miljø & vandpleje 36

8/3/2019 Milj & Vandpleje 36

1/32

MILJ- & VANDPLEJE :: NR. 36 :: DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND :: DECEMBER 2011

TEMA: Klimaudfordringer for vandmiljet


2/32

02 M&V : : TEMA: KLIMAUDFORDRINGER FOR VANDMILJET

HOLD P VANDET

vandlbsarealer. Og i trkeperioder vil langsomastrmning desuden nedstte risikoen or udtr-ring a vandlbene.

En vigtig orudstning or at genskabe dalenssvamp er en avikling a den intensive drning,som i dag udtrrer vores dale og desuden med-rer get CO2 rigrelse, nr organisk materiale il-tes og brndes a. Drningen srger simpelthenor, at vandet lynhurtigt res ra marker og engeud i vandlbet, hvor det gr stor skade lngerenedstrms. Denne vandmotorvej skal asnres, svandet igen orsinkes p sin vej mod havet.

Danmarks Sportsskerorbund vil arbejde orat genskabe dalenes naturlige hydrologi og dyna-mik i trd med intentionerne i Vandrammedirek-tivet. dalene skal igen kunne holde p vandet ogdet med en rkke benlyse ordele til lge:

Frre oversvmmelser i de nedre dele af

vandlbene, hvor bebyggelse ote skades.

Flere sk i naturlige vandlb med sten, grusog planter, der bremser vandet.

Mere fysisk variation, der sikrer strre bio-diversitet.

Reduktion i mngden af nringsstoffer og

sprjtegite, som havner i vandmiljet. Sikring af natur og nedsttelse af CO2-ud-

ledning. Flere arbejdspladser i landdist rikterne lyst-

skeriet omsatte i 2009 or 3 milliarder iDanmark.

Og sidst men ikke mindst det er den bil-

ligste lsning.

Vi hber, at regeringens kommende Natur- oglandbrugskommission har modet til at arbejde or,at dalenes naturlige dynamik bliver genskabt. Detvil sikre en langtidsholdbar lsning or vandmil-jet, der bde er til gavn or landbruget, sports-skerne, samundet og naturen generelt.

God ornjelse med det nye nummer.

Tekst : :

Lars Brinch Thyge-

sen, Miljkonsulent,

Danmarks

Sportsskerorbund

Vejret er ikke, som det plejer at vre. 2011 harvret bde vdere, trrere, varmere og tilmed n-sten koldere. S klimaorandringerne er over os,og det r selvsagt stor betydning or det danskevandmilj.

I dette nummer af Milj- og Vandpleje stter vi

deror okus p, den betydning klimaorandringer-ne r or vandmiljet og dets beboere. Og specieltser vi p eekterne a remtidens strre og mereintense nedbrsmngder.

Det er utopi at tro, at vores vandlb kan rum-me de nedbrsmngder, vi m pregne i remti-den. Ekstreme mngder, som ilge eksperterne,vil blive mere og mere normale. Hverken vand-lb eller kloakker kan n at lede vandet bort, indendet lber ud over marker, veje og ind i beboelser.

Oversvmmelserne vil blive hyppigere bdei byerne og p landet med store samundsms-sige og konomiske konsekvenser til lge. Vi ken skrmmende orsmag p, hvor slemt det kan

blive den 3. juli i Kbenhavn. Den dag mlte DMI135 mm nedbr p t dgn. Det svarer til to gangeden mngde, der normalt kommer p en mned.Og det kunne mrkes i Kbenhavn, der or en kortperiode blev omdannet til et kmpemssigt vand-land.

Landmndene ler ogs klimaets orandrin-ger p ttteste hold, nr deres lavtliggende arealeroversvmmes og gr det vanskeligt at rets hsti hus. Hvor det var vrst, blev mejetrskerne den-ne sommer udstyret med blter i stedet or hjul, sde lignede nrmest kampvogne i et opkrt vel-

sesterrn. Forsteligt nok til stor frustration for deramte landmnd.

Danmarks Sportsskerorbund mener, lsnin-gen p problemet ligger lige or. Vi skal blot gen-skabe den naturlige vandbalance i dalene. Oprin-deligt ungerede moser og enge som store svampe,der orsinkede vandets lb mod havet. S ved atgenskabe den oprindelige natur med ugtige en-ge og naturlige moser, kan vi holde p vandet ogmindske risikoen or oversvmmelser p de nedre


3/32

TEMA:KLIMAUDFORDRINGER FOR VANDMILJET: : M&V 03

LEDER: HOLD P VANDET

VAND I STRIDE STRMMEArtiklen belyser klimaeekterne i det danske vandmilj og kommer med

bud p, hvordan vi bedst hndterer klimaudordringerne i remtiden.

OVERSVMMELSER SKAL FLYTTES OPADDansk vandlbsbiologis grand old man giver sit bud p, hvordan vi

sikrer de danske vandlb mod remtidens ekstreme nedbrshndelser.

SM OG SRBAREForskellige modeller orudsi ger, at remtidens klima kan store kon-

sekvenser or livet i mindre danske vandlb.

FREMTIDENS FISK I DANSKE FARVANDEEn sknsom blanding a evolution, tilpasning, klima og menneskelig

pvirkning har betydning or, hvordan remtidens marine, danske i-

skeauna kommer til at se ud.

02

04

12

16

22

DER ER MERE VAND I VENTE ...


4/32


VAND I STRIDE STRMMEI et vdere klima med mere nedbr er sprgsmlet, om erne kan rumme al

det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svmme over alle bredder. Og

hvad vi vil gre ved det? Allerede nu lyder krav om, at gravemaskinerne m

slippes ls, s vandlbene kan graves dybere og bredere. Men mske er

vandlbene i virkeligheden bedst til selv at tilpasse sig et oranderligt klimamed gede vandmngder.

Tekst : :

Thomas Vinge


5/32


Med engene som buersystem langs vandlbene kan monster-oversvmmelser i ernes nedre lb helt undgs.

Foto: Per Carlsen.

Skybrud, monsterregn, 100-rs-oversvmmel-ser Tget remtidssnak om global opvarmninger pludselig blevet uhyre konkret or titusindvisa borgere, boligejere og landmnd, som haroplevet vand p aveje. Alt or meget vand, somoveralt i landet har oversvmmet kldre, mar-ker, lavtliggende landsbyer og sommerhusomr-der.

Hjlp! I takt med, at oversvmmelserne harbredt sig, kimes kommunerne ned a rasendelandmnd og rustrerede boligejere, or det mda vre kommunernes manglende grdeslningog utilstrkkelige opgravning a vandlbene,

som er rsag til, at vandet havner alle andre ste-der end i det hav, hvor erne skal lede vandet hen.

En orsmag p remtidens vejrDe stadigt hyppigere voldsomme vejrhndelser kanses som en orsmag p, hvordan klimaet vil se ud ilbet a en overskuelig rrkke, hvor det, som i dagopattes som ekstremt, vil vre at regne or normalt.

Global opvarmning vil i Danmark betyde, atklimaet i lbet a dette rhundrede bliver 3 gradervarmere med 10 % mere nedbr, og erne skal isnit lede 20 % mere vand bort sammenlignet medi dag.


6/32


ernes sande naturFra landbrugsside lyder der allerede krav om, at

bkke og er udsttes or endnu en hoved- og de-tailavanding som den, de blev udsat or i orrigerhundrede. Ellers vanker der erstatningssager.

Samtidig opererer mange kommuner med ideerom at lave engser og store oversvmmelsesbassi-ner nederst i vandlbssystemerne.

Men forslagene om at grave erne dybere og

orsge at hndtere de gede vandmngder, nr dehar vokset sig rigtigt store, ignorerer, at et vandlbra naturens side er i stand til at hndtere lige sstore mngder vand, det skal vre orudsat atvandlbet har mulighed or at lge sin natur.

Dynamikken tilbageEn mde at tilpasse sig til et varmere og vdere kli-ma kan vre at genskabe -dalenes dynamik, hvorvandlb og omkringliggende arealer ikke er ad-skilte strrelser, men indgr i et berigende samspil.

De seneste 130 r har landbruget gjort en ihr-dig indsats or at drne og opdyrke engene langsvores vandlb, hvilket har besvrliggjort den dy-

namiske interaktion mellem vandlbene og eng-arealerne omkring dem.

Mens en eng er som en svamp, der kan opsuge

store mngder vde og langsomt agive den igen,vil den gennemdrnede eng speede regnvandetshastighed voldsomt op.

Den regndrbe, som alder p en drnet mark,vil timer senere blive opanget a og suse gennemdrnende teglrr eller perorerede plastslanger og

direkte ud i en. P den mde hjlper drnrrenetil at holde engen tr, men bidrager samtidig til atorvrre oversvmmelser lngere nede i vandlbs-systemet.

Det svarer helt til den mde, fisebelagte ind-krsler, vejbaner og asalterede parkeringspladserbidrager til unaturligt hurtigt at ekspedere regn-vandet ud i kloakker og vandlb.

Forsinker vandetI naturens verden vil en svulme op ved skybrudog voldsom snesmeltning, og nr den ikke kanrumme mere vand, gr en over sine bredder ogoversvmmer de omkringliggende enge.

