo-
database, som indeholder to featureklasser.
Den ene featureklasse indeholder et ek-
sempel på hvordan færdselstavlerne kan
anvendes.
Tips & Tricks
Når du vil tilknytte en færdselstavle til et punkt i kortet, kan du således nemt gøre det via Symbol Selector-dialogen og sortere på kategori hvis du ønsker det.
Normalt vil man knytte de enkelte symboler til punkterne ved at have en attribut med kategorierne (= de forskellige tavler). jf. fig.
Hvordan kommer du hurtigt i gang?
Den anden featureklasse er tom, men
indeholder symboliseringen, så det hurtigt
er muligt at komme i gang med anvendel-
sen af færdselstavlerne. Featureklasserne
er organiseret med subtyper og domæner,
så du fra lister kan vælge din tavle under
redigering.
Herudover leveres selve ‘style-filen’, som
skal indlæses i ArcMap før færdselstavler-
ne kan anvendes som symboler.
Det hele leveres i en zip-fil, som nemt kan
pakkes ud. I zip-filen findes en vejledning
til, hvordan style-filen tages i brug.
Du kan bestille pakken med de nye færdselstavler hos Informi GIS A/S.
Pakken indeholder alle vejtavlerne lagret som billedgrafik i en style-fil, et mxd-
dokument med eksempel på opsætning samt en lyr-fil knyttet til en punktfeature-
klasse i en fil-geodatabase med sub-typer og domæner relateret til de enkelte tavler.
Pakken leveres som en CD-ROM.
Prisen er kr. 3.500 eks. moms for én virksomhed fx en kommune.
Pris og bestilling
Side 25GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Hvor placerer msn et nyt sygehus?
På BusinessAnalystOnline.dk kan du hurtigt lave oplandsundersøgelser og se befolkningssammensætningen for et nærmere defineret geografisk område.
Hvor placerer man sig, når demografien spiller ind?
Udarbejdet den: 11-nov-2009
Business Analyst Online Danmark
Demografi og indkomst
Befolkningens aldersfordeling samt
indkomstfordeling for husstandene i området
omkring det valgte udgangspunkt
18,7%
19,8%
23,7%
25,0%
12,8%
10
27,5%
23,7%21,4%
17,9%
9,5%
20
25,4%
23,0%
22,2%
19,1%
10,3%
30
Under 200
200-350
350-550
550-750
Over 750
Indkomstfordeling på husstande - skematisk (1000 kr.)
1020
30
Under 200
200-350
350-550
550-750
Over 750
Husstande ialt med indkomst
724
765
916
964
494
3.863
6.903
5.941
5.369
4.485
2.381
25.078
11.301
10.222
9.889
8.480
4.578
44.471
Indkomstfordeling -
intervaller (1000 kr.)
kr. 426.526
kr. 243.236
Hele Danmark
Antal husstande indenfor antal min:
1020
30
Personindkomst (pers. o. 15år)
Husstandsindkomst
kr. 244.000
kr. 471.000
kr. 233.000
kr. 407.000
kr. 236.000
kr. 424.000
Genemsnitlig indkomst indenfor antal min:
11,9%
16,5%
20,9%
23,9%
26,8%
Andel i Danmark
Hele områdets indkomstfordeling
Bemærkning:
Der kan være små variationer mellem "Antal husstande" og "Antal husstande med indkomst" grundet
forskelle i opgørelsesmetoden.
indenfor antal min
Indkomstfordelingen vist fra udgangspunktet og til områdets grænse
Rettigheder:
Data der ligger til grund for denne rapport er leveret af Danmarks Statistik.
Rapporten må anvendes internt i køberens organisation og må ikke videresælges.
Uddrag af rapporten må videreformidles med henvisning til Business Analyst Online Danmark.
Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk |
Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright KRAKS
5Side
Demografi og indkomst
Befolkningens aldersfordeling samt indkomstfordeling for
husstandene i området omkring det valgte udgangspunktBusiness Analyst Online Danmark
www.businessanalystonline.dk
Vejnets køretidBeregningsmetode:Udgangspunkt:
Udarbejdet den: 11-nov-2009Gødstrupvej 45, 7400 Herning
Opsummering:
1020
30
Befolkning 2008
- Mænd i alt
- Kvinder i alt
Antal husstande 2008
Antal husstande 2007
- Antal én-familieejend.
