"laserlømler" hærger det danske luftrum

Førsteårsopgave, re-‐eksamen, Journalisthøjskolen Danni Christiansen Paulsen Aflevering 26. januar 2011 0210-‐0350

Side 1 af 11

”Laser-lømler” er til fare for flysikkerheden

Et stigende antal laserangreb mod fly i 5

det danske luftrum har fået Trafikstyrel-sen til at nedsætte en arbejdsgruppe for at nedbringe problemet. Hidtidige initiativer viser dog ingen effekt, og derfor spekule-res der nu i lovændringer. 10

Af Danni Christiansen Paulsen

Piloterne i det trængte cockpit er ved at gøre klar til landing. Lyset er dæmpet, og nattehimlens mørke indlemmer flykabinen, så piloterne kan 15 skærpe deres nattesyn. Ud af ingenting skærer en kraftig grøn stråle pludselig igennem natten og rammer flyets vinduesparti.

Ovenstående situation er på ingen måde noget særsyn i det danske luftrum. Siden januar 2009 20 er der nemlig blevet indberettet 220 tilfælde af laserchikane mod landende fly i hele Danmark – og antallet er støt stigende. Alene i august 2010 blev der indberettet 31 tilfælde til Statens Luft-fartsvæsen. 25

Farlige drengestreger

Når lavtliggende fly kommer over land, har der i disse tilfælde stået personer på jorden, som har peget kraftige laserpointere mod flyene for at 30 genere dem. Hos Statens Luftfartsvæsen, der i 2010 blev sammenlagt med Trafikstyrelsen, er det ikke noget man tager let på. Selvom man anser størstedelen af tilfældene for at være tan-keløse drengestreger, så er der ifølge kommuni-35 kationschef Thorbjørn Ancker store sikkerheds-mæssige farer ved denne form for chikane.

”Det er en alvorlig form for chikane det hér. I yderste konsekvens kan det medføre, at et fly havarerer i forbindelse med indflyvning. Det er 40 noget, vi ser på med stor alvor. Derudover er der personskademæssige aspekter. Piloter kan blive blændet i en sådan grad, at det kan skade deres syn og koste dem deres job.”

Indtil videre har der dog ikke været øjenskader 45 på danske piloter. Når flyene bliver ramt af disse grønne laserstråler, er de som regel ikke i mere end 1-2 kilometers højde, da de er i gang med en såkaldt indflyvning til landing. Det er netop i denne del af flyvningen, at piloterne er mest 50 fokuserede, fortæller Thorbjørn Ancker.

”Det er specielt kritisk i forbindelse med en ind-flyvning, fordi piloternes opmærksomhed skal være hundrede procent fokuseret på instrumen-terne. Problemet er, at piloternes nattesyn bliver 55 ødelagt i en periode. De kan blive desorientere-de, og der går noget tid, før de genvinder deres nattesyn, når de har oplevet det her lysglimt.”

60

Sådan ser en gængs laserpointer-model ud. Denne model har en styrke på 200milliwatt – nok til en rækkevidde på 20 kilometer. (foto: Danni Christinansen Paulsen)

Foto: Danni Christiansen Paulsen


Side 2 af 11

Antal indberetninger af laser-‐chikane mod fly i det danske luftrum (kilde: Statens Lufthavnsvæsen)

65

Initiativer har ikke hjulpet

Thorbjørn Ancker er selv en del af en arbejds-gruppe nedsat af Trafikstyrelsen, der skal af-dække problemet med laserchikane og forhå-bentligt bidrage til at nedbringe antallet af hæn-70 delser. Fem-seks møder i arbejdsgruppen har indtil videre resulteret i et par initiativer, som man håber kan afhjælpe problemet.

”Vi har en to-benet strategi. Der er strammet op omkring kommunikationsprocedurerne, så man 75 på mest effektiv vis giver politiet mulighed for hurtigst muligt at indlede en efterforskning. Det andet er, at gøre opmærksom på det offentligt. Hvis der er tale om drengestreger, og man ikke er opmærksom på, at man rent faktisk er ovre i 80 den tunge ende af straffelovens paragraffer, så kunne det måske få folk til at tænke sig om en ekstra gang,” fortæller kommunikationschefen.