Drning og uddybni ng a vandlbene vil betyd e, at endnu mere a jordens tr velag brnder a, s jorden stter sig

endnu mere. Samtidig stiger udledningen a drivhusgassen CO 2. Foto: Klaus Balleby.


7/32


Nr en svulmer op, og vandet spredes ud overet strre areal, sagtnes arten. Det har den gavnligeeekt, at vandet rst ankommer med stor orsin-

kelse til de nedre dele a vandsystemet, som dervedsknes or at modtage de store vandmasser p ngang. En anden ordel glder nringsstoer.

Holder nringsstoer tilbageVi har vnnet os til at se p nringsstoer, sandog jordpartikler som noget, der res ud i vand-lbene fra de dyrkede marker. Men i et vandlb i

balance gr strmmen begge veje. Under over-svmmelser bundldes jordpartikler og nrings-stoer p de lavtliggende enge omkring erne oggiver grobund or orrets og sommerens vkst a

grs og urter.

Nring til algerneDe orelbig tre gennemrte vandmiljplaner haralle hat som ml at nedbringe udvaskningen anringsstoer til ser, er og kystomrder.

Hvis vores svar p stigende regnmngder erat drne yderligere og gre vandlbene endnubedre til hurtigt at ekspedere vandet ud i havet,vil det imidlertid direkte modarbejde eekten ade mange milliarder kroner, som samundet overfere rtier har postet i at begrnse iltsvind i dedanske arvande. En , som ikke har mulighed orat svmme over sine bredder, vil re det meste

skidt direkte ud i havet. I jorde og langs kysterneer den gdende eekt knapt s nsket, da det rertil get algevkst og et stort iltorbrug, nr algerne

dr, alder til bunds og orrdner.

Eksport a problemetDen landmand, der har jorde hjt oppe i vandsy-stemet, og som eektivt og hurtigt r rt vandetvk ra sine lavtliggende enge, han skaber p denmde et endnu strre miljproblem i havet og or-vrrer samtidig oversvmmelserne or alle dem,der bor og dyrker jorden lngere nedstrms.

Deror vil et orsg p at drne og grave os uda klimaudordringen omkring vores vandlb ud-ordre Danmarks muligheder or at opylde Vand-

rammedirektivets ml om at opn god kologisktilstand i vores vandlb, ser og kystomrder.

Mindre mangoldighedIkke alene vil indgreb i vandlbene udvasknin-gen a kvlsto til at stige. Gravemaskinernes ar-bejde vil ogs gre indhug i resultaterne a rti-ers mjsommelige miljarbejde med at genskabevandlbene som naturlige levesteder or sk ogsmdyr.

Sten, der tjener som skjul or sk, vrfuelarver,tanglopper og andet smkravl, vil blive kastet opp land a entreprenrmaskinerne. Samme vej vildet or skene s vigtige gydegrus ryge.

I ltsvindet vi l brede sigKlimaet i Danmark orventes at bl ive 3 gra-

der varmere i lbet a de kommende 100 r

som lge a global opvarmning. Havet om-

kr ing Danmark er s lavt, at ogs havets

temperatur st iger med 3 grader rem mod

r 2100.

Alt andet l ige vil i ltsvindet i vores jorde oghavomrder brede sig alene a den grund,

at nr vand bliver varmere, kan det rumme

mindre ilt.

Samtidig gr nedbrydningen a organisk sto

hurtigere i varmere vand, hvilket ger i ltor-

bruget.

Og endel ig v i l strre regnmngder og hyppi -

gere skybrud ge udvaskningen og transpor-

ten a nringspartikler gennem vandlbene.

Alt sammen vil det ge algevksten i havet

og derved kunne or vrre det i l tsvind, som

allerede i dag udgr et stort mi l jproblem.Hvert r lgger i l tsvind havbunden de og

tom or isk og bunddyr i et omrde svaren-

de t i l et areal p strrelse med Fyn, Born-

holm, Sams og Ls ti lsammen.


8/32


er, som graves bredere og dybere, vil karak-ter a avandingskanaler e ter hollandsk orbilledekendetegnet a et lille ald, svag strm og en ringegrad a mangoldighed a dyreliv og planter.

Alt sammen harmonerer det skidt med svelvandplanernes intentioner som vandrammedirek-tivets krav.

Klimatilpasning i vandlbeneEn remsynet klimastrategi or vores vandlb kun-ne g ud p i vid udstrkning at ophre med dyrk-ningen a engarealer, srligt langs ernes mangetillb.

P den mde kan der tages hnd om vandet op-pe i toppen a vandsystemets orgrenede lb, remor at vente, til vandet har samlet sig og breder sigi al sin vlde langt nede i hovedlbet.

Engene udgr i orvejen de ringeste landbrugs-jorde lavbundsarealerne som mange steder alle-rede har sat sig, og som i mange tillde or lngstville vre opgivet, hvis ikke lige det var or stttenra EU.

Dyrkningsrie zonerAllerede i dag er der krav om brmmer p 2 meter

langs vandlbene, hvor der ikke m pljes, sprjteseller gdes.

De dyrkningsrie zoner hindrer, at jord skyllerra opdyrkede marker ud i erne og bidrager til enmindre udvaskning a nringsstoer og rester asprjtegite.

Kommunernes vandplaner sigter mod at udvidede dyrkningsrie zoner til 10 meter.

Ved at udvide de udyrkede arealer yderligere,kan de vde enge vende tilbage som er en naturligdel a det danske landskab.

Ud over de tjenester, vde enge yder vores er,jorde og kystomrder, vil de ogs gavne eksempel-vis rer, padder, engugle og storke.

At give erne deres enge tilbage vil sledes vreudtryk or en klimatilpasning, der spiller med na-turen i stedet or at kmpe imod den.

Den beskrevne klimastrategi vil dertil vre helti trd med vandrammedirektivets og vandplaner-nes hensigter.

Engenes grskldte gulvtppe holder p jorden og blomstrer op om orret, gdet a vinterens oversvmmelser og

bundldning a nringsrigt materiale. Foto: Kaare Manniche Ebert

Flere kraftige nedbrshndelser kan medfreforringelse af vandkvaliteten i vandlb og ser og

forringelse af badevandskvaliteten som flge afregnbetingede udledninger fra renseanlg og overlb

fra kloaksystemet til badevandet. Der kan dermedvre risiko for, at Vandrammedirektivets miljml og

Badevandsdirektivets ml ikke opfyldes.

Strategi for tilpasning til klimandringer i Danmarkfra marts 2008.


9/32


Mere regn over DanmarkI remtiden vil dalene i stigende omang vre udsat or oversvmmelser a den simple rsag, at et varmere klima vil re til et

varmere hav. Det vil orge ordampningen og dermed dannelsen a skyer, som sender byger a regn ned over landet, nr de trk-ker ind ra havet.

Beregninger viser, at der vil alde omkring 10 % mere regn i remtidens Danmark.

Men regnen vil ikke alde jvnt hverken ordelt over ret eller over landet.

Det vil regne mere om vinteren, mens somrene vil blive mindre vde, men med den lille nte, at nr der alder mindre regn om som-

meren, er det rst og remmest, ordi det vil regne sjldnere, hvor det s til gengld regner mere massivt.

Sommeren vil alts byde p fere voldsomme skybrud som dem, vi har oplevet de senere r. Skybrud, som i lbet a timer vil

kunne udlse lige s meget vand, som der normalt alder i lbet a en hel mned.

En del a alt regnvandet havner i erne.

I snit vil den rlige vandastrmning i de danske vandlb stige med 18 % rem mod r 2100, viser modelberegninger ra den rdgi-

vende orskningsorganisation DHI.

Men der er store regionale orskelle, s stigningen i ernes vandmngder p landsplan vil ligge i intervallet mellem 11 % og 33 %.

Dette er alts udordringen: At nogle a vore vandlb remover vil tilrt op mod en tredjedel mere vand i orhold til i dag.


10/32


Thomas Vinge, milj- og klimajournalist,oredragsholder og oratter til bogenKom ind i klimakampen hvad du selvkan gre. Thomas Vinge modtog i 2010

Gentote Kommunes Miljpris. Ls merep: www.kom-ind-i-klimakampen.dk.

Kmpeser er ikke lsningenEnge, som er vde en del a ret, udgr i vrigt etgodt alternativ til de mgtige mere eller mindrepermanente engser, som de senere r er op-stet i vandlbenes nedre dele, og som er blevetsolgt som naturgenopretnings-projekter, mensder i virkeligheden er tale om rensningsanlg orlandbrugets kvlstoudledninger.

Talrige undersgelser har pvist, at or van-dresk som rred og laks er disse menneskeskab-te ser a det onde. De ungerer som eektivesmoltlder, hvor de sm rred og laks arervild, nr de sger ned gennem vandlbet or at nud til opvkstpladserne i havet.

Problemet er, at de sm laks og havrreder orat komme ud i havet lader sig passivt re medstrmmen. De dr iver deror ind i problemer, nrde pludselig skal passere igennem det stillesten-de vand i en s, som er indskudt i vandlbet.

Uden en veldeneret strm mister de oriente-ringen og risikerer at spilde tiden i en grad, ssmoltvinduet klapper i, og deres dragen mod

havet stopper.Smolten vil da asmolticere og bliver s tilen bkrred. Og da der kun er plads til et be-grnset antal bkrreder i vandlbet, vil de fe-ste af disse afsmolticerede rreder g til. Ma nge

ender i gabet p gedder, skehejrer og skarv.

