indholdsfortegnelse - kommunikationsforum og andre... · 2.3.4 rammer _____ 24 2.4 dokumentation...

Steffen Zeuthen Therkildsen Aarhus Universitet Foråret 2014

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ______________________________________________________ 4

1.1 Introduktion ________________________________________________________ 4

1.2 Læsevejledning _____________________________________________________ 6

1.3 Teori & metode _____________________________________________________ 6

1.4 Videnskabsteoretisk tilgang ________________________________________ 9

1.5 Afgrænsning _______________________________________________________ 11

2. Empiri _________________________________________________________ 15

2.1 Deltagergruppen __________________________________________________ 15

2.2 Observationsstudie________________________________________________ 15

2.2.1 Beskrivelse ____________________________________________________________ 15

2.2.2 Observationsteknik _____________________________________________________ 16

2.2.3 Rammer ______________________________________________________________ 17

2.3 Kvalitativ undersøgelse: Interview ________________________________ 17

2.3.1 Beskrivelse & interviewmål ______________________________________________ 17

2.3.2 Fænomenologisk indflydelse på interviewene ______________________________ 19

2.3.3 Interviewguide_________________________________________________________ 21

2.3.4 Rammer ______________________________________________________________ 24

2.4 Dokumentation ___________________________________________________ 25

2.5 Metodetriangulering ______________________________________________ 27

2.6 Kritik af empiriindsamling ________________________________________ 27

2.6.1 Deltagergruppen ________________________________________________________27

2.6.2 Observationsstudie _____________________________________________________ 28

2.6.3 Kvalitativ undersøgelse: Interview ________________________________________ 29

2.6.4 Sekundær empiri_______________________________________________________ 30

3. Analyse ________________________________________________________ 32

3.1 Deltagernes aktivitet på Facebook & forhold til journalistik _______ 32


2

3.1.1 Gymnasieelevers aktivitet på Facebook ____________________________________ 32

3.1.2 Gymnasieelevers forhold til journalistik ___________________________________ 34

3.1.2.1 Nyheder ___________________________________________________________ 35

3.1.2.2 Samfundsdeltagelse ________________________________________________ 36

3.1.2.3 Udvikling af medie- & journalistikvaner _______________________________ 39

3.1.2.4 Den postmoderne forbruger af journalistik ____________________________ 40

3.1.2.5 Delkonklusion _____________________________________________________ 42

3.2 Centrale temaer ___________________________________________________ 43

3.2.1 Identitet på Facebook ___________________________________________________ 44

3.2.1.1 Identitetsdannelse i det postmoderne samfund _________________________ 44

3.2.1.2 Online identitet ____________________________________________________ 45

3.2.1.3 Goffman: Teatermetaforik ___________________________________________ 48

3.2.1.4 Digital uforgængelighed _____________________________________________ 50

3.2.1.5 Samhandlingsritualer _______________________________________________ 52

3.2.1.6 Likes _____________________________________________________________ 53

3.2.2 Identitet & journalistik på Facebook ______________________________________ 54

3.2.2.1 Nyhedsfiltrering ___________________________________________________ 54

3.2.2.2 Nyhedsfiltrering på Facebook ________________________________________ 56

3.2.2.3 Identificerende nyheder. ____________________________________________ 57

3.2.2.4 Underholdende nyheder ____________________________________________ 58

3.2.2.5 Delkonklusion _____________________________________________________ 60

3.2.3 Det sociale individ på Facebook __________________________________________ 62

3.2.3.1 Facebook: Et ekkorum af individet ____________________________________ 62

3.2.3.2 De unges medie ____________________________________________________ 65

3.2.3.3 Forældre på Facebook ______________________________________________ 66

3.2.3.4 Privatliv __________________________________________________________ 67

3.2.3.5 Deling ____________________________________________________________ 70

3.2.4 Det sociale individ & journalistik på Facebook _____________________________ 74

3.2.4.1 Et journalistik ekkorum _____________________________________________ 74

3.2.4.2 Nyhedsdeling på Facebook __________________________________________ 76

3.2.4.3 Facebook som journalistisk kommentarfelt ____________________________ 79

3.2.4.4 Passive brugere ____________________________________________________ 82

3.2.4.5 Delkonklusion _____________________________________________________ 83

3.2.5 Digital virkelighed på Facebook __________________________________________ 86

3.2.5.1 Facebook i hverdagen _______________________________________________ 86


3

3.2.5.2 Facebook i virkeligheden ____________________________________________ 89

3.2.6 Digital virkelighed & journalistik på Facebook _____________________________ 94

3.2.6.1 Facebook & journalistik i hverdagen __________________________________ 95

3.2.6.2 Facebook & journalistik i virkeligheden _______________________________ 96

3.2.6.3 Delkonklusion _____________________________________________________ 98

4. Konklusion ____________________________________________________ 99

5. Perspektivering ______________________________________________ 103

6. Litteraturliste ________________________________________________ 106

7. Bilagsliste ____________________________________________________ 117


4

1. Indledning 1.1 Introduktion

Nyhedsmedierne spiller traditionelt set en væsentlig rolle i Danmark. Som

grundpille i et liberalt demokrati agerer de bindeled mellem borgere og sam-

fund ved journalistisk at formidle samfundsrelevant information til offentlig-

heden. De anses således som forsvarere af ytringsfrihed (Svith 2006, s. 54),

der sikrer ”en demokratisk og sekulær debatkultur, hvor alle kommer til orde.”

(Hansen 2011a, s. 92). Netop muligheden for at få sin stemme hørt er vigtig,

og borgerne benytter journalistik som et middel til deltagelse i den offentlige

debat og som redskab til holdningsdannelse.

Men medielandskabet er i forandring. Det udgør et dynamisk felt, som æn-

drer sig løbende i relation til det samfund, det er en integreret del af (Hjarvard

2008, s. 13). Derfor er journalistikken også afhængig af de forandringer, som

samfundet gennemgår. En aktuel forandring er digitaliseringen (Doctor 2010,

s. 161), der bl.a. har betydet, at journalistikken er blevet tovejskommunike-

rende (Hansen 2011b, s. 8) og i dag bevæger sig ind og ud af nye platforme og

kontekster via varierende aktører (Bødker i Jensen & Tække 2013, s. 212-214).

Denne udvikling påvirker produktion og distribution af journalistik, men

også hvordan modtagerne bruger den, idet de nye medieplatforme er under-

lagt andre dynamikker og præmisser for brug end de traditionelle. En sådan

præmis for nye medieplatforme er, at de især defineres ved brugerinteraktion

(Boyd 2008, s. 92). Når journalistikken indtræder på disse platforme, øges

muligheden således for, at brugerne kan interagere med og om journalistik

(Helberger & De Munck 2011, s. 67-68). Den største interaktionsplatform i

Danmark er Facebook, der har over 3 millioner danske brugere (Nielsen

2013).

I sig selv er interaktion om journalistik ikke et nyt fænomen, idet læsere al-

tid har reageret på journalistik og brugt den i sociale relationer (Doctor 2010,

s. 117). Forskellen er, at den på Facebook og andre digitale medier er uforgæn-

gelig og ikke afhængig af tid, sted og fysisk tilstedeværelse, som en flygtig sam-

tale om gårsdagens tv-avis er (Hjarvard 2008, s. 40).


5

Interaktion på Facebook er medieret, men ikke underlagt redaktionel kontrol

som et læserbrev i avisen (Doctor 2010, s. 117), og samtidig efterlader den sig

digitale spor (Bødker i Jensen & Tække 2013, s. 212). Online journalistik stop-

per derfor ikke ved udgivelse, idet den relaterede interaktion udvikler og spre-

der sig ukontrollabelt (ibid. s. 223).

Set i det lys indeholder journalistik langt flere lag, end de traditionelle defi-

nitioner beskriver. Hvad, de lag består af, er dog relativt uudforsket (Bird

2011, s. 289). I forskning om journalistik på sociale netværksmedier anlægges

ofte et redaktionelt perspektiv, mens de forskellige brugsformer tildeles min-

dre opmærksomhed (Christensen 2011, s. 13-14). Det er derfor usikkert, hvil-

ken betydning denne brug har for brugerne og deres forhold til journalistik.

Det digitale format medfører dog nye muligheder for at undersøge specifik-

ke brugere (Spain i Doctor 2010, s. 112), som i dag kan analyseres på et utal af

parametre (Bechmann & Lomborg 2012, s. 9). Her er det især interessant at

kigge på unge brugere i gymnasiealderen, da de er en del af et segment, som er

opvokset med voldsom digital udvikling (Hesselager & Andreassen 2013). De

er frontløbere i de sociale netværkmediers revolution, og de finder i væsentligt

højere grad end ældre brugere deres nyheder på Facebook (Nielsen & Schrø-

der 2013, s. 20). Samtidig falder interaktionsniveauet på Facebook med alde-

ren, og de unge er derfor mest aktive (Newman & Levy 2013, s. 67). Hvis man

vil afdække, hvorledes sociale netværksmedier er med til at forme brugernes

opfattelser af og forhold til journalistik, er et studie af gymnasieelevers brug af

Facebook og facebookjournalistik således et oplagt sted at starte. Problem-

formuleringen for dette speciale er:

”Hvad betyder gymnasielevers brug af Facebook for deres forhold

til journalistik?”


6

1.2 Læsevejledning

Specialet indledes med et teori- og metodeafsnit, et videnskabsteroretisk af-

snit og en afgrænsning, der danner grundlæggende ramme om specialet. I det

efterfølgende kapitel 2 præsenterer jeg den empiriske undersøgelse, som ana-

lysen tager afsæt i, samt et afsnit der angiver kritikpunkter til denne. I kapitel

3 analyserer jeg de empiriske resultater og diskuterer, hvad gymnasieelevers

brug af Facebook betyder for deres forhold til journalistik. I kapitel 4 konklu-

derer jeg på specialet, inden jeg afslutningsvis perspektiverer emnet i kapitel

5.

I specialet anvendes flertydige og tekniske termer, hvorfor jeg vedlægger en

ordforklaring (bilag 1). Jeg henviser jeg til denne, første gang jeg anvender et

sådan ord. Bilag findes på den vedlagte usb-stick.

Facebooktermer oversættes overvejende til dansk. Dog fremkommer enkel-

te af de originale engelske begreber, hvor jeg vurderer det hensigtsmæssigt.

Jeg kursiverer engelske begreber og ord, der kræver særlig opmærksomhed. I

næste afsnit introducerer jeg specialets hovedkapitler og de teori- og metode-

valg, som danner grundlag for besvarelsen af problemformuleringen.

1.3 Teori & metode

Kapitel 2 - Empiri

Efter at have præsenteret de grundlæggende rammer for specialet i kapitel 1

introducerer jeg i kapitel 2 min empiriske metode.

I specialet anvender jeg både primær og sekundær empiri. Den primære

empiriske undersøgelse består af to dele og indebærer både kvantitativ og kva-

litativ dataindsamling. Formålet er at afdække deltagernes brug af Facebook

samt at undersøge deres forståelse for og forhold til journalistik.


7

I første del af undersøgelsen foretages et observationsstudie, hvor jeg be-

nytter et digitalt softwareværktøj til at indsamle og systematisere kvantitative

data om en gruppe gymnasieelevers brug af Facebook samt observerer deres

adfærd på mediet. Softwareværktøjet er et håndgribeligt og gennemprøvet

redskab, der giver et overskueligt billede af undersøgelsesdeltagernes face-

bookprofil og aktivitet. Observationsteknikken tager udgangspunkt i Ib An-

dersens teorier (2008), som beskriver, hvordan viden genereres inden for

samfundsvidenskab.

I anden del af undersøgelsen gennemføres en række kvalitative interview

med et udvalg af deltagerne. Interviewene tager udgangspunkt i resultaterne

fra observationsstudiet. Formålet er at undersøge, hvilke motiver og behov der

ligger bag deltagerne adfærd, samt hvilket forhold de har til journalistik. In-

terviewene foretages med udgangspunkt i Steiner Kvale & Svend Brinkmanns

detaljerede teorier om interviewteknik, som udgør et anvendeligt begrebsap-

parat (2009). De to empiriske undersøgelsesmetoder uddybes i afsnit 2.1 til

2.5. Herefter beskriver jeg i afsnit 2.6 kritikpunkter i min undersøgelse, som

det er vigtigt at holde sig bevidst.

Kapitel 3 - Analyse

I dette kapitel sammenstilles resultaterne fra empirien med teori for at afdæk-

ke, hvilke behov og motiver, der ligger bag gymnasieelevers brug af Facebook.

Analysen er todelt. I første del (3.1) gør jeg rede for undersøgelsesdeltagernes

aktivitet på Facebook i undersøgelsesperioden samt for deres overordnede

forhold til journalistik. I anden del (3.2) tager jeg udgangspunkt i tre temaer,

som har været centrale i resultaterne fra de kvalitative interview. Her analyse-

rer jeg hvilke behov og motiver, der ligger til grund for undersøgelsesdeltager-

nes brug af Facebook. Efter hvert tema diskuterer jeg, hvad resultaterne bety-

der for gymnasieelevernes forhold til journalistik. Temaerne er: Identitet på

Facebook (3.2.1), Det sociale individ på Facebook (3.2.3) og Digital virke-

lighed på Facebook (3.2.5).


8

Resultaterne af empirien sammenstilles i analysen med relevant teori og

sekundær empiri for at nuancere og underbygge den primære empiri. Af væ-

sentligste teoretikere benytter jeg Nic Newman & David Levy, som har under-

søgt europæiske forbrugeres digitale journalistikforbrug (2013 & 2014). Søren

Schultz Hansen (2011b) og Lotte Nyboe (2009) har studeret unge og digitale

medier. Deres arbejde bruges til at beskrive den ungdomskultur, som gymna-

sieelever er en del af. Danah Boyd (2008 & 2014) og Ewing Goffman (i Peter-

sen 2011 & Jacobsen & Kristiansen 2005) bruges til at analysere, hvordan

brugernes sociale relationer har betydning for deres facebookforbrug. Irene

Meijer (2007) har givet indsigt i, hvordan unges brug af Facebook kan kobles

til journalistik. Elizabeth Bird (2009), Mette Stentoft (2011) og Ken Doctor

(2010) anvendes til at opnå indsigt i digital journalistik. Teorierne uddybes

løbende, når de anvendes i specialet.

Kapitel 4 – Konklusion

Her samles der op på specialets væsentligste pointer og resultater.

Kapitel 5 – Perspektivering

I det afsluttende kapitel åbner jeg specialet op og breder emnet ud.


9

1.4 Videnskabsteoretisk tilgang

For at kunne forholde sig til resultaterne i specialet, et det vigtigt at belyse,

hvordan denne viden defineres og skabes. Derfor vil jeg her redegøre for, hvil-

ken videnskabsteoretisk forståelse, jeg arbejder ud fra.

I specialet tager jeg udgangspunkt i et samfundsvidenskabeligt og humani-

stisk paradigme. Ser man på videnskaben som samfundsintegreret felt, arbej-

der den for at overbevise om, at den kan etablere en position uden for sam-

fundet kaldet ”a view from nowhere”, hvorfra det er muligt at anskue virke-

lighed objektivt, menneskeligt uafhængigt og politisk neutralt. Dette er imid-

lertid en illusion, idet ethvert menneske er præget af det omkringliggende

samfund, dets kultur, sprog og teknologi mm. (Langagergaard et al. 2006, s.

63).

Det samfundsvidenskabelige paradigmes indflydelse kommer til udtryk i

specialet gennem indsamling og behandling af kvantitative data, hvor konkre-

te positivistiske målinger analyseres. De kvantitative målinger fortolkes deref-

ter og sættes ind i en kontekstafhængig sammenhæng.

Netop fortolkning leder videre imod specialets udgangspunkt i den herme-

neutiske forskningstradition, som er en vigtig del af det humanistiske og for-

tolkningsvidenskabelige paradigme. Hermeneutikken sigter imod at frem-

bringe idéer og dermed viden om den menneskelige virkelighed frem for abso-

lutte love og regler om naturen, som de nomotetiske videnskaber efterstræber

(ibid. s. 126). Det betyder bl.a., at viden er betinget af menneskers kultur, som

betragtes som dynamisk og progressiv frem for på forhånd programmeret,

som den positivistisk inspirerede funktionalistiske værditilgang tager ud-

gangspunkt i. Den hermeneutiske tilgang anser kultur som en sammenhæn-

gende symbolstruktur, som er afhængig af menneskelige sociale relationer

(Frandsen et al. 2002, s. 129).


10

Produktion af viden handler om at forstå og fortolke fænomener under hen-

syntagen til de sociale kontekster, som de optræder i (Højberg 2004, s. 316).

Omdrejningspunktet i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som om-

fatter en cirkulær bevægelse mellem del og helhed. Ifølge denne tilgang fortol-

kes helheden altid ud fra beskuerens forståelse for enkelte dele, ligesom for-

tolkningen af enkelte dele bygger på forståelse for helheden (Langagergaard et

al. 2006, s. 127-128).

Konsekvensen af denne tilgang ses i specialet på to måder. For det første

indtager jeg en aktiv rolle i fortolkningen, idet min subjektive fortolkning af de

empiriske resultater er afhængig af min referenceramme og forståelse for hel-

heden. For det andet gennemføres kvalitative interview, hvor spørgsmålene

udformes på baggrund af min forståelse for emnet, ligesom deltagernes svar

ligeledes er baseret på deres individuelle forståelseshorisonter og fortolkning

af spørgsmålene. Det hermeneutiske udgangspunkt betegnes desuden som

ideografisk, hvilket betyder, at resultaterne ikke skal betragtes som universelle

sandheder, men derimod kun er gældende i den specifikke kontekst (Højberg

2004, s. 316).

Det videnskabsteoretiske udgangspunkt kan ligeledes karakteriseres som

socialkonstruktivistisk. I lighed med hermeneutikken erkendes det her, at vir-

kelighed er dynamisk og konstrueres ud fra beskuerens fortolkning af denne

(Rasborg 2004, s. 349). Essensen i socialkonstruktivismen er, at fortolkning af

virkeligheden er socialt betinget.

I dette speciale har det socialkonstruktivistiske udgangspunkt især indfly-

delse på den kvalitative empiriindsamling. De to aktører i interviewsituatio-

nen kan ikke anskue verden fra samme perspektiv, hvorfor virkeligheden kon-

strueres i samarbejde mellem interviewer og den interviewede. Resultatet bli-

ver derfor et indkog af deres forskellige forståelseshorisonter. Dette kaldes ho-

risontsammensmeltning og er videnskabeligt efterstræbeligt, om end det an-

erkendes, at man aldrig kan opnå fuldstændig horisontsammensmeltning

(Langagergaard et al. 2006, s. 129-130). Min empiriske tilgang uddybes i kapi-

tel 2.


11

Endelig kan det videnskabelige afsæt betegnes som både deduktivt og in-

duktivt. Den deduktive tilgang viser sig ved, at jeg kritisk anvender allerede

eksisterende teori og empiri til at belyse den kontekstafhængige problemfor-

mulering. Den induktive tilgang viser sig, idet jeg indsamler kvalitative data

gennem delvist strukturerede interview, som giver plads til nye perspektiver.

Samtidig læner jeg mig ikke udelukkende op af de eksisterende teorier om

kvalitativ empiriindsamling, men anerkender, at min egen fortolkning og for-

ståelse for virkeligheden præger empirien. I næste afsnit vil jeg præsentere de

væsentligste afgrænsninger, som jeg foretager i specialet.

1.5 Afgrænsning

Når man undersøger forholdet mellem mennesker og journalistik, kan man

anlægge en lang række perspektiver, hvorfor det er vigtigt at foretage af-

grænsninger. For det første koncentrerer jeg mit fokus på Facebook. Årsagen

er, at det med over 3 millioner brugere er det sociale medie, som har klart flest

brugere og er mest dominerende i Danmark (Nielsen 2013). Derudover er Fa-

cebook den største nyhedshenviser blandt sociale medier og overgås kun af

Google som generator af trafik til nyhedsmedier (Bødker i Jensen & Tække

2013, s. 217). Jeg fokuserer i specialet især på brugernes interaktion, idet det

navnlig kendetegner sociale netværksmedier (Boyd 2008, s. 92). Interaktion

omfatter bl.a. det at poste, like, kommentere og dele (bilag 1) samt ekspone-

ring fra andres aktivitet. Af etiske årsager indgår private beskeder og chat-

samtaler ikke i specialet, omend det anerkendes, at denne interaktion kan in-

deholde journalistik. Ifølge Wallberg er interaktion om journalistik eksplode-

ret på Facebook i løbet af det seneste år (i Albrecht 2014). Et eksempel herpå

er, at på 10 udvalgte danske nyhedsmediers facebooksider er antallet af inter-

aktioner steget fra 138.914 i februar 2013 til 753.528 i februar 2014 (bilag 2).

Sociale medier er dog i konstant udvikling, og nogle forskere mener, at Face-

book har nået sit fulde potentiale i den vestlige verden (Newman 2011, s. 12).


12

Set i det lys kunne det være interessant at undersøge, hvad der vil afløse Face-

book. Fra et journalistik perspektiv er Twitter relevant, idet mange journali-

ster er aktive brugere. Det kan have indflydelse på forholdet imellem journali-

stikken og dens brugere (Wallberg i P1 – Mennesker og medier, 2010). Twitter

er dog stadig en nicheplatform med begrænset rækkevide (Newman & Levy

2014, s. 29). Facebook er desuden det sociale medie, hvor klart flest brugere

eksponeres for journalistik (ibid.), og derfor inddrages twitter eller andre soci-

ale medier ikke.

Det omskiftelige sociale medielandskab har dog indflydelse på specialet,

idet definitioner, teorier og videnskabelige data inden for feltet risikerer at

forældes i takt med den hastige udvikling. Der tages derfor udgangspunkt i

mediebilledet anno 15/5 2014, hvor de sidste empiriske undersøgelser blev fo-

retaget. Specialet er derfor udarbejdet ud fra, hvordan jeg fortolker og bear-

bejder de data og det materiale, der har været tilgængeligt i denne periode. Ef-

terfølgende forandringer i f.eks. Facebooks funktioner eller betingelser med-

tages ikke. Det anderkendes desuden, at brugernes adfærd og brug af face-

bookjournalistik kan være et udtryk for et øjebliksbillede, der kan ændre sig i

relation til eksterne påvirkninger.

For det andet fokuserer jeg på gymnasieelever. De er børn af den digitale

tidsalder og er vokset op med interaktive og mobile digitale medier som en

central del af deres hverdag (Hansen 2011b, s. 11). Samtidig er det de unge,

der først udnytter nye digitale muligheder og viser vejen for den øvrige be-

folkning (Doctor 2010, s. 19). Deres forbrug af sociale medier og journalistik

herpå kan derfor give en indikation af, hvordan et bredere udsnit af brugere

vil bruge sociale medier og journalistik i fremtiden. I USA vender unge bruge-

re i stigende grad ryggen til Facebook, og i Danmark bruger gymnasieelever i

dag også mindre tid på Facebook end for et år siden. 15 % har endda overvejet

at droppe mediet ifølge DR Analyse (i Sørensen & Hein 2014).


13

Det faldende forbrug er dog primært et udtryk for, at de unge spreder deres

forbrug ud over flere sociale netværksplatforme (ibid.). Desuden udgør gym-

nasieelever stadig et segment med et meget højt antal brugere på Facebook.

98 % af 3,559 adspurgte gymnasieelever i Danmark har i dag en profil på Fa-

cebook, 94 % tjekker Facebook mindst en gang om dagen, og 87 % angiver Fa-

cebook som det sociale medie, de vil have sværest ved at droppe (bid.).

Sociale medier og Facebook i særdeleshed er derfor blevet en naturlig og

vigtig del af de unges liv. Hansen kalder de unge for ”Digitale indfødte”

(2014a), og han mener, at deres ”eksistens, socialt og individuelt, fysisk og

mentalt, privat og offentligt, hænger nært sammen med de interaktive medier.

Det er det, der adskiller dem allermest fra de ældre generationer.” (i Jensen

2011). Samtidig er Facebook som nævnt i indledningen blevet en væsentlig

kilde til nyheder for de unge. 40 % af deres nyheder stammer fra Facebook,

hvilket er mere end dobbelt så meget som de øvrige aldersgrupper i Danmark

(Nielsen & Schrøder 2013, s. 20). De er desuden mere tilbøjelige til at dele ny-

heder på sociale medier, end andre aldersgrupper er (Newman & Levy 2014, s.

15).

For det tredje indsnævres journalistik på Facebook som udgangspunkt til

online publicerede journalistiske produkter. Dermed ser jeg bort fra de jour-

nalistiske diskurser som f.eks. en statusopdatering (bilag 1) om en tv-

dokumentar, der starter en facebookdebat. Det anerkendes dog, at de kvalita-

tive interviews fænomenologiske udgangspunkt åbner op for individuel for-

tolkning af, hvad journalistik er. Definitionen af journalistik konstrueres der-

for her i samspil mellem interviewer og interviewpersoner, hvilket uddybes i

afsnit 2.3.2.

For det fjerde anlægges et brugercentreret perspektiv på Facebook og jour-

nalistik i specialet. I studier af sociale medier skelner Bechmann & Lomborg

mellem to overordnede udgangspunkter (2012, s. 3-8). Et industricentreret,

som undersøger sociale medier set fra virksomheders synspunkt, og et bruger-

centreret, som koncentrerer sig om sociale medier set fra brugernes syns-

punkt.


14

Formålet med dette speciale er som bekendt at undersøge gymnasieelevers

brug af Facebook, og hvad det betyder for deres forhold til journalistik. Derfor

tager jeg afsæt i brugerne, mens nyhedsmediers ageren på Facebook tildeles

mindre opmærksomhed.

Endelig anerkendes det, at gymnasieelever påvirkes af et væld af konverge-

rende medier, hvorfor kausaliteten mellem deres medieforbrug og forhold til

journalistik er kompleks. Det er derfor ikke muligt at isolere unges forhold til

journalistik til alene at stamme fra deres adfærd på et enkelt medie, hvorfor

dette speciale angiver mulige påvirkninger, som brug af Facebook og face-

bookjournalistik kan have på dette forhold. Det er værd at bemærke, at for-

holdet ligeledes influeres af, hvorledes deltagerne reelt læser journalistik, når

de klikker sig ind på en nyhed på et nyhedsmedie via Facebook. Mit fokus er

dog primært på journalistikken, som den optræder inden for Facebooks ram-

mer. Specialet begrænses desuden som en konsekvens af den indsamlede em-

piri. Dette uddybes i en kritik af empiriindsamlingen i afsnit 2.6.


15

2. Empiri Som beskrevet i teori- og metodeafsnittet anvender jeg både sekundær og

primær empiri i specialet. Den primære empiri omfatter 2 undersøgelser:

- Et observationsstudie af en gruppe gymnasielevers brug af elementer af

Facebook. Studiet omfatter både indsamling af kvantitative data og kvalitative

input.

- En række kvalitative interview med et udvalg af testdeltagere. Kombinati-

onen følger en kvantitativ struktur, hvori de brede kvantitative data danner

grundlag for den dybere kvalitative undersøgelse (Harboe 2013, s. 54).

2.1 Deltagergruppen

Den empiriske undersøgelse omfatter 14 elever fra Risskov Gymnasium i Aar-

hus. Deltagergruppen består af 11 piger og 3 drenge i alderen 17-19 år fordelt

på en 1.G-klasse og to 2.G-klasser. Eleverne bliver spurgt, om de vil deltage i

kvalitative interview. Her takker 5 piger fra 2.G og 1 dreng fra 1.G ja. De seks

interviewpersoner er: Simone, Thea, Sarah Maj, Kübra, Emma og Sebastian,

som igennem specialet vil optræde ved fornavn. En oversigt over de samlede

undersøgelsesdeltagere kan ses i bilag 3.

2.2 Observationsstudie

2.2.1 Beskrivelse

Formålet med observationsstudiet er at kortlægge omfanget af testdeltagernes

adfærd på Facebook samt at undersøge, hvad de eksponeres for i deres news-

feed (bilag 1). Resultaterne skal danne baggrund for de kvalitative interview

samt sammenstilles med sekundær data og litteratur og indgå i analysen.


16

Observationsstudiet er digitalt, og jeg benytter et online dataindsamlings-

værktøj kaldet Digital Footprints (herefter DFP), som løbende indsamler in-

formationer fra deltagernes facebookprofil (www.digitalfootprints.dk). Værk-

tøjet logger geo- og demografiske profilinformationer, som deltagerne har of-

fentliggjort på Facebook. Dette omfatter bl.a. navn, fødselsdato, job og bopæl.

Derudover logger det aktivitet på deltagernes væg og newsfeed, samt i deres

grupper og på pages (bilag 1). Kvantitative data om deltagernes interaktion

registreres via indsamling af antal kommentarer, opdateringer og delinger (bi-

lag 1), mens jeg observerer deltagernes newsfeed. Observationsemnerne er ik-

ke på forhånd defineret, hvorfor observatøren benytter sin egen fortolkning til

at forstå og beskrive ukendte fænomener, som efterfølgende anvendes i den

kvalitative del af undersøgelsen og i analysen. Denne del af observationsstudi-

et kan derfor betegnes som kvalitativ og eksplorativ (Harboe 2013, s. 107).

