ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri€¦ · profiler side 30-31 2) nøglehulsmærket...
TRANSCRIPT
1
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
- Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011)
- Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling)
Kommentarrapport med grafer for hovedresultater
København, december 2011
Marie Christiansen Krøyer
Julie Sophie Schou
YouGov Public
2
Indhold
Metode og fokus side 3-10
Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 11-14
Hovedkonklusioner side 15-19
Resultater:
1) Nøglehulsmærket - kendskab og kundskab side 20-31
Kendskab til Nøglehulsmærket side 21-29
Profiler side 30-31
2) Nøglehulsmærket – ude og på farten side 32-42
3) Generel indkøbsadfærd side 43-46
YouGovs metoder og analyser side 47-48
3
Metode og fokus
4
Om undersøgelsen
Om undersøgelsen
Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fra 2009 til 2011 gennemført en række
undersøgelser gående på danskernes kendskab til og viden om Nøglehulsmærket.
Denne seneste undersøgelse er gennemført i november 2011 i forlængelse af efterårskampagnen for
Nøglehulsmærket fra uge 44-46.
Udvælgelse af spørgsmål fra tidligere undersøgelser om Nøglehulsmærket
Som noget nyt i den seneste undersøgelse er der udvalgt en række spørgsmål fra de tidligere undersøgelser.
Disse udvalgte spørgsmål ønsker Fødevarestyrelsen fremadrettet at tracke og måle på i forbindelse med
fremtidige undersøgelser om Nøglehulsmærket.
Nulpunktsmåling - Nøglehulsmærket ude og på farten
Herudover er der medtaget en række nye spørgsmål gående på Nøglehulsmærket i kantiner, på
restauranter/caféer og på farten. Disse spørgsmål udgør en nulpunktsmåling, som det er muligt at føre tilbage til i
fremtidige målinger i forbindelse med 2012-lanceringen af Nøglehulsmærket i kantiner og på spisesteder.
5
Målgruppe og vejning
Redefineret målgruppe
Målgruppen for undersøgelsen er denne gang (og i fremtidige undersøgelser) den generelle danske befolkning.
I de tidligere undersøgelser var den primære målgruppe danskere, der definerede sig selv som værende primært
ansvarlige for deres husstands indkøb af dagligvarer. Fremadrettet bliver der fortsat stillet et baggrundsspørgsmål
gående på graden af indkøbsansvar (helt, delvist eller uden ansvar), men dette spørgsmål vil ikke længere
fungere som et screeningsspørgsmål. Den nye målgruppe er den generelle danske befolkning.
Metode
Undersøgelsen er gennemført i YouGov-panelet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Der er
gennemført 1.002 interview med målgruppen (den generelle danske befolkning). Det har i gennemsnit taget
respondenterne mellem 4-7 minutter at besvare spørgeskemaet.
Vejning – nu med uddannelse som vejeparameter
I de seneste undersøgelser er data blevet vejet data på køn, alder (18-65 år) og geografi ud fra et ideal fra
Danmarks Statistik. I modsætning til de seneste undersøgelser er data denne gang også blevet vejet på
uddannelse for at skabe et mere repræsentativt billede af den brede danske befolknings kendskab og holdning
til Nøglehulsmærket.
Sammenholdelse af forskellige resultater
Graferne i rapporterne sammenholder de nye resultater for den generelle danske befolkning (med vejning på køn,
alder, geografi og uddannelse) med resultaterne fra den seneste undersøgelse – her for både totalpopulationen
(vejning på køn, alder og geografi) + resultaterne for den tidligere primære målgruppe af
indkøbsansvarlige (som er de tal, Fødevarestyrelsen primært har arbejdet med og tidligere målt udviklingen på
baggrund af). Når resultaterne sammenholdes i rapporten, er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene ikke er
direkte sammenlignelige. Eventuelle lavere procentsatser end i de tidligere undersøgelse vil i de fleste tilfælde
finde deres forklaring i, at der nu fokuseres på den brede danske befolkning og ikke alene på indkøbsansvarlige,
som antageligt har et højere kendskab til Nøglehulsmærket.
6
41%
38%
20%
0%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Folkeskole/gymnasial
uddannelse
Korterevideregående
ogerhvervsfaglige
uddannelser
Mellemlange-,lange- og
forskeruddannelser
Vil ikke oplyse
Højeste gennemførte uddannelse Base: (n=1002)
Baggrundsspørgsmål
I undersøgelsen er målgruppen blevet adspurgt om de følgende baggrundskriterier:
Indkøbsansvar
Køn
Alder
Geografi
Fordeling for indkøbsansvar
I denne undersøgelse er der for at opnå et mere nuanceret
billede af fordelingen i forhold til indkøbsansvar gjort muligt
at vælge tre svarmuligheder (mod tidligere alene ”Ja” og ”Nej”):
52%
37%
10%
1%
78%
21%
1%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ja Ja, jeg deleransvaret med
anden ihusstanden(Kun efterår
2011)
Nej Ved ikke
Er du den person, der har det primære ansvar for dagligvareindkøb i din husstand?
