2

Rammesætning af den overordnede pædagogiske handleplan 2019 5

Dagtilbudsloven er ændret ....................................................................................................................................................................................... 7

Overgangsperioden ..................................................................................................................................................................................................... 8

Fundamentet ”Science-didaktik” samt ”Fælles børn – fælles ansvar” videreføres ...........................................................10

Nye formuleringer i dagtilbudsloven og reviderede læreplanstemaer ......................................................................................11

Nyformulerede læreplanstemaer ..........................................................................................................................................................................11

Ny formålsparagraf ....................................................................................................................................................................................................12

Evalueringskultur .......................................................................................................................................................................................................17

Områderne og den nye styrkede pædagogiske læreplan ...........................................................................................................................17

Netværkene og den nye styrkede læreplan .....................................................................................................................................................18

Politiske mål, indikatorer og indsatser .........................................................................................................................................................19

Nye indikatorer og mål for 2019 ..........................................................................................................................................................................19

Børnesyn ........................................................................................................................................................................................................................21

Vores pædagogiske teoretiske fundament .......................................................................................................................................................23

Den professionelle pædagogiske medarbejder ...............................................................................................................................................24

Den professionelle faglige ledelse ........................................................................................................................................................................25

Organisering af den pædagogiske praksis ........................................................................................................................................................27

Arbejdet med den pædagogiske læreplan ...................................................................................................................................................29

Trekantsmodellen (med opdaterede læreplanstemaer) ..............................................................................................................................31

En justeret trekantmodel .........................................................................................................................................................................................33

Den nye model læreplansblomsten og arbejdet i 2019.......................................................................................................................36

Skemaer der kan anvendes eller inspirere .................................................................................................................................................41

Skema til understøttelse af planlægningsprocessen ....................................................................................................................................41

3

Skema til understøttelse af planlægningsprocessen ....................................................................................................................................42

Skema om mål for rutinepædagogik ..................................................................................................................................................................43

Skema for at skabe sammenhæng i tænkningen om mål ..........................................................................................................................44

Om møder og faglige dialoger i 2019 – vurderingsspørgsmål til lederen ............................................................................................45

Metoder og tilgange ..................................................................................................................................................................................................46

Referencer ......................................................................................................................................................................................................................47

Bilag ...................................................................................................................................................................................................................................48

Læreplanstemaer ........................................................................................................................................................................................................48

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer .........................................................................................48

Beskrivelse af læreplanstema nr. 1: Alsidig personlig udvikling .............................................................................................................53

Beskrivelse af læreplanstema nr. 2: Social udvikling ..................................................................................................................................55

Beskrivelse af læreplanstema nr. 3: Kommunikation og sprog ...............................................................................................................57

Beskrivelse af læreplanstema nr. 4: Krop, sanser og bevægelse ...........................................................................................................59

Beskrivelse af læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science .................................................................................................................61

Beskrivelse af læreplanstema nr. 6: Kultur, æstetik og fællesskab .......................................................................................................64

file:///C:/Users/tscho/Desktop/Pædagogisk%20Handleplan%202019%20(201118)%20(003).docx%23_Toc532988046

4

Forord

Hermed foreligger den overordnede pædagogiske handleplan for 2019. Den skal understøtte arbejdet med at indføre og

levendegøre en ny styrket pædagogisk handleplan.

Året 2019 er udnævnt til at være et udforsknings- og udviklings-år. Her skal der gøres afprøvninger og eksperimenter,

så når året er omme, er der adgang til at høste læring af de erfaringer der er gjort.

For at stimulere og understøtte eksperimenter og udvikling er hidtidige skemaer og faste metoder gjort til

inspirationsmateriale – og der er ikke et krav om, at disse bliver anvendt. Sammen med andre nyudviklede metoder og

skemaer kan de anvendes efter det enkelte dagtilbuds valg. Det er muligt at anvende det kendte, der er adgang til at

anvende den inspiration både findes her lokalt og i ministeriet og hos Evalueringsinstituttet – og det er muligt at udvikle

noget helt nyt.

På møder og seminarer vil vi samle op på de gjorte erfaringer, så alle tiltag kan inspirere, og så det enkelte dagtilbud

derefter kan vælge det der giver, mening, dynamik og læring i den lokale sammenhæng. Og derved giver de bedst

mulige rammer og miljøer for børnene - for deres fortsatte og øgede trivsel, læring, udvikling og dannelse i

dagtilbuddene i Hillerød Kommune.

God arbejdslyst

Rikke Pihl Terkelsen

Dagtilbudschef

5

Rammesætning af den overordnede pædagogiske handleplan 2019

I Dagtilbud Børn har vi en overordnet pædagogisk handleplan for alle dagtilbud i Hillerød Kommune. Formålet med

denne handleplan, er at skabe en ramme, der giver overblik og retning, både i det daglige pædagogiske arbejde, såvel

som i den pædagogiske planlægning, dokumentation, refleksion og evaluering.

I år danner handleplanen tillige en ramme for en udviklingsrejse, som dagtilbud kommer ud på, da dagtilbudsloven er

ændret med en række nye tiltag, herunder en styrket pædagogisk læreplan. De vedtagne ændringer i dagtilbudsloven

begynder at være gældende allerede i år, men alle elementerne i den styrkede læreplan skal først være fuldt

implementeret i sommeren 2020.

Dagtilbuddene i Hillerød Kommune står imidlertid på et stærkt fagligt grundlag, og meget peger i samme retning som

lovens intentioner. Derfor er denne nye pædagogiske handleplan en redigeret udgave af sidste års handleplan. En stor

del af formuleringerne er de samme som sidste år, men der er sket en redigering af teksten så den lever op til de nye

lovbestemmelser. Nogle steder har vi, hvor det var nødvendigt på grund af lovændringerne, indføjet ny tekst.

Det er derfor et kendt grundlag at arbejde videre med, og det er dette kendte grundlag, der det næste år skal styrkes

og videreudvikles.

Der vil være områder, hvor der kan arbejdes videre med den nuværende praksis. Samtidigt vil der være områder, hvor

der skal indføres noget nyt. Udgangspunktet er godt, og det forventes, at der i takt med at hvert dagtilbud gennemfører

en analyse af deres praksis, vil fremkomme nye idéer, der kan videreudvikle den pædagogiske praksis. Det kan også

være, at der fremkommer idéer om at begrunde praksis på nye måder, eller at forstå den i et nyt lys.

Det er en udviklingsrejse, den enkelte institution ikke sendes alene ud på. I et samarbejde mellem forvaltningen,

områderne, lederne, og vores kompetencenetværk vil der blive skabt rum for faglige dialoger og refleksioner på tværs af

enhederne. Desuden vil der blive arrangeret kompetenceudviklingstiltag for ledere, områdeledere og udvalgte

6

kompetencepædagoger fra hver enhed. Senere vil der også blive arrangeret kompetenceudviklingstilbud til udvalgte

pædagogiske assistenter, pædagogiske medhjælpere og dagplejerne.

Under kompetenceudviklingsforløbene kan der vise sig tiltag og tænkninger, der med fordel kan justere det nuværende

grundlag. Der vil derfor være en åbenhed for at de idéer, der fremkommer under kurserne kan indarbejdes.

Fokus vil være på at sikre den fælles udviklingsrejse der kan blive oplevet som en inspirerende og lærende proces for

alle medarbejdere. På udviklingsrejsen vil der være åbenhed over for de ideer, der udvikles undervejs i hele forløbet.

Åbenhed betyder også at være åben for nye tanker og erfaringer, både de der kommer indefra og udefra. Derfor vil der

være fokus på at indhente viden og erfaringer fra forskningen samt fra andre institutioner mv.

Samtidigt er der med lovændringerne indført et nyt krav om, at hvert dagtilbud præsenterer sit ”pædagogiske

grundlag”.

Forvaltningen vil sætte en inspirerende og udforskende ramme herfor og stå for introduktionen, undervisningen og

tidsplanen og milepæle mv. Disse ting vil løbende blive udviklet i et samspil mellem forvaltning og dagtilbuddene – og

med god plads til inputs fra alle aktører og alle niveauer på området.