Fortolkningen af de indsamlede data afspejler specialets hermeneutiske ud-

gangspunkt, som er beskrevet i afsnit 1.4, hvori det anerkendes, at forskeren

spiller en væsentlig rolle for produktionen af den viden, som bygger på den

indsamlede empiri.

2.2.2 Observationsteknik

Observationsteknikken beskrives med baggrund i Andersens teorier (2008, s.

155-161). Observationsstudiet er skjult og foretages over internettet. Observa-

tøren er ikke fysisk tilstede, men det observerede fænomen betragtes alligevel

i dets naturlige sociale miljø. Studiet karakteriseres derfor som feltobservati-

on, omend felten er digital. Observationen er indirekte, fordi undersøgelses-

personerne er informerede om, at de bliver overvåget, men de ved ikke, hvad

der kigges efter. Observatøren er desuden ikke-deltagende og foretager passiv

observation af fænomenet for at undgå at påvirke undersøgelsesmiljøet.


17

Endelig kan observationen karakteriseres som struktureret, idet det på for-

hånd er bestemt, hvilke overordnede elementer af deltagernes brug af Face-

book, der skal observeres. Foruden at danne udgangspunkt for de kvalitative

interviews trækkes resultaterne af observationsstudiet ind i analysen, hvor det

er relevant.

2.2.3 Rammer

DFP registrerer private oplysninger om testpersonerne. Det er derfor vigtigt,

at deltagerne har givet tilsagn om, at deres oplysninger må indsamles og an-

vendes i dette speciale. Deltagerne bliver informeret om dette samt om tilmel-

ding til undersøgelsen via en standardiseret e-mail fra DFP (kan ses i bilag 6).

For at øge deltagernes tillid til undersøgelsen og mig som observatør og in-

terviewer sender jeg desuden en personlig e-mail, som informerer om projek-

tet (kan ses i bilag 7). Tonen i denne mail er bevidst uformel, og jeg lægger

vægt på at beskrive, hvor vigtig elevernes deltagelse er for mig. Formålet er at

maksimere antallet af deltagere, ligesom den uformelle formulering kan

mindske deltagernes opfattelse af magtrelationen i forsøget. Denne relation

uddybes i afsnit 2.3.4. I næste afsnit præsenterer jeg den kvalitative inter-

viewundersøgelse.

2.3 Kvalitativ undersøgelse: Interview

2.3.1 Beskrivelse & interviewmål

Observationsstudiet udgør sammen med de kvalitative interview den samlede

empiri. Formålet med interviewene er at uddybe resultaterne fra de kvantita-

tive data samt at få mere præcis viden om, hvilket forhold deltagerne har til

journalistik. Der opstilles følgende fem interviewmål.


18

Interviewene skal give indsigt i:

1. Hvilke behov, værdier og holdninger, der ligger bag deltagernes brug af Fa-

cebook

2. Hvad interaktion betyder for deltagernes brug af Facebook

3. Hvilken forståelse deltagerne har af journalistik

4. Hvilket forhold deltagerne har til journalistik

5. Hvordan sammenhængen er imellem deltagernes brug af Facebook og deres

forhold til journalistik

Disse overordnede mål ønskes besvaret gennem konkrete spørgsmål, som

præsenteres i afsnit 2.3.3. Jeg har valgt at foretage enkeltinterview med et ud-

valg af deltagerne. Fordelen ved denne type interview er bl.a., at ansigt til an-

sigt-situationen mindsker risikoen for, at spørgsmål misforstås, hvilket ellers

kan være en udfordring ved komplekse emner (Harboe 2013, s. 80). Formatet

kan desuden åbne op for privat information om interviewpersonen, som ved-

kommende ikke vil dele i et større forum. Endelig giver det mulighed for at

benytte resultaterne fra observationsstudiet og tage fat i konkrete elementer af

den enkeltes brug af Facebook. Enkeltinterview har dog også ulemper, som

kan have betydning for resultaterne. Eksempelvis er interviewet dybt af-

hængigt af intervieweren, situationen kan virke opstillet, og det kan være van-

skeligt for interviewpersonen at reflektere over eget forbrug i samtale kun med

interviewer.

Jeg overvejede derfor at foretage fokusgruppeinterview. I den sociale kon-

tekst, som de foretages i, kan deltagerne indbyrdes lade sig inspirere og bygge

videre på hinandens tanker og idéer. Dette kan løsne op for emnets komplek-

sitet og gøre det lettere at foretage abstrakte refleksioner (Andersen 2008, s.

169).


19

Metoden implicerer dog en række gruppedynamiske risici. Der kan f.eks. op-

stå gruppepres (Harboe 2013, s. 80), og deltagerne kan undertrykke holdnin-

ger, der bakker stærkere medlemmer af gruppen op (ibid.). Det er desuden ef-

terstræbeligt at sammensætte grupper, så deltagerne ikke har tætte sociale re-

lationer (ibid.), hvilket ikke er muligt med deltagerne i min undersøgelse, idet

de nærer uformelle bånd til hinanden qua deres fællesskab på gymnasiet. Et

fokusgruppeinterview ville derfor skabe et tilsvarende uformelt interviewmil-

jø. Det medfører en risiko for, at deltagerne ikke tager interviewet tilstrække-

ligt alvorligt, hvilket kan influere på de indsamlede data. Andersen skriver

desuden, at fokusgruppeinterview er uegnede til at belyse emner af privat ka-

rakter (2008, s. 170). Jeg vurderer derfor, at enkeltinterview er det mest hen-

sigtsmæssige. I næste afsnit uddyber jeg, hvordan viden produceres i inter-

viewene. Det er vigtigt at tage højde for dette for at maksimere udbyttet af in-

terviewene.

2.3.2 Fænomenologisk indflydelse på interviewene

Som beskrevet i det videnskabsteoretiske afsnit 1.4 tager jeg i specialet ud-

gangspunkt i, at virkelighed er afhængig af fortolkning og perception, samt at

den konstrueres i sociale relationer. Dette afsnit beskriver med udgangspunkt

i Kvale & Brinkmanns teorier (2009), hvad det betyder for interviewene.

Det hermeneutiske perspektiv påvirker mit valg af interviewform. Jeg har

valgt en form, som Kvale og Brinkmann betegner som ”semi-struktureret livs-

verdensinterview” (ibid., s. 45).

Denne type interview er kendetegnet ved, at det søger indsigt i interview-

personernes livsverden med henblik på at fortolke og forstå betydningen af de

pågældende fænomener (ibid.). Dette leder frem imod anlæggelsen af en fæ-

nomenologisk tilgang til interview, som er udbredt inden for kvalitativ forsk-

ning (ibid. s. 44). Denne tilgang udtrykker:


20

”(..) en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne per-

spektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den

antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesket opfatter.” (ibid.)

Det betyder bl.a., at aktørerne fortolker og forstår verden selektivt. I specialet

kommer det især til udtryk i en interviewguide, som designes, så den kan

hjælpe intervieweren med at forstå, hvordan interviewpersonerne fortolker de

undersøgte fænomener. Ifølge Kvale & Brinkmann tager det semi-

strukturerede interview netop udgangspunkt i en interviewguide, som inde-

holder forslag til emner og spørgsmål (ibid. s. 45). Denne guide er afhængig af

aktørernes fortolkning på to måder.

For det første formuleres spørgsmålene specifikt til hver enkelt interview-

person med baggrund i interviewers forhåndsviden. Denne viden bygger på

fortolkning af observationsstudiets resultater samt andre studier og teori.

For det andet gives der plads til improvisation og opfølgende spørgsmål,

som formes af min fortolkning af interviewpersonens svar. Tolkning og efter-

følgende spørgsmål og svar i interview giver anledning til nye spørgsmål og

svar, hvorfor tolkningsprocessen reelt set aldrig stopper (Andersen 2013, s.

170). Guiden skal derfor ses som et dynamisk støttepapir med mulige spørgs-

mål frem for en stringent interviewplan, som skal følges slavisk. Dermed tages

der udgangspunkt i både interviewpersonens og interviewers livsverden og

fortolkning af virkeligheden.

Ligesom i den kvantitative del af undersøgelsen bliver tolkning især afgø-

rende, når de indsamlede kvalitative data skal behandles. Interviewene doku-

menteres i form af lydoptagelser, som efterfølgende transskriberes. Dette er i

sig selv er et udtryk for en fortolkningsproces (Kvale & Brinkmann 2009, s.

199). Herefter fortolkes, kondenseres og tematiseres meningen af de trans-

skriberede interview på baggrund af min forståelse for, hvad der er relevant

for analysen. Dokumentationen uddybes i afsnit 2.4.


21

Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt kommer til udtryk i den sociale

kontekst, som interviewene finder sted i. Ifølge Kvale og Brinkmann (ibid. s.

34) er det at interviewe en aktiv proces, hvor intervieweren og interviewper-

sonen konstruerer virkeligheden gennem deres indbyrdes relation. Viden op-

står således i rummet mellem de to aktørers forskellige synspunkter (ibid. s.

72). Dette interviewrum er karakteriseret af en samtalerelation, som er kon-

tekstuel, sproglig, narrativ og pragmatisk. Med dette fænomenologiske ud-

gangspunkt vil jeg i det følgende afsnit præsenterer interviewguiden.

2.3.3 Interviewguide

Som beskrevet gennemfører jeg semi-strukturede interview. Denne interview-

form giver plads til improvisation, men tager udgangspunkt i en interview-

guide med temaer og spørgsmål. Interviewguiden sigter imod at nå de over-

ordnede mål, som blev stillet for interviewet i afsnit 2.3.1. Disse mål skal hol-

des bevidste under interviewet, idet det skaber et mere sikkert grundlag for

efterfølgende analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 154). Ved at tage afsæt i

resultaterne fra observationsstudiet vurderer jeg, at jeg kan formulere mere

relevante spørgsmål, end hvis jeg ikke på forhånd havde kendskab til inter-

viewpersonernes brug af Facebook.

I dette afsnit præsenterer jeg interviewguiden, som er udarbejdet hovedsa-

geligt efter Kvale & Brinkmanns principper (2009, s. 148-156). Som nævnt

skal interviewguides anses som et åbent dokument, som kan udvikle sig i takt

med interviewers tolkning undervejs i interviewet (Andersen 2013, s. 196).

Det endelige indhold kan derfor variere i de enkelte interview. Den overord-

nede interviewguide, som alle interview tager udgangspunkt i, inddeles i tre

dele, som beskrives her. Interviewguiden kan ses i bilag 8.


22

1. Briefing

Guiden indledes med en præsentation af interviewet for at etablere kontakt.

Kvale & Brinkmann kalder denne fase for briefing og betegner den som afgø-

rende for interviewet (2009, s. 148-149). I briefingen præsenterer jeg mig selv

og fortæller, hvad diktafonens formål er, hvilken rolle interviewpersonen spil-

ler, samt hvad vi skal tale om. Interviewpersonerne var i observationsstudiet

uvidende om undersøgelsens formål for at undgå påvirkning af data. I briefin-

gen informerer jeg blot om, at det overordnede formål med undersøgelsen er

at ”undersøge unges forhold til journalistik”. Jeg uddyber det ikke for at und-

gå, at de fokuserer ekstra på udvalgte aspekter af interviewet. Andersen anbe-

faler denne fremgangsmåde (2008, s. 171). Kvale & Brinkmann skriver dog, at

man må overveje, om tilbageholdelse af sådan information er etisk forsvarligt

(2009, s. 90). Jeg vurderer dog, at emnet ikke er af en karakter, hvor inter-

viewpersonerne vil føle sig krænket af ikke at kende det eksakte formål med

undersøgelsen før efter interviewet. Interviewpersonerne bliver herefter bedt

om at præsentere sig selv for at få gang i dialogen.

2. Hovedspørgsmål

Efter de indledende spørgsmål følger selve interviewet, hvori der lægges vægt

på aktiv lytning, uddybende spørgsmål samt ikke at presse svar frem. Det er

vigtigt at lægge ud med neutrale og konkrete spørgsmål for at få interviewper-

sonen varmet op. Dernæst kan der bygges på med mere abstrakte og åbne

spørgsmål (Andersen 2008, s. 172).

Kvale & Brinkmann beskriver 9 hovedtyper af spørgsmål. 1. Indledende

spørgsmål, 2. Opfølgende spørgsmål, 3. Sonderende spørgsmål, 4. Specifice-

rende spørgsmål, 5. Direkte spørgsmål, 6. Indirekte spørgsmål, 7. Strukture-

rede spørgsmål, 8. Tavshed og 9. Fortolkende spørgsmål (2009, s. 156). I in-

terviewguiden benytter jeg især Indledende åbningsspørgsmål (1), Direkte

spørgsmål (5), som indleder et nyt emne og Indirekte spørgsmål (6), hvor pro-

jektive spørgsmål benyttes for at tage udgangspunkt i en andre end den inter-

viewede.


23

Samtidig stiller jeg i løbet af interviewet improviserede spørgsmål, som skal

uddybe den interviewedes svar. Disse omfatter især Opfølgende spørgsmål

(2), Sonderende spørgsmål (3) som: ”Kan du sige noget mere om det?”, Tavs-

hed (8) og Fortolkende spørgsmål (9), som omformulerer et svar opsumme-

rende for at få interviewpersonen til at uddybe sit svar: ”Du mener altså,

at...?”. Det er desuden vigtigt, at deskriptive spørgsmål, som begynder med

”hvad” og ”hvordan” prioriteres over spørgsmål, som indledes med ”hvorfor”,

da for mange ”hvorfor”-spørgsmål kan føre til overfortolkning hos interview-

personen og uhensigtsmæssig intellektualisering af interviewet (ibid. s. 153).

Hvorfor deltagerne handler, som de gør, er ifølge Kvale & Brinkmann forske-

rens opgave at vurdere (ibid.). Dog forekommer enkelte ”hvorfor”-spørgsmål,

idet de vurderes at kunne uddybe svar samt bidrage til forståelsen af inter-

viewpersonens fortolkning af de aktuelle fænomener.

Det er vigtigt at tage højde for interviewpersonens referenceramme og tale i

et dagligdagssprog, som vedkommende forstår (Andersen 2008, s. 172). Som

beskrevet i afsnit 2.2.3 anlægges der allerede i den indledende e-mail en

uformel og personlig tone. Denne tone fortsætter i interviewguiden for at af-

dramatisere situationen og skabe afslappet stemning. Samtidig bør spørgsmål

være ”letforståelige, korte og fri for akademisk sprog” (Kvale & Brinkmann

2009, s. 152). Eksempelvis deles spørgsmål om hvilke enheder, de benytter

Facebook på, op i flere konkrete spørgsmål: ”Bruger du Facebook på mobi-

len/ipad/computer/andet?”. Jeg undlader at spørge: ”På hvilke enheder bru-

ger du Facebook?”, da jeg vurderer, at ordet ”enhed” i sin tekniske betydning

ikke er alment kendt. Jeg er ligeledes påpasselig med at bruge ordene ”forma-

ter” og ”medier” for at undgå at begrebsforvirring. Endelig taler jeg om ”nyhe-

der” frem for ”journalistik”, selvom jeg er klar over, at det ikke er synonymer.

Jeg vurderer dog, at journalistik er et vanskeligt begreb at forholde sig til, og

at det blot vil forvirre.


24

Det er vigtigt at pointere, at spørgsmålene er forsøgt formuleret, så de ikke

virker nedladende over for interviewpersonerne. Spørgsmålformuleringen er

derfor en konstant balancegang imellem at konkretisere de abstrakte begreber

og at undgå at tale ned til interviewpersonerne.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at interviewmålene er overordnede

og kun kan indfries ved at stille omkringliggende spørgsmål, som er mere

konkrete. Eksempelvis kan interviewmål 3 ”at opnå indsigt i, hvilken forståel-

se deltagerne har for journalistik” ikke indfries ved direkte at bede dem defi-

nere journalistik, idet det er for komplekst og abstrakt. I stedet stilles relate-

rede, men mere konkrete spørgsmål, hvis svar fortolkes for at opnå denne ind-

sigt.

3. Debriefing

Interviewet afsluttes med en debriefing (Kvale & Brinkmann 2009, s. 149).

Her uddybes og præciseres det, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvad

resultaterne skal bruges til. Interviewpersonen får ligeledes mulighed for

komme med sidste afrundende kommentarer. Det er også her, intervieweren

kan gennemgå interviewmålene og tjekke, om der er noget, som mangler at

blive uddybet.

2.3.4 Rammer

Det er vigtigt for resultatet af interviewene, at interviewpersonerne føler sig

godt tilpas. Intervieweren skal derfor være opmærksom på, at forskningsin-

terview indebærer en asymmetrisk magtrelation, som kan påvirke resultaterne

(ibid. s. 51). De involverede parter er således ikke ligestillede, og samtalen er

ikke en åben dagligdagssamtale, men er derimod professionel og kontrolleret

af intervieweren, som besidder videnskabelig kompetence, og som initiativta-

ger har ansvaret for at definere interviewsituationen.


25

Intervieweren bestemmer derfor emne, spørgsmål og tidsrammer for inter-

viewet (ibid.). Samtidig er interviewer i denne undersøgelse ældre end inter-

viewpersonerne, hvilket også kan influere magtforholdet. Den udtalte magtre-

lation kan have indflydelse på de involveredes ageren, og man bør derfor

stræbe efter at minimere magtforskellen imellem de involverede. Jeg sendte

personligt adresserede uformelle e-mails til deltagerne for at undgå at opbyg-

ge unødig videnskabelig diskurs i kommunikationen. Jeg vurderer, at det kan

medvirke til at mindske magtforskellen i interviewet.

Kvale & Brinkmann skriver, at man kan bygge bro over nogle af de barrie-

rer, der er mellem børn og voksne ved at interviewe børn i deres naturlige

rammer (ibid. s. 166). På trods af at deltagerne i disse interview ikke er børn,

vurderes det alligevel hensigtsmæssigt for deres tryghed at gennemføre inter-

viewene i omgivelser, som de kender. Deltagerne interviewes derfor på Ris-

skov Gymnasium, hvor de har deres daglige gang.

Det tilstræbes desuden at gennemføre interviewene på under 45 minutter,

fordi Andersen skriver, at interviewpersoner bliver trætte ved længere inter-

view (2008, s. 171). Det vurderes særligt relevant her, idet flere interviewper-

soner kommer direkte fra undervisning til interview uden mellemliggende

pause. For at imødekomme trætte interviewpersoner og skabe uformel og po-

sitiv stemning havde jeg desuden medbragt slik, chokolade og kaffe.

2.4 Dokumentation

Som beskrevet tidligere i empiriafsnittet dokumenteres de empiriske data

igennem DFP, mens de kvalitative input fra observationsstudiet nedskrives i

observationsnoter. Disse data og input fortolkes og udgør grundpille for de

kvalitative interview, ligesom de anvendes selvstændigt i analysen.

Kvantitative data for den samlede deltagergruppe kan ses i bilag 4, mens

observationsnoter og kvantitative data for de enkelte interviewpersoner findes

i bilag 5a - 5f.


26

De kvalitative interview dokumenteres i form af lydoptagelser, hvilket giver

intervieweren frihed til at koncentrere sig om dialogen (Kvale & Brinkmann

2009, s. 201). Optagelserne oversættes efterfølgende til tekst, og transskribe-

ringsudskrifterne kan ses i bilag 9a - 9f. Som beskrevet i afsnit 2.3.2 er det vig-

tigt at holde sig bevidst, at transskribering af verbale udsagn bygger på tran-

skribentens fortolkning. Ifølge Andersen vil man altid tabe information under

transskriberingsprocessen, idet enhver forenkling af rådata, som eksempelvis

transskribering af lydbånd, medfører fravalg af information (2008, s. 189).

Man bør derfor nøje overveje, hvordan man gengiver interviewsituationen

(Kvale & Brinkmann 2009, s. 203).

Jeg har valgt at gengive overordnede emotionelle aspekter af interviewper-

sonernes reaktioner, hvilket Kvale & Brinkmann anbefaler (ibid. s. 150). Ek-

sempelvis sætter jeg latter og hovedrysten i parentes. Disse detaljer vurderes

gavnlige for den efterfølgende meningskondensering, som typisk bygger på

fænomenologisk filosofi. Her nedskrives hovedbetydningen i transskriberin-

gerne i kortere deskriptive udsagn. Den transskriberede råtekst fortolkes her

ud fra min referenceramme samt forståelse af cirkulariteten mellem del og

helhed i interviewpersonernes svar.

Denne proces kan derfor karakteriseres som hermeneutisk meningsfortolk-

ning. Kvale & Brinkmann beskriver kondensering i fem konkrete trin (2009, s.

228). Først læses hele interviewet igennem for at få en fornemmelse af helhe-

den (trin 1). Derefter bestemmer forskeren de naturlige meningsenheder, som

interviewpersonen udtrykker (trin 2). Så omformulerer forskeren meningsen-

hederne til enkle dominerende temaer på baggrund af interviewerens forståel-

se for interviewpersonens synspunkter (trin 3 - Se eksempel på kondense-

ringsprocessen bilag 10). Herefter stilles der spørgsmål til meningsenheder ud

fra de interviewmål, som er opstillet (trin 4). Til sidst knyttes de væsentligste

kondenserede temaer sammen i deskriptive udsagn (trin 5 - Se bilag 11a - 11f).

Disse udsagn og centrale temaer kan efterfølgende analyseres og sættes ind i

den aktuelle kontekst.


27

2.5 Metodetriangulering

For at styrke empirien anvender jeg metodetriangulering, som betyder, at man

indsamler og analyserer mere end én type data i undersøgelsen (Andersen

2008, s. 164-165). Ifølge Andersen kan dette opveje mange af de svagheder,

som er relateret til de kvantitative data (ibid. s. 165). I specialet kombineres

kvantitative data fra DFP, kvalitative input fra observation af newsfeed samt

kvalitative enkeltinterview.

2.6 Kritik af empiriindsamling

Eftersom empirien benyttes til at drage konklusioner senere i specialet, er det

vigtigt at forholde sig kritisk til indsamlingsmetoderne. Som beskrevet er det

en grundlæggende begrænsning, at de indsamlede data er afhængige af min

fortolkning. Det er derfor sandsynligt, at andre ville komme frem til andre re-

sultater end mig. I dette afsnit kritiserer jeg udvælgelsen af deltagere, observa-

tionsstudiet og den kvalitative undersøgelse.

2.6.1 Deltagergruppen

Der er visse forhold ved deltagergruppen, som kan påvirke resultaterne. For

det første begrænses undersøgelsen af ressourcerelaterede årsager til at om-

fatte et begrænset antal deltagere fra 1.G og 2.G på Risskov Gymnasium i Aar-

hus, som dermed får væsentlig indflydelse på specialet. I en større undersøgel-

se ville man kunne indsamle mere nuancerede data. Samtidig tilmeldte kun én

dreng sig til interview, og det anerkendes, at der kan være forskel på, hvordan

drenge og piger anvender Facebook. Det kan også have betydning, at Risskov

Gymnasium er placeret i en velhavende del af Aarhus, hvor unge kan have an-

dre muligheder og vaner med medier og journalistik end elever fra andre

gymnasier. Dog er det vigtigt at pointere, at segmentering generelt er en stere-

otyp inddeling af mennesker, som aldrig kan reflektere det fulde billede af en

gruppe (Lindberg 2009, s. 155). Mennesket er komplekst og selvstændigt og

kan ikke sættes i bås, uden at man mister væsentlige nuancer (Matthewman et

al. 2009, s. 52).


28

For det andet benytter brugere Facebook på meget forskellig vis. Bechmann

& Lomborg karakteriserer brugere i 3 grupper efter deres adfærd (2012, s. 4-

5). Newbies er nye brugere, som er i en læringsfase ift., hvilken adfærd der er

gældende i deres netværk. Lurkers er passive brugere, som ikke interagerer

med andre brugere, og Insiders er meget aktive og netværker i udpræget grad.

I behandlingen af data fra den empiriske undersøgelse anerkender jeg, at

der kan være uligevægt imellem fordelingen af brugertyper i undersøgelsen.

Idet undersøgelsen foretages over en begrænset tidsperiode, kan aktive bruge-

re desuden have mere indflydelse på de kvantitative data end mindre aktive

deltagere. Såfremt insiders også i den fysiske verden er mere aktive og ekstro-

verte, kan de også have øget indflydelse på den kvalitative del af empiriind-

samlingen, fordi der er en mulighed for, at de er mere tilbøjelige til at tilmelde

sig interview. Det viser sig dog, at de fleste interviewpersoner betragter sig

selv som passive facebookbrugere, hvorfor antagelsen om de dominerende in-

siders ikke er gældende her.

Desuden koncentrerer dette speciale sig om et udsnit af gymnasieelever,

som ikke er repræsentativt for segmentet generelt. Formålet med specialet er

derfor at gå i dybden med enkelte brugere frem for at generalisere en større og

mere homogen gruppe.

2.6.2 Observationsstudie

Som beskrevet i afsnit 2.2.3 registreres der i observationsstudiet personføl-

somme oplysninger, hvorfor deltagerne har givet tilsagn om deltagelse i un-

dersøgelsen. Testdeltagerne ved derfor, at de bliver observeret. Dette kan re-

sultere i en kontroleffekt (Harboe 2013, s. 106), som kan sammenlignes med

hawthorne-effekten (Gillespie 1991, s. 2). Disse effekter beskriver, hvordan

mennesker har tendens til at ændre adfærd, når de ved, at de bliver observe-

ret. Sammenstillet med deltagernes bevidsthed om, at observatøren kan tilgå

personlige oplysninger, kan dette have indflydelse på deres adfærd.


29

Kontroleffekten svækkes dog over tid, fordi deltagerne glemmer, at de bliver

observeret. Samtidig har jeg i min invitation til undersøgelsen ikke fortalt,

hvad jeg vil undersøge igennem observation, hvorfor risikoen for adfærdsæn-

dring specifikt omkring deres journalistikforbrug på Facebook mindskes.

Endelig er unges tolerance over for at dele personlige informationer høj

(Hansen 2011b, s. 124), ligesom flere deltagere giver udtryk for, at de kontrol-

lerede forhold omkring undersøgelsen giver tryghed. Eksempelvis siger Sarah

Maj: ”Det er nok fordi, det er under de her særlige omstændigheder, det er ok

– ellers ville jeg nok ikke være så vild med det (bilag 9c, s. 7). På trods af disse

forbehold erkendes det, at kontroleffekten kan have indflydelse på deltagernes

adfærd.

Det kvantitative observationsstudie medfører ligeledes nogle teknologiske

begrænsninger. Således logger DFP kun et øjebliksbillede af Facebook. Det be-

tyder, at det eksempelvis ikke registrerer løbende ændringer i en kommentar-

tråd. Samtidig er der risiko for, at der opstår små midlertidige huller i syste-

mets logging, hvorfor resultaterne ikke kan give et fuldstændigt billede af del-

tagernes aktivitet. Endelig er metoden afhængig af Graph API-indstillinger

(bilag 1), som er kontrolleret af Facebook. Facebook bestemmer derfor indi-

rekte, hvilke data der er tilgængelig for DFP.

2.6.3 Kvalitativ undersøgelse: Interview

Forfatteren deltager selv i den kvalitative del af studiet, hvilket kan have be-

tydning for deltagernes adfærd og tilkendegivelser i interviewsituationen. Som

beskrevet i afsnit 1.4 og 2.3.2 konstrueres virkeligheden i samarbejde mellem

intervieweren og interviewpersonerne. De indsamlede data vil derfor være en

refleksion af denne frem for et isoleret billede af den interviewedes forståelse

for virkeligheden. Kvaliteten af interviewet og interviewerens fortolkning er

derfor afgørende. Derudover kan magtrelationen mellem interviewer og inter-

viewperson have indflydelse på trods af, at jeg proaktivt forsøger at mindske

magtforskellen, hvilket er beskrevet i afsnit 2.3.4.


30

Et andet kritikpunkt er, at alle data om deltagernes forbrug af og forhold til

journalistik på Facebook skal indsamles via interview. Udfordringen er her, at

det kan være vanskeligt for deltagerne at beskrive deres forbrug og forhold til

journalistik, som kan være komplekst. Der er således ofte forskel på, hvordan

man taler om sit forbrug, og hvordan man reelt forbruger (Hansen 2011b, s.

15). Det ville højne kvaliteten af de indsamlede data, hvis jeg eksempelvis ud-

førte eye tracking (bilag 1) af deltagernes facebook- og artikellæsning. Eller

hvis jeg foretog user tracking (ibid.), så jeg kunne registrere deres adfærd og

f.eks. se, hvilke links deltagerne klikker på. Dette understøtter DFP ikke, og

jeg er derfor afhængig af deltagernes evne til at huske, reflektere over og for-

midle deres motiver og baggrunde for deres forbrug.

2.6.4 Sekundær empiri

Danske gymnasieelevers brug af Facebook og den tilhørende journalistik er et

forholdsvis ubeskrevet blad inden for journalistisk forskning. Når den ind-

samlede primære empiri sammenstilles med sekundær empiri og litteratur,

inddrages der derfor udenlandske undersøgelser samt teorier, der bygger på et

bredere udsnit af unge end blot gymnasieelever. Eksempelvis spænder den

yngste aldersgruppe i Newman & Levys undersøgelser over unge mellem 18 og

24 år og omfatter derfor andre end blot gymnasieelever, som sjældent er over

18 år (2011 & 2013). Samtidig omfatter undersøgelserne data fra 9 lande, hvis

individuelle data ikke konsekvent isoleres, men samles i fælles statistikker. Så-

fremt der er markante forskelle landene imellem, formodes det dog, at disse

udsving er konkretiseret i deres rapporter. Alligevel er det vanskeligt at kon-

kludere endegyldigt på danske gymnasieelever på baggrund af så brede under-

søgelser.