Ser orplumrer vandetOgs or vandkvaliteten udgr de menneske-skabte engser et problem. Vandtemperaturenbliver unaturligt hj i de kunstige ser, og de op-hobede nringsstoer stter art i algevksten,

s vandlbet nedstrms serne bliver algegrntog plumret til ugunst or de lyskrvende plan-ter, som vokser p ens bund.

Ved at skabe mulighed or, at enge i hele vand-lbssystemets lngde kan oversvmmes periode-vis, bortalder behovet or at etablere mgtigeengser lngere nede, samtidig med, at vand-kvaliteten opretholdes, og vandreskene r op-timale muligheder or succesuldt at gennemrederes livscyklus.

Landbrugets klima-kompensationLandbruget behver ikke at rygte aldende pro-duktion som lge a, at de oversvmmelsestru-

ede omrder overgr til en mere ekstensiv drit.Et mildere klima vil nemlig i kombination

med en stigende koncentration i atmosrensindhold a den CO2 som planterne inhalerer,alene rem til r 2050 kunne ge udbyttet i man-ge landbrugsagrder med 10-15 %.

Tallet remgr a den Strategi or tilpasningtil klimandringer i Danmark, som den tidli-

gere VK-regering remlagde i marts 2008.I samme strategi understreges det, at:

Udbyttestigningerne kan dog meget vel blive

mindre som flge af behov for gede begrnsnin-

ger i nringsstof- og pesticidanvendelse af hen-

syn til natur og vandmilj.

Mere klart kan det nppe formuleres, at land-bruget vil drage ordel a et lunere klima medmere CO

2i atmosren og en orlnget vkst-

sson, og at landbruget m vre orberedt p,at en del a denne gevinst vil skulle deles medresten a samundet i orm a tiltag, der gavnervandmiljet.

Forfatterinfo

Vandafledning br i dag blive et lige s stort temafor de folkevalgte, som det var i 1870erne, da vi

efter 1864 skulle indad vinde, hvad udad var tabt, oggik i gang med en omfattende trlgning.

Landmand p Sydvestsjlland, Claus Neergaard, iartikel i Weekendavisen 28. oktober 2011.


11/32


Et vandlbssystem i balance ormr at tage hnd om de gede vandmngder, som klimaorandringerne medrer, og

kan samtidig bidrage til at opylde Vandrammedirektivets krav, vandplanernes intentioner og samundets nske om,

at skabe velungerende vandlb med et rigt dyre- og planteliv. Foto: Klaus Balleby.


12/32


Dansk vandlbsbiologis grand old man giver her sit bud p, hvordan vi sikrer de dan-ske vandlb mod remtidens ekstreme nedbrshndelser til ordel or bde vandlb,

landbrug og samund generelt.

OVERSVMMELSER SKALFLYTTES OPADTekst : :Bent Lauge Madsen

Frst nr en genorenes med sin dal, kan den igen blive det landskabsdrn, der sender de store vandmngder ud i

havet med mindst mulig risiko or oversvmmelser under vejs. Foto: Bent Lauge Madsen.


13/32


N, tnker I mske. Er Lauge nu blevet s gammelog klog, at han tror, han kan ophve tyngdekra-ten! Nu vil han have vandet til at lbe opad?

Nej, ikke endnu. Men jeg vil have vandet til at

lbe langsommere nedad.Det er stik imod de krav, der kommer ra de

vandplagede landmnd: De vil have vandet til atlbere hurtigere nedad. De vil have kommunerne

til at skre mere i grden. De vil have vandlb, derer bredere og dybere. De og deres politiske stttervil give en avanding rsteret i vandlbene. Se ba-re p Miljudvalgets foresprgsler p Folketingets

hjemmeside (www.t.dk).Det er lige s meget i strid med naturen, som at

vil have vandet til at lbe opad.At vandet til at lbe hurtigere vk gennem

en lyder da som en udmrket lsning or de land-mnd, der er plaget a vde marker. Sdan var detogs med spildevandet i gamle dage: Send det nedtil naboen.

Denne kortsigtede tankegang er den medskyl-dige i bde vde marker og oversvmmede pleje-hjem lngere nede ad vandlbet: Her er ikke pladstil vandet.

Vi m da vre blevet klogere siden Venstreslandbrugsminister, Peter Larsen, i 1963 prsen-terede den dengang nye vandlbslov med ordene:Vandlbene skal rettes ud, s de s hurtigt sommuligt kan re skidtet til havs.

Vandlb m ikke ndres uden at

Fra vandlbslovenes meget tidlige barndom varman klar over, at der er en sammenhng mellem,hvad der sker verst, og hvad der sker nederst ivandlbet. En opstrms mller mtte ikke de-lgge erhvervet or en mller lngere nede ved atholde p vandet i sin mlledam. Og en nedstrmsmtte ikke tage aldet ra en opstrms mller vedat stemme for meget op. I Bo Fritzbgers bog: Van-dets veje (Gyldendal 2009), kan man lse, at stn-derorsamlingen i Viborg i 1844 var betnkeligved ortsat at rette vandlb ud: Det trrede enge udmed drlig hhst til lge. Og der kom get erosi-

on nedstrms, s vandlb sandede til lngere nede.At regulere vandlbet, dvs. ndre dets orm,

m man ikke bare gre uden videre. Her gldervandlbslovens gamle, overleverede kapitel (6) omregulering: Vil bredejere have bedre avanding,hvad enten det er mere grdeskring, eller dybereog bredere vandlb, skal de sge om tilladelse hoskommunen. Det skal tiljes, at kommunens god-kendelse ogs krves or avanding og drning amarker. Det er nvnt i VVM-bekendtgrelsen. Det

er lodsejerens ansvar at melde sdanne projekter tilkommunen og ikke at stte dem i gang, r kom-munen har vurderet dem og godkendt dem. Ogs skal man lige huske, at regningen skal betales

a dem, der har gavn a avandingen. Det er altsikke noget man uden videre kan trre a p skat-teyderne.

Ikke kun sk og miljInden man begynder at grave i vandlbet, skalkommunen alts vurdere konsekvenserne a, at en

reguleres. Det er ikke kun konsekvenser or ske-nes og smdyrenes trivsel, der skal vurderes. Deter i hj grad, hvordan den hurtigere astrmningvil pvirke en og dens omgivelser lngere nede.S kommunerne vil nok tnke sig rigtig godt om,inden de eksporterer oversvmmelser nedad or atorbedre astrmningen ra opstrms strkninger.De skal jo inden or de nste to r nde ud a, hvor-dan de vil opylde EUs oversvmmelsesdirektiv.

Det kan blive en s kostbar are at eksportereoversvmmelser til den nedre ende a en, at op-strms reguleringer nppe er en realistisk lsning

p vde marker. Helt galt bliver det, hvor der liggerbyer ved ens nedre dele.

Flyt oversvmmelserneVi slipper ikke a med oversvmmelser, men deskal fyttes hen, hvor de gr mindst skade. De storenedstrms oversvmmelser skal afses a mangefere, men sm opstrms oversvmmelser. De skalderop, hvor de engang var en naturlig del a vand-lbet.

Et naturligt vandlb har to ansigter: Det ene ertil sommeren, hvor det sparsomme vand kan vre iselve vandlbet. Det andet til vinterens store vand-mngder. Gennem rtusinder har en ormet

Vandplanter, sten og slyngninger r vandet til at lbe langsom-

mere gennem vandlbet og mindsker dermed oversvmmelserne

lngere nedstrms. Foto: Klaus Balleby.


14/32


sit eget slyngede lb. I lbet a et rhundrede el-ler to fytter den sig ra den ene side a dalen tilden anden. Den graver sin egen dal. Sin fodseng,som stnderorsamlingen i Viborg kaldte den. Her

older den sig ud, nr vandet gr over bredden. Deter en overlbskanal, et magasin, til de store vand-ringer, x ved tbrud. Her venter vandet i k, tilder atter bliver plads i en. Her taber vandet sand,mudder og okker. Det er det, der danner selve fod-sengen, som en skrer sit oranderlige og orun-derlige lb i. en og engen m ikke skilles.

Vi skal fytte oversvmmelserne opad ved igenat vandet til at lbe langsommere i vandlbene.Vi skal vandet til at lbe langsommere gennemvandlbene som i gamle dage. Da blev det bremseta slyngninger, a sten, a vandplanter.

Vi skal give vandlbet sin fodseng igen, s van-det kan holdes tilbage heroppe.

Vi skal igen have orsinket vandet ra byer, dr-nede marker og veje. I gamle dage tog vandet enlangvarig tur ned gennem jorden, r det nedebkken. Nu lber det hurtigt a sted gennem mar-

kernes grter og drn, og gennem byernes regn-vandsledninger.

Oversvmmelser eller majs?Det er vrd at overveje, om ikke den bedste lsningi dalene er, at majsmarkerne igen fyttes vk raoversvmmelserne, i stedet or at oversvmmelser-ne fyttes vk ra kornmarkerne.

