indblik ghg november 2014

INDBLIK– E T M A G A S I N A F E L E V E R F O R E L E V E R

PUTTEMIDDAG!

EN DRØM AF BETON?

NOVEMBER 2014

Kom med til den LUKKEDE FEST og læs debatten om den...

Læs om skolens unikke arkitektur

GÆT EN ELEV...INDBLIK

interviewer en KENDT dansker

REDAKTIONEN

I dette års musical skal

eleverne slippe deres indre

dyr løs. Reportagen fra

de forskellige auditions

fortæller os, hvorfor dette

års musical er endnu

skørere end sidste år.

Chefredaktører: Adam Møller Kretz og Jonathan Langer.

Debatredaktør: Kiri Jo Ginnerup

Journalister: Mads Lodsgaard,

Christian Larsen,

Sigrid Marie Sand,

Josephine Franck Winther,

Sophie Lindhardt

og Marie Deigaard.

Igen i år et omdiskuteret emne blandt GHGs elever.

Her kan du læse beretninger fra en vært såvel som

en gæst, samt elevernes egne argumenter for og

imod puttemiddage.

GHG2 har modtaget

ros såvel som kritik fra

eleverne. GHGs rektor

Jørgen Rasmussen giver

sin forklaring på, hvorfor

vi overhovedet har fået

en ny bygning.

Interviews med tre af skolens

største talenter inden for

kunst, musik og sport.

Indbliks to talentspejdere

undersøger stjerneskuddenes

personlige drømme.

Et interview med den kendte

ejendomsmægler og tidligere

elev på GHG, Jan Fog, som

afslører, hvad han var mest inter-

esseret i, da han gik i gymnasiet.

Ligger du vågen om nat-

ten af fortvivlelse over livets

spørgsmål? Så kan Indbliks

to brevkasseredaktører

helt sikkert hjælpe dig.

INDHOLD

06

18

14

28

34

38

DET INDRE DYR

KOLOFON

PUTTEMIDDAG – DEN LUKKEDE FEST

EN DRØM AF BETON?

MØD TRE TALENTER PÅ GHG

KAN ALLE SE MIG?

TVILLINGERNES BREVKASSE

Talentspejderne:Christoffer Bay Stjernholm

og Johannes Bruun Andersen

Brevkasseansvarlige: Lars-Peter Rosendahl

og Hans-Christian Rosendahl.

Fotografer: Niki Emilia Stefadouros,

Marie Deigaard

og Adam Møller Kretz

Grafisk design og layout:Jim Dandy

2 3GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Ærligt. Hvorfor gider nogle skrive

side op og side ned om sin skole, og

hvorfor gider du læse det? Nogle af

eleverne på GHG læser jo allerede

mange siders lektier hver dag efter

skole, og derudover handler artikler-

ne sikkert ikke engang om dig, der

sidder og læser det her. Mest af alt

er det mærkeligt, at vi i redaktionen

gider sidde og skrive artikler i friti-

den. Vi har faktisk selv stillet os det

samme spørgsmål: Hvorfor gider vi

overhovedet lave et skolemagasin,

som eleverne måske eller måske

ikke har tænkt sig at læse? Og når vi

nu har arbejdet hårdt på at lave et

ordenligt magasin, hvorfor sidder vi

så ikke i kantinen og sælger det for

en 20’er, når det er færdigt?

På elevredaktionen har vi en idé

om, hvad der skal med i et skole-

magasin. Først og fremmest handler

det om, at alle eleverne på Gammel

Hellerup Gymnasium skal have en

mulighed for at give deres mening

til kende. Eleverne skal have en

stemme, som alle kan benytte sig

af, og denne stemme skal kunne

belyse alle vores glæder, samt vores

dilemmaer som gymnasieelever.

INDBLIK er skabt til eleverne, af ele-

verne og for eleverne. De ting, som

er relevante for os, bliver beskrevet i

det nye magasin. Vi har nu en fælles

stemme, som vi alle kan benytte os

af, og en kilde til information om

de ting, vi og vores venner er en

del af. Derfor er det vigtigt, at alle

de store og små emner, der bliver beskrevet i INDBLIK,

er interessant for størstedelen af eleverne. For at gøre

indholdet relevant for vores liv på GHG, bliver det nødt

til at handle om os selv.

Alt det du ikke vidste, du havde brug for at videINDBLIK indeholder en lang række af underholdende

og informative indslag, skrevet af elever fra alle tre

årgange. Nogle af redaktionens medlemmer har fået

tildelt særlige roller, så de bedst muligt kan give læseren

en håndfuld særprægede og alternative indspark.

På redaktionen findes bl.a. en debatredaktør, som i den

første udgave af magasinet beskæftiger sig med den

heftige debat omkring puttemiddage. INDBLIK har også

sin egen brevkasse, hvor alt mellem himmel og jord

bliver vendt op og ned. Bag brevkassen sidder en duo

bestående af to karismatiske livsnydere, der med sikker-

hed har et svar på alle livets store spørgsmål. Desuden

er de tvillinger. Andre livsnydere og storprofiler har også

været involveret i magasinets produktion, heriblandt er

der i INDBLIK inkluderet et interview med ejendoms-

mægler og tidligere elev på GHG, Jan Fog, samt et ind-

slag med vores yndlingsrektor, Jørgen Rasmussen, som

giver os noget tiltrængt baggrundsviden om skolens

nye darling, GHG2.

Redaktionen bag INDBLIK har forsøgt at skabe et samle-

punkt for alt det ekstraordinære i vores skolegang, som

gør GHG til et særligt sted at være. Målet med projektet

har været at skabe et skolemagasin, som alle elever på

GHG har mulighed for at være en del af. Alt det, som er

mere eller mindre relevant for vores skolegang, har po-

tentiale for at blive belyst. Vi, elever på Gentoftes største

gymnasium, skal have vores eget skolemagasin, som vi

kan læse helt gratis, når vi end føler for det. Både fordi

der måske står noget i magasinet, der omhandler os

selv, men der står også noget om alle dem, vi går forbi

på gangen hver dag, som vi ikke vidste på forhånd.

HVORFOR SKAL VI HAVE ET SKOLEMAGASIN?Af Adam Møller Kretz og Jonathan Langer

5GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM4 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Den 28-30. januar 2015 kan GHGs

elever, gamle som nye, se frem til at

opleve årets store musical, ”ZOO”.

Men allerede nu er forberedelserne

i fuld gang, og en stor del af skolens

elever er involverede, hvad enten

det er med skuespil, musik, sang,

dans eller noget helt andet. De

sidste par uger har der været band-,

sang- og skuespilauditions, og vi

har på redaktionen været så heldige

at få lov til at overvære disse.

Hvis man bevæger sig om bag

scenetæppet i Festsalen, bliver man

overvældet af de bemalede vægge.

På disse vægge ses en uendelig

mængde navne, årstal og små hils-

ner til minde om elever bag Gam-

mel Hellerups tidligere musicals.

Navnene er et klart bevis på den

årlige musicals betydning for GHGs

elever. For mange af eleverne er

musicalen årets højdepunkt, hvilket

er årsagen til, at de har foreviget

mindet på skolens vægge. Dermed

kan man altså klart sige, at musica-

len eller skolekomedien, som den

tidligere var kendt som, er en af

skolens stolteste traditioner. Den har

eksisteret siden 1903, og i løbet af

årene er blandt andet Rocky Horror

Show, Mamma Mia og

We Will Rock You blevet opført i den

gamle Festsal.

Vi har været med ude og opleve,

hvordan det hele foregår til audi-

tions, når musicalens frontfigurer,

skuespillere, solister og bandmed-

lemmer skal udvælges. Musicalen

består – i modsætning af hvad flere

måske tror – ikke blot af en diktato-

risk instruktør og hans ydmyge

undersåtter, men rent faktisk af

flere specialiserede styregrupper,

der indenfor hvert deres felt har

indflydelse på, hvad der skal

foregå, og hvem der skal være med.

Styregrupperne består af særligt

udvalgte elever, hvis hjerter banker

for musicalen, og som har erfaring

med musicalen fra tidligere år, altså

er der tale om 2.- og 3.g-elever. De

sidder selvfølgelig med til auditions

og er med til at træffe de afgørende

valg, men deres rolle stopper ikke

her. Eleverne i styregrupperne

spiller vigtige roller gennem hele

forløbet, da de er med til at skrive

manuskriptet, udvælge årets sange

og desuden deltager i resten af mu-

sicalforløbet. Inden for styregrup-

pen har eleverne forskellige talenter,

hvilket gør, at eleverne kan kompli-

mentere hinanden. ”Lige nu synes

jeg, vi er en rigtig god styregruppe,

der supplerer hinanden rigtig godt

på de punkter, hvor vi måske ikke

ved de samme ting. Jeg synes, det

er nogle rigtig dygtige mennesker

alle sammen, og det at vi ikke er så

mange og kender hinanden så godt

fra sidste års musical skal nok gøre,

at vi får en god arbejdsproces.” siger

Laura 3.c, der for første gang i år er

med i musikstyregruppen efter, at

hun har medvirket i musicalen de

sidste to år.

Men hvad kræves der egentlig for

være med i musicalen? I alt stillede

over 50 elever op til auditions i år.

Oveni dette er der en masse elever,

der frivilligt har meldt sig til at ar-

bejde hårdt med at få blandt andet

kostumer, scenografi og teknik til

at fungere, så alt kommer til være

perfekt de tre forestillingsaftener

i januar. Styregruppeeleverne har

klare forventninger om, hvad de

ønsker at se i årets musicalstjerner.