Det bliver en rejse, hvor der bliver brug for et både udviklings- og udforskningsblik. Handlingsplanen definerer derfor

også 2019 til at være et udforsknings- og udviklings-år. Rejsen indeholder kendte og ukendte metoder og tilgange,

herunder nye begreber, modeller (- og måske også f.eks. ”user-stories”, hvor stemninger og miljø kan indfanges som

kvalitetsfaktorer?).

I en tid hvor nye lovinitiativer er på vej til at blive indført, vil der opstå mange spørgsmål. Netop fordi tingene er udlagt

til forankring i den lokale kontekst, kan der ikke udvikles faste svar, som gælder for alle. Det er hensigten med de nye

lovændringer. Dermed kan der opstå udfordringer med at stå i et relativt åbent miljø, men på den anden side kan det

være inspirerende at være med til at definere det justerede grundlag. Der er både indflydelsesmuligheder og lokale

råderum/ledelsesrum i processen med den styrkede læreplan og kvalitetsudvikling af dagtilbud for børn i Hillerød.

7

Dagtilbudsloven er ændret

I dagtilbudsloven §8 fremgår det, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-

6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse af børns kompetencer.

Den pædagogiske handleplan er dermed tænkt som en ramme og et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte

fokus på børns leg og læring i dagtilbuddet.

I 2018 er der som nævnt vedtaget en række ændringer af dagtilbudsloven, som udover at omhandle den omtalte

styrkede pædagogisk læreplan og et fælles pædagogisk grundlag er: Nye beskrivelser for læringstemaerne, et øget

fokus på børns læringsmiljø samt et nyt krav til lederen om at indføre en evalueringskultur i dagtilbuddet. Der vil blive

skabt en ramme om at udvikle alle disse opgaver i fællesskab.

Det er den enkelte institution, dagtilbud, dagpleje der i sidste ende skal have disse elementer indarbejdet i de lokale

læreplaner, men vejen der skal understøtte denne formuleringsproces vil blive til gennem fælles kurser, møder, netværk

og faglige dialoger mv.

Den eksisterende praksis er på flere områder udviklet i den retning, som lovændringerne peger i retning af. Der er

derfor en række tilgange, metoder og aktiviteter, der kan tages med ind i fremtiden. Der vil i nogle tilfælde blive

udarbejdet vejledninger og særlige skemaer – og i andre vil der være frit spil.

Nogle af skemaerne vil endvidere være til inspiration, og andre vil være obligatoriske. Det sidste af hensyn til at sikre et

fælles grundlag for videndeling og læring bedst muligt kan finde sted. Herunder er der udarbejdet et skema til lederne,

hvor de kan skrive om den proces, der sætter arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan i gang i det enkelte

dagtilbud. Denne tekst som findes bagerst i denne handleplan sættes op på dagtilbuddenes hjemmesider i januar

måned. I den første periode vil dagtilbuddene og områderne kunne arbejde videre med de nuværende tilgange og

metoder.

8

Overgangsperioden

Loven er trådt i kraft 1. juli, men den skal imidlertid først være fuldt virkeliggjort med alle elementer i 2020. Det vil

derfor være et mål, at den styrkede pædagogiske læreplan er en realitet i 2020, og at den kan evalueres efterfølgende.

Derfor vil der blive skabt rum til at udforske og udvikle. Det vil på den ene side være at få italesat mere nuanceret og

analyseret, hvilke kvaliteter i dagtilbuddets nuværende praksis og retning. Og dermed udvælge de der med fordel kan

videreføres. På den anden side er der også mulighed for at få øje på og i talesat det der med fordel kan

justeres/ændres.

Der vil på alle niveauer i mellem kommune og dagtilbud blive arbejdet med sigte på at skabe læringsmiljøer, der kan

understøtte og fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. De daglige ledere skal understøttes i arbejdet

med at formulere den lokale læreplan. Samtidigt skal der skabes tværgående læringsmiljøer der kan opsamle erfaringer

og idéer til tiltag på tværs af enhederne.

Alle lovens elementer vil i den kommende tid blive introduceret, hvorefter der vil blive arbejdet med dem i de løbet af

perioden i kompetenceudviklingstiltagene og på ledermøder mv. Disse elementer tænkes endvidere at komme til at

indgå i det videns- og metodegrundlag, som det enkelte dagtilbud vil have brug for i fremtiden.

Som en del af dette, vil der blive introduceret viden om kendetegn for et godt læringsmiljø – med henblik på at

dagtilbuddet har noget at spejle deres praksis i. Desuden vil der gennem interviews blive indsamlet viden om, hvor de

enkelte dagtilbud er i dag, hvor de er midt i 2019 og hvor de er i 2020. Både idéer til projektets indhold og dets proces

vil blive opsamlet og søgt anvendt.

Den overordnede pædagogiske handleplan danner ramme for en længerevarende proces fra nu og frem til 2020. Først

begynder nogle af elementerne i den styrkede læreplan at få liv i de enkelte dagtilbud. I løbet af året vil der blive samlet

op på de erfaringer I har gjort, og de vil indgå i en tværgående læreproces mellem ledere og mellem ledere og

9

forvaltning. Når året er omme er alle de nye formelle krav til en ny styrket pædagogisk læreplan indarbejdet og alle

elementerne er en del af den pædagogiske praksis.

Områdeledere og forvaltning vil understøtte og sikre, at alle dagtilbud har en styrket pædagogisk læreplan i 2020, der

indeholder alle den styrkede læreplans elementer.

Forvaltningen skal sikre, at den styrkede læreplan vil blive en realitet i alle dagtilbud i kommunen, at den med andre ord

vil blive implementeret i praksis. Det betyder, at den ikke blot bliver en flot plan der ligger i skrivebordsskuffen, men en

plan som medarbejderne har ejerskab til, og som er så konkret, at den kan anvendes i hverdagen.

Der vil derfor blive planlagt en proces, der tager højde for at de lokale hensyn og input gives plads og betydning.

Processen vil derfor være hvad der kan kaldes empowerment-orienteret. Det betyder her, at der vil blive arbejdet med

at inspirere og undervise, at understøtte og hjælpe den enkelte leder. Endvidere at støtte med refleksioner og viden-

indhentelse, skriveopgaver og oplæg og så videre. Formålet er at den enkelte leder bedst muligt bliver i stand til at

definere sin rolle og opgaver. Det indbefatter både, at hun/han har viden om alle elementerne, og også at hun/han får

opbygget en sikker rolle-bevidsthed, om både de opgaver der følger af den nye lov, og om de ledelsesrum/råderum der

opstår.

I de nye materialer om loven tales der om ”oversættelse, fortolkninger, justeringer, mingeleringer mv.” Der opstår med

andre ord muligheder for lokale råderum/ledelsesrum. Og disse kan defineres og udfyldes af faglig ledelses-initiativer.

Dette lokale råderum er med til at sikre, at indførelsen af de nye tiltag kan ske med udgangspunkt i børnene i det lokale

dagtilbud og på baggrund af konkrete erfaringer fra den lokale kontekst.

Bagerst i handleplan 2019 kan man finde en oversigt over de nye fælles pædagogiske mål. Her findes de nye

beskrivelser af de seks læringstemaer, som den nye styrkede læreplan indeholder også. Til inspiration er der desuden

vedlagt det fælles metode-katalog, tilgange og skemaer, der har været arbejdet med indtil nu. Desuden vil disse indgå i

fælles drøftelser af, hvilke metoder og tilgange, der spiller godt sammen med lovens mål og intentioner. Hermed kan

10

der ske en justering af de hidtidige, og der kan efter behov udvikles eller indhentes nye (fra ministeriet,

Evalueringscentret, forskningen mv.). Desuden er der en oversigt over relevant litteratur.

Fundamentet ”Science-didaktik” samt ”Fælles børn – fælles ansvar” videreføres

Dagtilbudsområdet i Hillerød er allerede godt i gang med at udvikle kvaliteten ud fra de tilgange, der er indarbejdet og

som skal videreføres. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde.

Denne tilgang uddybes senere i handleplanen.

