Økonomi- og erhvervsudvalget for ringkØbing-skjern …˜konomi- og... · teknik- og...

ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET

FOR

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

REFERAT FRA MØDET

TIRSDAG DEN 8. MARTS 2016, KL. 07:30

MØDELOKALE 1, RÅDHUSET, VED FJORDEN 6, RINGKØBING

Ringkøbing-Skjern KommuneØkonomi- og Erhvervsudvalget

08. marts 2016

Fraværende:ingen

INDHOLDSFORTEGNELSE:

1. Brand og Redning MidtVest - godkendelse af betalingsplan, a conto rater 32. AFLD I/S - valg af suppleant til bestyrelsen 43. Forsat opfølgning på mødet med Børnegården Katholt 54. Kvalitetsrapport 2015 75. Renovering af Tømrervej 2, Skjern 96. Anmodning om frigivelse af anlægsmidler til indkøb af GPS-trackere til brug for

demente borgere10

7. Etablering af fleksible boliger til ADHD og Autismespektrumområdet 118. Folkeskibet 2016 129. Bomidtvest. Helhedsplan afd. 261, Videbæk. Godkendelse af skema B. 1410. Deltagelse i Interreg projektet "Free Range Salmon" 1611. Opfølgning og opdatering af handlingsplan for konkurrenceudsættelse af

driftsområder19

12. Indgåelse af resultatkontrakt 2016 med Aarhus Universitet Herning (AUHE) 2113. LUKKET PUNKT: Ekspropriation af rettigheder til etablering af bassiner til

overfladevand23

14. LUKKET PUNKT: Ekspropriation 2415. LUKKET PUNKT: Køb af ejendom 2516. LUKKET PUNKT: Salg af ejendom 2617. LUKKET PUNKT: Salg af boliggrund 2718. LUKKET PUNKT: Leje af arealer 2819. LUKKET PUNKT: Prioritering af almen boligbyggeri 2920. LUKKET PUNKT: Gensidig information 3021. Tillægsdagsorden: Forslag til analyse af rute 15 31


08. marts 2016

1. Brand og Redning MidtVest - godkendelse af betalingsplan, a conto rater2012040331TA

SagsfremstillingI vedtægternes § 4.3 beskrives, at:"Fællesskabet opkræver a conto betalinger fra interessentkommunerne til betaling den 1. ijanuar, april, juli og oktober. I forbindelse med aflæggelse af årsregnskab opgøres eventuelledifferencer, som indregnes i a conto betalingerne i året efter det pågældende regnskabsår."

Da der kan opnås en rabat på Falck-kontrakten på ca. 200.000 kr. ved helårlig forudbetaling,ønskes en differentieret a conto betaling, således at 1. rate i januar udgør 70% af den årligebetaling efter fordelingsnøglen og de øvrige 3 a conto rater hver 10%.

Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.

ØkonomiIngen bemærkninger.

EffektvurderingIngen bemærkninger.

IndstillingAdministrationen indstiller, at a conto raterne betales som beskrevet.

BeslutningAdministrationens indstilling godkendtes.

Side 3


08. marts 2016

2. AFLD I/S - valg af suppleant til bestyrelsen15-034828

SagsfremstillingPr. 1. januar 2016 blev affaldsselskaberne ESØ 90 I/S og Østdeponi fusioneret til det nuværendeselskab AFLD I/S.

Af vedtægterne for AFLD I/S fremgår det, at "Selskabet ledes af en bestyrelse, der er udpeget afEjerkommunerne, for en periode, der svarer til den kommunale valgperiode. Hver Ejerkommneudpeger et bestyrelsesmedlem og en suppleant herfor, som begge skal være medlem afkommunalbestyrelsen hos Ejerkommunen, jf. dog bestemmelsen om overgangperioden i pkt.4.8".Overgangsbestemmelserne omhandler perioden frem til udgangen af 2017, og det nævnes blandtandet, at "Formanden fra Østdeponi vælges som formand i Selskabet. Formanden fra ESØ,næstformanden for Østdeponi og næstformanden for ESØ vælges alle tre som næstformænd iSelskabet i den nævnte, prioriterede orden".

Ole Kamp er således medlem af bestyrelsen for AFLD I/S, og der ønskes nu udpeget en suppleantfor Ole Kamp.




IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget vælger en suppleant for Ole Kamp ogvideresender sagen til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet med anbefaling.

Teknik- og Miljøudvalget 23-02-2016Teknik- og Miljøudvalget indstiller Ole Nyholm Knudsen som suppleant for Ole Kamp ogvideresender sagen til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet med anbefaling.

BeslutningØkonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Side 4


08. marts 2016

3. Forsat opfølgning på mødet med Børnegården Katholt15-029784

SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget behandlede på sit møde den 26. januar 2016, punkt 6 sagenom Opfølgning på Børne- og Familieudvalgets møde med Børnegården Katholt. Børne- ogFamilieudvalget drøftede sagen og besluttede, at sagen medtages på Børne- og Familieudvalgetsmøde den 23. februar 2016.

Børne- og Familieudvalget holdt den 30. november 2015 dialogmøde med bestyrelsen forBørnegården Katholt. Børne- og Familieudvalget har efterfølgende bedt administrationenudarbejde et dagsordenspunkt til mødet den 26. januar 2016 med udgangspunkt i de scenarier,som blev diskuteret på møde. Scenarierne er beskrevet nedenfor. Bemærk at for at få et overblikover samtlige muligheder, har Børne- og Familieudvalget anmodet om, at der tilføjes et 7. punkt,som omhandler muligheden for, at Katholt bliver en kommunal institution, og dermed reelt løserSFO-opgaven for Amagerskolen, velvidende at dette dog vil kræve en anmodning og ansøgningfra bestyrelsen på Katholt.

De syv mulige scenarier er:

1. Nedlæggelse af SFO'en på Amagerskolen med henvisning til at opgaven løses afKatholt alene.

2. Amagerskolens og Kirkeskolens SFO slås sammen.3. Kommunen bibeholder nuværende niveau i tilskud til Katholt.4. Kommunen giver Katholt tilskud på 11.132 kr. for de første 59 børn og derefter 6.600 kr.

pr. barn.5. Kommunen giver Katholt tilskud på 6.600 kr. pr. barn til alle børn.6. Der udbetales ingen tilskud til skolebørn i private institutioner, og dermed heller ikke

Katholt.7. Katholt søger om at blive en kommunal institution og løser SFO-opgaven for

Amagerskolen.

Lovgrundlag og juridisk vurderingJuridisk afdeling har tidligere fastslået, at tilskuddet til skolebørn i private institutioner jævnførlighedsprincippet skal være ens, med mindre der er en saglig begrundelse forforskelsbehandlingen. Det vil bero på en konkret vurdering, hvad der er en saglig begrundelse.

ØkonomiØkonomi bemærker, at der er indregnet en besparelse på 300.000 kr. i 2016 stigende til 700.000kr. til 2017 og fremefter, som følge af finansieringsforslaget om ophør med tilskud til skolebørn iprivate institutioner.


IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen.

Børne- og Familieudvalget 23-02-2016Et flertal i Børne- og Familieudvalget bestående af Lennart Qvist, Hans Østergaard, BjarneSvendsen og Claus Byskov oversender sagen til Byrådet med indstilling om, at scenarie 4godkendes. Et mindretal bestående af Trine Ørskov og John G. Christensen ønsker scenarie 5.Hanne Simonsen ønsker scenarie 2, hvortil der knyttes en aftale med Katholt om optag afrelevante antal børn.

BilagKonsekvenser af de syv scenarier.

Beslutning

Side 5

Et flertal på 5 medlemmer af Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Børne- ogFamilieudvalgets flertalsindstilling godkendt.

Søren Elbæk anbefaler scenarie 5 og Kristian Andersen anbefaler scenarie 2, hvortil der knyttesen aftale med Katholt om optag af relevante antal børn.

Det indstilles endvidere, at den manglende besparelse findes inden for Børne- ogFamilieudvalgets budgetområde.

Side 6


08. marts 2016

4. Kvalitetsrapport 201515-008305

SagsfremstillingFolkeskolelovens § 40a bestemmer, at kommunalbestyrelsen hvert andet år skal udarbejde enkvalitetsrapport for folkeskolen.

Kvalitetsrapport 2015 er en baseline i forhold til arbejdet med folkeskolereformen, og dennedanner udgangspunkt for de fremtidige kvalitetsrapporter efter indførelsen af folkeskolereformen.Kvalitetsrapport 2015 er den første ordinære rapport efter reformen.

Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationaleog lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå ogkommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter.

Er niveauet i folkeskolen eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som endel af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik påat forbedre niveauet.

Kvalitetsrapporten skal være godkendt i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i året efterdet skoleår rapporten omhandler.

Kvalitetsrapporten skal forinden drøftelse i kommunalbestyrelsen have været til udtalelse hosskolebestyrelserne.

Kvalitetsrapport 2015 er udarbejdet efter den nye bekendtgørelse fra 2014 og skal være etkommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Oplysninger i rapporten er indhentet fraUndervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) for folkeskolen. LIS er en del afUndervisningsministeriets Datavarehus på uddannelsesområdet. Det primære formål med LIS erat understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer,som er obligatoriske i kvalitetsrapporten samt en række supplerende oplysninger. De flestetabeller og grafer viser henholdsvis kommunens tal i forhold til landsgennemsnittet og de enkeltskolers tal i forhold til kommunegennemsnittet.

Det er administrationens sammenfattende vurdering, at niveauet generelt er tilfredsstillende, ogder har været en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Skolerneopnår dog meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på visse områderover for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Medudgangspunkt i den DialogBaseredeAftalestyring (DBA) samarbejder skolerne medadministrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt.

Kvalitetsrapport 2015 har været sendt til udtalelse hos skolebestyrelserne i januar 2016.Skolebestyrelsernes kommentarer er medtaget sidst i rapporten.

Lovgrundlag og juridisk vurderingFolkeskolelovens § 40a.

Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen.



IndstillingAdministrationen indstiller,

Side 7

• at administrationen i Dagtilbud og Undervisning har en tæt dialog med skolerne omresultaterne via opfølgningen i DBA'en,

• at administrationen bemyndiges til at lave indsatser på skolerne, hvor det findesnødvendigt,

• at Børne- og Familieudvalget løbende orienteres om indsatserne på skolerne,• at Kvalitetsrapporten oversendes til godkendelse i Byrådet.

Børne- og Familieudvalget 23-02-2016Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling og oversender Kvalitetsrapport2015 til godkendelse i Byrådet.

BilagKvalitetsrapport 2015.

BeslutningØkonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler administrationens indstillinger godkendt.

Side 8


08. marts 2016

5. Renovering af Tømrervej 2, Skjern16-006249

SagsfremstillingÅ-Center Syds dagtilbud på Tømrervej 2 i Skjern skal inden sommerferien skifte anvendelse fraet produktionstilbud (§103) til et aktivitets- og samværstilbud (§104), da de tidligere brugereflytter på Industrivej, og brugerne der tidligere var på Skovbrynet, skal flytte til Tømrervej 2,da lejemålet af Skovbrynet er opsagt.

Tømrervej 2 har været anvendt til produktion. Der har været kørsel i truck i grupperum ogpå gange med tunge paller, og det har medført, at gulvene er meget slidte og svære at holderene. Endvidere er der installationer i rummene, som anvendes til produktion, og som visueltgiver huset indtryk af at være et produktionsværksted. For at omdanne disse lokaler skaludstyret demonteres, og der skal renoveres. Det er primært i form af maling.

Endvidere er der store åbne lokaler i bygningen, som skal ændres til mindre rum og dermed flerelokaler. Derved kan brugerne adskilles og mistrivsel, vold og chikane kan forebygges.

Et aktivitets- og samværstilbud bygger bla. på kreative udfoldelser og bearbejdelse af flereforskellige materialer/input hentet i Naturens rige. Flere af brugerne løfter sig personligt ogsocialt gennem musik og sang, hvorfor der skal indrettes et musiklokale. Brugerne har i forholdtil de tidligere brugere af bygningen i langt højere grad behov for, at kunne udfolde sig udendørs.Derfor skal udendørsarealerne ændres til terrasser, så de kan være ude året rundt, og der skalopsættes et drivhus.

Tømrervej fremstår i dag med mørke paneler og gardiner, som trænger til at blive frisket op, såder kommer mere lys i hverdagen. Endvidere er der behov for bedre varmestyring, og der skalopsættes en brændeovn.

Land, By og Kultur har lavet en kalkulation på, hvad renoveringen vil koste.


ØkonomiRenoveringen koster 926.300 kr., hvoraf 100.000 kr. afsættes til uforudsete udgifter.

Å-Center Syd finansierer selv renoveringen fra deres mindrebrug i 2015.


IndstillingAdministrationen indstiller, at

• der meddeles en anlægsbevilling på 926.000 kroner til renovering af Tømrervej 2finansieret af Å-Center Syds overførte driftsmidler fra 2015 til 2016.

Social- og Sundhedsudvalget 24-02-2016Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at administrationensindstilling godkendes.

BilagRevideret kalkulation.

BeslutningØkonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Side 9


08. marts 2016

6. Anmodning om frigivelse af anlægsmidler til indkøb af GPS-trackere til brugfor demente borgere16-005148

SagsfremstillingDer er god erfaring med GPS-trackere (sporing og lokaliseringssystem) hos demente borgere ikommunen. Det er forskelligt, hvordan indkøb og drift er blevet finansieret indtil nu, men detønsker Sundhed og Omsorg harmoniseret fremadrettet. Derfor ønskes indkøb af 36stk. GPS-trackere til en cirkapris af 2800 kr. pr. stk. GPS-trackerne skal administreres centralt afkommunens to demenskoordinatorer i samråd med enhedslederen fra den enhed, hvor borgerener bosat.

For at komme i betragtning til lån af GPS-trackere skal følgende forhold være til stede:

• Borgeren går hjemmefra, og på grund af nedsat kognitiv funktionsevne har vedkommende sværtved at finde hjem igen.

• Borgeren skal være trafiksikker, det vil sige kunne se sig for i trafikken.• Socialpædagogiske tiltag for at forebygge at borgeren vil gå, skal være afprøvet.• Hjemmeplejen kommer ofte til en låst dør og bruger tid på at finde borgeren.• Anvendelse af GPS-trackere er en nødvendig omsorgsforanstaltning for at kunne tage vare på

borgeren.• Borgeren samtykker i eller gør ikke direkte modstand mod anvendelsen af GPS-trackere.

Der vil blive tilrettelagt undervisning for ledere og medarbejdere i brugen af GPS-trackere.

GPS-trackeren stilles til rådighed for borgeren. Borgeren skal selv betale abonnementsudgifter påca. 229 kr. pr. måned for anvendelse af GPS-trackere.

Lovgrundlag og juridisk vurderingAnvendelse af GPS-trackere til demente borgere hører under Serviceloven.

ØkonomiIndkøb af 36 GPS-trackere til en pris af 2800 kr. pr. stk. svarende til en udgift på i alt 101.000kr.

Der er afsat 101.000 kr. i budget 2016.

Der vil blive indhentet to tilbud inden der foretages indkøb.

Staben Viden & Strategi (Økonomi) har ingen yderligere bemærkninger til sagen.

EffektvurderingAnvendelse af GPS-trackere vil bevirke, at vi har lettere ved at finde borgere, der forladerbopælen uden at kunne finde hjem. Det vil skabe større tryghed hos plejepersonalet ogde pårørende m.m.

IndstillingAdministrationen anbefaler, at der meddeles og frigives en anlægsbevilling til indkøb af 36 stk.GPS-trackere finansieret af rådighedsbeløbet på 101.000 kr.

Social- og Sundhedsudvalget 24-02-2016

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at administrationensindstilling godkendes.

Hans Østergaard var fraværende ved sagens behandling.


Side 10


08. marts 2016

7. Etablering af fleksible boliger til ADHD og Autismespektrumområdet15-045090

SagsfremstillingI Handicap og Psykiatris godkendte strategiplan er en af indsatserne opførelse af fleksible boligertil personer med ADHD og Autismespektrumforstyrrelser. Der opleves i øjeblikket et behov forflere fleksible boliger til denne gruppe. Handicap og Psykatri ønsker derfor at etablere to fleksibleboliger på grunden på Fredensgade, hvor der i forvejen er etableret to fleksible boliger.

De fleksible boliger vil blive identiske med de nuværende 2 boliger, som er 40 m2.


ØkonomiDe fleksible boliger vil blive finansieret af en del af det afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr., somblev reserveret til bostøtte frem for botilbud.

Driftsudgifterne finansieres af eget budget.


IndstillingAdministrationen indstiller at,

• der meddeles og frigives en anlægsbevilling på 660.000 kr. til køb af 2 fleksible boligerfinansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget 24-02-2016Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at administrationensindstilling godkendes.


Side 11


08. marts 2016

8. Folkeskibet 201616-007640

SagsfremstillingFra Foreningen Folkeskibet er der indkommet ansøgning om tildeling af midler til "Folkeskibet2016” fra ”Vækstpuljen til projekter, der understøtter bosætning, vækst og erhvervsudvikling".Foreningen afholdte stiftende generalforsamling onsdag den 2. marts, 2016.

Der ansøges om midler fra Ringkøbing-Skjern Kommune på 110.000 kr., i form af et generelttilskud til at muliggøre, at Folkeskibet i lighed med sidste år sejler til folkemøde på Bornholm iperioden 14.- 21. juni.

Skibet afsejler fra Aarhus såfremt, det er muligt at afsætte de eventblokke, der kan benyttes,mens skibet ligger i Aarhus Havn. Såfremt dette ikke er muligt afsejler skibet fra København. Detfremgår ikke af ansøgningen, om der vil blive afholdt events i Københavns Havn.

Foreningen angiver tre formål med togtet:

1. At øge sammenhængskraften i kommunen gennem netværksdannelse mellem lokaleaktører på tværs af kommunen

2. At brande kommunen gennem skrevne, digitale og sociale medier3. At dagsordenssætte relevante problemstillinger for Ringkøbing-Skjern Kommune gennem

afholdelse af events på skibet under Folkemødet.

Lovgrundlag og juridisk vurderingDer er to problemstillinger i forhold til kommunens støtte til det ansøgte projekt.

For det første står det ikke klart hvad kommunen får for pengene ved at donere de ansøgtemidler i form af et grundtilskud.

For det andet risikerer kommunen gennem grundtilskuddet at yde støtte formål, som man ikkelovligt kan støtte. Hvis eksempelvis blokke og køjepladser sælges til private virksomheder, ellerhvis aktører - som ikke er geografisk hjemhørende i Kommunen - køber sig ind, vil detkommunale grundtilskud ikke være lovligt.

ØkonomiI projektet søges midler på 110.000 kr. af den samlede vækstpulje for 2016, der er på 13,6 mio.kr. Det samlede budget udgør 410.000 kr., såfremt skibet afsejler fra Aarhus, og 380.000 kr.,såfremt skibet afsejler fra København. En oversigt over nuværende anvendte og reserveredevækstpuljemidler fremgår af bilag E.

Projektets økonomi baserer sig på, at flere parter samfinansierer Folkeskibet. Foreningenforventer at finansiere det resterende beløb gennem salg af eventblokke (210-240.000 kr.) og afkøjepladser under Folkemødet (60.000 kr.).

Der er ifølge foreningen på forhånd solgt eventblokke og køjepladser for 160.000 kr. tilRingkøbing Fjord Turisme, DGI Vestjylland, Hvide Sande Havn og FIA.

Såfremt kommunen giver et generelt tilskud til projektet, kan der med baggrund i erfaringernefra 2015 forventes yderligere udgifter til køb af eventblokke og køjepladser på ca. 100.000 kr. ogtil planlægning og afholdelse af events på ca. 150.000 kr. Dermed vil kommunens samlede udgiftudgøre i alt 360.000 kr., hvoraf de 110.000 kr. finansieres via vækstpuljen, og de resterende250.000 kr. finansieres via puljerne for marketing og sammenhængskraft.

Med henblik på at lovliggøre tilskuddet og reducere kommunens udgift anbefales det som i 2015at ændre det generelle tilskud til et køb af eventblokke og køjepladser. Beløbet på 110.000 kr.kan således anvendes til køb af 5 eventblokke á 15.000 kr. og 6 køjepladser af 5.000 kr. Dermedreduceres kommunens samlede udgift til 260.000 kr.

Side 12

Det anbefales, at de 110.000 kr. finansieres via Vækstpuljen, og de 150.000 kr. til afholdelse afevents via de to puljer for marketing og sammenhængskraft.

EffektvurderingDet vurderes, at projektet er i overensstemmelse med Vækstpuljens fire kriterier. Viden &Strategi har evalueret effekten af kommunens investering på 350.000 kroner i togtet i 2015 ogvurderer, at projektet bidrog positivt til de tre opstillede effektmål om branding af kommunen,synliggørelse af relevante problemstillinger for Ringkøbing-Skjern Kommune på nationalt niveausamt styrkelse af sammenhængskraften i kommunen. Især gav projektet en solid dækning pånationale og lokale medier. Herudover var der en væsentlig lokal eksponering af kommunen påde lokale medier.

Det forventes, at også togtet i 2016 vil styrke disse mål – og at foreningens intentioner om atarbejde med aktiviteter året rundt ydermere vil bidrage hertil.

IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter ansøgningen om tilskud på110.000 kr. fra Vækstpuljen og træffer beslutning om tilsagn eller afslag.

Såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget ønsker at støtte projektet, anbefales det, at tilskuddetgøres betinget af modydelser fra foreningen i form af 5 eventblokke og 6 køjepladser på skibetunder dets ophold på Folkemødet i Allinge Havn.

BilagBilag A Ansøgning til vækstpuljenBilag B Budget Folkeskibet 2016Bilag C Folkeskibets vedtægterBilag D Viden og Strategis evaluering af kommunens investering i Folkemødet 2015Bilag E Disponering af vækstpulje

BeslutningØkonomi- og Erhvervsudvalget besluttede at yde et tilskud på 110.000 kr. på betingelse af, atkommunen modtager en modydelse fra foreningen i form af 5 eventblokke og 6 køjepladser påskibet under dets ophold på Folkemødet i Allinge Havn.

Side 13


08. marts 2016

9. Bomidtvest. Helhedsplan afd. 261, Videbæk. Godkendelse af skema B.15-049387

SagsfremstillingBomidtvest har fremsendt skema B vedrørende et renoveringsprojekt for afdeling 261 i Videbæktil godkendelse.

Byrådet har på sit møde den 8. oktober 2013, dagsordenens punkt 5 godkendt skema A forgennemførelsen af en helhedsplan for afdelingen. Helhedsplanen omfatter renovering ogombygning af afdeling 261, beliggende Nørregade 46-48 i Videbæk. Afdelingen omfatter 12boliger, der er opført i 1947 som etagebyggeri.

Ved gennemførelsen af helhedsplanen vil lejlighederne bliver opgraderet til nutidig standard, idetder vil blive fokuseret på.

• Udbedring af byggeskader og forbedring af ventilation.• Forbedring af afdelingens image, og derigennem sikre bebyggelsens fremtidige

beboergrundlag.• Indretning af boligerne med opfyldelse af tilgængelighedskrav.• Forbedring af tilgængelighed fra terræn til boliger.• Fremtidssikring, renovering og modernisering af boliger.• Renovering af udearealer.

Forud for godkendelsen af skema A forventedes de samlede udgifter at udgøre ca. 14,4 mio. kr.,fordelt med ca. 9,8 mio. kr. som støttet arbejde og ca. 4,6 mio. kr. som ustøttet arbejde. Desamlede omkostninger til opfyldelse af helhedsplanen er efter gennemførelsen af licitationberegnet til ca. 18,2 mio. kr., fordelt med ca. 12,1 mio. kr. som støttet arbejde og ca. 6,1 mio.kr. som ustøttet arbejde. Stigningen i de forventede udgifter skyldes bl.a. almindeligeprisstigninger på håndværkerydelser siden 2013, og dels væsentlige stigninger til arbejdetvedrørende elevator og ændrede adgangsforhold.

Landsbyggefonden har godkendt en stor del af renoveringen som værende støtteberettiget ihenhold til almenboligloven. For at få et mere stabilt grundlag for afdelingens økonomi oggennemførelse af helhedsplanen har Landsbyggefonden krævet, at afdeling 261 lægges sammenmed afdeling 272, således at afdelingen i alt kommer til at bestå af 54 boliger.Sammenlægningen er godkendt på afdelingsmøder i de to afdelinger i efteråret 2015.

Selve renoveringen finansieres ved optagelse af realkreditlån uden direkte medfinansiering frakommunal side. Ved optagelse af lånene indsættes det ustøttede lån normalt som 1. prioritetspant, og det støttede lån som efterfølgende pant. Ved låneoptagelsen kræves kommunegarantifor den del af det ustøttede lån, der ligger ud over 60 % af værdien af ejendommen. Herudoverkræves fuld kommunegaranti for det støttede lån. Dog således, at Landsbyggefonden efterfølgende garanterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab på det støttede lån.

Til minimering af det ustøttede kapitalbehov har Landsbyggefonden godkendt, at et beløb på80.000 kr. sker som trækningsretstilskud, ligesom der foreslås tilført et kapitaltilskud på i alt500.000 kr. for at begrænse huslejestigningen. En sådan kapitaltilførsel finansieresgennem 1/5-ordningen, hvor kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet bidragerhver med 1/5 og Landsbyggefonden med 2/5. I det aktuelle tilfælde vil kommunens bidragsåledes udgøre 100.000 kr. Beløbet udbetales som lån til Landsbyggefonden, der efterfølgendeoverfører beløbet til afdelingen.

Det ustøttede lån vil herefter udgøre ca. 5,4 mio. kr. Kommunen vil således skulle afgive garantifor lån på ca. 5,4 mio. kr. til finansiering af det ustøttede arbejde under forudsætning af, at helelånebeløbet ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Herudover vil der skulle afgives enkommunegaranti for lån på 12,1 mio. kr. til finansiering af det støttede arbejde.Landsbyggefonden garanterer efterfølgende for halvdelen af kommunens eventuelle tab på detstøttede lån.

Side 14

Kommunens lånegarantier for lån til almene boliger påvirker ikke den kommunale låneramme.

I forbindelse med behandlingen af støttesagen har Landsbyggefonden tilkendegivet, at man erindstillet på at yde driftslån til afdelingen på ca. 599.000 kr. pr. år. Desuden er indregnet årligedriftsbesparelser på 40.000 kr. i afdelingens budget. Til endelig finansiering af renoveringen erindregnet en årlig huslejeforhøjelse på ca. 74 kr. pr. m2, således at lejen stiger til max. 626 kr.pr. m2 pr. år.

Lovgrundlag og juridisk vurderingJfr. almenboliglovens § 91 kan Landsbyggefonden give tilsagn om ydelsesstøtte til lån tilfinansiering og opretning, forbedring og ombygning mv. i almene boligorganisationers byggeri.Det er dog en forudsætning for støtte, at kommunen garanterer for de optagne lån, dog såledesat Landsbyggefonden påtager sig at godtgøre halvdelen af kommunens eventuelle tab som følgeaf garantierklæringen for de støttede lån.

ØkonomiKommunegarantier for lån optaget af almene boligorganisationer påvirker ikke den kommunalelåneramme.

Hvis Landsbyggefondens indstilling følges, yder kommunen et lån på 100.000 kr. tilLandsbyggefonden,, der sørger for den samlede kapitaltilførsel på 500.000 kr. til boligafdelingen.Et eventuelt kommunalt bidrag på 100.000 kr. til kapitaltilførsel vil i givet fald kunne finansieresvia rammen til kommunalt grundkapitalindskud. Der er i 2016 et ikke-disponeret budget på 0,6mio. kr.

EffektvurderingGodkendelse af ansøgningen vil være afgørende for gennemførelsen af den planlagte renovering.

IndstillingAdministrationen indstiller,

• at det fremsendte skema B godkendes.• at den foreslåede finansiering godkendes.• at kommunen deltager i kapitaltilførslen med et lån på 100.000 kr. på betingelse af at

boligorganisationen og realkreditinstituttet medvirker med hver 100.000 kr. ogLandsbyggefonden med 200.000 kr.

• at der gives tilsagn om kommunal garantistillelse for optagelse af ustøttede og støttederealkreditlån i størrelsesordenen hhv. op til 5,4 mio. kr. og 12,1 mio. kr.

• at endelig fastlæggelse af størrelsen på realkreditlån sker i forbindelse med fremsendelse afskema C.

