kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

20
SKÆVINGE & LILLE LYNGBY SOGNE KIRKENYT SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER Adresser ............................. 2 Præstens side....................... 3 KIBU-nyt .............................. 4 Menighedsrådsvalg .............. 6 Helsingør Kammerkor ........... 9 Kalender ........................... 10 Fællesgraven ..................... 12 Kirkelige handlinger ........... 17 Opslagstavlen ................... 18 2014

Upload: videbaek-bogtrykkeri-as

Post on 01-Apr-2016

229 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

SKÆVINGE & LILLE LYNGBY SOGNE

KIRKENYT

SEPTEMBEROKTOBERNOVEMBER

Adresser .............................2Præstens side .......................3KIBU-nyt ..............................4Menighedsrådsvalg ..............6Helsingør Kammerkor ...........9Kalender ...........................10Fællesgraven .....................12Kirkelige handlinger ...........17Opslagstavlen ...................18

2014

Page 2: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

2

AdresserHvor intet nævnes er postnr. 3320 Skævinge

BEGGE KIRKER:

Sognepræst Michael Thomsen Ny Harløsevej 11Tlf. 48 28 81 46/29 37 16 83 Email: [email protected] fridag

Er jeg hjemme, tager jeg altid imod både telefoniske og personlige henvendelser på alle tider af døgnet

Alle henvendelser vedrø ren de dåb, bryllup og dødsfald skal ske til sognepræsten.Henvendelser vedrørende attester, navneændringer,fødselsanmeldels er skal ske til:

Det fælles KirkekontorØstergade 16, 1. sal3400 Hillerødtlf: 70 23 03 93E-mail: [email protected]

Er man i tvivl om, hvor man skal henvende sig i en konkret sag, er man velkommen til at ringe til sognepræsten.

Organist Susanne Ketelsen Sånevej 6, 3080 TikøbTlf. 49 75 85 98. Mandag fridag.

Vore kirker er åbne for besøgen de og andagts­søgende alle dage kl. 8­16. Benyt Jer af muligheden for en stille stund i hverdagens travl hed.

SKÆVINGE KIRKE:Ny Harløsevej 9 B

Graver Alex Gradischnig Ny Harløsevej 9 BTlf. 24 45 29 07 (dagtimerne)

Kirkesanger:Michelle LinderodÅmosevej 14 3400 HillerødTlf. 23 80 89 35

LILLE LYNGBY KIRKE:Lille Lyngbyvej 23

Graver Helmut GradischnigLille Lyngbyvej 23Tlf. 23 71 53 91 (dagtimerne)

Kirkekoret og Korskolen: Kontakt organisten

MENIGHEDSRÅDET

Formand Benthe Knak Nygaard Ny Harløsevej 13 BTlf. 48 28 83 60E-mail: [email protected]

Kirkeværge Svend WridtPoppelvej 8Tlf. 48 28 86 81

Kasserer Laila PanslevBaunehøjen 32Tlf. 23 35 85 65E-mail: [email protected]

Præstegården:Henvendelser vedr. leje af præstegårdens lokaler skal ske til sognepræsten. Lokalerne kan kun lejes til for enings– og møde-arrangemen ter, ikke til private fester eller receptioner.

HJEMMESIDE:

www.lillelyngbykirke.dkwww.skaevingekirke.dkwww.skævingekirke.dk

KIRKEBLADETS REDAKTION:

Benthe Knak Nygaard, Esther Thomsen og sognepræsten (ansvarh.).

Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S

Oplysning om forsidefoto:

Opsætning af udsmykning af

fællesgraven på Skævinge kirkegård.

2

Page 3: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

Overskriften er titlen på en sang af Panamah om Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet i Bibelen i anledning af Det danske Bibelselskabs 200 års jubilæum i år. Sangen kan bl.a. høres på Bibelsel-skabets hjemmeside: www.bibelselskabet.dk/ 200/lydspor_fra_bibelen/panamah/pana-mahs_sangtekst

Sangen handler om at slippe hadet og vreden og lade lyset og kærligheden komme til. Sangen nævner med udgangspunkt i Jesu egne ord, at had skal elskes ihjel. Det er et provokerende budskab, ligesom Jesu ord om at elske fjen-den og vende den anden kind til. Budskaber, der skriger i kontrast til vores retfærdighedsopfattelse, hvor vi gerne gengælder det onde i troen på, at det er retfærdigt, at det gør ondt på dig, når du gør mig ondt. Det er imidlertid ikke Jesu budskab.