Sidstnævnte del af strategien krævede en del overvejelser, da man frygtede, at offentlig fokus 85 på problemet kunne inspirere folk og dermed puste til ilden. På trods af en støt stigning i antal-let af hændelser, så mener Thorbjørn Ancker ikke, at mediestrategien har forværret situatio-nen. 90

”Tallet har ligget rimeligt stabilt, men det er jo en stigende tendens. Nominelt har antallet ikke ligget så højt, men ét tilfælde af laserchikane er selvfølgelig ét for meget.”

95

Forening: Forbyd laserpointers

Hos Dansk Pilotforening, der repræsenterer dan-ske piloter, mener man også, at laserchikanen er et stigende problem, som absolut skal tages al-vorligt. Formand Mogens Holgaard forstår ikke, 100 hvordan folk kan blive ved med at begå ”terror”, når det er offentligt kendt, at det er til stor fare for flysikkerheden.

”Hvis du forstyrrer og bringer flyvesikkerheden i fare samt sætter andre menneskers liv og legeme 105 i fare, så vil jeg kalde det terror. Du bringer an-dre menneskers liv i fare. Det synes jeg er vig-tigt, at folk er opmærksomme på.”

Eftersom hidtidige initiativer ikke har hjulpet, mener man hos Dansk Pilotforening, at lovgiv-110 ning på området kan være vejen frem.

”Jeg tror, at det her er drengestreger. Jeg tror ikke, at det har noget kriminelt tilløb i en større sags tjeneste, så hvis det er vanskeligt at få fat i de stærkeste af de her lasere, så kan jeg ikke se, 115 hvorfor man ikke kunne forbyde dem i alminde-ligt salg. Jeg kan ikke se, hvad lasernes formål er. Det er jo ikke alt, man kan producere, der bør sælges til alle.”

Mogens Holgaard henviser samtidigt til våben-120 lovgivningen som foregangseksempel. På sam-me måde bør man efter hans mening have en tilladelse til at erhverve sig en laserpointer.

125

Hvor er Danmark?

Danmark er ikke det eneste land, der har pro-blemer med laser-lømler på landjorden. Hos vore naboer mod nord har man også haft sine proble-130 mer. I Norge og Sverige har man siden 2008 haft henholdsvis 286 og 220 indberetninger omkring


Side 3 af 11

laserchikane. I disse lande har man efter gentag-ne tilfælde taget konsekvensen og lavet lovgiv-ning på området. 135

I begge lande har man indført regler som ligner forslaget fra Dansk Pilotforening, da man anser laserpointere for værende generelt farlige. I Sve-rige indførte man i 2008, at man skal have tilla-delse af myndighederne, hvis man vil bruge en 140 laser i det offentlige rum. I Norge skulle man fra 1. januar 2011 have laserpointere godkendt af myndighederne. Kun mennesker, der kan doku-mentere et behov, kan få tilladelse til at have laserpointere i det offentlige rum. Den norske 145 model blev indført efter hårdt pres fra det norske Luftfartstilsyn.

De svenske og norske luftfartsmyndigheder me-ner dog ikke, at national lovgivning alene hjæl-per, så længe laserpointerne er lettilgængelige på 150 internettet og i nabolande. Derfor gik svenske, norske, finske og islandske strålemyndigheder i november sammen om at bede EU’s Sundheds- og Forbrugerkommission om at indføre et forbud mod import af kraftige lasere. 155

Overvejer politisk indstilling

Sikkerhedsstyrelsen, der skulle have været den danske underskrift på henvendelsen til EU, valg-te, ifølge pressechef Dorthe Rasmussen, ikke at 160 være med, fordi kommissionen i forvejen var i gang med at undersøge sikkerheden omkring laserpointere generelt. Kommissionen har i mel-lemtiden også svaret, at man har nedsat en grup-pe, der skal kigge på en eventuel problematik 165 omkring laserpointer. Den tilføjer dog, at man mener, at laserpointerne opfylder de generelle sikkerhedskrav, og at der derfor ikke kan blive tale om et importforbud på håndholdte lasere. Til gengæld har de europæiske medlemslande selv 170 lov til at bestemme hvorvidt, man ønsker at for-byde kraftige lasere i de respektive lande – hvil-ket nogle europæiske lande allerede har gjort.