Den pædagogiske tilgang tager ud over dagtilbudsloven udgangspunkt i et reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis

med fokus på læring og inklusion, et målrettet forældresamarbejde om børns udvikling og læring, en stærk

evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling af læringsmiljøet, samt et professionsbaseret og tydeligt lederskab på

alle niveauer.

I Hillerød kommune forstår vi læring som: ” en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om

erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i

denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv,

følelsesmæssigt og kropsligt baseret” (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13)

Disse forståelser videreføres og kan videreudvikles i processen.

Herudover skal der være opmærksomhed på, at dokumentet ”Fælles børn – fælles ansvar” er ved at blive redigeret, og

dette dokuments nye formuleringer skal indtænkes i dagtilbudsområdets arbejde. Det gælder både i det tværfaglige

perspektiv, i arbejdet med komplicerede udfordringer og opgaver samt i arbejdet med den styrkede pædagogiske

læreplan og dennes fokus på kvalificering af indsatsen over for børn i udsatte positioner.

11

Nye formuleringer i dagtilbudsloven og reviderede læreplanstemaer

Dagtilbudslovens formulering af læring, har beskrevet at læring blandt andet handler om dannelse og udvikling.

Det er blevet beskrevet således, at tankerne bag den pædagogiske læreplan var, at hvert barn er medskaber af sin egen

læring – en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller

spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de lege- og læringsprocesser, som barnet indgår i

og medarbejdernes rolle og position i konteksten. Dette er stadigt gældende tankegang.

Nyformulerede læreplanstemaer

Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for

børnenes læring inden for og på tværs af følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation

og sprog, Krop, sanser og bevægelse, Natur, udeliv og science - samt Kultur, æstetik og fællesskab.

I børns sidste år i dagtilbuddet skal der også arbejdes med de enkelte læringstemaer og deres sammenhæng med

børnehaveklassens mål.

Dette fremgår af de nye bestemmelser i dagtilbudsloven, som desuden har fået en ny formålsparagraf, et fælles

pædagogisk grundlag og to fælles læringsmål inden for de seks læringstemaer der er nævnt ovenfor.

12

Ny formålsparagraf

Den nye formålsparagraf siger, at:

Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske

læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring,

udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed,

udvikling og læring.

Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud

skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og

samhørighed med og integration i det danske samfund.

Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal

endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud

og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og

lysten til at lære.

13

Med hensigten at bidrage til en fælles forståelse af det pædagogiske værdigrundlag og skabe en fælles retning for det

pædagogiske arbejde, er der med lovændringerne indført en styrket pædagogisk læreplan.

Den styrkede læreplan udarbejdes af lederen med inddragelse af forældrebestyrelsen. Den skal tillige beskrive hvordan

man vil konkretisere arbejdet med målene for børn i alderen 0-2 år - og for 3 år og frem til skolealderen. Den skal

desuden som noget nyt udarbejdes med baggrund i en fælles pædagogisk grundlag. (Se mere herom senere). Desuden

skal den beskrive hvordan dagtilbuddet etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med ”leg, planlagte vokseninitierede

aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner” giver muligheder for børnenes trivsel,

læring, udvikling og dannelse og med inddragelse af børnenes perspektiv, deres deltagelsesmuligheder, børns

forskellige forudsætninger, børnegruppens sammensætning og børnefællesskabet.

14

De nye fælles mål for hver af de seks læreplanstemaer, som der skal tages udgangspunkt i:

”Læreplanstema nr. 1: Alsidig personlig udvikling

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på

både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social

og kulturel baggrund.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og

børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement,

livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver

fordybelse, vedholdenhed og prioritering”.

”Læreplanstema nr. 2: Social udvikling

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn

udvikler empati og relationer.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som

bidrager til demokratisk dannelse”.

”Læreplanstema nr. 3: Kommunikation og sprog

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå

sig selv, hinanden og deres omverden.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og

sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber”.

15

”Læreplanstema nr. 4: Krop, sanser og bevægelse

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige

måder at bruge kroppen på.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i

aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner,

sanser og forskellige former for bevægelse”.

”Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler

deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets

forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig

udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i

deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og

sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed”.

16

”Læreplanstema nr. 6: Kultur, æstetik og fællesskab

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for

fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som

tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at

børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier”.

17

Evalueringskultur

Lovændringerne indeholder en ny bestemmelse om, at lederen er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i hvert

dagtilbud. Dette betyder, at dagtilbuddets leder og medarbejdere løbende forholder sig refleksivt og kritisk til arbejdet i

hverdagen og dets samspil med det mere overordnede læringsmiljø.

Evalueringen skal fokusere på det pædagogiske læringsmiljø, og om hvordan dette understøtter børnegruppens og det

enkelte barns trivsel, læring, uddannelse og dannelse. I arbejdet med indførelse af en evalueringskultur vil der blive

arbejdet med øvebaner og prøvehandlinger. Erfaringerne fra disse forsøg vil blive opsamlet af forvaltningen og

videregivet til inspiration for alle.

Områderne og den nye styrkede pædagogiske læreplan

Der skal i perioden være fokus på, hvorledes samspillet mellem faglige fyrtårne, de daglige ledere og områdelederne

samt med de selvejende ledere udvikler sig i det første år.

Det vil være vigtigt at få opsamlet de erfaringer, der gøres med at tænke i læringsmiljøer, pædagogisk grundlag og

evalueringskultur og i forhold til de andre opgaver der følger af at skulle virkeliggøre alle elementerne i den styrkede

læreplan.

Desuden skal der være fokus på de muligheder - og eventuelle barrierer - der viser sig i samarbejdet mellem faglige

fyrtårne og daglige ledere/ledere i selvejende, og i samspillet mellem daglig ledere og områdeledere.

18

Netværkene og den nye styrkede læreplan

Der skal ligeledes være fokus på, hvorledes samspillet mellem netværkene og kompetencelederne udvikler sig.

Det er vigtigt at få opsamlet de forskellige erfaringer, der gøres i udforsknings- og udviklingsåret. Både de kvaliteter der

kan bæres videre ind i fremtiden - samt de udfordringer, der måtte opstå.

Desuden skal der være et fokus på, hvordan rollerne som områdeleder/forvaltning og som

kompetenceleder/kompetencepædagog udvikler sig, - og en nysgerrighed overfor om de eventuelt bør justeres set i

lyset af erfaringerne med at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Ligeledes skal der være et fokus på de

erfaringer der gøres i samspillet med de selvejende institutioner.

19

Politiske mål, indikatorer og indsatser

Den pædagogiske handleplan har også til formål at beskrive det pædagogiske arbejde med Hillerød kommunes

indsatsområder indenfor BFU-området:

Nye indikatorer og mål for 2019

20

Hvordan bliver der arbejdet med indikatorer og indsatser for dagtilbudsområdet?

For dagtilbuds side betyder dette, at indsatserne rettes imod:

At styrke børnenes nysgerrighed og matematiske opmærksomhed gennem fokus på aktiviteter og lege, hvor tal,

mængder, former o. s. v. indgår.

At forstå det enkelte barns reaktioner og hjælpe barnet med at tilegne sig kompetencer til at indgå i samspil med

andre børn og voksne og til at udvikle relationer til andre.

At understøtte fagligt dygtige og kompetente ledere og medarbejdere, have et fagligt udfordrende og refleksivt

arbejdsmiljø med høje forventninger til professionalisme og kvalitet afbalanceret i forhold til de krav som

dagtilbuddene/området kan kapere.

At arbejde for en tidligere opsporing og indsats med henblik på inklusion, at indsatser sker rettidigt og følges tæt

med henblik på følge en udvikling hos barnet med hensigt at bevæge sig længere ned af indsatstrappen.

At videreudvikle samarbejdet, videndelingen og sammenhængskraften mellem institutionerne i lokalområdet med

henblik på et tættere samarbejde med forældrene, borgere og kommunen.

Dagtilbud arbejder med indikatorerne og indsatserne ved at indarbejde disse i den styrkede pædagogiske læreplan, der

hvor der er en naturlig sammenhæng.

