HERMESNår ironisk bliver kronisk

December 2012

En pindsvineodyssé

Hvor blev kyllingen af?

FAKKEL ­ caught in the act

+ Vores alle sammens fremtidige lykke ­ naturpatruljen ­ side 9 putte ­julen og de søde præstedøtre ­ finurlighedernes tilbagetog ­ scorevejledning

2

Hvor er du barnlig!At få den kommentar smidt i hovedet svierværre end tabasco på hornhinden, for der eringen der har lyst til at blive set på sombarnlig. Men der ligger så mange andre ting idet at være barnlig, end at man tegnerkønsdele på sine kladdehæfter, og fniser nårfolk siger prut.At være barnlig er at være ganske overbevistom, at der ikke findes ondt i verden, og at allefolk vil én det godt. Det er evnen til at glædesved helt banale ting.Her er der ingen der går i for små sko. Der eringen der sukker efter naboens meget grønnegræs, og som bekendt; rig er den, der ertilfreds. Der skal kun lidt til for at glæde etbarn, og kun lidt til for at fornærme et skarn.Og så er det slut medhemmelighedskræmmeri, for af børn og fuldefolk skal man høre sandheden.

Jeg vil derfor opfordre jer alle til at gå ud ogvære barnlige i ordets allermest bogstavelige,rene og positive forstand, og holde dette forøje: Intet er mere trist end at vågnejulemorgen og ikke længere være et barn.

Glædelig jul!

Amalie Sif Thomsenredaktør

KASSERERAmalie Sif ThomsenLAYOUTLotte WindMalte ChristiansenILLUSTRATORMiriam DibbernBerte Petersen

REDAKTIONEN

Marina BoicLouise BjergIngrid Okkels

Therese GertsClaus Hindberg

Maria F. AxelsenChristian PedersenSophia Kalb Møller

Lea Bejstrup JensenSofie Ellemann Broe

Louise Møller HansenNanna Bonde OttosenLouise Uldall Petersen

Anna Cecilie BergmannLaura Mikkelsen Tranberg

Mette BjerreLouise Støy

Inhold pr. 100 g:Cooltur ........................................................ 3En Pindsvineodyssé ................................... 4KAUFUMU .................................................. 5Naturpatruljen ............................................. 6Vores alle sammens fremtidige lykke ........ 8Side 9 putte ................................................ 9Julen og de søde præstedøtre ................. 10Hvor blev kyllingen af? ............................. 12Finurlighedernes tilbagetog ...................... 14FAKKEL ‐ caught in the act ..................... 15Scorevejledning ........................................ 20Mundgøjl ................................................... 21

3Ærbødigst Prins Cedde og Therese Løvehjerte.

Cooltur9. og 10. december, Hagges:Julefrokost med Locomotion.

13. december, Tønder Kulturhus:Juleafslutning arrangeret af Marskens Fugleforening.

13. december, Musikhuset Esbjerg:”Nøddeknækkeren” som ballet.

16. december, Sønderborghus:Led Zeppelin jam, med masser af kopibands og jam.

25. december, Tønder Kulturhus:Julebal… (i nisseland)

6. januar, Hagges:Starjam workshop med efterfølgende koncert.

7. og 8. januar, Musikhuset Esbjerg:Esbjerg Ensembles Nytårskoncert med James Price.

13. januar, Musikhuset Esbjerg:”Kontrabassen” – skuespil.

25. januar, Musikhuset Esbjerg:”Brødrene Price – rigeligt smør” – de famøse

Brødrene Price holder foredrag! Be there!

27. januar, Sønderborghus:Thomas Buttenschøn koncert.

1. og 2. februar, Musikhuset Esbjerg:”Casper og Frank” – et show.

23. februar, Sønderborghus:Michael Falch solo koncert.

9. marts, Sønderborghus:Medina gæster Sønderborghus, og der er stor sandsynlighed for at møde

Kjeld Sten til denne koncert… han vil nemlig forme Medinas lår i ler

2. juli 2011 – 9. april 2012, Tønder Kunstmuseum:”Bore, Pi og Hüüw” ­ hovedtøjs­ og dragttraditioner fra Vadehavsøerne.

