juni - juli - august 2013 - fjenneslev kirke · ja ham kan man godt bruge som en karikatur på den...

12
KIRKE- OG SOGNENYT juni - juli - august 2013 Slaglille Bjernede Alsted Fjenneslev Se om royalt besøg på side 7. Årets konfirmander på tur til Christiansborg og er her fotograferet under et nyt maleri af Anders Fog Rasmussen. Se årets konfirmandbilleder på side 8-9. Konfirmation 2014 - Husk tilmelding Skal man konfirmeres i en af pastoratets 4 kirker i foråret 2014, er det nu man skal tilmelde sig. Indskrivning skal ske elektronisk via kirkernes hjemmesider inden 1. juli. Tilmelding kan også ske ved at kontakte sognepræst Anders Frederiksen. På kirkernes hjemmeside kan man også se information om dato og tidspunkt for konfirmation. www.alsted-kirke.dk www.bjernede-kirke.dk www.fjenneslev-kirke.dk www.slaglille-kirke.dk

Upload: duongduong

Post on 09-Jun-2019

213 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

KirKe- og Sognenytjuni - juli - august 2013

Slaglille Bjernede Alsted Fjenneslev

Se om royalt besøg på side 7.

Årets konfirmander på tur til Christiansborg og er her fotograferet under et nyt maleri af Anders Fog Rasmussen. Se årets konfirmandbilleder på side 8-9.

Konfirmation 2014 - Husk tilmeldingSkal man konfirmeres i en af pastoratets 4 kirker i foråret 2014, er det nu man skal tilmelde sig.

Indskrivning skal ske elektronisk via kirkernes hjemmesider inden 1. juli. Tilmelding kan også ske ved at kontakte sognepræst Anders Frederiksen.

På kirkernes hjemmeside kan man også se information om dato og tidspunkt for konfirmation.www.alsted-kirke.dkwww.bjernede-kirke.dkwww.fjenneslev-kirke.dkwww.slaglille-kirke.dk

2

Præsten har ordetOg derfor er det, at de får en afrøfling ud over

det sædvanlige fra den ellers så milde frelser. Det kan de så tænke over, eller de kan fortsat lade som om intet var hændt dem, fortsætte ud ad den samme ligegyldige tangent.

Men sagen skulle for så vidt være klar! Og sagen er at Gud, at Ordet vil tages alvorligt, men at der hele tiden er, jeg ved snart ikke hvor mange elendige undskyldninger for ikke at gøre det. Og hvem kender ikke til det? Du skulle elske Herren din Gud og livet over alle ting og din næste som dig selv, du skulle glædes hver dag ved disse vid-underlige gaver, men der kom et par fejlanbragte forventninger i vejen, et arbejde i vejen eller et fodbold-vm i vejen eller noget andet í vejen for den deltagelse i livet, der kræves af dig.

Kærligheden er størst, skriver Paulus, men vi fik i stedet for at leve på den gjort mus til elefanter. Og vi lod andre ting skygge for det, der virkeligt betyder noget i tilværelsen.

Og mens vi har så travlt med os selv og vore mål, så er det livet suser forbi, så vi glemmer hvad dette liv egentligt handler om, og det er ikke, som jeg har sagt så mange gange før, pensionsopsparing, sovs og kartofler. Og det er ikke kun os selv, men først og fremmest livet fra Gud og hinanden.

Sjælesørger fra det høje,hold med os et vågent øje,vogt de små for falk og høg!Væk de dorske, styrk de svage,tugt de trygge, trøst de spage,gør os daglig husbesøg!Dan vort hjerte, løs vor tunge,så vi bede, så vi sjungeyndelig i Jesu navn!

Jeg synes for så vidt at dagens evangelielæsning, som hører til 10. søndag efter trinitatis, taler for sig selv. Vor Herre går kraftigt i rette med ”denne slægt”, som han siger. Og han sammenligner den med forkælede børn, som hyler og peger fingre.

Og man forstår ham. Den længste vej er han gået fra evigheden og hertil med det glædelige budskab – det budskab som Gud havde betroet ham at bringe fortabte mennesker til deres evige frelse. Men, det blev ikke forstået, det fandt ikke tro – det blev afvist og klynget op på et kors.