Det kan man blive klogere på, når man lader sig opsluge af Bibelen og dens mange ord. Og det er egentlig mit anliggende denne gang: en opfor-dring til at læse Bibelen. En anledning kunne jo være Bibelselskabets 200 års jubilæum.

Grunden til opfordringen er, at jeg gang på gang må undres over, hvor lidt bibelkundskab der er hos mange af os. Bibelen indeholder andet end historien om Adam og Eva, Noas ark og det lille Jesus-barn. Bibelen har også andre budskaber end budskabet om næstekærlighed.

En standardudgave af Bibelen er på ca. 1400 sider, har 1189 kapitler, godt 30.000 vers med mere end 700.000 ord og ca. 3 millioner bog-staver. Det tager omkring 80 timer at læse den højt og 50 at læse den for sig selv. Den findes oversat i mere end 450 sprog i sin helhed, og dele af Bibelen i mere end 2.000 sprog. Den findes endvidere i børneudgaver, ungdomsudga-

ver, billige udgaver og dyre pragteksemplarer m.m. Der er altså noget for enhver smag, og rig-tig mange mennesker har en Bibel stående i reo-len et eller andet sted i huset. Den er bare ikke det papir værd, den er trykt på, hvis den kun bruges som bogstøtte.

Bibelen handler om Gud. Kristendom handler om Gud. Det handler først om Gud, og dernæst om næsten og mig selv. Efter min bedste overbevis-

ning er det helt afgørende, at vi erkender, at for at forstå os selv og se os selv som kristne, så må Gud være vort fokuspunkt. Sagt lidt firkantet, så drejer ver-den sig om Gud og ikke om mig. Kristenlivet drejer sig om

Gud og ikke om én selv.

Det, vi ofte kan have svært ved at forstå er, at netop når vi ser dét, opdager vi rigtigt, at alt hos Gud handler om os. Vi er Guds fokuspunkt. Tror vi derimod, at vi først skal forstå os selv for at kunne forstå Gud, så går det helt galt.

Går vi til Gud før os selv, så bliver selv et budskab som det at elske sine fjender ikke meningsløst eller absurd. Det er stadig svært at efterleve, men det giver mening at prøve på det. Jeg medgiver, at der er lange passager i Bibelen, det kan være en ørkenvandring at komme igennem. Der er også tider i livet, der kan være svære at komme igen-nem; men derfor stiller vi jo ikke bare livet ind på hylden. Selv en ørkenvandring kan gøre én noget godt. Alt for meget har det derimod taget livet af os som bibellæsere og helt i ørkenvandringsspro-get, dehydreret os kristeligt set. Men der er vand i oasen forude. Tag din Bibel og læs den og op-dag Guds storhed og hellighed og din plads deri.

God læselyst.

Af Michael Thomsen

Præstens s ide

Split Det Ad

3

”Selv en ørken- vandring kan gøre

én noget godt

3

Page 4: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

KIBU-nyt

Kirkens børn & unge i Skævinge & Lille Lyngby sogne

KIBU-nyt

Kirkens børn & unge i Skævinge & Lille Lyngby sogne

KontakterKorskolen/pigekoret:

Susanne Ketelsen Organist ved vore kirker

Tlf. 49 75 85 98Mobil 23 30 87 [email protected]

Juniorklub og Teenklub:

Michael Thomsen Sognepræst Tlf. 48 28 81 [email protected]

4

Juniorklub og TeenklubEr klubaftner med almindelige klubaktiviteter for børn og unge. Det er hyggeaftner med forskelligt indhold eller blot samvær. Der er altid et eller andet kirkeligt indhold i aftenen. Dette kan variere meget i formen, alt efter, hvad det nu handler om, eller der lige er lyst til i den fremmødte flok. Juniorklubben er for 9-12 årige, mens Teenklubben er for 13+. Vore klubber er dejligt og uformelt samvær med en lille smule struktur og masser af fællesskab. Begge klubber samles i præstegården.