31

Samme forbehold tages for Hansens teorier, som bygger på en undersøgelse

af unge, der fyldte 18 år i 2012 (2011b). Omend de unge fra hans undersøgelse

på daværende tidspunkt stod over for mange af de samme udfordringer med

digitale medier i overgangen fra barn til voksen, kan man alligevel ikke lige-

stille hans undersøgelsesdeltagere direkte med dette speciales. Derfor inddra-

ger jeg nyere artikler, ligesom jeg har været i e-mailkorrespondance med for-

fatteren om eventuelle forandringer.

Det betyder, at data og teorier fra sådanne undersøgelser udtrykker tenden-

ser om unge set fra et bredere udgangspunkt end specialets. De kan derfor ik-

ke endegyldigt konkludere isoleret på mine undersøgelsesdeltagere, men blot

bidrage til analysen med vigtige nuancer samt kontekstualisere resultaterne af

den indsamlede primære empiri. I næste kapitel vil jeg analysere og diskutere

de indsamlede data i relation til problemformuleringen.


32

3. Analyse 3.1 Deltagernes aktivitet på Facebook & forhold til journalistik

I denne første del af analysen vil jeg redegøre for undersøgelsesdeltagernes

aktivitet i testperioden på baggrund af observationsstudiet. Disse data benyt-

tede jeg som forberedelse til de kvalitative interview. Jeg vil derefter redegøre

for gymnasieelevernes overordnede forståelse for og forhold til journalistik.

Det gør jeg primært med baggrund i de kvalitative interview, hvor interview-

mål 3 var at opnå indsigt i ”Hvilken forståelse deltagerne har af journalistik”,

mens interviewmål 4 var at opnå indsigt i ”Hvilket forhold deltagerne har til

journalistik” (afsnit 2.3.1). Disse to afsnit danner baggrund for anden del af

analysen, hvori jeg behandler tre centrale temaer. De tre temaer er kondense-

ret ud fra transskriberingerne fra de kvalitative interview. Ved at inddrage se-

kundær empiri vil jeg analysere hvert tema for derved at afklare, hvilke behov

og motiver, der ligger bag gymnasieelevers brug af Facebook. Efter hvert cen-

tralt tema følger et afsnit, der kobler det til journalistik og diskuterer kausali-

teten imellem gymnasieelevers brug af Facebook og forhold til journalistik.

3.1.1 Gymnasieelevers aktivitet på Facebook

Som beskrevet i indledningen drives Facebook af brugernes aktivitet, hvorfor

det er interessant at afdække, hvordan undersøgelsesdeltagerne er aktive på

mediet. Den kvantitative undersøgelse viser, hvor aktive deltagerne har været

mht. at lave opslag. De 14 deltagere har i undersøgelsesperioden på 14 dage

samlet lavet 101 opslag på Facebook, hvilket svarer til godt 7 opslag om dagen

i gennemsnit (bilag 4, figur 1). 6 af de 101 opslag var billeder, 5 var links, 86

var statusopdateringer (kun tekst) og 4 var andre opslag som f.eks. egne vide-

oer. Det tyder derfor på, at deltagerne ikke deler journalistik i udpræget grad,

idet journalistik på Facebook indeholder links. Således udgør de 5 delte links

kun 5 % af det samlede antal opslag. Disse links indeholder ikke nødvendigvis

journalistisk indhold, hvorfor opslag om journalistik antageligt har udgjort

under 5 %. Til sammenligning ses det, at opslag af links igennem det seneste

år op til interviewene har tegnet sig for 9 % af det samlede antal opslag – i alt

176 links (ibid. figur 2).


33

I observationsstudiet noterede jeg for testperioden 2 delinger af journalistisk

karakter. Deltagergruppen laver primært opslag som statusopdateringer, hvil-

ket afspejles både i statistikken for de 14 dage og for det seneste år. Statusop-

dateringer tegner sig her for henholdsvis 75 % af de samlede opslag for de 14

dage og 85 % for det seneste år (ibid. figur 1 & figur 2). Der er dog store indi-

viduelle forskelle på deltagernes tilbøjelighed til at lave opslag. Eksempelvis

har Kübra lavet 64 statusopdateringer i testperioden (Bilag 5e, figur 1), mens

Sebastian ikke har lavet nogle opslag (Bilag 5d, figur 1).

Størstedelen af deltagerne er passive brugere. Figur 3 i bilag 4 viser, hvor-

når på ugen, deltagerne laver deres opslag. Igennem det seneste år har de væ-

ret mest aktive om torsdagen, mens der laves færrest opslag tirsdag og onsdag.

Samtidig ses det i figur 4 (bilag 4), at deltagerne overordnet fordeler opslag

jævnt udover dagen fra kl. 8.00 til 23.00. Dog har de været særligt aktive om-

kring kl. 8.00, 10.00 og 21.00. Jeg observerede, at deres opslag primært er af

personlig karakter, hvor de interagerer med enkelte kontakter f.eks. via et op-

slag på en brugers væg

Jeg observerede også, at interviewpersonernes newsfeed er forskellige. Ek-

sempelvis eksponeres Simone for mange opslag fra nyhedsmedier og politike-

re (bilag 5a, s. 1), mens Emma eksponeres for en del opslag fra underhold-

ningsmedier (bilag 5f, s. 1). Nogle newsfeeds består primært af personlige op-

slag, hvor kontakter interagerer med hinanden, mens andre primært ekspone-

res for kommercielle opslag fra virksomheder. Disse observationer anvendes

som en del af forberedelsen til de individuelle interview.

For at kunne vurdere, hvad gymnasieelevers brug af Facebook betyder for

deres forhold til journalistik, vil jeg danne yderligere grundlag for analysen

ved i næste afsnit at redegøre for, hvordan interviewpersonerne overordnet set

opfatter og forholder sig til journalistik.


34

3.1.2 Gymnasieelevers forhold til journalistik

Hvor ældre generationers forhold til medier er karakteriseret ved at være

fragmenteret, er de unges i højere grad kendetegnet ved mediekonvergens

(Nyboe 2009, s. 13). Mediekonvergens dækker over det fænomen, at medier

smelter sammen og knyttes til samfundet i kulturel forstand (Walther 2005, s.

36-38). Samfundet er i dag så gennemsyret af medier, at det ikke længere gi-

ver mening at tænke på medier som en institution, der adskiller sig fra kultu-

rens og samfundets øvrige institutioner (Nyboe 2009, s. 13). Medier og kultur

skal derfor ikke betragtes som uafhængige størrelser, men i stedet som internt

afhængige af hinanden (ibid. s. 12). Alligevel kan mediekulturen blandt unge i

dag også karakteriseres som præget af divergens, idet digitalisering og senmo-

dernitetens stigende individualisering har medført en stræben efter forskellig-

hed og nuancering af medierne (ibid. 2009, s. 44).

Journalistikken er som en del af dette omskiftelige medielandskab svær at

definere set fra modtagerens perspektiv, fordi den konstant skifter betydning

iht. de forskellige kontekster, den optræder i (Bird 2000, s. 33). Som beskre-

vet i empiriafsnittet afsnit 2.3.3 bruger jeg ordet ”nyheder” frem for ”journali-

stik”, når jeg interviewer, fordi jeg vurderer, at journalistik som begreb er for

komplekst for interviewpersonerne at forholde sig til. Men det er ligeledes

vanskeligt at karakterisere, hvad nyheder er. Dels har brugerne forskellige op-

fattelser af, hvad der kendetegner nyheder, dels er forståelsen af det journali-

stiske indhold afhængig af individuel fortolkning (Bird 2011, s. 490).

Nyheders betydning og effekt er derfor betinget af brugerne, som benytter

deres tilegnede viden og kulturelle referenceramme til at inkorporere nyhe-

derne i deres unikke verdensbillede (ibid. s. 491). Man kan derfor ikke define-

re nyheder som isoleret tekst med klar entydig betydning (Longhurst et al.

2008, s. 26). Forbruget af nyheder katalyserer snarere en bred vifte af betyd-

ninger, som er afhængig af brugeren, der konstruerer mening. Empirien viser

dog, at der er elementer af interviewpersonernes forståelse for nyheder, som

kan kondenseres i en fælles definition. Dette uddybes i følgende afsnit.


35

3.1.2.1 Nyheder

”Altså de sådan rigtige samfundsfaglige nyheder kommer jo fra fjernsynet.”

(bilag 9d, s. 7). Sådan siger Sebastian, da vi snakker om, hvad nyheder er. Det

er udtryk for en bred tendens hos interviewpersonerne, at de ligestiller det at

forbruge nyheder med at se nyheder på tv (f.eks. bilag 9d, s. 7 & bilag 9c, s. 4).

Thea mener, at det er pinligt, at hun ikke finder sine nyheder på de traditio-

nelle nyhedsformater, men kun får dem fra Facebook og sin familie (bilag 11b,

s. 1). Hun siger: ”(...) jeg læser ikke særlig meget af de vigtige ting som f.eks.

JyllandsPosten. Eller ser Tv-avisen.” (bilag 9b, s. 5). Jon Lund siger, at man

har et anderledes seriøst udgangspunkt, når man bruger de traditionelle for-

mater: ”Man tænker: ”nu skal jeg være seriøs”” (i P1 – Mennesker og medier,

2010 ). Dette fokus på de traditionelle nyhedsmedier og formater som kilde til

”rigtige” nyheder kan være et udtryk for, at de kender dem fra barndommen

(Meijer 2007, s. 105). De unges nyhedsforbrug er derfor påvirket af forældre-

nes nyhedsforbrug. F.eks. bruger Simone familiens online JP-abonnement

(bilag 9a, s. 5), og Sarah Maj ser Tv-avisen med sine forældre (bilag 9c, s. 5).

Flere af interviewpersonerne nævner tv, når vi taler om nyheder. Det kan dog

være et udtryk for, at selve ordet ”nyheder” relateres til TV 2s nyhedsudsen-

delse.

På tv kommer nyhederne på faste tidspunkter, og Newman & Levy har på-

vist, at medieforbrug for ældre segmenter af befolkningen bevæger sig op og

ned i løbet af dagen i relation til disse (2013 s. 27). Borgere fra 25 år og opefter

forbruger således primært nyheder om morgenen, midt på dagen og tidlig af-

ten. Højdepunkterne reflekterer netop de tidspunkter, hvor de mere traditio-

nelle nyhedsmedier fast udgiver deres produkter. Dette forbrug er dog ikke

gået i arv til de unge. Her er medieforbruget fordelt mere ligeligt igennem da-

gen uden udsving relateret til de traditionelle nyhedsmediers typiske højde-

punkter for eksponering (ibid. s. 27-28).


36

Dette kan være et udtryk for, denne generation ikke har oparbejdet de

samme nyhedsvaner, som ældre generationer (Hesselager & Andreasen 2013).

De unge benytter desuden, i højere grad end ældre generationer, on demand-

medier, som ikke er afhængige af tid, og som derfor ikke giver udslag i faste

fikspunkter i løbet af dagen (Newman & Levy 2013 s. 28). På trods af at flere

af interviewpersonerne adopterer dele af deres forældres medie- og journali-

stikvaner, eksponeres de i højere grad for journalistik løbende igennem dagen

via Facebook.

Interessen for journalistik er dog begrænset blandt de unge. Interviewper-

sonerne betragter generelt nyheder som kedelige (f.eks. bilag 9b, s. 5). Sarah

Maj siger: ”Det er overhovedet ikke noget, jeg aktivt søger selv, fordi det er

meget meget kedeligt.” (bilag 9c, s. 6). Ifølge Barnhurst føler de unge, at den

traditionelle journalistik er irrelevant for deres liv (i Meijer 2007, s. 98). In-

terviewpersonerne ligestiller desuden ”det at følge med” med at interessere sig

for politik, og Sarah Maj forklarer, at man kun er opdateret, hvis man følger

med i politik (bilag 9c, s. 5-6). Unge har en klar forståelse af, hvad nyheder er,

og det er ikke meningen, at de skal være underholdende (Meijer 2007, s. 105).

Så snart nyheder gøres mere attraktive, betragtes de således ikke længere som

nyheder (ibid. s. 106). Kulturnyheder er f.eks. ikke vigtige nyheder ifølge Sa-

rah Maj (bilag 9c, s. 6). Selvom flere af interviewpersonerne finder nyheder

kedelige, understreger de alligevel vigtigheden af at orientere sig i samfundets

dagsorden (f.eks. bilag 9a, s. 5 & bilag 9d, s. 7), hvilket uddybes i næste afsnit.

3.1.2.2 Samfundsdeltagelse

For Sebastian er det at læse nyheder et spørgsmål om at tilegne sig demokra-

tisk dannelse, som man kan bruge i mange sammenhænge i livet. Nyheder

handler ikke alene om at holde sig opdateret. De giver en grundæggende dan-

nelse, som driver social interaktion. Han siger:


37

Altså den der almene dannelse på livet gør, at man føler sig mere klar på li-

vet og mere rustet til, hvis du en dag skal bruge de informationer til noget.

Du har mere viden i bagagen – både fagligt, men også i livet generelt. Du

kan deltage i andres diskussioner og deltage i andres liv på en eller anden

måde. Du kan involvere dig i andres liv, fordi du ved, hvordan det er at

kommunikere med andre på den måde. Derfor er det vigtigt med dannelse.

(bilag 9d, s. 8)

For ham gør nyheder gør det lettere at deltage i sociale kontekster, og de giver

en generel ballast i livet. Sarah Maj mener også, at nyheder er vigtige, og at

man har pligt til at følge med: ”Politik interesserer mig meget lidt, men samti-

dig føler jeg, at det er nødvendigt at vide, hvad de diskuterer. Også for at dan-

ne min egen politiske mening. (...) det er jeg opdraget med. Man har pligt til at

tage stilling” (bilag 9c, s. 5). Simone udtrykker også, at man har en demokra-

tisk pligt til at følge med, så man kan deltage i samfundet. Hun siger: ”Man

kan ikke danne en holdning på baggrund af ingenting.” (bilag 9a, s. 6.). De

unge bruger især Facebook til at finde nyheder og følge med i samfundsdebat-

ten.

Simone mener, at mediet gør det lettere for unge at forstå og deltage i sam-

fundet: ”fb og andre sociale medier gør det lettere for de unge at forholde sig

til det, fordi det kommer på VORES platform og på VORES niveau” (ibid. s. 3).

Denne ejerskabsfølelse for Facebook er interessant og vil blive taget op senere

i analysen. Ifølge Jakob Linaa Jensen kan Facebook have den indvirkning, at

de unge mobiliseres tidligere i samfundsaktuel debat og derfor bliver tidligere

interesseret i politik. Han siger dog: ”Men der er stadig lang vej, til det flytter

politik.” (i P1 – Mennesker og medier, 2010). Jon Lund mener til gengæld, at

interaktion om journalistik på Facebook er vigtig og kan have effekt på me-

ningsdannelse, fordi der her er et forum, hvor man tør sige tingene højt

(ibid.). Men det er svært at overskue. ”Det er jo titusinder af mikrodebatter,

som kun findes i de små mikromiljøer. Hvis de kunne skaleres op, ville det

være samfundsdebat.” (ibid.).


38

Det er dog ikke altid, de gode intentioner om at følge med i nyhederne rea-

liseres i reelt forbrug. Da Thea og jeg snakker om, hvilke nyheder, hun læser,

siger hun: ”Det er ikke så meget sådan noget; ”sådan er det i Storbritannien

lige nu.” Det burde det være, men det er det ikke.” (bilag 9b, s. 5). Sarah Maj

siger: ”(...) ofte ender jeg inde på mit eget lille værelse og i min egen lille ver-

den, hvor jeg ikke interesserer mig for ting, der ikke vedrører mig.” (bilag 9c,

s. 5). På den ene side er nyhederne principielt vigtige for de unge, på den an-

den side er det ikke altid, de forbruger dem. Meijer skriver netop, at be-

vidsthed om seriøse nyheders vigtighed ikke er ensbetydende med, at de unge

rent faktisk forbruger disse nyheder (2007, s. 96). Princippet om betydningen

af at følge med kan ikke overvinde de unges opfattelse af, at nyheder overord-

net er kedelige. Kritikere mener, at unges nyhedsvaner vil hægte en hel gene-

ration af nyhedsstrømmen, fordi de ikke interesserer sig for det vigtige (Jen-

sen 2011).

Det er en klassisk kritik fra ældre generationer, og når interviewpersonerne

fortæller indgående om vigtigheden i at følge med, kan det være et udtryk for

en ubevidst forsvarsmekanisme, der forsøger at imødekomme den kritik. Jeg

tilhører en ældre generation end interviewpersonerne, og de kan derfor se mig

som repræsentant for denne kritik, hvorfor de ubevidst aktiverer denne for-

svarsmekanisme under interviewene.

Uanset hvordan deres reelle forbrug er, defineres nyheder ifølge Hjarvard

af brugerne selv, og de unge kan derfor ”(…) i egen selvforståelse hævde, at de

er opdaterede.” (i Jensen 2011). Det underbygges af empirien, hvor de fleste af

interviewpersonerne mener, at de generelt er opdaterede på de væsentligste

ting i samfundet.


39

3.1.2.3 Udvikling af medie- & journalistikvaner

Ifølge Hansen befinder gymnasieelever sig i en periode af deres liv, som er

kendetegnet ved markante forandringer af både personlig, uddannelsesmæs-

sig og identitetsrelateret karakter (2011b, s. 13). De lever derfor i en bryd-

ningstid, hvor værdier og verdensbilleder er under udvikling. Man antog tidli-

gere, at unge automatisk begynder at interessere sig mere for samfundet, når

de bliver ældre og adopterer andre medieformater (Meijer 2007, s. 96). Men

ifølge nyere forskning er medie- og nyhedsforbrug stærkt præget af vaner. Ad-

færd og præferencer udviklet i barndommen og ungdommen hænger fast, og

selvom man udvikler sig over årene, vil forbruget af medier og journalistik

stadig være delvist determineret af, hvordan man benyttede og opfattede me-

dier og journalistik, da man først stiftede bekendtskab med dem i ungdom-

men (Hansen 2011b, s. 13). Samtidig mener Hansen, at medieforbruget gene-

relt følger generationer frem for alder, hvilket ligeledes taler imod et medie-

forbrug, som udvikles med alderen (i Jensen 2011).

Undersøgelser af gymnasieelevers nuværende forbrug af journalistik kan

derfor benyttes til at underbygge argumenter i diskussionen af, hvorledes det-

te påvirker deres fremtidige forhold til journalistik. Dog kan forbruget af jour-

nalistik i ungdommen ikke endegyldigt forudsige fremtiden. Schrøder og Kob-

bernagel har forsket i danskernes medieforbrug. De skriver:

Det at følge med i forskellige nyhedsmediers fortælling om, hvad der sker i

verden, er groet ind i vores hverdagsvaner. Men vanerne er ikke uforander-

lige. Når vores livsomstændigheder ændrer sig, når der dukker et nyt ny-

hedsmedie op med nye muligheder for at skrue virkelighedsskildringen

sammen på, når nye teknologier tilbyder nye måder at tilegne sig informa-

tioner på – så kan der ske ændringer i den mediepalet, vi betjener os af.

(2012, s. 19)


40

Brugernes medie- og journalistikvaner er derfor i høj grad afhængige af digita-

liseringen, der kontinuerligt introducerer nye formater, medier og måder at

kommunikere på. Som beskrevet i afgrænsningen afsnit 1.5 er de unge hurtige

til at adoptere disse nye kommunikationsformer. Samtidig er det postmoderne

forbrug kendetegnet ved kompleksitet og selektiv handlen, hvorfor mediebru-

get også underlægges individets til- og fravalg (Nyboe 2009, s. 24).

3.1.2.4 Den postmoderne forbruger af journalistik

Den selektivitet, som kendetegner det postmoderne forbrug og gymnasieele-

vernes brug af Facebook, gælder også for deres forbrug af journalistik. Nyhe-

der stammer i dag fra mange forskellige medier, afsendere og formater, som

anvendes i mange forskellige kontekster og sammensmeltninger (Nyboe 2009,

s. 46-47). De unge eksponeres således for alt fra seriøse debatprogrammer på

tv over satiriske blogs til artikler på Facebook. Denne flermedialitet gør det

vanskeligere at definere gymnasieelevers forhold til journalistik, fordi det

komplicerer undersøgelsen af nyhedernes oprindelse. Medierne smelter sam-

men, og de forskellige formater overlapper hinanden i funktionalitet. Det er

derfor svært at tale om ”nye medier” over for ”gamle medier”, idet det reelt set

er platformene, som primært forandres (ibid. s. 47). Således bevæger journali-

stikken sig ind og ud ad forskellige platforme, og nyhedsstrømmen udspringer

derfor af en hybrid af formater, når man f.eks. læser nyheder på sin smart-

phone app eller går på internettet via sin Xbox (Walther 2005 s. 17).

De unge har en forbrugeristisk tilgang til samfundet. Hvis det er kedeligt,

vælger de det fra (Kristensen i Jensen 2011). Det gælder også for nyheder, som

de udvælger og forbruger som en vare på linje med konsumentvarer. Meijer

kalder det at ”snacke” nyheder, som dækker over, at man plukker af det lækre-

ste (2007, s. 111-112). Det er dog ikke altid det samme, man vælger.


41

Tidligere kategoriserede man forbrugere i adfærdsbegrundede segmenter

på baggrund af fast definerede præferencer og behov (Lindberg 2009, s. 157).

I dag betragter man i højere grad forbrugere som komplekse og utilregnelige i

deres præferencer (ibid. s. 158-159). Det betyder, at selvom man kan fore-

trække visse nyhedsmedier og formater over andre, er behov og præferencer

overordnet set variable. F.eks. ser man det ene øjeblik et seriøst politisk de-

batprogram på DR 2, mens man det næste læser en mobilnyhed fra et tablo-

idmedie om en realitystjernes nye tatovering.

Dette sammensatte medieforbrug drives i høj grad af internettet. I Dan-

mark benytter 35 % af borgerne internettet som primære kilde til nyheder

(Newman & Levy 2013, s. 25). Ser man isoleret på den aldersgruppe i under-

søgelsen, som gymnasielever tilhører, angiver 56 % af de adspurgte internettet

som deres primære nyhedsplatform, hvilket er den højeste procentsats hos de

undersøgte aldersgrupper (ibid. s. 26). Som nævnt i afsnit 1.5 benytter gymna-

sieelever i udpræget grad Facebook til at finde deres nyheder.

Simone følger Berlingske, TV 2-nyhederne, DR og andre nyhedsmedier på

Facebook (bilag 5a, s. 1). Emma siger: ”Jeg får nærmest alle mine nyheder

over fb. Enten de der reklamer, der dukker op fra f.eks. B.T. eller metroxpress,

ellers er der nogle af ens venner, der har slået en artikel op.” (bilag 9f, s. 6). De

unge eksponeres derfor for nyheder, uden at de selv aktivt opsøger dem. Si-

mone har liket nyhedsmedier, som løbende holder hende opdateret, imens

Emma eksponeres for andre brugeres deling af journalistiske produkter. På

trods af den generelle opfattelse af at nyheder er kedelige, eksponeres de der-

for alligevel for journalistik på daglig basis. Dette vil blive uddybet senere i

specialet.


42

3.1.2.5 Delkonklusion

I denne første del af analysen har jeg overordnet belyst de væsentligste ele-

menter af gymnasieelevers brug af Facebook og forhold til journalistik.

I undersøgelsesperioden har deltagernes aktivitet på Facebook primært vist

sig i form af statusopdateringer, og kun Sarah Maj har delt journalistik. Akti-

viteten er fordelt jævnt ud over dagen, og der er store individuelle forskelle på

de unges aktivitetsniveau. Deltagernes newsfeed varierer i indhold, og nogle

eksponeres f.eks. for mange opslag fra nyhedsmedier, mens andre primært

eksponeres for kontakters opslag.

De unges forhold til medier er præget både af konvergens og divergens.

Medierne smelter sammen, men individet har frihed til at vælge, hvilke medi-

er, der skal anvendes. På samme vis er journalistik åben for selektivt forbrug,

men interviewpersonerne har alligevel vist, at der findes ligheder i deres for-

ståelse af og forhold til journalistik. De unge er påvirkede af deres forældres

nyhedsforbrug, og de forbinder overvejende journalistik med de traditionelle

nyhedsmedier og formater, der bringer alvorlige politiske historier.

De finder derfor nyheder uinteressante. Alligevel mener de, at det er prin-

cipielt vigtigt at følge med i nyhedsstrømmen for at være i stand til at deltage i

samfundet. Dog resulterer dette ikke nødvendigvis i reelt forbrug, fordi de un-

ge ikke føler, at nyhederne vedrører dem. I stedet følger de med i nyhederne

via Facebook, fordi journalistikken her indtræder på de unges medie, og de

her ikke aktivt behøver at opsøge nyheder. Gymnasieelevernes medie- og

journalistikforbrug er generelt en hybrid af overlappende medier og formater,

og det gør det vanskeligt endegyldigt at definere deres brug af medier og jour-

nalistik. Dog benytter de især internettet og Facebook. Næste afsnit markerer

begyndelsen på anden del af analysen, som koncentrerer sig om 3 centrale te-

maer.


43

3.2 Centrale temaer

Som beskrevet i afsnit 2.3.1 var interviewmål nr. 1 at opnå indsigt i, hvilke be-

hov, værdier og holdninger, der ligger bag deltagernes brug af Facebook. Det

er en vigtig indsigt at opnå for at kunne diskutere, hvad gymnasieelevernes

brug af Facebook betyder for deres forhold til journalistik. Derfor vedrørte en

del af spørgsmålene i interviewguiden dette. Interviewpersonernes svar er ef-

terfølgende kondenseret til 3 centrale temaer, som denne anden del af analy-

sen omhandler. Jeg har redegjort for kondenseringsprocessen, der resulterede

i disse temaer, i afsnit 2.4.

Det første tema er Identitet på Facebook. Jeg vil her afdække, hvad identi-

tetsdannelse betyder for gymnasieelevers brug af Facebook. Afsnittet indehol-

der underafsnit om Identitetsdannelse i det postmoderne samfund, Online

identitet, Goffman: Teatermetaforik, Digital uforgængelighed, Samhandlings-

ritualer og Likes. Herefter kobler jeg resultaterne til journalistik for at finde

ud af, hvad de betyder for gymnasieelevers forhold til journalistik.

Det andet tema er Det sociale individ på Facebook. Her analyserer jeg,

hvad sociale relationer betyder for gymnasieelevernes brug af Facebook. Af-

snittet indeholder følgende underafsnit: Facebook: Et ekkorum af individet,

De unges medie, Forældre på Facebook, Privatliv og Deling. Herefter diskute-

rer jeg, hvordan resultaterne her relaterer sig til de unges forhold til journali-

stik.

Det tredje tema er Digital virkelighed på Facebook. Det handler om, hvil-

ken virkelighed gymnasieeleverne forbinder med Facebook. Afsnittet består af

underafsnit om Facebook i hverdagen og Facebook i virkeligheden. Resulta-

terne sammenstilles også her med journalistik for at blotlægge kausaliteten

imellem disse og gymnasieelevernes forhold til journalistik. Det er vigtigt at

bemærke, at de tre temaer er relaterede til hinanden, hvorfor visse overlap er

uundgåelige.


44

3.2.1 Identitet på Facebook

”Det er bare tomt, altså. Total spild af tid.” Sådan beskriver Kübra det, da jeg

spørger hende, hvorfor hun er på Facebook (bilag 9e, s. 1). Denne kritik af

mediet går igen blandt interviewpersonerne. De giver indledningsvis udtryk

for, at Facebook er et redskab, der primært benyttes som et praktisk skolerela-

teret kommunikationsværktøj eller som underholdende tidsfordriv, og som

ellers ikke bidrager med noget i deres liv (f.eks. bilag 9b, s. 4 & 9f, s. 1). Men

senere i interviewene viser det sig, at deres brug af Facebook rummer flere fa-

cetter. Et vigtigt aspekt er, at Facebook kan bruges som redskab til at danne og

udvikle identitet.

3.2.1.1 Identitetsdannelse i det postmoderne samfund

Ifølge Hansen må vi give noget af os selv for at være en del af det digitale liv på

sociale medier (2011b, s. 9). Dette gælder også på Facebook, hvor man skal

oprette sin egen individuelle profil for at benytte mediet. Brugerne bestemmer

selv, hvilke informationer de vil dele på deres profil, og de konstruerer og kon-

trollerer derfor i høj grad, hvem de er på mediet. Ifølge Nyboe medfører den

stigende individualisering i det senmoderne samfund netop, at mennesker får

større indflydelse på konstruktionen af deres identitet, idet man ikke i lige så

høj grad som tidligere fødes ind i en bestemt kulturel forankring (2009, s. 24).

