handleplan 2012

handleplanSocial- og Sundhedsskolen

i Silkeborg

2012

tilgængelighed | samarbejdegåpåmod

åbenhedKREATIVITET

FORUndRInGSPARATHED… vi tør, du kan, det sker …

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5den bedste skole for eleverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8Elevtænketank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Elevtrivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Social koordinator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Elevsupervisor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9Stå-frem-kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11Elevtrivsel på Grundforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11Praktik i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11Campus Skanderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12Kompetente og engagerede medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12Karrierecenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

det stærkeste faglige miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15Udvikling og forskning i samarbejde med praktikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15Erhvervs-ph.d. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Omdømme og eksternt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Praktikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Nye veje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Innovative elever – innovative medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Efteruddannelses- og udviklingsafdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18Grundforløb for to-sprogede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

den gode arbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24Fra tænketank til handleplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28

INdholdSfortEGNElSE haNdlEPlaN 2012

Indhold

VI ønSkeR, AT skOlEn i sin nyE FORm uDsTRålER

åbenhed og tilgængelighed

samarbejde på mange måder

gåpåmod og kreativitet

handleplan 2012 | side 4 & 5

Vi er en lille skole. det er vi stolte over og glade for. Selvom vi nu også har en velfungerende afdeling i

Skanderborg med tilbud om 3 af vores uddannelser, så hører vi stadig til blandt landets mindste social-

og sundhedsskoler. Måske er det derfor, at vi synes, at vi kender vores elever godt og har tæt kontakt

med dem? og måske er det derfor, at vi synes, at vores samarbejdspartnere aldrig er længere væk end et

telefonopkald? Vi kan hurtigt løse små problemer og opfanger sammen med kommunerne og hospitalerne

de nye behov og ser mulighederne for at arbejde sammen.

”Skolens hjerte” – et storrum med fleksible muligheder og studiemiljø

Vi ser frem til 2012. da overtager vi nemlig bygningerne efter Sygeplejeskolen og får dobbelt så meget

plads i Silkeborg, som vi hidtil har haft. det betyder, at vores afdeling på Kastanjehøjvej lukker, og vi samler

hele skolen – alle elever og alt personale under ét tag.

Sammenlægningen giver os mulighed for at indrette skolen på nye måder. det er højeste prioritet, at denne

indretning kommer eleverne til gode. den største satsning bliver en ny tilbygning, der binder de to skole-

bygninger sammen. Ét stort rum med flere formål: vejledning, gruppearbejde, forelæsninger og møder samt

til hyggeligt samvær med andre.

Faglig stolthed

Social- og sundhedsuddannelsen er en stærk faglig uddannelse. Vi ønsker, at alle, der arbejder med >>

INdlEdNING

En stærk lille skole med høj faglighed og forpligtende fællesskaber

VI ønSkeR, AT skOlEn i sin nyE FORm uDsTRålER

åbenhed og tilgængelighed

samarbejde på mange måder

gåpåmod og kreativitet


Bente Strager

dIrEKtØr

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Indledning, fortsat …

uddannelsen: vores medarbejdere, eleverne og hele praksisfeltet har en faglig stolthed inden for det fag,

vi udøver. Derfor er faglighed vores vigtigste prioritet, og flere indsatser i 2012 handler om at styrke

fagligheden. for medarbejderne betyder det øget fokus på at medvirke til at lave forsøgs- og udvikling-

sarbejde inden for vores eget område. for eleverne betyder det tilbud om særlige specialefag og et

karrierecenter, som kan vejlede eleverne i de karrieremuligheder, som social- og sundhedsuddannelserne

også er vejen til.

Forpligtende fællesskaber

Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet.

det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer sam-

vær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klasssekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til

eleverne uden for skoletid.

I forhold til medarbejderne betyder det forpligtende fællesskab et stærkt fokus på de enkelte uddannelses-

teams samarbejde om uddannelsen, og at vi er særligt opmærksomme på de faglige fællesskaber på tværs

af uddannelserne.

det forpligtende fællesskab ser vi også, når vi arbejder sammen med kommunerne og hospitalerne, hvor

vores elever er i praktik. det er, når vi sammen med andre udvikler og er enige om gode måder at gøre

tingene på, at det virkelig betyder noget, og vi skaber den stærke uddannelse, vi gerne vil kendes for.