- Antal fler-familieejend.
Husstandsindkomst - gennemsnit (brutto)
Personindkomst (o. 15 år) - gennemsnit (brutto)
9.685
4.940
4.745
3.964
3.792
3.127
665
kr. 470.819
kr. 243.640
54.516
27.056
27.460
25.387
24.565
14.343
10.222
kr. 406.862
kr. 233.259
100.603
50.315
50.288
45.065
43.613
29.911
13.702
kr. 423.669
kr. 235.909
Indenfor antal min:
Beskrivelse af rapporten:
Denne rapport giver dig et hurtigt overblik over
befolkningens aldersfordeling samt indkomstfordelingen
for husstandene i det område, du har valgt at analysere.
På første side opsummeres de overordnede statistiske
tal, mens du på de følgende sider får oplysninger for
hver af de afstands-/tidszoner, du har inddraget. Hvis du
har bestilt en rapport med et indsat kort, vises dette til
sidst med hver afstands-/tidszone i sin egen farve.
Rapportens statistiske nøgletal stammer alle fra
Danmarks Statistik. Demografiske data, som antal
personer og aldersfordeling er fra januar 2008, mens
økonomiske tal, eksempelvis gennemsnitlig
husstandsindkomst, er fra indkomståret 2007.
Krav til diskretion:
Alle statistiske data der indgår i analysen, er knyttet til
100m-kvadratnettet, hvilket sikrer at du opnår den mest
detaljerede analyse.
Rapportens tal overholder samtidig de gældende lovkrav
til diskretion. Hvis din rapport dækker et område med
mindre end 150 husstande, vil de tal du får vist, derfor
være udtryk for værdier, der gælder for områdets
100m-celler samt naboceller.
Salg af data:
Du kan købe de data der indgår i rapporten. Dette kan
være relevant, hvis du har brug for at anvende data i dit
eget forretningssystem fx sammen med egne kundedata
eller salgsdistrikter. Prisen for data er bestemt af hvor
mange husstande samt hvor mange variable der indgår i
dataudtrækket. Kontakt os for at foretage en bestilling -
eller læs nærmere på www.businessanalystonline.dk.
Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright KRAKS
1Side
Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk |
Udarbejdet den: 11-nov-2009Business Analyst Online Danmark
Demografi og indkomst
Befolkningens aldersfordeling samt
indkomstfordeling for husstandene i området
omkring det valgte udgangspunkt
21,6%
Børn ogunge
21,4%
Gamle ogældre
57,0%
17-59årige
Aldersfordeling - overordnet
Andelen af børn og unge samt ældre og gamle betegnes ofte
forsørgerbyrden.
I det undersøgte område er tallet: 43,0 %.
For Danmark som helhed er tallet: 43,5 %.
Indenfor 0-20 min fra Gødstrupvej 45, 7400 Herning
Antal i
området
4704
7070
5677
10644
14752
6161
5507
54.516
0-6 år
7-16 år
17-24 år
25-39 år
40-59 år
60-69 år
70 + år
I alt
Gruppens
andel
8,6%
13,0%
10,4%
19,5%
27,1%
11,3%
10,1%
Personer
Aldersgrupper:
Mænd - 0-6 år
Mænd - 7-16 år
Mænd - 17-24 år
Mænd - 25-39år
Mænd - 40-59 år
Mænd - 60-69 år
Mænd - 70 årog derover
Mænd - 0-6 år 8,8%Mænd - 7-16 år 13,4%Mænd - 17-24 år 10,7%Mænd - 25-39 år 20,1%Mænd - 40-59 år 27,5%Mænd - 60-69 år 11,1%Mænd - 70 år og derover 8,3%
Total: 100,0%
Indenfor 0-20 min -Mænd
Kvinder - 0-6 år
Kvinder - 6-17 år
Kvinder - 17-24 år
Kvinder - 25-39 år
Kvinder - 40-59 år
Kvinder - 60-69 år
Kvinder - 70 år ogderover
Kvinder - 0-6 år 8,5%Kvinder - 6-17 år 12,5%Kvinder - 17-24 år 10,1%Kvinder - 25-39 år 19,0%Kvinder - 40-59 år 26,6%Kvinder - 60-69 år 11,5%Kvinder - 70 år og derover 11,8%