BilagBomidtvest, Ansøgning vedr. afdeling 261 VidebækSkema B, afd 261. Økonomisk oversigt.Skema B afd 261, støttet byggeri.Skema B afd 261, ustøttet byggeri.

BeslutningØkonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler administrationens indstillinger godkendt.

Side 15


08. marts 2016

10. Deltagelse i Interreg projektet "Free Range Salmon"16-009232

SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kommune har mulighed for at deltage i en ansøgning om et 4-årigttværnationalt projekt kaldet Free Range Salmon Project og derigennem ansøge om EU-midler fraInterreg Nordsøen til fremme af handlingerne beskrevet i turismehandlingsplanen.

Interreg Nordsøen er en EU-pulje, som kan ansøges om midler af samarbejdende partnere fralande rundt om Nordsøen. Det ansøgte projekt, som kommunen har mulighed for at deltagei, ledes af erfarne kræfter fra Skotland, og der er deltagende partnere fra England, Sverige,Norge og muligvis også Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er tale om en foransøgning forud forindgivelse af evt. hovedansøgning. Dermed er det fortsat usikkert, om projektet i sidste ende fårbevilling fra Interreg Nordsø-puljen og ender med en realisering.

Via Interreg Nordsøen har Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for at geare sine midlerbetragteligt (50 % - 50 %) og således opnå mere kraft til at gennemføre indsatserne iturismehandlingsplanen omkring lystfiskerturisme og laks.

Den samlede engelske ansøgning er ikke færdigskrevet sammen med de øvrige partnere, menher er listet med nogle af de resultater, som forventes i Ringkøbing-Skjern Kommune som følgeaf gennemførelse af projektet:

1. Registrering af alle laks, der passerer gennem slusen i Hvide Sande.2. Fælles metode og koncept til bæredygtig forretningsudvikling i partnerlandene3. Der udarbejdes fælles marketingstrategi for laksefiskeri i partnerlandene4. Fælles markedsføringsplatform for laksefiskeri i partnerlandene5. Der etableres netværksklynger til vidensdeling6. Der gennemføres 1-3 produktkendskabsture så vi sikrer erhvervet i RKSK har kendskab til

mulighederne i ”egen” baghave7. Der gennemføres 1-3 produktudviklingsture til partnerlandene for at få ny nye idéer til

oplevelsesøkonomiske aktiviteter8. Der laves en række idégenerende workshops mhp. udvikling af nye oplevelses- og

produkttilbud til lystfiskerturister9. Mindst 3 nye salgbare produkter skabes jf. pkt. 2.

10. Analyse af udviklingspotentialet for lystfiskerturismen ved Skjern Å.

Indholdet i denne interreg-ansøgning er langt hen ad vejen samstemmende med et tidligereindsendt vækstpuljeansøgning til den store vækstpulje (se bilag 1 for en beskrivelse af sagensbehandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget i maj 2015) om markedsføring aflystfiskermuligheder ved Skjern Å. Økonomi- og Erhvervsudvalget har tidligere forholdt sigpositivt til ansøgningen til vækstpuljen. Det forventes derfor, at omtrent halvdelen af de 2 mio.kr., som pt. er afsat af den store åbne vækstpulje kan anvendes til dette ovenstående projekt ogfortsat føre til gennemførelse af de initiativer, som var tiltænkt i vækstpuljeansøgningen. Dethavde været optimalt, om der samtidig med denne ansøgning også kunne tages fornyet stilling tilansøgning fra maj 2015. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, da der fortsat udestår en endeligafklaring med Danmarks Center for Vildlaks og Herning Kommune omkring et muligt samarbejdeom vækstpuljeansøgningen - denne afklaring kan først finde sted i slutningen af marts 2016,hvilket er for sent i forhold til frist for evt. tilsagn til deltagelse i dette interreg-projekt.Fremsendelse af revideret ansøgning til den store åbne vækstpulje forventes fremsendt til fornyetpolitisk behandling i april 2016.

Interreg Nordsøen Kommiteens afgørelse i forhold til, hvilke projekter der støttes, forventes atske omkring medio september 2016, og projektstart forventes 1. januar 2017 med udløb den 31.december 2020. Foruden risikoen for, at projektet ikke gennemføres, er der også et par øvrigenuværende risici ved projektdeltagelse. Der er en risiko for, at kommunen ikke kan indgå iprojektet i alle 4 år; ligesom der også er en risiko for, at kommunen ikke kan finde fælles fodslagblandt partnerlandene om den oplevelsesøkonomiske vinkel på projektet og at den

Side 16

turismemæssige vinkel på projektet hermed tages ud af projektet, hvorved kommunens ogRingkøbing Fjord Turismes eventuelle deltagelse i projektet i givet fald vil falde væk.


ØkonomiBudgettet for projektet forventes at se således ud for Ringkøbing-Skjern Kommune - samlet setfor de fire år projektet varer.

ResultatBeneficiary/ Støttemodtager Kr Euro

Anvendt omregningsfaktor fra EURO til KR. 7,5

1Registrering af laks ved Hvide Sande Sluse e.l. (DÆKKES AFPROJEKTPARTNER)

2.000.000 266.666

2 Fælles metode og koncept til bæredygtig forretningsudvikling 1.000.000 133.333

3+4 Marketingstrategi og markedsføringsplatform 1.000.000 133.333

5 Netværksklynger til videndeling 200.000 26.666

6+7 Produktkendskabs- og produktudviklingsture 600.000 80.000

8+9Idégenererende workshops og mindst 1-3 nye salgbareprodukter

300.000 40.000

10Analyse af det oplevelsesøkonomiske udviklingspotentiale vedSkjern Å

900.000 120.000

TOTAL ELIGIBLE BUDGET/ Total støtteberettigede budget 8.000.000 1.066.666

Aktivitet 1 afvikles af projektpartneren, som er Danmarks Tekniske Universitet (se også bilag 2),hvorfor det alene er de øvrige aktiviteter (2-10), som kræver deltagelse fra kommunen og fraRingkøbing Fjord Turisme. I aktivitet 2-10 er afsat 6 mio. kr., heraf en kommunal medfinanseringpå 3 mio. kr. over de fire år.

Det forventes, at omtrent halvdelen af de 2 mio. kr., som pt. er afsat af den store åbnevækstpulje kan anvendes til dette ovenstående projekt og fortsat føre til gennemførelse af deinitiativer, som var tiltænkt i vækstpuljeansøgningen. Danmarks Center for Vildlaks tilkendegiver,at de foreløbig støtter projektet. (Se bilag 3)

Dermed mangler der fortsat en kommunal medfinansiering på 2 mio. kr. til gennemførelse afdette interreg-projekt. Her forslås vækstpuljen reserveret til turisme anvendt. Her er årligt 2,5mio. kr., hvoraf der fra 2017 fortsat er godt 2 mio. kr. ikke-disponerede midler i puljen årligt (sebilag 4 for en oversigt over turismevækstpuljen). Her foreslår administrationen, at der disponeres500.000 kr. årligt fra puljen fra 2017 og i årene fremefter.

EffektvurderingMed udgangspunkt i den positive udvikling som Danmarks Center for Vildlaks har udrettet iforhold til Skjern Å laksen samt de nye tiltag, der er blevet etableret i Naturturismeprojektet(2012-2014) vurderer administrationen og Ringkøbing Fjord Turisme, at der er et betydeligtuudnyttet potentiale for lystfiskerturisme i og ved Skjern Å.

Projektets overordnede formål er at skabe fri passage for laksen, samt at registrere laksensbevægelser i nordatlanten og analysere det oplevelsesøkonomiske potentiale i partnerlandene;herunder at kvalitetssikre de virksomheder, der måtte ønske sig at arbejde med lystfiskeri. Dettemed det overordnede sigte at øge laksemængden, oplevelsesøkonomien og lystfiskeriet af laks.Ringkøbing-Skjern Kommunes rolle og Ringkøbing Fjord Turismes rolle vil være i forhold til denoplevelsesøkonomiske del, mens DTU vil undersøge, hvilken betydning slusen har for laksene, oghvad slusen betyder for fjordfiskeriet. Det kan have en effekt på laksebestanden, at fisken bliverbremset af slusen.

Free Range Salmon projektet vil derfor bidrage til at undersøge, om slusen i Hvide Sande betyderfærre laks i Skjern Å, end der kunne have været og i projektet vil det blive undersøgt, hvornårlaksen passerer sluserne – hhv. om dagen eller om natten. Derudover arbejdes med en analyseaf, hvad udviklingspotentialet er for lystfiskerturisme ved Skjern Å.

Side 17

IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender Ringkøbing-SkjernKommunes deltagelse i Interreg projektet "Free Range Salmon" med tilhørende udgifts- ogfinansieringsbudget.

BilagBilag 1 - Tidl. ansøgning om markedsføring af lystfiskermulighederBilag 2 - Konceptnote-Støtteerklæring DCU Aqua Free Range SalmonBilag 3 - DCV Bemærkninger til Free Range Salmon projektetBilag 4 - Disponering vækstpulje Turisme

BeslutningAdministrationens indstilling godkendtes under den forudsætning, at der sker koordinering af deigangsatte projekter vedr. Skjern Å.

Side 18


08. marts 2016

11. Opfølgning og opdatering af handlingsplan for konkurrenceudsættelse afdriftsområder16-007594

SagsfremstillingByrådet vedtog den 19. august 2014 en strategi og handlingsplan for konkurrenceudsættelse afdriftsområder for perioden 2014-2017.

Handlingsplanen indeholder områder, som man ønsker at konkurrenceudsætte eller områder,som skal undersøges nærmere med henblik på en eventuel konkurrenceudsættelse.

Der er udarbejdet en status på områderne i handlingsplanen (bilag 1), hvoraf det fremgår, omkonkurrenceudsættelserne/analyserne er gennemført som planlagt.

Følgende områder er som planlagt konkurrenceudsat eller forundersøgt:

• Tømning/Slamsugning af rendestensbrønde• Elevatorer og trappelifte• Afprøvning i udvalgte grønne områder• Analyse af frokost/spiseordning• Analyse af kørsel

Der er elementer i handlingsplanen, der ikke er gennemført som planlagt. Det kan skyldes, atfag- eller stabsområdet er forsinket med opgaven eller foreslår den udsat. Endelig er derelementer, som fag- eller stabsområdet efter nærmere undersøgelse anbefaler udgår afhandlingsplanen.

Forsinkede/udsatte opgaver:

• Landinspektør• Analyse af vinterruter• Analyse af ABA, ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg• Analyse af brandventilation• Analyse af fejning langs kantsten, den store fejebil• Analyse af ventilation• Analyse af varmestyring• Analyse af daginstitutioner

Foreslås udgået:

• Automatiske døre• Analyse af brandmateriel

Herudover antager Viden & Strategi, at de resterende aktiviteter planlagt i 2016 gennemføresefter tidsplanen.

Lovgrundlag og juridisk vurderingLoven om udbudsstrategi er afskaffet pr. 1. januar 2013 jf. Folketingets lovforslag L5 den 11.december 2012.

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i december 2013, at de alligevel ønsker en ny strategiog handlingsplan for konkurrenceudsættelse af driftsområder for perioden 2014-2017.

ØkonomiDer kan være interne såvel som eksterne omkostninger forbundet med såvel analyse som deegentlige konkurrenceudsættelser. Herudover forventes der naturligvis økonomiske gevinsterrelateret til de driftsområder, som konkurrenceudsættes.

Effektvurdering

Side 19

Formålet med strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder er, at kommunen løser sinedriftsopgaver bedst og billigst. Effekten af de enkelte konkurrenceudsættelser kendes først efterfaktisk konkurrenceudsættelse.

IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den revideredehandlingsplan (jf. bilag 2).

BilagBilag 1 - Status på udbudsstrategiens handlingsplanBilag 2 - Revideret handlingsplan

BeslutningAdministrationens indstilling godkendtes.

Søren Elbæk var fraværende ved sagens behandling.

Side 20


08. marts 2016

12. Indgåelse af resultatkontrakt 2016 med Aarhus Universitet Herning(AUHE)15-001571

SagsfremstillingI lighed med tidligere år har Aarhus Universitet Herning (AUHE) og de 5 kommuner somøkonomisk bakker op herom udarbejdet en resultatkontrakt for udmøntningen af de kommunaletilskud.

Fokus for resultatkontrakten er primært innovation og iværksætteri. De konkrete aktiviteter erCompany Connect Programmes, Business Factory, Innovationsprojekter/projektplatforme ogBesøg i kommuner, Erhvervsråd samt lokale STARTVÆKST afdelinger i Holstebro og Struer. Deter aktiviteter, som medvirker til, at AUHE er et attraktivt sted at studere og til at AUHE fremmerinnovation og iværksætteri og dermed økonomisk vækst i områdets virksomheder.

Det økonomiske tilskud foreslås reguleret ved hjælp af vedlagte resultatkontrakt i forhold tilfølgende fire erhvervsfremmende aktiviteter som AUHE driver:

1. Company Connect Programmes1. Min. 40 cand. merc., cand. polyt. samt GMM-studerende (Global Management and

Manufacturing) i nye projektforløb indenfor de fem kommuner.2. Min. 80 bachelorstuderende i nye projektforløb indenfor de fem kommuner.

2. Business Factory1. Oprettelse af min. 5 nye virksomheder i Business Factory.

3. Innovationsprojekter/projektplatforme1. Dialog om min. et innovationsprojekt pr. kommune (gerne i en virksomhed)

4. Besøg i kommuner, Ervhervsråd samt lokale STARTVÆKST afdelinger i Holstebro ogStruer

1. Lederen af AU Connect Herning aflægger min. 1 besøg pr. år for at drøftesamarbejdet mellem AU-Herning og det lokale erhvervsliv - samt hvordan det kanudvikles yderligere.

Herudover indskrives følgende gensidige hensigtserklæringer:

1. AUHE retter specielt fokus på små og mellemstore virksomheder i kommunerne.2. AUHE arbejder på at tiltrække ingeniøruddannelser til Herning, som virksomhederne

efterspørger - gerne som forlagt undervisning - eventuelt koblet med aktiviteter på DAMRC(Danish Advanced Manufacturing Research Center).

3. Synliggørelse af karriereveje overfor ungdomsuddannelsesinstitutioner generelt.4. AUHE arbejder for, at studerende fra Aarhus Universitet i Aarhus deltager i

virksomhedsprojekter blandt kontraktens kommuner.5. Business Factory inviterer kommuner, Erhvervsråd, STARTvækst, VIA, Erhvervsakademiet

Herning/Holstebro m.fl. samt lokale virksomheder til Business Catapult, ligesom BusinessFactory deltager i erfagruppemøder i lokale erhvervscentre - efter konkret aftale.

6. Business Factory åbner mulighed for at lokale virksomheder kan komme på besøg ogudveksle erfaringer vedr. aktuelle udfordringer. Herved skabes efterhånden et åbent ogdynamisk miljø i Business Factory bestående af forskere, studerende og lokale små- ogmellemstore virksomheder.

7. Leder af AU Connect Herning deltager i diverse erhvervsarrangementer - så som BusinessBrunch eller lignende i lokalområderne. Deltagelse sker efter konkret aftale.

8. Resultatkontrakten er åben overfor andre kommuner, som måtte være interesserede.

Ringkøbing-Skjern kommune har budgetlagt udgiften til deltagelse i denne resultatkontrakt.

Der arbejdes med en resultatkontrakt, hvor de samlede kommunale bidrag er 2 mio. kr.

Fordelingen mellem kommunerne er:

Herning 1.166.000 kr.

Side 21

Holstebro 270.000 kr.Ikast-Brande 194.000 kr.Ringkøbing-Skjern 270.000 kr.Struer 100.000 kr.I alt 2.000.000 kr.

Det anbefales på den baggrund, at administrationen bemyndiges til at indgå den vedlagteresultatkontrakt.

Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om Erhvervsfremme §13, herunder kompetenceudvikling, iværksætteri og innovation.

ØkonomiUdgiften er særskilt budgetteret med 333.000 kr.


IndstillingAdministrationen indstiller:

• at der frigives 270.000 kr. til AUHE i 2015• at administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakt med AUHE.

BilagAU-Herning: Resultatkontrakt 2016 - Innovation og Erhvervsudvikling

BeslutningAdministrationens indstillinger godkendtes.

Side 22


08. marts 2016

13. LUKKET PUNKT: Ekspropriation af rettigheder til etablering af bassiner tiloverfladevand15-045104

Side 23


08. marts 2016

14. LUKKET PUNKT: Ekspropriation16-007930

Side 24


08. marts 2016

15. LUKKET PUNKT: Køb af ejendom16-009137

Side 25


08. marts 2016

16. LUKKET PUNKT: Salg af ejendom16-008170

Side 26


08. marts 2016

17. LUKKET PUNKT: Salg af boliggrund16-009227

Side 27


08. marts 2016

18. LUKKET PUNKT: Leje af arealer16-009162

Side 28


08. marts 2016

19. LUKKET PUNKT: Prioritering af almen boligbyggeri16-009145

Side 29


08. marts 2016

20. LUKKET PUNKT: Gensidig information

Side 30


08. marts 2016

21. Tillægsdagsorden: Forslag til analyse af rute 1516-010109

SagsfremstillingØkonomi- og Erhvervsudvalget forelægges hermed et forslag til en analyse, som har til formål atopsamle og udbygge argumentation for udbygning af rute 15.

Målet med arbejdet er at få fornyet opmærksomhed og fokus omkring projektet for opgraderingaf rute 15 og på sigt få etableret en 2+1 vej fra Herning til Ringkøbing, evt. helt til Hvide Sandevia Søndervig.

Projektet skal understøtte argumentationen for, at der investeres i udbygning på netop denne delaf rute 15 frem for andre strækninger i Vestjylland.

Udover selve analysen er der lagt op til en lille inddragende proces med rute 15-gruppen,bestående af interne såvel som eksterne aktører, og øvrige erhvervsfolk.

Resultatet af analysen vil være en lille PIXI-præsentation, som kan anvendes i det viderepolitiske arbejde.

Atkins tilbyder at gennemføre arbejdet som en fastprisaftale på 150.000 kr. ekskl. moms plustransportudgifter.

Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger

ØkonomiUdgiften på ca. 150.000 kr. foreslåes finansieret fra kommunens vækstpulje til projekter, derunderstøtter bosætning, vækst og erhvervsudvikling, hvori der pt. resterer 13,6 mio. kr.

En oversigt over nuværende anvendte og reserverede vækstpuljemidler er vedlagt.

EffektvurderingIngen bemærkninger

IndstillingBorgmesteren indstiller

• at analysen gennemføres, og• at udgiften finansieres af vækstpuljemidlerne.

BilagYdelsesbeskrivelse og tilbud fra AtkinsTidsplan fra AtkinsDisponering vækstpulje

BeslutningBorgmesterens indstillinger godkendtes.

Søren Elbæk var fraværende ved sagens behandling.

Side 31

3 KONSEKVENSER AF DE SYV SCENARIER.

Økonomiske konsekvenser af de 7 mulige scenarier:

1.

Bruttobudget til Amagerskolens SFO 1.997.000

- forældrebetaling -1.018.000

Øget tilskud til Katholt for 30 skolebørn a 11.132 kr. -333.960

Samlet årlig besparelse ved pkt. 1 645.040

Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO,

som er indeholdt i bruttobudgettet på 1,997 mio. kr. ikke genbesættes.

2.



Opnormering af Kirkeskolens SFO med 30 børn -421.000

1 ekstra pædagogstilling til centerklassen -442.000

- forældrebetaling 440.000


Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO,

videreføres til Kirkeskolens SFO.

3.

Ingen økonomiske konsekvenser 0

4.

Nedsættelse af tilskud til 31 børn a 4.532 kr. 140.492

Det forudsættes, at tilskuddet også nedsættes for de øvrige private institutioner

med skolebørn. Der er p.t. ingen af de 4 øvrige private institutioner, der har

over 59 skolebørn.

5.

Nedsættelse af tilskud til 90 skolebørn i Katholt a 4.532 kr. 407.880

Besparelse af søskende- og fripladstilskud til børn i

friskolernes SFO 300.000


Det forudsættes, at de øvrige 4 private institutioner, der har skolebørn,

ændrer den private institution til en SFO under Friskolen. Derved bortfalder

kommunens udgift til søskende- og fripladstilskud, men tilskuddet på 11.132 kr.

vil fortsætte uændret.

6.

Forslaget om ophør af udbetaling af tilskud til skolebørn i private institutioner

er tidligere beregnet til en besparelse på 1,1 mio. kr.

Side 33

Besparelsen er beregnet ud fra:

Forskellen mellem nettotilskuddet til et skolebarn i privat institution og det direkte

nettodriftsudgift til et skolebarn i en kommunal skolefritidsordning.

Udnyttelse af de nuyværende afsatte ressourcer til opretholdelse af minimums-

normeringen på 59 børn på Amagerskolens Skolefritidsordning

Der ydes ikke søskende- og fripladstilskud til skolebørn ved skiolefritidsordninger ved

friskoler.

7.

Ophør med tilskud til 90 skolebørn i privat institution

a 11.132 kr. 1.001.880



Ny SFO i Katholt med 120 skolebørn -2.875.000

- forældrebetaling 1.466.000


Side 34

4 KVALITETSRAPPORT 2015.

‾

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune

Omhandlende skoleåret 2014/2015

Dagtilbud og Undervisning

eDoc 15-008305

Side 36

K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................................... 3

2. Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................................. 4

2.1. Opsamling, anvendelse og handling på data og viden .................................................. 7

3. Mål og resultatmål ........................................................................................................ 8

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål ....................................................................... 8

3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål.................................................................. 10

4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan .................................. 11

4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ............. 11

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år ................. 12

4.3. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år .......... 12

5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater .......... 13

5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik

uanset social baggrund skal reduceres år for år............................................................... 13

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference ....................................................... 14

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel

viden og praksis ............................................................................................................ 15

6.1. Elevernes trivsel skal øges .................................................................................... 15

6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen....................................................... 29

6.3 Forældretilfredshed ................................................................................................... 29

7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen ............................... 31

7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver .................................................................... 31

8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ............... 33

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen ........................................ 35

9.1. 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse ........................................ 35

9.2. 25 % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i 2020. .... 40

10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer ......................................................................... 42

10.1. Kompetencedækning .......................................................................................... 42

10.2. Inklusion .......................................................................................................... 48

11. Skolebestyrelsernes udtalelse ..................................................................................... 53

Side 37


1. Indledning

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte

en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som

grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en kommunal Børne- og familiepolitik med

delpolitik på skoleskoleområdet som er politisk behandlet i Byrådet i marts 2015. Imple-

mentering af Børne- og familiepolitikkens målsætninger er sat i gang.

Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for

skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de re-

sultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommu-

nens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget.

Herudover indeholder kvalitetsrapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegø-

relse for de opfølgende initiativer.

For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse

nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling

af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for

folkeskolen m.v.).

Kvalitetsrapport 2015 er udarbejdet i det andet skoleår efter indførslen af folkeskolere-

formen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske

kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i

folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken 2015-2018.

De obligatoriske kvalitetsindikatorer1 omfatter:

1 De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed.

For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der

fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkesko-

len har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens § 1.

For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karakter-

givningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et

enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter.

For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring,

som eleverne har opnået i hele deres skoletid.

Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden.

Side 38


Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver.

Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse.

Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik.

Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse.

Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

Oplysninger om undervisningskompetence.

Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene under-

visning.

2. Sammenfattende helhedsvurdering

Selv om skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatmålene i

folkeskolereformen, er det administrationens vurdering, at niveauet generelt er tilfreds-

stillende, og der har været en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret

2014/2015.

Skolerne opnår dog meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på

visse områder over for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder

målsætningerne.

Med udgangspunkt i den Dialog Baserede Aftalestyring (DBA) samarbejder skolerne med

administrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt.

Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har desuden med projekt Kom-

petenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps ved Jesper Kvist Mølgaard

om realisering af en praksisfunderet udviklingsindsats, som omfatter alle kommunens

skoler. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem

udvikling af eksisterende undervisningspraksis.

I efteråret 2015 er der tillige udarbejdet en god praksis undersøgelse i samarbejde med

Viden og Strategi. Undersøgelsen fokuserer på skoler, som på forskellige parametre har

gjort det bedre end andre. Hensigten er at få afdækket, hvad de gør, for at blive gode og

derefter at stille denne viden til rådighed for andre skoler.

Resultatmål

Ringkøbing-Skjern Kommune mangler stadig en del i at nå folkeskolereformens resultat-

mål. Udviklingen går dog den rigtige vej. På flere områder ses en positiv udvikling. Det

gælder ikke mindst, når resultaterne for 2014/2015 sammenlignes med resultaterne for

de to seneste skoleår.

Side 39


Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i

2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne

prøvefag for 9. klasse for hele landet vokset fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de

bundne prøvefag er således kun lidt under landsgennemsnittet, før der er korrigeret for

socioøkonomisk baggrund. En tilsvarende udvikling kan konstateres for fagene dansk og

matematik.

Den positive udvikling viser sig igen, når man ser på andelen af elever med mindst 2 i

både dansk og matematik. Andelen er steget fra 82,1 % i 2012/2013 til 90,7 % i

2014/2015 og er i dag på niveau med landsgennemsnittet.

Korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund kan man konstatere, at eleverne i

Ringkøbing-Skjern Kommune generelt klarer sig godt. Eleverne på 7 ud af kommunens 9

overbygningsskoler har i skoleåret 2014/2015 opnået et karaktergennemsnit i de bundne

prøvefag for 9. klasse, som er på eller over den socioøkonomiske reference. For en enkel

af disse, Kirkeskolen, er forskellen statistisk signifikant. På Amagerskolen opnår eleverne

et gennemsnit på 6,4 mod 5,6 i skoleåret 2013/2014. Kun på to skoler, Hvide Sande

Skole og Lem Stationsskole opnår eleverne et karaktergennemsnit, som er under den

socioøkonomiske reference. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante.

Ringkøbing-Skjern Kommune er – som landets øvrige kommuner - et stykke vej fra at nå

målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale

test. En stor del af skolerne når ikke dette resultat i dag. Flere skoler er dog tættere på

målet i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014.

For alle elever i hele kommunen udgør andelen af gode læsere i 2014/2015 81 % i 2.

klasse, 71 % i 4. klasse, 77 % i 6. klasse og i 79 % 8. klasse, hvilket er lidt højere end i

det foregående skoleår og lidt højere end på landsplan.

Andelen af elever med gode resultater i matematik i skoleåret er steget fra skoleåret

2013/2014 til skoleåret 2014/2015 fra 67 % til 77 % for 3. klasse og fra 74 % til 81 %

for 6. klasse. Andelen af elever med gode resultater i matematik er klart højere end på

landsplan.

For omkring halvdelen af kommunens skoler er det lykkedes at nå målet om at andelen

af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige fra 2013/2014 til

2014/2015.

De nationale testresultater viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til landsgen-

nemsnittet generelt har en lavere andel af de allerdygtigste elever, når man undtager

dansk, læsning og matematik i 6. klasse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har en høje-

re andel af de allerdygtigste elever.

I matematik er andelen af de allerdygtigste elever stigende. I dansk, læsning tegner der

sig ikke et entydigt billede af udviklingen.

Side 40


Det er lykkedes flere skoler at nå målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i

de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for

år.

Der er dog også skoler, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget.

Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er lavere i Ring-

købing-Skjern Kommune end på landsplan. Der tegner sig ikke et klart billede af udvik-

lingen. På nogle årgange/fag er andelen stigende. På andre er den faldende.

Trivselsmål

De første trivselsmålinger blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Om Ringkøbing-Skjern

Kommune lever op til målet om, at elevernes trivsel skal øges, er derfor ikke muligt at

afklare endnu.

Det er imidlertid muligt at sammenligne elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune

med trivslen på landsplan, og skolerne kan også sammenlignes indbyrdes.

Det overordnede indtryk er, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives

godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Undersøgelsen viser

oven i købet, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune i visse henseender trives bedre

end eleverne på landsplan.

Enkelte skoler klarer sig flot på stort set alle målinger. Det gælder f.eks. Borris Skole og

Alkjærskolen. For en del skolers vedkommende er resultaterne forskellige afhængig af,

om det handler om social trivsel, faglig trivsel eller andet – og afhængig af, om resulta-

terne vedrører 4. – 9. årgang eller 0. – 3. årgang. Eventuelle trivselsproblemer i en en-

kelt klasse eller hos enkelte elever vil på skoler med forholdsvis få elever kunne få stor

betydning for det samlede resultat.