FOR Os bETyDER DET FORplIGtende FælleSSkab

at den bedste læring foregår i fællesskab med andre.

at den største trivsel og glæde opnår man i

fællesskab med andre.

at de bedste resultater opnår vi, når vi arbejder

sammen med andre.

at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til

og sammen med andre.

Bente Strager

dIrEKtØr, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

den gode skole for eleverne er præget af fælles-

skab, trivsel og sundhed. de forpligtende fælles-

skaber skal sikre, at elever kan rummes og trives i

de faglige og sociale fællesskaber, som de er en del

af under uddannelsen. Vores undervisere arbejder

med at skabe en klassekultur, hvor omgangsformer,

aftaler og forskellige læringsstile løbende drøftes

med eleverne.

elevtænketank

Skolen ønsker aktiv elevinvolvering. det arbejder vi

med gennem elevrådet. Én gang om året afholder

skolen en elevtænketank sammen med elevrådet.

På tænketanken arbejder medarbejdere og elevråd

med aktuelle emner, som er til gavn for de mange.

Elevtænketanken har blandt andet medvirket til at

sætte fokus på sundhed i uddannelserne. I 2012

sætter elevtænketanken fokus på trivsel og fæl-

lesskab og vil evt. tage initiativ til et samarbejde

med andre elevråd på ungdomsuddannelserne.

elevtrivsel

Elevtrivselsundersøgelsen fra 2010 viste, at skolen har

en stor andel af tilfredse og loyale elever. de er gode

ambassadører for skolen og er med til at påvirke

skolens omdømme positivt. Skolen ønsker fortsat at

bidrage til, at gruppen af tilfredse elever øges.

Vores elevfrafald på uddannelserne er ikke særligt

stort, men vi er opmærksomme på elever, som er

frafaldstruede pga. personlige eller sociale problemer

og stiller elevsupervisorer til deres rådighed.

for at understøtte elevtrivsel og de forpligtende

fællesskaber har skolen medarbejdere med særligt

ansvar for at sikre elevernes trivsel.

Social koordinator

I 2011 fik skolen en social koordinator, som er med

til at styrke elevernes sociale netværk og personlige

udvikling. funktionen skal videreudvikles i løbet af

2012. En del af den sociale koordinators opgaver er

at tilbyde sociale aktiviteter til elever på tværs af ud-

ElEVErNE På SoSU SIlKEBorG

den bedste skole for eleverne


dannelserne. aktiviteterne skal medvirke til at styrke

elevens sociale rammer og knytte eleven til andre

elever for på den måde at styrke og bevare tilhørs-

forhold og tilknytning til skolen.

der udbydes kurser og aktiviteter med jævne

mellemrum, så der løbende er mulighed for at del-

tage i aktiviteter med en kreativ, faglig og praktisk

dimension. Men det er det sociale samvær, der er det

centrale. aktiviteterne er tilrettelagt, så elever, der er

enlige forsørgere, har mulighed for at medbringe børn

og danne netværk med andre i samme situation.

elevsupervisor

I arbejdet med at forebygge frafald har skolen

2 elevsupervisorer, som elever med personlige

problemer eller psykiske problemer kan kontakte.

Elevsupervisorerne hjælper eleven med at formulere

og håndtere behov og bekymringer.

Elevsupervisorerne er synlige og let tilgængelige for

eleverne. Elevsupervisorerne identificerer og >>

GÅpÅmODiGHED… vi tør, du kan, det sker …

DEn sOciAlE kOORDinATOR inviTERER ElEvER Til AT DElTAGE i

brødbagning

teaterture

filmklub

genbrugskunst

lav en scoremiddag

filtekursus

rakubrænding

pRIORIteRInGeR i buDGETTET

tænketank for eleverne

social koordinator med tilbud til eleverne

gratis morgenmad til eleverne på grundforløbet

elevsupervisor og særlige kurser for elever med

fokus på selvværd

kategoriserer elevens vanskeligheder og kan inddrage

skolens øvrige tiltag til gavn for elevens læring og

personlige udvikling.