21

Børnesyn

I Hillerød kommunes dagtilbud, møder vi børnene ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Med

anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. Med vedtagelsen af ændringerne

til dagtilbudsloven, fastlægges der på landsplan nogle formuleringer, som skal være indarbejdet i 2020.

I 2019 arbejdes der videre med de kendte formuleringer.

Den nugældende tekst om børnesyn:

I Fælles Børn – Fælles Ansvar lægges der således vægt på (den nuværende udgave):

”At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer,

at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer”.

”Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker

betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre”.

”Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse Det enkelte barn er unikt med et

udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem

fællesskaber”, (FN børnekonvention §12).

Af de nye bestemmelser som følge af ændringer af dagtilbudsloven fremgår det, at barnesynet er en vigtig del af det

nye fælles ”pædagogiske grundlag”, som kommer til at være gældende for alle dagtilbud i landet:

”Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og

værdsættes i de første år”.

22

Dette uddybes gennem en ramme og indholdsbeskrivelse, ”Den styrkede Pædagogiske læreplan – Rammer og indhold”.

Den styrkede pædagogiske læreplan understøtter, at dette perspektiv er levende gennem barnets ret til leg,

medbestemmelse, til at være forskellig og udvikle sig i forskelligt tempo, at møde omsorg og stimulation, udfordringer,

positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.

”De danske dagtilbud skal være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid

og ro til at være barn, og hvor et nært og tillidsskabende pædagogisk personale giver barnet nærvær, omsorg og

tryghed til at kunne lære og udvikle sig”, hedder det i ramme- og indholdsbeskrivelsen.

Medarbejderne må skabe en organisatorisk ramme og et læringsmiljø, der muliggør dette – med henblik på optimale

muligheder for barnet trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Disse afsnit skal sammen med andre elementer i det fælles pædagogiske grundlag, og de første erfaringer med at

arbejde med de nye elementer, anvendes til at formulere en samlet tekst for det barnesyn og grundlag, der skal være

gældende for dagtilbud i 2020. Dette arbejde igangsættes og organiseres af forvaltningen i løbet af 2019.

23

Vores pædagogiske teoretiske fundament

I Hillerød Kommune arbejder vi science didaktisk.

Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, i den kontekst pædagogerne indgår i sammen med

børnene. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne

indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål, at inkludere alle dagtilbuddets børn i fællesskabet.

Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de undrer sig, de er nysgerrige og de stiller

spørgsmål.

Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold børnene præsenteres

for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål, hvad der skal læres,

og hvordan det skal læres.

Når man arbejder didaktisk stiller pædagogen spørgsmål om:

Formål og mål (hvordan/ hvorfor)

Indhold og tema (hvad)

Metoder, principper (hvordan)

Midler (legetøj, bøger, indretning, o.a.)

Evaluering – en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring.

I praksis betyder det, at pædagogerne i kommunens dagtilbud målretter og iværksætter en bevidst praksis med fokus

på børnefællesskaber, børns læring og med legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de lyst til at blive

bedre og dygtigere til at løbe, klatre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres

kammerater. (Se mere herom i senere afsnit).

24

Den professionelle pædagogiske medarbejder

I Hillerød kommune er det vores primære opgave og kompetence, at sikre at de professionelle medarbejdere er i stand

til at rumme og inkludere hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og inkludere hvert enkelt barn i

dagtilbuddet, er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel medarbejder er

man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barn og børnefællesskabet trives, lærer og udvikler sig. Fællesskabsrammen er

både den store børnegruppe og de mindre børnegrupper.

Forpligtende fællesskaber og medarbejderens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om, at børnene får viden

og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med dannelse. Vi har et medansvar

for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Medarbejderens er altså vigtig,

når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af

pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn.

I Hillerød Kommune lægger vi vægt på at lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man

behandler hinanden. Børn gør som de voksne, så når vi lærer børn at få øje på de børn der ikke er med i legen, skal vi

selv have øje på disse børn. Når vi skal vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden,

respekterer hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. Der er

brug for alles indsats i arbejdet med de nye lovbestemmelser – herunder i forbindelse med at arbejde med små

børnegrupper, hvor kommunikation, sprog og anden udvikling bedst finder sted, ifølge forskningen om

højkvalitetsdagtilbud.

25

Den professionelle faglige ledelse

I følge de nye ændringer af dagtilbudsloven og den styrkede læreplan skal dagtilbud arbejde med at udvikle

læringsmiljøer. Allerede i dag deltager børnene i læringsmiljøer – det er disse der skal defineres mere nuanceret og

videreudviklingen af dem, der bliver en af de nye opgaver. Ved at lade sig inspirere af forskningen og erfaringer fra

udviklingsarbejder og erfaringer fra andre institutioner, vil der på sigt kunne udvikles helt nye tiltag. Gennem øvebaner,

prøvehandlinger, aktionslæring mv. kan der udarbejdes med dette, så det bliver medarbejdernes egne aktioner, der er

med til at skabe fremtiden.

Med den nye lov skal der også være fokus på læringsmuligheder og deltagelsesmuligheder over hele dagen – det vil sige

både ved modtagelse og aflevering af barnet, ved voksenplanlagte initiativer, ved børneinitieret leg og aktiviteter samt

ved de daglige rutiner i institutionen/dagplejen.

Den nye dagtilbudslov fastlægger, at det er lederens ansvar, at den styrkede læreplan udarbejdes ud fra det

pædagogiske grundlag. Lederen skal endvidere skabe rammer for, at der etableres en evalueringskultur i dagtilbuddet.

Det pædagogiske ansvar er i de kommunale dagtilbud/institutioner fortsat delt mellem områdeleder og daglig leder.

Områdelederen står med det overordnede ansvar og for arbejdet med områdebestyrelsen. Herunder hører bl.a. at

arbejde med områdebestyrelsens vedtagne principper for det pædagogiske arbejde. Formuleringsopgaven af den nye

styrkede læreplan ligger hos dagtilbudslederen, og dette begrundes i, at der skal kunne tages udgangspunkt i de børn

som det konkrete dagtilbud rummer, (for dagplejen den lokale kommune), og at der kan være forskelle i, hvordan

forældregruppen er sammensat.

I dagtilbudsloven bestemmes tillige, at lederen skal inddrage ”forældrebestyrelsen” i udarbejdelse, evaluering og

opfølgning af den nye pædagogiske læreplan. Det betyder i Hillerød: Forældrebestyrelsen i dagplejen, bestyrelserne i de

selvejende institutioner og dagtilbudsrådet i de kommunale dagtilbud.

26

I de selvejende institutioner er det lederen af den selvejende institution, der står for udarbejdelse af den styrkede

læreplan og inddragelse af den selvejende institutions bestyrelse.

I dagplejen er det dagplejelederen, der står for udarbejdelsen og for inddragelse af forældrebestyrelsen.

De kommunale områdebestyrelser og områdelederen opfordres til udlægge opgaven om at inddrage det, der i loven

hedder ”forældrebestyrelsen” til den daglige leder og dagtilbudsrådet, da det er her forældrerepræsentanter er tættest

på de lokale forhold, og det er her ledelsen er tættest på den lokale praksis (som er den der skal videreudvikles i følge

tankerne i den styrkede læreplan).

I Hillerøds kommunale dagtilbud/institutioner bliver det så de daglige ledere, der står for opgaverne med at formulere

læreplanen, herunder inddragelse af forældrene i forældrebestyrelsen/dagtilbudsrådet i arbejdet.

Den nye pædagogiske læreplan skal formuleres inden for dagtilbudsloven og de af kommunen bestemme rammer og

prioriterede indsatser for dagtilbuddene, ligesom lederen skal tage højde for de pædagogiske principper, som

forældrebestyrelsen/områdebestyrelsen har besluttet inden for deres kompetenceområde.

Forældrebestyrelsen/områdebestyrelsen skal fastsætte principper for dagtilbuddets arbejde, for samarbejdet mellem

dagtilbud og hjem og for anvendelse af budgetrammen inden for kommunes rammer og prioriterede indsatser.

