klimaavis ghg 2012

GHG KLIMAAVIS

KLIMADAG 2012

Klimadag 2012 Som en del af GHG’s strategi er bæredygtigheden altid i fokus på gymnasiet, ikke mindst på Klimada-gen, hvor hele skolen deltager i forskellige work-shops med fokus på bæredygtighed.

I år er der 21 workshops og tre foredrag, der alle på forskellig vis lader klimaproblematikken komme til udtryk. Der åbnes således for en debat omkring, hvordan man på GHG kan tage miljømæssigt ansvar, både lokalt og globalt.

Klimaavisen har blandt andet været på besøg hos dagens workshops og taget billeder, lavet inter-views, skrevet artikler og samlet materiale, så alle kan se eller gense den begivenhedsrige fredag på gymnasiet.

God fornøjelse!

Redaktion:

Camilla Meshki, 2.x.

Amalie Wennerstrøm Mauritzen, 3.r.

Laura Emilie Kirkebjerg Olesen, 3.u.

Nicoline Emilie Storm, 3.u.

Forsidetegning:

Nanna Emilia Rahbæk Larsson, 3.r.

.

Billedet er fra Face the Climate. Et uafhængigt journalistisk reportageprojekt.

En repræsentant fra projektet deltog i en af skolens work-shops, hvor de viste

et foto-show.

Fredag d. 28/9 2012 var der

Klimadag på Gammel Helle-

rup Gymnasium. Klimaavi-

sen dækkede dagens begi-

venheder. Læs alt om Kli-

madagen her!

Kun en tåbe frygter ikke

en teenagers elforbrug

Af Amalie Wennerstrøm Mauritzen

Forestil dig en smuk efterårsformiddag. Solen står

lavt og rund på den klare himmel. Træernes gre-

ne følger stille vindens dans mens bladene fejrer

efterårets kommen i de velkendte orangerøde

anstrøg. Naturen farver efteråret. Men vi lever i

en verden og i en tid fuld af overgreb. Hver dag

voldtages denne skønne Moder Natur, hun ned-

fældes og bliver ufrivilligt beplantet af store ma-

skiner, der eftersigende skulle redde naturens

vidundere som årstidernes gang og klimaets for-

skelligheder. Men nytter det at fælde træer og

skove for i stedet at opsætte diverse energikilder,

der udleder en masse CO2 når de bygges, trans-

porteres og etableres? Gør det ikke ondt, når

bare det gør grønt?

Ifølge forskere har vindmøller et meget flot

energiregnskab, som viser, at en moderne vind-

mølle i sin levetid producerer mere end 35 gange

så meget energi, som den bruger i sin levetid.

Således bruger en ny vindmølle kun omkring et

halvt år til at producere den energi, der medgår

til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og

senere bortskaffelse. Og det er jo alt sammen

meget godt. Men i stedet for at opsætte flere og

flere vindmøller, der producerer carbondioxid-

venlig energi, bør vi så ikke hellere skære ned på

vores kæmpe forbrug af denne?

”Kun en tåbe frygter ikke en teenagers energifor-

brug,” sådan udtalte Margrethe Vestager sig for

en tid siden. Har hun ret? Døm selv. Hvad er det

første du gør, når vækkeur-funktionen på din

smartphone ringer om morgenen? Telefonen ud

af opladeren, som du lader blive i kontakten,

tænd al lys på værelset, hvorefter du søvndruk-

ken går ud på badeværelset, tænder lys, radio og

bruger en halv time under den varme bruser. Ud

af badeværelset, glemmer lyset bag dig, på med

tøjet, der er blevet vasket og tørret dagen forin-

den og ud i køkkenet, hvor du tænder både lys,

brødrister, elkedel og åbner køleskabet. Ifølge

undersøgelser giver teenagere i gennemsnit an-

ledning til mellem 20-30 % højere elforbrug end

en voksen, og det er da ikke et tal vi gider have på

os? Eller hvad synes I?