I vore sogne synes vi det er vigtigt, at også børn og unge med eller uden deres familier kan føle kirken vedkommende. Det er også vigtigt, at både kirkens budskab og mulighed for socialt fællesskab tilbydes børn og unge på måder og tidspunkter som er bedre egnede end gudstjene-sten søndag formiddag. Derfor bruger vi gerne mange resurser på vore børn og unge og deres familier. Samtidig giver de et dejligt pust af friskhed og nytænkning i kirken.

Juniorklubben begynder den 21. august kl. 19-21Teenklubben begynder den 30. september kl. 19-21.30

JuniorklubMødes torsdag aften kl. 19-21

i præstegårdens mødesal

og er for 9-12 årige.

Yderlige oplysninger om de forskellige aktiviteter for KIBU fås ved henvendelse til præ-sten (for korsangens vedkom-mende dog til organisten)

Page 5: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

KIBU-nyt

Kirkens børn & unge i Skævinge & Lille Lyngby sogne

5

Korsang og pigekorHvis man er til korsang og det samvær og de oplevelser,

det fører med sig, er man meget velkommen i vores kor-

skole eller pigekor i Lille Lyngby Kirke. Pigerne, som syn-

ger i pigekoret, medvirker også ved gudstjenester og bryl-

lupper i kirken. De får også løn for at synge. De mindre

piger kan begynde i korskolen og dermed forhåbentlig få

glæde af sangen og en dag blive en del af det store kor.Spaghetti- gudstjenesterDet er en glæde at kun-ne indbyde til spaghet-tigudstjenester, hvor vi samles i hele livsforlø-bet. Her deltager både babyer i barnevogne og ældre med rollato-rer. Her er gudstjene-sten kort og i børnehøj-de, og så skal vi jo ikke kimse af, at vi spiser sammen bagefter. Det er rigtig hyggeligt. Spaghettigudstjenester foregår altid i Skævin-ge Kirke med spisning bagefter i præstegår-den. Datoer for spa-ghettigudstjenester ses på side 18-19.

Alle ovenstående aktiviteter er gratis og åbne for alles

deltagelse.

Page 6: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

6

Lidt af hver t

MenighedsrådsvalgKunne du tænke dig at have indflydelse på aktivi-teter, økonomi, personale, mursten og stråtage, eller noget af alt det andet, menighedsrådet har ansvaret for, så har du chancen nu.

Vi skal have me-nighedsrådsvalg i vore sogne til efter-året. Der er mange af vore nuværende menighedsråds -medlemer, der har været med i man-ge år, og de kunne godt tænke sig at trække sig tilbage og overlade plad-serne til yngre og nyere kræfter. Så vi har god brug for en del nye med-lemmer.

Menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkens perso-nale og er med til at præge de kirkelige aktiviteter i vore kirker og i præstegården. Der er mange praktiske forhold at tage hånd om.

Menighedsrådets fornemmeste opgave er at sør-ge for rammerne for evangeliets forkyndelse. Og hvordan det så udmøntes – ja her sætter kun fan-tasien grænser (nogle gange bistået af økonomi og arbejdskraft og hensyn til dette). Hidtil har vort menighedsråd været et konstruktivt fællesskab, der har formået at komme godt igennem diverse udfordringer og bekymringer undervejs. Vi håber dette kan fortsætte i det kommende menigheds-råd.

Som medlem af menighedsrådet får man også mulighed for at have indflydelse på kirken lidt ud over sognegrænsen. Vi er en del af Hillerød prov-sti, og her gøres der meget ud af at være et større

fællesskab ved diverse arrangementer med en-kelte eller flere andre sogne.

Alt dette og mere til informeres der om på et møde vedrørende det forestående valg. Der skal hermed lyde en stor opfordring til at overveje, om ikke du skulle tage en tørn i menighedsrådet. Det er for en toårig periode begyndende 1. søndag i advent.

At sidde i menighedsrådet er ikke blot en ventesal eller bænkevarmer-opgave. Det kræver en del af ens fritid at få de mange opgaver løst hen ad vejen, og det forventes, at den enkelte er med til at løfte i flok. Men så får man også meget igen, og menighedsrådsarbejdet kan varmt anbefales – hvis man kan lide den slags

Valgforsamlingsmøde afholdes den 9. sept. kl. 19 i præstegårdens mødesal.

