lyst- og fritidsfiskere - brønsodde fiskeri & bådlaugbfbl.dk/fiskeri/fiskeriregler.pdf · fiskeri...

16
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000

Upload: others

Post on 31-Jan-2021

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

    Fiskeridirektoratet

    2000

  • FiskeridirektoratetStormgade 21470 København Ktlf.: 33 96 30 00fax: 33 96 39 03telex: 16144 fm dkE-mail: [email protected]

    IndledningDenne brochure indeholder oplysnin-ger som enhver lystfisker og fritidsfi-sker kan have gavn af.

    Den fortæller om det store arbejdemed udsætning af fiskeyngel og bag-grunden for det. Derudover indehol-der den de vigtigste regler for lyst- ogfritidsfiskere.

    Formålet med brochuren er bl.a. atskabe forståelse for vigtigheden af atopstille regler – og dermed gøre detnaturligt at efterleve dem. At det ogsåi høj grad er i fiskernes egen interes-se, understreges af det tætte samar-bejde mellem lovgivningen og de sto-re organisationer. Det vil fremgå afbrochuren.

    2

    Vær opmærksom på at brochuren

    ikke indeholder alle regler. Yde

    r-

    ligere oplysninger kan fås hos d

    e

    lokale fiskeriinspektorater. End

    -

    videre findes oplysningerne på

    fiskeridirektoratets hjemmeside

    på Internettet: www.fd.dk.

    Redaktionen afsluttet den 01.02.2000

  • Fiskeudsætninger

    UdsætningsplanerFiskepleje i vandløb har traditioneltværet koncentreret omkring ørred.Ørreden er i dag den fiskeart manudsætter flest af. Denne udsætningforegår efter en nøje tilrettelagtudsætningsplan, som resulterer i atder bliver udsat præcis det antal fisk,som man forventer kan trives i vand-løbet. Dette sker ud fra kvaliteten af:vandløb, skjul, gydegrus, dybde ogeventuelt størrelsen af den naturligeørredbestand.

    VandløbsforbedringerOmkring 98% af vore vandløb ergennem tiderne blevet udrettet oghårdhændet vedligeholdt uden hen-syntagen til fiskebestandene. I desenere år er amt og kommunebegyndt at forbedre forholdene ivandløbene blandt andet ved en mereskånsom vedligeholdelse, udlægningaf gydegrus m.m. Mindre forureninghar samtidig medført en markant for-bedring af vandkvaliteten, hvilket ersærlig vigtigt for ørreden som kræverrent vand for at kunne trives. De sid-ste 10-15 år er der således sket storeforbedringer i vandløbene og fiskenehar derfor fået flere og bedre leveste-der. Forbedringerne har betydet atder i dag er blevet etableret ynglendeørredbestande i mange vandløb, ogudsætningerne er derfor unødvendi-ge.

    Ørredbestandene er i fremgangForbedringer i vandmiljøet, fiskeud-sætninger og vandløbsrestaureringerhar medført, at ørredbestandene erblevet større, herunder også de natur-lige bestande af ørredyngel. Detfremtidige mål er fortsat at genskabenaturlige ørredbestande, og såledesreducere udsætningsbehovet. Derforbliver en del af fiskeplejemidlerne idag anvendt til vandløbsrestaureringfor at fremskynde dette store arbejde.

    PengeneIndtægterne fra fritidsfiskertegn oglystfiskertegn går til udsætning af fiskog andre former for fiskepleje.

    Meningen er at fremme fangstmulig-hederne for både fritids-, lyst- ogerhvervsfiskere.

    Fiskeplejen tilrettelægges i et tæt sam-arbejde mellem Fødevareministerietog fiskeriets organisationer. Indsatsenforegår især på følgende områder:

    ● udsætning af laksefisk i fersk- ogsaltvand

    ● udsætning af ål i fersk- og saltvand

    ● udsætning af fisk i søer (især ørre-der, ål og gedder)

    ● udarbejdelse og revision af udsæt-ningsplaner for fisk

    ● forskning og administration

    ● vandløbsrestaurering

    Frivillige fra op mod 200 lokale fore-ninger (sports-, fritids- og erhvervsfi-skere) står for selve udsætningen affiskeyngel.

