lystfiskerenaturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/naturerhverv/filer/fiskeri/lyst... · ministeriet...

4
Lystfiskere Fiskepleje og fiskeriregler 25. juni 2014

Upload: others

Post on 18-Aug-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Lystfiskerenaturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Fiskeri/Lyst... · Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK -1780

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Tel +45 33 95 80 00

[email protected]

www.naturerhverv.dk

Lystfiskere Fiskepleje og fiskeriregler

25. juni 2014

Page 2: Lystfiskerenaturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Fiskeri/Lyst... · Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK -1780

FREDNINGSTIDER, FREDNINGSBÆLTER OG

MINDSTEMÅL

Sæt dig godt ind i reglerne om fredningstider,

fredningsbælter og mindstemål. Overhold dem nøje.

Du kan læse mere om fredningsbælter på

http://naturerhverv.dk/fiskeri/lyst-og-

fritidsfiskeri/fredningsbaelter/, og mere om

fredningstider og mindstemål på

www.naturerhverv.dk.

INDHOLD FISKEPLEJE OG FISKERIREGLER

1. FISKETEGN

Lystfiskertegn

2. FISKEREN OG OMGIVELSERNE

3. FISKEPLEJEMIDLERNE

4. FISKEUDSÆTNING

Udsætningsplaner

Vandløbsforbedringer

5. OMSÆTNINGSFORBUD

6. LYSTFISKERI

Trollingfiskeri

7. FREDNINGSTIDER OG

FREDNINGSBÆLTER

Genudsætning

INDLEDNING

Folderen samler de oplysninger, som

lystfiskeren kan have gavn af. Du kan læse om

arbejdet med udsætning af fisk og regler for

lystfiskeri.

Vær opmærksom på, at folderen ikke

indeholder alle regler.

Køb af fisketegn foretages på

www.fisketegn.dk

1. FISKETEGN

Som hovedregel skal alle lystfiskere mellem 18

år og 65 år have et lystfiskertegn. Lystfiskeri er

fiskeri med lette håndredskaber. Det er f.eks.

fiskestang, pilk, harpun og rejestrygenet.

Lystfiskertegnet har tre mulige

gyldighedsperioder:*

12 måneder…………………………kr. 185

1 uge……………………………………kr. 130

1 dag……………………………………kr. 40

* Alle priser er pr. 1. januar 2014. Priserne kan

justeres i takt med prisudviklingen.

På uge- og dagtegn kan du i stedet for

betalingsdatoen påføre en anden dato som

første gyldighedsdag. Denne dato må dog ikke

være senere end 30 dage efter

betalingsdatoen. 12 måneders tegn gælder fra

betalingsdatoen, eller ved fornyelse 12

måneder fra udløb af indeværende

gyldighedsperiode.

Du kan købe lystfiskertegn på

www.fisketegn.dk. Mange turistbureauer,

campingpladser, fiskegrejforhandlere og

sommerhusbureauer sælger også fisketegn.

Lystfiskertegnet er personligt og må ikke

overdrages til andre. Når du fisker, skal du

altid kunne oplyse fiskerinummeret og kunne

forevise legitimation, hvis fiskerikontrollørerne

beder om det.

I ferskvand skal ejeren af fiskevandet give

tilladelse til fiskeri, også selvom du har købt

lystfiskertegn.

2. FISKEREN OG OMGIVELSERNE

Når du fisker, er det vigtigt at du overholder

nogle skrevne og uskrevne regler. Det er med

til at bevare fiskene, naturen og giver et godt

forhold mellem fiskere og brugere af naturen.

Vis hensyn, når du færdes i naturen

Gå altid på markveje og stier. Lad være med

at støje unødigt og undlad at smide og

efterlade affald, flasker og andet. Efterlad

heller ikke fiskeaffald på fiskestedet.

Stranden er åben for alle

Ingen – heller ikke større klubber eller

selskab – kan forvente at have stranden for

sig selv.

Søsætning af joller

Hvis du søsætter en jolle, så brug anlagte

ramper. Det er både nemmere og mere

skånsomt mod naturen.