Yderligere information på hjemmesiden og i dags-pressen. Denne aften kan det nye menighedsråd reelt blive sammensat, så mød op, vær interesse-ret deltager, giv dit besyv med – og så kan du slet ikke lade være med at være en del af det.

Du er også velkommen til at henvende dig til præst eller menighedsråd for yderligere oplysninger.

Nu får du chancen for at gøre din indflydelse gæl­dende i det nye menighedsråd.

Page 7: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

7

HøstakHØSTak – er høstgudstjenester med den særlige anledning at høsten er i hus. Selv om ikke så man-ge af os er engageret i eller henter vores løn i landbrug og høst, så er det alligevel en god an-ledning til at markere årets udbytte til livet. Derfor er høstgudstjenester også høsTAK. Taknemmelig-hed for livet i alle dets udfoldelser.

Enhver er velkommen til at medbringe frugt, grønt, blomster eller andet, som bæres ind til kirkens al-ter som symbol på liv og taknemmelighed.

Efter gudstjenesterne er der frokost og auktion i mødesalen til fordel for vort lokale provstiprojekt (se hjemmesiden/folder i våbenhuset).

Vi fejrer høsten d. 14. september. Alle er velkom-ne også til den efterfølgende frokost. Tilmelding ikke nødvendig.

Frokosten er gratis – brug i stedet penge på auk-tionen.

Page 8: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

Lidt af hver t

Salmemaraton 2. del er et samarbejde mellem alle kirkerne i Hillerød provstiEfter at have sunget alle salmebogens 791 salmer igennem i første del af Salmemaraton, skal vi nu høre om salmedigterne. I foråret 2014 har vi hørt 3 nulevende salmedigtere, som er repræsenteret i salmebogen. I efteråret 2014 skal det handle om 3 af de store, gamle salmedigtere. I foråret 2015 skal vi møde nogle af de helt nye salmedigtere, som endnu ikke har fået salmer optaget i salmebogen.

På glædeligt gensyn.

Erik A. Nielsen

Kingo Brorson Grundtvig

Det er Erik A. Nielsen, professer, dr.phil. og dr.theol., der fortæller

Torsdag den 25/9 kl. 19.30 i Uvelse kirke om Kingo

Torsdag den 23/10 kl. 19.30 i Blovstrød kirke om Brorson

Torsdag den 20/11 kl. 19.30 i Alsønderup Kirke om Grundtvig

8

Page 9: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

9

Koncert med Helsingør KammerkorSøndag d. 9/11 kl. 16.00 kommer Helsingør Kammerkor og fremfører ”Requiem” af Gabri-el Fauré. Et meget smukt og inderligt værk. Koncerten finder sted i Lille Lyngby Kirke. Der er gratis adgang.

Helsingør Kammerkor blev dannet 1950 af Ethan Rosenkilde Larsen,  organist ved Sankt Olai Kirke (den nuværende domkirke i Helsin-gør Stift). Fra starten blev korets stil og kvalitet cementeret. Helsingør Kammerkor arbejder seriøst med krævende à cappella musik, men også med de større værker som messer og requier. Inden for de seneste år bl.a. Händels Messias, Mozarts Requiem, Brahms Ein Deut-sches Requiem, Bachs Juleoratorium, Lizsts Missa Choralis, Vivaldis Gloria, Haydns Die Schöpfung, Mendelssohns Von Himmel hoch,  Händels My heart is Inditing (indgår i hans Kroningsmesse), og senest Verdis Requiem. I dag består Helsingør Kammerkor af ca. 35 sangere.

Korets nye dirigent hedder Espen Myklebust Olsen. Espen Myklebust Olsen, 25, kommer fra Lofoten i Nord-Norge. Han gik på musik-linjen i Bodø, og vandt allerede i foråret 2007 førstepris i Fridthjov Anderssens orgel-konkurrence for unge talenter. I 2007-08 var han ansat i en heltidsstilling som organist i Bodø domkirke. Espen er uddannet kirkemusi-ker ved i Oslo og er nu i gang med kandidatstudiet i solistisk orgel ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos prof. Hans Davidsson.

Han har holdt adskillige solokoncerter og væ-ret solist med orkestre ved flere lejligheder, bl.a. fungerede han sidste år som organist i Edward Elgars ”The Dream of Gerontius” med Den Norske Operas orkester i Oslo.

