hk kommunal beretning

BERETNING 2014

2 | KOMMUNAL SJÆLLAND

Godt at have HK med på sidelinjenNår tilliden er væk, kan den sjældent genoprettes uden hjælp udefra

”DER FINDES INTET alternativ til samtalen.”

Det citat af tidligere chefredaktør på Information, Ejvind Larsen, har kom-munaldirektør i Slagelse, Søren Lund Hansen, som øverste administrative chef i kommunen taget til sig. Og det er da også et fortrinligt udgangspunkt for at løse konflikter og samarbejdspro-blemer, men det kræver samtidig evnen og viljen til at lytte på begge sider af bordet.

Medarbejderne på Jobcentret i Sla-gelse oplevede i løbet af 2013 og 2014, at viljen til at lytte var fraværende i ledel-sen. End ikke, at der i et team var så dår-ligt et arbejdsmiljø, at det senere førte til, at kun 2 medarbejdere blev tilbage -

nogle måtte faktisk sige op uden at have et andet job på hånden – affødte en ret-tidig reaktion fra ledelsen, selv om det var en larmende alarmklokke om, at der var noget galt med arbejdsmiljøet.

Så galt at en samlet medarbejderflok opfordrede de tillidsvalgte til at trække sig fra alle samarbejdsfora.

På det tidspunkt – foråret 2014 – var de faglige organisationer med på sidelinjen.

”Og det var godt. Fordi så kan pro-blemerne blive trukket lidt væk fra ar-bejdspladsen og vores følelser. Fagfor-eningen kan anlægge et mere nøgternt syn på sagen og sagt lidt firkantet ”tale med en større stemme” overfor ledel-sen. Den har også bedre mulighed for at trække sagen ud i offentligheden

og skabe politisk opmærksomhed om nødvendigt,” konstaterer tillidsrepræ-sentant Ole Brandenborg og arbejds-miljørepræsentant Brian Eskildsen.

NØGLEORDET ER TILLID

”De faglige organisationer kan være med til at pege på løsninger, men løs-ningen skal være vores. Vi skal have ejerskab til den. Det er os på arbejds-pladsen, der i fællesskab skal løses pro-blemerne. Vi skal have tillid til, at det, der besluttes, også bliver gennemført,” pointerer de.

Og tillid – eller rettere manglen på tillid til ledelsen – var det store problem på Jobcentret. Den kan ikke genopret-tes gennem møder mellem overordnede chefer og repræsentanter for de faglige organisationer. De kan foreslå en hand-leplan og en køreplan, som medarbej-derne i Jobcenteret skal tage til sig og være overbevist om, kan være med til at løse problemerne.

Sådan en handleplan blev lavet først på sommeren, og der var hårdt brug for den.

For selv om meget fungerede godt, var der for meget, som ikke fungerede.

To risikobaserede tilsyn af fra Arbejdstilsynet udløste påbud. Både arbejdspresset og den følelsesmæssige belastning var for stor, skønnede tilsy-net på baggrund af samtaler med med-arbejdere.

FÆLLES PRIORITERING

Der ER taget initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet og samarbejdet. Der har været et konsulentfirma indover for at fortælle om forventningsafstemning. Og der er skabt en ny MED-struktur, hvor medlemmerne skal på kursus for at skabe en fælles forståelse for, hvad et MED-udvalg kan bruges til – og ikke bruges til.

Der er i fællesskab sket en priorite-ring af opgaverne, så medarbejderne ved, hvad der er vigtigt, og hvad der kan vente. Det er ikke som før, hvor alle opgaver blev betragtet som kerneopga-ver. Der sættes delmål og arbejdet til-rettelægges, så der er tid til pauser og at være social.

”Vi er på vej. Vi går ikke mere rundt og ser ned i gulvet. Vi smiler, men vi er ikke i mål,” vurderer Ole Brandenborg og Brian Eskildsen, som med tilfreds-hed kan konstatere, at ”det er godt, vi har HK at trække på.”

Når samarbejdet går i hårdknude:

Ole Brandenborg (t.v.) og Brian Eskildsen, henholdsvis tillidsrepræsen-

tant og arbejdsmiljørepræsentant, oplevede, at mulighederne lokalt

for at genskabe et godt samarbejdsklima for at få forbedret trivsel og

arbejdsmiljø var udtømte, hvorfor medlemmerne kontaktede HK.


DER BLIVER FÆRRE og færre res-sourcer til den offentlige sektor, men arbejdsopgaverne bliver ikke tilsvaren-de færre. Tværtimod, idet kravene fra politikere og borgere er bedre service – og politikerne tilføjer: For færre penge!

Det hænger ikke sammen. Vi er inde i en negativ spiral, som ikke kan løses gennem øget digitalisering og effekti-visering.