Gud ville mennesket i møde, men det havde så mange sære ting for. Han kom til verden, til sin egen, men verden tog ikke imod ham, den havde nok i sig selv eller den var ligeglad!

Det er, hvad Jesus angriber i dag, hos denne slægt, og det er derfor han går i rette med den, med så hårde ord.

Ve dig og dig! For selvoptagetheden synes at være Jeres metier, antyder han. Her sidder I, kroniske utilfredse med alt andet end jer selv, og klager jer over, at tilværelsen ikke opfylder jeres krav og forventninger.

Ja minsandten? Og her kommer han, denne simple mand, tømmermandens søn, Jesus fra Na-zareth, som kalder sig Guds Søn, hvor vover han dette? Han var jo slet ikke sådan en gud, efter deres eget billede og opskrift, som de havde ønsket sig!

Og så vil de ikke være med. Og sådan sidder de og klager sig, idet de siger som så: vi spillede på fløjte, men I dansede ikke efter vores pibe, og vi sang klagesange, men I sørgede ikke.

Vi forstår: Intet kan stille dem tilfreds, uanset hvor mange forsøg der gøres for at få dem i tale, ja så vil de ikke...

3

Glemmer vi det, ja så er vi, som en dansk samtidshistoriker, Henrik Jensen, så morsomt formulerer, ja så er vi endt som stakkels Dynamit Harry fra Olsen Banden. Så sørgelig, hvis det ikke havde været for sjov, så ægte menneskelig er han, som han sidder i sølet med hånden på hjertet og siger: Stakkels lille mig, helt alene, alle bare tænker på sig selv, den eneste der tænker på mig – det er mig!

Ja ham kan man godt bruge som en karikatur på den selvoptagede opgivenhed og ligegyldighed, som Jesus advarer mod i dag, skønt sagen er langt mere alvorlig end som så. De utilfredse børn på torvet vil hverken det ene eller det andet, de vil kun sig selv.

Og dermed har de forbrudt sig mod selve livets bestemmelse, som siger, at livet, det skal ikke le-ves for sig selv, men i kærlighed til Gud og næsten.

Det er en alvorlig sag. Og så er det, at vor Herre svinger ordets sværd over hovederne på dem, om det så hjælper noget. De skulle ikke være de første, for hvem evangeliets ord er gået forbi!

Nå, men så vidt så godt – det er lige til at forstå!Spørgsmålet for mig at se er: hvor i al denne

tale og i disse veråb findes evangeliet? Evangeli-um betyder jo, som bekendt, et glædeligt budskab, men hvor findes det i dag....?

Jeg ved det ikke, men jeg har fundet et ordsprog fra det gamle testamente som måske kan hjælpe os lidt på vej, det lyder sådan her, ... at en kærlig far tugter i tide.

Nogle husker det måske formuleret en anelse anderledes i Kronprinsens fremragende tale til prins Henriks 60 års fødselsdag. Man siger, sagde han, at den man tugter elsker man. Og så tilføjede han,... og Far, vi børn har aldrig nogensinde tvivlet på din kærlighed...

Formuleringen er jo yderst morsom, men der-udover synes jo sagen at være klar for enhver; at prinsernes strenge opdragelse, alle de hårde ord, de er jo ikke et udtryk for en mangel på kærlighed, men netop det modsatte. Her har vi en far, som vil det allerbedste for sit barn. Han skulle heller ikke opdrages til ligegyldighed, men som en konge til at blive konge.

Vi kender det vel også, mange af os, fra vores eget liv. Og vi forstod det først, da vi var blevet ældre, som Kierkegaard formulerede det, livet leves forlæns, men forstås baglæns.

Det er sandt i dette tilfælde, og jeg synes også, at det hører til de mere forklarende og opmun-trende erfaringer, blandt de man kan gøre sig som voksen,... at opdage, at ens forældre ikke er helt så umulige, som man anså dem for at være som barn.

Det kommer med alderen. Og hvor utroligt det end er, ja så kan det faktisk ende med, at man bliver glad for, at ens forældrene ville opdrage og forme en efter et bedre billede. Og se de gjorde det jo ikke ud af et ondt hjerte, nej omvendt, fordi de holdt af dig og ville dig det bedste.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en historie om netop Søren Kierkegaard.