Total: 100,0%
Indenfor 0-20 min - Kvinder
Antal i
området
2.373
3.631
2.907
5.433
7.448
3.007
2.258
27.056
0-6 år
7-16 år
17-24 år
25-39 år
40-59 år
60-69 år
70 + år
I alt
Gruppens
andel
8,8%
13,4%
10,7%
20,1%
27,5%
11,1%
8,3%
Antal i
området
2332
3438
2771
5212
7305
3154
3249
27.460
0-6 år
7-16 år
17-24 år
25-39 år
40-59 år
60-69 år
70 + år
I alt
Gruppens
andel
8,5%
12,5%
10,1%
19,0%
26,6%
11,5%
11,8%
Mænd
Aldersgrupper:Kvinder
Aldersgrupper:
Aldersfordeling
Andel i
Danmark
8,6%
13,1%
9,4%
19,9%
28,4%
11,7%
9,0%
Andel i
Danmark
8,3%
12,7%
9,1%
19,6%
27,9%
11,7%
10,7%
Andel i
Danmark
0,1%
12,2%
8,8%
19,3%
27,4%
11,8%
12,5%
Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk | Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright KRAKS 3Side
Når du har angivet det område du er interesseret i, fx ud fra køretid
eller et tegnet polygon, får du tilsendt en rapport i pdf. På denne side
ses et udsnit fra en rapport, der giver dig befolkningenssammensæt-
ningen i en køreafstand på 10, 20 og 30 minutter fra en valgt adresse
ved Herninig. Rapporten indeholder også oplysninger om indkomst-
forhold for området fordelt på aldersgrupper.
Side 26
Hvor placerer man sig, når demografien spiller ind?
Gødstrup
Aulum
Udarbejdet den: 11-nov-2009
Business Analyst Online Danmark
Demografi og indkomst
Befolkningens aldersfordeling samt
indkomstfordeling for husstandene i området
omkring det valgte udgangspunkt
18,7%
19,8%
23,7%
25,0%
12,8%
10
27,5%
23,7%21,4%
17,9%
9,5%
20
25,4%
23,0%
22,2%
19,1%
10,3%
30
Under 200
200-350
350-550
550-750
Over 750
Indkomstfordeling på husstande - skematisk (1000 kr.)
1020
30
Under 200
200-350
350-550
550-750
Over 750
Husstande ialt med indkomst
724
765
916
964
494
3.863
6.903
5.941
5.369
4.485
2.381
25.078
11.301
10.222
9.889
8.480
4.578
44.471
Indkomstfordeling -
intervaller (1000 kr.)
kr. 426.526
kr. 243.236
Hele Danmark
Antal husstande indenfor antal min:
1020
30
Personindkomst (pers. o. 15år)
Husstandsindkomst
kr. 244.000
kr. 471.000
kr. 233.000
kr. 407.000
kr. 236.000
kr. 424.000
Genemsnitlig indkomst indenfor antal min:
11,9%
16,5%
20,9%
23,9%
26,8%
Andel i Danmark
Hele områdets indkomstfordeling
Bemærkning:
Der kan være små variationer mellem "Antal husstande" og "Antal husstande med indkomst" grundet
forskelle i opgørelsesmetoden.
indenfor antal min
Indkomstfordelingen vist fra udgangspunktet og til områdets grænse
Rettigheder:
Data der ligger til grund for denne rapport er leveret af Danmarks Statistik.
Rapporten må anvendes internt i køberens organisation og må ikke videresælges.
Uddrag af rapporten må videreformidles med henvisning til Business Analyst Online Danmark.
Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk |
Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright KRAKS
5Side
Der har været en del snak om placeringen af et nyt storsygehus. På www.BusinessAnalystOnline.dk (www.bao.dk), er der lavet en oplandlandsanalyse for at få et præcist billede af, hvor mange borgere – og profillen af disse – de to diskuterede placeringer vil dække. Analysen viser, at man under almindelige trafik-forhold dækker ca. 4000, 12000 og 68000 borgere på hhv. 10, 20 og 30 min. hvis et nyt storsygehus placeres i Aulum næsten midt mellem Holstebro og Herning.