Frst nr en bliver forenet med sin odseng

kan de igen blive det landskabsdrn, der sender destore vandmngder ud i havet med mindst muligrisiko or store oversvmmelser undervejs. Korn,raps og majs skal vk ra bredden og op i hjden,hvor en ikke kan n dem. Flodsengen skal vre en

Majs, korn og raps skal vk ra bredden og op i hjden, hvor en ikke kan n dem. Det er nemlig landbruget, der

skal vk ra oversvmmelserne. Det har hele samundet, ogs landbruget, brug or, mener Bent Lauge Madsen.


15/32


Bent Lauge Madsen er mag.scient. i erskvandsbiol ogi, pensio-

neret ra Miljministeri et i 2001. Han er en a arkitekterne bagden kologisk orienterede vandlbslov ra 1983.

stdpude mellem og mark. Abryd drnene, hvorde hje marker gr over i engen: Ingen drn til en.

Oversvmmede marker blev et voksende pro-blem, da det intensive landbrugs majs og karto-elmarker rykkede tt p en. Landbruget rykkedeind i ens fodseng, ind i oversvmmelserne. Det

skal ikke lses ved, at oversvmmelserne rykkesvk. Det er landbruget, der skal vk ra oversvm-melserne. Det har hele samundet, ogs landbru-get, brug or. Det bliver et ndvendigt led i milj-og klimaindsatsen.

Det var interessant at lse, at ormanden orLandbrug og Fdevarer, Niels Jrgen Pedersen, tog

godt imod regeringens orslag om fere penge tilvdomrder (Politiken. 2/11 2011): Det trkker iden rigtige retning med fere penge til vdomrder,der ogs kan bidrage til at vand vk ra over-svmmede dyrkningsomrder. Det kan vel hressom, at det er en god ide at fytte oversvmmelserneop, hvor de gr mindst skade?

Forfatterinfo


16/32


Tekst : :

Esben Astrup

Kristensen, Brian

Kronvang, Hans

Thodsen og Jes

Rasmussen

Klimamodell erne spr om en hrd remtid or de mindre danske vandlb. S der er al mulig grund til at overveje hvil -

ke tiltag, der skal ivrksttes or at mindske de negative konsekvenser a klimandringerne. Foto: Klaus Balleby

Ved hjlp a klimamodeller, hydrologiske modeller og biologiske undersgelser vurde-

rer artiklens orattere, hvilke konsekvenser remtidens klima vil or livet i mindre

danske vandlb.

SM OG SRBARE FREMTIDENS UDFORDRINGER FORLIVET I MINDRE VANDLB


17/32


Klimaet ndrer sig. Vi har alle en ornemmelsea, at vejret ikke er, som det plejer, og videnskabe-lige undersgelser bekrter vores ornemmelse.Der er ca. 69.000 km vandlb i Danmark, hvoralangt hovedparten (ca. 75 %) er mindre vandlbunder 2 meters bredde. Det er deror vigtigt atundersge, hvordan remtidens klima vil pvirkelivet i denne type vandlb, som huser mange avores vigtigste plante- og dyrearter og er gyde- ogopvkstomrder or rreder. Desuden er det i demindre vandlb, at konsekvenserne a et ndret

klima vil kunne iagttages rst og blive strst. Idenne artikel har vi valgt at okusere p re or-skellige pvirkninger a livet i mindre vandlb iremtidens klima: 1) stigning i temperatur, 2) fereekstremer i vandmngder, 3) hyppigere udtrringog 4) fere negative eekter son lge a orgetanvendelse a pesticider i landbruget.

Stigning i temperaturTemperaturen i vandlb vil stige som lge a or-get luttemperatur i remtiden. Hvor stor stig-ningen bliver i det enkelte vandlb ahnger bl.a.

a grundvandsandelen i astrmningen, hvor me-get a vandlbet der lber i skygge samt antalletaf solskinstimer. Modelberegninger af vandlbs-temperaturen i orbindelse med klimandringerviser stigninger om 100 r p 1,6 C 3 C som-mer og vinter mens stigningen er modelleret tilmellem 4,4 C og 6 C orr og eterr i mindredanske vandlb /1/.

Mange arter af smdyr og sk krver rent og

iltrigt vand or at overleve, og da mngden a ilti vandet alder med stigende temperatur vil rem-tidens hjere vandtemperatur negative konse-kvenser or en rkke a disse arter. Vandplanterer derimod ikke ahngige a iltorholdene i van-

det men pvirkes direkte a temperaturen. Bl.a.m det orventes, at en rkke arter vil lngerevkstsson, da en temperaturstigning om orretvil betyde tidligere remspiringstidspunkt.

Flere ekstremt hje vandmngderAstrmningen i mindre danske vandlb kan mo-delleres med en Nedbrs-AfstrmningsModel

(NAM), og tendensen i disse vandlb er, at frem-tidens vandmngder overordnet set vil stige, menat denne stigning ikke er ligeligt ordelt henover ret

/2/. Der vil sledes vre mindre vand i sensommerenog det tidlige eterr men mere i vinterhalvret enssonmssig variation, der overordnet set vil lgendringer i nedbren. Klimamodellerne peger des-uden p en generel stigning i hyppigheden a ekstre-me nedbrshndelser. Figur 1 viser ndringen i

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec

Figur 1: ndring i antallet a dage med mere end 10 mm nedbr

imellem kontrolperioden (1961-1990) og scenarioperioden (2071-

2100). ndringerne er modelleret med HIRHAM eter A2 emissions-

scenariet (se boks 1).

Mindre vandlb med et leret opland vil i remtiden opleve en get risiko or udtrring sensommer og eterr. Foto: Finn Sivebk

ndringidagemed>10m

m/dag


18/32


antal dage med mere end 10 mm regn i remtiden,og der ses en markant stigning, isr i vinterhalvret.For mindre vandlb kan dette betyde et mere vari-eret astrmningsorlb med fere ekstreme vand-ringer som lge a den intense nedbr.

Hvad betyder disse ndringer or livet i de smvandlb? Ekstremt hje vandringer har mange ne-gative pvirkninger p livet i vandlbene. Bl.a. kandet have store konsekvenser or smdyrene, da de

ikke kan holde sig ast under hje vandhastigheder.rrederne i de sm vandlb kan ogs blive negativtpvirket, og isr rredernes tidligste livsstadium vilvre udsat. Aarhus Universitet har udrt modelle-ring, der undersger, hvordan rekrutteringen (hvormange nye individer) bliver pvirket a vandrin-gen i remtidens klima. I danske vandlb remkom-mer rredyngel ra gydegruset om orret eter en

udviklingsperiode p 3-4 mneder. Tidspunktetomkring remkomst ra gruset kaldes den kritiskeperiode, da den er orbundet med meget hj dde-lighed. Vandringen har utrolig stor betydning orddeligheden i denne periode, da de sm rreder ik-ke kan modst hje vandhastigheder og skylles ned-strms. Mangerige undersgelser fra Bisballe Bk

(tillb til Hald S) har dokumenteret denne nega-tive sammenhng mellem vandring (udtrykt somnedbr) og strrelsen p rekrutteringen af rred (Fi-gur 2). Tidspunktet or remkomsten i Bisballe Bker i dag ca. 1. april, men modelleringen har vist, atremtidens hjere temperatur vil betyde en kortereudviklingsperiode or rredggene, og dermed vilde sm rreder komme rem ra gruset tidligere pret allerede i midten a marts eller sgar i ebruar.Klimamodellerne orudsiger get nedbrsmngde

0 20 40 60 80 100

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Figur 2: Sammenhng mellem nedbr (udtryk or vandmngde) og

rekruttering a rred i Bisballe Bk over 14 r (omtegnet ra /3/).

Rekruttering(antal/m2)

Behovet or at sprjte orventes at stige i remtiden. Og det kan alvorlige konsekvenser or livet i de mindre vand-

lb, nr pesticiderne udvaskes til vandmiljet.

Nedbr i april (mm)


19/32


og fere ekstreme nedbrshndelser netop i dissemneder (Figur 1). Konsekvensen er hjst sandsyn-ligt en hjere ddelighed blandt rredyngelen. Hvorstor denne eekt vil blive er usikkert, men hvis kli-mamodellernes orudsigelser holder stik kan eek-ten blive markant.

Udover at have en direkte eekt p livet i vand-lbene, resulterer hje vandringer ote i get sedi-menttransport isr som lge a get brinkerosion.Der er en lang rkke negative konsekvenser a enstigning i sedimenttransporten or livet i vandlbe-

ne, hvor isr delggelse a lakseskenes gydeom-rder er veldokumenteret.

Udtrring a de sm vandlbSm vandlb har per denition en relativ lillevandring og er deror meget srbare overorudtrring. Hydrologisk modellering viser et rem-tidigt ald i vandmngderne i mindre vandlb isensommeren og eterret, hvilket er negativt, dadet vil betyde en get srbarhed overor udtrringmed alvorlige konsekvenser or livet i de mindrevandlb. Modelleringen viste ogs en tydelig ef-

ekt a geologien i vandlbenes oplande p denhydrologiske respons /4/ med en tendens til, atndringen i vandring bliver mindre i sensom-meren og eterret jo mere sandet jordbunden eri oplandet (Figur 3). I denne type oplande udgr

tilrsel a grundvand en betydelig del a vandl-benes vandring, mens den hurtige drnastrm-ning udgr en relativt strre andel i mindre vand-lb i lerede oplande. Mindre vandlb i sandede

oplande har alts en naturlig buer i orhold tilat modst lngere perioder uden nedbr, og al-det i vandring bliver deror ikke s markant. Ilholm Bk (kun 11 % sandjord i oplandet) visermodelleringen sledes, at antal dage hvor bkken

udtrrer, i gennemsnit vi l stige ra 11 til 20 pr. r,alts nsten en ordobling i udtrringsperiode iorhold til i dag. Omvendt vil antallet a dage medudtrring i Odderbk, som har mest sandjord ioplandet, nsten forblive undret (Figur 3).