En enkelt skole, Rindum Kjærgaard, skiller sig klart ud med resultater, der på de fleste

områder er klart dårligere. Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andre børn i

trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes

med resultaterne for de øvrige skoler.

Overgang til ungdomsuddannelse

Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal

gennemføres mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing-

Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,7 % af en årgang forventes

at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en

større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ung-

domsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en klart større andel end

på landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Medregnes efterskoleelever er ande-

len, som tilmeldes en erhvervsuddannelse dog kun 22 %, og da målet er 25 % i 2020, er

der således en mangel på 3 procentpoint.

Side 41


Inklusion

Målsætningen er, at andelen af elever som er i den almindelige folkeskole skal øges til 96

% af alle elever. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 place-

rer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra

2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 %. I Ringkøbing-

Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til

2014/2015. Udviklingen giver dog ikke anledning til bekymring.

Kompetencedækning

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har un-

dervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser

i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/2015 ligger med 81,6 %

samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var

på 73,5 %

Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landsgennemsnittet

til at ligge på landsgennemsnittet.

2.1. Opsamling, anvendelse og handling på data og viden

I juni måned 2015 udarbejdede ledelse og medarbejdere fra Dagtilbud og Undervisning i

samarbejde med dagtilbuddenes og skolers ledelser en DialogBaseret Aftale (DBA).

DBA’en udarbejdes i en skabelon, hvor der er fortrykt en del punkter, som bl.a. er hentet

fra Børne- og familiepolitikken, der er vedtaget af Byrådet i marts 2015. Når punkterne

er fortrykte betyder det, at de skal indgå i DBA’en.

Børne- og Familieudvalget udpegede på et møde senere i marts 2015 følgende 3 elemen-

ter fra Børne- og familiepolitikken, som skulle prioriteres højt, og som kom til at indgå i

DBA’en:

Indsatsen for at revitalisere Fælles børne- og ungesyn.

Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige ar-

bejde.

Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange.

Det blev det også besluttet, at følgende temaer fra Direktionens Strategiplan skulle

fremgå af den fortrykte DBA:

Vi skaber høj kvalitet sammen med den aktive borger.

Side 42


Vi skaber vækst sammen med borgere og virksomheder.

Det 3. element i arbejdet med DBA’en er de mange data, der findes om den enkelte sko-

le. Mange af de samme data fremgår også af denne kvalitetsrapport.

Arbejdsprocessen har været, at konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning har gennem-

gået eksisterende data og trukket de områder frem i nogle opmærksomhedspunkter,

hvor der er muligheder for forbedringer. Opmærksomhedspunkterne er sendt til skolen

forud for mødet, således skolen selv har haft mulighed for at gennemgå materialet og

forberede sig til mødet.

På mødet om DBA’en blev tiltag i forhold til opmærksomhedspunkterne aftalt og indskre-

vet. På denne måde har Dagtilbud og Undervisning sikret, at skolerne har fået fokus på

at arbejde med de områder, som er fremgået af opmærksomhedspunkterne.

Når DBA’en er udarbejdet laver ledelsen på skolen sammen med personalet de nødvendi-

ge handleplaner for at håndtere opmærksomhedspunkterne.

Der findes nu individuelle DBA’er for samtlige skoler.

DBA’en, der blev udarbejdet i juni måned 2015, følges op ved et møde i december 2015

og endelig ligger der i processen, at der i efteråret 2016 skal evalueres på de eksisteren-

de DBA’er og nye 2½ årige DBA’er skal udarbejdes.

Hele denne proces sikrer, at der konstant er fokus på skolernes anvendelse af de data,

der er tilgængelige. I samarbejde med Dagtilbud og Undervisning udarbejdes planer for,

hvorledes kvaliteten på skolerne konstant kan forbedres. Planerne vil fremgå af den til

enhver tid gældende DBA, der jævnligt følges op på.

3. Mål og resultatmål

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nati-

onale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i kvalitetsrapporten).

Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på

alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også ret-

ningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen.

Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere

Side 43


fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 i

dansk og matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af mål-

sætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddan-

nelse (behandles i afsnit 7-9 i kvalitetsrapporten).

Det er en vigtig del af Børne- og familiepolitikken, at leve op til resultatmålene i folkesko-

lereformen.

Indikatoren ”Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik” beskriver,

hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nati-

onale test, der karakteriseres som ”godt”, ”rigtigt godt” eller ”fremragende” på den krite-

riebaserede skala.

Indikatoren ”Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik” beskriver,

hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nati-

onale test, der karakteriseres som ”fremragende” på den kriteriebaserede skala.

Indikatoren ”Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik” beskri-

ver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de

nationale test, der karakteriseres som ”mangelfuld” eller ”ikke tilstrækkelig” på den krite-

riebaserede skala.

Definition af faglige niveauer

Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebase-

ret skala med seks faglige niveauer.

De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde:

Udveksling af testresultater

Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysninger-

ne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt

Side 44

K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 1 0

begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejds-

opgave.

3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål

Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når må-

lene med folkeskolereformen, herunder at,

mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og mate-matik skal reduceres år for år.

elevernes trivsel skal øges.

Igangsatte indsatser:

Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig

for, at målene nås. På baggrund af blandt andet kvalitetsrapporten holdes dialog-

møder årligt med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning med henblik på at iværk-

sætte individuelle handlingsplaner som en del af de DialogBaserede Aftaler.

Børne- og Familieudvalget ønsker, at der udarbejdes en fælles strategi for, hvor-

ledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag,

hvor der arbejdes fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring.

Skolelederne har ansvaret for udviklingen af skolens og SFO’ens pædagogik og

forventes at deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af ”god

praksis”.

Børne- og Familieudvalget har besluttet, at 3 indsatser fra Børne- og familiepolitikken får

den højeste prioritet:

Indsatsen for at revitalisere Fælles Børne- og ungesyn.

Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige ar-bejde.

Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange.

Der er udarbejdet kommissorier for indsatserne og arbejdet er påbegyndt.

Side 45


4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

dygtige, de kan

Hvad tester de nationale test?

Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for

det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes.

Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type

it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede.

4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i

de nationale test

Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune

Dansk, læsning

Andel med gode resultater i dansk, læsning 2. klasse 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er

lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som

”godt”, ”rigtigt godt” eller ”fremragende” på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var

tallet 13 ud af 22 skoler.













Matematik

Andel med gode resultater i matematik 3. klasse 2014/2015: 10 ud af 22 skoler er lyk-

kedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som



Side 46


Andel med gode resultater i matematik 6. klasse 2014/2015: 16 ud af 22 skoler er lyk-

kedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som



Der er således en markant fremgang i antal skoler, der lykkes med at mindst 80 % af

eleverne får ”Gode resultater”.

Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor det kræver en

langsigtet indsats at nå målsætningen og på den anden side skoler, der ligger hårfint op

ad målsætningen og forventes snarest at nå målsætningen.

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal

stige år for år


Dansk fra 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i

perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere.

Dansk fra 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 8 ud af 22 skoler er lykkedes med i peri-

oden at øge antallet af allerdygtigste læsere.

Matematik 3. kl 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med i

perioden at øge antallet af de allerdygtigste til matematik.

4.3. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik

skal falde år for år


Dansk, læsning - 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 6 ud af 22 skoler er lykkedes

med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere.

Dansk, læsning - 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes

med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere.

Matematik 3. kl. 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 13 ud af 22 skoler er lykkedes med i

perioden at nedbringe antallet af dårlige til matematik.

De elever der i 2012/2013 gik i 2. klasse er for de flestes vedkommende samme elever,

der i 2014/2015 går i 4. klasse ligesom de elever, der i 2011/2012 er for de flestes ved-

kommende samme elever, der i 2014/2015 går i 6. klasse.

Side 47


Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor antallet af dårlige

læsere er steget og på den anden side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er faldet

drastisk.

Der er i materialet også eksempler på skoler, hvor antallet af dårlige læsere/dårlige til

matematik ikke er faldet, fordi man ikke tidligere år har haft elever i kategorien dårlige

læsere/dårlige til matematik.

5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social bag-

grund i forhold til faglige resultater

5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale

test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduce-

res år for år

Socioøkonomisk reference

Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver

for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten.

Formål

Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau

- uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen

Hvad er socioøkonomiske reference?

Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan ele-

ver på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangs-

prøverne.

Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference

fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåe-

de karakterer.

Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?

I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre

elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der

er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end

elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.

Side 48


Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der

er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end

elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.

Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som

der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man

ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på

landsplan med tilsvarende baggrundsforhold.

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske refe-

rencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Kommune

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2014/2015

2013/2014

2012/2013

Skole Karakter-

gennem-snit

Socioøk.

reference Forskel Karakter-

gennem-snit

Socioøk.

reference Forskel Karakter-

gennem-snit

Socioøk.

reference Forskel

Amagerskolen 6,4

6,2

0,2

5,6

6,0

-0,4

5,0

5,8

-0,8*

Hvide Sande Skole

6,6

6,7

-0,1

7,0

6,6

0,4

6,3

6,3

0,0

Kirkeskolen 7,4

6,7

0,7*

6,4

6,5

-0,1

6,2

6,1

0,1

Lem Stations-skole

6,8

7,1

-0,3

7,4

6,6

0,8*

6,2

6,2

0,0

Ringkøbing Skole

6,9

6,9

0,0

6,9

6,6

0,3

6,4

6,5

-0,1

Spjald Skole 6,8

6,7

0,1

6,9

6,7

0,2

6,1

6,4

-0,3

Tarm Skole 6,8

6,4

0,4

6,2

6,0

0,2

5,9

6,2

-0,3

Tim Skole 7,1

6,7

0,4

7,4

6,7

0,7*

7,4

6,7

0,7*

Videbæk Skole 7,0

6,5

0,5

6,0

6,0

0,0

6,3

6,2

0,1

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i

2012/2013 til 6,9 i 2014/2015.

I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele

landet steget fra 6,7 til 7,0.

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag placerer sig således kun lidt under lands-

gennemsnittet, før korrektionen for socioøkonomisk baggrund.

Det bemærkes, at Amagerskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret

2012/2013 at have været signifikant underpræsterende med 0,8 karakterpoint til i skole-

året 2014/2015 at være overpræsterende med 0,2 karakterpoint.

Side 49


Ligeledes bemærkes, at Kirkeskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret

2012/2013 at have været let overpræsterende med 0,1 karakterpoint til i skoleåret

2014/2015 at være signifikant overpræsterende med 0,7 karakterpoint.

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt

andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Afsnit 6.1 belyser elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med

landsgennemsnittet og i de enkelte skoler. Ringkøbing-Skjern Kommune råder ikke over

tilsvarende data for tidligere skoleår. Som følge heraf vil det først være muligt at regi-

strere en udvikling, når trivselsmålingen gentages i skoleåret 2015/2016.

Afsnit 6.2 omhandler klagesager til Klagenævnet for specialundervisning.

I afsnit 6.3 belyses tilliden til skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved hjælp af resul-

tater fra en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i foråret 2015.

6.1. Elevernes trivsel skal øges

I afsnit 6.1.1 og 6.1.2 præsenteres forskellige grafer, som belyser trivslen for elever i

henholdsvis 4.-9. klasse og 0.-3. klasse. Der er også grafer, som gør det muligt at sam-

menligne elevernes trivsel på kommunens forskellige skoler. Der er ingen tvivl om, at

skolens medarbejdere og ledelse har stor betydning for, hvor godt elever trives. Forskel-

lene mellem skolerne kan dog også være påvirket af tilfældigheder, da der kan være få

elever på de enkelte årgange. Elevernes trivsel afhænger desuden af forhold, som skolen

ingen indflydelse har på – herunder elevernes sociale baggrund, som kan variere meget

fra skole til skole.

6.1.1 Elever i 4.-9. klasse

I figur 1 er trivselsniveauet belyst ved hjælp af 4 indikatorer:

Indikatoren ”Social trivsel” bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes

opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og

mobning.

Indikatoren ”Faglig trivsel” består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes

oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

Indikatoren ”Støtte og inspiration i undervisningen” består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene

omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes

Side 50


hjælp og støtte.

Indikatoren ”Ro og orden” indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens

oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

For alle 4 indikatorer gælder, at 1 er den laveste og 5 er den højeste score.

Figur 1

Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

Figur 1 viser, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune målt på de 4 indikatorer gene-

relt trives godt og på sammen niveau som eleverne i landet som helhed.

Indikatoren for social trivsel får den højeste gennemsnitlige score, og indikatoren for

støtte og inspiration i undervisningen får den laveste.

Figur 2 belyser spredningen i elevernes trivsel, dvs. hvor mange procent af eleverne, der

scorer 1-2, 2, 1-3, 3, 1-4, 4 og 1-5 for hver af de 4 indikatorer.

Igen er konklusionen at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune i høj grad ligner

resultaterne på landsplan. Andelen af elever med forholdsvis høj trivselsscore, dvs. 4, 1-

5, er lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommunen end på landsplan. Tilsvarende er andelen

med laveste score lidt mindre i kommunen.

Side 51


Figur 2

Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015

Figur 3

Skoleår: 2014-2015

Kommune: Ringkøbing-Skjern

Institutionstype: alle folkeskoler og specialskoler

Kilde: Styrelsen for It og Læring

Figur 4–7 viser den gennemsnitlige score på kommunens skoler for hver af de 4 trivsels-

indikatorer.

Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore for hver af de 4 indikato-

rer. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Laveste gennem-

snitlige score er således 3,0 på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen på Rin-

dum Kjærgaard og Fjelstervang Skole.

Borris Skole ligger i top på alle 4 indikatorer, men også Alkjærskolen har rigtig fine resul-

tater.

De dårligste resultater findes på Rindum Kjærgaard, Kirkeskolen, Amagerskolen,

Fjelstervang og Ådum Skole. Forskellene mellem skolerne er dog forholdsvis små.

Side 52


Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andet børn i trivselsproblemer. Det bety-

der, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de

øvrige skoler.

Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca.

halvdelen af skolerne har elever i 7.-9. klasse, og at der er en tendens til, at trivslen

blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin.

Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for

overbygningsskolerne.

Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale

baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i

elevernes sociale baggrund.

Figur 4

Social trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

Side 53


Figur 5

Faglig trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

Side 54


Figur 6

Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-

Skjern, 2014/2015

Side 55


Figur 7

Ro og orden, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

Elevernes trivsel kan også opgøres efter køn og klassetrin for hver af de 4 indikatorer,

men resultaterne er ikke medtaget her. Tendenserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er

dog også her de samme som på landsplan. Trivslen er således generelt lidt højere på de

lavere klassetrin end på de højere, og drengene trives generelt en lille smule bedre end

pigerne – især på de højere klassetrin.

6.1.2 Elever i 0. – 3. klasse

Eleverne i 0. -3. klasse har svaret på i alt 20 spørgsmål inden for de 4 kategorier: ”Social

trivsel”, ”Faglig trivsel”, ”Støtte og inspiration i undervisningen” og ”Ro og orden”. De

yngste elever har kun fået 3 svarmuligheder (mod 5 for eleverne i 4.–9. klasse). Der er

ikke obligatoriske indikatorer for de laveste klassetrin, og Ministeriet for børn, undervis-

Side 56


ning og ligestilling har ikke beregnet indikatorer ud fra svarene på spørgsmålene inden

for de 4 forskellige kategorier for 0.–3. klasse. Af pladshensyn er der her alene medtaget

svarene på det første spørgsmål inden for hver kategori.

Social trivsel

Figur 8-10, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, 0.-3. klassetrin,

2014/2015.

Figur 8

Hele landet

Figur 9

Ringkøbing-Skjern Kommune

Figur 10

Side 57


Figur 9 viser, at eleverne i 0.-3. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt er glade

for deres skole og mindst lige så glade for deres skole, som i landet som helhed.

Trivslen synes især at være høj i Vorgod-Barde, Tim, Lem og Holmsland skoler, hvorimod

eleverne på Rindum Kjærgaard, Bork og Faster skoler synes at være knap så glade for

deres skoler. Rindum Kjærgaard er som allerede nævnt en specialskole for blandt andet

elever, som er i trivselsproblemer. Derfor er det ikke så overraskende, at en forholdsvis

høj andel af eleverne svarer, at de ikke eller kun er lidt glade for deres skole.

Det ses også, at pigerne tilsyneladende trives lidt bedre end drengene, og at eleverne i

de yngste klasser trives bedst. Dette gælder både for Ringkøbing-Skjern Kommune og

for landet som helhed.

Faglig Trivsel


2014/2015.

Figur 11

Side 58


Hele landet

Figur 12


Figur 13

Side 59


Når det gælder den faglige trivsel er der også her - om end i mindre grad - en tendens

til, at trivslen er højere i Ringkøbing Skjern Kommune end i landet som helhed. Drengene

synes i lidt højere grad end pigerne, at de er gode til at løse deres problemer. Der er ikke

den store forskel mellem klassetrinene. En sammenligning mellem skolerne viser en vis

spredning. På Vorgod-Barde Skole er der således kun 2 %, som har svaret nej til

spørgsmålet: ”Er du god til at løse dine problemer”? I 9 skoler er den tilsvarende andel

mellem 6–10 %. Der er dog også 4 skoler med en andel på 20 % eller derover: Rindum

Kjærgaard, Videbæk Skole, Bork Skole og Amagerskolen. Igen skiller Rindum Kjærgaard

sig ud med en ”nej-andel” på hele 33 %. En anden af disse – Bork Skole – har dog også

en forholdsvis høj andel af elever, som svarer: ”Ja, for det meste”.

Støtte og inspiration i undervisningen


2014/2015.

Figur 14

Side 60


Hele landet

Figur 15


Både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed er pigerne lidt gladere for

deres lærere end drengene, og de yngste elever er generelt mest glade for deres lærere.

Der er kun meget små forskelle mellem niveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune og ni-

veauet i landet som helhed.

Det overordnede billede er, at eleverne er glade for deres lærere på alle kommunens

skoler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er 5 skoler, hvor andelen, der svarer

”nej”, er 0 %. Rindum Kjærgaard har igen en høj ”nej-andel”. Der kan imidlertid være

grund til at gøre opmærksom på, at en del af kommunens skoler har forholdsvis få elever

i 0.–3. klasse. En enkelt elev svarer måske til 2-3 % eller mere! Forskelle mellem skoler-

ne kan derfor i en vis udstrækning bero på tilfældigheder.

Figur 16

Side 61


Ro og orden


2014/2015.

Figur 17

Hele landet

Figur 18

Side 62



Figur 19

Der er ikke forskel mellem årgangene i forhold til, om ”det er svært at høre, hvad lære-

ren siger i timerne”. Generelt synes eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune at have let-

Side 63


tere ved at høre, hvad der bliver sagt, end eleverne i landet som helhed. ”Nej-andelen”

er generelt lidt større hos drengene både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune.

På Stauning Skole er det kun 2 % af eleverne, som svarer, at de tit ”har svært ved at

høre, hvad læreren siger i timerne”. Hee Skole har også en flot placering. På næsten

halvdelen af skolerne er der imidlertid 10 % eller flere af eleverne, som svarer, at de tit

”har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne”.

6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen

Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialunder-

visning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra

Ringkøbing-Skjern Kommune.

6.3 Forældretilfredshed

Forældrenes opbakning og tillid til folkeskolen er også af stor betydning. Børne- og Fami-

lieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede derfor, at der skulle gennemføres

en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret 2015.

I undersøgelsen blev forældrene spurgt til deres tilfredshed med en række forhold på

skolerne – herunder tilfredsheden med undervisningskvaliteten, den pædagogiske ind-

sats, skole-hjem samarbejdet, de fysiske faciliteter og skolefritidsordningen.

I figur 20 herunder er gengivet svarene på spørgsmålet: ”På en skala fra 0 til 10 hvor

tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit barns skole?” (0 angiver MEGET utilfreds

og 10 angiver MEGET tilfreds. Svarene er efterfølgende omkodet til at gå fra 1 til 5.)

Figur 20

Side 64


Blandt forældrene til børn i kommunens folkeskoler, er der generelt stor tilfredshed med

skolerne. På en skala der går fra 1 til 5 er gennemsnittet på 4,01. Alle skoler ligger over

middel, hvilket kan fortolkes således, at der er en betydelig større tilfredshed end util-

fredshed gældende for alle skoler.

Der er forbedringspunkter for alle skoler. Der er en variation på 1,07 (3,45 – 4,52) mel-

lem den højest og lavest rangerende skole, hvilket antyder, at nogle skoler er mere ud-

fordret end andre.

Forældretilfredsheden er typisk højst på små eller mellemstore skoler. Holmsland Skole

har den højeste score (4,52) i forældrenes tilfredshed. Bork Skole udgør en undtagelse

fra den generelle tendens, ifølge hvilken forældretilfredsheden er højst på de små skoler.

På de store skoler med mere end 400 elever er forældretilfredsheden generelt lavere. I

fordelingen af tilfredshed på klassetrin, ses at jo ældre eleverne bliver, desto dårligere

bliver skolen oftest vurderet.

Forældrenes tilfredshed med skolen indgår som et vigtigt element i den Dialog Baseret

Aftalestyring, dvs. i dialogen mellem skolernes ledelse og ledelsen af Dagtilbud og Un-

dervisning.

4,01

4,03

4,22

3,50

4,05

3,64

4,43

3,88

4,04

4,25

3,69

4,32

4,37

3,70

3,65

3,88

3,85

4,52

4,46

4,15

4,09

4,49

3,45

3,51

4,14

0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00

Gennemsnit

Ådum Skole

Vorgod-Barde Skole

Videbæk Skole

Tim Skole

Tarm Skole

Stauning Skole

Spjald Skole

Skjernåskolen

Rækker Mølle Skole

Ringkøbing Skole

Rindum Kjærgaard

Nr. Virum-Troldhede Skole

Lem Stationsskole

Kirkeskolen

Højmark Skole

Hvide Sande Skole

Holmsland Skole

Hee Skole

Fjelstervang Skole

Faster Skole

Borris Skole

Bork Skole

Amagerskolen

Alkjærskolen

Samlet forældretilfredshed

Side 65


7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de for-

lader folkeskolen

7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver

Bundne prøvefag

Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig posi-

tivt fra 6,2 i 2012/2013 via 6,6 i 2013/2014 til 6,9 i 2014/2015.

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 2014/2015 ligger således atter minimalt

under landsgennemsnittet, inden der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund.

I modsætning til tidligere ses en minimal spredning blandt skolerne spændende fra et

gennemsnit på 6,8 til 7,1 i 2014/2015 mod 5,6 til 7,4 2013/2014.

Figur 21

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det

viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.

Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

Dansk

Karaktergennemsnittet i dansk, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,1 i

2012/2013 via 6,5 i 2013/2014 til 6,7 i 2014/2015.

Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,0 til 7,0 i

2014/2015 mod 6,0 til 6,9 2013/2014.

2 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet.

Figur 22

Side 66


Dansk i 9. kl., Ringkøbing-Skjern:

Figur 23

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i

dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.


Matematik

Karaktergennemsnittet i matematik, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra

6,3 i 2012/2013 via 6,4 i 2013/2014 til 7,2 i 2014/2015.

Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,1 til 8,0 i

2014/2015 mod 4,5 til 7,9 2013/2014.


Figur 24

Side 67


Figur 25

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i

matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.


8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karak-

teren 2 i dansk og matematik

Indikatoren ”Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik” be-

skriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i

gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver.

Side 68


Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle

elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matema-

tik.

Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der

kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af

adgangskrav.

Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9.

klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit.

Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing-

Skjern

Antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Ringkøbing-Skjern har

udviklet sig positivt fra 82,1 i 2012/2013 via 89,6 i 2013/2014 til 90,7 i 2014/2015.

Der ses en mindre spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 84,6 % til

100 % i 2014/2015 mod 81,3 % til 100 % forrige år.


Figur 26

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ring-

købing-Skjern i skoleåret 2014/2015

Side 69


Figur 27

Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både

dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prø-

ver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Elever som har

været tilmeldt eksamen og af forskellige årsager ikke har aflagt alle prøver, tæller som ikke at have opnået kriteriet for et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på

9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der

vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse mang-lende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-

målsætningen

9.1. 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Hvorvidt 95 % af en ungdomsårsgang får en ungdomsuddannelse beregnes via undervis-

ningsministeriets profilmodel. Denne er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang

forventes at uddanne sig over de følgende 25 år. Dette foretaget på baggrund af analyse

af bl.a. uddannelsessystem og uddannelsesadfærd.

94,7 % af 2014 årgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune får ifølge profilmodellen en

ungdomsuddannelse.

Side 70


Landsdækkende er der et spænd fra 88 % til 96 %. Ringkøbing-Skjern Kommune place-

rer sig i en gruppe på 16 kommuner, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

placerer i kategorien 95-96 %. Der afrundes i ministeriet til hele procenttal.

Følgende data understøtter vejen til dette resultat.

Figur 28

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9.

klasse, Ringkøbing-Skjern

42,3 % af de elever, som forlod 9. klasse i 2014, er i gang med en ungdomsuddannelse

3 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stigning på 1,2 pct.points fra forrige

år, men et fald fra 42,9 % for 2012.

Der er en stor tradition i Ringkøbing-Skjern Kommune, for at tage på efterskole efter

afslutningen på 9. klasse. Ydermere er 10’eren blevet etableret, som det nye kommunale

tilbud for 10. klasse.

Det er ikke nødvendigvis negativt, at en ung ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse

efter 9. klasse. Forberedende aktiviteter, som eksempelvis 10. klasse, er klargørende

modningsmæssigt og fagligt i bestræbelserne på at blive klar til at gennemføre en ung-

domsuddannelse. Hvorvidt den enkelte elev har behov for forberedende aktiviteter, plan-

lægges i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages af Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning i samarbejde med grundskolens lærere.

Antallet af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet

9. klasse, er højere end landsgennemsnittet i 2014.

Figur 29

Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de unge forlader grund-

skolen. Ringkøbing-Skjern

Side 71


Andelen af elever, som er fastholdt i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet

grundskole er steget fra 94,3 % til 95,1 %. Landsgennemsnittet i 2012/2013 er på 94,0

%.

Med den nye erhvervsskolereform kan man kun begynde på en erhvervsuddannelse 3

gange. Dette for at mindske afbrud. Af samme årsag er afklaringen en stadig væsentlig

del af vejledningsopgaven i grundskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en

mentor til at hjælpe frafaldstruede unge. Desuden samarbejdes med mentorer på uddan-

nelsesinstitutioner omkring denne gruppe af unge. Ydermere deltager UU i overleveringer

til og fra ungdomsuddannelser.

Der er en tendens til, at det i højere grad er kvinder end mænd, som laver afbrud. 96,7

% af drengene er fastholdt efter 9 måneder hos kvinderne er det 93,3 %.

Figur 30

Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter

9. klasse, Ringkøbing-Skjern

Side 72


89,3 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2013, er i gang med en ungdomsuddannelse

15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stor stigning fra 84,8 % året før,

og en stigning på 1,6 % procentpoint fra 2011. De resterende 11 % af unge kan være på

forskellige uddannelsesforberedende aktiviteter såsom arbejde, VUC, højskole, produkti-

onsskole, udenlandsophold mv.

Nedenfor ses andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måne-

der fordelt på afgangsskoler.

Figur 31

Procenttallene svinger fra 79,3 % til 100 %. Ungdommens Uddannelsesvejledning vare-

tager vejledningen til Særlig tilrettelagt Undervisning (STU)-uddannelsen. Blandt andet

fra Skjernåskolen.

Det skal medtages, at der på Spjald Skole, Ringkøbing Skole og Amagerskolen findes

specialcentre, hvor en stor del af kommunens specialelever samles. Denne gruppe af

unge har ofte brug for en længere startbane i bestræbelserne på at kunne påbegynde og

gennemføre en ungdomsuddannelse efter eksempelvis 10. klasse. Andelen af specialele-

ver ud af den samlede mængde elever på skolen, varierer selvfølgelig afhængig af sko-

lens størrelse. At de tre skoler løfter denne opgave, skal tages in mente i aflæsningen af

grafen. I samme forbindelse skal det bemærkes, at Kirkeskolen løfter opgaven med mod-

tageklasser i udskolingen.

