miljø & vandpleje 35

8/3/2019 Milj & Vandpleje 35

1/26

M I L J - & VA N D P L E J E :: NR. 35 :: DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND :: SEPTEMBER 2010

TEMA: F o a a e


2/26

2 M&V : : TEMA: FISK Og vANDPlANER

FARcEN OM DEdAnskE vAndplAnEr

Folkeparti og Axelborgs lobbyister. Venstre olke-ne krver et nyt udkast, som i langt hjere grad til-godeser landbruget, og Dansk Folkeparti vil helsthave hele planen udskudt til 2027. Farcen omkringde statslige vandplaner synes simpelthen ingen en-de at tage.

I lbet a ganske mneder er kravene til re-duktion a landbrugets kvlsto udledning skrum-pet ind ra de 30.000 tons kvlsto , der er nd-vendige or at op ylde vandrammedirektivetsmiljml, til kun 9000 tons kvlsto . Og erelandbrugslempelser er p vej. Reduktionskravenetil landbruget anvendelse a grund- og over ade-vand skal lempes. Krav om ophr eller reduktiona vandlbsvedligeholdelse skal lempes. Krav omyderligere rensning a spildevand ra spredt bebyg-gelse i det bne land skal udsttes. Det eneste, derstort set er riholdt or reduktioner, er de mange ogom attende konomiske kompensationsordningertil landbruget, der ulgte i halen p Grn Vkst

orliget. Alt sammen p oranledning a landbrugs-lobbyen.

For miljministeren bliver det nu et kaplbmed tiden. Vandplanerne er allerede halvandet r

orsinkede, og der or har Danmark modtaget enadvarsel ra EU. Den skal besvares senest 4. ok-tober. Med de udmeldinger, der nu oreligger radem, der reelt stter dagsordenen i dansk milj-politik, kan ministeren nppe skrive andet til EUkommissionen, end at implementeringen a vand-rammedirektivet i Danmark er overget ra Chri-stiansborg til Axelborg. En sdan udmelding ra en

dansk miljminister vil nppe alde i god jord hosEU kommissionen, s nste kapitel i arcen om dedanske vandplaner kan meget vel blive skrevet a EF-domstolen.

Te t :: verner W. Han-sen formand forDanmarks Sports-fiskerforbund

LEDER: Danmarks status som oregangsland pmilj- og naturomrdet er or lngst en saga blot.Men ikke nok med det, s er Danmarks rolle i or-hold til EUs miljpolitiske visioner i orbindelsenmed gennem relsen a de lleseuropiske be-strbelser p at sikre en progressiv orbedring a det europiske vandmilj via vandrammedirekti-vet ved at vre direkte pinlig.

Engang var Danmark stolt a at vre det land illesskabet, der var hurtigst til at gennem re de

direktiver og orordninger, llesskabet var enigeom at e terleve. Men nu har piben s sandelig eten anden lyd. Det ligger der benbart en kyniskpolitisk kalkule bag, nemlig at regeringen har etcarte blanche a sit sttteparti Dansk Folkepartitil at re den konomiske politik, mod at det ser DF, der svinger taktstokken p andre omrder.

Konsekvensen hera er p miljomrdet blevet,at Danmark nu skal lgge sig i baghjul a de v-rige medlemslande og helst allerbagerst i lge det

EU kritiske Dansk Folkeparti. Sammen med det,man kalder Landbrugs-Venstre, og vennerne pAxelborg er den danske indsats i orbindelse medvandrammedirektivet nu ved at g ra det nlendetil det direkte obstruktive. Og det i en sdan grad,at EU kommissionen er ved at nok.

Kommissionen har taget rste skridt til en rets-sag mod Danmark. Det sker i orm a en skaldtadvarsel, som Danmark r to mneder til at svarep. Vandplanerne skulle have vret indsendt se-nest i december 2009, men som bekendt er de end-nu ikke engang sendt i o entlig hring. Tids risten

or vandplanerne har ellers vret kendt i revis. Ialt har 12 EU-lande et en advarsel og blandt demalts Danmark. Ingen a de lande, vi normalt yn-der at sammenligne os med er blandt dem, der har

et advarsler, s med al respekt i vrigt or disselande er Danmark p miljomrdet nu i sammekategori som de tidligere stbloklande og nogle a landene i Middelhavsomrdet.

Og hvad vrre er, s er der ikke meget, dertyder p, at Danmark r lukket hullet op til rer-gruppen a lande, der tager indsatsen or et bedrevandmilj alvorligt. Miljministerens oplg til de

orelbige vandplaner er nemlig nu blevet mdtmed voldsom kritik ra Landbrugs-Venstre, Dansk


3/26

TEMA: FISK Og vANDPlANER : : M&V 3

lEDER: Far en om de danske andp aner

DET FINDER DU I EN vANDPlANKort introduktion ti opby nin en af en andp an.

UFUlDSTNDIgE vANDPlANERDanmark sm er o ner si krafti t op af en i antisk nse fra EU.

NATURPlANERDen fremadrettede krep an for beskytte sen af Natura 2000 omrder.

gODT NYT FOR vANDMIlJETTre prin ipie e af re ser p k a esa er fr stor betydnin for andmi jet.

FISKENE Og vANDRAMMEDIREKTIvETFiskene ind r fra 2015 i urderin en af and b o ser.

02

04

06

12

16

20


4/26


Vandplanerne inddeler Danmark e ter naturligevandskel, der hver har et sin vandplan. Der er ialt 23 vandplaner.

Vandplanerne beskriver tilstand, mlstningog indsats or at sikre mlstningen op yldt orde enkelte vandlb, ser, kystomrder og grund-vands orekomster.

Udkast til vandplaner kan fndes p By- og

Landskabsstyrelsens hjemmeside sammen med enandre oplysninger i tilknytning til planerne sewww.blst.dk/VANDET/Vandplaner/

Her fndes ogs udkast til naturplanerne medtilhrende materiale se: www.blst.dk/NATU-REN/Natura_2000_planer/

De enkelte vandplanudkast kan fndes p http:// vandognatur.kontainer.com/fles/ olders/5256/69605391348d8cc9978110/

Nr vandplanerne er endeligt vedtaget a sermlstningerne i vandplanerne de gamle mlst-ninger i regionplanerne, som amterne lavede. Der-udover beskriver vandplanerne ogs tilstanden ivandomrderne og den indsats der skal til or atndre tilstanden, s mlene kan op yldes i de til-

lde, hvor der er behov or en indsats.

Udkast til mlstninger og indsats or at sik-re mlstningsop yldelse i hvert a de 23 hoved-vandoplande kan man fnde i a snit 1.3 i de enkeltevandplaner.

P de knap 100 kortbilag til vandplanerne ernrmere beskrevet, hvordan planlgningen tn-kes ud rt i de konkrete vandomrder se : http:// miljoegis.mim.dk/cbkort?profle=miljoegis_vand-rammedirektiv_ orslag

Her fndes kort med tilstand or vandomrder-ne, pvirkninger, miljml, mlop yldelse, indsats-programmer og prioriteringer.

Vandplanerne er endnu ikke vedtaget, men ud-kast til vandplaner orventes sendt i hring snarest.

Kommunerne har ansvar or at gennem reindsatsen p vdomrder, vandlb, grundvand ogspildevand. Det sker bde ved at ivrkstte nyeinitiativer og ved at bruge vandplanen, nr de skalgive nye miljtilladelser og miljgodkendelser.

Staten har det overvejende ansvar or virkemid-ler over or landbruget. Det sker ved at gennem reny lovgivning om bl.a. e tera grder, randzoner ogandre dyrkningsregler.

Udkast ti l vandplanerne var i orret 2010 i tek-nisk orhring hos kommunerne, og de endeligeplaner orventes i o entlig hring i e terret 2010.

DET FINDER DUi En vAndplAnEn andp an beskri er, h or me et et andomrde ska for-bedres o den for t er o s, h ordan forbedrin en kan ske.

Der findes i a t 23 andp aner.

Te t ::

DanmarksSportsfiskerforbund


5/26


De ende i e andp aner for entes i offent i hrin i efterret 2010.


6/26


EU kommissionen er ved at vre s godt og grun-digt trt a Danmarks smlen med at vedtagetstatslige vand- og naturplaner i henhold til EUsvandrammedirektiv og habitatdirektiv, at kommis-sionen er i gang med at udarbejde en skaldt b-ningsskrivelse til Danmark.