”Vi leder efter nogen, der virkelig

har noget kraft,” siger Sallie 3.k fra

musikstyregruppen. ”Nogle, der

kan performe, og ikke bare står

som en lille mus ovre i hjørnet. De

skal kunne synge godt, men også

være udadvendte og kunne gå op

på scenen og præstere.” Solisterne

forsøger da også at leve op til disse

høje krav, hvilket også kan ses på

mængden af nervøsitet. På gangen

foran de nye musiklokaler står to

drenge og øver sig med noget

DET INDRE DYR

Af Marie Deigaard og Sophie Lindhardt

Musikstyregruppen for årets musical var dommerpanel, da en stor række solister stillede op til sangaudition.

Til årets bandaudition blev James Blunts ”You’re Beautiful” fremført af musikerne. Alle de seks, som stillede op, gik også videre til at udfylde pladserne i årets musicalband.


Gammel Hellerup har opført en skolekomedie siden 1903, men forestillingen tog først form som en musical i 1984, da Sven Engelbrecht stod for at opføre ”Cabaret”.

I 1996 blev ”Atlantis” opført for første gang som amatørforestilling og blev en kæmpe succes, hvilket resulterede i, at der blev afholdt en ekstra forestill-ing pga. den store efterspørgsel.

Otto Boserup og Sven Engelbrecht har stået for musicalen siden da og frem til 2011.

En af stjernerne i ”Atlantis” hed Christian Berg. Han fik senere i livet stor succes i musicalverdenen, hvor han bl.a. har medvirket i ”Peter Pan” og ”Love Never Dies” på Det Ny Teater, samt spillet hovedrollen dette efterår i ”Chess” i Silkeborg.

Blandt opsætningerne har der været flere europa- og danmarkspremierer.

Otto og Nick mødes stadig jævnligt med de elever, der medvirkede i orkesteret, da ”Carrie” blev opført i 2001.

Frem til 1996 var det kun 2.g’ere, som deltog i musicalen, men op-sætningerne krævede efterhånden flere og flere elever, og derfor var der også brug for 1.- og 3.g’ere.

Gennem årene er der både blevet produceret egenproduktioner, hvor eleverne har stået for både tekst og musik, og opsat store musicals fra Broadway og West End.

Flere år har GHG opført gennemkomponerede musicals, altså stykker, hvor der var musik hele vejen igennem. Der kunne være op til to timers musik i en forestilling.

acapellasang. En anden deltager vandrer hvileløst op og

ned ad gangen, dybt koncentreret om musikken i sine

hørebøffer. I lokalet hvor auditions foregår oplever flere

af deltagerne problemer med nerverne og skal derfor

have hjælp fra Nick og eleverne i dommerpanelet til at

følge sangens rytme. Det er altså tydeligt, at deltagerne

brænder for musicalen, og alle ønsker sig en af de efter-

tragtede pladser på

scenen. Som Cecilie

fra 3.k siger om gå

til audition til GHGs

musical: ”De andre

år har jeg været

”meeega nervous

kid.” Spørger man

årets medinstruktø-

rer, Katja og Kasper

fra 3.k, stilles der i

hvert fald også krav

til skuespillerne: ”Vi leder efter det indre dyr,” udtaler

Katja, hvorefter Kasper supplerer: ”Altså jeg går jo lidt

efter nogen “skæve” personligheder i år.”

Når man træder ind i dramalokalet, hvor der afhol-

des skuespillerauditions, er det også tydeligt at se, at

der stilles krav til deltagerne. Lokalet er helt mørklagt

bortset fra to projektører, der oplyser gulvet, hvor skue-

spillerne skal vise, hvad de kan. Dermed efterlignes op-

levelsen af at stå på musical-scenen, da man, blændet

af projektørernes lys, kan forestille sig, at det er en fyldt

festsal og ikke blot René og hans dommerpanel, man

optræder foran. ”Man kan slet ikke se, at folk kigger på

en pga. lyset,” udtaler Simone 3.d efter at have været til

skuespilleraudition. Der var et noget mindre dramatisk

setup til sang- og bandauditions. Dette foregik i fuld

dagslys i de nye musiklokaler, og sangaudition kan

lettest beskrives med en X-factor-lignende stemning.

I ”green-room” sad deltagerne og jammede, snakkede

sammen og ventede på, at det blev deres tur. X-factor-

stilen fortsatte inde hos dommerpanelet, hvor delta-

gerne på tur skulle bevise foran musikstyregruppen

og Nick, at de fortjente en solosang til årets musical.

Deltagernes udtalelser efter deres auditions kunne da

også sagtens være taget direkte ud af et talentshow på

tv. Fx siger Andreas fra 3.z: ”Der er underligt, for man

sidder her og er ikke specielt nervøs, men så kommer

man ind og kigger

dem i øjnene, og så

bliver det lidt noget

andet.”

Musicalen er altså

tydeligvis et projekt,

der bliver taget

alvorligt af alle de

involverede. Der er

stor motivation hos

både band, solister

og skuespillere, der alle forventer meget af dem selv og

den samlede produktion. Som lærer Otto Boserup, der

i mange år har stået for musicalen, også siger: ”Arbe-

jdet med musicalen har betydet og betyder stadig

uendelig meget for de medvirkende - et fællesskab

på tværs af årgange opstår. Og samtidig er det et

hårdt arbejde, der kræver arbejdsdisciplin, respekt

for projektet og respekt for de andre medvirkende.

Alle er afhængige af hinanden, både foran, på og bag

scenen. Og så er det pudsigt, at det ofte er musicalen,

gamle elever refererer til og ikke så meget under-

visningen.” Forhåbentlig vil vi derfor i dette skoleår se

endnu en succesfuld musical, der vil blive afsluttet med,

at endnu flere talentfulde elever vil kunne tilføje deres

navne til væggen bag scenetæppet.

”DE ANDRE ÅR HAR JEG VÆRET MEEEGA

NERVOUS KID.”– Cecilie 3.k

Inde i venteværelset blev der jammet på instrumenterne og øvet på sangstemmerne med højt humør for at dulme nervøsiteten.

TING DU IKKE VIDSTE OM GHGS MUSICAL:


MAKE MUSICALS

Hvad leder du efter i årets skuespillere? Hvad skal der

til for at få en rolle i årets musical?

”Det er sådan hvert år, at alle får en eller anden rolle. Så

jeg leder ikke efter noget konkret, jeg leder bare efter en

masse elever, som har lyst til at komme og være med til

en audition. Og så er det først senere hen, vi finder ud

af hvem, der skal have hvilke roller.”

Hvordan er det at sidde og se auditions?

”Det er rasende sjovt! Det er meget sjovere i år, end det

har været de andre år, fordi jeg har opfordret eleverne

til at komme som dyr. Så vi har set piratfisk, bjørne, gi-

raffer og en væggelus, der har været og optræde for os.”

Ud fra hvad du har set i dag til auditions, hvad kan

man så forvente af årets skuespillere?

”Jeg tror, at det bliver rigtig skægt, for det er meningen,

de skal være kreative og være med til at skabe stykket

selv. Der kommer til at være frihed i manuskriptet til

det, og de har været bindegale. Og hvis de folk, der kan

gøre sådan noget, kan få lov til at få indflydelse på ma-

nus, så tror jeg, at det kan blive super sjovt. Men stykket

bliver også meget alvorligt. Det bliver væmmeligt!”

Hvad er din tanke bag årets musical? Hvad er idéen

med projektet?

”Der er absolut ikke nogen stor idé bag projektet. Min

kollega, Anne Krabbe, der plejer at stå for kostumerne,

hende og jeg var sammen med alle de andre kollegaer

på en tur, hvor vi sejlede forbi et kæmpe teater. De satte

“The Lion King” op som musical, og så spurgte hun, om

vi ikke kunne lave den, for så kunne hun få lov til at lave

nogle dyrekostumer. Så svarede jeg: “Det synes jeg er

det mest åndssvage, jeg nogensinde har hørt,” for dén

er der ikke noget “bid i” så at sige. Det er bare en sød

historie, ik’? Men så gik jeg jo og tænkte på, hvad hun

havde sagt, og det kunne jo være sjovt med dyr. Jeg

prøver altid at lave noget, der kan udfordre eleverne

og skubbe dem et eller andet sted hen. Et eller andet

nyt. Sidste år, der tog vi jo drengene og lod dem spille

pigeroller og omvendt. Så gik jeg bare og tænkte over:

“Hvilke dyr kunne man bruge? Hvad kunne man gøre?”,

og så kom jeg til at tænke på Animal Farm. Og den

historie, dén er der bid i, det er en grum historie. Så det

var egentlig Anne Krabbe, der satte mig i gang - bare

med en helt anden historie.”

Hvordan skulle den færdige musical gerne se ud,

hvis det skulle være 100% op til dig?

”Hvis det skulle være 100% op til mig, så ville jeg jo

aldrig nogensinde give ansvaret fra mig, som jeg har

gjort. Så den største succes bliver næsten, hvis det

bliver på en måde, som jeg ikke kan forestille mig nu,

tror jeg egentlig. Det nye er jo, at eleverne har så meget

indflydelse. Der er 4-5 elever, der er med til at skrive

manuskript, og i år er det dansere, der også er elever,

som står for koreografien. Der er elever, som også

skriver nogle af sangene, så jeg håber, at det hele

flytter sig et sted hen, hvor jeg ikke kan forudsige det.”

“En musical med dyr. Det er det mest åndsvage, jeg nogensinde har hørt.”

RENÉ CHRISTOFFERSEN

- INSTRUKTØR AF DETTE ÅRS MUSICAL OG MANDEN BAG IDÉ OG MANUSKRIPT.


BECREATIVE

Hvad leder I efter i årets bandmedlemmer?

