2dagen - kommunikationsforum
TRANSCRIPT
Stamceller | Ida Ebbensgaard
12DAGENPolitik
A5SLUT MED FN-TRIBUNALERNogle retsopgør vil aldrig blive taget
Økonomi
A13VI STRESSER DE UNGEOg freder de gamle forskere
Politik
A6FLØDEKAGER TIL DUKSEDRENGEFattige lande skal kappes om bistand
ONSDAG | 27.11.2002
En sagder stinker
Bagsiden
A16
Det er kommet for DAGEN, at Zoo dumper elefantlort på en mark på Vestegnen. Følg medpå bagen af DAGEN, debut påden nye bagside.
INDEX
Øjet i det høje
Politik
B8-B9
For at sikre uafhænighed – også af USA – har våbeninspektørernehyret to private satellitfirmaer for at kigge Saddam i kortene. I dag trækker de i arbejdstøjet.
Kanonbådsvej 8 – 1437 København K
Løssalg: DKK 15,00 | € 2,00
1 | DAGEN
www.dagen.dk | Mutari in dies
No.032 | PRIS 15 KRONER
TILLYKKE FOGH DIN RÆVE-RØDE SOCIALDEMOKRAT“Den borgerlige regering vil lave en større offentlig sektor, end Socialdemokraterne drømte om. Det holder joikke. Gad vide, hvad Uffe Ellemann-Jensens vælgere tænker?” Søren Pind siger tillykke til Fogh-regeringen
Ja til forskningi stamceller
Etårsdag | Troels Mylenberg Foto | Klaus Holsting INTERVIEW
“Man efterlader min generation i noget, der må være løgn. Først skal vi betale statsgælden tilbage, så bliver velfærdsgoderne skåret væk, og skattelettelserne blev ikke til noget.”
Vejen vil snart være banet for, at danske forskere somNovos Ole Dragsbæk Madsen og Svend Lindenberg fraHerlev Sygehus kan få lov til at forske i stamceller frabefrugtede æg.
Der tegner sig nu et bredt flertal henover midtenforud for en debat i Folketinget i morgen, som vil an-befale, at de banebrydende teknologier bliver tilladt.Også et flertal i Etisk Råd anbefalede i går, at der åb-nes for den danske forskning af internationalt format,der i dag står på standby.
Perspektiverne med stamcelleforskningen er, at mani praksis vil kunne kurere Alzheimers syge og sukker-syge eller ligefrem dyrke hele nye organer.
Derfor er de foreløbige resultater af forskningen etvoldsomt incitament til at sætte fuldt tryk på arbejdeti petriskålene, selvom forskningen stadig er på et ele-mentært stadium.
“Jeg er meget positiv over for det,” siger Hanne Se-verinsen (V), der er formand for forskningsudvalget.Samme melding lyder fra formanden for sund-hedsudvalget, Birthe Skaarup (DF).
Hun vil i morgen indstille til sin gruppe, at Dansk Fol-keparti også skal være positivt stemt. Socialdemokra-ternes ordfører, Sophie Hæstorp Andersen (S), nikker og-så godkendende til spørgsmålet.
Endnu er Socialdemokraterne og regeringen ikkekommet med en fælles indstilling – men det kommer,og anbefalingen fra ordførerne er et ja. Medlemmer-ne er dog stadig i princippet fritstillet, fordi sagen rum-mer store etiske spørgsmål.
Da det kun er en forespørgselsdebat i Folketingettorsdag, vil der ikke blive taget nogen endelige be-slutninger. Der skal tages en bred, offentlig debat istarten af 2003 og træffes de endelige beslutninger,
Fortsætter | A7
EU | Thomas Lauritzen og Andreas Fugl Thøgersen
Østlandene er ikke tilfredse med det danske forslagtil kompromis om udvidelsen, men de må ikke glem-me det store perspektiv, advarer eksperter.
“Du slår hovedet på sømmet,” sagde Pavel Telicka.Tjekkiets kronragede, sammenbidte Europaministerså ud, som om det gjorde ondt.
At skulle forhandle til sidste blodsdråbe om små-penge ved indgangen til unionen for at tilfredsstilleskeptikerne hjemme i Prag – og så oven i købet blivepåduttet, at han kun tænker på penge.
Jeg kan godt se, at det kan se sådan ud. At det kanefterlade en mærkelig smag i munden i Vesteuropa,”sagde Telicka. “Men jeg kan altså ikke acceptere, at I ik-ke gør en større indsats for at forstå vores situation.”
Han havde lige fået præsenteret det danske for-mandskabs forslag til et kompromis for Tjekkiet og deni andre frontløberlande i udvidelsen.
Lidt flere penge, som selvfølgelig ikke var nok forøsteuropæerne. Men hvad er der sket – er hele den his-toriske udvidelse kommet til at handle om at score eneuro mere eller mindre?
“Debatten har taget en drejning til i høj grad at hand-le om penge,” siger Lykke Friis, seniorforsker ved DanskUdenrigspolitisk Institut, DUPI.
“I de central- og østeuropæiske lande har man lidtmisset, at forhandlingerne om procenter af land-brugsstøtte kun er en detalje. Det drejer sig om at sam-le Europa igen,” siger hun.
Europa-ekspert Michael Emerson fra London Schoolof Economics mener ikke, at der er grund til at være be-kymret over det afsluttende pengeslagsmål: “Spørgs-målet om pengene er kun en sidehistorie.
Fortsætter | A4
Historisk heling ellerslagsmål om håndører
Søren Pind trækker sit skævesmil, da han lægger an til svarpå spørgsmålet om, hvorvidt det
nu også er en borgerlig liberal regering,der i dag fylder et år.
“Det er i hvert fald en borgerlig rege-ring. Der er ført borgerlig, konservativpolitik til et 11-tal det sidste år. Forbry-derne er begyndt at komme i fængsel,de fremmede smides ud af landet. Poli-tiet bliver større. Straffene bliver høje-re. Spørgsmålet er, hvor liberalt per-spektivet er. Der savner jeg klart noglebud.”
Pind sidder på sit borgmesterkontorpå Københavns Rådhus. Omgivet af sti-lige møbler, B&O-anlæg, ja sågar et por-træt af den tidligere socialdemokratiskeoverborgmester Egon Weidekamp, harhan indvilliget i at bedømme AndersFogh-regeringen på et års-dagen.
Og hvad angår de liberale spor, denVenstre-ledede regering har sat på detdanske samfund, lyder bedømmelsenfra censor Pind: Ikke bestået
“Der er nogle liberale krusninger, somvi kan mærke i den kommunale verden.For eksempel sveder Socialdemokrater-ne her i København over fritvalgsord-ningerne. Men det er et af de få libera-le eksempler. Fint nok, men det er bareikke nok. Vi glæder os til noget mere li-
beral politik,” siger Søren Pind. Nu ersmilet strøget til fordel for ordstrøm oget indædt blik.
“Man kan sige, at den typiske libera-le diskussion nu burde være den, om viså er tilfredse med den velfærdsstat, vihar, og den måde, vi har valgt at orga-nisere den på. Den diskussion er ikkeeksisterende. Der har været en fantas-tisk sag for liberale ideologer at drøfteher for nylig, nemlig sagen om de 5000mennesker, der hvert år dør som følgeaf fejlbehandlinger i det offentlige hos-pitalsvæsen.”
“Hvis nu man forestillede sig, at MærskMcKinney-Møller stillede sig frem ogsagde, at der desværre falder 5000 mandover skibssiden hvert år, men det er derintet at gøre ved, så havde der ikke væ-ret ende på ramaskriget.”
“Hvis alle andre havde trådt frem ogsagt sådan noget, så havde det været enkæmpe sag. Havde det været i USA, varde første erstatninger formentlig allere-
de faldet. I Danmark hører vi ikke enlyd.”
“I går kom Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd frem til, at Danmark er sun-ket endnu længere på den økonomiskerangstige og er blevet endnu fattigere iforhold til 1970, og der har ikke væreten reaktion.”
“For nylig kom en statistik, der rentfaktisk viste, at vi har verdens højesteskattetryk, der kom heller ingen reak-tion. Regeringens vision på det her om-råde er et skattestop, og omend man nokkan fornemme, at der sker et eller an-det med skatten i 2004, så er der ingenmålsætning.”
“Det er nok det, jeg efterlyser aller-mest: Hvad er målsætningen? Jeg forstårgodt, at der er nogen, som ikke ønskersig målsætninger, for så kan man jo må-le, om man har succes eller ej, men vihar jo altid sagt i Venstre, at det er uhy-re vigtigt at sætte sig mål.”
Fortsætter | A6
I stedet for at rette sin politik
mod røde SF-kvinder i 50er-
ne, burde man målrette den
mod de vrede unge mænd
mellem 30 og 40 og mod de
skattehadende velfærdselskere
1
Amsterdam� 8� -� 5� 11� -� 7�Athen� 18� -� 11� 18� -� 11�Barcelona� 16� -� 10� 18� -� 11�Beograd� 16� -� 9� 14� -� 8�Berlin� 6� -� 6� 9� -� 3�Bruxelles� 8� -� 8� 12� -� 8�Budapest� 11� -� 3� 9� -� 4�Dublin� 11� -� 8� 8� -� 7�Edinburgh� 11� -� 7� 10� -� 5�Eilat� 28� -� 18� 30� -� 18�Frankfurt� 9� -� 4� 11� -� 6�Geneve� 9� -� 6� 11� -� 8�Helsinki� 3� -� -4� -4� -� -7�København � 3� -� 3� 7� -� 5�Lissabon� 20� -� 13� 16� -� 10�London� 12� -� 8� 12� -� 7�Madrid� 14� -� 10� 13� -� 4�Marseille� 18� -� 13� 18� -� 14�Moskva� 3� -� 3� 3� -� -5�München� 9� -� 2� 9� -� 1�Nice� 17� -� 12� 16� -� 11�Oslo� -5� -� -10� -2� -� -2�Palermo� 19� -� 16� 19� -� 15�Paris� 8� -� 8� 12� -� 7�Prag� 6� -� 6� 6� -� 3�
Reykjavik� 8� -� 8� 8� -� 8�Rom� 18� -� 11� 17� -� 12�Skt. Petersborg� 3� -� -3� -3� -� -9�Stockholm� 2� -� -5� 1� -� 1�Thule� -18� -� -28� -20� -� -25�Verona� 15� -� 10� 14� -� 10�Warszawa� 8� -� 3� 7� -� 5�Wien� 8� -� 6� 9� -� 7�Acapulco� 30� -� 22� 31� -� 23�Bangkok� 30� -� 24� 29� -� 25�Beijing� 6� -� -1� 8� -� -1�Cairo� 25� -� 14� 25� -� 14�Calgary� 11� -� 11� 11� -� -2�Chicago� 0� -� -5� 1� -� 1�Hong Kong � 19� -� 19� 19� -� 19�Johannesburg� 26� -� 18� 28� -� 16�Los Angeles� 23� -� 14� 23� -� 14�Nairobi� 25� -� 16� 26� -� 16�New Delhi� 24� -� 12� 24� -� 12�New York� 3� -� -2� 2� -� 2�Sao Paulo� 28� -� 20� 29� -� 20�Sydney� 29� -� 18� 23� -� 18�Tel Aviv� 23� -� 15� 26� -� 16�Tokyo� 13� -� 7� 11� -� 7�Vancouver� 12� -� 3� 12� -� 4�
I dag I morgenByer I dag I morgenByer
8 m/s 4
9 m/s
6
6 m/s 5
8 m/s
6
5 m/s5
6 m/s
5
6 m/s5
7 m/s
7
18
1616
6
3
20
12
-2
14
3
-5
8
8
18
8
Kilde: DMI
A2| 1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002
OVERBLIK
VEJR
UDGIVER
Dagbladet DAGEN
PETER LINCK | administrerende direktør
Kanonbådsvej 81437 København KTelefon: +45 3296 1396Fax: +45 3296 1374
REDAKTION
Hovednummer: +45 3296 1396Efter 21.00: +45 3263 0245/46Fax: +45 3263 0290
[email protected]@dagen.dk, ø[email protected], [email protected],[email protected], [email protected].
ABONNEMENT OG DISTRIBUTION
DENNIS PEDERSEN | bladsalgsdirektørPETER KLEIST | distributionschef
Servicetelefon: +45 7010 8040Servicefax: +45 3263 0293
ANNONCER
LARS WINTHER | annoncedirektør
TINA FREDGAARD, KENNY JENSEN, KIM RIIS, NICOLE ISRAELSEN & KENNETH DIGET | account managers
Servicetelefon: +45 3263 0222Servicefax: +45 3296 1374
DESIGN OG PRODUKTION
E-TYPES | designMARIE LÜBECKER | layoutchefLISBETH FRELLSEN | layout
KIM LARSEN | IT-chefMETTE TOREKOV | projektleder
TRYK
Dansk avistryk A/SGlostrup
www.dagen.dk
VERDEN DANMARKEUROPA
Saudi-prinsesse i krydsild
USA | Regeringen i Washington havde i gårret svært ved at finde en grimasse, der kun-ne passe, efter at der kom oplysninger fremom, at hustruen til den saudiarabiske am-bassadør i USA måske har været med til indi-rekte at finansiere terrorister. Oplysningernehar omgående skabt ny spænding mellemde to lande, selvom USAs regering forsøgtesig med en rolig tone og sagde, at Saudi-Arabien er en god partner i kampen mod in-ternational terrorisme. Det er prinsesse Hai-fa al-Faisal, der er gift med den saudiarabis-ke ambassadør, prins Bandar bin Sultan, derstår i centrum af den nye kontrovers. For-bundspolitiet FBI undersøger i øjeblikket,om penge til velgørenhed fra prinsessen erhavnet i lommerne på to flykaprere, somdeltog i terrorangrebene mod USA 11. sep-tember sidste år. Sagen drejer sig om cheks,
prinsessen har udbetalt til forretningsman-den Osama Bassnan, der angiveligt skal haveboet i en lejlighed i Washington sammenmed medlemmer af en al-Qaeda-gruppe.
Fatwa over journalist
NIGERIA | Miss World-konkurrencen, derskulle have været afholdt i Nigeria, har fåetet kedeligt efterspil for en journalist på avi-sen ThisDay. En delstat i den nordlige del aflandet har nemlig erklæret fatwa med op-fordring til muslimer om at dræbe journalis-ten, fordi hun har skrevet en angiveligt blas-femisk artikel om konkurrencen. Journalistenskrev, at profeten Muhammed nok ikke villehave modsat sig Miss World-konkurrencen,men i stedet ville have giftet sig med en afdeltagerne. Muslimske aktivister satte derpåild på bladhuset og indledte en forfølgelse
af kristne i Kaduna. Misserne tog flugten tilLondon, hvor konkurrencen nu skal afhol-des. Journalisten er flygtet ud af landet.
Problemer med EU-udvidelse
MALTA | EUs mindste ansøgerland, Malta, eri fare for ikke at komme med i den forestå-ende EU-udvidelse, fordi landet stiller såhøje krav til EU, at det danske formandskabikke har mulighed for at efterkomme dem.Det siger en højtplaceret kilde i det danskeEU-formandskab til Ritzaus Bureau. Blandtproblemerne i forhandlingerne med EU erMaltas støtteordninger for erhvervslivet,som er svært forenelige med EUs konkur-renceregler, der som hovedregel forbydermedlemslandene at yde statsstøtte til er-hvervslivet.
Ny regering uden Haider
ØSTRIG | Den østrigske forbundspræsident,Thomas Klestil, udpegede i går forbunds-kansler Wolfgang Schüssel til at lede for-handlingerne om en ny regeringsdannelse.Ved samme lejlighed opfordrede han indi-rekte valgets vinder til at undgå Frihedspar-tiet med Jörg Haider, der alligevel bliver ipolitik. Efter drøftelser med Schüssel, somsikrede sit konservative parti en jordskreds-sejr, sagde Klestil, at Østrig bør have en re-gering med det størst mulige parlamentaris-ke flertal. Et diskret vink til en stor koalitionmellem konservative og socialdemokrater.
Raketter til Israel
ISRAEL | Tyskland har tre Patriot-antiraketsystemer, som det vil levere til Israel på den
jødiske stats anmodning. Ifølge tyske medie-rapporter har Tyskland i to år været interes-seret i at sælge Patroit-batterier. De kosteromkring 45 millioner euro – omkring 340millioner kroner – stykket.
Studerende anholdt
IRAN | Mindst fem iranske studenterledere,der har stået bag de største pro-demokra-tiske demonstrationer i landet i tre år, blev igår anholdt. Ifølge iranske embedsmænd erder flere anholdelser i vente. Iagttagere me-ner, at anholdelserne kan puste nyt liv i de-monstrationerne, der ellers er taget af i styr-ke i de seneste dage. De studerende har i touger holdt daglige møder, boykottet under-visningen og stillet krav om politiske refor-mer i kølvandet på dødsdommen over denreformvenlige akademiker Hashem Aghajari.
DANMARK
38 danske soldater måtte søge til-flugt i en beskyttelsesbunker pågrund af et raketangreb mod dendanske Camp Warehouse-base nærKabul i Afghanistan. Ifølge HærensOperative Kommando begyndte an-grebet omkring klokken 17.13 dansktid mandag og varede indtil klok-ken 22.30 samme aften.
Lejren var tæt på at blive ramt.En af raketterne slog ned blot 50meter fra hegnet til den danske lejr,mens en anden fløj over og eksplo-derede 200 meter syd for lejren. Des-uden havde to raketter nedslag 800meter vest for lejren, mens tre ram-te 600 meter i sydvestlig retning.
Den danske øverstbefalende,oberstløjtnant H.H. Møller, beroligerdog og melder, at ingen er kommettil skade ved angrebet.
“Alle har det godt og er ved godtmod,” siger han.
Reaktionen kom prompte. USAindsatte straks ubemandede fly, somkan finde fjender i mørket, og i gårsatte man alle styrker ind for at fin-de gerningsmændene og bestemmeaffyringsstedet.