Bør vi ikke som den generation, der skal leve

længst tid med denne klodes miljø og følgerne af

CO2 udslip beslutte os for at stoppe med for-

ulempningen af Moder Natur? Eller vil vi hellere,

når tiden kommer – og det gør den vel, hvis vi

bliver ved på denne måde – samle vores dyre

dieselbiler, fancy computere og bæredygtige

vindmøller i Noahs Ark#2 og lægge orange træ-

toppe og dyreliv bag os?

Link til illustration, vi pga. copyright ikke kan

bringe her:

http://www.nationalttestcenter.dk/archives/1

955

Kun en tåbe frygter

ikke en teenagers

energiforbrug

https://db3prd0510.outlook.com/owa/redir.aspx?C=zkenSq5cI02IjcNWprkVXYIW-m7icM8Il9pURK5nJrUrWXcX6k4CdaEP5fW1AXxrnotRktl1awM.&URL=http%3a%2f%2fwww.nationalttestcenter.dk%2farchives%2f1955

https://db3prd0510.outlook.com/owa/redir.aspx?C=zkenSq5cI02IjcNWprkVXYIW-m7icM8Il9pURK5nJrUrWXcX6k4CdaEP5fW1AXxrnotRktl1awM.&URL=http%3a%2f%2fwww.nationalttestcenter.dk%2farchives%2f1955

KLIMAKUNST

Maxi, Dane, Cecilia, Jule, Danielle, Victor, Oskar, Sofie V, Annika, Line, Amanda og Ka-meran deltog i klimadagens kunstworkshop. Klimaavisen har fået lov til at vise deres vær-ker.

As dry as the ground can be

Hvad med mig?

Det er jer, der skal løse

problemet

Af Camilla Meshki

”Det der gjorde mest indtryk på mig var, at ople-

ve og tale med mennesker som levede

med klimaforandringerne, for hvem det ikke

bare var noget teori,” siger DR’s klimakorrespon-

dent Steffen Kretz.

Steffen Kretz er mødt op på Gammel Hellerup

Gymnasium for at fortælle om klimaforandringer

og hvilke oplevelser han har haft med dem i de

forskellige lande.

”Hvis man tager til Amazonas junglen i Brasilien

og taler med indianer-stammer, som lever i om-

råder hvor der engang var regnskov, og nu er den

fuldstændigt brændt af, på grund af klimaet har

ændret sig, så bliver det helt anderledes påtræn-

gende,” pointerer han.

Steffen Kretz har gjort sig mange erfaringer på

sine rejser over alt i verden og tilføjer: ”Jeg ser

det som en vigtig opgave at sætte lyd og billede

på klimaforandringerne, så det ikke bare er noget

teori på papir, men at det rent faktisk er noget

man kan se, og der er nogle mennesker der lever

med det i dag og nogle der flygter fra det.” Han

forsikrer mig derimod om, at han i starten af sin

karriere som klimakorrespondent ikke vidste me-

re om klimaforandringer end den almindelige

avislæser.

Hans oplevelser har dog også påvirket ham på et

personligt niveau. ” Jeg ser klimaproblemet som

meget påtrængende og måske alt overskuende i

virkeligheden, fordi det berører alle mennesker,”

understreger han.

Steffen Kretz synes at det har været en stor for-

nøjelse at komme og tale på Gammel Hellerup

gymnasium, og komplimenterer eleverne for at

være tålmodige, og komme med gode og kloge

spørgsmål.

”Så er det jo bare skønt at snakke med unge

mennesker, fordi i har energien og håbet endnu,

og det er jer der skal løse problemet.”

Klimaavisen har talt med elever, som har været inde at høre foredrag om bæredygtighed i hverdagen ved Søren Hermansen.

Navn: Caroline og Gaia 1.h

Hvad var det mest interessante / overraskende at høre om til foredraget?

At landmænd bliver glade, hvis vi giver vores lort til dem

Vil du tænke mere over bæredygtighed fra nu af?

Lidt, mest efter det første foredrag

Er der noget du vil begynde at gøre anderledes i din hverdag, efter du har hørt foredraget?