    3

  • Indtægten fra fritidsfiskere og lystfi-skere beløber sig til ca. 31 mio. kr. omåret. Hertil kommer et restbeløb fraden tidligere fiskeplejeordning.

    Der udsættes store mængder ørred ogandre laksefisk. Det samme gælderfor ål. Der udsættes også andrefiskearter både i ferske vande og ihavet. Som led i fiskeplejen følgeseffekten af de forskellige udsætnin-ger.

    4

    Fiskeplejen 1999 ( i alt 38,7 mio. kr.)

    6%

    3%

    24%

    5%

    16%

    46%

  • Nogle gode rådDet er vigtigt, at man som lystfiskeroverholder nogle få skrevne oguskrevne regler for fiskeri og færdsel iden danske natur. Det er med til atbevare de gode fiskebestande, og detsikrer et godt forhold mellem lystfi-skere, andre brugere af naturen og de,der bor i området, også for kommen-de generationer af lystfiskere.

    ● Fredning og mindstemålSæt Dem godt ind i reglerne om fred-ningstider, fredningsbælter og minds-temål. Respekter dem nøje.

    ● Vis hensyn ved færdsel i naturenTræd ikke i afgrøder, men gå påmarkveje og stier. Undgå unødig støj,og husk det er forbudt at kaste affald,flasker og andet. Efterlad heller ikkefiskeaffald på fiskestedet/stranden.

    ● Stranden er åben for alleIngen – heller ikke større klubber ogselskaber – kan forvente at havestranden for sig selv.

    ● Begræns fiskeri med flere stænger

    Opstilling af stænger spredt over etstørre stykke strand hindrer andrelyst- og sportsfiskere i at fiske. Detanbefales derfor, at der kun fiskesmed 1-2 fiskestænger pr. person.

    ● Vis hensyn ved parkeringBenyt så vidt muligt P-pladser. Undgåat spærre småveje, hvor lokal trafik oglandbrugskørsel ofte foregår. Benytkun offentlige veje.

    ● Søsætning af jollerBrug anlagte ramper ved søsætning afjoller. Det er nemmere og mere skån-somt mod naturen.

    ● Camping og MobilhomesDet er forbudt at overnatte i cam-pingvogn eller mobilhomes ved allestrande og på de parkeringspladser,hvor overnatning ved skiltning er for-budt. Overnatning i telt kræver eje-rens tilladelse – også på stranden.

    ● Hold afstand til andre fiskereHvis man holder god afstand til andrefiskere og ikke ”gror fast” på enbestemt plads, er der bedre plads tilalle.

    5

  • LystfiskertegnSom hovedregel skal alle mellem 18og 67 år, der driver lystfiskeri i Dan-mark, være i besiddelse af et gyldigtstatsligt dansk lystfiskertegn.

    Lystfiskeri (eller sportsfiskeri) erfiskeri med lette håndredskaber.

    Fiskeri i ørredsøer, som i Danmarkofte kaldes ”put and take”, krævernormalt ikke et statsligt lystfisker-tegn, men adgangsbevis, der kankøbes på stedet.

    Lystfiskertegnet fra staten kan købesmed 3 gyldighedsperioder.

    ● 12 måneder fra påstemplede dato kr. 100,-

    ● 1 uge kr. 075,-

    ● 1 dag kr. 025,-

    Fra den 1. januar 2000 kan der foruge- og dagkort angives en andensenere gyldighedsperiode endden påstemplede dato, dog ikkesenere end 30 dage efter kvitte-ringsdatoen.

    Lystfiskertegn fra staten kan købesved giroindbetaling på posthuset –girokonto 0706000 eller ved køb afsærlige lystfiskertegn fra turistbureau-erne. Mange campingpladser, fiske-grejforhandlere og sommerhusudleje-re sælger også lystfiskertegn.

    Lysfiskertegnet er personligt, og kvit-teringen for betalt lystfiskertegn skalmedbringes under fiskeriet sammenmed legitimation.