”De skal kunne lytte musikken af på Youtube præcist,

for de skal kunne koordinere det med danserne. Derfor

kan det ikke nytte noget, at bandet spiller tre forskellige

udgaver over tre forskellige aftener. Det skal være lige

præcist den samme hver eneste gang. Samtidig skal

man have en fantasi, så vi kan få det til at lyde bedre, og

så de kan komme med deres eget bud på, hvordan det

skal lyde. ”

Hvordan er det at skulle sidde og vælge folk fra og til?

”Både til band- og sangaudition er det forfærdeligt. Det

er simpelthen det værste, jeg ved, det at man skal sige

“nej” til folk. Nogle gange er det de virkeligt små nuan-

cer, der gør forskellen. Der kommer 21 mennesker, og

vi skal kun bruge 14, og hvis de alle sammen kan noget,

så må man bare sige: “Okay, så var det lige hos dig det

glippede i dag,” og det er derfor, at det ikke er fair.”

Ud fra hvad du har set til auditions, hvad kan man så

forvente af årets band?

”Det bliver et rigtig, rigtig, rigtig godt band, som bliver

endnu bedre end bandet sidste år. De kender hinanden,

de går i 3.g, mange af dem har musik på B-niveau og

ja, det er bare et helt andet udgangspunkt end tidligere.

Det lød rigtig godt sidste år, og det bliver endnu

bedre i år.”

Hvad leder I efter i årets sangere?

”Vi kalder dem for solister, for de skal simpelthen kunne

underholde en hel sal. Bandet lyder godt, men det, der

gør det helt særligt, er, at der kommer den ene efter

den anden solist ind, der kun har tre minutter til at

fylde salen ud. Det er en umulig opgave; de sidder i

salen og venter i måske halvanden time, og så skal de

bare rejse sig op og fyre den af. De har kun tre minutter,

og de skal fylde hele salen ud, både akustisk, men også

personlighedsmæssigt.”

Ud fra hvad du har set til auditions, hvad kan man så

forvente af årets solister?

”Jeg tror, at kvaliteten i år bliver mindst lige så god

som sidste år. Det, der kom bag på mig, var, at de alle

sammen har deres egen personlighed. Jeg synes ikke,

at vi havde to, som var ens. Det er helt forskellige men-

nesker, og det kan man godt høre, når de synger. De

kommer virkeligt igennem med deres personlighed.”

NICHOLAS MANIS

- ANSVARLIG FOR MUSIK, HERUNDER SOLISTER OG BAND.


ENDRØMAF BETON?

Af Jonathan Langer og Adam Møller Kretz

Efter tre år med larm, støv og støj er dagligdagen på GHG nu endelig ved at blive normal

igen. Vi ser tilbage på skolens byggerier, og sammen med rektor Jørgen Rasmussen

har vi fokus rettet mod det nyeste skud på stammen, nemlig GHG2.

De flimrende trævægge står i stor kontrast til betonmassen, der med sin særligt buede form udgør noget af en alternativ skaterrampe.


”What! Det ligner jo en dårlig Star-Wars kulisse!?” lyder

det kækt fra en elev, der for første gang træder ind i den

nye bygnings betonbeklædte entré. Og dette indtryk

falder da heller ikke langt fra den vision, som arkitekten

bag projektet og tidligere elev på skolen, Bjarke Ingels,

sigtede efter, da han i sin tid tegnede de første streger

til, hvad der siden skulle blive den prisbelønnede Miljø-

hals efterfølger. Den nye bygning bærer navnet GHG2

og er et forsøg på at kombinere Miljøhallens udseende

med nye, kreative muligheder. Yderligere er det et forsøg

på at tiltrække flere elever til de kreative studieretninger,

som har oplevet et fald i ansøgere de seneste år. Kort

sagt falder det nye byggeri på et tørt sted.

Højt til loftet og feng-shui til folketI dag står GHG2 klar til fri afbenyttelse og danner ram-

merne om undervisningen i musik, drama og billed-

kunst. Undervisningen foregår i lokaler, der er specielt

indrettet og tilpasset til de enkelte fags behov: ”Arkitek-

terne har ikke haft nogen indflydelse på indretningen

af lokalerne - jeg har i stedet bedt faglærerne, dvs.

musik-, drama- og billedkunstlærerne om at komme

med deres ønsker, og det er disse ønsker, som vi har

fulgt” indskyder Jørgen, da vi møder ham til en snak

om det seneste byggeri. Smilet hviler på sin vante plads,

og Janni har brygget kaffe, da han inviterer os indenfor

på sit kontor og henviser os til vinduespladser, hvorfra

man lige nøjagtigt kan skue Miljøhallens top.

Den afpassede indretning kan tydeligt fornemmes;

eksempelvis er musiklokalerne delt op i et akustisk og

rytmisk afsnit, som hver er tilpasset sin egen musik-

genre. Yderligere kan to øvelokaler tages i brug, når

alt andet er optaget.

Også dramalokalerne

er indrettet , så at

eleverne kan få mest

ud af undervisningen

– de nøgne lokalers

mangel på møbel-

ment opfordrer til

kreative udfoldelser

og kan tilpasses til

opsætninger lige fra

Shakespeare til selv-

skrevet skuespil.

GHGs egen DR-byMen under den polerede overflade gemmer sig en an-

den historie. Det er ingen hemmelighed, at den 4-årige

byggeproces ikke kun har været en dans på roser

– vejen har været lang, og kampen for at få hallen

færdig til tiden har krævet sine økonomiske ofre. Ved

spørgsmålet om de økonomiske udfordringer, som

byggerierne har mødt, tøver Jørgen, og smilet falmer

en smule: ”Det har kostet mange penge. Det kostede

57 mio. kr. at bygge Miljøhallen, og det vil koste ca. 32

mio. at bygge det nye her.” Han peger ud mod Miljø-

hallen: ”Miljøhallen blev dyrere end først antaget, fordi

det stødte på nogle problemer; det viste sig, at der lå

en masse store sten nedenunder, som forhindrede os i

at bygge videre. Det kostede 14 mio. kr. mere end ven-

tet, så det var en kæmpe ekstra udgift. Det nuværende

byggeri har holdt sig nogenlunde – vi har haft 30 mio.

kr. som budget, og det kommer til at koste ca. 31 - 32

mio. kr. Så det er meget tæt på at holde.” Sat i perspektiv

kan Miljøhallens budgetoverskridelser sammenlignes

med den meget omtalte opførelse af DR-byen fra

1999-2006, som blev 34% dyrere end ventet. Til sam-

menligning blev Miljøhallen samlet set 32,5% dyrere

end først antaget.

Hos hvem ligger ansvaret?Selv mener Jørgen dog ikke, at hverken han eller be-

styrelsen kunne have forhindret det store underskud,

men peger i stedet på manglende undersøgelser: ”Set i

bakspejlet kan man jo altid tænke: ”Kunne vi nu have

gjort noget anderledes?”, og det kunne vi givetvis.

Altså, vi har i hvert fald ikke sparet på noget. Vi hyrede

de rådgivere, der var nødvendige, fordi ingen af os i

bestyrelsen sad inde med den nødvendige ekspertise,

så det har vi ikke sparet på. Men altså, især miljøhallen,

hvor det viste sig, at der lå mange store sten neden-

under, der ærgrer det os,

at der ikke blev lavet mere

grundige undersøgelser.”

Den rytmiske trommen,

som blyanten i Jørgens hånd

har frembragt, siden vi første

gang nævnte Miljøhallens

budgetoverskridelser,

intensiveres. Han uddyber:

”Det synes vi ikke var

hverken min eller bestyrel-

sens opgave at finde ud

af – det aner vi jo ikke

noget om – men at det var

rådgiverne, der skulle have hjulpet os med det. Der

synes, vi at de har svigtet. Og så kan man vælge, om

man skal føre en retssag eller ej – det har vi valgt

ikke at gøre.”

FremtidenHvad fremtiden vil bringe ved selv

ikke Jørgen med sikkerhed, som jo

nok er det nærmeste, man kommer

et orakel her på GHG. Én ting er dog

sikkert – der skal ikke bygges mere:

”Nej! Der er ikke planer om flere

byggerier, vi har bygget tilstrække-

ligt. Der bliver jo løbende renoveret,

og ligesom at vi har udskiftet gulvet

i kantinen, så har vi forskellige

planer om, at alle vinduerne skal

udskiftes på et tidspunkt. Men det

er en kæmpe udgift, så vi tager

det i etaper.”

Ifølge Jørgen vil omgivelserne blive

forbedret i fremtiden: ”Vi vil gerne

arbejde på, at forholdene bliver

gode – fx håber jeg på, at vi kan lave

noget nede i det tidligere hyggerum.

Brandvæsenet siger, at vi ikke må

have bløde møbler dér, hvor vi har

lavet midlertidig omklædning. Jeg

håber, at vi kan indrette et elevrum

med nogle møbler, der sidder fast på

væggen, det må vi gerne. Yderligere

vil vi gøre lidt mere ud af festsalen.

Vi prøver at se, om vi kan indrette den

med nogle sofaer og arrangementer

ude i siden, så at I får nogle områder,

hvor I kan sidde og slappe af.”

Den nye bygning er blevet taget godt

i mod af eleverne fra musik- drama

og billedkunstholdene, som nyder

godt af lokalerne både i og uden for

skoletiden. Bygningen symboliserer

et ønske om at bevare de traditio-

nelle, kunstneriske linjer og forhå-

bentligt tiltrække flere kreative elever

i fremtiden. Men gør den bygning

det overhovedet muligt for skolen at

tiltrække en bredere vifte af denne

type elever? Det er endnu for tidligt at

bedømme, hvor stor en indflydelse,

GHG2 kommer til at have på vores

dagligdag - kun Jørgen kan se ind i

fremtiden og vide, om GHG2 i sand-

hed er en drøm af beton.