En bningsskrivelse kan vre rste skridt moden reel retssag mod Danmark or EF-domstolen orbrud p vandrammedirektivets tids rister.

Og kommissionen ser ud til at have at i denlange ende i denne sag. I skrivende stund er Dan-mark blandt de fre EU lande, der endnu ikke har

et vedtaget en statslig vandplan, sknt det i di-rektivet er klart astlagt, at de statslige vandplanerskal vre vedtaget senest med udgangen a 2009!

P nuvrende tidspunkt ser den statslige kre-plan sdan ud, at orslag til vandplaner udsendes io entlig hring i slutningen a 2010. Den o ent-lige hring skal i henhold til direktivet vare 6 m-neder. Here ter udarbejdes de endelige vandplaner,og s er vi remme ved sommeren 2011. Under

orudstning a , at der ikke bliver klaget over deendelige planer til milj- og naturklagenvnet, vilkommunerne have omkring 1 r til at udarbejde

orslag til kommunale handleplaner, 6 mnederso entlig hring a planerne, endelig godkendelsea planerne i miljcentrene samt gre dem opera-tionelle, hvilket i henhold til direktivet skal ske se-nest i 2012, s god kologisk tilstand i 2015 kanopns!

UFUlDSTNDIgEvAndplAnEr

Danmark har nu sm et s n e med edta e sen af andp anerne, at re erin en

ner si krafti t op af en i antisk nse fra EU kommissionen.

Te t ::

Jens K. Thy esen,mi jkonsu ent iDanmarks Sportsfi-skerforbund

Ambitionsni eauet i vandrammedirekti et er hjt, men det kniber medat e e op ti ni eauet for den danske re erin . Foto: K aus Ba eby.


7/26


Denne helt urealistiske tidsplan er orment-lig medvirkende rsag til, at de oplg til statsligevandplaner, som har vret i hring hos kommu-nerne i det tidlige orr, i den grad anvender di-rektivets undtagelsesbestemmelser, at man med envis ret kan postulere, at Danmark rent aktisk (ogbevidst?) har orsinket processen s meget, at r-ste planperiode rem til 2015 i praksis er sat ud a

spillet i hvert ald or langt det meste a det over-adevand, der er om attet a direktivet.

For man e undta e serVandrammedirektivet giver muligheder or undta-gelser ra de generelle krav til god kologisk til-stand. Direktivet beskriver det i kort orm sledes: Ved tekniske vanskeligheder eller u orholds-

mssigt store udgi ter kan undtagelsesbestem-melserne anvendes, herunder:

Forlngelse a tids rister or opnelse a milj-ml

Faststte mindre strenge miljml Undtagelser/a vigelser skal godkendes a kom-

missionen og skal begrundes.

Det remgr a de 23 vandomrdeplaner, atdirektivets undtagelsesbestemmelser i orhold tiltidspunktet or mlop yldelse i 2015 i hj grad bli-ver udnyttet. Det glder blandt andet or den nd-vendige kvlsto reduktion, som i rste omgang

rem til 2015 er sat til 19.000 tons, sknt behovetreelt er 30.000 tons or at n god kologisk til-

stand i kystvande og ser.For os orudledningens vedkommende skal den

i rste planperiode reduceres med 210 tons, skntden ndvendige reduktion er beregnet til ca. 2000tons, hvis ser mv. skal opn god kologisk til-stand i 2015.

Tilsvarende gr det sig gldende or jernelsea sprringer i vandlb med sm eller strre vand-kra tanlg, herunder Tangevrket og vrket vedVandkra tsen i Holstebro. De udskydes ogs tilanden planperiode, hvor mlop yldelse skal ske se-nest 2021.

P den mde bliver vandplanernes primre ogoverordnet set prisvrdige mlstning om jernel-se a samtlige sprringer i vandlb noget udvan-dede.

Ogs indsatsen mod spildevandsudledningeri det bne land, ra be stede arealer og ra util-strkkelige rensningsanlg deles op over ereplanperioder.

Ogs p indsatsomrderne er der tale om envoldsom underimplementering a direktivets krav.Sledes indgr kun ca. 7500 km vandlb i rsteplanperiode ud a mere end 30.000 km vandlb,som er mlsatte og dermed om attet a d irektivetskrav.

For serne vedkommende indgr alene ca.

1000 ser ud a de ca. 100.000 ser p over 100

kvadratmeter, som er om attet a direktivkravene.Regeringen nsker sledes at anvende direk-

tivets undtagelsesbestemmelser i et vist om angisr undtagelsesbestemmelserne or udskydelse a tids risterne or mlop yldelse. Imidlertid manglervandplanerne er k lar redegrelse or de begrundel-ser, der skal anvendes or at kunne udnytte undta-gelsesbestemmelserne. I de este til lde anvendeshjst usikre og tynde argumenter som manglendeviden og/eller tekniske orhold som begrundelse

or udsttelserne.Den positive side a sagen er, at vandplanerne i

det store og hele er renset or orsg p at udnytteundtagelsesmulighederne i direktivet or s vidtangr mindre strenge miljml.

vandp anerne udskyder en passa e snin ed Ho stebro vand-krafts ti anden p anperiode, der ud ber i 2021.Foto: K aus Ba eby.

I Danmark er kun irka 7500 km and b ud af 30.000 km m sat-te and b medta et i vandrammedirekti ets frste p anperiode.Foto: K aus Ba eby.


8/26


Man er i andp anerneDe orelbige statslige vandplaner baserer sig pregeringens Grn Vkst plan mere end p kravenei Vandrammedirektivet, som er strkt underimple-menteret i vandplanerne. Direktivets kvalitetspa-rametre or op yldelse a mlstningen om godkologisk kvalitet a over adevand er kun spora-disk gennem rt i vandplanerne.

Grn Vkst planerne stiller bl.a. lgende ml orvandmiljets orbedring:

Ny kvlsto reguleringen skal sikre en reduk-tion p 19.000 tons.

50.000 hektar sprjte-, gdnings- og dyrk-nings rie randzoner p 10 meter langs ser ogvandlb (lovkrav) med konomisk kompensa-tion til landbruget.

13.000 hektar yderligere vdomrder og over-svmmede dale.

Landmnd bliver kompenseret lbende og isjldne til lde ekspropriation.

Foto: K aus Ba eby

BOks 1 // kATAlOg OvEr MAng lEr i vAndplAnEr

De fore bi e stats i e andp aner har et bemrke ses-rdi t a t ambitionsni eau. Her f er i o erskriftsform

et kata o o er no e af man erne i andp anerne: vrdier for ti standen af referen e and b (he t na-

tur i e and b) man er grnsen me em hj o od ko o isk t i s tand er f y-

dende Uensartede metoder t i dataindsam in af saprobie-

data t i f aunaindekset s kker fa i heden Fiske andsdirekti et (ind r i vRD) ti odeses ikke,

da fisk ikke ind r i frste enerations p aner Fysisk-kemiske o hydromorfo o iske e ementer ind r

kun i be rnset omfan i frste enerations p aner Mi jm ene for and b faststtes ikke ef ter and-

benes potent ia e, men ude ukkende p ba rundaf den aktue e t i s tand. vand b p sprin fra fauna-k asse 5 ti k asse 6 o 7 rres ikke!

Beskri e se af ko o isk potentia e for kunsti e ostrkt modif i erede ande ind r ikke i re tnin s in-

jerne ti kommunerne (direkti kra ) Retnin s injer for an ende se af undta e sesbestem-

me ser ind r ikke i p anerne (direkti kra ) Mi jm ene ta er i pr in ippet ikke hjde for forske -

e i fysiske forho d o zoo eo rafi Aktue ti stands urderin ikke beskre et for a e ko-

o iske k asser (direkti kra for at und forrin e ser)

Risiko for forrin e se af nu rende ti stand fra fau-nak asse 6 ti 5. (Eks: H is der er k asse 6 p enstrknin o den bedmmes t i k asse 5 ef ter and-

p anerne, er der s m opfy de se? I re ation ti ret-nin s injerne er k asse 5 od ko o isk ti stand, menda der a erede er k asse 6, i k asse 5 re enforrin e se)

Fastfrysnin af forr in et t i s tand (eks. : H is et k as-se 7 and b i kraf t af en ure u eret ud ednin o ertid fa der ti k asse 3, i en indsats ti k asse 5( od ko o isk ti stand) re m opfy de se, se om

and bet tid i ere ar k asse 7) Rede re se for hndter in af direkt i ets kra om, at

a e k a itetse ementer ska re opfy dt for at opnod ko o isk ti st and det ska d te a in a out

prin ip man er. Rede re se for forste sen af ikke-forr in e seskra-

et , herunder rr nin saf re sen fra BlST man -er ( s mere side 18)

Faststte se af a ere mi jm (fauna 4) uden und-ta e sespro edure for sr i e and bstyper ka detb dbundstyper. Konsek ens heraf er, at de f este

and b p lo and Fa ster o and b i andre a t-i ende omrder i kunne bete nes som i od ti -

stand, h is de nr faunak asse 4. Man e fu d iste o er prioriterede mi jfremmede

stoffer, som ska udfases i andmi jet. Stort set in en indsats i frste p anperiode for kyst-

ande ud ti 1 smi fra basis injen.