Tidligere mandag kom også enamerikansk forpost under angrebog blev ramt. USAs udsendte, oberstRoger King, mener, at angrebene erforetaget af en samling af tilbage-værende Taleban-krigere.
Det er kun tre uger siden, H. H.Møller oplyste, at de danske solda-ter var i gang med at opføre endnuet beskyttelsesanlæg i lejren, derhar navnet Camp Viking.
Et arbejde, der har fået soldaterfra andre lande i den internationa-le sikkerhedsstyrke (ISAF) til at be-tegne den danske lejr som CampParanoia, men som mandag vistesin berettigelse.
På tærsklen til det tredie årti medHIV og AIDS har sygdommen kos-tet 25 millioner mennesker livet, vi-ser en ny rapport fra FNs AIDS-pro-gram UNAIDS, der i går blev offent-liggjort forud for Verdens Aidsdagsøndag 1. december.
42 millioner andre lever med syg-dommen. Alene i år blev yderlige-re fem millioner mennesker smit-tet, mens 3,1 millioner bukkedeunder for sygdommen.
“Det er tredie årti, vi skal kæm-pe mod HIV og AIDS. Aldrig har såmange været smittede. Aldrig er såmange døde af sygdommen,” sigerMichael Nord, der er informations-chef i Hiv-Danmark.
“Men der er også håb,” fortsætterhan. “For den forebyggende indsatshar effekt. Og aldrig tidligere er derblevet investeret så mange penge iforskning.”
Han understreger dog samtidig,at der skal beløb af en helt andenstørrelse til, hvis ikke hele distrikteri Afrika skal lægges øde.
Direktør i AIDS-Fondet, Henriet-te Laursen, mener, at Danmark ogEU har en egeninteresse i at sætteind over for problemet i Østeuro-pa.
“Hvornår har vi hørt Europami-nister Bertel Haarder (V) eller an-dre politikere tale om truslen fraHIV og AIDS, selvom Østeuropa eret af de områder i verden, hvor syg-dommen breder sig med størsthast,” spørger Henriette Laursen.
Hun kritiserer på den baggrundVK-regeringens beslutning om atudfase øststøtten. Epidemien i detsydlige Afrika er ifølge rapportenmed til at forværre fødevarekriseni området, hvor over 14 millionermennesker er truet af sult.
De to forsvarere bad om det. Enjournalist fra TV 2 bad om det. Ogsagens hovedperson, Akhmed Sa-kajev, bad indtrængende om det.Men det hjalp ikke. På trods af demange protester og bønner, valgtedommer Lisbeth Christensen i går atlukke dørene til Københavns Dom-mervagt, da hun skulle tage stillingtil sagen om den fængslede tjetjen-ske vicepremierminister. Efter detkorte retsmøde valgte dommerenat opretholde fængslingen i yderli-gere ni dage, frem til 5. december.
Akhmed Sakajev blev for fire ugersiden anholdt i København efterønske fra Interpol i Rusland. Dan-mark har siden modtaget en udle-veringsbegæring fra Rusland. Sa-kajev er anklaget for terrorisme ogkrigsforbrydelser under krigen i Tje-tjenien. De danske myndighederhar bedt om inden 30. november at
få yderligere dokumentation fra rus-serne, før de vil tage endelig stillingtil spørgsmålet om udleveringen.
“De anklager, som de russiskemyndigheder har rejst imod mig,er ikke alene frit opfundne, de er ivid udstrækning kommenteret i derussiske medier. Det stiller mig i etuheldigt lys, for jeg har hverken mu-lighed for at tilbagevise eller kom-mentere dem,” sagde Sakajev i går.Han bad derfor om åbne døre. “Deter min eneste mulighed for kontakttil pressen,” tilføjede han.
Flere danske medier har i de se-neste uger forsøgt at få lov til at ta-le med Sakajev. Men indtil viderehar politiets anklager, Michael Jør-gensen, sagt nej. Han har henvisttil, at et besøg fra pressen vil kom-me i vejen for efterforskningen, ogat der kan være tale om en kræn-kelse af den russiske retsfølelse.
GLOBAL
AFGHANISTAN | Sikkerhedsstyrke GLOBAL | Sygdom DANMARK | Fortsat fængsling
Sakajev bag lukkede døreDanske soldater angrebet 42 millioner har AIDS
Ingen rocker-centre
Socialdemokraternes forslag om at indret-tet syv regionale centre til at bekæmpe or-ganiseret kriminalitet bliver ikke til noget. Etflertal i Folketinget er nemlig indstillet på atvidereføre kampen mod rockerne og andreorganiserede kriminelle med den efterforsk-ningsstruktur, politiet allerede har opbygget,samt et øget samarbejde mellem politi, skat-tevæsen og kommunernes socialforvaltnin-ger. Regeringen afviste forslaget, og Social-demokratiet kunne i går i en folketingsdebatkun hente betinget støtte hos Dansk Folke-parti. Justitsminister Lene Espersen (K) ven-ter om 14 dage at have et forslag fra Kom-munernes Landsforening til, hvad der skalgøres for at få samarbejdet mellem de for-skellige myndigheder til at fungere endnubedre.
Splid om kloning
VK-regeringen kommer til at søge sit fler-tal for at få fjernet forbuddet mod dyreklo-ning blandt partierne til venstre i folketings-salen. Dansk Folkeparti afviser nemlig at væ-re med til at gøre det lovligt at lade klonededyr blive født, oplyser partiets formand forFolketingets fødevareudvalg. Det RadikaleVenstre melder sig imidlertid klar til at støtteen ophævelse af forbuddet, hvis det kunsker som led i forskning.
Filtre til de tunge
Bjørn Lomborg, der er direktør for Institutfor Miljøvurdering, anbefaler i en ny rapport,at regeringen ophæver fredningen af de for-urenende dieselbiler. Regeringen har hidtiltøvet med at begrænse den sundhedsskade-
lige forurening med dieselos i byerne ved atkræve filtre på bussers og lastbilers udstød-ning. Men rapporten viser, at samfundet kanspare op mod 5,5 milliarder kroner om året,hvis filtrene monteres på alle tunge køretø-jer. Det vil betyde færre tidlige dødsfald ogmindre sygdom som følge af forurening.
Fanger vil strejke
På grund af overbelægning i StatsfængsletMøgelkjær ved Horsens har de indsatte fra idag planlagt at nedlægge arbejdet. De vil nuhave Direktoratet for Kriminalforsorgen i ta-le, siger fællestalsmanden for de ansatte,Gert Olsen, til Kanal 94 i Vejle. Normalt erder én celle til hver indsat, men i øjeblikketer en celle på ni kvadratmeter indrettet til fi-re indsatte. En opholdsstue er også indrettettil en firemandscelle, og i en lidt større cellebor der for tiden fem mand.
Adoptionsret usikker
Efter nytår skal Folketinget behandle etlovforslag, der vil give bøsser og lesbiskemulighed for at adoptere på lige fod medheteroseksuelle. Men det er svært at sige,om der er et flertal bag SF og Enhedslistensforslag. For de fleste partier lader deresmedlemmer stemme, som det passer demved afstemningen. Skulle forslaget blivevedtaget, vil det fortsat være svært for bøs-ser og lesbiske at blive adoptivforældre, me-ner Michael Paaske, formand for Adoptionog Samfund: “En lang række af de lande,adoptionsbørnene kommer fra, vil sige nejtil adoption af homoseksuelle forældre.”
Varme for mad ulovligt
Næppe overraskende har Energitilsynet nu
afgjort, at det var i strid med varmeforsy-ningsloven, at en direktør og en formand forMiddelfart Fjernvarme aftalte med en re-stauratør, at regningen på 60.000 kroner for,at hans restaurant blev tilsluttet fjernvar-men, blev betalt med restaurationsbesøg forfjernvarmebestyrelsen. De to fjernvarmeche-fer er blevet fjernet fra deres poster efterafsløringer i Fyens Stiftstidende af uregel-mæssighederne.
Tarm-glat vej
Flere hundrede liter spildte svinetarmeblokerede i går Vejle Fjordbroen i flere ti-mer. Svinetarmene gjorde vejbanen glat sombrun sæbe, og politiet måtte spærre broen,til alle tarme var skyllet væk. Svinetarmenestammede fra en lastbil, der foretog en nød-opbremsning, der bevirkede, at tarmeneskvulpede over og flød ud på motorvejen.
BRIEFING | Jonas Kuld Rathje og Andreas Fugl Thøgersen
Hver anden!
Nogen har kaldt det et mirakel, vi kalder det hårdtog godt arbejde: Næsten hver anden avislæser iHT-området læser hver dag metroXpress.I tørre og store tal har vi tæt på 470.000 læsere iHT og er dermed det mest læste dagblad.
På 14 måneder har metroXpress fået 590.000*læsere i hele Danmark. Oplaget er suverænt detstørste med 220.000 eksemplarer. Det er i al sinenkelhed forklaringen på, at så mange annoncører
har mærket så stor effekt af at kommunikere tilkunderne gennem metroXpress.
Ønsker du at høre mere om mulighederne for atnå knap 600.000 læsere, så kontakt salgsdirektørSøren Riis på telefon 77 30 57 91.
MetroXpress er en del af Metro International, som på syv år erblevet verdens tredje største avis. Metro udgives i 25 storbyerverden over og læses af cirka 12 millioner mennesker hver dag.
* Kilde: Gallup Index Danmark/Aktualitetstal okt. 2002.
A4| 1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002
POLITIK
12DAGEN POLITIKREDAKTIONEN TROELS MYLENBERG politisk redaktør | JENS LANGERGAARD redaktionschef | KERRIN LINDE redaktionschef | lokaltelefon +45 3263 1396 | lokalfax +45 3263 0290 | [email protected] | www.dagen.dk
USA | Minna Skau DOKUMENTFALSK
Øv! Hvorfor må jeg ikke bare væredød lissom alle de andre?
For det meste af verden var 11.september noget rigtig skidt, helve-de sendt fra himlen.
Men Steven Chin Leung tog dekyniske briller på og så i de sam-menstyrtende tårne en gave, derkunne redde ham ud af noget an-det skidt, nemlig en rigtig irriteren-de sag om et forfalsket pas, der kun-ne koste ham en kort betinget fæng-selsdom.
Ha, jeg dør da bare også, tænkteSteven Chin Leung.
Men man kan altså ikke bare så-dan dø uden at gøre det ordentligt.I går idømte en domstol i New Yorken stadig ganske levende StevenChin Leung fire års ubetinget fæng-sel for at have forsøgt at snyde sigdød og på den måde flygte fra dendumme lille pas-sag.
Steven Chin Leung havde ellers skre-vet en mail, der skulle få det til atse ud som om, han havde arbejdetfor Cantor Fitzgerald i World TradeCenter. Og han havde været nedepå kommunen for snøftende at for-
tælle, at han var bror til en af desavnede, og måtte han så ikke nokfå en dødsattest?
Det blev de faktisk ret irriteredeover i New York. De syntes egentlig,at de havde nok at se til med en byi chok og de 2800, der var rigtigt dø-de.
Så i stedet for en dødsattest harSteven Chin Leung nu fået en straf-feattest, fire år bag tremmer og enordentlig skideballe fra dommerDenny Chin, der siger, at Steven er“ekstremt egoistisk” og har udvist“forkastelig opførsel.”
Hov, du er jo slet ikke rigtig død
Mange mennesker mistede deres kære, da to kaprede fly 11. september i fjor fløj ind i World Trade Center og lagde tvillingetårnenei grus. Det prøvede Steven Chin Leung at udnytte, men det blev han i går straffet for ved en domstol i New York.
Foto | Robert Clark/Scanpix
TYRKIET | Minna Skau EU-KANDIDAT
“Helt ærligt, jeg synes, det var etmeget midt imellem svar, jeg fik.”
Recep Tayyip Erdogan lagde ikkeskjul på sin skuffelse, da han undersit besøg i København i går forgæveshavde forsøgt at få EU-formand An-ders Fogh Rasmussen til at give bareen lille flig af et løfte til Tyrkiet.Men i stedet for det ønskede løfteom, at København-topmødet om touger vil sætte en dato for Tyrkietsoptagelsesforhandlinger, så tog Tyr-kiets mest betydningsfulde politi-ker fra København godt knottenover, at EU-formanden vil blandefredsforhandlingerne på Cypernsammen med Tyrkiets EU-ansøg-ning.
På et pressemøde efter Foghs mø-de med Erdogan i går formiddagsagde den danske statsminister i énog samme sætning, at der ikke ernogen “direkte forbindelse mellemnæste fase i Tyrkiets kandidatur ogCypern, men selvfølgelig kan detvære, at den generelle atmosfærevil blive påvirket af fremskridt påCypern”. Budskabet er ikke til at ta-ge fejl af: EU vrider efter alle diplo-matiets regler armen om på Tyrkietfor at få støtte til FNs genforenings-plan for Cypern. Og hvis Tyrkietmakker ret, så kan det da godt væ-re, at EU vil se en gang mere på detbrændende ønske om en dato tilTyrkiet.
“Det er uretfærdigt at stille denslags betingelser,” svarede Erdogan.“Det vil bare gøre tingene merekomplicerede, hvis man sætter Cy-
pern op som en forhindring foranTyrkiet.”
Men trods skarpe spørgsmål de70 medrejsende tyrkiske journalis-ter stod EU-formanden fast. Der erikke nogen forbindelse. “Men detvil lette hele processen, hvis der erfundet en løsning på Cypern indentopmødet i København.”
Over for en mindre gruppe dan-ske journalister sagde Erdogan se-nere på dagen, at han “ser konflik-ter”. Og at det, at Tyrkiet som deteneste kandidatland nogensinde erblevet stillet over for den slags krav,der ligger uden for de almindeligeoptagelseskriterier, er “et meget godteksempel på EUs dobbeltmoral”.
Så Erdogan fik ingen løfter med fraKøbenhavn. Til gengæld kom hanselv med nogle. Der er nye refor-mer på vej, deriblandt en ændringaf den tyrkiske forfatning, der i sinnuværende form er skrevet af mi-litæret efter kuppet i 1980. Den nyeforfatning skal rumme alle de i Eu-ropa kendte friheds- og borgerret-tigheder, og Erdogan lovede, at EU-formanden meget hurtigt får en nø-jagtig tidsplan for de tyrkiske refor-mer, og at forfatningsændringen vilvære godt undervejs, allerede nårEU-landene mødes til topmøde omto uger.
Og for Erdogan lyder det ikkemærkeligt eller udemokratisk, atman kan sætte en forfatningsreformi sving på så kort tid, ligesom hanheller ikke ser noget demokratisk
problem i, at det er ham, der rejserrundt og bestemmer alt for Tyrkiet,selvom han reelt ikke er andet enden partileder, der end ikke fik lovat stille op til parlamentsvalget.
“Vi følger demokratiets regler. Fol-kets vilje har gjort os til regerings-parti, og lige nu har vi en unormalsituation. Den bliver så snart sommuligt rettet til det normale. Jeg erjo bare på besøg som partiformand.Og jeg har i København holdt mø-de med en anden partiformand,”sagde Erdogan.
Ifølge Udenrigsministeriet er Er-dogans besøg dog håndteret fuld-stændig, som havde han været pre-mierminister. Og han har da hellerikke lagt skjul på, at den bebudedeforfatningsændring også skal banevejen for, at han formelt kan over-tage regeringsledelsen til trods forsin gamle dom for at opildne til re-ligiøst had.
Om han nu også virkelig tror på,at Tyrkiet bliver medlem af EUinden for en overskuelig fremtid,ja, det smyger Erdogan sig behæn-digt uden om at svare på.
“Hør nu her, vi er allerede i Eu-ropa. Alene i Danmark er der over50.000 tyrkere. Hvis Danmark ikkevil have Tyrkiet som EU-medlem,hvordan vil man så forklare det tildem? Men jeg kan ikke læse, hvadder er i hjertet på folk, der sidderover for mig. Den dag, jeg kan det,så kan jeg svare dig. Men jeg kankun sige, at Tyrkiet er fast beslut-tet på at blive medlem.”
FORTSAT FRA FORSIDEN
Historisk heling ...Der har været alle de nødvendige dis-
kussioner med det store perspektiv, ognu er parterne nået til at snakke om pen-gene. Det kan godt gå hårdt for sig, mensådan er det. Jeg er sikker på, at alt fal-der på plads til topmødet i Københavni december,” siger han.
Men på DUPI advarer Lykke Friis om, atde østeuropæiske politikere ikke måglemme at få perspektivet med, også forderes egen skyld.
“Politikerne i kandidatlandene skalud og møde befolkningerne til en folke-afstemning, og der bliver det altså sværtat sælge varen, hvis de hele vejen op tilafstemningen kun har talt om, at EU ik-ke giver dem nok penge,” siger hun.
Til gengæld beskylder folk som dentjekkiske europaminister medierne for atblæse pengeproblemerne op, og så me-ner Pavel Telika, at politikerne i flere afde nuværende EU-lande er for egoistis-ke: “De er kun følsomme over for deresegne, hjemlige debatter.”
Hans irritation var typisk for kandi-datlandene, da de i går modtog det dan-ske formandskabs forslag til et kompro-mis om støttemilliarderne til øst. For-slaget tillader østeuropæerne at sparenogle penge på landbruget og betale no-get mere i national statsstøtte til dereslandmænd. Derudover foreslår dansker-ne at fordele knap ti milliarder kronermere til de nye lande, end der var lagt optil.
Én for én besøgte topforhandlerne dendanske EU-ambassadør Poul Skytte Chri-stoffersen for at få pakken præsenteret,og én for én kom de ud og sagde, at detvar et udmærket fremskridt, men sletikke nok. Og de var trætte af at blivefremstillet som grådige egoister, der barevil rage til sig.
“Nu må I ikke midt i alt det her glem-me vores fortid,” sagde Letlands cheffor-handler, Andris Kesteris. “Vi er lande iforandring, vi kommer fra en sovjetiskfortid med kollektive landbrugssyste-
mer, som nu er brudt helt sammen. Deter ikke i nogens interesse, at vi kommerunderudviklede ind i unionen,” sagdehan.