Som begreb kan identitet beskrives fra flere perspektiver (Petersen 2011, s. 10-

11). Postmodernistiske kritikere hævder, at mennesket aldrig handler ratio-

nelt, og at identitet alene er et resultat af den kontekstuelle påvirkning, som

samfundet og kulturen medfører (Johansson i Petersen 2011, s. 208).

Den sociale og kulturelle arv samt samfundets påvirkning har utvivlsomt sta-

dig indflydelse på identitetsdannelsen, og identitet er ligeledes genstand for

dyb psykologisk påvirkning. Men individet har fået større indflydelse på den

fortælling om et menneske, som identitet er (Nyboe 2009, s. 24).


45

Begrebet identitet udtrykker ifølge Johansson ”(…) en kognitiv, sproglig og

uafsluttet fortælling om, hvem man er, og hvor man er på vej hen.” (i Petersen

2011, s. 199). Ifølge Giddens er denne identitet delvist fragmenteret, forander-

lig og kompleks, og det narrative element er essentielt, idet fortællingen er sty-

ret af individet selv, dybt forankret i det omkringliggende samfund og i kon-

stant bevægelse (ibid. s. 200). Det betyder, at selvet, som Laursen kalder iden-

titet, anskues som en proces frem for et objekt, og det eksisterer kun som følge

af refleksive handlinger (ibid. s. 30). Omend det anderkendes, at fortællingen

om et menneskes identitet ligeledes er afhængig af, hvordan modtagere fortol-

ker den, kan individet derfor rationelt forholde sig til og præge den personlige

fortælling.

3.2.1.2 Online identitet

Interviewpersonerne er bevidste om, at de kommunikerer en fortælling om

dem selv ved at være på Facebook (f.eks. bilag 11a, s. 1 & bilag 11b, s. 1). Denne

historie præges ikke alene af oplysninger på profilen, men i høj grad også af

brugernes aktivitet. Likes, opdateringer, delinger og kommentarer er således

vigtige elementer i fortællingen om individets identitet. Sebastian mener, at al

aktivitet på Facebook har en konsekvens for, hvordan man fremstiller sig selv,

og hvordan andre opfatter dig (bilag 11d, s 1). Ifølge Mead er netop relationen

til andre essentiel. Selvet er således ”(…) et netværk af interaktive relationer

mellem den person, der udvikler selvet, og et netværk af andre personer.”

(Laursen i Petersen 2011, s. 30). For Kübra har Facebook betydet, at hun i dag

reflekterer mere over, hvordan andre ser hende, og at det har stor indflydelse

på, hvordan hun agerer på mediet:

Det er bare sjovt, fordi jeg har aldrig, inden fb, tænkt på, hvad andre tænker

om mig. Men nu hvor jeg er på fb, overvejer jeg virkelig, hvad folk vil tæn-

ke, om det jeg gør. Jeg kan bruge timer på at overveje, om jeg skal lægge

noget op. (Bilag 9e, s. 6)


46

At andre kan aflæse identitet igennem Facebook betragter flere af interview-

personerne dog som negativt. De vil helst ikke give for meget af dem selv.

Thea siger:

Jeg er meget påpasselig, og det er mine venner også. Hvis vi snakker, og en

siger; ”prøv lige at se den status der”, og den anden siger; ”jamen så synes

dog godt om den”, siger man; ”nej, så kan alle folk jo se det.” (bilag 9b, s. 3)

Thea er fuldt bevidst om, at hendes likes kan bruges til at danne et billede af,

hvem hun er. Sebastian laver få opslag på Facebook, og han begrunder det så-

ledes: ”Folk tænker jo ofte over, hvorfor du gør, som du gør. Muligheden for,

at folk reflekterer over, hvad du laver, er der derfor altid. Så jeg holder mig

meget fra at være for aktiv.” (bilag 9d, s. 6). Han vil derfor hellere være passiv

end udnytte muligheden for at præge sin identitet. Kübra fortæller, hvordan

aktivitet kan få sociale konsekvenser, som rækker ud over Facebook. Hun si-

ger: ”Altså, jeg kan f.eks. se på min egen forside, hvad det er, mine veninder

f.eks. liker. Og så kan man godt sådan næste dag være sådan; ”ej hvorfor har

du liket det? Du er mærkelig!” (bilag 9e, s. 4). På den måde er hun med til at

opretholde en form for kontrolsystem, hvor medlemmer af netværket holder

øje med hinanden og konfronterer brugere, der skiller sig ud fra normen og

udstiller deres identitet igennem aktivitet. Hun mener, at det er vigtigt at være

sig selv (bilag 11e, s. 1), men dette selv må ikke være for specielt: ”Jeg prøver

bare at være mig selv. Uden at skille mig for meget ud.” (bilag 9e, s. 4). For

hende er Facebook derfor en konstant balancegang imellem at udvikle en unik

identitet og passe ind i mængden. Thea er ligeledes passiv, og for hende hand-

ler det også om, at man risikerer at blive konfronteret med sine holdninger og

værdier, hvis man udstiller dem. Hun siger: ”Jeg har tit tænkt på, at jeg ikke

bryder mig om, at ting om mig spreder sig ud over fb. Så er det, at folk godt

kan blive nedladende og kommentere negativt på dine holdninger.” (bilag 9b,

s. 3).


47

Hun er bevidst om, at deling af information kan sprede sig ukontrollabelt, og

at det kan få negative konsekvenser. Derfor er det praktisk, at man som post-

moderne forbruger selektivitet kan vælge, hvad man vil relateres til igennem

sin aktivitet (Jacobsen i Petersen 2011, s. 153).

Det betyder, at brugerne har mulighed for at konstruere en virtuel identitet,

som er unik for Facebook (Jacobsen & Kristiansen i Petersen 2011, s. 69).

Denne identitet kan fungere som en slags avatar, som kan dyrkes og præges

via aktivitet, hvormed man får mulighed for at påvirke opfattelsen af ens iden-

titet hos de mennesker, som man har online relation til (Turkle, 2011, s. 12).

De unge gennemskuer dog, hvis brugere giver udtryk for en anden person-

lighed, end den de eksponerer uden for Facebook. Emma siger om en kontakt:

Ja altså, hun viser sig selv som selvsikker, og alle liker hendes billeder og

sådan noget. Men det er hun ikke, når man møder hende i virkeligheden, så

det er bare falskt. Hun en faktisk bare en stille og rolig pige. (bilag 9f, s.4)

Selvet konstitueres derfor af de sociale kontekster og diskurser, som det ind-

går i (Turkle, 2011, s. 12). Når Emmas kontakt konstruerer sin identitet på Fa-

cebook, kan den således godt være anderledes end i andre kontekster, fordi

den bygger på de sociale relationer, som findes lige præcis i hendes facebook-

netværk. Derfor kan hun eksponere et idealiseret billede af sig selv, som op-

retholdes af hendes online kontakters anerkendelser. Emma betegner det som

”falskt”, men andre kontakter, som ikke møder brugeren uden for Facebook,

kan se det som hendes sande identitet. Derved kan hun dyrke flere forskellige

identiteter på og uden for Facebook. Ifølge Hogg & Abrams kan et menneske

indeholde mange latente identiteter (i Dencik 2005, s. 122). Eftersom enhver

social interaktion er kontekstuel, kan dette være gavnligt, idet det giver mu-

lighed for at veksle mellem forskellige identiteter.


48

Man kan således tackle en situation ved at vælge den iagttagelsesoptik, der

passer i den specifikke sociale kontekst (Qvortrup 2000, s. 43). Identitet er

derfor ikke noget, man har. Det er noget, man gør (Dencik 2005, s. 123). In-

den for sociologien benyttes Erving Goffman’s teatermetaforik som klassisk

eksempel på, hvordan individer kan antage skiftende roller afhængigt af den

sociale kontekst. Den er således velegnet til at beskrive unges brug af identi-

tetsfortællinger på sociale medier (Jacobsen & Kristiansen i Petersen 2011, s.

69).

3.2.1.3 Goffman: Teatermetaforik

”(...) det kan godt være, man ændrer sig lidt på sociale medier, så de andre sy-

nes, man er sej.” (Kübra, s. 3). Kübra giver her udtryk for, at man pynter på

sin fremtoning på Facebook og dermed kan fremstå anderledes i denne kon-

tekst end uden for Facebook. Erwing Goffman er blevet betegnet som for-

gangsmand for postmodernismens forståelse af selvet (Jacobsen & Kristiansen

i Petersen 2011, s. 65), og hans teatermetaforik benyttes til at beskrive, hvor-

dan individer netop antager skiftende roller afhængigt af den sociale kontekst.

Han betragter som udgangspunkt selvet som en foranderlig størrelse, der er

dybt afhængig af social interaktion (i Jacobsen & Kristiansen 2005, s. 199).

Igennem et dramaturgisk begrebsapparat beskriver han således, hvordan

mennesker forsøger at præge andres opfattelse af dem. Dermed sætter han en

ny unik fortolkningsramme ned over den eksisterende virkelighed (Jacobsen

& Kristiansen i Petersen 2011, s. 53). Begrebsapparatet beskriver menneskelig

interaktion igennem en teatermetaforik om iscenesættelse, hvori mennesket

forsøger at præge andres perception af deres identitet via en optræden (ibid.).

Individet kan påtage sig en rolle, som de omkringværende aktører kan væl-

ge at opretholde eller afvise (ibid. s. 56). Afhængigt af tid, rum og kontekst

spiller individer forskellige roller i iscenesættelsen (Jacobsen & Kristiansen

2005, s. 198).


49

Dette skuespil betegner Goffman via teaterbegreber som scene, roller, optræ-

den, rekvisitter, kulisser osv. (Jacobsen & Kristiansen i Petersen 2011, s. 53).

Selvet bliver et resultat af disse sceniske elementers samspil. Det eksisterer

således kun, når skuespillere og tilskuere er enige om, hvordan en rolle skal

spilles. Selvet defineres derfor ikke alene af rolleindehaveren, men er derimod

resultatet af den fælles forståelse, som gruppen bliver enige om (ibid. 57).

Relevante rekvisitter, som er synlige for andre, hjælper individet med at

spille den rolle, som vedkommende gerne vil spille (Jacobsen & Kristiansen

2005, s. 197). På Facebook eksisterer rekvisitterne bl.a. i form af synlige sym-

boler, hvor det eksempelvis eksponeres, hvor mange kontakter en person har,

og hvilke kulturelle, politiske og religiøse præferencer vedkommende har (Ja-

cobsen & Kristiansen i Petersen 2011, s. 69). Man har derfor mulighed for at

præge andres opfattelse af sin identitet ved at designe sin facebookprofil, så

den afspejler den person, man gerne vil være (ibid.). Brugeren spiller derfor

en væsentlig rolle i sit eget teater, idet vedkommende igennem sit skuespil kan

formidle et bestemt selv til omgivelserne afhængigt af, hvilken rolle man øn-

sker i situationen (ibid.). Der er således roller, som individet værdsætter mere

end andre. Sebastian vil gerne udtrykke, at han er velovervejet. Han siger:

”Jamen jeg vil gerne give det indtryk, at jeg er velovervejet og tænker over,

hvad jeg gør. Og jeg er ikke bare sådan en, der kører impuls og sådan noget.

Og det prøver jeg at vise.” (bilag 9d, s. 6). Det er muligt, at han prioriterer an-

dre roller i andre sociale kontekster. Det er dog en generel tendens blandt in-

terviewpersonerne, at de helst vil vise deres stærke sider frem på Facebook.

Såfremt det er en generel tendens blandt de unge, er det derfor det stærkeste

billede af brugerne, som Kübra ser, når hun bruger Facebook til at sammen-

ligne sig selv med andre (bilag 9e, s. 2). Det kan betyde, at hun sammenligner

sit eget liv med andres idealiserede og konstruerede liv.


50

3.2.1.4 Digital uforgængelighed

Goffmans teorier er udviklet til at beskrive menneskets adfærd i sociale kon-

tekster set fra et overordnet perspektiv. Teorien om divergerende identiteter

gælder således ikke alene på Facebook, men i alle sociale relationer. Sarah Maj

er indforstået med, at hun spiller forskellige roller, og hun fortæller, at iscene-

sættelsen ikke begrænser sig til Facebook: ”Det er nok det samme som uden

for fb. Her bestemmer man vel også selv, hvad man vil give af sig selv.” (bilag

9c, s. 4). For Kübra er det dog en mere overraskende erkendelse, at hun ikke

agerer på samme vis på Facebook som uden for Facebook: ”Hvis der bliver

sagt noget, er det mig, der først bryder ind. Men det er jeg ikke på fb. Jeg tror

faktisk, jeg holder lidt igen. (tøver). Wow. Vildt nok”. (bilag 9e, s. 5). Det er

først, da vi snakker om forskellen på hendes adfærd på og uden for Facebook,

at det går op for hende, at hun dyrker forskellige personligheder.

Et væsentligt problem med flertydige identiteter på Facebook er, at de ud-

trykkes som tekst. Som beskrevet i indledningen er tekst på Facebook et digi-

talt spor. Det betyder, at kommunikationen og dermed identiteterne ikke for-

svinder af sig selv, selvom brugerne gerne vil danne et nyt billede af sig selv,

som passer til en ny social kontekst. Denne forankring af identitet påvirker,

hvordan interviewpersonerne bruger Facebook, og det gør dem påpasselige

med at kommunikere for meget af sig selv. Sebastian siger:

Man skal tænke over, at ALT, der kommer på fb, det gemmes og kan findes

frem igen. Det er svært at slette. Det kan godt være, man kan fjerne det,

men det ER der stadig et eller andet sted.” (bilag 9d, s. 5)

Problemet er, at de unge graver gamle billeder og statusopdateringer frem om

hinanden og udstiller dem på Facebook. Kübra siger: ”Så stalker vi bare hele

personens tidslinje og finder alle de pinlige ting frem fra 2011 og går ind og

liker det. Det er jo pinligt, altså.” (bilag 9e, s. 5).


51

Derfor beskytter flere af interviewpersonerne sig ved at gå ind og redigere i

deres profil. Kübra selv rydder konstant op i sin profil, fordi: ”Folk skal ikke se

den gamle Kübra. (...) Det er ikke længere mig.” (ibid. s. 5). På trods af at flere

af interviewpersonerne selv styrer deres facebookidentitet i skiftende retning,

er det at give udtryk for at være en anden på Facebook end uden for Facebook

noget, man ser ned på hos andre brugere. Kübra, som selv agerer anderledes

på og uden for Faceook, siger:

Altså, jeg kender vildt mange, som prøver at være nogle andre, du ved. Hvis

man er den stille og rolige type, og så på fb er man bare den megaseje. Det

er jo en person, man slet ikke er-agtigt. Men jeg synes slet ikke, jeg er så-

dan. (bilag 9e, s.5)

Der er derfor forskel på, hvad hun siger, og hvad hun gør. Denne diskrepans

er et fænomen, der viser sig flere steder i empirien. Hansen skriver, at sådan-

ne modsigelser er normale, når man beskæftiger sig med unge mennesker

(2011b, s. 15). Det kan også være et udtryk for, at det er vanskeligt at reflektere

over et komplekst emne. Endelig kan det have betydning, hvilken iagttagel-

sesoptik interviewpersonerne betragter sig selv fra. Når Kübra taler sig selv

imod og siger, at hun opfører sig ens på Facebook og uden for Facebook, er det

formentlig ikke af naivitet eller for at snyde mig. Det er snarere et udtryk for,

at hun ser Facebook og sin egen identitet fra hendes ensrettede perspektiv.

Det kan være svært at sætte sig ud over dette og selv se de afvigelser, som er i

hendes identitet på og uden for Facebook.

Det samme gælder for Simone, som siger: ”Jeg tænker sjældent over, hvad

andre tænker. Men jeg tænker over, hvordan jeg sådan vil fremstå som per-

son.” (bilag 9a, s. 2). De to udsagn i denne sætning synes modsigende, men

der ligger en forskel i perspektivet. De andres syn på hende er således ikke lige

så vigtigt som hendes egen opfattelse af hendes identitet.


52

En anden tendens i interviewene er, at deltagerne som udgangspunkt ned-

toner værdien af Facebook ved at fremhæve eksempler på adfærd, som de ikke

synes om. Emma siger f.eks.: ”Facebook er jo bare ligegyldigt. Jeg har en ven-

inde, hun skriver om alle hendes følelser, og hvor hun er henne i verden og

sådan noget. Udstiller sig selv. Det er for nedern.” (bilag 9f, s. 1). Men senere i

interviewet åbner der sig nogle dybere aspekter af Facebook og det at give no-

get af sig selv, som giver værdi for hende. Denne indledende forsvarsposition

kan være et udtryk for, at de unge tager den kritik til sig, som ældre generatio-

ner ofte udtrykker over for ungdommens digitale vaner. Dette aspekt nævnte

jeg kort i afsnit 3.1.2.2, og jeg uddyber det senere i analysen.

3.2.1.5 Samhandlingsritualer

Goffmans dramaturgi omfatter et lag mere end det at spille forskellige roller i

forskellige kontekster. Hverdagslivet kan således opfattes som en kæde af små

samhandlingsritualer eller regler og koder for opretholdelse af hverdagens so-

ciale orden (Jacobsen & Kristiansen i Petersen 2011, s. 58). Thea siger: ”Man

skal opføre sig pænt. Hvis der f.eks. er taget et dårligt billede af en person, må

man ikke skrive sandheden.” (bilag 9b, s. 2). Får en veninde en nyt profilbille-

de, er det fast samhandling, at man liker og kommenterer, hvor smuk ved-

kommende er. Gymnasieelevers brug af Facebook er underlagt bestemte lo-

gikker og uskrevne regler, som udgør en kontekst, der påvirker konstruktio-

nen af selvet på Facebook. Disse logikker og samhandlingsritualer gør det

sværere at forstå kommunikationen på Facebook, fordi de kan så tvivl om mo-

tiverne for brugernes interaktion. Theas udsagn eksemplificerer det, som

Goffman kalder ”at opretholde face” (Andersen & Kaspersen 2007, s. 210-

213). Det betyder, at man forsøger at tilkendegive accept over for andre og op-

retholde deres sociale selv, så de ikke taber ansigt (ibid. s. 210). På Facebook

kan det meget simpelt gøres ved at like et opslag, da det er nemt og uforplig-

tende (Jensen i P1 – Mennesker og medier, 2010).


53

Netop derfor kan et like miste sin betydning, hvis man misbruger det. Simone

forklarer: ”Nogle liker jo nærmest hvert et opslag, de ser. Det er så nemt, og så

betyder det jo ingenting.” (bilag 9a, s. 4). Alligevel betyder det noget, at der

kommer likes på f.eks. hendes profilbilleder. Emma siger først, at for hende

betyder likes ”overhovedet ingenting” (bilag 9f, s. 4). Senere i interviewet for-

tæller hun dog, at ”det betyder faktisk en del for mig, fordi det afbilleder,

hvem jeg er, og hvordan jeg fremstår på fb.” (ibid. s. 6). Det tyder på, at der er

flere nuancer i det at like, end interviewpersonerne indledningsvis giver ud-

tryk for.

3.2.1.6 Likes

Trods den umiddelbare simplicitet i et like, giver flere af deltagerne udtryk for,

at det repræsenterer en vis værdi. Likes har således betydning for den fortæl-

ling, som brugerne konstruerer. Thea fortæller, at hun tænker meget over,

hvad hun liker, fordi alle kan se det (bilag 11b, s. 1). Som beskrevet tidligere i

analysen kan det være farligt at like, fordi ens kontakter kan se det, og man

risikerer at skulle stå til regnskab for sine tilkendegivelser. Det at give et Like

repræsenterer dog varierende værdi afhængigt af, hvor aktiv vedkommende er

på Facebook. Sebastian mener således, at hans opslag og likes har større ind-

virkning, fordi han sjældent er aktiv (bilag 11d, s. 1).

Det vigtigste er dog at få likes. Kübra forklarer det således: ”Jamen det er jo

blevet lidt vigtigt, synes jeg. Normalt indrømmer man det ikke og er sådan lidt

”jeg er da ligeglad med, om jeg får mange likes”, men det er man bare ikke.”

(bilag 9e, s. 6). Hun fokuserer her på kvantiteten, men flere af de andre

interviewpersoner lægger vægt på, at det snarere er kvaliteten af likes, der

tæller. Det er ikke ligegyldigt, hvem der har liket ens opslag (f.eks. bilag 11f).

Sebastian siger: ”Det betyder også kun noget for mig, hvis det er gode venner,

eller folk, jeg respekterer, der synes godt om noget på min profil. De andre er

bare tommelfingre.” (bilag 9d, s.10).


54

I næste afsnit vil jeg diskutere, hvad disse identitetsrelaterede behov og

motiver, der ligger bag gymnasielevers brug af Facebook, betyder for deres

forhold til journalistik. Til dette benytter jeg primært den viden, som jeg tileg-

nede mig ved at opfylde interviewmål 5, hvor jeg ville opnå indsigt i ”Hvordan

sammenhængen er imellem deltagernes brug af Facebook og deres forhold til

journalistik” (afsnit 2.3.1). Afsnittet består af fire underafsnit: Nyhedsfiltre-

ring, Nyhedsfiltrering på Facebook, Identificerende nyheder og Underholden-

de nyheder.

3.2.2 Identitet & journalistik på Facebook

3.2.2.1 Nyhedsfiltrering

Alle interviewpersonerne giver udtryk for, at de bruger journalistik i større el-

ler mindre grad på Facebook, og flere siger, at de klikker ind på links, hvis de

fænger dem (f.eks. bilag 9b, s. 4 & bilag 9a, s. 7). Hvordan de udvælger og bru-

ger journalistikken på mediet afspejler de identitetsrelaterede motiver for

brug af Facebook.

Traditionelt set filtreres og reguleres borgernes forbrug af nyhedsjournali-

stik af afsenderen af produktet (Stentoft 2011, s. 54). Dette foregår på 3 ni-

veauer (Bruns 2009 i Stentoft 2011, s. 54). Input omfatter udvælgelse af ind-

ledende vinkler og historier, som nyhedsmedier beslutter, kan have journali-

stisk relevans.

Udvælgelsen sker på baggrund af en institutionalisering af journalistikken,

som betyder, at producenterne har helt faste regler, rutiner og vaner for jour-

nalistisk produktion. Output handler om, hvilke dele af det valgte råmateriale

i input-fasen, der publiceres. Udvælgelsen sker her på baggrund af den enkelte

journalistiske medarbejders selektive forståelse for nyhedsværdi og god jour-

nalistik.


55

Palm udtrykker det som den ”sociale optik”, som man ser verden ud fra

(2002, s. 50-51). Responsniveauet beskriver den filtrering og redigering, som

nyhedsmedierne foretager af modtagernes respons på journalistikken i f.eks.

læserbreve (Stentoft 2011, s. 54). Denne redaktionelle filtrering af indhold be-

tyder, at megen information ikke kommer ud til befolkningen (Doctor 2010, s.

15).

I dag anskues nyhedsverdenen ikke længere som noget, der i samme grad

skal bevogtes af sådanne gatekeepere (ibid. s. 10). Nyhederne gennemgår sta-

dig redaktionel filtrering, men brugerne har i dag adgang til en uslukkelig

strøm af nyheder (ibid. s. 15), hvoraf man ikke kan forbruge alt (Stentoft 2011,

s. 55). Derfor agerer de i højere grad nyhedsredaktør for dem selv og sorterer

selektivt i indtryk ud fra, hvad den enkelte er interesseret i (Doctor 2010, s.

140). Doctor kalder det specialiseret læsning og skriver, at det er vigtigt for

brugerens forhold til journalistik (ibid.). Stenstoft benævner det ga-

tewatching, idet brugerne selv overvåger nyhedsstrømmen og bestemmer,

hvad der må lukkes ind (2011, s. 54). Overordnet kan det give brugerne et bre-

dere udsnit af journalistik, eftersom det muliggør forbrug af en hybrid af ny-

heder fra forskellige nyhedsmedier og platforme. De traditionelle nyhedsme-

dier sorterer også i nyhedsstrømmen på Facebook, idet de udvælger artikler,

der skal distribueres på mediet, men ansvaret ligger i højere grad hos den en-

kelte bruger, som forbruger det, som vedkommende finder interessant.

Således beskrev jeg i afsnit 3.1.2.2, hvordan brugernes bevidsthed om vigtig-

heden af at følge med i f.eks. politiske nyheder ikke resulterer i, at de også gør

det.

Jeg beskrev tidligere i analysen, hvordan Facebook giver mulighed for, at

brugerne kan ”snacke” de nyheder, de helst vil forbruge. Sammenstillet med

nyhedsmediernes indledende filtrering og det, at de unge ofte blot læser over-

skrifter og kommentarfelt, kan det betyde, at brugerne går glip af vigtige ny-

heder og det bredere journalistiske billede. På den anden side udviser de unge

en veludviklet kritisk sans over for journalistik på Facebook, og hvad de byg-

ger deres forståelse for samfundet på, hvilket jeg uddyber i afsnit 3.2.4.3.


56

3.2.2.2 Nyhedsfiltrering på Facebook

Selvom brugerne har mulighed for at sortere i nyhedsstrømmen, er filtrerin-

gen ofte en ubevidst proces. Simone udtrykker, at hun stoler på, at hun auto-

matisk forbruger de ting, der bedst knytter sig til den fortælling om hende,

som hun vil kommunikere. Det er vigtigt, hvad hun signalerer om sin identitet

gennem sit forbrug af journalistik på Facebook. Hvis hun begynder at spekule-

re i, hvad hun skal forbruge, dirigerer hun sin online identitet på sidespor:

(...) det kommer lidt af sig selv, fordi det er jo den person, man nu engang

er. Hvis man tænker over, hvem man vil være, så er det jo ikke den, man er.

Altså, hvis man tænker; ”det her vil se godt ud, hvis jeg liker det”, eller;

”hvis jeg læser den her kloge artikel, så ser det rigtigt ud” eller sådan noget,

så er det jo egentligt ikke, den man er, så jeg tænker ikke så meget over det.

Lige så stiller, danner fb jo bare ens person. (bilag 9a, s. 2)

Hun tænker derfor ikke over signalværdien i at forbruge journalistik på Face-

book, omend hun er bevidst om, at hendes forbrug afspejler hendes identitet. I

afsnit 3.2.1.4 beskrev jeg, hvordan tekst er forankret på Facebook, og hvordan

de unge kontrollerer hinandens brug af Facebook gennem den uforgængelige

tekst. Alt registreres og eksponeres over for kontakter, og det er f.eks. ikke

muligt at interagere om journalistik med fremmede på Facebook, uden at ens

nære kontakter finder ud af det, fordi det vil fremgå på deres newsfeed. Simo-

ne liker en masse artikler på Facebook, men de andre interviewpersoner er

mere tilbageholdende, fordi de ikke vil vise sig selv frem. I relation til Goff-

mans teatermetafor bliver den journalistik, som gymnasieeleverne forbruger,

således et symbol, som fungerer som rekvisit i iscenesættelsen af individets

online identitet. Brugerne begrænser deres aktivitet om journalistik på Face-

book, fordi de ved, at andre kan se det, og det bliver en del af fortællingen om

deres identitet.


57

Eksempelvis vil det være et kraftigt signal at sende, hvis man kommenterer

eller liker en artikel om et tabuiseret emne som f.eks. homoseksualitet. Netop

fordi online identitet præges bl.a. af forbruget af journalistik på Facebook, kan

en sådan aktivitet nære en fortælling om, at vedkommende selv er homosek-

suel.

Brugerne har også mulighed for mere proaktivt at præge deres fortælling

igennem journalistik. Dette kommer især til udtryk, når de deler nyheder, idet

det kræver en mere aktiv handling end f.eks. at like en artikel. Deling af ind-

hold uddybes i analysen af det andet centrale tema, som handler om det socia-

le individ på Facebook.

3.2.2.3 Identificerende nyheder.

En af årsagerne til, at de journalistiske produkter relateres til brugernes iden-

titet, er, at interviewpersonerne især interesserer sig for nyheder, som de kan

identificerer sig med (f.eks. bilag 9b, s. 4 & bilag 9a, s. 6). Sebastian siger: ”Det

er de nære ting. De helt små ting, som får betydning for mig, og som handler

om mig. Det er også de ting, jeg har en mening om.” (bilag 9d, s. 8). Som be-

skrevet i afsnit 3.2.1.2 er det vigtigt for de unge at etablere en bestemt identitet

på Facebook, som de løbende kan dyrke. Fortællingen om denne identitet dri-

ves af aktivitet (eller mangel på samme), eftersom al kommunikation efterla-

der spor og er med til at skabe et billede af afsenderen. Det er derfor væsent-

ligt at aktivere de ting på Facebook, som man gerne vil sammenstilles med.