Julebyen, Tønder Torv:Æbleskiver, gløgg og en masse julet gøgl ­ spass.

Svømmehallen, Tønderhallerne:Hver mandag kl. 16.00 ­ 16.40 er der Vandtræning for

gravide, hold dig i form under graviditeten!

Hver tirsdag kl. 17.00 – 18.00 er der Agua Fitness!

Hver onsdag kl.15.00 ­ 15.30 er der Vandgymnastik,

alle kan være med! 3

4

En politisk‐satirisk fortælling for børnmellem 15 og 90 år, af Mette Bjerre, 3.C.

Ludvig havde altid betragtet sig selv som ethelt almindeligt pindsvin. Han stod op tilnormal pindsvinetid, spiste fornuftigpindsvinemad, og brugte sin tid på alt det,pindsvin nu engang bruger deres tid på.

Men en dag da Ludvig var ude og gå sinvanlige morgentur, skete der noget megetmærkeligt og yderst u‐pindsvine‐agtigt.Han fór nemlig vild. ”Novra,” tænkteLudvig, og satte sig på rumpen af ren ogskær forskrækkelse, lige der midt i al denhøje karse. ”jeg vil æde min gamle hat på,at karsen ikke var mere end knæhøj i går.Det var da yderst besynderligt!” Og yderstbesynderligt var lige netop dét det var, forhvad du nok ikke ved er, at alle pindsvin erfødt med en nærmest uhyggeligt godstedsans.

Som ethvert godt pindsvin var Ludvig ogsåudstyret med en vis eventyrlyst, og efter enkort diskussion med sig selv, besluttedehan sig for at vandre videre gennem karsenpå trods af, at han knap kunne se en potefor sig. Efter at have stavret gennemkarsen i noget der umiskendeligt mindedeom 20 minutter, kom han til en stor lysning.Ludvig opdagede pludselig, at han stod påkanten af en dal, og inden han kunne nå atsige ”Novra”, havde han fået overbalance,og var på bedste pindsvinevis isammenrullet form på vej ned i dalen.Heldigt for Ludvig var der i bunden af dalenen bunke fnuller, der blødt men bestemt

bremsede hans færd. Dog var det knap såheldigt, at en stor del af føromtalte fnullervalgte at blive siddende, fanget, mellempiggene på Ludvigs ryg. ”Det var da etværre griseri” tænkte Ludvig for sig selv,men lige meget hvor meget han rystedesig, hjalp det ikke spor. Fnulleret sadganske enkelt for godt fast.

Efter op imod fire ihærdige forsøg på atryste fnulleret af sig gav han op, ogbegyndte i stedet at betragte det sted, hanså nydeligt var kommet rullende til. Foranham lå der et helt landskab med bakker, ogtil Ludvigs store overraskelse; både en helflok huse i forskellige former og størrelser,der var bundet sammen af veje i etmønster der ‐ mest af alt ‐ mindede Ludvigom gangene i en myretue. Da Ludvig knebøjnene sammen, kunne han se at der påvejene løb nogle små sorte skikkelserrundt. ”Nej hvor dejligt!” tænkte Ludvig.”De vil garanteret hjælpe mig af med almin fnuller.” Og så vandrede han glad henmod den nærmeste vej, imens hannynnede sin aller‐yndlings pindsvinesang.

Hvem er disse mystiske væsener, der løberrundt i dalen? Kommer Ludvig nogensindeaf med al sin fnuller? Og hvor er det i heletaget han er landet? Læs med i næstenummer af HERMES…

En Pindsvineodyssé – del 1

KAUFUMUaf Amalie Sif Thomsen

Kultur Af Unge For Unge Med UngeLigger du inde med en fantastisk god idé der ville gøre gavn for lige netopdin by, er muligheden her! KAUFUMU støtter op om unge menneskerskreative potentiale og egne kulturprojekter med op til 15.000 kr.! Se, déter jo lige til at tage og føle på.Der kan være tale om alt fra en teaterforestilling til et foredrag – så det erbare med at få søgt! Det eneste der kræves er, at man bor i entenTønder, Varde, Fanø eller Esbjerg kommune, og at man har idéen!Du kan læse mere om projektet, og søge støtte på www.kaufumu.dk.Puljen er åben – sæt i gang!