Stå-frem-kurser

Blandt vores elever har vi også en gruppe, hvor

psykosociale problemer står i vejen for at gennem-

føre uddannelsen. Skolen tager hånd om disse ved

at tilbyde kurser, hvor der er fokus på selvværd og

motivation.

Eleverne vokser i det ”frirum”, hvor de møder andre

ligesindede elever, og de møder en underviser, der

støtter dem og imødekommer deres usikkerhed med

konkrete forslag til handlemuligheder. Underviserne

anvender nye metoder i undervisningen som f.eks

kognitiv terapi og balanceskemaer.

elevtrivsel på Grundforløbet

Gratis morgenmad og gratis deltagelse i studietur

til udlandet er et tilbud, som vores grundforløbs-

elever får.

Målet er, at grundforløbseleverne gennem større

trivsel og samvær opnår bedre læring og dermed

opnår en succesfuld oplevelse af at være i uddan-

nelse. Vi giver vores grundforløbselever en sund

hverdag med bevægelse og en ernæringsmæssig

sund start på dagen. Med studieturen får eleverne

mulighed for at skabe tætte relationer til under-

viserne og andre elever og derved øge trivsel og

fastholdelse i uddannelsen.

praktik i udlandet

for ressourcestærke elever, der søger faglige og

personlige udfordringer, er det muligt at søge om at

gennemføre en del af den praktiske del i udlandet.

Skolen arbejder løbende med at udvide sine inter-

nationale samarbejdsrelationer til gavn for skolens

elever. Skolen vil sikre partnerskaber i samarbejdet

med uddannelsesinstitutioner og organisationer i

de lande, hvor eleverne gennemfører deres praktik.

Eleverne får mulighed for praktik i en anden kulturel

kontekst samt indsigt i sammenlignelige uddannelser

i de respektive lande, vi samarbejder med. Vi har

elever i praktik i Grønland, Norge, færøerne, England

og Ghana.

den bedste skole for eleverne, fortsat …

I 2012 samles skolen i Silkeborg på én adresse.

I den forbindelse bliver skolen ombygget. for at

tilgodese elevernes muligheder for at udvikle sig

fagligt og personligt i et inspirerende og imøde-

kommende miljø, har skolen valgt at indrette et

multirum (hjerterummet), hvor alle kan arbejde og

fordybe sig i fællesskab med andre. Indretningen

inviterer til ro og fordybelse, til mange læringsstile

og aktiviteter og til gensidig hjælp og inspiration.

Multirummet giver også mulighed for stormøder,

temadage og udstillinger. Elevprodukter fra de

kreative fag vil løbende indgå i indretning og

udsmykning af rummet.

Campus Skanderborg

Skolens afdeling i Skanderborg skal sikres et rele-

vant udbud af elevstøttende aktiviteter, der svarer

til de tilbud, som eleverne på Social- og Sund-

hedsskolen i Silkeborg får tilbudt. derfor har vi også

brug for en uddannelsesvejleder i Skanderborg, som

kan støtte og vejlede eleverne igennem uddan-

nelsen. Vejlederen har også en meget vigtig opgave

i forhold til at være en vigtig samarbejdspartner for

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skanderborg

kommune og for skolerne i Campus Skanderborg.

Eleverne i Skanderborg skal ligeledes anspores til

at deltage i det ungdomsmiljø, som eksisterer på

Skanderborg Uddannelsescenter. Eleverne på afde-

lingen i Skanderborg har en stærk fællesskabsfølelse

og har tæt kontakt til undervisere. der er indført

fælles morgensang, og underviserne udvikler fortsat

tiltag, der kan understøtte fællesskab og gode

relationer.

kompetente og engagerede medarbejdere

den gode skole for eleverne er en skole, som

sikrer, at kvaliteten af uddannelserne og det faglige

niveau er i top. Skolens ledelse skal være elevernes

garant for, at skolen har kompetente og engagerede

undervisere. derfor arbejder vi målrettet på at

udvikle undervisernes didaktiske, relationelle og

ledelsesmæssige kompetencer.