9/26


190.000 hektar ekstra e tera grder. Skal primrt udlgges nr srbare vandomr-

der. Dyrkningsrestiktioner: Forbud mod visse or-

mer or jordbearbejdning i e terret. Udvalgte dele a 7.300 km vandlb vil blive

genoprettet eller oprenses mere sknsomt. Krav til kommuner: De skal sikre bedre rens-

ning a spildevand i det bne land.Grn Vkst planerne er i bund og grund ueg-

nede som basis or implementeringen a vandram-medirektivets ml om god kologisk kvalitet. Somnvnt tager Grn Vkst og dermed de statsligevandplaner meget lidt hensyn til de orholdsvisom attende kvalitetsparametre, der skal anvendesi henhold til direktivet or at opn god kologisktilstand.

Kvalitetselementerne or vandlb er i vandram-medirektivet astsat som lger:

Den akvatiske oras sammenstning og tthed Den bentiske invertebrat aunas sammenst-

ning og tthed Fiske aunaens sammenstning, tthed og al-

dersstruktur Vandstrmmens volumen og dynamik Vandlbets kontinuitet Variation i dybde og bredde Bund orhold (struktur og substrat) Bredzonens struktur Kemiske og ysisk-kemiske elementer

I de danske vandplaner anvendes i rste planpe-riode alene aunaindekset, hvis kvalitetsgrader gr

ra 7 som det helt a mennesker upvirkede vand-lb til 1 som det helt delagte vandlb. Faunaklas-se 5 er sat som den klasse, der svarer til vandram-medirektivets gode kologiske tilstand.

Faunaindekset vurderer alene p smdyrs au-naens tilstand, og som det kan ses oven or, er detlangt ra tilstrkkeligt til at op ylde direktivkravettil god tilstand inden 2015.

Men set i relation til direktivkravene udmr-

ker de orelbige statslige vandplaner sig ved etbemrkelsesvrdigt lavt ambitionsniveau. Om-

anget a mangler og orsmmelser i orhold tildirektivet er strre end op yldelsen a direktivkra-vene. Se boks 1.

Indsatsomrder o irkemid erDe orelbige vandplaner er bygget op p en mde,der gr dem orholdsvist nemt tilgngelige. De erensartede opbygget, og man kan et hurtigt over-blik over indsatsomrder og virkemidler or hvera de 23 planer ved at okusere p tabel 1.3.1 Ind-satsprogram - supplerende oranstaltninger i hverenkelt vandomrdeplan samt e ter lgende i tabel1.3.2 fnde en mere detaljeret oversigt over oran-

staltningerne delt op p vandlb, ser, kystvandeog grundvand.

Planernes analyser og redegrelser er klare,ensartede og a orholdsvis god kvalitet. Det hardog e ter den tekniske orhring hos kommunernevist sig, at en lang rkke data og orudstningeri vandplanerne ikke stemmer overens med de dataog orudstninger, der er kendte i kommunerne.

Formentlig bliver disse uoverensstemmelser korri-geret i de endelige vandplaner, der orventes ud-sendt i 6 mneders o entlig hring i det te e terr.

Tilsvarende er de opremsede virkemidler me-nings ulde, omkostningse ektive og ormlstjene-lige.

Derimod gres navigationen i de orelbigevandplaner besvrligere a , at indsatserne p deenkelte lokaliteter i det medsendte GIS kortmateri-ale er beskrevet detaljeret i et kodesprog, som ikkeer orklaret og dermed uanvendeligt or de esteuden kendskab til kodesprogets betydning. Det m

orventes, at dette kodesprog er orklaret, nr pla-nerne kommer i o entlig hring.

Og hvor er det s, der skal gres en srlig indsats,og hvilken indsats er der lagt op til or orbedringa vandmiljet? Udbygning og orbedring a kommunale rense-

anlg i oplandet Basis oranstaltninger p renseanlg: Forbedret

rensning ved dri tsoptimering og kapacitets or-bedring

Supplerende oranstaltninger p renseanlg:Hygiejnisering og jernelse a milj remmedesto er ved UV- og ozonbehandling

Forbedret rensning a spildevand ra spredt be-byggelse

Basis oranstaltninger or spredt bebyggelse:Spildevandsrensning p X antal ejendomme

Pnt ser det ud, men ud asknin af okker ud r fortsat en stortrusse for man e danske and b. Foto: K aus Ba eby.


10/26


Forbedrede orhold ved regnbetingede spilde-vandsudlb

Basis oranstaltninger: X antal nye orsinkelses-bassiner

Supplerende oranstaltninger: Udvidelse a Xantal eksisterende orsinkelsesbassiner

Miljmssige e ektivisering a landbrug pomdri tsarealer henholdsvis lavbund/dale og

hjbund ( .eks. e tera grder) Udtagning/omlgning a landbrugsarealer i

omdri t p lavbund/dale og hjbund ( .eksvdomrder, vedvarende grsningsarealer)

Forbedring a vandlbenes ysiske orhold( .eks udvidede brmmer til 10 meter langsvandlb og omkring ser, gensnoninger a vandlb, jernelse a sprringer)

Srlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler( .eks. vedvarende grsningsarealer, pesticid ridyrkning ved boringer)

Reduktion a pvirkninger ra punktkilder(spildevand og orurenede grunde)

Etablering a 8000 ha. nye vdomrder Ind relse a et kvlsto kvote-system p op-

landsbasis Ingen jordbearbejdning i e terret Forbud mod pljning a odergrsarealer i vis-

se perioder Flere e tera grder Ophr eller reduktion a vandlbsvedligehol-

delse Fjernelse a sprringer

Vandlbsrestaurering/genslyngninger Genbning a rrlagte vandlb Okkerbekmpelse i orm a vandstandshv-

ning eller okkerrensning Biomanipulation i ser Fos or ldning og iltning i ser Recirkulation i akvakulturanlg

vandp anerne er beskmmendeufu dstndi eSamlet set er de orelbige vandplaner beskm-mende u uldstndige i orhold til de orventnin-ger, der med rette var stillet til en hurtig og e ektivindsats over or de orhold, der orhindrer over a-devandet i at opn god tilstand inden 2015.

Det skinner tydeligt igennem, at den (bevidste?)

store orsinkelse i arbejdet med vandplanerne i or-hold til direktivets tids orlb samt et nske om atvre s nnsom som mulig over or landbruget,har placeret regeringens ambitionsniveau megetlavt i hvert ald or s vidt angr mlop yldelseninden 2015.

Indsatsomrder og virkemidler er ornu tige ppapiret, men alt or vandomrder bliver inddra-get i rste planperiode.

Det er des rre tyde i t i andp anerne, at

re erin ens ambitionsni eau for det danskeandmi j er me et a t.Foto: Kaare Manni he Ebert.

Tids orsinkelsen ra statens side kan endog kommetil at med re yderligere orringelse a den prakti-ske implementering i rste planperiode i orholdtil kommunernes muligheder or at gennem rt

ornu tige handleplaner i rette tid til at gre ind-satsen operativ senest i 2012.

P den baggrund kan det vre p sin pladsa slutningsvist at tydeliggre de krav, Danmarks

Sportsfsker orbund med baggrund i Vandram-medirektivet kan stille til vandplaner og kommu-nale handleplaner.