De tilsvarende tal for en placering i Gødstrup lidt nordvest for Herning er ca. 10000, 55000 og 101000 på hhv. 10, 20 og 30 min.
Normalt vil en ambulance naturligvis komme bety-deligt hurtigere frem og dermed dække et større befolkningsopland på den samme tid, ligesom der i forbindelse med at placere et storsygehus også er andre faktorer, der spiller ind.
Kontakt Informi GIS på 3996 5900, hvis du vil høre mere om BusinessAnalystOnline og hvordan oplandsanalyser kan hjælpe dig.
Side 27GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Aktivitetskalanderen & kursuskalender
Aktivitetskalender
I løbet af foråret og sommeren afholder Informi GIS en række seminarer, hvor der bliver sat fokus på brugen af geografiske informationer. Det sker under følgende overskrifter:
• GIS og lednings- og netregistreringssystemer
– rettet mod forsyningsbranchen.
• Ruteoptimering og transportløsninger
– for alle organisationer med et eller flere køretøjer.
• Stedet som nøgle, brug af geografiske informationer
– rettet mod statslige institutioner
• GIS i kommunale løsninger
– rettet mod medarbejdere i kommuner.
Se aktivitetsoversigten på vores hjemmeside www.informi.dk
for datoer og mere præcist indhold.
Hvis du ønsker at modtage en invitation pr. mail eller post til et
af de nævnte arrangementer, kan du maile til [email protected]
eller ringe på 3996 5900.
5.-6. feb.
18.-20. maj.
14.-15. april.
Fagligt Møde 2010Landinspektørernes årsmøde holdes
på Hotel Nyborg Strand.
DigITAliser 2010 DigITAliser 2010 afholdes på SAS Radisson i
Århus. De overordnede temaer er “Det gode
it-projekt”, “Fælles byggeklodser” og
“Visioner for digitalisering”.
EL & TEKNIKEL & TEKNIK omfatter alt inden for el-distribution,
el-materiel, belysning og informations- og
kommunikationsteknologi.
Messen afholdes i Odense Congress Center.
Ideer og kommentarer Har du en artikel eller case du gerne så beskrevet i GIS i Aktion, en person du gerne så interviewet, et emne beskrevet – eller kommentarer i almindelighed, så kontakt redaktionen på [email protected].
April
Maj
Februar
Informi GIS er en videnbaseret IT virksomhed med fokus på Geografiske Informations Systemer (GIS), der leverer løsninger som bidrager med forretningsmæssige værdier for vores kunder. Informi GIS er grundlagt i 1993 og beskæftiger mere end 90 personer indenfor GIS og relaterede IT-løsninger. Hos Informi GIS tror vi på en tæt kontakt med den enkelte kunde og har tre kontorer fordelt i Kolding, Aalborg og Charlottenlund.
• Internetportaler, desktop-systemer og enterprise
løsninger med elementer af geodata og geospatiale
services
• Digitalisering af kortdata, herunder planlægning,
dokumentation og drift af ledningsnet
• Integration af GIS med andre it-systemer, såsom
gennemførelse af GIS-komponenter i digital
forvaltning, ERP-løsninger (fx SAP) og “business
intelligence” løsninger (fx SAS)
• Miljøplanlægning
• Etablering og vedligeholdelse af geografiske databaser
• Trafikanalyse og planlægningsværktøjer
• Rejseplanlægnings- og ruteplanlægningssystemer
• Systemer til mobile enheder, flådestyring
• GIS komponenter til militære kommunikationssystemer
• Visualisering af vej-data
• Specifikation og implementering af virksomhedens
GIS-løsninger
• Integration af GIS komponenter i Content
Management Systemer (CMS)
• IUndervisning og forskning ved 5 danske universiteter.
www.informi.dk
Informi GIS kan tilbyde ydelser, der spænder fra salg af standard GIS-licenser, uddannelse og service/support, system implementering til projektarbejde og efter- følgende driftbistand.