    Indtægten fra statens lystfiskertegnanvendes som nævnt til fiskepleje isamarbejde med fiskeriets og lystfi-skernes organisationer.

    I ferske vande skal ejeren af fiske-vandet give tilladelse til fiskeri, selvom man har betalt lystfiskertegn.Lokale private fisketegn sælges ofteaf turistforeninger, kiosker o.l.

    6

  • Fritidsfiskeri i saltvand

    FritidsfiskertegnPersoner, der er 12 år og derover oghar fast bopæl i Danmark, må drivefiskeri med faststående redskaber(ruser m.m.) i saltvandsområder.

    Bopælskravet gælder ikke for perso-ner, der er omfattet af Det Euro-pæiske Fællesskabs og EØS’s reglerom etablering, arbejdskraftens friebevægelighed og udveksling af tjene-steydelser, bl.a. via arbejde her i lan-det og som derved har opnået en nær-mere tilknytning til landet.

    For fritidsfiskeri betales for tiden250,- kr. for 12 måneder fra betalings-datoen på et særligt girokort, og kvi-teringen gælder samtidig som lystfi-skertegn ved fiskeri med stang ogsnøre. Kvitteringen samt legitimationskal altid medbringes under fiskeri ogpå forlangende forevises for fiskeri-kontrollen.

    Girokortet indeholder et fiskerinum-mer, og dette nummer skal fritidsfi-skeren bruge ved mærkning af sineredskaber.

    MærkningEthvert redskab skal mærkes på ensådan måde, at nummeret er skåreteller brændt ind i pæl, stage, bøje ellerflod eller skrevet på med vandfastblæk eller tusch. Derudover skal red-

    skabet mærkes med fritidsfiskerensnavn og adresse på et forsvarligt fast-gjort mærke, som kan tåle at være isaltvand og således, at skriften ikkeforsvinder ved forbindelse med salt-vand. Mærket skal være gult. Det skalvære anbragt mindst 1,2 meter overvandoverfladen, hvis redskabet erfastgjort til stager, pæle o.l.

    RedskaberDe redskabstyper, fritidsfiskerne måanvende, er som hidtil krogeliner,nedgarn og ruser. Der må i alt kunanvendes indtil 6 redskaber af énslags eller en blanding af de forskelli-ge redskaber, heraf må dog fra den 1.januar 1999 kun 3 være garn.

    I perioden 1. juli til 15. november erdet kun tilladt at anvende garn, hvismaskemål er 100 mm (helmaske) (50mm halvmaske) eller derunder eller130 mm (helmaske) (65 mm halvma-ske) eller derover.

    Højst ét af redskaberne må være enpæleruse, som dog kun må opstillesefter anmeldelse til det lokale fiskeri-inspektorat.

    Fritidsfiskere, som ønsker at anvendeen pæleruse, skal 2 dage, før pladsenindtages, anmelde det skriftligt tilfiskeriinspektoratet. Der skal ved-lægges kopi af kvittering for betaltfiskeplejebidrag – med angivelse afden plads, hvor pælerusen ønskes op-stillet.

    7

  • Fritidsfiskerne kan vælge mellem totyper af pæleruser, nemlig:

    - en undervandsruse eller- en ovenvandsruse.

    Begge ruser skal have mindst 3 kalve.Maskemålet skal overalt i redskabetforan den bageste kalv være mindst30 mm (helmaske), undtagen radgar-net og armene, hvor maskestørrelsenikke må overstige 40 mm (helmaske).

    De fuldstændige regler findes iBekendtgørelse nr. 990 om rekreativtfiskeri i salt- og ferskvand samt red-skabsfiskeri mv. i ferskvand af 14. december 1999.

    Langs kysten er det hele året forbudtat fiske med nedgarn inden for enafstand af 100 m fra lavvandslinien.Særlige regler om brugen af nedgarnændrer dog denne hovedregel forfiskeri i visse områder, jf. bekendt-gørelse nr. 505 af 13. juni 1994 omnedgarn. Endvidere kan der værefastsat særlige lokale regler.