Base: (n=1002)
Efterår 2011 (n=1002) Posttest 2011 (n=1357)
Højest gennemførte uddannelse
Etnisk baggrund
Familiesituation
Husstandsindkomst
Fordelingen for uddannelse
Der er denne gang vejet på uddannelse, hvilket
giver følgende fordeling blandt respondenterne,
der har deltaget i undersøgelsen:
7
Fokusområder i undersøgelsen
Undersøgelsen havde fokus på at afdække en række spørgsmål inden for de nedenstående temaer:
Kendskab til Nøglehulsmærket
Kundskab om Nøglehulsmærket
Nøglehullet i kantiner, på restaurant/café og på farten
Danskernes generelle indkøbsadfærd
Inden for hvert tema er der stillet en række spørgsmål. Disse spørgsmål er opridset på de følgende sider.
8
Fokusområder i undersøgelsen
Kendskab til og kundskab om Nøglehulsmærket
Hvor højt er danskernes kendskab til Nøglehulsmærket?
Hvad forbinder danskerne med Nøglehulsmærket (kundskab)?
Hvor ofte køber danskerne madvarer med Nøglehulsmærket?
I hvilken grad oplever danskerne Nøglehulsmærket som en hjælp til at vælge sundere madvarer?
Inden for hvilke produktkategorier køber danskerne madvarer med Nøglehulsmærket?
Hvem, mener danskerne, er den formelle afsender af Nøglehulsmærket?
Hvor høj grad af tillid har danskerne til Nøglehulsmærket?
9
Fokusområder i undersøgelsen
Nøglehullet på farten og på restauranter/cafeer og i kantiner
Hvor opmærksomme er danskerne på at spise sundt i forbindelse med morgenmad, frokost,
aftensmad og mellemmåltider?
Hvor stor en rolle spiller sundhed generelt for danskerne, når de spiser ude på restaurant/café eller i
kantine, og når de køber mad på farten?
I hvilken grad ønsker danskerne, at de kan vælge sundere mad/retter med Nøglehulsmærket, når de
spiser ude på restaurant/café eller i kantine, og når de køber mad på farten?
Hvor har danskerne lagt mærke til mad/retter med Nøglehulsmærket?
Hvilke steder kunne danskerne godt tænke sig at kunne købe mad/retter med Nøglehulsmærket?
Hvor ofte køber danskerne retter med Nøglehulsmærket, når de spiser på restaurant/café eller i kantine,
og når du køber mad på farten?
Hvad er sandsynligheden for, at danskerne vil prioritere køb af mad/retter med Nøglehulsmærket frem for
anden mad/retter, hvis de fik mulighed for at købe nøglehulsmærkede mad/retter på restaurant/café, i
kantine og på farten?
Hvor mange danskere medbringer madpakke på deres arbejde/studie eller spiser i
kantinen på deres arbejdsplads/studie?
I hvilken grad går danskerne, der spiser i kantinen på deres arbejde/studie, efter sunde retter?
I hvilket omfang ønsker danskerne, der spiser i en kantine på deres arbejde/studie, flere sunde
madvarer/retter i den pågældende kantine?
10
Fokusområder i undersøgelsen
Danskernes generelle indkøbsadfærd
Hvor ofte køber danskerne typisk dagligvarer?
I hvilken udstrækning køber danskerne madvarer på internettet?
I hvilke dagligvarebutikker køber danskerne typisk dagligvarer?
11
Tolkning og grafisk
fremstilling af data
12
Tolkning af data - tabellerne
Konfidensinterval
I undersøgelsen er der anvendt et konfidensinterval på 95%. Et konfidensinterval på 95% betyder, at den sande
værdi af resultaterne i undersøgelsen med 95% sandsynlighed ligger inden for plus minus 2,5% af den
observerede værdi. Se mere om d
Signifikante afvigelser
Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser), og tabelmaterialet afbilder svarene for
både totalbasen og de forskellige nedbrydningsgrupper. Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne,
dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte
spørgsmål. At en afvigelse er signifikant vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant
anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. De mange signifikante afvigelser er
alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i tabelmaterialet en naturlig
forklaring, mens andre er baseret på ’små’ eller ’meget små’ baser. Flere steder i rapporten fremhæves
forskellige relevante signifikante afvigelser. For indblik i alle signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en
nærmere granskning af tabelmaterialet.