Side 73


Andelen af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år

efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern

Figur 32

Antallet af unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse er

over landsgennemsnittet. Målsætningen om 80 % på dette parameter er et delmål på

vejen mod at 95 % har gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter afslutningen på 9.

klasse. Dette er faktuelle tal, og ikke en fremskrivning. Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning arbejder målrettet med unge under 25 år, som ikke har gennemført en ung-

domsuddannelse. Dette igennem opsøgende arbejde og blandt andet tæt samarbejde

med Jobcentrets ungerådgivning. Herunder etableringen af ”Unge på Broen”, som søger

at gøre ikke-uddannelsesparate unge under 30 år klar til uddannelse.

Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsud-

dannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern

Figur 33

Det forventes at 81,8 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2014, har en ungdomsuddan-

nelser 6 år senere. Det er et lille fald på 0,1% point i forhold til 2013, og et fald på 1,7 %

Side 74


point i forhold til 2012. Fremskrivningen er beregnet på baggrund af føromtalte profilmo-

del.

Som tidligere nævnt er målsætningen om 80 % på dette parameter, et delmål på vejen

mod 95 %, 25 år efter afslutningen på 9. klasse. 23 kommuner opfylder med 2014-

årgangen denne målsætning. Ringkøbing-Skjern Kommune er én af de kommuner. Ung-

dommens Uddannelsesvejledning er opmærksom på faldet fra 2012 til 2014. Der etable-

res blandt andet Team Tværs samarbejde, som inkluderer forskellige fagområder, til at

yde en helhedsorienteret indsats vedrørende mere udsatte unge.

Ydermere varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning vejledningsopgaven på kom-

munens specialcentre og –skoler. Herunder blandt andet et tæt samarbejde med vejle-

derne inden for Erhvervs Grunduddannelser (EGU) og STU, hvor der laves meget gode

forløb for unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

9.2. 25 % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter

9. og 10. klasse i 2020.

I sammenhæng med erhvervsskolereformen fra august 2015, er ovenstående målsæt-

ning udstukket. Det faglige niveau på uddannelsen skal hæves, og man kan nu kun på-

begynde en erhvervsuddannelse 3 gange. Reformen er blandt andet et forsøg på at ven-

de udviklingen af søgningen til ungdomsuddannelserne, som udvikler sig væk fra er-

hvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en lands-

dækkende tendens.

Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsud-

dannelse som første prioritetsvalg, Ringkøbing-Skjern

Figur 34

Side 75


Fordelingen på søgningen til ungdomsuddannelserne udvikler sig væk fra erhvervsud-

dannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende

tendens, som er eskaleret siden gymnasiereformen i 2005. Målsætningen er, at 25 % af

de unge, som forlader grundskolen i 2020 skal tilmeldes en erhvervsuddannelse. I 2025

skal tilmeldingen være 30 %. I 2014/2015 var tilmeldingen på 27 %, hvilket er meget

flot, og et godt stykke over landsgennemsnittet. Dog er det ikke det retvisende billede i

forhold til 25 %-målsætningen. Målsætningen omfatter de unge, som har bopæl i Ring-

købing-Skjern Kommune, og ovenstående graf er udelukkende udviklet på baggrund af

de kommunale skoler. Det vil sige, at efterskoleeleverne, som udgør en stor del, ikke er

medtaget.

Tages efterskoleeleverne med i beregningen, er det senest 22 %, som tilmeldes en er-

hvervsuddannelse. Det er stadig et flot tal, sammenlignet med de 18,5 % på landsplan.

Målsætning er dog stadig ikke indfriet. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

skønnede at søgningen til erhvervsuddannelserne ville falde med ca. 11-12 % i

2014/2015, og skønner det vil falde yderligere i 2015/2016. Det forventes derimod at

denne udvikling vil vende i takt med indførelsen og implementeringen af erhvervsskole-

reformen.

I Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdes der målrettet med at udfordre eleverne

på uddannelsesvalget, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder.

Som følge heraf er opfyldelsen af denne målsætning en del af DBA’en inden for Ung-

dommens Uddannelsesvejledning. Der samarbejdes med grundskolen og Uddannelses-

Side 76


center Ringkøbing-Skjern om forskellige vejledningsaktiviteter og tiltag, som kan styrke

anerkendelsen og anseelsen ved erhvervsuddannelserne.

10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer

Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for

kommunens skolevæsen.

10.1. Kompetencedækning

Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningsti-

mer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kom-

petencer.

Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022.

Formål

Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld

kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen.

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har un-

dervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser

i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal

gælde på kommuneniveau.

Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer

At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågæl-

dende fag som linjefag på læreruddannelsen.

At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for

eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse

eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til un-

dervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

Side 77


Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/15 ligger med 81,6 %

samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var

på 73,5 %.

Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landgennemsnittet

til at ligge på landsgennemsnittet.

I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag ligger skolernes samle-

de resultat bedre i 2014/2015 end i 2013/2014.

Således placerer skolerne sig i 2014/2015 med 13 af 16 fag tæt på landsgennemsnittet,

på landsgennemsnittet eller over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/2014 gjaldt dette

for 9 af 17 fag.

De tre fag, der placerer sig markant under landsgennemsnittet, er samfundsfag, geografi

og biologi. Eftervidereuddannelsesudvalget i Dagtilbud og Undervisning tager højde her-

for i deres planlægning af, hvilke undervisningsfag der fremadrettet udbydes.

I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole er der ligeledes sket

en forbedring sammenlignet med det foregående skoleår.

Forbedringen skyldes dels uddannelse men derudover også det forhold, at skolerne ved

dette års indberetning har taget udgangspunkt i samme vurderingsmodel udsendt af KL,

Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening.

Der er få skoler, der ligger væsentligt under såvel kommune- som landsgennemsnit. Det-

te forhold har været en del af dialogen i forbindelse med DBA – og der vil fra administra-

tionens side blive fulgt op herpå ved næste indberetning af skolernes kompetencedæk-

ning.

Figur 35

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing-

Skjern over 3 skoleår

Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Side 78


Figur 36

Fordeling af undervisningskompetencer på fag

Skoleår: 2014/2015

Side 79


Figur 37

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Ring-

købing-Skjern

Skoleår: 2014/2015

Side 80


Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Sam-

fundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Ma-

tematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vare-

tages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er

opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af

klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er

der vægtet med samme timetal som i 9. klasse.

Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.

Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Side 81


Om data

Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skoler-

nes indberetninger fra deres administrative systemer til Styrelsen for It og Læring.

Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketi-

mer.

Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det

vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med

samme timetal som i 9. klasse.

Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klas-

setrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågæl-

dende fag.

Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørel-

serne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence

eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne.

Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.

Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau.

Kompetencedækning i Ringkøbing-Skjern Kommune

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået partnerskabsaftale med VIA University Col-

lege omkring særlige tilrettelagte forløb i undervisningsfag.

Der er i skoleåret 2014/2015 gennemført moduler i kristendom, engelsk, dansk 1.-6.

klasse og matematik 1.-6. klasse. I indeværende skoleår gennemføres moduler i na-

tur/teknologi.

Eftervidereuddannelsesudvalget har udarbejdet en plan, så de øvrige fag over en årræk-

ke vil blive tilbudt som forløb.

I kommende skoleår 2016/2017 udbydes ikke uddannelse i undervisningsfag i Ringkø-

bing-Skjern Kommune. I stedet fokuseres der i dette skoleår på at opfylde andre elemen-

ter af folkeskolereformen.

Side 82


Således deltager alle kommunens skoler både i Krop & Kompetencer2, et projekt støttet

af A.P. Møller Mærsk Fonden og et projekt TEACH - Kompetenceudvikling i Folkeskolen3.

Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune indgået en samarbejdsaftale med omegns-

kommunerne Holstebro, Skive, Lemvig, Struer, Herning og Varde, med hvilken det bliver

muligt at deltage på uddannelse i undervisningsfag på tværs af kommunerne. Således vil

der også i 2016/2017 være mulighed for at deltage på uddannelse i undervisningsfag –

blot i andre kommuner.

10.2. Inklusion

Indikatoren ”Inklusionsgrad” beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i

den almindelige undervisning.

Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/2020.

Formål

Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fæl-

lesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op

på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 %

af eleverne.

Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3

% lige over landsgennemsnittet på 95,2 %

På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2

%

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra

2013/2014 til 2014/2015

2 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Krop & Kompetencer indgået aftale

med VIA University College, Skolen i Bevægelse, DGI og DIF. Hovedformålet med indsatsen er et kommunalt

kompetenceløft i idræt og bevægelse i fagene, hvor ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalom-

rådet gennem et fælles forløb kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i folkeskolen. 3 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen

indgået aftale med Teach Aps v. Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet og skoleomfattende udviklingsindsats. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af

eksisterende undervisningspraksis. Indsatsen er således direkte forankret til Folkeskolereformens overordnede målsætninger og rettes mod udvikling af de professionelle i og omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede

skolesystem – med fokus på fornyelse af eksisterende praksis.

Side 83


Inklusionsgrad

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet

Figur 38

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringkø-

bing-Skjern (bopælskommune)

Figur 39


Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler.

Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i

forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i spe-

cialklasser i forhold til det samlede antal elever.

Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune.

De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune.

Side 84


De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og

dagbehandlingstilbud.

Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler.

Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to

forskellige registre hos Danmarks Statistik.

Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bag-

ud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedrørende grundskole-

området fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke.

Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår

elevtal.

Inklusion i Ringkøbing-Skjern Kommune

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i 2012 – på baggrund af en statusanalyse4 – indgå-

et et forpligtende arbejde med Inklusionsudvikling under Ministeriet for Børn og under-

visning – i dag Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Inklusionsafdelingen.

Som samarbejdskommune har Ringkøbing-Skjern Kommune forpligtet sig til, i samarbej-

de med Inklusionsudvikling at styrke samspillet og samarbejdet mellem ledelse, medar-

bejdere og ressourcepersoner, så det understøtter en refleksiv inkluderende praksis, hvor

alle – både centralt og decentralt – har ejerskab og agerer professionelt med henblik på,

at alle børn deltager aktivt i børnefællesskaber.

Som en del af dette arbejde, blev der opsat indsatser med fokus på:

4 Statusanalysen er udarbejdet og udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for rådgivnings-teamet for

inklusion under Ministeriet for Børn og Undervisning.

Statusanalysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse på skole- og fritidsområdet gennemført i

august 2012.

178 personer besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30 % for skole - fritidsområdet i Ring-

købing-Skjern Kommune. Svarprocenten bygger på det samlede antal svar, der er modtaget for området, i

afrapporteringen indgår dog ikke kategorier med under 20 % svar.

Statusanalysen er et internt redskab til Ringkøbing-Skjern Kommune, der giver en status på inklusionsindsat-

sen og pejlemærker for, hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde. Statusanalysen kan blandt

andet vise, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen, og om lærere og pæda-

goger føler, at de er klædt godt nok på og har adgang til viden, og om rammerne er hensigtsmæssige.

Side 85


Ressourcepersonernes opgaver såvel decentrale som centrale, og på tværs af sko-

ler.

Fælles kompetenceudvikling.

De enkelte skolers systematiske arbejde med udvikling af det enkelte individs po-

tentiale; inklusion.

På baggrund af disse fokuspunkter er der truffet beslutning om at etablere kommunalt

faglige netværk; den såkaldte Netværksstruktur, der omfatter kommunale dagtilbud,

selvejende institutioner og folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Målet med netværksorganiseringen er, at der på længere sigt bliver skabt en virkelighed,

hvor alle medarbejdere, ledere og ressourcepersoner/vejledere ved benyttelse af reflek-

sion, samarbejde og videndeling i en tværprofessionel praksis understøtter, at alle børn

bliver så dygtige, de kan. Således skal netværksstrukturen understøtte folkeskolerefor-

mens overordnede mål.

I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles børne- og ungesyn er udgangspunktet

den systemiske, anerkendende og narrative tilgang, hvor den forebyggende og tidlige

indsats vægtes. Dialogen med forældrene er helt afgørende, når der skal ske udvikling og

læring. Læring ses som en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i

et samspil med andre.

I efteråret 2015 er foretaget en Statusanalyse på samme vis som i 2012. Når resultater-

ne fra 2015 foreligger sammenlignes de med resultaterne fra 2015. På baggrund af disse

resultater udarbejdes der en forankringsplan for at sikre, at tiltag med en positiv virkning

på inklusion i praksis fastholdes.

Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune nedsat Eftervidereuddannelsesudvalget bestå-

ende af to repræsentanter fra Administrationen ved Dagtilbud og Undervisning, tre re-

præsentanter fra skolerne, tre repræsentanter fra dagtilbuddene og tre repræsentanter

fra de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA.

Udvalgte skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har ligeså deltaget i forsknings- og udvik-

lingsprojektet Feedback som didaktisk metode v. Preben Olund Kirkegaard, UCN. Her-

igennem arbejdede de udvalgte skoler med udfordringen at skabe praksisnær viden om,

hvordan anvendelsen af løbende feedbackkommunikation kan øge elevernes læringsud-

bytte i undervisningen.5

5 Forsknings- og udviklingsprojektet tager afsæt i den newzealandske professor John A. C. Hatties forskning –

herunder en feedbackmodel (Hattie 2009) om effektiv feedback gennem tre forskellige feedbackniveauer.

Side 86


Fokus, i det nu afsluttede projekt, er på videndeling med alle kommunens skoler og dag-

tilbud med afsæt i en udarbejdet plakat til formålet. Formålet hermed er at styrke et fæl-

les læringssprog i arbejdet med at styrke alle elevers faglige progression.

Side 87


11. Skolebestyrelsernes udtalelse

Alkjærskolen Alkjærskolens skolebestyrelse vurderer, at rapportens resultater for Alkjærskolens vedkommende generelt er tilfredsstilende, men skolebesty-relsen er også af den opfattelse, at rapportens resultater og konklusioner rejser nogle spørgsmål eksempelvis i forhold til forældre, der har børn på mere end én skole, som det kan være interessant at analysere nærmere på:

Er der f.eks. markante forskelle i forældres tilfredsopfattelse afhængigt af hvilken skole, deres barn går på? og i givet fald inden for hvilke områder?

Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den en-kelte skole et indtryk af hvilke tiltag, skolen med fordel kan igangsætte for at højne tilfredshedsgraden blandt forældrene.

Tilsvarende vil det også være interessant, når trivselsundersøgelserne blandt eleverne er gennemført i en årrække, at undersøge og analysere på, om den enkelte elevs trivselsoplevelse ændrer sig markant i forbindel-se med skoleskift? og igen inden for hvilke områder?

Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den en-kelte skole et tydeligere indtryk af, om der er forhold den enkelte skole

bør ændre for at fremme elevtrivslen.

Ligeledes kan der også være spørgsmål i forhold til resultaterne af ele-vernes faglige udbytte, som de afspejler sig i nationale test og senere karakterer, der bør analyseres på, ikke mindst for de elever, der har et tvungent skoleskifte, f.eks. ved overgangen fra en skole med udelukken-de elever på 0. – 6. klassetrin til den skole, hvor elevernes obligatoriske

folkeskoleforløb afsluttes.

Alkjærskolens skolebestyrelse håber, at de kommende års kvalitetsrap-porter tager disse forhold i betragtning.

Svarene vil givet også være konstruktive at anvende i dialogen om at optimere elevernes overgange fra skoler med udelukkende elever på 0. – 6. klassetrin til skoler, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb af-sluttes. Med venlig hilsen Ole Graversen, Skoleinspektør, Alkjærskolen

Amagerskolen Bestyrelsen anerkender og roser det arbejde, som skolen og lærerne har

lagt for dagen gennem de senere år og håber på en fortsat progression bl.a. i forhold til det faglige niveau. Bestyrelsen anerkender desuden, at man fra centralt hold har forholdt sig til tallene og kommenteret med uddybende forklaringer.

Side 88


Bork Skole Skolebestyrelsen har intet at bemærke.

Borris Skole Skolebestyrelsen på Borris Skole har gennemgået og drøftet Kvalitetsrap-port for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune 2015.

Det er glædeligt at se, at mange skoler i kommunen har forbedret sig på flere af de fastsatte mål i forhold til sidste års kvalitetsrapport, og der generelt er en positiv udvikling. Ligeledes glæder vi os over, at resultaterne viser en god kvalitet på man-ge områder på Borris Skole.

På vegne af skolebestyrelsen Ole Ehmsen Kronborg, Skoleleder Majbritt Lomholt Nielsen, Skolebestyrelsesformand

Faster Skole Fællesbestyrelsen for Fasters børn (herunder Faster skole) har gennem-gået kvalitetsrapporten, og taget den til efterretning. Vi synes, det er glædeligt, at det nu mere er et kvalitetsværktøj fremfor, som tidligere, et “statistisk-opslagsværk”. Vi undrer os dog over nogle af konklusionerne undervejs. Ikke ift. det faktuelle i konklusionerne, men mere vinklerne på konklusionerne. Med venlig hilsen Merete P. Bilberg, Formand Fasters Børn

Fjelstervang Skole

Fællesbestyrelsen har drøftet Kvalitetsrapporten 2015 og kan i år konsta-tere, at den enkelte skole genkendes i rapporten. Bestyrelsen bakker op om skolens indsatsområder, som er indarbejdet i skolens DBA.

Hee Skole Det er med tilfredshed at vi, efter at have gennemgået kvalitets rappor-ten 2015, kan se at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt set klarer sig godt og på rigtig mange områder - også bedre end landsgen-nemsnittet. Vi fæstner os dog samtidig ved det faktum at kommunens små skoler, tydeligvis klarer sig bedst! Det er i den forbindelse også med stor glæde og stolthed vi, som Skole-bestyrelse for Hee Skole, konstaterer, at netop Hee Skole ved stort set samtlige af rapportens parametre ligger helt i top. Det vidner om den hø-je kvalitet, tryghed og ikke mindst høje faglighed, som kendetegner Hee Skole. Kvaliteter, som vi i høj grad tilskriver skolens yderst kompetente

medarbejdere. Følgende dele af rapporten finder vi specielt interessante at bemærke: Støtte og Inspiration i undervisningen

Vi har, som sagt, utrolig dygtige og engagerede Lærer på Hee Skole, dette udmønter sig i en undervisning af højeste kvalitet, som motive-rer og inspirerer skolens elever.

Ro og orden Udover lærerkvaliteten og det forholdsvis få antal elever i hver klasse, som på naturlig vis fordrer den gode ro og orden, så er der desuden blevet gjort en aktiv indsats og investeret i skolens undervisningsmil-jø. Dette er bl.a. sket for at imødekomme særlige behov hos en elev med et høre-handicap.

Investeringerne, har betydet forbedret akustik samt lyse og indby-dende undervisningslokaler, hvilket bidrager til et behageligt og støj-svagt undervisningsmiljø til glæde for alle skolens elever og lærer.

Samlet forældretilfredshed Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme forældrene – glade og til-fredse forældre findes nemlig kun i kraft af ligeså glade og tilfredse

Side 89


børn! Og glade forældre, det har vi på Hee Skole, det viser rapporten os med størst tydelighed! Faktisk ligger Hee Skoles scorer på dette parameter blandt de aller-

højeste i kommunen, og det kan vi som skolebestyrelse naturligvis kun være tilfredse med, og ved samme lejlighed endnu engang kredi-terer skolens dygtige og engagerede medarbejdere. På ét punkt, har Hee Skoles forældre imidlertid givet dumpekarakter – det drejer sig om de trafikale sikkerhedsforhold omkring skolen! Det bliver desværre nok svært for Hee Skole, på egen hånd, at få æn-

dret disse forhold inden næste kvalitetsrapport – Vi vil derfor atter og på det kraftigste opfordrer til at Myndighederne får sikret vores skole-vej nu, så forældrene i og omkring Hee trygt kan sende deres børn af sted til skole – både til fods og på cykel!!

Vi tror på, at hvis det ikke havde været for punktet omkring trafiksikker-heden, så ville Hee Skoles forældre-tilfredshed have lagt som nummer 1 i

hele Ringkøbing-Skjern Kommune! Til trods for tilfredsheden omkring Hee Skoles gode resultater, er vi dog opmærksomme på, at kvalitetsrapporten blot tegner et øjebliksbillede, og at statistiske forskydninger samt andre forhold let får stor, men ikke nød-vendig retvisende indflydelse, på rapportens samlede resultat. Vi stiller os derfor noget undrende omkring formålet med kvalitetsrapporten i hele taget…? Lad os derfor også slutteligt understrege, at kvalitetsrapport eller ej, så vil det for Skolebestyrelsen på Hee Skole, fortsat være vort væsentligste fokus, at tilse at Hee Skole tilstræber en undervisning, som tilgodeser og sikrer den enkelte elevs faglige samt sociale trivsel og udvikling. Skolebestyrelsen, Hee Skole

Holmsland Skole

Ingen bemærkninger modtaget ved deadline.

Hvide Sande Skole

Vi har læst rapporten og samlet set er den en god rapport som vi bruger aktivt. Med venlig hilsen

Jeannette Andersen, formand for Skolebestyrelsen, Hvide Sande Skole

Højmark Skole Det er med glæde, vi ser en positiv udvikling i kvaliteten af RKSK’s un-dervisnings- og dagtilbud. Især glæder det os at læse, hvorledes de små og mindre skoler igen i 2015 viser bedre tendenser i elevernes trivsel, faglighed og motivation for undervisningen end de lidt større skoler. Vi er jo af den overbevisning af, man på en mindre enhed kan give en mere

nærværende og nutidig undervisning, idet elevtallet pr. klasse er lavere, og støtten til skolen er større i lokal samfundet. Man kan dog frygte større varians i tallene for 2016, som et udtryk for meget vikar dækning og en for høj arbejdsmængde blandt skolernes læ-rer, som resultat af at RKSK oven i folkeskole reformen krav om linje-fagskompetence, og dermed mange lærer på efteruddannelse, også har startet flere forskellige projekter uden helt at lade økonomiske ressourcer

følge med til vikardækning. Vi opfordre derfor forvaltning til at give lære-re, pædagoger og ledelsen arbejdsro til at implementere de igangværen-de projekter og den nye skolereform. Vi ser Kvalitetsrapporten som et fint værktøj for at danne et overblik, det var dog ønskeligt rapporten for 2015 var ensrettet i forhold til rapporten for 2014, hvorved sammenligning nemmere ville kunne laves.

Side 90


MVH Thomas Vanting, Formand f. Forældrebestyrelsen, Højmark Børnever-den/Højmark Skole mv.

Kirkeskolen Vores skole ligger flot og er rigtig godt på vej. Derfor fortsat fokus på trivsel, faglighed og bevægelse.

Lem Stations-skole

Udtalelse fra Bestyrelsen ved Lem Stationsskole vedr. Kvalitetsrapporten. I kapitel 3.2 står der:

"Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. Pa baggrund af kvalitetsrap-

porterne holdes dialogmøder mindst hvert andet år om målene og resultaterne med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning. "

Bestyrelsen mener, at der skal være lige dele ansvar for at nå de mål som sættes ved at tilføje:

Børne- og Familieudvalget skal holdes ansvarlig for at resurserne er til-stede for at nå målene (uddannelse, økonomi, osv.) Skoler, lærere og ledelse ved hvad det kræver at komme i mål med rap-porten. Vi synes, det er vigtigt at bemærke, at det er hele skolegruppen der ikke bare skal løfte, men hele tiden skal alle blive dygtigere.

Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lem Stationsskole

Nr. Vium - Troldhede Sko-

le

Skolebestyrelsen ved Nr. Vium-Troldhede Skole har nu vendt kvalitets-rapporten fra 2015, og har følgende bemærkning til den: Kvalitetsrapporten for 2015 er taget til efterretning.

Ringkøbing Skole

Bestyrelsen ved Ringkøbing skole har på et ordinært møde den 25. januar behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen ønsker at udtale følgen-de: Materialet synes fint gennemarbejdet, med hovedvægten lagt på en

gennemgang af, hvordan skolerne i vores kommune klarer sig ud fra

de kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen. Dog undrer vi os over, at note 1 på side 3 tager så store forbehold for de opnåede resultater, som den gør: Hvis resultaterne virkelig har så ringe en validitet, som det anty-des, må man nødvendigvis spørge sig selv, om man kan læse noget som helst ud af dem.

Vi bemærker, at resultater opnået af elever fra specialcentrene tæller med i resultaterne for de skoler, som huser specialcentrene. Dette kan give et misvisende billede af, hvordan elever fra normalområdet klarer sig på de pågældende skoler. Vi savner her en særlig kvalitetsrapport for det specialiserede område, separeret fra normalområdet, og man vil som nytænkning kunne spørge, om succeskriterierne for disse spe-cialcentre virkelig skal være de samme som for kommunens øvrige

skoler. Udtalelsen fremsendes hermed. Med venlig hilsen Thomas Faaborg, Formand for skolebestyrelsen Ringkøbing Skole

Side 91


Rækker Mølle Skolen

Vi kan som skolebestyrelse for Rk. Mølle Skole, umiddelbart være tilfreds med mange af de punkter der er blevet målt på i forbindelse med tilblivel-sen med denne rapport. Dog vil vi forholde os skeptiske til mange af resultaterne, da vi mener at

de er fremkommet på et forholdsvis lavt statistisk materiale. Derfor tror vi, at der kan være store variationer fra år til år på resultaterne, hvilket gør det svært at sige noget om skolens reelle udvikling. Derudover kan vi være bekymret for, om især de mindre elever, kan sva-re på spørgsmål der kan betragtes som målbare, da de er meget letpåvir-kelige i forhold til umiddelbare indtryk.

Med venlig hilsen Jon S. Hansen, Skolebestyrelsesmedlem for Rk. Mølle Skole

Spjald Skole Kvalitetsrapport omhandlende skoleåret 2014/2015 Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til rapporten: Under punkt 8 figur 27 fremgår det, at andelen af skolens drenge, der har opnået mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprø-

ver er 75%. Dette er ikke korrekt, idet det faktuelle procenttal er 100%. Alle drenge, som har været til afgangsprøve i dansk og matematik har scoret 2 eller derover. Fejlen er sket, idet to elever har været tilmeldt eksamen, men af forskellige årsager ikke har gennemført alle prøver. De opfylder hermed ikke kriteriet om et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Kriteriet er kun opnået såfremt alle tilmeldte opnår et samlet gennemsnit i alle prøver i både dansk og matematik på

mindst 2, såfremt én prøve ikke er gennemført registreres kriteriet som ikke opfyldt. Gennemsnitstallet trækker således det fælles gennemsnit ned i en lille årgang af drenge. Den pågældende specialelev har scoret både 4 og 7, hvilket vi betegner, som varende en succes.

Dette eksempel henleder os på et ønske, som også er et kommunalt øn-ske fra ledelserne på specialcentre og specialskoler drøftet d. 25. januar 2016. Tallene i kvalitetsrapporten kan være misvisende ift. Special- og almen-området, også selvom der er mulighed for at skrive noter. Der ønskes frem over udarbejdelse af 2 rapporter fordelt på almen delen og special-området. Der er andre parametre/succeskriterier, der gør sig gældende ift. specialskoleeleverne. Pt. kan man eksempelvis ikke i kvalitetsrappor-ten se, i hvor høj grad specialcentrene generelt formår at føre eleverne igennem afgangsprøverne. Skolernes lokale indsatsområder, som fremgår af de udarbejdede DBAer udspringer i høj grad af resultaterne i kvalitetsrapporten både i Special-

center Øst og Spjald Skole almen. Vi har derfor et stort ønske om frem-over at få et mere retvisende og sammenlignelig datagrundlag at arbejde ud fra. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Spjald Skole Hulda Bladt Hansen, Formand Helle Lundsgaard, Skoleleder

Stauning Skole Fællesbestyrelsen for Stauning Skole, SFO og børnehave har drøftet rap-porten på bestyrelsesmøde den 18/1 2016. Bestyrelsen har ingen kom-mentarer til rapporten. På bestyrelsens vegne

Side 92


Anne-Mette Andersen

Tarm Skole Skolebestyrelsen ved Tarm Skole foreslår, at der sker differentieret tilde-ling af økonomiske midler til skolerne i forhold til

socioøkonomiske forudsætninger inklusionsopgavernes omfang

Desuden kan skolebestyrelsen stille spørgsmålstegn ved, om skolerne har svaret ud fra de samme præmisser med hensyn til eksempelvis omfang af lærere, der har undervisningsfag i de fag, de underviser i.

Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Tarm Skole Mogens Krejbjerg Madsen, skolebestyrelsesformand

Tim Skole I skolebestyrelsen for Tim skole kunne vi godt tænke os at;

der i rapportens afsnit 6.3 blev ændret i vurderingens angivelse af forældretilfredshed så den blev delt op i 2, én gruppe hvor man

kunne sammenligne alle skolerne, altså 0.-6. klasse, og én gruppe hvor man kunne sammenligne skolernes 7.-9. klasse.

man kunne se resultaterne fra 9. kl i de seneste 3 år puljet for de enkelte overbygningsskolerne. Herved vil man måske kunne opnå en bedre sammenlignelighed, da man mindsker år-til-år variatio-ner i karaktergennemsnittene.

der kunne aflæses noget om økonomien omkring skolerne. Hvad er udgiften pr. elev i kommunen? Er udgifterne til folkeskolen fal-det eller steget de seneste år? Hvordan ligger kommunen i forhold til landsgennemsnittet? Inklusionspengene etc.

blev medtaget noget omkring kommunens/skolernes vejledere – har alle skoler vejledere og hvilke mål har man for at uddanne vej-ledere i nye fag?

der beskrives noget om tidlig indsats. Er der eksempelvist konklu-deret noget på baggrund af testene i 0. klasse?

der beskrives noget omkring inklusionstiltag og effekten af tiltage-ne

der beskrives noget omkring kompetencedækning – er der konklu-deret noget, som kan få betydning for den måde, man vil rekrutte-re lærere på i kommunen

Videbæk Skole Kvalitetsrapporten høringssvar. Vi har læst og gennemgået rapporten, men vi ser ikke grund til at bruge meget tid på den. Den giver ikke for os et brugbart billede. Det er ikke alt, det kan tælles, der tæller, og ikke alt, der tæller, der kan

tælles. Sekretær i skolebestyrelsen på Videbæk skole Karina Degryr, Skoleleder

Vorgod-Barde Skolebestyrelsen glæder sig over, at resultaterne i Kvalitetsrapporten

Side 93


Skole 2015 afspejler den hverdag, lærerne kender fra skolen. Det er godt at se, at skolen klarer sig godt, at både faglig og social trivsel er på et højt niveau, set i lyset af den forandring folkeskolereformen har

medført for elever, forældre og personale.

Ådum Skole Ådum mangler i statistikke om faglærerfordeling (figur 37). Med hensyn til resultatet omkring trivselsundersøgelsen blandt børnene tager Skolebestyrelsen resultatet ad notam og følger udviklingen. Skole-bestyrelsen igangsætter ingen øjeblikkelige handlinger da billedet ikke afspejles i forældrenes besvarelser.

Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Ådum Skole

Side 94

5 REVIDERET KALKULATION.

Rum nr. Opgave M² Total

10 Optage gammel gulv 94,3 4000,00

Nyt linoleum gulv 94,3 37000,00

Male vægge 200 7500,00

Nye loftlamper ca 15 stk 11500,00

11 Optage gammel gulv 85 3500,00

Nyt linoleum gulv 85 33500,00

Male vægge 100 4000,00

Nye terrasse dør 35000,00

12 Etablering af brændeovn 10000,00

16 Nyt epoxy gulv 92 32000,00

Lofter Males 92 14000,00

Ny lydvæg mellem 16 og 16A 30 27000,00

16A Nyt linoleum gulv 61 25000,00

Optage gammel gulv 61 2500,00

Revne i gulv rep. 5000,00


Skydedør fra skrovbrynet opsættes 15000,00

17 Nyt linoleum gulv 7,5 3500,00

Optage gammel gulv 7,5 300,00

Lofter Males 7,5 1500,00

18 Nyt linoleum gulv 61 25000,00

Optage gammel gulv 61 2500,00


Ny lyddør 10000,00

Lille rum nedtages 10000,00




Skydedør med glas 9000,00

Ny væg mellem rum nr 32 og 35 med skydedør 30 27000,00

33 Optage gammel gulv 10,5 500,00

Nyt linoleum gulv 10,5 5000,00

Lofter Males 10,5 2000,00




Vægge males 33 1500,00




Vægge males 87 3500,00

Diverse udluftning, naturgas, kraft føring i loft nedtages 70000,00

To stk vaskemaskiner monteres 2000,00

Nøgle system til 20 stk døre 14000,00

Maling af restenrende lofter 269 20000,00

Maling af restenrende vægge 958 40000,00

Varmestyring 50000,00

50 stk loft lamper rum nr. 16, 16A, 17 og 18 75000,00

10 stk. skabe flyttes fra skovbrynet 10000,00

2 stk vaske flyttes fra Skovbrynet og monteres 2000,00

Internet opkobling rum nr 32 eller 35 5000,00

Belægningssten 210 50000,00

Brøndring 2000,00

Fjerne bede 10000,00

Til uforudsete udgifter 100000,00

926300,00

Renovering af Tømrervej 2 6900 Skjern

Øvrig arbejde:

Udenoms arealer:

Side 96

8 BILAG A ANSØGNING TIL VÆKSTPULJEN

Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post [email protected] Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk

6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune Side 18

Sendes til kommunen Udfyldes af kommunen Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Modtaget dato

Journalnummer

Ansøgning til vækstpulje til projekter, der understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler projektansøgninger løbende. Det udfyldte ansøgningsskema sendes per mail til [email protected] Bagerst er en vejledning til at udfylde ansøgningsskemaet. 1. Ansøgers navn og adresse Firma/institution/forening (evt. webadresse) Foreningen FOLKESKIBET

CVR/SE-nummer

Adresse Postnummer og postdistrikt Mailadresse [email protected]

Telefonnummer Telefon: 2224 0704

2. Kontaktperson Navn Gunnar Madsen/Carsten Ege Møller Mailadresse [email protected] eller [email protected]

Telefonnummer 28580281

3. Projektets titel Folkeskibet 2016 4. Økonomi Ansøgt tilskud eksklusiv moms 110.000 Beskriv eller vedlæg projektets samlede økonomi og finansiering. Samt specificeret projektbudget med forslag til finansiering af de enkelte aktiviteter

Side 98


6950 Ringkøbing


BUDGET vedlagt

Side 99


6950 Ringkøbing


5. Projektets idé og formål Beskriv hvad projektet handler om, og hvordan det understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern kommune Folkeskibet 2015 satte i den grad Ringkøbing-Skjern Kommune på landkortet. Og nu vil den nyetablerede forening FOLKESKIBET forsøge at gentage successen. I 2015 lavede Folkeskibet events i Aalborg, i København og på Bornholm, nogle var store succeser, og specielt på Bornholm lykkedes det at ramme noget tilskuerne kunne lide. Foreningen FOLKESKIBET ønsker at gentage successen, samt at drage fuld udbytte af de erfaringer man fik med Folkeskibet 2015. Derfor vil foreningen FOLKESKIBET nu i samarbejde med skipper på Maja, sætte et togt sammen der i højere grad fokuserer på Bornholm, men også som en nyskabelse starter i Århus. Her kunne man med fordel afholde eksilistfester - ligesom dem man har afholdt i forbindelse med Ligakampe i håndbold. Starten i Århus forudsætter dog at at de eventblokke der er til salg i Århus, kan sælges, ellers vil togtet starte i København. Formålet med togtet er at lave lobbyvirksomhed over for nationale beslutningstagere, sætte vores egen Ringkøbing-Skjern-dagsorden, der kan handle om uddannelse, infrastruktur, turisme eller andet vores interessenter er interesseret i at få promoveret. Herudover at brande vores område som et sted, hvor anderledes skæve projekter ikke alene fødes, men også bliver til virkelighed gennem handlekraft og virkelyst. Det lykkedes i 2015 at tage første spadestik til et netværk om Folkeskibet, der i høj grad styrker sammenhængskraften på tværs i kommunen, hvilket Ringkøbing-Skjern Kommune allerede nu har gavn af. Ambitionen bag foreningen FOLKESKIBET er at man ikke nøjes med at lave Folkeskibet sammen, men at lave aktiviteter i løbet af året, der går på tværs af kommunen. Det kunne være tværgående events/møder/ foredrag, sådan at togtet ikke står alene. For at styrke den lokale netværksdannelse vil blive reserveret et antal køjepladser til lokale ildsjæle, der ikke har blokke på skibet. Folkeskibet 2016 vil udnytte de mange erfaringer togtet i 2015 kastede af sig, og derved vil man i højere grad kunne målrette kommunikationen, og der vil efter al sandsynlighed heller ikke ligge et folketingsvalg oveni Folkemødet 2016, hvilket vil styrke lobbyaktiviteterne. Folkeskibet styrker sammenhængskraften mellem de interessenter der deltager, og brander Ringkøbing-Skjern Kommune.

Side 100


6950 Ringkøbing


6. Resultater Hvilke resultater skal projektet opnå? Projektet skal brande Ringkøbing-Skjern Kommune som en energisk og aktiv kommune. Projektet som helhed og Skonnerten Maja i særdeleshed giver mulighed for rigtigt gode tv-billeder, og derfor vil Foreningen FOLKESKIBET arbejde hårdt på at komme i regionale og nationale medier. Når Folkeskibet er på Bornholm vil de forskellige interessenter, gennem events og debatter påvirke meningsdannere, til at dagsordensætte lokale problemstillinger. Hvornår kan der foreligge resultater? Umiddelbart efter Folkemødet vil man gennem Infomedia få et klart billede af mediedækningen af Folkeskibet 2016. De længerevarende effekter af lobbyismeaktiviteterne kan være svære at måle, samt at sætte en deadline på hvornår resultaterne foreligger. 7. Projektets organisering Hvordan er projektet organiseret? Eksempelvis hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet?

Projektet er organiseret under den nystartede forening FOLKESKIBET, der er en sammenslutning af interessenter, institutioner og ildsjæle i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Se vedlagte vedtægter) Foreningen vil hyre en projektleder til at stå for arbejdet med projektet.

Side 101


6950 Ringkøbing


8. Aktiviteter og tidsplan Giv en kort beskrivelse af de aktiviteter, der skal gennemføres, for at projektet når sine resultater og opfylder sine mål Vedlæg en tidsplan for projektets forskellige faser og aktiviteter Skonnerten MAja skal sejle fra Århus/København til Allinge og retur til København. På Folkemødet skal der afholdes aktivitetsblokke, der sætter fokus på emner af særlig interesse for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Tidsplanen er fra d. 14. juni til d. 21. juni 2016

9. Markedsføring Hvordan fortælles den gode historie fra projektet? Både lokalt, regionalt og nationalt Foreningen har et godt samarbejde med Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som forventes at dække togtet. Samtidig vil det blive forsøgt at få et nationalt medie til at rapportere dagligt fra Folkeskibet, ligesom opholdet i KBH vil blive forsøgt brugt til et for-folkemødeindslag. På Folkemødet vil Folkeskibet være aktivt på de sociale medier. 10. Evaluering Beskriv hvordan projektets succes og effekt skal evalueres Projektets succes og effekt skal evalueres på et møde efter hjemkomsten. Fokus vil være på 3 punkter:

1) Omtale i medier 2) Dagsordensættelse/kontakt til nøglepersoner indenfor specifikke emner 3) Netværksdannelse mellem lokale aktører

Side 102


6950 Ringkøbing


11. Underskrift Dato

Underskrift

16/2-2015

Side 103


6950 Ringkøbing


Vejledning til ansøgningsskemaet 1. Ansøgers navn og adresse Ansøgers data oplyses. Ringkøbing-Skjern Kommune registrerer ansøgers oplysninger. Ved underskrift erklærer ansøger sig indforstået med, at navn, projekttitel, projektidé og tilskudsbeløb offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. Projektforslag, der ikke støttes med midler, offentliggøres ligeledes. Der vil ikke blive offentliggjort forretningshemmeligheder, jævnfør Offentlighedsloven. 2. Kontaktperson Det oplyses, hvem der er projektets kontaktperson samt kontaktoplysninger. 3. Projektets titel Projektets titel oplyses. 4. Økonomi Oplys ansøgt tilskud eksklusiv moms. Beskriv eller vedlæg projektets samlede økonomi og finansiering samt specificeret projektbudget med forslag til finansiering af de enkelte aktiviteter. Evt. egenfinansiering skal fremgå. Hvis der søges om midler over en årrække mellem 2015-2018, skal det fremgå af budgettet. Til ansøgninger om projektmidler af en vis økonomisk størrelse kan det blive nødvendigt med rekvirering af en konkret forretningsplan. 5. Projektets ide og formål Det beskrives, hvad projektet handler om og hvordan det understøtter visionen om Naturens Rige samt vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern kommune. Projektet skal opfylde kriterierne for uddeling af midler fra vækstpuljen. Og det skal fremgå hvilke af de 9 temaer, som projektet retter sig imod. 6. Resultater Beskriv hvilke resultater projektet skal opnå og hvordan projektet bidrager til understøttelse af byrådets vision og kriterierne for uddeling af midler fra vækstpuljen. Skriv, hvornår der forventes at kunne foreligge resultater. 7. Projektets organisering Beskriv projektets organisering. Det skal bl.a. fremgå hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet. 8. Aktiviteter Beskriv kort, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres for, at projektet når sine resultater. Vedlæg oplysninger om projektets start- og sluttidspunkt. Beskriv projektets tidsplan – hvilke faser (skriv titel) og hvilke aktiviteter, der er planlagt i de forskellige faser. 9. Markedsføring Beskriv hvordan den gode historie fra projektet markedsføres. Både lokalt, regionalt og nationalt. I forhold til markedsføringen skal projektejerne skal være indstillet på, at projektindhold og –resultatet skal offentliggøres og kommunikeres videre, så andre kan nyde gavn af projektet. 10. Evaluering Beskriv hvordan projektets succes skal vurderes og hvordan slutproduktet evalueres. Punktet hænger sammen med skemaets punkt 6, om hvilke resultater projektet skal opnå.

Side 104


6950 Ringkøbing


Der skal ske en afrapportering af projektet til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Omfanget af økonomisk afrapportering beror på en individuel vurdering af de modtagne ansøgninger.

Side 105

8 BILAG B BUDGET FOLKESKIBET 2016

Budget Maja 2016 - overslag

Indtægter: Start Århus Start Kbh. Bemærkning

Køb af blokke - 15.000kr pr blok 240.000,00 210.000,00 #1

Tilskud RKSK Kommune 110.000,00 110.000,00

Overnatning på FM - pris ons-søn 5000kr 60.000,00 60.000,00 #1

r I alt 410.000,00 380.000,00

Udgifter:

Leje skib 282.000,00 238.000,00

Lønninger mv 25.000 25.000,00

Mad- og drikkevarer projektleder 3.000 2.500

Havneplads mv 42.500 42.500

Eltilslutning Bornholm 6.750 6.750

Div. Tøj 17.093 17.093

Markedsføring / annoncering 5.000 5.000

Bannere mv 13.000 13.000

Pladsleje på selve kajen 5.500 5.500

Evalueringsmøde 3.790 3.790

Uforudsete udgifter 5.000 5.000,00

alt 408.633,00 364.133,00

Resultat 1.367,00 15.867,00

#1 Foreningen har indtil videre fået positive forhåndstilkendegivelser fra følgende foreninger/institutioner:

Ringkøbing Fjord Turisme, DGI Vestjylland, Hvide Sande Havn, FIA til køb af blokke/overnatning

til en samlet værdi af 160.000 kr.

Side 107

Bemærkning

#1 Foreningen har indtil videre fået positive forhåndstilkendegivelser fra følgende foreninger/institutioner:

Side 108

8 BILAG C FOLKESKIBETS VEDTÆGTER

Forslag til standardvedtægter for foreningen FOLKESKIBET (ver. 02)

§ 1. Navn og hjemsted1.1. Foreningens navn er FOLKESKIBET.1.2. Foreningens hjemsted er: Ringkøbing-Skjern kommune (efterfølgende kaldet “RISK”)

§ 2. Formål, mål og værdier2.1. FOLKESKIBETS formål er: At sende et skib til det årlige Folkemøde på

Bornholm, lastet med alt det bedste vi har, kanog vil i vores lokalområde.Undervejs på togtet vil vi vise og fortælle alle degode historier om vores muligheder, idérigdomkompetencer, styrker og stædighed.

De gode historier kan eksempelvis omhandle (men er ikke begrænset til…) virksomheder, foreninger, organisationer, bosætningsinitiativerturisme og kommunal forvaltning.

2.3. FOLKESKIBETS mål er: a) FOLKESKIBET benyttes som en fælles, mobil og meget synlig markedsføringsplatform, der er tilgængelig for alle interesserede aktører i RISK; offentlige såvel som private.

b) FOLKESKIBET skaber intern sammenhængs- kraft i RISK, fordi deltagerne på togtet lærer hinanden at kende og efter turen bruger hinanden på kryds og tværs til at udvikle nye idéer, skabe bedre og hurtigere beslutninger - og dermed i sidste ende skaber øget vækst i vores lokalområde.

c) Mellem de årlige togter til Folkemødet samles FOLKESKIBETS medlemmer mindst én gang til frivilligt, socialt samvær.

2.2. FOLKESKIBETS værdier er: Humor, Synlighed, Kvalitet og Kreativitet.

§ 3. Medlemskredsen3.1. Som medlem af foreningen optages enhver, som har lyst og vilje til at støtte og/eller arbejde for foreningens formål.

Side 110

3.2 Indmeldelse sker ved at udfylde foreningens indmeldelsesblanket.Medlemskabet er først gyldigt, når det nye medlem har betalt kontingent.

3.3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af indeværende regnskabsår.

3.4. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent, som opkræves umiddelbart efter generalforsamling og gælder for det det kommende regnskabsår.

§ 4. Generalforsamlingen4.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

4.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i februar måned og skal indkaldes med mindst tre ugers varsel. Indkaldelse sker elektronisk via E-mail til medlemmerne samt på foreningens offentlige hjemmeside.

4.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest samme dag har betalt forfaldent kontingent.

4.4. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

4.5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde flg. punkter:

1. Valg af stemmetællere2. Valg af dirigent3. Formandens beretning4. Regnskabsaflæggelse5. Behandling af indkomne forslag6. Fastsættelse af kontingent7. Godkendelse af budget for det kommende år8. Valg af formand9. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 2 revisorer12. Eventuelt

4.6. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelseni hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

4.7. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

4.8. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal og ved håndsoprækning.Skriftlig afstemning anvendes, hvis det begæres af blot én mødedeltager.

Side 111

Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Hvert medlem kan maksimalt afgive det antalstemmer, der svarer til antallet af personer, der skal vælges det pågældende år.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling5.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det til formanden eller næstformanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er afleveret til formandens/næstformanden.

5.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 6. Foreningens daglige ledelse6.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der ud over formanden består af 4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der i lige kalenderår vælges 2 personer og i uligeår vælges 3 personer. Genvalg er muligt.

6.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

6.3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen udpeger: næstformand, kasserer og sekretær.Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.

6.4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og har mulighed for at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

6.5. Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sidstnævnte tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er afleveret til formanden.

§ 7. Økonomi, regnskab og revision7.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

7.2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.

7.3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

Side 112

7.4. Regnskabet revideres forud for næste generalforsamling af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 8. Tegningsregler og hæftelse8.1. Foreningen tegnes udadtil af formanden eller i dennes fravær af næstformanden.Ved eventuel optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

8.2 Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger.Kassereren råder over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti og er bemyndiget til at indgå aftale herom.

8.3. Der påhviler ikke foreningens formand, bestyrelse eller medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 9. Vedtægtsændringer9.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

9.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling,de vedtages på.

§ 10. Foreningens opløsning10.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

10.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i §2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

§ 11. GyldighedSåledes vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den _________2016 og senest ændret på den ordinære/ekstraordinære generalforsamling den ______.

_______________________________________ Dirigentens underskrift.

Nærværende udkast er udarbejdet i februar 2016 af Carsten Skov

Side 113

8BILAG D VIDEN OG STRATEGISEVALUERING AF KOMMUNENSINVESTERING I FOLKEMØDET 2015

Bilag D.

Evaluering af kommunens investering i Folkemødet 2015.

Viden & Strategi, februar 2016.

Side 115

Økonomi Den danske Design og Håndværksefterskole i Skjern, ansøgte i december 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget om økonomisk tilskud til Folkeskibet Majas togt til Folkemødet på Bornholm juni 2015. Udvalget besluttede at bevilge 200.000 kroner til togtet under forudsætning af, at der blev iværksat en dialog om, hvilke modydelser kommunen ville få for dette beløb. Resultatet af denne dialog blev, at kommunen fik rådighed over 5 sessioner á 90 minutter samt et antal køjepladser på skibet. Kommunens tilskud på 200.000 kroner udgjorde knapt 40 % af de samlede udgifter på ca. 530.000 kroner. Det resterende beløb blev finansieret via sponsorater/køb af sessioner og køjeplader fra bl.a. Handelsrådet, Design og Håndværkerskolen, Ringkøbing-Skjern Dagblad, DGI, Ringkøbing Fjord Turisme, Hvide Sande Havn og enkelte private borgere. Det samlede projekt gave et mindre overskud på ca. 20.000 kroner. Kommunen anvendte ydermere ca. 140.000 kroner til afholdelse af kommunens egne 5 events på skibet, som blev afholdt og arrangeret ved ”Den grønne sofa” v. Carsten Ege Møller og Alt i alt har kommunen således købet ydelser for 340.000 kroner i forbindelse med togtet i 2015. Formål Kommunens formål med deltagelse var (1) generel branding af kommunen, (2) at sætte fokus på nogle vigtige dagsordener for kommune og (3) at styrke den indre sammenhængskraft i kommunen. Neden for vurderes projektet i forhold til de tre hovedformål:

1. Generel branding af kommunen Der blev gennemført events med fokus på især lokale fødevarer og naturturisme i kommunen samt fremvist de fire film fra Naturens Rige i såvel Aalborg som København. Begge steder var godt besøgt og i forbindelse med besøgene i de to byer blev der lagt information på ”Gratis oplevelser i København”, Visit CPH og Aalborgs turistinformationer samt handelstandsforeninger, Kultunaut, Politikens ”I byen” og AUK. Der blev endvidere sendt plakater og flyers ud som fil til alle deltagere, samt til Københavns Hovedbibliotek og Diamanten i Kbh., samt ophængt på plakater på Musikkonservatoriet, Rådhuset og DRs kantine. Herudover gav togtet omtale i følgende medier: Nationale medier:

Stor artikel i Jyllandspostens erhvervsside op til Folkemødet

Artikler i adskillige sjællandske regionale og lokale aviser eks. Frederiksborg Dagblad

Artikel på DR nyhedernes web side

Artikel i ”Frivagten” – Det maritime Danmark

Indslag i DR1 Vores Vejr – TV avisen – prime time

Indslag i TV Lorry

Desuden daglig NetRadio fra Folkeskibet med Politiko

Lokale/regionale:

Artikler i RKSK Dagblad

Side 116

Indslag i Radio Max (Mortens Videoreportager)

Indslag i Radio Klitholm

Artikel i Jyske Vestkysten

Artikel i Ugeavisen Vesterhavsposten

Omtale i DR midtvest

2 Indslag på TVmidtvest

Sociale medier:

Der blev dagligt lagt film fra togtet ud på Facebook og kommunens hjemmeside

Et stort antal hits på kommunens Facebook side og mange positive kommentarer (se neden for)

2. Fokus på vigtige dagsordener

I forbindelse med de 5 events blev der sat fokus på følgende emner:

1) 5 faktorer, der skubber udkanten mod kanten (uddannelse, planloven, bredbånd og mobildækning, naturbeskyttelse og Ringkøbing K, Regelhysteri med dabs og fødevarer som eksempel, udkantsmyter)

2) Natur versus turisme 3) Fødevarebattle med Bornholm 4) Dræb udkantsmyten 5) Energi/vækst i Vest

Der var ca. 50-100 tilskuere pr. event.

3. Styrkelse af den interne sammenhængskraft i kommunen Projektet modtog god lokal presse. Ringkøbing-Skjern Dagblad var således deltager i projektet. Ydermere, producerede tidligere journalist, Morten Bergholdt (tidligere DR) en film fra hvert af togtets dage, som blev lagt på såvel Facebook som kommunens hjemmeside. Kommunens kommunikationsafdeling har vurderet effekten på de sociale medier som følger: Der er i alt lavet 8 opslag, der har opnået en rækkevidde på godt 40.000. I disse 40.000 kan personer gå igen

fra opslag til opslag. Det er en pæn eksponering. Herunder har der været 1.059 reaktioner, kommentarer og

delinger fra brugerne af, hvilket også er et meget pænt niveau i forhold til vores normale eksponering. Der er

ingen tvivl om, at turen har fået opmærksomhed.

Dem der følger os på de sociale medier er i høj grad vores egne borgere, hvorfor det også er her den største

eksponering via vores sociale medier har fundet sted.

Konklusion Det er Viden & Strategis vurdering, at:

a) … kommunen har fået den forventede omtale både nationalt, regionalt og lokalt. b) … der blev rejst relevante emner for RKSK i såvel Aalborg, København som Allinge, og at

tilskuertallene i Allinge var acceptable. c) … at projektet blev meget positivt modtaget lokalt og fulgt af mange på de sociale medier. Det er

Viden & strategis opfattelse, at projektet har medvirket til at øge stoltheden over at bo i kommunen – og dermed i sidste ende også sammenhængskraften.

Side 117

8 BILAG E DISPONERING AF VÆKSTPULJE

Oversigt disponering vækstpulje (ansøgningspulje) på 68 mio. kr. 2015 - 2018(alle beløb i kr.)

2015 2016 2017 2018 I alt Beslutning:

Årlig vækstpulje 15.200.000 17.200.000 17.700.000 18.200.000 68.300.000

Disponeret:

Renovering Carreer Campus -801.250 -801.250 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2

* samme - lån vækstpuljen -600.000 200.000 200.000 -200.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2

Markedsføring RKSKøst -400.000 -400.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 4

* Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme -3.000.000 -3.000.000 ØEU 4. maj 2015, pkt. 5

Smedenes Hus Udviklingsselskab ApS 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 9

Lystbækgaard (fårehyrde og leje får) 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 4. maj 2015, pkt. 10

Naturpleje i Ringkøbing Fjord 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 14

Anker Fjord Hospice, ph.d. - projekt -333.000 -333.000 -334.000 -1.000.000 ØEU 4. august 2015, pkt. 10

WaterZ -500.000 -675.000 -875.000 -2.050.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 8

Brandingstrategi for Borris 0 0 Afslået ØEU 8. september 2015, pkt. 10

Kernen - Ølstrups nye samlingssted (anlægstilskud) -2.000.000 -2.000.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 13

Business Region Herning - Holstebro -570.000 -570.000 -570.000 -570.000 -2.280.000 ØEU 3. november 2015, pkt. 14

* RKSK Pendler Huset -500.000 -500.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 18

* Fødevarepark Skjern Enge -400.000 -400.000 -400.000 -1.200.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 23

Kunst i Slusen - ART Hvide Sande 0 0 0 0 Afslået ØEU 26. januar 2016, pkt. 4

Ringkøbing Skate 0 Udsat ØEU 26. januar 2016, pkt. 5

Fremtidens Bevægelseshus i Hee -200.000 -200.000 ØEU 26. januar 2016, pkt. 6

FiskeriLAG -171.500 -171.500 -171.500 -514.500 ØEU 23. januar 2016, pkt. 6

0

Rest - ikke disponeret 8.397.000 13.624.250 15.749.500 16.383.500 54.154.250

* Bemærkning: Lån 600 tkr. til Campus tilbagebetales med 200 tkr. årligt 2017 - 2019.

* Bemærkning "Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme": ØEU er positiv over for pojektet og borgmesteren bemyndiges til at optage forhandling

med ansøgerne og Herning kommune om indhold, partnerr og økonomi inden endelig behandling i ØEU. Foreløbig indregnet 3 mio. kr. i oversigten.

ØEU bevilgede 8. september 2015, pkt. 14, at 1 mio. kr. af de 3 mio. kr. kan udbetales til projektet.

* Bemærkning "Tilskud "Kernen", Ølstrup": Det er en forudsætning, at den samlede anlægssum som minimum udgør 17,4 mio. kr.

* Bemærkning "RKSK Pendler Huset": Der er tale om et lån på max. 500.000 kr., som indfries ved salg af ejendommen.

Side 119Side 198

* Bemærkning "Fødevarepark Skjern Enge": Der er tale om kommunal deltagelse i en 5-årig lejekontrakt med årlig leje i størrelsesordenen 400.000 kr.