Ved at forbruge journalistik, som har en forbindelse til dem selv, kan brugerne

således udtrykke deres identitet. At de unge foretrækker identificerende nyhe-

der kan være en forklaring på, hvorfor de ikke altid forbruger de nyheder, som

de ellers vurderer som vigtige. Det er ofte politisk relaterede nyheder, som lig-

ger for fjernt fra deres hverdag. Da jeg spørger Sebastian, hvilke nyheder han

finder interessante, svarer han: ”Altså, jeg vil jo gerne sige, at det er forfærde-

lige ting ude i verden, men jeg har svært ved at involvere mig i noget, som ikke

står mig nært. Hvis du forstår.” (bilag 9d, s. 8). Det tyder på, at hvis nyheder-

ne skal fænge de unge, skal de indeholde elementer af identifikation og kunne

relateres til brugerens liv. Bird skriver: ”The images and messages wash over


58

us, but most leave little trace, unless they resonate, even for a moment,with

something in our personal or cultural experience.” (2003, s. 2). Schultz Jør-

gensen mener, at dette fokus på de identificerende nyheder er en generel ud-

vikling for journalistikken. Som en konsekvens af dette vælger nyhedsmedier-

ne i højere grad identifikation som bærende nyhedskriterium for deres pro-

dukter (i Hesselager & Andreassen 2013). Problemet med dette er, at nyhe-

derne derved ”spejler læserne i stedet for at vise dem virkeligheden.” (ibid.).

Men virkelighed er genstand for subjektiv fortolkning og vil altid forandre sig,

når den videreformidles. Derfor giver det ikke mening at tale om en absolut

virkelighed. Dette samspil imellem Facebook, journalistik og virkelighed som

begreb uddyber jeg i det tredje centrale tema af analysen i afsnit 3.2.5. Det er

dog ikke kun identificerende nyheder, som de unge prioriterer. De interesse-

rer sig i høj grad også for nyheder af underholdende karakter.

3.2.2.4 Underholdende nyheder

Der er elementer af Facebook, hvor forbruget af journalistik ikke betragtes

som nær så toneangivende i fortællingen om individet. Bird skriver, at journa-

listikken konvergerer med andre genrer som f.eks. underholdning (2009, s.

293), og alle deltagerne eksponeres for opslag af underholdende karakter fra

forskellige underholdningsmedier og fællesskaber. Studier viser, at det er den

nyhedsgenre, der optræder hyppigst på Facebook (Mitchell & Page 2013, s.

10). Meijer skriver: ”Young people indicate that they are interested in partic-

ular in shocking, bizarre, funny and abnormal events. Odd humor and

strange rumors attract their attention.” (2007, s. 102). Disse opslag forbruges

og interageres der om, uden at de unge tænker på mulige konsekvenser for

andres opfattelser af deres identitet. Interviewpersonerne nedtoner således

værdien af de underholdende opslag. Kübra siger: ”Det er bare for sjov. Rent

tidsfordriv, når jeg keder mig. Det gør alle.” (bilag 9e, s. 7). Meijer skriver, at

selvom de nedtoner vigtigheden af de simple underholdningsnyheder, så

stopper det dem ikke fra at forbruge dem (2007, s. 96).

Dette kan ske som en kontrasterende reaktion på den alvorlige journalistik,

som nyhedsmedierne bringer om dystre emner som krig og katastrofer (Strø-


59

bech i Giese 2014). Men det kan også afspejle en grundholdning, som flere af

interviewpersonerne besidder; Facebook er underholdning (f.eks. bilag 9e, s.

7). Underholdende nyhedsmedier er på vej frem, og de udfolder sig især på

sociale medier. Her er det de unge, der benytter dem flittigst (Newman & levy

2014, s. 17). Ifølge Meijer bruger de den underholdende journalistik som basis

for samtale, til inspiration og for at skabe en følelse af at høre til (2007, s. 96).

Det er dermed en type journalistik, som repræsenterer reel værdi for de unge.

Alligevel har forbruget af denne ikke betydning for deres forhold til journali-

stik, fordi de, som beskrevet i afsnit 3.1.2.1, ikke betragter underholdende

journalistik som ”rigtige nyheder”. Man kan dog argumentere for, at denne

type nyheder kan få betydning for de unges forhold til journalistik, hvis de op-

lever, at journalistik kan være underholdende og ikke behøver at være kedelig

og noget, man forbruger af pligt. Dog kan man ikke blindt indføre underhold-

ningselementer i nyhedsdækningen for at tilgodese gymnasieelevernes præfe-

rencer. Meijer siger, at de unge ikke værdsætter soapification af nyhederne,

hvor man forsøger at gøre alvorlige ting underholdende (Meijer 2007, s. 105-

106). De vil som udgangspunkt gerne beholde nyhederne, som de er. En årsag

til dette kan være, at de nærer stærke følelser over for brands, og hvis Tv-

avisen eller JyllandsPosten pludselig bliver underholdende, betragtes det som

om, de går ned i kvalitet, ikke længere er seriøse og ikke længere er nyheder

(ibid.).


60


I denne del af analysen har jeg undersøgt, hvad identitet betyder for de unges

brug af Facebook og det relaterede forhold til journalistik. Facebook giver

brugerne mulighed for at konstruere en online identitet, som man kan ekspo-

nere over for sine kontakter. Denne identitet er en socialt betinget fortælling,

som er dynamisk og primært drives af brugerens aktivitet på Facebook. Om-

end fortællingen er afhængig af andres fortolkning, kan de unge således tilpas-

se og styre deres online identitet. Interviewpersonerne er bevidste om, at de-

res brug af Facebook bidrager til denne fortælling, og derfor er de overvejende

passive på Facebook og interagerer primært med tætte relationer, idet de ikke

er interesserede i at eksponere deres identitet over for fjerne kontakter. Sam-

tidig kan de, bevidst eller ubevidst, veksle imellem roller i iscenesættelsen af

dem selv og dermed tilpasse deres identitet til aktuelle sociale kontekster. De

unge ser dog ned på brugere, som er anderledes på og uden for Facebook. Det

er imidlertid noget, som flere af interviewpersonerne gør, hvilket udtrykker en

diskrepans imellem, hvad de siger, og hvad de gør. En udfordring ved at have

medansvar for fortællingen om selvet kan være, at tekst sætter spor på Face-

book, og de unge må derfor løbende redigere i tidligere aktivitet for ikke at ek-

sponere en identitet, som ikke er opdateret. Det er dog overordnet vanskeligt

for brugerne at vurdere, hvordan kontakter opfatter deres identitet, fordi Fa-

cebook er underlagt nogle uskrevne regler for adfærd, som kan så tvivl om

motiverne bag aktivitet. En sådan regel omfatter brugen af likes, som inter-

viewpersonerne især vurderer kvaliteten af, idet de ikke skaber værdi alene i

kraft af antal.

Ift. journalistik har den identitetsrelaterede brug af Facebook betydning,

idet brugerne anvender deres postmoderne forståelse for forbrug til selektivt

at filtrere og udvælge nyheder, de vil læse. Interviewpersonerne vælger pri-

mært nyheder, som de kan identificere sig med, og som udtrykker deres iden-

titet. De vil dog ikke eksponere for meget af dem selv, hvorfor de er afholden-

de med deres aktivitet ifm. journalistik.


61

Denne selektivitet kan betyde, at de unge går glip af det brede journalistiske

billede. De unge læser underholdende nyheder, men de betragtes dog ikke

som journalistik, og interviewpersonerne bruger generelt underholdning på

Facebook uden at tænke over signalværdien i dette. I næste del af analysen vil

jeg undersøge, hvad social interaktion betyder for gymnasieelevernes brug af

Facebook, samt hvordan det kan relateres til deres forhold til journalistik.


62

3.2.3 Det sociale individ på Facebook

Som beskrevet i afsnit 2.3.1 var interviewmål nummer 2 at få indsigt i, hvad

interaktion betyder for gymnasieelevers brug af Facebook. Denne interaktion

udgør sociale kontekster, som individet må forholde sig til. Dette andet

centrale tema i analysen handler derfor om, hvordan gymnasieelever agerer i

den sociale kontekst på Facebook. Afsnittet indeholder følgende underafsnit:

Facebook: Et ekkorum af individet, De unges medie, Forældre på Facebook,

Privatliv og Deling. Efter disse afsnit diskuterer jeg, hvad resultaterne betyder

for de unges forhold til journalistik.

3.2.3.1 Facebook: Et ekkorum af individet

”Men det var også fordi, ALLE har det. Så burde jeg også. Mine venner sagde

sådan; ”hvorfor har du det ikke?”. Det var jo et godt spørgsmål.” (bilag 9e, s.

2). Sådan siger Kübra, da jeg spørger hende, hvorfor hun oprettede sig på

Facebook. De fleste af interviewpersonerne fortæller, at de begyndte på

Facebook, fordi de blev opfordret til det af deres venner. Thea forklarer, at det

kan få sociale konsekvenser, hvis man ikke er en del af facebookfællesskabet:

”Det er fordi, der er meget stort pres på. Man bliver holdt udenfor, hvis man

ikke er på fb.” (bilag 9b, s. 2). Det viser, at gymnasieeleverne allerede fra

starten er motiverede af at være en del af et digitalt fællesskab på Facebook.

Dette fællesskab reflekterer de nære relationer, som de har uden for mediet,

og som er vigtige at pleje. For interviewpersonerne er det en væsentlig

aktivitet på mediet at kommunikere med tætte venner, som man omgås

udenfor (f.eks. bilag 11e, s. 1 & bilag 11f, s. 1). Sarah Maj siger: ”Jeg har nogle

venner, vigtige venner, som er langt oftere på fb end på deres telefon, så hvis

jeg vil dem noget, og vi ikke er sammen, er det fb.” (bilag 9c, s. 1-2). Hendes

brug af Facebook driver derfor kontakten til nære relationer, og ifølge Boyd er

unges brug af sociale medier netop motiveret af muligheden for at interagere

med mennesker, de allerede kender godt (2008, s. 106).


63

Til sammenligning er ældre brugere mere interesserede i at lære nye menne-

sker at kende eller fjerne relationer bedre at kende (ibid.). Sebastian foretræk-

ker lige som Sarah Maj at kommunikere med tætte relationer, men fortæller

også, at den digitale interaktion fortrinsvis skal holdes mellem to aktører: ”Jeg

vil gerne have noget mere personligt ind over det. Ansigt til ansigt over skær-

men.” (bilag 9d, s. 6). Dette udsagn viser, hvordan de unge bruger Facebook

som samtaleredskab, der kan ligestilles med en samtale uden for Facebook.

Denne dialog kan være lige så privat som udenfor. Den eneste forskel er, at

den på Facebook foregår digitalt.

De unge søger desuden interaktion med kontakter, som de har noget til fæl-

les med. Sebastian interagerer f.eks. med relationer, som han kan identificere

sig med gennem en fælles interesse for bestemte tv-serier (ibid. s. 3). Det er et

eksempel på det, som inden for sociologien kaldes homophily (Kadushin 2012,

s. 18). Begrebet betegner, hvordan mennesker foretrækker at socialisere med

ligesindede, der har samme værdier og holdninger som dem selv. Fænomenet

beskrives ofte med det engelske ordsprog: ”Birds of a feather flock toget-

her”(ibid.), hvilket jeg sammenligner med det danske: ”Lige børn leger bedst”.

Kritikere af Facebook hævder, at denne præference for interaktion med li-

gesindede handler om, at man stræber efter bekræftelse på allerede etablerede

værdier og holdninger, og at det gør Facebook ensidigt og værdiløst. En af de

mest fremtrædende danske kritikere er forfatter og radiovært Knud Romer,

som er selverklæret Facebook-hader. I 2012 omtalte han mediet således:

Facebook er en kræftsvulst på internettet. (...) Du befinder dig i et primær-

narcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv. Det hele er en fuldstændig selv-

identisk reproduktion i en evig gentagelse af det samme. (i Lund 2012)

Idéen om Facebook som et ekkorum af egne holdninger og værdier er en vel-

kendt kritik. Sarah Maj er den af interviewpersonerne, der deler mest, og hen-

des motivation for at dele bekræfter forestillingen om et ekkorum. Hun deler

bl.a. sine tegninger:


64

Jamen jeg kan godt lide at få det det boost af selvtillid, når folk siger, at de

er flotte. Men også bare fordi tegninger og kunst, føler jeg, er en stor del af

mig og det, jeg omgiver mig med og kan lide at omgive mig med.

(bilag 9c, s. 3)

Bekræftelse fra andre er derfor en væsentlig årsag til, at hun deler på Face-

book. Det styrker hendes selvtillid og bidrager til fortællingen om hendes

identitet, og hun overvejer tilsyneladende ikke, om de positive tilkendegivelser

er reelle eller et udtryk for en social samhandling, som jeg introducerede i af-

snit 3.2.1.5. Her beskrev jeg, hvordan et uudtalt moralsk kodeks dikterer reg-

ler for, hvordan man bør agerer socialt på Facebook. En sådan regel er, at man

skal være positiv og like, selvom en veninde f.eks. uploader et nyt profilbillede,

som man ikke kan lide. Denne adfærd underbygger Romers påstand om, at

Facebook er en ”rygklapperklub”, hvor man aldrig udfordres, men blot får be-

kræftet sig selv (i Lund 2012). Sarah Maj fortæller dog, hun får kritik på sine

tegninger, men at det altid kommer i en privat besked. Hun siger:

Jeg kan også godt lide at få at vide, hvad jeg kan gøre bedre. Men det skri-

ver man ikke i kommentarer direkte på billedet. Så skriver man altid privat

”hej, det er megagodt, men du kan måske også gøre sådan her..”

(bilag 9c, s. 4)

Derved sørger kritikeren for, at Sarah Maj kan opretholde face i fællesskabet,

fordi kritikken holdes imellem de to. De unge kan derfor godt udtrykke deres

kritik over for hinanden på Facebook, men de pakker den ind og gør den pri-

vat for at undgå, at den påvirker andres opfattelse af den kritiseredes identitet.

Dette er en adfærd, som kritikerne enten ikke kender eller ikke forstår.


65

3.2.3.2 De unges medie

”fb og andre sociale medier gør det lettere for de unge at forholde sig til det,

fordi det kommer på VORES platform og på VORES niveau.”(bilag 9a, s. 3).

Da jeg spørger Simone, hvad Facebook betyder for unges syn på samfundet,

svarer hun kontant. De unge har en klar opfattelse af, at det er deres medie, og

de betragter sig selv som erfarne brugere (Hansen 2014b). De er vokset op

med Facebook og digitaliseringen, og de kender det kodeks af uskrevne nor-

mative regler, der er for adfærd på mediet (Hansen 2011b, s. 11-12). Romer og

andres kritik af især unges brug af Facebook kan derfor være et udtryk for, at

de ikke forstår spillereglerne for unges brug af mediet. De ældre brugere har

andre medievaner og indtræder her på en medieplatform, hvor de anvender

deres etablerede forståelse for, hvad medier er og bruges til. Modsat de unge

er de vant til at integrere nye medier i deres forbrug igennem en længere

introduktionsperiode, og de adopterer derfor ikke nye tiltag lige så hurtigt

(ibid. s. 14). Samtidig har de grundlæggende en anden forståelse for internet-

tet. Hvor unge især forbinder det med socialt samvær, anser ældre generatio-

ner det primært som en kilde til information (Hansen 2014a, s. 44). Den so-

ciale adfærd på Facebook skal derfor først tilegnes.

Et andet kritikpunkt fra den ældre generation er, at de unge ukritisk udstil-

ler sig selv og deres privatliv (Hvass 2012). Det er sandt, at unge stadig deler

privat information online, men det er i højere grad en velovervejet handling.

Sarah maj inddeler f.eks. sine venner i grupper, så hun har kontrol over, hvem

der kan se hendes opslag (bilag 11c, s. 1).

Hun er desuden meget opmærksom på, hvad hun deler. Hun siger: ”Det må

ikke blive sådan en jagt efter likes. Man skal ikke udstille sig selv” (bilag 9c, s.

3). Der findes stadig unge, som eksponerer sig selv i udpræget grad på Face-

book, men det tyder på, at interviewpersonerne anser det som narcissistisk

acceptsøgende adfærd, som de ser ned på. Sebastian siger: ”Tit har jeg mest

medlidenhed med dem, der gør det, fordi det virker som sådan noget ”se mig,

her er jeg”-agtigt. Det synes jeg egentlig bare er synd for dem.” (bilag 9d, s. 5).


66

Når gymnasieeleverne ikke selv er aktive, handler det dog ikke kun om, at

man er bange for at vise sig selv for meget frem, som jeg beskrev tidligere i

analysen. Det er også en måde at adskille sig fra andre på. Sebastian siger: ”(..)

hvis man ikke er så aktiv på fb, viser man måske, at man ikke gør det, alle de

andre gør. Det er jo meget normalt at give udtryk for sine meninger, og det gør

jeg ikke – derfor er jeg ikke som de andre.” (ibid. s. 6). Han tager dermed af-

stand fra de brugere, som er meget aktive på Facebook, hvilket udtrykker en

generel tendens blandt interviewpersonerne.

Det tyder derfor på, at ældre generationer bygger deres kritik på uvidenhed,

idet de måske nok kender Facebook som medie, men de ved ikke, hvad der

skaber værdi i den unikke sociale kontekst, som de unge konstruerer og

opretholder. Gymnasieeleverne betragter Facebook som deres medie, og de er

langt mere reflekterede og kritiske i deres brug af Facebook, end kritikere

giver udtryk for.

3.2.3.3 Forældre på Facebook I afsnit 3.1.2.1 beskrev jeg, hvordan gymnasieelever er påvirkede af deres

forældres medievaner. Det er imidlertid en gensidig effekt, og ældre brugere

på Facebook udvikler gradvist en mere social adfærd på mediet. De laver

statusopdateringer, lægger billeder ud og forsøger på forskellig vis at

interagere, som ”de unge gør det”. De unge er dog kommet videre og befinder

sig på et helt andet stadium i deres brug af Facebook (Hansen i Jensen 2011).

Simone siger: ”(..) altså min far bruger fb HELT anderledes, end jeg gør. Han

skriver alt muligt idiotisk og åndssvagt, men der er åbenbart en eller anden

mening med det eller humor bag, eller hvad ved jeg.” (bilag 9a, s. 4-5). De

unge betragter ældre generationers brug af Facebook som unødig eksponering

af privatlivet, som de ikke forstår (Hansen 2014b). Hansen kalder de ældre

brugere for ”digitale indvandrere” (i Jensen 2011), og deres kritik af de unge

kommer til at klinge hult. Problemet er, at de ældre brugere, trods deres

forsøg på at tale de unges sprog, kommunikerer fra en anden social og kulturel

position, og de unge drages derfor ind i en kontekst, de ikke ønsker at være en


67

del af. Derfor bliver kommunikationen med andre end ligestillede et decideret

irritationsmoment (Boyd 2014, s. 35-36).

Emma er dog tolerant over for ældre generationers indtræden få Facebook.

Hun accepterer sin mors omfattende aktivitet på Facebook og giver ikke ud-

tryk for, at hun skammer sig over hende. I stedet anlægger hun en ironisk di-

stance: ”Ja, altså hun lægger jo billeder op. Ofte. Fordi hun gerne vil have, at

alle hendes kolleger kan se hendes søde smukke børn (griner).” (bilag 9f, s. 9).

Det viser en meget avanceret brug af Facebook, og hendes beskrivelse af mo-

derens adfærd virker overbærende – som skulle hun beskrive et barns naivi-

tet. Det afspejler en erfaren bruger, der på Facebook ser sig selv som den do-

minerende part i magtforholdet mellem mor og datter.

Hun er langt længere fremme i sit forhold til Facebook og accepterer mode-

rens adfærd som et udtryk for mangel på erfaring. Samtidig er hun meget af-

klaret omkring, hvilke konsekvenser det får, hvis hun f.eks. markerer igennem

en kommentar, at moderen er for aktiv. Hun siger: ”Det bliver først pinligt,

hvis man viser, man synes, det er pinligt.”(ibid. s. 8-9).

3.2.3.4 Privatliv

På trods af at Facebook drives af brugerinteraktion (Boyd 2008, s. 92), giver

interviewpersonerne enstemmigt udtryk for, at det er vigtigt at værne om sit

privatliv på mediet. Det afskrækker dem dog ikke fra at deltage i min

undersøgelse, hvor jeg har haft adgang til deres private oplysninger. Kübra

siger: ”Der var helt vildt mange fra klassen, som var sådan; ”hvad laver du?

Hvad har du gang i?”, og jeg var sådan; ”det er sgu da fint nok. Det må han da

gerne, altså”. (bilag 9e, s. 1). Hun forklarer samtidig, at det ikke var noget, hun

tænkte nærmere over, før vennerne spurgte. Sarah Maj fortæller, at hun kun

deltager, fordi det foregår under særlige, kontrollerede omstændigheder (bilag

9c, s.7).


68

Interviewpersonerne har derfor ingen betænkninger ved at lade mig kigge

dem over skuldrene igennem testperioden. Selvom det er under kontrollerede

forhold, vidner det alligevel om en vis tolerance over for at udlevere private

informationer.

Selvom de unge overordnet betragtet går meget op i ikke at udstille deres

privatliv, ved de godt, at det er umuligt at undgå (Hansen 2008b, s. 132). De

ved, at Facebook er afhængig af brugernes aktivitet, og ifølge Simone er der

ikke noget ved fb, hvis man ikke er personlig (bilag 9a, s.4). Udover at de skal

lægge personlige profiloplysninger på deres profil til frit skue, har Facebook

også juridisk rettighederne til alt, hvad brugerne lægger op (Hansen 2008b, s.

137). De registrerer og sælger desuden oplysninger om brugeradfærd til kom-

merciel brug (Markholst 2009) og ændrer med jævne mellemrum på privat-

livsindstillingerne (Boyd 2014, s. 32).

Modsat ældre generationer, der ofte reagerer følelsesladet, når der sker væ-

sentlige forandringer i den digitale verden, har gymnasieelever en anderledes

pragmatisk indstilling til denne udvikling. De er bevidste om, at man kan be-

skytte sit privatliv på internettet, men at man ikke kan være anonym. I stedet

for at frygte den digitale udvikling, der dikterer, at brugerne skal give stadig

mere af sig selv, anerkender de problemet og tager så deres forholdsregler

(Hansen 2014a, s. 45). En sådan forholdsregel kan være, at de, som Sarah

Maj, grupperer deres kontakter efter, hvor tætte relationer de er. På den måde

kan de kontrollere, hvem der kan se deres informationer og opslag.

En anden måde, de værner om privatlivet på, er ved at være kritisk i deres

valg af kontakter. Blandt interviewpersonerne skiller Sarah Maj og Emma sig

ud med over 300 kontakter, mens resten har mellem 200 og 300 (bilag 3).

Tidligere var det prestigefyldt at have mange kontakter på Facebook (Hansen

2008b, s. 141). Men i denne undersøgelse giver deltagerne udtryk for, at det

handler mere om at vise, at man har færre, men specielt udvalgte kontakter.


69

Emma siger: ”Jeg har et princip om, at jeg ikke ansøger folk. Det er for ”se-

mig”-agtigt at have tusind venner, så jeg ansøger kun nogle, hvis jeg ved, jeg

kommer til at snakke med dem igen.” (bilag 9f, s. 3). Kontaktlisten benyttes

derfor som rekvisit i iscenesættelsen af brugerens identitet, men modsat tidli-

gere handler det om at vise, at man har få kontakter.

Sebastian siger: ”Det interesserer mig f.eks. ikke at have mange venner på

fb. Jeg vil have de rigtige venner. Og det er det, jeg går efter.”(bilag 9d, s. 10).

Denne opmærksomhed på kvalitet frem for kvantitet er et princip, der går igen

i deres holdning til likes, som jeg beskrev i afsnit 3.2.1.6. Her handler det hel-

ler ikke om kvantiteten, men om hvem der har liket.

Jeg beskrev tidligere, hvordan de unge ikke er passive, fordi de ikke vil ud-

trykke værdier og holdninger igennem aktivitet. Dette er endnu en måde at

beskytte sig selv på. Det har dog ikke konsekvenser for deres nære relationer,

idet de stadig viser deres identitet i selskab med dem.

Emma siger: ”Men der har jeg det sådan lidt, dem, der ved, hvem jeg er og

tilbringer deres fritid sammen med mig, de VED godt, hvem jeg er. Det behø-

ver de ikke fb til at bekræfte.” (bilag 9f, s. 5). Samtidig er det værd at bemær-

ke, at privathed ikke er det samme for de unge, som det er for ældre generati-

oner. Definitionen udfordres, og de unge opfatter privathed som et bredere

begreb. For dem er grænser for privatliv ikke noget, man har. Det er noget,

man selv aktivt skal konstruere (Boyd s. 74). Ifølge Hansen konstruerer gym-

nasieelever derfor lukkede grupper på Facebook som det nye private rum,

hvor man kan være privat i fællesskab1. Emma siger:

Mig og mine tætteste veninder har også en gruppe, hvor vi skriver sammen

inde. Så det er lidt hemmeliggjort. Ikke alle mine venner, kan se det. Når

jeg er inde på de der grupper, kan jeg godt være mig selv (bilag 9f, s.2)

1 Gengivet efter e-mailkorrespondance


70

Beskyttelsen af privathed gælder dog kun den ene vej. De unge vil gerne have

indblik i andres privatliv. Emma fortæller: ”Jeg bryder mig ikke om, at folk

kan følge med i mit liv. Så jeg bruger det til at følge med i andres liv.”

(ibid. s. 1). Flere interviewpersoner fortæller, at de bruger Facebook til at søge

privat information om andre mennesker. Kübra udtrykker dog, at det ikke er

acceptabel praksis. Hun siger:

Det, at man sidder på andre menneskers profiler, som man overhovedet ik-

ke kender. Jeg får sygt dårlig samvittighed. Altså, man sidder og kigger på

folks billeder, og man kender ikke engang personen. Det er mega dårligt,

synes jeg. Men det er noget, jeg selv gør. (bilag 9e, s. 3)

Hun giver udtryk for, at det er forkert, men nysgerrigheden overvinder her

samvittigheden. I næste afsnit vil jeg analysere, hvordan de unge forholder sig

til et af Facebooks mest aktive former for interaktion – deling.

3.2.3.5 Deling

En af de primære interaktionsformer på Facebook er deling af indhold. Det

kan f.eks. være i form af statusopdateringer, billeder og videoer. Som beskre-

vet i afsnit 3.2.3.1 giver Facebook mulighed for at interagere med brugere,

som deler ens værdier og holdninger, og inden for disse grupper opstår be-

stemte koder for etik og social praksis (Bechmann & Lomborg 2012, s. 4). Dis-

se koder for adfærd gælder også for tilbøjeligheden til at dele. Hvis man inter-

agerer med brugere, som hyppigt deler, er sandsynligheden for, at man selv

deler, større (Bernstein et al. 2013, s. 4).

Alle interviewpersonerne deler indhold, men omfanget varierer væsentligt

(3.1.1). De er dog enige om, at delinger skal give mening. Thea siger: ”Der skal

være en pointe i, at man laver en status og ikke bare gøre det for at gøre det.”

(bilag 9b, s. 2).


71

Flere af dem nævner eksempler på dårlige delinger. De hæfter sig bl.a. ved

indhold af hverdagskarakter, som Simone eksemplificerer således: ”ej, solen

skinner, og katten er ude.” (bilag 9a, s. 4). Man skal også passe på med opslag

af privat karakter som f.eks.: ”ej, den her dag har været så forfærdeligt fordi

det og det” (ibid.). Sebastian har medlidenhed med brugere, der laver den type

opslag. Han siger: ”Det synes jeg, et eller andet sted, er sørgeligt. Jeg har ikke

noget imod, at folk deler private ting. Jeg synes bare, det er lidt sørgeligt.” (bi-

lag 9d, s. 5). I stedet fortæller flere af interviewpersonerne, at man skal dele

noget meningsfuldt, som skaber værdi, uden at man udstiller sig selv. Men

hvad giver mening for gymnasieeleverne?

Som beskrevet i afsnit 1.4 konstruerer mennesker mening på baggrund af

deres individuelle forståelse og fortolkning af verden. På samme vis er det in-

dividuelt, hvad der giver mening og skaber værdi for individet på sociale me-

dier (Bechmann & Lomborg 2012, s. 4). Ifølge Bechmann & Lomborg kan man

inddele brugere af sociale medier i tre overordnede grupper, som skaber værdi

på hver sin måde (ibid.). Den første omfatter brugere, som benytter interakti-

on og netværksdannelse på sociale medier til at skabe en samhørighedsfølelse.

Den anden omfatter brugere, som aktivt og kreativt benytter teknologien til at

udforske og udtrykke personlig identitet. Den tredje gruppe omfatter brugere,

som anvender sociale medier som et redskab og en kilde til information i

hverdagen.

Interviewpersonerne i dette speciale udgør samlet set en hybrid af disse ty-

per, og meningsfuld deling kan derfor omfatte mange forskellige ting. Flere

deler dog indhold af personlig karakter, hvilket de ellers kritiserer andre for.