Underviserne er organiseret i teams, hvor gode fy-

siske rammer og indflydelse på egne arbejdsopgaver

har høj prioritet. Et tæt samarbejde mellem team-

koordinatorer og nærmeste ledelse skal forebygge


sygefravær og sikre et godt arbejdsmiljø. Et godt

psykisk arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelatio-

ner, lavt sygefravær og begrænset personaleudskift-

ning er forudsætningen for, at eleverne får

de bedste betingelser for at gennemføre deres

uddannelse.

sElvVæRdIskAbElsE… vi tør, du kan, det sker …

kaRRIeRecEnTER

I 2012 vil skolen arbejde med udviklingen af et karrierecenter. I karrierecenteret skal elever blive

inspireret og understøttet i en fortsat karriere og beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet

og det pædagogiske område. En social- og sundhedsuddannelse giver langt større muligheder, end

den enkelte måske tænker. Social- og Sundhedsskolen vil bruge sin viden og sit netværk til at åbne

flere muligheder for eleverne.

det kan f.eks. dreje sig om at søge og få det job, man ønsker. Men det handler også om mulighederne

for at kunne videreuddanne sig og skabe sine egne muligheder. I 2012 kommer vi derfor til at arbejde

med at udvikle tiltag, der kan vejlede og inspirere eleverne, så de er orienteret om mulighederne

inden for såvel beskæftigelse som videreuddannelse. Vejledere og rådgivere i Karrierecentret kan

hjælpe eleverne på hovedforløbet med at se og finde efter- og videreuddannelsesmuligheder,

planlægge, hvad der skal til for at nå sine mål, og dygtiggøre eleverne i f.eks. at skrive gode ansøg-

ninger. Eleverne skal aktivt kunne arbejde for de muligheder, de ønsker sig på arbejdsmarkedet og i

karriereforløb, der rækker ud over erhvervsuddannelserne.

pRIORIteRInGeR i buDGETTET karrierecenter

ny tilbygning med et storrum til eleverne

uddannelsesvejleder i Skanderborg

det er stadig en af skolens højeste prioriteter, at

vores medarbejdere har gode muligheder for at få

videreuddannelse. for at få en høj grad af specialiser-

ing vægter vi særligt, at underviserne kan del-tage i

diplom- og masteruddannelser.

Skolen vil, med baggrund i den høje faglige kvalitet,

tage initiativer til at udvikle ”specialiseringsforløb”

for de fagligt stærke elever med specialefag, som

er særligt efterspurgte inden for praksis i kommuner

eller på hospitaler. Specialiseringsforløbene vil blive

udviklet af undervisere, der har spidskompetencerne

inden for specialet.

Vi synes, at vi er gode til at få nye ideer og til at ville

finde nye pædagogiske veje. Det er en vigtig indsats

i 2012, at de nye tiltag og initiativer bliver dokumen-

teret, analyseret og evalueret. Vi vil derfor bruge en

del ressourcer på, at vores medarbejdere kan lave

følgeforskning og undersøgelser af de initiativer, som

vi er i gang med. det kan f.eks. være undersøgelser

af et forsøg med “cooperative learning” på grundfor-

løbet eller af samarbejde og uddannelsesplanlægning

i et tværgående team i Skanderborg.

Udvikling og forskning i samarbejde med

praktikken.

Udviklingen inden for social- og sundhedsarbejdet er

stor. det kræver, at medarbejderne inden for områ-

det skal kunne omstille sig til nye opgaver og være

innovative. Skolen arbejder både med projekt og

forskning på dette område i samarbejde med praktik-

ken – blandt andet som led i skolens erhvervs-ph.d.

faGlIGhEdEN På SoSU SIlKEBorG

det stærkeste faglige miljø

pRIORIteRInGeR i buDGETTET specialiseringsforløb for fagligt stærke elever

flere forsknings- og udviklingsprojekter med

udgangspunkt i skolens pædagogik

tilbud om efter- og videreuddannelse for vores

undervisere på diplom- og masterniveau

eRhVeRVS-ph.d.