Statistiske tests til afdækning af signifikante afvigelser
For at afdække de signifikante afvigelser er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi2-test og T-test:
Chi2-test: Chi2-testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis ’+’ eller ’-’. Hvis ’+’ er vist i tabellerne,
betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis ’-’ er vist i tabellerne, betyder
det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%.
T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder
det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til
denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%.
13
Statistiske usikkerheder ved
forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige
stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikker
man kan være på et givent resultat. Det er brugt et konfidensinterval på 95% (svarene er 95% sikre).
Eksempel på læsning af tabellen: Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af 1.000 adspurgte borgere i
en given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes hjemmeside. Hvor sikkert svaret er,
finder man ud af ved først at finde procentsatsen i tabellens venstre række at vælge linjen, dvs. i dette tilfælde
rækken, hvor 75% indgår.
Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder i dette tilfælde
stikprøvestørrelsen på de 1.000 svar. Tallet, som i denne kolonne er 2,7, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen
for procentsatsen på 75% er plus/minus 2,7. Det betyder, at den reelle andel af de 1.000 respondenter, der har
besøgt hjemmesiden ikke er præcis 75%, men kan svinge 2,7% til hver side. Således befinder den reelle andel af
de 1.000 borgere, der har besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72,3% og 77,7% (dvs. 75%
plus/minus 2,7%). Det er med 95%’s sikkerhed, fordi konfidensintervallet er 95%.
Stikprøvestørrelse (antal
svar)
Procent
100 200 300 400 500
600 700 1000 1400 1800 2200
5 eller 95% 4.3 3.0 2.5 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4 1.1 1.0 0.9
10 eller 90% 5.9 4.2 3.4 2.9 2.6 2.4 2.2 1.9 1.6 1.4 1.3
15 eller 85% 7.0 4.9 4.0 3.5 3.1 2.9 2.7 2.2 1.9 1.6 1.5
20 eller 80% 7.8 5.5 4.5 3.9 3.5 3.2 3.0 2.5 2.1 1.8 1.7
25 eller 75% 8.5 6.0 4.9 4.2 3.8 3.5 3.2 2.7 2.3 2.0 1.8
30 eller 70% 8.9 6.4 5.2 4.5 4.0 3.7 3.4 2.8 2.4 2.1 1.9
35 eller 65% 9.3 6.6 5.4 4.7 4.2 3.8 3.5 3.0 2.5 2.2 2.0
40 eller 60% 9.6 6.8 5.5 4.8 4.3 3.9 3.6 3.0 2.6 2.3 2.0
45 eller 55% 9.8 6.9 5.6 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1
50% 9.8 6.9 5.7 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1
14
Grafisk fremstilling af data
Sammenholdelse af resultater fra ny og tidligere undersøgelse
I rapporten sammenlignes resultaterne fra denne nye undersøgelse med undersøgelsen fra foråret 2011. Der
fremhæves to resultater fra foråret 2011 – resultatet for totalpopulationen (vejet på køn, alder og geografi) og
resultatet for gruppen af indkøbsansvarlige.
Det betyder, at der er tre søjler i de forskellige grafbilleder, der sammenholder resultater fra den nye og den tidligere
undersøgelse:
De røde grafer afspejler de seneste resultater fra november 2011 – for den generelle danske
befolkning (vejning på køn, alder, geografi OG uddannelse)
De lysegrå grafer skildrer resultaterne fra april 2011 – for de indkøbsansvarlige
De mørkerøde grafer skildrer resultaterne fra april 2011 – for den generelle danske befolkning
(vejning på køn, alder og geografi)
Grafikkernes udformning
Grafikkerne på de følgende sider er udformet, så spørgsmålet står øverst. Nedenfor spørgsmålet angives den base,
der har besvaret det pågældende spørgsmål. Strukturen er, at resultaterne fra november 2011 igennem hele
rapporten er indsat først efterfulgt af resultater for de indkøbsansvarlige fra april 2011 og herefter resultatet for den
danske befolkning fra april 2011.
15
Hovedkonklusioner
16
Kendskab og kundskab
I efteråret 2011 kender næsten 9 ud 10 danskere (88%) Nøglehulsmærket i en eller anden grad. Tallet gælder
for den danske befolkning med vejning på køn, alder, geografi og uddannelse.
Kvinder har generelt et bedre kendskab til Nøglehulsmærket end mænd.
Når det gælder samboende mænd og kvinder kender kvinderne Nøglehulsmærket markant bedre end de
samboende mænd.
Mænd, der maksimalt har gennemført en folkeskole- eller gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller
kort videregående uddannelse, kender Nøglehulsmærket dårligere end mænd med en mellemlang eller lang
videregående uddannelse.
Danskere med primært eller delt ansvar for dagligvareindkøb i deres husstand kender Nøglehulsmærket bedre
end danskere uden ansvar for indkøb af dagligvarer.