Lngere perioder med udtrring er selvlgeligatal or de feste vandlbsorganismer. Nogle vand-lbsorganismer er tilpasset livet i et periodisk udtr-ret vandlb, mens andre ikke er. En orskydning henimod trketolerante organismer er deror orvente-ligt, isr i mindre vandlb i lerede oplande. Aar-

hus Universitet har or nyligt udrt udtrringseks-perimenter i mindre vandlb og undet et markantskifte i smdyrssammenstningen. Resultaterne fra

disse viser, at trketolerante arter og arter, tilknyt-tet stillestende vand, hurtigt indnder sig p de ud-trrede strkninger.

Negative eekter ra brugen a pesticiderDet er veldokumenteret, at mange a de pesticider,der anvendes p danske marker, kan spores i vand-lbene, og at de kan have negative eekter p vand-lbsorganismer. Srligt svampe- og insektmidler er

potente overor smdyr i vandlb, hvor selv megetkortvarige pulse i meget sm koncentrationer pvir-ker organismerne negativt. Men hvorfor interessere

sig or pesticider i orhold til klimandringernesbetydning or sm vandlb? Der er fere rsager tildette. For det frste er det forventeligt, at brugen af

pesticider vil stige som lge a et varmere og ugti-gere klima, samt at tidspunktet or sprjtningen vilblive rykket til tidligere p ret. Hvor meget brugenvil stige, samt hvor tidligt p ret det vil blive nd-vendigt at sprjte, er selvsagt ukendt, men med h-jere temperatur vil vkstssonen orlnges, og dervil komme nye mere behandlingskrvende agrdertil /5/. Kombineret med klimamodellernes orud-

Afstrmnin

g(%

ndring/mned)

Figur 3: Den procentvise ndring i astrmning or Odderbk og lholm Bk.

Odderbk lholm Bk

89 % ler i oplandet100 % sand i oplandet

J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

60

40

20

0

-20

-40

-60

-80


20/32


sigelser om ndringer i nedbrsorhold og astrm-ning i vandlb kan det have alvorlige konsekvenserfor livet i isr de mindre vandlb. Forskning ved

Aarhus Universitet har vist, at kratige nedbrshn-delser (> 10 mm pr. dgn), der orekommer lige etersprjtning med pesticider, resulterer i hje koncen-trationer a pesticiderne i drnrr under markenog dermed ogs i vandlbet, der modtager vand ra

drnene (Figur 4). Klimamodellerne forudsiger b-de mere vinternedbr og dermed en lngere periodei orret med lbende drn samt fere kratige ned-brshndelser (Figur 1). Hvis disse hndelser falder

sammen med tidspunkt or sprjtning a pesticiderp marken er der stor sandsynlighed or, at vi vil seen get negativ pvirkning p livet i vandlbene raorekomst a fere pesticider og i hjere pulskoncen-trationer. Drnrr er en meget direkte transportvejor pesticider ra mark til vandlb, s risikoen ornegative pvirkninger vil vre strst i de dele a lan-det, som er drnet med drnrr i marken (Figur 4).

Der er mange ting, vi ikke ved omkring pvirk-ninger a pesticider p livet i og omkring vandlb,men der er ingen tvivl om, at en eventuel stigning ipvirkningsgrad vil vre strst i de mindre vandlb,da muligheden or at ortynde tilrte pesticider erbegrnsede i disse vandlb.

Fremtiden or sm vandlb en 3-trins-raketa negative pvirkningerDenne artikel har prsenteret nogle resultater raklimaorskning a eekter p mindre vandlb i

Danmark med okus p re vsentlige pvirk-ninger. Der er mange ubekendte i de orudsigel-ser, vi r ra klimamodellerne, men som nvnt iindledningen, s har klimaet allerede ndret sigigennem de sidste 50 r, og det vil helt sikkertkomme til at ndre sig yderligere. Deror er detsandsynligt, at de negative pvirkninger a gettemperatur, ndrede astrmningsorhold, mereekstreme nedbrsorhold og ndringer i brugena pesticider vil sl igennem i strre eller mindregrad. Samlet set vil disse re pvirkninger udgreen 3-trins-raket a negative pvirkninger p livet

i mindre vandlb henover ret (Figur 5). Frst pret vil ekstreme vandringer som lge a n-drede nedbrsorhold pvirke bde smdyr ogsk negativt, senere p orret vil et orventet getorbrug a pesticider og fere ekstreme nedbrssi-tuationer i kombination sende fere pesticider tilvandlbene og ge sedimenttransporten. Senerep sommeren vil isr mindre vandlb i lerede op-lande vret udsatte or lngerevarende udtrrin-ger og hjere temperatur. Der er alts meget, derpeger p, at det bliver hrdt at vre smdyr, skeller plante i et mindre dansk vandlb om 100 r,da denne type vandlb er meget srbare over kli-mandringerne.

Fremtidens vejrudsigt lo-

ver mere regn i eterrs-

og vintermnederne, og

dermed stiger vanda-

strmningen i det tidlige

orr i de danske vand-

lb, med en dera l-gende strre sediment-

transport.

Alt andet lige orventes

et strre og et remrykket

brug a pesticider i remti-

dens varmere klima.

Sammenkobles dette med

en lngere astrmnings-

periode or drn, samt

hyppigere og strre ned-

brshndelser, s er der

orget risiko or tab a

pesticider til vandlb og

unskede kologiske e-

ekter.

Fremtidens varme og tr-

re somre vil isr i min-

dre vandlb p lerjord

uden buer ra grund-

vand skabe hyppigere

og lngere udtrrings-perioder med negativ p-

virkning a de kologiske

orhold i vandlb.

Figur 5: 3-trins-raket a negative pvirkninger

der vil ndre remtidens levevilkr i mindre

vandlb.


21/32


Fremtidens orvaltningForudsigelserne fra klimamodellerne er alvorlige

or livet i mindre vandlb. Deror er det alleredenu ndvendigt at overveje, hvilke tilpasningsstra-tegier vi br anvende or at mindske de negativekonsekvenser af klimandringerne. For mindre

vandlb, samt or vandlb generelt, vil genska-belse a naturlige hydrologiske orhold i dalene

(vdomrder samt askring a drn) vre medtil at dmpe ekstremer i vandringen og samti-dig jerne truslen or tilrsel a pesticider ad detteunaturlige link mellem mark og vandlb. Skov-plantning langs vandlbene vil modvirke erosi-on a brinker, og deres skyggevirkning vil kunnemindske store temperaturudsving om sommeren,nr vandringen er lille. Endelig er der behov oren aststtelse a grnser or, hvor meget vand derm indvindes til drikkevand ra grundvandet i deorskellige egne a landet med henblik p at vrep orkant med at modvirke remtidige skadevirk-ninger a udtrrede sm vandlb.

Figur 4: Koncentration a et pesticid (Bentazone) i drnrr underen mark hvor sprjtningen blev eterulgt a kratigt nedbr. Den

vertikale bjlke viser tidspunkt or nedbr. Figuren viser ogs kort

over drning i Danmark.

Bentazoneidrnvand(ng/I)

Timer efter dosering og vanding

Ikke drnet

Intensiv drning

REFERENCER

/1/ Pedersen, N.L. og Sand-Jensen, K. 2007. Temperatur e

in lowland Danish streams: contemporary patterns, em-

pir ical models and uture scenarios. Hydrological pro-

cesses 21, 348-358.

/2/ Hansen, K.M., Kronvang, B. og Guldberg, A. 2006. A-strmning i sm vandlb om 100 r? Vand og Jord, 13,

72-75.

/3/ Lobon Cervia, J. og Mortens en, E. 2005. Population size

in stream-l iv ing juveni les o a lake-migratory brown trout

Salmo trutta L.: the impor tance o stream discharge and

temperature. Ecology o Freshwater Fish, 14, 394-401.

/4/ Thodsen, H. 2007. The inluence o climate change on

stream low in Danish r ivers. Journal o Hydrology, 33

(2-4), 226-238.

/5/ Schriever, C.A. & Liess, M. 2007. Mapping ecological

risk o agricultural pesticide runo. Science o the Total

Environment, 384, 264-279.

Forfatterinfo

Esben Astrup Kristensen, Hans Thod-sen, Brian Kronvang og Jes Rasmussener alle ansat ved Aarhus Universitet ogarbejder med orskellige emneomrderindenor vandlbs- og dalsbiologi, hy-drologi, nringsstoer, nringsstoom-stning og miljremmede stoer.

Esben Astrup Kristensen

Brian Kronvang

Hans Thodsen

Jes Rasmussen


22/32


FREMTIDENS FISKI DANSKE FARVANDE

Der indes mere end 15.000 iskearter i havene, men mindre end 200 a dem

har valgt at sl sig ned i de danske arvande /1/. Hvoror det netop er disse

arter vi mder hos os, skyldes en sknsom blanding a evolution, tilpas-

ning, klima og menneskelig pvirkning. Faktorer, som ogs vil bestemme hvor-

dan remtidens danske iskeauna vil se ud.