1. Hndhvelse a ikke orringelseskravet2. Indgreb over or orureningskilden rem or at

bruge naturen som renseanlg i orm a kun-stige vdomrder/permanent sdannelser

3. 0-udledning a P og N til ser og lsommejorde

4. Helhedsorienteret tilgang til vandlbssystemer5. Fri passage ra kilde til hav6. Genskabe vandlbenes naturligt mandreren-

de orlb7. Optimal vandkval itet

Beho et for and bsrestaurerin er stort. Her er det tid i ere mi - jminister Troe s lund Pou sen, som har sat si ind ba rettet edind ie sen af stort et restaurerin sprojekt i Rsted li e.Foto: K aus Ba eby.


11/26


8. Sikre at vandlbene huser en varieret fskebe-stand bde hvad angr sammenstning, al-dersstruktur og artsdiversitet

9. Tilstrkkel ige gyde- og opvkstbetingelser10. Sikre de naturlige hydromor ologiske orhold11. Udlgning a varierede brmmebredder ra

10-150 meter langs vandlbene alt e ter sr-barhed i orhold til nringssto udledning

12. Ekstensivering og udtag a dyrkede arealer idalene

13. Udbygning a de kommunale rensningsanlgog anlggelse a orsinkelsesbassiner med til-strkkeligt volumen

14. Kontrol med udledninger ra over aldsbygvr-ker og be stede arealer

15. Optimere spildevandsrensning ra spredt be-byggelse.

16. Ophr med dambrugsudledninger a milj- oghormon orstyrrende sto er

17. Udlgning a gydegrus og sten mv.18. Genbning a rrlagte vandlb19. Ophr eller reduktion a vandlbsvedlige-

holdelse gradvist or de strkt kanaliserede

vandlb20. Ophr med indvinding a over adevand til

markvanding21. Indgreb over or materialevandring ved inakti-

vering a drn og gr ter mv.22. Reduktion p mindst 60 % a N og 35 % a P

udledning til kystomrderne

Dambru sud ednin er af mi j- o hormonforstyrrende stoffer ska ophre. Foto: K aus Ba eby.

Sandet ska stoppes ed ki den, inden det ender i and bet, som ti f det er her.Foto: Kaare Manni he Ebert.


12/26


De danske Vandplaner om atter hele Danmarksland- og vandareal. Det er ikke til ldet or Na-turplanerne, der kun om atter udpegede omrder.Mere prcist om atter de kun de omrder, der be-tegnes Natura 2000 omrder og som er udpeget ihenhold til EUs uglebeskyttelsesdirektiv og/ellerEUs habitatdirektiv. Se boks 1.

Beskyttelsen og orvaltningen a natura 2000omrderne skal vre rettet mod det pgldendeomrdes specifkke udpegningsgrundlag. For hvert

eneste omrde er sledes angivet hvilke naturtyperog plante- og dyrearter, som omrdet er udpeget

or at tilgodese.Med andre ord er der aktisk ikke pligt til at til-

godese arter og naturtyper, som ikke indgr i ud-pegningsgrundlaget or et Natura 2000 omrde,selvom der kan vre et reelt behov!

Foto: Kaare Manni he Ebert.

nATurplAnEr for ud a te de e af

den danske natur

Naturp anerne er den fremadrettede krep an for be-

skytte sen af de danske Natura 2000 omrder, o de

har potentia et ti at re en sent i o positi for-

ske . Men h or store forbedrin er p anerne i er, af-

hn er af det p o itiske ambitionsni ea.

Te t ::

Bo Hkansson,bio o iDanmarks Natur-frednin sforenin

BOks 1 // 252 dAnskEnATurA 2000 OMrdErDer f indes i da 252 danske Natura 2000-om-rder, som a e ind r i et net rk af Natu-ra 2000-omrder i EU, der er ud a t i for-ho d t i en rkke bio eo raf iske re ioner pt rs af de europiske ande rnser. Om-rderne udpe es p ba rund af en rkkearter e er naturtyper e er be e de e ihenho d t i EUs habi tat- o fu ebeskytte -sesdirekti er.P http://www.b st.dk/NATUREN/Na-tura2000p an/Natura2000omraader/ kandu se me et mere om de danske Natura2000 omrder.


13/26


Da i o fremadrettet beskytte seBeskyttelsen a Natura 2000 omrderne og deresudpegningsgrundlag bygger p to principper dendaglige beskyttelse mod aktiviteter, som vil kunnevre et problem or udpegningsgrundlaget og den

remadrettede i orm a naturpleje og naturgenop-retning.

Den daglige beskyttelse kunne eksempelvisvre om attende oprensning a et vandlb, hvorider fndes laks. Beskyt telsen sker her som udgangs-punkt ved at indarbejde konkrete bestemmelser ogvilkr i vandlbets regulativ. Andre daglige akti-viteter vil o test krve en konkret tilladelse og vi lder or skulle underg en konsekvensvurdering, r

der eventuelt kan gives en tilladelse eller dispensa-tion. Den daglige beskyttelse a omrderne er stortset p plads p papiret. I praksis synes myndighe-dernes administration a de gldende bestemmel-ser at variere en del ra kommune til kommune. Ide til lde, hvor der indgives klage over en tilladel-se, og klagenvnet omgr tilladelsen til et a slag,har myndigheden ikke administreret inden or ad-ministrationsgrundlaget.

En del a den daglige beskyttelse mod aktivi-teter som kan vre et problem or udpegnings-grundlaget er myndighedernes pligt til at gribeind over or igangvrende aktiviteter, som viser sigproblematiske. Denne pligt glder kun hvis et

Skjern En e p det a eryderste af Skjern . En stor de af Skjern s ho ed b er udpe et somNatura 2000 omrde o er dermed omfattet af naturp anerne. Foto: Jakob Srensen.


14/26


indgreb ikke kan a vente at problemet lses vianaturplanen (den remadrettede beskyttelse, j . ne-den or). Et eksempel kunne vre vedligeholdelse(oprensning) a et vandlb inden or rammernea det gldende regulativ. Viser det sig, at denne

oprensning har meget vsentlige negative konse-kvenser or udpegningsgrundlaget or vandlbet,og at et indgreb ikke kan a vente naturplanen, skalkommunen gribe ind og bringe videre oprensningtil ophr.

Den remadrettede beskyttelse om atter somtidligere nvnt naturpleje og naturgenopretningog kreplanen or den del er kun lige sat i vrk i

orm a udarbejdelsen a de skaldte naturplaner.

Naturp anerne en kinesisk skeDen remadrettede beskyttelse a Natura 2000

omrderne skal ogs rettes mod udpegningsgrund-laget. Naturplanerne er sledes de planer, der skallaves or Danmarks i alt 252 Natura 2000 omr-der, or at sikre den ndvendige pleje og eventueltnaturgenopretning, s udpegningsgrundlaget op-nr en gunstig bevaringsstatus.

Naturplanerne kan man betragte som en slagskinesisk ske. En del a planerne udgres a ba-sis-analyser a omrdets tilstand. Den lavede am-terne, r de blev nedlagt.

En anden del a en naturplan er et indsatspro-gram, som staten skal lave. Se boks 2.

Indsatsprogrammet skal st te rammerne or dehandleplaner, som kommunerne e ter lgende skallave og udmnte (dog ikke p det marine omrde).

De an si tede mI statens indsatsprogrammer vil Natura 2000 om-rdernes bevaringsmlstninger blive beskrevet.Det er de langsigtede ml or omrdet. Bevarings-mlstningerne er dermed den vigtigste del a na-

turplanerne. Dels ordi at det er her visionerne oromrdet skal beskrives.

Men ogs ordi at den remtidige, daglige or-valtning a omrderne skal tage specifkt udgangs-punkt i omrdets konkrete bevaringsmlstninger.Sagt p en anden mde: Hvis bevaringsmlstnin-gen or et Natura 2000 vandlb er, at det skal blivetil et laksevandlb, skal alle remtidige planer ogprojekter vurderes i orhold til denne mlstning,

r de eventuelt kan tillades!Det er ogs i naturplanerne, at der skal oreta-

ges en a vejning a eventuelt modstridende interes-

ser skal man .eks. tilgodese vde naturtyper pbekostning a trre naturtyper ved at reetablere ennaturlig hydrologi?

BOks 2 // nATurplAnEr i hring

Statens p anfors a ti de danske natur-p aner har ret i teknisk forhrin hoskommunerne. Du kan f inde dem ph t t p : / / w w w. b s t . d k / N AT U R E N / N a t u -ra_2000_p aner /Se_Natura2000-p aner-ne/De ende i e naturp aner for entes i of-fent i hrin i efterret 2010.