Han fik ikke taget sin embedseksamen i teo-logi, mens faderen endnu levede. Og da faren så en dag falder bort, kommer Sørens venner for at muntre ham lidt op. Og de gjorde ham opmærk-som på det positive i, at han da nu ikke længere behøvede klare sine pligter og læse til eksamen, hvor faderen ikke længere kunne tale sine alvors-ord til ham.

Men hertil svarede Søren Kierkegaard efter sigende: ”Dengang da min far levede, drøftede vi det ofte, og jeg kunne forsvare min påstand om, at jeg ikke burde tage min eksamen. Men efter hans død har jeg måttet overtage også hans rolle i debatten – og nu, har det vist sig, kan jeg ikke længere holde den gamle hen med snak”!

Og han tog sin eksamen og er i dag at regne for en af verdenshistoriens største filosoffer. Ikke at det alene var farens skyld, men det er jo et udmærket billede på de hårde ords betydning mellem forældre og børn.

Og dermed er vi nu så vidt at jeg nu kan sige, at det er jo, hvad vi kan lære en søndag morgen.

Hvis ikke vi som forpjuskede børn bliver trø-stet i sorgen og rustet til liv og død, ja så ruskes der op i os som i dag ved evangeliets sværd. Ja, vi hører hårde ord. ikke på grund af mangel på kærlighed, men netop fordi vi er Guds elskede børn, født til andet og mere end ligegyldighed og tomhed. For det er vores bestemmelse: Vi er børn til liv, lys og kærlighed.

Sognepræst Anders Frederiksen

4

Den traditionsrige sommerkoncert i Bjernede Kirke finder i år sted torsdag 20. juni kl. 19.30. Ved koncerten fremfører Michael Kam-mer et program af operettemelodier, Hvidekoret synger iørefaldende musik af bl.a. G.F. Händel og Eric Clapton, og Jesper Fink-Jensen spiller orgelmusik af J.S. Bach, samt et nykomponeret orgelstykke med særlig lokal kolorit. Der vil også være et par fællessalmer, og efter koncerten er der kaffe i Ringerhuset til de fremmødte. Der er gratis adgang, og alle er hjertelig velkomne.

Sommerkoncert i Bjernede Kirke

Koncert i Klosterkirken med Hvidekoret og Sorø Underholdningskor

Torsdag 13. juni kl. 19.00 afholder Hvidekoret og Sorø Underholdningskor en koncert i fællesskab i Sorø Klosterkirke. Programmet til koncerten består både af Underholdningskorets repertoire af viser og populærmusik, og Hvidekorets reper-toire af ny og gammel kirkemusik. Ved koncerten synger korene desuden i fællesskab nogle kortere værker, som de har indstuderet til lejligheden, bl.a. af den engelske komponist Benjamin Brit-ten (1913-1976). Der er gratis adgang, og alle er meget velkomne.

Sorø Ungdomskor.

Igen i år er der gudstjeneste i Slaglille Kirke med efterfølgende grill-arrangement i Slaglille Præ-stegårdshave søndag 11. august 2013 kl. 10.30.

Det er blevet tradition, at der serveres kold kar-toffelsalat og pølser denne dag, og den tradition vil selvfølgelig ikke blive brudt i år.

Ved arrangementet giver Sorø Underhold-ningskor et ekstra pift til frokosten i det grønne, når de på festlig vis synger et udvalg af danske sange, nordiske viser og jazzstandards. Under-holdningskoret har eksisteret siden 1994, og har givet mange koncerter både i Danmark og i udlan-det. Koret er siden sommeren 2012 blevet ledet af organist Jesper Fink-Jensen.

gud og grill i Slaglille

Stemning fra sidste års Gud og Grill.