Espen blev tidligt interesseret i at dirigere, og han gennemgik en grundig uddannelse som repetitør og assistentdirigent i Bodø domkirke, mens han stadig gik i gymnasiet. Efter studen-tereksamen blev han ansat i en heltidsstilling som organist og dirigent i samme kirke, og stod for en række koncerter med kirkens dom-kor og ungdomskor. Han blev også hyppigt brugt som vikardirigent både i Bodø og sene-re under studierne i Oslo, indtil han i 2012 blev ansat som fast dirigent for Songlaget i BUL i Oslo.

Barytonsolisten Tobias Fenslev er uddannet fra Det alternative rytmiske Konservatorium i Kø-benhavn med elbas som hovedfag. Har side-løbende taget sangtimer hos operasanger Solveig Hjerrild og havde sin debut som ope-rasanger i Birkerød i Operakompaniets op-sætning af Carmen.

Det ligger endnu ikke fast, hvem der skal syn-ge sopranpartiet.

Glæd dig til at høre Helsingør Kammerkor fremføre Gabriel Faurés smukke værk ”Requi­em” søndag den 9. november i Lille Lyngby.

Page 10: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

10

September 7. 12. søndag efter Trinitatis. Skævinge 9.00, Lille Lyngby 10.30. Tekst: Jon 2; Jak 3,1-12; Matt 12,31-42 Bespottelse, dom og Jonas. Indsamling: Dansk Missionsråd.

3. Præstegårdsaften. Se side 15.

9. Sykredsen. Se side 18-19. Valgforsamlingsmøde. Se side 6.

10. Spaghettigudstjeneste. Se side 4-5+18-19.

14. 13.s.e.Trin. Lille Lyngby 9.00, Skævinge 10.30 Høstgudstjenester. Side 7. Tekst: Mika 6,6-8; 1 Tim 1,12-17; Matt 20,20-28 Sædet ved Jesu side. Indsamling: Provstiprojekt.

16. Præstegårdsaften. Se side 15.

21. 14.s.e.Trin. Skævinge 9.00, Lille Lyngby 10.30. Tekst: Sl 39,5-14; 2 Tim 2,8-13; Joh 5,1-15 Den syge ved Bethesda dam.

21. Fodboldkamp. Se bagsiden.

23. Sykredsen. Se side 18-19.

24. Præstegårdsaften. Se side 15.

25. Salmemaraton. Se side 8.

28. 15.s.e.Trin. Lille Lyngby 9.00 Præst: Christina Fundrup. Tekst: Sl 73,23-28; ApG 8,26-39; Luk 10,38-42 Martha og Maria og Jesus.

Oktober 5. 16.s.e.Trin. Lille Lyngby 9.00, Skævinge 10.30. Tekst: Sl 139,1-12; 1 Kor 15,21-28; Joh 11,19-45 Opvækkelsen af Lazarus. Indsamling: Provstiprojekt.

7. Sykredsen. Se side 18-19.

8. Præstegårdsaften. Se side 15.

12. 17.s.e.Trin. Skævinge 9.00, Lille Lyngby 10.30. Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20,25; Mark 2,14-22 Jesus og toldere og syndere.

15. Præstegårdsaften. Se side 15.

19. 18.s.e.Trin. Lille Lyngby 9.00, Skævinge 10.30. Tekst: Sl 121; 1 Joh 4,12-16a; Joh 15,1-11 Vintræet.

Page 11: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

11

Oktober 21. Sykredsen. Se side 18-19.

22. Præstegårdsaften. Se side 15.

23. Salmemaraton. Se side 8. Spaghettigudstjeneste. Se side 4-5+18-19.

26. 19.s.e.Trin. Skævinge 9.00 Præst: Christina Fundrup. Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Kaldelse af disciple

November 2. Allehelgensdag. Lille Lyngby 10.30, Skævinge 14.00. Se side 14. Tekst: Es 49,8-11; Åb 21,1-7; Matt 5,13-16 Salt og lys. Indsamling: Provstiprojekt.

4. Sykredsen. Se side 18-19.

5. Præstegårdsaften. Se side 15.

9. 21.s.e.Trin. Lille Lyngby 9.00, Skævinge 10.30. Tekst: Ez 18,1-4a; Åb 3,7-13; Luk 13,1-9 Omvendelse og frugt.