Kesteris var især glad for, at Letlandifølge det danske forslag skal have godten halv milliard kroner til at styrke kon-trollen ved landets grænse mod øst. Lidtflere penge til landmændene og en stør-re mælkekvote er også godt nyt, “mendet er ikke sikkert, at det er nok for vo-res landmænd,” sagde Andris Kesteris.
Her to uger før det afgørende topmødei København er det svært at få hold påden ‘fælles front’ blandt kandidatlande-ne, som polakkerne har forsøgt at teg-ne. Den polske forhandler, Jaroslaw Piet-ras, sagde i går, at Polen stadig har tænktsig at forhandle “indtil sidste øjeblik” iKøbenhavn.
Men tjekkerne, der ellers også har lagten hård linje hidtil, ser ud til at være påvej til at kaste håndklædet i ringen. “Lados være realistiske: Nogle lande vil kun-
ne afslutte forhandlingerne i løbet af fådage. Hvis de gør det, er løbet kørt,” sag-de Pavel Telicka. “Vis mig en regering,der tør risikere at komme fra Københavnuden en aftale. Ingen tør lade for mangesager vente nu,” sagde han. Nu går øst-europæerne i tænkeboks før det sidsteslag om pengene.
Imens rejser statsminister Anders FoghRasmussen (V) i næste uge rundt for atfå de andre EU-landes ledere til at støt-te det danske forslag. EU-diplomater be-mærkede i går, at flere af de nuværendemedlemslande – især Tyskland og Hol-land – også er skeptiske over for det dan-ske forslag, fordi de synes, at det er fordyrt.
“Ingen er helt tilfredse, hverken i østeller i vest - og det er måske et godt tegnpå, at kompromiset er tæt på,” som en di-plomat udtrykte det i går.
En skuffet mand leder eftersandheden i europæerneshjerter
SÅ MEGET VIL EU PUNGE UD MED
EUs samlede tilbud til de 10 kandidatlande til og med 2006er på cirka 300 milliarder kroner.
Det ligger 15-20 milliarder kroner under kommissionens op-rindelige forslag, og cirka 35 milliarder kroner under loftetfor unionens budget frem til 1. januar 2007.
Det danske forslag tilføjer
Knap 10 milliarder kroner ekstra, heraf 6,7 milliarderkroner til grænsekontrol. Resten går blandt andet til atom-sikkerhed og fødevaresikkerhed.
Refundering af cirka 7,4 milliarder kroner, som de 10kandidatlande skulle have betalt til unionens landbrugsbud-getter i 2004.
Mulighed for at betale mere national landbrugsstøtte,blandt andet ved at overflytte nogle penge fra EUs støtte tiludvikling af landdistrikter.
Større produktionskvoter på for eksempel mælk, korn, ok-sekød og sukker.
Tyrkiets de facto-leder, Recep Tayyip Erdogan, var i går på visit hosEU-formand Rasmussen. Det blev han ikke i specielt godt humør af
Recep Tayyip Erdogan blev modtaget som en statsmand af den danske statsminister, men måtte sande, at EU-formandskabetikke har i sinde at opfylde den nye tyrkiske regerings ønsker.
Foto | Klaus Holsting
POLITIK
1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002 | A5
Vann Nath er en af de få cambodjanere, der overlevede opholdet i et af De RødeKhmerers mest berygtede fængsler. Hans bødler er stort set sluppet for straf, og VannNath må blandt andet forholde sig til, at den frygtede chef for De Røde Khmererssikkerhedstjeneste ‘Dutch’, hvis foto han her holder i hånden, lever som genfødt kris-ten i det vestlige Cambodja. ‘Dutch’ beordrede mindst 14.000 af sine landsmænddræbt og tortureret.
Foto | Jerry Harmer/AP
Retsopgør | Nete Kamper og Heidi Robdrup FREMTID
Når den cambodjanskekunstner Vann Naths med-fanger blev kørt bort af Pol
Pots tropper, endte turen på de så-kaldte Killing Fields. Her lagde de el-lers så smukke rismarker jord tilufattelige myrderier, hvor tusind-vis af mennesker blev dræbt medskarpe palmeblade. For de RødeKhmerer sparede på patronerne.
Vann Nath blev slået, tortureretog næsten sultet til døde. Men somdet ene af kun syv mennesker over-levede han opholdet i det berygte-de sikkerhedsfængsel S-21 i 1970er-nes Cambodja. I dag kommer min-derne om hans personlige mareridttil udtryk på de malerier, som VannNath har udstillet på Tuol SiengMuseet i Phnom Phen. Museet skalsikre, at de to millioner ofre for PolPots regime aldrig bliver glemt.
Men billederne og museet ersandsynligvis det tætteste, VannNath og landets øvrige befolkningkommer på et opgør med fortiden.For mens det tidligere Jugoslavienfik FN-krigsforbryderdomstolen iHaag i 1993, og Rwanda fik tribu-nalet i Arusha året efter, er Cam-bodja sammen med flere andre lan-de havnet i et juridisk tomrum.
De rene FN-tribunaler har nem-lig udspillet deres rolle. De er fordyre og langsommelige, mener bå-de juridiske eksperter, menneske-rettighedsorganisationer og ansat-te ved de to FN-domstole.
“For det første har det været van-vittigt dyrt. Mest fordi vi både iHaag og Rwanda har nogle megethøje standarder. Forbrydelserne skalkunne bevises. For det andet hardet taget alt for lang tid at få tribu-
nalerne op at stå,” siger dr. jur. Fre-derik Harhoff, der er retschef vedFN-tribunalet i Haag.
Når hammeren knaldes i bordetfor sidste gang i Arusha og Haag, ogde anklagede krigsforbrydere fraRwanda og Balkan har fået deresdomme, er det slut. Men det er far-ligt, når de skyldige i rædselsvæk-kende og blodige konflikter som iCambodja ikke bliver straffet, me-ner Lotte Leicht, der er europæisk di-rektør for Human Rights Watch.
“Vi ser allerede konsekvensernemange steder i verden. Konflikter,der blusser op påny. Forbrydelser,der sker igen. Selvom vi er blevetbedre til at beskæftige os med det,er problemet med mange af de gam-le forbrydelser, at de er så svære atefterforske. Det bedste, man kan gø-re, er at prøve at sørge for, at det ik-ke sker igen,” siger hun.
Erstatningen for de dyre og grun-dige FN-tribunaler bliver stærke na-tionale domstole kombineret medDen Internationale StraffedomstolICC, som formelt trådte i kraft i som-mer. Frederik Harhoff er én blandtmange, der lovpriver etableringenaf domstolen, som er blevet udråbttil det største fremskridt for beskyt-telsen af menneskerettighederne,siden FN blev etableret for over 50år siden. Fra næste år skal ICC væ-re klar til at retsforfølge krigsfor-brydelser, folkedrab og forbrydel-ser mod menneskeheden.
Men ICC har kun mandat til attage forbrydelser op, der er begåetefter 1. juli i år. Og de færreste lan-de i verden har et så udbygget ogvelfunderet retssystem, at de selv
kan gribe ind over for massakrer,fordrivelser og massevoldtægter.Derfor mener Lotte Leicht, at an-svaret for at skabe retfærdighed fort-sat bør ligge hos de juridisk stærkelande og FN.
“Men FN kan ikke gøre ret me-get, hvis FNs medlemslande ikke ervillige til at bruge det pres, som dehar, til at gøre det muligt. Ofte erindstillingen, at hvis vi ikke gør no-get hér, hvorfor skulle vi så gøre no-get dér? Min tese er, at det er bedreat gøre noget nogen steder end ing-en steder,” siger Lotte Leicht.
De sidste ti år har Human RightsWatch kæmpet for at få sat fokuspå Cambodja, og også FN har ad fle-re omgange forgæves forsøgt at fåen aftale i stand med regeringenom at lave et tribunal, der skal rets-forfølge de skyldige for massedra-bene. Tidligere i år brød forhand-lingerne endnu engang sammen,og ifølge Lotte Leicht skyldes det tildels, at de indflydelsesrige lande ik-ke har ydet en ordentlig indsats.
“Problemet var sådan set ikke FN.Det handlede mere om mangledevilje i andre lande til at lægge prespå Cambodja. Derfor må man bli-
ve ved med at arbejde på at få lan-dene til at bruge deres pressions-muligheder,” siger Lotte Leicht.
Den ønskede model for Cambodja eret såkaldt blandingstribunal. Endomstol, hvor FN fungerer i rollensom konsulent og international ga-rant for værdien af retssagerne, menhvor det juridiske grundlag er ba-seret på Cambodjas egen lovgivning.Den slags tribunaler kan der kom-me mange flere af i fremtiden, me-ner Frederik Harhoff:
“Det afhænger fuldstændig af denpolitiske vilje. Man må håbe, at detbliver muligt at lægge et så stortpres på de lande, der er involveret,at de enten tager sig sammen og fo-retager en retsforfølgning i dereshjemland eller i et tribunal.”
I øjeblikket bliver to blandings-tribunaler afprøvet på Østtimor ogi Sierra Leone, men allerede før ar-bejdet i de to nye tribunaler for al-vor er gået i gang, regner kritikkenned over værdien af de nye krigs-forbryderdomstole. De yder ingenvidnebeskyttelse. Relevant bevis-materiale bliver ignoreret. Og derer i det hele taget for mange svaghe-der og for lidt konsekvens.
I mellemtiden fortsætter kampenfor retfærdighed i FNs to eksiste-rende tribunaler. Her forsøges deskyldige for mordene, massakrerneog voldtægterne i det tidligere Ju-goslavien og Rwanda hver dag atblive stillet til ansvar for deres ger-ninger. I Cambodja lever de skyldi-ge derimod i frihed og langt fra lan-dets retssale. Massakrerne er bleveten turistattraktion, og ofrenes kra-nier er blevet udstillet på museum.
TÆPPEFALD FOR RENE FN-TRIBUNALERNår FNs krigsforbryderdomstole er færdige med arbejdet, skal Den InternationaleStaffedomstol tage over. Det kan skabe et juridisk tomrum og dermed nye blodige konflikter
1 De rene FN-tribunaler har
udspillet deres rolle. De er
for dyre og langsommelige
NU MED CD-RW + +
*Leasingprisen er angivet ekskl. moms, men inkl. fragt og gælder kun for virksomheder og ved en 36 måneders aftale. Oprettelses- og faktureringsgebyr tilkommer. Leasingen varetages af Resonia. Fragt udgør 545,- ekskl. moms, 681,- inkl. moms. Konsumenter har 14 dages returret fra leveringsdatoen. Tilbudt standardservice begrænser ifølge gældende forbrugerlovgivning ikke Forbrugers rettigheder. Dell™ tager forbehold for trykfejl og forbeholder sig retten til at ændre konfigurationer og priser uden varsel. Med hensyn til harddiskkapacitet repræsenterer 1GB 1,000,000,000 bytes. Intel, The Intel Inside logoet, Pentium, Celeron og SpeedStep Technology er registrerede varemærker, som tilhører Intel Corporation. Notebook batterier har 1 års garanti - opgradering er ikke muligt. Dell Computer A/S, Amager Strandvej 60-64, 2300 København S.
Ring 32 87 52 13 Klik www.dell.dk
Dell™ anbefalerMicrosoft® Windows® XP
Professional for næringslivet
Drømmer du om en bærbar computer, der er lige så god ude som hjemme?Så kan du godt skrive Dell™ Inspiron™ 8200 med Mobile Intel® Pentium® 4processor - M på ønskesedlen. Her får du al den styrke og fleksibilitet, derkræves af en ægte bærbar. Prisen kan vi holde nede, fordi vi springer forhandlerleddet over, og i stedet handler direkte med dig. Så hjælp julemanden og bestil direkte på vores adresse: www.dell.dk. Så lover vi til gengæld at levere direkte på din adresse.
+Køb denne Dell™ Inspiron™ 8200 før 6/12-02så levererer vi den med et ekstra CD-RW drive,
samt et ATI Mobility Radeon 9000 64MB grafikkort. Værdi: 4.725,- inkl. moms og fragt.
Dell™ Inspiron™ 8200 N1700UHvis du kræver lidt mere af en bærbar• Mobile Intel® Pentium® 4 processor 2,0GHz - M
med Enhanced Intel® SpeedStep™ Technology • 256MB DDR SDRAM/266MHz (1x256MB - max. 1024MB)• 30GB ATA-100 Harddisk (4.200rpm)• 15” TFT UXGA LCD-skærm (1600x1200)• ATI Mobility Radeon 9000 64MB grafikkort• Integreret 8x DVD-ROM, CD-RW og modulær 1.44MB FDD• 2 USB-porte og 1 S-video out, lrDA 1.1 og Firewave
(IEEE1394), 2 PC-card slots • Touchpad og Trackpoint• Integreret 56k V92 modem & 10/100 NIC• Windows® XP Home, Works 6.0• 1 års afhentningsservice
11.990,-Ekskl. moms og fragtLeasingpris 425,-/md.* DDA-820122IA
Anbefalt oppgradering:• Dell™ 19” TCO-95 skærm • Inspiron Advanced Port Replicator og Monitor Stand• Dell™ MG tastatur & MS Intellimouse 4-button Optical USB
3.590,-Ekskl. momsMerpris ved leasing 122,-/md.
15.669,-Inkl. moms og fragt
4.488,-Inkl. moms
A6| 1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002
POLITIK
Protestpartier | Bjarke Larsen TILSLUTNING
Udenlandsk bølgegang truer ikke Pia & CoMens protestpartierne rundt om i Europa rutsjer op og ned, bliver opbakningen til Dansk Folkeparti svær at rokke ved
For Dansk Folkeparti har pilen pådet politiske barometer længe pe-get på ‘stabilt’, og det forhold ænd-res ikke hverken af jordskælvet iØstrig, hvor Frihedspartiet mistedeto ud af tre vælgere, eller af den kao-tiske situation i Holland, hvor PimFortuyns parti er på vej mod opløs-ning efter få måneders regerings-deltagelse oven på mordet på denkarismatiske og uortodokse leder.
“Dansk Folkeparti har formået atgøre sig stuerent, og ude i skurvog-nene opfattes partiet som det, derbedst varetager ‘den lille mands’ in-teresser. Så længe det er tilfældet,kan der ikke for alvor rokkes vedopbakningen til partiet,” mener denpolitiske kommentator Henrik Qvor-trup, der er tidligere politisk redak-
tør på B.T. og nu chefredaktør på Seog Hør.
Han peger ikke mindst på, at le-der-trekløveret i Dansk Folkeparti– partiformand Pia Kjærsgaard,gruppeformand Kristian ThulesenDahl og pressechef Søren Espersen– alle tre har et betydeligt kommu-nikations-talent og en usædvanligpolitisk tæft og fornemmelse for,hvad der rører sig i befolkningen.
Men det er ikke så ligetil at sam-menligne protestpartier på tværs aflandegrænser. Selvom indvandrin-gen har været et fælles tema for defleste af partierne i 1990erne, tagerprotesterne afsæt i lokale forhold.Det østrigske Frihedsparti var såle-des i høj grad også en protest mod
det såkaldte ‘Lager-system’, hvorman skulle være medlem af et afde to store partier for at kommefrem i køen til job, bolig og andre go-der.
Hertil kommer, at Dansk Folke-parti har overstået de børnesygdom-me, der stadig plager partierne i Øst-rig, Holland og Frankrig i form afvoldsomme, interne personopgør. IDansk Folkeparti er ‘landsbytosser-ne’ og de mest rabiate enten blevetefterladt i Fremskridtspartiet ellerudrenset.
Og en opbakning på 10 procenttil Jörg Haiders parti er ikke nogetdårligt resultat, hvis man sammen-ligner med alt andet end vælgertil-slutningen ved valget for tre år si-den, hvor opbakningen var atypisk
høj. Og de 10 procent er opnået påtrods af et kaotisk år med magt-kampe, tre besøg hos Saddam Hus-sein og meget andet guf i pressen.Derfor mener de fleste politiske iagt-tagere, det er for tidligt at dømmeprotestpartierne ude på europæiskplan.
Skulle det lykkes at høvle noget afopbakningen til Dansk Folkeparti,er det langt fra givet, at stemmer-ne vil gå tilbage til Socialdemokra-terne.
Med Sverige, Storbritannien ogtil dels Tyskland som undtagelser-ne har de europæiske socialdemo-kratier det dårligt i disse år, og selv-om de østrigske socialdemokratergik svagt frem ved søndagens valg,
var den store sejrherre det konser-vative parti. Samme tendens sesmange andre steder, og det sammekan godt komme til at ske herhjem-me.
Det afhænger af den oppositions-rolle, Socialdemokraterne læggerunder den nye leder, lyder det sam-stemmende fra Henrik Qvortrup ogLars Bille, lektor i statskundskabved Københavns Universitet. Fleremeningsmålinger har vist, at Ven-stre opfattes som bedre end Social-demokratiet til at passe på den dan-ske velfærdsstat. Og så længe det ertilfældet, vil en hjemløs liste O-væl-ger snarere gå til Fogh end til Lyk-ketoft.
Lars Bille tror ikke, det politiskebillede i Danmark vil ændre sig, før
skattestoppet tvinger regeringen tilat tage fat på grundlæggende struk-turændringer:
“På et tidspunkt er der ikke flere‘løse penge’ til at finansiere skatte-stoppet, og så kommer Dansk Folke-parti for alvor under ansvarlighe-dens åg.”
Men det har lange udsigter, me-ner Henrik Qvortrup:
“Regeringen ved, at den mistermagten, hvis den for alvor begyn-der at tage fat, så det sker ikke. Sålænge Marianne Jelved er formandfor Det Radikale Venstre, kan Fogh-regeringen kun overleve ved hjælpaf Dansk Folkeparti, og det vil kæm-pe med næb og klør mod enhverændring i velfærdsydelserne, derrammer de små i samfundet.”