5

6

Vanter, Vinterjakke, Vinterstøvler, Lange underbukser

Vindtæt jakke, gummistøvler, drage

Støvler, Florabog, En let – men vandafvisende jakke.

Waders, Paraply, Gummibåd, Regnjakke

Ingen udklædning

Vinter‐binter‐linterDet er december og det er koldt, men fornogle rigtig naturelskere, som os, findesder ikke dårligt vejr ‐ kun dårligpåklædning.For en debutant i naturens vilde vejr kandet måske være vanskeligt at finde denrette påklædning især, når vejret skifter,og derfor har vi ud fra danske vejrvarslersammensat spil hvor det går ud på atmatche varslet med den påklædning denefterfølgende tid kræver.

1. Grøn jul varsler hvid påske.

2. Hvid jul varsler grøn påske.

3. Hvid jul giver dårligtfastelavnsvejr.

4. Solskin i julen varsler etstormfuldt, men frugtbart år.

5. Tåge i julen varsler regni 100 dage (en mild vinter).

7

Med vinteren kommer kulden. Det ved defleste – men de færreste ved, at det også erpå dette tidspunkt, at dompappen kommer tilhaverne.Det er en løjerlig lille fyr med en flot rødbrystkasse, som også er det, derkarakteriserer hannen.Dompappen (Pyrrhula pyrrhula – Et herligtnavn, der ligger godt i munden) er i familiemed alle finkerne, og den lever normalt i løv‐og nåleskove, men her i december ses denofte i haverne. Det er en fugl man ikke kunser, man hører den også pga. den har en heltsærlig og karakteristisk lyd: Djuuu Djuu Dju(dju‐fløjt i faldende tonehøjte).Hvis du stadigvæk er i tvivl om hvorvidt, at deter en dompap du kigger på, så læg ligemærke til det store næb på fuglen. Det gårselvfølgelig noget tid i udenfor før man ligegenkender den eller får øje på den, så for atdet er muligt at ligge på lur flere timer ihaven: Tag det rigtig tøj på.Og hvis du tænker – Dompappen erfascinerende, så siger vi bare: Ja, dén erfascinerende. Derfor fortsætter vi ogsåfugletemaet i ”gæt en lort – konkurrencen”.

Gæt en lort!I forrige udgave af gæt en lort, var der ingenvinder. Ingen kunne gætte lorten men enoplysning til borgerne: Det var en Melesmeles lort.

Vi præsenterer bladets lort:

Hvilken fugl affyrer denne lort?

1. Urfugl (Lyrurus tetrix)2. Æselpingvin (Pygoscelis papua)3. Pelikan (Pelecanidae)4. Skarv/Ålekragen (Phalacrocorax carbo)

Send dit svar til Claus Hindberg 3.d og skriv iemnefeltet ”Naturpatruljen”.Vinderes klasse bliver belønnet for deresnaturvidenskabelige snilde.

8

Vi troede, at det vi l le bl ive en ganske

almindelig mandag, da vi, to 3.g’ere i vores

bedste alder, i spisefrikvarteret drog ud på

eventyr, nærmere bestemt med kurs mod

Løvens Hule – rektors kontor. Ovennævnte

sted, der kan få selv den mest hårdføre elev

og lærer ti l at ryste i bukserne, viste sig dog

at være et sted fyldt med glæde og gode

nyheder.

”Gode nyheder? " - tænker du måske, og

kære, kære læser. Nu skal du bare høre!!

Mange sortseere har i alt

for lang tid haft patent på

sladderen om kantinens fremtid.

Udsagn som ”Efter jul har vi ikke slet ingen

kantine”, ”Kanneren lukker” og ”Lone er væk

ti l januar” har svirret gennem luften. Efter et

yderst eksklusivt interview med selveste

rektor G! kan vi i fø lgende artikel afsløre hvad

der i virkel igheden kommer ti l at ske!