Hvad der kommer til at ske i Danmark er endnu uvist. Sikkerhedsstyrelsen vil afvente arbejdet i 175 kommissionen. I Trafikstyrelsens arbejdsgruppe vil Thorbjørn Ancker dog ikke afvise, at man vil komme med en politisk indstilling på et tids-punkt.

”Vi har et møde, der er planlagt i februar, hvor 180 vi vil drøfte, hvordan vi kommer videre med problemet, og om vi eventuelt skal anbefale en lovgivningsmæssig opstramning. Men det er i givet fald politiet, som skal tage initiativ til det (red. politiet er også en del af arbejdsgruppen). 185 Det er en af de muligheder, vi har drøftet, men vi er ikke kommet til en endelig afklaring på nuvæ-rende tidspunkt. I første omgang har vi villet se, om man af oplysningens vej kunne sætte en stopper for problemet,” siger Thorbjørn Ancker 190 og tilføjer,

”men det lyder da fornuftigt, at kigge på et im-portforbud, fordi det vil selvfølgelig medvirke til, at det bliver vanskeligere at få fat i de her lasere.” 195

Der er i Danmark indtil videre kun pågrebet tre mennesker i at sigte laserpointere mod fly. Det retslige efterspil for disse er endnu ikke overstå-et, så det er endnu uvist, hvor hårdt retssystemet takserer laserchikane. Strafferammen kan dog 200 være alt mellem bøder og 8 års fængsel.

Anslag: 8.094

205


Side 4 af 11

Laserekspert: ”Det er sindssygt farligt” 210

Torben Pedersen er en af de danske pilo-ter, der har prøvet at blive blændet af en laserpointer. Han er heldig at have synet i behold, hvis man skal tro laserekspert.

Af Danni Christiansen Paulsen 215

En søgning på ”green laser pointer” på videode-lingshjemmesiden youtube.com giver hurtigt en indikation af, hvor kraftige disse små håndholdte lasere kan være. At sprænge en ballon, antænde 220 tændstikker eller brænde papir er ingen sag for de grønne stråler.

Eftervirkninger et døgn efter

Det var netop en grøn laserstråle, der ramte Tor-225 ben Pedersen, co-pilot ved SAS, da han for halv-andet år siden gjorde klar til landing i Kastrup Lufthavn efter en udenrigsflyvning fra Dublin, Irland.

”Vi ligger i et højre drej, så det var ret naturligt 230 for mig af kigge ud af vinduet, og så kommer den her laserstråle og rammer mig lige midt i øjnene. Jeg bliver meget blændet. Det er ligesom

at få en kraftig blitz i øjnene på tæt hold. Jeg vurderede det til at være noget ret kraftigt ud-235 styr,” fortæller Torben Pedersen.

Der var aldrig fare for havari, da Torben Peder-sen bliver blændet af den grønne laserstråle. Han var dog nødt til at overlade styringen til sin kol-lega, da han mistede orienteringen og sit natte-240 syn. Han genvandt synet efter nogle sekunder, men dagen efter kunne han stadig mærke, at han var blevet offer for grove drengestreger.

”Jeg blev blændet og var ikke i stand til at aflæse mine instrumenter, fordi det hele bare var et stort 245 flash. Det var meget kraftigt, og jeg var meget generet af det bagefter. Jeg havde ligesom en eftervirkning op til et døgn efter, hvor jeg stadig havde det her syn på nethinden. Det var ubeha-geligt,” fortæller Torben Pedersen. 250

Der er smæk på

Lektor på Niels Bohr Instituttet, Jan Westenkær Thomsen, forsker for tiden i lasersystemer og har en masse kommercielle laserpointere liggen-255 de på sit laboratorium på Københavns Universi-tet.