Sætte mere pris på, hvor vi lever i dag, og hvor heldige vi er, at vi lever her

Navn: Casper og Frederik 1.k


Tokyo, men der var en gut der syntes Samsø var interessant


Nej, så meget hørte vi ikke efter


Nej

Navn: Simon, Ivar og Casper 2y


At lort er brugbart som energikilde


Nej ikke på baggrund af dette foredrag


Nej

KLIMAVOX-POP: BÆREDYGTIGHED I HVERDAGEN

Navn: Emma, Jesper, Laura 1m


Jesper: Det sjoveste var, da et klip fra Simpsons blev vist, hvor de køber en vindmølle fra Danmark

Emma: Hvordan det hele kan blive en cyklus, og et lille samfund kan forsyne sig selv


Vi fik uddybet et felt, som vi godt kendte til, men ellers vil vi ikke


Emma: fotoshowet var en øjenåbner, men ellers nej

Navn: Aia, Elvira, Louise, Anna 1.k


A: Jeg vidste ikke, at Samsø var så meget med på miljøfronten

E: At der er så meget fokus på Samsø ude i ver-den

A: At Samsø er centrum i verdens miljøarbejde


Ja, jeg vil ikke blive skubbet eller gå klimasort, en jeg vil forsøge at leve efter andre normer


Fokusere på at miljøet får brug for forandring, men det er begrænset hvor meget forandring der vil ske i hverdagen

Danseworkshop og

fransktalende kani-

ner? Klimadag på

GHG er mange ting!

Danse Workshop

Af Nicoline Storm og Laura Kirkebjerg 3u.

Medinas hit ”Kun For Mig” buldrede ud af højtalerne, mens 1g’ere og få 2g’ere dansede de første trin

af den koreografi de skulle lære i dagens anledning. Efterfølgende var der fokus på instruktøren, der

viste de nye trin, og derefter skulle de selv give sig i kast med dansen. Stemningen var høj og der var

kun smil og grin at se i salen. Dog var flere piger end drenge aktive, men sådan er det nu engang. Initi-

ativet er flot, og det er glædeligt, at mange elever er med til at danse miljøet grønnere! Vi glæder os til

at se de nylærte moves på floor næste fredag til RAVE.

Kommentar: Over-

skriftskabende Ziggy

Laura Kirkebjerg & Nicoline Storm

Som de fleste nok bemær-

kede da programmet for

klimadagen kom ud torsdag

eftermiddag, stod Ziggy Lan-

ge som den eneste på work-

shoppen ’De fransktalende

lande’. Ene og alene er dog

ikke helt, da hans kanin

trængte til at blive luftet, og

derfor kom med i skole. Ben-

jamin har tiltrukket op-

mærksomhed hele dagen,

og det skal siges at Benjamin

er pisse sød.

Solovnen – et vedvarende

nødhjælpsprojekt

Laura Kirkebjerg & Nicoline Storm

o Solovnen bygges af en papkasse, sølvpapir,

film og lim og koster så derfor ikke mere end

en flad 10’er at bygge.

o Solovnen kan bruges til varme og koge vand,

kun ved hjælp af solenergi. Solen har en po-

tentiel varme på 1000 watt pr. km2, og kan

derfor let opvarme vandet.

o Sølvpapiret reflekterer sollyset, og filmen

holder på varmen.

o Idet energikilden er sollys, er energien vedva-

rende og meget miljøvenlig.

o Solenergi er muligt at bruge over hele verden,

og specielt i Afrika vil udbyttet af solenergi

være stort, da solen er langt mere koncentre-

ret der. Da solovnen opvarmer vandet, dræ-

bes bakterierne i vandet, og kan derfor være

til stor hjælp i kriseramte områder, der ikke

har adgang til rent vand. Solovnen kan også

koge vandet, og er et billigt og let tilgængeligt

alternativ. Dette gælder selvfølgelig ikke kun

Afrika, men alle steder verden over, hvor der

kan være brug for bakteriefrit eller kogende

vand.

Environment Poem A poem written by an 11 year old who loves this world.