Emma siger: ”Nu her for et par måneder siden fik jeg lavet en navneændring,

og det har betydet rigtig rigtig meget for mig. Det er sådan nogle begivenhe-

der, jeg deler på fb.” (bilag 9f, s. 5). Sarah Maj er i sin kritik af andres delinger

bevidst om dobbeltmoralen. Hun siger:


72

De opdaterer sådan nogle småting og nogle gange meget private ting. Og

måske også ikke så vigtige ting, som jeg ikke har behov for at vide i min

hverdag. Og det har jeg på nogen punkter ikke lyst til at belemre mine ven-

ner med – udover de ting, som jeg finder interessant – det kan de jo så sy-

nes er kedelige småting. Det ved jeg ikke. (bilag 9c, s. 3)

Wallberg mener, at brugere bl.a. deler indhold for at skabe værdi og glæde i

andres liv og for at udvikle og pleje venskaber (2011). For interviewpersonerne

handler det dog primært om at definere sig selv, hvilket Wallberg også nævner

som motivation. Som tidligere beskrevet anlægger gymnasieelevernes et egoi-

stisk perspektiv på deres opfattelse af Facebook. Relationsdannelsen er et

middel til at opbygge fortællingen om brugerens identitet, mere end det er

målet i sig selv. Det er individet, der er i centrum. Derfor handler deling af

indhold ikke om, hvilken værdi andre lægger i opslaget, men snarere om hvil-

ken værdi eller mening det har for vedkommende, der deler. Det kan forklare,

hvorfor interviewpersonerne betragter delinger af privat karakter som værdi-

løse, selvom de selv deler private oplysninger, som andre ikke nødvendigvis er

interesserede i.

Set fra deres perspektiv er det vigtig information, og brugere skal anvende

Facebook på præcis den måde, som giver mening for dem. Emma siger: ”Og

jeg synes faktisk, det er lidt synd for hende, at hun udstiller sig på den måde.

Men altså, det er sådan, hun har valgt at bruge fb jo.” (bilag 9f, s. 2.). Samme

holdning udtrykker Sebastian: ”(...) i princippet er det deres eget valg, hvor-

dan de vil have andre til at tænke om dem selv.” (bilag 9d, s. 5).

Sarah Maj udtrykker desuden yderligere en motivationsfaktor for at dele

indhold, som er mindre egoistisk. Det handler om at dele erfaringer og kom-

me med anbefalinger. Hun siger:


73

Jeg lagde nogle billeder op fra New York, fordi det var første gang, jeg var

der – eller, jeg har været i USA før, men ikke i New York, og jeg synes, der

var mange flotte steder. På den måde kunne andre måske se, hvor DE skul-

le tage hen, hvis de kommer til New York. (bilag 9c, s. 2)

Wallberg skriver, at en motivation for at dele netop er, at man vil ”sprede

kendskabet til sager eller særlige mærker” (2011). Forbrugere er generelt til-

bøjelige til at følge anbefalinger fra andre mennesker, hvilket ses på populari-

teten af brugerdrevne anbefalingssites som f.eks. filmsitet, Rotten Tomatoes

(www.rottentomatoes.com) eller rejsesitet, TripAdvisor

(www.tripadvisor.com) (Doctor 2010, s. 80). Dette bliver endnu mere udtalt,

når brugere anbefales et produkt af mennesker, som de kender (ibid. s. 19).

Eksempelvis er man mere tilbøjelig til at besøge en restaurant, hvis et fami-

liemedlem har anbefalet den (ibid.). På den måde anvendes deling også som

en katalysator for aktivitet uden for Facebook. Aktivitet driver sociale medier,

og brugerne har frihed til at kommunikere holdninger og værdier i f.eks. de-

linger Derfor udsættes brugere i høj grad for andres meninger, værdier og

livsstil igennem disse. Det kan de bruge til at danne deres egne holdninger og

meninger om verden (Gergen 2000, s. 73).

F.eks. styrker Sarah Majs deling om New York en fortælling om, at det er

en flot by, hvilket er en opfattelse, hendes kontakter kan adoptere. Man kan

sige, at brugerne står på skuldrene af hinanden for at danne holdninger og

meninger om verden (Longhurst et al. 2008, s. 56). På den måde strækker in-

teraktion på sociale medier sig ud i den fysiske verden, og de holdninger og

værdier, som brugerne eksponeres for eksempelvis på Facebook, katalyserer

det sociale liv her.

I næste del af analysen vil jeg belyse, hvad gymnasieelevers relationelle

brug af Facebook betyder for deres forhold til journalistik. Afsnittet består af

fire underafsnit: Et journalistisk ekkorum, Nyhedsdeling på Facebook, Face-

book som journalistik kommentarfelt og Passive brugere.

http://www.rottentomatoes.com/

http://www.tripadvisor.com/


74

3.2.4 Det sociale individ & journalistik på Facebook

3.2.4.1 Et journalistik ekkorum

Altså mennesket som helhed har jo altid en lyst til at blive bekræftet i sine

egne holdninger. Når vi læser noget, vi er enige i, jamen så får vi en følelse

af, at vi har ret. Og den følelse kan vi godt lide.” (bilag 9a, s. 6)

Sådan svarer Simone, da vi snakker om hvilke nyheder, hun gerne vil læse.

Som beskrevet hævder kritikere af Facebook, at mediet er et ekkorum af egne

holdninger og værdier. Dette underbygges af, at interviewpersonerne fore-

trækker at interagere med nære relationer (afsnit 3.2.3.1). Set fra et journali-

stik synspunkt kan det betyde, at brugerne primært eksponeres for journalisti-

ske produkter på Facebook, som tætte relationer har klikket på og interageret

med. Facebooks algoritmer (bilag 1) arbejder for en sådan homogenisering af

nyheder til brugerne. Disse algoritmer vægter generelt journalistik højere end

tidligere (Wasserman 2013), men de prioriterer journalistisk indhold, som

den enkelte bruger tidligere har interageret om, eller som vedkommendes næ-

re relationer har interageret om (Kacholia 2013). Når de unge primært inter-

agerer med kontakter, som deler deres interesser og holdninger, er det derfor

sandsynligt, at de går glip af journalistik, som ligger i periferien af deres inte-

ressefelt eller udfordrer deres holdninger.

Newman & Levys undersøgelse af forbruget af digitale nyheder viser dog, at

27 % af danskerne generelt foretrækker nyheder, som udfordrer deres hold-

ninger mod 13 %, der foretrækker nyheder, som deler deres holdninger (2013,

s. 38). Det tyder på, at brugerne ikke selv søger denne homogenisering af ny-

heder. Undersøgelsen viser dog præferencer for nyheder fra alle formater og

tager derfor ikke højde for de implicitte dynamikker og sociale adfærdsmøn-

stre, som journalistikken på Facebook er underlagt.


75

Bakshy et al. argumenterer, at selvom brugerne foretrækker journalistik fra

nære kontakter på Facebook, stammer de fleste af nyhederne reelt fra fjerne

kontakter (2012). Sammenstillet med, at brugere har overvægt af svage relati-

oner på Facebook, udfordrer det påstanden om ekkorummet og teorien om

homophily på Facebook. Såfremt Bakshy et al. har ret, eksponeres brugere så-

ledes for en bredere gruppe menneskers holdninger, som kan være anderledes

end de holdninger, som nære relationer kommunikerer. Interviewpersonerne

er dog overvejende enige om, at nyheder fra nære relationer er de mest inte-

ressante. Sebastian siger:

(…) hvis det er folk, jeg kender, og jeg ved, hvad de står for, og hvad deres

bagtanker er med det, kan jeg godt finde på at involvere mig mere dybdegå-

ende i det. Fordi så ved jeg, at der ligger noget dybere bag. Hvis det er folk,

jeg ikke kender, er det bare sådan okay, så ved jeg lidt mere om dem. Men

det berører mig ikke. Jeg læser det meget mere grundigt, hvis det er folk,

jeg kender. (bilag 9d, s. 10)

Det viser, at Sebastian anser nyheder som vigtigere, hvis de filtreres igennem

en tæt kontakt. Nyhederne fortolkes derfor ikke i isolation, men sammenstilles

med hans opfattelse af vedkommende, der deler. Sebastian vurderer også mo-

tivationen for at dele, og nyhedsmediet er derfor ikke længere eneafsender af

artiklen.

Hvad tætte relationer er, er dog et spørgsmål om fortolkning. Flere af delta-

gerne i interviewene omtaler således mediepersoner som tætte relationer,

selvom de kun kender dem via medierne. Simone følger f.eks. radiovært, Peter

Falktoft, som af og til deler journalistik. Hun siger: ”Jeg kan godt finde på at

læse hans artikel, udelukkende fordi jeg ved, det er sjovt.” (bilag 9a, s. 8). Hun

mener derfor, at hun kender ham godt nok til at kunne gøre sig forventninger

om, hvad hans delinger vil indeholde.


76

Emma giver udtryk for det samme, da jeg spørger ind til, hvordan hun rea-

gerer, hvis Linse Kessler, som hun følger, lægger en artikel ud. Hun siger: ”SÅ

læser jeg den helt sikkert. Det er sådan noget, jeg kigger efter, fordi jeg ved,

hvad hun står for.” (bilag 9f, s. 6). Disse mediepersonligheder kan betegnes

som det, som sociolog Emilia Van Hausen kalder ”intime fremmede” (2014).

Begrebet beskriver, hvordan mennesker kan nære en stærk følelse af at være

tæt knyttet til et menneske, som man kun kender gennem medierne. For Si-

mone og Emma er de således mere tilbøjelige til at læse de artikler, som de

kendte deler.

Det er udtryk for en avanceret form for nyhedsfiltrering, hvor intime frem-

mede bliver opinionsdannere og en form for nyhedsredaktører, som man sto-

ler på. Det eksemplificerer The trickle-down theory, som netop beskriver,

hvordan meningsdannere igennem videreformidling af journalistik har ind-

flydelse på brugere fra andre sociale lag og deres forbrug (Weimann 1994, s.

122). Men de unge influeres også af brugere fra samme sociale lag, hvilket kal-

des The two-step flow (ibid.). På Facebook sker denne påvirkning især gen-

nem deling af journalistik, hvilket næste afsnit handler om.

3.2.4.2 Nyhedsdeling på Facebook

Som tidligere beskrevet er interviewpersonerne i min undersøgelse

afholdende med at lave opslag på Facebook. Dette afspejles også i mine data

om deres deling af journalistik, hvor kun en af gymnasieeleverne delte artikler

i testperioden. Privatheden omkring individet og bevidstheden om, at man

kommunikerer værdier og holdninger ved at dele artikler, betyder, at de unge

også afholder sig fra denne type interaktion. For de fleste interviewpersoner er

det at dele en artikel en fjern tanke, netop fordi det udstiller ens holdninger,

værdier og identitet, hvilket de forsøger at undgå. Emma siger: ”Det ville jeg

aldrig gøre. Det ville jo virkelig vise noget om, hvem jeg var.” (bilag 9f, s. 8).

Samtidig bevirker de unges forældres adfærd på Facebook antageligt også, at

man ikke deler journalistik. Som tidligere beskrevet befinder

gymnasieeleverne sig længere fremme ift., hvordan man gebærder sig på

Facebook, og de er underlagt andre betingelser og normer for aktivitet, end


77

deres forældre er. Den manglende deling af journalistik bunder således i de

dynamikker og normer, som kendetegner deres brug af mediet netop nu.

Opretholdelse af privatlivets grænser er en essentiel del af disse normer, og for

nogle er nyhedsforbrug en personlig sag, hvorfor de ikke har behov for at dele

medieaktuelle begivenheder i sociale kontekster. Deres forældre har et andet

syn på privatliv, og de deler gerne journalistik. Dette vil de unge gerne

differentiere sig fra. Facebook er et åbent og socialt medie, men det betyder

også, at det er svært at kende de præcise modtagere af ens kommunikation,

hvis man vælger at dele journalistik. Bernstein et al. skriver:

”Posting to a social network site is like speaking to an audience from behind a

curtain.” (2013, s. 2). Sarah Maj er den eneste, der har delt artikler i

testperioden. Hun er bevidst om, at det er med til at danne et billede af hende

på Facebook. Hun siger om en af hendes delte artikler:

Den fortæller klart noget om mig. Indirekte. Så kan folk måske bedre forstå,

også ude i virkeligheden, hvordan jeg har det. På den måde gør fb det

lettere at vise sig selv frem, uden at man skal fortælle direkte om det. (bilag

9c, s. 7)

Artiklen anvendes dermed som en forlængelse af hendes identitet, som

strækker sig ud over Facebook, og hun kan give udtryk for værdier og

holdninger ved at lægge den op. Hun bruger derfor artiklen strategisk til at

forklare sin adfærd, uden at hun skal kommunikere det direkte. Samtidig kan

artikler udtrykke abstrakte sider af hendes personlighed, som kan være

vanskelige at forklare. Hun fortsætter:


78

(…) mange at de ting, der bliver nævnt i den artikel, minder om, hvordan

jeg har det nogle gange. Jeg er hverken enten eller, men ligger meget i mid-

ten. Og så behandler artiklen nogle af de ting – hvorfor kreative mennesker

tit er i en eller anden form for fluks, der skifter frem og tilbage imellem det

hele. (ibid.)

Selvom kun Sarah Maj deler journalistik på Facebook, er samtlige af de unge i

høj grad eksponeret for journalistik gennem kontakters deling af nyheder,

hvorfor denne interaktion uundgåeligt har indflydelse på de unges forhold til

journalistik. Simone læser og liker en masse nyheder på Facebook (bilag 11a,

s. 1). Thea siger, at hun klikker ind på links, hvis de fænger hende (bilag 9b, s.

5), men flere af de andre interviewpersoner giver udtryk for, at de primært

nøjes med at læse rubrikker. Sarah Maj siger om facebooknyheder: ”Ja, jeg ser

dem, men det er mest sådan, at jeg læser overskriften og skimmer det der lille

preview og så vurderer, om det er noget, jeg meget gerne vil læse eller ikke vil

læse.” (bilag 9c, s. 6).

Flere studier har netop påvist, at unge primært interesserer sig for rubrik-

kerne og ikke dykker dybere ned i det journalistiske produkt (Groenhuijsen &

Van Liempt i Meijer 2007, s. 98). Sarah Maj deler artikler, men hun læser

sjældent andres, hvilket igen bekræfter antagelsen af, at deling af indhold

primært er et identitetsopbyggende projekt, mere end det handler om selve

indholdet i det delte. Hun interesserer sig mere for sine egne delte artikler en

for andres.

Flere interviewpersoner nævner, at de holder sig opdaterede på nyhedsbil-

ledet igennem Simone, som fodrer dem med de nyheder, hun støder på. Sarah

Maj siger: ”Hun siger alting videre, og så snakker vi lidt om det.”

(bilag 9c, s. 5).


79

I det hele taget foregår interaktionen om journalistik især uden for Face-

book, og her er det i de nære fællesskaber, at samtalen finder sted. Emma si-

ger: ”Det kan være, jeg snakker med min familie om det bagefter eller mine

veninder.” (bilag 9f, s.9). Journalistikken ophøjes dermed fra individets sim-

ple læsning af isoleret tekst til en bredere kontekst, hvor den fremmer om-

kringliggende sociale aktiviteter (Bird 2011, s. 491). Journalistikken konstrue-

res i netværkssamarbejde med brugere som aktive producenter og distributø-

rer af indhold, hvilket er en vigtig del af kernen af sociale medier (Bechmann

& Lomborg 2012, s. 2).

Tekst, herunder journalistik, er således ikke et konstant slutprodukt på Fa-

cebook. Interaktion gør den dynamisk og konstant forandrende (Bruns 2008,

s. 21), og brugerne tager den med og aktiverer den uden for mediet. Derved

udviskes grænserne imellem afsender og modtager af kommunikationen, lige-

som formatet får mindre betydning. Ifølge Meijer er forbruget af journalistik

blandt unge således ikke motiveret af et behov for at forbruge nyheder for ny-

hedernes skyld. Motivationen ligger snarere i, at journalistik kan bruges som

katalysator for social interaktion i form af inspiration til samtaleemner, hvil-

ket giver brugerne en følelse af social samhørighed (2007, s. 96).

3.2.4.3 Facebook som journalistisk kommentarfelt

Mens flere af interviewpersonerne fortæller, at de sjældent klikker ind på lin-

ket, som nyhedsmedierne henviser til på Facebook, har de større gavn af den

kommunikation, som følger med nyhedsopslagene. Kommunikationen kan

enten være en kort følgetekst, som deleren formulerer eller kommentarfeltet,

hvor brugere kan kommentere og debattere artiklen. Dette debatfelt har gym-

nasieeleverne især gavn af. Sebastian siger:


80

Jamen jeg synes, man får flere vinkler på og flere sider af samme sag. Man

kan hurtigt danne sit eget indtryk og sin egen mening omkring en sag, men

hvis ikke du har hørt andres mening eller andres synspunkter, så kan du

måske ikke vide, om det er sandt, eller du har fået alting at vide. Du kan ik-

ke rigtig danne dig et fuldstændigt overblik eller indtryk af, hvad det egent-

lig er. Og der synes jeg, du får mange flere ting at vide og får flere refleksio-

ner. (bilag 9d, s. 7-8)

Sebastian viser her, hvordan han anvender kommentarfeltet til at nuancere

det emne, som den journalistiske artikel omhandler. Nyheden behandles her

af brugerne, der kritisk debatterer dem i kommentarfeltet. Denne debat er

ifølge Linaa Jensen et vigtigt element af Facebook, fordi det udfordrer bruger-

ne og gør dem klogere (i P1 – Mennesker og medier, 2010). Meijer skriver, at

unge mennesker vil have en mangfoldighed i deres nyheder, så de får flere

perspektiver på historierne (2007, s. 110). Fordelen ved dette er, at de får bed-

re forudsætninger for at danne deres mening om nyhederne (ibid.). Som be-

skrevet i afsnit 3.2.3.5 bygger de videre på andres holdninger for at danne de-

res egne. Sebastian fortsætter:

Der kan jeg godt tænke ”okay, det er nogle gode argumenter der, og nogle

gode argumenter der”. Så prøver jeg at danne min egen mening om sagen

ud fra de argumenter. Det er igen den der almene dannelse, der handler

om, at man skal opsøge informationer og indtryk. (bilag 9d, s. 10)

Kommentarfeltet er derfor vigtigt for de unges forhold til journalistik. Sproget

bliver her uformelt (Bødker i Jensen & Tække 2013, s. 222), hvilket de unge

bedre kan relatere til.


81

Som beskrevet i afsnit 3.2.2.3, foretrækker de unge netop nyheder, som kan

relateres til noget i deres dagligdag. Kommentarfeltet bidrager til en forståelse

for, at nyheder ikke er endegyldige sandheder, men at de kan lægge op til soci-

al interaktion og debat. Det kan give gymnasieeleverne et mere reflekteret bil-

lede af de medieaktuelle begivenheder.

Også deleren af journalistikken spiller en væsentlig rolle. Bruns beskriver

med begrebet publicizing et fænomen, der dækker over, at brugerne deler et

link og sammenstiller det med en kort kommentar, der sætter den linkede ar-

tikel ind i en kontekst (2009 i Stentoft 2011, s. 55). Den kontekstuelle ramme,

som afsender opstiller omkring det journalistiske produkt, har indflydelse på

læserens perception af produktet, idet den fortolkes på baggrund af denne

(Bødker i Jensen & Tække 2013, s. 217). Samtidig er det en mulighed, at mod-

tageren ikke klikker ind på artiklen, men blot læser kommentaren og rubrik-

ken, hvormed det journalistiske produkt devalueres i den sociale kontekst, og

kommentaren bliver det primære fokus.

Brugeren, der deler, får derved væsentlig indflydelse for modtagerens syn

på emnet. Dog er kommentaren ikke relevant, hvis den er henvendt en be-

stemt kontakt. Da jeg spørger ind til en artikel, som en af Theas kontakter har

delt og adresseret til en bestemt bruger, siger hun: ”Det er specielt mærket til

en af hendes veninder. Derfor tænker jeg ikke, det er til mig.” (bilag 9b, s. 7).

Det kan være et udtryk for endnu en af de unges samhandlinger, hvor den

direkte adressering er en privatlivsmarkering. Hvis Thea læser artiklen eller

interagerer om den, træder hun ind i den private ramme, som er etableret

omkring afsender og den intenderede modtager. Det viser, hvor vigtig afsen-

ders kommentar er for perception af produktet. Selv uden denne markør vil

den, der deler – den nye afsender af journalistikken – påvirke modtager med

sin etos, og modtageren vil fortolke journalistikken ud fra fortolkningen af

denne.


82

Modsat i traditionelle nyhedsmedier er der ingen redaktionel redigering af

kommentarfeltet på journalistiske opslag på Facebook (Doctor 2010, s. 117).

Brugerne eksponeres derfor for de ufiltrerede originale kommentarer. Det be-

tyder, at brugerne oplever forskellige og til tider usaglige kommentarer, hvor

etik og moral kompromitteres (ibid. s. 118).

Hvis brugerne ikke læser artiklen, men blot forholder sig til rubrikken og de

tilhørende kommentarer, går de derfor glip af den kvalitetssikring, som jour-

nalisten bag artiklen, har foretaget. Interviewpersonerne giver dog udtryk for

en veludviklet kritisk sans over for kommentarerne, ligesom de ikke lader de-

res egen holdning diktere alene af andres kommentarer til journalistik. Emma

siger:

Altså hvis der er nogle med andre meninger, kan jeg godt tænke; ”okay, er

det virkelig sådan?” Jeg synes egentlig bare, det er spændende, hvad andre

mener, men der skal mere til for at ombestemme mig. (bilag 9f, s. 9)

Derfor bruges kommentarerne mere som en nuancering af problemstillingen

end som en rettesnor for, hvad de unge selv skal mene om nyhedens emne.

Det er dog primært et passivt forbrug, hvilket uddybes i næste afsnit.

3.2.4.4 Passive brugere

Gymnasieeleverne deler sjældent journalistik, men flere af interviewpersoner-

ne giver udtryk for, at de kan finde på at deltage i interaktionen om journali-

stik i et kommentarfelt, hvis emnet er spændende nok (bilag 9b, s. 6), eller det

er en god kommentar, der følger med artiklen (bilag 9a, s. 7). Emma siger

endda, at hun er villig til at interagere med fremmede, omend det vil være

grænseoverskridende (bilag 9f, s.7). Ligesom med de seriøse nyheder, som jeg

beskrev i afsnit 3.1.2.1, tyder det dog på, at intentionerne ikke medfører reel

aktivitet. Ingen af deltagerne har deltaget i interaktion i et journalistisk kom-

mentarfelt i testperioden, og da vi taler videre om kommentarfeltet, giver de

unge endda overvejende udtryk for en frygt for at deltage. Kübra siger: ”Man

kan sagtens gå ind og læse en kommentar og tænke; ”hvad fanden har hun


83

gang i?”, selvom man overhovedet ikke kender hende. Det er det, jeg er bange

for, at andre tænker om mig, hvis jeg skrev noget.” (bilag 9e, s. 9). Bekymrin-

gen er, at man bliver del af en diskussion, fordi de ligestiller kommentarfeltet

med et diskussionsfelt. Og de vil ikke diskutere, fordi de er bange for, at andre

tænker negativt om dem (bilag 11b, s. 2). Kübra fortsætter: ”Hvad ville folk

tænke? Hvad hvis vedkommende begynder at svine mig til, hvad skal jeg så

sige? Du ved. Eller hvad hvis der er flere imod min holdning? Så går det jo ik-

ke at trække sig.” (bilag 9e, s. 10).

Årsagen til, at de ikke deltager i kommentarfeltet, er derfor primært, at ak-

tivitet medfører en eksponering af værdier og holdninger. Samtidig spiller pri-

vathed også en rolle, idet de ikke ønsker at forbryde sig imod de uskrevne reg-

ler. Emma forklarer, at grunden til, hun ikke deltager, er: ”Fordi så synes jeg,

jeg blander mig i andres diskussioner.” (bilag 9f, s. 7). Kommentarerne har

dog stadig en effekt, og interviewpersonerne sætter pris på dem. Kübra siger:

”(...) det er fedt, der er nogle, der gør det, faktisk. Det er jeg glad for. Fordi det

er også igennem det, jeg holder mig opdateret.” (bilag 9e, s. 9). Simone mener

dog, at aktivitet er altafgørende for Facebook, og hun er bevidst om, at det ik-

ke er hende, der gør mediet interessant. Hun siger om aktivitet:

”(...) det er fb's grundprincipper. Hvis alle var som mig på fb, var fb utroligt

kedelig.” (bilag 9a, s. 7).

3.2.4.5 Delkonklusion I denne del af analysen har jeg sat fokus på, hvad sociale relationer på Face-

book betyder for gymnasieelevernes forhold til journalistik. Interviewperso-

nerne giver udtryk for, at de anvender Facebook for at interagere med tætte

relationer, hvilket står i modsætning til ældre generationers motivation for at

bruge mediet.

En populær kritik af unge på Facebook er, at de anvender det som et narcis-

sistisk ekkorum, hvor ligestillede bekræfter hinanden i allerede etablerede

holdninger. Sarah Maj bekræfter dette i sin argumentation for at dele artikler,

som i høj grad er et egoistisk projekt.


84

Men det tyder også på, at de unge er væsentligt influerede af fjerne relatio-

ner. De ældre generationers kritik kan bunde i, at de ikke forstår de sociale lo-

gikker, som de unge konstruerer og agerer efter på Facebook.

Gymnasieeleverne udviser en avanceret forståelse for brug af mediet, og

modsat deres forældre er de omhyggelige med, hvilke sider af deres privatliv

de eksponerer. De vil ikke udstille sig selv, og derfor deler de ikke blindt, men

overvejer nøje deres aktivitet. Interviewpersonerne ønsker kun at lave opslag

med substans. Det er dog vanskeligt at definere, idet det er et spørgsmål om

perspektiv.

Overordnet er de unge digitalt længere fremme end ældre generationer,

som i deres kritik bevæger sig ind på ukendt land og forsøger at diktere reg-

lerne for et medie, de ikke kender. De unge betragter derfor Facebook som de-

res medie.

Individets selektive nyhedsfiltrering kan på den ene side betyde, at de unge

kun forbruger journalistik, som de kan identificerer sig med eller er underhol-

dende, fordi de har frihed til kun at læse det, de interesserer sig for. Facebooks

algoritmer arbejder desuden for en homogenisering af nyhedsstrømmen til

den enkelte bruger. På den anden side kan kontakters deling af journalistik

betyde, at de får læst noget, som de ikke selv ville opsøge, hvilket modarbejder

forestillingen om Facebook som et ekkorum.

Flere af interviewpersonerne giver udtryk for, at det har betydning, hvem

der deler journalistik. Eksempelvis betragtes kendte som tætte relationer,

hvorfra man kan få nye indtryk, når de deler nyheder. Interviewpersonerne er

selv afholdende med at dele journalistik.

De er klar over, at det bidrager til fortællingen om dem selv, og kun Sarah

Maj vil vise sig selv frem igennem journalistikken. Dog er de alle eksponerede

for andres deling af nyheder, hvor de især er interesserede i rubrikken, kom-

mentarfeltet til artiklen samt den eventuelle kommentar, som vedkommende,

der deler, kan tilføje.


85

Kommentarfeltet er særligt vigtigt, fordi journalistikken her oversættes til

et hverdagssprog, som de unge bedre kan forstå, ligesom nyhederne her sættes

ind i en personlig kontekst, som gymnasieeleverne kan identificere sig med.

Det giver flere perspektiver på emnet, som gør det muligt at danne holdninger

på et oplyst grundlag. Dog skal der meget til, før kommentarerne kan få de

unge til at ændre mening, hvorfor de primært anvendes til nuancering. Samti-

dig deltager de unge sjældent selv i samtalerne, fordi de føler, at de blander sig

og er nervøse for at ende i en diskussion. Facebookjournalistik katalyserer

derfor primært social interaktion uden for Facebook. I fjerde og sidste del af

analysen vil jeg undersøge, hvordan gymnasieeleverne skelner imellem Face-

book og den fysiske verden, samt hvad det betyder for deres forhold til journa-

listik.


86

3.2.5 Digital virkelighed på Facebook

I det tredje og sidste centrale tema vil jeg belyse, hvordan gymnasieeleverne

inkorporerer Facebook i deres virkelighed. Afsnittet består af to afsnit: Face-

book i hverdagen og Facebook i virkeligheden. Herefter diskuterer jeg, hvad

det betyder for gymnasieelevers forhold til journalistik.

3.2.5.1 Facebook i hverdagen

”Det er blevet en meget større del af mit liv og meget mere integreret i det, jeg

laver.” (bilag 9d, s. 4). Sådan siger Sebastian, da vi taler om, hvordan hans

brug af Facebook har forandret sig, fra han begyndte på mediet til i dag. Som

beskrevet i afgrænsningen afsnit 1.5 er de interaktive medier blevet en vigtig

bestanddel af de unges liv. Den empiriske undersøgelse har vist, at det at gå på

Facebook er blevet en del af hverdagsrutinerne, og at de unge bruger Face-

book på mange platforme og tidspunkter. F.eks. tjekker Sebastian mobilen på

vej til bussen og i pauserne på gymnasiet. Han siger:

Jeg bruger især mobilen til lige at tjekke, hvad der er sket. Jeg bruger det

meget til tidsfordriv, hvis jeg ikke lige har noget, jeg skal. Så man bruger

den meget til at udfylde tidsrum, hvor man ikke laver noget. (ibid. s.2)

Facebook er derfor ikke et medie, som han inkorporerer i sin dagligdag som

en selvstændig aktivitet. Det udfylder snarere små tidslommer imellem gøre-

mål. Mange unge har i dag smartphone og kan gå på Facebook f.eks. på gåtu-

ren til bussen eller på toilettet. Emma logger på Facebook, kort efter hun våg-

ner: ”Det første, man gør om morgenen, er jo at tænde telefonen og tjekke

startsiden for at se, om der er sket noget spændende eller et eller andet. Også

selvom man jo godt ved, at der nok ikke er sket en hel masse i løbet af én en-

kelt nat.” (bilag 9f, s. 5).