Par med hjemmeboende børn har bedre kendskab til Nøglehulsmærket end par uden børn og par, som ikke
længere har hjemmeboende børn.
Single-kvinder, særligt i alderen 30-49 år og 50-65 år, kender Nøglehulsmærket bedre end single-mænd og
samboende mænd og kvinder uden børn.
Omkring 7 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket har i nogen grad (39%), i høj grad (24%)
eller i meget høj grad tillid til Nøglehulsmærket (5%).
I efteråret 2011 forbinder flere end 7 ud af 10 danskere Nøglehulsmærket med et sundere valg (72%).
6 ud af 10 danskere (58%) kender mindst et af de fire udsagn om Nøglehulsmærket (spar på fedt, spar på salt,
spar på sukker, flere fuldkorn og fibre).
17
Kendskab og kundskab
Samlet ved mere end halvdelen af danskerne med kendskab til Nøglehulsmærket, at det er en offentlig
myndighed, der står bag mærkningen (54%). 4 ud af 10 danskere mener, at Fødevarestyrelsen står bag
Nøglehulsmærket (40%), mens 1 ud af 7 danskere mener, at Fødevareministeriet er afsender af
Nøglehulsmærket.
5 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket køber ofte (19%) eller en gang imellem (31%)
madvarer med Nøglehulsmærket.
Næsten 5 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket vurderer, at Nøglehulsmærket i nogen grad
(32%), i høj grad (12%) eller i meget høj grad (3%) gør det lettere at vælge sundere madvarer i en
indkøbssituation.
Næsten 4 ud af 10 danskere, der køber madvarer med Nøglehulsmærket, køber madvarer med mærkningen i
produktkategorien ”Brød og knækbrød” (37%).
1 ud af 4 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket køber Nøglehulsmærkede madvarer i
produktkategorierne ”Mel og kornprodukter” (24%) og ”Müesli og morgenmadsprodukter” (24%).
18
Nøglehulsmærket ude og på farten
Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er meget opmærksomme på at spise sundt i forbindelse med
dagens forskellige måltider.
Når det gælder morgenmad er 6 ud af 10 meget opmærksomme på at spise sundt.
I forhold til frokosten er mere end 5 ud af 10 meget opmærksomme på at spise sundt.
Cirka 4 ud af 10 danskere er meget opmærksomme på at spise sunde mellemmåltider.
Aftensmaden genererer en bevidsthed om sundhed for næsten 6 ud af 10 danskere.
Hver tredje dansker ønsker muligheder for at kunne købe mad/retter med Nøglehulsmærket på
restauranter/cafeer (34%), fastfood-steder (34%), tankstationer (34%) og i kantiner (31%).
5 ud af 10 danskere ønsker i høj grad (32%) eller i meget høj grad (13%) flere sundere retter på farten.
5 ud af 10 danskere ønsker i høj grad (31%) eller i meget høj grad (15%) flere sundere retter i kantinen. Ud af
disse efterlyser hver syvende mange flere sunde madvarer/retter i deres kantine (14%), og hver tredje
efterlyser lidt flere (31%) sunde madvarer/retter i deres kantine. Lidt flere end 4 ud af 10 er for nuværende
tilfredse med mængden af sunde madvarer/retter i deres kantine (44%).
4 ud af 10 danskere ønsker i høj grad (27%) eller i meget høj grad (12%) flere sundere retter på restauranter
og caféer.
19
Nøglehulsmærket på spisesteder
Omkring hver sjette dansker køber en gang imellem, ofte eller meget ofte mad/retter med Nøglehulsmærket,
når de spiser ude, på farten eller i en kantine.
Flere end 4 ud af 10 danskere køber aldrig eller sjældent mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude,
på farten eller i en kantine.
4 ud af 10 danskere er ikke bevidste om, hvorvidt de køber mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser
ude, på farten eller i en kantine.
Der er god sandsynlighed for, at danskerne vil købe mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude, på
farten eller i kantiner.
Næsten 5 ud af 10 vil sandsynligvis eller meget sandsynligvis købe mad/retter med Nøglehulsmærket i deres
kantine (45%), hvis det var en mulighed.
Næsten 5 ud af 10 vil sandsynligvis eller meget sandsynligvis købe mad/retter på farten (45%), hvis det var en
mulighed.
4 ud af 10 vil sandsynligvis eller meget sandsynligvis købe mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser
ude på restaurant eller café (39%), hvis det var en mulighed.
20
1) Resultater – Nøglehulsmærket - Kendskab og kundskab
21
10%
24%
34%
25%
5%
1%
7%
20%
33% 30%
9%
0%
8%
21%
33%
28%
9%
1%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Har aldrig hørt om(1)
Har hørt om, menkender næsten intet
til (2)
Kender lidt til (3) Kender rimelig godt(4)
Kender virkelig godt(5)
Ved ikke
Sp.1 Kender du eller har du hørt om Nøglehulsmærket?
Efterår 2011 (n=1002) Posttest 2011 indkøbsansvarlige(n=1058) Posttest 2011 total(n=1357)
Næsten 9 ud 10 danskere (88%) kender Nøglehulsmærket i en eller anden grad i efteråret 2011. Kendskabet er lavere
end i den seneste undersøgelse, fordi målgruppen er en anden (fra indkøbsansvarlige til den brede danske befolkning
plus nu med vejning på uddannelse):
• Den danske befolkning (med vejning på uddannelse) efterår 2011 (kendskabsgrad 88%)
• Indkøbsansvarlige forår 2011 (kendskabsgrad 92%)
• Den danske befolkning forår 2011 (kendskabsgrad 91%)
= Der kan arbejdes med at styrke graden af kendskab, så der sker en formindskning i grupperne ”Har hørt om, men
kender næsten intet til” og ”Kender lidt til” og et ryk til ”Kender rimelig godt” og ”Kender virkelig godt.
Kendskabsgraden
udregnes ved at samle
procentsatserne for
svarmulighederne ”Har hørt
om, men kender næsten
intet til”, ”Kender lidt til”,
”Kender rimelig godt” og
”Kender virkelig godt”.
Kendskab til Nøglehulsmærket
22
72%
40%
31%
39%
21%
23%
64%
62%
55%
46%
35%
54%
44%
49%
30%
35%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%
Er et sundere valg*
Spar på fedt
Spar på sukker
Flere kostfibre og fuldkorn
Spar på salt
Spar på kalorier
Sp.2 Hvilke svar passer bedst på madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (1/2)
Efterår 2011 (n=890) Posttest indkøbsansvarlige2011 (n=915) Posttest 2011 total (n=1233)
*markerede udsagn er formuleringer fra efterår 2011
Kundskab – Nøglehulsmærket (1/2)
Flere end 7 ud af 10 forbinder Nøglehulsmærket med
et sundere valg (72%).
I alt har 6 ud af 10 danskere (58%) svaret mindst et
eller flere af de rigtige fire svar:
• 1 ud af 20 (4%) har svaret alle de fire ”rigtige” udsagn
(spar på fedt, sukker og salt og flere kostfibre og
fuldkorn).
• 3 ud af 20 har svaret enten to rigtige (15%) eller tre
rigtige (15%) svar.
• 4 ud af 20 (19%) har svaret et rigtigt svar.
Kundskabsgraderne for de rigtige udsagn om
Nøglehulsmærket er således fordelt på de fire
udsagn:
• Spar på fedt – 4 ud af 10 (40%)
• Flere kostfibre og fuldkorn – 4 ud af 10 (39%)
• Spar på sukker – 3 ud af 10 (31%)
• Spar på salt – 2 ud af 10 (21%)
Lidt flere end 1 ud af 5 danskere kobler spar på
kalorier (23%) sammen med Nøglehulsmærket – det
er lidt flere end dem, der svarer mindre saltindhold
(21%). Lavere saltindhold kan man med fordel slå
mere på fremadrettet, da det er det ”rigtige” udsagn,
færrest danskere forbinder med Nøglehulsmærket.
Bemærk! Kundskaben er generelt lavere end i sidste undersøgelse. Det skyldes alene, at målgruppen er en anden (fra indkøbsansvarlige til
nu den brede danske befolkning plus nu med vejning på uddannelse). Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. De nye kundskabstal er
nulpunktet for fremtidige målinger.
23
18%
30%
14%
17%
1%
8%
15%
12%
9%
6%
1%
15%
18%
20%
11%
9%
2%
17%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ingen tilsætningsstoffer
Miljøvenligt
Ingen konserveringsmidler
Økologisk
Andet
Ved ikke
Sp.2 Hvilke svar passer bedst på madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (2/2)
Efterår 2011 (n=890) Posttest indkøbsansvarlige2011 (n=915) Posttest 2011 total (n=1233)
Kundskab – Nøglehulsmærket (2/2)
(fortsat fra forrige side)
Næsten 1 ud af 3 med kendskab
til Nøglehulsmærket associerer
Nøglehulsmærket med at være
miljøvenligt (30%).
Økologi (17%) og ingen
tilsætningsstoffer (18%)
forbinder 1 ud af 6 med
Nøglehulsmærket.
