Marinarkæologisk

Nyhedsbrevfra Roskilde

Thomas Finderup, en af bådebyggerne der arbejder med rekonstruktion af det irske langskib på Vikinge-skibsmuseets værft, i arbejde med tilhugning af et overgangsstykke mellem stævn og bordplanker.

Nr. 18 • Juni 2002

Ved Marinarkæologisk Forskningscenter iRoskilde praktiserer vi en bredere tolkningaf begrebet marinarkæologi, end det prakti-seres de fleste andre steder. Vi lader os ikkespænde ind af begreber som 'undervands-arkæologi' eller 'skibsteknik' - for os er em-net: havets og de ferske vandes betydningfor menneskets kultur igennem tiderne. Deter et omfattende studiefelt, der hidtil har væ-ret meget forsømt i den arkæologiske forsk-ning, men som nu begynder at frembringeresultater af stor betydning for vores forstå-else af samfundet fra stenalderen til op i re-næssancen.

I forrige nummer af Nyhedsbrevet præ-senteredes en oversigt over Centrets mangeundersøgelser af skibsfund, behandlet i de-res bredere sammenhæng, samt projekterindenfor tekniske og naturvidenskabeligediscipliner. I dette nummer følger en tilsva-rende kort præsentation af de mange øvrigeprojekter ved Centret, hvor studiet af det ma-ritime perspektiv i fortidens kulturer byggerpå andre kategorier af arkæologisk materi-ale. Også her er der et rigt spektrum af akti-viteter i gang.

Da Danmarks Grundforskningsfond i1993 gav sin første store bevilling til opret-telsen af Marinarkæologisk Forskningscen-ter, var der knyttet betingelser til bevillingen.Centret skulle yde “enestående forskning påinternationalt niveau” og stræbe efter enplads blandt de fem førende centre af detsart i Europa.

For vort vedkommende er disse forud-sætninger opfyldt i et sådant omfang, at vii 1998 kunne modtage endnu en femårsbe-villing fra Grundforskningsfonden til udløb31. august 2003. Samtidig vedtog fondenimidlertid at sætte 10 år som maksimums-grænse for bevillinger til de mange centre,man havde hjulpet i gang, herunder også tilos. Derefter må forskergrupperne i centrene

Tid til handling

1. Harre Vig2. Visborg3. Norsminde4. Bjedstrup5. Kolding6. Karschau7. Hedeby

8. Tybrind Vig9. Ladby10. Lundeborg11. Hominde12. Karrebæk13. Roskilde14. Selsø

15. Lynæs16. Lomma17. Allinge18. Bølshavn19. Slusegård20. Ralswiek21. Oder

INHOLD:

Tid til handling . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Hav og menneske i sten- og bronzealder . . . . . . . . . . . . 4Tybrind Vig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Norsmindekøkkenmøddingen . . . . . . 6Norsminde Fjord, bebyggelsen . . . . . . 8Visborgkøkkenmøddingen . . . . . . . . . 9Mennesket og havet i bronzealderen. .10Skibe på bronzer . . . . . . . . . . . . . . . 11Skibe på sten . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Søfart og samfund i jernalder, vikingetid og middelalder . . . . . . . . 13Atlas over Fyns kyst . . . . . . . . . . . . . 15Lundeborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Anløbspladser . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Fiskeri i Nordeuropa . . . . . . . . . . . . 19Søspærringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Kystkøbstæder . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Vendisk søfart . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Fiskeri i Østersøens vestlige del . . . . 23Dania-Slavica . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Langskibet undervejs . . . . . . . . . . . . 25Fra Ottar’s logbog . . . . . . . . . . . . . . 28Bjedstrup-båden . . . . . . . . . . . . . . . 34Skibsstaderne ved Harre Vig . . . . . . 37ISBSA 10, september 2003 . . . . . . . 42Publikationer 2001 . . . . . . . . . . . . . 44Nyt & Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Vikingeskibsmuseets Venner . . . . . . . 54

NR. 18 • JUNI 2002

søge indlejring i værtsinstitutionerne ellersplittes for alle vinde.

For Marinarkæologisk Forskningscentersvedkommende meldte Nationalmuseet ud i2000, at man som værtsinstitution med sik-kerhed ville indlejre 2 personer fra Centreti Nationalmuseets virksomhed, men at detvar tanken at flytte museets folk bort fra Ros-kilde. Dette vakte utryghed hos de berørte parter i Roskilde, ikke mindst Vikingeskibs-museet, hvis forskning og formidling er op-bygget i et symbiotisk samvirke med Natio-nalmuseet, der ejer de udstillede skibe.

Der har været mange lovord over Centretshidtidige resultater - nu er der behov for po-litisk handling for at forhindre, at det marin-arkæologiske forsknings- og uddannelses-miljø i Roskilde bliver sprængt i 2003. Iskrivende stund (maj 2002) har statslige ned-skæringer på museumsbevillingerne svæk-ket Nationalmuseets handlemuligheder.

Bl.a. på den baggrund agter Nationalmu-seets nye direktør, Carsten U. Larsen, atgenoptage vurderingen af Nationalmuseetsfremtidige marinarkæologiske arbejde. I denforbindelse vil han og Tinna Damgård-Sø-rensen fra Vikingeskibsmuseet i den kom-mende tid diskutere løsningsmuligheder. Dekommende måneder vil vise, om det vil lyk-kes at finde midlerne hertil.

Ole Crumlin-Pedersen

"The success and the international reputa-tion of ‘Roskilde’ as a centre of maritimearchaeology is based on the collaborationof three partners (NMF, NMU og VM). Thecontinuation of the successful work withits underlying synergies in practice dictatesthe choice of Roskilde as the site for futurejoint activities in this field of research. Itdeserves to have its resources in Denmarkconcentrated in one place."

"- the scale and variety of maritime archae-ological research, unparalleled elsewhere,will secure Denmark's recognition as a worldleader."

International evaluering af Nationalmuseet,december 1994

International Advisory Council, maj 2001

Der er næppe nogen anden periode af Dan-markshistorien, hvor havet havde større be-tydning for mennesket end i sten- og bronze-alderen. Det skyldes, at havet og kystegneneudgjorde langt rigere fødekilder end nu i etlandskab, hvor forholdet mellem land og havvar endnu mere 'mosaikagtig' end i dag medutallige øer og lange, dybe fjorde. Hervedblev kystlængden meget lang, samtidig medat landjorden var dækket af urskov og vidt-strakte sumpe, hvorfor færdsel, transport ogsocial kontakt var lettest langs kysterne.

Tilsammen betød disse forhold, at hoved-parten af befolkningen boede ved havet,hvorfor det også var her, at der udvikledesden største kulturelle dynamik og sociale ud-veksling. I sten- og bronzealderen bestemtehavet derfor på samme tid betingelserne forkontakt og gav en rig erhvervsbasis for sam-fundsudviklingen.

Studiet af forholdene mellem mennesketog havet i disse perioder er tværvidenskabe-ligt forankret - først og fremmest med natur-videnskaberne: kvartærgeologi, zoologi, bo-

tanik, biologi og fysik, men også med antro-pologi, kulturgeografi og religionshistorie.Dette karakteristiske samarbejde er en heltafgørende betingelse for en vellykket forsk-ning. Samarbejdspartnere er ikke alene dan-ske, men også amerikanske, engelske, itali-enske og russiske kollegaer, der alle yderderes vigtige bidrag.

Indtil Marinarkæologisk Forskningscen-ter blev oprettet, var erhvervs- og samfunds-tolkningen af yngre stenalder og bronze-alder domineret af bondens synsvinkel, hvorhavets betydning ofte blev overset. At få kor-rigeret dette fejlagtige synspunkt er et af deoverordnede, langsigtede mål med forsk-ningsområdet ‘Mennesket og havet i sten-og bronzealder’.

Koordinator: Søren H. Andersen, e-mail: soren.h.andersen@natmus.dk

Oversigt over projekter indenfor sten- ogbronzealder:

4

Arkæologiske projekter ved Marinarkæologisk Forskningscenter I

Hav og menneske i sten- og bronzealder

Projekt Forsker Art Indledt Slut Publiceret

Tybrind Vig SHA Publiceringuv-arkæologisk undersøgelse <1993 2003

Norsminde SHA m. fl. Analyse af køkkenmødding <1993 2003

Norsminde Fjord SHA m. fl. Analyse af stenalderbebyggelse <1993 2003-4

Visborg SHA m. fl. Analyse af periodeovergang 1995 2001

Menneske og havi bronzeladeren AB Ph.d.-projekt 2001 2003

Ships on Bronzes FK Bronzealderens kosmologi 1994 1998 1998

Ships on Stone FK Helleristningsanalyse 2000 2003

5

Nogle af de største fremskridt inden fordansk og nordeuropæisk stenalderarkæo-logi er opnået ved udgravninger af under-søiske bopladser. Herved er blevet åbnet etnyt forskningsfelt, der har givet indblik ihidtil ukendte aspekter af kunsten og denrituelle verden, foruden ny viden om denmaterielle kultur og teknologi i træ, bark,vidjer, fletværk, tov og tekstiler. De fleste afdisse nye resultater er knyttet til de under-søiske bopladsers fantastisk gode bevarings-forhold for organiske stoffer.

Dette forskningspotentiale blev for førstegang dokumenteret ved udgravningen afertebøllebopladsen Tybrind Vig, der er denhidtil største og mest omfattende under-vandsudgravning af en stenalderboplads iNordeuropa, gennemført som et tværviden-skabeligt forskningsprojekt med et tæt sam-arbejde mellem stenalderarkæologien ognaturvidenskaberne.

Tybring Vig undersøgelsen viste, at detvar teknisk muligt at gennemføre undersø-iske bopladsudgravninger samtidig med, at

den nødvendige know-how og teknologi blev udviklet dertil. Takket være denne ogandre undersøgelser blev Danmark i løbetaf få år førende i Europa på dette felt.

Ved Tybrind Vig blev der gjort en rækkeopsigtsvækkende fund - først og fremmestaf let forgængelige stoffer - bl.a. flere stam-mebåde - i indtil 9,5 m’s længde samt buer,lanser, økseskafter af nye former, tovværk,net, og Europas ældste tekstiler af strikketlindetråd. Andre vigtige fund er padleårersmykket med indskårne og malede møn-stre i lavt relief - en 'kunststil', der er unik.Af særlig betydning er velbevarede rester afmad i lerkarrene. Undersøgelsen viste, athovedparten af udrustningen til fiskeri varudført i bløde materialer, hvorfor disse red-skaber sjældent er bevaret på landjorden.

Tybrind Vig undersøgelsen fandt sted i1972-86 og er nu under udgivelse i form afet engelsksproget tobindsværk i år 2003.

Projektansvarlig: Søren H. Andersen.

En dykker udtager en serie pollenprøver i enprofilvæg. Prøverne har siden dannet basisfor udarbejdning af verdens antagelig førstesubmarine pollendiagrammer!

Tybrind Vig

Norsmindekøkkenmøddingen

Udgravninger af kystbopladser med køkkenmøddinger fra sten-alderen er det forskningsfelt i Nordeuropa, der tidligst udvik-lede et tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologi ognaturvidenskaberne (i Danmark omkring 1850).

Denne forskningsgren blev genoptaget i 1972 med udgrav-ningen af den østjyske Norsmindekøkkenmødding, der havdeligget uforstyrret siden oldtiden, dækket af tykke jordlag. Detvar en såkaldt 'stratificeret skaldynge' med kulturlag både fraslutningen af ældre og begyndelsen af yngre stenalder. Pladsengav derfor mulighed for at kaste nyt lys på overgangen fra jæger-fisker til bonde, den mest omdiskuterede kulturændring i vorhistorie. Undersøgelsen var fra starten lagt tværvidenskabeligtan med deltagelse af forskere fra mange danske institutionerforuden universiteterne i Cambridge og Stockholm.

Der var tale om den første totaludgravning af en køkkenmød-ding med moderne metoder, og det rige fundstof af oldsagerog dyreknogler kom til at spille en vigtig rolle i diskussionenom den ældste bondekultur. Det lykkedes her for første gangat findatere skiftet fra jæger-fisker til bonde til ca. 3950 f.Kr. Tiltrods for introduktionen af den ældste bondekulturs erhvervs-former - agerbrug og kvægavl - var erhvervsskiftet ikke brat oggennemgribende, men derimod gradvist.

Den marine biotop fortsatte med at have stor betydning i be-gyndelsen af yngre stenalder.

Samtidig med overgangen ældre-yngre stenalder kunne derpåvises en miljøændring i havet, som tilsyneladende medførteen nedgang i de marine ressourcer. Dette er siden også konsta-teret andetsteds i Danmark og har spillet en stor rolle i forskernessøgen efter en årsag til, at det første bondeerhverv dukkede opher i landet på netop dette tidspunkt.

Norsmindekøkkenmøddingen har senere dannet basis for vi-dere forskning ved engelske universiteter, hvor der er udvikletmetoder til bestemmelse af alder og indsamlingstidspunkt (må-ned) på de fundne østers. Norsminde-udgravningen er underpublikation og udgives som engelsksproget bog i 2003.

Projektansvarlig: Søren H. Andersen.

6

Den lille Norsmindekøkkenmødding gav mulighed for en total-udgravning med moderne metoder, hvilket for første gang gavlejlighed til at studere hele aflejringsforløbet og strukturen i endansk køkkenmødding. Dette har efterfølgende givet mulighedfor en fuldstændig rekonstruktion af skaldyngens opbygnings-forløb og de aktiviteter, der fra tid til anden har udfoldet sig påstedet.

I de seneste 40 år er der gennemført rekog-nosceringer og udgravninger langs kysten afNorsminde Fjord i Østjylland, og denne egner i dag det arkæologiske mest intensivt un-dersøgte område i Danmark. En række af devigtigste udgravninger er allerede 'klassiske'i dansk stenalderarkæologi, fx. Norslund,Norsminde og Kalvø. Resultatet har væretet omfattende nyt fundstof - især kystbo-pladser fra alle oldtidsperioder, men isærfra stenalderen. Fra Marinarkæologisk Forsk-ningscenters side er det særligt køkkenmød-dingerne, der har været i fokus.

Der er tale om et bebyggelsesarkæologiskprojekt med det overordnede mål at analy-sere kystbebyggelsens form og hyppighed(svingninger) i forhold til den omgivende na-tur - især havet - og over et langt tidsrum.

Undersøgelsen har derfor et klart tværvi-denskabeligt udgangspunkt med væsentligebidrag af fysik, geologi, marinbiologi, pol-lenanalyse og kvartærzoologi. Projektet harværet støttet med store bevillinger fra Statenshumanistiske Forskningsråd (SHF).

Undersøgelsens væsentligste overordnederesultat, med betydning langt ud over Nors-mindeområdet, er påvisningen af, at havetsmarine produktivitet var varieret igennemstenalderen, og at stenalderens kystbebyg-gelse har været tilsvarende svingende i om-fang og tilsyneladende direkte har afspejletdet marine miljøs vekslende produktivitet.Her spiller køkkenmøddingerne en særligvigtig rolle, da deres antal, størrelse og da-tering er et mål for disse svingninger, sam-tidig med at de fungerer som 'databanker'med deres indhold af organisk materiale.

De årelange rekognosceringer har end-videre givet anledning til en række vigtigemetodiske overvejelser vedrørende arkæo-logiske landskabsprojekter.

Fra Flynderhagebopladsen midt i NorsmindeFjord kendes denne dolk, der er fremstilletaf en elsdyrknogle. Dolken er brækket i old-tiden og grebet mangler. Bladets sider erdækket af indskårne mønstre, og i kanterneer der smalle furer, hvori der har været fæst-net skarpe flintstykker.

Projektet ventes publiceret i en monografii 2003-2004.

Projektansvarlig: Søren H. Andersen.

8

Stenalderens kystbebyggelse omkring Norsminde Fjord

Med en to måneders udgravningskampag-ne i 2001 sluttede undersøgelsen af landetsstørste køkkenmødding ved Visborg på nord-siden af Mariager Fjord som det foreløbigepunktum for en årelang undersøgelseskam-pagne af nord- og østjyske køkkenmøddin-ger, hvor arkæologi og naturvidenskab hararbejdet tæt sammen (se nyhedsbrev 17).