FORTSAT FRA FORSIDEN
Pind er selv inde på det. Regeringen øns-ker klare mål for alt fra skoler til hospita-ler, borgeren skal frit kunne vælge mellemde offentlige tilbud, og derudover arbejderregeringen mod offentlig karaktergivningog målbare kvalitetskriterier. Men at sæt-te klare mål for sig selv, som vælgeren såkan forholde sig til, har regeringen ifølgePind altså ikke til sinds at stille.
“Det er for ringe. Lad mig understrege,at jeg tilhører skattestoppets varme støt-ter, men man glemmer, at skattestoppetaltså ikke er et forbud mod nedsættelseaf skatterne. Mest forstemmende er detdog nok, at regeringen har fået en enestå-ende mulighed for at tage et opgør medvelfærdsstaten nu. Den har også fået etparlamentarisk grundlag til at gøre det,men man prøver ikke engang. Jeg sidderog tænker, gad vide hvad Uffe Ellemann-Jensens vælgere, der stadig udgør en stordel af partiets støtter, tænker?”
“Regeringen står lige nu inde for enautomatisk stigning i overførselsind-komsterne hvert år, og der er ingen dis-kussion, selvom undersøgelser har vist, atet kæmpe flertal af Venstres vælgere erimod.”
“Traditionelt liberalt siger man, at jostørre den offentlige sektor er, desto mind-re er friheden for den enkelte. Af en elleranden mærkelig årsag begynder jeg at fåden fornemmelse, at nogen i regeringenbegynder at tro, at det forholder sig om-vendt: At jo større offentlig sektor, destomere frihed. Regeringen er gået videre i sitvækstskøn for den offentlige sektor, endden socialdemokratiske regering lagde isin 2010-plan. Det vil sige, at den borger-lige regering vil lave en større offentligsektor, end Socialdemokraterne drømteom i deres regeringstid. Det holder jo ik-ke.”
For et par måneder siden udgav SørenPind bogen Friheden duer til alt godt – etliberalt kampskrift, som var timet til ud-givelse op til Venstres landsmøde og vak-te opsigt med sin varme fortale for at ind-regne dynamiske effekter i skattediskus-sionen og endvidere fastfryse satsregule-ringen af overførselsindkomsterne. Et for-slag, som De Økonomiske Vismænd ogsåfremlagde i deres rapport i mandags.
Men Fogh lagde op til landsmødet storafstand til Pinds forslag, og i regerings-kredse opfattes Pind lige nu som en di-rekte spejling af de socialdemokratiskevestegnsborgmestre, som i årevis var ef-ter den socialdemokratiske regering. MenPind tager sig ikke af stemplet. Han hol-der i hvert fald ikke sin kæft.
“Jeg ønsker mig bare et eller to hovederi partiet, som holdt fanen højt. Der mang-ler noget vilje til at føre liberal politik.Statsministeren er ikke utroværdig, forhan har sagt, hvad han gør, og hvorfor hangør det. Men det er for ringe, at ingen an-dre tager debatten. Det er jo skræmmen-de, at en statsminister og en beskæftigel-sesminister kan slippe af sted med at sige,at skattelettelser skal ske i bunden, nårdet er helt utvivlsomt, at der i Venstresgruppe er en anden holdning.”
“Jeg har stor forståelse for den kyniskestrategi, der siger, at man lægger sig dér,hvor midtervælgerne er. Men jeg har ikkeforståelse for, at man ikke gennemførerreformer på de områder, hvor man kan.Jeg kunne godt tænke mig, at regeringeni stedet for at rette sin politik mod røde SF-kvinder i 50erne, målrettede den mod devrede unge mænd mellem 30 og 40 ogmod de skattehadende velfærdselskere.”
“Jeg synes, at statsministeren gør et fan-tastisk job i Europa, og man har gennem-ført de ting, man har lovet, men der er og-så en forhistorie. Det er en uendelig ky-
nisk strategi bare at tage det klassiske bor-gerlige segment for givet. Man skal ikke bil-de mig ind, at danskerne indsatte en bor-gerlig regering med det eneste formål, atforbryderne skulle i fængsel, og de frem-mede skulle smides ud. Det tror jeg ikkepå.”
Udfordringerne er ifølge Søren Pind mangeog truende. Han frygter, at hans egen ungegeneration bliver taberne i et samfund,der ikke udsættes for tilstrækkelige libera-le reformer.
“Jeg mener, at man efterlader min ge-neration i noget, der må være løgn. Førstskal vi betale hele statsgælden tilbage. Nårdet så er sket, bliver alle velfærdsgoder-ne skåret væk, og skattelettelserne blevikke til noget.”
“Statsministeren har sagt til mig, at jegskal være tålmodig. Jeg vil gerne være tål-modig, hvis jeg ved, hvad målene er. I dagved jeg ikke, hvad målene er, og det er etproblem, for det gør Venstre til et pave-dømme og ikke et politisk parti. Styrkeni vores parti har hidtil været, at vi har ap-pelleret til folk, der kunne tænke selv.”
? | Det virker, som om det liberalistiskesamfund ikke længere optræder som enopnåelig drøm i Venstre, men som en uto-pi.1| Jeg vil snarere sige, at jeg ikke kenderendemålet. Hvor vil det danske samfund væ-re i 2010? Det eneste, jeg ved, er, at den of-fentlige gæld skal være nede på 26 procentaf bruttonationalproduktet. Det er det ene-ste, jeg ved. Jeg ved ikke, hvad arbejdsløs-hedstallet skal være. Hvis man nu lavede etfrihedsbarometer, så ved jeg ikke, hvor langtoppe eller nede det skal være i 2010. Jegved ikke, hvad skattetrykket skal være i 2010.
? | Det, du siger, er, at regeringen burdeudsætte sig selv for samme krav, som denstiller til alle andre.1| Ja.
? | Er skattestoppet ambitiøst.1| Ja, havde vi ikke haft det, så var skattenblevet ved med at stige. Men det står i dengamle sang, at evig stilstand er død. En libe-ral regering skal per definition ville mereend stilstand, ellers bliver den konservativ.”
USA | Malene Haakansson BISTAND
KUN DUKSEDRENGE VIL FÅ FLØDEKAGER AF BUSHFattige lande skal konkurrere om USAs ekstra støttedollar, men både EU og organisationer er forbeholdne
Præsident George W. Bushvil hjælpe de fattige. Fra2006 vil USA årligt bruge
46 milliarder kroner ekstra på udvik-lingsbistand. Men inden verdensfattige får julelys i øjnene, skal dekigge på den lange liste af kriteri-er, som deres land skal opfylde, førde kan få del i de ekstra midler.
Landene vil nemlig blive målt på16 kriterier, der spænder fra menne-skerettigheder og offentlige udgiftertil uddannelses- og sundhedsvæsenog åbenhed over for handel. Hvisde fattige er så uheldige at have enkorrupt regering, er der ingen pen-
ge at hente. Bistandspenge er bedstgivet ud, hvis de går til et land, derhar et sundt politisk system, somen amerikansk embedsmand ud-trykker det over for Reuters.
Ifølge Verdensbankens talsmandCaroline Anstey følger USA en alle-rede eksisterende trend inden forbilateralt bistandspolitik, hvor do-norlandenes regeringer opstiller kri-terier, som udviklingslandene skalleve op til for at få del i bistanden.Verdensbanken synes, det er posi-tivt, at USA har valgt at forhøje sinudviklingsbistand, og indtil viderehar den ikke noget at udsætte på
kriterierne, som blandt andet byg-ger på bankens egne kriterier for atlåne penge til ulandene.
Men hun siger, der bliver nødt tilat være en balance i bistandspoli-tikken, så de 500 millioner menne-sker, der lever i staterne uden fordet gode selskab, ikke bliver tabt.
Og det er netop problemet medUSAs nye bistandspolitik, mener in-ternational chef i MellemfolkeligtSamvirke Lars Engberg-Pedersen:
“Befolkningen i udviklingslande-ne bliver ramt dobbelt. Først ogfremmest skal de leve med at have
dårlige magthavere, og så får de hel-ler ikke del i udviklingshjælpen pågrund af deres dårlige ledere.”
Ifølge Engberg-Pedersen er USAspolitik selvmodsigende. For hvor-for skal man lave udviklingsbistandi et land, som allerede er på rettespor, spørger han.
EUs kommissær for bistand ogudvikling, danske Poul Nielson, me-ner dog, det hverken er irrelevanteller nødvendigvis forkert at opstil-le kriterier for, hvilke lande der vilfå del i USAs bistand.
“Men hvis det bliver en ensidigdel og hersk ordning, går det i den
forkerte retning,” siger Poul Niel-son.
Han fortæller, at alle donorlandebortset fra USA og Japan er enigeom at stræbe efter et bistandssy-stem, hvor indsatsen kollektiveres.Det vil sige, at alle pengene, der foreksempel går til Tanzania, skal gåigennem det samme system, så Tan-zania slipper for at lave 2400 rap-porter til deres donorer hvert kvar-tal og guide 1000 delegationer rundtom året, som det har været tilfældet.
Donorlandene bør ikke insisterepå at have deres eget system, me-ner Nielson: “Det, USA gør nu, går
i den forkerte retning.” Han afviserblankt, at USAs bistandspolitik vilsætte nye standarder for, hvordanEU giver udviklingsbistand. EU vilfortsætte med at lægge mere vægt påat opbygge langsigtede partnerska-ber, siger han. Verdensbanken vilheller ikke lade sig påvirke.
Den amerikanske regering for-venter, at de nye midler kan hjælpe10-20 lande om året. I forvejen gi-ver USA knap 75 milliarder kronerom året i udviklingsbistand. Bushvil nu bede Kongressen om at ned-sætte en selvstændig myndighed,der skal forvalte de ekstra penge.
1
I dag ved jeg ikke, hvad målene
er, og det er et problem, for det
gør Venstre til et pavedømme og
ikke et politisk parti
Søren Pind efterlyser, at VK-regeringen fører decideret liberal politik. Han er blandt andet skuffet over,at regeringen ikke har udnyttet den enestående mulighed, den har “for at tage et opgør med velfærds-staten nu. Den har også fået et parlamentarisk grundlag til at gøre det, men man prøver ikke engang.”
Foto | Klaus Holsting
Tillykke Fogh ...
ØKONOMI
1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002 | A7
12DAGEN ØKONOMIREDAKTIONEN STIG ØRSKOV økonomiredaktør | METTE HØJBJERG redaktionschef | SØREN FUNCH redaktionschef | lokaltelefon +45 3263 1396 | lokalfax +45 3263 0290 | [email protected] | www.dagen.dk
I bugspytkirtlen sidder 'De Langerhanske øer". Her findes celler, 'beta-celler', der producerer insulin, der styrer blodsukkeret. Hos folk med type-1-sukkersyge mangler de Langerhanske øer. I dag transplanterer man Langerhanske øer ind i patien-terne fra organdonorer. Forskerne håber på at styre udviklingen af stamceller, de første celler i et befrugtet æg, til at blive betaceller – eller ligefrem Langerhanske øer – og dermed udbedre manglen.
FORTSAT FRA FORSIDEN
Ja til forskning ...understreger både Venstre og Soci-aldemokraterne. Men indstillingener klar.
Ole Dragsbæk Madsen forsker istamceller på Hagedorn ResearchInstitute, der er en selvstændig en-hed under Novo Nordisk. Institutteter internationalt anerkendt og hartæt kontakt til sine kolleger blot etØresundstog væk, og de må, hvadforskningschef Ole Dragsbæk Mad-sen ikke må: Forske i befrugtede æg,der er blevet tilovers fra reagens-glasbehandlinger af ufrivillig barn-løshed, og som alligevel bliver de-strueret.
Det forbyder dansk lovgivning.Kun menneskelige stamceller, derer udvundet af for eksempel knog-
lemarv, må bruges. Eller fosteran-læg fra mus. Derfor er han begej-stret for de nye toner.
“Jeg glæder mig meget til at kom-me i gang – meget,” siger han. “Vi ermeget fortrøstningsfulde med hen-syn til at kunne føre resultaternevidere.”
I dag er der internationalt set sto-re selvmodsigelser og inkonse-kventheder i lovgivningen. I Dan-mark er det for eksempel forbudtat forske i befrugtede æg, der er til-overs fra danske reagensglasbe-handlinger, men tilladt at impor-tere fosteranlæg fra udlandet. I Sve-rige er det omvendt forbudt at ek-sportere æg til udlandet, men til-ladt at forske i tiloversblevne be-
frugtede æg. Det ærgrer Lars Han-berger, en af svensk stamcelle-forsknings grand old men, at hansdanske kolleger i dag ikke kan væ-re med i frontlinien. Specielt fordihan tror, at sukkersyge bliver blandtde første gennembrud i forskning-en.
“Selvfølgelig burde Hagedorn væ-re en del af forskningen, for de harså meget erfaring,” siger Lars Han-berger. Han finder det hyklerisk atbruge som argument, at man for-byder forskningen, fordi man vilbeskytte potentielt liv, når æggenealligevel kasseres fra fertilitetskli-nikkerne efter to år.
“Hagedorn har en meget stærkposition i verden – der er gode mu-
ligheder for, at de laver meget inter-essante studier, hvis de får lov,” si-ger docent Henrik Stemb fra Göte-borg Universitet, der forsker i suk-kersyge.
I Sverige og Finland er lovgivning-en, pengene og forskerne alleredepå plads. Alle Sveriges partier stodbag, da de liberale retningslinier forstamcelleforskningen blev vedtagetsidste år i december.
Omkring 300 forskere fordelt på33 forskergrupper arbejder i øje-blikket med stamcelleforskning,koncentreret omkring universitets-byerne Lund, Göteborg og Stock-holm. En amerikansk opgørelse vi-ser, at hver tredje af verdens 64 ek-
sisterende stamcellelinier findes iSverige. Finland har stamcellefor-skere på alle medicinske fakulteterog biocentre.
På symposium i Helsinki man-dag blev fundamentet støbt til ettæt finsk-svensk samarbejde. Rek-tor for Karolinska Instituttet påStockholms Universitet, professorHans Wigzell, styrede sammen medgeneraldirektøren for Finlands Aka-demi, Reijo Vihko, forskere og an-dre spillere på banen i samme ret-ning.”
Det ville være tåbeligt, hvis vi ik-ke forstærkede samarbejdet. Vi vilkunne få så meget ud af det,” kom-menterede Hans Wigzell. Visionenkunne være et slags ‘finsk-svensk
akademi’, som allerede er etableretpå andre områder end stamcelle-forskningen.
En helt konkret grundsten til sam-arbejdet er de 50 millioner svenskekroner, som Det svenske Forsknings-råd har fået fra den amerikanskevelgørenhedsorganisation JuvenileDiabetes Research Fundation, somogså støtter sukkersygeforskningeni Danmark. De skal bruges bedstmuligt – og det kan sagtens være påtværs af grænsen:
“Nu handler det mere om at or-ganisere pengene, så de bliver givetud bedst muligt,” siger Harriet Wall-berg-Henriksson fra Det svenskeForskningsråd.
Aktieanalytikere | Jakob Vinde Larsen, London FINANS
Nøgletal | Charlotte Harder ØKONOMI
USAs industri kan give et praj om blødt opsving i økonomienNye tal for amerikansk og tysk økonomi er ikke ringe endda, men i dag kommer de vigtige
Hvis det går frem for USAs virk-somheder, er det et godt tegn forøkonomien. Derfor venter analyti-kerne spændt på dagens tal fra denanden side af Atlanten.
Ganske vist kom der en række talfor udviklingen i såvel amerikansksom tysk økonomi i går, men ifølgeafdelingsdirektør Carsten Valgreenfra Danske Bank vil det først meddagens tal fra industrien i Chicago
kunne afgøres, hvorvidt vejrudsig-ten for den globale økonomi nu kanændres fra tordenvejr til blot skyet
“Vi vil være på udkig efter, omder efter tre til fire måneders pau-se igen er tegn på et svagt opsvingi økonomien,” siger Carsten Valgre-en fra Danske Bank.
For hvis tallene fra industrivirk-somhederne i Chicago viser, at derer vækst i antallet af ordre, i pro-
duktionen og i beskæftigelsen, kandet smitte af på udviklingen i eur-opæisk økonomi.
Og her er virkelig brug for en ind-sprøjtning af den effektive slags,hvis især den vigtige tyske økono-mi skal få det bedre.
Umiddelbart tror de tyske virk-somheder selv ikke meget på frem-tiden. Det viser det såkaldte Ifo-indeks, der blev offentliggjort i går,
og som er en måling af erhvervsli-vets forventninger til de kommen-de seks måneder.
Men selv om Ifo-indekset faldt forsjette måned i træk, var faldet ikkeså stort som forventet. Og resulta-tet af rundspørgen til de cirka 7000tyske virksomheder blev da også tol-ket som et tegn på, at Tysklands øko-nomi var på vej til at stabilisere sig.
Tallene fra USA var mere opmun-trende.
Forbrugertilliden steg fra sidstemåneds rekordlave niveau, og nyetal for væksten i tredje kvartal vis-te en årlig vækst i bruttonational-produktet på 4,0 procent.
Men ifølge Carsten Valgreen fraDanske Bank var det forventet, atforbrugertilliden ville gå lidt op,fordi aktiemarkedet har rettet sig, og
væksttallet skal man passe på medat overfortolke.
“Det er lidt noget snyd, for detskyldes for en stor del en kraftigvækst i bilsalget, og noget af dennestigning skal så at sige betales til-bage igen i fjerde kvartal, hvor væk-sten ikke vil nå samme niveau,” si-ger afdelingsdirektør Carsten Val-green.
En duft af svindel
Aktieanalytikere har fået skudt sto-re huller i renommeet i kølvandet påEnron-affæren og det seneste årsmange finansskandaler. Nu er tu-ren kommet til analytikerne i detamerikanske finanshus MorganStanley.