Ph.d.-projektet handler om, hvad der hæmmer og fremmer trivsel, læring og innovation på tværs

af organisatoriske grænser. Nyere forskning peger på netop grænsekrydsninger som vigtige aren-

aer for læring og innovation. På social- og sundhedsområdet er det ikke kun eleverne, der krydser

organisatoriske grænser, når de veksler mellem skole- og praktikperioder. også personale og ledere

i ældreplejen, i de kommunale forvaltninger og på Social- og Sundhedsskolen deltager på forskellig

vis i tværorganisatoriske aktiviteter i formelle samarbejdsfora, undervisning, udviklingsprojekter og i

uformelle netværk og personlige relationer til konkrete samarbejdspartnere.

Formålet med projektet er at kortlægge de mange typer af grænsekrydsninger, der finder sted,

identificere den læring og innovation, der finder sted og dermed kunne pege på nye muligheder for

tværorganisatoriske samarbejdsformer og -fora. En hypotese er, at samarbejde om læring og innova-

tion styrker trivsel og arbejdsglæde, ligesom trivsel og arbejdsglæde er befordrende for læring og

innovation


praktikken

Social- og sundhedsuddannelserne er vekselud-

dannelser, der baserer sig på læring gennem en

vekselvirkning mellem teori og praktik. for at sikre

sammenhæng mellem uddannelsen og den praksis,

som eleverne skal indgå i under og efter uddan-

nelsen, samarbejder vi tæt med både kommuner

og region. det er vores mål, at samarbejderne skal

være stærke og aktive, og at dialogen konstant

skal udbygges. det tætte samarbejde er med til at

kvalificere uddannelsen og skabe sammenhæng og

helhed for eleverne.

de lokale uddannelsesudvalg for både social- og

sundhedsuddannelserne og den pædagogiske

assistentuddannelse arbejder løbende med at

forbedre uddannelsen i spændingsfeltet mellem

skole og praktik. Vi arbejder løbende med at finde

nye veje og vil inddrage dem, der arbejder tæt på

eleverne på skolen og i praktikken i et arbejde om,

hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

I løbet af foråret 2012 planlægges en studietur

til Stavanger for det lokale uddannelsesudvalg på

social- og sundhedsområdet. turen skal bidrage til at

udvikle samarbejdet og give nye vinkler på samar-

bejdet mellem skole og praktik.

nye veje

10. klasserne i både Silkeborg og Skanderborg kom-

muner får tilbudt undervisning i omsorg, sundhed

og pædagogik med Social- og Sundhedsskolens

undervisere. dette samarbejde forventes at være

med til at bidrage til en bedre overgang til ung-

doms-uddannelserne. der arbejdes på, at dette

samarbejde udbygges til en linje, der ud over et

10. klassesforløb også tilbyder et grundforløb på 20

uger.

Innovative elever – innovative medarbejdere

I samarbejde med kommunerne vil vi i 2012 >>

SaMarBEjdE På SoSU SIlKEBorG

Omdømme og eksternt samarbejde


Omdømme og eksternt samarbejde, fortsat …

arbejde med at udvikle undervisningsmodeller, der

kan bidrage til, at eleverne fra SoSU Silkeborg er ud-

dannet til at arbejde innovativt.

Modellerne tager afsæt i studier i praktikken i 2 af

vore samarbejdende kommuner. resultaterne viser,

hvad der skal til for, at medarbejdere er kreative og

innovative i det daglige arbejde. På sigt vil skolen

implementere undervisningsmodeller, der baner

vejen for innovativ tænkning og handling blandt

vore elever.

efteruddannelses- og udviklingsafdelingen

I forlængelse af ph.d.-forskning og projektarbejde

stiller skolens efteruddannelsesafdeling også skarpt

på innovation og innovativ pædagogik gennem

vores efter- og videreuddannelsesaktiviteter. I 2012

vil vi arbejde med innovationsbegrebet, så vi bliver

mere tydelige på, hvad vi forstår ved begrebet og,

hvordan det kan omsættes i kursusaktiviteter til

gavn for kursister og samarbejdspartnere.