”DER SYNES VI, AT DE HAR SVIGTET. OG SÅ KAN MAN VÆLGE, OM MAN SKAL FØRE EN RETSSAG ELLER EJ – DET HAR VI VALGT IKKE AT GØRE.” – Jørgen Rasmussen, rektor på GHG.

”ALTSÅ, VI HAR I HVERT FALD IKKE SPARET PÅ NOGET.” – Jørgen Rasmussen, rektor på GHG.

Glasfacaden skjuler de mørke hjørner og giver bygningen en god portion sollys om morgenen.


DEN LUKKEDE

FESTPuttemiddagene er et omstridt og kontroversielt emne,

som der hersker mange meninger om. Skolen tager

afstand fra arrangementerne, og år efter år appel-

lerer Jørgen i lectiobeskeder og til morgensamling til

eleverne om, at festerne ikke harmonerer med skolens

værdier. Alligevel er festerne blevet til en uofficiel

tradition på GHG, som finder sted i starten af

efteråret, få måneder efter skolestart.

Min første puttemiddag var

sidste år. Jeg gik i 2.g og

havde aldrig før deltaget

i en puttemiddag, men

valgte alligevel at takke ja

til tilbuddet om at være

vært. Jeg kommer fra indre

København, og da jeg i

sin tid startede på GHG,

kendte jeg ingen fra de

ældre årgange og havde

heller aldrig før hørt om

puttemiddagskonceptet. Jeg

blev derfor overrasket, da det allerede

i introdagene blev et samtaleemne blandt

mine nye klassekammerater. Nogen fik allerede i løbet

af de første dage lovet en invitation, mens andre hævd-

ede ikke at ville deltage, hvis det skulle blive aktuelt.

Selv regnede jeg ikke med en invitation og blev heller

ikke skuffet, da jeg ikke var i blandt de få piger i klassen,

som blev hevet ud fra dansktimen af et par drenge

fra 3.g. Min mavefornemmelse sagde mig,

at jeg var imod konceptet, men jeg

vil ikke afvise, at jeg nok havde

mødt op, hvis jeg var blevet

bedt om det. Skoleåret gik,

og puttemiddagssladderen

blev overskygget af andre

fester og afleveringerne.

Sidste år, da jeg ikke

længere selv var en del

af en nystartet årgang,

forventede jeg, at put-

temiddagene ville forløbe

uden for min bevidsthed

og opmærksomhed.

Men da muligheden for at blive vært

pludselig bød sig, greb jeg den. Det var

Af Kiri Jo Ginnerup

PUTTEMIDDAGE

“Min første puttemiddag var sidste år. Jeg gik i 2.g og havde aldrig deltaget i en puttemiddag.”

”JEG HAVDE EN GOD AFTEN MED MANGE SJOVE STUNDER OG MINDER, SOM VI PIGER BAGEFTER SAMMEN KUNNEGRINE AF.”


“Jeg var blevet en del afet nyt fællesskab...”

JOHANNES’PUTTE-MIDDAG

PUTTEMIDDAGE

INTERVIEW MED JOHANNES BRUUN ANDERSEN 2.B, SOM SIDSTE ÅR DELTOG I TRE PUTTEMIDDAGE.

efter mange, lange overvejelser, at jeg til sidst hoppede

med på puttemiddagsvognen. Jeg havde været næsten

overbevist om, at puttemiddagskonceptet var imod

mine holdninger - men måske var det kun indtil, at

jeg selv fik muligheden for at blive en del af det. Jeg

opstillede fordele og ulemper og forsøgte at se sagen

fra flere vinkler. På den ene side var det imod min per-

sonlige overbevisning. Et koncept, som mange af mine

venner og til dels jeg selv foragtede. På den anden side

var det en oplagt mulighed for endelig at lære nogle

piger fra de andre klasser at kende. Da jeg ikke havde

kendt nogen i de andre klasser ved skolestart, havde jeg

haft svært ved at lære mine medstuderende at kende.

Selvfølgelig kendte jeg en del fra idræt, tysk og drama

samt nogle af mine venners folkeskolevenner, men det

var ikke som sådan nogen, jeg hang ud med. Jeg over-

beviste i sidste ende mig selv om, at det jo bare var som

en normal privatfest – en fest, hvor vi værter selv valgte

vores gæster – og lod min mulighed for at lære nye

mennesker at kende vinde over min mavefornemmelse.

Vi piger planlagde festen sammen. Vi kommunikerede

i vores interne facebookgruppe og holdte pizzaaftener

og planlægningsmøder. Jeg kendte ikke rigtigt nogle

af putterne og lod derfor de andre piger om at vælge,

hvem vi skulle invitere – også som en del af min accept

af festen og min involvering. Jeg skulle i princippet bare

møde op og have en sjov aften med mine nye veninder.

Da den store dag endelig kom, mødtes vi tidligt på afte-

nen og gjorde klar til, at putterne skulle komme.

Da drengene ankom, forløb resten af aftenen som

enhver anden privatfest. Der var musik og dans, alkohol

i lange baner, drukspil, snak og kys i krogene. Jeg havde

en god aften med mange sjove stunder og minder, som

vi piger bagefter sammen kunne grine af. Samtidig var

det blevet nemmere at snakke med putterne på

gangene og til fremtidige fester. Jeg var blevet en

del af et nyt fællesskab.

Da jeg igen i år blev spurgt, om jeg ville deltage som

vært for endnu en puttefest, takkede jeg nej. Puttefesten

var for mig en førstegangs- og engangsoplevelse. Jeg

ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg igen gik

imod min personlige overbevisning og mavefornem-

melse - heller ikke selvom endnu et års værtsskab ville

føre til flere relationer på skolen.

Jeg kender mit eget forhold til puttefesterne, og nu gør

I også. Jeg har flere gange undret mig over, hvad andre

mener om konceptet og hvordan de forholder sig til

arrangementerne. Jeg har derfor snakket med Johannes

fra 2.b, der sidste år selv var gæst til tre puttearrange-

menter og forhørt mig om, hvad man som inviteret putte

mener om festerne. Jeg har også allieret mig med fem

3.g’ere: tre anonyme piger, der er for puttemiddagene

og selv er værter i år, og to 3.g-piger, som begge er imod

puttefestkonceptet.

Hvad mener du om puttemiddage? Læs artiklen, tag selv

stilling og tag debatten op med dine venner og veninder.


- Hvad laver man til en putte-

middag/puttefest og hvordan er

stemningen?

Stemningen til puttemiddagene var

rigtig fed. Vi var en masse drenge,

der var spændte på, hvad der skulle

ske, og der var nogle piger, der

havde gjort rigtig meget ud af at

planlægge aftenen og gøre den så

sjov som muligt. Egentlig laver man

bare det samme til en puttemiddag,

som man gør til en almindelig fest.

Danser, hygger og snakker.

- Har du fået mange nye venner

via. puttearrangementerne?

Jeg lærte en masse nye personer at

kende til puttemiddagene. Både de

andre drenge, som var med, men

også de piger, som var værter. Det

var super rart at stifte nye bekendt-

skaber så hurtigt efter, at man er

startet på en helt ny skole. Jeg har

fået nogle gode venskaber, som jeg

har bygget videre på sidenhen og

også forventer at have i fremtiden.

- Har det skabt splid i klassen, at

der var nogle der blev inviteret, og

andre som ikke gjorde?

I min klasse var vi to ud af ti drenge,

der blev inviteret til festerne. Det har

dog på ingen måde skabt splid i

vores drengegruppe. Jeg har hørt,

at der måske har været noget

blandt pigerne, men det er ikke

noget, som har haft stor betydning

for klassen.

- Tror du, at det skabt nogle grup-

peringer på årgangen og i klasserne

– en slags ”puttegruppe”?

Efter puttemiddagene blev der

oprettet en facebookgruppe, hvor

en del af os, der havde været med

til festerne, blev medlemmer. Vi

snakkede lidt om at holde en mid-

dag senere på skoleåret, hvor vi ville

invitere 3.g-pigerne og ligesom sige

tak og betale tilbage for en god fest.

Men det blev aldrig til noget…

- Har du følt dig stemplet som

putte, og tror du, at det har afholdt

nogen fra at snakke med dig i

troen om, at du er arrogant eller

lignende?

Nej, det har jeg på ingen måde!

Men ærligt talt er det jo heller ikke

noget, man går rundt og råber højt

om. Det var bare nogle vilde aftener,

som skabte minder, der i sjældne

stunder bliver snakket om.

- Hvordan har du det med at være

blevet inviteret på baggrund af dit

udseende fremfor din personlig-

hed?

Det er jo et overfladisk koncept,

som går ud på at vælge dem, man

synes er flottest, og længere er den

vel ikke. Det kan godt virke forkert i

manges øjne, men nogle gange er

man også nødt til lige at stoppe op

og tænke: ”Hey, hva’ fanden om jeg

så ikke blev inviteret!” Der vil altid

blive valgt nogen fremfor andre her

i livet, og så kan det være næste

gang, at der opstår et nyt fest-

koncept, at man bliver valgt fremfor

nogle andre til det. Men selvfølgelig

bliver man da lidt smigret, når man

finder ud af som ny 1.g’er, at 3.g-

pigerne har lagt mærke til en. Hvem

ville ikke gøre det?

- Hvordan ville du have haft det,

hvis ikke du var inviteret?

Jeg ville have været fuldstændig og

aldeles ligeglad. Der er jo over 300

andre nye elever, der heller ikke har

fået en invitation og står i samme

situation.

“Det var bare nogle vilde aftener, som skabte minder, der i sjældnestunder bliver snakket om...”


PUTTEMIDDAGE

INDBLIK interviewer her elever, der har valgt at være anonyme. Redaktionen er bekendt med elevernes identiteter.