24
40%
14%
7%
6%
6%
4%
3%
0%
0%
20%
38%
17%
3%
3%
2%
2%
3%
0%
1%
32%
37%
17%
4%
4%
2%
2%
2%
0%
1%
32%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Fødevarestyrelsen
Fødevareministeriet
Detailhandlen
Fødevareindustrien
Fødevareproducenter
EU
Nordiske myndigheder
Nationale myndigheder
Andre
Ved ikke
Sp.3 Hvem tror du står bag Nøglehulsmærkningen? Base: Kender Nøglehulsmærket
Efterår 2011 (n=890) Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Posttest 2011 total (n=1233)
Hvem står bag Nøglehulsmærket
Samlet ved mere end halvdelen af
danskerne med kendskab til
Nøglehulsmærket, at det er en
offentlig myndighed, der står bag
Nøglehulsmærket (54%).
4 ud af 10 danskere mener, at
Fødevarestyrelsen er afsenderen af
Nøglehulsmærket (40%).
1 ud af 7 mener, at
Fødevareministeriet er afsenderen af
Nøglehulsmærket (14%).
Et fåtal danskere gætter på, at
instanserne i de øvrige svarmuligheder
står bag Nøglehulsmærket (mellem 0-
7%).
Hvem femte dansker kan ikke svare på
eller gætter slet ikke på en afsender af
Nøglehulsmærket (20%).
25
4%
12%
39%
24%
5%
16%
6% 10%
36%
28%
6%
14%
6%
11%
34%
28%
6%
15%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget høj grad (5) Ved ikke
Sp.4 I hvilken grad har du tillid til Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket
Efterår 2011 (n=890) Gns 3,17 Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Gns 3,20 Posttest 2011 total (n=1233) Gns 3,20
Tillid til Nøglehulsmærket
Omkring 7 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket har tillid til
Nøglehulsmærket (sammenlægning af ”I nogen grad”, ”I høj grad” og ”I meget høj grad”):
Ud af disse har størsteparten, 4 ud af 10, ”I nogen grad” tillid til Nøglehulsmærket (39%)
1 ud af 4 har ”I høj grad” tillid til Nøglehulsmærket (24%)
Færrest, 1 ud af 20, har ”I meget høj grad” tillid til Nøglehulsmærket (5%)
= Der kan arbejdes med at styrke tilliden, så der sker en formindskning i gruppen ”I nogen grad”
og et ryk til ”I høj grad” og særligt ”I meget høj grad”.
26
37%
24%
24%
18%
14%
11%
8%
51%
29%
32%
27%
20%
12%
49%
29%
31%
25%
20%
11%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Brød og knækbrød
Mel og kornprodukter
Müesli og morgenmadsprodukter
Mælkeprodukter (ikke ost)
Kød og kødprodukter
Frugt og grønt*
Fisk og fiskeprodukter
Sp.5 Inden for hvilke produktkategorier køber du madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (1/2)
Efterår 2011 (n=890)
Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=688)
Posttest 2011 total (n=859)
* Frugt og grønt var ikke en
svarmulighed i foråret 2011
Køb af produkter med Nøglehullet (1/2)
Flest danskere med kendskab til Nøglehulsmærket, næsten 4
ud af 10, køber madvarer med Nøglehulsmærket i
produktkategorien ”Brød og knækbrød” (37%).
1 ud af 4 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket køber
Nøglehulsmærkede madvarer i produktkategorierne ”Mel og
kornprodukter” (24%) og ”Müesli og
morgenmadsprodukter” (24%).
Knap 1 ud af 5 danskere, der kender Nøglehulsmærket, køber
”Mælkeprodukter (ikke ost)” (18%) med Nøglehullet.
Hver tiende dansker med kendskab til mærkningen køber
”Frugt og grønt” (11%) med Nøglehulsmærket.
Knap hver tiende køber ”Fisk og fiskeprodukter” (8%) med
Nøglehulsmærket.
Næsten 4 ud af 10 (39%) svarer, at de ikke køber madvarer i de
listede produktkategorier (se de øvrige kategorier, der er spurgt
til, på næste side).
27
8%
8%
6%
5%
2%
1%
39%
8%
10%
7%
5%
4%
1%
6%
29%
8%
10%
6%
4%
4%
1%
6%
30%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Margarine og olier
Ost
Anden produktkategori
Færdigmiddagsretter
Convenience (friske færdigpakkede måltider, fx enfærdigblandet salat)
Fastfood
Saucer og dressinger**
Ingen af disse*
Ved ikke**
Sp.5 Inden for hvilke produktkategorier køber du madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (2/2)
Efterår 2011 (n=890)
Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=688)
Posttest 2011 total (n=859)
Køb af produkter med Nøglehullet (2/2)
28
7%
16%
31%
19%
1%
26%
6%
14%
30% 26%
1%
24%
7%
14%
31%
24%
1%
24%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Aldrig (0) Sjældent (1) En gang imellem (2) Ofte (3) Altid (4) Ved ikke
Sp.6 Når du køber madvarer, hvor ofte køber du så madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket
Efterår 2011 (n=890) Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Posttest 2011 total (n=1233)
Køb af produkter med Nøglehullet
5 ud af 10 danskere med kendskab til
Nøglehulsmærket køber ofte (19%) eller en gang
imellem (31%) madvarer med Nøglehulsmærket.
Knap 1 ud af 4 danskere køber sjældent (16%) eller
aldrig (7%) køber madvarer med Nøglehulsmærket.
1 ud af 5 danske ved ikke (26%), hvor ofte de køber
madvarer med Nøglehulsmærket. Det er særligt:
Mænd generelt
Personer uden indkøbsansvar – både mænd og kvinder
Personer, der handler ind dagligt/næsten dagligt
Personer, der aldrig handler ind
Særligt personer, der har hørt om, men næsten ikke kender
noget til Nøglehulsmærket, men også personer, der kender
lidt til Nøglehulsmærket
Indkøbsansvarlige mænd i alderen 30-49 år
Lavtuddannede og højtuddannede mænd i alderen 30-49 år
Både single-mænd og samboende mænd i alderen 30-49 år
Lavtuddannede kvinder i alderen 50-65 år
29
14% 18%
32%
12%
3%
21%
15% 18%
32%
18%
2%
15% 15% 18%
32%
18%
2%
15%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget høj grad (5) Ved ikke
Sp.7 I hvilken grad gør Nøglehulsmærket det nemt for dig at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation?
Base: Kender Nøglehulsmærket
Efterår 2011 (n=890) Gns 2,66 Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Gns 2,72 Posttest 2011 total (n=1233) Gns 2,72
Nemt at vælge sundere?
Næsten halvdelen af danskerne med kendskab til
Nøglehulsmærket vurderer, at Nøglehulsmærket i
nogen grad (32%), i høj grad (12%) eller i meget høj
grad (3%) gør det lettere at vælge sundere madvarer i
en indkøbssituation.
1 ud af 3 danskere svarer, at Nøglehullet slet ikke
(14%) eller kun i mindre grad (18%) gør det lettere at
vælge sundere madvarer i en indkøbssituation.
2 ud af 5 svarer, at de ikke ved (21%), om Nøglehullet
medvirker til at gøre deres valg af sundere madvarer
nemmere.
30
Profiler
- kendskab og kundskab
31
Højt kendskab, kundskab og tillid:
Generelt i den danske befolkning
Med primært eller delt indkøbsansvar
Storkøbenhavnere og til dels sjællændere
Par med hjemmeboende børn
Maksimalt en folkeskole- eller gymnasial
uddannelse i alderen 18-29 år
Højtuddannede (mellemlang/lang/forskeruddannelse)
Højest tillid blandt danskere i den laveste og mellemste brutto-
husstandsindkomstgruppe (op til 299.999 kr. og mellem 300.000-599.999
kr.)
Handler dagligvarer mindst én gang om ugen
Køber dagligvarer på internettet
Tilliden til Nøglehulsmærket forøges proportionalt med højt kendskab til
og høj kundskab om mærkningen
Kvinder
Kvinder generelt – og særligt i alderen 18-29 år og 30-49 år
Kvinder med helt eller delt indkøbsansvar – særligt de 18-29-årige
Single-kvinder – særligt i alderen 30-49 år og 50-65 år
Samboende kvinder i alle aldersgrupper
Kvinder uanset uddannelsesniveau
Kvinder i alderen 18-29 år med maksimalt en folkeskole- eller gymnasial
uddannelse
Kvinder med kort videregående/erhvervsuddannelse i alderen 30-49 år
Højtuddannede kvinder i alderen 30-49 år og 50-65 år
Mænd
Mænd med helt eller delt indkøbsansvar i alderen 18-29 år
Singlemænd i alderen 18-29 år
Samboende mænd i alderen 18-29 år
Mænd i alderen 19-29 år med maksimalt folkeskole/gymnasium
Højtuddannede mænd i alderen 18-29 år
Profiler - kendskab, kundskab og tillid
Lavt kendskab, kundskab og tillid: Generelt i den danske befolkning
Uden indkøbsansvar
Jyder og delvist sjællændere
Familier/par uden børn
Samboende i alderen 30-49 år, 50-65 år
Maksimalt en folkeskole- eller gymnasial
uddannelse i alderen 30-49 år
Lavest tillid blandt danskere med brutto-husstandsindkomst på over
600.000 kr.