Dette sted har været benyttet i et århund-redlangt tidsrum (4.600-3.700 f.Kr.) fra slut-ningen af ældre stenalder (ertebøllekultur)og ind i den følgende yngre stenalder (tragt-bægerkultur), dvs. i overgangsfasen hvor jæ-ger-fiskerkulturen ændredes til den første

bondekultur. Langt den største del af dennestore skaldynge tilhører dog ældste bonde-kultur.

Lokaliteter fra den tidligste bondekulturer sjældne, og især er det sjældent at findegode bevaringsforhold for dyreknogler m.m.Her yder Visborg et særligt bidrag med nyviden, da der i køkkenmøddingens kalkrigelag af skaller er bevaret mange dyreknogler,der kan fortælle om sæsonbebyggelse og er-hverv ved overgangen fra jæger-fisker til bon-de. Endvidere har lokaliteten bidraget mednye oplysninger om bopladsernes organisa-tion; omkring ildstederne ses således værk-stedspladser, hvor der bl.a. har været tilhug-get flintredskaber, slagtet byttedyr og forar-bejdet ravperler.

Visborg undersøgelsen har især haft be-tydning, fordi man her i detaljer har kunnetfølge ændringen fra jæger til bonde. Hidtilhar man opfattet dette som et hurtigt og braterhvervsskift, men Visborg er med til at un-derstrege, at det tværtimod var en jævn,gradvis proces, der i hvert fald tog 500 år.Endvidere har bopladsens store omfang rejsten række nye spørgsmål med hensyn til denældste bondekulturs sociale struktur. Tidli-gere mente man, at de ældste bønders bo-pladser var meget små enheder, men Vis-borg-køkkenmøddingens omfattende og ens-artede bebyggelse viser, at dette ikke altidhar været tilfældet.

De første bønder fortsatte i grundtrækkenede sene jægeres erhvervsform med fangst ogfiskeri, men supplerede den med lidt af denye elementer: kvæg og kornavl. De førstejyske bønder må derfor retteligt karakteri-seres som 'fiskerbønder'.

Resultaterne tænkes fremlagt i artikelform.

Projektansvarlig: Søren H. Andersen.

9

Visborgkøkkenmøddingen

Profil igennem Visborgkøkkenmøddingen.Under det homogene skallag af store østersfra tragtbægerkultur findes et kulsort, aske-holdigt lag - stenalderens landoverflade medspredte fund fra Ertebøllekultur. For 100 årsiden var dyngen 4-5 gange så tyk, men ersiden blevet voldsomt nedpløjet - en skæb-ne, den har tilfælles med de fleste andredanske køkkenmøddinger, hvoraf kun gan-ske få er fredet.

Dette ph.d.-projekt er oprettet, fordi vi påMarinarkæologisk Forskningscenter fandt,at den hidtidige forskning alt for ensidigthar beskrevet bronzealderen ud fra et ter-restrisk perspektiv. Dette giver en skævhedi opfattelsen, eftersom flere faktorer taler for,at havet har haft en mere end marginal be-tydning. Således er bopladser og grave al-mindeligvis lokaliseret i et bælte langs kys-terne, og bronzen, som tilskrives afgørendeøkonomisk og ideologisk betydning, måvære importeret over havet, muligvis medundtagelse af Jylland. Dertil kommer, atbronzealderens enestående billedrigdom erdomineret af både.

Projektets problemstillinger kan stort setinddeles i tre hovedtemaer, alt efter hvilkefundtyper de behandler:

NæringsvejeHvilke typer fisk, skaldyr og andre marinedyr spiste man? Hvilke fundtyper, der kunnehave været repræsenteret, mangler i mate-rialet? Materialet hertil udgøres af knoglerfra marine arter, fiskeredskaber, både og bil-leder, samt jævnførende materiale fra til-svarende samfund andetsteds.

UdvekslingHvilke kontakter mellem forskellige områ-der kan konstateres? Årsager til kontakten?Hvordan har kontakterne været organiseret,og hvilke fartøjer har været nødvendige her-til? Materialet hertil er importgenstande,både, samt fundenes geografiske placeringog jævnførende materiale fra tilsvarendesamfund andetsteds.

IdeologiHvilket forhold består imellem den praktis-ke udnyttelse af havet og dettes rolle i ideo-logi og kosmologi? Hvorfor dominerer havetøjensynlig i den kosmologiske/ideologiskesfære, på trods af at det hidtil har været tol-

ket som værende mindre vigtigt i hverdags/økonomisk sammenhæng? Materialet til det-te er en kombination af vidnesbyrd fra deøvrige problemstillinger.

Arbejdet har hidtil fokuseret på at udarbej-de en så komplet oversigt som muligt overmateriale, som konkret kan sige noget ommenneskets relationer til havet i perioden1700-500 f.Kr. i Danmark og Skåne. Måleter at præsentere en samlet beskrivelse af deområder, indenfor hvilke man har udnyttethavet, og hvorledes dette er sket. I forlæn-gelse heraf vil også blive forsøgt en tolkningaf forholdet mellem den praktiske brug afhavet og de ideologiske/kosmologiske sam-menhænge, hvori det indgår.

Projektperioden løber året 2003 ud.

Projektansvarlig: Anders Berntsson,e-mail: anders.berntsson@natmus.dk

Baggrundsbillede:Fiskeri i bronzealderen vist på en hellerist-ning i Ödsmål, Kville sogn, Bohuslän.

Fiskekrog fra et depot ved Kjelleklintegaard,Ubby sogn. Krogene fra bronzealderen lig-ner de moderne meget og findes i størrelserfra 3 cm til 15 cm's længde.

10

Mennesket og havet i bronzealderen

Skib med paddehatform indenbords.Foto: Nationalmuseet.

Bronzealderens nordiske billedverden for-bindes almindeligvis med de mange helle-ristninger på lokaliteter i Sverige og Norge,men der findes også et meget stort antal bil-leder på periodens bronzegenstande, spe-cielt på rageknive, der er fundet med en ty-delig koncentration indenfor dansk område.Dette har i perioden 1995-1998 været emnefor en indgående analyse udfra ønsket om atstudere specielt skibsbilledernes forekomstpå dette materiale. Undersøgelsen er mun-det ud i tobinds-værket Ships on Bronzesaf Flemming Kaul, udgivet 1998 i serienPNM Studies in Archaeology & History.

Undersøgelsen omfatter 419 bronzegen-stande, hovedsagelig rageknive, men ogsåpincetter, knive, halsringe m.v., med de-korationer der i naturalistisk eller stiliseretform, ofte stærkt stiliseret, gengiver de skibs-former, som kendes fra helleristningerne. Imodsætning til billederne på sten er detmuligt at datere bronzegenstandene og der-med deres billedverden nærmere indenforbronzealderen. Dette giver bl.a. mulighed

for at bruge undersøgelsen til at datere nog-le af helleristningsskibene, når der er over-ensstemmelse mellem skibenes udseende idetaljer på de to medier.

Med hensyn til bronzealderens praktiskeskibsbygningsprincipper er der derimod ikkemeget at hente i denne billedverden, her erMarinarkæologisk Forskningscenters Hjort-springprojekt (se Nyhedsbrev nr. 17) langtvigtigere.

Derimod har undersøgelsen af forholdetmellem skibsbillederne og andre motiversom slange, hest og sol på bronzerne givetforfatteren grundlag for en nærmere analyseaf den kosmologi, der har ligget til grund foranvendelsen af disse motiver. Den store se-rie af billeder gør det muligt at opstille enhypotetisk model for solens gang i det reli-giøse univers, hvori disse bronzegenstandeåbenbart har spillet en rolle.

Projektansvarlig: Flemming Kaul, e-mail: flemming.kaul@natmus.dk

Skibe på bronzer

Ragekniv med to padlende mænd. Ukendtfundsted. Tegnet af Eva Koch.

12

Projektet Bronzealderens skibe på sten om-fatter en nydokumentation og registrering afsamtlige Danmarks helleristninger og helle-ristningsfelter, hvor der findes skibsbilleder.Helleristningsfelterne bliver dokumenteretog beskrevet efter en ensartet standard meden systematisk udførelse af frottager og brugaf natfotos ved skrålys. Ved projektet anven-des digitalfotografering, hvor fotografierneskal indgå i en database sammen med dedigitaliserede frottager.

Bornholm er den eneste landsdel i Dan-mark, der har faste klipper, som kan dannebasis for egentlige, større helleristningsfelter,og øen har landets tætteste koncentrationaf skibsbilleder på sten. Antallet af erkendteog bevarede skibsbilleder på Bornholm ervæsentligt forøget, siden P.V. Globs værkover Danmarks helleristninger udkom i 1969med beskrivelse af i alt 33 helleristningskibe.Siden da er yderligere 26 skibsbilleder kom-met til, nogle opdaget 'tilfældigt', andre fun-det ved systematiske rekognosceringer vedBornholms Museum igennem 1980'erne og

1990'erne, og endelig er enkelte fremkom-met på det seneste i forbindelse med nær-værende projekt. Hertil kommer 15 skibsbil-leder fra to felter, som bortsprængtes vedstenhugning i slutningen af 1800-tallet, hvor-ved antallet af kendte skibsbilleder på Born-holm nu udgør 74.

Projektet gennemføres i samarbejde medTannum Helleristningsmuseum, Bohuslän,og afsluttes 2003 med en samlet fremlæg-gelse af skibsbillederne, deres indbyrdes pla-cering og orientering i forhold til verdens-hjørnerne og de lokale terrænforhold.

Projektansvarlig: Flemming Kaul, e-mail: flemming.kaul@natmus.dk

Helleristningsfeltet Hammersholm nr. 1. Toaf skibene blev fundet i 1982, skibet længsttil venstre er fundet i forbindelse med pro-jektet i efteråret 2001. Foto: Kaul/Milstreu.

Skibe på sten

13

I løbet af jernalderen etableredes der stadigtstørre og mere veludviklede politiske struk-turer i det danske område, og dermed for-andredes søfartens betydning til at være enfaktor i dannelsen af et søkongedømme, dervar afhængigt af skibene som middel til atbinde regionen sammen til en stat. Søfartensmilitære betydning illustreres tydeligt af detalrige søspærringer fra forskellige perioder.Samtidig voksede også omfanget af søbårenhandel og udveksling over store afstande,og en regional specialisering af Europas pro-duktion og økonomi begyndte. De danskekøbstæderne voksede op, fortrinsvis på ste-der, hvor adgang til søen kunne kombineresmed et rigt agrart opland. Takket være Øre-sundsfiskeriet blev landet storeksportør afsaltsild til Europa i højmiddelalderen. Sene-re blev det i høj grad den politiske kontrolover Øresund som den internationalt vigtigeforbindelsesvej mellem Østersø og Nordsø,der betingede, at landets politiske og øko-nomiske tyngdepunkt kom til at ligge her.

Søfarten og fiskeriet var således i høj gradmed til at forme danmarkskortet og landetshistoriske udvikling. Men bag disse økono-miske og politiske udviklingslinier gemmersig også mennesker - krigere, sømænd, fis-kere, skibsbyggere, købmænd, gællekonerog pramdragere. Deres hverdag og redska-ber og det landskab, de skabte omkring sig,fortæller en maritim kulturhistorie, som i højgrad er en del af vores politiske og økono-miske historie, og som er det overordnedetema for denne del af Centrets forskning.

Resultaterne heraf er udkommet i en ræk-ke publikationer fra internationale konferen-cer, dels på engelsk i PNM-serien Studiesin Archaeology & History, dels som danskemonografier eller som artikler i internatio-nale tidsskrifter og konferenceberetninger.Forskningscentrets brede definition af marin-arkæologien har vakt interesse langt om-

Arkæologiske projekter ved Marinarkæologisk Forskningscenter II

Søfart og samfund i jernalder, vikingetid og middelalder

Oversigt over projekter indenfor dennegruppe:

Projekt Forsker NMF Andre, Andre, Art Indledt Slutindland udland

Fyns Atlas OCP et al. X X Analyse <1993 1996

Lundeborg POT X X Analyse, ph.d. 1994 2001

Anløbspladser JU X X Udgravning, analyse, ph.d. 1993 1998

Fiskeri i Nordeuropa IBE X X X Analyse 1995 1996

Søspærringer ANJ X X X Udgravning, analyse 1993 2003

Kystkøbstæder JB X X X Analyse 1998 2004

Vendisk søfart GI X X Analyse, ph.d. 1997 2003

Fiskeri i den sydvestlige Østersø JM X X Udgravning, analyse, ph.d. 2000 2004-5

Dania-Slavica AEJ X X X Analyse 2000 2002

kring, og mange udenlandske ph.d.-stude-rende med selvstændig finansiering er blevettilknyttet denne gren af Centret. De indgåri institutionens forskningsmiljø og er dermedmed til at styrke og udvikle det. Det drejersig p.t. om: Laurent Mazet-Harhoff: Vikin-gerne i Seinedalen, Rouens universitet; An-dreas Olsson: Fiskerbønder ved den svenskevestkyst i middelalder og renæssance, Göte-borgs universitet; Henrik Jonasson: Göta

Älvdalens betydning som transportåre forbebyggelsesudviklingen Göteborgs univer-sitet; Almut Schülke: Landskabsarkæologiskanalyse af en region i Nordvestmecklenburg,Kiels universitet; samt Oliver Grimm: Båd-huse i Nordeuropa i jernalder, vikingetid ogmiddelalder, Marburgs universitet.

Koordinator: Jan Bill, e-mail: jan.bill@natmus.dk

14

Flyfoto af Holckenhavn Fjord. På højre sideaf indsejlingen findes stednavnet Dybehavn,og ved Ørbæk i bunden af vigen optrædernavnet Snekken, der muligvis kan indikereen ledingshavn.

15

Det maritime kulturlandskab betegner dendel af kulturlandskabet, der danner rammeom samspillet mellem mennesket og havet.Begrebet blev skabt af den svenske marin-arkæolog Christer Westerdahl i begyndelsenaf 1980'erne som et redskab til at forstå dekulturhistoriske sammenhænge i kystland-skabet på tværs af kronologiske og erhvervs-økonomiske skel.

I Danmark blev tankegangen grebet medbegejstring i det marinarkæologiske miljø,og hurtigt opstod ideen om at omsætte deni et egentligt atlas over et maritimt kultur-landskab. Ifølge sagens natur måtte der blivetale om et eksperiment - noget tilsvarendevar aldrig tidligere blevet forsøgt - men aleneforsøget kunne være medvirkende til at de-finere og udvikle det nye begreb. I 1986 blev en tværvidenskabelig arbejds-

gruppe af kulturhistorikere og geograferetableret, og rammerne for arbejdet udstuk-ket: Atlasset skulle omfatte øen Fyns kyst-zone, forstået som de sogne, der ligger ud tilnuværende eller tidligere kyststrækninger, eller til sejlbare åer. Indholdsmæssigt skulledet beskæftige sig med kystzonens geografi,historie, arkæologi og stednavneforekom-ster med udgangspunkt i begrebet 'maritimt'.Ikke mindst bestemmelsen af, hvad der var'maritimt' viste sig at være vanskelig at fore-tage, og arbejdet gik derfor kun langsomtfremad.

Etableringen af NMF i 1993 virkede dogsom en saltvandsindsprøjtning for projektet,og i 1996 forelå Atlas over Fyns kyst i jern-alder, vikingetid og middelalder, der rede-gør for Fyns maritime kulturlandskab gen-nem disse perioder. Centralt i værket står nikortblade, der viser hvert sit afsnit af denfynske kystlinie med observationer marke-ret, samt syv tematiske artikler om kystzo-nens geologi, bebyggelsesmønstre, fiskeri,administrative struktur, kystforsvar, handels-pladser og kommunikationsårer.