Vi går fortsat i kirke og til kirken ad stierne - nu også med stave

Vi glæder os over opbakningen og fortsætter med at mødes ved kælkebakken på Thyrasvej 45 min. før gudstjenesten starter siger Vagn og Margit. En af de dejlige ting ved at bo på landet er, at der er muligheder for at gå i det åbne land og se krat og marker, følge årstiden og ind over sommeren vil vi glæde os over at se afgrøderne gro. Siden vi startede, er en stavgænger blevet inspireret til at gå med. Når vejret bliver bedre håber vi, at flere børnefamilier og stavgængere vil gå med. Vi har også en gang imellem fundet ud af at snyde lidt, siger Vagn og Margit med et glimt i øjet. For de indrømmer begge to, at når det har været nødvendigt at skynde sig hjem, og tilbudene om at køre tilbage med de kørende kirkegængere bliver fremsat - ja så har vi sagt ja tak. Vi har jo motioneret, hygget og snakket på vej til kirken, og glæden over udsynet til kirken fra trampestien har vi jo haft, smiler de begge.

5

Farvel og goddag i Bjernede

Personalenyt

17. marts blev der holdt en flot og festlig recep-tion, hvor mange mødte op for at sige farvel til Freddie Kristiansen, graver ved Bjernede Kirke, som har valgt at gå på efterløn. Samtidig blev den nye graver Per Holmgren velkommen til Bjernede.

Sogneudflugt

Menighedsrådene indbyder igen i år til sogne-udflugt. Turen går i år til Nordvestsjælland og foregår lørdag 8. juni.

Vi kører fra Alsted Kirke kl. 10.30. Fra Torvet ved den gamle købmand i Fjenneslev kl. 10.40. Fra stoppestedet ved Slaglille Plejeboliger kl. 10.45 og fra P-pladsen ved Bjernede Kirke kl. 10.50.

Ruten går mod Kalundborg med rundvisning i den femtårnede kirke. Herefter køres ud på Røs-næs, hvor vi skal spise de af bussen medbragte sandwich og opleve den pragtfulde natur.

Efter denne tur kører vi mod Tissø, hvor vi får en rundvisning i Sæby Kirke, og vi er hjemme henimod kl. 18.00.

Der køres i bus med handicapfaciliteter. Turen er gratis og alle kan deltage.

Tilmelding efter ”først til mølle princippet” i dagene fra 28. maj til 3. juni til Erik Nielsen på tlf. 57 84 52 10.

Aktivitetsudvalget

Freddy ved afskedsreceptionen.

Fra 1. april er Per Holmgren ansat som graver ved Bjernede Kirke. Sidste sommer var Per ansat på Slag-lille Kirkegård til at udføre omlæg-ningen på kirkens nordside i samar-bejde med graver og daværende kir-keværge.

40 årGraver Christian Olsen, Fjenneslev, kunne 12. april fejre sin 40 års fødselsdag. Vi ønsker til lykke.

Red.

60 årKirkeværge Grete German Petersen, Bjernede, kunne 18. marts fejre sin 60 års fødsels-dag.

Vi ønsker til lykke.Red.

Per Holmgren.

6

Langfredag i Alsted

Billedet er taget ved den liturgiske gudstjeneste langfredag i Alsted Kirke, hvor Hvidekoret og Michael Kammer sang uddrag fra Händels Mes-sias, akkompagneret af violinist Annette Dahl og organist Jesper Fink-Jensen, og med evangelie-læsninger ved Anders Frederiksen. Det blev til en stemningsfuld højtideligholdelse af denne vigtige kirkelige mærkedag.

Bjernede Kirke 3. marts: Gustav Illum Barnstein Sørensen9. maj: Christian Sylvester Lundsgaard Markus-sen

Fjenneslev Kirke3. marts: Liam Beyer Kastrup5. maj: Sofia Viola Reenberg

Tillykke med dåbenSkærtorsdag i Slaglille

Skærtorsdag var der traditionen tro spis-ning efter gudstjene-sten i Slaglille Kirke. Det var en festlig gudstjeneste og kirken var som sædvanlig meget smukt pyntet af graver Connie Olsen.

Udpluk af det festlige bord.

Fotos fra Børnekorets forestilling var i år en forkortet udgave af den amerikanske musical ”Annie”.