Hrdhndet ed i eho de se. Op ra nin er med ti at ho de and bene i en ustabi ti stand oi er me et dr i e betin e ser for fisk, smdyr o p anter. Foto: Kaare Manni he Ebert.


15/26


Et kriterium or denne vgtning a bler ogprer er, hvorvidt arten eller naturtypen er priori-teret eller ej. Prioriterede arter og naturtyper vejertungere end ikke prioriterede arter og naturtyper.

Blandt fskene er snblen prioriteret. Hvor sn-bel indgr i udpegningsgrundlaget vil optimeringa orholdene or snblen der or veje tungere, endhensyn til ikke prioriterede arter og naturtyper.

Men det er ikke altid ndvendigvis s let atvgte arter og naturtyper. Et godt eksempel pvanskelighederne er Saltbk Vig p Nordvestsjl-land. Den kunstige kystlagune er en prioriteret na-turtype. Vandkvaliteten er elendig. Skal man jer-ne en del a dmningen, og ge vandudski tningen selvom det vil koste sjldne orkideer, der vil bli-ver oversvmmet med saltvand? I mange til ldeer svaret ikke ligetil.

Lsningen er et helikopter-perspektiv, som sik-rer, at der p nationalt plan ikke sker en or orde-ling a visse arter og naturtyper p bekostning a andre.

Indtil nu er orvaltningen a natura 2000 omr-derne overvejende oreget ra skrivebordet.

Naturp aner o fiskNaturplanerne skal ra skrivebordet ud i virkelig-heden or at gre en orskel. Det vil ske, nr dekommunale handleplaner er p plads om 1 - 2 rog skal res ud i livet.

I princippet skal det enkelte omrdes udpeg-ningsgrundlag bringes til at opn eller bevare en

skaldt gunstig bevaringsstatus.Hvilke tiltag, der skal til or at n dette ml,

beror selvsagt p arten og naturtypen. I orhold tilfske aunaen i Danmark er der tale om 10 salt- og

erskvandsarter, som er strkt varierende i udbre-delse og orekomst. Se boks 3.

Neden or er sgt opstillet et idkatalog or nog-le a de tiltag, man kan orestille sig kunne vrehensigtsmssige i orhold til fske aunaen. Listener givetvis ikke udtmmende.

Natura 2000 Vandlb Fjernelse a opstemninger / barrierer Etablering a passager Udlgning a gydegrus Begrnsning a grdeskring og oprensning

(revision a vandlbsregulativer) i Natura 2000vandlb

Begrnsning a vandindvinding i oplandet (s-remt der er en drnende indvirkning p vand-

lbet) Begrnsning a nringssto udvaskning ra op-

landet

Natura 2000 Fjorde Begrnsning a fskeri med bundskrabende red-

skaber

Begrnsning a visse typer garnfskeri Begrnsning a nringssto udvaskning ra op-

landet

Natura 2000 omrder p sterritoriet Begrnsning a fskeri med bundskrabende red-

skaber Etablering / reetablering a rev

Naturplanerne har potentialet til at gre en v-sentlig og positiv orskel. Ikke blot or udpegnings-grundlaget i omrdet, men ogs or vrige arter ognaturtyper, som vil nyde gavn a tiltagene oven-

or. I hvilket om ang naturplanerne reelt vil green vsentlig orskel, beror p det politiske ambi-tionsniveau herunder det konomiske rderum.Der or vil det ogs vre a betydning at bidragemed konstruktive kommentarer til udkastene tilstatens naturplaner i den igangvrende hringspe-riode, og den kommende hring a de kommunaleHandleplaner.

Foto: Bernt Rene voss grimm.

BOks 3 // 10 dAnskE Fis ksOM udpEgningsArT

I tabe en findes de 10 danske fiskearter,som optrder p den danske brutto isteo er arter, der er e er kan b i e udpe-

et Natura 2000 omrder for.

Flodlampret Lampetra uviatilis

Bklampret Lampetra planeri

Havlampret Petromyzon marinus

Stavsild Alosa allax

Majsild Alosa alosa

LaksSalmo salar (kun i

erskvand)

Snbel * Coregonus oxyrhynchus *

Str Acipenser sturio

Hvidfnneterskvandsulk

Cottus gobio

Pigsmerling Cobitis taenia

* arten er angivet som prioriteret i habitatdirektivet og dermed om attet a en skrpet beskyttelses orpligtelse .


16/26


To vigtige EU direktiver med beskyttelse og or-bedring a naturkvaliteter som hoved orml er i

uld gang med at blive gennem rt i Danmark. Ha-bitatdirektivet, der beskytter arter og naturtyperhar virket et stykke tid, mens Vandrammedirek-tivet, der beskytter og orbedrer over adevandetskvalitet, str lige or dren.

Fortolkningen a direktiverne giver o te anled-ning til problemer, og usikkerheden omkring or-tolkningerne a bestemmelserne skal o te a prvesved en klageinstans, hvis a grelser bliver retnings-givende or myndighedernes sagsbehandling i til-svarende sager. I boks 1, 2 og 3 omtales tre a g-relser a principiel og retningsgivende karakter.

gODT NY T FORvAndMiljETTre prin ipie e af re ser p k a esa er i henho ds is Mi jk a en net o

By- o landskabsstyre sen sender si na om, at k a esystemet i ta e bde

Habitatdirekti o vandrammedirekti a or i t.

Te t ::

Jens K. Thy esen,mi jkonsu ent iDanmarksSportsfiskerforbund


17/26


BOks 1 // indvinding AF OvErFlAdEvAnd

Miljkla envnet av i forret Danmarks Sportsf i -

skerforbund medhold i en kla e over Tnder Kommu-nes t i l ladelse t i l en landmand, som nskede at fornysin amle t i l ladelse t i l a t indvinde vand fra grnent i l markvandin . Forbundet henviste i s in kla e t i l , a tgrnen huser f iskearter (snbel o laks), som er be -skyt tet i henhold t i l EUs habi tatdirekt iv, selvom detp ldende vandlb i re ionplanen er udpe et somvandlb, hvorfra der kan indvindes vand t i l markvan-din . Desuden henviste forbundet t i l , a t vandforsy-nin slovens 22 krver, a t kommunen t a er s t i l l int i l , hvorvidt landmanden har et reel t behov for dennevandindvindin , hvi lket kommunen ikke jorde. Ende-l i kla ede forbundet o s over, a t kommunen ikkehavde foreta et den krvede vurderin af vandind-

vindin ens konsekvenser for snbel o laks.

Mi jk a en net a sportsf iskerforbundet medho di a e k a epunkter o medde te Tnder Kommune, atkommunen ska enbehand e sa en o i sa sbehand-

in en sikre si , at andind indin en fra and bet ik-ke i skade snbe ar er o akseyn e .

AFgrElsEns BETydning

Af re sen s i na erer s edes, a t ind indin af andfra and b, h or der findes fiskearter m ., som erbeskyttet af habi tatdirekt i et , ikke umidde bartkan ti ades, se om and bene i re ionp aner m .er udpe et som and b, h orfra der kan ind indes

and. Med andre ord r ar tsbeskyt te sen i habi tat-direkti et forud for andbru sinteresser.

Foto: K aus Ba eby


18/26


BOks 2 // rrlgning AF vAndlB

By- o landskabsstyre sen, som erk a einstans i sa er ef ter and bs o-

en, a Danmarks Sportsf iskerforbundmedho d i en k a e o er vejen Kommu-nes ti ade se ti rr nin af en a.200 meter an s t rknin af en benc-m sat rf t , som i s i t idere for-

b nedstrms o er r ti et B1 m satand b.