BAGGRUNDSHISTORIEN: Tidl igere på året

fik Gade den sørgelige nyhed, at firmaet der

har forpagtet kantinen, også kendt som

REVA, havde tænkt sig at opsige

samarbejdet pr. 1 . januar. I et fortvivlet forsøg

på at redde den synkende skude (læs:

kanneren) undersøgte han om det var muligt

for gymnasiet at overtage driften af kantinen,

men dette var desværre ulovl igt og bøvlet, så

det så sort ud!

MOD LYSERE TIDER: ”For to måneder

siden blev reglerne pludselig ændret, og det

blev lovligt for os som selvejende institution

at overtage kantinen” udtaler en storsmilende

og stolt rektor Gade, der straks satte jagten

ind på en køkkenleder. I HERMES er vi SÅmeget mere end dybt imponerede

over hvad han fandt.

WARREN LINDE: Som

kun 39-årig har han

allerede lavet mad på op

ti l flere af verdens kontinenter – han er

uddannet kok i Sydafrika, og han laver ALT

mad fra bunden! Selv majo. Desuden siger

vores troværdige ki lder, at han har lavet mad

ti l selveste NELSON MANDELA, så det er

ikke en hr.-hvem-som-helst der kommer ti l

Tønder Gymnasium efter jul!

MEN HVAD SÅ MED LONE? Den nye

køkkenchef bringer med sig et helt nyt

koncept, med mad der, ifø lge rektor Gade,

bl iver ”sundt, uden at være helligt”. Der vi l

bl ive serveret morgenmad i første frikvarter,

frokost i andet, og kafferelateret mad i tredje.

Men kære læsere, vi har ikke i sinde at holde

jer hen længere. LONE og hendes team

bliver, hvis alt altså går, som rektor Gade har

tænkt sig.

Ti lbage er der blot at sige: GLÆD JER, FOR

FANDEN. Det gør vi i hvert fald. Vi mojnes,

og det’ i t å gøje.

Ceddemus og Mettemus <3

VORES ALLE SAMMENSFREMTIDIGE LYKKE

9

Solvejg er total anti julet. Hun mener, at det bedste ved

julen er, når den ved at være overstået.

Hun synes det er urealistisk, at der findes en gammel tyk

mand, som kan komme igennem skorstenen. Hele hendes

barndom kollapsede da hendes 5 år ældre kusine hævdede,

at julemanden samt påskeharen slet ikke fandtes. Det er

altså hendes kusines skyld, at hun hverken tror på

julemanden eller påskeharen.

Til jul kan du finde Solvejg låst inde på hendes værelse,

hvor hun helt sikkert sidder og ser hendes ynglings

julekalender ”Jul på slottet”, som ifølge hende er den

bedste. Alt andet jule­tamtam vil hun helst undvære.

Hvis Solvejg skulle beskrive sig selv med tre ord, så ville det

være ambitiøs, spontan og hest (da hun godt kan lide

hestehaler, heste og har store tænder).

Hvis du har interesse i at score Solvejg, så er det vigtigt, at

du er god ved dyr, ikke taler om jul og altid husker på

hendes motto: ”dyr er venner, ikke mad!”

Funny x­mas facts:Kunne du finde på at hoppe i kanen med julemanden?

Aldrig i livet, føj den sæk, han er klam!

Har du set julemanden kysse mor?

Nej det har jeg aldrig, min mor er til flottere mænd.

Kender du den om Rudolf?

Ja desværre, jeg har hørt sangen og set filmen.

Kunne du finde på at iføre dig et frækt nissekostume?

Nej, det er kun dem på Queens, der gør det.

Har du været til julebal i nisseland?

Ja, sammen med Lea, elefanten, og lille per.

Ynglings julehit?

Det må være sangen “Jul igen” af Dan Turèll & Halfdan E.

Det eller det:

Flæskesteg eller and

– jeg er vegetar for helvede.

Pyrus eller nissebanden

Juleøl eller glögg

Æbleskriver eller konfekt

– de æbleskriver man køber

er klamme.