Side 120Side 199

9BOMIDTVEST, ANSØGNING VEDR.AFDELING 261 VIDEBÆK

Side 122

9SKEMA B, AFD 261. ØKONOMISKOVERSIGT.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �� ! � � � � � � � " � � � � � � � � # � � � � � � � � � $ � � � � � �% � � � � � � � � � � � � � � �& ' ( ) * ( * + ( , ( - . / . - 01 2 3 2 2 ( 2 ) 4 . / 5 3 ) - ( 6 7 . ' * + 8 - - ( 5 9 . ' ( . : * ( ; 7 / ) < = > � � � �! � � � � � � � " � � � � � � � � # � � � � � � � � �? @ A � � � � � � � � � � � � B C D ? � � � � E D � � � � � �? � F � � � � A � � � � �? G � F � � � � � � � � � $ � � � � �H � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � I D � > � � � � � � = � D � � � �! � � � � � � � � # � B � � � � � � � � � � � � � � � E �? � � � � J � � � F � � � � � � � �? G � � � � � � K � � � � � L � � � �H � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � I � �M � � � � � � � � N N � � � �O , / 5 2 * + ( * P 7 , ( ) * ( , : 4 , ) / - 2 <� � � � � � � � � � � � � � � � � � � B � F � � � � � J � � � � E �H ? � � � � � � � B � � � � � � � � � E = � � � �! � � � � � � # � > � � � �� L � � � � � � J � � � � � � � �Q � � � F � � � � � � � A � � � � � L � � � � � � J � R � � � � � � � � � � �Q � � � F � � � � � � � � � � � � � F � � � � � � � � � � � � � � � � �M � � � � � � � � � � � � � � � � � � # � B � # � � � � # � E � > � � � � �S ( , / . ' 2 T - 2 ( , : 4 , ) / - 2 <Q � � � � � � � � � � � � � � B � � � � � � � � K � E � � � � � � � � � � � � � �U � � � � � � � � � � � � # � �V � A A � � � � � � � � � � � � � � # � � � � K � D N N � � � � D N � � � �W � � X Y Y � � � �M � � � � � � � � N N � � � �U � � � � � � � � A � � � � � C � � � � � � � F � � N N � � � �Z 9 , * [ ( ) \ � �V � � � � � � � A � V � � � � � � � A �Q � � � � � � � � � � � � � � � J � � � � � K � � � � � � # � � � � � � � # � � � � � �] � � � C # � � ^ $ $ � � � �_ ` Y ^ X XSide 124

9 SKEMA B AFD 261, STØTTET BYGGERI.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ! � � � "# $ % & ' ( & ) * + , $ % - $ + & . / , 0 % , ( $ 1 1 2 % * 3 4 � 5 6 7 6 6 � � 6 8 � 9 $ : ; ' % < , = 0 : : * - $ % < * % > ? 0 : : * , ( ' < * - $ % < * %Kommunenummer Kommunenavn

§ 91 Renoveringsordning § 92 Driftsstøtte 1 & 3

Øvrige (frivillige arbejder)@ - $ + & , A & & * + ) B % A , & * , . < * CBygherrekategori (kun ét kryds)

Almen boligorganisation (1)

Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10)

Kommune (2)

Almen ungdomsboliginstitution (12)

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Tilsynskommune (kun ved støtteart 91)

Afdelingsnavn

Boligorganisations-nummer i LBF

LBF’s afdelings-nummer

Bygherres boligorganisation og afdeling

Region (3)

§ 90 Trækningsretten

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92)

Telefonnummer

Navn

Adresse

Postnummerog -distrikt

E-mail-adresse

CVR-nummer

EAN-nummer

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Kontaktperson

D E F G H I J I H K L M N O P N P O L QR F S T J I U I H K P V N O P N P O L QW X Y Z [ \ ] ^ _ ` [ \ ] a b ^ c d e \f g h i j k l g h i m n j o p q h r g h h s t j j p i u u q v w u v x p hy y z { | { z } ~ ~ � � � � � �� d � � [ ] � e ^ � ^ � � ^ � � � � � ` � � � ^� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ¡ � � � � � � � � � � � � � � � ¢ � � � � � � � � � � � � � � � � �� £ � � � � � � ¡ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ¤ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ¥ ¦ � § � � ¨ � � � � � � � � � � � £ � � � © � � � ¡ � � � � � � © � � � � � § � � ¨ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ¡ � � � � � � © � � � ¡ � � � � � � © � � � � � � � � � � ¨ � � � � � � ¤ � ¡ � � � � � � � � � � � �¨ � � � � � ¡ � ª

« ¬ r ® p ¯ ¯ g h i f ° g w u v x p h« ¬ ± ² ³ ³ ´ µ ¶ · ´ � � � ¸ ¹ ¹ � ¸º » º ¼ ½ ¾ ¿ À ½ Á · Â Ã ´ Ä Â Å · Æ« º » º Ç ¬ ºÈ À ½ Á · Â Ã ´ Ä ÂÉ Ä Ê ¶ Ë · Ä µ ¶ · ´ ÌÍ � � Î ` � ^ � Ï ÐÑ Ç Ì Ò É Æ ¶ Ä ÂÓ Ô Õ Ö × Õ Ö Ö� � [ � � ` � � [ � Î Ø d � Î � � ^» Ñ º Ò Ò Ò « Ò Ù Ç Ñ Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I L

Side 126

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � à

Forretningsførertype (kun ét kryds)


Anden forretningsfører (2)

Navn

Adresse

CVR-nummer


Telefonnummer

3 á � � 6 5 6 á � á � � � � � � 5 � � � 9

Byggeforretningsførers navneoplysninger

Realkredit Danmark

KommuneKredit

BRFkredit

Nykredit

DLR Kredit

Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt)

Kreditinstitutter

E-mail-adresse

Boligorganisations-navn i LBF


Administrationsorganisation

Adresse


CVR-nummer Telefon

Navn

E-mail-adresse

Kontaktperson

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Kontaktperson

LR Realkredit

Nordea Kredit

Etapeoplysninger

Etapenummer

1. etapes ident

â ã â ä å æ ç ç è é ê ë ì è í î ï ð æ é« º » º Ç ¬ º � � � ¸ ¹ ¹ � ¸È À ½ Á · Â Ã ´ Ä Â ¼ ½ ¾ ¿ À ½ Á · Â Ã ´ Ä Â Å · Æñ ò ó ô õ ö ò ÷ ô ö ø ùú À Ä Â ¿ À Æ Ä ÙW û ü Y ý ^ � � Î ä å æ ç ç è é ê ë ì è í î ï ð æ éz þ | ÿ � � | ÿ¼ ½ ¾ ¿ À ½ Á · Â Ã ´ Ä Â Å · Æ� � � � � � � �� ä è é ð æ é ð � æ � | �� Ñ Ç Ì Ò É Æ ¶ Ä ÂÑ « Ù » » Ò Ò� � � � � ! � � " # $ % & # ' " ( Ò

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I PSide 127

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � )

Byggeperiode

Påbegyndelsesdato

Afleveringsdato

Forventet Faktisk

Udbudsformer (maks. 3 krydser)

Offentligt udbud

Hovedentreprise Fagentreprise TotalentrepriseBegrænset udbud

Underhåndsudbud

(1)

(2)

(3)

(7)

(9)

(8)

(4)

(6)

(5)

Ny forventet* + , * - , . * + -/ 0 1 / 2 1 3 / 0 4

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I VSide 128

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5

Boligoplysninger før renovering

Familieboliger (lejl.)

Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Enkeltværelser

I alt

Antal m² Antal m² Antal m²

Antal byggeafsnit i drift

Tæt/lav

Familieboliger (m²)

Blandet I alt

Heraf fælles boligareal

Areal til fælleslokaler

Etage

Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²)

Boligoplysninger efter renovering

Andet


Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Enkeltværelser

I alt

Antal m² Antal m² Antal m²Tæt/lav


Blandet I alt



Etage


Andet

Andet (m²)

Andet (m²)

Ò Ò « Ù Ò Ò Ò « Ù ÒÒ Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò « Ù Ò Ò Ò « Ù ÒÒ Ò Ò ÒÒ Ò ÒÒ Ò « º Ñ « Ò Ò « º Ñ «Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò « º Ñ « Ò Ò « º Ñ «Ò ÒÒ ÒÒ Ò Ò

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I ÜSide 129

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6

3 á � � 6 5 7 6 6 � � 8 9 7 5 6 � 5 � � � 9


Boligafsnitsidentifikation

Byggeafsnitsnummer

Byggeafsnitsnavn

Beliggenhed

Postnummer og -distrikt

Beliggenhedskommune

Matrikelbetegnelse

Ejendomsnummer

Overtagelsesdato


Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Enkeltværelser

I alt



Blandet I alt



Etage


Andet

Andet (m²)

: ;¦ < ¥ = £ � � � � � � � > ¥ ?= £ � � � � � � � @ < A @ BC D E F G g v p l H jI C F¥ � � J � � � ¤ ¡ � K � � J � � � ¤ ¡ �L M F N LF N m F N m N D M O/ / 0 3 P 0 / / / 0 3 P 0 // / / / / / / // / / / / / / // / / / / / / // / / / / / / // / 0 3 P 0 / / / 0 3 P 0 // // // / /

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I QSide 130

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � R

3 á � � 6 5 6 á � á � � � � � � 5 � � � 9Boligoplysninger efter renovering


Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Andet

I alt



Blandet I alt



Etage


Byggeri (kun ét kryds)

Tæt/lavt

Blandet

Etage

1 rum pr. bolig / boenhed

Areal (m²)Boligstørrelser Antal boliger / boenheder2 rum pr. bolig / boenhed




Tæt/lavt

Blandet

Etage

1-rumsboliger med bad/toilet og køkken

Areal (m²)Boligstørrelser Antal boliger / boenheder1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken

2-rumsboliger


Tæt/lavt

Blandet

Etage





Enkeltværelser

Andet (m²)


Tæt/lavt

Blandet

Etage





Ò Ò « º Ñ « Y YÒ Ò¬ Ç » ¬ » « Ò Ò* * * * / /Ò ÒÒ ÒÒ Ò* * * * / /* ** ** ** *Ò Ò Ò Ò Y Y* ** ** ** *Ò Ò Ò Ò Ò ÒÒ Ò º Ñ « « Ò Ò « º Ñ «Ò Ò Ò ÒÒ Ò ÒÚ Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I QSide 131

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � S

3 á � � 6 5 7 6 6 � � 8 9 � � 6 � 7 5 6 � 5 � � � � 9Grundudgifter i alt

Skema CGrundudgifter Skema BSkema A

1 — Tag

2 — Ydervægge

3 — Døre og vinduer

4 — Altaner og altangange

5 — Etageadskillelser

8 — Afløb i jord og bygninger

6 — Fundament og kælder

7 — Vådrum

Sum (a)

Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele Skema CSkema BSkema A

11 — Arealudvidelse

9 — Tekniske anlæg

10 — Øvrige bygningsdele

Skema A

Udgifter til byggeplads

Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter

Bygherreleverance

Særlige vinterforanstaltninger

Håndværkerudgifter i alt (a + b)

Andre håndværkerudgifter (b) Skema CSkema BSkema A

Ò Ò ÒÒ Ò Ò» ¬ Å ¬ « Ç « Ç Å º ¬ Ì ÒÇ Ù Ì Å Ì Ñ « Ò Ò« Ñ « Å Ç Ò Ò ¬ Ù Å Ç Ò ¬ ÒÒ Ò ÒÒ Ò ÒÒ Ò ÒÒ Ò Ò« Å Ò Ñ « Å º « Ì Ç Å » º Å Ç ¬ Ì ÒÇ Å « º Ì Å ¬ ¬ º Ç Å Ñ Ò º Å Ç » ¬ ÒÒ Ò ÒÑ Å ¬ Ì Ù Å º Ù Ù º Å Ç º Ç Å « Ù Ù Ò« Ñ Å º » Ì Ñ º Å Ñ Ñ « ÒÒ Ò ÒÒ Ò ÒÒ Ò ÒÑ Å º Ò Å Ù Ì º Å Ù Ñ Ç Å Ò ¬ Ò Ò

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I ÚSide 132

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8

3 á � � 6 5 6 á � á � � � � � � 5 � � � T á � � 6 5 7 6 6 � � 8 9 7 5 6 � 5 � � � 9

Bidrag til Byggeskadefonden

Byggetilladelse og andre gebyrer

Gebyrer i alt

- Lejeindtægter i byggeperioden

Driftsudgifter i byggeperioden

Driftsresultat i byggeperioden

Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden)


Regulering (kun ved støtteart 91)

Skema CSkema BSkema AGebyrer

Skema CSkema BSkema A


Teknisk rådgivning

Byggesagshonorar

Bestyrelsesudgifter

Genhusningsudgifter

Byggeadministration

Øvrige finansielle udgifter

Stiftelsesprovision

Byggelånsrenter

Omkostninger i alt

Omkostninger Skema CSkema BSkema A

Samlet byggeudgift omfattet af ByggeskadefondenByggeudgift Skema CSkema BSkema A

Ç » ¬ Å « º ¬ Ò Å Ñ Ì « Ò« º º Å Ò Ù º « º Ù Å » ÒÒ Ò ÒÇ « Ò Å Ò Ò Ò Ç « Ò Å Ò Ò Ò Ò» Ù Å Ò » Ò ¬ Ò Å ¬ Ì » ÒÒ Ò Ò« « Ò Å Ì Ñ Ù « Ì Ù Å » « ÒÌ « Å º º « Ç Ç Ì Å ¬ Ç Ù Ò Å Ñ ¬ ¬ Å ¬ Ì Ù « Å Ò Ñ Å ¬ Ù Ñ Òº Ñ Å Ñ Ç ¬ « Ò Å ¬ ¬ Ç Ò« Ò Å Ò Ò Ò Ç Å º Ñ º Ò Ñ Å Ñ Ç ¬ « » Å ¬ Ç Ì ÒÒ Ò ÒÒ Ò ÒÒ Ò ÒÒ Ò Òº Å Ñ º Ç Å » ¬ Ñ « Å Ò Ñ Å Ì º Ò Ò

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I MSide 133

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � U

3 á � � 6 5 6 á � � � 6 � á � � � � � � 5 � � � � 9

Bemærkninger til fordeling af udgifter

Infrastruktur

Egen finansiering

Samlet anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ

Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Skema CSkema BSkema A

Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92)

Forbedring/fornyelse

Vedligeholdelse

Sum

Skema CSkema BSkema ASkema ABudgettal

Opretning

Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91)

Miljø

Ombygning/sammenlægning

Tilgængelighed

Infrastruktur

Sum

Skema CSkema BSkema ASkema ABudgettal Ò Ò Ò ÒÌ Ò Ç Å Ç º º Ì Ò Ç Å Ç º º Ì Ñ Å Ù Ù ÒÌ Å Ù ¬ » Å Ù Ñ º Ì Å Ù ¬ » Å Ù Ñ º Ç Å Ò Ñ Ç Å Ì Ì Ù Ò» Å ¬ « Ç Å Ù º » Å ¬ « Ç Å Ù º Ñ Å ¬ Ñ º Å Ñ ÒÒ Ò Ò Òº Å Ñ º Ç Å » ¬ Ñ º Å Ñ º Ç Å » ¬ Ñ « Å Ò Ñ Å Ì º Ò ÒÒ Ò ÒÒ Ò Òº Å Ñ º Ç Å » ¬ Ñ « Å Ò Ñ Å Ì º Ò ÒV � ¢ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ¡ � � � � � � � ¨ £ § � � � � � � � � � ¤ � � � � � � � � � � � ª

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I ÛSide 134

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

3 4 � � � � 5 6 7 6 6 � � 6 8 � 9Anlægsinvestering

Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske

Årsomkostning

– Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja)

– Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja)

Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja)

Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for:

FacaderTagVinduer

Jævnfør totaløkonomimodellen

Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen

Udfyldes af Landsbyggefonden:Valg af totaløkonomisk løsning

Udfyldes af boligorganisationen:

Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*):

Y Y YY Y Y

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I L OSide 135

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � W

Godkendelse af skema

Frist for modtagelse

Begrundelse for afvisningen

Fristforlængelse for modtagelse

Bygherre klar til indberetning

Bygherres godkendelse

Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse

Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse

Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring

Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring

Revisors underskrift

Skema CSkema BSkema A Y W a Y Ð a X Y Ï ûY Ð a Y W a X Y Ï ûX Ï a Y Ð a X Y Ï ü Y Ð a Y X a X Y Ï XY Ð a Ï Y a X Y Ï üY W a Ï Ï a X Y Ï ü

Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I L LSide 136

9 SKEMA B AFD 261, USTØTTET BYGGERI.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ! � � � "# $ % & ' ( & ) * + , $ % - $ + & . / , 0 % , ( $ 1 1 2 % * 3 4 � 5 6 7 6 6 � � 6 8 � 9 $ : ; ' % < , = 0 : : * - $ % < * % > ? 0 : : * , ( ' < * - $ % < * %Kommunenummer Kommunenavn

§ 91 Renoveringsordning § 92 Driftsstøtte 1 & 3

Øvrige (frivillige arbejder)@ - $ + & , A & & * + ) B % A , & * , . < * CBygherrekategori (kun ét kryds)


Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10)

Kommune (2)

Almen ungdomsboliginstitution (12)

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Tilsynskommune (kun ved støtteart 91)

Afdelingsnavn


LBF’s afdelings-nummer

Bygherres boligorganisation og afdeling

Region (3)

§ 90 Trækningsretten

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92)

Telefonnummer

Navn

Adresse


E-mail-adresse

CVR-nummer

EAN-nummer

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Kontaktperson

D E F G H I J I H K L M N O P N P O L QR F S T J I U I H K P V N O P N P O L QW X Y Z [ \ ] ^ _ ` [ \ ] a b ^ c d e \ f g h i j k l m n i o m p o m lq r r s t u v w ux c y z ` { | } ~ ^� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ��

� � � � ¡ ¢ £ j m ¤ ¤ k l ¥ ¦ i k § g ¨ o m l ¡ ¢ © ª « « ¬ ® ¯ ¬ s u v ° w w v °� � � ± ² ³ ´ µ ² ¶ ¯ · ¸ ¬ ¹ · º ¯ » � � � ¼ ¡ ¢ �½ µ ² ¶ ¯ · ¸ ¬ ¹ ·¾ ¹ ¿ ® À ¯ ¹ ® ¯ ¬ ÁÂ y { Ã ` y ^ { Ä ÅÆ ¼ Á � ¾ » ® ¹ ·Ç È É Ê Ë É Ê Êy Ì c z ^ Í ` d \ Ì Î \ } ~ ^� Æ � � � � ¢ � Ï ¼ Æ ¢Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I L

Side 138

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Ó

Forretningsførertype (kun ét kryds)


Anden forretningsfører (2)

Navn

Adresse

CVR-nummer


Telefonnummer

3 Ô � � 6 5 6 Ô � Ô � � � � � � 5 � � � 9

Byggeforretningsførers navneoplysninger

Realkredit Danmark

KommuneKredit

BRFkredit

Nykredit

DLR Kredit

Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt)

Kreditinstitutter

E-mail-adresse

Boligorganisations-navn i LBF


Administrationsorganisation

Adresse


CVR-nummer Telefon

Navn

E-mail-adresse

Kontaktperson

Telefon

Navn

E-mail-adresse

Kontaktperson

LR Realkredit

Nordea Kredit

Etapeoplysninger

Etapenummer

1. etapes ident

Õ� ÖY × Ø Ù Ú Ú Û Ü Ý Þ ß Û à á â ã Ù Üä å æ ç è è æ ç± ² ³ ´ µ ² ¶ ¯ · ¸ ¬ ¹ · º ¯ »é ê ë ê ì í î êï ð ñ ò ó ô õ ö ÷ ô× Û Ü ã Ù Ü ã ø Ù ù æ úÆ ¼ Á � ¾ » ® ¹ ·Æ ¢ Ï � � � �û ü ý þ ÿ � � û ý � � � � � � � � � ¢

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I PSide 139

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Byggeperiode

Påbegyndelsesdato

Afleveringsdato

Forventet Faktisk

Udbudsformer (maks. 3 krydser)

Offentligt udbud

Hovedentreprise Fagentreprise TotalentrepriseBegrænset udbud

Underhåndsudbud

(1)

(2)

(3)

(7)

(9)

(8)

(4)

(6)

(5)

Ny forventet � � � � � ��

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I VSide 140

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �



Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Enkeltværelser

I alt

Antal m² Antal m² Antal m²

Antal byggeafsnit i drift

Tæt/lav


Blandet I alt



Etage


Boligoplysninger efter renovering

Andet


Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Enkeltværelser

I alt



Blandet I alt



Etage


Andet

Andet (m²)

Andet (m²)

¢� � ¢ Ï ¢ � � � ¢ Ï ¢ �� ¢ Ï ¢ � � � ¢ Ï ¢ �� ¢ � Æ � � ¢ � Æ � � � � � � � �� ¢ � Æ � � ¢ � Æ � ��

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I �Side 141

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

3 Ô � � 6 5 � 6 6 � � � � � 5 6 � 5 � � � 9


Boligafsnitsidentifikation

Byggeafsnitsnummer

Byggeafsnitsnavn

Beliggenhed

Postnummer og -distrikt

Beliggenhedskommune

Matrikelbetegnelse

Ejendomsnummer

Overtagelsesdato


Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Enkeltværelser

I alt



Blandet I alt



Etage


Andet

Andet (m²)

� �� !� � � � � � � � � " � # " $% & ' ( ) k ¨ m * + ,- % (� � � � . � � � � � � / � � . � � � � � �0 1 ( 2 0( 2 3 ( 2 3 2 & 1 4� � � � � � � � � � � � � ��

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I 5Side 142

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6

3 Ô � � 6 5 6 Ô � Ô � � � � � � 5 � � � 9Boligoplysninger efter renovering


Ungdomsboliger

Antal m²

Ældreboliger

Andet

I alt



Blandet I alt



Etage



Tæt/lavt

Blandet

Etage






Tæt/lavt

Blandet

Etage

1-rumsboliger med bad/toilet og køkken

Areal (m²)Boligstørrelser Antal boliger / boenheder1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken

2-rumsboliger


Tæt/lavt

Blandet

Etage





Enkeltværelser

Andet (m²)


Tæt/lavt

Blandet

Etage





� � ¢ � Æ Y Y� �¡ ¼ � ¢¡ � ¢� � � �� Y Y � � � � � �� Æ ¢ � � ¢ � Æ � � � �� Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I QSide 143

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7

3 Ô � � 6 5 � 6 6 � � � � � � 6 � � 5 6 � 5 � � � � 9Grundudgifter i alt

Skema CGrundudgifter Skema BSkema A

1 — Tag

2 — Ydervægge

3 — Døre og vinduer

4 — Altaner og altangange

5 — Etageadskillelser

8 — Afløb i jord og bygninger

6 — Fundament og kælder

7 — Vådrum

Sum (a)

Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele Skema CSkema BSkema A

11 — Arealudvidelse

9 — Tekniske anlæg

10 — Øvrige bygningsdele

Skema A

Udgifter til byggeplads

Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter

Bygherreleverance

Særlige vinterforanstaltninger

Håndværkerudgifter i alt (a + b)

Andre håndværkerudgifter (b) Skema CSkema BSkema A

� � �¼ Á � º Æ ¢ � ¢ º � ¼ Æ º Ï ¢ Æ �¢ º Á ¼ º Æ � Á ¢ º Ï � º � � ¼ �¢ º ¢ Æ ¢ º Ï Æ � ¡ ¡ Á º ¢ ¼ Ï �� ¡ º � � � � Æ º � ¢ �¡ Æ ¼ º � � ¼ ¡ ¢ ¼ º Á Ï ¡ �Ï Æ º � � � ¡ º ¢ � Á �� Á º Æ ¡ Á º Á � ¢ � º � � º ¼ ¡ � �¢ � � º � Á � ¢ º � ¢ Ï �� Á º � ¢ Á º Ï Á Á � º ¡ º ¼ Æ Ï �

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I ÐSide 144

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8

3 Ô � � 6 5 6 Ô � Ô � � � � � � 5 � � � 8 Ô � � 6 5 � 6 6 � � � � � 5 6 � 5 � � � 9

Bidrag til Byggeskadefonden

Byggetilladelse og andre gebyrer

Gebyrer i alt

- Lejeindtægter i byggeperioden

Driftsudgifter i byggeperioden


Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden)


Regulering (kun ved støtteart 91)

Skema CSkema BSkema AGebyrer



Teknisk rådgivning

Byggesagshonorar

Bestyrelsesudgifter

Genhusningsudgifter

Byggeadministration

Øvrige finansielle udgifter

Stiftelsesprovision

Byggelånsrenter

Omkostninger i alt

Omkostninger Skema CSkema BSkema A

Samlet byggeudgift omfattet af ByggeskadefondenByggeudgift Skema CSkema BSkema A

� ¡ º � � Á Á º ¡ Ï �Ï ¼ º Á � Ï ¢ � Æ º Ï ¢ � �� Æ º � Á ¼ º Á ¢ �� ¢ � Á º � ¢ ¢ ¡ º � � º Æ Á ¼ Á ¼ º Ï � �¡ ¼ ¼ º � ¢ � Ï Æ ¡ º ¼ Ï � �¼ ¡ º � ¼ ¼ ¡ ¢ º ¡ ¼ ¡ �¢ Á º � Á � º ¡ Á ¡ �� º � Æ ¼ ¡ ¼ º Ï �� ¼ º ¡ ¢ Ï º Á ¡ º ¢ ¡ Æ º ¼ � �

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I 9Side 145

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � :

3 Ô � � 6 5 6 Ô � � � 6 � Ô � � � � � � 5 � � � � 9

Bemærkninger til fordeling af udgifter

Infrastruktur

Egen finansiering

Samlet anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ

Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Skema CSkema BSkema A

Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92)

Forbedring/fornyelse

Vedligeholdelse

Sum

Skema CSkema BSkema ASkema ABudgettal

Opretning

Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91)

Miljø

Ombygning/sammenlægning

Tilgængelighed

Infrastruktur

Sum

Skema CSkema BSkema ASkema ABudgettal �

� ¼ º ¡ ¢ Ï º Á ¡ º ¢ ¡ Æ º ¼ � �� ¼ º ¡ ¢ Ï º Á ¡ º ¢ ¡ Æ º ¼ � ��

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I MSide 146

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

3 4 � � � � 5 6 7 6 6 � � 6 8 � 9Anlægsinvestering

Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske

Årsomkostning

– Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja)

– Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja)

Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja)

Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for:

FacaderTagVinduer

Jævnfør totaløkonomimodellen

Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen

Udfyldes af Landsbyggefonden:Valg af totaløkonomisk løsning

Udfyldes af boligorganisationen:

Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*):

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I L OSide 147

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ;

Godkendelse af skema

Frist for modtagelse

Begrundelse for afvisningen

Fristforlængelse for modtagelse

Bygherre klar til indberetning

Bygherres godkendelse

Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse

Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse

Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring

Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring

Revisors underskrift

Skema CSkema BSkema A < Y a Y X a < Y Ä WY = a Y < a < Y Ä X< Ä a Y Å a < Y Ä = Y Å a Y < a < Y Ä X< Y a Y > a < Y Ä = Ä > a Y < a < Y Ä X

Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I L LSide 148

10BILAG 1 - TIDL. ANSØGNING OMMARKEDSFØRING AFLYSTFISKERMULIGHEDER

Side 1 af 3Print overblik

28-07-2015http://admewe03/AgendaWeb/Forms/Print/PrintOverview.aspx?HandlingItemGuid=3... Side 150

Vækstpuljeansøgning: "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet15-021919

SagsfremstillingFra Danmarks Center for Vildlaks er indkommet ansøgning om tildeling af midler til "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet" fra "Vækstpuljen til projektet, der understøtter bosætning, vækst og erhvervsudvikling".

Der ansøges om midler fra Ringkøbing-Skjern Kommune på 2 mio. kr., og med henblik på at søge en lignende finansiering i Herning kommune. Det ansøgte beløb skal anvendes til et 4-årigt projekt, hvorfor der ansøges om 500.000 kr. årligt i fire år.

Det overordnede formål med lakseprojektet er at fremme lystfiskeriturisme ved Skjern Å. Den bagvedliggende antagelse er, at det i dag er for svært at blive opmærksom pålystfiskermulighederne og mulighederne for lystfiskerferie ved Skjern Å. I projektet tænkes ansat en lystfiskerkoordinator, som har fire overordnede opgaver i projektperioden: 1) Opbygge og udvikle et samarbejde mellem alle aktører, der beskæftiger sig med lystfiskeriet ved Skjern Å-systemet. Et samarbejder, der vil bygge på den nyeste viden og sikre korrekt og opdateret information mellem parterne. 2) Markedsføre lystfiskeriet langs Skjern Å i ind- og udland. 3) Gøre fiskeriet tilgængeligt og interessant for en bredere vifte af lystfiskere og naturturister (bl.a. gennem et website og en bookingsportal) 4) Skabe mulighed for større investeringer iformidlingsmæssige hotspots som f.eks. undervandsvinduer (kik-kasser) og/ellerundervandskameraer ved slusen i Hvide Sande.