Selvom der findes forskellige styrker laserpoin-tere, så må Torben Pedersen alligevel have været heldig, mener Jan Westenkær Thomsen. 260

”Det er sindssygt farligt. Der er smæk på dem. Over en kilometer er de stadigvæk farlige. Du kan blænde en pilot uden problemer og skade ham for livstid. En kilometer er ingenting,” for-tæller han og giver et eksempel på, hvor lidt der 265 skal til for at skade øjet med en af de kraftige laserpointere:

”Bare en refleksion fra et vindue ind i dit øje, altså hvis du stod og lyste ud af vinduet, det er nok til, at dit øje er færdigt lige på stedet.” 270

Eksploderende øjne

Der skal ikke meget til, før nutidens laserpointere kan koste synet. (Foto: Scanpix)


Side 5 af 11

På hjemmesiden Laserbeam.dk, der udelukkende sælger håndholdte laserpointers, har den kraftig-ste laser en styrke på 200 milliwatt (mW). Den 275 koster 1700,- og har styrke nok til en rækkevidde på 20 kilometer samt til at give brændemærker på huden. 200mW’s lasere er langtfra de kraftig-ste på markedet, men de er alligevel særdeles farlige. 280

”En 200mW’s laser er 200 gange stærkere at kigge ind i, end det er at kigge op på solen. Et hurtigt blink hen over dit øje, så er det væk. Der sker det, at de stave inde bag nethinden bliver brændt af, og de nerver kan simpelthen ikke 285 repareres igen. Så er man blind. Hvis det er rig-tigt galt, og over længere tid, så eksploderer øjet simpelthen inde bag ved,” forklarer den laser-kyndige ekspert.

Laserpointerne er lette at få fat i. Det er hoved-290 sageligt på internettet, at man kan købe dem, men visse boghandlere, hobbybutikker og lig-nende sælger dem også. Selvom Jan Westenkær Thomsen, som videnskabsmand, godt kan forstå, at folk er fascinerede af det kraftige lys, så me-295 ner han trods alt, at der bør være begrænsninger for, hvor kraftige laserpointere almindelige mennesker skal kunne få fat i.

”Når man tænker på, hvor lidt der skal til for at skade folk for livet, endsige gøre dem blinde, så 300 synes jeg godt nok, at det er en høj pris at betale. Det er ligesom at lade folk lege med sprængstof-fer, uden at de ved, hvad det er.”

Anslag: 3.865 305

310

315

320

325

330

335


Side 6 af 11

Refleksionsrapport

Arbejdsproces 340

Jeg var faktisk en anelse skuffet over at have trukket ”trafik” som hovedemne, da det ikke umiddelbart er noget, der interesserer mig. Det blev dog hurtigt klart for mig, at der faktisk fo-regår mange spændende ting inden for det tra-345 fikpolitiske område.

Det var tidligt i forløbet, at jeg fandt ud af, at jeg ville fordybe mig i problematikken omkring laserchikane mod flytrafikken. Ideudviklingen med min redaktion på eksamensforløbets første-350 dag endte med netop denne problematik, fordi jeg synes, at det lød som en spændende mulig-hed for at lave en historie, der kunne være inte-ressant i en bredere forstand. En af redaktions-medlemmerne havde set et Station 2- indslag 355 omkring laserchikane, og med det som udgangs-punkt idéudviklede vi på, hvorledes man kunne komme videre og udover dette indslag.

Efter et par dages research og telefonsamtaler var jeg tæt på at aflive historien, da jeg var 360 stærkt i tvivl om, hvorvidt jeg kunne få mit en-delige produkt til at indeholde en merværdi i forhold til, hvad der i forvejen er lavet på områ-det. Til mit held fandt jeg ud af, at der i andre lande sker mere på området, end der umiddelbart 365 gør i Danmark. Samtidig fandt jeg ud af, at de skandinaviske lande, på nær Danmark, var gået sammen om at kontakte EU. Deri lå min mer-værdi.

370

Vinkel

Jeg vil fortælle, at den danske flytrafik i stigende grad bliver generet af farlig laserchikane, og at man endnu ikke ved, hvad man skal gøre ved problematikken. 375

Det vil jeg fortælle, fordi laserchikane er til fare for piloter, passagerer og flysikkerheden gene-relt, og derfor bliver man nødt til at finde ud af en måde, hvorpå man kan mindske antallet af hændelser. 380

Jeg mener, at historien har relevans, fordi der i bund og grund er tale om, at der i stigende grad bliver begået alvorlige lovbrud, og myndighe-derne ved ikke rigtigt, hvad de skal gøre for at forhindre det. Når disse lovbrud samtidigt er så 385 alvorlige, at de kan skade mennesker og i yderste potens bringe menneskeliv i fare, så synes jeg, at det er værd at belyse problemstillingen.

Vinklen faldt mig egentligt meget naturlig efter at have fordybet mig i problemstillingen. Først 390 overvejede jeg godt nok, at lave en klassisk hi-storie med centrale kilder, der kunne belyse pro-blemet, samt erfaringskilder i form af en pilot og en gerningsmand. Det var der dog ikke noget nyt i, med mindre jeg kunne få fat i en gernings-395 mand, så jeg valgte at vinkle skarpere på en løs-ningsorienteret historie. Det forekom mig også mere relevant, efter jeg fandt ud af, at historien havde et internationalt tilsnit.

400

Formidling

Jeg har i min formidling forsøgt at læne mig op ad den populære ”Wall Street Journal-guide”. Under tilblivelsen af historien har jeg været be-vidst om, at der med flytrafik og laserpointere 405 kan være tale om en problemstilling, som ikke alle mennesker kan forholde sig til. Derfor har det været et mål for mig at formidle historien på en simpel og fængende måde, så den er relevant og interessant for så stor en læseskare som mu-410 ligt. I den henseende har jeg vurderet, at ”Wall Street Journal-guiden” er mest bevendt. Den tredje fortællemåde kunne sagtens have fungeret, men jeg har bevidst valgt den fra, fordi jeg ikke ville overbebyrde læserne med for megen fakta. 415 Jeg er overbevist om, at historien i så fald ikke ville kunne henvende sig til ligeså mange læsere.


Side 7 af 11

Ligesom jeg ikke har villet drukne artiklerne i fakta og tekniske begreber, har jeg forsøgt mig med et letfordøjeligt sprog, som alle kan forhol-420 de sig til. Det har også været med det mål at favne så mange forskellige målgrupper som mu-ligt. Rubrikken i hovedartiklen er med sin ufor-melhed et eksempel på et punkt, hvor jeg har valgt at indikere over for læseren, at der er tale 425 om en letfordøjelig artikel. Det har været svært at skrive passagerne omhandlende det faktuelle omkring skandinaviske og europæiske perspek-tiver i en letforståeligt tone, men jeg synes til en vis grad, at det er lykkedes. 430

Medie og målgruppe

Som nævnt i ovenstående, har jeg forsøgt at gøre artiklerne letfordøjelige. Det har jeg gjort ud fra den forudsætning, at mine artikler skal kunne 435 gøre sig i landsdækkende aviser. Konkret har jeg forestillet mig, at produktet skulle henvende sig til det mandlige læsersegment hos Morgenavisen Jyllandsposten. Det har jeg gjort ud fra en over-bevisning om, at flytrafik og ’laser-gadgets’ 440 hovedsageligt falder ind under mandlige interes-seområder. Dermed siger jeg ikke, at kvinder ikke kunne finde på at læse artiklerne, men jeg tror, at der ville være størst interesse hos mænd. Jeg tror sagtens, at historien kunne gøre sig i 445 andre dagblade og morgenaviser end Jyllandspo-sten. Jeg har bare tænkt på Jyllandsposten, fordi de, har jeg indtryk af, også gør sig en del i tek-nisk betonede problemstillinger. Men det er en påstand, jeg ikke umiddelbart kan underbygge 450

Argumentanalyse

Påstand: Laserchikane er til fare for flytrafikken

Belæg: Piloter kan blive blændede og miste ori-enteringen under en kritisk fase af flyvningen. 455 Det kan i værste tilfælde ende med havari.

Hjemmel: Pilot Torben Pedersen. Han er blevet ramt.

Rygdækning: Ekspert Jan Westenkær Thomsen beskriver laserpointerne som værende kraftige 460 og farlige for øjnene.

Påstand: Man ved ikke, hvad der skal gøres ved problemet

Belæg: Trafikstyrelsens initiativer har ikke hjul-465 pet, og lige nu ’drøfter’ man kun, hvad man skal gøre. (udledning)

Hjemmel: Thorbjørn Ancker fra Trafikstyrelsen

Rygdækning: I andre lande har man heller ikke nogen løsning 470

Påstand: Lovgivning på området kan hjælpe

Belæg: Jo sværere det er at få fat i laserpointers, jo færre vil der være til at sigte på fly (udled-ning) 475

Hjemmel: Foreningsformand, ekspert og Trafik-styrelsens arbejdsgruppe ser det som en mulig-hed. Andre lande har lovgivning på området

Gendrivelse: Det har ikke hjulpet i andre lande

480

Billeder

Jeg har ikke været opfindsom nok til at få taget nogle gode billeder til artiklerne. Jeg må ind-rømme, at jeg valgte de mest åbenlyse ideer til billeder, og slutproduktet endte ikke engang med 485 at leve op til det lave ambitionsniveau. Først og fremmest ville jeg selvfølgelig gerne have et godt billede af en laserpointer og dens grønne laserstråle. Det var så absolut også meningen, men da jeg nåede ned til min ven, der ejer en 490 laserpointer, så virkede skidtet simpelthen ikke. Derfor blev det til et tarveligt billede af en laser-


Side 8 af 11

pointer liggende på et bord. Mit andet billede er blevet bedre, selvom jeg ikke nåede at få et bil-lede af flyet forfra, som jeg gerne ville. Jeg har 495 dog prøvet at få det til at ligne noget andet end et typisk billede af et fly. Tanken er, at man skal forestille sig, at man kigger igennem en grøn laserpointer, der sigter mod flyet.

500

Kilder

Dette har i den grad været den mest kildetunge opgave, jeg endnu har været på. Telefonregnin-gen bærer i hvert fald præg af, at jeg skal leve af SU-venlig spaghetti og ketchup i næste måned. 505 Det har især været de udenlandske opkald, der har været en god forretning for Sonofon.

Jeg har, til min store irritation, ikke haft nogen ”face to face”- interviews. Det har, til eget for-svar, ikke været fordi, jeg ikke har forsøgt at få 510 sådanne aftaler på plads. Der har desværre bare været omstændigheder, der har medført, at det ikke har været muligt. Først og fremmest er det fordi, de kilder, jeg har talt med, er travle men-nesker. Især mine primære kilder har konstant 515 været på farten, og det har derfor været en kamp at få arrangeret simple telefoninterviews. Thorbjørn Ancker fra Trafikstyrelsen skulle være to uger i udlandet fra d. 18. Januar, så ham var det i sagens natur ikke mulig at mødes med. 520 Formanden for Dansk Pilotforening brød mindst 6 telefonaftaler, angiveligt fordi han havde me-get travlt. Piloten fik jeg fat i sent i forløbet, og han er selvsagt også på farten. Dermed er der kun eksperten tilbage. Han inviterede mig fak-525 tisk over på laboratoriet i København, men det var med en dags varsel. Der var jeg selvfølgelig så heldig at have en vagt på mit studiejob, som jeg ikke kunne komme af med. FORCE MAJE-URE. 530

Jeg har bevidst valgt ikke at tage kontakt til poli-tikere. Det har været en vurdering fra min side, at det ikke nødvendigvis ville tilføre mit produkt noget ekstra. I og med at man fra Trafik- eller

Sikkerhedsstyrelsens side ikke har anbefalet 535 noget politisk initiativ endnu, og at det er taget op på EU-niveau, så kan jeg ikke se, hvad jeg skulle have en politiker til at sige.

