hvad lærte landbruget af kriserne –og hvordan kommer vi...

16-11-2015

1

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

November 2015

Henning Otte [email protected]

Institut for Fødevare- og RessourceøkonomiDet Natur- og Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns UniversitetKU Science

Hvad lærte landbruget af kriserne – og hvordan kommer vi videre?

Hvad lærte vi af kriserne?


Det er altid ”let” at være bagklog . . .

Kan erfaringerne bruges fremadrettet?

Gentager historien sig?

16-11-2015

2

Hvad lærte vi af kriserne?

• Det er let af lære af fortiden

• Variabel rente

• Købstidspunkt (2008)

• Lån i Schweizerfranc i 15. januar 2015

• m.m.

• Det er svært at se fremad

• Hvad er renten om 5 år?

• Stiger ejendomspriserne igen?

• Skal minkfarme udvide?

• Markedet for økologi om 8 år?

• Markeder: Rusland, Kina, Afrika om 5 år?


0

2

4

6

8

10

12

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Danske Fødevare

r

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Fødevarekriser

Finans-krise

Økonomisk krise

Lande-kriser

Politisk krise

Kriser 2007 -2015

16-11-2015

3

Kriser 2007-2015


Fødevarekrise

• Kraftigt stigende landbrugs- og fødevarepriser

Finanskrise

• Aktiekursfald, økonomiske problemer for banker m.m.

Økonomisk krise

• Lavkonjunktur, lav vækst, stigende arbejdsløshed m.m.

Landekriser

• Lande tæt på statsbankerot

Politiske kriser

• Handelspolitik, stormagtpolitik, oprustning, flygtningestrøm m.m.

Finanskrise: Kursudvikling på aktier i alt i Danmark


0

100

200

300

400

500

600

700

800

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

Indeks 1995 = 00

16-11-2015

4

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

Hvedepris, US$ pr. ton

Fødevarekrise: Hvedepris i USA


Vi har fået flere fødevarekriser

16-11-2015

5

0

50

100

150

200

250

300

350

400

1910 1930 1950 1970 1990 2010

$ pr. ton

Verdensmarkedspris på hvede

Sep.-15

Eksempler på kriser


Landekriser

16-11-2015

6

Udvikling i lang rente i Grækenland, Portugal og Euro-området


0

5

10

15

20

25

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

Grækenland

Portugal

Pct.

Euro



Økonomisk krise

16-11-2015

7

Økonomisk krise: Arbejdsløshed og BNP-vækst i OECD


-4

-2

0

2

4

6

8

2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

BNP-vækst

Arbejdsløshed

Pct.



Politisk krise

16-11-2015

8

Danske landmænds salgspriser på mælk og svinekød


0

50

100

150

200

250

300

350

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

2012 2013 2014 2015

Svinekød

Mælk

August2014

Svinekød (kr./kg.) Mælk (kr./kg.)

Landbrugets indkomst efter finansielle poster


-15

-10

-5

0

5

10

15

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Mia. kr

16-11-2015

9

Landbrugspolitik og -støtte


Er landbrugsstøtten reelt faldet?

Er markedsordningerne bortfaldet?

Landbrugsstøttens udvikling i EU-28, 1986-2014


1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

2,0

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015

NAC og NPCPSE, pct.

PSE

NAC

NPC

16-11-2015

10

Ingen kender fremtiden, men . . .

• Cyklus – slagtesvin, pelsdyr m.m.

• Søger mod en balance

• Kortvarige skvulp -> ny ligevægt

• Træerne gror ikke ind i himlen

• Gå mod strømmen

• Udefrakommende choks

• Ruslandskrise

• BSE

• Klima (tørke i 2010 i Ukraine)

• Noget kan næsten forudsiges

• Små lagre -> stigende priser

• Strukturudvikling


Enhedens navn

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015

Indeks 1964 = 100

Landbrugs-

Inflation

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015

$ pr. ton

80

90

100

110

120

130

140

150

160

1990 1995 2000 2005 2010 2015

Rentefordel

Valutakursulempe

1989 = 100

25

250

1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Indeks 1965 = 100

Bytteforhold

Produktivitet

Ejendomspriser og inflation Kornpriser (USA, realprisudvikling)

Fordele og ulemper ved at optage Schweizerlån, 1989-2015

Produktivitet og bytteforhold i dansk landbrug

16-11-2015

11

Anbefalinger

• Undlad spekulation, men foretag rimelig prissikring

• Planlæg efter, at priserne på ejendomme og salgsprodukter kan svinge, aldrig vil forblive høje eller lave, men gradvist vil søge mod et ligevægtspunkt

• Landmændene skal være indstillet på at øge produktiviteten og være i stand til at producere med et faldende bytteforhold. Kriser ændrer ikke på disse grundlæggende krav

• Planlæg kriseberedskab i de gode år, og undgå overdreven eufori.

* Lav budgetter ud fra priser i ligevægt – ikke ud fra prisbobler.

Enhedens navn

Landmænd har ingen fordel af en ny fødevarekrise . . . På langt sigt

Slutter med endnu større prisfaldFristes til spekulationMedfører overinvesteringer

• Jord, bygninger, maskiner

Medfører forkerte omlægninger• Korn, markfrø, grøntsager m.m.

16-11-2015

12

Grovvareselskaber kan komme i uføre . .

SABAarhusegnens AndelAller MølleP. P. HedegaardNordjysk Andel

Landmænd løste selv fødevarekrisen . .

16-11-2015

13

Landmænd reagerer på stigende priser:

• Produktion• Landbrugsareal• Produktivitet• Gødning

Hvede: Pris og areal

500

510

520

530

540

550

560

75

95

115

135

155

175

195

215

235

255

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Pris($/t) Areal (mio. ha.)

Pris

Areal

16-11-2015

14

Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser

Høje priser: Produktionen udvides

Lave priser: Produktionen reduceres

Vi nærmer os hele tiden en ligevægtspris

Realprisen på landbrugs-og fødevarer falder

16-11-2015

15

Realprisudvikling på hvede

0

5

10

15

20

25

30

35

40

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020

$ pr. ton

Landbrugets bytteforhold(Salgspriser / omkostninger)

0

20

40

60

80

100

120

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Danmark

Indeks 1949 = 100

Australien

US

16-11-2015

16

Ustabilitet – og dermed risiko for kriser -

fortsætter


Prisustabilitet på hvede på verdensmarkedet

16-11-2015

17

Kornpriser – i EU og på verdensmarkedet


- EU’s landbrugspolitik har ændret sig meget gennem de seneste årtier.

- Mens 1970’erne og 1980’erne var præget af høj landbrugsstøtte, overskudsproduktion og smørbjerge, har man siden starten af 1990’erne reformeret landbrugspolitikken drastisk.

- Landbrugsstøtten er faldet, og i dag spiller det fri verdensmarked en langt større rolle.

- Samtidig har den tilbageværende landbrugsstøtte ændret karakter, således at man i dag mere støtter miljø og landdistrikter.

- Derudover er en større del af støtten nu renationaliseret. - Det tyder på, at den fælles landbrugspolitik i EU snart vil være

et overstået kapitel0

5

10

15

20

25

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015

EU s interventionspris

Verdensmarkedspris

EURO (ECU) /100 kg


Mælkemarkedet frem til i dag

16-11-2015

18

Mælkepriser: Danmark


10

15

20

25

30

35

40

45

1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014

Euro pr. 100 kg

Reformerog prispres

FødevarekriserKvoterindføres

Over-produktion

Priser og kriser er svære at forudsige – 2 eksempler


16-11-2015

19

Priser på landbrugsejendomme


0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015

Indeks 1964 = 100

Landbrugs-ejendomme

Inflation

Landbrug og fødevareindustri i 2015(Forudsagt i 2007)

Kriser vil fjerne selskaber, som er dårligt ledet

• Energikriser

• Økonomisk depression p.g.a. aktiekursfald

• Terrorisme

• Rentestigninger

• Sygdomme, ny BSE-sag, Dioxin m.m.

• Store fejlagtige satsninger, opkøb m.m.


16-11-2015

20

Nemme løsninger på kriserne?


Columbusæg? Blue ocean?

Simpel, genial løsning

Marked i vækst med høje priser og ingen konkurrenter

Er økologi et ”blue ocean”?


70

80

90

100

110

120

130

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

Indeks 2000 = 100

Æg

Mælk

Prisforhold (økologiske vs. konventionelle produkter) Landmandspriser

16-11-2015

21

Nemme løsninger på kriserne?

• Innovation

• Effektivitet

• Stordriftsfordele

• Rådgivning

• Vidensdeling mellem forskning og erhverv

• Vertikal integration

• Fødevareindustrien (andelsselskaber) skal være drivkraft

• Rammevilkår (positive og negative) skal optimeres

• Unikke kvalitetsfordele skal udvikles og udnyttes

• Uddannelse og kompetenceudvikling

• Produktivitet

• Løbende udskilning – kun plads til de allerbedste


Nej, men flerstrenget løsningsmodel:

Overordnede erfaringer fra kriserne

* Priser vil søge mod en ligevægt, og planlæg ikke efter priser i

uligevægt.

Det gælder både landbrugsprodukter og landbrugsejendomme

* Spekulation betaler sig sjældent på lang sigt

* Planlæg ikke efter realprisstigninger på landbrugsvarer på lang sigt

* Der er kun kortsigtede rentefordele ved udlandslån

* Planlæg efter ustabile priser og ustabile markeder

* Det langsigtede produktivitetspres forsvinder ikke

• Der er ikke oplagte “Blue oceans” eller “Columbusæg”,

som kan sikre landbruget mod økonomiske kriser

* Pas på ”eufori” og lemminge-effekter

Enhedens navn

* Erfaringer er forskellige fra landmand til landmand

16-11-2015

22

Læs mere i

Tidsskrift for Landøkonomi2015/3

Udkommer i december


Tak

hvad lærte landbruget af kriserne –og hvordan kommer vi...

Documents