Børnekoret opførte musicalen ”Annie”

SiDen SiDSt

7

royalt besøg2. maj havde Fjenneslev Røde Kors Børnehave 40 års jubilæum, og i den anledning kom hans kongelige højhed, prins Henrik på besøg. Efter børnehaven besigtigede prinsgemalen Fjenneslev Kirke og derefter Bjernede Rundkirke og afslut-tede med frokost i Ringerhuset.

Slaglille Fjenneslev Menighedsråds samarbejde med KFUM-spejderne var en stor succes, konsta-terer Vagn Pedersen og Margit Nielsen. Da vi ven-tede ved kælkebakken kom spejderne og sammen med dem kom forældre, bedsteforældre, søskende og andre beboere i Fjenneslev, for sammen at gå mod kirken. Der var smil, børn der løb om kap og hyggesnak blandt de voksne, hvoraf flere ikke tidligere havde gået på trampestien. Aftenen var lun og over de nyspirede marker lød Fjenneslev kirkes klokke, som dog ikke forstyrrede dyrene, som gik på marken.

Da voksne og børn nåede kirken, stod rigtig mange og ventede, og sammen gik alle til en stemningsfuld og god gudstjeneste.

Efter gudstjenesten var Sognehuset fyldt til bristepunktet og alle hyggede sig indtil turen gik hjemad, og denne gang sås faklerne tydeligt i landskabet og afsluttede en god aften.

Spejdere, fakler, skumring, fyldt kirke og hygge

Spejderne og andre på vej fra kirke i skumringen med fakler.

Hans kongelige højhed, prins Henrik modtages af "fru Inge" (Lis Kyhl).

Prinsen får her fortalt Fjenneslevs grundlæggende historie i Mindelunden,

Prinsgemalen modtages i Bjernede.

Organist Jesper Fink-Jensen spiller for prinsgemalen.

KFUM-spejderne og andre af kirkegængerene ved skumringsgudstjenesten.

8

Årets konfirmander 2013

I Slaglille Kirke er konfirmeret fra venstre:Marcus Kjærgaard From og Morten Kronsten Hansen.

I Bjernede Kirke er konfirmeret fra venstre:Ole Bunde Christensen, Gustav Illum Barnstein Sørensen og Lau Matthias Pedersen.

9

I Alsted Kirke er konfirmeret Sofie Ørnstrup Christensen.

I Fjenneslev Kirke er konfirmeret fra venstre: Michala Holmstrand Jensen, Luna Dam Christensen, Ida Sofie Olsen, Lærke Louise Hasselby,

Cecilie Søttrup Hemmert, Sara Colbe Nielsen, Rasmus Friberg og Rikke Jensen Fabian.

10

Slaglille Kirke

Bjernede Kirke

Formand Sonja Grangaard ............ 21 41 48 33email: [email protected]

Kirkeværge Dorte Nørgaard .......... 40 47 61 95

Graver Connie Olsen ..................... 51 20 32 16email: [email protected]

Organist Jesper Fink-Jensen.......... 32 51 20 00

Kirkesanger Michael Kammer ...... 51 19 79 57

www.slaglille-kirke.dk

www.bjernede-kirke.dkFormand Erik Nielsen ................... 57 84 52 10

Kirkeværge Grete Petersen ........... 57 84 50 54

Graver Per Holmgren .................... 22 97 10 44email: [email protected]

Organist Jesper Fink-Jensen.......... 32 51 20 00

Kirkesanger Michael Kammer ...... 51 19 79 57

Alsted Kirke

Fjenneslev Kirke

www.fjenneslev-kirke.dk

Formand Jens Hansen ................... 57 64 80 75

Kirkeværge Jørgen Nielsen ........... 57 80 92 02

Graver Poul Malthe ....................... 26 80 80 54email: [email protected]

Organist Jesper Fink-Jensen.......... 32 51 20 00

Kirkesanger Poul Malthe .............. 26 80 80 54

www.alsted-kirke.dk

Formand Sonja Grangaard ............ 21 41 48 33email: [email protected]

Kirkeværge Margit Nielsen ........... 57 80 94 91

Graver Christian Olsen ................. 29 60 98 68email: [email protected]

Organist Jesper Fink-Jensen.......... 32 51 20 00

Kirkesanger Michael Kammer ...... 51 19 79 57

11

Kirkebladsudvalget består af medlemmer fra alle menighedsråd i pastoratet + sognepræsten + Kir-sten Jensen.