Jeg har ihærdigt forsøgt, at få et interview med en af de personer, der har sigtet disse lasere mod 540 et fly. Jeg kom, igennem retten i Roskilde, i kon-takt med én, der er blevet taget i at sigte en la-serpointer mod en helikopter. Han ville på ingen måde deltage, på trods af at han blev lovet ano-nymitet. Det samme var tilfældet med en fyr, jeg 545 kom i kontakt med gennem en bekendt. Først havde han faktisk sagt god for et interview, for-udsat at han måtte være anonym, men han sprang fra i ellevte time.

Anslag: 8.865 550

Kildeliste

NB: Alle interviews er foretaget over telefonen

Primære kilder: 555

Thorbjørn Ancker, kommunikationschef, Statens Luftfartsvæsen/ Trafikstyrelsen

Tlf. : 36186363 eller 20777562

Mail: [email protected]

Relevans: Han har været ude og kommentere i 560 medierne, når der har været tilfælde af laser-chikane i det danske luftrum. Derudover sidder han i en permanent nedsat arbejdsgruppe inden-for Statens Luftfartsvæsen, der er oprettet for at finde en måde, hvorpå man kan nedbringe antal-565 let af hændelser.

Vurdering: Partskilde. Han ønsker at nedbringe hændelser. Som led i en mediestrategi ønsker han også, at få fokus på problemstillingen.

Aftale: Jeg sender ham produktet. Citatbekræfti-570 gelse ej nødvendig.


Side 9 af 11

Mogens Holgaard, Formand for Dansk Pilotfor-ening

Tlf: 23407663 575


Relevans: Han har tidligere udtalt sig om pro-blemstillingen. Han er vigtig, da han repræsente-rer piloterne, og derfor kan han udtale sig om, hvad han synes om, at disse angreb bringer pilo-580 terne i fare.

Vurdering: Partskilde

Aftale: Ingen

Torben Pedersen, Styrmand/ co-pilot, SAS 585

Tlf.: 20885037

Relevans: Han har prøvet at blive ramt af laser-chikane under en landing.

Vurdering: Erfaringskilde

Aftale: Ingen 590

Jan Westenkær Thomsen, Lektor ved Niels Bohr Instituttet i kvanteoptik

Tlf.: 35320463

Mail: [email protected] 595

Relevans: Han har lasere som kerneområde. Han ved en masse omkring de pågældende lasere, da han har undersøgt en masse af dem.

Vurdering: Ekspertkilde

600

Sekundære kilder:

Dorthe G. Rasmussen, pressechef, Sikkerheds-styrelsen

Tlf.: 33732101

Mail: [email protected] 605

Hun kunne fortælle, hvorfor Danmark ikke var med i brevet til EU-kommissionen. Det var vi ikke, ifølge hende, fordi det allerede er noget, EU vil tage op. Derfor mente man ikke, at det var nødvendigt, at være med i brevet. Hun kun-610 ne også informere, at man, på grund af EU-initiativet, har valgt ikke at lovgive eller foreslå lovgivning på området.

Aftale: Jeg skal kontakte hende, hvis jeg vil cite-re hende for noget. 615

Pernilla Andersson, Strålsäkkerhetsmyndighe-ten (Sverige)

Tlf.: (+46) : 76-629 41 35 eller 08-799 44 83

Hun havde viden omkring hvorfor, de lavede 620 den “förskrift” i Sverige, at man skal have licens af myndighederne for at erhverve sig en stærk laser. Derudover var hun med til at udforme et brev til EU-komissionen, hvori fire nordiske lande opfordrede EU til at forbyde import af 625 stærke lasere.

Marit Kvarum, informationsrådgiver, Luftfarts-tilsynet (Norge),

Tlf.:(+47): 93665823 630


Hun har været i de norske medier hver gang, der har været tilfælde med laserchikane. Hun har informationen om, hvor mange tilfælde af laser-chikane der har været. Derudover har hun og det 635 norske Luftfartstilsyn været fortalere for en svensk model, hvor man skal have licens. Det blev indført d. 1/1-11.


Side 10 af 11

Ulrika Andersson, Flightinspector, (Sverige) 640

Tlf.: (+46): 11 415 2124

Hun kan fortælle, hvor vidt det har hjulpet på laserchikanen, at man har lovgivning på områ-det. Derudover kan hun fortælle, hvor mange tilfælde af laserchikane, der har været i Sverige. 645

Peter Steffensen, Politikommissær, Københavns Politi

Tlf: (Ukendt nummer) – Jeg måtte ikke få hans nummer, så jeg sendte ham en mail, og så ringe-650 de han til mig på et ukendt nummer.


Han er med i arbejdsgruppen. Jeg skulle snakke med ham om, hvorvidt der skulle lovændringer el. Lign. Til for at komme problemet til livs. Han 655 havde ikke noget specielt at sige, idet der i ar-bejdsgruppen endnu ikke er noget officielt.

Jan Schmidt, chef for Europa-kommissionens repræsentation i Danmark 660

Tlf.: 33144140


Han er manden, der kan finde oplysninger om-kring, hvad der var EU-kommissionens reaktion på det brev, der blev sendt fra Norge, Sverige, 665 Findland og Island. En kvinde fra hans kontor ringede senere og fortalte, at man nu havde fun-det kommissionens svar. Hun forklarede, at hun ikke måtte give mig dokumentet, med mindre jeg søgte aktindsigt, hvilket kunne tage noget tid. 670 I stedet læste hun hele brevet op for mig over telefonen.

Vigtige web-kilder: 675

Statens luftfartsvæsen – årsrapport: http://www.slv.dk/Dokumenter/dsweb/Get/Document-10550/BL%208-10%20Årsrapport%202009.pdf

http://www.slv.dk/Dokumenter/dsweb/Get/Docu680 ment-10682/AIC%20B%2040%202010.pdf

Svenske regler:

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Yrkesverksam/Laser/

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Global685 /Publikationer/Forfattning/SSMFS/2008/SSMFS2008-14.pdf

Om brevet til EU:

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Om-myndighe-690 ten/Aktuellt/Pressmeddelanden/Pressmeddelande-Fem-myndigheter-mot-missbruk-av-farliga-handhallna-lasrar/

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/In-English/About-the-Swedish-Radiation-Safety-695 Authority1/News/Press-release-Radiation-safety-authorities-propose-a-European-ban-on-powerful-laser-pointers/

http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Global/Pressmeddelanden/2010/dnr_ssm_2010_3908_l700 et-ter_to_european_commission_laser_pointers.pdf

EU- dokumenter:

http://ec.europa.eu/consumers/safety/committees/docs/sum15102010_csn_annex3_en.pdf 705

http://ec.europa.eu/consumers/safety/committees/docs/sum22102009_csn_en.pdf

Ekstra

http://www.eurocockpit.be/sites/default/files/ECA_Laser_Attacks_PP_10_0414_F.pdf 710


Side 11 af 11

http://www.beca.be/attachments/075_09MEDBL07_Effects_of_laser_illumination_of_aircraft.pdf

http://www.balpa.org/News-and-campaigns/News/BALPA-CALLS-FOR-715 CONFERENCE-ON-THREAT-FROM-LASERS.aspx

Station 2-indslaget:

http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/33382369/ 720

Svensk ditto:

http://www.aftonbladet.se/webbtv/nyheter/article6417453.ab

725

730

"laserlømler" hærger det danske luftrum

Documents