Projektansvarlig: Ole Crumlin-Pedersen, e-mail: crumlin@natmus.dk

Atlas over Fyns kyst

Fyns kystzone og udstrækningenaf Atlas over Fyns kyst's 9 kort-blade. Kystzonen omfatter kyst-sognene.

Lundeborg

I årene 1986-93 blev Danmarks hidtil ældsteog samtidig største anløbsplads fra jernalderenudgravet ved Lundeborg på Sydøstfyn. Lokali-teten med fund fra yngre romertid og germanskjernalder kan kædes sammen med den samti-dige og meget rige Gudme-bygd få kilometerderfra, og den repræsenterer det hidtil mang-lende led i det handels- eller udvekslingssystem,som de mange importfund i Gudme og omegndokumenterer eksistensen af.

I årene 1994-96 gennemførte Lundeborg-pladsens udgraver, Per Orla Thomsen, et ph.d.-projekt ved Centret, hvor udgravningens resul-tater blev analyseret med henblik på at fastlæg-ge pladsens rumlige og kronologiske udvikling.De mange værkstedsaktiviteter, der tydeligvishavde fundet sted her på strandvoldene ud modden åbne storebæltskyst, havde sat sig mangespor, især af metalhåndværk, men også kam-og perlefabrikation kunne påvises.

Et betydeligt indslag på pladsen var det megetstore antal jernklinknagler, der viste en omfat-tende reparation af fartøjer på stedet svarendetil, at pladsen må ses i lyset af, at skibe medgrupper, der skulle besøge det formodede reli-giøse center i Gudme, har været trukket på landher.

Projektet blev gennemført i samarbejde medNationalmuseets Gudme-projekt, og publicerin-gen heraf ventes udgivet i dette projekts skrift-række i 2003.

Projektansvarlig: Per Orla Thomsen, e-mail: per.thomsen@svendborgmuseum.dk

‘Guldgubber’, små figurer i guldfolie fra om-kring 600, fundet i Lundeborg. Foto: Kit Weiss,Nationalmuseet.

16

18

Spørgsmålet om, hvordan handel og udveks-ling var organiseret i det præ-urbane sam-fund er et af de aktuelle hovedspørgsmålindenfor forhistorisk arkæologi, og det vardet overordnede tema for et ph.d.-projekt,som Jens Ulriksen gennemførte på Marin-arkæologisk Forskningscenter i årene 1994-96. Som det nødvendige bindeled mellemskib og bebyggelse udgjorde anløbsplad-serne det oplagte, men hidtil lidet påagte-de arkæologiske kildegrundlag, der kunnebringes i anvendelse for at belyse hande-lens fysiske organisation. Roskilde Fjord itiden 200-1100 e.Kr. blev valgt som rammefor de udgravninger, undersøgelsen nødven-diggjorde, mens lokaliteter fra det øvrigeDanmark, Skåne og Sydslesvig blev inddra-get som komparativt materiale.

Projektet omfattede større udgravningerved fire lokaliteter langs Roskilde Fjord ogmindre undersøgelser yderligere fjorten ste-der. Udgravninger ved Lynæs viste, at denneklassiske lokalitet måske snarere skal forståssom en omladeplads end som en strandmar-kedsplads, mens Selsø-Vestby overraskendeviste sig - udover muligvis at have fungeretsom vinterhavn og udrustningssted for en

stormands fartøjer - at have rummet en silde-industri i højmiddelalderen.

Studiet af anløbspladserne viste, at disseikke kan betragtes som en ensartet gruppe,men at de har tjent en række forskellige for-mål. Der kunne også påvises en udviklingover tid, hvor der optræder en stadig stigen-de grad af specialisering af pladserne, sam-tidig med at antallet af pladser stiger. I tidenfrem mod 1100 falder antallet af pladserdog stærkt, hvilket tyder på, at anløbsplad-sernes håndværk - som er de aktiviteter, dergør dem arkæologisk 'synlige' - i stigendegrad flyttes til byerne.

Projektet blev publiceret i 1998 af Vikin-geskibsmuseet i Roskilde under titlen An-løbspladser. Besejling og bebyggelse i Dan-mark mellem 200 og 1100 e.Kr.

Projektansvarlig: Jens Ulriksen, e-mail: romu@post7.tele.dk

Grubehus fra Selsø-Vestby, dateret til det10.-11. århundrede. På pladsen blev fundet37 grubehuse, mange af dem med spor efterildsteder og/eller vævevægte

Anløbspladser

På trods af emnets åbenlyse vigtighed er fis-keri i jernalder, vikingetid og middelalderførst i de senere år taget op i større omfangblandt arkæologer. For at skabe et overblikover den eksisterende viden og dermed dan-ne et grundlag for at formulere relevanteproblemstillinger for fremtidige projekter,iværksatte Centret i 1995-96 et étårigt pro-jekt ved zoologen Inge Bødtker Enghoff. Pro-jektet omfattede en indsamling af publice-rede og upublicerede analyser af fund affiskeknogler fra arkæologiske udgravningerfra egnene omkring Østersøen og den syd-lige Nordsø.

Arbejdet hermed er afsluttet med en sam-menstilling af resultaterne og en beskrivelseaf de kronologiske og regionale hovedten-denser i fiskeriet, som afspejles i fiskebens-materialet. Enkelte nye fundkomplekser blevogså analyseret, blandt andet i forbindelsemed det ovenfor omtalte projekt om anløbs-pladser.

Projektets resultater viste, at der såvel iØstersøen som i den sydlige del af Nord-søen kunne iagttages en kraftig dominans aflokale arter, hvilket betonede det lokale fis-keris betydning i forhold til langdistance-handel med fisk. Der var dog også i beggeområder, men især i Nordsøområdet, en ten-dens til en voksende fangst af havfisk oglængere transport af fisken i løbet af mid-delalderen.

Undersøgelserne viste endvidere, at der ibegge områder gennem hele perioden øjen-synlig blev benyttet en bred vifte af fangst-metoder, hvoraf line og krog, net og fiske-gærder var de vigtigste. Der menes dog ogsåat kunne spores en kronologisk udvikling ifangstmetoderne, der modsvarer det øgedefangstvolumen og en egentlig handel medfisk i middelalderen.

Projektet er publiceret i Archaeofauna,vol. 5, 1996 samt i to store artikler i vol. 8og 9, 1999 og 2000.

Projektansvarlig: Inge Bødker Enghoff, e-mail: IBEnghoff@zmuc.ku.dk

19

Fiskeri i Nordeuropa

Affald fra gællede sild, svarende til middelal-derlige fund fra Selsø-Vestby. Foto: I. Enghoff.

Danmarks mange øer og halvøer og denfligede kystlinie er den naturlige forudsæt-ning for søfartens betydning, civilt såvel sommilitært. Netop den militære søfart er et vig-tigt tema i forhold til statsdannelsesproces-sen på grund af de særlige forhold, der knyt-ter sig til søforsvarets organisation.

Før opfindelsen af langtrækkende kanonervar der hovedsagelig to måder at beskyttesig mod angreb fra søsiden. Den ene var athave en kystvagtordning, der kunne varskoom en angribende fjende, så et forsvar kun-ne organiseres. Sådanne vagtordninger - istednavnematerialet blandt andet afspejleti navnet Vordingborg efter ordet warth, 'vagt-station' - sætter sig i sagens natur ikke storearkæologiske spor. Den anden metode, atafspærre farvande med søspærringer, og der-med tvinge fjenden i land på ugunstige ste-der, er der derimod gode muligheder for atspore arkæologisk.

Undersøgelsen af Danmarks søspærrin-ger med henblik på at belyse landets tidligemilitærhistorie og statsdannelsesprocessenvar temaet for Anne Nørgård Jørgensenskystforsvarsprojekt på Centret i årene 1993-2000. Danmark har adskillige søspærringer,der er undersøgt, som fx ved Skuldelev i Ros-

kilde Fjord, men der er også mange lokali-teter, hvor alene stednavnene indikerer så-danne spærringers tilstedeværelse.

Undersøgelserne har omfattet systematiskeftersøgning af spærringer, optagning af ma-teriale til datering, og enkelte større under-søgelser med henblik på at bestemme spær-ringernes opbygning og kronologi. Disse un-dersøgelser har vist, at spærringerne især op-træder i samme periode som våbenofferfun-dene i yngre romersk jernalder, samt i for-bindelse med den sene vikingetids og tidligemiddelalders danske statsdannelsesprocesog urolige forhold omkring Østersøen. Pro-jektet har afholdt to internationale konfe-rencer, hvoraf den første er publiceret 1997under titlen Military Aspects of Scandina-vian Society i PNM Studies, og den næstepubliceres i samme serie i løbet af 2002 somMaritime Warfare.

Projektansvarlig: Anne Nørgård Jørgensen,e-mail: anj@kuas.dk

Rekonstrueret snit gennem Hominde-spær-ringen i Rødby Fjord. En byggefase i spær-ringen er dateret til 1139/40 e.Kr. Tegning:Leif Hammelev.

20

Lokaliteter undersøgt i forbindelse med sø-spærringsprojektet.

Søspærringer

Forskningsprojektet om de danske middel-alderkøbstæder og deres havne samler trå-de op fra to af Centrets andre projekter,‘Skudefarten i danske farvande 1000-1600’(se Nyhedsbrev 17, p.12), og Jens Ulriksensovenfor omtalte undersøgelse af anløbsplad-ser i jernalder og tidlig middelalder. Beggeprojekter ledte frem til en understregning afkøbstædernes store betydning for handelenfra 1100-tallet og frem. I dette tredje projektstår ikke dette spørgsmål, men derimod detomvendte - handelens betydning for køb-stæderne - i fokus.

Diskussionen om købstæderne bevægersig mellem to poler, hvor hhv. deres admi-nistrative funktioner og deres rolle i hande-len ses som deres primære raison d'être. Detaktuelle projekt undersøger købstædernesplacering i og tilpasning til den transport-infrastruktur, der har været handelens fysiskeredskab, og søger herigennem at påvise ten-denser og variationer i den ene parameter- handelens - betydning for stædernes topo-grafiske udvikling.

Primært på grundlag af historiske kortundersøges købstædernes placering i pro-duktions- og transportlandskabet til landsog til vands, mens udviklingen af købstæder-nes topografiske træk med relation til han-del og transport belyses ud fra arkæologiskeog historiske kilder.

Langt den største del af de danske købstæ-der ligger ved sejlbart farvand, og på grundaf søtransportens større krav til infrastrukturvejer belysningen af havneforhold og infra-strukturen i forbindelse hermed tungt i pro-jektet. Som startskud til projektet afholdtesderfor i 1998 en international konferencemed titlen Maritime Topography and theMedieval Town, (trykt i PNM Studies i 1999under samme titel). Projektet forventes af-sluttet med en monografi i 2004.

Projektansvarlig: Jan Bill, e-mail: jan.bill@natmus.dk

Profil af jordlagene på lokalitet med mark-navnet Toften ud mod Höje Å nord forLomma kirke. Profilen er et af resultaternefra en eftersøgning af Lommas middelalder-lige havneområde, der gennemføres somen del af købstadsprojektet.

Kystkøbstæder

21

Det middelalderlige Danmark, med kyst-zonen (10 km fra farbart vand) og købstæ-derne indtegnet.

Betegnelsen 'slavisk skibsbygning' brugesofte om en skibsbygningstradition, som vikender gennem fund fra områderne langsden sydlige østersøkyst i vikingetid og tidligmiddelalder, samt mere sporadisk fra detsydskandinaviske område i samme periode.Den svarer i vid udstrækning til den samti-dige 'nordiske skibsbygning', som kendesfra Skandinavien samt de steder, hvor vikin-gerne slog sig ned. Den mest iøjefaldendeforskel er brugen af trænagler i stedet forjernklinknagler til at samle plankerne med,og af mos i stedet for dyrehår som tætnings-materiale. Traditionelt betragtes det slaviskeskibsbyggeri derfor i litteraturen som en ko-piering af det nærliggende nordiske, og detantages, at der kun i ringe grad var tale omen selvstændig tradition.

George Indruszewski's ph.d.-projekt omden vendiske søfart, der blev gennemførtved centret i årene 1998-2000, undersøger,i hvilken grad skibsbygningens særpræg vedØstersøkysten repræsenterer en egen tradi-tion. På grundlag af omfattende analyser afskibsfund, besejlingsforhold og bebyggel-semønstre i regionen omkring Oderflodensmunding konkluderes det, at der foregik enegen traditionsudvikling indenfor slaviskskibsbyggeri, baseret på de særlige vilkår,som kysten frembød for sejladsen, men ogsåat måden at bygge skibe på tjente som en etnisk markør for de slaviske samfund.

Projektansvarlig: George Indruszewski, e-mail: indrusze@rz.uni-leipzig.de

Et af projektets elementer var en prøvesej-lads med en kopi af et slavisk bådfund, Rals-wiek 2, gennem undersøgelsesområdet. For-målet var i praksis at skabe sig erfaringermed samspillet mellem fartøjstype, farvandog menneske.

22

Vendisk søfart

I forlængelse af projektet med kortlægning-en af de eksisterende fund af arkæologiskfiskebensmateriale og analysen af dette ma-teriales udsagn (side 19) iværksatte Marinar-kæologisk Forskningscenter i 2000 et ph.d.-projekt om fiskeriet i vikingetid og middel-alder i den vestlige del af Østersøen. Måletvar at undersøge fiskeriets betydning for dekystnære bebyggelser i tiden før de erkendte,specialiserede fiskerlejer dukker op i 1400-tallet.

Jochen Meyer gennemførte en række for-undersøgelser på sydøstdanske lokaliteter,og i 2001 udgravedes dele af en lokalitetmed fiskerirelaterede bebyggelselsesspor frasen vikingetid/tidlig middelalder ved Bøls-havn på Bornholm.

Fra juli 2001 er Jochen Meyer blevet an-sat som leder af ferskvandsmuseet i Ry, men

Bly-stempelmærke fundet ved Karrebæk i1999.

projektet fortsættes, om end i langsommeretakt. Således afholdtes et internationalt forsk-ningsseminar om emnet i Kerteminde iforåret 2002, i samarbejde med den fagligeinteressegruppe 'Fiskeripuljen'. Projektet af-rapporteres i en række artikler, og afsluttesmed en afhandling, der afleveres til KielsUniversitet.

Projektansvarlig: Jochen Meyer, e-mail: jochen.meyer@ferskvandsmuseet.dk

Fiskeri i Østersøens vestlige del

23

Udgravning i 2001 af 10-11-århundredeshyttetomt ved Bølshavn, Bornholm. Foto:Jochen Meyer.

Dania-Slavica

I forlængelse af undersøgelsen af den ven-diske søfart iværksatte Centret i 2001 et pro-jekt om den slaviske indvandring til det syd-østlige Danmark i vikingetid og tidlig mid-delalder med henblik på at belyse havetsrolle som barriere eller bindeled landeneimellem.

Projektet udføres i samarbejde med mu-seerne i Storstrøms Amt, hvorfra arkæologenAnna-Elisabeth Jensen er blevet udlånt tilMarinarkæologisk Forskningscenter for 15måneder. En anden vigtig samarbejdspartnerer Geisteswissenschaftliches Zentrum Ost-mitteleuropa i Leipzig, der i disse år gen-nemfører et omfattende, tværfagligt projektaf lignende karakter, Germania-Slavica. End-videre bidrager Nationalmuseets Forsknings-afdeling.

Projektet omfatter en kulturgeografisk oglandskabsarkæologisk analyse af Storstrømsamt på grundlag af en database over samt-lige stedfæstede arkæologiske fund i områ-det fra perioden 700-1250. Databasen eretableret af museerne i Storstrøms Amt, ogudgør deres hovedbidrag til projektet. End-videre omfatter projektet en sammenligningaf bebyggelsen på de to store øer, Lollandog Rügen, som eksempler på et i periodenhenholdsvis overvejende dansk og overve-jende slavisk beboet område.

Dania-Slavica projektet baserer sig, lige-som købstadsprojektet og projektet om ven-disk søfart, i vid udstrækning på anvendel-sen af GIS som landskabsarkæologisk ana-lyseredskab. Centret ønsker herigennem atstyrke den maritimt relaterede landskabsar-kæologi og sikre, at marinarkæologien ermed til at udvikle den almene arkæologi,også på det metodisk-teoretiske felt.