Bladudvalgets medlemmerAnders Frederiksen - sognepræstJens Hansen - AlstedJinnie Rodholt - BjernedeJørgen Nielsen - AlstedMargit Nielsen - Slaglille og FjenneslevVagn Pedersen - Slaglille og Fjenneslev

Fremover skal al tekst og billeder sendes direkte til Kirsten Jensen på email: [email protected] før deadline.

Deadline - næste kirkebladTekster og evt. tilhørende billededer skal være afleveret til Kirsten Jensen SeneST 20. jUlI 2013 for at nå at komme med i det kommende kirkeblad med mindre andet på forhånd er aftalt.

Slaglille PræstegårdRingstedvej 66, Slaglille, 4173 Fjenneslev

tlf. 57 80 92 74 mobil 51 42 19 80

email: [email protected]

Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 10.00 - 12.00. Mandag er fridag.

Præstesekretær Helle Holm Christensen, træffes på tlf. 24 52 36 63.

Henvendelse til præstesekretæren ved attest-udfærdigelse, anmeldelse af fødsel og død.

Sognepræst Anders Frederiksen

Præstesekretær

Kirkebladsudvalget

Se opslag på kirkernes udhængsskabe eller på kirkens hjemmeside.

råd og vejledning

Kommende menighedsrådsmøder

Kirkebil - 29 89 60 00

Kirkebilen kører til Alle gudstjenester i Slag-lille, Bjernede, Alsted og Fjenneslev Kirker.

Du er også velkommen til at kontakte sogne-præst Anders Frederiksen, tlf. 57 80 92 74.

I alle tilfælde, kontakt sognepræst Anders Frederiksen.

KirkebladetKirkebladet omdeles af Post Danmark.Oplag 1.400 eksemplarer.Grafisk layout Kirsten JensenTryk Glumsø Bogtrykkeri A/S

Kirkekaffe i kirkerne

Der er kirkekaffe i våbenhuset / kirken til alle tidlige gudstjenester.

Disse er / bliver ikke vist på gudstjenestelisten på bagsiden

af kirkebladet.

Aktiviteter og gudstjenester i pastoratet

gudstjenester iSlaglille Plejeboliger

1. tirsdag i måneden kl. 14.30

26. maj – Trinitatis søndagAlsted ...............................................9.00Slaglille ....................................................10.30

2. juni – 1.s.e.trin. Fjenneslev ...........................................9.00Bjernede ...................................................10.30

9. juni – 2. s.e.trin.Slaglille (Andreas Kristensen) ...................9.00

13. juni Koncert, se side 4 ...............................19.00

16. juni – 3. s.e.trin.Bjernede .....................................................9.00Fjenneslev .........................................10.30

20. juniSommerkoncert, se side 4 ....................19.30

23. juni – 4. s.e.trin.Slaglille ......................................................9.00Alsted .......................................................10.30

30. juni – 5. s.e.trin.Fjenneslev ...........................................9.00Bjernede ...................................................10.30

7. juli – 6. s.e.trin.Alsted .........................................................9.00Slaglille ....................................................10.30

14. juli – 7. s.e.trin.Bjernede .....................................................9.00Fjenneslev .........................................10.30

21. juli – 8. s.e.trin. Slaglille (Kristian Østergaard) ...................9.00

28. juli – 9. s.e.trin. Bjernede (Kirsten Holm) ............................9.00

4. august – 10. s.e.trin. Alsted (Andreas Kristensen) .............9.00

11. august – 11. s.e.trin. Slaglille, Gud og grill, se side 4 ...........10.30

18. august – 12. s.e.trin.Fjenneslev ...........................................9.00Bjernede ...................................................10.30

25. august – 13. s.e.trin.Bjernede .....................................................9.00Alsted .......................................................10.30

1. september - 14. s.e.trin.Slaglille (NN) .............................................9.00

= Kirkekaffe og = mad og drikke og = vi går til kirke. Kirkebil: se side 11.

Børnehavebørn venter i Bjernede på hans kongelige højhed, prins Henrik ankommer.