87

Dagens første indtryk kommer derfor fra Facebook, og de kvantitative data

viser, at det er en generel tendens blandt undersøgelsesdeltagerne. Deres akti-

vitet i testperioden begynder således omkring klokken 7.00, mens klokken

8.00 er et af de tidspunkter på dagen, hvor de er mest aktive (bilag 4, figur 4).

Som beskrevet i første del af analysen (3.1), spreder de dog overordnet set for-

bruget ud over dagen. De unges digitale vaner er derfor uafhængige af tid og

sted, og de orienterer sig løbende på tværs af medier og formater. Derfor er de

blevet kaldt ”zappergenerationen” (Meijer 2007, s. 103-104). Deres forbrug er

drevet af en bekymring for ikke at være opdateret på begivenheder i det socia-

le mikrosamfund, som konstrueres på Facebook. Som jeg skrev i afsnit 3.2.3,

er det vigtigt at holde sig opdateret i denne relationelle kontekst, fordi den ik-

ke begrænser sig til det digitale format, men trækker tråde ud i den fysiske

virkelighed. Hvis man ikke følger med i det sociale liv på Facebook, kan man

ikke følge med i det sociale liv uden for Facebook. Sebastian siger:

Man tænker lidt, at det kunne jo være, man gik glip af noget. Men det gør

man jo nok ikke. Det er jo ikke fordi, ens liv går under, hvis man misser en

enkelt ting. Jeg tror bare, at det er et eller andet underbevidst, der ligger i

én, at det er nødvendigt at være helt med på de ting. Ellers kan man ikke

følge med i ungdomslivet. (bilag 9d, s. 3)

Det lader dog ikke til at være de egentlige begivenheder, som han er nervøs for

at gå glip af. Det er snarere den sociale interaktion omkring dem, som man

skal kunne deltage i på lige fod med de andre. Han siger: ”Man er bange for at

komme lidt bagefter og hele tiden være den, der skal opdateres; ”kan I ikke

lige fill me in””. (ibid.). Han giver udtryk for, at de andre i hans gruppe forven-

ter, at man er opdateret, og at der ses ned på folk, der spørger ind til, hvad der

er sket. Det handler om at følge med på Facebook, så man ikke går glip af no-

get i det sociale liv uden for mediet. Han fortsætter:


88

Også for at begå mig socialt med andre er det en god idé at vide, hvad der

foregår i deres liv og vide, hvad der sker i ungdomslivet generelt. Det får jeg

rigtig meget fra fb. (bilag 9d, s. 8)

De unge bruger således Facebook som katalysator for samtaler uden for den

digitale verden. At de bruger Facebook så hyppigt er derfor i højere grad et

udtryk for en social afhængighed end en facebookafhængighed. Hvis man ikke

har forberedt sig på det sociale liv uden for Facebook ved at holde sig opdate-

ret på Facebook, er det svært at deltage på lige fod med de andre. Facebookaf-

hængighed er beskrevet som en underart af internetafhængighed (Andreassen

et al. 2012, s. 503), hvor stimulans fra bestemte facebookelementer som f.eks.

den røde farve fra en notifikation eller lyden, der markerer en ny meddelelse,

kan udskille lykkestoffet dopamin i hjernen (Franceschibicchieral 2012). Flere

af interviewpersonerne er bevidste om, at de har udviklet en afhængighed af

Facebook, men de har svært at ændre på vanerne. Sebastian siger: ”(...) det

tager tit overhånd, synes jeg. Men man kan ikke lade være. Det er en kæmpe

fristelse.” (bilag 9d, s. 2). Kübra fortæller også, at Facebook kan tage for meget

tid, men at det er en ubevidst vane, som er svær at kontrollere. Hun siger:

Også når jeg logger på google, er det første, jeg taster, fb. Også selvom jeg

skal bruge noget helt andet. Det er en dårlig vane, jeg har fået. Det er virke-

lig sådan helt automatisk ”nej, det er ikke det, du skal nu!”

(bilag 9e, s. 3)

Kübra udtrykker her bevidsthed om, at der er tidspunkter, hvor Facebook bør

nedprioriteres. Alligevel har interviewpersonerne trang til at vise, at de altid er

online og til rådighed for Facebook. Sebastian siger: ”Der viser man ligesom,

at ”ok, jeg er tilgængelig”. Man kan godt skrive til mig. Det er vigtigt for mig at

vise, at jeg er til rådighed, hvis der er nogle, der vil have fat i mig.” (bilag 9d, s.

4).


89

På den måde fungerer Facebook som en åben linje imellem venner, som kan

aktiveres, når de vil kommunikere med hinanden. Har man modtaget en

meddelelse fra en kontakt, skal man hurtigt svare tilbage, fordi afsender kan

se, præcis hvornår modtager har set beskeden. Emma siger:

Også fordi, så kan man ligesom følge med i, hvornår de har set ens besked.

Det, synes jeg faktisk, er meget rart, så kan man se ”okay, ignorerer de mig,

eller vil de egentlig gerne snakke med mig? (bilag 9f, s. 3)

Denne forventning om hurtig respons betyder, at man nødt til konstant at væ-

re online og til rådighed for Facebook. Sebastian fortæller videre: ”Fb er der jo

for dig hele tiden. Og du er der ligesom også for Facebook.” (bilag 9d, s. 2).

Han personificerer her Facebook og bruger det som fællesbetegnelse for den

gruppe mennesker, som han har relationer til på mediet. Det eksemplificerer,

hvor væsentligt Facebook er for de unges daglige liv, og at de ser det mere som

en forlængelse af den fysiske virkelighed end et isoleret digitalt medie. Næste

afsnit handler om, hvordan virkeligheden på facebook og den fysiske virke-

lighed relaterer til hinanden.

3.2.5.2 Facebook i virkeligheden

For flere af interviewpersonerne betyder tilgængeligheden og behovet for at

være til rådighed, at de også har Facebook åben, når de laver andre ting.

Kübra siger: ”Altså hvis jeg f.eks. sidder og laver afleveringer eller noget, så

ER det der bare i baggrunden.” (bilag 9e, s. 2). Man kan derfor frygte, at Face-

book bliver et forstyrrende element, der konstant banker på og forhindrer

gymnasieeleverne i at koncentrere sig om en ting af gangen og fokusere på

virkeligheden. Sebastian siger:


90

Jeg synes bare måske, man går glip af mange ting, som man fik tidligere –

før man fik smartphone og den slags. Jeg ved ikke, man lagde mærke til

mange flere ting i omgivelserne. Hvis man tager et kig rundt i bussen i dag,

sidder alle jo med deres mobiler fremme. Det er et eller sted ret latterligt.

Man har jo slet ikke øje for hinanden, eller de ting der sker omkring én. Det

kan jeg godt nogen gange synes er dumt. Men alligevel gør jeg det jo selv.

(bilag 9d, s. 2)

Sebastian fortæller her, at man går glip af den virkelige verden ved at altid at

være online. Det er ifølge ham en negativ konsekvens ved at bruge Facebook.

Han fortsætter: ”(...) har man lyst til at leve sit liv på sociale medier eller i vir-

keligheden? Det kan man jo diskutere. Jeg ved det ikke. Jeg vil leve i virke-

ligheden.” (ibid.). Baudrillard mener netop, at vi mister virkeligheden, når den

simulerede virkelighed bliver mere eller ligeså virkelig som den fysiske (i

Longhurst et al. 2008, s. 301). Det er en kritik, der ofte rettes imod unges brug

af sociale medier. Men de unge er så vante til at multitaske og anvende kon-

vergerende medier, at det ikke ødelægger deres koncentration (Meijer 2007, s.

103). Samtidig er det ifølge Schultz Hansen et udtryk for en firkantet tanke-

gang, at gymnasieelever ikke kan koncentrere sig om flere ting, på flere ni-

veauer, samtidig. Ifølge ham er verden kompleks, og de unges brug af sam-

mensmeltende medier og konstante eksponering for information gør dem

bedre i stand til at forstå denne kompleksitet (2014a, s. 43). Som rutinerede

mediebrugere med en veludviklet forståelse for digitalisering tilegner gymna-

sieeleverne sig således hurtigt en forståelse for de normative regler, der findes

for adfærd på de nye medier, og igennem deres omfattende brug af Facebook

er de selv med til at konstruere dem (Hansen 2011b, s. 11-13). Sebastian for-

tæller, at han trods sin bevidsthed om kritikken af unge på Facebook stadig

bruger det i bussen, og når han laver lektier.


91

Når han udtrykker bekymring for at miste kontakten med virkeligheden, kan

det derfor være et eksempel på, at han påvirkes af den bekymring, som ældre

generationer udtrykker for unges brug af digitale medier.

Som beskrevet i afsnit 3.2.3.3 har de ældre generationer andre konventio-

ner for, hvordan man bruger digitale medier. På trods af, at gymnasieelever-

nes generation har været med til at definere Facebook som medie, er Sebasti-

an og andre unge bevidste om disse konventioner for, hvad ældre generationer

anser som god digital adfærd. Samtidig kender de til de konsekvenser, som

kritikere hævder, at de unges adfærd medfører. Derfor kan Sebastian fortælle

mig om dem under interviewet og på abstrakt vis forklare, hvordan han mister

kontakten med virkeligheden. Men det kan være et udtryk for, at han ubevidst

forsøger at opretholde mit face ved at fortælle mig det, han tror, jeg gerne vil

høre. Jeg repræsenterer en ældre generation af facebookbrugere, og måske

prøver han at leve op til de uskrevne regler for brug af Facebook, som han an-

tager, at jeg følger. I ældre generationers uskrevne kodeks for adfærd på Face-

book skelnes der mere stramt imellem den digitale og den reelle virkelighed.

Det ved Sebastian, og han fortæller mig om det med en sikkerhed, der indike-

rer, at han har gjort det før. Han har antageligt skulle lægge øre til ældre gene-

rationers kritik tidligere og ved derfor, hvordan han skal reagere på kritikken.

Men i praksis følger han et andet regelsæt, idet han konstant er til rådighed og

bruger Facebook samtidig med andre aktiviteter, netop sådan som ældre ge-

nerationer, og han selv, kritiserer.

For gymnasieelever giver det grundlæggende ikke mening at inddele verden

i en digital og en fysisk del, fordi deres virkelighed er en hybrid af de to (Han-

sen 2014a, s. 43-45). Grænserne smelter sammen, og de unge har ikke samme

forestilling om en mere ægte virkelighed (Hansen 2011b, s. 10-11). Ifølge Hjar-

vard kan man ikke adskille medier fra samfundet (2008, s. 13), og derfor bli-

ver det kunstigt, hvis man opstiller mure imellem de to verdener eksempelvis

ved at forbyde mobiltelefoner i klasselokalet (Hansen 2014a, s. 43).


92

Der kan være pædagogiske og indlæringsmæssige hensyn, der taler for

denne adskillelse, men det strider imod elevernes grundlæggende forståelse

for samspillet mellem digitale medier og den fysiske virkelighed (ibid. s. 43-

45). Unge betragter således ikke Facebook som en isoleret verden, men snare-

re som en forlængelse af hverdagslivet (Boyd 2008, s. 107).

Dog er der situationer, hvor interviewpersonerne skelner imellem Facebook

og verden udenfor. F.eks. fortæller Kübra, at det bliver skræmmende, når Fa-

cebook griber ind i den fysiske verden. Hun bryder sig ikke om, at hun kan

møde folk for første gang og alligevel føle, at hun kender dem, fordi hun har

set deres profil på Facebook. Hun siger:

Jamen man føler jo, man snager i andres liv. Jeg synes også, det er lidt

skræmmende. På et tidspunkt var jeg inde på en profil, og da jeg så mødte

hende i virkeligheden, kendte jeg alt muligt til hende. Det var sådan lidt

”wow, det er mega skræmmende.”(bilag 9e, s. 3)

På den ene side er det en ubehagelig erkendelse for Kübra. Hun bryder sig ik-

ke om, at man kan dømme folk på forhånd, og hendes adfærd giver hende dår-

lig samvittighed (ibid.). På den anden side giver hun også udtryk for, at det er

rart at vide noget om de mennesker, hun socialiserer med i den fysiske ver-

den. På den måde kan hun danne sig et indtryk af folk og forberede sig på,

hvem de er. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan der ofte er uoverensstemmel-

se imellem den enkelte interviewpersons udsagn. Mens jeg i afsnit 3.2.1 argu-

menterede for, at det bunder i det egoistiske perspektiv, som de unge ubevidst

anlægger på deres facebookbrug, kan det for Kübra i denne situation være et

udtryk for, at afhængigheden af at være opdateret på sociale netværk overvin-

der de moralske bekymringer, som hun har.

Kübra fortæller også, at det er mærkeligt at have venner på Facebook, som

hun ikke kender godt nok til at hilse på dem i virkeligheden. Det generer hen-

de, men hun kan ikke slette dem, fordi det kan få sociale konsekvenser i den

fysiske virkelighed.


93

Hun siger: ”(...) hvad så hvis personen pludselig snakker til mig? Så er det

jo pinligt, at man ikke er venner!” (bilag 9e, s. 4). Hvis de sociale netværk på

og uden for Facebook adskiller sig fra hinanden, vil virkeligheden støde sam-

men med den digitale virkelighed. Det er derfor vigtigt, at der er overens-

stemmelse imellem de sociale netværk på og uden den for Facebook. Emma

har også problemer med, at den digitale og analoge virkelighed kolliderer.

Hun vil ikke se sin far, men han bruger Facebook til at finde informationer

om, hvor hun befinder sig, så han kan kontakte hende i den fysiske verden.

Hun siger:

Jeg vil ikke have kontakt til ham og ikke have ham i mit liv, så hvis han lige

pludselig ved, hvor jeg går i skole henne, og hvor jeg arbejder henne og går i

fitness henne hvor og hvornår, så har han mulighed for at se mig.

(bilag 9f, s. 8)

Derfor undgår hun at gøre for meget opmærksom på sig selv på Facebook, så

hun ikke eksponerer dele af sit privatliv, som kan få konsekvenser uden for

mediet. På den måde skelner flere af interviewpersonerne alligevel imellem

den fysiske og digitale verden. Sammensmeltningen af grænserne sker således

ikke blindt. Derimod udvælger de unge relevante områder, hvor det er hen-

sigtsmæssigt at adskille de to verdener, mens de andre steder lader dem kon-

vergere. Som jeg argumenterede for i afsnit 3.2.3.4, har de unge en avanceret

forståelse for, hvordan man eksponerer sig selv på Facebook igennem aktivi-

tet. De er fuldt bevidste om, at kommunikation på Facebook er anderledes end

udenfor. Eksempelvis beskriver Kübra, hvordan mediets tekstlige form har

sine begrænsninger, og at man ikke kan udtrykke sig lige så tydeligt som ver-

balt (bilag 9e, s. 5). Thea giver udtryk for, at kommunikationen sætter spor,

hvorfor hun sletter tidligere indlæg, som hun ikke længere ønsker skal relate-

res til hende (bilag 9b, s. 7). Simone mener, at alting bliver mere direkte bag

skærmen. Hun siger:


94

Jamen det er lettere. Man har ikke nogen, man skal kigge i øjnene. For det

første kan man slette det igen, eller, nu bliver ting jo aldrig rigtigt slettet,

men man kan redigere i sine opslag, hvis man finder ud af ”ej, det var må-

ske skrevet forkert”. Men det hele er bare lettere. (bilag 9a, s. 3)

Derfor kan man ikke fastslå, at de unge ikke skelner imellem den fysiske og

digitale verden. Ikke alene forstår de, hvordan det kommunikative format er

anderledes og handler derefter. De skelner også på det indholdsmæssige ni-

veau, hvor noget indhold anses som egnet til Facebook, mens andet egner sig

bedre til den fysiske virkelighed. Samtidig er de bevidste om, at hverken Face-

book eller den fysiske verden er isolerede, men at de påvirker hinanden og

smelter sammen på flere niveauer. De unge bevæger sig rutineret rundt i den-

ne gryde af foranderlige sociale kontekster og skiftende kommunikative for-

mater, og det vidner om et komplekst og dynamisk forhold til Facebook, som

er vanskeligt at dekonstruere eller fastholde. I næste afsnit vil jeg diskutere,

hvad denne forståelse for den digitale virkelighed og Facebook betyder for

gymnasieelevernes forhold til journalistik. Afsnittet består af to underafsnit.

Facebook og journalistik i hverdagen og Facebook og journalistik i virkelighe-

den.

3.2.6 Digital virkelighed & journalistik på Facebook

Som beskrevet tidligere i analysen benytter interviewpersonerne især Face-

book til at pleje og udvikle sociale relationer. Disse relationer er konstant til-

gængelige, idet de unge bruger mediet uafhængigt af tid og sted. Smartphonen

er altid i lommen, og de er således forbundet og kan kommunikere med kon-

takter på Facebook i bussen, på toilettet, eller hvor man ellers har en pause.

Derudover bruger de også Facebook samtidig med andre aktiviteter, og mediet

integreres derfor i de unges dagligdag. Det betyder også, at journalistik på Fa-

cebook bliver en naturlig del af deres hverdag og integreres i deres liv – også

selvom de ikke selv er aktive distributører.


95

3.2.6.1 Facebook & journalistik i hverdagen

”(...) det er fedt, der er nogle, der gør det, faktisk. Det er jeg glad for. Fordi det

er også igennem det, jeg holder mig opdateret.” (bilag 9e, s. 9). Kübra deler

ikke selv journalistik, men hun benytter andres interaktion om den til at følge

med i medieaktuelle begivenheder. På Facebook eksponeres brugerne kon-

stant for andres aktivitet om journalistiske produkter. Men også Facebooks

algoritmer, der prioriterer redaktionelle mediers opslag og reklamer for ny-

hedsmedier eller artikler, bevirker, at journalistikken finder indpas i de unges

dagligdag. Det er vigtigt for gymnasieeleverne at være opdaterede med det ny-

este om de sociale nyheder, der vedrører deres sociale netværk på og uden for

Facebook. Men de har ikke samme behov for at være først med de redaktionel-

le nyheder. Som beskrevet i afsnit 3.1.2.2 og 3.1.2.4, finder interviewpersoner-

ne overordnet nyheder uinteressante og opsøger dem ikke. Alligevel integreres

de i deres dagligdag, fordi de følger med som et naturligt biprodukt af det so-

ciale indhold på Facebook. Når gymnasieeleverne altid er online og tilgængeli-

ge, er de således også altid eksponerede for facebookjournalistik.

I afsnit 3.1.2.1 skrev jeg, hvordan unge stadig er prægede af deres forældres

journalistiske rutiner. Men deres brug af journalistik er i mindre grad styret af

faste vaner. Journalistikken integreres snarere som en naturlig bestanddel af

deres daglige færden på digitale medier, og deres viden om samfundet vokser

naturligt ud af dette. De unges forståelse for samfundets virkelighed næres af

indtryk fra Facebook, og disse indtryk dannes på baggrund af et virvar af ind-

hold, som det kan være vanskeligt at finde rundt i. For eksempel får nogle ny-

heder viralt afterlife – et begreb, der dækker over det fænomen, at gamle ar-

tikler kan få nyt liv og recirkulere på Facebook (Giese 2014).

Det kan betyde, at de unge konstruerer deres forståelse for samfundet på

baggrund af uddateret nyhedsjournalistik. På den anden side er artikler, der

får viralt afterlife, typisk historier, hvor umiddelbar aktualitet ikke er et bæ-

rende nyhedskriterium.


96

Ifølge Wallberg skal historierne have en dybde, som rækker ud over tiden (i

Giese 2014). ””Det er historier, som er provokerende, sørgelige, overraskende

eller har noget andet ekstremt i sig, som får forlænget levetid”” (ibid.). De vi-

rale historier er dermed ikke altid aktuelle, men omhandler et samfundsaktu-

elt eller tidsløst emne, som afspejler det, der snakkes om over aftensmaden

(ibid.). Derfor kan denne type artikler bidrage positivt til de unges forståelse

for samfundet.

3.2.6.2 Facebook & journalistik i virkeligheden

Når de unge orienterer sig i medieaktuelle emner via Facebook, tilegner de sig

et medieret syn på virkeligheden, og virkeligheden forandres igennem denne

filtrering. I den socialkonstruktivistiske journalistikforskning anskues journa-

listiske produkter dog ikke som en afspejling af en virkelighed, som eksisterer

uden for teksten (Svith 2006, s. 50). De vil altid være påvirkede af afsenderen,

og de er derfor snarere en kompleks repræsentation af en virkelighed, som

konstrueres på baggrund af journalistens forståelse og fortolkning af verden.

Tolkningen bevæger sig endnu et skridt op ad abstraktionsstigen, idet læseren

ligeledes fortolker teksten ud fra sin kulturelle og sociale baggrund og forstå-

else for virkelighed (ibid.). Som jeg beskrev i afsnit 3.2.2.3, tillægges journali-

stikken først værdi, når brugerne inkorporerer den i deres individuelle ver-

densbillede. Samtidig forandrer journalistikken og dermed formidlingen af

virkeligheden sig, idet brugerne kan kommentere og dele den på Facebook,

hvormed de bliver medafsendere af journalistikken. Baudrillard hævder, at

virkeligheden er blevet fortrængt af en endeløs række fortolkninger og kopier

og derfor ikke eksisterer som absolut sandhed, men blot som et udtryk for in-

dividuel perception (i Longhurst et al. 2008, s. 301).

Denne tankegang udtrykker kernen i postmodernismen, og nyhedsmedier-

ne betragtes i denne som betydelige medskabere af en fortolket hyperreel ver-

den frem for at gengive den sande virkelighed (Hjarvard 2008, s. 27). Ny-

hedsmedierne konstruerer dermed blot en henvisning til virkeligheden, som

forbrugeren skal fortolke og afkode. Den reelle virkelighed medieres derfor i

to omgange. Luhmann taler om ”transcentral illusion”, som beskriver den vir-


97

kelighed, som findes inde bag mediernes filtrering (i Walther 2005, s. 26). For

de unge agerer journalistiske produkter katalysatorer, der kan sætte gang i so-

cial interaktion om en sammensmeltet virkelighed, snarere end de er færdig-

konstruerede billeder af en isoleret ekstern virkelighed. Det kan betyde, at de

unge udvikler et fordrejet syn på samfundet, hvori alt er åbent for diskussion

og fortolkning, og der ikke skelnes imellem den digitale og fysiske verden.

Men gymnasieeleverne besidder en så veludviklet forståelse for Facebooks

integration i deres liv, at de kan balancere imellem den digitale og den fysiske

virkelighed på trods af, at de betragter de to som inkorporerede i hinanden.

De unge bruger journalistikken på Facebook og forstår, at den medieres og

trækkes i forskellige retninger af de brugere, som interagerer om den.

Derfor lader de sig ikke diktere af budskaberne, men anlægger kritisk distance

og anvender i stedet journalistikken som et bidrag til deres forståelse af den

verden, som ikke alene omkranser Facebook, men som mediet er en integreret

del af. Facebook kan derfor bruges konstruktivt til at forstå virkelighedens

kompleksitet.


98


I denne sidste del af analysen har jeg diskuteret, hvordan de unge integrerer

Facebook i deres forståelse for virkeligheden, samt hvad det betyder for deres

forhold til journalistik. Facebook er blevet en stor del af gymnasieelevernes

hverdag, og de anvender mediet løbende igennem dagen og samtidig med an-

dre aktiviteter. Årsagen til deres omfattende forbrug er, at de finder det socialt

nødvendigt at være til rådighed og holde sig opdateret på nyheder i det sociale

liv. Man kan argumentere, at det forstyrrer deres fokus på den reelle virke-

lighed, men for dem giver det ikke mening at skelne imellem en digital og en

fysisk virkelighed. Alligevel er der visse situationer, hvor de opdeler de to ver-

dener, idet den fysiske virkelighed og Facebook kan forstyrre hinanden. De

unge viser derfor en kompliceret forståelse for virkeligheden på Facebook.

Fra et journalistik perspektiv betyder gymnasieelevernes konstante digitale

tilstedevær, at de altid er tilgængelige for journalistiske budskaber. Derfor

konstrueres deres forståelse for samfundet også via journalistik på Facebook,

hvorved virkeligheden dobbeltmedieres. Denne kompleksitet forvirrer dog ik-

ke de unge, som forstår, at journalistikken her ikke er endegyldig sandhed,

men at den kan bruges til nuancering af problemstillinger. Virkeligheden,

hvad enten den betragtes som en integreret del af Facebook eller en isoleret

konstruktion, fortolkes med avanceret kritisk sans, og de unge stoler først og

fremmest på deres egen dømmekraft. I næste afsnit vil jeg konkludere på spe-

cialet og dets resultater.


99

4. Konklusion Formålet med specialet er at undersøge, hvad gymnasieelevers brug af Face-

book betyder for deres forhold til journalistik. De er en del af en generation,

som er vokset op med voldsom digitalisering, og de får primært deres nyheder

fra Facebook. Her er journalistikken dog underlagt nogle normer for adfærd,

som kan have betydning for de unges forhold til journalistik.

For at undersøge dette foretager jeg en todelt empirisk undersøgelse af en

gruppe gymnasieelever fra Risskov Gymnasium. Første del er et observations-

studie, hvor jeg indsamler kvantitative data og kvalitative input om de unges

brug af Facebook. I anden del foretager jeg kvalitative interview med et udvalg

af deltagerne for at få mere præcis viden om deres brug af Facebook og for-

hold til journalistik. Resultaterne analyserer og diskuterer jeg i analysen, som

inddeles i et redegørende afsnit og tre centrale temaer.

I første afsnit af analysen gør jeg rede for deltagernes overordnede aktivitet

på Facebook og forhold til journalistik. Der er stor forskel på de unges aktivi-

tet, hvor nogle er aktive, mens de fleste er passive brugere, der sjældent laver

opslag. De har desuden en grundlæggende opfattelse af nyheder, der er præget

af deres opvækst med de traditionelle nyhedsmedier og formater. Nyheder er

for dem alvorlige og omhandler politik. De mener, at det er principielt vigtigt

at holde sig opdateret på samfundet. Alligevel medfører dette standpunkt ikke

reelt forbrug, fordi de betragter nyheder som kedelige. Det er dog vanskeligt at

definere gymnasieelevers præcise forhold til journalistik, fordi medierne kon-

vergerer og er i konstant forandring. Samtidig er mediebruget som en konse-

kvens af de postmoderne forbrugsvaner præget af individets selektive til- og

fravalg.

I andet afsnit af analysen undersøger jeg det første centrale tema i min ana-

lyse, hvor jeg belyser, hvad identitetsdannelse og identitetsudvikling betyder

for de unges brug af Facebook, samt hvad det betyder for deres forhold til

journalistik.


100

På Facebook er brugerne medansvarlige for at konstruere den fortælling om et

menneske, som identitet er. Denne identitet kan tage flere former, idet indivi-

det kan påtage sig forskellige roller afhængig af den sociale kontekst. De unge

er bevidste om, at deres adfærd på Facebook sætter tekstlige spor og danner et

billede af deres identitet, og de er derfor opmærksomme på, hvad deres ad-

færd og aktivitet signalerer. Denne adfærd er i høj grad styret af et uskrevet

kodeks, der dikterer god etikette. Der er f.eks. regler for, hvad man skal aner-

kende med et like. Tidligere betød antallet af likes meget, men i dag fokuserer

de unge mere på kvaliteten af likes, hvor det skal være de rigtige brugere, der

liker ens opslag. Overordnet er de unge dog ikke interesserede i at eksponere

deres identitet, og de er derfor afholdende med deres aktivitet på Facebook.

Denne brug af Facebook betyder, at de unges forhold til journalistik er præ-

get af en bevidsthed om, at deres forbrug af journalistik kan relateres til deres

identitet. De kan filtrere nyhederne og udvælge, hvad de vil forbruge, og de

prioriterer journalistik, som kan udtrykke elementer af deres identitet, som de

gerne vil eksponere. Derfor tilgodeser de identificerende nyheder. De forbru-

ger også journalistik af underholdende karakter, men det anser de ikke som

rigtige nyheder eller som noget, der kan præge fortællingen om deres identi-

tet. Selektiviteten i filtreringen af nyheder på Facebook kan betyde, at de unge

går glip af det bredere journalistiske billede.

I det andet centrale tema analyserer jeg, hvad social interaktion på Face-

book betyder for gymnasieelevernes forhold til journalistik. De unges brug af

Facebook motiveres især af nære sociale relationer, og kritikere hævder, at in-

teraktion med disse ikke bidrager med noget konstruktivt for individet, hvor-

for Facebook blot bliver et narcissistisk ekkorum af forudindtagede holdnin-

ger. Det både be- og afkræftes af interviewpersonerne, idet deres brug af Fa-

cebook på den ene side er et egoistisk selviscenesættende projekt.


101

På den anden side betragter de Facebook som et privat medie, som de ikke

ønsker at udstille sig selv på, og de overvejer konstant, hvad deres aktivitet be-

tyder for beskyttelsen af deres privatliv. De er påpasselige med at dele ind-

hold, og det er en avanceret balancegang, som kritikerne fra de ældre genera-

tioner ikke forstår. Gymnasieeleverne betragter derfor Facebook som deres

medie, som de kontrollerer og udfærdiger spillereglerne på, mens forældre og

andre fra ældre generationer blot er gæster.