Forældrebestyrelsen skal inddrages i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud,

mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole.

Områdebestyrelsen i de kommunale dagtilbud kan herefter orienteres årligt af områdelederen om, hvordan arbejdet

med virkeliggørelse af den styrkede pædagogiske læreplan skrider frem.

Herunder kan der fortælles om foreløbige erfaringer, man har gjort sig, og de perspektiver der viser sig. Og der kan

fortælles om, hvordan erfaringer og perspektiver for hver enhed og tværgående kan forventes at påvirke børns trivsel,

27

udvikling, læring og dannelse. Desuden fortælles om, hvordan dette spiller sammen med de principper, som

områdebestyrelsen har besluttet.

På den årlige orientering af områdebestyrelsen, kan områdelederens beretning suppleres af fortællinger fra de enkelte

enheder, om hvordan arbejdet er grebet an, og hvilke resultater man har opnået.

Dette kan sammen med drøftelsen i områdebestyrelsen være med til at inspirere til den fortsatte udvikling af

læreplansarbejdet, herunder videreudvikling af læringsmiljøet med nye tiltag. Det kan desuden også resultere i at finde

nye inddragelsesmåder af forældre/dagtilbudsrådet/områdebestyrelsen/forældrebestyrelsen?

I de selvejende institutioner er det lederen, der orienterer bestyrelsen om det ovenstående arbejde med den styrkede

pædagogisk læreplan – herunder står for inddragelsen.

I dagplejen er det dagplejelederen, der orienterer bestyrelsen om det ovenstående arbejde med den styrkede

pædagogiske læreplan – herunder står for inddragelsen.

Organisering af den pædagogiske praksis

Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed, tages der bevidste valg i måden, der organiseres på.

Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød

kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved barnet,

afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets

og børnegruppens behov.

”Inklusion betyder, at fællesskabet opstår som følge af de børn, der er i det. Alle er som udgangspunkt en

værdifuld del af fællesskaber og regnes med som aktive deltagere. Dermed følger også, at de aktiviteter, der

foregår i fællesskabet, tager form efter de børn, som er der, og at betingelserne for, at børnene kan deltage, skal

være sådan, at alle har en chance for at deltage. Her er det altså ikke barnet, der ”skal gøres rigtigt”, men

28

fællesskabet, der skal forme sig efter alle de børn, som deltager i det. Det betyder ikke, at traditioner, aktiviteter

og regler skal opfindes på ny, hver gang der kommer nye børn, men at de eksisterende kan gives en drejning,

hvis et barn har et behov, som ikke kan mødes inden for det, som findes allerede”, (Tine Basse Fisker, 2014:98).

Den reflekterede og dialektiske tilgang er central, og dermed er bevidstheden om, hvornår vi arbejder skærmende og

skubbende (Fisker, Tine, 2014), alt afhængig af barnets situation og af den pædagogiske kontekst også helt central.

Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes leg og læring, såvel som der

arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring, ved aktionslæring o.l. Det gøres blandt andet ved, at man som

pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke

udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse på bedst mulige vis.

Gennem arbejdet med dokumentation og evaluering bidrager man til, at der er fokus på didaktiske overvejelser og

refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, hvordan man inddrager barnets perspektiv og

dermed hvilket pædagogisk indhold, man vælger at præsentere barnet for. Denne dokumentation og evaluering kan

også lade sig inspirere af mere forskningsbaserede tilgange. I ”Hanen”-sprogprojektet arbejder deltagerne med

forskellige kommunikative strategier, der har til formål at styrke deres opmærksomhed på børnenes verbale og

nonverbale initiativer, og derefter invitere børnene ind i meningsfulde, sprogudviklende samspil. Ved at spejle sin egen

praksis, sin dokumentation og evaluering i andres beskrivelser eller i videnskabelige metoder, kan der måske opstå

muligheder for at få øje på nyt – eller at sætte flere ord på sine begrundelser (sætte ord på den tavse og kropsligt

indlejrede viden)?

29

Arbejdet med den pædagogiske læreplan

Dagtilbuddene beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis med udgangspunkt i den pædagogiske

handleplan.

For at gøre arbejdet mere overskueligt, har de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske mål været samlet i en

model – og denne er betegnet trekantsmodellen, som præsenteres på følgende sider.

Nedenstående metodeskemaer har været tænkt som dynamiske dokumenter, hvor man i samspil mellem ledelse og

personale og reflekterer og handler i en cirkulær bevægelse.

Refleksionerne blev tænkt til at kunne være med at kvalificere og skabe dialog med forældrerepræsentanterne i

bestyrelsen.

Der har indtil videre være følgende fælles dokumentationsmetoder:

Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres)

Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen)

Praksisfortællinger (når kvaliteten i læringsmiljøet skal sættes i tale, evalueres og justeres)

Matrix model (anvendt som evaluering - om mål og aktiviteter står mål med hinanden)

Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber)

Evt. andre metoder som institutionen har valgt

I fremtiden vil vi se på den nuværende praksis, og de nævnte metoder vil blive evalueret og justeret. Når opgaven

ændres, kan der helt naturligt opstå behov for at justere de kendte modeller. Eller at finde andre metoder og tilgange

fra forskning, udviklingsarbejder eller fra andre institutioner? Det kan også være, at man selv kan udvikle metoder, der

matcher de nye behov bedre?

30

På de årlige tilsyn er der dialog om, hvordan dagtilbuddene arbejder med de pædagogiske læreplaner, og de politiske

mål – herunder kvalitetsudvikling forstået som processuel, strukturel og resultatmæssig kvalitet.

Modellen med trekanten vil i 2019 blive anvendt til inspiration for dagtilbuddenes arbejde hen imod den styrkede

pædagogiske læreplan. Desuden skal den læreplansblomst, som følger med indførelsen af den styrkede pædagogiske

læreplan, anvendes som inspiration og sigtepunkt. Den består af et fælles pædagogisk grundlag, opdaterede

læreplanstemaer og brede fællesmål for læringsmiljøet inden for temaerne.

Her vil de forskellige modeller blive beskrevet (se de næste sider).

31

Trekantsmodellen (med opdaterede læreplanstemaer)

32

Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud har indtil videre været beskrevet i trekantsmodellen. Her sikres en

inkluderende pædagogisk ramme for børns fællesskaber. Modellen udtrykker de aktiviteter og den læring, der sker i den

pædagogiske hverdag. Tidligere blev læringstemaerne tænkt som en art ”fag”. Med den nye lovgivning skal der tænkes

på hele læringsmiljøet, og på hvordan dette understøtter barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Tilgangen skal

derfor gå på tværs af læringstemaerne – man skal integrere læreplansmålene i nogle aktiviteter eller rutiner med mere

end et tema. Det sidste år i børnehaven skal børnene dog have mulighed for at opleve de seks temaer som

selvstændige, så der opstår forbindelsesmuligheder til børnehaveklassens mål.

For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske prioriterede indsatser, har trekanten

været delt op i fire adskilte felter. Det blå felt i trekantsmodellen, beskriver det grundlæggende i det daglige

pædagogiske arbejde, hvor bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens

forudsætninger og temaer, der er i spil, uanset hvor vi er og hvad vi laver.

De igangværende tværgående kompetencenetværk der startede op fra 2018, har understøttet og udviklet arbejdet med

alle trekantmodellens temaer, og vil fortsat understøtte det pædagogiske arbejde med at implementere de styrkede

pædagogiske læreplaner:

Kompetencenetværk for Inkluderende Pædagogik

Kompetencenetværk Science - Natur

Kompetencenetværk for Sprog

Kompetencenetværk Digitalisering i børnehøjde

Kompetencenetværk Krop og Dannelse

Kompetencenetværk for Kunst og Kultur

I det blå felt har der desuden været fokus på de kommunale overordnede politiske mål.

33

En justeret trekantmodel

En justeret trekantmodel kan se således ud: Der arbejdes stadigt med den kendte trekant. Men den tegnes på en ny

måde, så hver af de tre hjørner kommer til at indeholde to af de seks læringstemaer.