Sommer eller vinter

Kane eller seng

Sylte eller æbleflæsk

– jeg er stadigvæk vegetar,

æbler uden flæsk tak.

Navn: Solvejg Holsteen Davidsen

Fødselsdag: 30 juni 1993

Alder: 18 år

Stjernetegn: Krebs

Status: Single 101,7 %

Klasse: 1.F

Side 9 Putte "Jule-edition"Hvor julet er du?

Skrevet af: Louise Støj og Laura Mikkelsen Tranberg

10

Skrevet af Lea B. JensenJulen har meldt sin ankomst, og omlidt vil alle søde vinduer være fyldtmed lys, nisser og engle.Julen er hyggelig, julen er skøn og såkøn. Vi lægger mærke til julemandeneller nisser i de forskellige butiksruder,mens vi så stille går ned gennemgågaden, røde jule sløjfer, duften afklejner fra bageren og det store juletræpå torvet øger enhvers julebehov.Tanken om den overdådige aften hvorhele familien atter er samlet mens manfejrer at den 24. December atter eroprindet.Men, hvad fejrer man?Man fejrer Vor Herre Jesus Kristus’fødselsdag. Det siges at han blev fødti en stald i Betlehem, da herbergetikke havde plads til flere, ja her måtteVor frelser fødes i stalden blandt dyrog hø, hvorefter man lagde ham ikrybben.Vi fejrer nemlig ikke alle de små rødenisser, eller spanskrørets ankomst, nejvi fejrer Vor frelser Jesus Kristus’fødsel.I denne forbindelse vil Hermes snakkemed to søde præstedøtre som ervokset op i kristendommens tegn, oghvilken indflydelse vores hyggelige julhar på deres hverdag i disse dage.Marie‐Louise Uldall Petersen 3.e erden ene af de to søde præstedøtre.Hun har en anderledes juleaften dabegge forældre arbejder, derforkommer de også sent i gang med madog gaver, rundt om juletræet står denpå salmer. Da Marie‐Louise var mindre

var hunnærmest ikirke hversøndag,da hendesforældreikke villehave at hunskulle værealenehjemme. Nusynger hunselv ikirkekoret,som skullegive nogleret gode penge. At hendes forældre erinden for præstebranchen kan hørespå de navne som først skulle væretildelt deres to fede, men søde katte,nemlig Katekismus og Katedral, nuhedder de dog Milou og Fridolin<3En af de fede ting ved at synge ikirkekoret er de søde oblater medJesus på, som skal frådes undergudstjenesten, disse dejlige snacksskal Mette Bjerre 3.c, som ogsåsynger i kirkekor, smage til for at seom de er crispy nok.Da vi spurgte Marie‐Louise om hendesfavorit blandt: Nissehue, Glorie ellertornekrans var svaret Tornekrans, somJesus<3Marie‐Louises helt store forbillede erJ.C/ Jesus Christ!Lever du efter de ti bud?‐ Mmmmh neeej, altså jeg går ikkerundt og dræber folk, men jeg leverefter det 11 og skjulte bud fra det nyetestamente som er, gør mod andre

JJuulleenn oogg ddee ssøøddeepprrææsstteeddøøttrree

11

som du selv vil have det. Mettes inputblev: Du må kun kaste med sten hvisdu selv bor i et glashus og ikke kankomme ud.Imens Marie‐Louise fortæller omhendes liv som præstedatter, kommeren sød lille anekdote frem:Min søster stjal engang min salmebogog kastede den ud af vinduet, herefterkom mågen og fløj den helt op ikirketårnet, så i dag ligger salmebogender stadig. Den var med guldsider.Dog fik jeg en ny en til minkonfirmation. Jeg kan dog godt lideat en lille del af mig ligger oppe ikirketårnet. GOD JESUS’FØDSELSDAG<3Herefter snakkede vi med den andensøde præstedatter:Asta Boel Villadsen 3.c.Asta er ligesom Marie‐Louise ogsåvokset op i kristendommens tegn.Dog har hendes mor ikke så travlt optil jul som til påsken, som er højtideni kristendommen. Asta er altid i kirkejuleaften med sin mor, da det er entradition og rigtig hyggeligt.‐ Er du selv kristen?