Sportsf iskerforbundet jorde end i-dere dende - for s idt an r ti a-de sen t i rr nin ef ter and bs o-

ens 17, at denne ti ade se er u o -i , idet den strider mod bestemme sen

i mi jm s o en om ikke-forrin e seaf and bets nu rende k a i tet , j f .

andrammedirekt i ets bindende kraom at s ikre, a t and benes nu ren-de k a i tet ikke forr in es, der t rdte i

kraf t med andrammedirekt i ets imp e-menter in .Forbundet hen iste som stt te for k a-

en ti en i nende sa , h or en ti ade -se fra lo and Kommune ti rr ninaf et 300 m pri at and b, b e n-dret , idet Mi j enter Nykbin Fa steri forbinde se med en offent i hrin af t i ade sen, jorde kommunen opmrk-som p mi jm s o ens bestemme serom ikke at forrin e and bsk a iteten.By- o landskabsstyre sen a som

n nt Danmarks Sportsf iskerforbundmedho d i k a en o t i fjede, a t fast-

stte se o ennemfre se af foransta tnin er ef ter and bs o en ska ske under hensyn-ta en t i de mi jmssi e kra t i and bsk a i teten, som faststtes iht . anden o i nin-

er, herunder o s mi jm s o ens (vandrammedirekti ets) bestemme se om, at der ikkem ske forrin e se af and benes nu rende k a itet.Derudo er f inder s tyre sen enere t , a t rr nin af and b br und s af hensyn t i

andmi jet, s e hensynet ti and benes e ne ti at omstte or anisk materia e, somhensynet ti p ante- o dyre i et.


Af re sen sender et i t i t s i na om, at rr nin er af se me et a t m sat teand b o rf ter i re i s t r id med ikke-forr in e ses bestemme serne i vandram-

medirekt i et .

Foto: Kaare Manni he Ebert


19/26


29. marts 2010 har Mi jk a en net t ruffet af re -se i en anske prin ipie k a esa edrrende Kon s-ns Ha bru A/S be i ende i grnsund i det tid i ereStorstrms Amt. Amtet ha de i et ha bru et o ti atud ide k stofud ednin en fra 15,9 ti 17 tons pr r.K a en ik isr p, at der ar ta e om ti ade se ti enmerud ednin af k stof t i grnsund tt p et habi-tatomrde, som i for ejen er o erbe astet med k -stof o isr af den rund ikke opfy der sine m e er

for entes at kunne det i 2015.A ts bde i s t r id med andrammedirekt i ets ikke-for-r in e ses-prin ip o med habi tatdirekt i ets kra om atne at i p irknin ikke m ske, fasts et ud fra et i -denskabe i t rund a o uden r ime i t i .K a esa en er af jor t af Mi jk a en net , som i enf er ta saf re se s i er, a t de kumu ati e effekter af nrin ssa te i Natura 2000 omrdet i es med me-re k stofud ednin fra Kon sns Ha bru sam-men med drif ten af andre ha bru o r i e t i frs ert i o erf ade andet ennem grnsund s edes at ha -bru ets ekstra ud ednin af 1,1 tons k stof pr r ik-ke med ished kan si es ikke at ha e skade i irkninp det internat iona e beskyt te sesomrde. Da merud

ednin en p 1,1 ton ikke ud r me et ud af en k -stoftransport p 1400 tons r i t i grnsund betyderdet a ts, at n net ikke a epterer en prmis om, atsm merud ednin er ikke skader!F erta et fasts r samtidi t , a t det mi jmssi t setbedste foder ska an endes, o at ubru t foder ikkekan o erf yt tes f ra et r t i nste .N net af r i eni hed en rkke spr sm edrren-de kobber o t re medi instoffers an ende se, herun-

der at rensnin af burene kun m fore p and o atspi de andet f ra rensnin en ska opsam es o hndte-res ef ter spi de andsre erne p rund af indho det af restkobber.


Af re sen sender et s i na om, ikke forr in e sesbestemme serne i andrammedirekt i et er den-de, o at det o s der for de marine andomr-der, o o s se om det drejer si om forho ds isbe rnsede merud ednin er. Konsek enserne io s b i e mrkbare i forho d t i andbru ets ud-

ednin er af nrin sstoffer t i a erede o erbe a-stede k ystomrder.

BOks 3 // pvirkning AF BEskyT TET nATur MEd nring ssTOFFEr


20/26


Med vedtagelsen a EUs Vandrammedirektiv 23.oktober 2000, fk EU landene en miljlov, der om-

atter alle vandomrder, og som er langt mere am-bitis end nogen tidligere lovgivning. I sammen-ligning med Vandrammedirektivets mlstningvar de danske Vandmiljplaner blot sm orsigtigeskridt i den rigtige retning. Vandrammedirektivetslr uden tven ast, at alle naturlige vandlb, serog jorde/kystomrder i EU skal leve op til en heltbestemt mlstning. Og hvis de ikke gr det, skalde enkelte lande straks srge or, at orholdene or-bedres, s mlstningen kan op yldes.

Vandrammedirektivet er en meget enkel lov-tekst (i sammenligning med andre EU direktiver)og beskriver meget klart, hvad alle medlemslande

skal gre og hvornr! I alle naturlige vandlb ogser skal de ysisk-kemiske parametre mles, ogdesuden skal der ogs mles biologiske kvalitets-elementer (BKE) og disse er i vandlb: Makro-invertebrater (insekter og smdyr), planter, yto-plankton og fsk. I ser er det makro-invertebrater,planter, plankton og fsk.

Ideen er helt basalt, at man skal overvge (altsoretage mlinger) alle vandlb og ser, og bde

plante- og dyresam undet skal i hvert enkelt til ldevre i overensstemmelse med, hvad man vil orven-te at fnde i natur, der ikke er grundlggende n-dret a menneskelige aktiviteter. Dette skal i hverttil lde og or hvert kvalitetselement gres vedat sammenligne med en skaldt re erencetilstand.

FiskEnE OgvANDRAMMEDIREKTIvET

Fra 2015 kommer fiskene ti at ind i urderin en af mi jti standen i and b o ser. Artik en

i er et indb ik i de man e o er eje ser o udfordrin er, der i er ba ud ik in en af et f eseuropisk fiskeindeks et ud ik in sarbejde de danske mi jmyndi heder be idst har und adt

at de ta e i

Te t ::

Nie s Jepsen, se-niorforsker edDTU-Aqua. Fra 2006 2009 ans ar i forEUs koordinerin af interka ibrerin spro-

essen af metoderfor imp emente-rin en af fiskene ivandrammedirek-ti et

Fiskenes kra b i er o s ti odeset i vandrammedirekti et. Foto: Bernt Ren voss grimm.


21/26


Re erencetilstanden er den tilstand en given ellers ville have ha t uden menneskelig pvirkning.

Lovmssigt var landene orpligtet til at vreklar med bde moniterings- og evalueringsvrk-tjerne inden december 2006. Dette lykkedes ik-ke, og der or blev der givet en ekstra tidsrammep tre r til at rdiggjort arbejdet med at ud-vikle evalueringsvrktjer (indeks), s den yderstedeadline var december 2009. Ved den dato skullealle medlemslande have unktionelle indeks or al-le relevante biologiske kvalitetselementer or bdevandlb og ser.

Juridisk og teoretisk udstikker direktivet altsklare retningslinjer or, hvordan det skal gennem-

res, men rent praktisk har det vist sig at vrelangt mere problematisk og tidskrvende end or-ventet. Dette skyldes to ting: 1) Naturens mang ol-

dighed og u orudsigelighed. 2) Manglende politisk(og konomisk) opbakning.

E ter underskrivelsen a direktivet i 2000 gikpolitikerne roligt hjem til deres respektive lande ogmente, at nu havde man 6 r til at etablere et moni-terings- og evaluerings program, s der var tid nok.Selve moniteringen om atter blot en udvidet prve-tagning, hvor bde planter og dyr indgr, og i Dan-mark havde amterne allerede et godt program, derikke var langt ra at op ylde kravene i di rektivet.

Ueni hed om fiskemoniterinDet er vigtigt, at man kan sammenligne imellemlandene, s det er ndvendigt at alle moniterer (ta-ger prver) p samme mde. Det vil sige at indsam-ling a plankton, planter, insekter eller fsk, skal

oreg p samme (eller sammenlignelig) vis i oreksempel Sverige og Rumnien. Nr det glder in-sekter i vandlb og plankton i ser er sagen relativtklar, da der her allerede inden 2000 orel standar-diserede sampling methods . Det viste sig ogshurtigt, at nr det glder indsamling a fsk i smog mellemstore vandlb, benyttede de este el-f-skeri. Bortset her ra var der ikke spor enighed om,hvordan man kunne/burde oretage sine mlinger,og det gjorde det ikke lettere, at en rkke (mestsydeuropiske) medlemslande slet ikke havde tra-

dition or at indsamle biologisk materiale ra serog vandlb og a ldrig havde overvget miljtilstan-den. Der blev der or ret tidligt ivrksat en indsats

or at ormulere og blive enige om EU-standarder(CEN-standards) or, hvordan man skal moniterede orskellige elementer i de orskellige vand-typer.Dette arbejde pgr stadig, og der er nu CEN-stan-darder or el-fskeri i vadbare vandlb og or over-sigtsgarn-fskeri i ser. Relevant or fskene er, atder ogs er en CEN-standard under udarbejdelse

or brugen a hydroakkustik (ekkolod) til monite-ring a fsk i store, dybe ser. For nogle a elemen-terne i ere vand-typer, er der stadig ikke udvikletgode moniteringsmetoder.