Som optakt til projektet afholdtes i 2000et international seminar, der udgives medstøtte fra Centret i 2002. En monografi iPNM-serien er endvidere under forberedel-se og forventes at udkomme i 2002.

Projektansvarlig: Anna-Elisabeth Jensen, e-mail: venderprojektet@museum.dk

Slavisk keramik fra Lolland-Falster.

24

Arbejdet med fuldskala-rekonstruktionen afSkuldelev 2, det irsk-byggede langskib, erkommet godt i gang igen efter en pause ivintermånederne. Projekt ‘Fuldblod på ha-vet’ er nået til endnu en milepæl, idet syven-de bordgang er opsat, så bunden er færdig.

I klinkbygningstradionen har man i ældretid altid lagt vægt på at forme skrogets liniergennem tilpasningen af de enkelte planker,så de ønskede linier var opnået, inden spant-tømmeret blev hugget i form og lagt ind iplankeskallen, eventuelt i flere tempi, hvorbordlægningen hele tiden kom før spanter-ne.

Men nu er tiden kommet til at afstive bun-den med bundstokkene. De første af disse,ud af i alt 40 stykker, er lagt i, og det stiller store krav til materialerne. Styrke og lethed er de væsentligste faktorer i hele langskibets

konstruktion, og dette præger udformningenaf skibsdelene. Bundstokkene i Skuldelev 2er, som alt andet i skibet, lavet af udsøgt træ.I originalskibet er overalt benyttet krumvok-set eg, som er groet i den svungne form, somskibet har netop på det sted, hvor emnet erplaceret. Derfor er det vigtigt, også på re-konstruktionen at sikre, at fibrene forløberubrudt gennem hele emnet, - dermed op-retholdes styrken, selvom dimensionen erminimal.

Bundstokkene er flade og brede henover3.-7. bord og høje og smalle henover kølen.Altså kan de fjedre og give efter ud mod en-derne, hvor skibsskroget vil bevæge sig un-der sejlads, og samtidig være stive mod kølog kølbord, hvorved de kan afstive kølenlangskibs.

For 1-200 år siden, da træskibsbygningenvar på sit højeste, producerede skoven storemængder af krumtræ, i dag er der meget

Langskibet undervejs

En bundstok passes til langskibets skrog.

Bundstokkene 5F og 17A indtegnet på ud-skårene stammegrenstykker, der giver etfiberforløb som følger bundstokkens form.Tegning: Søren Nielsen.

26

Egestammer fældet som emnertil bundstokke i langskibet

meget langt imellem det. I moderne egekul-turer bliver krogede træer sorteret fra, og defå tilbageværende hegn med krogede egeer blevet fredet. Derfor er det svært at findede nødvendige råemner til bundstokkene inutidens danske skove.

Jægerspris Nordskov, hvor resterne afDanmarks ældste ege gror, har imidlertidstadig naturskovsområder, som godt kunneligne vikingetidens skov, med ask, bøg, rød-el, birk og eg. Kronerne på egene er mere krogede end generelt i danske egeskove. Her har vi fundet emner til størsteparten afde 40 bundstokke. Som sidegevinst har vi fået omkring et hundrede knæ og lige såmange oplængere. Alt dette er kørt til Vikin-geskibsmuseets værft, hvor bundstoksemner-ne bliver brugt umiddelbart, og resten bliverafbarket (for at undgå svamp, råd og skade-dyr) og lagret til senere brug.

For ca. 30 af de 40 bundstokke har vi aftidsmæssige grunde valgt at bruge motor-

saven til det grove arbejde og derefter øk-sen, så kvalitet og udseende bibeholdes. Forde sidste ti stykker vil vi bruge vikingetidensværktøj og intet andet fra tilhugningen af grovemnet begynder, til bundstokkene harfået deres endelige form. Skuldelev 2´s bund-stokke er høvlet på oversiden og på siderne,på undersiden mod bordene står de medhugget finish med tydelige spor efter retøk-sen. I forbindelse hermed vil vi bl.a. ekspe-rimentere med forskellige opstregningsme-toder, som de kan aflæses på Skuldelev-ski-bene og på Roskilde-skibene.

Bundstokkene fastgøres med piletræsnag-ler, ligesom på originalen. De 300 trænaglerer kløvet, hugget og snittet i hånden. Ogsådet giver et bedre fiberforløb og en merekritisk sortering af emnerne, end hvis de var lavet på drejebænk - en teknik der sletikke ser ud til at have været brugt hertil ivikingetid og middelalder.

Projektets målsætning for 2002 er ilæg-ning af samtlige bundstokke, bordlægnin-gen fortsat med 8.- 9. bord, samt monteringaf oplængere, bitevægere, biter og knæ.

Herom senere. Søren Nielsen

Udkløvede emner af piletræ, udlagt til tør-ring inden tilskæring til spantnagler i lang-skibet.

27

Når man vil udforske fortidens skibes kvaliteter adeksperimentel vej, er det ikke tilstrækkeligt at byggeen kopi af et fundet skibs skrog. Så skal også riggenrekonstrueres, så vidt muligt med brug af datidensmaterialer, og skibet skal sejles af kyndige folk. Nor-malt præsenteres de færdige resultater, når skibet ersejlet ind og fungerer optimalt, men her giver RikkeTørnsø Johansen, formand for Ottarlauget, en beret-ning om nogle af de mange problemer, man kanmøde undervejs i den eksperimentelle proces (red.)

Fra Ottars logbog

Fra Ottar’d jomfrusejlads på Roskilde Fjordinden sejlet blev barket.

Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrevhar Vikingeskibsmuseet i august 2000 søsatOttar, en fuldskala kopi af Skuldelev 1. Om-kring dette skib er der, som for museets øv-rige vikingeskibskopier, dannet et bådelaug,der har ansvar for det daglige opsyn medog vedligeholdelsen af skibet og som lige-ledes udgør den faste gruppe, hvorfra ski-bets besætning rekrutteres.

Lauget blev dannet i foråret 2000, hvor vistartede sejladstræningen i museets råsejls-riggede mindre både. Træningen i de min-dre både gjorde det lettere for de nye 'rå-sejlere' at overskue, hvad der egentlig gårfor sig under manøvrering af et råsejlsriggetfartøj. Straks efter søsætningen af Ottar giklauget i gang med den store opgave, det erat lære at håndtere en middelstor knar, hviseneste reelle fremdriftsmiddel er et 90 m2

stort råsejl.Ottar blev det første år ballastet med 13

tons sten, der sammen med skibets egen-vægt på 7 tons giver et deplacement på 20tons, 4-5 tons mindre end sejladsforsøg meden tidligere kopi af Skuldelev 1, Saga Siglar, har vist er passende for dette fartøj. Denrelativt lette nedlastning af skibet blev valgtfor ikke at belaste det nye uldsejl under ind-sejlingen, der skal foregå i let vind, så lig-tovet langs sejlets kanter og sejldugen kanstrækkes i et tilpas roligt tempo. Efter noglefå sejladser i 2000 blev skibet lagt op ogsejlet hængt til tørre vinteren over efter atvære behandlet med en emulsion af vandog hestemankefedt tilsat 25 kg okker. Ok-keren tætner sejlet, hvorved vindgennem-strømningen nedsættes betydeligt.

2001 burde have været Ottars første rig-tige sejladssæson, men den blev ikke helt,som lauget havde forestillet sig. Det blev etår, hvor vi skulle have lært, hvordan skibetsom helhed fungerede, men hvor vi i stedetfandt ud af, hvad der absolut ikke virkede.Størst forventning var der til de erfaringer,vi skulle høste i arbejdet med de uprøvedematerialer: uldsejlet med ligtov af håndlagthestehår, og rorvidjen af birketræ. Mæng-den af ballast blev øget med 4 tons i for-

hold til året før, og skibet blev sat lidt merepå hælen, da det året før havde vist sig, atskibet havde en tendens til at ville skæreop i vinden.

Den 5. maj 2001 var skibet rigget op ogklar til årets første sejlads. Det var en megetspændt besætning, der hejste det nu okker-gule og fedtede, rebede sejl, passende tilvindstyrken på 10 m/sek. Men, som skipperEsben Jessen skrev i logbogen: "Manøvreforsøg... Vi kunne ikke styre. Skibet drejedei vinden, ingen styring mulig. Forskelligeændringer på sejlstillingen og 'bevægeligballast' gjorde ingen forskel..."

Mistanken faldt straks på skibets ændredetrim, men skibet var netop blevet ballastettungere agterude for at mindske tendensentil at skære op. Søndagen efter stod vi igenud af havnen i håbet om at komme løsnin-gen på problemet nærmere. Solen skinnedeog vinden var svag, omkring 3-5 m/sek., såder blev sejlet med fuld sejlføring. Logbogenberetter om otte vellykkede stagvendinger.og en enkelt kovending. Skipper skriver ilogbogen: "...Trimmet virker OK. Vi kan styreog sejle...". Det virkede altså, som om dernu var styr på skibet, og besætningen til-skrev forrige søndags katastrofesejlads voresegen uerfarenhed med skibet.

Den følgende søndag var både blæsendeog regnfuld. Nederste reb blev taget, indenskibet gik ud. Bagbord hals blev sat til bide-vindssejlads nordpå. Skipper skriver:

"...Hæderlig sejlads, men ikke god højdemod vinden. Stagvending mislykkes, sejlned, anker ud..." Skibet blev vendt og styr-bord hals sat. Logbogen fortsætter: "...elen-dig sejlads, vi drejer i vinden, ingen fart,ingen styring. Alt ligesom sejladsen den 6.maj... Det virker som om kræfterne ikke rig-tig vil omsættes til fart, på styrbord hals kanman kun holde halvvind, og det går ogsåkun middelmådigt..."

Modsatte side: Uldsejlet vindes op vedhjælp af bradspillet.

30

31

Efter denne sejlads stod det klart, at derskulle erfarne folk til at se på sejlet. Erik An-dersen fra Vikingeskibsmuseet blev derforbedt om at tage med den følgende søndag,som blev en dag med høj sol og let vind,fuld sejlføring. Ottar sejlede flot. Ingen pro-blemer! Erik Andersen mente, at det var tidtil at give sejlet den afsluttende behandlingbestående af smeltet oksetalg blandet medlidt tjære. Denne behandling nedbringer ela-sticiteten i selve sejldugen, og mindsker der-ved dybden. Sejlets store dybde kunne værebaggrunden for de mislykkedes sejladser.Endvidere blev det besluttet at rykke om-kring 1500 kg ballast et rum agterud til jus-tering af trimmet. Erik Andersen skriver i log-bogen: "...efterfølgende sejlads afgør omsejlmageren skal justere ligtov og dybde..."

Sejlet blev smurt med 40 kg oksetalgiblandet 10% tjære før næste søndags sej-lads i regnvejr, med vind af 8-10 m/sek., såOttar kunne føre fuld sejlføring. Bagbordhals blev sat til bidevindssejlads nord over.Logbogen fortæller: "...samme problem somfør: Stor pose ved agterlig, ingen fremdrift,ingen styring og skibet er luvgerrig...” Nuhavde vi ikke længere nogle gode ideer tilløsning af problemet, men som foråret ogsommeren gik, begyndte der at tegne sig etbillede: Ingen problemer i tørt vejr. Proble-merne opstod udelukkende i fugtigt vejr.

Mistanken faldt nu på ligtovet af hestehår,og museet satte en undersøgelse i gang. Detviste sig, at hestehårsreb af den type, der eranvendt som ligtov på Ottars sejl, krymperstærkt, når det udsættes for fugt, hvilket fårsejlet til at trække sig sammen efter sammeprincip som for en kræmmerpung. Det med-fører, at sejlet, når ligtovet er vådt og altsåvæsentlig kortere end i tør tilstand, ikke kanslippe vinden. Det giver en stor pose i denagterste del af sejlet, så sejlpresset bliveruforholdsmæssigt stort agter for masten,hvilket får skibet til at dreje op i vinden ogligge bi med sideværts træk i sejlet, altsåingen fart, men stor krængning.

Løsningen på det problem er blevet, atsejlet har fået et nyt ligtov af tjæret hamp,

samtidig med, at sejlmageren har reduceretdybden i sejlet. Yderligere har forsøg medskibets trim vist, at sejlet er lidt for højt. Såsamtidig med de andre forandringer er derblevet taget 50 cm af sejlet foroven.

I sejladssæsonen 2001 har Ottar været un-der sejl i 170 timer. Hertil kommer den tidvi har brugt på anden håndtering af skibet;roning, varpning, ankring og slæb. Den oftemeget tunge håndtering af skibet har væretmed til at give besætningen en fornemmel-se for, hvilke kræfter der er på spil i enhavknar som Ottar. Det er en helt uvurder-lig erfaring og træning vi får, når vi ved egenhjælp skal forhale os ud af Museumshavneni strid nordvestenvind eller varpe os ind i År-hus Træskibshavn. Vores forsøg på at man-øvrere Ottar ved hjælp af årer har vist, atdet kun lader sig gøre med vinden. Imodvinden er det umuligt at opnå styrefart vedbare 3 m/sek. I komplet vindstille har vi holdten gennemsnitsfart på 2 knob over en pe-riode på halvanden time.

Sejladserne er været præget af problemermed at få materiellet til at fungere. Men en-kelte længere stræk bør nævnes. Således eren strækning på omtrent 50 sømil tilbagelagtpå 8 timer i 8-14 m/sek. vind. Denne sejladsblev afbrudt, da vidjen til roret knækkede.Roret blev så løftet ind i skibet for at få mon-teret reserverortovet af tjæret hamp som er-statning. Rorvidjen af birketræ var fra startenblevet sat i, så den lige kunne presses ind ihullet i roret. Det viste sig at være en fejl-disposition. Både ror og vidje havde sugetvand, med deraf følgende udvidelse af beg-ge dele. Det tog en time at få den ødelagtevidje ud af roret, derefter tog det under 10minutter at få sat det nye rortov i og mon-teret roret på ny.

Dagen efter gik vi fra Jylland mod Hun-dested med det nye rorfæste af tjæret hampsurret om rorspantet. På overfarten knække-de rortovet hele tre gange. Det kan tilskri-ves den fleksibilitet, der er i tovværk sam-menlignet med en rorvidje af birketræ. Bir-ketræsvidjen er smidig, men strækker sigikke i længden, som tovværk gør. Det slæk,

32

der således opstår, kan søges afhjulpet vedhjælp af kiler banket ind mellem tov ogrorspant, men dette var her ikke nok. Nårrortovet blev slæk, gnubbede roret op ogned i søgangen, så tovet til sidst blev slidtover.

Der er ingen tvivl om, at birketræsvidjenfungerede langt bedre end rortovet af hamp.Birketræsvidjen hold til utallige sømil, menstovet knækkede efter bare 30. I lauget erder stor enighed om, at vi fortsat skal sejlemed rorvidjer af birketræ, vi skal bare blivebedre til at montere og skifte dem, ligesomvi må finde ud af, hvordan de kan holdessmidige ombord på skibet, så de altid erklar til brug.

Status over Ottars første fulde sejladssæ-son må være, at lauget har opnået stor er-faring med materiellet ombord. De oplevel-ser vi har haft, tager ikke modet fra os, mengiver os endnu større lyst til at tage fat påproblemerne omkring vikingetidens sejl ogtovværk. Det gælder ikke om at vælge denlette udvej at bruge fx moderne materialer.Gjorde vi det, ville vi slet ikke sejle i vikinge-skibskopier, hvor løsningerne på problemeraltid må søges i det arkæologiske materiale.Det er samspillet mellem Vikingeskibsmu-seets forskere og de aktive medlemmer ibådelaugene, der er drivkraften bag de er-faringer og resultater, vi opnår gennem sej-ladserne og ikke mindst det, der gør det tilen unik oplevelse at sejle med vikingeskibs-kopier som bådelaugsmedlem.