Ja, ikke kun fordi min mor er præst,men jeg har selv taget stilling tilhvorvidt jeg ville konfirmeres.Da hun var 5‐6 år kom Asta altid med ikirke om søndagen og hun fik enslikkepind hver gang<3En lille sød anekdote fra Astasbarndom: I vores bornholmer ur, da jegvar mindre, stod der altid to nisser, og

hvis jeg så glædede mig helt vildt tiljul, sagde min mor at jeg skulle gåderhen og kigge ind, og så stod de tonisser der.Udover den kristne/religiøse del,mener Asta at julen er etsamlingspunkt, familiehygge.Da den søde Asta skulle fortælleHermes sit motto, googlede hun motto,og fik dette frem:De skider og prutter, vi kommer ogsutter‐ fra Slamsuger firma ved Odder.

Dog vil Asta ikke være præst som sinmor, da hun ikke mener det er hendeskald. Altså er det at være præstedatterikke meget anderledes fra det at væresalgsassistents datter.De søde præstedøtre Asta og Marie‐Louise ønsker alle på TønderGymnasium en velsignet og hyggeligjul<3

12

Her har vi Mette Bjerre. Hun er ved sitafsluttende år på Tønder Gymnasium. Mette erked af det i dag. Hvorfor er Mette ked af det idag?Mette er en af dem, som var lidt for dovendenne morgen til at smøre sin madpakke, såderfor regnede hun med noget sprødt salat,feta, gulerødder, champignoner og andre friskegrøntsager, men vigtigst af alt – KYLLINGEN iskolens salatbar……Mette blev en af de mange, der måtte gåskuffede væk fra salatbaren. Der var nemligingen kylling i sigte.Dette er beklageligvis ikke et eneståendetilfælde. Mange har nemlig oplevet denubehagelige følelse af skuffelse, ligesom nårman opdager, at ens gummistøvler er utætte.Vi, i Hermes, har selvfølgelig hørt om dennemangel på kylling, og har tænkt os at gørenoget ved sagen, for hvor bliver den kyllingegentlig af? Hvem er det, der gang på gangtømmer kyllingebøtten, nærmest inden 1.

pause er startet? Og hvad skal vi gøre vedproblemet?Vi satte os for at observere kyllingebøtten enhel dag, og vi må blankt afvise påstanden om,at den skulle være tom allerede inden 1.pause. I 2. pause blev det ellers revet væk i enhulens fart. Kun dem med det hurtigste bentøj,kunne nå at få del i glæderne. Det skar i hjertetat se så mange skuffede kyllinge­fanatikere,der måtte gå nærmest grådkvalte frasalatbaren, fordi deres små pusselanker ikkevar hurtige nok.

Vi henvendte os til en af de sødekøkkendamer, for at komme et skridt videre ikyllinge­mysteriet. Vi spurgte hende, om hunhar lagt mærke til, om der er et mønster i det:Om det er den samme, der tager det sidstekylling, om det er de samme, som aldrig nårdet. Hun har desværre ikke bemærket nogetgådefuldt udover, at kyllingen hurtigtforsvinder. Hun fortalte, at hver morgen tagerhun 2 kg. kylling op af fryseren, somhenholdsvis går til pitabrødene og salatbaren.Så kan man selvfølgelig spørge sig selv om,hvorfor hun ikke tager mere op, når hun ved, atder tit mangler kylling, men som hun selvsagde, så ser hun det først, når pausen er slut

Hvor blev kyllingen af?

13

– og så er det jo irrelevant.Vi har måtte konkludere, at det er os alle, derer med til flittigt at tømme kyllinge­bøtten, ogselvom alle kun tager en lille del, er bøtten ikkestor nok til os alle sammen – dvs. ingenkoldblodig kyllinge­berøver som forventet.Derfor! Kære læsere, er vi kommet til enløsning. Det hele handler i bund og grund omsimpel kommunikation. Er der nogensindenogen, der har overvejet at spørge de rarekøkkendamer, om der er mere kylling? For vikan garantere, at de vil arbejde på sagen, hvisder bliver spurgt efter det. Køkkendamerne

sagde i hvert fald, at de med glæde tager merekylling op, til de mange kyllinge­fanatikere,som ikke er hurtige nok.I fremtiden håber vi på bedrekommunikation og mere kylling.