- Hvorfor holder I puttemiddage, når det er imod

skolens politik?

A: Det er en god tradition, som vi gerne vil videreføre

og et slags velkomstritual, hvor de nye elever kan blive

inkluderet. Vi føler ikke, at det har så meget med skolen

at gøre, da det er et privat arrangement.

B: Vi tænker ikke på, om det er noget, der går ud over

skolens ry. Det er jo bare en fest for nogle elever, som

går på skolen. Men når man hører, at der er nogle, som

blærer sig overfor de andre med, at de er blevet invi-

teret, kan man da godt blive lidt irriteret over, at have

været med til det.

- Hvad regner I med at få ud af at

holde en puttemiddag?

A: Vi håber på at få en sjov aften med mange akavede

momenter, som vi kan grine sammen af bagefter. Det

skaber et fællesskab.

C: Mit indtryk er, at det for drengene handler meget

om at score, mens at over halvdelen af pigerne har

kærester. De piger, der ikke har kærester, har – så vidt

jeg ved – ingen intentioner om at score.

- Hvordan har I udvalgt jeres gæster?

C: Vi er en gruppe af piger fra forskellige klasser, og alle

har haft mulighed for at byde ind og fortælle, hvem de

har snakket godt med i løbet af introdagene. De, som

har været tutorer, kender måske nogle af de nye ekstra

godt og kan lægge et godt ord ind for dem.

B: Udseendet betyder ikke så meget for os. Det handler

mere om, hvem der har givet et

godt førstehåndsindtryk, hvem

der har været sjove, skilt sig ud og

været meget udadvendte. Der kan

sagtens være en masse, som måske

er dobbelt så pæne og ikke er blevet

inviteret, fordi vi ikke har haft chan-

cen for at snakke med dem.

A: Det var oprindeligt de pæneste

putter, man inviterede, så derfor op-

fatter folk det som om, at vi vælger

efter udseende. Det er næsten helt

tilfældigt, hvem der bliver inviteret.

Tit er det også nogen, vi kender, el-

ler måske vores venindes lillebror.

C: Men jeg forstår også godt, at

man kan blive ked af det, hvis ikke

man bliver inviteret. Sådan ville

jeg også føle det, hvis jeg ikke blev

inviteret.

B: Vi er så lille en mængde ud af så

mange elever. Det er jo ikke som

sådan noget man mærker, hvis ikke

man bliver inviteret.

- Er det ikke en lidt overfladisk

måde at vælge sine kommende

venner på?

A: Jo, det er da super overfladisk!

Vi kender jo ikke ret mange af dem,

vi inviterer særligt godt. Vi kender

jo kun til førstehåndsindtrykket og

overfladen.

B: Jeg synes, at det ville være værre,

hvis vi kendte alle og valgte på

baggrund af personlighed fremfor

førstehåndindtrykket.

- Danner I ikke en lidt lukket klub?

B: Festen er et privat arrangement

og fungerer som en lukket klub lige-

som enhver anden privatfest. Put-

terne lærer hinanden at kende på

kryds og tværs af klasserne gennem

puttearrangementerne, men der

kommer sidenhen nye folk til, fordi

alle har forskellige venner, som de

hiver med ind i ”klubben”, og derfor

vil jeg ikke kalde det en lukket klub.

A: Det skaber et stort og stærkt fæl-

lesskab på årgangene, og hvis ikke

dette fællesskab var her, ville en af

GHGs kerneværdier ”fællesskab” ikke

være stede på skolen i lige så høj

grad. Man kan umuligt have et fæl-

lesskab, hvor alle på skolen kender

hinanden. Det er et spørgsmål om,

hvorvidt man vil omfavne en lille

del, og så kan alle gøre det i forskel-

lige grupper, eller om man vil lade

helt være. Vi er imødekommende

overfor 1.g’erne i stedet for at skabe

et hierarki, hvor årgangene ikke

snakker sammen.

- Skolen har jo bogstavsmiddagene

som et godt alternativ, hvor alle

elever er velkomne. Er det ikke et

godt eksempel på, at fællesskabet

godt kan inkludere alle?

A: Bogstavsmiddagene ligger ret

sent på året, det er slet ikke ligeså

intimt og varer kun til klokken 22,

hvor folk så splitter op hver for sig.

De sjoveste øjeblikke opstår oftest

midt om natten, når der er en eller

anden, der har lavet et eller andet

bøvet, som alle kan grine af.

- Er det kun folk, der selv har været

gæster, som bør holde de her

arrangementer?

B: Hvis folk vil holde en privatfest,

skal de da holde en privatfest. Og

hvis de vil holde den for de nye

1.g’ere, skal de da gøre det. Der er

nogen, der går højt op i, at det er

en tradition, at dem som selv var

gæster senere bliver værter, men

det er ikke noget, vi går op i.

C: Det er da fint, hvis der er flere,

som holder det - på den måde er

der også flere 1.g’ere, som bliver

inviteret og kan lære hinanden at

kende.

- Kan man godt fortryde at have

inviteret nogen eller fortryde ikke at

have inviteret nogen?

A: Det er sjældent, at man fortryder

at have inviteret nogen - folk har jo

altid et eller andet at bidrage med.

Men man kan godt fortryde ikke

at have haft nogen med, fordi de

senere viser sig at være super nice.

C: Selvfølgelig kan man altid blive

lidt skuffet, lige såvel som man kan

blive skuffet på en date, hvis ikke

der er god kemi.

- Kan det ikke bidrage til nogle

grupperinger på årgangene?

B: Der vil altid opstå grupper. Vi

skaber ikke grupperinger, men en

oplagt mulighed for at få nye ven-

ner. Man kan let føle sig lidt alene i

dette kæmpe fællesskab og her er

en mulighed for, at begge parter,

værter og putter kan lære hinanden

at kende på tværs af både klasser og

årgange.

C: En del af os piger, som holder

det sammen i år, var selv inviterede

dengang, vi var putter, men der

er kommet en del piger til i vores

gruppe, som ikke var inviterede. Vi

er ikke en puttemiddaggruppe, men

en pigegruppe, som mødtes over

en pigemiddag.

FORInterview med 3 3G elever


PUTTEMIDDAGE

- Hvorfor synes I, at puttemiddage er en dårlig idé?

Y: Puttemiddagene finder sted kort tid efter skolestart, og du bliver fra første dag bedømt på dit udseende. Når man starter i gymnasiet, er man i forvejen usikker og ved ikke, hvad gymnasiet er, men oplever så, at der er en lille gruppe, som bliver udvalgt til at komme til fest med 2.- og 3.g’erne. X: Hvis ikke du er en del af den lille gruppe, kan du føle dig udenfor og ekskluderet. Værterne udelukker en helt masse mennesker, som de åbenbart ikke synes er gode nok til

blive inviteret til middag. Y: Jeg tror også, at det kan påvirke din selvforståelse, og du kan kom-me i tvivl om, hvorvidt du har mere at byde på end dit udseende. Det kan skabe hierarki i klassen, som er baseret på, hvem der er de ”seje”, og hvem der ikke er.

- Det er efterhånden en uofficiel tradition på GHG, at de ældre årgange holder de her arrange-menter. Kan I ikke se, hvorfor folk har lyst til at videreføre traditionen?

Y: Man kan godt lave om på tradi-tioner, og det vildeste ved den her

tradition er, at det kun eksisterer i vores kommune. Når jeg snakker med andre unge fra andre dele af landet og fortæller, at jeg går på GHG, ved de med det samme, at vores gymnasium er et af de steder, hvor der bliver holdt puttemiddage. Jeg synes, at det er ærgerligt, at det er det, som vores gymnasium er kendt for.

- Er det ikke i orden for en vært selv at vælge, hvem man vil have med som gæster til sin fest?

X: Selvfølgelig må man da det, vi holder jo alle sammen fester og

middage med vores venner. Men det her jo ikke bare en privatfest for nogle venner og bekendte. Det er en fest for en flok udvalgte helt nye 1.g’ere, som værterne ikke kender på forhånd. Problemet er også, at det er en privatfest, som bliver of-fentliggjort. Man ved, hvem der er inviterede, og hvem der ikke er. Y: Ja, italesættelsen af konceptet og hele hypen omkring det gør, at det bliver kørt så meget op, at alle hører om det og ser det som noget stort og eksklusivt. Jeg tror også at dem, som gør sig bemærkede i introda-gene og bliver inviteret oftest er dem, som udviser meget selvtillid og dem, som i værternes øjne ser godt ud. Hvis du derimod er en af de lidt mere usikre typer, bliver du ikke bemærket, og du får ikke den anerkendelse, som de andre får, og kan måske blive endnu mere usikker.X: Det skaber også et billede på gymnasiet af, at hvis ikke du har selvtilliden i top, så har du ikke noget at skulle have sagt. Det første man tænker, når man starter på GHG er, at gymnasiet står for fælles-skab og mangfoldighed, men så op-lever du lynhurtigt efter skolestart, at virkeligheden er en anden.

- Fællesskabet kan jo ikke altid inkludere alle – må man ikke have mindre fællesskaber?

X: Der er en masse små fællesskaber på skolen både i form af venne-grupper og udvalg, men de bygger på nogle ordentlige værdigrundlag, og dem, som er en del af de fælles-skaber, har nogle fælles værdier og interesser. Y: Det er lidt sexistisk koncept, fordi du som gæst får betalt mad og al-kohol, og det ligger lidt i kortene, at du skal give noget til gengæld. Det lægger et kæmpe pres på gæsterne

og måske især 1.g-pigerne, der møder op til sådan en puttemiddag og får betalt sushi og champagne af en eller anden 3.g-dreng og tænker, at hun skal give ham noget igen. Du kan komme ud i en situation, du måske ikke har lyst til at være i.