9. Koncert Lille Lyngby. Se side 9.

12. Præstegårdsaften. Se side 15.

16. 22.s.e.Trin. Skævinge 9.00, Lille Lyngby 10.30. Tekst: Es 49,13-18; Ef 4,30-32; Matt 18,1-14 Den største i Himmeriget. Indsamling: Menighedsfakultetet.

18. Sykredsen. Se side 18-19.

19. Præstegårdsaften. Se side 15.

20. Salmemaraton. Se side 8.

23. Sidste søndag i kirkeåret. Skævinge 9.00 Præst: Eva Mikkelsen. Tekst: Mika 4,1-3; 1 Kor 3,10-17; Matt 11,25-30 Tag mit åg på jer.

25. Spaghettigudstjeneste. Se side 4-5+18-19.

29. Sykredsens julestue. Mere herom i næste Kirkenyt.

30. 1. søndag i advent. Lille Lyngby 9.00, Skævinge 10.30. Tekst: Sl 24/Sl 100; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Indtoget i Jerusalem.

Hvor intet andet nævnes er gudstjenesten ved sognepræsten.Om Bauneparkens gudstjenster og dåbsgudstjenester se side 18-19.

Page 12: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

12

FællesgravenFællesgraven på Skævinge Kirkegård er et stykke græsplæne i hjørnet nord for tårnet ud for sideskibet. Men dér er der ikke længere flere ledige gravpladser. Derfor har det været nødvendigt at inddrage et andet stykke af kirkegården til fællesgrav (det som også af nogle kaldes for ”De ukendtes”). Menig-hedsrådet har besluttet at den fremtidige fællesgrav skal være en del af græsarealet i den ene af de cirkler, der er nederst på kirkegården. Begge disse cirkler er udlagt til urnegrave med sten i plæne. Den cirkel, vi er begyndt at bruge har således den type gravsteder i den ene side, mens den anden side endnu lå ubrugt hen. Dette stykke er nu vores nye fællesgrav.

Til markering af denne er der indkøbt en sten med indskriften ”Gemt men ikke glemt”, og der er lavet en lille plads foran stenen, hvorpå der kan lægges blomster eller sættes buketter i stenvaserne. Des-

uden vil blomsterne fra højtidelighe-den i kirken fremover blive lagt her, når afdøde skal stedes til hvile i fæl-lesgraven.

Den gamle fællesgrav er ikke blevet sløjfet, men der sættes ikke flere nye urner ned i denne. Græsarealet ved den gamle fællesgrav vil således forblive som det altid har været, li-gesom den sten, der markerer den-ne, heller ikke bliver fjernet.

Her ses billeder af opsætningen af stenen samt af det færdige anlæg på den nye fællesgrav.

Den nyindkøbte sten bliver rejst på

fællesgraven

Page 13: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

13

Page 14: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

Lidt af hver t

AllehelgenAllehelgensdag er søndag den 2. november.

Noget af det særlige ved gudstjenesterne denne dag er, at vi mindes de mennesker, der i det forløbne år er døde fra os. Disse mindes med navns nævnelse i taknemmelighedens lys af, hvad de har været for os. Samtidig mindes vi også om, at vi har mennesker boende iblandt os, som har mistet mere end andre, og måske stadig har det svært med sorg og savn.

Allehelgensdag indbydes alle til eftermiddagskaffe i præste-gårdens mødesal kl. 15.15.

Allehelgensdag er også dagen, hvor vores opstandelse til Guds evige herlighed sættes i ord og billeder. Det er således også dagen, hvor enhver troendes håb får ord for det, som kan være så svært at forestille sig.

Blandt troende, kristne mennesker er der mange forskellige op-fattelser af, hvordan der er i Himlen hos Gud, hvornår vi opstår hos Gud, hvorledes livet der, vil udfolde sig osv. osv. Nogle af os håber på et; mens andre håber på noget andet. Sagen er, at ingen af os har prøvet at være der og kan sige, hvad der er mest rigtigt.

I Bibelen har vi kun ganske få billeder og tanker herom. Salme-bogen er lidt rigere på disse, og derfor bliver der også rig lejlighed til at synke ned i eller opsluges af disse ved gudstje-nesterne.