Af Louise Bjerg ogSophia Kalb Møller

14

AfMette Bjerre og Maria Axelsen

Bajadser! Ti l lad os at være djærve, når vi på forvorpen vis proklamerer, at danskernes dorskheder ved at nå et gebommerl igt kritisabelt niveau. De døgenigte vi er, glemmer vi ideligt at skrivepå vores dosmerseddel at forsøge at bevare finurl ighederne i vores kalas af et sprog. Kald osgerne både knibske og kålhøgene – men vi vi l blot sporenstregs og på skell ig vis opfordre jer ti lat bruge alle de sprogl ige finesser, vi har. Det er for ******* det, de er her for!

Men hvordan får du alle de flotte ord integreret i dit l ingo, uden at miste street cred?

HERMES giver her et par nyttige sætninger, der let og elegant kan integreres i enhvergymnasieelevs hverdag:”LOL, en gebommerl ig ostebolle du har der, mayn!” (læs: kolossal, vældig)

”Fuck, hvor er jeg brødflov!” (læs: sulten)

”Rimelig blegsotig historietime, al l igevel” (læs: trist, uden gennemslagskraft)

(sagt ti l putteven der snød sig ind på Queens) ”Din charlatan!” (læs: bedrager)

(sagt berol igende mellem 3.g’ere) ”Rolig nu. Du var selv putte i forfjor!” (læs: året før sidste år)

”Sikke en kalas der var i fredags” (læs: stor og overdådig fest)

”De der 3.g’ere, de er bare SÅ kålhøgene.” (læs: indbi ldske)

”Ham der Weissert, han er da vidst en værre Flottenhejmer.”(læs: ødsel person med dyre vaner)

”Alle ser nidskt på mig, efter i fredags, hvor jeg hoppedeop på DJ’ens pult og hældte øl ud over hans puddel. ”(læs: hadefuldt)

”Den her historiebog er SÅ gammel, at denemmer af oaseged.” (læs: gedeskind ti lbogbinding)

”Nogle lærere har ikke forstået princippet bagbarfodssandaler.” (læs: sandaler)

Finurlighedernes tilbagetog– en tragedie afShakespeareske dimensioner

15

Ung kærlighed –og skummel stalker i hjørnet

AM NAM NAM –kom fuglemor, jeger sulten!!

FAKKEL – caught in the actHERMES undercover

Ting du med garanti (ikke) kan huskeAf Amalie Sif Thomsen & Louise Møller Hansen

Lagde du mærke til, at vi var der? Det gjorde du med garanti ikke – men det var vi altså.

HERMES var gået undercover, for at afsløre de sjoveste moments til en Fakkelfest på

Tønder Gymnasium. Vi forevigede de øjeblikke du med garanti (ikke) kan huske. Måske

har vi fanget dig, i et øjeblik du helst ville have undværet. Måske ikke. Hvem ved? Folk

snakker om det.

Den smukkeste kærlighed er den der opstår mellem

ribber, med fadøl i blodet og live musik i ørerne

15

16

Mmhh….Økse, bue, gevær, læder, pile,havet, pibe, knive, mer’ læder,svampe, Silas og lidt flere knive.

Selv den mest hærdede kan havebehov for noget at støtte sig til

Med udsigt til godterne….

Det er ikke såringe endda

Mens andre delte mundvand, var derenkelte som kom i det poetiske hjørne.

16

17Det ser ud til at vores side 9 putte

fra første blad, Leon Lausten, harscoret sig en lille veninde.

Her ses to meget dedikerede deltagere i en leg

som kun meget få på gymnasiet er involveret i.

“I wanna boom bangbang with your body­oh”

Magnus er glad. Magnus er meget glad.Magnus kan godt lide Fakkel!Den er bar’ gur.

17

1818

NB: Brug af denne vejledning er på eget ansvar.