Informi GIS’ kompetencer dækker en bred vifte af GIS-anvendelse inden for mange forskellige forretnings- områder, herunder offentlig administration, miljø, planlægning, transport, logistik, forsvar, forsikrings- og forsyningsselskaber. Inden for disse områder har Informi GIS gennemført følgende løsninger i tæt samarbejde med den enkelte kunde:
Informi GIS erden danske distributør for verdens største GIS softwarefirma ESRI.
Følg med i de seneste opdateringer på www.informi.dk
Side 28
Januar 2010
April
Februar
December
Marts
ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse 2. - 3. marts
ArcGIS ModelBuilder Workshop 4. marts
Del 1Introduktion til Network Engineer 9. - 10. marts
Del 2Introduktion til Network Engineer 23. - 24. marts
Informi GIS‘ kursuslokale, KoldingInformi GIS‘ kursuslokale, Charlottenlund
Kursuskalender
ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse. 14. dec. - 15. dec.
1124 ArcGIS ModelBuilder-workshop. 16. dec.
ArcFM-intro: Ledningsregistering og
netværks-analyse med ArcFM 2. - 3. marts
Introduktion til multiuser geodatabase 9. - 10. marts
ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet 15. - 17. marts
Avanceret teksthåndtering i ArcGIS Desktop 18. marts
Performing analysis med ArcGIS Desktop 23. - 25. marts
ArcGIS Desktop 2:
Værktøjer og funktionalitet 12. - 14. jan.
Opbyg en geodatabase 26. - 28. jan.
Introduktion til Geoprocessing Scripts med Python: Værktøjer og funktionalitet 7. - 8. April
ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse 16. - 17. feb.
ArcGIS Modelbuilder Workshop 18. feb.
ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS 23. - 24. feb.
Overlay-analyse med befolkningsdata 25. feb.
ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS 20. - 21. jan.
ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS 7. - 8. April
ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet. 14. dec. - 16. dec.
Introduktion til ArcGIS Server 2. - 3. feb.
ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet 16. - 18. feb.
Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk
Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk
Side 29GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
NotitserDen australske regerings Government 2.0 Taskforce har netop afholdt workshoppen Govhack, hvor 150
deltagere konkurrerede om at lave de bedste mashup baseret på offentlige data.
Vinderen af workshoppen blev forslaget “LobbyClue”, der kombinerer data om offentlige kontrakter, virk-
somhedsoplysninger, postnumre og valgkredse i en visuel fremstilling af sammenhænge mellem offentlige
myndigheder og konkrete virksomheder.
Blandt de andre forslag var ’It’s Buggered Mate’, der giver borgere mulighed for at rapportere fejl og mangler
på offentlig ejendom og infrastruktur. Et andet forslag – “Rate a Loo” – giver borgere let overblik over, hvor
der er offentlige toiletter samt hvordan andre borgere har vurderet hygiejne m.m. på det pågældende toilet.
Du kan se de omtalte projekter på følgende website.
For mere information se: http://www.financeminister.gov.au/media/2009/mr_742009.html Kilde: CEDI
Notitser
Vi tilbyder også
sVanemærkning og
FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS
KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk
når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.
kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.
Notitser
Californien er den 9. største økonomi i verden, det er den største produ-
cent af landbrugsvarer i USA og den folkerigeste stat. Chief Information
Officer (CEO) Teri Takai har for nylig udgivet California IT Strategic Plan,
hvor der er sat navn på de seks IT-systemer de californiske myndigheder i
fremtiden vil satse på. Samlet set skal den strategiske plan skabe en øget
effektivitet, sørge for den bedste betjening af borgere og myndigheder
og garantere den bedst mulige udnyttelse af de øvrige datasæt staten rå-
der over. Af IT-strategien fremgår det, at geografien er en central indgang
til næsten alle andre datasæt, som de californiske myndigheder råder
over. Teri Takai udtaler i forbindelse med IT-strategien: “The Strategic Plan
is both a whitepaper and blueprint for state officials to pursue as Califor-
nia enters into the next generation of computers and technologies.”