Projektet har tidligere været på dagsordenen hos Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. maj 2015 i en mindre færdig form. Beslutningen ved sidste møde blev, at borgmesterenbemyndigedes til at optage forhandling med ansøgerne og Herning Kommune om projektindhold, -partnere og -økonomi, inden sagen behandles endelig i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Siden behandlingen på udvalgsmødet i maj er ansøgningen blevet delt i to mere konkretiserede projekter - dels dette markedsføringsprojekt og dels et forskningsprojekt, som fremgår af et særskilt punkt på udvalgets dagsorden til dette møde. Der forventes at være stor synergi mellem dette projekt og forsknings- og formidlingsprojektet, der skal skabe bedre betingelser for laksebestanden og også være med til at øge interessen for bæredygtigt lystfiskeri ved åen.

Derudover har der været kontakt til Herning Kommune, som har meldt positivt tilbage i forhold til en samarbejde på området - se bilag 2 til denne dagsorden. Der foreligger dog endnu ikke et endeligt tilsagn fra Herning Kommune om dette konkrete samarbejdsprojekt, men et tilsagn om at ville samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om at fremme lystfiskeriturismen i området.

Vurdering i forhold til opstillede kriterier for uddeling af midler fra Vækstpuljen:

Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget

Kriterium 1: Målet med indsatsen skal være at skabe vækst og undersøtte byrådets strategiske bestræbelser på at øge antallet af arbejdspladser og indbyggere:Projektet vil føre til ansættelse af en lystfiskerkoordinator hos Danmarks Center for Vildlaks. Derudover er hensigten at øge betingelserne for lystfiskerturisme betragteligt og derigennem skabe vækst for ejere af overnatningsfaciliteter i området, lodsejere, grejbutikker og andre butikker og turismeoperatører i området.

Kriterium 2: Midler fra vækstpuljen skal understøtte byrådets vision, som udgangspunkt tildeles indsatser, der understøtter følgende temaer:De fire styrkepositioner: Det ansøgte projekt retter sig mod udviklingen af et nicheområde af den eksisterende turisme i kommunen.Naturen som ressource: Projektet har til hensigt at styrke naturværdierne i kommunen.

Kriterium 3: Indsatsen skal om udgangspunkt baseres på en forpligtende fællesfinansiering mellem flere parter (økonomisk og/eller ressourcemæssig gearing):Det er tanken, at projektet skal gennemføres i samfinansiering med Herning Kommune. Der er ikke anført private virksomheder eller foreninger i området som samfinansierende parter.



Kriterium 4: Ved uddeling af midler fra vækstpuljen vil indsatser blive vægtet højt, hvis indsatsen er nyskabende, understøtter sammenhængskraften i kommunen, bygger på et stærkt privat engagement og understøtter udvikling af eksisterende faciliteter, organisationer mv.:Indsatsen vil være nyskabende i forhold til lystfiskeri ved Skjern Å. Det fremgår ikke af ansøgningen, at projektet bygger på et stærkt privat engagement, men det anføres, at projektet kan styrke stoltheden bredt i befolkningen (herunder måske sammenhængskraften). Projektet vil derudover understøtte en længerevarende kommunal satsning på at understøtteturismepotentialerne i Skjern Å området og er i samklang med kommunens nye turismepolitik, som blandt andet har fokus på turismeudvikling ved Skjern Å, som betragtes som en af fire turismemæssige mikrodestinationer i kommunen. På baggrund af projektets relation til det øvrige turisme-arbejde i kommunen har forslaget været i høring hos Ringkøbing Fjord Turisme. Hørringssvar herfra er vedhæftet som bilag 3. I ansøgningen fra Dansk Center for Vildlaks gøresopmærksom på, at der ønskes et samarbejde med bl.a. turistorganisationer i forbindelse med projektet, samt at man på sigt agter at indlede et samarbejde med andre vestjyske lystfiskerdestinationer med henblik på at højne brandingsmuligheder og øge markedsføringskanalerne.

Lovgrundlag og juridisk vurderingDer er tale om en støtte til en aktivitet, som er omfattet af den kommunale interesse. Støtten vil være omfattet af kommunalfuldmagten, og det vil således være lovligt at støtte aktiviteten.

ØkonomiI projektet søges midler på 2 mio. kr. af den samlede vækstpulje for 2015, der er på 15,2 mio. kr.Vækstpuljeansøgningen (se bilag 1) indeholder en lille budget, der viser, at de 2 mio. kr. tænkesanvendt på løn til en lystfiskerkoordinator, samt yderligere knap en halv million til bil, rejseaktivitet, materialer og kontorhold. De resterende midler tænkes især anvendt til forundersøgelser og pilotprojekter. En oversigt over nuværende anvendte og reserverede vækstpuljemidler fremgår af bilag 4.

EffektvurderingI ansøgningen anføres, at laksefiskeriet ved Skjern Å pt. genererer et årligt lokaløkonomisk forbrug på 14,6 mio. kr., og at der ved en fordobling af bestanden af laks i sammenhæng med øget markedsføring (de to projekter i forening) er basis for en fordobling af den lokaleværditilvækst (Kilde: DTU-Aqua: Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å). Succes med indfrielsen af målsætningerne bag projektet vil dermed kunne have væsentlig betydning for den turismemæssige udvikling og herunder udviklingen i antal arbejdspladser i Skjern Å området.

IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter ansøgningen og træffer beslutning om tilsagn eller afslag.

BilagBilag 2: Opbakning fra Herning kommuneBilag 3: Kommentarer fra turistdirektør fra Ringkøbing Fjord TurismeBilag 3: Økonomioversigt ultimo juni 2015Bilag 1: Ansøgningen "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet"



10BILAG 2 -KONCEPTNOTE-STØTTEERKLÆRINGDCU AQUA FREE RANGE SALMON

Concept note Free Range Salmon

DTU Aqua conducts research, provides advice and contributes to innovation in sustainable exploitation and

management of aquatic resources. We are official government advisor both for freshwater and marine fish

and fisheries. We have extensive experience in population ecology of diadromous fish with particular focus

on migrations and relevant natural and anthropogenic drivers. Our present role makes us world leading in

rehabilitation and management of anadromous fish populations including salmon as well as experts in

various methods relating to migration ecology. On salmon, we have specific experience in methods such as

Pop up satellite (PSAT) telemetry, acoustic telemetry and radio telemetry as well as data storage tags (DST).

We run a dedicated and very well visited internet site aiming specifically at providing outreach, knowledge

and advice to people interested fish ecology and management (Fiskepleje.dk).

We find the concept of Free Range Salmon very interesting and relevant. The coupling between research and

ecosystem services is highly relevant, especially because research will be related to experience economy via

analysis of the tourism potential and sustainable use of the ecosystem. We hope to be able to participate

and see ourselves providing strong input into research areas (1) and dissemination (4).

In the particular context of this project, we suggest the following list of potential project that will add

significantly to this knowledge, of course depending on the particular focus in the project. The suggested

methods have proven superior in elucidating size and causes of mortality of migrating salmonids.

1 . Investigating behaviour and mortality of smolt migrating from River Varde. River Varde is a restored river

system with direct access to the sea without any sluices or estuary passage necessary.

2. Investigating behaviour and mortality of smolt migrating from River Storaa. Here the smolts have to pass

an estuary and sluice before exiting into the North Sea. The survival of both smolts and adult are unknown

and will provide direct comparison to already ongoing studies in River Skjern.

3. Investigating ocean behavior and survival of adult Atlantic salmon. We have successfully developed a

concept for tagging kelts with both PSAT and DST tags and used this for tagging adult salmon in River Skjern.

4. Investigating Ocean Behaviour of post smolt Atlantic salmon with miniature DST tags. Such newly

developed tags can provide novel insight in the migration of smolts after they leave the coast.

Furthermore, we propose that these projects can be directly transferred to any salmon population which the

project wishes to investigate and we have the necessary knowhow to help partners getting started.

Much of our current research on salmonids is driven by national funds which are readily available as match

funding for Interreg projects. We have also previously been involved in several Interreg projects including

Livings North Sea (LNS) addressing similar issues and are familiar with the specific requirements of Interreg

projects.

Kim Aarestrup and Niels Jepsen, DTU Aqua

Side 154

10BILAG 3 - DCV BEMÆRKNINGER TILFREE RANGE SALMON PROJEKTET

Bemærkninger til Free Range Salmon projektet.

Danmarks Center for Vildlaks indgår gerne i et samarbejde omkring udvikling og synliggørelse af

laksefiskeriet i Skjern Å systemet, eventuelt også i nogle af de omkringliggende vandløb, eksempelvis Varde

Å. Det er nødvendigt, at dette samarbejde sker i tæt samarbejde og forståelse med de lokale foreninger og

lodsejere, som har fiskerettighederne. Med det store kendskab til disse strukturer ser vi os selv kompetente

til opgaven.

Der er store muligheder for at skabe nye fiskemuligheder, ligesom en præsentation og synliggørelse af

nuværende muligheder, vil kunne lette tilgangen for turister. Laksefiskere er generelt meget didikeret til

deres hobby og følger gerne med i udvikling af såvel miljø, som bestanden af laks. Derfor er det vigtigt at

der skabes let tilgængelighed til information omkring de seneste undersøgelser. Dette falder godt i tråd

med Innovations projektet, hvor denne del også er medtaget.

Rapporten ”Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet” har allerede fastslået, at laksefiskeriet bibringer

området en væsentlig økonomi og at denne værdi kan øges betragteligt såfremt det lykkedes at få

laksebestanden op på et endnu højere niveau. Samtidigt er laksen et brand for området og har altid været

en del af Skjern Å’s DNA.

Det er imidlertid vigtigt og en forudsætning, at fiskeriet udvikles på bæredygtigt grundlag der tager hensyn

til bestandene og de lokale lystfiskere. Det er således nødvendigt at beskrive de reelle muligheder, som er

gode, men samtidigt gøre det klart, at laksefiskeriet nok er godt, men ikke endnu ikke ”verden bedste”.

Der skal udvikles et tæt samarbejde med de aktører som allerede er på banen med udleje af

overnatningsmuligheder og forhandling af grej. Det er vigtigt at disse er godt informeret om udviklingen,

nye muligheder og forudsætninger for fiskeriet. DCV overvejer i samarbejde med Naturstyrelsen at skabe et

informationscenter omkring lystfiskeri og naturoplevelser i området omkring Skjern Å systemet. Det kan

ske ved at udnytte de eksisterende bygninger ved Skjern Å Naturcenter. Samtidigt er det et håb at det kan

være en forløber for et større formidlingscenter til styrkelse fiskeriet.

DCV - Søren

Side 156

10BILAG 4 - DISPONERING VÆKSTPULJETURISME

Oversigt disponering vækstpulje Turisme 2015 - 2018(alle beløb i kr.)

2015 2016 2017 2018 I alt Beslutning:


Disponeret:

Stiftelse af Partnerskab for Vestkystturisme -335.000 -335.000 -335.000 -1.005.000 ØEU 23. juni 2015, pkt. 21

Demonstrationsprojekt kystbyudvikling (phd-projekt) -61.900 -61.800 -61.800 -185.500 ØEU 8. september 2015, pkt. 12

Events som drivkraft for bosætning, udvikling, turisme -140.000 -140.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 15

"Strandingen" i Søndervig -2.030.000 -390.000 -2.420.000 ØEU 11. november 2015, pkt. 10

Rest - ikke disponeret 330.000 1.713.100 2.103.200 2.103.200 6.249.500

Bemærkninger:

* Events som drivkraft for bosætning, udvikling og turisme (ENINN) er imødekommet principielt, men det forventes, at beløbet erstattes af en godkendelse

fra EU om indregning af de bevilgede projektledermidler til WaterZ, jf. pkt. 8 på ØEU´s dagsorden 8. september 2015.

Side 158

11BILAG 1 - STATUS PÅUDBUDSSTRATEGIENSHANDLINGSPLAN

‾

Driftsopgaver der skal konkurrenceudsættes

Her er der tale om driftsopgaver, hvor det er besluttet, at driftsområ-derne skal konkurrenceudsættes inden for den aktuelle valgperiode. Det betyder, at der ikke skal foretages yderligere analyse.

Fag- eller stabsområ-de

Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for kon-kurrenceudsættelse

LBK Tømning/slamsugningaf rendestensbrønde

På de offentlige veje er der i alt ca. 18.000 rendestensbrønde, og ca. halvdelen heraf skal renses hvert år. Derudover er der et stort antal rørunderføringer mv., som også skal renses hvert år.Kommunens egen slamsuger er ved at være nedslidt, og den vil derfor fremover kun blive anvendt til at rense og registrere underførin-ger mv. Der er derfor lavet en aftale med et privat firma om slamsugning af rendestens-brønde for resten af 2014, og det foreslås, at der forberedes et udbud til gennemførelse i løbet af 2014, som skal være gældende fra 2015.

Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2014/2015

Fagområdets kom-mentar: Slamsuger blev udfa-set og solgt i august 2015.Der blev gennemført et udbud fra august til oktober 2015, og der er skrevet kontrakt som løber fra 1. januar 2016 til 31. december 2019.Ad hoc opgaver og spuling af underførin-ger udføres af flere lokale entreprenør på medgået tid.

LBK Automatiske døre Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2015

Kommentar fra Viden & Strategi:Ringkøbing-Skjern Kommune har i Ind-købssamarbejdet med Varde, Billund og Ve-jen undersøgt området for evt. at gå i udbud. Der er ikke et lovkrav om, at alle automati-ske døre skal efterses – det er kun, hvor der er flugtveje. Ringkø-bing-Skjern Kommu-nes samlede forbrug på service af automa-tiske døre var i 2014 på ca. 30.000 kr. Med baggrund i de lave omkostninger anbefales det, at em-net udgår af hand-lingsplanen.

H a n d l i n g s p l a n

Side 160



LBK Elevatorer og trappe-lifte


2015

Kommentar fra Viden & Strategi:SKI (Statens og Kom-munernes Indkøbsser-vice) udarbejdede for Kommunernes Lands-forening en forpligti-gende aftale på eleva-torservice og trappelif-te i efteråret 2014, som Ringkøbing-Skjern Kommune til-sluttede sig. Aftalen trådte i kraft 1.1.2015. Alle aftaleenheder, der ikke p.t. har en aftale med et andet firma, er på aftalen, og de re-sterende vil løbende overgå til firmaet.

LBK Landinspektør Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2016

Kommentar fra Viden & Strategi: Udskydes da der ikke er plads i udbudspla-nen for 2016.

LBK Afprøvning i udvalgte grønne områder

Det foreslås, at der gennemføres forsøg med udbud af begrænsede geografiske grønne områder, f.eks. boldbaner i kommunens vest-lige del.

2015/2016

Fagområdets kom-mentar: Der er i 2015 gennem-ført underhåndsbud på vedligehold af 6 bold-baner: Fjelstervang, Troldhede, Lyne, Grønbjerg, Thorsted og Stadil.Kun en af de private leverandører der blev spurgt, havde interes-se i opgaven og bød på Fjelstervang og Troldhede.

Priserne var højere end kommunens eget bud, så kommunen varetager fortsat selv opgaven.

Side 161

Driftsopgaver, som skal analyseres nærmere

I den efterfølgende tabel ses de driftsopgaver, der kræver en nærmere analyse, forinden den endelige beslutning om eventuelt konkurrence-udsættelse kan træffes. Disse analyser vil blive foretaget i den aktuelle valgperiode (år 2014-2017), således at der inden for valgperioden kan træffes en afgørelse om, hvorvidt opgaverne skal konkurrenceudsæt-tes.

Med hensyn til de driftsområder, der skal analyseres nærmere, skal der skelnes mellem en foranalyse og en dybdegående analyse. Det skal nævnes, at tidspunkterne angiver, hvornår foranalysen påbe-gyndes.

Det skal nævnes, at Land, By og Kultur har gennemført en omfattende registrering af pris og mængde inden for blandt andet de grønne om-råder med henblik på, løbende at være i stand til at vurdere om disse skal konkurrenceudsættes eller løses af fagområdet selv.


Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for fora-nalyse

LBK Græsslåning af vejra-batter

I første omgang er der behov for at gennem-føre en nylig igangsat strukturering på områ-det, - herunder en registrering, optimering og harmonisering af arbejdet.


2016

LBK Vinterruter Der arbejdes med en omlægning af vinterbe-redskabet, som forventes at nødvendiggøre udbud af flere af kommunens stiruter til vin-terbekæmpelse gældende fra vinter 2014-2015, evt. som et forsøg i første omgang. Der er behov for yderligere vurdering af om-fanget, således at der skabes en ny, og min-dre vejrfølsom balance i forhold til mandskab og maskiner

Analysen er igangsat.

Fagområdets kom-mentar: Der er i 2015 foretaget en stor opgave med registrering og kort-lægning af kommu-nens forpligtelser. Dette arbejde fortsæt-ter i 2016. Denne kortlægning er nød-vendig for at kunne lave en analyse på området. Analysear-bejdet vil fortsætte i 2016.

Side 162



LBK Fejning langs kantsten – den store fejebil

Der er for nyligt igangsat en ny fejeplan for hele kommunen, således at der er blevet mere effektivitet i den store fejebil. Der er udarbejdet fejeruter, og der er fastlagt planer for, hvornår og hvor meget der skal fejes i hele kommunen. For at fuldende planen mangler der stadig en registrering af kant-sten omkring heller mv., men dette arbejde er også igangsat.

Analyse er igangsat.

Fagområdets kom-mentar:2015 var det første år hvor det er muligt at få de helt eksakte data for at gennemføre denne Benchmarking på opgaven. Der mangler stadig noget registrering af kantsten omkring hel-ler for at fuldende data. Det forventes at Benchmarkingen på opgaven er færdig i 2016

LBK Personlifte Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2016

LBK Ventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2015

Fagområdets kom-mentar: Analysen afventer konstruktionen afRKSK ejendomme

LBK Varmestyring Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2015

Fagområdets kom-mentar: Analysen afventer konstruktionen af RKSK ejendomme

LBK ABA (Automatisk BrandalameringsAn-læg)


Analysen er igangsat.

Kommentar fra Viden & Strategi:Som følge af budget-konferencen 2013 er indkøb og installation af ABA på 13 folkesko-ler foretaget i 2014, 2015 og 2016. Tilbud-det indeholder 3 års serviceaftaler fra det sidste anlæg er sat op.

Analysen af servicen på de resterende ABA-anlæg kan med fordel foretages i sammen-hæng med ABDL, nød-belysning og vars-lingsanlæg som fore-tages i 2017.

Side 163



LBK Brandventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2016

Fagområdets kom-mentar:Grundet konstruktio-nen af RKSK ejen-domme i 2016 har fagområdet først i 2017 ressourcer til at medvirke i udarbejdel-se af foranalysen.

LBK ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg


2016

Fagområdets kom-mentar:Grundet konstruktio-nen af RKSK ejen-domme i 2016 har fagområdet først i 2017 ressourcer til at medvirke i udarbejdel-se af foranalysen.

LBK Brandmateriel Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2015

Kommentar fra Viden & Strategi:Ringkøbing-Skjern Kommune indgik i sommeren 2013 i Ind-købssamarbejdet med Varde, Billund og Ve-jen Kommune. Her var udbud af brandmateri-ale en del af Indkøbs-samarbejdets udbuds-plan. Ringkøbing-Skjern Kommune valg-te at deltage i dette udbud i Indkøbssam-arbejdet. Aftalen blev indgået 1.5.2014 –det vil sige inden nærvæ-rende handlingsplan blev vedtaget. Alle aftaleenheder, der ikke p.t. har en aftale med et andet firma, er på aftalen, og resterende vil løbende overgå til firmaet.

Side 164

Fag- eller stabsområde

Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for forana-lyse


Daginstitutioner Der er i Dagtilbudsloven mulighed for at udlicitere driften af daginstitutioner.Dagtilbudsloven:§ 14.”Stk. 4. Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciteret daginstitution. Reglerne i denne lov om udliciterede dagin-stitutioner finder anvendelse for daginstitu-tioner, som nævnt i 1. punktum.”

En analyse bør gennem-føres i løbet af 2015.En eventuel konkurren-ceudsættelse vil først kunne gennemføres efter analyse og politisk behandling. Derefter skal gennemføres en licitation.Først realistisk fra ulti-mo 2016.

Kommentar fra Viden & Strategi: KL har foretaget en indledende analyse af området. Denne forana-lyse er pt. ved at blive yderligere kvalificeret.Resultatet foreligges Økonomi- og Erhvervs-udvalget sommeren 2016.


Frokost/ spiseord-ninger

Nogle skoler og daginstitutioner har i dag frokost/spiseordninger. Det er frivilligt om en skole eller en daginstitution ønsker at etablere frokost/spiseordninger.Mange steder er der allerede aftaler med private leverandører om at stå for ordnin-ger.Der vil derfor i første omgang ikke være mange institutioner, hvor fro-kost/spiseordninger kan konkurrenceudsæt-tes. Der vil derfor lige så meget være tale om nye tilbud der etableres i fremtiden.

Der skal analyseres på det nuværende omfang af eksisterende ordnin-ger. Derefter skal besty-relser spørges til planer på området.Start august 2015.

Kommentar fra Viden & Strategi:Analysen er gennemført og foreligges Økonomi- og Erhvervs-udvalget sommeren 2016.

Dagtilbud og Undervis-ning/Land, By og Kultur

Kørsel Organisering af al kørsel i kommunen styres i dag i forskellige fagområder. Team Udbud tager sig af udliciteringen af selve kørselsopgaven. Det foreslås derfor at alle ovenstående op-gaver udliciteres i et kørselskontor.

Bemærkning fra Viden & Strategi:Analysen er påbegyndt på foranledning af direk-tionen.Forventes afsluttes fe-bruar 2015.

Kommentar fra Viden & Strategi: Analysen blev gennem-ført i efteråret 2014, og beslutningen var igen-nem fagudvalg, ØEU samt byrådet den 17. marts 2015.

Side 165

11 BILAG 2 - REVIDERET HANDLINGSPLAN

‾

Driftsopgaver der skal konkurrenceudsættes

Her er der tale om driftsopgaver, hvor det er besluttet, at driftsområ-derne skal konkurrenceudsættes inden for den aktuelle valgperiode. Det betyder, at der ikke skal foretages yderligere analyse.



LBK Landinspektør Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2017

R e v i d e r e t h a n d l i n g s p l a n

Side 167

Driftsopgaver, som skal analyseres nærmere

I den efterfølgende tabel ses de driftsopgaver, der kræver en nærmere analyse, forinden den endelige beslutning om eventuelt konkurrence-udsættelse kan træffes. Disse analyser vil blive foretaget i den aktuelle valgperiode (år 2014-2017), således at der inden for valgperioden kan træffes en afgørelse om, hvorvidt opgaverne skal konkurrenceudsæt-tes.

Med hensyn til de driftsområder, der skal analyseres nærmere, skal der skelnes mellem en foranalyse og en dybdegående analyse. Det skal nævnes, at tidspunkterne angiver, hvornår foranalysen påbe-gyndes.



LBK Græsslåning af vejra-batter

I første omgang er der behov for at gennem-føre en nylig igangsat strukturering på områ-det, - herunder en registrering, optimering og harmonisering af arbejdet.


2016

LBK Vinterruter Der arbejdes med en omlægning af vinterbe-redskabet, som forventes at nødvendiggøre udbud af flere af kommunens stiruter til vin-terbekæmpelse gældende fra vinter 2014-2015, evt. som et forsøg i første omgang. Der er behov for yderligere vurdering af om-fanget, således at der skabes en ny, og min-dre vejrfølsom balance i forhold til mandskab og maskiner

2016

LBK Fejning langs kantsten – den store fejebil

Der er for nyligt igangsat en ny fejeplan for hele kommunen, således at der er blevet mere effektivitet i den store fejebil. Der er udarbejdet fejeruter, og der er fastlagt planer for, hvornår og hvor meget der skal fejes i hele kommunen. For at fuldende planen mangler der stadig en registrering af kant-sten omkring heller mv., men dette arbejde er også igangsat.

2016

Sundhed og Omsorg

Personlifte Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2016

LBK Ventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2017

LBK Varmestyring Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2017

LBK Brandventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi.

2017

LBK ABA, ABDL, nødbe-lysning og varslings-anlæg


2017

Side 168



Dagtilbud og Undervis-ning

Daginstitutioner Der er i Dagtilbudsloven mulighed for at udli-citere driften af daginstitutioner.Dagtilbudsloven:§ 14.”Stk. 4. Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leve-randører som udliciteret daginstitution. Reg-lerne i denne lov om udliciterede daginstituti-oner finder anvendelse for daginstitutioner, som nævnt i 1. punktum.”

2016

Side 169

12AU-HERNING: RESULTATKONTRAKT2016 - INNOVATION OGERHVERVSUDVIKLING

RESULTATKONTRAKT MELLEM KOMMUNERNE

HERNING, HOLSTEBRO, IKAST-BRANDE,

RINGKØBING-SKJERN, STRUER

2016

OG

AARHUS UNIVERSITET, AU HERNING (AUHE)

OM

INNOVATION OG ERHVERVSUDVIKLING

I MIDT- OG VESTJYLLAND

Side 171

2

AFTALENS PARTER:

Aftalens nuværende parter er AU HERNING, Birk Centerpark 15, Herning Kommune, Holstebro

Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Struer Kommune.

Øvrige kommuner er meget velkomne til at blive en del af aftalen. Såfremt eventuelle andre

kommuner vælger at blive en del af aftalen, vil aftalen blive tilrettet, og de nye investeringsbeløb

tillægges den nuværende totale investeringsramme på 2,0 mio. kr.

FORMÅL:

Samarbejdsaftalen har til formål at regulere forholdet mellem aftalens parter vedrørende den

uvildige kommunale erhvervsservice og erhvervsudvikling m.v. der ydes i henhold til §§ 13 i Lov om

Erhvervsfremme, som gør det muligt for kommunerne at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter

indenfor blandt andet 1) innovation, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny

teknologi, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder og 4) udvikling af menneskelige

ressourcer.

Med denne samarbejdsaftale er AU HE fortsat tildelt en operatørrolle med hensyn til den

kommunale erhvervsudvikling i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Struer

kommuner.

Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner forbeholder sig ret til at

entrere med flere operatører til at løse opgaver omkring erhvervsservice og erhvervsudvikling.

Med denne samarbejdsaftale forpligter AU HE sig til – indenfor de økonomiske rammer der fremgår

af samarbejdsaftalen - at understøtte de aftaler, kommunerne indgår på erhvervsområdet i andre

sammenhænge.

KONKRETE AKTIVITETER:

De 5 kommuner betaler tilsammen 2,0 mio. DKK til AU HE for at støtte de nedennævnte

erhvervsfremmende aktiviteter foretaget af AU HE. Alle beløb er angivet ex. moms.

Pengene udbetales efter samme rater og procentsats per kommune som i resultatkontrakt 2015

mellem partnerne (Bilag 2). AU HE disponerer over beløbet under ansvar for at sikre at

nedennævnte resultatmål opfyldes.

Udbetalingen af midlerne sker i henhold til nedenstående:

1. rate på 50 % udbetales efter underskrivelse af kontrakten

2. rate på 30 % udbetales i september 2016 (efter afholdelsen af statusmødet)

3. rate på 20 % kan udbetales efter indsendt afrapportering med dokumentation for, at de

aftalte mål er opfyldt. Tredje rate udbetales inden udgangen af regnskabsåret for

kommunerne, hvilket vil sige senest i januar det efterfølgende år.

Side 172

3

I tilfælde af at målene ikke er opfyldt (jf. mål og resultatkrav side 3) reduceres udbetaling

af midlerne forholdsmæssigt.

.

Aktiviteter, mål og resultatkrav:

1. Company Connect Programmes

1

a. Min. 40 cand. merc., cand. polyt. samt GMM studerende i nye projektforløb indenfor de fem

kommuner.

b. Min. 80 bachelorstuderende i nye projektforløb indenfor de fem kommuner

2. Business Factory2

a. Oprettelse af min. 5 nye virksomheder i Business Factory.