Look Outside © Josie Greveling

Look Outside, see the trees Watch the flowers in the breeze

Things won't be like this in a year or two If polluting is all we do

Seize the night Seize the day

Things won't always be this way Thousands of people are dying

In the night you hear children crying Let's stop the war

Our people are sore The world can't help itself

Who cares about your wealth Help me to help you

Show the world what you can do.

KLIMASANG

Billeder fra øvelokalet.

Portræt af klimaforandringerne

Af Camilla Meshki

Vi var med til workshoppen ”Face the Climate”-fotoshow og talte med en repræsentant fra

det uafhængige journalistiske reportageprojekt Face the Climate.

Hvad fik dig til at rejse ud til andre lande og se hvordan de bliver påvirket af klimaforandrin-

gerne?

Det var primært fordi der var det kæmpe store topmøde i 2009, som jeg syntes var en god

anledning. Vi kunne se at det handlede om politikere, der sagde nu skal vi gøre det og det, og

videnskabsmænd som meget abstrakt skrev om hvorfor der var klimaforandringer. Det hele

var meget ukonkret. Jeg blev journalist for at lave reportager og komme ud, så jeg tænkte ”det

skal der til her”.

Hvordan har det påvirket dig personligt?

Det har påvirket mig sådan, at jeg er blevet semi-idealistisk. Jeg har prøvet at lade være med

at spise alt for meget kød, jeg har kun sparepære derhjemme, jeg tørretumbler aldrig, jeg fly-

ver så lidt som muligt og jeg kunne aldrig drømme om at flyve indenrigs.

Billede fra besøget på GHG

Billedet er fra www.facetheclimate.org

Jeg spiser videre Af Niclas Nerup Rant 3.y, aka Sjuuf

Jeg sidder ved stranden på Hellerup havn

Vinden blæser, solen har sænket sig

Lige nu er det ikke til at mærke at det hele bliver varmere

Jeg kan mere mærke at det er blevet dyrere at købe sharwama

Jeg har svært ved at forestille mig at vi er den globale opvarmnings skrædder

Og jeg har svært ved at forestille mig at vi har nået de to grader

Ærlig talt, jeg har ikke noget imod hedebølger, shorts og det at være korthåret

Især ikke når det alligevel regner halvdelen af året

Men de siger jo at det går galt hvis vi ikke passer på

Men alligevel har vi droppet kyoto aftalen at opnå

Så kære miljøtalsmænd, det er ikke fordi vi ikke vil

Men miljøproblemer er svært for enkeltpersoner at tage stilling til

Når I nu siger at havet stiger

Går der et øjeblik hvor jeg tier

Men efter mindre end et minut er jeg igen glad

Og så fortsætter jeg med at spise min aftensmad

Ja, det sker til tider at jeg lider, men jeg spiser videre

KLIMADIGTE VED VANDET

Bølger Af Mikkel Chr. Rahbek, 3.y

Det er stille Stille ved vandet

Der hvor det Kommer fra

Det er bølgerne Som slår ind

På kysten er sandaftryk De forsvinder

Sammen med tiden Sejlende på havet

Er der brudstykker af Plasticarme og is

Der falder, Falder fra hinanden

Ender på den anden side Skibet er sejlet for længst

Og kysten er tom

Workshop om Urban

Farming

Af Terkel Christiansen

I Urban Farming-workshoppen har vi arbej-

det med konkrete idéer til, hvordan man i

bogstaveligste forstand kan gøre GHG grøn-

nere.

I verdens metropoler har man større proble-

mer med daglige bilkøer på over 300 km,

hvilket besværliggør den løbende fødevare

forsyning til byerne fra landbrugsproduktio-

nen. Derfor er der overalt i verden projekter

med at lave små selvforsynende landbrug i

urbane områder, enten som integreret del af

byggeriet og på tagene eller som store in-

dendørs/underjordiske anlæg, hvor planter

dyrkes ved hjælp af kunstigt lys. LED-pærer

og lysdioder bruger kun en brøkdel af den

energi, der kræves af en almindelig glødepæ-

re, og de kan designes, så lyset kun udsendes

ved bølgelængder, hvor planterne kan optage

dem.