Står du gang på gang alene på dansegulvet på

Queens? Spiller du altid bordfodbold alene på

Bubbas? Griber du ofte dig selv i at sidde mutters

alene i baglokalet på Halle? Så vil denne vejledning

væredinhjælpendehånd(foratgivedinegenlidt

aflastning) på vejen mod at få netop din ”One and Only”

til at jagte dig gennem Tønders brostensbelagte gader.

1. Sørg for at påklædning ikke siger ”jeg er nonne”, men heller ikke

får folk til at prikke dig på skulderen, og spørge hvad en omgang

fransk koster.

2. Husk altid de helt basale leveregler: Hvis der ikke er andre på dansegulvet – behøver

du ikke gå der ud. Hvis du ikke kan skrive en sms uden at lukke det ene øje – gå hjem.

Og endelig, hvis du har fået en samtale i gang – skal du ikk’ lige ud og ryge!

3. Husk at holde promillen på et anstændigt leje. Ingen, ikke engang din sjæleven, ønsker

at se din aftensmad på retur ­ så opfør dig moderat.

4. Dans efter evne og behov, så vedkomne du har udset bemærker dig, men hold altid for

øje; Nobody has got the moves like Jagger.

5. Sørg for jævnligt at sende din udkårne inviterende og flirtende øjne. Men vær 100 %

sikker på, at du ikke sender psykotiske blikke, som siger: ”Jeg har en due under trøjen”.

Har du endelig etableret kontakt med din bedre halvdel, er her nogle råd til hvordan, du

holder samtalen kørende.

1. Undgå de slidte scorereplikker såsom: ”Kommer du tit her?” Tilmed bør du undgå

følsomme emner, heriblandt dit marsvins nylige dødsfald og Danmarks nuværende

sygehussystem.

2. Pas på med at starte for intellektuelle emner, hvis

du ikke er ekspert på området. Så undgår du blandt

andet at forveksle Berlusconi med Biscotti.

af Amalie Sif Thomsen og Nanna Bonde Ottosen

Scorevejledning ­ til den håbløse

19

20

Citater af Kjeld:Kjeld Sten: "Bliver hun voldtaget, hende den lede sæk,der ser så forfærdelig godt ud?"Kjeld Sten: "Der kommer en flok riddere forbi, hvad villevære mere naturligt end at voldtage hende?"Kjeld til Laura " hold nu op med at spise, det er usexet "I dansk timen, 2.k snakker om romantik.Laura "jeg vil sagtens kunne sidde p Mc D. og spisepomfritter og stadig have det romantisk"Kjeld: " det vil du kun fordi du er liderlig"Kjeld Sten (Efter han havde været til Britney Spearskoncert): "Jeg havde glemt min kikkert for heeeelvede..."Kjeld "jeg kan satme godt smitte dig med noget "Kjeld Sten: "Jeg stod og snakkede med en kavalergangher den anden dag... ja, den kunne snakke!"

Jakob Thommesen: "I'm open for business"

Tysktimen: "Der er godt nok mange vatpikke,men det er: der Mann" ­ Vibeke Erhorn

Jakob Thommesen: "Hvor er hamden lille henne, ham der Magnus??"

Rikke: "Jeg har ikke væretder siden jeg var bæver"

Anette Holm: Det første lovlige jegvil gøre er at dividere med y- Har hun ikke gjort noget lovligt før?

Om drømme:Claus: Jeg drømte om zombie apocalypsei nat, det var fucking crazyArne: Nogen gange drømmer jeg omPlantz Vs. zombiesMikkel: Tror du, du er en plante så ellerhvad?Arne: Nej jeg er plæneklipperen

Ingrid: Okay, hvorfor er der eneller anden handicappet fraNæstved der har prikket til mig?

Jacob Jürgen; "det er ikke svært at stavetil analyse, det starter med "anal""

Søren Widt: "Vi burdetegne en kæmpe neuronnede i skolegården, og såbare lade som om det ikkevar os bagefter."

Mundgøjl, Citater og Comic

Tysk i 2. modul:Susan; "Jeg har valgt at rette med grøn,så det ikke bliver en blodig massakre"