Rikke Tørnsø Johansen

33

Halsen sættes på beitiass efter stagvending.Sejlet er færdigbehandlet med fedt og gulokker.

Bjedstrup-båden En udspændt stammebåd fra det midtjyske Søhøjland

34

50

150

300

Bredstrup-båden. Tegning: Lars Vig Jensen.

More than fifty years ago, a schoolteacherFor mere end 50 år siden sikrede skolelære-ren i Bjedstrup resterne af en funden stam-mebåd fra at gå tabt. Efter ophold på flereforskellige lofter og lagerrum kom stykkernei 1998 til Ferskvandsmuseet i Ry. Efter si-gende stammer båden fra den nærliggendeMossø, Jyllands største indsø, sydvest forÅrhus. En C14-datering fra 1999 antyder, ategetræet til båden er fra 200-300-tallet e.Kr.Derefter stabiliserede konservator Lars VigJensen fra Silkeborg Museum træværket oggenopbyggede båden, der nu ventes udstil-let i en planlagt nybygning ved Ferskvands-museet i Ry.

Bådskroget er bevaret i brudstykker over3,55 m i længden og 0,77 m i bredden.Måske foreligger der rester af det ene stævn-parti, men løsdelene kan ikke placeres medsikkerhed. Den nuværende form af delenebestyrker indtrykket af, at båden næppe harværet længere end 5 m. Ved udhulningenaf den oprindeligt ca. 0,50-0,70 m tykkeegetræsstamme søgte man tydeligvis at følgeårringenes forløb. Godstykkelsen er i bun-den af båden 3-4 cm, i siderne 1-3 cm. Træ-ets overflade er særdeles sprækket efter langtids ophold i vanddrukkent miljø og efter-følgende ukontrolleret udtørring. Om denoriginale overflade eller endda dele af træ-ets splintved stedvis er bevaret, kan ikke af-gøres.

Ved den øverste del af bådens bevaredeinderside sidder der tre gennemborede klam-per som udsparede klodser, der stod tilbage,da man udhulede stammen. De måler 7 cmi højden og 18x6 cm ved deres grundflade.Om stammebådens skrog er fortsat op overklamperne, eller om disse har siddet tætunder bådens øvre kant vides ikke. Det erumuligt at sige, hvor meget der er gået tabt;der kan være tale om flere decimeter. De treklamper danner sammen med yderligere en,nu ikke bevaret klampe to par, med en af-stand fra hul til hul på 1,15 m på langs.

Om der har været et tredje sæt klamper,hvad der meget vel er tænkeligt, kan ikkeafgøres med sikkerhed. Gennemboringernei klamperne fremstår nærmest lodrette ogmåler i diameter på langs 3,5 og 3,7 og 3,8cm og på tværs hhv. 2,2 og 2,7 og 2,1 cm.Der ses ikke entydige slidspor i hullerne.

Båden fra Bjedstrup må tolkes som enudspændt stammebåd: Efter udhulning afen nyfældet stamme tvinger man stamme-bådens tynde bordvægge fra hinanden. Forat båden skal forblive i sin påtvungne form,stabiliseres den med spanter og/eller tofter.Ved denne proces vil stævnene rejse sig lidtog den lette båd får et spring, hvad der for-bedrer dens sejlegenskaber. Forudsætningener, at godstykkelsen er relativt tynd i detmeste af båden, mens træet ved stævneneer lidt tykkere for at forhindre sprækker. Til-svarende fartøjer blev traditionelt bygget,dog af aspetræ, i Finland, Estland og Rus-land indtil begyndelsen af 1900-tallet.

Som arkæologiske fund kendes både afdenne karakter fra førromersk jernalder tilsen vikingetid i et område, der strækker sigfra England over den jyske halvø til Mel-lemsverige og det nordvestlige Rusland. Ud-gangspunkt for studiet af denne type fartøjerer Ole Crumlin-Pedersens analyse af fundetaf 43 udspændte stammebåde i grave vedSlusegård på Bornholm. Disse stammer fra

35

Bredstrup-båden. Detaljebillede af klampe.Foto: Jochen Meyer.

perioden 80-250 e.Kr. og var ved deres ud-gravning kun bevaret som mørke aftegnin-ger i fylden. Et tilsvarende fund fra perioden70-160 e.Kr. blev i 1991 gjort kun 20 kmfra Mossø, på en gravplads ved Hedegårdved Skjern Å's øverste løb. Kun 200 meterskiller åens udspring fra Gudenåen, der lø-ber igennem Mossø.

Bjedstrup-bådens klamper har parallelleri en række både fra jernalderen fundet påden jyske halvø og i Mellemsverige. Klam-per fordelt over hele skibstværsnittet for atsurre spanter fast til bordvæggen kan ses iHjortspringbåden (Sønderjylland; 350-300f. Kr.), den sønderhuggede egetræsbåd fraNydam (Sønderjylland, ca. 250 e.Kr.), fyr-retræsbåden fra samme sted (300-320 e.Kr.)og Björke-båden (Mellemsverige, 340-530e.Kr.). Klamper på den øvre del af skibssi-den, tilsyneladende som fæste for tofter, erbl.a. kendt fra det bevarede egeskib i Ny-dam-fundet (320-350 e.Kr.) og det alleredenævnte sønderhuggede egetræsskib fra sam-me lokalitet. Endnu mere vedkommende erdet at henvise til de to store, ligeledes ud-spændte stammebåde fra Leck (Nordfries-land/Schleswig, 220-330 e.Kr.) og fra Vaa-ler Moor (West-Holstein, 120-250 e.Kr.).Ved den sidstnævnte ses de gennemboredeklamper dog kun i form af fortykkelser i es-singen.

Disse paralleller synes at støtte C14-da-teringen af Bjedstrup-bådens bygning tildet 3., 4. eller 5. århundrede (AAR 5129;1680+/-35BP; cal. AD 265-415). En andenprøve fra samme træstykke blev dateret

dendrokronologisk til årene 270-390 e.Kr.,dog uden at den yderste bevarede årringer indbefattet. Der kan ses yderligere 30 til60 vækstringe uden at der er tale om splint.Antager man ca. 20 splintårringe må fæld-ningstidspunktet kun angives som efter ca.440/470. Denne datering må dog betragtessom foreløbig og grundlæggende usikker.Den dendrokronologiske datering er behæf-tet med en utilfredsstillende lav statistisksandsynlighed. Desuden blev prøverne ud-taget af det emne, der måske udgør en restaf stævnpartiet og som ikke entydigt kanknyttes til bådens øvrige tømmer. Yderligereanalyser er påkrævet for at fjerne enhvertvivl om bådens alder.

Jochen Meyer

Litteratur:Ole Crumlin-Pedersen: Bådgrave og gravbåde på Sluse-

gård. Slusegård-gravpladsen III. Jysk ArkæologiskSelskabs Skrifter XIV, 3: 97-266. Århus 1991.

Ole Crumlin-Pedersen: Slusegård-båden genskabt. Ma-rinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 16: 31-33.Roskilde 2001.

Flemming Rieck og Ole Crumlin-Pedersen: Både fraDanmarks Oldtid. Roskilde 1988.

Ph. Humbla: Björke-båten från Hille. Från Gästrikland1949: 5-30. Gävle 1950.

Orla Madsen: Midtjysk søfart. Skalk. 4, 1994, 8-12.

36

Plan over bådgraven fra Hedegård, Midt-jylland. Efter Orla Madsen i Skalk, 1994.

37

I sensommeren 2000 gennemførte National-museets Marinarkæologiske Forskningscen-ter sammen med Skive Museum undersø-gelser i det ene af de to formodede bådhuseved Harre Vig i det sydvestlige Limfjords-område. Undersøgelserne sikrede en natur-videnskabelig datering af anlæggenes alderog kastede nyt lys over deres konstruktionog karakter. I denne artikel gives en kort præ-sentation af resultaterne, mens en mere ud-førlig publikation kommer i næste årgang afKuml.

ForhistoriePå Sallingsunds vestside ved overgangenmellem Yding Breding og Harre Vig liggerdet lille, velbeskyttede Harre Nor, hvis indredel i dag er inddæmmet. På strandengen pånæsset mellem noret og vigen ligger to an-læg, der tegner sig som langovale, lave vol-de orienteret mod stranden få meter borte

(fig. 1). Anlæggene, kendt som naustene vedHarre Vig, blev første gang undersøgt afThorkild Ramskou fra Nationalmuseet i1958. Udgravningen var koncentreret om det nordlige, bedst bevarede af de to an-læg, men meget mere end søgegrøfter varder ikke tale om, og fundmaterialet bestodblot af en enkelt, forrustet jernnagle. Ram-skou baserede derfor sine konklusioner pri-mært på anlæggenes udseende og placering.Længden på det nordlige anlæg opmåltehan til 27,5 m, den største udvendige bred-de til 10,5 m, og de indvendige mål var 24x 6 m. Det sydlige anlæg havde sammestørrelse, og begge lå tæt op af hinanden,med den ene, øjensynligt åbne ende orien-teret mod strandkanten 15 m borte.

På grund af anlæggenes lighed, både iudformning og placering, med de norsketomter af bådhuse, også kaldet naust ellernøst, konkluderede Ramskou, at anlæggenemåtte udgøre tilsvarende rester. Afsavnet afkulturlag og af ethvert konstruktionsspor udover voldene selv fik ham dog til at tilføje,

Nyt om skibsstaderne ved Harre Vig

Fig. 1. Oversigtsfoto over skibsstaderne vedHarre Vig, august 2000. Foto: J. Simonsen.

at der næppe var tale om egentlige bygnin-ger, men snarere en slags opstillingssteder,skibsstader, med en midlertidig overdæk-ning.

Om anlæggenes tidsstilling kunne Ram-skou kun gætte. Ud fra deres størrelse men-te han, at de måtte have rummet fartøjer af størrelse som det norske Tune-skib fra ca.900. Sådanne skibe var der ikke behov for at have i den vestlige ende af Limfjorden, efter at adgangen vesterud af fjorden sande-

de til i tidlig middelalder. Dateringen måttederfor være enten vikingetid eller den tid-lige middelalder.

38

Fig. 2. Koteplan over anlæggene og kyst-skrænten.

Siden Ramskou publicerede sine resulta-ter i 1961 har udforskningen af de norskenauster taget store skridt fremad. Det har vistsig, at mange stornauster blev bygget alle-rede i de første århundreder af vor tidsreg-ning, og at nye fortsat blev konstrueret langtop i middelalderen. Nausterne kan knyttessammen med den territoriale organisationaf landet både i jernalder og middelalder,og de norske middelalderloves udsagn om,at ledingsskibene skal stå i naust, og sejleneopbevares på kirkeloftet, har i mange tilfæl-de kunnet bekræftes ved at naust og sten-kirke optræder sammen som centrum i etskipreide, det landområde, som skulle stillemed et ledingsfartøj.

I forbindelse med Oliver Grimm's ph.d.-projekt om bådhuse i Skandinavien i perio-den 1-1500 blev det derfor relevant at gen-optage undersøgelserne i Harre Vig. Måletvar først og fremmest at opnå en datering afanlæggene, og dernæst at kontrollere, omfortolkningen af dem som skibsstader varkorrekt. Mere overordnet var det ønskeligtat undersøge, om anlæggene, sammen medden nærliggende herredskirke, kunne sessom en parallel til den norske, middelal-derlige situation.

Undersøgelse, fund og dateringUndersøgelsen blev gennemført i august/september 2000 og omfattede dels en detek-torafsøgning af begge anlæg og en opmålingaf området med totalstation, dels en række

søgegrøfter og et mindre felt i det bedst be-varede, nordlige anlæg (fig. 2 og 3). Anlæg-gene er fredet i dag, og udgravningsfelterneblev så vidt muligt placeret, så de udvidedefelterne fra 1958. Græstørven blev fjernetmed maskine, men ellers blev alt gravetmed håndkraft for at få mest mulig informa-tion ud af de få udgravede kvadratmeter.

I nordvæggen dukkede flere naglefrag-menter op, blandt andet en rektangulærklinkplade, 24x29 mm med et ovalt hul på6x8 mm. De svarer udmærket til de klink-nagler, som blev anvendt i mindre skibe ijernalder, vikingetid og tidlig middelalder,men er betydeligt mindre end dem, man kanfinde i havgående skibe som f.eks. Gokstadeller Skuldelev 1. Fra 1100-tallet og fremanvendtes overvejende klinknagler med fir-kantet ten, og pladerne har tilsvarende fir-kantede huller. Det er dermed mindre sand-synligt, at klinkpladen skulle stamme fra1100-tallet eller senere.

Placeringen af naglefragmenterne i væg-fylden kan betyde, at der er blevet byggeteller repareret fartøjer på pladsen forud foreller samtidig med opførelsen af anlægget.Fem små, jernholdige slagger tolkes somsmedeslagger, og de kan komme fra sammevirksomhed.

I snittet gennem endevæggen blev fundetflere lerkarskår i forbindelse med en brand-plet, der tolkes som rester fra en lille bål-plads, der er benyttet under opførelsen afanlægget. Keramikken synes at stamme fraen kuglepotte fra første halvdel af 1000-tal-let. Fra brandpletten kunne optages trækuls-prøver, der med sikkerhed er knyttet til an-læggets opførelsestidspunkt.

Profilsnit gennem den nordlige langvæg.Snittet viser tydeligt væggrøften på nordsidenaf væggen og de nedskredne fyldmasser.

39

Trækullet viste sig at være af fyrre- ogegetræ. Det er træsorter, som kan have enhøj egenalder, og som derfor ikke er særligtvelegnede til 14C-datering. Vi udtog tre prø-ver til datering, som blev dateret ved AMS-laboratoriet i Århus (AAR-6869-6871). Toaf dem var af fyr, og én af eg. De tre prøvergav næsten samtidige dateringer, hvilket ty-der på, at deres egenalder næppe er høj.Med mere end 95.4 % sandsynlighed date-res trækullene indenfor perioderne AD 1000-1060 eller AD 1080-1160. Ses de tre date-ringer - klinkplade, keramik og 14C-datering- i sammenhæng, har byggetidspunktet medstørst sandsynlighed ligget i første halvdelaf 1000-tallet. En senere datering, f.eks. til1100-tallet, forudsætter i hvert fald, at kera-mikudviklingen ved Harre Vig har væretbagud i forhold til i Viborg.

Konstruktion og anvendelseUndersøgelserne i anlæggets indre viste in-gen anlægsspor. Det udgravede felts størrel-se og placering synes at vise, at hverken tag-bærende stolper eller en indvendig trævæghar indgået i konstruktionen. Alle snit gen-nem væggene viste et fælles mønster forderes opbygning. De er lavet af materialeropgravet fra en grøft umiddelbart udenforvæggen samt af græstørv fra de nærmesteomgivelser. Anlæggets indre bredde kunnebestemmes til 5,2-6,0 m, afhængig af væg-genes udformning. Væghøjden lader sig kunvanskeligt rekonstruere, men volumenet afde vægmasser, der er gledet ned i væggrøf-

ten og i anlæggets indre, rækker til en væg-højde på 1,0-1,5 m ved en maksimal væg-bredde på 1,1-1,5 m og et trapezformetvægtværsnit. Der blev ikke fundet spor af,at væggens sider havde været beklædt medtræ eller tørv for at forhindre udskridning.

Hvordan skal vi forstå dette anlæg? Dengrundlæggende antagelse, at det drejer sigom et opstillingssted for et fartøj på land, erblevet bestyrket af klinknaglerne og i øvrigtogså ved, at en søgegrøft i anlæggets kyst-vendte ende påviste, at denne ikke havdeværet lukket mod søen. Anlægget er tyde-ligt smallere mod enderne, og hvis vi anta-ger samme karakter af væggene i hele kon-struktionen, har åbningen mod søen kunværet 3,5 m bred. Med 1,0-1,5 m høje væg-ge udgør dette også den største bredde pådet fartøj, anlægget har rummet. Set i forholdtil dets indre længde, 24 m, giver det et for-hold mellem bredde og længde (B/L) på0.15. Dette er lidt mere end de værdier, vikender for 1000-tallets krigsskibe fra Skul-delev, Roskilde og Hedeby, der alle liggermellem 0.09 og 0.14, mens fragskibene erbetydeligt bredere, med B/L-værdier mel-lem 0.24 og 0.30. En indre længde på 24 mgiver plads til et langskib med 18-20 åre-par, mens et fragtskib af samme bredde kunville fylde maksimalt 14,5 m af rummet.Det svarer til at opstille et fartøj af sammekarakter som Skuldelev 3.