- Gæsterne kommer jo fra de forskellige klasser – er det ikke en let måde at få nye venner på tværs af klasserne?

Y: Jo, men igen kan du føle dig presset til at tage med i håbet om at få nye venner. Det er et mærkeligt grundlag at blive venner på: ”Hey, du er ligeså pæn som mig. Skal vi være venner?”X: Andre gymnasier har jo nogle traditioner og arrangementer, hvor alle er velkomne, og hvor du møder folk på tværs af klasser og årgange. Vi har jo også fået bogstavsmid-dagene nu, hvor du får muligheden for at lære nogle nye mennesker fra skolen at kende.

- Tror I, at man kan risikere at få påsat sig et stempel, når man bliver inviteret, som gør, at andre opfatter dig som en speciel type?

X: Der bliver lagt et pres på dig, og det forventes, at du møder op og delta-ger, hvis du bliver inviteret. Jeg tror, at du kan risikere, at andre danner sig nogle fordomme om dig, som ikke stemmer overens med, hvem du i virkeligheden er. De kan f.eks. opfatte dig som snobbet eller arrogant uden, at det har noget på sig. Y: Til det seneste elevrådsmøde var der en 1.g-dreng, som fortalte, at der allerede var nogle drenge fra hans klasse, som var blevet uvenner over det. Det er bare så ærgerligt, at det så tidligt skaber nogle gruppe-ringer og et hierarki.

- Var I selv inviteret til en puttemiddag?

Y: Nej, og det kan måske godt udadtil virke som om, at vi har ondt i røven over, at vi ikke var med, da vi gik i 1.g. Jo, jeg har ondt i røven – jeg har ondt i røven over, at der så tidligt bliver skabt det hierarki. Jeg synes, at jeg kunne mærke det i min egen klasse, hvor de piger, der blev inviteret ret hurtigt blev venner, og vi andre stod tilbage og var udeluk-kede fra det fællesskab. Jeg var ikke skuffet over ikke at blive inviteret, men jeg husker det som en stor del af det første halve år i gymnasiet, fordi folk gik så højt op i det.

- Hvad synes I, at der bør gøres for at forhindre puttemiddagene?

X: Skolen kan jo ikke gøre noget, fordi det netop er et privat arrange-ment. Den eneste måde, man kan forhindre det på, er ved at gøre det upopulært blandt eleverne.Y: Man skal passe på, at man ikke marginaliserer dem, som tager med, for det er jo fair nok at tage med til en fest, hvor du er inviteret. Det er jo værterne, som er den tarvelige part her. Men jeg synes, at man bør opfordre putterne til ikke at tage med – I er så meget mere værd end jeres udseende! Det fedeste, man kan gøre, er, at boykotte det. Jeg havde en veninde, som blev inviteret, men skrev til drengene, at hun var smigret over at være blevet inviteret, men ikke havde tænkt sig at dukke op. Hun fik ikke noget svar, og det viser også lidt, at de slet ikke var så interesserede i hende, men bare syntes, at hun så godt ud og havde lyst til at have hende med til festen af den grund.

IMODInterview med 2 3G elever

INDBLIK interviewer her elever, der har valgt at være anonyme. Redaktionen er bekendt med elevernes identiteter.


Ude i verden springer det ene store talent frem efter det andet. Det kan enten

være på den sportslige scene, kunstneriske scene eller en helt tredje. Måske

har du hørt om overfladen på nogle af skolens talenter, men endnu vigtigere er

historien bag personerne. Derfor har vi sat os selv på den opgave at finde tal-

entmassen her på skolen. Talentet kan enten bestå af en hobby, hvor man kan

noget ekstraordinært, eller en målrettet spurt, hvori man sigter mod stjernerne.

Uafhængigt af om det er det ene eller det andet, så har vi fundet tre personer på

GHG med meget mere i bagagen, end hvad man måske lige havde forventet.

TRE TALENTER

PÅ GHG

”Jeg har altid malet, men det er først inden for det sidste år, at jeg er begyndt at male modeillustrationer.”

Af Christoffer Bay Stjernholm og Johannes Bruun Andersen


Benedikte Klüver 2.d Benedikte

Klüver re-

præsenterer i

denne udgave af

Talentspejderne den kunstneriske

del. Hun er en ung kunstner, som

finder sine ideer og inspiration i

hverdagen, hvor hun tegner på sin

iPad og er model for Scoop Models.

I 2013 startede hun på GHG i y-

klassen, men fandt senere ud af, at

den kunstneriske d-klasse passede

bedre til hendes personlighed. I

et interview med Benedikte har vi

hørt om, hvordan det er at være

en moderne kunstner, hvordan

skolen tilpasser sig hendes talent

og omkring eventuelle

fremtidsplaner.

Hvor lang tid har

du malet?

”Jeg har altid malet, men

det er først inden for

det sidste år, at jeg er

begyndt at male modeil-

lustrationer.”

Har malingen og mo-

dellivet indflydelse på

hinanden?

”Jeg får min inspira-

tion fra min hverdag, de

steder jeg færdes, blade,

internettet, men også en hel del

fra arbejdet som model. Jeg bliver

meget inspireret af mine jobs. Der

er aldrig to jobs, der er ens, så på

den måde får jeg et meget bredere

perspektiv til moden og dets mu-

ligheder. Jeg har mødt en masse

kreative og spændende mennesker,

som har hjulpet mine ting godt på

vej – jeg tror ikke det ville have gået

så hurtigt med at få mine billeder

spredt ud, hvis ikke det havde været

for mit job som model.”

Maler du udelukkende på iPad?

Hvorfor?

”Jeg maler næsten kun på min iPad.

Det går langt hurtigere, og jeg kan

gøre lige så meget, som hvis jeg

gjorde det i hånden. Det er lige før

jeg vil sige, at jeg har et behov for at

male hver dag, men fordi skolen jo

også fylder en del, måtte jeg finde

en løsning, så jeg stadig kan male

ligeså meget som jeg gerne vil.”

Modellerne på dine malerier. Er det

abstrakte portrætter af dig selv?

”Nej, det er ikke meningen, at de

skal forestille mig, men fordi jeg får

meget inspiration af, hvad jeg selv

oplever fra min hverdag – så kan

de godt komme til at ligne mig selv,

men det er absolut ikke meningen.”

Om livet på GHGKunst på skolen. Hvad gør skolen for

at få noget kunst ind i hverdagen?

”Jeg synes især vores vægmalerier

er meget flotte. De passer godt ind

til skolens miljø og det er tydeligt,

at der ligger mange overvejelser og

tanker bag dem.”

Hvordan passer din linje til dig?

Hvorfor endte du med at vælge den

fremfor FyMa-linjen?

”Billedkunst-linjen er helt perfekt

til mig, fordi det er det, jeg skal

arbejde med i fremtiden. Jeg start-

ede dog – overraskende nok – i

y-klassen på FyMa-linjen, men in-

teressen for fysik og kemi falmede

lige så stille. Og så jeg fandt ud af,

at jeg hører til i kunstens verden.”

Kunst kontra elitesport. Der er ble-

vet gjort tid til sportstalenterne på

GHG i form af en elite-ordning, men

er der tid til kunstneriske talenter?

”Jeg maler lige så snart, jeg kan

komme til det, men det er lidt svært

nogle gange at få det hele til at

hænge sammen. Men det gør ikke

noget at have travlt med mine illus-

trationer – det betyder kun, at det

går fremad. Jeg tror dog ikke, at så

mange har vidst, hvor

meget tid jeg egentlig

bruger på det. Jeg er

glad for, at jeg har fået

lov til at udstille i kan-

tinen, og når vi tager

på studietur til London,

så har jeg fået lov til at

besøge et agentur, som

kunne være interesser-

et i at repræsentere mig

og mine illustrationer.

Men nu må vi se, om

der bliver tid til det.”

FREMTIDENHvor langt sigter du

med din kunst? Ser du det bare som

en fritidshobby, eller er det noget,

du gerne vil opnå større ting med?

”Inden for det sidste år er det gået

meget hurtigt. Jeg sælger fint på

min kunst. Jeg laver projekter og

magasiner og folk begynder nu

også langsomt at spørge ind til det,

og der har faktisk allerede været et

par udgivelser. Jeg er ret overbevist

om, at jeg skal videre med det her

– men lige nu tager jeg det en dag

ad gangen og ser, hvordan det går.”

Frida 2.bFrida Bertel-

sen fra 2.b

er en ung

og talentfuld

pige, som al-

lerede har ramt

de flestes hjerter med sin stemme.

Vi så hende alle sammen til GHGs

MGP-show, hvor hun med sin far på

guitar gav en vidunderlig koncert.

Frida er utrolig dygtig til at ramme

de høje toner, noget som de fleste

bliver helt forbavsede over. Vi har

hørt hende omkring livet på skolen

og hendes fremtidsplaner.

Hvor lang tid har du sunget, og hvor-

dan startede det? Har du fået inspira-

tion fra nogle andre sangere, måske

forbilleder eller nogen fra familien?

’’Jeg har sunget så længe, jeg kan

huske. Jeg husker ikke, hvordan det

startede, da det blot er noget, jeg

altid har gjort. Jeg tror hovedsage-

ligt, at min interesse inden for sang

kommer af, at min far også har stor

interesse for det. Så man kan godt

sige, at han er mit forbillede.’’

Har du gået til sangundervisning,

eller er det noget, som du øver og

har lært dig selv?

’’Jeg har gået til sang i to perioder

af mit liv. I 3. klasse og i 9. klasse.

Udover det har jeg lært mange

teknikker fra min far.’’

Vi ved, at du har stillet op til MGP på

skolen. Har du spillet koncerter an-

dre steder? Nogle steder du gerne

vil spille koncerter?