Politikernes forventninger til både digitalisering og effektivisering hæn-ger heller ikke sammen med realite-terne. Og medarbejderne i den offent-lige sektor tvinges ud i et kapløb med den tid, der er til rådighed. Derfor løber de hurtigere og hurtigere til skade for både deres helbred og kvaliteten af op-gaveløsningen.

TIDSMILJØ

HK udgav i 2014 en rapport om tids-miljø. Forskere på Roskilde Universitet har opstillet et begreb, ’tidsmiljø’, der handler om, hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges, så det fremmer arbejds-miljøet, arbejdsglæden og produktivi-teten?

Forskerne dokumenterer, hvad vi vel alle ved, at længerevarende tidspres kan skade produktiviteten og være skade-ligt for helbredet.

I HK Kommunal Sjælland oplever vi, at et stigende antal medlemmer bukker under for presset og må sygemeldes på grund af et arbejdstempo, der ligger ud over det rimelige.

Alle arbejdspladser har et tidsmiljø på samme måde, som de har et arbejds-miljø. Tidsmiljøets karakter formes af de daglige rutiner, vaner og pauser og den måde, som arbejdet organiseres på. Tidsmiljøets kvalitet hænger tæt

sammen med rutiner, som samtidig er en forudsætning for at have et godt psy-kisk arbejdsmiljø.

BEHOVET FOR PAUSER

Vi har alle brug for en lille pause med jævne mellemrum. Et øjeblik hvor vi slipper opgaven, men det er der des-værre ikke forståelse for på alle arbejds-pladser.

Der er ledere, som tror, at hvis man sparer kaffepausen, så bliver medarbej-derne mere effektive. Kaffen kan man jo drikke, mens man arbejder!

Undersøgelser viser imidlertid, at alle har brug for en pause. Et lille af-bræk i arbejdet kan være afgørende for opgaveløsningen og effektiviteten.

Kaffepausen handler jo ikke kun om at drikke kaffe med kollegaerne.

Professor Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet, tog i et indlæg i Berlingske for et par år siden emnet kaffepauser op og skrev bl.a.:

Det er let at gå løs på kaffepauser og faktisk lige så let at afskaffe dem. Men det er langtfra sikkert, at det eksempelvis øger produktiviteten. Man kan nemlig ikke beor-dre sig til en ny kultur. Man kan udvikle en ny kultur.

SÆT TIDSMILJØ PÅ DAGSORDENEN

På andre arbejdspladser – måske de samme – er tidsfristerne ofte urealisti-ske i forhold til implementeringsplaner og de mange kontrolindikatorer. Sam-tidig skal kvaliteten også være høj i be-handlingen af borgeren, i håndteringen af regnskaber, løn og ansættelser etc. Opgaverne skal løses uden fejl. Men når kvaliteten er vigtig, skal der også tænkes i andre baner end blot at sætte farten op eller afskaffe pauser.

Det er fornuftigt at tage spørgsmål om tidsmiljø op på arbejdspladserne. I HK Sjælland opfordrer vi til, at tids-miljø sættes på dagsordenen i MED udvalget og på personalemøderne. I HK’s rapport er der en række gode spørgsmål, som kan bane vejen til drøf-telserne.

Vi skal i gang med at gøre arbejds-tiden sundere.

2015 bliver derfor året, hvos HK øger fokus på arbejdsmiljøet. Der bliver iværksat mange initiativer, og lad os begynde med at gøre tidsmiljøet bedre på de mange offentlige arbejdspladser i HK Sjælland. Fokus på tidsmiljøet er en del af fundamentet for et sundt arbejdsliv.

Af N

ina

And

erse

n, n

æst

form

and

HK K

omm

unal

Sjæ

lland

Har du tid til dit arbejde?

Er kaffepausen afskaffet og er tidsfristerne for stramme, så har din arbejdsplads formentlig et dårligt tidsmiljø

Nina Andersen: ”Det er vigtigt at få

styr på arbejdspladsens sociale kapital,

trivsel, retfærdighed og samarbejde,

som kan være nøglen til at styrke ar-

bejdsmiljøet.”


ALLE ANALYSER PEGER på, at Danmark og danskerne har brug for faglærte kompetencer.

Der er brug for at løfte ufaglærte til faglærte, og at løfte faglærte til næste niveau på uddannelsestrappen og gerne videre op. Det er en vigtig opgave i de kommende år. Danmark har brug for gode kompetencer og dygtige med-arbejdere, når vi skal løse opgaverne i den offentlige sektor og på resten af arbejdsmarkedet.

FOKUS PÅ UDDANNELSE

I den offentlige debat kan vi med jævne mellemrum høre arbejdsgivere sige, at ”medarbejdere har i livets skole fået kompetencer, der er meget mere værd end formelle kompetencer”. Betyder det så, at vi ikke behøver at have fokus på efter- og videreuddannelse?

- Nej, det betyder det ikke. Naturlig-vis skal vi have fokus på uddannelse, siger vi i HK Kommunal Sjælland.

Der er forskel på kvalifikationer og kompetencer. Arbejdspladserne ændrer sig hurtigt og stiller nye krav til løsning af opgaverne. Det kræver et fleksibelt efteruddannelsessystem – og vilje til at bruge det.

Fleksibiliteten i uddannelsessyste-met har vi. Om vi har viljen til at bruge det, er knap så sikkert.

PÅSTANDE

Det påstås med mellemrum, at arbejds-giverne ikke kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne ønsker ikke at uddanne sig, hedder det sig – og den daglige drift skal jo også klares og så videre. Undskyldninger er der ikke mangel på. Men skal vi bare lade stå til?

- Det mener vi ikke i HK Kommunal Sjælland.

STIL KRAV TIL DIG SELV OG DIN FREMTID

Vi kan se, at de traditionelle HK-jobs er på vej ud, men vi kan også se, at HK’er-ne har en fremtid i den digitale udvik-ling. Den mulighed skal udnyttes.

Jeg vil opfordre dig og dine kollegaer til selv at tage hånd om jeres kompeten-cer og kvalifikationer. Ingen andre gør det. Søg de udfordringerne og mulig-heder, der er på din arbejdsplads, når nye opgaver byder sig til. Vent ikke på, at din arbejdsgiver skal komme med et tilbud, men opsøg selv mulighederne og stil krav til din fremtid.

Én ting er sikkert. Hvis I lader stå til og sætter jer i venteposition, bliver I overflødige indenfor en kort årrække.

MULIGHEDER

HK er en moderne fagforening, som skaber muligheder for sine medlemmer i samspil med arbejdsgiverne. I HK’s overenskomst kan medlemmerne få op til 25.000 kr. til kompetencegivende uddannelse. Det er naturligvis en kon-sekvens af, at både vi og arbejdsgiverne mener, det er en vigtig opgave. Så opsøg de midler.

Og med det in mente, mener jeg, at der skal opsættes mål og rammer for kompetenceudvikling og uddannelse, som skal være synlige for hele arbejds-pladsen, så endnu flere af vores med-lemmer efterspørger målrettet uddan-nelse til gavn for arbejdspladsen og den enkeltes udvikling.

KRAV TIL LEDELSEN

Det kræver, at ledelsen prioriterer og

planlægger opgaven, og at du er en ak-tiv medspiller.

I HK er vi klar til at deltage i løsnin-gen af opgaven. Det var derfor vi i efter-året inviterede til en uddannelsesevent, hvor du som medlem kunne søge viden hos uddannelsesudbydere, blive nys-gerrig og interesseret i mulige uddan-nelsesveje og blive inspireret til at gå i dialog med arbejdspladsen om dine personlige uddannelsesønsker.

Der har i for lang tid været talt om, at uddannelse er vigtig, og alle skal kom-petenceløftes. Nu skal der realiteter bag ved ordene. Løft af kompetencer er et fælles anliggende.

HK KOMMER GERNE

HK kommer meget gerne ud på arbejds-pladserne og fortæller om muligheder-ne. Vi ønsker at skubbe til en udvikling, der har større fokus end hidtil på udvik-ling af jer som medarbejdere.

Vores fag er under forandring. Vi skal være i stand til at håndtere de forandringer, og det bliver vi gennem faglig og personlig udvikling. Sporene skal lægges i din kompetenceudvik-lingsplan så ret ryggen og kræv din plan. Det handler både om din og ar-bejdspladsens udviklingsmuligheder.

I HK vil vi gerne være med til at ud-vikle den offentlige sektor i samarbejde med dig og din arbejdsgiver.

Af M

icha

el R

osen

berg

, for

man

d HK

Kom

mun

al S

jælla

nd

Ret ryggen og kræv en uddannelsesplanBehovet for faglærte hænder stiger i de kommende år – tag hånd om dine kompetencer – ingen andre gør det


”DET ER NOGET for dig. Meld dig.”Det var kort fortalt opfordringen fra

Maj-Britt Christoffersens nærmeste chef, da Holbæk Kommune søgte delta-gere til et rotationsprojekt. Slip skrive-bordet og meld dig til uddannelsen til Kommunom. Du får fri med fuld løn, og dit arbejde bliver passet af en vikar.

Maj-Britt tog mod udfordringen, selv om det krævede en dispensation fra uddannelseskravet.

En 30 år gammel uddannelse som teknisk assistent levede ikke op til de formelle krav for at komme med på kommunomen.

Som hun siger med et smil: ”Projekt-orienteret undervisning var end ikke opfundet, da jeg gik i skole!”

NØDVENDIGT MED UDDANNELSE

Ad omveje var Maj-Britt havnet i en administrativ stilling, hvor hun havde været trygt og godt i næsten 20 år. Fra et typisk sekretærjob med renskrivning af koncepter til administrativ medar-bejder på dagtilbudsområdet i Holbæk Kommune.

”Vi er mange selvlærte medarbejdere inden for kontorfaget. Vi må erkende, at vi skal videreuddanne os, hvis vi ikke

vil rendes over ende af de nye profes-sionsbachelorer i offentlig administra-tion eller akademikere,” lyder hendes argument for at springe på vognen, da tilbuddet kom.

Og hun har ikke fortrudt et sekund.”Jeg var nervøs. Ingen tvivl om det.

Det havde jeg ingen grund til. Lærerne er bare gode og fantastiske til at vejlede. Det kræver en indsats, ja. Det er ikke en ferie, selv om det måske kan se sådan ud med to undervisningsdage og tre

dage til hjemmearbejde, men man bru-ger hver en time som på et fuldtidsjob men så heller ikke mere. Der er meget læsestof, men det bør ikke afholde nogen fra at deltage, hvis de får mulig-heden.”

MERE UDDANNELSE

Oprindelig gik projektet ud på, at delta-gerne skulle gennemføre grundmodu-lerne i kommunomuddannelsen. Un-dervejs blev det udvidet med mulighed for at gennemføre to valgfrie moduler på samme gunstige vilkår.

”Nu mangler jeg kun afgangsprojek-tet, men det klarer jeg også,” siger Maj-Britt, der nu er tilbage i job efter et års uddannelsesfri.

”Og så kunne jeg godt tænke mig at gå i gang med en diplomuddannelse”, fortæller hun, der har fået smag på mere viden og uddannelse.

”Fordi jeg nu har fået en faglig bal-last, som har givet mig et meget bedre indblik i og forståelse for den offentlige forvaltning. Jeg kan nu tage min faglig-hed med mig i tværfaglige sammen-hænge. Jeg føler mig meget mere job-sikker og har mod på nye udfordringer og byder ind på nye projekter.”

”Alene det at jeg har gennemført har givet mig større selvværd,” understre-ger Maj-Britt, som stærkt opfordrer andre ”selvlærte eller med en halvgam-mel uddannelse bag sig indenfor det offentlige” til at sætte fokus på deres uddannelsesmuligheder.

BAGGRUND

Rotationsprojektet kom i stand på ini-tiativ af HK Kommunal Sjælland i et samarbejde med COK, Center for Of-fentlig Kompetenceudvikling. Holbæk og Kalundborg kommuner sagde ja til at deltage.

Rotationsprojektet finansieres del-vist af den kompetencefond, som blev etableret i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger, og hvor-fra HK’erne kan få op til 25.000 kr. i til-skud til kompetenceudvikling.

Rotationsprojekt blev begyndelsen på uddannelses-eventyr for ”en af kontorfagets mange selvlærte”, 47-årige Maj-Britt Christoffersen i Tølløse

Uden uddannelse bliver vi rendt over ende

”Kom i gang,” lyder opfordringen fra

Maj-Britt Christoffersen, der sprang på

uddannelsesvognen, og nu er ved at være

gennem en kommunomuddannelse.


Fra ledig til kommunomog videre til socialformidler

”NU KAN JEG tillade mig at drømme. Og det gør jeg. Jeg drømmer om at fortsætte i uddannelsessporet og gen-nemføre en diplomuddannelse i social-formidling. Det har jeg fået skrevet ind i min MUS!”

32-årige Janni Fonnesbæk Moisen udstråler begejstring over, at hendes liv har taget en voldsom drejning i en posi-tiv retning hvad angår uddannelse.

”Jeg var slet ikke indstillet på at skul-le i uddannelse. Jeg var ikke den dygtig-ste i klassen i folkeskolen men fik siden

gennemført en HH, inden jeg kom på arbejdsmarkedet som ufaglært med forskellige job i bl.a. Telia og som re-ceptionist, salg- og markedsføring og som kreditmedarbejder. Uddannelse var ikke på min kalender.”

KOMMUNOM – HVA’ ER DET?

Kompasset mod fremtiden var således ikke sat, da hun for 4½ år siden kom til Jobcentret i Kalundborg i et løntil-skudsjob. Hun viste evner for jobbet og blev i april 2011 ansat som jobrådgiver i modtagelsen af kontanthjælpsan- søger og kom videre som sagsbehand-ler i kontanthjælpsgruppen i 2013.

I efteråret 2013 fik hun tilbudt at komme med i det rotationsprojekt, som HK Kommunal Sjælland var medinitia-tivtager til, selv om hun egentlig ikke var helt klar over, hvad en kommunom er for en størrelse.

14 måneder senere har hun gennem-ført en uddannelse til kommunom og drømmer nu om at gennemføre en di-plomuddannelse i socialformidling.

EN GAVE

”Jeg havde selvfølgelig lidt kriller i ma-ven over at skulle på skolebænken igen, men de forsvandt hurtigt. Jeg fandt ud af, at jeg kunne. I fælleskab med lærer-ne skabte vi ”et trygt rum”, hvor vi turde udfordre os selv. Jeg blev bevidst om mine kompetencer og stod frem i situa-tioner, hvor jeg tidligere havde trukket mig. Mit selvværd steg.”

”Jeg fik en mulighed, som jeg ellers ikke ville have fået og forstod, at det var det, jeg ville.”

”Det er en gave at få fri i 14 måneder med fuld løn og bruge dem til at dygtig-

gøre sig. Jeg er taknemlig og glad, fordi jeg synes ikke, det er nogen selvfølge at få sådan en mulighed,” siger hun.

INDSIGT OG MOD

Og dygtigere, det er hun overbevist om, at hun er blevet.

”Jeg føler mig langt mere kompe-tent i mit arbejde. Jeg har fået indsigt i, hvordan en kommune hænger sam-men og er blevet mere bevidst om be-tydningen af mit job. Nu tør jeg også byde ind på projekter, som jeg før ville have holdt mig langt væk fra,” fortæl-ler Janni, hvis begejstring har haft en afsmittende virkning på kollegaer, som nu har fået øjnene op for de positive aspekter af videreuddannelse og kom-petenceudvikling.

ENESTÅENDE MULIGHED

”Jeg var heldig og fik fri til at uddanne mig. Jeg håber, at rigtig mange flere får samme mulighed. Det er en enestå-ende mulighed at få lov til at koncen-trere sig fuldtids om uddannelse. Der er ro på udfordringen, og man ved, at ens job bliver passet af en dygtig vikar. Man vender ikke tilbage til et fyldt skrive-bord. Og alder er ingen hindring. Ældst på holdet var 58, så det er bare med at komme i gang,” opfordrer Janni.

Hun kan i øvrigt også fortælle, at stort set alle de, der blev ansat som vikarer for de medarbejdere i Kalund-borg, som deltog i rotationsprojektet, efterfølgende har fået arbejde. For kommunen blev der således tale om en dobbelt gevinst.

Dygtigere medarbejdere og færre ledige.

32-årige Janni er taknemlig og glad for den mulighed, rotationsprojektet har givet hende, fordi det er ikke nogen selvfølge, at man får sådan en gave

Vi gør til stadighed opmærksom på

vores ønsker, som her ved en frede-

lig sammenkomst ved rådhuset

i Kalundborg, hvor en af vores vigtigste

samtalepartnere er borgmester,

Martin Damm (t.v. med ryggen til), der

tillige er formand for Kommunernes

Landsforening.


HVORFOR ER STÆRKE broer vigtige i 2014? – Vi oplever i disse år krige, flygt-ningestrømme og økonomiske krise-tendenser, hvor vi kan spejde forgæves efter reel vækst i forbrug og jobska-belse. På det offentlige arbejdsmarked er der ”færre hænder til flere opgaver”. Der er større krav til velfærdsydelser fra borgerne. Og politikerne ønsker bedre service til borgerne.

Hvis nu rammen og vilkårene ikke lever op til de krav, kan det medføre et usundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, fordi tempoet skal være højt. Der er ikke tid til pauser, mange sygemeldin-ger og ingen oplæring til nye opgaver samt ringe muligheder for efter- og videreuddannelse.

Det er her, de stærke broer bør kom-me ind. Hvis der på arbejdspladsen er et stærkt fællesskab, der bygger på vær-dier, som modvirker ovennævnte for-hold, kan vi være med til at skabe bedre arbejdspladser ved at være nærværende, lyttende og dialogsøgende.

SKAL GIVE VÆRDI

Omdrejningspunktet for bestyrelsens arbejde er en politisk handleplan ved-taget af bestyrelsen.

Vi har den tilgang, at et tilvalg kræ-ver et fravalg – vi skal kun iværksætte indsatser, som giver værdi for dig som medlem. Det betyder, at vi skal turde stoppe med vanetænkning og ikke gøre

noget af historiske årsager – hellere få skibe på vandet, som kommer frem end mange skibe, som alle synker!

Allerede nu vil jeg på vegne af besty-relsen sige tak til medarbejderne, som udfører et stort arbejde og fører de poli-tiske beslutninger ud i livet til glæde for dig som medlem.

Jeg vil nu kort ridse nogle af vores fo-kusområder op for 2014.

KOMMUNIKATION

Vi arbejder løbende med at gøre HK’s holdninger synlige. Dels for dig som medlem og dels i medierne. HK lan-cerede nyt logo og ny hjemmeside og platform i 2013. Intentionen er, at det bliver et fremtidssikret digitalt forum, og trods børnesygdomme er det kom-met godt på vej.

2014 blev året, hvor vi kom igen-nem til medierne med vores holdninger i form af debatindlæg, interviews og citeret i radioen. Der har været indlæg om blandt andet ”nedbrud af samarbej-det på Slagelse Jobcenter”, ”Sundhed handler ikke kun om rygning”, ”Løft af kompetencer er en fælles opgave” og flere indlæg om ændring af dagpenge-reformen samt ”brud på MED aftalen – ingen inddragelse”.

På den måde forsøger vi at gøre op-mærksom på vores holdninger, og jeg synes, at vi i HK Kommunal Sjælland er blevet markant mere synlige i medie-

billedet i 2014. Der bliver lagt mærke til vores synspunkter på mange niveauer. Den linje vil vi fortsætte i 2015, og året er allerede begyndt godt.

Derudover udkommer der jævnligt nyhedsbreve, og vi sluttede året af med julekort til vores tillidsrepræsentanter og til dig som medlem. Jeg håber, det er noget, der bliver sat pris på.

DIALOGSØGENDE

Vi gik i 2014 i direkte dialog med flere af vores arbejdsgivere. Både sammen med andre organisationer men også alene. Det sker både på skrift, ved kaf-femøder, forhandlingsmøder eller ud-viklingsmøder. Dialogen er en del af det politiske arbejde i forhold til kom-munerne og til regionen, som vi op-lever har en særskilt problemstilling i forhold til fortolkning af regler, over-enskomster og lønforhandlinger. Den politiske tilgang sker altid i samarbejde med vores tillidsvalgte på arbejdsplad-sen. De er jo HK’s repræsentant på din arbejdsplads.

Det er min oplevelse, at vores ar-bejdsform med dialog skaber respekt. Både blandt vores medlemmer men også blandt arbejdsgiverne – de po-litiske valgte og de ansatte chefer og ledere.

VÆRE EN DEL AF FÆLLESKABET

Vi havde i 2014 som i de foregående år

Af M

icha

el R

osen

berg

, for

man

d HK

Kom

mun

al S

jælla

nd

Stærke broer er grund-laget for fællesskab – dialogsøgende, lyttende og nærvær er byggesten!Med overskriften vil jeg og bestyrelsen signalere, hvad der har kendetegnet det politiske arbejde i 2014 i den sektor, hvor du er medlem – HK Kommunal Sjælland


fokus på organisationsgraden på ar-bejdspladserne. Hvor mange er med i HK, og hvor mange holder sig udenfor fællesskabet.

Vi har en pæn dækning. 75 % af de mulige medlemmer har vi i gennem-snit på arbejdspladser i kommuner og region. Det betyder, at hver f jerde med-arbejder i kommuner og region, der na-turligt hører hjemme i vores fællesskab, har valgt at stå udenfor. Det er ærgerligt for dem – og for os. Fordi jo flere vi er, des stærkere er du, som det med rette hedder i HK’s slogan.

Vores tillidsvalgte gør en stor ind-sats sammen med vores medarbejdere, når de er på arbejdspladsen – men du kan hjælpe os. Når vi er flere organise-rede på arbejdspladsen, kan vi tale med stærkere og vægtigere stemme. Det vid-ner om et slagkraftigt fællesskab på ar-bejdspladsen, hvis alle er med.

Du kan som medlem være ambas-sadør og tale med dine kollegaer om, hvorfor du er medlem, og derved få ”gratisterne” med indenfor. Det er vel ikke rimeligt, at de, der har valgt at stå udenfor fælleskabet, ønsker alle go-derne, som en overenskomst giver, men ikke vil betale for at få dem.

OK15 – NYE VEJE ER TRÅDT

SOM OPTAKT

Vi valgte, at optakten til OK15 skulle gribes an på en andeledes måde. Vi besluttede, at der i september skulle af-vikles kampagneuger i HK Kommunal, og det betød, at vi kom ud på arbejds-pladerne og i direkte dialog med dig som medlem.

I Sjælland var vi blandt andet ude med kaffevogn, morgenmøder, fro-kostmøder og fyraftensmøder. Der blev drøftet emner og forslag til over-

enskomstkrav, og det var både med medlemmer, kommende medlemmer, ledere, chefer og andre. Der blev uddelt croissanter, drukket kaffe, spist bolsjer og uddelt brochurer som blandt andet viste forskellen mellem overenskomst-mæssige rettigheder og lovgivning samt værdifastsættelse af dette.

LØNFORSIKRING – ET GODE FOR MEDLEMMERForsikringen betyder, at man i op til 6 må-neder kan få op til 80 % af hidtidig indtægt. Så husk, at du er dækket af lønforsikrin-gen, hvis du mister dit arbejde, og samtidig er medlem af A-kassen. Du skal være medlem i 12 måneder, før du er omfattet af forsikringen.


Vi fik en stor viden om udfordringer-ne på de offentlige arbejdspladser, og vi fik 1500 statements med hjem fra vo-res to uger med kampagnen. Den viden tager vi med i vores videre arbejde – så tak for det.

I begyndelsen af 2015 skal der for-handles ny overenskomst – og det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad OK15 indeholder, fordi der skal stemmes om den. Her har du mulighed for direkte at give din mening til kende – brug den – der kommer løbende information om forløbet gennem nyhedsbreve – og får du dem ikke læst, så spørg din TR.

UDDANNELSESPOLITISK

DAGSORDEN

I 2012 besluttede vi i bestyrelsen at sæt-te mere fokus på uddannelsesom-rådet og din ret som medlem til at få en skriftlig udviklingsplan, der skal juste-res årligt.

Undersøgelser viser, at det går frem-ad. Lige nu har ca. halvdelen af jer en skriftlig udviklingsplan.

Det er ikke godt nok, når man tæn-ker på, at du har haft krav på at få en skriftlig udviklingsplan siden 2005.

LEDELSESOPGAVE

Strategisk kompetenceudvikling bør være en del af den daglige ledelsesop-gave på jeres arbejdspladser. Det kan ske blandt andet via dialog med ud-dannelsesudbydere, fællesklubber og arbejdsgivere for at få bred viden om og forståelse for, hvordan der kan og skal arbejdes med strategisk kompetence-udvikling.

Der har i årets løb været konstruk-tive møder, især med arbejdsgiverne, som nogen steder i en periode har un-derprioriteret vores faggruppe.

Vi drøfter blandt andet, hvordan vi sammen løser udfordringen om, at alle hvert år skal have en skriftlig udvik-lingsplan, og hvorfor de ikke allerede har det.

Sammen kan vi opstille værktøjer og vise muligheder for, hvordan du som medarbejder og medlem sikres mulighed for at videreuddanne dig. Løft af kompetenceniveauet er en fæl-les opgave.

UDDANNELSESEVENT

OG NY EVENT

Samtidig har vi ved medlemsmøder fortalt om dine mulige uddannelses-veje, og der har været oplæg både fra os i sektoren og din arbejdsgiver over emnet ”hvor bevæger HK faget sig hen, og hvordan bliver jeg attraktiv som ar-bejdskraft”.

Vi skal gå fra at tale om vigtigheden af at videreuddanne os til at gøre noget aktivt ved udfordringen.

Et andet initiativ var afviklingen et vores uddannelsesevent i november i Køge. Det blev en kæmpe succes med over 300 deltagere. Jeg vil allerede nu love, at den succes gentager vi i 2016.

I 2015 vil vi forsøge med et event, som er rettet mod styrkelse af arbejds-miljøet. Arbejdstitlen på dagen er indtil videre ”fokus på det sunde ar-bejdsliv”.

AFSKEDIGELSER – ANSÆTTELSE

PÅ SÆRLIGE VILKÅR – ET DILEMMA

Lad mig slå fast, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet herunder servicejob, løntilskud, praktikker, se-niorjob og nyttejob.

Det må dog ikke ske på bekostning af de medarbejdere, som allerede er ansat!

Jeg vil gerne signalere til dig som medlem, at vi i HK gennem hele året har åndet arbejdsgiverne i nakken. Af-taleteksten er klar, og reglerne skal sikre, at der ved disse ansættelser ikke sker en fortrængning af ordinært ansatte. Virksomhederne skal ikke kunne erstatte medarbejdere med per-soner, der får en eller anden form for tilskud.

Fortrængning betyder med andre ord, at ordinært ansatte medarbejdere bliver erstattet af medarbejdere med of-fentligt tilskud til lønnen.

I HK finder vi det uacceptabelt, hvis det finder sted, og jeg vil opfordre både tillidsrepræsentanter og andre til at fortælle det til os i HK, hvis I har mis-tanke om, at fastansatte skubbes ud til fordel for medarbejdere i diverse støt-tejobs.

UDDANNELSE AF TR

Vi vægter vores tillidsvalgte meget højt i HK Kommunal og i HK Sjælland.

Der skal lyde en stor ros for jeres daglige, faglige arbejde, som jeg har god viden om fra mine møder og dia-loger, som jeg løbende fører med vores tillidsvalgte. Derudover får jeg mel-dinger fra vores faglige konsulenter og sagsbehandlere. I øjeblikket er jeg i gang med, at gennemføre ”kultur- målinger” i klubberne ud fra en lytten-de tilgang.

I HK vægter vi, at de tillidsvalgte er godt uddannede og samtidig, at vi i HK er i stadig kontakt med dem, så de age-rer godt og professionelt til glæde for dig som medlem.

Vi forsøger at styrke og udbygge samarbejdet med de tillidsvalgte gen-nem netværksmøder, konferencer, udsendelse af nyhedsbreve, og delta-gelse i lokale klubmøder. Derved sikres løbende opfølgning, og at emnerne er relevante og aktuelle.

Vi har skabt et fuldt overblik over uddannelsesniveauet blandt vores til-lidsrepræsentanter, og der udbydes til stadighed målrettede kurser til dem. Der skal udbydes differentieret kurser dels mod de, som mangler at færdig-gøre TR-uddannelsen, og de som er færdige.

Vi har igangsat uddannelsesforløb for alle vores klubbestyrelser med det formål at udvikle det lokale klubarbejde til glæde for dig og dine kolleger.

Allerede nu er jeg sikker på, at 2015 bliver et travlt arbejdsår, hvor vi i HK Kommunal forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel for jer medlemmer – på den gode måde!

Tak fordi I lyttede!

BRUG BERETNINGENVi ønsker i bestyrelsen i HK Kommunal Sjælland at gøre beretningen for året mere levende og nærværende. Jeg håber, at du vil bruge beretningen konstruktivt på din arbejdsplads, gerne i dialog med kolleger, din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljø-repræsentant og din lokale leder.

GENERALFORSAMLINGOnsdag den 18. marts 2015 kl. 18.45Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33 4000 Roskilde

Dagsorden 1. Valg af dirigent.

2. Godkendelse af forretningsorden.

3. Valg af referent og stemmetællere.

4. Bestyrelsens beretning

5. Indkomne forslag Bestyrelsen indstiller til godkendelse og vedtagelse forslaget om afvikling af gene-ralforsamlingen hvert 2 år samt forslaget til ændringer af vedtægter.

6. Valg til bestyrelsen: 6.1. Valg af afdelingssektorformand

(Michael Rosenberg er på valg) 6.2. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for

2 år (Per Rosenkvist Sander, Johnny Jørgensen, Gunhild Krogager Carlsson og Elsebeth Ring-Andersen er på valg)

6.3. Valg af 4 bestyrelsessuppleanter for 2 år

Hvis forslaget i punkt 5, om afvikling af generalforsamling hvert 2. år, bliver ved-taget, erstattes punkterne 6.1, 6.2 og 6.3 af det nedenstående punkt 6.4 og punkt 6.5 bortfalder.

6.4. Valg af afdelingssektorbestyrelse for 2 år

6.4.1. Valg af afdelingssektorformand 6.4.2. Valg af afdelingssektornæstformand 6.4.3. Valg af 10 bestyrelsesmedlemmer 6.4.4. Valg af 4 suppleanter 6.5. Valg af 1 repræsentant til forbundssek-

torbestyrelsen 6.6. Valg af 1 suppleant til forbundssektor-

bestyrelsen

7. Valg til afdelingens repræsentantskab 29. april 2015 kl. 18.00

7.1. Valg af 26 repræsentanter 7.2. Valg af 10 suppleanter

8. HK Kommunals 9. ordinære sektor-kongres i dagene 31. januar - 2. februar 2016 hos Comwell i Kolding

8.8. Almindelige forslag 8.9. Forslag til ændring i HK Kommunals

forbundssektorlove

9. Eventuelt

Eventuelle forslag til behandling på general- forsamlingen skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før afholdelsen.

Foredraget med Chris MacDonald starter kl. 16.30. Der er spisning fra kl. 18.00.

Tilmelding til foredraget og spisningen skal ske på mitHK Arrangement nr. 2600 15 1203 senest den 5. MARTS 2015

BERETNING 2014 HK KOMMUNAL SJÆLLAND

Ansv. Michael Rosenberg, sektorformand og Nina Andersen, næstformand

Tekst Larsen & Partnere Layout Michael Blomsterberg / fingerprint Foto Frank Jørgensen m.fl.

hk kommunal beretning

Documents