Det mener man ihvertfald hosden franske luksusvaregigantLVMH, der nu vil slæbe MorganStanley i retten og dømt for at havefordrejet sin analyse af udsigternefor verdens største producent af luk-susvarer.
Ifølge LVMH er Morgan Stanleyendt i en klar interessekonflikt, dainvesteringsbanken tæller LVMHsrival Gucci blandt sine kunder. Ogdet tætte forhold til Gucci har gjort,at banken har set skævt til LVMHog dermed ikke givet investorer etfyldestgørende billede af det franskeselskabs muligheder i det trængtemarked for luksusvarer.
LVMH, der omfatter et halvt hun-drede mærkevarer som Dior, LouisVuitton, Donna Karan og Givenchy,kræver mere end 700 millioner kro-ner af finanshuset som kompensa-tion.
Sagsanlægget har pustet liv i dengamle rivalisering mellem LVMHog Gucci. LVMHs direktør, fransk-
manden Bernard Arnault, opgav sid-ste år at få Gucci ind i sit luksus-im-perie og solgte sine 20 procent afaktierne til finansmanden FrancoisPinault, hvis familieejede firma nustår bag Gucci.
Morgan Stanley har samtidig væretGuccis førende bank og rådgav mo-
dehuset, da Bernard Arnault gik påkrigsstien i 1999 og startede sit for-søg på at overtage sin rival.
Sagsanlægget er et direkte slagmod Morgan Stanleys analytikerClaire Kent, som et anset investe-ringsmagasin de seneste otte år harkåret som den førende analytikerinden for luksusmarkedet.
Morgan Stanleys seneste vurde-ring af luksusmarkedet kom for treuger siden, og her blev LVMH sam-men med Bulgari, Hermes ogSwatch udnævnt som de fire mindstfavorable aktier. Vurderingen førtetil, at alle selskaber faldt på bør-serne.
Sagen er samtidig det seneste ek-sempel på, at investeringsbanker-ne på Wall Street er kommet i etlangt stærkere søgelys.
Ikke blot har New Yorks statsad-vokat afsløret, at analytikere harværet presset til at afgive positivebedømmelser af deres kunder. MenUSAs børsvagthund, Securities andExchange Commission, forhandleri denne uge også med investerings-bankerne om mulige bøder på sam-let op til en milliard dollar for de-res skævvredne analyser.
Bankernes vurderinger var både
vildledende og skulle bruges til attiltrække nye kunder, siger SEC, hvisundersøgelse har fået private in-vestorer til at lægge sag an.
Også i London er der tegn på, atbankerne i City ikke har været heltrene i kanten. Amerikanske Gold-man Sachs har ifølge Sunday Timesværet ude i interessekonfliktermellem analytikere og kunder.
Desuden skal banken ifølge avi-sen have givet foretrukne er-hvervsfolk mulighed for at købeeftertragtede aktier særdeles billigtunder dotcom-bølgen.
Erhvervsfolkene skulle dermedvære kommet almindelige investo-rer i forkøbet og fået fingre i akti-erne.
Konkret drejer det sig om to ir-ske rigmænd, der fik mulighed forat købe aktier i selskabet BookhamTechnology. Aktierne blev solgt fåmåneder efter, og de to rigmændkunne stikke seks millioner kroneri lommen.
En måned senere gjorde rig-mændene gengæld ved at vælgeGoldman Sachs som bank, da de no-terede deres selskab Parthus på Lon-don-børsen. Goldman Sachs afviseralle oplysningerne.
Det eksklusive tøj fra Gucci er indirekte blevet indblandet i striden om mere end700 millioner kroner mellem mellem verdens største lukusmærkevarefabrikant,LVMH, og en af verdens største investeringsbanker, Morgan Stanley.
Foto | Scanpix
Morgan Stanley har
LMVHs rival, Gucci,
som kunde. Derfor har
banken en interesse i
at nedjustere LMVHs
muligheder i det hårde
marked for luksusvarer –
mener altså LMVH
Morgan Stanley beskyldt for ildelugtende metoder i sag om Gucci
A10| 1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002
OPINION
12DAGEN OPINION LARS TRIER MOGENSEN opinionsredaktør | [email protected] | www.dagen.dk | DAGEN forbeholder sig ret til at redigere i kortere læserindlæg (omfang cirka 100 ord) | DAGEN modtager også større kommentarerer fra læsere (omfang cirka 700 ord)
12DAGENKRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN | ansvarshavende chefredaktør
HENRIK KEITH HANSEN | journalistisk chefredaktør
CLAUS DITHMER | nyhedsredaktørJAKOB ELKJÆR | nyhedsredaktørKLAUS DALGAS | nyhedsredaktørHENRIK KJERRUMGAARD | nyhedsredaktør
TROELS MYLENBERG | politisk redaktørSTIG ØRSKOV | økonomi- og erhvervsredaktørCHRISTIAN BUNDEGAARD | kulturredaktørLARS TRIER MOGENSEN | opinionsredaktørCHRISTIAN W. LARSEN | sportsredaktør
ANETTE KOKHOLM | sekretariatsleder
LEDER
KORRESPONDANCE [email protected]
FREMRAGENDE FORSKNINGDAGENs historie den 25.11.02 om nulforske-re – en suppe, der er kogt på en to år gam-mel historie. Men fred være med det. Hvadangår fremtiden, ja sågar nutiden, er ingen itvivl om, at vi trænger til et generationsskif-te. Og det er præcist, hvad regeringens uni-versitetsreform lægger op til. Planen er, atde fleste nye midler i de kommende år net-op skal gavne unge forskere. For den fremti-dige forskning er der blandt andet lagt føl-gende kriterier ind: Der skal ske en løbendeog systematisk evaluering af forskning, ud-dannelse og undervisning. Universiteterneforpligtes til at gennemføre forsknings-, ud-dannelses- og undervisningsevaluering påbaggrund af institutternes strategiske forsk-nings- og uddannelsesplaner. Ser man pådet nuværende indhold af den videnskabeli-ge produktion målt i forhold til offentlig-gjorte artikler i anerkendte tidsskrifter, lig-ger Danmark meget højt – faktisk er det kunSverige som får offentliggjort mere målt permillioner indbyggere. Danske universiteterer internationalt anerkendte for deres medi-cinske, tekniske og naturvidenskabeligeforskning. Men inden for samfundsvidenska-berne høstes også stor ros. Et uafhængigtpanel af professorer fra Berkeley, SouthernCalifornia, Helsingfors, Oslo og Göteborgdrager følgende konklusion om dansk soci-alforskning: “Taken as a whole, the volumeand quality of research is substantial, cove-ring a wide range of theoretical, econome-tric, and policy-oriented topics. Several con-tributors are among the world leaders intheir fields, and the bulk of researchers arepursuing research on important topics in ahighly competent and productive manner”.Selvom forskning måske ikke fylder så me-get i det danske samfund som helhed, måman sige, at den, som er der, er god.
Hanne Severinsen (V)Ordfører for de videregående uddannelser
FOR SMÅ BOGSTAVERDen nye avis vil være anderledes, og er detogså på godt og ondt. Der er masser af godeartikler med en nuanceret stillingtagen tilhvad der rør sig i ind- og udland. En åben ognysgerrig indgangsvinkel til andre menne-sker, andre kulturer, ikke noget jantelov her.Absolut prisværdigt. På minussiden må jegdog notere layout og fremtoning. Minegamle øjne har det svært med typografien(jeg er jo heller ikke målgruppen). Og over-skrifterne: Helt fint, at den lokale 8.a får lovtil at lave overskrifterne på nye, spændendemåder i en hel uge, men så må det gerne vir-ke lidt professionelt igen. Jeg har ikke for-stand på layout og grafik, refererer blotucencureret, hvordan jeg som læser oplevermødet med min nye avis.
Jan BerndtSvanemosen 59
2670 Greve
Svar: Tak for din mail. Kun i en stadig dialogmed læserne forbedrer vi avisen. Vi arbejder lø-bende med layout og design og har faktiskgjort typografien i blandt andet vores noter ogtv-programmer større. Muligvis er der ogsåbrug for at gøre typografien større andre ste-der i avisen. Det drøfter vi jævnligt. Med hen-syn til vores overskrifter så er vi generelt me-get glade for vores opfindsomhed og vores for-søg på at fortælle historier i overskrifterne ogikke bare forfalde til de kedelige og konstate-rende overskrifter, som vi ser i så mange andreaviser.
Henrik Keith HansenJournalistisk chefredaktør
ALMANAK | 27. november
1| 1820: Friedrich Engels bliver født.1| 1940: I Rumænien slagter den såkaldte‘Jerngarde’ over 60 af eksilkongens støtter,deriblandt den tidligere premierminister Ni-colae Jorga.1| 1941: I Etiopien overgiver General Nasisitalienske styrker sig ved Gondar, hvor dertages over 23.000 krigsfanger. 1| 1942: Under 2.verdenskrig indtager tys-kerne Toulon og den franske flåde. 1| 1942: Jimi Hendrix bliver født1| 1953: Dramatikeren Eugene O’Neill dør.Han blev i 1936 den første amerikaner, sommodtog Nobelprisen i litteratur. 1| 1975: Surinam bliver selvstændigt.1| 1990: Efter Margaret Thatcher har truk-ket sig tilbage som formand for de konser-vativ, vælges John Major som efterfølger. 1| 2000: Den 16,9 kilometer lange Laerdal-tunnel i Norge åbner som verdens længste.1| 2001: NASA offentliggør, at Hubble Spa-ce-teleskopet har sporet atmosfære fra enplanet 150 lysår fra Jorden. Den første spo-ring af en planet udenfor vores solsystem.
DAGEN I DAG | 27. november
1| Moskva: Europarådets parlamentsfor-mand, Peter Schieder, mødes under sit op-hold i Rusland med Vladimir Putin.1 Berlin: Tyrkiets præsident, Ahmed Nec-det Sezer, besøger Tyskland og mødes medpræsident Rau og forbundskansler Schröder.1 Seoul: Personer, der ønsker at blive Syd-koreas næste præsident kan i dag registreresig som deltager i præsidentvalget.1 Bruxelles: Den belgiske Appelret be-handler sag om tidligere afvisning af sagmod Israels premierminister, Ariel Sharon.1 Jakarta: Domfældelse ved indonesiskdomstol i retssag mod tidligere militsleder iØsttimor, Eurico Guterres.
Danskerne ryger og drikker mere, lever kortere, bliver oftere skilt, og har færre computere end andre i Norden ifølge en ny undersøgelse. Dan-skerne er også dårligere uddannet end både svenskere, nordmænd og finner.
Illustration | Søren Mosdal
År 1 efter revolutionenREGERINGEN HAR I DAG siddet et år, ministerpensionen er hjem-me, og på dagens ministermøde vil Anders Fogh Rasmussen sikkertfinde anledning til at give udtryk for, at det i hans øjne går godt, tjamåske endda ligefrem ufattelig godt.
Næsten glemt er sagerne om den mislykkede lukning af Menne-skerettighedscentret, den dramatiske udnævnelse af Bjørn Lom-borg, krigen mod smagsdommerne og uenigheden med udenrigs-minister Per Stig Møller om fastsættelsen af nye EU-folkeafstem-ninger. Samtidig har Socialdemokraterne med vanlig sans for atdreje opmærksomheden væk fra andres problemer givet finans-minister Thor Pedersen fred for sagen om bopælsfusk, ligesom kul-turminister Brian Mikkelsen i ugevis ikke har slået skæverter.
Fra faktaafdelingen kan det så samtidig slås fast, at regeringenhar gjort, hvad den lovede for et år siden. Udlændingepolitikken erstrammet, der kommer færre asylsøgere og tildelingen af statsbor-gerskaber er faldet drastisk. Retspolitikken har fået et ekstra nøkmod højre, fritvalgsordninger er indført i sundhedsvæsenet og iældreplejen, barselsorloven er forlænget, amterne er efter et langttilløb begyndt at bruge de ekstra halvanden milliard kroner, derblev bevilliget til sygehusene, råd og nævn er nedlagt på stribe, ogbistanden til de fattige u-lande er blevet beskåret. Alt som lovet ivalgkampen. Så på sin vis har Fogh leveret varen, og det kan minis-trene godte sig veltilfredse over, mens de stikker skeerne i dagenslagkage med et lys i.
Anders Fogh har desuden personligt regeret pletfrit. Manden erprof, besidder en sublim evne til at glide af uden at være glat. Stats-ministerens kommunikative evner ikke bare overgår forgængerensmed mange længder, men også indeholder den veltrænedes selvsik-kerhed. Fogh er i god form, evigt spændt op og velforberedt, somgymnasieknægten med de altid sirligt veltrimmede blækregninger iattachémappen. Han er aldrig på slap line, og hans indtil nu vellyk-kede opgave som EU-formand har blotlagt en mand, der i den gradtrives på de bonede gulve.
JA, MAN SKULLE NÆSTEN TRO, at alt var i orden. Når tilfredshe-den ikke bare breder sig, skyldes det blandt andet, at Fogh blot sy-nes at have to trumfer at smide på bordet. Den ene hans egne evnerog ekstreme professionalisme, den anden den totale mangel på op-position. Regeringen har i sit første år ingen nævneværdig mod-stand fået. Socialdemokraterne har haft sine interne problemer atkæmpe med. Med Mogens Lykketoft ved roret i oppositionen, kander være åbnet for en mere dynamisk oppositionspolitik, som sag-ligt går i kødet på regeringen, og det er tiltrængt.
En ihærdig og hårdt arbejdende opposition er som bekendt enforudsætning for, at en regering holdes på mærkerne og ikke forfal-der til den slags slendrian, Fogh selv hader så inderligt. Og der harnetop været tegn på slendrian. Havde Fogh ikke haft EU-formand-skabet at ‘gemme’ sig bag, ville de hjemlige sager om for eksempelThor Pedersen, om en uambitiøs arbejdsmarkedsreform eller omdet snagende skattestop nok have nået et højere toneleje og der-med kaldt på mere handling og krisestyring fra statsministeren selv.
Ser man bort fra enkelte politiske naturtalenter som eksempelvisjustitsminister Lene Espersen (K) og vel også indenrigs- og sund-hedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), har statsministeren selvgennem år 1 været ene om at signalere dynamik. Gik man og syntesat Nyrup-regeringen var kedelig og nedslidt, så er det vel ikke lige-frem friskhed og skumsprøjt, der signaleres, når hovedparten af de18 ministre viser sig i offentligheden.
NU ER FOGH IKKE EN MAND med et veludviklet fest-gen, selv påvalgaftenen lod han sine partifæller om at feste, som han udtryktedet midt i laserlyset på Færgen Sjælland: “I skal feste. I skal feste inat, men i morgen begynder hverdagen igen.” Nok en hverdag Foghholder meget af, men ikke en han indtager og omfavner.
Anders Fogh Rasmussen er en mand, der arbejder efter nøje fast-lagte planer. En mand man kan stole på, men ikke en mand, dersamler folket. Kort sagt læner han sig op ad sine planer hver gangproblemer synes i horisonten, og indtil videre har hans evige køre-planslederskab reddet ham ud af potentielle problemer. Mens før-ste etape handlede om at gennemføre valgløfterne, anden om ensuccesfuld gennemførsel af EU-formandskabet, så lyder næste ud-fordring på de mere langsigtede visioner. Langsigtede visioner, Foghifølge planen vil drage frem i sin nytårstale. Allerede planlagt ogkørende på skinner.
Spørgsmålet er så, om de kommende langsigtede visioner tilfreds-stiller de helt naturlige ønsker om netop – visioner. Karakteristisker det, at det næppe lader sig gøre at finde citater fra Foghs førsteår, hvor han taler hjerteligt om liberale samfundsreformer. Ideologier for Fogh – som for Schlüter i sin tid – blevet noget bras. Proble-met for Fogh er bare, at mens 1980ernes politiske udfordringermåske lod sig løse – i hvert fald angribe – uden ideologisk bund, såforholder det sig væsentligt anderledes med morgendagens. At deter lykkedes Fogh på et år at udstille sig selv mere som administratorend inspirator lover ikke godt for den fremtid, der kalder på leden-de politikere, der appellerer til andet end hjernen.
Ideologi er for Fogh – som for Schlüter i sin tid –blevet noget bras
OPINION
1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002 | A11
Jeppe Kofod | udenrigsordfører (S) IDEOLOGI
Den dobbelte udfordring
Socialdemokratiet skal genskabes som et folkeparti, der giver folk fremtidstro SOCIALDEMOKRATIET FIK en ordentligvælgerlussing ved folketingsvalget i novem-ber sidste år. Og Fogh-regeringen har til sta-dighed stærk opbakning et år efter valget –på trods af en del upopulære politiske ini-tiativer og diverse personskandaler i rege-ringen. Nu er det på tide at spørge, hvorforSocialdemokraterne ikke har den fornødnegennemslagskraft og folkelige opbakning?
Det er selvfølgelig en nærliggende forkla-ring, at den seneste tids interne splittelse ipartiet og totalt umenneskelige undergra-velse af en siddende partileder, udbasune-ret i store medieoverskrifter iscenesat afåbenmundede partikolleger, ikke styrkervælgerbefolkningens tillid til, at socialde-mokrater grundlæggende er udstyret medet godt hjerte. Og det behøver ikke at væreen uvæsentlig del af sandheden, da man ergodt og grundigt i færd med at banke enpæl igennem det medmenneskelige Social-demokrati, der i et århundrede har været –og efter min opfattelse fortsat skal være –varemærket.
På den baggrund kan vi socialdemokra-ter kun takke os selv for svækkelsen af par-tiet, og det glædelige er selvfølgelig, at viogså selv, hellere i dag end i morgen, kanændre dette forhold.
Tilbage står en dobbelt udfordring forpartiet i den kommende tid. Vi skal bådepræge verden med socialdemokratiske vær-
dier og vinde opbakning til projektet. Viskal satse og turde prioritere klart i dendaglige politik i overensstemmelse med vo-res medmenneskelige værdigrundlag, her-under ønsket om et samfund båret af fri-hed, ansvar og ligeværdighed i en verdenpræget af større grænseoverskridendeskæbnefællesskab end måske nogen sindetidligere.