Tekst : :

Peter Grnkjr ogMajbritt Kjeldahl

Lassen

Subtrobiske iskearter rykker mod nord i takt med at klimaet bliver varmere og havtemperaturen stiger. Barracudaer

i danske arvande er deror ikke urealistisk i remtiden. Faktisk er arten allerede registreret ved Cornwall i England.

Foto: Kaare M. Ebert.


23/32


En model til orstelse a udbredelsen a sk blevremsat a Smith og Powel i 1971 /2/. De betragte-de skenes udbredelse som resultatet a, at den po-tentielle skeauna (dvs. i princippet alle skearter)blev sendt gennem en rkke ltre, der sorteredeskene ra i orhold til deres evne til at opsge nyehabitater og til at overleve og reproducere sig un-der forskellige miljpvirkninger (Figur 1).

Med denne model i tankerne kan man fors-ge at orst udbredelsen a sk i vores arvande,eter sidste istid nulstillede skeaunaen. Selvomder andtes mindre reugier, hvor enkelte arterkan have overlevet, udryddede isdkket og de lavetemperaturer dele a den kystnre skeauna ogpressede de feste andre arter mod syd /3/. Der blevmed andre ord skabt et tomrum or etableringena skeaunaen, da isen endeligt orsvandt, tempe-raturerne gedes, og der igen blev mulighed or atskearterne kunne etablere sig.

Zoogeograiske barriererDet rste lter or en arts etablering i danske ar-vande er det zoogeograske, dvs. hvorvidt en arter i stand til at sprede sig til givent omrde. Selvomzoogeograske barrierer i havet ikke er s synli-ge som bjergkder og rkener p landjorden, n-des de i orm a .eks. havstrmme, dybdekurver,temperatur og salinitets-gradienter /4/. Den koldenordatlantiske og den kolde sydatlantiske, pelagi-ske skeauna er .eks. adskilt a blte med varmtvand omkring kvator og har deror udviklet sig

orskelligt med et meget lille overlap i artssammen-stningen. Den kystnre skeauna p stkystena Nordamerika er ligeledes meget orskellig raden, vi ser under samme miljorhold ved vestky-sten a Europa. Disse to lavtvandsaunaer er ad-skilt a de dybe dele a Atlanterhavet. Betydeligegenetiske orskelle mellem populationer a sammeart inden or sm omrder er endnu et klart bevisor eksistensen a marine, zoogeograske barrierer

/5/.

Varierende krav til ysisk milj

De skearter, der kan overvinde disse zoogeogra-ske barrierer, mder i det nye habitat det nste l-ter i orm a ysiologiske aktorer - dvs. skepopu-lationernes krav til deres ysiske milj, ssom tem-peratur, ilt- og saltholdighed. Disse krav er dikte-ret a skenes ysiologiske ormen og bestemmerudbredelsen a skene, hvis der ikke var rovdyr ogkonkurrenter til stede. Kombinationen a ysiskeaktorer, som sken kan overleve i, kaldes skensfundamentale niche /6/. For at sken over tid kan

etablere sig i et omrde, m den undamentale ni-che naturligvis vre til stede bde or voksne indi-vider, og or g, larver og juvenile sk. Og kravenetil det ysiske milj kan variere betydeligt mellem

disse livsstadier. Derudover skal kravene til den

undamentale niche vre opyldt ret rundt, or atskene kan etablere sig. Det nytter ikke, at gen-nemsnitstemperaturen er perekt, hvis temperatu-rerne 3 uger om sommeren nr over skenes tole-ranceevne /7/.

Biologisk ilterNu er en skeart sjldent alene i et havomrde.Rovdyr, konkurrenter, parasitter, sygdomsfrem-kaldende organismer og mangel p de indskrn-ker skens udbredelse i orhold til dens undamen-tale niche. En art er mske i stand til at overleveunder et bredt spektrum a ysiske orhold, hvisden ikke skal konkurrere med andre arter. Men

Potentiel fiskefauna

Observeret fiskesamfund

Menneskelige forstyrrelser

Naturligt fiskesamfund

Naturlige forstyrrelser

Potentielt fiskesamfund

Biologiske interaktioner

Fysiologiske faktorer

Istidshndelser

Zoogeografiske barrierer

Figur 1. Smith og Powels model til orklaring

a udbredelsen a iskepopulationer\2\. Mo-

diiceret ra \6\.


24/32


i samspil med andre arter er den ote kun en e-ektiv konkurrent inden or et snvert spektruma ysiske orhold. Et eksempel kan vre skearter,der lever ved suboptimale temperaturer og derorhar lav vkst og r rre akom; alts har lavereproduktivitet /8/. Det kan de overleve s lnge,der ikke er et stort prdationspres. Hvis det ges(.eks. ved at en ny prdatorart rykker ind i om-

rdet) vil kombinationen a langsom vkst og hjprdation betyde, at individer overlever lngenok til at reproducere sig og holde bestanden oppe.De biologiske interaktioner er alts endnu et l-ter, der reducerer antallet a arter, der kan etab-lere sig i et omrde. Nr biologiske interaktionermedtages, reduceres den undamentale niche tilden realiserede niche. Et skesamund bestr sle-des a en rkke skepopulationer, hvis realiseredenicher overlapper med hinanden, dvs. de kan allegennemre deres livscyklus under de givne ysiskeog biologiske orhold.

Sammenstningen a skene eter dette lterkan nu betegnes det potentielle samund - et slagsligevgtssamund, der opstr, nr de ysiske or-hold og de biologiske interaktioner bliver holdtkonstante.

Naturlige iskesamund er sjldneNu er der ikke status quo i skesamundenes sam-menstning. Naturlige variationer i .eks. ysiskeorhold og klima er endnu et lter, der via pvirk-ning a konkurrenceorhold, ddelighed og repro-duktion ndrer skesamundene over kortere oglngere tid. At klimatiske orhold er med til atstyre overlevelse og udbredelse a skene har vret

vidst i langt tid - ogs r den menneskelige pvirk-ning a klimaet blev benbar /9/. De sk, der kanetablere sig p trods a disse naturlige orstyrrelser,udgr, hvad man kan kalde det naturlige samund.

Vi observerer dog sjldent et naturligt ske-samfund. Menneskets pvirkning af skepopula-tionerne gennem bl.a. skeri, eutroering, habitat-delggelse og klimaorandringer spiller en stadig

strre rolle. Disse pvirkninger infuerer bde dengeograske udstrkning a den undamentale ni-che og samspillet med de andre arter, dvs. den rea-liserede niche.

De godt 15.000 marine skearter, som i prin-cippet kunne svmme ra ethvert sted i oceanernetil de danske arvande og sl sig ned her, er igen-nem disse ltre blevet reduceret til det observeredeskesamund med godt 200 arter som vi kan til-lade os at kalde vores. Men hvad sker der i frem-tiden?

Fremtidens danske iskeaunaDet er potentielt muligt at orudsige den geogra-ske udstrkning a en skepopulations unda-mentale niche under klimaorandringer ved atbruge klimatiske og hydrograske modeller til atremskrive de ysiske orhold og sledes kortlg-ge, hvor .eks. temperatur, ilt- og saltholdighedvil vre passende\10\. Forudsigelser omkring ud-bredelsen a skepopulationer, baseret p dette,er ogs forsgt i mange tilflde. Men som det

remgr ra ovenstende, s udgr de ysiologi-ske aktorer og den tilhrende undamentale ni-che kun t a de ltre, der er med til at pvirkeudbredelsen.

Siden 1985 er der observeret temperaturstigninger p ca. 0.5-1.5 grader i danske ar vande, og det har allerede med-

rt gede angster a sydlige arter som or eksempel havbarsen. Foto: Morten Valeur.


25/32


Der er ingen tvivl om, at ikke alle ar ter med enundamental niche, der matcher de ysiske orholdi danske arvande, vil kunne etablere sig her p.g.a.zoogeograske barrierer. Vi skal primrt kiggemod den mellem- og sydeuropiske kystauna(den lusitanske skeauna) or at nde de poten-tielle, nye skearter i vores arvande. De observe-rede temperaturstigninger p ca. 0.5-1.5 grader i

danske arvande siden ca. 1985 er allerede asso-cieret med gede angster a sydlige arter i Nord-sen og i de indre danske arvande. Arter som tyk-lbet multe (Chelon labrosus), rd mulle (Mullus

barbatus) og stribet mulle (Mullus surmuletus) og

havbars (Dicentrachus labrax) er allerede etable-rede eller meget hyppige gster i danske arvande

/11/. Det er dog blot et lil le udsnit a den potentiellefauna. En sgning p Fishbase.org afslrer, at der i

ranske arvande er noteret 541 marine skearter,mens der i danske arvande kun er registreret 188.Selvom en betydelig del a de ranske observationerer gjort i Middelhavet, er der stadig en stor gruppe

a Atlanterhavssk, der potentielt kan trkke moddanske arvande. Herudover ndes der de pelagi-ske gster ra varmere omrder, ssom svrdsk(Xiphias gladius) og rygstribet pelamide (Sardasarda), der kan svmme til danske arvande ra de

bne oceaner. Begge disse arter er observeret feregange i vore arvande i de senere r. En opsumme-ring a skeobservationer ra Cornwall i Englandhar vist, at nye subtropiske arter ssom stor ravsk(Seriola dumerili), storjet tun (Thunnus obesus),amerikansk sanktpeterssk (Zenopsis conchier),kostsnudet shest (Hippocampus hippocampus)og barracuda (Sphyraena sphyraena) er blevet ob-

serveret i perioden 1980 til 2000. I alt er 20 nyeobservationer gjort i denne periode i den koldereperiode ra 1960 til 1980 blev der ingen nye obser-vationer gjort /12/.

Selvom zoogeograske barrierer blokerer orspredningen a mange arter, er der dog en jokeri spil nemlig den menneskeskabte spredning askearter over lange astande. Den sortmunde-de kutling (Neogobius melanostomus), som harspredt sig over store dele a de indre danske arvan-de, er sandsynligvis ankommet med skib ra detKaspiske Hav og ville ikke kunne krydse de zoo-geograske barrierer, hvis ikke vi hjalp den /13/.Nye arter kan alts dukke op ra uventede kanter,og ndringerne i det ysiske milj som lge a kli-mandringer og den pvirkning dette har p deneksisterende skeauna, kan gre det lettere ordem at etablere sig.

Den sortmunde de kutling er ormentlig kommet til Danmark med ballastvandet p et skib ra det Kaspiske Hav, og den

er et godt eksempel p, at nye arter kan dukke op ra jerntliggende arvande.


26/32


Klimaet ndrer det ysiske havmiljDe orventede temperaturstigninger over de n-ste 80-90 r or Nordsen varierer mellem 1.5-3.5grader ahngigt a emissionsscenariet /14/. Enstigning i temperaturen p 1.5 grad svarer grotsagt til, at kosystemerne kan fytte sig 400 km

nordp. De allerede observerede temperaturstig-ninger i Nordsen svarer til, at den nordlige dela Nordsen nu er lige s varm som den centraledel var i midtrserne. Ligeledes er temperaturen iden centrale del nu, som den var i den sydlige deli rserne.

Etableringen a nye arter og overlevelsen a vores eksisterende skearter kan meget vel ahnge a remtidens skeriorvaltning.

Foto: Klaus Balleby


27/32


Mange skearter, der har Nordsen som deres

sydlige udbredelsesomrde, har fyttet sig mod nordsiden midtrserne, mens andre har kompenseret orden stigende temperatur ved at sge mod dyberevand, men ikke ndvendigvis lngere mod nord.

Der kan alts vre adrdsmssige tilpasninger,som gr det muligt or skene at overleve i et havmil-j, hvor gennemsnitstemperaturen er steget /15-16/.

Et problem med hensyn til relationerne mellemskenes ordeling og temperaturen, er at nde detrette temperaturml. Gennemsnitstemperaturenor et havomrde er sandsynligvis ikke det bedsteml. Sledes er der en rkke varmtvandsarter, s-som tungehvarre (Arnoglossus laterna) og glastunge(Buglossidium luteum), der kun breder sig nordoveri orbindelse med milde vintre /17/. Dette indikerer,at det or sydlige arter sandsynligvis er vintertempe-raturen i danske arvande, der begrnser deres ud-bredelse her.

En anden vigtig aktor mht. skenes mod-standsdygtighed overor ndringer i det ysiskehavmilj, er muligheden or genetisk tilpasningtil det nye milj. Selv inden or enkelte populatio-ner a sk, er der pvist genetisk variation, som er

koblet til temperaturprerencer /18/. Det er derormuligt, at individer med hjere temperaturpre-rence vil drage ordel a temperaturgningerne og mere akom, og at populationen dermed over tidtilpasser sig de nye orhold i hvert ald hvad angrden undamentale niche.

De danske arvande er kratigt pvirkede aerskvandsastrmning ra hele stersens a-strmningsomrde, hvilket ogs begrnser ud-bredelsen a marine skearter i de indre danskearvande og stersen. En remtid med gede ned-brsmngder og get astrmning vil deror gredet svrere for rent marine arter at klare sig. Med

hensyn til begrnsningen i den undamentale

Hver gang havtemperaturen stiger med 1,5 grad, kan kosystemerne grot sagt fyt te sig 400 km nordp. Foto: Klaus Balleby


28/32


niche, er det sandsynligvis isr reproduktionen,der er pvirket a lav saltholdighed /19/.

Kombinationen a gede temperaturer og merenedbr er ogs med til at ge lagdelingen a vand-sjlen, ge omstningshastigheden a organiskmateriale samt ge udvaskningen a nringssto-er ra landjorden. Samlet set en cocktail, der vilge orekomsten a iltsvind. En vigtig begrnsen-

de aktor or den remtidige udbredelse a isrbundlevende sk kan netop blive orekomsten ailtsvind i de indre danske arvande /20/.

En endnu svrere aktor at hndtere og orud-sige er ndringerne i havets pH som lge a getCO2 i atmosren. ndringer i pH vil have endirekte eekt p skenes ysiologi, men det storeokus er or tiden p eekterne a pH-ndringerp de nederste trin i dekden og p organismermed kalkskaller /21/.

Fiskearterne pvirker hinandenDer er ingen tvivl om, at de orventede ndringeri klimaet rem mod 2100 vil ndre den geogra-ske udstrkning a skenes undamentale niche,men hvorvidt vi kommer til at se betydelige n-dringer i skeaunaen ahnger ogs a de biolo-giske interaktioner.

Det er klart, at nye skearter ikke ndvendig-vis kan etablere sig i et omrde eller at alleredeetablerede arter orsvinder, blot ordi temperatu-ren stiger. Eekterne a temperaturstigningen oren enkelt art hnger nje sammen med andre n-

dringer i kosystemet, og de er ahngige a debiologiske interaktioner. Et godt eksempel er n-dringerne i sammenstningen og timingen i ore-komsten a zooplankton i Nordsen. Kollapset iNordsens torskebestand (Gadus morhua) er s-ledes blevet koblet til en nedgang i torskeynglensortrukne de, vandloppen Calanus nmarchi-cus. Selvom den nrt beslgtede zooplanktonartCalanus helgolandicus har taget over, betyder enlille orskel i deres nringsvrdig og ikke mindsti timingen a deres orekomst, at sidstnvnte ik-ke er optimal de or torskene/22/. Det glder

naturligvis ogs or voksne sk, at ndringer ideres dekilder kan pvirke deindtaget, kon-ditionen, vksten og reproduktionen og, i yderstekonsekvens, deres overlevelse i et givet omrde.

Et a de bedste eksempler p, hvorledes kli-maet pvirker interaktionen mellem to skear-ter, kommer ra stersen, hvor torsk og bris-ling (Sprattus sprattus) sammen med sild (Clupeaharengus) udgr de vigtigste marine arter. Torskder juvenile og voksne brislinger, mens brislingder torskenes g og dermed har begge arter ennegativ indfydelse p h inandens populationsdy-namik. Balancen mellem de to styres til dels avandtemperaturen i stersen. Brislingens g

har nemlig get overlevelse ved hjere tempera-turer. En varm sters kan give ophav til en ondspiral or torskene ved at ge rekrutteringen tilbrislingepopulationen, hvilket ger prdationenp torskenes g, s der potentielt bliver rretorsk. Det betyder mindre prdation p brislin-gerne, som s kan de endnu fere torskeg /23/.Alt sammen p grund a et temperaturskit p

nogle grader.Fiskenes realiserede niche er ogs pvirket af

tilstedevrelsen a andre organismer ssom le-grs (Zostera maritima) og makroalger, der dan-ner vigtige opvkstomrder or nogle skearter.Langs Norges kyst er nedgangen i udbredelsen asukkertang relateret til gede temperaturer, daden kun kan overleve temperaturer over 19 gra-der i uger og temperaturer over 22 grader i dage. Da disse tangskove er vigtige or bl.a. tor-skeyngel kan det orvrre betingelserne or kyst-torsken i Sydnorge.

I Sverige er det dokumenteret, at en eutroe-ringsbetinget gning i makroalgemtter a bl.a.ssalat, medrer en ndring i skesamundet,og at yngel a fadsk ssom rdsptte (Pleuro-nectes platessa) bliver rre, mens hundestejler(Gasterosteus aculeatus) tager over /24/.

Fremtidens isk og iskeriDen sidste og meget vsentlige pvirkning a -skesamundene i de danske arvande er skeriet.Etableringen a nye arter og overlevelsen a vores

eksisterende skearter kan meget vel ahnge aden remtidige skeriorvaltning. Under den var-me eteristids-periode ra 9000-6000 r . Kr.,hvor temperaturen var hjere end den er i dag,var torsken t a de hyppigste und i kkkenmd-dinger i Danmark. P trods a de varme tempera-turer kunne den klare sig i vores arvande, hvilketsikkert skyldes, at ddeligheden p.g.a. skeri vars lille, at selv bestande p grnsen a sin unda-mentale niche kunne overleve /25/. Nye arter, dermigrerer ind i vores arvande og arter, der er vedat blive presset vk p.g.a. stigende temperaturer,

vil sandsynligvis vre p grnsen a deres unda-mentale niche og udbredelsesomrde, og vil der-or vre srligt lsomme overor get ddelig-hed som lge a bl.a. skeri. Hvis disse arter skalvre en del a den danske skeauna i remtiden,skal skeritrykket astemmes med deres produk-tivitet i vores arvande.