    I visse områder skal der anvendesstoprist eller spærrenet i ruseredska-ber. Nærmere oplysninger om regler-ne kan findes i bekendtgørelse nr. 674af 8. juli 1996 om stoprist eller spærre-net i fiskeredskaber i visse salte van-de.

    Afmærkning af fiskeredskaberAf hensyn til sejlads og fiskeri skalfaste fiskeredskaber afmærkes medflag og lysrefleksbånd.

    I de kystnære farvande skal nedgarn,kasteruser og krogliner afmærkesmed bøje og 2 flag og 2 gule lysre-fleksbånd i redskabets vestlige endeog 1 flag og 1 gult lysrefleksbånd i

    redskabets østlige ende. Enkeltståen-de tejner skal afmærkes med bøje og1 flag eller med en fiskekugle.

    Pælerusen afmærkes på yderpælenmed 2 sorte flag og inderste pæl med1 sort flag. Yderpælen afmærkes desu-den med 2 lysreflekser i henhold til”retninger for indgående” (se tegningside 10), hvis redskabet står på mereend 2 m vand.

    Erstatning for beskadigede fiskered-skaber forudsætter korrekt afmærk-ning af fiskeredskaberne.

    De samlede regler findes i bekendt-gørelse nr. 307 af 22. april 1994 omafmærkning af fiskeredskaber.

    8

    Krogeliner à 100 kroge

  • Nedgarn (Rødspætte-, tunge-, silde-, makrel e.l.)

    9

    Højst 45 m

    Højst 45 m

  • 10

    Ruser (Enkelte og dobbelte)

    Pæleruse med mindst 3 kalve

    Forreste bøjle højst 90 cm

    Maskestørrelsehøjst 40 mm

    Maskestørrelse højst 40 mm

    Højst 40 m

    Højst 8 m

  • Fritidsfiskeri i ferskvand

    Fiskeredskaber i ferskvandI vandløb må der i tiden 1. juni til 30.november udsættes armruser (rusermed munding og fangarme modstrømmen) eller enkelte/dobbeltekasteruser. 2/3 af vandløbet skal være frit.

    Bagposens maskemål skal væremindst 32 mm. Det kan evt. erstattesaf et ”vindue” på 10x10 cm med sam-me maskemål.

    I søer må sættegarn, nedgarn o.l.garnredskaber ikke anvendes i aprilog maj. I alle garn, der anvendes isøer, skal maskemålet være mindst122 mm. Afstandsreglerne er i øvrigt de samme som i vandløb.I alle ruseredskaber skal der anvendes stopnet eller stoprist.

    Opstilling af ruser i vandløbReglerne findes i Bekendtgørelse nr. 990 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt red-skabsfiskeri mv. i saltvand af 14. december 1999.

    Af

    Afstand mellem rusernes skal være 100 m. Er fiske-

    rettens længde mindre, må der opstilles 1 ruse, dog med en min. afstand til nærmeste

    r ruse på 50 m.

    Afstanden måles mellem ded dele af redskaberne,

    herunder arme, pæle, tove,ankre mv., der er nærmest hinanden.

    11

  • For pælesatte fiskeredskaber gælder,at samtlige pæle skal have en højdepå min. 1 m over vandoverfladen.

    Husk at armruser skal vende medfangståbning og arme mod strøm-men.

    En af pælene eller flydekuglen skalmærkes i et vejrbestandigt materialemed:

    1. matr.nr. for den ejendom, derråder over fiskeretten

    2. fiskerens navn og adresse

    3. eventuelt fiskerinummer

    12

    obs!Når fiskeri afslu

    ttes, skal samtlige

    pæle optages, hvis de står til fare

    for sejlads eller hindring for

    fiskeri. Afbrækkede pæle skal

    straks optages (§ 38).

    obs!Fiskeri med ruse

    r i vandløb er

    kun tilladt i tiden 1. juni til 30.

    november (§29). Der kan fortsa

    t

    være særlige regler for visse

    vandløb.

  • Fra den 1. januar 2000 er fiskeri i fersk-vand enten lystfiskeri, fritidsfiskerieller der er givet tilladelse til omsæt-ning af fisk fra ferske vande.

    Lystfiskeri er fiskeri med lette hånd-redskaber, og der skal normalt betaleslystfiskertegn.

    Fritidsfiskeri er alt andet fiskeri endlystfiskeri, og der skal normalt betalesfritidsfiskertegn.

    Grundejeren og dennes husstand skalikke have fritidsfiskertegn ved fiskeriud for egen grund.

    Efter §12, stk. 2, i fiskeriloven, jf. lovnr. 281 af 12. maj 1999, kan fersk-vandsfiskere mod dokumentation forerhvervsmæssig betydning, opnå tilla-delse til omsætning af fisk fra fersk-vand. Grundejere kan, uden at frem-lægge den nævnte dokumentation,opnå tilladelse til at sælge fangster,som stammer fra det fiskevand, derstøder op til egen grund.

    Tilladelser kan fås i Fiskeridirektora-tets lokale afdelinger. Fiskere, der harfået tilladelse til at sælge fisk fraferskvand er fritaget fra at betale fri-tidsfiskertegn.

    Mindstemål, fredningstiderog fredningsbælter (ikke udtømmende)

    Fredningstider i saltvand og ferskvand

    Laks og ørred . . . . .16. november – 15. januar

    I salte vande gælder fredning af laksog ørred kun farvede fisk, dvs. fisk iyngledragt. I fredningsperioden måkun helt blanke fisk med løse skælhjembringes. Farvede fisk skal straksog så nænsomt som muligt genudsæt-tes.

    Gedde . . . . . . . . . . . .1. april – 30. aprilSandart i ferskvand 1. maj – 31. maj

    Mindstemål i saltvand og ferskvandFor følgende fiskearter er der fastsatfølgende mindstemål. Totallængden erregnet fra snudespids til halefinnensspids. Listen er ikke udtømmende:

    Havørred .................................. 40,0 cmBækørred.................................. 30,0 cmLaks........................................... 60,0 cmTorsk (Nordsøen, Skagerrak) 40,0 cmTorsk (Limfjorden, Bælterne,Kattegat og Østersøen) .......... 35,0 cmRødspætte ................................ 27,0 cmPighvar...................................... 30,0 cmSlethvar..................................... 30,0 cmSøtunge..................................... 24,5 cmRødtunge.................................. 26,0 cmSkrubbe .................................... 25,5 cmIsing........................................... 25,0 cmGulål i saltvande...................... 35,5 cmGulål i ferskvande ................... 45,0 cm

    13

  • Gedde i saltvand...................... 60,0 cmGedde i ferskvand ................... 40,0 cmSandart i ferskvand ................. 50,0 cm

    For hornfisk og regnbueørred er derikke fastsat mindstemål. Mange lystfi-skere anvender dog frivilligthavørredmindstemålet på 40 cm forregnbueørred.

    FredningsbælterVed lov er der fastsat fredningsbælterved udløb af åer, bække og indvande.Lystfiskeri må ikke finde sted nær-mere end 500 meter fra åers, bækkesog indvandes udløb i havet eller fjor-dene.

    Når vandløbets udmunding er mindreend 2 meters bredde, gælder reglenom fredningsbælte kun fra 16. sep-tember til 15. januar.

    Der kan dog være fastsat særlige reg-ler om fredningsbælter for enkeltevandløb.

    I vandløbene er det forbudt af fiskeinden for en afstand af 50 meter fraindgangen til eller udgangen fra kun-stige fiskepassager samt i selve passa-gen.

    Der er fastsat bestemmelser om fred-ningsbælter på 50 meter ved søernesind- og udløb i søer over 10 ha.

    GenudsætningFisk under mindstemål skal genud-sættes hurtigst muligt – uanset omfisken er levende, skadet eller død.Det er under ingen omstændighedertilladt at beholde , transportere elleropbevare fisk under mindstemål.

    Fisken genudsættes bedst ved skåns-omt at fjerne krogen under vand oglade den slippe væk. Hvis en fisktages op af vandet med hænderne, såden mister skæl, vil den – få dageefter genudsætningen – dø.