’’Ja, jeg har sunget til musicals, fød-

selsdage og i en kirke i forbindelse

med et sangforløb i 9. klasse. Jeg

ved ikke, om der er nogle specifikke

steder, som jeg drømmer om at

synge, men i et stort forum med

mange mennesker kunne være en

stor oplevelse for mig.’’

Hvis du havde frit valg på alle hylder,

hvor henne i verden ville du helst

spille? Hvad er drømmekoncerten?

’’Uha, den synes jeg er svær.

Jeg drømmer nemlig ikke

nødvendigvis om, at blive en

stor sangerinde. Men jeg synes

det kunne være sjovt, bare det

at have sunget i et andet land

så som USA eller England. En

drømmekoncert kunne for

mig nok være at synge til en

stor offentlig begivenhed.’’

Hvilken genre føler du dig mest

tilpas i?

’’Jeg har en meget alsidig smag

og synger derfor meget forskelligt.

Men der, hvor jeg har mit bedste

fodfæste er nok akustisk, pop

og R’n’B.’’

Syntes du der er nok sang og musik

her på skolen? Evt. noget, der kunne

forbedres?

Skolen har f.eks. valgfag for 1.G,

valgte du så at få musik på skemaet?

’’Jeg synes at der er rigtig mange

og gode muligheder for sang på

GHG. Både Bib’s Corner, MGP, kor

og band samt musikundervisning.

Vi har gode faciliteter så som de

nye musiklokaler med instrumenter

og mikrofoner.

Jeg valgte ikke at få musikundervis-

ning i 1.g men derimod drama. Det

var for at få noget viden og læring

et andet område en musik.’’

Bib’s Corner: Er det en god måde at

vise dine sangtalenter? Hvor mange

gange har du sunget der?

’’Jeg synes, at Bib’s Corner er en

rigtig sjov aktivitet på GHG. Man har

mulighed for at stille op og synge

for et lille publikum i en intim sfære.

Personligt er min grund for at stille

op, at jeg synes det er sjovt at synge

og har lyst til at bruge min tid på

øvning op til dagen.

Jeg har været medvirkende to

gange, og begge gange har jeg

stillet op med nogle af mine venner.

Det er også godt, at vi har mulighed

for at dele vores interesser med

hinanden og dermed fremføre det.’’

FREMTIDENSer du sang som en hobby, eller vil

du prøve at gå hele vejen med det?

’’Lige nu ser jeg sang som en hobby,

men hvis jeg fik muligheden for at

lave noget specielt, ville jeg uden

tvivl gøre det. Eksempelvis synes

jeg, at det kunne være sjovt at være

noget i store musicals, hvor det er

en blanding af drama og musik.’’

Frida optrådt en del gange på

skolen med nogle forskellige sange.

Her er en lille liste med numrene:

Det første Bibs Corner:

People help the people Af Birdy

We Don’t Eat af James McMorrow

og Say Something af A Great Big

World & Christina Aguilera, som

blev sunget sammen med Mathias

Rishøj fra 2.H.

MGP:

Før dette øjeblik – skrevet af

Frida selv.

Det andet Bibs Corner:

Salvation af Gabrielle Aplin og

Droplets af Lewis Watson og Ga-

brielle Aplin, der også blev sunget

med Mathias Rishøj.

”JEG ER RET OVER-BEVIST OM, AT JEG SKAL VIDERE MED DET HER – MEN LIGE NU TAGER JEG DET EN DAG AD GANGEN OG SER, HVORDAN DET GÅR”– Benedikte Klüver, 2.d

“JEG HAR SUNGET SÅ LÆNGE, JEG KAN HUSKE”– Frida Bertelsen, 2.b


August Haas 2.z Sporten er generelt et tema, som

ledelsen på GHG har valgt at tage

kærligt fat om. Muligheden for

fri idræt i hallen samt de mange

stævner og hold i de forskellige

sportsgrene giver elever både med

og uden yderligere erfaring mange forskellige aktivite-

ter at tage sig til. Et af de eksempler på idrætshold er

basketball-holdet, som har været et rigtigt populært

initiativ, med en masse interesse fra GHGs basketball-

kerne. Netop på dette hold finder vi en af de mere

tekniske inden for basket-området, nemlig August Haas

fra 2.z, som foruden at spille med på skolens hold, også

er på landsholdet og bruger meget af sin tid i Basket-

ballklubben SISU.

Hvad er din

yndlingsklub, og

hvem er din

yndlingsspiller?

”Mit Yndlingshold

er Golden State

Warriors, og

yndlingspiller er

Stephen Curry fra

Golden State”

Hvorfor valgte du

basket? Har der

været nogen indflydelse fra familien?

”Jeg valgte uden tvivl at gå til basket, fordi min bror gik

til det. I starten kunne jeg ikke lide det, men med tiden

opstod kærligheden for sporten.”

Er der nogen, du ser op til inden for basketball verden?

”Jeg ser op til mange forskellige basketballspillere, da

de alle sammen har kvaliteter, man selv vil arbejde sig

til. Hvis jeg skulle vælge nogen, ville det være Stephen

Curry eller Steve Nash.”

Der har været meget spekulation omkring ungdoms-

landsholdet i basket. Kan det overhovedet betale sig at

spille kampe på ungdomslandsholdet?

”Der er mange fordele og ulemper ved at være på ung-

domslandsholdet i basket. Det er en rigtig god måde at

få sit navn ud i Europa på via EM og NM (Nordiske Mes-

terskab). Man udvikler sig som spiller, da det internatio-

nale niveau er langt højere end det danske. Ulemperne

er, at det koster mange penge og tager rigtig meget tid

i weekender og ferie, så det er meget op til en selv, om

det betaler sig.”

OM LIVET PÅ GHGEr det med tanke på din sport, at du har valgt netop

Bio-Idræt-linjen?

”Jeg tror ikke, det er med tanke på min sport, at jeg har

valgt Bio-Idræt. I stedet har det været med tanke på at

studere kroppen og komme ud og bevæge sig mere i

skoletiden, som har fanget min opmærksomhed.”

Hvad gør skolen for at sætte fokus på basketballtalen-

terne? Har I nogle hold? Bliver I tilmeldt stævner?

”Skolen tilmelder et basketballhold til et stævne én

gang om året, hvor man kan konkurrere om at komme

videre til DM i skolebasket. ”

Er der tid til både basket,

fornøjelse og skole, eller

har du været nødt til

at udelukke en af disse

muligheder her i 2.g? Hvor

mange gange om ugen

træner du?

“Min tid er meget presset,

da jeg både skal passe

min skolegang og træne

seks gange om ugen med

SISU samtidigt med, at jeg

skal til styrketræning. Det

kræver, at jeg bliver nødt til at planlægge min tid, og

det betyder så, at man til tider desværre må prioritere

noget fremfor noget andet.”

FREMTIDENNu når basketball i Danmark ikke er så udbredt, og taget

i betragtning, at der ikke er mange professionelle ba-

sketballspillere i Danmark, hvad er dine fremtidsplaner

så? Vil du gerne til udlandet og spille, eller tager du det

bare, som det kommer?

”Lige nu fokuserer jeg på at blive færdig med gymnasi-

et, og så må tiden vise, hvad det næste bliver. Lige nu er

drømmen at komme til USA og spille College basket.”

Er en titel som professionel basketballspiller noget, som

du har tænkt dig at arbejde hårdt for at opnå?

”Jeg drømmer om at blive spiller i NCAA division 1, som

er den bedste collegeliga i USA. Jeg vil arbejde rigtig

hårdt for at opnå det, både pga. af basket, men for også

oplevelsens skyld.”

”MIT YNDLINGSHOLD ER GOLDEN STATE WARRIORS, OG YNDLINGSSPILLERER STEPHEN CURRYFRA GOLDEN STATE”– August Haas, 2.z


Skal skolen sælges?Da Jan Fog ankom til skolen var stemningen sat på

forhånd med forventning og spænding. Det lod til at

gensynet med skolen bragte gamle minder op. Trods

turen ned ad fortidens ellers glemte gader, fandt Jan

Fog alligevel vej til en humoristisk kommentar:

”Nu går alle og tror, at skolen skal sælges”.

Det var heller ikke ubemærket, at vi gik rundt på sko-

len, og elever så vel som lærere kiggede interesserede

med under rundvisningen. De nyopførte bygninger

som Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG har tegnet,

imponerede Jan Fog. Det var især Miljøhallen, der

KAN ALLE SE MIG?Jan Fog har i årenes løb slået sig fast som en af Danmarks bedst kendte ejendomsmæglere. Han havde sin

gymnasietid i slutningen af 60’erne på Gammel Hellerup Gymnasium. Dengang havde skolen både et

anderledes udseende og en mere disciplineret undervisningsform, og det var især det sidstnævnte,

der gav udfordringer til energiske elever som Jan Fog. Siden 60’erne er der dog sket mange forandringer.

Gammel Hellerup Gymnasium og Jan Fog har siden da gennemgået en markant mentalitetsforandring.

bragte begejstring hos

den garvede ejendomsmægler.

Det gik hurtigt op for os, at Jan Fog

er en meget åben person, og han

var parat til at svare på alle spørgs-

mål, idét han, som han selv siger,

har en fortid, som han kan

stå inde for”.

Tilbagelænet gymnasietidJan Fog startede på GHG i 1965 i

tredje real, hvilket i dag kunne sam-

menlignes med en tiende klasse.

Gymnasiet var dengang meget

anderledes, end det er i dag. Den bestod kun af de to hovedbygninger

og trods den fremadgående udvikling af elevantal på skolen, var elev-

sammensætningen dengang nogenlunde sammenlignelig med i dag.

Det var en broget skare, og der kom både lokale elever fra Gentofte-

området såvel som elever fra Københavnsområdet.

Der blev i Jan Fogs gymnasietid stadig praktiseret eftersidninger,

og begrebet gruppearbejde var et begreb, der ikke syntes at have

fundet vej til undervisningen. Eleverne mødte ikke den samme frihed,

som eleverne gør i dag, og manglen på dette gjorde eleverne mindre

ansvarsbevidste: ”Hvis læreren ikke var til stede, blev der ikke lavet

noget arbejde.” Variationen af studieretninger var ikke så alsidig. De

to muligheder bød på enten en sproglig eller en matematisk-fysisk

studieretning. Her valgte han den sidste, da han allerede inden sin

gymnasietid var klar over, at han ville studere jura på Københavns

Universitet. Dengang var der ikke adgangskvotienter til jurastudiet og

de fleste andre uddannelser, så for den studerende Jan Fog gjaldt det

bare om at bestå: ”Jeg gad simpelthen ikke læse”. Undervisningen inte-

resserede ham ikke synderligt meget, dog var der andre elementer, der

fangede hans opmærksomhed: ”Jeg sad og kiggede på piger i timen

og i frikvarterene, men jeg kunne lige så godt have nøjes med at kigge

på dem i pauserne og have lært noget i timerne”.

Jan Fog nyder sin rundtur på skolen sammen med vores elskede rektor, Jørgen Rasmussen.

Af Christian Pliess Larsen og Mads Lodsgaard

Jan Fog – Fjog:

”KAN ALLE SE MIG?” BLÅ BOG ÅRGANG 1969


GENSYNMED

FORTIDEN

Fog fejler fysikeksamen Da tiden kom til studentereksamen

i fysik, var Jan Fog godt klar over, at

han ville bestå uan-

set denne eksamens

udfald. Dette lagde

han ikke skjul på for

nogen, og heller ikke

sin fysiklærer. Han

trak relativitetsteori,

og han havde ikke

lige fået læst lære-

rens eksamenshæfte

om emnet: ”Relati-

hva for noget?” lød

det fra Fog til fysik-

lærer og censor. ”Skal

vi ikke bare få det

overstået, så jeg kan

få min hue på?”

Forholdet til lærerne dengang

var meget forskelligt. De gamle

lærere, som havde været på skolen

i lang tid, var man kun på efternavn

med, hvorimod Jan Fog havde et

mere afslappet forhold til den lidt

yngre fysiklærer, Sten Hansen. Men

generelt var der ikke tale om at

være på lige fod med lærerne.

Fra FyMa til Ferrari

Efter gymnasiet blev han optaget

på jurastudiet på Københavns Uni-

versitet. Det krævede

lidt tilvænning for

ham, da han ikke

var vant til de store

læsemængder fra sin

gymnasietid. På uni-

versitetet oplevede

han pludseligt en spi-

rende faglig interesse

for studiet. Efter seks

år på KU kunne han

kalde sig for Cand.jur.

Ugen efter færdig-

gørelsen af det hårde

studie startede han

på et advokatkontor,

hvor han begyndte

på sin advokatfuldmægtiguddan-

nelse. Smag på den. Under tiden

hos advokatkontoret lavede Jan

2.g-klassebillede af Jan Fog, som står på anden række, 4. fra højre. Ikke meget har ændret sig siden da.

Studenterbillede. Jan Fog står på øverste række, 2. fra højre.

Fog en del ved siden af, og det var

også her, han besluttede sig for at

starte sit eget op: ”Jeg har altid haft

en interesse for ejendomme, og for

36 år siden startede jeg ejendoms-

mæglerfirmaet under navnet Cand.

jur. Jan Fog”. Det viste sig hurtigt, at

han havde fundet det rigtige spor,

og på grund af sin opvækst og sine

kontakter i Gentofte og omegn, var

han altid på forkant med boligmar-

kedet. Hans juridiske baggrund var

også en stor force, som han kunne

anvende i sit erhverv.

Glædeligt gensyn med fortiden

Set i bakspejlet fortryder Jan Fog

dog, at han ikke lærte mere i gym-

nasiet end han gjorde: ”Jeg kunne

lige så godt have brugt tiden på at

lære noget, samtidig med at have

det sjovt”. Trods disse erkendelser

ser han tilbage på gymnasietiden

med stor glæde.

Udtalelsen i blå bog fra Jan Fogs

klassekammerater, ”Kan alle se

mig?”, illustrerer, at Jan Fog aldrig

har været bange for at gøre sig

bemærket. Selvom han ikke fik så

meget fagligt ud af sin gymnasietid,

vendte han det til noget konstruk-

tivt. ”Jeg lærte meget af det, jeg

ikke lærte”.

”SKAL VI IKKE BARE FÅ DET OVERSTÅET, SÅ JEG KAN FÅ MIN HUE PÅ?” – Jan Fog, ejendomsmægler, om sin gymnasietid.


”Hej, i to verdensmænd. Jeg er en

lærer på GHG og er indbegrebet af

de tre f’er: fyrre, fed og fattig. Jeg

føler ikke, at jeg har fået det ud af

livet, som min familie og jeg havde

håbet på. Derfor spørger jeg jer

to: Hvad skal jeg gøre for at få den

manglende livsglæde igen?”

Svar:

Hej lærer. Det lyder som om, at

tiden er løbet lidt for hurtig fra dig.

Du har simpelthen glemt at leve

livet. Vores råd til dig er, at du skal

starte med at tabe dig, tjene nogle

penge og skifte din tøjstil, så du

ikke ligner en på fyrre. Derefter

skal du lave ting, der får dig til at

føle, at du er i live. Det kan være

alt lige fra at stjæle til at springe

i faldskærm. Det med din familie

skal du ikke tænke på, de er nok

bare skuffet over dem selv; at de

har formået at videregive de tre

f’er, som du omtaler. Efter du har

gjort disse ting, skal du finde en

mening med livet. Dette kunne

være at blive en af de der sinds-

syge træningsnarkomaner, der

ikke laver andet end at træne. Du

kunne også begynde at bage for

så bagefter at melde dig ind i den

store bagedyst. Derved kan du

score nogle af de modne kvinder,

der ser sådan noget.

Held og lykke!!!!

”Kære verdensmænd. Jeg har et

kæmpe crush på min lærer, og jeg

føler det er gensidigt, men jeg ved

ikke, om jeg skal tage det første

skridt. Jeg vil gerne vide, om jeg skal

gøre det nu, eller om jeg skal vente,

og om det overhovedet er lovligt?”

Svar:

Nu ved vi jo ikke hvor gammel

den pågældende er, men for at

besvare dette er alder jo bare et

tal. Vi vil helt klart foreslå at prøve

nu, kærlighed kan ikke måles og

må ikke sættes en stopper for. Og

nej, vi tror ikke, det er helt lovligt

at være sammen med sin lærer,

men så længe ingen finder ud af

det, er der jo ikke noget galt. Vi vil

dog sige, at du skal være forsigtig

med at tage det første skridt, da

det jo kan ende galt. Tænk, hvis

du tog det første skridt, og du var

med rogn, og hvis det er i starten

af skoleåret, har du jo lidt af et

forklaringsproblem. Du dropper

så nok ud og bliver castet til ”De

unge mødre”, som du kommer til

at passe perfekt ind i, eftersom du

ikke går i skole mere, din familie

har forladt dig og læreren ikke vil

kendes ved dig, efter du har været

gradvid, og han vil beholde sit job

som lærer. Men vi mener, at det er

chancen værd at prøve.

Held og lykke!!!!

”Kære brevkasse. Jeg er på udkig

efter en sugarmommy, da jeg ikke

satser på at tage nogen uddannelse,

men jeg har aldrig hørt noget om

dette slags forhold, og hvordan

synes I, at jeg skal gribe sagen an?”

Svar:

Det her er enhvers drengs drøm:

at finde en sugarmommy, som

forguder en. Det er dog ikke helt

let at finde en sugarmommy, men

det plejer dog at være lettere at

finde en sugardaddy, hvis man er

høj, slank, har nogle store forlygter

og er lyshåret. Vi vil til at starte

med foreslå siden sugardaters.dk,

hvor man altid kan prøve at finde

lykken. Hvis man går ind og søger

på sugardaters.dk, vil der komme

overskrifter op som ”sugardating

udfordrer grænsen mellem prosti-

tution og parforhold” og ”sugar-

dating, parforhold og prostitution”,

men det er vel hele meningen

med at have en sugarmommy; at

man giver noget for at få noget

andet. Det andet, man kan prøve,

er, at tage ned til noget, der så tæt

på skolen som WaterFront. Man

stiller sig ud foran Well-come fit-

ness og leder efter modne kvinder

med en Louis Vuitton eller en

Chanel taske, og det er endnu

bedre, hvis man finder en, som har

en Louis Vuitton taske med en lille

hvid hund i. Når du så har fundet

en, som hører under kravene,

skal du bare gå lige i flæsket på

hende og spille meget på, hvor

ung hun ser ud, og hvor ung hun

virker. Sugarmoms har ikke forladt

ungdommen og vil gerne have

bekræftet det. Held og lykke!!!!

Af Hans-Christian Rosendahl og Lars-Peter Rosendahl

”DE TO VERDENSMÆND BESVARER”

Har du selv et spørgsmål, som du brænder for at få svar på?

Det kan både være livets store og små spørgsmål. Så skriv trygt til tvillingerne,

som vil gøre deres allerbedste for at give dig det bedste svar.

[email protected] SKRIV

SELV TIL BREVKASSEN!


Skal din historie stå her?

Eller har du en idé til en artikel eller et emne, som du gerne vil have at redaktionen skal undersøge?

Så skriv til [email protected] Måske kommer din historie med i næste nummer.

indblik ghg november 2014

Documents