Vis hensyn ved parkering

Brug så vidt muligt altid P-pladser. Lad være

med at spærre småveje, hvor der kan være

lokal trafik eller landbrugskørsel. Brug kun

offentlige veje.

Camping og mobilhomes

Det er forbudt at overnatte i campingvogn

eller mobilhomes ved alle strande og på de

parkeringspladser, hvor der er opsat skilt

om, at det er forbudt at overnatte. Hvis du

vil overnatte i telt, skal du have ejerens

tilladelse – også på stranden.

Begræns fiskeri med flere stænger

Det er en god idé kun at fiske med 1-2

stænger. Så spærrer du ikke for et større

stykke strand, og der er plads til alle.

Page 3: Lystfiskerenaturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Fiskeri/Lyst... · Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK -1780

FISKEPLEJE OG FISKERIREGLER

MINDSTE MÅL I SALTVAND OG FERSKVAND

Bemærk, at totallængden er regnet fra

snudespids til halefinnens spids. Listen

er ikke udtømmende.

Havørred 40,0 cm

Bækørred 30,0 cm

Laks i saltvand 60,0 cm

Laks i ferskvand 40,0 cm

Torsk (Skagerrak & Kattegat)30,0 cm

Torsk (Nordsøen) 35,0 cm

Torsk (Østersøen & Bælterne)35,0

cm

Rødspætte 27,0 cm

Pighvar 30,0 cm

Slethvar 30,0 cm

Søtunge 24,0 cm

Rødtunge 26,0 cm

Skrubbe 25,5 cm

Ising 25,0 cm

Aborre i saltvand 20,0 cm

Gulål i saltvand 40,0 cm

Gulål i ferskvand 45,0 cm

Gedde 60,0 cm

Sandart i ferskvand 50,0 cm

For en række fiskerimæssigt attraktive

arter (f.eks. hornfisk, aborre og

regnbueørred) gælder der ikke

mindstemål, idet der ikke er biologisk

grundlag for det.

3. FISKEPLEJEMIDLER

Indtægterne fra fisketegn beløber sig til godt

40 mio. kr. om året. Pengene indgår i en særlig

statslig bevilling til fiskepleje. Fiskeplejen bliver

planlagt i et tæt samarbejde mellem

Fødevareministeriet og fiskernes

organisationer. Indsatsen foregår især på

følgende områder:

Udsætning af laksefisk

Udsætning af ål

Udsætning af fisk i søer

Udarbejdelse og revision af

udsætningsplaner for fisk

Forskning, rådgivning og administration

Restaurering af vandløb

Der bliver udsat store mængder af ørred, laks,

helt og ål. Der bliver også udsat andre

fiskearter både i ferskvand og i havet. Det er

en del af fiskeplejen at følge effekten af de

forskellige udsætninger.

4. FISKEUDSÆTNING

Udsætningsplaner

Fiskepleje i vandløb har i mange år mest været

koncentreret om ørred og laks. Der bliver udsat

flest ørred. Udsætningen sker efter en nøje

tilrettelagt plan, så der kun bliver udsat det

antal fisk, som kan trives i vandløbet.

Afgørende er kvaliteten af vandløb, skjul,

gydegrus, dybde og størrelse af de naturlige

bestande.

Vandløbsforbedringer

Omkring 98% af danske vandløb er gennem

tiderne blevet fysisk ændret af mennesker. Der

er bygget opstemninger eller vandløbene er

blevet udrettet og hårdhændet vedligeholdt

uden hensyntagen til fiskebestandene. Øget

dræning og regulering har øget

sandvandringen i mange vandløb.

I de senere år er regioner og kommuner

begyndt at forbedre forholdende i vandløbene,

blandt andet ved en mere skånsom

vedligeholdelse, fjernelse af opstemninger og

udlægning af gydegrus m.v. Mindre forurening

har samtidig medført en markant forbedring af

vandkvaliteten, hvilket er særlig vigtigt for

ørreder, som kræver rent, iltrigt vand for at

kunne trives. Der er således sket store

forbedringer i vandløbene, og fiskene har

derfor fået flere og bedre levesteder.

5. OMSÆTNINGSFORBUD

Lystfiskere må ikke sælge deres fangst. Der

gælder med andre ord et omsætningsforbud.

Fangsten er til eget forbrug. Salg af egen

fangst er forbeholdt personer eller selskaber,

der er registreret som berettigede til at drive

erhvervsmæssigt fiskeri.

6. LYSTFISKERI

Trolling

Denne fiskemetode kaldes også dørgefiskeri,

dvs. lystfiskeri med liner, som trækkes efter en

båd, der langsomt sejler fremad.

Trolling og dørgefiskeri fra et fartøj, der drives

ved motorkraft, er ikke tilladt indenfor en

afstand af 100 m fra lavvandslinjen.

Spiling af redskaber

Det er forbudt at anvende selvstændige

hjælperedskaber som skovle, paravaner eller

lignende (herunder planer board og oter) til at

spille redskabet ud til siden.

Uden for 100 m fra lavvandslinjen samt inden

for visse begrænsede områder er det tilladt at

anvende visse former for spilende

hjælperedskaber (paravaner). Sådanne

redskaber skal være monteret direkte på linen

(f.eks. Dipsy, Diver, Side Planer) og der må

kun anvendes et endeagn pr. linie.

For visse begrænsede områder i Isefjorden,

Roskilde Fjord, Øresund og Køge Bugt, hvor

der foregår omfattende erhvervsfiskeri, er der

begrænsninger i antallet af fiskestænger pr.

person og pr. båd dvs. højst to fiskestænger

pr. person – dog højst fire fiskestænger pr.

båd. Anvendelse af spilende redskaber er ikke

tilladt i disse områder.

Husk, der gælder særlige regler for

Planerboard øst for Falster/Møn.

7. FREDNINGSTIDER OG

FREDNINGSBÆLTER

Vær opmærksom på, at der findes mange lokale

reguleringer af mindstemål, fredningstider og

fredningsbælter. Der kan desuden af hensyn til

bestandenes trivsel indføres tidsbegrænsede ændring af

mindstemål, fredningstider og fredningsbælter. På

www.naturerhverv.dk kan du holde dig løbende

orienteret om evt. ændringer.

Fredningstider i saltvand og ferskvand

Laks og ørred ………. 16. november - 15. januar

I saltvand gælder fredning af laks og ørred kun farvede

fisk, dvs. fisk i yngeldragt. I fredningsperioden må du

kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem.

Farvede fisk skal straks og så nænsomt som muligt

genudsættes.

Gedde i saltvand …………. 1. april – 15 . maj Gedde i ferskvand ………. 1. april – 30. april Sandart i ferskvand ……. 1. maj – 31. maj

Fredningsbælter

Det er vigtigt for de fisk, som bevæger sig fra vandløb ud

i havet, at de kan gøre det uhindret. Derfor er der helt

generelt fastsat regler om fredningsbælter, der hvor åer,

bække og ”indvande” løber ud i havet eller fjordene.

Fiskeri er forbudt nærmere end 500 meter fra midten af

udløbet.

I selve vandløbene er det forbudt at fiske inden for en

afstand af 50 meter fra indgangen til eller udgangen fra

kunstige fiskepassager samt i selve passagen.

Du kan få mere information og se kort over

fredningsbælter i saltvand på www.fredning.fd.dk

Genudsætning

Fisk under mindstemål og fisk fanget i fredningstiden

skal du genudsætte hurtigst muligt – uanset om fisken er

levende, skadet eller død. Det er under ingen

omstændigheder tilladt at beholde, transportere eller

opbevare fisk under mindstemål samt fredet fisk.

Det er bedst at genudsætte fisken ved skånsomt at

fjerne krogen under vand og så lade den slippe væk.

Page 4: Lystfiskerenaturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Fiskeri/Lyst... · Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK -1780

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Tel +45 33 95 80 00

[email protected]

www.naturerhverv.dk

Lystfiskere Fiskepleje og fiskeriregler

25. juni 2014