    Man bør ikke bære en fisk i krog ogline, men anvende et fangstnet, hvisman skal have fisken med hjem.

    OmsætningsforbudDet er kun tilladt for personer ellerselskaber, der er registreret somberettigede til at drive selvstændigt,erhvervsmæssigt fiskeri, mod vederlagat overdrage fangster fra deres fiskeri(§12, stk. 1).

    For ferskvandsfiskeri henvises til side13.

    14

  • FISKERIINSPEKTORATERNE

    Fiskeriinspektorat NordAfdelingen i Nykøbing Mors Tlf.: 97 71 01 00N. A. Christensensvej 40 Fax: 97 71 01 61Postboks 150 E-mail: [email protected] Nykøbing Mors Kontortid: Man.-Fre. 09.00-15.00

    Afdelingen i Frederikshavn Tlf.: 96 20 70 10Sandholm 10 Fax: 98 43 32 90Postboks 63 E-mail: [email protected] Frederikshavn Kontortid: Man.-Fre. 09.00-15.00

    Lokalafdelingen i Skagen Tlf.: 98 44 13 81Coastervej 9, 1 Fax: 98 45 04 129990 Skagen

    Lokalafdelingen i Hirtshals Tlf.: 98 94 10 96Norgeskajen Fax: 98 94 18 28Postboks 1189850 Hirtshals

    Lokalafdelingen i Hanstholm Tlf.: 97 96 11 13Kai Lindbergsgade 71 Fax: 97 96 24 847730 Hanstholm

    Lokalafdelingen i Lemvig Tlf.: 97 81 10 46Havnen 4 Fax: 97 81 06 937620 Lemvig

    Lokalafdelingen i Aalborg Tlf.: 98 15 18 66Lilledybet 6 Fax: 98 15 37 329220 Aalborg Ø

  • FISKERIINSPEKTORATERNE

    Fiskeriinspektorat SydAfdelingen i Fredericia Tlf.: 75 94 44 00Vesterballevej 1 Fax: 75 94 45 057000 Fredericia E-mail: [email protected]

    Kontortid: Man.-Tors. 08.00-16.00,Fre. 08.00-15.00

    Afdelingen i Randers Tlf.: 86 44 89 11Marsvej 4 Fax: 86 44 89 108900 Randers E-mail: [email protected]

    Kontortid: Man.-Fre. 08.00-16.00

    Afdelingen i Esbjerg Tlf.: 75 12 20 55Auktionsgade 9 Fax: 75 12 49 306700 Esbjerg E-mail: [email protected]

    Kontortid: Man.-Fre. 08.00-16.00

    Lokalafdelingen i Grenaa Tlf.: 86 32 04 18Kattegatvej 3 Fax: 86 30 90 078500 Grenaa

    Lokalafdelingen i Århus Tlf.: 86 18 44 67Hjortholmsvej 2 a Fax: 86 18 44 278000 Århus C

    Lokalafdelingen i Hvide Sande Tlf.: 97 31 11 52Toldbodgade 6 Fax: 97 31 28 18Postboks 156960 Hvide Sande

    Lokalafdelingen i Padborg Tlf.: 74 67 31 70Hermesvej 19 Fax: 74 67 15 096330 Padborg

    Fiskeriinspektorat ØstAfdelingen i Roskilde Tlf: 46 75 46 00Langebjergvænget 11 Fax: 46 75 42 904000 Roskilde E-mail: [email protected]

    Kontortid: Man.-Fre. 08.00-16.00

    Afdelingen i Nexø Tlf.: 56 49 30 33Industrivej 7 Fax: 56 49 42 493730 Nexø E-mail: [email protected]

    Kontortid: Man.-Fre. 08.00-15.00

    Sta

    tens

    Info

    rmat

    ion.

    Feb

    ruar

    200

    0. G

    rafis

    k til

    rette

    lægn

    ing:

    Fin

    n A

    nder

    sen

    IDD

    . Try

    k: H

    errm

    ann

    &F

    isch

    er,