Vi skal samtidig både favne dem, dersvæver videre på baggrund af guldhalvfem-serne og globaliseringens uanede mulighe-der, og de mennesker, der føler at bekym-ringerne og usikkerheden i hverdagslivet erligefrem proportional med åbne grænser,indvandring, EU og den stigende afhængig-hed af og deltagelse i verden udenfor Dan-mark. Denne dobbelte udfordring er svær,men ikke umulig, når man ser på vores his-torie gennem over ét århundredes politiskvirke. Vi skal genopfinde os som det folke-parti, der giver mennesker en lys tro påfremtiden tilbage, uanset hvilken sam-fundsgruppe de er havnet i.
FORUDSÆTNINGEN ER, at partiet hvilerpå en klippefast idé og identitet – det med-menneskelige – og at vi mindst ligeså klartformår entydigt at kommunikere dette tildanskerne. I september i år fremgik det afen omfattende undersøgelse i UgebrevetA4, at 63 procent af vælgerbefolkningen al-
lerede stemmer eller overvejer at stemmesocialdemokratisk. Sidstnævnte gruppe erselvfølgelig særlig interessant, og her befin-der sig en stor del af de unge, kvinderne ogarbejderne. Så vælgerpotentialet er utvivl-somt til stede, hvis vi formår at kommuni-kere vores politik i klar og entydig tale, derskaber tillid til, at vi rent faktisk mener,det vi siger.
Det konkrete hverdagspolitiske svar i Fol-ketinget og kommunerne er lige så tosidigtsom udfordringen er for Socialdemokratietgenerelt. Vi skal prioritere uddannelse,forskning, understøttelse af iværksættereog erhvervsfremmeinitiativer, nedbrydningaf bureaukratiske systemer og langt størreselvforvaltning inklusiv ansvar i offentligevirksomheder, hvad enten det drejer sig omuniversiteterne eller børnehaven. Omvendtskal vi levere de nødvendige velfærdskro-ner til, at satsningerne fungerer, og i øvrigtbeskrive kvalitetskravene til skoler, dagin-stitutioner og hospitaler langt bedre. Og viskal sikre en ordentlig gennemskuelighed,så borgere har tillid til og er trygge i for-hold til den service, der leveres.
Vi skal acceptere, at mennesker er for-skellige og derfor skal have valgfrihed til etvarieret tilbud, men i øvrigt ikke vige entomme i princippet om folks lige mulighe-der. Lige så konsekvent som vi med med-menneskelighed, tolerance og med frisind
indretter vores hverdagsliv, ligeslå konse-kvent bør intolerance og lovovertrædere fravoldtægtsforbrydere til skattesvindlere –der alle undergraver et trygt samfund – be-kæmpes og straffes. Hjemmehjælperen skalføle ansvar og være stolt af sin arbejdspladsog vide, at hendes børn får den bedste ud-dannelse af alle, så de til sin tid kan klaresig i den globale konkurrence.
ARBEJDEREN SKAL FØLE sig tryg ved, atSocialdemokratiet insisterer på et stærktdansk fællesskab og ikke på nogen mådetolererer mennesker, der udnytter fælles-skabets medmenneskelige indretning foregen vinding skyld. Den unge kan se, ud-dannelses-, forsknings-, og iværksættermu-ligheder ikke er en modsætning til et sym-patisk velfærdssamfund, men en forudsæt-ning, hvor udfordringer i arbejds- og karrie-replanerne kan kombineres med et trygthverdags- og familieliv.
Det er bedre at handle sent end aldrig.Socialdemokraterne må komme ud af detgranatchok, som den nye regering har ef-terladt os i, og aktivt give svar på den dob-belte udfordring – og levere et politisk al-ternativ til de danskere, der både tør tro påfremtiden og medmenneskeligheden.
Jeppe Kofod | MF, udenrigsordfører for Social-demokraterne.
Christer Sturmark | direktør TEKNOLOGI
Bukarest online
På næsten ingen tid har informationsteknologi åbnet Østeuropa mod verden DET ER SNART 13 ÅR siden, at befolknin-gen i Rumænien gjorde oprør mod detkommunistiske diktaturs undertrykkelse.Til sidst fik man nok af Nicolae Ceausescusskrækvælde. Julerevolutionen begyndte 17.december 1989 i Timisoara og sluttede medtilfangetagelsen af Ceausescu og hans hus-tru Elena nogle dage senere. Begge blevhenrettet ved skud efter en provisorisk ret-tergang. Nicolae Ceausescu var uden tvivlgal, og det måtte et helt folk lide under.
Det var for 13 år siden. Skandinavien sådengang nogenlunde ud, som det gør i dag.Jeg gik på universitetet, havde lige oprettetmin første virksomhed og havde et godt liv.Studenterliv, eksamener, fester og ungdom-meligt passionale erhvervseventyr. Men ik-ke det store kendskab til, hvordan det varat vokse op i Rumænien under Ceausescusterrorvælde. For nyligt løb ‘The RegionalPan-European Ministerial Conference inPreparation of the World Summit on theInformation Society’ af stablen i Ceausescusenorme palads i Bukarest. Konferencenblev arrangeret af FN i samarbejde medden rumænske regering. Jeg holdt et fore-drag om digitale kløfter og informations-teknologiens rolle i udviklingslandene.
Konferencen udmøntede sig blandt an-det i ‘The Bucharest Declaration’, der ud-
stikker en tydelig strategi for informations-samfundet. Åbenhed, tilgang, uddannelse,transparens. Det skete, kun 13 år efterCeausescu styrede Europas fattigste land.Borgerne i Rumænien måtte ikke rejse udaf landet. De måtte ikke læse udenlandskepublikationer. Omverdenen eksisteredekun i deres fantasi.
På konferencen havde jeg en samtalemed Cristina, som arbejder i ministeriet ogkoordinerer de praktiske foranstaltningeromkring konferencen. Hun fortæller, athun var 14 år, da Ceausescu blev henrettet.
Hun husker sin skolegang i 1980erneganske godt. At lærerne aldrig turde taleom deres land og dets leder. Risikoen for atsige noget, som børnene kunne sige videretil deres forældre, var alt for stor.
Cristina fortæller om angsten for, at for-ældre eller slægtninge skulle forsvinde. Al-le vidste, at mennesker forsvandt ind imel-lem. Ofte i dagene efter en lidt for åben-hjertig samtale over nogle glas. En gang omugen blev børnene kommanderet væk fraskolen og ud i felten, mens de sang hyldest-sange til deres leder. Cristina fortæller også,at de dengang i 1980erne kun havde én tv-kanal i Rumænien. Kanalen sendte to ti-mer alle hverdagsaftener. Første time vardet Nicolae Ceausescu, der talte til folket.
Anden time talte Elena Ceausescu til folket.Ind imellem blev der vist et program ompartiet, og en sjælden gang en rumænskfilm. Ceausescu lod opføre et palads i Buka-rest, som skulle blive verdens største byg-ning. Han tog fejl, det blev kun verdensnæststørste bygning. Pentagon er lidt stør-re. Men 500 værelser rækker vel egentligganske godt. Det er de største sale, jeg no-gensinde har set, lysekronerne overgår mi-ne vildeste fantasier. Det er grotesk ogsmukt på samme tid. På den anden side afparken påbegyndte man også opførelsen afet palads til Elena Ceausescu. Det nåede ik-ke at blive bygget færdigt, inden parretblev henrettet. Det står der stadigvæk somet symbol på et storhedsvanvid, som ikkehar set sin lige i Europa siden Hitlers tid.
UNDER CEAUSESCU VAR der ingen fripresse. Alle artikler blev dikteret fra mini-steriet. Lavede man avis i Rumænien, varman ikke skrivende, man var redigerende.Efter Ceausescus fald kunne pressen skrivefrit, men ingen vidste, hvordan man gjorde.Hvordan finder man selv på kritiske spørgs-mål, hvordan gennemfører man et inter-view, hvordan bedømmer man svarene kri-tisk? Ved hjælp af internettet og e-mailkunne de op gennem 1990erne læse den
internationale presse og kommunikeremed udenlandske journalister. Sådan gikde på ‘journalisthøjskolen’ på internettet.
Rumænien er på vej ind i netværkssam-fundet. Erhvervslivet benytter sig af e-mails og har hjemmesider på nettet. Mini-steriet er fuldt opkoblet. Hotellet, jeg borpå, har trådløs opkobling og bredbånd. 13år. Kontrasten er total.
Om et par uger skal Cristina og hendesmand til New York. Hun har lært sig en-gelsk på tre år, og i dag har hun et godt jobi ministeriet. I dag er hun fri, men minder-ne fra hendes barndom gør, at hun aldrighelt tør stole på sit samfund. Når hun for-tæller om det, indser jeg, at os fra Skandi-navien aldrig helt kommer til at forstå,hvordan det føles. Vi bekymrer os over, atvores politikere har kørt for meget i taxa,eller forfærdes over deres natklubbesøg.Men vi kan tale om det, og vores dagbladekan skrive om det, uden at nogen forsvin-der. Cristina og hendes mand tilhører denførste frie generation i Rumænien. Om touger skal de ind og se Mamma Mia på Bro-adway i New York. Gud ved, hvad NicolaeCeausescu ville have sagt til det?
Christer Sturmark | svensk direktør og iværksætter. Oversat af Dorte Langberg.
Fareed Zakaria | redaktør IRAK
Krig: Nu eller aldrig
Saddam Husseins regime kan ikke afvæbnes af FNs våbeninspektører aleneDER ER KUN ÉN CHANCE denne gang.USAs arabiske allierede, blandt andet Qatarog Kuwait, vil ikke være villige til at vovepelsen en gang til. Med våbeninspektører-ne tilbage i Irak må den amerikanske rege-ring hellere forberede sig på det, der ladertil at blive det mest sandsynlige resultat,nemlig at de ikke finder noget. Forstå migret. Irak producerer med garanti masseøde-læggelsesvåben. Det har FN og USA gen-nem det sidste årti samlet omfattende bevi-ser på, blandt andet i form af et vidneud-sagn fra Saddam Husseins svigersøn, Hus-sein Kamal, vedrørende biologiske våben.
Men Irak er blevet eksperter i at spredeog gemme deres våbenfaciliteter, der ofteer så minimale, at de kan gemmes i bade-værelser eller varevogne. Og i et land påstørrelse med Frankrig vil det vise sig umu-ligt at finde disse badeværelser og varevog-ne. Med undtagelse af de fund, man gjordepå et tip fra Hussein Kamal, har våbenin-spektørerne siden 1994 gennemset mereend 700 faciliteter uden at finde noget somhelst. Og i de sidste fire år, hvor Irak harværet fri for inspektørerne, har de haft godtid til at finde bedre gemmesteder til deresudstyr. Saddam Hussein forstår at udnyttedenne fordel.
Tidligere på måneden gav Saddam et be-
mærkelsesværdigt interview – det første i12 år – til en egyptisk ugeavis. Interviewe-ren spurgte ham: “Mener de, at tiden arbej-der for eller i mod dem?”. Saddam svarede:“Der er slet ingen tvivl om, at tiden arbej-der for os. Vi skal bare bruge lidt mere tid,så vil alliancen mellem USA og Storbritan-nien begynde at smuldre.” Interviewerenspurgte også, hvorfor Saddam håndtererden nuværende krise anderledes end denunder Golfkrigen, med hentydning til atSaddam, i modsætning til nu, dengang ing-en indrømmelser gjorde. Saddam svarede:“Politik er videnskab, og i videnskab ekspe-rimenterer man ... at fejle er menneskeligt,og at rette fejl er noget, vi alle kan blive be-dre til. Ingen er ufejlbarlige.”
Saddam har taget ved lære, og han harplaner om at ‘samarbejde’ de næste mangemåneder, måske flere år. Hvis han samar-bejder, vil fremskyndelsen af en fuldstæn-dig afvæbning og risikoen for krig forsvin-de, og Rusland og Frankrig vil højlydt be-gynde at kræve, at FN-sanktionerne modIrak ophæves. Hvis dette skal undgås, erBush nødt til at fremtvinge en krise. Denførste mulighed får han lige efter 8. decem-ber, hvor Irak skal komme med en redegø-relse for sine masseødelæggelsesvåben. Irakvil formentligt fremlægge en udvidet udga-
ve af den omfattende rapport, FN tidligerehar modtaget, og som blev beskrevet somen “fuldstændig og endegyldig erklæring”om våbenprogrammerne. Den nye erklæ-ring vil selvfølgelig, som den tidligere,hverken være fuldstændig eller endegyldig.Washingtons opgave bliver at bevise detteover for resten af verden.
Det er sværere, end det lyder. De beviser,USA ligger inde med, er detaljerede luftfo-tos af bygninger, der ser ud til at være fa-brikker til fremstilling af kemiske våben. Idag er de fabrikker højst sandsynligt tom-me, eller også fremstiller de hovedpinepil-ler til børn. Men i løbet af få dage kan deigen omlægges til våbenproduktion. Det erdog stadig vigtigt at fremlægge så detaljeretbevismateriale som muligt. Og endnu vigti-gere er det, at Washington offentliggør vid-neforklaringerne fra de afhoppede irakere,der har leveret detaljerede oplysninger omSaddams våbenprogrammer. Men et tvivl-somt vidneudsagn vil ikke være tilstrække-ligt grundlag for en krig. Ikke ifølge detkompromis, der blev indgået i sikkerheds-rådet. Ifølge det skal Irak ligeledes nægte atrette sig efter og samarbejde med våbenin-spektørerne. At bevise det er Washingtonsvirkelige udfordring.
Det Hvide Hus følger en snedig strategi.
Efter 8. december vil de foretage en rækkeundersøgelser, der skal fastslå, om Irak vir-kelig er villig til at samarbejde og til at ladesig afruste. På baggrund af amerikansk ef-terforskning vil inspektørerne forlange atse særlige faciliteter, interviewe særlige ira-kiske videnskabsmænd og få fremlagt sær-lige dokumenter. Og Irak skal reagereinden for en kort tidsramme. Det er Wash-ingtons håb, at Irak i én af de mange un-dersøgelser vil vise sig usamarbejdsvilligeog derved bane vejen for en militær hand-ling. Inspektørerne finder ingen våben,men de finder muligvis modvilje.
Men der skal handles hurtigt. Hvis derikke hurtigt sker noget efter 8. december,vil kravet om handling formindskes. Ogder er kun én chance denne gang. USAs ara-biske allierede, Qatar og Kuwait, vil ikkeendnu engang finde USAs stridbarhed tro-værdig, og de vil samtidig blive mindre risi-kovillige. Der vil gå politik i inspektioner-ne, og Frankrig og Rusland vil have fåetstøtte i sikkerhedsrådet. Hjemme i USA vilden fortsatte usikkerhed, de høje oliepriserog lave investeringer lamme økonomien.USA har sat kursen. Det er nu eller aldrig.
Fareed Zakaria | udenrigsredaktør på Newsweek. Oversat af Peter Krab.
1| Geografi er, som den britiske his-toriker Eric Hobsbawm bemærkerdet, i reglen ”fortsættelsen af politikblot med andre midler”. Således erden langsomt accelererende europæ-iske debat om Tyrkiets tilhørsforholdtil Europa det også. Efter at den tidli-gere franske præsident og nuværen-de EU-konvents chef, Valery Gisgardd’Estaing, åbnede debatten om Tyr-kiets tilhørsforhold til EU ved at rådeeuropæerne til at høre op med atholde Tyrkiet for nar og én gang foralle afvise, at det nogensinde kunneblive EU-medlem – ifølge Gisgard d’Estaing ville et tyrkisk medlemskabaf EU betyde ”EUs endeligt” – har de-batten spredt sig i Europa.
1| I Danmark mødte man i startenførst og fremmest det geografiskeargument om, at Tyrkiet ikke bør bli-ve en del af EU, da de få kvadratkilo-meter, som ligger i det såkaldte ’geo-grafiske Europa’ ikke gør landet eu-ropæisk. Med mindre det da var detkristent-fundamentalistiske argu-ment om, at Tyrkiets islamiske trogør det uforeneligt med de, angive-ligt kristne, europæiske værdier. Somda Kristeligt Dagblads chefredaktørErik Bjerager med sjælden patosfremhævede, at Tyrkiet aldrig burdeblive en del af Europa, da det kunne”sikre de muslimske partier den plat-form, som vil ende med at bane vejenfor islamisternes overtagelse af sty-ret”.
1| I den tyske debat hørte man også– og har længe hørt – argumentet om,at Tyrkiet ikke hører til i EU, da EU eret kristeligt fællesskab. Et synspunkt,som den nærved og næsten tyskekansler, Bayerns ministerpræsident,Edmund Stoiber fra CSU, jævnligt harfremført. På det seneste har den poli-tiske og historiske sagkundskab dogogså blandet sig i diskussionen. To afde højst klingende kritiske røster erde to hæderkronede tyske historikereHans-Ulrich Wehler og Heinrich Au-gust Winkler, der begge er imod Tyr-kiets medlemskab. Ikke kun fordiEuropa og Tyrkiet, ifølge de to histo-rikere, skilles af en dyb grav af kultu-relle, religiøse og mentale forskelle,men ud fra et geopolitisk argumentom, at EU bør tænke sig om to gange,før det sætter sig i en situation, hvorman anskaffer sig en EU-ydergrænselangs Irak, Iran og Syrien, for nu ikkeat tale om ”ustabile stater som Geor-gien og Armenien”, som Hans-UlrichWehler argumenterer i den schwei-ziske avis, Neue Zuricher Zeitung.