Desuden kan man forestille sig at solceller

eller små vindmøller kan være med til at dri-

ve dioderne, ligesom planter på skolens tage

kan være med til absorbere regnvand som

ellers ville belaste kloakkerne.

Men i hvilket omfang man kan inddrage

gang- og kælderarealer til planteproduktion

på et gymnasium? Hvordan kan man løse

problemer med fugt og varme? Er det muligt,

at man kan spiselige planter som salat eller

løg til kantinen? Eller skal det være beplant-

ning for et kreativt eller rekreativt formål?

Dette er nogle af de spørgsmål, vi har arbej-

det med i dag.

Babettes food safari

Af Nicoline Storm og Laura Kirkebjerg 3u.

Pander og gryder flyver rundt i det lille travle køkken fyldt med engagerede og hårdtarbejdende elever fra

2g. Vi blev velmødt af duften af lækker suppe og kage, som vi kun kan glæde os til at smage. De søde ele-

ver og den søde gæste kok Francis Cardenau står og arbejder hårdt for at kunne få et måltid mad op til

billige og miljøvenlige penge. Maden skal selvfølgelig smages af alle de andre elever fra de andre work-

shops, så de kan få en bid mad ned inden de tager til klimacafé og går på weekend.

Menuen består af:

Suppe med asparges, løg, timian, løg, kalvetunge og kyllingeskind samt lækre tangboller. Derefter kan ma-

den nydes med en lækker brødkage med syltetøj og marengs.

Vi glæder os meget til at smage den lækre mad Francis Cardenau har lavet specielt til os.

Dertil har vi fundet 6 klimavenlige tips:

KLIMAVENLIG MAD:

1. Spis mindre kød: mest fisk og fjerkræ og mindst oksekød. Kød har et højt klimaaftryk i forhold til frugt og grønt. Lyst kød som fx kylling har et klimaaftryk, der er ca. ¼ af klimaaftrykket for oksekød. Køer er drøvtyg-gende dyr, som belaster klimaet meget, fordi de udleder store mængder drivhusgasser under de-res opvækst.

2. Spis rigeligt af årstidens frugt og grøntsager Grøntsager er den type mad, som belaster klimaet mindst. Specielt grove grøntsager, der er dyrket på friland, har et lavt klimaaftryk, mens fine grøntsager, der ofte er dyrket i drivhus, har et højere klimaaftryk. Ved at spise efter årstiderne mindskes energiforbruget til køl og frys. Frugt har generelt et lavt klimaaftryk. Især fx danske æbler og pærer har et lavt klimaaftryk mens bær har et højere klimaaftryk.

3. Spis kartofler og pasta frem for ris. Ris har et klimaaftryk, der er ca. 12 gange større en aftrykket for kartofler og fire gange større en aftrykket for pasta.

4. Drik vand fra hanen. Vand på flaske har et klimaaftryk der er over 35 gange større, end aftrykket fra vand der er tappet fra hanen. Det skyldes bl.a. at der er brugt energi til produktionen og distribution af vand på flaske.

5. Tilbered ikke mere mad, end du skal bruge. Alternativt brug rester dagen efter og undgå madspild. Knap en halv million tons mad ryger hvert år i skraldespanden og det største spild er hjemme hos forbrugerne. Madspild er spild af penge men også spild af energi både til produktion, transport, tilberedning og bortskaffelsen af maden.

6. Brug lokale varer Lokale fødevarer kan være et godt klimavalg, men det er ikke altid tilfældet. Generelt gælder det for kød, at klimaaftrykket fra produktionen af kødet er så højt, at bidraget fra transporten har mindre betydning. For grøntsager og frugt er klimaaftrykket fra produktionen mindre, hvorved bi-draget fra transporten får større betydning. Oplagte eksempler på lokale varer med lavt klimaaf-tryk er grøntsager fra friland som fx broccoli, rodfrugter, bønner og kål.

klimaavis ghg 2012

Documents