Personligt tror jeg, at Bibelen er meget sparsom med oplysnin-ger om livet efter døden, fordi – for nu at gøre det kort – vi kan ikke gøre noget ved det. Og for mig personligt er det som om, Gud har tænkt: Bibelen skal handle mere om livet før døden end efter døden. Mennesker har brug hjælp til at klare livet før døden, så skal jeg nok klare livet efter døden.

Hvad der ellers er at sige om dette, ja, det kommer måske frem Allehelgensdag.

El-camino.dk er en stille oase midt i daglig- dagen med bibeltekster, bønner og meditationer. Du finder en ny bibel- vandring hver dag.

1914-2014Krig og Kultur

Højskoledage i Nødebo Præstegård

6.-7. september 2014www.noedebosogn.dk

14

Page 15: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

15

PræstegårdsaftnerPræstegårdsaftner er mulighed for at være sammen på en anden måde end søndagens gudstjeneste tillader det. Dette gælder både omkring forkyndelse eller foredrag og det so-ciale. Præstegårdsaftner er uformelle og uhøj-tidelige. Alle kan komme til orde. Man har endda mulighed for selv at komme med et oplæg til samtale eller berigelse af os andre. Præstegårdsaftner er hyggeligt opbyggelige eller opbyggeligt hyggelige, om du vil.

Præstegårdsaftner begynder med fællesspis-ning kl. 18.30. Når vi er blevet mætte, er der et eller andet emne at samles om. Programmet for dette lægges hen ad vejen alt efter delta-gernes opfordringer og ønsker.

Aftnen slutter senest kl. 20.30 – med mindre andet er aftalt på forhånd.

Nogle gange er der oplæg/foredrag ved gæstetaler.

Fællesspisning er en god måde at samles på. Til disse aftner har vi gjort det let for alle og ikke for dyrt, så der er købt helt almindeligt pålæg til en buffet, hvorfra man selv smører

sine madder. Det er gratis at deltage, og man skal ikke tilmelde sig på forhånd. Alt i alt er der lagt op til en hyggeaften med spisning, fællesskab og forhåbentlig tankevækkende indhold. Og man kan alligevel nå hjem og se yndlingsserierne i TV. Hermed en opfordring til at prøve det – man kan højst blive skuffet

Programmet for efteråret er ikke endeligt fast-lagt, men kan løbende ses i foldere i våbenhu-set/præstegården og på hjemmesiden.

Mødedatoer for efteråret:

3/9; 24/9; 8/10; 15/10; 5/11; 12/11; 10/12.

Alle kan komme til orde ved præstegårdsaftnerne.

Page 16: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

16

Hvis du sender mig et foto af din kirkelige handling i en af vore kirker, så bringer jeg det her på siden. Send det til min mail: [email protected]. Hilsen Præsten.

16

Fotos af årets konfirmander på deres

store dag. Fotos: Per Rudkjøbing.

Page 17: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

17

Kirkelige handlinger

DØDE VIEDE/VELSIGNEDEDØBTE/FREMSTILLEDE

• Liva Jensen

• Vitus Kristiansen

• Vincent Seerup Nagy

• Nicoline Kirkeby Bang

• Karen Agnethe Rasmussen, Skævinge

• Grethe Hansen, St. Lyngby

• Helga Dorthea Holck, Skævinge

• Karsten Wegener, Meløse

• Vita Ingeborg Larsen, Skævinge

• Alfred Jensen, Skævinge

• Anna Elisabeth Nielsen, Skævinge

• Mathilde Madsen, Skævinge

• Inge Margrethe Jensen, Frederiksværk

• Jytte Holm Larsen, Skævinge

• Kjeld Larsen, Frederiksværk

• Helle Sandra Rehfeldt Waarst & Jens Daniel Rasmussen, Skævinge

• Nadja Norrman Andersen & Andreas Søderberg Kristiansen, St. Lyngby

• Tajanna Bye Kjærsgaard Jensen & Jacob Andreas Juul Olsen, Græsted

17

Page 18: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

18

opslagstavlen

Lørdagsdåb Foruden søndagens gudstjenester er det også muligt at vælge at holde lørdagsdåb. Dette sker i så fald ved en særlig dåbsgudstje-neste, der afholdes én lørdag om måneden.