A erede i Storm Ps tid, ar man be yndtat unders e mder at monitere fiskebestan-dene p!

E a uerin s rktjerDet nste skridt er, at de indsamlede data ra mo-niteringen skal bruges til at evaluere miljtilstan-den i det givne vandlb/s. Dette skal gres ved,at hvert enkelt land udvikler og tester objektive

Biologisk kvalitetselement Egenskaber der skal beskr ives ved hjlp af ml/indeks

Makro yter og kiselalger Arts sammenstning, abundans (fx dkningsgrad, biomasse eller antal)

Makroinvertebrater Taxonomisk sammenstning, abundans, sensitive og tolerante taxa, diversitet

Fisk Artssammenstning, abundans, aldersstruktur

Tabe 1 // O ersi t o er de tre bio o iske k a itetse ementer (BKE) i and b.Fra DMU rapport 499.

S

t o r m

P M u s e e

t


22/26


evaluation tools - alts systemer, der kan veje deobserverede/mlte vrdier mod re erencetilstan-den. Det gres i praksis ved, at man fnder n el-ler ere gode indikatorer skaldte metrics derhver or sig kan sige noget om en eller ere a depvirkninger, sen eller vandlbet har vret udsat

or. Disse indikatorer samles til et skaldt indeks,hvor man kan indtaste sine mlte vrdier ( .eks.

angster ra elektrofskeri) og s r en score, dere ter lgende kan oversttes til en kologisk til-standskategori.

Nr hvert land har udviklet og testet alle disseindeks, skal de sammenlignes og a passes med til-svarende indeks ra andre lande, og rst nr maner sikre p, at de respektive landes indeks ikkerammer helt skvt i orhold til andre eller at lan-dene bliver enige om at bruge samme indeks kanet indeks accepteres som o fcielt og indskrives iEU-lovgivningen.

Det om attende arbejde med at monitere vdom-rderne, udvikle, teste og kalibrere en lang rkkeindeks, skulle oprindeligt have vret a sluttet i 2006og senere i 2009, men status nu (2010) er at kun nationale eller lles indeks, udover insekter i vand-lb, er rdige og accepteret a Kommissionen.

Ud ik in en af et fiskeindeksI oktober 2006 etablerede EU-kommissionen enarbejdsgruppe, der skulle hjlpe med at gennem -re udviklingen og interkalibreringen a fskeindeksi hele EU. I denne arbejdsgruppe var der 1-2 repr-

sentanter ra alle 27 EU-lande, og det var under-tegnedes opgave at lede dette arbejde og lbendea rapportere om remskridtene til Kommissionen.Mlet var, at der ved udgangen a 2009 skulle vreo fcielle nationale fskeindeks i alle medlemsstater.

Moniterin ed e fiskeriFor fskene i vandlb har situationen vret, at der

ra starten har vret bred enighed om, at monite-ringen skulle oreg ved, at der bliver elektrofsket50 100 m lange strkninger i alle vandlb, derhar en strrelse , hvor man kan vade (alts op til ca.1 m dybde).

I hvert vandlb/system, skal der fskes adskilligestrkninger/stationer meget som vi kender det rade danske udstningsplaner. Fangsterne (alt regi-streres) ra alle stationerne skal direkte tastes ind iet program, der beregner vrdier or alle indikato-rerne i det aktuelle indeks og kombinerer disse tilen samlet score. Scoren betegner kvaliteten a fske-bestanden p den pgldende station som vrende

en a em mulige klassifkationer a den kologisketilstand (hj, god, moderat, ringe og drlig). Densamlede score or vandlbets stationer danner tilsidst baggrund or klassifkationen a vandlbeti orhold til fskene. I klassifkationen indgr des-uden vrdier beregnet p baggrund a de andreBKE, og hvis blot en a disse er under god, skalder tages skridt til at orbedre vandlbet.

Som nvnt, blev der hurtigt enighed om meto-den (elfskeri) til monitering, men der var mangemedlemslande, der aldrig havde brugt elfskeri,og som ingen viden eller udstyr havde. I enkelte

lande var al elfskeri strengt orbudt, s her mtteman i gang med at ndre loven. I Danmark har vibrugt elbefskninger a delstrkninger a vandlbsom moniteringsmetode i rtier, men i cirka halv-delen a de 27 medlemslande, mtte man alts tilat opbygge det krvede moniteringsnetvrk helt

ra bunden. Status er, at de este lande nu har etudstyr og ekspertise til at oretage elbefskningerp en standardiseret mde.

European Fish Index, EFINste skridt var s udviklingen a evaluerings-vrktj (indeks), der var baseret p en rkke in-dikatorer, der hver or sig kunne sige noget om,hvilke pvirkninger en given fskebestand har v-

I adbare and b er e fiskeri an t den bedste o mest benyt tedemoniterin smetode, nr fiskebestanden ska kort es. Foto:Kaare Manni he Ebert.

Opstemnin er har stor betydnin for sammen-stnin en af fiskearter i et and bssystem.Foto: Kaare Manni he Ebert.


23/26


ret udsat or, og som tilsammen skal give et billedea , hvor langt bestanden er ra re erencetilstanden.

Nr det glder fsk, er et sdant system udvik-let og anvendes i visse omrder a USA. Systemetder er baseret p 8-12 simple indikatorer, der til-sammen skulle sige noget om fskebestandens na-turlighed.

I Europa orsgte Frankrig ogs at anvende lig-

nende systemer i 90erne, men rst med et stortEU- orskningsprojekt (FAME) blev der indsamletstandardiserede fskedata (17.000) ra mange EU-lande og oprettet en lles database. Databasenkunne bruges til at undersge, om der var nogle

lles karaktertrk ved en fskebestand, der a -spejlede graden a orskellige pvirkninger. Deter or eksempel klart, at hvis der i et lille vandlbmed godt ald, ikke er ret mange ilt-krvende arter(som rred), er det tegn p organisk orurening.Hvis der i et vandlb ikke fndes vandrende artersom l, havrred eller laks, er det tegn p, at derikke er ri passage til havet.

P baggrund a den store database og et massivtregnearbejde barslede FAME i 2004 med et skrd-dersyet indeks kaldet European Fish Index (EFI).Sidelbende var nogle lande p grund a Vandram-medirektivet selv begyndt arbejdet med at udvikleindeks or fsk.

I e terret 2006 blev det rste EU-mde omsammenligning og interkalibrering a fske-indeks(vandlb) a viklet med reprsentanter ra 23 lande.P det tidspunkt havde ingen o fcielle indeks endnu,

men 7-8 lande var godt p vej. De mest aktive landesom Holland, strig, Sverige, England og Frankrighavde indsamlet store mngder data (alts elfsketrigtigt meget) og brugte disse til at teste indikatorerog lave indeks. Disse lande havde allerede ra star-ten indset, at der skulle bruges mange ressourcer tildet arbejde, og bde penge og eksperter blev tildelt ien grad, der herhjemme virker helt utnkelig.

Udfordrin er med EFII lbet a arbejdet med et fskeindeks havde mangelande ogs testet EFI-indeksets anvendelighed p

de nationale data, dvs. at man undersgte hvorprcis EFI kunne klassifcere de orskellige vand-lb i orhold til eksperters vurdering a sammevandlb. Det viste sig snart, at selvom EFI virkederet godt i mellemstore centraleuropiske vandlb,var det meget uprcis til at vurdere tilstanden isydeuropiske (Middelhavs) og skandinaviskevandlb. De strste problemer i arbejdet med atudvikle gode indeks var generelt:

1. Mangel p egnede re erencevandlb inden orisr strre vandlb. Nsten alle oder i Europaer kra tigt pvirkede a menneskelig aktivitet,isr udretning, kanalisering og opstemning.Dette problem sges lst ved, at man bliver eni-

ge om meget detaljerede krav til udpegningen a re erenceomrder, s man i hvert ald sikrer, atder hersker ens standard or dette.