Fra den blå midte flyttes de temaer ud, så det sikres at de seks perspektiver som læreplanstemaerne giver kan læses

hver for sig og sammen. Med det sidste gives der mulighed for i aktiviteter og tiltag at koble dem to og to eller tre og

tre? Netop som der arbejdes med i den styrkede læreplan (med baggrund i en kritik fra evalueringen om at der var

tilbøjelighed til at tænke temaerne for meget i siloer).

I midten er der forsat et blåt felt. Det indeholder i den justerede trekant de hidtidige elementer, dog minus de tre

læringstemaer der er hentet ud i hjørnerne af trekanten.

De enkelte trekanter har hver fået en ny farve og hver læringstema er repræsenteret ved sin egen farve:

Læringstemaet Krop, sanser og bevægelser udgør den lyseblå trekant

Læringstemaet Natur, udeliv og science udgør den mørkeste af de gule trekanter

Læringstemaet Kultur, æstetik og fællesskab udgør den mørkebrune trekant

Læringstemaet Den alsidige personlige udvikling udgør den lysegule trekant

Læringstemaet Social udvikling udgør den lysegrønne trekant - og

Læringstemaet Kommunikation og sprog udgør den lysebrune trekant.

34

Den blå omvendte trekant indeholder elementerne: Inkluderende fællesskaber, hverdagens rutiner, børns aktive lege og

læringsvirksomhed, omsorg og anerkende relationer, sundhed, læringsmiljø der fremmer trivsel, udvikling, læring og

dannelse – samt de pædagogiske grundlags-lignende elementer, som dagligdag, barnets lege- og læringsvirksomhed,

omsorg og anerkendende relationer, sundhed inklusion, læring, forældresamarbejde, trivsel og udvikling.

Det kan være en model for afprøvning, en slags øvebane, i 2019, hvorefter erfaringerne opsamles og indskrives i

handlingsplanen for 2020, hvor læreplansblomsten med det pædagogiske grundlag i midten og læreplantemaerne som

røde blomsterblade i dens omkreds skal anvendes. Med de justeringer og tilføjelser som udforsknings- og udviklingsåret

har kastet af sig?

35

Orange: Krop, sanser og bevægelse Fersken: Den alsidige personlige udvikling

Mørkegul: Natur, udeliv og science Grå: Social udvikling

Mørkegrøn: Kultur, æstetik og fællesskab Lysegrøn: Kommunikation og sprog

Social

udvikling

Kro

p s

anse

r

og

bev

æge

lse

Inkluderende

fællesskaber

Børns lege og læring

omsorg mv.

anerkendeæde

Ko

mm

un

ikat

i

on

og

spro

g

Nat

ur,

ud

eliv

og

scie

nce

Alsidig

personlig

udvikling

pe

person

Kultur,

æstetik og

fællesskab

36

Den nye model læreplansblomsten og arbejdet i 2019

Med oplægget ”Den styrkede pædagogiske læreplan – Rammer og indhold” følger en ny model, læreplansblomsten, der

skal give overblik over den styrkede pædagogiske læreplans elementer og temaer.

Læreplansblomsten sikrer et grafisk overblik over det fælles pædagogiske grundlag og de seks opdaterede

læringstemaer. I centrum et blåt felt med ”blå blade”, der hver udtrykker et element i det pædagogske grundlag, og

omkranset det blå centrum findes der en række ”røde blade”, der hver indeholder et opdateret læreplanstema.

De blå blade, det pædagogiske grundlag består af følgende elementer:

Pædagogisk læringsmiljø, Forældresamarbejde, Børn i udsatte positioner, Sammenhænge, Barnesyn, Leg, Læring,

Dannelse og børneperspektiv, Børnefællesskaber.

De røde blade omhandler de seks læringstemaer:

Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og

science, Kultur, æstetik og fællesskab.

På næste side findes læreplansblomsten.

Natur og

37

38

Skema over vigtige elementer i forbindelse med lederens planlægning af processen hen imod en justeret

pædagogisk læreplan i 2019.

I januar måned 2019 forventes det, at hver leder har udarbejdet en plan for opstarten af deres proces hen imod den

justerede læreplan. Det forventes tillige, at denne procesplan er lagt op på dagtilbuddets hjemmeside. Som hjælp til den

opgave er nedenstående proces-pil udarbejdet. Gennem at videreformulere nedenstående start-sætning, vil den enkelte

leder kunne levere det, der forventes at have klarhed over på nuværende tidspunkt.

Der kan eventuelt gås til opgaven med under-spørgsmålene: Hvilke skridt vil jeg tage, og hvilke trædesten skal gøre

bevægelsen tydelig for medarbejdere og forældrebestyrelsen? Har man behov for flere elementer, er det OK at tilføje

disse. Anvend eventuelt den justerbare pile-model her nedenfor.

Jeg vil starte med ......Jeg vil inddrage forældre og medarbejdere således

..........

Jeg vil planlægge skriveprocessen på

denne måde

39

Hvordan arbejdes der med planlægning af pædagogiske læreplan i 2019? Hvilke overvejelser over

anvendelse af skemaer er vigtige?

I arbejdet med at planlægge og formulere en pædagogisk læreplan i 2019 er det vigtigt at tænke på følgende:

2019 er et udforsknings- og udviklings-år. Der er muligheder for at udforske, hvor de nuværende rutiner og

fremgangsmåder omkring læreplansarbejdet stadig giver mening. Det er samtidigt muligt at være

eksperimenterende og afprøve noget nyt. Udforske betyder muligheder for at analysere og reflektere mere.

Udvikle betyder at afprøve, øve, aktionslære mv. i et ikke-fejl-finder miljø. Brug de brede rammer, men skab et

afsæt, et fundament.

2019 er også et år, hvor de ny lovbestemmelsers elementer (begyndende) skal implementeres/søges

virkeliggjorte. Der er noget, der er fast i den kommende proces, i førsteomgang den opstartsbeskrivelse, som der

er stillet krav om (se tidligere). Desuden er der fast sigte på at få den styrkede læreplans elementer, og temaer

til at kunne genkendes i det enkelte dagtilbud. Men hvordan skabes en tydelig procesramme, der er åben for

afprøvninger, og tillige sikrer fremdrift? Og hvilke skemaer skal vi eventuelt anvende for at sikre dette?

Spørgsmålene melder sig.

Efter drøftelser med flere ledere er der tænkt over mulige fremgangsmåder, og der er reflekteret over

nugældende metoder og tilgange. Det er spørgsmål, der vil blive behandlet på kommende ledermøder og de

læringsdage der starter op her d. 28. november (og fortsætter at blive drøftet på datoerne d. 24. januar, 6. marts

og 26. marts). Her vil vi introducere de foreløbige tanker over krav og muligheder vedrørende procesplan og

processkemaer:

- Først en række punkter (A - E) der må indtænkes når der skal planlægges ud fra den nye styrkede læreplan

- Skema til understøttelse af planlægningsprocessen

- Skema om mål for rutinepædagogik og vores lokale videreudvikling af skemaet

- Punkter til overvejelser over mødestruktur og faglige dialoger i 2019

- Metoder og tilgange

40

Punkter som må indgå i den fremtidige planlægning og udvikling af skemaer herom:

A. Først lovens bestemmelser

B. Dernæst de brede læringsmål

C. De kommunalt politisk besluttede prioriteringer (indikatorer og mål)

D. Principper fra områdebestyrelsen der er relevant for temaet

E. Det lokale: ud fra den lokale kontekst, børnenes perspektiver, børnegruppens sammensætning og det børns

nysgerrighed søger og deres undringer og spørgsmål peger hen imod

Modellen kan både startes i pkt. A og i pkt. E (fra loven og fra den lokale kontekst)

A. Lov

B. Brede læringsmål

C. Kommunale rammer og

prioriteringer

D. Principper fra

bestyrelsen

E. Den lokale kontekst

41

Skemaer der kan anvendes eller inspirere

Skema til understøttelse af planlægningsprocessen (man kan starte i A, i B eller i C)

A.

Vores mål ifølge loven (et eller flere af de brede læringsmål og evt. på tværs af temaer):

Vores kommunale rammer og prioriteringer:

Bestyrelsens-/Forældrebestyrelsens principper:

Vores oversættelse af mål – hvad kan og vil vi nu:

B.

Hvordan arbejder vi med at sikre udviklende lærings – og legemiljøer, herunder at have fokus på voksenorden og inddragelse af

børneperspektiv:

Hvordan vil vi arbejde med inkluderende pædagogik og børn i udsatte positioner:

Hvordan inddrager og arbejder vi med det pædagogiske grundlag (den blå trekant):

C.

Hvordan spiller det sammen med barnets muligheder for at trives, lære, udvikle sig og møde dannelse?:

Hvilke evalueringsspørgsmål vil vi stille – (evt. formål og det vi vil blive klogere på??

42

Skema til understøttelse af planlægningsprocessen (hvor der startes hos børnene)

A.

Hvordan arbejder vi med at sikre udviklende lærings – og legemiljøer, herunder at have fokus på inddragelse af børneperspektiv

og på hvordan voksne understøtter børnenes lærings- og deltagelsesmuligheder:

Hvordan vil vi arbejde med inkluderende pædagogik og børn i udsatte positioner:

Hvordan inddrager og arbejder vi med elementerne i det pædagogiske grundlag:

B.

Hvordan spiller det sammen med barnets muligheder for at trives, lære, udvikle sig og møde dannelse?

C.

Vores mål ifølge loven (et eller flere af de brede læringsmål og evt. på tværs af temaer):

Vores kommunale rammer og prioriteringer:

Bestyrelsens-/Forældrebestyrelsens principper:

Vores oversættelse af mål – hvad kan og vil vi nu:

Hvilke evalueringsspørgsmål vil vi stille – (evt. formål og det vi vil blive klogere på) ?

43

Skema om mål for rutinepædagogik - baseret på Krogh og Smidts forskning og anbefalinger

Mål for børnenes udvikling/læring (sigtet med læringsmiljøet)

Mål for medarbejdernes indsats og udvikling

Kunne for eksempel være: Madmod og madglæde? Mærke og formulere mæthed og sult? Indflydelse? Deltagelsesmuligheder? Kommunikationsmuligheder?

Kunne for eksempel være: Nysgerrige, engagerede og positive? Lytte (mere) til børnene? Afgive magt og kontrol? Inddrage børnene (i borddækning og udfordrer deres smagssanser)? Afkode, respondere og initiere kommunikation med og mellem børnene (og videreudvikle denne kompetence via tværgående refleksioner over videooptagelser fra forskellige dagtilbud)?

44

Skema for at skabe sammenhæng i tænkningen om mål vedr. barnet, mål vedr. den voksne, mål vedr. læringsmiljøet og mål for den faglige ledelse

Mål som læringsmiljøet skal understøtte hos barnet?

Mål for den voksnes indsats? Mål for læringsmiljøet? Mål for den faglige ledelses organisering af dette?

45

Om møder og faglige dialoger i 2019 – vurderingsspørgsmål til lederen

Hvilken dele af vores mødestruktur skal videreføres i arbejdet i 2019?

Hvilke krav til møder stilles der ud fra opstartsåret med den nye styrkede læreplan?

Hvilke nye typer af møder og faglige dialoger kan der blive der behov for?

Har vi møder i dag, hvor dette kan indskrives i dagsordenen – eller må der nye tiltag til?

Har vi brug for at hente idéer fra andre institutioner?

46

Metoder og tilgange

I Hillerød kommune har der været arbejdet med dokumentation og evaluering ud fra følgende metoder:

Tegn på læring

Aktionslæring

Praksis- og læringsfortællinger

Relations-matrix

Den styrkede pædagogiske læreplan arbejder med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag og et pædagogisk

læringsmiljø, hvilket gør at de nævnte metoder kan blive udfordret. Der er derfor IKKE i 2019 et krav om at anvende

disse. I stedet kan de anvendes som inspiration sammen med de nye skemaer, der er udviklet her i starten af arbejdet

med den nye styrkede læreplan. Der må også stilles nye spørgsmål:

Er der behov for nye tilgange og metoder som tilføres på grund af nye læreplan? Evt. nye skemaer og

dialogkort?

Kan der arbejdes man andre tilgange; f. x. børneinterviews, børnetegninger, ”børnebriller”, dokumentation

og evaluering sammen med børn?

Findes der nye muligheder, f. x. i forbindelse med digitalisering, video mv. Kan der anvendes mere

forskningsbaserede tilgange?

Kan vi selv udvikle nye idéer på kurser, møder og netværksdialoger m.v.?

47

Referencer

Bae, Berit. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social kritik, 88.

Retsinformation. (2018). Dagtilbudsloven.

Hundeide, Karsten. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo.

Stern, Daniel.(2009). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel.

Fisker, Tine Basse (2014). Den sårbare konklusion. Kbh. Dafolo.

Frøkjær, T. og Brostrøm, S. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag.

Hillerød kommune. (2014). Fælles Børn – Fælles Ansvar

Brostrøm, S. og Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven.

Hillerød kommune – Dagtilbud. (2013). Implementering af Science – en guide.

Materialer fra Børne- og Socialministeriet og Eva (Evalueringsinstituttet) om den styrkede læreplan (pjecer og dialogkort

mv.)

Mortensen, Tine Holst og Torben Næsby, (red.) ”Den Styrkede læreplan – Grundbog til dagtilbudspædagogik”, Dafolo

2018

48

Bilag

Læreplanstemaer

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer

I medfør af § 8, stk. 9, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, som ændret ved lov nr. 554 af 29. maj 2018, fastsættes:

Børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud

§ 1. Den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. Det fælles pædagogiske grundlag består blandt andet af elementer som barnesyn, dannelse, leg, en bred læringsforståelse, børnefællesskaber m.v., jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, og skal kendetegne det pædagogiske læringsmiljø, barnet møder dagen igennem i dagtilbuddet.

Stk. 3. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges inden for og på tværs af seks pædagogiske læreplanstemaer, jf. §§ 3, 5, 7, 9, 11 og 13, hvor hvert tema er nærmere beskrevet i et bilag. De seks læreplanstemaer indeholder en række overordnede elementer, jf. bilag, som børn i dagtilbud skal møde i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet. Det besluttes lokalt, hvordan de overordnede elementer konkret omsættes organisatorisk og pædagogisk i det pædagogiske læringsmiljø i hverdagen.

Stk. 4. Det pædagogiske læringsmiljø skal ligeledes tilrettelægges inden for to pædagogiske mål for hvert læreplanstema, hvor de pædagogiske mål beskriver sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring, jf. §§ 3, 5, 7, 9, 11 og 13.

Stk. 5. Det pædagogiske læringsmiljø skal inddrage hensynet til børnenes alder, forskellige forudsætninger og børnegruppens sammensætning.

49

Læreplanstema nr. 1: Alsidig personlig udvikling

§ 2. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns alsidige personlige udvikling, jf. bilag 1.

§ 3. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet alsidig personlig udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 1, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Læreplanstema nr. 2: Social udvikling

§ 4. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns sociale udvikling, jf. bilag 2.

§ 5. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 2, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

50

Læreplanstema nr. 3: Kommunikation og sprog

§ 6. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns kommunikation og sprog, jf. bilag 3.

§ 7. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 3, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Læreplanstema nr. 4: Krop, sanser og bevægelse

§ 8. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring i relation til krop, sanser og bevægelse, jf. bilag 4.

§ 9. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 4, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

51

Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science, jf. bilag 5.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 5, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Læreplanstema nr. 6: Kultur, æstetik og fællesskab

§ 12. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for kultur, æstetik og fællesskab, jf. bilag 6.

§ 13. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 6, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

52

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 853 af 22. juni 2018 om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer ophæves.

Børne- og Socialministeriet, den 28. juni 2018

Mai Mercado

/ Christina Barfoed-Høj

53

Bilag 1

Beskrivelse af læreplanstema nr. 1: Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagel-sesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Engagement

Læringsmiljøet skal støtte børns engagement gennem bl.a. at fremme intensitet i måden, børn deltager i samspil og aktiviteter på. Læringsmiljøet skal fremme børns engagement og deltagelse, så børnene derigennem oplever fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd. Børn udvikler engagement, når de indgår i relationer med betydningsfulde andre, hvor de oplever sig respekteret, passet på og værdsat af nære, tillidsgivende voksne.

Livsduelighed

Læringsmiljøet skal gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter bidrage til, at børn gør sig væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner, som giver dem et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed.

Læringsmiljøet skal understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på mange og nye måder. Børnenes selvforståelse og handlemønstre skal også udfordres i både leg og aktiviteter, hvor børnenes eller det pædagogiske personales handling eller forståelser begrænser barnets egen eller andres udvikling.

Det pædagogiske personale skal invitere børn til at udtrykke sig respektfuldt og anerkende deres perspektiver og oplevelser af hverdagen i dagtilbuddet. Herigennem får børn medbestemmelse og oplever at være betydningsfulde og at være medskabende af egne livsbetingelser. Samtidig får børnene erfaringer med vigtigheden af at være opmærksom på andres oplevelser af, perspektiver på og meninger om verden. Gennem deltagelse i fællesskaber får børnene grundlæggende erfaringer med at indgå i, høre til og navigere i disse og en forståelse af demokrati og demokratiske processer. Det er særligt vigtigt, at dagtilbuddene understøtter, at børn i udsatte positioner gør sig erfaringer med og aktivt indgår i disse gensidigt forpligtende fællesskaber.

54

Gåpåmod

Læringsmiljøet skal understøtte børn i at udtrykke deres følelser og håndtere konflikter hensigtsmæssigt uden at miste gåpåmodet. Evnen til at håndtere modgang og udfordringer samt at udvise vedholdenhed er central for børns mulighed for at influere på deres egen hverdag i dagtilbuddet, men er også en central kompetence, der får betydning for det senere livsforløb, i skolen som i alle andre livsarenaer.

Det pædagogiske personale skal i samarbejde med forældrene sikre, at udfordringerne ikke overstiger børnenes kompetencer eller overskrider deres grænser. Læringsmiljøet skal i forlængelse heraf introducere børn til forskellige måder at håndtere konfliktfyldte situationer og følelser på og give børnene mulighed for at eksperimentere med disse. Dette kræver mod. Det pædagogiske personale skal støtte børnene i at turde gå deres egne veje, for eksempel ved at børnene vælger aktiviteter eller relationer til og fra, når de ikke matcher deres trivsels,- lærings- og udviklingsbehov under hensyntagen til, at børnene også i høj grad bør deltage i det samlede børnefællesskab.

Deltagelseskompetence

Læringsmiljøet skal understøtte og udvide barnets erfaringsverden, så børn kan og tør deltage samt tage initiativ til at skabe de muligheder for livsudfoldelse, de ønsker sig i de fællesskaber, de indgår i. Børn øver sig i deltagelseskompetence ved at balancere mellem iagttagende og mere initiativtagende positioner i de forskellige aktiviteter og relationer, de indgår i.

Læringsmiljøet skal give børn mulighed for at forfølge, engagere og fordybe sig i det, de er optagede af, så børn også lærer at prioritere blandt mange mulige tilbud. Læringsmiljøet skal motivere børn til at undres, pirre børnenes nysgerrighed, anerkende børnene for deres fund, støtte børnene i vedholdenhed og støtte deres innovative formåen. Fordybelse understøtter også børnenes koncentrations- og abstraktionsevne, hvilket er afgørende for deres læring og udvikling både i hjemmet, i dagtilbud, i skolen og videre i livet.

55

Bilag 2

Beskrivelse af læreplanstema nr. 2: Social udvikling

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor

børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj

mm.

Deltagelse og medindflydelse

Børn i dagtilbuddet skal deltage i sociale fællesskaber, hvor de oplever at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær. Alle børn, og særligt børn der længerevarende befinder sig i udsatte

positioner, er afhængige af, at det pædagogiske læringsmiljø opfatter forskellighed som en ressource og understøtter muligheden for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement.

Empati

Relationer er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati. Empati handler om at mærke egne følelser, at

kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre.

Indbyrdes relationer og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale læring og medvirker til udvikling af

sociale færdigheder, som det ofte ses i legen.

Det er væsentligt for børns udvikling af empati, at det pædagogiske personale er optaget af børneperspektiver, som børnene udtrykker både verbalt og kropsligt. Relationer mellem det pædagogiske personale og børnene, der bygger på ligeværd, forståelse og indlevelse medvirker til, at børnene udvikler selvstændighed og får medbestemmelse, men også

til at børnene får forståelse for andre og betydningen af handlen i fællesskabets og hinandens interesse.

Alle børn har brug for at blive mødt med positive forventninger, fordi det fremmer børnenes gåpåmod og positive forventninger til omverdenen. Læringsmiljøet skal både understøtte børns daglige trivsel og sociale omgang med

hinanden, men også bidrage til, at børnene får erfaringer med at begå sig i verden udenfor. Det er særlig vigtigt for

56

sammenhængen til skolen, at børnene har gode erfaringer med at tage initiativ til at indgå i relationer og med at løse

konflikter.

Samarbejdet med forældrene spiller en central rolle for barnets sociale læring og udvikling. Dialogen mellem forældrene og det pædagogiske personale kan medvirke til gensidig forståelse af barnets perspektiv og det sociale liv i dagtilbuddet

med henblik på at understøtte barnets læring og børnenes indbyrdes relationer og fællesskab. Samarbejde og dialog kan også bidrage til at forebygge mobning.

Legens betydning for social læring

Børns sociale læring og udvikling fremmes bl.a. via legen.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at legen er grundlæggende, for derigennem lærer børn at forhandle, at

indgå kompromisser og at løse konflikter. Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og at børn derfor må afstemme med hinanden hele tiden.

Børns sociale læring og udvikling finder også sted, når de iagttager andre børns leg, så de fx lærer at afkode leges

formelle og uformelle regler og komme med konstruktive legeudspil, der kan bringe dem ind i og fastholde legen. Børnene kan med andre ord lære forskellige sociale omgangsformer til at begå sig både i hverdagen i dagtilbuddet og generelt i livet, herunder også i skolen.

Læringsmiljøet skal understøtte børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.

Nogle børn kan have svært ved at få adgang til legefællesskaber, selv om de gerne vil deltage. Derfor må det pædagogiske personale løbende veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i legefællesskaber. Børn er forskellige og har brug for forskellige udfordringer.

Forskelligheden kan handle om alder, køn, kulturel og social baggrund og individuelle interesser. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøet og rammer for legen spiller såvel det fysiske miljø, indretningen, legetøjet og atmosfæren også en vigtig

rolle.

57

Bilag 3

Beskrivelse af læreplanstema nr. 3: Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre

børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene

guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Interaktioner

Sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende,

nysgerrige og have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af. Det har stor betydning for børnenes kommunikative og sproglige udvikling, hvordan det pædagogiske personale henvender sig til børnene, taler

med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker i rutiner og aktiviteter. Kvaliteten i samtaler mellem det pædagogiske personale og børn er i det hele taget væsentlig og særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Sproglige rollemodeller

Børns sprog udvikles i dialoger med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og ved at lege med sproget. Når børn eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse,

genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. Det betyder bl.a., at det pædagogiske personale må hjælpe alle børn til at indgå i dialoger, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale- og en

lytteposition.

Fællesskaber

Kommunikation og sprog er centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber. At lære fra andre børn på tværs af aldre er essentielt i sprogudviklingsprocessen. Legen er vigtig som en øvebane for barnets non-

verbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor afgørende for barnets tilegnelsesproces, at barnet understøttes i at deltage i legen fx ved, at det pædagogiske personale i nogle tilfælde deltager i og rammesætter børns leg. Det pædagogiske personale kan samtidigt anvende børnenes legeindhold som pejlemærker for mulige

samtaleemner, men også som pejlemærke for, hvad der kan være en udfordring for det enkelte barns sprogudvikling.

58

Det pædagog