De manglende spor efter en tagkonstruk-tion undrede Ramskou, og hans iagttagel-ser er blevet bestyrket ved den nye under-søgelse. Den noget højere rekonstruktion afvæggene, som er foreslået nu, gør det natur-ligvis lettere at forestille sig en tagkonstruk-tion, der alene hviler på væggene. På Islandkendes en tradition for bådstader, der ikkeer overdækkede, men alene består af beskyt-tende vægge. Formålet hermed er at forhin-dre, at bådene skal blæse væk. Nu er dergodt nok stor forskel på den islandske kystog Harre Vig, både med hensyn til vejr og

40

Fig. 4. Røntgenbillede af den fundne klink-plade.

adgang til tømmer, men tanken forekommerikke urimelig. Det nordvestlige limfjordsom-råde er betydeligt mere forblæst end de fles-te andre fjordområder i landet og det kanhave givet stødet til, at man netop her vartvunget til at bygge sådanne skibsstader, ellerhróf, som de betegnes i sagalitteraturen. Omde så har været kombineret med en midler-tidig overdækning af skibet eller ikke, det fårvi nok aldrig at vide.

AfslutningMed dateringen til den sene vikingetid erskibsstaderne ved Harre Vig - for der er ikkegrund til at antage, at det sydlige anlæg i ud-formning eller datering skulle adskille sigfra sin nabo - placeret i en periode, som lig-ger forud for landskabslovenes ledingsord-ning. Alligevel må der have eksisteret eneller anden form for territoriel organisationbag den sømilitære magt, som de enkelte

stormænd havde og kunne stille til kongensrådighed. I den sammenhæng er det bemær-kelsesværdig, at den nærliggende landsbyHarre senere blev herredsby, og at sognetrummer hele to romanske stenkirker - denene nu som ruin - som begge ligger tæt påHarre Vig. De to kirker tyder på, at Harrescenterfunktion i hvert fald går tilbage til1100-tallet, som også er det tidsrum, hvorledingen i de skriftlige kilder for første gangkan knyttes til herredsinddelingen. Placerin-gen ved vigen peger på en sammenhængmed forekomsten af en velegnet, strategiskgodt beliggende naturhavn. Når man så,blot et århundrede tidligere, havde to lang-skibe liggende her, som skulle bemandesmed i alt op imod 100 mænd med proviant,våben og udrustning for at være operations-klare - ja, så er det fristende alligevel at træk-ke en forbindelse mellem den sene vikinge-tids og den tidlige middelalders militæror-ganisation.

Jan Bill & Oliver Grimm

41

Fig. 5. Harre Vig og Harre Nor med op-land. Skibsstadernes placering er indtegnetsammen med Harre Kirke og den romanskekirkeruin ved Kappeldal.

ISBSA vender tilbage til Roskilde i 2003Dette faglige møde har været afholdt hverttredje år, siden det første symposium blevafholdt i Greenwich, England, i 1976 som etinternationalt forum for udforskning af skibs-byggeriets og søfartens arkæologi og histo-rie. Hvert af møderne har haft fokus på etspecielt emne, såsom lokale bådtyper, syedebåde, overgangen fra klink- til kravelbyg-ning, og skibsværfter, og bidragene hertil erblevet publiceret for alle møders vedkom-mende. Disse publikationer er en uvurder-lig og flittigt brugt ressource for forskerne,og de giver i kortfattet form en oversigt overdet seneste kvarte århundredes skibsarkæo-logiske indsats.

Danmark får nu, som det første land, ærenaf for anden gang at være vært for Sympo-siet, efter at dettes sjette møde i 1991 blevafholdt i Roskilde med emnet Skibsbygnin-gens korsveje, om mødet mellem forskelligebyggetraditioner.

ISBSA 10, organisation og temaerI tilrettelæggelsen af ISBSA 10 deltager fireorganisatoriske enheder:

Vikingeskibsmuseet, MarinarkæologiskForskningscenter og Nationalmuseets Ma-rinarkæologiske Undersøgelser, alle i Ros-kilde, samt Centre for Maritime Archaeol-ogy ved Southampton University i England.

Mødets hovedtema bliver Connected bythe Sea, (Havet forbinder), som er valgt aforganisationsgruppen for at fremme diskus-sionen af nogle aktuelle temaer indenfor ma-ritim arkæologi og skibsstudier, samt for atgenoptage nogle af temaerne fra første ISBSAi 1976. Temaet vil blive opdelt i tre hoved-områder:

1) Langdistance søfart og kulturforbindel-ser: Der ønskes kastet lys over søfartensom forbindelsesled mellem forskellige kul-turer, snarere end detailstudier af lokalesærtræk i skibsbygning og søfart. Overfør-sel af skibsbygningsteknologi mellem for-skellige kulturer, udviklingen af specialise-rede sejlskibe til langfart, og virkningen påregionale skibsbygningstraditioner af omrej-sende internationale skibsbygningseksper-ter, er nogle af de temaer, der ønskes be-handlet her.

42

Roskilde er vært for ISBSA 10Tiende Internationale Skibsarkæologiske Symposium,22.-26 september 2003

2) Kysten former søfarten: Søfarten er ikkeorienteret imod havet som sådant, men modat forbinde forskellige steder på landjorden.Derfor må en undersøgelse af skibsbyggeriog søfart inddrage rejsemålene såvel somrejsen selv. Her er emnerne bl.a. relationer-ne mellem skibenes udformning og facilite-terne for dem i land, sammenhængen imel-lem langdistancesøfart og de lokale netværktil indsamling og distribution af last, og for-holdet mellem byggeriet af store og småskibe.

3) Maritim arkæologi i forhold til andreforskningsdiscipliner: Et af emnerne behand-let i 1976 var brugen af andre indgangeend arkæologiens klassiske arbejdsmetoder,fx etnografi og eksperimentelle studier, sommiddel til at forstå fortidens søfart. Siden daer der i et kvart århundrede blevet byggetskibskopier, og der er, især for det IndiskeOceans og Stillehavets vedkommende, gen-nemført flere større etnografiske forsknings-programmer vedrørende maritim teknologi.Det er derfor nu oplagt at vende tilbage tildisse emner for at vurdere, hvor effektivedisse metoder har været, og hvordan debedst kan udnyttes.

Indlæg til symposietTil disse hovedemner ønskes indlæg, der isynteseform snarere end deskriptivt giver

analyser af skibs- og bådfund og deres kon-tekst som led i at klarlægge skibsbygningensog søfartens rolle i udviklingen af forbindel-ser mellem forskellige maritime kulturland-skaber. Hovedvægten i programmet vil blivelagt på disse større indlæg, dels fra indbud-te indledere dels udvalgt blandt foreslåedeemner fra øvrige deltagere. Der vil desudenblive mulighed for at fremlægge igangvæ-rende undersøgelser i kort mundtlig form,som posters eller som video o.l.

Mødets programISBSA 10 finder sted i perioden 22. til 26.september 2003 på Comwell ConferenceCenter med udsigt over Roskilde Fjord. Iprogrammet indgår fire dage med møde-sessioner, hvor der er sat god tid af til dis-kussioner af foredrag og mødets generelletemaer. Den 24. september er reserveret tilen konfrontation med den maritime tekno-logis praktik. Deltagerne vil få mulighed forat sejle med en hel flåde af kopier af histo-riske fartøjer, herunder Vikingeskibsmuseetsmange skibe, og man kan på egen hånddeltage i de mange processer, fra funddoku-mentation til det komplekse arbejde medtræ, tovværk og sejl, der kræves for at gen-skabe fortidens skibe.

Mere om ISBSA 10 er på hjemmesiden:www.isbsa.com eller fås via e-mail på ad-ressen: isbsa@isbsa.com. Fred Hocker

43

Andersen, E.: Uldsejlet - forskning i lange baner.Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 16,22-29.

Andersen, S. H.: Jægerstenalderen. Oldtiden iDanmark. Sesam.

- ‘Køkkenmøddinger’ - ældre stenalders kystbo-pladser. I: Jørgensen, A. N. og J. Pind (red.):Før landskabets erindring slukkes - status ogfremtid for dansk arkæologi. Det arkæologiskeNævn, 25-40.

- Krabbesholm - udgravning i en fredet køkken-mødding. Marinarkæologisk Nyhedsbrev fraRoskilde, 16, 8-10.

- Visborg 2001. Marinarkæologisk Nyhedsbrevfra Roskilde 17, 23-27.

- Stenalderbopladser på havbunden - status ogfremtid. Det arkæologiske Nævn, 6-11. Køben-havn.

- Danske køkkenmøddinger anno 2000. I: O.L.Jensen, S.A. Sørensen og K.M. Hansen (red.):Danmarks jægerstenalder - status og perspek-tiver, 21-42.

- Forskning i køkkenmøddinger. HUMANIORA16, 1, 7-12.

- På sporet af mennesket. Dawn of the humanspirit, 5. Århus

- Undersøiske stenalderbopladser ved de danskekyster. Rigsantikvaren 11, juli 2001. Køben- havn.

Andersson, N.P., M. Ettrup, L. Floris & M.Gøthche: Lodsbåden - et museumsskib til Hol-bæk Museum. Fra Holbæk Amt 2000.

Berntsson, A.: Nyt ph.d-projekt: People and theSea in the Bronze Age (1800-500 BC). Marin-arkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 16, 30.

Bill, J.: Undersøgelser i Lomma, Skåne. Marin-arkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 17, 39.

Bill, J., & O. Grimm: 343 Harrevig. ArkæologiskeUdgravninger i Danmark 2000, 192.

Bischoff, V., & K. Jensen: The ship. I: A.C.Sørensen, Ladby. A Danish Ship-Grave fromthe Viking Age. Ships & Boats of the North 3,181- 248, Roskilde.

Crumlin-Pedersen, O.: General Editor's foreword.I: A.C. Sørensen et al.: Ladby. A Danish Ship-Grave from the Viking Age. Ships & Boats ofthe North 3, 7-10. Roskilde.

- anmeldelse af S. McGrail: Ancient Boats inNorth-West Europe. The Archaeology of Wa-ter Transport to AD 1500. Early Medieval Eu-rope 2001, 10, 140-141.

- en rejse værd. Marinarkæologisk Nyhedsbrevfra Roskilde 16, 2-3.

- Slusegård-båden genskabt. MarinarkæologiskNyhedsbrev fra Roskilde 16, 31-33.

- Status undervejs. Marinarkæologisk Nyheds-brev fra Roskilde 17, 2-3.

- Skibsarkæologiske projekter ved Marinarkæo-logisk Forskningscenter i Roskilde. Marinar-kæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 17, 5-15.

Dix, J.K., S. Arnott, A.I. Best & D. Gregory: Theacoustic characteristics of marine archaeolo-gical wood. I: T.G. Leighton, G.J. Heald, H.D.Griffiths & G. Griffiths (eds), Acoustical Ocean-ography, Proceedings of the Institute of Acous-tics 23(2), 299-305.

- The acoustic characteristics of marine archae-ological wood. I: Proceedings of the Instituteof Acoustics 23:2, 299-306. Southampton.

Dokkedal, L.: Kolding-Koggen. Skalk 2001.5, 9-12.

- Hvad fjordbunden gemte - om koggen fraKolding. Koldingbogen 2001, 5-13.

Englert, A.: Large Cargo Vessels in Danish WatersAD 1000-1250. Dissertation, Universität Kiel.

- The Dating and Origin of the "Big Ship" fromBergen. I: I. Øye (ed.) Ships and Commodities.The Bryggen Papers. Supplementary Series 7,43-49. Bergen.

- Große Lastschiffe in dänischen Gewässernvon 1000 bis 1250. Archäologisches Nach-richtenblatt 6, 354-357.

- Mulighedernes hav. Kronik. Magisterbladet2001, 8, 24-25. 8, 55-58.

- Karschau-skibet er udgravet. MarinarkæologiskNyhedsbrev fra Roskilde 17, 45.

44

Publikationer fra NMF, NMU og VM udkommet i 2001

Englert, A., J. Fischer, S. Hartz, H.J. Kühn & O. Nakoinz: Ein nordisches Frachtschiff des 12.Jahrhunderts in Schleswig-Holstein. Archäolo-gisches Korrespondenzblatt 31, 141-154.

Englert, A., J. Fischer, H.J. Kühn & O. Nakoinz:Die Ausgrabung des nordischen Lastschiffsaus dem 12. Jahrhundert bei Karschau. NAUNachrichtenblatt Arbeitskreis Unterwasserar-chäologie, 8, 55-58.

Finderup, T.: Bådebygning som eksperimental-arkæologi. Håndværk i 2000 år. Det Konge-lige Danske Kunstakademi, Konservatorskolen,85-87.

Gøthche, M.: A new life for Ruth. Maritime Lifeand Traditions 11- 2001. 41-43.

- Umistelig - Skonnerten Bonavista. Nyt fraNationalmuseet 93, 32-33.

- & Høst-Madsen, L.: Middelalderlige vrag påDokøen, København. Marinarkæologisk Ny-hedsbrev fra Roskilde 17, 28-33.

Hocker, F.: Projekter vedrørende teknik og hjæl-pevidenskaber ved Marinarkæologisk Forsk-ningscenter i Roskilde. Marinarkæologisk Ny-hedsbrev fra Roskilde 17, 16-22.

Hocker, F. & L. Dokkedal: Nyt om Kolding kog-gen. Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Ros-kilde 16, 16-17.

Indruszewski, G.: Technical aspects of sail repre-sentations on Gotland's runic stones: a non-parametric approach," B. Wilgocki, et al. hrg..,Instantia est mater doctrinae, Szczecin 2001,261-269.

Johansen, M.: Bådformet kiste på gravplads nærHillerød. Marinarkæologisk Nyhedsbrev fraRoskilde 17, 35.

Johansen, M. & Larsen, A.: Øjebliksbillede. Skalk2001:6, 28-31.

- Kravel på skifer. Marinarkæologisk Nyheds-brev fra Roskilde 17, 46.

Kaul, F.: Nyt fra helleristningsfronten. Marinar-kæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 17, 34.

Larsen, A.-C.: The Exhibition. I A.-C. Larsen (ed.),The Vikings in Ireland. Roskilde, 127-148.

Larsen, A.-C. (ed.): The Vikings in Ireland. Ros-kilde.

Larsen, A.-C. & Stummann Hansen, S.: VikingIreland and the Scandinavian Communitiesin the North Atlantic. I A.-C. Larsen (ed.), TheVikings in Ireland. Roskilde, 115-126.

Lemée, C.: Bredfjedskibet genskabes (3), Marin-arkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 16, 18-21.

- Roskilde´s Port Museum, Maritime Life and Tradition 11, 28-36.

- Reconstruction d´un Skude au Danemark.Chasse-Marée 145, 66.

Meyer, J.: Bølshavn Friheden - Nyt fra Fiskeri-projektet. Marinarkæologisk Nyhedsbrev fraRoskilde 17, 40-41.

Nielsen, S.: Skuldelev 2 kopien stævnrejst. Ma-rinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 16,11-15.

- Bunden formes. Marinarkæologisk Nyheds-brev fra Roskilde 17, 36-39.

Rieck, F.: Status over dansk marinarkæologi. Ös-tersjöns skatter. Det dolda kulturlandskapet,54-67. Stockholm.

- Das Marinearkäologische Institut des Natio-nalmuseums in Roskilde. Schiffahrt und Kunstaus Dänemark. Udstillingskatalog til Art Ma-ritim 2001 i Hamburg, 15-16. Hamburg.