1| Hertil føjer Heinrich AugustWinkler med lån fra den britiske his-toriker Paul Kennedy et argumentom, at en væsentlig historisk årsag tilstore rigers undergang har været de-res trang til at brede sig ud over de-res magtmæssige potentiale. Og påtrods af, at EU ikke er noget rige, såløber EU alligevel risikoen for ’impe-rial overstrech’, hvis man optagerTyrkiet, mener Winkler. Og selvomdet – efter Gerhard Schröders anti-amerikanske valgkampsretorik –måske på kort sigt tjener tyske inter-esser at stille amerikanerne tilfredsemed et lovord om at arbejde for Tyr-kisk EU-medlemskab, så tjener detikke EU, og dermed Tysklands lang-sigtede interesser, argumentererWinkler i den tyske ugeavis Die Zeit.
1| Den britiske historiker, TimothyGarton Ash, har også blandet sig i ko-ret af kritiske røster og hævder, at etEU, hvor Tyrkiet er medlem, vil være”en smule mindre europæisk”. Såle-des spurgte Ash for små to uger sideni det britiske dagblad The Guardian,hvordan man først kunne afvise Ma-rokkos ansøgning om medlemskab afEU med den begrundelse, at det ikkeer et europæisk land og derefterhævde, at Tyrkiet kan blive medlem,fordi det er et europæisk land. ”Kanvi virkelig hævde, at Tyrkiet afgjort eret europæisk land, mens Marokko af-gjort ikke er et europæisk land? Lidtlængere nede ad gaden fra Tyrkietligger Israel – en luns Europa, der erindopereret i Mellemøsten,” skrevhan. Skulle man også optage Israel?
1| I sin opremsning kunne TimothyGarton Ahs jo passende have medta-get de ukrainske, hviderussiske, mol-daviske og ikke mindst russiske øn-sker om et fremtidigt EU-medlem-skab. For har disse lande ikke ogsåeuropæiske rødder? Eller ville detvære et imperialt overkill?
Jørgen Staun
Dagbog
EU-UDVIDELSE:IMPERIALT OVERKILL
A12| 1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002
ØKONOMI
Formandsskifte | Michael Bilde Q&A
Finansforbundets formand, Allan Bang, erblevet valgt til ny formand for Nordisk Fi-nans Union (NFU). Fra årsskiftet skal hanstå i spidsen for den fire år gamle paraply-organisation for 165.000 ansatte i bankerog forsikringsselskaber i de fem lande. Fu-sionerne i den nordiske banksektor ogstrømmen af direktiver fra Bruxelles giverNFU mere at se til, forklarer han.
? | Hvilket punkt står øverst på dagsorde-nen netop nu
1 | I øjeblikket arbejder vi meget med, hvor-dan vi kan støtte vores kolleger i de koncer-
ner, som opererer i alle lande. Vi er i gangmed se på et projekt om at hjælpe kolleger-ne i Nordea, som jo er langt den største påtværs af landene. Ud af de 165.000 ansattepå nordisk plan er næsten 40.000 i Nordea.Men NFU er i høj grad også et brohoved, vibruger i det internationale arbejde, særligtrettet mod EU.
? | Hvad har konsolideringen i sektoren be-tydet for jeres arbejde
1 | Konsolideringen bringer nogle problem-stillinger frem i lyset, for vi har været vant tilnationale aftaler og lovgivning. Nu får du plud-
selig forskellige aftaler på tværs af Norden,så det kan være svært at vide, hvor man skalløse forskellige tvister. Nogle af mine med-lemmer i Finansforbundet har for eksempel enfinsk chef siddende i Helsingfors, og det gi-ver nogle udfordringer.
? | Er der stor forskel på de ansattes forholdi de nordiske lande
1 | Generelt set er der ikke, men der er selv-følgelig forskellige sociale bestemmelser ogpensionsbestemmelser. Men kulturen i denordiske lande er måske mere forskellig, endman lige regner med.
? | Er forholdet mellem fagforeninger ogarbejdsgiverforeninger det samme
1 | Det svinger meget. Vores finske kollegergiver i hvert fald selv udtryk for, at de har etmere anstrengt forhold til deres arbejdsgi-vere i forhold med barske forhandlinger. Mendet er vel også Finland, der har været igen-nem de hårdeste tilpasninger og fyringsrunder.
? | Får den verserende sag mod dig om for-midling af insiderviden i forbindelse medfusionen mellem Danske Bank og RealD-anmark nogen betydning for din nye rolle
1 | Den får ikke betydning for hverken mithverv i Finansforbundet eller NFU. For os ersagen blevet et principielt spørgsmål om,hvorvidt de medarbejdervalgte bestyrelses-medlemmer har lov til at gå til deres egenfagforening. Så det er blevet et interessantspørgsmål også for vores europæiske kolleger.
Skat | Sune Aagaard FORDELINGSPOLITIK
HALVFEMSERNESSKATTEARKITEKTER TALERUD OM DET INTELLIGENTESKATTESTOPJelved og Lykketoft vil også præge fremtidens skat
“Det er ærgerligt, at Thor ikke erher til at forsvare sig.” De to cen-trale arkitekter bag halvfemser-
nes skattepolitik, Mogens Lykketoft ogMarianne Jelved - der begge har ambitio-ner om at sætte deres tydelige fingeraf-tryk på morgendagens - savnede en sky-deskive, en boksebold, en prügelknabe pågårsdagens debatmøde i det hæderkro-nede Socialøkonomisk Samfund, som imorgen fylder 103.
Dagsorden var en kort, fyndig kærlig-hedserklæring: Skat. Danmarks ømmestepolitiske smertensbarn, fordi vi betaler såmeget og har så vanskeligt ved at findeud af, om vi i stedet skal betale mindre, oghvad vi i så fald til gengæld skal have min-dre af.
Langt henad vejen var de enige. Enigeom, at skatten på indkomst skal ned, i Mo-gens Lykketofts formulering fordi skattenpå indkomst er den mest manipulerbareog kræver konstante digebyggerier fra lov-givernes side. Enige om, at finansminis-ter Thor Pedersen, der skulle have delta-get, men som meldte afbud, gør mere ska-de end gavn med sit og regeringens skat-testop.
“Og nu dæmper jeg mit sprogbrug: Skat-testoppet er så spektakulært, at hvis jeg
kommer til at tænke over det på det for-kerte tidspunkt, så kan jeg ikke falde isøvn,” sagde Marianne Jelved.
Alligevel er tanken om et skattestop ik-ke så fremmed for de radikale. De har selvlanceret et af slagsen, det intelligente skat-testop, som Marianne Jelved benyttedesig af lejligheden til at forklare og gøre re-klame for.
Det intelligente skattestop indebærer, atskatter opkrævet i kronebeløb kan pris-talsreguleres, mens skatter og afgifter op-krævet med procentsatser fastfryses. Desu-den skal der være plads til reformer, hvorenkelte skatter stiger, uden at det samle-de skattetryk stiger. Thor Pedersens blandttalerne særdeles upopulære skattestopindebærer, at skattetrykket falder med 0,1procent hvert år på grund af udhulingenaf ejendomsværdiskatten og de fastepunktafgifter. Den indbyggede skattelet-telse vil forsvinde, hvis Marianne Jelvedsintelligente skattestop realiseres.
Samlet indebærer de radikales forslagtil en skattereform, at marginalskatten forbeskæftigede falder med i gennemsnitknap syv procent. Den store gevinst lig-ger hos middelklassen med indkomsterpå mellem 200-349.000 kroner. Marianne
Jelved har indgået en aftale med sin skat-teordfører, Anders Samuelsen, om refor-men. Aftalen går ud på, at hvis de for-ventede dynamiske effekter viser sig ogkan dokumenteres efter det første trin iraketten, tager man et yderligere hug. Ogdet er en central pointe med reformen, atskattesystemet skal gøres enklere.
Det med at lave skatteændringer i hugvar Mogens Lykketoft ikke begejstret for.Han ville ikke anbefale at sænke skatter-ne på én gang, men i stedet at gøre detgradvis. Det var hans erfaring efter halv-femsernes reformer. Og han tror ikke på,at det kan lade sig gøre at lave et enkeltskattesystem, uden at det går udover ret-færdigheden i fordelingen. I det hele tagetlagde Mogens Lykketoft ikke op til dra-matiske forandringer, når undtages er-hvervslivet, der formentlig ikke bliver be-gejstrede for den såkaldte værditilvæk-stafgift. Navnet siger det meste. Tilhører-ne blev ikke klogere på fremtidens skat-tepolitik, selvom der fra salen blev spurgtefter de store linier. Hvordan ser skattenud om 40 år, blev der spurgt. Både Mari-anne Jelved og Mogens Lykketoft svare-de, at de formentlig på grund af alder slapfor at forholde sig til det spørgsmål.
Væk med alle toldafgifterne på indus-trielt forarbejdede varer inden 2015. Så-dan lyder Bush-regeringens vidtgåendeforslag til medlemmerne af Verdens-handelsorganisationen (WTO). Forsla-get, som forventes at møde kraftig mod-stand fra store udviklingslande som In-dien og Brasilien, blev i går fremlagt afUSAs WTO-repræsentant, Robert Zoel-lick, og USAs handelsminister DonaldEvans.
EU-Kommissionen hilste umiddelbartUSAs opfordring til nedtrapning af af-gifter på industriprodukter velkommen,men understregede samtidig, at ethvertforslag må være realistisk og tage hen-syn til udviklingslandenes bekymring-er.
”Vi er meget tilfredse med, at ameri-kanerne langt om længe vil være medtil at diskutere, hvordan en liberalise-ring af verdensmarkedet for industrieltforarbejdede produkter kan foregå,” sag-de en talsperson for EU.
Initiativet er det seneste i en rækkeforslag, som Bush-regeringen har lagtfrem i Verdenshandelsorganisationensigangværende forhandlingsrunde. Run-den forventes at nå frem til aftaler i lø-bet af 2005, men har den seneste tid kun
gjort beskedne fremskridt. Udover for-slaget om at fjerne de sidste toldafgifterpå industrivarer, bekendtgjorde Zoellicki går, at han vil arbejde på at nedsætte deinternationale afgifter på landbrugsva-rer til 25 procent eller mindre fra de nu-værende 62 procent og foreslå ophør afeksportstøtte til landbrugsprodukterinden for en periode på fem år.
”Dette er en del af 50 års-programmettil nedsættelse af afgifter og liberalise-ring af verdenshandelen,” sagde en ame-rikansk talsmand om gårsdagens forslag.
WTO-runden har ellers befundet sig i etdødvande som følge af splittelse over foreksempel landbrugsbeskyttelse og pro-blemer med, hvordan patentbeskyttedeAIDS-produkter kan komme inden forfattige landes rækkevidde.
Det seneste forslag fra USA skal ved-tages af WTOs 144 medlemmer for atblive til virkelighed. Forslaget indebærernedsættelse af told på industriproduk-ter i hele verden til otte procent i 2010for så i 2015 helt at bortfalde. Afgifterpå fem procent eller mindre vil forsvindei 2010. Derudover indebærer forslagetendnu hurtigere fjernelse af told på devarer, der handles mest. Det er blandt
andet kemiske produkter, papirproduk-ter og byggevarer.
Det amerikanske forslag vil i den inter-nationale handelsrunde uvægerligt af-føde skrappere krav til de rige lande frade mindre udviklingslande, der typiskhar højere afgifter på sådanne vare-grupper end USA og Europa. Lande somIndien, Pakistan, Indonesien og Brasili-
en er afhængige af høje toldafgifter tilat beskytte mange dele af deres natio-nale økonomier fra udenlandsk kon-kurrence. For mange mindre fattige lan-de udgør afgiftsindtægterne den størstedel af statens indtægter.
Udviklingslandene har dog en klar til-skyndelse til at forhandle. USAs toldmurpå tekstil og tøj ligger gennemsnitligt på20 procent. Forslaget vil nedbringe dentil otte procent i 2010 og ydermere åbneet marked, der allerede er beregnet tilat være fri for importkvoter fra 2005.Amerikanske fremstillingsvirksomhe-der vil omvendt kunne få et ben inden-for i mange udviklingslande, hvor af-gifterne er ikke så lidt højere end i USA.
Afgifterne på handel med industriva-rer mellem de industrielt udviklede lan-de er gennemsnitligt mindre end en pro-cent over for mere end 12 procent udvi-klingslandene imellem, fremgik det fornyligt af en rapport fra det NationaleUdenrigshandelsråd, som er en han-delslobbygruppe i USA.
Oversættelse | Søren Lund
USA vil fjerne de sidste toldafgifter inden 2015. Det kan koste ulandene dyrt, men gevinsterne kan være større
Frihandel | Af Neil King, jr. Dow Jones ØKONOMI
1
Big Bang i finanssektoren
Bush river toldmurene ned
Nu er der endelig bevægelse i WTO-forhandlingerne. USA vilhave de sidste toldafgifter på industrivarer væk inden 2015.
Foto | Scanpix
Marianne Jelved og Mogens Lykketoft kørte tæt parløb i regeringen gennem otte år. Når og hvis defår magten igen, skal skatten ned, siger de i dag.
Foto | Klaus Holsting
”Dette er en del af 50 års-
programmet til nedsættelse af
afgifter og liberalisering af
verdenshandelen,” sagde en
amerikansk talsmand om
gårsdagens forslag
ØKONOMI
1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002 | A13
Forskning | Frederik Wiedemann og Sune Aagaard VIDENSØKONOMI
Unge forskere har vanskeligt vedat få fodfæste i de danske forsker-miljøer, og når det sker, er det ty-pisk på korte bevillinger, på 1-2 år.Til gengæld kan fastansatte forskerei årevis slippe afsted med meget be-skeden produktivitet. Det betyder,at den offentlige forsknings vilkårikke er optimale for de dygtigsteunge forskere.
Til sammenligning lokker denprivate sektor, i Danmark og ud-landet, med høj løn og masser afkarrieremuligheder for de dygtig-ste unge inden for medicin, natur-videnskab, økonomi og andre kom-mercielt attraktive fagområder. Uni-versiteterne kan kun konkurrerepå fagligheden og muligheden forat forske i det, man brænder for.
Derfor efterlyser de unge forske-re flere penge til forskning i de pro-jekter, de selv har valgt. “Det hand-ler desværre om penge,” siger SørenBak, lektor ved Center for Moleky-lær Plante Fysiologi på Landbohøj-skolen i København. Han mener,det er for svært at få midler til atetablere sig som ny forsker. I stedetender de dygtigste unge med at bru-ge for meget tid på undervisning ogadministration, så de mister inter-essen.
Uffe Mortensen, der er lektor påDTU og forsker i, hvordan celler re-parerer skader på deres DNA, erenig med Søren Bak i, at penge tilat etablere forskningsprojekter erhelt afgørende for dansk offentligforsknings muligheder for at til-trække og fastholde de dygtigsteunge.
“Talenterne findes i Danmark,det er et spørgsmål om ressourcertil at fastholde dem,” siger han.
Efter fem års forskning på Co-lumbia University i USA har UffeMortensen oplevet det som van-skeligt at vende tilbage til de danskeforskningsmiljøer og finde pengetil sin celleforskning, der blandt an-det vil kunne bruges til behandlingaf kræft.
“Det bliver en livsstil at leve medindtægter, der består af et klude-tæppe af bevillinger,” siger UffeMortensen.
Søren Bak fra Landbohøjskolenfortæller, at man som ny adjunktfår 50.000 kroner i opstartsmidler,
hvilket er helt utilstrækkeligt til atetablere forskning, især inden fornaturvidenskaberne, som kræverdyre apparater.
Til sammenligning får en nyst-artet forsker i USA gerne et årsundervisningsfri og mellem en halvog en hel million dollar i opstart-smidler. På nogle amerikanske uni-versiteter tilbyder universitetet så-gar børnepasning for de ansatte somled i konkurrencen om de bedsteforskere.
I USA begynder de unge forskeresom regel med syv års ansættelse,hvorefter universitetet evaluererdem, så de enten får forlænget an-sættelsen eller bliver fyret. Her-hjemme har en adjunkt typisk kuntre år til at bevise sit værd.
Ifølge Søren Bak kræver det ogsåstørre lønpuljer, hvis der skal lavesmere lønspredning, som for alvortiltrækker og belønner de bedsteforskere. Universiteterne har ind-ført Ny Løn, som indebærer en la-vere slutløn kombineret med mu-ligheden for individuelle tillæg. For-skere, der er ansat før 1998, har selvvalgt om de vil blive i det gamlelønsystem eller skifte til Ny Løn.
Søren Bak er en af de mange yng-re forskere, der har valgt at blive idet gamle lønsystem, fordi puljernetil løntillæg er så små, at det ikkekan opveje den lavere grundløn idet mere fleksible system.
Når de ledige stillinger på ameri-kanske universiteter bliver slået open gang om året, shopper forsker-ne rundt for at finde d et bedstejobtilbud. Det giver en helt andendynamik og konkurrence på mar-kedet for universitetsforskere, endvi har herhjemme.
Søren Bak, der selv har arbejdet toår på et universitet i Arizona, med-giver, at det ikke kun er et spørgsmålom høje lønninger, men også om,at Danmark er et lille land. Hviskvaliteten skal være i top har vi fak-tisk ikke råd til at sprede eksperti-sen inden for et fagområde over formange institutioner.
“Vi skal hellere begynde at se he-le EU som vores arbejdsplads,” si-ger Søren Bak.
I den nye forskningsreform, som
hele Folketinget aftalte for en må-ned siden, og som i øjeblikket er tilhøring, er det Det Frie Forsknings-råd, der skal uddele penge til for-skernes egne projekter. Det FrieForskningsråd bliver et paraplyor-gan for en række underliggende fag-lige forskningsråd, der skal erstat-te den nuværende struktur med seksstatslige forskningsråd.
Et andet hovedområde bliver DetStrategiske Forskningsråd, som skalstøtte forskning på basis af politiskdefinerede programmer. Spørgs-målet er nu, om en stor pose pengetil Det Strategiske Forskningsrådkan betyde en risiko for, at politi-kerne får stor indflydelse på, hvadder forskes i, i stedet for at pengenegår til den bedste kvalitet afforskning via Det Frie Forsknings-råd.
Uffe Mortensen kender ikkeforskningsreformen i detaljer, menhan pointerer, at det er vigtigt atforskningsmidlerne er fleksible ogkan søges så frit og med så få bin-dinger som muligt.
Det tredje bevillingsorgan er Dan-marks Grundforskningsfond, derfortsætter som en selvstændig fond.Formålet er at støtte store projek-ter baseret på forskernes egne ide-er, herunder udviklingen af forsk-ningscentre, de såkaldte Centres ofExcellence, hvor man opbyggerforskningsmiljøer på tværs af deetablerede institutioner.
Videnskabsministeriet oplyser, atfordelingen af midler mellem detre organer skal afklares i forbin-delse med de årlige finanslovsfor-handlinger.
Uffe Mortensen peger på, at medden nuværende situation risikererDanmark et såkaldt brain drain, alt-så at vi mister de dygtigste unge.Det kan blandt ske, når forskernetager til udlandet, efter de har fåeten doktorgrad, for at udvide hori-sonten. Når først de unge forskere erude, bliver de glemt i Danmark.
“Der burde være folk ansat, kuntil at holde øje med, hvordan detgår med de danske forskere i ud-landet, så vi kan hente dem hjemigen og få gavn af dem,” siger han.
FLS taber på miljøprojekt
FLS-koncernen må i det kvartalsregnskab,der blev fremlagt i går, afsætte 350 millionerkroner til at færdiggøre et tabsgivende pro-jekt i England. Den store hensættelse ermed til at trække koncernens regnskab ned,og resultatet for årets første ni måneder eret underskud på knap 1,2 milliarder kronerfør skat.Det er datterselskabet FLS Miljø, som harhaft store problemer med et afsvovlnings-projekt i England (West Burton). Der har væ-ret arbejdet intensivt for at indhente et tids-tab, men det har kostet dyrt.For tredje kvartal nåede FLS-koncernen somhelhed en omsætning på godt fire milliarderkroner. Periodens resultat efter skat bliver etunderskud på 436 millioner kroner.
Topdanmark taber på aktier
Forsikringsselskabet Topdanmark fik i åretstredje kvartal et underskud på 392 millionerkroner mod et underskud på 444 millionerkroner i samme kvartal året før. Selskabetoplyser, at underskuddet skyldes store kurs-tab. Målt over de tre første kvartaler har indtje-ningen udviklet sig negativt i forhold tilforventningerne. Det skyldes både fald påaktiemarkederne og øgede udgifter til ska-der forårsaget af vejret samt brandskaderfor i alt 160 millioner kroner. Resultatet forårets første ni måneder er et underskud på51 millioner kroner mod et overskud på131 millioner kroner i samme periode sid-ste år.
SonyEricsson sælger dårligt
SonyEricsson må erkende, at salget af deresmobiltelefoner styrtdykker. Hvis ikke snartdet japansk-svenske joint venture får nyeprodukter på gaden, kan det ifølge analy-seinstituttet Gartner få katastrofale følgerfor forretningen. Det lykkedes kun Sony-Ericsson at sælge fem millioner mobiltelefo-ner i tredje kvartal, og det skal sammenlig-nes med, at der blev solgt mere end ottemillioner telefoner i samme periode sidsteår før de to koncerners fusion. De nye tal fårSonyEricssons vision om at blive markedsle-dende i 2006 til at krakelere. Mobilmarke-dets nummer ét, finske Nokia, har i dag 35,9procent af markedet, mens SonyEricsson månøjes med fem procent.
Skyhøj indtjening i EasyJet
EasyJet lagde ud med kun to fly i 1995, mensiden er selskabet blevet en succes på lav-prismarkedet for flyrejser, og virksomhedensårsregnskab fløj i går over forventningerne. Iregnskabsåret frem til 30. september varindtjeningen 837 millioner kroner, hvilketvar omkring 78 procent over forventninger-ne. Stelios, som erhvervsmanden bag selska-bet helst vil kaldes, havde i går sin sidstedag som bestyrelsesformand. Han vil nu la-de Colin Chandler styre E asyJet, mens han såvil fokusere på sine andre forretningsområ-der: EasyCar, EasyInternetCafe og EasyCine-ma.
ØKONOMI
ERHVERV
Efterlønsindgreb ikke utopi
Regeringen har ingen aktuelle planer om atpille ved efterlønnen. Men hvis det viser sig,at danskerne fortsat trækker sig for tidligttilbage fra arbejdsmarkedet, kan det blivenødvendigt med et indgreb, fastslår beskæf-tigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.“Nu må vi afvente at se den fulde virkning afreformen. Skulle det så vise sig, at det ikkegår, som vi forventer, må vi se på, om der erbehov for at ændre ordningen. Men det vilførst ske efter en grundig drøftelse med be-folkningen og efter et folketingsvalg,” sigerClaus Hjort Frederiksen til Ritzau.De økonomiske vismænd offentliggjordemandag en rapport, hvor de anbefaler at af-skaffe efterlønnen, fordi ordningen er en forstor belastning for samfundsøkonomien.
EU ændrer konkurrenceregler
To år er nærmest lyntempo, når det handler
om at få et nyt regelsæt gennem EU-syste-met, men så hurtigt er det faktisk gået medat få moderniseret EUs konkurrenceregler. Igår kunne Bendt Bendtsen som formand forEUs erhvervsministre præsentere reformen,som betyder, at nationale konkurrencemyn-digheder i de 15 medlemslande overtageren del af det arbejde, som i dag udføres afKommissionens ansatte i Bruxelles.“Kommissionen kan nu koncentrere indsat-sen om de store alvorlige misbrugssager, derbredt rammer fællesskabet,” sagde den dan-ske minister.Det er nu ikke alle, der er lige begejstredefor reformen. Kritikerne er især bekymredefor, at nationale myndigheder vil være meretilbøjelige til at tilgodese nationale virksom-heders interesser og være mindre ihærdige iforhold til at sikre fair og lige konkurrence.
Ny 100-kroneseddel
Komponisten Carl Nielsen og fabeldyret ba-
silisken er stadig en del af den danske 100-kroneseddel, selvom Nationalbanken i dagsender en ny og forbedret udgave i omløb.Sedlen skal ifølge banken være sværere atforfalske på grund af et nyt hologram, dergør den orange og blå i ultraviolet lys. Pla-nen er, at alle danske sedler frem til 2004skal gøres mere forfalskningssikre. I år er derforeløbig fundet omkring 1000 falske sedleri Danmark, hvilket er noget mindre end i deøvrige skandinaviske lande.
Svensk euro-modstand
Danske Banks månedlige undersøgelse afsvenskernes holdning til den fælles europæ-iske valuta viste i går, at nej-siden vinderstærkt frem hinsidan. Der er stadig flest ja-sigere, men afstanden mellem ja og nej erblevet mindre. Og andelen af sikre nejsigereer nu større end andelen af sikre ja-sigere. 29 procent af de adspurgte svenskere vilmed sikkerhed sige nej til euroen, mens 25
procent er klar med et rungende ja. Regnesde ikke helt så sikre med, tæller ja-fløjen 53procent af svenskerne, mens nej-siden kanmønstre 44 procent. På fredag mødes desvenske politikere for at fastlægge en præcisdato for den folkeafstemning, der bliver denendelige prøve på, hvad flest svenskere vil.Det bliver sandsynligvis i efteråret 2003.
Ingen lønfest i banken
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)spiller hårdt ud inden overenskomstfor-handlinger i januar for de knap 50.000 an-satte i banker, sparekasser og realkreditinsti-tutter. Ved de seneste forhandlinger i 2001lå den samlede ramme på 7,4 procent, og de6,6 procent gik til lønstigninger, men denslags stigninger er der ikke længere råd til,mener arbejdsgiverne. Derimod vil de gernegive deres ansatte mere frit valg i forhold tiludmøntningen af den kommende lønstig-ning. Ideen er, at det i fremtiden skal være
muligt at veksle penge til for eksempel fritelefon, et avisabonnement eller større pen-sionsindbetalinger. Arbejdsgiverne vil også gerne have mere fri-hed i forhold til at tilrettelægge arbejdet. Deønsker mere fleksibilitet og foreslår at æn-dre opgørelsesperioden for de ansattes ar-bejdstid, så der i fremtiden kun skal gøre ti-mer op for eksempel hver anden måned ogikke som i dag hver uge.
Energimarkedet sat fri
El og gas skulle gerne blive billigere for bådevirksomheder og forbrugere, når de i fremti-den frit kan vælge leverandør. Efter mere end ti års arbejde er det nemliglykkedes for de 15 EU-lande at blive enigeom at liberalisere energimarkederne. Ogvirksomhederne kan allerede fra 2004 fritvælge hos hvem, de vil købe energi, mens deprivate husholdninger må vente til den 1. juli2007.
Foto | Nationalbanken
BRIEFING | Charlotte Harder og Mikael Baden
Vi stresser de unge og freder de gamleFlere penge til løntillæg og fri forskning skal tiltrække debedste unge forskere
Unge forskere har vanskelige betingelser i de danske forskermiljøer og kan typisk kun finde ansættelse i kortere perioder. Detprivate erhvervsliv og universiteteri andre dele af verden lokker med bedre vilkår, og Danmark risikerer at miste de bedste.
Foto | Scanpix
A16| 1 |a | ONSDAG 27. NOVEMBER | 2002
ETCETERA
EN AVIS MAN KAN MÆRKE MAN HAR SPIST
PÅ MANDAG FÅR KRESTEN EN IDE
12DAGEN
www.dagen.dk
Zoo | Benjamin Holst Foto | Klaus Holsting LORT
Hoves tre veje ligger ødehen. Udover en enkelt ko,der lunter over skellet
mellem to af de marker, der omgiverdenne flække på Københavns Vest-egn, har byens indbyggere gjort sigusynlige. Her lugter af lort. I flereår har rygterne svirret i Hove og om-egn. Rygter, der fortæller, at Zoo iKøbenhavn skulle have indgået enstudehandel med en lokal land-mand, der angiveligt lægger markertil eksotiske fækalier fra havens dyr.Særligt elefantlorten skulle ifølgeen uvildig miljørapport true Hoveslokale vådområder med nedsivingaf skadelige næringsstoffer.
Over for Hove Møllegaard, en stør-re gårdejendom med røde tage, etpar lader og assorterede landbrugs-maskiner parkeret på gårdspladsen,drejer en markvej mod nord og ind-over en bakkekam. Den ser unatur-ligt høj ud, bakkekammen. Og denstinker. På toppen viser det sig hvor-
for. Dette er ikke bare en hvilkensom helst køkkenmødding. Ved før-ste øjekast er bjerget af afføring cir-ka 50 meter bredt og 100 meterlangt. Dampen, der stiger op overmøddingen og blander sig med denkølige novemberluft, tyder på, atder netop er blevet leveret en nyladning.
Ifølge en uvildig miljørapport, ‘Bo-taniske undersøgelser i moserne påKøbenhavns Vestegn’ dateret 1995,er der noget, der ikke er helt somdet burde være på denne bakkekam.Ved foden af bakkens nordlige skrå-ning ligger Bredmose.
“Bredmose har i øjeblikket ingenstørre botanisk eller zoologisk vær-di”, fastslår rapportens forfatter, menfortsætter: “Depotet (møddingen.red)lugter meget og er også på andremåder problematisk. Depotet skul-le bl.a. bestå af gødning fra elefan-ter m.v. i Zoologisk have (pers. medd.
Wilhelm Nielsen, Hove). P.g.a. ter-rænforholdene vil næringsstofferfra gødningen uværgerligt sive nedmod mosen, hvor især vådområ-derne i den sydvestlige del trues.”
Konsulent Poul Evald Jensens førstekonklusioner er utvivlsomt korrek-te. Her stinker virkelig. Men hvor-vidt det nu også er elefantlort, dertroner her på bakkekammen overHove centrum, kræver nærmereefterforskning. Og hvem er denneWilhelm Nielsen? Efter en rund-spørge i Hove bymidte viser det sig,at der faktisk har levet to WilhelmNielsener i byen. Begge har siddet ibyrådet, og begge er for flere år sidenafgået ved døden. Sporet standserved Wilhelm Nielsens datter, der erblevet boende i Hove, men som ik-ke ønsker at videreføre sin fars kla-ger over det bjerg af elefantlort, dermåske, måske ikke, befinder sig fåhundrede meter fra hendes hus.
En anonym kilde i Ledøje-Smø-rum kommunalforvaltning kendergodt til sagen, uden at han dog vedselvsyn har konstateret mødding-ens eksistens:
“Jo, rygterne verserer. Det er jolidt af en myte her på egnen,” sigerhan, men afslår, at der skulle fore-gå noget ulovligt i Hove.
Peter Larsen, søn af gårdejer Gun-nar Larsen, der ejer Hove Mølle-gaard, vil gerne tale om sagen ogkender naturligvis til rygterne:
“Men jeg kan fortælle dig, at vialdrig nogen sinde har modtaget eteneste kilo elefantlort fra ZoologiskHave. Det kan jeg dokumentere,” si-ger han til DAGEN. Han bekræfter,at Hove Møllegaard leverer foder tilZoo, men afslår altså, at der skullevære nogen returkommission i formaf lort fra hverken aber, næsehorn el-ler elefanter.
Bakkekammen over Hove bestårifølge gårdejerens søn af hestelort, og
desuden er tørstofprocenten på 80procent, hvilket er langt mere endpåkrævet i Skov- og Naturstyrelsensberetning 604, paragraf 11 af 15 ju-li 2002 om opbevaring af fast gød-ning.
Hans Kjær, ansat ved Skov og Na-turstyrelsens landbrugskontor, for-tæller, at tørhedsprocenten i mød-dinger, der består af fast gødning,skal være på mindst 30 procent.
Han kender ikke til sagen og kanikke umiddelbart henvise til beret-ninger, der har med gødning fra ek-sotiske dyrearter at gøre.
Peter Larsen føler sig dårligt be-handlet. Da han i foråret skulle spre-de slam på en anden mark, han ogfaderen forpagter, klagede en af na-boerne over stanken:
“Han sagde, at vi skulle lade væ-re med at sprede elefantlort på mar-ken,” fortæller Peter Larsen.
“Men det passer jo ikke, det var
ikke elefantlort, men slam fra kom-munen!”
Konsulent John Evald Larsen, deri sin tid skrev rapporten, fastholderdog, at det virkelig var elefantlort,der lå på bakkekammen over Hove,da han i sin tid undersøgte sagen.
“Men jeg anså det ikke for nogetvidere problem,” siger han.
Ifølge Zoologisk Haves miljø-medarbejder Rikke Bydam bliverdyrenes afføring ikke sendt til Hove.Zoologisk Have producerer 1400 tonsafføring på årsbasis, og elefanterneer hovedproducenterne, men Hove-sagen kender hun ikke til:
“Det tror jeg altså ikke, der er no-get i. Vores affald bliver kørt til Kris-tian Larsen i Roskilde. Her ligger detså og komposterer i to år,” siger Rik-ke Bydam.
Elefantlorten ligger altså ikke hosPeter Larsen i Hove, men hos Kris-tian Larsen i Roskilde. 1400 tons afden.
4: 12DAGEN BAGSIDEREDAKTIONEN Kontakt bagsideredaktionen på [email protected] | Kommentarer modtages med glæde
HOVE-MOSE TRUES IFØLGE RYGTER AF ELEFANTLORTDer stinker af lort på Vestegnen. DAGEN efterforsker sagen
1
BAGEN
CHAT MED PRODI 1 EU-Kommissionen med-deler, at det i dag fra klokken 18.00 - 20.00 er muligt atchatte med Romano Prodi om udvidelsen og EUs frem-tid. Spørgsmålene kan sendes til adressen [email protected] og bør højst være på 256 anslag. Tilgengæld kan man skrive på et hvilket som helst af unio-nens 11 sprog. Prodi har lovet at svare på alle spørgs-målene. Han har formentlig nogen til at hjælpe sig.
JULEN I DR 1 DR præsenterer på et pressemøde istudie 1 i TV-Byen julen og nytåret på DR1, DR2,
radioen og dr.dk. Tør man håbe på en genudsendelse afsidste års 24 afsnit af Canal Wild Card med ViggoSommer, Uffe Rørbek Madsen & Carsten Knudsen?
DIALEKTER 1 Modersmål-Selskabet præsenterersin årbog “Dialekter - Sidste udkald?” ved et arrange-ment i Snapstinget. Bogen rummer efter sigende sam-taler med blandt andre økonomi- og erhvervsministerBendt Bendtsen (K) og MF’er Kristen Touborg om deresbrug af dialekt i Folketinget. Vi savner helt vildt KeldAlbrechtsen, der er fra Jernaldervej i Århus-Vest.
HEY JOE 1 Hvis ikke den legendariske guitarist JimiHendrix var død i 1970, så ville han i dag være fyldt 60år – hvis man kan forestille sig det. Fans kan genhøreden gamle Fender Stratocaster på den samling af kon-certoptagelser Universal Music Enterprises udsendte 12.november i år. Inklusive, noterer vi, Jimmys fantastiskekoncept fra 30. august 1970 på Isle Of Wight-festivalen.
STOR MUNDFULD 1I dag klokken 19.30 inviterer Dagbladet Informationsdebatforum Luftskibet til foredrag på Institut for
Statskundskab. Man har ladet meddele, at den “sloven-ske forfatter, sociolog, filosof, psykoanalytiker ogseniorforsker ved Universitetet i Ljubljana,” Slavoj Zizek,vil tale om “globalisering, USA og terror,Hollywoodfilmen, tro, islam og kristendom, ondskab ogidentitet, Hannah Arendt og 2. Verdenskrig og Lacan ogpsykoanalysen.” Husk popcorn til seancen.
Er dette bjerg lavet af elefantlort? Rygterne går i Hove, og stanken er uudholdelig. DAGEN har sat sig for at afdække sagen og finde Zoologisk Haves depot for de årlige 1400 tons afføring fra haven.