Forudsigelser omkring fremtidens danske -skeauna er alts meget mere kompliceret end blotat se p skenes temperatur-prerencer. Et budp remtidens danske skeauna m ndvendigvisinddrage viden om ndringer a det vrige kosy-stem. Ikke en let opgave, nr kosystemerne or-andres med stor hastighed.


29/32


Peter Grnkjr er lektor i iskekologi vedAarhus Universitet og er involveret i en

rkke projekter omkring klima, isk og i-skeri.

Majbritt Kjeldahl Lassen er orskningsas-sistent ved Aarhus Universitet. Majbritt har

arbejdet med eekterne a global opvarm-ning p marine kosystemer.

Torsk og brisling pvirker i hj grad hinanden i stersen, da torsk der brisling og brisling der torskens g. En

varmere sters ger overlevelsen a brislingens g og dermed rekrutteringen a brislinger og kan deror poten-

tielt blive en trussel or torsken.

Forfatterinfo


30/32


REFERENCER

/1/ Carl, H., J. G. Nielsen & P.R. Mller, 2004: En kommenteret og revideret oversigt over

danske fisk. Flora og Fauna 110(2), 29-39.

/2/ Smith, C.L. & C. R. Powel, 1971: The summer fish communities of Brier Creek, Mars-

hall County, Oklahoma. American Museum Novitates 2458, 1-30 .

/3/ Kettle A. J., A. Morales-Muniz, E. Rosello- Izquierdo, D. Heinrich & L. A. Vllestad

2011: Refugia of marine fish in the northeast Atlantic during the last glacial maximum:

concordant assessment from archaeozoology and palaeotemperature reconstructions.

Climate of th e past 7: 181201

/4/ Ruzzante, D. E., C. T. Taggart & D. Cook, 1999: A review of the evidence for genetic

structure of cod (Gadus morhua) populations in the NW Atlantic and population af fini-

ties of larval cod off Newfoundland and the Gulf of St. Lawrence. Fisheries Research

43(1-3), 79- 97, DOI: 10.1016/S0165-7836(99)00067-3.

/5/ Nielsen, E. E., P. Grnkjr, D. Meldrup & H. Paulsen, 2005: Retention of juveniles

within a hybrid zone between North Sea and Baltic Sea Atlantic cod (Gadus morhua).

Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 62, 2219-2225.

/6/ Moyle, PB and Cech, JJ (2004) Fishes, An Introduction to Ichthyology. 5th Ed, Benjamin

Cummings. ISBN 978- 0131008472

/7/ Poertner, H. O. & K. Rainer, 2007: Climate change affects marine fishes through the

oxygen limitation of thermal tolerance. Science 315(5808), 95-97, DOI: 10.1126/

science.1135471.

/8/ Neuheimer A, B., R. E. Thresher, J. M. Lyle & J. M. Semmens, 2011: Tolerance limit

for fish growth exceeded by warming waters. Nature Climate Change 1, 110113,

DOI:10.1038/nclimate1084.

/9/ Cushing, D.H., 1990: Plankton Production and Year-class Strength in Fish Populati-

ons: an Update of the Match/Mismatch Hypothesis. I: Blaxter, J. H. S. & A. J. South-

ward (red.): Advances in Marine Biology. Academic Press 26, 249-293, ISSN 0065-

28810065-2881, ISBN 9780120261260, DOI: 10.1016/S0065-2881(08)60202-3.

/10/ Robinson, L.M., J. Elith, A. J. Hobday, R. G. Pearson, B. E. Kendall, H. P. Possingham

& A. J. Richardson, 2011: Pushing the limits in marine species distribution modelling:

lessons from the land present challenges and opportunities. Global Ecology and Bio- geography 20(6), 789-802, DOI: 10.1111/j.1466-8238.2010.00636.x.

/11/ Krogh, C., 2006. Nye fisk i danske farvande? Kan fiskernes observationer dokumen-

tere ndringer i fiskebestandenes s ammenstning? Krog Consult. W WF. 87 sider.

/12/ Stebbing, A. R . D., S. M. T. Turk, A. Wheeler& K. R. Cl arke, 2002: Immigration of south -

ern fish species to south -west England linked to warming of the North Atlantic (1960

2001). Journal of the M arine Biological Ass ociation of the U nited Kingdom 82:177180.

/13/ Sortmundet kutling http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/

Fisk/Saltvandsfisk/Sortmundetkutl ing/

/14/ Solomon, S., D. Qin, M. Manning, R.B. Alley, T. Berntsen, N.L. Bindoff, Z. C hen, A. Chid -

thaisong, J.M. Gregory, G.C. Hegerl, M. Heimann, B. Hewitson, B.J. Hoskins, F. Joos,

J. Jouzel, V. Kattsov, U. Lohmann, T. Matsuno, M. Molina, N. Nicholls, J. Overpeck, G.

Raga, V. Ramaswamy, J. Ren, M. Rusticucci, R. Somervil le, T.F. Stocker, P. Whetton,

R.A. Wood, and D. Wratt. 2007. Technical summary. In: Climate Change 20 07: The phy-

sical science basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report

of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Edited by Solomon, S., D. Qin, M.

Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M. Tignor, and H.L. Miller. Cambridge Uni-

versity Press.

/15/ Simpson, S. D., S. Jennings, M. P. Johnson, J. L. Blanchard, P. J. Schon, D . W. Sims & M.

J. Genner, 2011: Continental Shelf- Wide Response of a Fi sh Assemblage to Rapid War-

ming of the S ea. Curr ent Biology 21(18), 1565-1570, DOI: 10.1016/j.cub.2011.08.016

/16/ Dulvy, N. K., S. I. Rogers, S. Jennings, V. Stelzenmller, S. R. Dye & H. R. Skjoldal,

2008. Climate change and deepening of the North Sea fish assemblage: a biotic indica-

tor of warming seas. Journal of Applied Ecolog y, 45: 10291039, DOI: 10.1111/j.1365-

2664.2008.01488.x.


31/32


/17/ van Hal, R., K . Smits & A . D. Rijnsdorp, 20 09: How climate warming impacts the distri -

bution and abundance of two small flatfish species in the North Sea. Journal of Sea

Research 64 (1-2): 76-84, DOI 10.1016/j.seares.2009.10.008.

/18/ Petersen, M. F. & J. F. Steffensen, 2003: Preferred temperature of juvenile Atlantic

cod (Gadus morhua) with different haemoglobin genotypes at normoxia and moderate

hypoxia. The Journal of Experimental Biology 206, 359-364. DOI 10.1242/jeb.00111.

/19/ Nissling A., U. Johansson & M. Jacobsson, 2006: Effects of salinity and temperature

conditions on the reproductive success of turbot (Scophth almus maximus) in the Baltic

Sea. Fisheries Research 80: 230-238.

/20/ Hansen, J.L.S. & J. Bendtsen, 2006: Klimabetingede effekter p marine kosystemer.

Danmarks Miljundersgelser. Faglig rappor t fra DMU nr. 598. 50 sider.

/21/ ICES Status Report on Climate Change in the North Atlantic. Cooperative Research

Report 310, 2011 http://www.ices.dk/products/cooperative.asp

/22/ Beaugrand G., K. M. Brander J. A. Lindley, S. Souissi & P. C. Reid 2003: Plankton ef-

fect on cod recruitment in the North Sea. Nature 426: 661-664

/23/ Nissling A. 2004: Ef fects of temperature on eg g and larval survival of c od (Gadus mor-

hua) and sprat (Sprattus sprattus) in the Baltic Sea - implications for stock develop-

ment. Hydrobiologia, 514:115-123

/24/ Wennhage, H. & L. Pihl, 2007: From flatfish to sticklebacks: assemblage structure

of epibenthic fauna in relation to macroalgal blooms. Marine Ecology Progress Series

335, 187198. DOI 10.3354/meps335187.

/25/ Enghoff, I. B., B. R. M acKenzie & E. E. Nielsen, 2007: The Danish fish fauna during the

warm Atlantic period (ca. 7000 - 3900 BC): Forerunner of Future Changes? Fisheries

Research 87 (2-3): 1-36, DOI 10.1016/j.fishres.20 07.03.004.


32/32

MILJ- & VANDPLEJEM&V ::Danmarks Sportsskerorbunds miljmagasinmed okus p sk, vand og natur. Udkommerelektronisk en til to gange rligt. Abonner gratisp Milj- og Vandpleje ved at sende en mail [email protected]:

Klaus [email protected]

Ansvarshavende redaktr:

Ole [email protected]

Layout og dtp:

Sren Astrup JrgensenUdgiver:

Danmarks SportsiskerorbundSkyttevej 4 Vingsted 7182 Bredsten

Web: www.sportsiskeren.dkEmail: [email protected]

NATUR- OGMILJPOLITISKUDVALG

Jrgen H. Poulsen (formand)[email protected]

Jrgen W. Jakobsen

[email protected]

Lars B. Thygesen

[email protected]

Kaare Manniche Ebert

[email protected]

Klaus Balleby

[email protected]

miljø & vandpleje 36

Documents