- Skibsvrag, sejlspærringer og havneanlæg i dan-ske farvande. Rigsantikvaren juli 2001, 3.København.

- Naust og smedie på Herjolfsnæs, Sydgrønland.Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 17,41-43.

- Æres den, som æres bør. MarinarkæologiskNyhedsbrev fra Roskilde 17, 4.

Stummann Hansen, S., & Larsen, A.-C.: Minia-ture quern- and millstones from Shetland'sScandinavian past. Acta Archaeologica 71,2000, 105-121.

Sørensen, A.C.: Ladby. A Danish Ship-Grave fromthe Viking Age. Ships & Boats of the North 3.Roskilde.

Sørensen, A.C., V. Bischoff, K. Jensen, P. Hen-riksen & B.H. Sørensen: Skibsgraven fra Ladby.Nationalmuseets Arbejdsmark 2001, 14-35.

Thomsen, B.: Et historisk vrag ud for Helsingør.Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 17,43-44.

Trakadas, A., & S. Claesson: On the Shores ofthe Maghreb-el-Asqa: The 1999 Survey of Tan-gier Bay, Morocco. INA Quarterly 28.3 (2001),3-15.

Uldum, O.C.: Skibsgraffiti på mursten - fra Kar-meliterklosteret i Helsingør, MarinarkæologiskNyhedsbrev fra Roskilde 16, 4-7.

45

46

* Kalfatringer. Under konserveringsarbej-det med Roskildeskibene er vi stødt på flereforskellige former for kalfatringer, som er etmateriale, der er et nøjere studium værd.Den gængse procedure mht. kalfatringer er,at de under afrensningen fjernes fra deresoprindelige placering på plankerne før dis-ses dokumentation og konservering. Kun etudvalg af kalfatringerne bevares for efterti-den, medmindre der er tale om vævede styk-ker tøj.

Med det store samlede skibsfund, somRoskildeskibene er, har vi på én gang såstort et materiale til rådighed, at vi tydeligtser mangfoldigheden i kalfatringernes ud-formning. Da kalfatringens opgave er at tæt-ne skibene, har man kunnet bruge uld afflere kvaliteter og forarbejdningsgrader, lige-som vi formoder, at der må være anvendtflere former for tjære. Udover de uldgarner,der er fremstillet direkte til kalfatringer, harman genbrugt vævet stof. Vi har foruden uldogså set mos anvendt.

Som vist for Skuldelevskibene er der enmængde oplysninger i kalfatringerne, somkan give os ny viden, bl.a. om fåreracer, uld-sortering, vævninger og proveniens for bådefåret og tjæren. Hvilken tjæretype har væretanvendt? Er skibet efterkalfatret? Dette kanuddybe historien om skibets tilblivelse ogfærden i datiden. I tjærelaget omkring kal-fatringen finder vi fuglefjer, fiskeben og detikke umiddelbart synlige som pollen, sand og grus. Genstande der er tabt ud af lom-merne som nødder, frugtkerner, mønter ogknapper har sat sig fast i tjæren mellemplankerne. Studiet af kalfatringsmaterialetkan også vise, om man har anvendt færdigegarner, der lige så vel kunne have væretbrugt som klædemateriale, eller om det er

Nyt og noter

Øverst: Afrenset kalfatring af genbrugt tek-stil fra Roskilde 5 vraget.

Nederst: Uafrenset kalfatring af spundet uld.For at få informationer om den rene uldkræves der en afrensning, men ud fra et kon-serveringsmæssigt synspunkt anser vi det forforkert at rense alle kalfatringsprøver ned,da kalfatringen består af flere elementer. Fotos: Ivan Conrad Hansen.

47

* Nye bøger fra Roskilde. Fra Vikingeskibs-museets forlag er primo 2002 udgivet bogenVikingeskibsmuseets både, med tekst af MaxVinner, fotos af Werner Karrasch og tegnin-ger af Søren Nielsen. Bogen er en samletpræsentation af de mange rekonstruktioneraf vikingeskibe og andre ældre nordiske far-tøjer i original og kopi, som Vikingeskibs-museet har samlet igennem årene. Bogen,der er på 80 sider og koster 150 kr., findesligeledes i en engelsk udgave: Viking ShipMuseum - Boats til samme pris.

15. maj udkom første bind i Skuldelev-monografien: The Skuldelev Ships I, redige-ret af Ole Crumlin-Pedersen og Olaf Olsen.

Bogen er udgivet i Vikingeskibsmuseets serieShips & Boats of the North som den afslut-tende analyse af Skuldelev-spærringen ogdens skibe, behandlet udfra topografiske,arkæologiske, historiske og bevaringsmæs-sige indfaldsvinkler. I det afsluttende andetbind i monografien, der ventes udgivet i2003, præsenteres arbejdet med bygning afkopier af skibene og afprøvning og formid-ling af disse som omfattende eksperimental-arkæologiske projekter.

frasorteret uld af ringere kvalitet. De væve-de stofstykker kan ved nærmere undersø-gelser vise sig at være dele af genanvendteklædedragter, sække, tæpper eller sejl. Des-værre er det på nuværende tidspunkt ikkemuligt at sige noget om de vævede teksti-lers eventuelle farver, da ulden er fyldt medtjære, men det bliver måske muligt i frem-tiden.

Tekstilfund fra vikingetid er et særsyn. Destykker vi finder anvendt som kalfatringer iskibene er nogle af de eneste bevarede vid-nesbyrd om den jævne befolknings klæd-ning fra perioden 700-1200, for slet ikke at

tale om den eneste mulighed for at finde rester af skibenes sejl. Kalfatringer findes iflere udformninger. Tykkelsen på ulden ogsnoningsgraden er stærkt varierende. Må-ske kan man i den enkelte kalfatringstypesplacering i skibet finde et mønster, som va-rierer efter skibstypen og skibets oprindelse?

Vi vil hermed gerne opfordre til at kalfat-ringsmaterialet for fremtiden indtager denplads som det retteligen fortjener i analysenaf skibsfundenes originalmateriale.

Inger Bojesen-Koefoed & Anette Hjelm Petersen

48

Nyfundet båd af Hjortspring-karakter fraHammersholm. Foto: Flemming Kaul.

* Helleristninger på Bornholm. Bornholmhar i 2001 været i fokus i helleristningspro-jektet, og feltarbejdet er godt i gang i nærtsamarbejde med Bornholms Museum. Kundenne landsdel i Danmark har faste klipper,som kan danne basis for egentlige hellerist-ningsfelter, og her finder vi landets tættestekoncentration af skibsbilleder på sten.

På Bornholm er der sket en væsentlig for-øgelse af antallet af kendte, bevarede skibs-billeder, siden P. V. Globs værk over Dan-marks helleristninger udkom i 1969, hvorforen fornyet registrering og dokumentation erpåkrævet. Glob har registreret i alt 33 hel-leristningsskibe. Siden da er yderligere 26skibsbilleder kommet til, nogle opdaget til-fældigt, andre fundet ved Bornholms Mu-seums systematiske rekognosceringer igen-nem 1980'erne og 1990'erne, og endeligenkelte fremkommet i forbindelse med nær-værende projekt. Antallet af skibe er såledesnæsten fordoblet siden 1969. Hertil kommer15 skibsbilleder fra to felter ved Allinge (nærMadsebakke), som bortsprængtes ved sten-hugning i slutningen af 1800-tallet, og somikke hidtil har været med i registreringen.Herved når vi op på et antal af i alt nu 74kendte skibsbilleder på Bornholm.

Sammenlignet med visse andre hellerist-ningsområder i Norden er dette tal måske ikke overvældende. På den anden side må

det påpeges, at stort set alle de bornholmskehelleristningsfelter med skibe findes på etbegrænset område på det nordligste Born-holm inden for en radius af 4 km i forholdtil Hammerknudens markante klippepartier.Kun et felt med seks skibe ved Lensgård lig-ger ca. 15 km fra Hammeren, men Hamme-ren kan ses herfra. De mange nytilkomneskibe kan således medvirke til at understre-ge den markante tæthed af skibsbilleder her.

Ristningerne på det markante rundagtigeplateau Hammersholm, 1 km syd for Ham-merens klipper, har været i fokus i 2001sammen med Madsebakke-feltet og et parandre felter. Til dato er der ved Hammers-holm registreret 25 ristningslokaliteter påmindre klippepartier, som rejser sig lavt overmarkens flade. De fleste af disse lokaliteteromfatter kun skåltegn. Fem felter bærerskibsbilleder, og på disse fem felter er regi-streret i alt 12 skibsbilleder. Skibsbilledernestår som oftest ganske svagt, idet klipperneer meget forvitrede, og det er først og frem-mest de dybere skåltegn, som umiddelbartkan iagttages. Et felt opdagedes i 1981, menførst i 2000 blev skibsbillederne erkendt, dader blev anvendt skrålys med stærke lam-per. Ved et andet felt blev to skibsbillederopdaget i 1982, men ved frigravning af deleaf klippen for at afgrænse ristningen blev deri efteråret 2001 fundet nok et skibsbillede.Endnu et felt med to skibsbilleder blev fun-det på samme tid.

Flemming Kaul

49

* Færgepram i Hedeby. I 1997 blev et stør-re vrag lokaliseret i Haddebyer Noor ud forHedeby i forbindelse med geofysiske under-søgelser, der blev foretaget i et samarbejdemellem GEOMAR Forschungszentrum fürMarine Geowissenschaften i Kiel og Marin-arkæologisk Forskningscenter i Roskilde. Ef-ter fundet af tre vrag indenfor Hedebys hav-neområde i 1953-81 blev dette vrag num-meret som "Wrack IV".

Fartøjets karakter, størrelse og alder er nunærmere bestemt efter en to-ugers dykker-kampagne i november 2001 ved de arkæo-logiske institutioner i Slesvig by og univer-sitetet i Kiel. Vraget ligger på 2-3 metersdybde under et tykt lag mudder, der blevsuget væk, hvorved bunden af en fladbun-det pram, bevaret i 14,5 meters længde,kom til syne.

Prammen har karakter som en middel-alderlig pram fra Egernsund ved Flensborg Fjord, med L-formede, kraftige overgangs-

planker mellem den svungne bund og sider-ne, med en bred, kraftig afslutning ved beg-ge ender, og med bundstokke, der skiftevisrækker op i styrbord og bagbord side. Pram-men fra Haddebyer Noor er dog, med sinoprindelige længde på ca. 15 m og breddepå 2,7 m, mere end dobbelt så lang somden fra Egernsund. I begge tilfælde er derutvivlsomt tale om færgepramme.

Ifølge en dendroanalyse af planker fraprammen er egetræet, som den er bygget af,fældet omkring 1184. "Vrag 4" hører der-med hjemme i Slesvigs storhedstid som for-midler af vareudvekslingen mellem Østersø-og Nordsøområdet. På dette tidspunkt var vikingetidens aktiviteter ved Sliens sydkystomkring Hedebys halvkredsvold for længstklinget ud, men pramtypen var også kendti vikingetiden, som det fremgår af et frag-ment af en tilsvarende bundstok fundet vedHedeby-udgravningerne.

Ole Crumlin-Pedersen

Kilder: Pressemeddelelse fra Archäologisches Landesmuseum,

Schleswig,O. Crumlin-Pedersen: Viking-Age Ships and Shipbuild-

ing in Hedeby/Haithabu and Schleswig. Roskilde &Schleswig 1997.

Rekonstruktionsskitse af prammen fra Haddebyer Noor. Tegning: R. Kühn.

Hedeby

Egernsund

50

* Kolding koggen vender tilbage til Kolding.I foråret 2001 blev et skibsvrag fra slutnin-gen af 1100-tallet udgravet og bjærget frabunden af Kolding Fjord af et hold dykkerefra Marinarkæologisk Forskningscenter un-der ledelse af Fred Hocker (se Nyhedsbrevnr. 16).

Vraget var oprindelig fundet og delvis ud-gravet i 1943, og udgravningen afsluttedesnu, 53 år senere, som led i Centrets projekttil analyse og publikation af danske kogge-fund. Vragtømmeret, i alt 8,5 tons vanddruk-kent træ, blev bragt til Nationalmuseets ma-rinarkæologiske magasin i Herringløse nordfor Roskilde, hvor det skulle opbevares,mens opmålingen stod på. I løbet af 2001blev alle dele af vraget opmålt digitalt i 3Dmed brug af Faro Arm udstyret (se Nyheds-brev 17), og rekonstruktionsarbejdet i teg-ning og model er nu godt i gang.

Ved den digitale opmåling er der sikret enmeget effektiv og nøjagtig dokumentationaf alle detaljer ved tømmeret, helt ned tilværktøjssporene. Med denne teknik tagerdet ca. 5 timer at dokumentere en 4 m lang,kraftig bundstok, og denne opmåling kanvises rumligt på PC-skærmen, kan drejes irummet og kan publiceres digitalt. En de-taljeret plan over vraget har derefter kunnetopbygges i computeren ved at samle alledele, og vragets rekonstruktion foregår bådevirtuelt og ved brug af mere konventionellemetoder ved tegning og modelbygning.

Oprindelig var det meningen, at tøm-meret skulle begraves i Kolding Fjord igenefter opmålingen, og dette 'depot' skulle tjene til afprøvning af de teknikker, der er

udviklet som led i Centrets in situ bevarings-projekt. Men skæbnen og lokale interesserville det anderledes. Poul Dedenroth-Schou,lederen af Museet på Koldinghus, forhørtesig på Nationalmuseet om muligheden forat konservere og udstille skibsfundet i Kol-ding. Et forslag til en sådan lokal konserve-ring blev udarbejdet af Kristiane Strætkværnog Birgit Sørensen fra Nationalmuseets Be-varingsafdeling, og dette forslag blev efterindledende drøftelser accepteret af Kolding-hus, hvor konserveringen vil foregå medhenblik på fremtidig udstilling på stedet.Følgelig arbejdes der nu i foråret 2002 iKolding med at rejse penge og bygge tanke,samtidig med at staben i Bevaringsafdelin-gen og på Forskningscentret klargør ogpakker tømmeret til transporten tilbage tilKolding. Herved bliver der også en ekstralejlighed til at inspicere og fotografere destore og tunge vragdele, inden konserve-ringen begynder.

Det forventes, at konserveringen med po-lyethylenglykol efterfulgt af frysetørring kangennemføres på omkring fem år. Når Kol-dingskibet engang er samlet på ny, vil detved siden af koggen udstillet i Bremerhaven,være alene om at repræsentere skibstypenkoggen i udstilling og et af kun en håndfuldmiddelalderskibe af alle typer, der er tilgæn-gelige i udstilling på Europas museer forforskere og almindelige besøgende.

Fred Hocker

Kolding-koggen som fundet, vist i perspek-tivisk rekonstruktion ud fra den digitale do-kumentation af de enkelte vragdele.

51

* Karschau skibet. Den 19. marts 2002takkede ministerpræsidenten for det tyskedelstat Slesvig-Holsten, Heide Simonis, alledeltagere og sponsorer fra udgravningen afdet middelalderlige lastskib, der er fundetog udgravet ved Karschau ved Sliens bred(årringsdateret til efter 1138, se Nyhedsbrev15 og 17) for deres hjælp "ved bjærgningenaf et arkæologisk klenodie." Den politiskeinteresse herfor er blandt andet begrundet i,at selve undersøgelsen blev gennemført i aloffentlighed, og at udgravningen blev be-søgt af over 5000 feriegæster og lokale i deseks uger, feltarbejdet stod på. Befolkningensog mediernes store interesse for dette over800 år gamle skibstømmer og dets poten-tiale som udstillingsgenstand kom som enoverraskelse for de politiske beslutningsta-gere. Det arkæologiske feltarbejde med etpotentiale for områdets turistindustri er gen-nemført med EU-støtte af ArchäologischesLandesamt i Slesvig, og indsatsen fortsættesmed konserveringen af skibsfundet på Ar-chäologisches Landesmuseum Schloß Got-torf. I udgravningen og de efterfølgende ana-lyser deltog flere medarbejdere fra NMF,NMU og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Anton Englert

* Storm over Nationalmuseet - og ny ror-gænger. I februar 2002 overgik Steen Hvassfra sin hidtidige stilling som rigsantikvar ogdirektør for Nationalmuseet til direktørstil-lingen ved den nyoprettede Kulturarvstyrel-se under Kulturministeriet. Samtidig blev derudmeldt betydelige nedskæringer over denæste fem år i de statslige kulturbevillinger,herunder til Nationalmuseet, der har brugtforårsmånederne 2002, under ledelse af Jør-gen Nordqvist som konstitueret direktør, tilat analysere situationen, der svarer til ned-læggelse af 60-70 stillinger ved museet.Som ny direktør er den 30. april udpegetCarsten U. Larsen, der får som sin første op-gave at gennemføre de ændringer af Natio-

nalmuseets virke, som betinges af nedskæ-ringerne. Det er i skrivende stund ikke kendt,i hvilket omfang Nationalmuseets Marinar-kæologiske Undersøgelser vil blive berørtaf denne situation.