Denne afholdes kl. 11.00 og kun i den ene af vore kirker. Den først anmeldte dåb vælger således i hvilken kirke, der den pågæl-dende måned afholdes dåbsgudstjeneste.

I de kommende måneder afholdes dåbsgudstjeneste på følgende dage (se nedenfor).

Hvis ingen anmeldte dåb, bortfalder gudstjenesten.

13/9 · 11/10 · 15/11 · 6/12

Menigheds -rådsmøder

16/9 · 22/10 19/11 · 3/12alle dage i præstegårdens

mødesal kl. 18.45.

Dagsorden og referater kan ses på

hjemmesiden.

Frivillig medarbejderKunne du tænke dig at hjælpe ved et eller flere arrangementer, så skal du være noget så hjerteligt velkommen.

Giv et ring til præsten og tilbyd dig, så skal vi nok finde noget, du kan være med til. Man behøver ikke at kunne alting og heller ikke for resten af livet. Bare en ekstra hånd engang imellem vil være en stor hjælp.

Lige nu mangler vi akut nogle ekstra hænder til forberedelse af spisningen ved spaghettigudstjenesterne. Lad os høre fra dig.

Bauneparkensgudstjenester

kl. 10.307. august

Christina Fundrup

21. august Michael Thomsen

4. september Christina Fundrup

18. september Michael Thomsen

2. oktober Christina Fundrup

16. oktober Michael Thomsen

30. oktober Christina Fundrup

13. november Michael Thomsen

Page 19: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

1919

Spaghettigudstjeneste Gudstjeneste på børneniveau med efterfølgende spa-ghetti og kødsovs og grøntsagsbuffet i mødesalen. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig (vi hælder bare lidt mere vand i kødsovsen). Alle uanset alder og med eller uden børn er velkomne til denne hyggelige og givende samværsform i kirke og præ-stegård. Datoer: 19/8 · 10/9 · 23/10 · 25/11- alle dage kl. 17.30 (i kirken) til kl. 19.

Kirkekaffe Kirkekaffe serveres

i våbenhuset umiddelbart efter guds tjenesten

kl. 10.30.

Kirkebil Menighedsrådet tilbyder kirkebil til alle, der af en el ler anden grund har brug for kørelejlighed til guds tjenester og arran-gementer i vore kirker og i præstegården. Man rin-ger blot til præsten, tlf. 48 28 81 46, gerne i ri-melig tid inden, så be stil-ler og betaler kirken for taxa en. Nemmere kan det ikke være.

Sykredsen Sykredsen samles for at hygge og fremstille diverse håndar-bejder og andre spændende ting, som sælges ved julestuen og andre arrangementer til fordel for hjælpe- og missionsar-bejde.

Vil du vide mere om sykredsens arbejde, er du velkommen til at kontakte Esther Thomsen, Skævinge præstegård, tlf. 48 28 81 46 / 29 67 96 83, [email protected]. Alle er velkomne, også selv om man ikke er den store håndarbejdsmester. Evt. kørelejlighed kan aftales ved henvendelse til Esther Thomsen.

Mødedatoer9/9 · 23/9 · 7/10 · 21/10 · 4/11 · 18/11 · 29/11 (julestue)

Alle dage i præstegårdens mødesal kl. 14-16.

Page 20: Kirkenyt skævinge og lille lyngby nr 4 2014

226

Team

Lyn

deru

p ·

97

17 3

4 08

Fodboldkamp 21. september

Så er det igen tid til vores årlige fodboldkamp mod Frederikssund kirke. I år er det

os, der er værter. Vi skal forsvare pokalen, der har stået hos os det sidste år. Alle, der

har lyst, kan være med. Vi mødes i præstegården kl. 15. Kampen varer 2x30 min

og der sluttes med fællesspisning og hygge omkring kl. 18. Man er velkommen til at

hænge ud og hygge efter kampen, men senest kl. 19 bliver alle smidt ud og sendt

hjem. Har du lyst at være med, så giv mig et ring/en mail, så jeg ved lidt om, hvilket

hold vi kan stille med. Dette er en traditionsrig og dejlig dag med godt samvær. Det

handler om at være med – også til at heppe fra sidelinjen. Og så handler det selv-

følgelig også lidt om, at vi skal vinde over de andre. Fotos er fra sidste års kamp.