2. Dkningsgraden er ringe, idet der kun fndesstandardiserede fskeresultater ra mindre (vad-bare, < 1 m dybde) vandlb. En arbejdsgruppeunder EU har arbejdet med at teste metoder tilmonitering i store vandlb og isr Tyskland og

strig har vret meget aktive med orsg i El-ben og Donau. Resultaterne tyder p, at mangodt kan lave gode fskeindsamlinger ved el-fskeri ra bd.

3. Udstninger og fskeri. I modstning til de an-dre BKE bliver fsk bde set og hstet ogdette pvirker jo bestandene meget. I de estelande bliver der udsat fsk (og fsket) i en megetstor del a vandlbene.

4. Invasive/eksotiske arter. Bde i orbindelse medudstning (lovlige og ulovlige) og ved natur-lig spredning, er der i mange vandlb kommetmange fskearter, der ikke er naturligt hjemme-hrende. Dette er isr et problem i Sydeuropa,hvor over halvdelen a arterne o te kan vreeksotiske!

I arbejdsgruppen diskuterede man, hvordan dis-

se problemer kunne overkommes, og hvordan manteknisk set fk lavet indeks, der var sammenligne-lige. Generelt var det ogs svrt at fnde indika-torer, der viste en fn sammenhng mellem scorenog pvirkningsgraden. Specielt var der stor okusp at fnde indikatorer, der kunne a spejle gradena ysiske ndringer i vandlb, isr opstemninger.

Vi ved, at opstemninger orringer fskebestan-dene, men i hvilken retning? Det er klart at ra-vret a anadrome og katadrome (hav-vandrende)arter er en oplagt indikator, men or eksempel istrig har man ikke ha t sdanne arter (bortset ranogle udryddede str-arter) og her andt man kungod sammenhng mellem graden a opstemningerog total fskebiomasse.

E fiskeri fra bd har i i man e r ret benyttet ti at indfan e mo-derf isk ti a . Nye resu tater tyder p, at det o s kan ade si reat a e ode fiskeindsam in er fra bd. Foto: K aus Ba eby.


24/26


Udstnin er o eksotiske, in asi e arter rdet anske i t at bru e fiskebestanden ti at

urdere mi jti standen i and b o ser.

To et krer an somtVed slutningen a den skaldte 2. interkalibre-rings-runde (2009) var status, at der var 16 lande,der havde et udviklet og testet nationale indeks.Nogle a disse var s gennemarbejdet, at de varklar til at blive sammenlignet (interkalibreret) ogsendt ind til godkendelse. Det vil sige, at status hertre r e ter, at alle lande skulle have alt klart , nu er,at der stadig ikke er et eneste godkendt operatio-

nelt vurderingsvrktj (indeks) til fsk i vandlb.Det kan man jo godt kalde en dundrende fasko,men sagen er, at toget nok er orsinket, og at detnok krer langsomt men det krer!

Mange lande har p grund a Vandrammedi-rektivet et et helt andet okus p vandmilj, ogder er investeret store summer i at etablere moni-teringsnetvrk, sledes at myndighederne nu or

rste gang aktisk kommer rundt og tager prvera bde insekter, planter og fsk. Desuden har denstore indsats givet orskerne en langt bedre videnom, hvordan vores akvatiske kosystemer reagererp orskellige menneskeskabte pvirkninger, og etbedre overblik over den miserable tilstand de esteeuropiske vandlb og ser aktisk er i.

Fra rende dansk indsats

Nr det glder fsk, har Danmark vret meget lidtaktiv i arbejdet med at udvikle og teste metoder.Danmark var ikke med i FAME projektet og hellerikke i det senere EFI+ projekt og har der or ikke ha tind ydelse p udviklingen a det Europiske FiskeIndeks (EFI). Det er overraskende at Danmark, derjo netop har en lang tradition inden or el-fskeri ogmonitering a fskebestande, ikke har spillet en le-dende rolle i processen med at etablere fskeindeks.

Der har sledes vret ere orsg p at ivrk-stte projekter, der skulle udvikle et dansk fskein-deks, men disse er alle strandet p Miljministeri-

ets bord. Der har vret en politisk beslutning om,at Danmark ikke skal gre en indsats or at leveop til Vandrammedirektivets krav, nr det glderfsk. Hvor andre lande har brugt millioner a europ at opbygge monitering og orskning inden orfskenes rolle i kosystemerne, har vi i Danmarkintet ivrksat, men derimod sparet en stor del a den vigtige monitering vk.

Det betyder, at Danmark i dag str uden ind-ydelse p valget a indeks, og vi bliver blot ndt

til at anvende et a de allerede etablerede indeks,hvilket bliver meget problematisk. Desuden harDanmark heller ikke her levet op til de klare krav iDirektivet og vil modtage ptaler og senere eventu-elt bder ra EU-kommissionen.

Frem ti 2015 ska de danske and b kun be-dmmes ud fra smdyrene. Fiskene kommerfrst med efter 2015. Foto: Jakob Srensen.

S

t o r m

P M u s e e

t


25/26


REFERENcER /1/ An ende se af vandrammedirekti et

i danske and b, Fa i rapportfra DMU, nr. 4992004. Annet te Baat t rup-Peders-en, Niko ai Friber , Morten lau ePedersen, Jens Skri er, Brian Kro -n an , Sren E. larsen

/2/ Jepsen, N. & Pont, D. (2007) Inter-a ibrat ion of f ish-based Methods

to e a uate Ri er E o o i a Qua -i ty. EUR-report 22878, JRc, Eu-ropean commision, 191 pp. ISBN978-92-79-06540-8.

Foto: Bernt Ren voss grimm.

BOks 1 // dET svEnskE FiskEindEks - viX

Som et eksempe p h ordan et fiskeindeks kan re, beskri-es her det off i ie e S enske vIX (vattendra sIndeX). Ud af 24

kandidat-indikatorer b e f ende 6 ud a t:

1 Tthed af rred o aks2 Ande en af aksefisk, der reprodu erer

(a ts h or der er natur i yn e )3 Ande en af to erante ar ter4 Ande en af into erante ar ter5 Ande en af i tof i e (Hrdbunds-ar ter)

indi ider6 Ande en af to erante indi ider

Nr man e ektrofisker en strknin , op res fan sten o pba rund af denne, bere nes en rdi for h er af de 6 indika-torer. Disse 6 rdier es sammen o i er s den ende i es ore. Det er k art at man kan for ente forske i e fiskesamfundi forske i e and bstyper o her har man e ande a et ind ik-

ede typebeskri e ser, der kan ske ne me em man e typer and-b. I vIX justeres indeksets rdi i forho d ti type, ed at man

indtaster 9 ariab e, nem i :1 Strre sesk asse af op andet ( at hment) opstrms stat io-

nen (den f iskede s trknin )2 Ande en af s-area i op andet3 Minimum afstand ti s (opstrms o nedstrms)

4 Hjde o er ha et5 St i nin /fa d6 gennemsnits (rs) uf t - temperaturen7 gennemsnits uf t- temperaturen i ju i8 vand bets ennemsnitsbredde p s t rknin en9 Befisket area

Desuden ska man an i e om rrederne anta es at re bk-,s- e er ha rreder. Som det ses, kr es der en de anta e serfor at kunne a e o bru e et indeks som det te. A t er sam et iet bru er en i t omputer-pro ram, h or man b ot ska indtastede 9 (10) ariab e o se e fan sten, s fr man et ta ud, derdirekte kan indp a ere stationen i en af de 5 (WFD) k a itets-kate orier.


26/26

MILJ- & VANDPLEJEM&V ::Danmarks Sportsfiskerforbunds mi -

jma asin med fokus p fisk, and onatur. Udkommer e ektronisk en ti to

an e r i t. Abonner ratis p Mi j- ovandp eje ed at sende en mai ti [email protected] Redaktr:K aus Ba [email protected]

Ansvarshavende redaktr:O e Wis [email protected]

Layout og dtp:Jrn Rasmussen Udgiver:Danmarks Sportsfiskerforbund

Skytte ej 4 - vin sted - 7182 BredstenWeb: www.sportsfiskeren.dkEmai : [email protected]

NATUR- OGMILJPOLITISKUDVALG

Jrgen H. Poulsen (formand) [email protected]

Steen Lindkvist Nielsens [email protected]

Jens K. Thygesen [email protected]

Kaare Manniche [email protected]

Klaus Balleby

[email protected]

miljø & vandpleje 35

Documents