For mere information om californiens IT-strategi, se på http://www.itsp.ca.gov/
Californien vælger GIS som ét af 6 strategiske enterprise IT-systemer
Geografi og offentlig information
Dansk Transport og Logistik fastslår
i en rapport, Transportens veje til et
bedre klima – 49 veje til at spare på
brændstoffet, at ud af de 49 an-
befalinger til besparelser de har,
giver ruteoptimering den klart
største besparelse – mellem 10 og
20%. Informi GIS har hjulpet man-
ge med at optimere ruter, erfarin-
gen er også herfra, at en besparelse
på 10-20% altid kan lade sig gøre,
i enkelte tilfælde helt op til 25%.
Hvis du vil vide mere om rute-
optimering, så kontakt Informi GIS
på 3996 5900.
Ruteoptimering giver den klart største effekt
Ideer og kommentarer Har du en artikel eller case du gerne så beskrevet i GIS i Aktion, en person du gerne så interviewet, et emne beskrevet – eller kommentarer i almindelighed, så kontakt redaktionen på [email protected].
Side 30
Notitser
Informi GIS har en leverandørprofil på Softwarebørsen, der er
IT- og Telestyrelsens Videnscenter for IT-beslutningstagere og
udviklere i det offentlige Danmark. Her finder du ressourcer til an-
skaffelse og udvikling af software, herunder open source-software
målrettet den offentlige sektor.
Informi GIS er med som følge af, at vores løsninger er baseret på
åbne standarder og er designet med interoperabilitet i tankerne
– dermed er de specielt velegnet til IT-integrationer, der gør viden
brugbar og tilgængelig på tværs i organisationen og udadtil i for-
hold til den enkelte borger/bruger.
Vi tilbyder også
sVanemærkning og
FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS
KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk
når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.
kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har tidligere i år udgivet to
vejledninger, Vejledning om grøn it til offentlige myndigheder og Grøn it i din
virksomhed, ideer og inspiration til en grønnere profil. Begge vejledninger giver
eksempler på måder, hvorpå man som organisation kan effektivisere og spare
på energien – til gavn for både den økonomiske bundlinje og miljøet. Blandt de
nævnte metoder er ruteoptimering, der åbner op for et kæmpe potentiale i form
af brændstofbesparelser og kortere tid brugt på vejene.
Kilde: Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og UdviklingInformi GIS har tidligere udgivet Geografisk information
i en enterprise arkitektur, pricipper for understøttelse af
forretningsfunktioner i Digital Forvaltning. Den stadigt
stigende fokus på geografiske informationer som et fun-
dament i digital forvaltning har skabt fornyet interesse
omkring det nævnte whitepaper. Den offentlige sektor
har i 2009 sat særlig fokus på en række af de emner og
begreber, der er beskrevet. I forsommeren udkom således
de første danske forskningsresultater om enterprise arki-
tektur i form af Kristian Hjort Madsens ph.d.
Den Digitale Taskforce – og IT- og Telestyrelsen har i sam-
arbejde med KL søsat en række projekter om forretnings-
modellering og arbejdsgangsprocesser. CEDI har foretaget
en tendensanalyse vedrørende Geodata – på vej mod et
gennembrud. Endelig har aftaler på det statslige og kom-
munale område givet hele den offentlige sektor fri adgang
til en række grundlæggende geografiske informationer.
Du kan kontakte Informi GIS på 39 96 59 00, hvis du vil have
tilsendt en trykt udgave af whitepaperet.
Geografisk information i en enterprise arkitektur- principper for understøttelse af forretningsfunktioner i Digital Forvaltning
Informi GIS A/S
Skærpet interesse for whitepaper om geografiske informationer i en enterprise arkitektur
Guidelines til mere grøn IT fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Informi GIS på Softwarebørsen
Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk
Side 31GIS i Aktion 4. Kvartal 2009
Informi GIS A/S
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
www.informi.dk
Det kan du selv gøre!Der findes en masse vendinger, hvor ordet selv indgår og hvor det har en lidt negativ klang: Hvornår bliver udtrykket det kan du selv gøre brugt? Ofte når en person er blevet lettere irriteret ovet at
være blevet bedt om et eller andet. Eller den gode gamle fra boldbanen, skolegården eller vejen, når bolden
er ramt fuldstændig skævt og flyver langt, langt væk: Det er en selvhenter. Så er der den lidt altmodische:
Ja, her er der altså høflig selvbetjening – noget, der bliver sagt til den lille forkælede dreng, der bare sætter
sig til bords og forventer at maden, bliver bragt til ham. Selvbetjeningsrestaurant er vel egentlig ikke helt så
fint som en restaurant?
Men mennesker og verden udvikler sig, og ser man på detailhandelen er næsten al handel i dag baseret på
selvbetjening. Jeg synes det er hyggeligt, at gå ind hos en ostehandler en gang imellem og bestille 300 gram
Rød Primadonna, men jeg ville nok blive træt af det i længden, hvis samtlige af de dagligvarer jeg køber i
løbet af en uge skulle rækkes venligt over disken af en ekspedient med et professionelt smil. For det meste
er det helt ok først at lægge det hele ned i en vogn og senere lægge varerne op på båndet ved kassen, hvor
de bliver scannet. Men man skal stadig bevæge sig hen i supermarkedet – allerbedst ville det selvfølgelig
være, hvis det hele bare blev bragt direkte til døren. Bankverdenen er langt fremme; det er meget længe
siden jeg har sat mine fødder i en bankfilial (bruger man virkelig stadig det ord?). Når det sker, er det altid
meget besværligt og skal passes ind i en hektisk hverdag.
Efterhånden bliver man helt glad, hvis der er noget man selv kan gøre. De fleste har sikkert prøvet at
skulle indberette et eller andet tal eller en oplysning – og tænke; er der ikke et sted, hvor jeg selv kan gøre
det? Hellere betjene sig selv end at skulle ringe, være i kø som nummer 127 og høre My way udsat for
panfløjte. Landets kommuner arbejder i øjeblikket hårdt på at gøre al kommunikation med borgere og
virksomheder digital – jeg er med Jer hele vejen.
Af Rune Homann
”E2012 handler om at få borgerne til at bruge de her løsninger. Og hvis de skal det, så skal løsningerne give mening for den enkelte. Her er GIS spændende, fordi det er en konkret teknologi, der kan bruges i forhold til selvbetjeningsløsninger.”Astrid Marie Starck, KL’s Center for borgerbetjening og IT-politik, se side 7
”Med JavaScript kan vi nu nemt indbygge kortind- lejringer på vores hjemmeside.”Jens Braae, Fagkoordinator, GIS og Geodata, Ringkøbing-Skjern Kommune, se side 5
”Der er administrativ tid at spare ved at gøre de data tilgængelige og åbne op for, at den enkelte selv kan ordne de mest simple forespørgsler.”Anne-Marie Gintberg, Ringkøbing-Skjern Kommune, se side 5
”API’erne er baseret på REST. Det gør dem
velegnede til at lave mashup, hvor man ikke
bare forespørger på én server, men trækker
data fra mange servere.”
Jan Juul Jensen, Senior Technology Strategist, se side 15
”Det giver alt for meget arbejde, at have data
liggende flere steder.”
Susanne Dalby, GIS koordinator, Albertslund Kommune, se side 10
”På den måde ser jeg et kort som velegnet til ledelsesinformation – det er et godt planlæg-ningsværktøj og også i forbindelse med hæn-delsesmeldesystemer.”Raymond Skaarup, Teknisk Chef, Tårnby Kommune, se side 12
”613 kunder skal besøges i løbet af en uge – der er fem køretøjer og fem chauffører til rådighed. Hvordan gør vi det mest optimalt?”Spørgsmål i forbindelse med ruteoptimerings-projekt, se side 17
”Så GIS er en understøttende faktor i hele denne proces, og i samme øjeblik en regering begynder at se fordelen ved at gøre tingene på denne måde, så investerer de i systemer, der kan kortlægge landet og ejerskabet over hvert enkelt område og matrikel.”Hernando de Soto, daglig leder af Institute for Liberty and Democracy, Peru, se side 21
”Analysen viser, at man under almindelige trafikale forhold dækker ca. 4000, 12.000 og 68.000 borgere på hhv. 10, 20 og 30 minutter, hvis et nyt storsygehus placeres i Aulum næsten midt mellem Holstebro og Herning.”www.BusinessAnalystOnline.dk, se side 27