3. Innovationsprojekter/projektplatforme

a. Dialog om min. et innovationsprojekt pr. kommune (gerne i en virksomhed)

4. Besøg i Kommuner, Erhvervsråd samt lokale STARTVÆKST afdelinger i Holstebro og Struer

a. Lederen af AU Connect Herning aflægger min. 1 besøg pr. år, for at drøfte samarbejdet mel-

lem AU Herning og det lokale erhvervsliv – samt hvordan det kan udvikles yderligere.

Herudover indskrives følgende gensidige hensigtserklæringer. Der vil blive fulgt op på disse til

opfølgningsmødet i juni 2016.

a) AU HE retter specielt fokus mod små og mellemstore virksomheder i kommunerne.

b) AU HE arbejder på at tiltrække ingeniøruddannelser til Herning, som virksomhederne efterspørger –

gerne som forlagt undervisning – eventuelt koblet med aktiviteter på DAMRC.

c) Synliggørelse af karriereveje overfor ungdomsuddannelsesinstitutioner generelt

d) AU HE arbejder for at studerende fra Aarhus Universitet i Aarhus deltager i virksomhedsprojekter

blandt kontraktens kommuner.

e) Business Factory inviterer kommuner, Erhvervsråd, STARTvækst, VIA, Erhvervsakademiet

Herning/Holstebro m.fl. . samt lokale virksomheder til Business Catapult3 , ligesom Business Factory

deltager i erfagruppemøder i de lokale erhvervscentre – efter konkret aftale.

f) Business Factory åbner mulighed for at lokale virksomheder kan komme på besøg og udveksle

erfaringer vedr. aktuelle udfordringer. Herved skabes efterhånden et åbent og dynamisk miljø i

Business Factory bestående af forskere, studerende og lokale små- og mellemstore virksomheder.

1 Se bilag 3 for mere information om Company Connect Programmes. 2 Se bilag 4 for mere information om Business Factory 3Se bilag 4 for mere information om Business Catapult

Side 173

4

g) Leder af AU Connect Herning deltager i diverse erhvervsarrangementer – så som Business Brunch el.

lign. - i lokalområderne. Deltagelse sker efter konkret aftale.

h) Resultatkontrakten er åben overfor andre kommuner, som måtte være interesserede.

RETLIGE FORHOLD M.V.:

Det er AU HEs opgave at sikre, at hver kommunes bidrag, jf. bilag 1, anvendes inden for

lovgivningens og kommunalfuldmagtens rammer. Det er endvidere AU HEs opgave at sikre, at

kommunernes bidrag komplementerer andre bidrag, den enkelte kommune måtte yde til AU HE –

f.eks. til Center for Energiteknologi – AU Herning Greenhouse.

Ved tvivl om retlige spørgsmål i relation til erhvervsfremmelovens regulering af kommunernes

forhold og kommunalfuldmagtsforhold rettes henvendelse til den kommune, tvivlen måtte vedrøre.

Budgetåret følger kalenderåret og årsregnskab udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven inden

udgangen af april måned i det efterfølgende år. Årsregnskabet skal ikke være revideret af en

registreret eller statsautoriseret revisor, idet AU HE er underlagt rigsrevisionens kontrol.

Med henvisning til det årligt beregnede bidrag disponerer AU HE over disse midler efter

forudgående godkendelse fra den pågældende kommune, idet det er hver kommunes ansvar at

lovgivning og kommunalfuldmagt overholdes. Hver kommune er berettiget til at føre kontrol

hermed og kan forlange enhver oplysning i forbindelse hermed.

Ved en opløsning af AU HE skal den del af formuen, der hidrører fra en bestemt kommune, tilgå et

formål, der kan godkendes af denne.

Nærværende aftale har virkning fra 1. januar 2016 og udløber den 31. december 2016.

Parterne er til en hver tid berettiget til med seks måneders varsel at opsige aftalen til udgangen af

en måned.

I tilfælde af uenighed er hver af parterne berettiget til at lade dette afgøre ved almindelige

domstole.

Side 174

5

ØKONOMISK RAMME:

AU HE stilles jf. resultatkontrakten 2,0 mio. kr. plus moms til rådighed. For udgifts- og

finansieringsbudget – se bilag 1 og 2.

MARKEDSFØRING:

Kommunernes logoer skal fremgå i forbindelse med videndelingsarrangementer og hjemmesider

for de aktiviteter, som kommunerne medfinansierer.

STATUSMØDE OG GENFORHANDLING:

Der afholdes statusmøde i juni måned 2016 – hvor der følges op på kontraktens mål og

hensigtserklæringer.

Genforhandlingsmødet finder sted i september 2016.

BILAG:

Budget

Den finansielle fordeling mellem kommunerne

Company Connect Programmes

Business Factory (AU HE Studentervæksthus)

Side 175

6

For AU HERNING:

Dato:

-------------------------------------------------------

Institutleder, professor Anders Frederiksen

Side 176

7

For Herning Kommune:

Dato:

-------------------------------------------------------

Direktør Jørgen Krogh

Side 177

8

For Holstebro Kommune:

Dato:

-------------------------------------------------------

Kommunaldirektør Lars Møller

Side 178

9

For Ikast-Brande Kommune:

Dato:

-------------------------------------------------------

Direktør Hans Jørn Laursen

Side 179

10

For Ringkøbing-Skjern Kommune:

Dato:

-------------------------------------------------------

Direktør Anette Ørbæk Andersen

Side 180

11

For Struer Kommune:

Dato:

-------------------------------------------------------

Borgmester Mads Jacobsen

Dato:

-------------------------------------------------------

Kommunaldirektør Claus Damgaard

Side 181

12

Bilag 1

Budget vedr. resultatkontrakt mellem AU Herning og 5 kommuner 2015

COMPANY CONNECT PROGRAMMES 68%

BUSINESS FACTORY 30%

BESØG I KOMMUNER 2%

TOTAL

KOMMUNER

Lønninger 1.340.000 580.000 35.000 1.955.000

Øvrige projektomk.

20.000 20.000 5.000 45.000

TOTAL excl. moms

1.360.000 600.000 40.000 2.000.000

Side 182

13

Bilag 2

Finansiel fordeling mellem kommunerne:

*) Kilde: Kommunernes hjemmesider

KOMMUNER BEFOLKNING

AFRUNDET *)

Andel af 1 mio.

Andel af 0,5 mio.

Andel af 0,5 mio.

Fordeling

Herning 87.000 1.000.000 166.000 1.166.000

Holstebro 57.000 108.000 162.000 270.000

Ikast-Brande 41.000 78.000 116.000 194.000

Ringkøbing-Skjern 57.000 108.000 162.000 270.000

Struer 21.000 40.000 60.000 100.000

TOTAL excl. moms 263.000 1000.000 500.000 500.000 2.000.000

Excl. Herning 176.000

Side 183

14

Bilag 3

Company Connect Programmes

Studerende på de tre uddannelser Global Management Manufacturing, cand.merc. i Marketing og

Business Innovation og cand.polyt. i Teknologibaseret Forretningsudvikling får mulighed for at blive

tilknyttet en mentorvirksomhed i løbet af deres studieforløb på AU HERNING. Studierelevante

opgaver, projekter, problemstillinger mv., som den studerende skal arbejde med, tager

udgangspunkt i virksomhedens udfordringer.

AU Hernings Company Connect Programmes giver således de studerende en unik mulighed for at

prøve de lærte teorier af på konkrete opgaver og samtidig få relevant erhvervserfaring i løbet af

uddannelsen.

Når en studerende har afleveret sin afsluttende afhandling igangsættes en evaluering hos såvel

den studerende som virksomheden. Evalueringen fremgår af en ledelsesrapport, som fremlægges

hos institutledelsen for at sikre studierelevans og konstant kvalitetsudvikling af ordningen.

Gevinst for virksomhederne

Virksomhederne får samtidig løst relevante opgaver og en mulighed for at få identificeret nye

forretningsmuligheder, produktkoncepter og deraf følgende organisationsudvikling i virksomheden.

AU Hernings Company Connect Programmes er også en fordel for virksomheder, der opererer

internationalt. Ved at lave en aftale med en udenlandsk fuldtidsstuderende (undervisningssproget

på alle tre uddannelser er engelsk, så der er såvel danske som ikke-danske studerende), får

virksomheden uvurderlige kulturkompetencer tilføjet, som kan anvendes i arbejdet med andre

lande og kulturer, hvad enten det sker herhjemmefra eller i udlandet.

Resultatet af ovennævnte ordning er ofte, at mange studerende gør så godt et indtryk, at de ender

med at blive ansat i virksomheden efter endt uddannelse.

Company Connect Programmes for kandidatstuderende

Studerende på kandidatuddannelserne i Marketing and Business Innovation (cand.merc.) og

Teknologibaseret Forretningsudvikling (cand.polyt.) har mulighed for at blive knyttet til en

mentorvirksomhed over en længere periode – nogle i hele kandidatperioden. Sammen med

virksomheden udformes problemformuleringer og opgaver inden for det teoretiske fagområde,

som den studerende arbejder inden for.

På den måde arbejder de studerende med problemstillinger, der er direkte relevante for

virksomheden. Samtidig er uddannelsen fremtidssikret og internationalt orienteret gennem denne

forskningsbasering.

Undervisningen planlægges på en sådan måde, at den studerende har mulighed for at studere og

samarbejde med mentorvirksomheden.

Company Connect Programmes for bachelorstuderende

På Global Management and Manufacturing tilknyttes de studerende en mentorvirksomhed fra 3. til

7. semester. Her har de mulighed for at afprøve de teorier, som de lærer på AU HERNING i forhold

til konkrete, studierelevante opgaver i mentorvirksomheden.

Side 184

15

Bilag 4

Business Factory

Business Factory er et videncenter under AU HERNING og hører med sine iværksætteraktiviteter

under området erhvervsfremme, anvendt forskning og udvikling. Business Factory arbejder på at

fremme innovations- og iværksætterkulturen i den midt- og vestjyske region og gennem dette

også være med til at skabe regional vækst. Dette sker bl.a. ved at hjælpe studerende med at

opstarte egen virksomhed, holde foredrag, give råd og vejledning og meget andet.

Business Factory arbejder tæt sammen med BDE-studiet (Business Development Engineer) men

også de øvrige uddannelser på AU Herning, og udbyder en lang række af meritgivende fag til

samtlige studieretninger på AU Herning.

Antal nye virksomheder startet op i direkte tilknytning til Business Factory

2012: 14 nye virksomheder



4. Business Catapult

I forbindelse med det KASK-projektet ”Skandinavisk Innovationskultur” blev der udviklet en række

nye tiltag, som er implementeret, således at de kan understøtte aktiviteter indenfor iværksætteri i

de fem kommuner. De nye tiltag er hovedsagelig følgende:

Business Factory samarbejder med studentervæksthuse i øvrige uddannelsesinstitutioner

herunder VIA University College, Erhvervsakademiet i Herning og Holstebro, samt

Arkitektskolen i Aarhus.

Business Factory gennemfører Business Catapult – hvor studerende fremlægger deres virk-

somheder umiddelbart før eksamen. Her inviteres repræsentanter fra de fem kommuner,

erhvervsråd, STARTVÆKST samt repræsentanter fra specielt udvalgte

erhvervsvirksomheder til at deltage, således at de kan overvære de studerendes

præsentation og efterfølgende deltage i en fælles drøftelse af de gennemgåede

forretningsmodeller.

Der er mulighed for – efter konkret aftale at – arrangere møde med Business Factory i

Innovatoriet – NUPARK – Erhvervscenteret i Ringkøbing samt Business Park Struer.

Disse besøg fremmer dels forståelsen af, hvordan AU Herning arbejder med

Entrepreneurship – dels fremmer de muligheden for nye innovative tiltag samt spændende

synergieffekter på tværs af kommunegrænserne.

Business Factory gennemfører diverse arrangementer i samarbejde med øvrige

uddannelsesinstitutioner (f.eks. 2013 – Start-Up Weekend i samarbejde med TEKO)

AU Herning oprettede 1. januar 2014 AU Herning Greenhouse. Det betyder, at der

fremadrettet rettes fokus mod cleantech fag, hvilket på sigt kan danne grobund for at

”tone” de virksomheder, som udklækkes i AU Hernings Business Factory. Samtidig åbnes

dørene for lokale virksomheder – også indenfor vedvarende energi. Det skulle på sigt

Side 185

16

medføre, at AU Hernings Business Factory bliver et åbent, innovativt miljø, hvor forskere og

studerende udveksler viden og erfaringer med det lokale erhvervsliv.

Side 186

21YDELSESBESKRIVELSE OG TILBUD FRAATKINS

Side 1

Opgradering af Rute 15 fra Herning til Søndervig via Ringkøbing. Opsamling og udbygning af argumentation gennem doku mentation, analyse og proces.

Ydelsesbeskrivelse og tilbud på konsulentydelse

25. februar 2015

Rekvirent Rådgiver

Ringkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens Vej 1 6950 Ringkøbing

ATKINS Danmark A/S Miljø, trafik og byudvikling Europaplads 2 8000 Aarhus C.

Kontaktperson Kontaktperson

Helene Helstrup Jensen Fagleder Land, By og Kultur - Trafik, Vej og Havne [email protected]

Allan Therkelsen Projektchef - Miljø, trafik og byudvikling. Tlf. 5251 9054 [email protected]

Side 188

Side 2

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion ................................................................................................................... 3

2. Gennemførelsesbeskrivelse .......................................................................................... 3

3. Procesbeskrivelse, organisation og tidsplan ................................................................. 5

4. Organisation og bemanding .......................................................................................... 5

5. Økonomi ........................................................................................................................ 7

Side 189

Side 3

1. Introduktion

Målet med arbejdet er, at få fornyet opmærksomhed og fokus omkring projektet for opgradering af Rute 15 og på sigt får etableret en 2+1 vej fra Herning til Ringkøbing (evt. helt til Hvide Sande via Søndervig).

Projektet skal understøtte argumentationen for, at der investeres i udbygning på netop denne del af Rute 15 frem for andre strækninger i Vestjylland. Der er tidligere lavet rapporter, der analyserer muligheder og argumenterer for forskellige løsninger. Vejdirektoratet har udarbejdet en rapport, hvor der bl.a. er beregnet anlægsoverslag og en samfundsøkonomiske beregning. Sweco har udarbejdet baggrundsrapport.

Atkins har tidligere udarbejdet en rapport for Vejstrategi i Vestjylland og en godsstrømsanalyse. Godsstrømsanalysens formål var at beskrive, i hvor stort et omfang virksomheder benytter rute 11 og rute 15, samt hvilke effekter en opgradering af vejnettet vil have for virksomhederne. I Vejstrategien fra 2012 er der gjort rede for udfordringerne omkring vejinfrastrukturen i Vestjylland.

Nærværende ydelse bygger videre på tidligere rapporter og har til formål at genstarte processen med fornyet argumentation og proces.

2. Gennemførelsesbeskrivelse

Analysen omfatter primært strækningen mellem Herning og Ringkøbing (38 km) – sekundært strækningen videre til Søndervig (12 km) og Hvide Sande (11 km).

Figur 1 Google-maps billedudsnit med Rute 15 fra Herning til Søndervig og Rute 181 til Hvide Sande.

Side 190

Side 4

Et andet hovedformål vil være med udgangspunkt i den tidligere beskrevne fysik og linjeføring at vurdere økonomien, der er forbundet med etablering af en 2+1 vej på strækningen.

Vejdirektoratet har i deres rapport lavet et anlægsbudgetoverslag for strækningen mellem Herning og Ringkøbing på 884,7 mio. kr.

Atkins vil med udgangspunkt i udleverede materiale og opsøgende dataindsamling ved Vejdirektoratet se nærmere på overslaget og mulighederne for bl.a. at anvende lokale erfaringspriser og lokale råstoffer. Der vil i overslaget blive vurderet på konsekvenserne for de omkringliggende ejendomme herunder behovet for erstatningsveje og adgang, med udgangspunkt i eksisterende forundersøgelser

Atkins vil udbygge en traditionel samfundsøkonomisk projektvurdering og synliggøre mulige bredere effekter af projektet. Begrebet samfundsøkonomisk analyse dækker som udgangspunkt over en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet, og om muligt i kroner og øre. Det kan eksempelvis være anlægs- og driftsomkostninger eller tidsgevinster, som brugerne kan opnå på grund af en bedre infrastruktur.

Den traditionelle samfundsøkonomiske metode medtager dog ikke beregning af nogle af de mulige gevinster for samfundet. Det hænger sammen med den principielle tilgang i den samfundsøkonomske analyse, hvor der som udgangspunkt antages fuldkommen konkurrence. Det betyder, at ingen sælger eller køber alene kan påvirke prisen af en vare på markedet. Det antages for både, arbejdsmarked og vare- og tjenestemarkeder. En række undersøgelser i forskellige lande, herunder også Danmark, har vist, at markeder som regel ikke er perfekte. Det gælder eksempelvis på arbejdsmarkedet.

Når der ikke er fuldkommen konkurrence på markederne, opstår der en række bredere økonomiske effekter. Transportministeriet har i 2014 udgivet et debatoplæg ”Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer”. Vi vil i forbindelse med vores analyse tage udgangspunkt i de anbefalinger til beregning af bredere økonomiske effekter, som er givet i Transportministeriets debatoplæg.

Principielt er der tre effekter som der kan beregnes som supplement til de traditionelle samfundsøkonomiske analyser:

• Effekter på arbejdsmarkedet (er med i den nyeste version af TERESA, Transportministeriets officielle beregningsværktøj for samfundsøkonomiske analyser, dog ikke endnu beregnet for Rute 15)

• Effekter på vare- og servicemarkederne • Effekter som følge af øget samlokalisering af virksomheder og befolkning

(agglomerationseffekter)

Atkins vil beregne og forklare resultaterne, samt at perspektivere dem ift. mulige tiltag for at sikre, at projektets gevinster fuldt ud kan realiseres. Beregningerne tager udgangspunkt i bl.a. tidsgevinster for de enkelte trafikantgrupper og derfor i den gennemførte samfundsøkonomiske analyse. I det omfang, at data muligvis ikke står til rådighed, kan vi beregne effekterne tilnærmelsesvis bl.a. på baggrund af nogle nøgletal.

Resultaterne søges i videst muligt omfang præsenteret på et let forståelige og illustrativ måde med henblik på efterfølgende proces.

Side 191

Side 5

3. Procesbeskrivelse, organisation og tidsplan

Arbejdet munder ud i en præsentationsprospekt (pixi). Prospektet bliver lavet på baggrund af et forudgående opsamlende materiale og en lille inddragelsesproces der skal involvere interessenter.

Der er udarbejdet et forslag til tidsplan, som vedlægges tilbuddet som bilag 1. Tidsplanen består at følgende hovedelementer – og en options/perspektivdel:

Proceselementer:

Ydelsesbeskrivelse og tilbud med tids- og procesplan – leveret.

Godkendelse af projekt Økonomiudvalgsmøde 8. marts 2016.

Sammenfatning af tidligere argumenter og udvikling af nye herunder kvantitativ samfundsøkonomisk

vurdering.

Inddragende proces:

o Aftenworkshop eksternt i udvidet Rute 15 gruppe med erhvervsfolk.

Sammenfatning af input og konklusioner i rapport.

o Godkendes af Rinkøbing-Skjern.

Rapport og oplæg til PIXI der kan anvendes på alle niveauer til lobbyvirksomhed.

o Præsentation for Byrådet 17. maj 2016.

Opsætning og trykning af PIXI.

Option og perspektiv:

o Åbning af Rute 15. Event med presse og uddeling af PIXI (Option/ide)

Lobbyvirksomhed

VVM

Projektring og arealerhvervelse

Udførelse

Indvielse i 2020

4. Organisation og bemanding

Vi har valgt at koncentrere opgaveløsningen til et team, som besidder solid faglig erfaring inden for hvert af de nødvendige fagområder og som således kan bidrage med en kom-petent og faglig sparring.

Allan Therkelsen Projektleder og chefrådgiver

Allan Therkelsen har en stor og grundig viden om alle former for transportpolitik og planlægning. Allan Therkelsen har samlet set arbejdet i det kommunale regi i mere end 10 år og har det meste at tiden haft ledelsesansvar. De seneste år har Allan Therkelsen betjent de politiske niveau direkte som fast embedsmandsrepræsentant i politisk udvalg.

Side 192

Side 6

Allan Therkelsen er tilknyttet vores Midtjyske kontor og kom til Atkins i sommeren 2015. Han arbejder frem til 2018 som bygherrerådgiver på en større anlægs- og interessentinddragelsesprojekt i Aalborg Kommune med Realdania som medfinansierende partner. Allan arbejder p.t. også med en samlet trafikplan for Odsherred Kommune. Odsherred Kommune har nogle af de samme udfordringer som Ringkøbing-Skjern kommune med hensyn til sommer/vinter trafik.

Allan Therkelsen har tidligere udarbejdet en lang række strategiske planer for kommuner og har erfaring med lobbyarbejde over for det landspolitiske niveau samt erfaring for præsentation af materiale for FolketingetsTransportudvalg.

Allan Therkelsen har stor erfaring med at drive innovative processer og komme i mål med et målrettet og fokuseret resultat.

Ute Stemmann Chefrådgiver

Ute er økonom med speciale inden for regional-, transport- og international økonomi. Hun har stor faglig indsigt og viden på transportområdet i Danmark og i Europa og inden for alle transportformer. Særlige kompetencer inden for samfundsøkonomi, Landstrafikmodellen, samt behovs- og potentiale-vurderinger på transportprojekter. Hun arbejder bl.a. med regionale effektanalyser, herunder med fokus på forskellige brancher og mulige dynamiske effekter (agglomeration mv.). Internationale erfaringer fra EU-finansierede projekter som f.eks. en kortlægning af godskorridoren fra Stockholm til Palermo samt som rådgiver for det kroatiske transportministerium. Ute har endvidere erfaring med proces- og projektledelse og er god til at inddrage alle parter i et projekt – også på tværs af forskellige fagligheder og nationaliteter. Hun har arbejdet på forskellige niveauer i store politisk styrede organisationer og har derfra stor erfaring med formidling af fagligt komplekst stof til politikere og embedsmænd samt arbejde på strategisk niveau.

Rikke Hald Seniorkonsulent

Rikke har fra Atkins Midtjyske gennem 19 års arbejdet med ejendomsretlige og matrikulære forhold på forskellige stadier tilegnet sig en bred forståelse for sammenhængen mellem relevante lovgivninger og myndigheder, specielt inden for det ejendomsretlige område, f.eks. i forhold til lovgivning om ekspropriation, vejadgang, private fællesveje, landbrugsejendomme mm. Rikke har gennem de sidste 6 år deltaget i flere store infrastrukturprojekter i forhold til arealerhvervelse og ekspropriation, hvor hun har indgået i forskellige teams og samarbejdet med projekterende enheder i projekternes forskellige stadier. Rikke har desuden haft ansvar for udarbejdelse af endeligt arealerhvervelsesmateriale i form af besigtigelses- og ekspropriationsmateriale eller frivillige aftaler. Rikke har en dybdegående erfaring med hele processen fra første fase hvor et projekt defineres og vurderes til den senere fase hvor der samarbejdes med lodsejere samt myndigheder og arealbehovet afdækkes i form af ekspropriation eller frivillige aftaler.

Side 193

Side 7

Anders Kaas Projektansvarlig/Kvalitetskontrol

Anders H Kaas har over 20 års erfaring med infrastruktur og trafikplanlægning. Anders er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og har efterfølgende opnået en ph.d. grad samme sted på DTU Transport. Anders besidder en stor ekspertise indenfor projektledelse og granskning af planlægningsopgaver i et politisk styret miljø, og har således som projektleder eller projektansvarlig arbejdet for en lang række kunder indenfor den offentlige forvaltning og transportsektor.

5. Økonomi

Atkins tilbyder at gennemføre arbejdet som en fastprisaftale på kr. 150.000 ekskl. moms.

Eventuelle optioner og tillægsopgaver, vil blive afregnet til timesatser efter gensidig skriftlig aftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Atkins. Transportudgifter afregnes efter statens takster. Opsætning af prospekt (pixi) er indeholdt i prisen, men trykning er ikke indeholdt.

Side 194

21 TIDSPLAN FRA ATKINS

Bilag 1

25.02.2016

Opgradering af Rute 15 fra Herning til Søndervig via Ringkøbing 2016 2017 2018 2019 2020

feb marts april maj juni 3. kvartal 4. kvartal

Ydelsesbeskrivelse og tilbud med tids- og procesplan – leveret (dataindsamling). x

Godkendelse af projekt Økonomiudvalgsmøde 8. marts 2016. x

Sammenfatning af tidligere argumenter og udvikling af nye herunder kvantitativ samfundsøkonomisk vurdering.

Inddragende proces:

o Aftenworkshop eksternt i udvidet Rute 15 gruppe med erhvervsfolk. x

Sammenfatning af input og konklusioner i rapport.

o Godkendes af Rinkøbing-Skjern. x

Rapport og oplæg til PIXI der kan anvendes på alle niveauer til lobbyvirksomhed (opsætning og trykning efter Byrådsmøde).

o Præsentation for Byrådet 17. maj 2016. x

Option og perspektiv:

o Åbning af Rute 15. Event med presse og uddeling af PIXI (Option/ide) x

Lobbyvirksomhed

VVM

Projektring og arealerhvervelse

Udførelse

Indvielse i 2020 x

Side 196

21 DISPONERING VÆKSTPULJE

Oversigt disponering vækstpulje (ansøgningspulje) på 68 mio. kr. 2015 - 2018(alle beløb i kr.)

2015 2016 2017 2018 I alt Beslutning:


Disponeret:

Renovering Carreer Campus -801.250 -801.250 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2

* samme - lån vækstpuljen -600.000 200.000 200.000 -200.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2

Markedsføring RKSKøst -400.000 -400.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 4

* Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme -3.000.000 -3.000.000 ØEU 4. maj 2015, pkt. 5

Smedenes Hus Udviklingsselskab ApS 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 9

Lystbækgaard (fårehyrde og leje får) 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 4. maj 2015, pkt. 10

Naturpleje i Ringkøbing Fjord 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 14

Anker Fjord Hospice, ph.d. - projekt -333.000 -333.000 -334.000 -1.000.000 ØEU 4. august 2015, pkt. 10

WaterZ -500.000 -675.000 -875.000 -2.050.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 8

Brandingstrategi for Borris 0 0 Afslået ØEU 8. september 2015, pkt. 10

Kernen - Ølstrups nye samlingssted (anlægstilskud) -2.000.000 -2.000.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 13

Business Region Herning - Holstebro -570.000 -570.000 -570.000 -570.000 -2.280.000 ØEU 3. november 2015, pkt. 14

* RKSK Pendler Huset -500.000 -500.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 18

* Fødevarepark Skjern Enge -400.000 -400.000 -400.000 -1.200.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 23

Kunst i Slusen - ART Hvide Sande 0 0 0 0 Afslået ØEU 26. januar 2016, pkt. 4

Ringkøbing Skate 0 Udsat ØEU 26. januar 2016, pkt. 5

Fremtidens Bevægelseshus i Hee -200.000 -200.000 ØEU 26. januar 2016, pkt. 6

FiskeriLAG -171.500 -171.500 -171.500 -514.500 ØEU 23. januar 2016, pkt. 6

0

Rest - ikke disponeret 8.397.000 13.624.250 15.749.500 16.383.500 54.154.250

* Bemærkning: Lån 600 tkr. til Campus tilbagebetales med 200 tkr. årligt 2017 - 2019.

* Bemærkning "Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme": ØEU er positiv over for pojektet og borgmesteren bemyndiges til at optage forhandling

med ansøgerne og Herning kommune om indhold, partnerr og økonomi inden endelig behandling i ØEU. Foreløbig indregnet 3 mio. kr. i oversigten.

ØEU bevilgede 8. september 2015, pkt. 14, at 1 mio. kr. af de 3 mio. kr. kan udbetales til projektet.

* Bemærkning "Tilskud "Kernen", Ølstrup": Det er en forudsætning, at den samlede anlægssum som minimum udgør 17,4 mio. kr.

* Bemærkning "RKSK Pendler Huset": Der er tale om et lån på max. 500.000 kr., som indfries ved salg af ejendommen.

Side 119Side 198

* Bemærkning "Fødevarepark Skjern Enge": Der er tale om kommunal deltagelse i en 5-årig lejekontrakt med årlig leje i størrelsesordenen 400.000 kr.

Side 120Side 199

Økonomi- og erhvervsudvalget for ringkØbing-skjern …˜konomi- og... · teknik- og...

Documents