Omend de unge ikke selv deler journalistik, har andres delinger på Face-

book væsentlig betydning for de unges forhold til journalistik. Således ekspo-

neres de for kontakters videredistribuering af nyheder. På den ene side kan

det betyde, at de får et ensidigt billede af nyhedsdækningen, fordi de primært

interagerer med nære relationer, som de antageligt deler holdninger med. På

den anden side definerer de unge nære kontakter bredt, og de eksponeres også

for fjerne relationer og kendtes delinger, ligesom de udtrykker veludviklet kri-

tisk sans over for journalistik på Facebook. Den sociale deling af journalistik

bruges som katalysator for social interaktion, og gymnasieeleverne bruger

især kommentarfeltet til artiklerne, hvor sproget passer bedre til de unge.

De bruger kommentarerne til at få flere perspektiver på emnet, og der kan

være en risiko for, at de påvirkes af disse uredigerede og ofte usaglige kom-

mentarer. Det kan dog ikke flytte deres holdninger, fordi de i høj grad er kriti-

ske over for de journalistiske elementer af Facebook og de tilhørende kom-

mentarfelter, og de lader sig derfor ikke diktere blindt af enkelte journalistiske

produkter eller relaterede debatter. Kommentarfeltet er vigtigt, men de unge

deltager ikke selv i debatterne, fordi de ikke vil eksponere deres holdninger og

er bange for at ende i en diskussion.

I det tredje centrale tema af analysen fokuserer jeg på, hvordan gymnasie-

elever integrerer Facebook i deres forståelse for virkelighed, samt hvad det be-

tyder for deres forhold til journalistik.


102

Facebook er blevet en naturlig del af de unges hverdag, og de er online lø-

bende igennem dagen og samtidig med andre aktiviteter. Det er motiveret af

et behov for at være opdateret på de sociale kontekster, som de er en del af

uden for mediet. Man kan argumentere, at de unge ikke kan koncentrere sig

om den reelle virkelighed, men for dem giver det ikke mening at opstille græn-

ser imellem en digital og en fysisk virkelighed. Der er dog visse områder, hvor

de skelner, og denne balancegang imellem de forskellige perspektiver viser en

avanceret forståelse for virkelighed på og uden for medierne. Samtidig er de

unge bevidste om, at ældre generationer i højere grad etablerer og opretholder

grænser imellem den digitale og den fysiske verden, hvilket de kan imøde-

komme i deres adfærd med digitale medier og især i kommunikationen om

denne.

De unges omfattende brug af Facebook betyder, at de eksponeres for nyhe-

der løbende igennem dagen. Deres forståelse for samfundet bunder bl.a. i de-

res individuelle fortolkning af de journalistiske indtryk, som de indsamler på

Facebook. Her florerer bl.a. gamle nyhedshistorier, hvilket medfører en risiko

for, at de unge udvikler en forældet forståelse for virkeligheden. Facebook og

facebookjournalistik udgør et komplekst kommunikativt system, men de unge

manøvrerer ubesværet rundt heri. De bruger således deres veludviklede kriti-

ske sans og egen dømmekraft til at sortere i de mange indtryk, og det er en

gennemgående tendens i resultaterne af dette speciale, at gymnasieeleverne

udviser en avanceret forståelse for, hvordan man bruger Facebook og den

journalistik, som findes her.


103

5. Perspektivering I dette afsluttende kapitel vil jeg diskutere perspektiver, som udarbejdelsen af

dette speciale har åbnet op for. Den empiriske undersøgelse satte fokus på et

lille udvalg af gymnasieelever. Undersøgelsen er som beskrevet ikke repræsen-

tativ for et større udsnit af gymnasieelever, og formålet var i stedet at gå i dyb-

den med enkelte deltagere for at blotlægge de dybere lag af deres brug af Fa-

cebook og forhold til journalistik. Undersøgelsens manglende repræsentativi-

tet rejser dog flere spørgsmål. Hvilke resultater ville man f.eks. komme frem

til, hvis man rettede fokus imod gymnasieelever med en anden kulturel og so-

cial baggrund end eleverne fra min undersøgelse, som er vokset op i en velha-

vende del af Aarhus? Det kunne f.eks. være interessant at foretage en kompa-

rativ undersøgelse af elever fra Langkaer Gymnasium, som ligger i Langkær-

parken i det vestlige Aarhus – et boligområde som i oktober 2013 kom på Mi-

nisteriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over socialt udsatte områder i

Danmark (MBBL 2013). Gymnasiet har i modsætning til Risskov Gymnasium

en meget høj etnisk diversitet i deres elevsammensætning, og elevernes for-

hold til medier og journalistik er antageligt præget af deres forskellige kultu-

relle udgangspunkter, ligesom de kan have andre opfattelser af identitetsdan-

nelse og opbygning og udvikling af sociale relationer.

Et andet interessant spørgsmål er, hvad unges brug af sociale medier og

journalistik betyder for deres politiske holdningsdannelse. Som beskrevet i

specialet giver deltagerne i den empiriske undersøgelse overvejende udtryk

for, at det er vigtigt at følge med i nyhederne, så man danne sine holdninger

på informeret baggrund og deltage i demokratiet. Politikere og partier fører i

stigende grad kampagne på sociale medier, og det seneste Europa-

parlamentsvalg havde sit eget hashtag (Europa-Parlamentet 2014). Det er dog

uvist, hvordan forbindelsen mellem journalistik på sociale medier og politisk

holdningsdannelse er.


104

Det er vanskeligt at forbruge et balanceret udvalg af politisk journalistik på

Facebook, fordi interessenter i stigende grad får indflydelse på, hvad brugerne

eksponeres for. Som digitale brugere udleverer vi i højere grad information

om os selv, og disse informationer kan på den ene side bruges som et kon-

struktivt filter for individet, der kan skærer det uvæsentlige fra. På den anden

side skaber det en ensrettethed i informationsstrømmen, ligesom interessen-

ter får større mulighed for at påvirke brugere, fordi de meget præcist kan defi-

nere dem og tilpasse kommunikation til brugernes unikke behov. Det udtryk-

ker både de positive og negative sider ved big data, som vi endnu ikke kender

omfanget af. Som beskrevet i afsnit 3.2.5.2 har farver og lyde indflydelse på,

hvordan hjernen opfatter budskaber, og i takt med at muligheden for at an-

vende dette strategisk via neuromarketing og brugenes stigende udlevering af

private informationer og adfærdsmønstre, vil man kunne tilrettelægge infor-

mation mere specificeret. Datasikkerhed og Facebook er et emne, der vækker

debat, og det er interessant at se, hvordan Facebook vil udvikle sig i Danmark

på sigt, og hvad det vil betyde for de unges forhold til journalistik.

Endelig kunne det være aktuelt at kigge nærmere på, hvordan forskellige

generationer anvender digitale medier og den tilhørende journalistik. Som be-

skrevet i specialet er der grundlæggende forskelle på, hvordan gymnasieelever

og deres forældre betragter Facebook og journalistik. Det er især interessant,

hvordan disse forskellige tilgange udvikler sig og relaterer sig til hinanden. Jeg

beskriver ældre generationers kritik af unges brug af digitale medier, men de

er formentlig bevidste om, at de unge overordnet set er langt længere fremme

på den digitale scene, end de er. Hvordan vil dette magtforhold udvikle sig

over tid? De unge er først med de nyeste teknologiske tendenser, men der ses i

dag en spirende modreaktion på den voldsomme digitale udvikling, idet flere

søger tilbage imod de etablerede ting i tilværelsen. Brugere logger af Face-

book, den gamle, simple mobiltelefon findes frem, og man nedgraderer til den

lille tv-pakke.


105

Det er en trend, der stadig er i udvikling, men den er en indikation på, at

den digitale udvikling måske går hurtigere, end brugere bryder sig om. Hvor

man tidligere var imponeret over nye teknologiske tiltag, mødes de i dag i hø-

jere grad med skepsis, hvis de giver mulighed for at kompromittere forhold i

livet, som man prioriterer højere – f.eks. privatliv og nærvær.

Journalistikken vil utvivlsomt fortsat gennemgå forandringer i relation til

den teknologiske og sociale udvikling. Derfor vil borgernes forhold til journali-

stik også forandre sig i fremtiden. Indtil videre er Facebook dog stadig de un-

ges medie, og det er her, de finder deres nyheder.


106

6. Litteraturliste Albrecht, Jakob (2014). ”TV 2 Nyhederne har tabt pusten på Facebook”. Jour-

nalisten.dk. 18/3-2014. Hentet 26/5-2014 fra http://journalisten.dk/tv-2-

nyhederne-har-tabt-pusten-paa-facebook

Andersen, Ib (2008). Den Skinbarlige virkelighed. 4. udgave. Frederiksberg

C: Samfundslitteratur

Andersen, Ib (2013). Den Skinbarlige virkelighed. 5. udgave. Frederiksberg C:

Samfundslitteratur

Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (2007). Klassisk og Moderne Sam-

fundsteori. 4. udgave. 4. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag

Bakshy, Eytan, Rosenn, Itamar, Marlow, Cameron & Adamic, Lada (2012).

The Role of Social Networks in Information Diffusion. USA: Facebook

Barnhurst, Kevin G (1998). I Meijer, Irene Costera (2007). ”The Paradox of

Popularity. How young people perceive news”. I Journalism Studies. Vol. 8.

Issue 1. London: Routledge

Baudrillard, Jean. I Longhurst, Brian, Smith, Grey, Bagnall, Gaynor and Og-

born, Miles med Baldwin, Elaine & McCracken, Scott (2008). Introducing

Cultural Studies. 2. udgave. Essex: Pearson Educated Limited

Bechmann, Anja & Lomborg, Stine (2011). ”Mapping actor roles in social me-

dia: Different perspectives on value creation in theories of user participation”.

I New Media Society. Thousand Oaks: SAGE Publications

Benson, Rodney & Neveu, Erik (2005). Bourdieu And the Journalistic Field.

Cambridge: Polity Press

http://journalisten.dk/tv-2-nyhederne-har-tabt-pusten-paa-facebook

http://journalisten.dk/tv-2-nyhederne-har-tabt-pusten-paa-facebook


107

Bernstein, Michael S, Bakshy, Eytan, Burke, Moira & Karrer, Brian (2013).

Quantifying the Invisible Audience in Social Networks. USA: Facebook

Bird, Elizabeth S. (2000). Facing the distracted audience: journalism and

cultural context. Thousand Oaks: SAGE Publications

Bird, Elizabeth S. (2003). The Audience in Everyday Life: Living in a Media

World. London: Routledge

Bird, Elizabeth S. (2009). The future of journalism in the digital environ-

ment. Thousand Oaks: Sage Productions

Bird, Elizabeth S. (2011). ”Seeking the Audience for News Response, News

Talk, and Everyday Practices”. I Nightingale, Virginia (2011). The Handbook

of Media Audiences. 1. udgave. Blackwell Publishing Ltd.

Boyd, Dana (2008). Taken out of context: American teen sociality in net-

worked publics. Ph.d.-afhandling. University of California. Berkeley, CA

Boyd, Dana (2014). it's complicated – the social lives of networked teens.

Yale: Yale University Press

Bruns, Alex (2008). Blogs, Wikipedia, Second Life, and Beyond: From Pro-

duction to Produsage. New York: Peter Lang

Bruns, Alex (2009). I Stentoft, Mette (2011). ”Større brugerindflydelse inden

for redaktionelt styrede rammer”. I Journalistica, 2011. Nr. 3. Aarhus N


108

Bødker, Henrik (2013). ”Sociale medier som journalistisk kommentarfilter”. I

Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (2013). facebook – fra socialt netværk

til metamedie. 1. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur

Christensen, Lars Holmgaard (2011). ”En statusopdatering”. I Journalistica,

2011. Nr. 1. Aarhus N

Doctor, Ken (2010). Newsonomics – Twelve new trends that will shape the

news you get. 1. udgave. New York: St. Martin’s Press

Europa-Parlamentet (2014). ”Sociale medier under EP-valgene: virtuel kam-

pagne, virkelig effekt”. Europarl.europa.eu. 3/6-2014. Hentet 23/7-2014 fra

http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-

room/content/20140603STO48801/html/Sociale-medier-under-EP-valgene-

virtuel-kampagne-virkelig-effekt

Franceschibicchieral, Lorenzo (2012). ”How is Facebook Addiction Affecting

Our Minds?”. Mashable.com. 3/11-2012. Hentet 24/7-2014 fra

http://mashable.com/2012/11/03/facebook-addiction/

Frandsen, Finn, Halkier, Henrik & Johansen, Winni (2002): Netværk. 1. ud-

gave, 1. oplag. Systime

Fuglsang, Lars & Poul Bitsch (2007). Videnskabsteori i Samfundsvidenska-

berne – På tværs af Fagkulturer og Paradigmer. Roskilde: Roskilde Univer-

sitetsforlag

Gergen, K. (2000). Det mættede selv - Identitetsdilemmaer i nutiden. Dansk

Psykologisk Forlag

http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/content/20140603STO48801/html/Sociale-medier-under-EP-valgene-virtuel-kampagne-virkelig-effekt



http://mashable.com/2012/11/03/facebook-addiction/


109

Giese, Gitte (2014). ”Netlæsere går mere op i frygt og forargelse end aktuali-

tet”. Politiken.dk. 2/4-2014. Hentet 13/4-2014 fra

http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2252179/netlaesere-gaar-mere-op-i-

frygt-og-forargelse-end-aktualitet/

Gillespie, Richard (1991). Manufactoring Knowledge: A History of the Haw-

thorne Experiments. Cambridge: Cambridge University Press

Groenhuijsen, Charles & Van Liempt, Ad (1995). I Meijer, Irene Costera

(2007). ”The Paradox of Popularity. How young people perceive news”. I

Journalism Studies. Vol. 8. Issue 1. London: Routledge

Hansen, Ejvind (2011a). ”Grænser for ytringsfrihed”. I Journalistica, 2011. Nr.

1. Aarhus N

Hansen, Søren Schultz (2011b). Årgang 2012 – Socialliv og samvær i en tid

med nye medier. 1. udgave. 1. oplag. København K: Informations Forlag

Hansen, Søren Schultz (2014a). ”De digitale indfødte kalder på klar besked”. I

Gymnasieskolen, 2014 (Maj). Nr. 5. Tilgængelig fra

http://mags.datagraf.dk/gymnasieskolen/62/

Hansen, Søren Schultz (2014b). ”Pyt med privatlivet”. Kommunikationsfo-

rum.dk. 2/4-2014. Hentet 11/6-2014 fra

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/unge-og-sociale-medier

Harboe, Thomas (2013). Metode og projektskrivning – en introduktion. 2.

udgave. 1. oplag. Frederiksberg C: Samfundslitteratur

Helberger, Natali & De Munck, Silvain (2011). ”Caution! You are now exercis-

ing editorial control!”. I Journalistica, 2011. Nr. 1. Aarhus N

http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2252179/netlaesere-gaar-mere-op-i-frygt-og-forargelse-end-aktualitet/


http://mags.datagraf.dk/gymnasieskolen/62/

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/unge-og-sociale-medier


110

Hesselager, Øjvind & Andreassen, Andreas Marckmann (2013). ”Den tabte

generation”. Journalisten.dk. 6/11-2013. Hentet 25/3 2014 fra

http://journalisten.dk/den-tabte-generation

Hjarvard, Stig (2008). En verden af medier – Medialisering af politik, sprog,

religion og leg. 1. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur

Hogg, Michael & Abrams, Dominic (2005). I Dencik, Lars (2005). Mennesket i

postmoderniseringen – om barndom, familie og identiteter i opbrud. 1. ud-

gave. 1. oplag. Værløse: Billesø & Baltzer

Hvass, jesper (2012). ”Facebook kædes sammen med aggressiv narcissisme”.

Politiken.dk. 19/3-2012. Hentet 26/6-2014 fra

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE1573717/facebook-kaedes-

sammen-med-aggressiv-narcissisme/

Højberg, Henriette. ”Hermeneutik – Forståelse og fortolkning i samfundsvi-

denskaberne”. I Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (red.) (2004). Viden-

skabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkultur og paradigmer.

2. udgave. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag

Jacobsen, Michael Hviid (2011). ”Zygmunt Bauman – et fast selv i en flydende

verden”. I Petersen, Anders (2011). Selvet – Sociologiske perspektiver. 1. ud-

gave. 1. oplag. København K: Hans Reitzels forlag

Jacobsen, Michael Hviid & Kristiansen, Søren (2005). Hverdagslivet – socio-

logier om det upåagtede. København K: Hans Reitzels Forlag

http://journalisten.dk/den-tabte-generation

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE1573717/facebook-kaedes-sammen-med-aggressiv-narcissisme/

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE1573717/facebook-kaedes-sammen-med-aggressiv-narcissisme/


111

Jacobsen, Michael Hviid & Kristiansen, Søren (2011). I Petersen, Anders

(2011). Selvet – Sociologiske perspektiver. 1. udgave. 1. oplag. København K:

Hans Reitzels forlag

Jacobsen, Peter From (2013). ”Projekt Nyhedstjek: Langt mere skimming end

læsning”. Nyjournalistik.dk. 24/4-2013. Hentet 29/4-2014 fra

http://www.nyjournalistik.dk/tag/nyhedsforbrug/

Jensen, Anne Kathrine Gottfred. (2011) ”Medierne rammer forbi de unges

måde at få nyheder på”. Kristeligt-dagblad. 7/5-2011. Hentet 29/4-2014 fra

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/418035:Danmark--Medierne-

rammer-forbi-de-unges-maade-at-faa-nyheder-paa

Jensen, Jakob Linaa (2010). P1 – Mennesker og medier (2010). ”Min eller vo-

res facebook”. Dr.dk. 13/5-2010. Programvært: Lasse Jensen. Hentet 7/10-

2014 fra https://itunes.apple.com/dk/podcast/mennesker-og-

medier/id73801362?mt=2

Johansson, Thomas (2011) ”Anthony Giddens – Selvets forvandlinger”. I Pe-

tersen, Anders (2011). Selvet – Sociologiske perspektiver. 1. udgave. 1. oplag.

København K: Hans Reitzels forlag

Kacholia, Varun (2013). ”News Feed FYI: Showing More High Quality Con-

tent”. Facebook for business. 23/10-2013. Hentet 24/3-2014 fra

https://www.facebook.com/business/news/News-Feed-FYI-Showing-More-

High-Quality-Content

Kadushin, Charles (2012). Understanding Social Networks. New York: Ox-

ford University Press

http://www.nyjournalistik.dk/tag/nyhedsforbrug/

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/418035:Danmark--Medierne-rammer-forbi-de-unges-maade-at-faa-nyheder-paa

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/418035:Danmark--Medierne-rammer-forbi-de-unges-maade-at-faa-nyheder-paa

https://itunes.apple.com/dk/podcast/mennesker-og-medier/id73801362?mt=2


https://www.facebook.com/business/news/News-Feed-FYI-Showing-More-High-Quality-Content

https://www.facebook.com/business/news/News-Feed-FYI-Showing-More-High-Quality-Content


112

Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend (2009). InterView. Introduktion til et

håndværk. 2. udgave. 2. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag

Langagergaard, Luise Li, Rasmussen, Bo Barlebo & Sørensen, Asger (2006).

Viden, videnskab og virkelighed. 1. udgave. 2. oplag. Frederiksberg C: Forla-

get Samfundslitteratur

Laursen, Erik (2011). ”George Herbert Mead – selvets sociale genese”. I Peter-

sen, Anders (2011). Selvet – Sociologiske perspektiver. 1. udgave. 1. oplag.

København K: Hans Reitzels Forlag

Lindberg, Henrik (2009). Markedskommunikation: Videregående uddannel-

ser. 1. udgave. København K: Academica

Longhurst, Brian, Smith, Greg, Bagnall, Gaynor, Crawford, Garry & Ogborn,

Miles med Baldwin, Elaine & McCracken, Scott (2008). Introducing Cultural

Studies. 2. udgave. Essex: Pearson Educated Limited

Luhmann, Niclas. I Walther, Bo Kampmann (2005). Konvergens og nye me-

dier. 1. udgave. 1. oplag. Aarhus: Academica

Lund, Jon (2010). P1 – Mennesker og medier (2010). ”Min eller vores face-

book”. Dr.dk. 13/5-2010. Programvært: Lasse Jensen. Hentet 7/10-2014 fra

https://itunes.apple.com/dk/podcast/mennesker-og-


MBBL – Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2013). ”Liste over særligt

udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013”. Mbbl.dk. 2/10-2013. Hentet 21/07-

2014 fra

http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/liste_over_sa

erligt_udsatte_boligomraader_pr_1_okt_2013.pdf



http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader_pr_1_okt_2013.pdf

http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader_pr_1_okt_2013.pdf


113

Markholst, Karoline A. (2009). “Facebook vil sælge dine oplysninger”. B.dk.

5/2-2009. Hentet 26/6-2014 fra http://www.b.dk/verden/facebook-vil-

saelge-dine-oplysninger

Matthewman, Lisa, Rose, Amanda & Hetherington, Angela (2009). Work Psy-

chology. Oxford: Oxford University Press

Meijer, Irene Costera (2007). ”The Paradox of Popularity. How young people

perceive news”. I Journalism Studies. Vol. 8. Issue 1. London: Routledge

Mitchell, Amy & Page, Dana (2013). The Role of News on Facebook – com-

mon yet incidental. Pew Research Center

Newman, Nic (2011). Mainstream media and the distribution of news in the

age of social discovery. Oxford University, Reuters Institute for the Study of

Journalism

Newman, Nic & Levy David A.L. (2013) Reuters Institute Digital News Report

2013 – Tracking the Future of News. Oxford University, Reuters Institute for

the Study of Journalism

Newman, Nic & Levy David A.L. (2014) Reuters Institute Digital News Report

2014 – Tracking the Future of News. Oxford University, Reuters Institute for

the Study of Journalism

Nielsen, Lars Damgaard (2013). ”Facebookstatistik 2013 for Danmark: Sådan

er befolkningen fordelt”. Nettendenser.dk. 25/1-2013. Hentet 22/3-2014 fra

http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-

danmark-sadan-er-befolkningen-fordelt/

http://www.b.dk/verden/facebook-vil-saelge-dine-oplysninger

http://www.b.dk/verden/facebook-vil-saelge-dine-oplysninger

http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmark-sadan-er-befolkningen-fordelt/

http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmark-sadan-er-befolkningen-fordelt/


114

Nielsen, Rasmus Kleis & Schrøder, Kim (2013). Danskernes brug af nyheds-

medier 2013. 1. udgave. 1. oplag. Roskilde: Center for Magt, Medier og Kom-

munikation

Nyboe, Lotte (2009). Digital Dannelse – Børn og unges mediebrug og læring

inden for og uden for institutionerne. 1. udgave. 1. oplag. København K: Fry-

denlund

Palm, Göran (2002). I nationens och marknadens intresse. Journalister, ny-

hetskällor och EU-journalistik. Göteborgs universitet, Institutionen för jour-

nalistik och masskommunikation

Qvortrup, Lars. (2000). Det hyperkomplekse samfund – 14 fortællinger om

informationssamfundet. 2. udgave. 1. oplag. Gyldendal

Rasborg, Klaus. ”Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi”. I

Fuglsang, Lars & Olsen, Poul B. (red.) (2004). Videnskabsteori i samfundsvi-

denskaberne – På tværs af fagkultur og paradigmer. 2. udgave. Frederiks-

berg C: Roskilde Universitetsforlag

Romer, Knud (2012). I Lund, Kenneth (2012). ”Knud Romer: Facebook er en

kræftsvulst på internettet”. Politiken.dk. 23/5 2012. Hentet 24/3 2014 fra

http://politiken.dk/debat/ECE1633882/knud-romer-facebook-er-en-

kraeftsvulst-paa-internettet

Schrøder, Kim (2001). “Beyond the pioneer days! - Where is Reception re-

search”. I Nordicom review. Vol. 22, Iss. 1.

Schrøder, Kim & Kobbernagel, Christian (2012). Danskernes brug af ny-

hedsmedier 2011. 1. udgave. 1. oplag. Roskilde: Center for Magt, Medier og

Kommunikation

http://politiken.dk/debat/ECE1633882/knud-romer-facebook-er-en-kraeftsvulst-paa-internettet

http://politiken.dk/debat/ECE1633882/knud-romer-facebook-er-en-kraeftsvulst-paa-internettet


115

Spain, Patrick (2010). I Doctor, Ken (2010). Newsonomics – Twelve new

trends that will shape the news you get. 1. udgave. New York: St. Martin’s

Press

Stentoft, Mette (2011). ”Større brugerindflydelse inden for redaktionelt styre-

de rammer”. I Journalistica, 2011. Nr. 3. Aarhus N

Strøbech, Kristian (2014). I Giese, Gitte (2014). ”Netlæsere går mere op i frygt

og forargelse end aktualitet”. Politiken.dk. 2/4-2014. Hentet 13/4-2014 fra

http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2252179/netlaesere-gaar-mere-op-i-

frygt-og-forargelse-end-aktualitet/

Svith, Flemming (2006). ”Kvalitet i Journalistik”. I Journalistica, 2006. Nr 3.

Aarhus N

Sørensen, Laura Marie & Hein, Mads Rafte (2014) ”Gymnasieelever holder

fast i facebook”. Dr.dk. 4/2-2014. Hentet 10/3-2014 fra

http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2014/02/03/130135.htm

The Economist (2011) ”Back to the coffee house”. Economist.com. 7/7-2014.

Hentet 27/5-2014 fra http://www.economist.com/node/18928416

Turkle, Sherry (2011). Alone Together. New York: Basic Books

Van Hauen, Emilia (2014). ”I kassen med de intime fremmede”. Vanhau-

en.dk. Hentet 27/6-2014 fra

http://www.emiliavanhauen.dk/flx/dk/artikler/i_kassen_med_de_intime_fr

emmede/



http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2014/02/03/130135.htm

http://www.economist.com/node/18928416

http://www.emiliavanhauen.dk/flx/dk/artikler/i_kassen_med_de_intime_fremmede/

http://www.emiliavanhauen.dk/flx/dk/artikler/i_kassen_med_de_intime_fremmede/


116

Wallberg, Filip (2010). P1 – Mennesker og medier (2010). ”Min eller vores fa-

cebook”. Dr.dk. 13/5-2010. Programvært: Lasse Jensen. Hentet 7/10-2014 fra

https://itunes.apple.com/dk/podcast/mennesker-og-


Wallberg, Filip (2011). ”Facebook: Hvad like'r vi?”. Videnskab.dk. 23/11-2011.

Hentet 27/6-2014 fra http://videnskab.dk/kultur-samfund/facebook-hvad-r-

vi

Walther, Bo Kampmann (2005). Konvergens og nye medier. 1. udgave. 1.

oplag. Aarhus: Academica

Wasserman, Todd (2013). ”Facebook Average Referral Traffic to Media Sites

Up 170 % This Year”. Mashable.com. 21/10-2013. Hentet 7/3-2014 fra

http://mashable.com/2013/10/21/facebook-media-sites-referral-170-

percent/

Weimann, Gabriel (1994). The Influentials: People Who Influence People.

New York: State University of New York Press



http://videnskab.dk/kultur-samfund/facebook-hvad-r-vi

http://videnskab.dk/kultur-samfund/facebook-hvad-r-vi

http://mashable.com/2013/10/21/facebook-media-sites-referral-170-percent/

http://mashable.com/2013/10/21/facebook-media-sites-referral-170-percent/


117

7. Bilagsliste Bilagene findes på den vedlagte usb-stick.

Bilag 1 Ordforklaring

Bilag 2 Oversigt over interaktion på nyhedsmediers facebooksider

Bilag 3 Oversigt over undersøgelsesdeltagere

Bilag 4 Kvantitative data: Deltagergruppen

Bilag 5a Observationsnoter & kvantitative data: Simone

Bilag 5b Observationsnoter & kvantitative data: Thea

Bilag 5c Observationsnoter & kvantitative data: Sarah Maj

Bilag 5d Observationsnoter & kvantitative data: Sebastian

Bilag 5e Observationsnoter & kvantitative data: Kübra

Bilag 5f Observationsnoter & kvantitative data: Emma

Bilag 6 Standardiseret email til deltagerne om undersøgelsen

Bilag 7 Personlig email til deltagerne om undersøgelsen

Bilag 8 Interviewguide

Bilag 9a Transskribering af interview: Simone

Bilag 9b Transskribering af interview: Thea

Bilag 9c Transskribering af interview: Sarah maj

Bilag 9d Transskribering af interview: Sebastian

Bilag 9e Transskribering af interview: Kübra

Bilag 9f Transskribering af interview: Emma

Bilag 10 Eksempel på kondenseringsproces

Bilag 11a Deskriptivt udsagn: Simone

Bilag 11b Deskriptivt udsagn: Thea

Bilag 11c Deskriptivt udsagn: Sarah Maj

Bilag 11d Deskriptivt udsagn: Sebastian

Bilag 11e Deskriptivt udsagn: Kübra

Bilag 11f Deskriptivt udsagn: Emma

indholdsfortegnelse - kommunikationsforum og andre... · 2.3.4 rammer _____ 24 2.4 dokumentation...

Documents