* Ny struktur for Vikingeskibsmuseet. Vi-kingeskibsmuseet har igennem årene haft enbred bestyrelse på 15-16 medlemmer, der isin sammensætning har afspejlet ønsket omet nært samarbejde med Nationalmuseet,Orlogsmuseet og Handels- og Søfartsmu-seet på Kronborg, samt med lokale politi-kere og repræsentanter fra donatorkredsen.Ud fra ønsket om at få en endnu brederekontaktflade til disse og andre interessenteri museets virke er det i november 2001 be-sluttet at oprette et bredt sammensat Repræ-sentantskab for museet, bl.a. med medlem-mer fra universiteterne, museets internatio-nale samarbejdspartnere og turistindustrien.Repræsentantskabet mødes 1-2 gange årligtog er bl.a. med til at vælge to medlemmeraf bestyrelsen. Samtidig er museets besty-relse gjort mindre, så den nu har 8-9 med-lemmer, hvoraf fire udpeges af RoskildeKommune og Roskilde Amt, to repræsente-rer det museale virke og forskningen, ud-peget af Nationalmuseet og foreningen Vi-kingeskibsmuseets Venner, mens de sidsteto-tre pladser besættes af folk fra erhvervs-livet.

Pr. 1. maj 2002 er følgende medlemmerudpeget til den nye bestyrelse, der sidder ifire år: borgmester Bjørn Dahl (formand)og viceborgmester Jette Kristensen fra Ros-kilde Kommune, amtsborgmester KristianEbbensgaard (næstformand) og 1. viceamts-borgmester Christian Wedell-Neergaard fraRoskilde Amt, samt redaktør Ole Crumlin-Pedersen udpeget af venneselskabet. De øv-rige medlemmer ventes udpeget inden som-meren i forbindelse med første møde i re-præsentantskabet.

52

* 40-års jubilæum. Den 1. februar 2002kunne Ole Crumlin-Pedersen fejre 40-årsjubilæum som ansat ved Nationalmuseet. Idagens anledning var mange gratulantermødt op på Marinarkæologisk Forsknings-center, hvor centerleder Søren H. Andersenbød velkommen.

I sin tale i dagens anledning sagde jubi-laren bl.a.: "Det er nok de allerfærreste, deri de kommende år får lejlighed til efter kan-didateksamen at være ansat uafbrudt i 40år ved samme forskningsinstitution. I stedetsatses der i dag på korte projektansættelserog hyppige jobskift for at sikre dynamik ogfornyelse i forskningen, men med en alvor-lig risiko for at miste kontinuitet og særligsagkundskab undervejs.

… Det har været en utroligt spændendelæreproces at etablere og drive Forsknings-centret med dets tværfaglige og internatio-nale forskerstab, med samarbejdet med uni-versiteterne omkring forskeruddannelsen, ogmed en god faglig gennemslagskraft. For-nemmelsen er nu, at den marine arkæologihar vundet sig en varig plads i den danskearkæolog- og historikerverden.

… På denne baggrund er det uforståeligtfor vore udenlandske samarbejdspartnere,at et så velfungerende og produktivt forsk-ningscenter ikke automatisk er sikret videre-førelse ud over ti-års perioden under Dan-marks Grundforskningsfond.

…. Derfor vil jeg benytte denne lejlighedtil indtrængende at appellere til National-museets ledelse om at tage Roskilde-situa-tionen op til ny overvejelse, såvel interntsom overfor Kulturministeriet. Man må nød-vendigvis tage hensyn til de tungtvejendeargumenter, der er fremført imod planerneom at opsplitte forskermiljøet i Roskilde,hvor Vikingeskibsmuseets ledelse søger atredde mest muligt af den opbyggede eks-pertise fra at blive spredt for alle vinde.

… Vi skal kort sagt tilbage til den helheds-plan for Marinarkæologisk Center Roskilde,som de to museer, selv når de økonomiskevilkår strammer til, har mulighed for at rea-lisere, når man står sammen om opgaven."

Efter i februar at være fyldt 67 år, gik OleCrumlin-Pedersen den 1. marts 2002 påpension fra Nationalmuseet. Indtil septem-ber 2003 fortsætter han dog ved Forsknings-centret som konsulent og koordinator forden skibsarkæologiske projektgruppe ogsom redaktør for Marinarkæologisk Nyheds-brev. Samtidig redigerer han skriftserienShips & Boats of the North og yder andenbistand til Vikingeskibsmuseet.

* Rejser, foredrag og undersøgelser. AntonEnglert (NMF) deltog i det 11. tyske forsk-ningsdykker-symposium WissenschaftlichesTauchen 2001 i Stralsund den 3. november2001, og præsenterende som stedfortræderfor Oliver Nakoinz (Universitet Kiel) dentekniske side af Karschauskibets udgravning.Den 26. marts 2002 holdt han i borgklos-teret i Lübeck foredrag om storskibsfart for-ud for hansetiden som led i den lybske fore-dragsrække Handel, Geld und Politik. Invi-tationen dertil kom fra Lübecks byarkiv (For-schungsstelle für die Geschichte der Hanseund des Ostseeraumes).

David Gregory deltog d. 17. januar 2002i et en-dags seminar i Århus om Træ i havneog maritime miljøer - med særligt fokus påpæleorm. Pæleormens udbredelse i Dan-mark er et voksende problem, der berørersåvel havnebyggerierne som beskyttelsenaf den undersøiske kulturarv.

Endvidere har han deltaget som konsu-lent i møde d. 15.-16. marts om EU CultureProgramme projekt Monitoring, safeguard-ing and visualising North European ship-wreck sites, der organiseres af MaritimeMuseum of Finland i samarbejde med dan-ske, engelske, hollandske, svenske ogtyske forskere.

Under et forskningsbesøg i januar måned2002, har George Indruszewski initieret etnyt forskningsprojekt i samarbejde med Ar-chaeological Research Institute og Compu-

53

ting Science Afdeling (PRISM Projektet) vedArizona State University i Tempe. I samar-bejde med prof. dr. A. W. Simon, prof. dr.G. Farin, og dr. A. Razdan blev en skibs-model af Skuldelev 3 kopien, Roar Ege, ind-scannet med en HIREZ 3D Scanner somdanner et 3D-billede af skibet på compu-teren. Laseren danner et billede af en punkt-sky med en særlig højt opløsning, der giveren troværdig og detailleret computerkopi afskibsmodellen. Det tredimensionelle bille-de blev overført til et beregningsprogram,som analyserer billedet i tværsnit i hverdimension, eller i en kombination af to el-ler tre dimensioner. Som resultat er skibetsskrog præsenteret og analyseret lige så nøj-agtigt som i de klassiske linie-, eller torso-tegninger, uden at byde på de samme fysis-ke og psykiske udfordringer som ved dennemetode.

I et andet projekt, ved Laboratory for Tree-Ring Research ved University of Arizona iTucson, videreførtes George Indruszewski'ssamarbejde med prof. dr. P. Sheppard. År-ringsmålingerne fra skibsfundene, der blevundersøgt under projektet 'Vendisk søfartog skibsbygning' (1997-2000), blev analy-seret med et særlig beregningsprogram(COFECHA), og resultaterne blev formidleti et tværfagligt foredrag på laboratoriet forårringsforskning i Tucson. Målet her er atudforske den statistisk troværdighed af re-sultaterne produceret med et andet årrings-beregningsprogram (CROS '71, '84, ellerlign.) som normalt anvendes til datering ogproveniensbestemmelse af dendrokronolo-giske prøver.

Ole Crumlin-Pedersen har d. 25. januardeltaget i en paneldiskussion om den frem-tidige udnyttelse af Arsenalet i Venedig medet indlæg om Roskilde som Marinarkæolo-gisk Center. Endvidere har han den 6.-7.februar, sammen med Thorkild Thomasen,været indkaldt til Deutsches Schiffahrtsmu-seum, Bremerhaven, til drøftelse af Bremer-koggens understøtning og færdiggørelsen afrestaureringen. Ole Crumlin-Pedersen harendvidere d. 21. april deltaget i et arbejds-

møde ved Centro Nacional de ArqueologiaNáutica, Lisbon, om rekonstruktion og ud-stilling af Ria de Aveiro A skibsvraget fra1400-tallet.

* Gæster. I januar har Dr. Justin Dix fraSouthampton University, Centre for Mari-time Archaeology, været gæsteforsker vedMarinarkæologisk Forskningscenter som ledi et samarbejde med David Gregory om be-varingsforhold under vandet og seismisk re-gistrering af nedbrydning.

Ray Sutcliffe har besøgt Centret d. 21.-25februar som led i arbejdet med at optage ogredigere en film om arbejdet med Koldingkoggen. Her draget vi nytte af Rays mangeerfaringer fra hans tidligere arbejde somBBC-producer af arkæologiske film.

* Personalia. Dr. Anton Englert er 1. marts2002 tiltrådt som museumsinspektør ved Vi-kingeskibsmuseet. Stillingen løber over 1½år. Anton Englert skal hjælpe med atudbygge Vikingeskibsmuseets forsknings-profil på det marinarkæologiske område.

* En rettelse. Illustrationerne af de middel-alderlige vrag på Dokøen i København,bragt i Nyhedsbrev 17 på side 29-31, erikke som anført lavet af Morten Gøthche,men er udført af Københavns Bymuseumsegne medarbejdere under udgravningen.

I år er det 40 år siden Skuldelev-skibeneblev udgravet. Et jubilæumsår, der er værdat fejre. I de mange år har Vikingeskibsmu-seet udviklet sig kraftigt i samarbejde medNationalmuseet, og en lang række vigtigefund, specielt af middelalderskibe, venter påat blive præsenteret i en fremtidig udbygningaf udstillingen.

I denne forbindelse arbejder Vikingeskibs-museets ledelse ihærdigt for at skaffe mu-lighed for at indlejre en del af den marin-arkæologiske forskning, som nu udføres afNationalmuseets Marinarkæologiske Forsk-ningscenter. Dette bliver aktuelt, når bevil-lingerne fra Danmarks Grundforskningsfondophører den 1. september 2003.

Det aktive, internationalt orienterede ma-rinarkæologiske forskningsmiljø i Roskildebør sikres fremover, ikke mindst når det gæl-der den arkæologiske udforskning af skibenesom kilder til fortidens samfund. Feltarbej-det og analyserne er uomgængelige forud-sætninger for ny viden og for Vikingeskibs-museets projekter med bygning og sejladsmed kopier af fortidens skibe. Danmarks heltenestående muligheder på dette felt giveros en særlig forpligtelse til en ekstra indsats.

Derfor er der også brug for Vennerne! Museets vennekreds støtter de mange ak-

tiviteter. Til gengæld får medlemmerne enlang række fordele. Men vi har brug formange flere medlemmer, så foreningen påstærkest mulig måde kan støtte museets be-

stræbelser på at løfte arven efter den storeindsats i Marinarkæologisk Forskningscenteri årene 1993-2003.

Af økonomiske grunde vil udsendelsenaf Nyhedsbrevet fra 2003 som hovedregelblive betinger af medlemskab af Vennefore-ningen, der samtidig byder på en række an-dre fordele: foredrag, rabat på bogindkøb,fri adgang til flere museer mv.

Jeg skal derfor opfordre alle, der ønskerat følge Vikingeskibsmuseets aktiviteter ogstøtte op omkring disse i de kommende år,til at slutte op i Vennekredsen!

Ole Crumlin-Pedersen

Venneforeningens repræsentant i Vikingeskibsmuseets bestyrelse

Kontingent: 100 kr./år for medlemmer af Vikingeskibs-museets bådelaug, 200 kr./år for øvrige per-soner og forskningsinstitutioner, 2000 kr./årfor firmaer og støttemedlemmer.

Nærmere oplysninger og indmeldelse: Anne-Christine Larsen tlf. +45 46 300 283, Ole Crumlin-Pedersen tlf. +45 46 300 296,eller på museum@vikingeskibsmuseum.dk

54

Slut op om Vennerne!

Vikingeskibsmuseets Venner

Tirsdag den 24. september 2002, kl. 19.30:Skuldelevskibene i historisk lys.

I anledning af 40-års jubilæet for skibenesudgravning fortæller Ole Crumlin-Pedersenom arbejdet med at analysere de fem skibesoprindelse, funktion og individuelle historie.Foredraget bringer os vidt omkring på 1000-tallets nordeuropæiske scene med fokus påbegivenheder i Danmark, Norge, Englandog Irland.

Torsdag den 24. oktober 2002, kl. 19.30:Gårde og kirker i nordbobygderne i Grøn-land - ved Jette Arneborg, GrønlandscentretSILA.

Nordboernes gårde og kirker i Grønlandvidner om økonomi og tro, men også omhvordan nordboerne indrettede deres sam-fund. I foredraget diskuteres den sociale op-bygning af samfundet med udgangspunkt ide seneste års undersøgelser af ‘Gården un-der Sandet’ og udvalgte kirker i Østerbyg-den.

Onsdag den 20. november 2002, kl. 19.30:Ladby. Grav og skib i nyt lys - ved Anne C.Sørensen, Køge Museum, og Vibeke Bisc-hoff, Marinarkæologisk Forskningscenter.

Ladbygraven, den rige, men slemt med-tagne skibsgrav fra vikingetid, der blev ud-gravet 1934-35 nær Kerteminde, har i man-ge år været i skyggen af andre vikingeskibs-fund. Nu har arkæologen Anne C. Sørensenog modelbygger Vibeke Bischoff med deresnye analyser af grav og skib skabt grundlagfor en langt bedre forståelse af denne stor-mandsgrav og af skibets karakter og udse-ende.

Marinarkæologisk

Nyhedsbrev Nr. 18 • Juni 2002 fra Roskilde

ISSN 09087885

REDAKTION:

Ole Crumlin-Pedersen (ansvarsh.)

& Ewa Britt Nielsen

Lay-out: Jens Lorentzen & Ewa Britt Nielsen

Tilrettelæggelse og DTP: Ewa Britt Nielsen

Foto: Werner Karrasch,

hvor intet andet er angivet

TRYK:

Athene Grafisk Aps., Albertslund

© Nationalmuseets Marinarkæologiske

Forskningscenter

Dette nyhedsbrev findes også i dansk

og engelsk udgave på Nationalmuseets

homepage på http://www.natmus.dk/nmf

Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde

udkommer to gange årligt og udgives af:

Marinarkæologisk Forskningscenter (NMF)

- et center under Danmarks

Grundforskningsfond

Havnevej 7 • DK-4000 Roskilde

Tlf. 4632 1600 • Fax 4632 2477

e-mail: ewa@natmus.dk

Nationalmuseets Marinarkæologiske

Undersøgelser (NMU)

Havnevej 7 • DK-4000 Roskilde

Tlf. 4635 6429 • Fax 4632 2477

e-mail: myrhoej@natmus.dk

Vikingeskibsmuseet (VM)

Box 298

Vindeboder 12 • DK-4000 Roskilde

Tlf. 46 300 200 • Fax 46 300 201

e-mail: museum@vikingeskibsmuseet.dk

I efteråret 2002 byder venneforeningen påfølgende foredragsprogram i Vikingeskibs-museet: