Tema: IT-vejlederen 2010 – arbejdsopgaver i forandring

IT og Undervisningudgives afDanmarks IT-vejlederforening.

Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.

Medlemskab og kontingentKontingent for 2010 er 320 kr. for or-dinære medlemmer og 160 kr. for stude-rende og pensionister.

Bladabonnement alene: 320 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abon-nement til kassereren:

Henrik JakobsenØstervang 165520 Toftlund74832474Henrik.Jakobsen@skolekom.dk

I slutningen af april afholdt foreningen sammen med

Danmarks Skolebibliotekarer konfe-rence på Gammel Avernæs. Emnet var Fælles Mål 2009 og for deltagerne var der udover et program spækket med oplæg og gruppearbejder om Fælles Mål, didaktik og det netværkende menneske også mulighed for at prøve kræfter med QR-koder og animationsprogrammer. Konferencen var en stor succes og viser hvor meget skolebibliotekarer og it-vejledere kan lære af hinanden, når bare vi tør. Der er ikke tvivl om, at det ville være givtigt for ikke bare skolebibliotekarer og it-vejledere, men for hele skolen, hvis der kunne komme gang i ordentlige og reelle samtaler mellem de to foreninger om et mere formelt og forpligtende samarbejde. Jeg håber det er noget, Danmarks Skolebibliotekarer igen bliver modne til. Vi tør i hvert fald godt sætte os ned om bordet og se på mulighederne igen.

Noget andet vi skal være parate til at turde er at sætte vores roller som it-vejledere på spil. I takt med udviklingen bliver rollen som gatekeeper og ekspert mindre nødvendig, og rollen som en af dem, der kan sætte didaktikken i spil, mere

afgørende. Det er ikke farligt at arbejde med at gøre sig selv overflødig - det er igennem dette arbejde, vi udvikler vores funktion og dermed gør os selv uoverflødige. Efter konferencen havde vi vores årlige generalforsamling. Som noget nyt valgte vi at sende formandens beretning live på vi-deotjenesten Bambuser, og den kan således genses på vores hjemmeside. Vi er så småt i gang med at se på, hvordan man kan give flere medlemmer mulighed for at deltage i de kommende års generalforsamlinger gennem lig-nende tjenester, og har besluttet at undersøge mulighederne for i løbet af året at gennemføre et eller flere virtuelle medlemsarrangementer. Det handler om at få aktiveret netværket også udover vores gode forum på SkoleKom.

Et andet tiltag, der blev vedtaget på generalforsamlingen, var muligheden for at søge midler til lokale tiltag. Vi har aldrig haft et stærkt net af lokalforeninger, og netop de lokale aktiviteter er de sidste år blevet færre. Jeg tror på, at det er lettere at engagere sig i at afholde et enkelt arrangement i lokalområdet end at forpligte sig til en længere periode i en lokal styrelse og

Tør vi gøre os selv overflødige?

Af Malte von Sehested, landsformand

IT og Undervisning nr. 2 - 2010Tema: IT-vejlederen 2010 - arbejdsopgaver i forandring

Leder side 3Vi skal mere end frikvartersvejledning side 5IT er en ledelsesopgave side 10Alt er netværk side 14Beretning fra generalforsamlingen side 17Referat fra generalforsamlingen side 20Foreningens regnskab 2009 side 21Arbejdstidsundersøgelse side 22Nye medlemsfordelse side 25

håber, at der vil komme mange ønsker til brugen af midler.

På generalforsamlingen kunne vi også afsløre vores nye aftale med Alinea og Gyldendal – en aftale der siden også er indgået med Dansk E-læringscenter og Condidact. Aftalen betyder, at alle medlemmer fremover har en personlig adgang til de fire udbyderes webbaserede

læringsmidler gennem foreningen. Det kan man læse lidt nærmere om inde i bladet. Jeg håber, at vi kan få lavet lignende aftaler med andre indholdsudbydere, der ligesom de fire udbydere kan se den gensidige fordel ved at it-vejlederne kan følge med i hvordan de digitale læringsmidler udvikler sig. Malte

I Danmarks Lærerforening har vi længe fremhævet den professionelle lærer som garanten for god undervisning. Og forskningen giver os ret i, at læreren er den mest betydende enkeltfaktor for om undervisningen lykkes eller ej. Det vil sige, at en lærer, som med gejst og gode kvalifikationer går ind til under-visningen betyder en kæmpeforskel for elevernes læring.Arbejdsmiljøundersøgelser fortæller os, at stress mindskes, jo mere ind-flydelse man har på sit arbejdes til-

rettelæggelse. Lærerens professionelle råderum er derfor med til at give gejst i lærerens undervisning. Kvalifikation-erne skal selvfølgelig hentes i grundud-dannelsen og videreudvikles i efterud-dannelsen, men det står meget sløjt til med niveauet for efteruddannelse af lærere i Danmark. Det bør der rettes op på – og samtidig skal vi være opmærk-somme på andre supplerende måder til udvikling af en øget professionaliser-ing.I Danmarks Lærerforening peger vi på

Af Dorte Lange, formand for Skole- og uddannel-sespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

skolens faglige miljø som en kilde til at sikre faglig professionel udvikling. Et fagligt miljø lever af inspiration ude-fra. Derfor skal skolens organisering sikre, at der er mulighed for jævnlig sparring og professionel udvikling, og at der er kollegaer, som er uddannet til at vejlede lærerkollegiet med sparring, supervision osv.IT-vejlederen har efterhånden været en kendt kollega på skolerne i mange år, og han eller hun er meget benyttet af kollegaerne. Det viser såvel EVAs rapport om ressourcepersoner fra 2009 som Danmarks Lærerforenings er-faringer fra skoler og kredse, og det samme gælder i øvrigt læsevejlederen og AKT-vejlederen. Lærere søger ofte en vejledning, som går på et godt råd ”nu og her” til at løse et akut problem eller som hjælp til en god ide til et undervisningsforløb. Det er den såkaldte ”frikvartersvejledn-ing”, som naturligvis er meget effektiv, men som faktisk efterlader et meget stort uudnyttet potentiale såvel hos den vejledende kollega som i lærerkollegiet som sådan. Udover de velkendte vejlederkollegaer, som IT-vejlederen, læsevejlederen og AKT-vejlederen, har overenskomsten i 2008 bidraget med en ny gruppe vejledere, nemlig undervisningsve-jledere. Indførelsen af denne nye funk-tion giver nogle aftalemæssige prob-lemer i nogle kommuner, men når disse er overvundet, kan undervisningsvej-lederne blive en styrke for skolernes faglige miljøer.I Danmarks Lærerforenings hoved-styrelse vil vi i juni diskutere, hvilke

råd vi kan give kredsene i forhold til at kunne understøtte anvendelsen af de nye vejledere. Her bygger vi bl.a.på de erfaringer vi har fra IT-vejledernes rolle på skolerne. ”Frikvartersvejledningen” har vist sig at kunne løse mange akutte problemer, men det egentlige fagdidak-tiske løft kræver en anden organiser-ing. Lærernes professionelle valg af IT-an-vendelse har et udviklingspotentiale. Det ved vi fra en anden af EVAs rap-porter – ”IT i skolen”, også fra 2009. Undersøgelsen er sikkert kendt af læsere af dette blad, men nogle af re-sultaterne kan tåle en gentagelse – især, når vi diskuterer vejlederes rolle ge-nerelt.Lærere er ifølge undersøgelsen meget fortrolige med anvendelse af IT og kan se motiverende effekter af det i forhold til elevernes indsats, men der er for få didaktiske overvejelser i forhold til hvordan IT integreres i fagene. Dette er et aspekt, som helt sikkert ikke kan klares ved efteruddannelse alene. Her skal der jævnlige samtaler og ”prak-sisnær kompetenceudvikling” til, som rapporten fra EVA-undersøgelsen ka-lder det. Der er forskel på, hvordan IT kan anv-endes i forskellige fag, og IT som red-skab til videndeling er ikke udnyttet fuldt ud. Derfor må målet for kompe-tenceudviklingen være, at såvel den fagdidaktiske anvendelse af IT, som de organisatoriske muligheder ved IT, bliver yderligere professionaliseret.Hvad vil det sige at etablere en ”prak-sisnær kompetenceudvikling”?I EVA-undersøgelsens rapport beskrives

det således: ”Undersøgelsen peger på et behov for nye modeller for kompetenceudvikling der fokuserer på at integrere it i de en-kelte fag, som er mere anvendelsesori-enterede, og som tager udgangspunkt i lærernes konkrete behov. Undersø-gelsen viser også at der er behov for at forankre kompetenceudvikling bredere og dybere i skolens organisation, og at denne opgave ikke kun kan hvile på enkelte ressourcepersoner eller it-entusiaster. En løsning som lærerne og skoleledelserne foreslår, er at kompe-tenceudvikling, inspiration og støtte til at anvende it forankres i de strukturer på skolen der allerede understøtter ud-viklingen af lærernes fagdidaktiske praksis, fx fagteamene.”Denne anbefaling giver god mening, og med et godt samarbejde mellem ledelse og lærerkollegium er det også muligt at

etablere en sådan struktur.Det, som er virkelig svært, når vi taler om udvikling af lærerprofessionen i en praksisnær sammenhæng, er imidlertid ikke det organisatoriske. Såvel i IT-vejledning som i den mere generelle undervisningsvejledning er det svære, at få vejledningen præsenteret som værende så relevant for lærernes prak-sis, at de ønsker den og efterspørger den, fordi de ser en mening med den.EVAs rapport siger endvidere: ”Eks-pertgruppen anbefaler desuden at kom-petenceudvikling i højere grad gøres anvendelsesorienteret, og at udbud-det bliver behovsstyret. ” Det svære i vejlederøvelsen bliver så at kende behovet hos kollegaerne, og det aller-sværeste spørgsmål er vel, om kolle-gaerne ved, hvad de har behov for?

Fortsættes på side 9

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

Fra Akademisk Forlag er kommet to bøger om didaktik og læringsmidler. Den ene, Didaktik 2.0, er redigeret af Karsten Gyn-ther, mens den anden, Læremiddellandskabet, er skrevet af Jens Jørgen Hansen. Begge bøger sætter gode rammer omkring nye me-dier i forhold til gamle og er et godt bud på en forståelse af medier, didaktisering og læringsmidler. Det er god læsning for it-vejlederen og et oplagt indkøb til skolens lærerbibliotek.På folkeskolen.dk findes uddybende anmeldelser af begge bøger.

Deadlines for indlevering af stof til IT og Undervisning er for 2010:

Nr. 3: 20.09. - Nr. 4: 20.11.

Et af de råd, Danmarks Lærerforening vil give kredsene er, at vi i fællesskab skal klæde tillidsrepræsentanterne på til at kunne ”skubbe” til kulturen på skolerne, så den understøtter videndel-ing, og at dialog om fagenes didaktik og undervisningens udvikling når læn-gere end de korte råd og vejledninger i ”frikvartersvejledningen”.Hvis lærerne skal tage de nye vejledere til sig som de ressourcepersoner de kan blive, og hvis IT-vejlederens funktion for alvor skal udvikles i retning af at have mere vægt på den pædagogiske IT-vejledning, så skal lærerkollegiet være inddraget i diskussionerne om vejleder-profilerne. Hvad er det, vi har brug for vejledning i? Hvor meget vejledning skal være som deltager i selve under-visningen og hvor meget skal vi klare lærer til lærer? Tid og rum til professio-nel videndeling er et væsentligt aspekt, som det er vigtigt at sikre tryghed om-kring, når kulturen skal udvikles.Det er også nødvendigt at få en fælles bevidsthed om hvad der er vejlederens opgave og hvad der er ledelsens op-gave. God vejledning vil føre til, at lær-eren ændrer praksis i en hensigtsmæs-sig retning. Hvis vejlederen kan se, der er behov for dette hos en kollega, men kollegaen ikke selv efterspørger en så-dan vejledning – hvad gør vejlederen

så? Der skal jo ledelsesbeføjelse til at sige ”du skal”. Det er vigtigt, at vejlederrollen ”mel-lem kollegaer og ledelse” er afklaret og drøftet blandt lærere og ledelse, så der ikke sker forveksling med de beføjelser og det ansvar, som påhviler ledelsen. Samtidig er det vigtigt, at vejlederen opnår tilstrækkelig tillid hos kollegaerne, så vejlederen kan indtage en rolle, der faktisk betyder en forskel. ”Forstyr mig vel” er et udtryk brugt for målet for udvikling af ledelseskom-petencer – men den gode forstyrrelse kan også opstå mellem kollegaer. Hvis den ene kollega så oven i købet har kvalifikationer man kan lære af, vil en forstyrrelse måske være kærkommen. Det er jo ofte den forstyrrelse man ikke havde ventet, man lærer mest af.Uddannelse, erfaring og viden om hvordan man vejleder og ”forstyrrer” kollegaer på en hensigtsmæssig måde er vigtige faktorer i at skabe den nød-vendige legitimitet hos vejlederen og tillid til vejlederen fra kollegaernes side.Vejledning som ikke på forhånd er eft-erspurgt af lærerne kan for nogen lær-ere stå som en irriterende spændetrøje, og der kan være en vis nervøsitet for, om vejledningen vil betyde ensretning og diktater om at bruge bestemte me-

toder og dermed en indskrænkning af lærerens professionelle råderum. Men en dygtig vejledning, der sigter på at give læreren flere strenge at spille på i sine didaktiske valg af undervisnings-metoder, - materialer eller - former be-tyder udvidelse af lærerens profession-elle praksis. IT-vejlederen er en af frontløberne i

denne udvikling af kulturen på skol-erne. En efterspurgt vejledningskollega til ”nu og her”- rådgivning er et godt udgangspunkt for udvidelse af vejled-ningen til at omfatte vejledning om hvordan vi kan udvikle undervisning-spraksis på skolerne.

IT giver adgang til et slaraffenland af viden, billeder, lyd etc. Og utallige er efterhånden de medier, der bærer infor-mationsstrømmen…PC, mobiltelefon, Ipod, Ipad, vi har web-tv, Skype samt Wii- og andre spil. Ja, så er der on-line leksika, You-Tube, Flickr, Facebook, Arto mv. Alt sammen gør, at den gamle opfattelse af skolen som læringssted bag tykke mure SLET IKKE holder. Med den digitale dimension har vi fået nye standarder for kommunikationen, og både børn, unge og voksne må lære at se mulighederne og vurdere kon-sekvenserne af, at alt mere eller mindre flyder sammen, er åbent og tilgænge-ligt…Den transformation, der sker, handler om uddannelse og dannelse. Det skal vi som professionelle selvfølgelig forhol-de os til. Ja, vi skal ikke blot tage IT til nåde, men se it-undervisningsmaterial-

er, netbaserede uv-forløb og elektroni-ske programmer som forbundsfæller og som en støtte i læringen.Jeg ser derfor foran mig på skolerne masser af interaktive whiteboards og storskærme. Alle elever og lærere har bærbare og logger sig let på skolens/

Af Anders Balle, formand for Skolelederforeningen

kommunens net. Al planlægning og gennemførelse af undervisningen støt-ter sig på pædagogiske IT-værktøjer. In-dividuelt, i grupper, klassevis, årgangs-vis og for over 100 elever ad gangen.Kommunikationen på skolen og kon-takten til hjemmene sker selvfølgelig også via det veludbyggede intranet. Og det er ikke en vision om en ny IT-verden i en fjern fager fremtid, jeg skitserer. Nej, teknologien, alle plat-formene er der, og de bliver allerede brugt i stor stil af eleverne i deres fritid med kammeraterne og hjemme.Så lad os BRUGE de nye muligheder for fuld musik alle steder i folkeskolen i 2010. Og lederne skal gå foran i den proces. For min vision bygger nemlig også på en KÆMPE undren over, at vi i skolerne og undervisningen end ikke har været i nærheden af den IT-tekno-logiske revolution, der er sket i store

dele af samfundet i øvrigt! IT-løft er stærkt påkrævetSkolens grundstruktur er simpelthen ikke berørt nok af de nye muligheder. Vi arbejder stadig med en lærer, en klasse, et fag, en lektion som den helt overvejende struktur for undervisnin-gen.På for mange skoler er der teknikned-brud, forældede programmer, dårlig netforbindelse, og undervisningen er henvist til stationære computere i sær-lige lokaler. Tiden går, før eleverne er klar til at bruge deres pc’er. IT’en og den edb-støttede læring droppes, da det er for besværligt og for usikkert om det virker. Det er ikke noget, jeg påstår. I en ny EVA-undersøgelse 1) angiver 86 % af skolelederne, at undervisningsmidler i bogform i høj grad bruges på deres

skole, mens kun 23 % og 17 % svarer, at man bruger hhv. internetbaserede og softwarebaserede undervisningsmidler. Både skoleledere og lærere udtrykker ønske om en bedre balance mellem bøger og IT-baserede undervisningsmi-dler. I undersøgelsen peger lærerne på man-gelfuld adgang til velfungerende IT-udstyr og internet som årsag til en ringe benyttelse af IT-baseret undervisning. Samtidig mener mange lærere, at deres kompetencer inden for IT er svage.Hvorfor ser billedet sådan ud 30 år eft-er de første pc’er dukkede op, og der er investeret mange mio. kr. i hard- og software? Noget af forklaringen er en ofte ringe kommunal økonomi, hvor skolevæsnerne skal spare. Det gør det svært at holde trit med et område, der udvikler sig særdeles hurtigt og kræver løbende indkøb af nyt udstyr, nyt pro-grammel og efter/videreuddannelse. Men efterslæbet er OGSÅ udtryk for manglende planlægning. Arbejdet med skole- og medarbejderudvikling, udar-bejdelsen af kvalitetsrapporter, kommu-nikationen mm. foregår i selvstændige applikationer, der ikke spiller sammen. IT-anvendelsen på skolerne er mange steder blot de ’gamle papirbaserede processer’ tilsat strøm. Fx når lærerne fører forsømmelser ind i en protokol og månedligt afleverer en opgørelse på pa-pir til skolesekretæren, der indberetter i et system, der ikke muliggør overførsel til elevplaner, logbøger osv.Der er desværre på nogle skoler man-glende forståelse for muligheden i dig-ital omstilling. Kommunikations- og læringsmæssigt, men også som ratio-

nalisering i en lærermangelsituation. Det er næppe udtryk for modvilje, men måske for berøringsangst. IT-strate-gi – det har jeg folk til, tænker nogle skoleledere.Men den går ikke længere. Skolens led-er må sikre, at IT prioriteres og imple-menteres, så alle er med. Lederen skal selv gå foran og vise, at det er alvor, når skolen har besluttet sig for at bruge IT over hele linjen. Det sætter grænser for lærernes metodefrihed. Når skolen fx indfører intranet og IT-støttet undervis-ning, kan der ikke være en lang frivil-lighedsperiode.

Vejledning er også ledelseSkolelederforeningen mener, at Un-dervisningsministeriet bør udarbejde en national IT-strategi med et ledels-esstrategisk fokus suppleret med en national digital task-force til fremme af IT-udvikling og øget samspil mellem de talrige systemer.Men først og fremmest KAN og SKAL vi dog selv tage opgaven på os. Og i den forbindelse fik både lærere og skoleledere for nylig fastere grund un-der fødderne i arbejdet med at bruge it aktivt i undervisningen.Faghæfte 48 ”It- og mediekompetenc-er” giver et tiltrængt opdateret, samlet overblik over de it- og mediekompe-tencer, eleverne forventes at have tileg-net sig, når de forlader skolen. Sammen med revisionen af de faglige mål sidste år, er faghæftet med til at stille krav til brugen af it og medier. De krav (og Fælles Mål) skal vi opfylde, og det skal ske i et professionelt faglige samspil mellem medarbejdere og ledelse.

Jeg er i den forbindelse glad for, at Dan-marks IT-vejlederforening på sin hjem-meside og med kurser og information følger målsætningerne og de pæne ord op med (forslag til) handling. Og jeg er ikke bange for at sige, at IT-vejlederne ikke alene har en vejledende opgave, men også bør få delegeret en ledende funktion, der kan sikre implementer-ingen af nye programmer og it-støttet undervisning.Begrebet ’ledelse’ skal udvides til mere end at omfatte skolens officielle ledere. Bibliotekarer, fagudvalgsformænd, teamkoordinatorer og IT-vejledere skal påtage sig den ledelsesopgave de har fået. Ikke formelt som ledere, men ved på hver deres felter at være ansvarlige, være rollemodeller og ’tage del i’ le-delsen.Som IT-vejledere skal I være med til at drøfte strategi, kommunikation og intern ansvarsfordeling for skolens ud-vikling – være med til at træffe klare beslutninger, lægge en implemente-ringsplan og IT-kompetenceprofil for lærernes, elevernes og forældrenes IT-brug og sørge for, at der bliver fulgt op. Som skoleledere skal vi til gengæld sikre de nødvendige it-vejlederresurser og en stærk IT-pædagogisk service-funktion, der matcher lærernes behov. Til gengæld ser vi – og har forvent-ninger til – jer som frontløbere.På alle parametre kan IT gøre en be-tydelig forskel – også resursemæssigt. Med udsigt til færre lærere og ringere økonomi, kan skolelederne ikke undgå

at se IT som en mulighed for at øge produktiviteten. Også så vi kan frigøre personaleresurser til at hjælpe de elever, der har brug for ekstra hjælp.Vi skal have en skole, der scorer højt fagligt, har gode læringsmiljøer og er inkluderende. Vi skal skabe gode resul-tater og fremstå tidssvarende. At være foran på IT-området og tilbyde kompe-tencer, der matcher en globaliseret og foranderlig verden, er også vigtigt for at sikre en fortsat bred folkelig og poli-tisk opbakning til folkeskolen.

1) Undervisningsmidler i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut, december 2009, se www.eva.dk

Med overskriften Nye perspektiver med fælles mål II har Danmarks Skolebiblioteka-rer og Danmarks IT-vejlederforening afholdt en konference, hvor gennemgående temaer var didaktisk design, netværk, mediesamfundet og digitale læringsressourc-er.Det var inspirerende dage på Gl. Avernæs, hvor alle de mange udfordringer og muligheder i mediesamfundet blev vendt, især med fokus på anvendelse i en under-visningsmæssig sammenhæng.

Gode inputDer var mange spændende oplægsholdere, og de var alle hver især med til at skabe en god helhed for konferencen.

Foto: Kaya PedersenKarin Levinsen kom vidt omkring og var et godt startskud på konferencenKarin Levinsen fortalte om baggrunden for faghæfte 48, og hun gennemgik be-grebet didaktisk design. Der findes uddrag af oplægget på hjemmesiden www.faghæfte48.dk. Morten Bay gav et spændende og lærerigt oplæg om Homo Conexus – det for-bundne menneske. Alt er netværk og bliver det endnu mere i fremtidens samfund og organisationer.

Af Thomas Dreisig Thygesen, styrelsesmedlem, Danmarks IT-vejlederforening

Stig Hjarvard bidrog med et oplæg om medier og deres indflydelse på adfærd og normer. Hanne Wacher Kjærgaard førte os rundt i engelskfaget og mulighederne for ind-dragelse af it og medier set ud fra faghæfte 48. John Klesner fortalte om digitale læringsressourcer og interaktivitet i skolen med afsæt i et konkret scenarie fra Hammel Skole.Tak til de inspirerende oplægsholdere for at give et varieret syn på it og medier i en undervisnings- og samarbejdsmæssig kontekst.Erfaringer via workshopsUd over oplæg var der flere workshops, som blev godt iscenesat, og der var masser af god energi i arbejdet. Der blev eksperimenteret med ny viden og nye tjenester, og i grupperne blev der skabt gode resultater i samspil, og der blev diskuteret an-vendelsesmuligheder undervejs. Der blev arbejdet med QR-koder, animationer på GoAnimate og en wiki. Der var også gruppearbejde, hvor det blev drøftet, hvordan man kan tænke faghæfte 48 og de mange nye muligheder ind i skoleregi.

Der blev eksperimenteret med Lego som sidste del af konferencen. Både i forhold til forskellige udtryksformer og som en evaluering af konferencen.

Foto: Kaja Pedersen

Godt på vejI løbet af de tre dage, kom deltagerne vidt omkring og der blev delt viden mellem undervisere, vejledere, bibliotekarer og konsulenter. Der blev netværket, og der er helt sikkert kommet meget med hjem i kufferten.

De smukke omgivelser danner en fin ramme for det gode samvær, hvor de mange oplevelser deles og drøftes og holdes op mod hverdagen hjemme i kommunen og på skolerne.

Vi vil se mange spændende projekter søsat i den kommende tid med afsæt i faghæfte 48 og alle de mange nye muligheder. Konferencen var et godt bidrag til, at vi får en skole godt på vej.Jeg overhørte en samtale på gangen, hvor der blev sagt: ”Det er virkelig fedt. Jeg har allerede fået flere aha-oplevelser”. Jeg kan ikke være mere enig, og med det i tankerne vil jeg sige tak for sidst og på gensyn til konferencen næste år.

Jeg har nu bestredet formandsposten i et år, siden vores daværende formand Per Kristensen valgte at trække sig, da han nærmede sig pensionen. Det har været et år hvor foreningen har sat nye tiltag i værk, men også et år hvor nogle af de planlagte tiltag ikke har fået luft til at gro. Vi har oplevet en fortsat medlems-tilstrømning som opvejer de medlem-mer der vælger at stoppe når de går på pension eller skifter jobtype. Styrelsen har diskuteret om vi skulle lave særlige tiltag for at holde på pensionisterne, men mener at vores kontingent er så lavt at det ikke giver mening at have særlige priser til studerende og pension-ister. Det har også været et år hvor det er lykkedes foreningen at fastholde og udbygge vores evne til at præge debat-ten om it og medier i folkeskolen. Dette skyldes ikke kun at vi efterhånden har gode kontakter blandt nyhedsmedierne, men også at vi som forening har forstået at udnytte de muligheder der har været for at komme frem med mærkesager på de rigtige tidspunkter – senest i forbin-delse med den såkaldte Facebook-sag i Folketinget. Vi har således i det netop afsluttede foreningsår oplevet at kom-me med udtalelser i så forskelligartede medier som Folkeskolen, Politiken, Computer World, Kristeligt Dagblad og Danmarks Radios P3.

StyrelsenStyrelsen har afholdt fire møder siden

sidste års generalforsamling. Vi har i styrelsen diskuteret muligheder for at inddrage onlinekonferencer for at kunne holde oftere møder, men det er endnu ikke lykkedes at få afprøvet i praksis. Til gengæld har vi haft mu-lighed for at afholde lidt længere møder end tidligere og har således fået mere ud af møde- og især rejseudgifterne. I det nye foreningsår planlægger vi end-videre på forsøgsbasis at afholde et eller to dagsmøder.Selvom meget af styrelsesarbejdet foregår på selve møderne har styrelses-medlemmerne også haft travlt mellem møderne – enten som repræsentanter i udvalg, møder med samarbejdspart-nere, arbejdet med at skrive og skaffe skribenter til bladet med videre. Sær-lig stor tak skal dog tilflyde Henrik der har overtaget opgaven som kasserer og har haft både besvær med at sætte sig ind i systemerne og samtidig har været udsat for en formand der stiller stadig stigende krav om indsigt.Endelig skal det nævnes at vi i styrel-sen har haft mulighed for at dyrke nys-gerrigheden gennem et mindre formelt indslag på vores styrelsesmøder. Vi har således undersøgt OLPC’en, besøgt Second Life og været på en mental og smagfuld udflugt til Skotland.

Tiltag i foreningsåretSidste år lovede vores afgående for-mand at vi ville starte en værdidebat

Af Malte von Sehested, formand for Danmarks IT-vejlederforening

om foreningens værdisæt. Dette har styrelsen brugt meget tid på at disku-tere og vende, men har ikke kunnet finde begrundelse for det store tiltag på nuværende tidspunkt. Vi har i stedet koncentreret os om de mange andre op-gaver året har budt på.Bladet er forsat inde i en god udvikling og flere af årets temanumre er blevet bestilt i ekstra eksemplarer. I starten af skoleåret har vi gennemført en medlem-skampagne hvor vi udsendte et særop-tryk til samtlige folkeskoler. Året bød også på en flytning af hjemmesiden, hvilket gerne skulle give større driftsik-kerhed fremover. Foreløbig har det be-tydet at online indmeldelser i forenin-gen igen virker. Foreningens lukkede medlemskonference på Skolekom kører på et fornuftigt niveau og nogle medlemmer er gode til at komme med indspark og spørgsmål til debatten.Med udgivelsen af faghæfte 48 har vi samlet en række materialer, udgivet en særlig folder og lanceret en hjemmeside

der gerne skal sætte fokus på faghæftet. Desuden er vi i gang med et udredels-esarbejde om medlemmernes arbejds-forhold, men foreningens hovedfokus er absolut på den pædagogiske og didaktiske konsekvens af it.Endelig har vi fået lavet en aftale med de to store forlag Gyldendal og Alinea, som betyder at vores medlemmer fre-mover har en personlig adgang til de webbaserede læringsmidler de to for-lag står for. Det betyder forhåbentligt at vores medlemmer lettere kan sætte sig ind i de nye læringsmidler og dermed vil kunne give en endnu bedre rådgivn-ing og vejledning.SamarbejdeÅret har budt på en del fortsat diskus-sion med Danmarks Læringsforen-ing sammen med de øvrige faglige foreninger. Det har desværre ikke været muligt at få lavet en ny og klar-ere samarbejdsaftale, men vi har fortsat et godt samarbejde med DLF, både ad-hoc når en sag opstår og igennem det

formaliserede samarbejde. Vi har også fået et godt samarbejde med flere bestyrelsesmedlemmer i Skoleled-erforeningen og taler også med andre foreninger på området, for eksempel Kommunernes Skolebiblioteksfor-ening, ligesom vi fortsat samarbejder med Danmarks Skolebibliotekarer om den årlige konference og naturligvis gerne øger samarbejdet når DSA er modne til det.

Det kommende årMed udgivelsen af faghæfte 48 kan vi i de fire hovedtemaer se store arbejdsop-gaver for skolerne fremover, men har også fået en vejledning der kan bruges som et godt arbejdsgrundlag for styrels-en. Hovedtemaerne er pejlemærker vi fremover vil kunne medtænke i vores arbejde. Det bliver et spændende ar-bejde når sporene fra temahæftet skal konkretiseres og blandt andet indehold-er både faghæftet og mange af de nye it-baserede læringsmidler et potentiale til et opgør med gatekeeperne. Det kræver nye didaktiske udfordringer for lærerne, når de benytter ikke-didak-tiserede materialer eller redidaktisrere eksisterende til nye anvendelsesmu-ligheder. Dette vil afstedkomme nye opgaver for skolens ressourceperson-er, således at vi i stedet for at levere læringsressourcer skal sætte didakti-sering i spil. Det vil kræve øget samar-bejde mellem alle ressourcepersoner, herunder faglige ressourcepersoner, om udviklingen af pædagogik og didaktik med inddragelse og brug af it. Det bliv-er afgørende at it-vejlederen udbygger samarbejdet med de faglige vejledere

og andre ressourcepersoner, herunder skolebibliotekarerne. Det er ikke farligt at arbejde med at gøre sig selv overflø-dig - det er igennem dette arbejde vi udvikler vores funktion og dermed gør os selv uoverflødige.Arbejdet med digitale kompetencer skal foregå hos eleverne og det er eleverne der skal lære at begå sig. Vi har de seneste år set tjenester som Net-pilot og Certified Kids, der i højere grad forsøger at sætte rammer og be-grænsninger end at lære eleverne selv at begå sig på nettet. Dette giver ingen mening i takt med at skole og arbejd-sliv smelter sammen med fritiden. I det kommende år vil vi tage flere debatter om disse tjenester og muligheder både i styrelsen og i medlemskonferencen.Det kommende år vil vi også fortsat udbygge samarbejde med andre - for eksempel Skolelederforeningen og Kommunernes Skolebiblioteksforen-ing, og forhåbentlig få mere gang i et konstruktivt samarbejde med Dan-marks Skolebibliotekarer.Desuden vil vi fortsat diskutere vores struktur. Der er desværre ikke meget liv i lokalforeningerne og måske er tiden løbet fra den mere formaliserede lokal-struktur. Vi har derfor i budgettet afsat midler til lokale tiltag. Det er tanken at vi som forening vil være bedre til at støtte de gode ideer til arrangementer lokalt for vores medlemmer.Endelig vil vi naturligvis fortsat se på hvordan vi kan udbygge de tilbud og fordele vi giver vores medlemmer.Med de ord overdrager jeg beretningen til generalforsamlingens behandling.

Valg af dirigentFormand Malte von Sehested indledte gen-eralforsamlingen og foreslog Søren Dahl som referent og Christina Skovgaard Ped-ersen som dirigent. Dette blev besluttet og ordet blev overdraget til dirigenten.Christina konstaterede at generalforsam-lingen var lovligt indvarslet og i overens-stemmelse med foreningens vedtægter.

Vedtagelse af forretningsordenForretningsordenen blev fremlagt og ved-taget

Beretning fra foreningenMalte von Sehested fremlagde beretningen. Denne blev optaget og udsendt på bam-buser. Beretningen kan læses andetsteds i bladet, ligesom den kan ses på foreningens hjemmeside.Beretningen blev godkendt.

Orientering fra lokalforeningerDer var ingen indlæg.

RegnskabHenrik Jakobsen fremlagde det reviderede regnskab – der udviser et korrigeret under-skud på omkring 5.000 kroner.Henrik gennemgik de enkelte poster, idet hvert enkelt punkt blev uddybet.Regnskabet blev godkendt.

BudgetKassereren foreslog efter grundig gennem-gang af budget posterne en forhøjelse på kontingent til 350 kroner. Denne sats sva-rer til pristalsreguleringen set over en 3 års periode.Budgettet blev godkendt og kontingentet sat til 350 kroner.

Indkomne forslagDer var ikke indkommet forslag. ValgFormand Malte von Sehested genvalgt.Thomas Skovgaard, John Klesner og Hen-rik Jacobsen genopstillede alle til styrels-en. Alle blev genvalgt.Hanne Volborg Andersen og Erik S. Kris-tensen opstillede som suppleanter. Begge blev valgt.Revisor Erik Tovgaard og revisorsuppleant Per Kristensen genopstillede og blev beg-ge valgt.

EventueltDer var en diskussion om fremmødet til generalforsamling og hvordan man kunne give flere mulighed for at del-tage. Det blev foreslået at lave en tidsramme for generalforsamlingen, så man kunne være sikker på hvornår man kunne komme af sted. Der var også en snak om sted og tidspunkt. Det blev foreslået at se på mu-lighederne for at have virtuel deltagelse i generalforsamlingen? Dette kan for eksem-pel afprøves ved et virtuelt medlemsmøde, for eksempel en hverdagsaften. Efter dis-kussion blev emnet overgivet til videre be-handling i styrelsen.Pakken med medlemsfordele blev kort dis-kuteret. Det er styrelsens mening fortsat at søge pakken udviklet og udvides.Endelig var der en snak om samarbejdet med DSA. Det er fortsat Danmarks IT-vejlederforenings ønske at samarbejde og også meget gerne for en egentlig fusion, hvis DSA en dag bliver parate til dette. Ref. Søren Dahl

Referat af generalforsamling i Danmarks IT-vejlederforeningafholdt på Gl. Avernæs onsdag den 28. april 2010

På generalforsamlingen fremlagde kassereren Henrik Jakobsen dette reviderede regnskab.Den overfladiske læser kan fejlagtig tro, at vi havde et overskud på godt 95.000 kr. Imidlertid har foreningen et udestående (er betalt i 2010) på blad nr 3 og 4 i 2009.Endvidere optræder der en fejlindbetaling på ca 73.000 kr. under diverse i 2009 – beløbet er herefter fratrukket da det endnu ikke var tilbage betalt ved regnskabsafslutning.Når der er korrigeret for disse udgifter, ender vi med et lille underskud på godt 5000 kr.Ref. SD

I februar måned udsendte Danmarks IT-vejlederforening en spørgeskemaundersø-gelse til 340 medlemmer via SkoleKom.Undersøgelsen var suppleret med en lodtrækning, og vinderne blev offentliggjort 3. maj i foreningens SkoleKom-konference.Med 135 besvarelser er besvarelsesprocenten 39,7 og som udsnit af helmængden givetvis et validt datagrundlag.Se hele besvarelsen på IT-vejlederforeningens hjemmeside og/eller læs resuméet herunder: 2/3 af de svarende er 51 - 60 år, og kun 1 er under 30 Knap 3/4 er mænd 3/4 er lærere med funktionstimer til it, men konsulenter, ledere, skolebibliotekarer og 1 koordinator er også blandt de svarende. Underviser andre læreres klasser, formidler information og rådgiver ledelse

Mænd i 50’erne vejleder da pædagogisk om mange slags teknik - hvis ikke de underviser eller administrerer. Arbejdstidsundersøgelse.Af Thomas Skovgaard, MPI

2/3 af de svarende har primært en pædagogisk funktion, og undervisning for en klasse, hvor egen lærer deltager, er en hyppig aktivitet ligesom videreformidling af information og rådgivning af ledelse: For medlemmer af Danmarks IT-vejlederforening er der en bred vifte af opgaver i spil; de forskellige opgavetyper fylder 1/4 - 1/5 af arbejdstiden og samlet i over-

ordnede kategorier er det vejledning, administration og teknik, der fylder - under-visning udgør lige under 20% af arbejdstiden. Som eksempel på arbejdsopgavernes alsidighed er opgavekategorien teknik god. (se side 24.)

Print, prøver og projektorer Kendetegnende for opgaverne tilkendegiver 95 af respondenterne at printerservice er en opgave, 94 klargøring til prøveafvikling og 79 vedligehold af projektorer. PC-opstilling og -opsætning er det lige over halvdelen af respondenterne, der beskæfti-ger sig med, mens servervedligehold, backup og trådløst net kun få steder i dag er en lokal opgave.

Tidsanvendelse, tid og nye opgaver Af de meningsfyldte svar vedrørende tidstildeling, er gennemsnitligt antal tildelte klokketimer lige over 431 timer pr år, med 29 respondenter med mindre end 200

n

timer pr år og 22 med mere end 600 timer. Mht andelen af skemalagt tid i procent er gennemsnittet 34,14% med 50 respon-denter, der har ikkeskemalagt tid tildelt og 30, der har mere end 50% skemalagt. 2/3 oplever ingen ændring i andelen af skemalagt tid eller tildelt tid, men kun 45% føler, at der er tid til at forberede sig, og 2 ud af 3 oplever gældende arbejdstid som en forringelse og oplever samtidigt opgavetyper, der ikke tidli-gere har været der. Herudover oplever 3/4 en forøgelse af mængden af opgaver.

Hvad gør IT-vejlederforeningen så nu? Resultatet af undersøgelsen granskes nøjere. Der er et behov for mere præcis anal-yse af selve arbejdstidsfeltet, hvor de opstillede svarmuligheder ikke gav et entydigt billede. Dette skyldes til dels, at der er så stor variation i, hvordan it-vejledere er ansat og tidstildelt rundt i landet. At It er et område, der kræver et fokus og en integreret vejlederfunktion lokalt gør Danmarks It-vejlederforening opmærksom på i mange sammenhænge. Som It-vejleder og/eller beskæftiget med It i skoleregi er foranderlighed et vilkår. Det, der er konstruktivt er et bud på hvordan foranderlighed og den stadigt stigende kompleksitet håndteres. Det vil vi fortsat bidrage så kvalificeret som muligt til en debat om, og et værktøj til at anvende i de lokale forhand-linger er denne arbejstid-sundersøgelses resultat.

n

Nye medlemsfordele.............................Aftale med Alinea, Condidact, Dansk E-læringscenter og Gyldendal

Danmarks IT-vejlederforening har lavet med en række producenter af online læringsmidler, der betyder at alle medlemmer fremover kan få en personlig ad-gang til disse udbyderes webbaserede læringsmidler. Det er således blevet muligt for alle it-vejledere, at følge med i, hvordan webtjenesterne udvikler sig, uden at skolen skal have tegnet abonnement.Adgangen er personlig og må ikke anvendes til undervisning af elever, men må gerne bruges i forbindelse med præsentation af webtjenesterne overfor for ek-sempel fagudvalg eller pædagogisk udvalg.Adgangen kræver at man har oplyst sit UNI-login til foreningens kasserer. Hvis man ikke har et UNI-login kan man få oprettet et gennem foreningen ved at skrive til foreningens kasserer.På http://www.it-vejleder.dk/ kan du se, hvilke tjenester der er dagang til. Vi er stadig ved at få det tekniske helt på plads, så tjenesterne fra Alinea og Condidact er endnu ikke klar – men der arbejdes på det.

Hvor andet ikke er angivet, er fotos til dette nummer af IT og Undervis-ning stillet til rådighed af Thue C. Leibrandt.

Næstformand

Formand

:

Thomas SkovgaardGrusløkkevej 12, Ustrup8660 SkanderborgTlf. 38 11 88 19Thomas.Skovgaard@skolekom.dk

Gratis adgang!Få gratis adgang til hele grundpakken frem til 31. dec. 2011. Send en mail til skoleservice@alinea.dk.

IT · FRA 2. KLASSE

Skoleunivers giver elever med særlige behov for læse- og skrivestøtte mulighed for at arbejde med de samme bøger som resten af klassen – bare online.

Skoleunivers består af en grundpakke med en lang række støttefunktioner og -værktøjer, fx:• Oplæsning af alle tekster med Sara-stemmen• Ordforslag og stavekontrol• Ordbog med ordforklaringer og billeder

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(15

138

) IT

U2

-201

0 · I

ll.: G

ekko

grap

hic

Få bøgerne på skærmen!Grundpakken indeholder undervisningsmaterialerne:• Tid til dansk 2. klasse• Matematik-tak 3. klasse • Ind i Historien 5. klasse

Har dine elever brug for andre grundbøger, kan de købes som bogpakker.Læs mere på alinea.dk/skoleunivers.