Kommunernes arbejde med kompetenceudvikling

vil vi gerne understøtte med skræddersyede tilbud

inden for efterspurgte områder, f.eks hverdags-

rehabilitering og mestringsstrategier.

sAmpÅFUndSuDviklinG… vi tør, du kan, det sker …

pRIORIteRInGeR i buDGETTET ansættelse af 2 medarbejdere mere i udviklings-

og efteruddannelsesafdelingen

GRunDFORløb FOR tO-SpROGede

Skolen har en samfundsmæssig opgave i at være

med til at uddanne flygtninge og indvandrere.

derfor vil der i løbet af 2012 blive udbudt grund-

forløb for flygtninge og indvandrere, der har

lyst til at blive social- og sundhedshjælpere. det

første forløb starter til februar i samarbejde med

janus Integrator og VUC Silkeborg.


InnOmOTivATiOn… vi tør, du kan, det sker …

tilgængelighed | samarbejdegåpåmod

åbenhedKREATIVITET

VI InVOlVeReR OSHElHjERTET i mEnnEskER,FAG OG sAmFunD

… vi tør, du kan, det sker …

hJeRteRum

I foråret 2011 gennemførte vi en medarbejdertilfreds-

hedsundersøgelse, og efterfølgende valgte SU, efter

anbefaling fra arbejdsmiljørepræsentanten, at de em-

ner der skulle arbejdes videre med, var ”det daglige

arbejde” og ”skolens omdømme”. disse 2 temaer vil

være gennemgående i de indsatsområder, der vurderes

at bidrage til den gode arbejdsplads i 2012.

God ledelse

der vil være et øget fokus fra ledelsen på at informere

og inddrage medarbejderne i den udvikling, som vi

ønsker for skolen.

God organisering med tid til kerneopgaverne

I 2012 vil der være en større opmærksomhed på

planlægningen af det daglige arbejde. der har været

mange udfordringer med at få en acceptabel kontinu-

itet i skemalægningen, så her vil skolen implemen-

tere en bedre organisering med fokus på langtids-

planlægning.

Fælles indsats for arbejdsmiljø og trivsel

Gennem forpligtende fællesskaber ønsker vi at skabe

trivsel og arbejdsglæde.

at skabe et godt arbejdsmiljø er en opgave, som på-

hviler alle i organisationen. Vi vil gerne understøtte en

kultur, hvor alle føler et ansvar for hverandre, og hvor

vi forpligter hinanden til at tage en snak med kollega-

en, hvis vedkommende viser tegn på mistrivsel.

Gode fysiske rammer

Med en samling af uddannelserne på rylevej og

ombygning af skolen gives der nye muligheder

for at tænke i anderledes og kreative løsninger for

indretning. disse muligheder vil søges udnyttet i den

udstrækning, det økonomiske råderum tillader.

Faglige udfordringer og opkvalificering

Skolen vil i 2012 fortsætte med at prioritere medar-

bejdernes kompetenceudvikling højt. der vil således

blive prioriteret videreuddannelse både på diplom-

arBEjdSPladSEN SoSU SIlKEBorG

den gode arbejdsplads


og masterniveau.

Gennem deltagelse i relevante projekter kan der

åbnes op for nye faglige udfordringer og variationer

i den enkeltes arbejde, således at den enkeltes

kompetencer til stadighed udfordres.

Skolens administrative funktion styrkes ved tilførsel

af ekstra ressourcer i en periode i 2012. der er de

seneste par år indført nye systemer og procedurer,

og det kan være vanskeligt at få disse implemen-

teret og videreudviklet tilstrækkeligt, når der også

er en daglig drift, der skal klares.

ovennævnte kan medføre ændringer i opgave-

varetagelsen for den enkelte. om dette har

resulteret i en optimal organisering, vil blive

evalueret i efteråret.

sElvFORStÅnyelSe… vi tør, du kan, det sker …

den GOde ARbEjDsPlADs

”Et godt psykisk arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelationer, lavt sygefravær, begrænset personaleud-

skiftning og få konflikter er ofte en forudsætning for at fastholde og tiltrække nye dygtige medarbejdere

til den offentlige sektor. En attraktiv, offentlig arbejdsplads kræver, at ledelse og medarbejdere yder en

fælles indsats med fokus på blandt andet konflikthåndtering, gode fysiske rammer og en organisering, der

skaber tid til kerneopgaverne”.

ovennævnte er indledningen på “opskrift på den gode arbejdsplads”, som forskere fra anvendt Kommunal

forskning (aKf), skriver i deres indledning på “7-veje til at skabe den gode arbejdsplads.”

Inspiration fra disse punkter indgår i 2012 og fremadrettet i skolens arbejde med “den gode arbejdsplads”.

pRIORIteRInGeR I BUdGEttEt

ansættelse af medarbejder i sekretariatet

møblering af nye faciliteter

•

sElvFORStÅnyelSe… vi tør, du kan, det sker …

“kommer til at tænke på et digt af Michael

Strunge, der handler om at være drømmenes

bannerfører og dem, der folder drømmenes faner

ud. Om at synge i specielle frekvenser, der får

murene af norm og ensartethed til at vælte. For

mig rummer dette digt essensen af, hvad tænke-

tank er for mig”

(medarbejder)

arbejdet med denne handleplan involverer mange

mennesker på skolen – både ledelse og medarbej-

dere. I løbet af første halvår finder skolens ledelse

temaer til bearbejdelse på årets tænketank – tema-

erne har afsæt i skolens strategiske overvejelser.

arbejdet med skolens handleplan kulminerer i

august måned, hvor ledelse og medarbejdere med

tværgående funktioner mødes i et døgn i tænketan-

ken. temaerne for årets tænketank meldes ud i god

tid, så deltagerne har mulighed for at drøfte tanker

og idéer med deres respektive teams og øvrige kol-

leger. På den måde er hver enkelt deltager klædt

godt på til to intensive dage, hvor det er tilladt ”at

tænke ud af boksen”, komme med skæve vinkler på

velkendte opgaver, komme med forslag til nye måder

at gøre tingene på, komme med projektforslag etc.

Inden man tager hjem, beslutter tænketanken hvilke

indsatsområder, der skal have højeste prioritet i det

kommende kalenderår, og ledelsen arbejder videre

med de økonomiske rammer og muligheder.

Efterfølgende præsenteres indsatsområderne i skolens

samarbejdsudvalg, hvor de behandles, og i sidste

ende er det bestyrelsen, der vedtager handleplanen

og budgettet. I løbet af efteråret er mange af indsats-

områderne ved at blive omsat til konkrete hand-

linger i organisationen. Nogle af indsatsområderne

kan iværksættes forholdsvis hurtigt, andre kræver

mere tid.

temaer der blev arbejdet med på tænketank

2011 var følgende >>>

haNdlEPlaN 2012 for SoSU SIlKEBorG

Fra tænketank til handleplan


øsTjyllAnDsbedSte aRbeJdSpladS

den bedSte SkOleFOR ElEvERnE

DET StæRkeSteFaGlIGe MIlJø

OmDømmE OG EksTERnTSaMaRbeJde

skOlEnsRetnInG

ledelsesgruppen og ca. 20 medarbejdere mødtes i danParcs i Gjern den 25. – 26. august 2011 og arbejdede med inputs til handleplan 2012

“Det er rart at være en del af noget, som også bliver ført ud i livet!”

tænketaNKEN“Noget som jeg specielt vil fremhæve, var at vi havde god tid til processen. der var ikke hele tiden et

næste, vi skulle nå, men der var god tid til at få de gode idéer. dernæst er det jo Så positivt, at nogle

af de ting, jeg var med til at ”finde på”, også er dem, der bliver brugt ressourcer på næste år. Dette

fortæller mig, at alt på tænketanken ikke kun er vilde idéer, som aldrig bliver til noget. det er rart at

være en del af noget, som også bliver ført ud i livet!

det er meget motiverende at deltage i en tænketank, når det efterfølgende viser sig, at nogle af de

ting, der er i fokus på tænketanken, faktisk implementeres i skolens dagligdag umiddelbart efter.”

Medarbejdere om tÆNKEtaNKEN

“Det er rart at være en del af noget, som også bliver ført ud i livet!”

skOlEn i miDTEnMenneSket i cEnTRum

læs mere på sosusilkeborg.dk

handleplan 2012

Documents