Køber ikke dagligvarer på internettet
Handler dagligvarer cirka hver 14. dag eller sjældnere
Tilliden til Nøglehulsmærket forringes proportionalt med lavt kendskab til
og lav kundskab om mærkningen
Kvinder
Ingen særlige kvindegrupper udmærket sig ved lavt kendskab, lav
kundskab eller lav tillid til Nøglehulsmærket
Mænd
Mænd generelt
Single-mænd i alderen 30-49 år og 50-65 år
Samboende mænd i alle aldersgrupper, særligt i alderen 30-49 år
Mænd med maksimalt en folkeskole- eller gymnasial uddannelse –
særligt i alderen 20-49 år og 50-65 år
Mænd med maksimalt en erhvervs- eller kort videregående uddannelse
– særligt i alderen 30-49 år og 50-65 år
32
2) Resultater – Nøglehulsmærket - Ude og på farten
33
21%
11% 13%
10%
40% 44% 45%
27%
22%
28% 27%
32%
9% 11% 11%
19%
4% 4% 4% 7%
4% 1% 0%
4%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider
Sp.10 Hvor opmærksom er du på at spise sundt i forbindelse med disse måltider? Base: (n=1002)
I meget høj grad opmærksom (5) Meget opmærksom (4) Hverken eller (3)
I mindre grad opmærksom (2) Slet ikke opmærksom (1) Spiser ikke dette måltid
Sundhed ved forskellige måltider
Danskerne er generelt meget opmærksomme på at spise sundt i forbindelse med dagens forskellige måltider:
Morgenmad – her er 6 ud af 10 meget opmærksomme (40%) eller i meget høj grad opmærksomme (21%) – særligt
kvinder, 50-59 år og 60-65 år, højtuddannede og par/singler med hjemmeboende børn
Aftensmad – her er næsten 6 ud af 10 meget opmærksomme (45%) eller i meget høj grad opmærksomme (13%) –
særligt kvinder, 50-59 år, singler/par med børn, par uden børn
Frokost – her er mere end 5 ud af 10 meget opmærksomme (44%) eller i meget høj grad opmærksomme (11%) –
særligt kvinder, højtuddannede og par med hjemmeboende børn, par uden børn
Mellemmåltider – i denne måltidskategori er der noget lavere opmærksomhed på sundhed sammenlignet med de
øvrige måltider. Cirka 4 ud af 10 er meget opmærksomme (27%) eller i meget høj grad opmærksomme (10%) - særligt
kvinder, 40-65 år, singler/par med børn, par uden børn
34
10% 6% 6%
38%
26% 24%
26%
35% 36%
10%
21% 22%
8% 11% 10%
8%
1% 2%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
I kantine På restaurant/café På farten
Sp.11 Hvor stor en rolle spiller sundhed generelt for dig, når du spiser ude/køber mad på farten?
Base: (n=1002)
Meget stor rolle (5) Stor rolle (4) Hverken eller (3) Lille rolle (2) Slet ingen rolle (1) Ved ikke
Sundheds rolle ved mad spist ude
eller købt på farten
Kantine
For 5 ud af 10 danskere spiller
sundhed en stor rolle i kantinen:
For næsten halvdelen spiller
sundhed en stor (38%) eller meget
stor (10%) rolle – særligt kvinder,
singler med hjemmeboende børn
og højtuddannende
1 ud af 4 svarer hverken eller
(24%)
1 ud af 6 svarer lille (8%) eller
meget lille (8%) rolle – mænd, 18-
29 år, lavt og kort uddannede
På restaurant/café
Danskerne er delte om sundheds
rolle ved besøg på restaurant/café:
Flest, lidt flere end 1 ud af 3,
svarer hverken eller (35%)
For knap 1 ud af 3 danskere
spiller sundhed en stor (25%) eller
meget stor (6%) rolle – særligt
kvinder, 60-65 år, højtuddannede
Den sidste tredjedel svarer, at
sundhed spiller en lille (21%) eller
meget lille (11%) rolle - mænd
På farten
Danskerne er delte om sundheds rolle
ved køb af mad på farten:
Flest (36%), svarer hverken eller
Næstflest (32%) svarer, at sundhed
spiller en lille (21%) eller meget lille
(11%) rolle –mænd, 18-29 år, lavt og
kort uddannede
3 ud af 10 svarer, at sundhed spiller
en stor (24%) eller meget stor (6%)
rolle –særligt kvinder, 50-59 år,
højtuddannede
35
15% 12% 13%
31% 27%
32%
27% 31%
28%
9% 12% 11% 10%
12% 10%
8% 5% 6%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
I kantine På restaurant/café På farten
Sp.12 I hvilken grad ønsker du, at du kunne vælge sundere mad/retter med Nøglehulsmærket, når du spiser ude/køber mad på farten?
Base: (n=1002)
I meget høj grad (5) I høj grad (4) Hverken eller (3) I mindre grad (2) Slet ikke (1) Ved ikke
Ønske om sundere mad/retter, når
der spises ude eller på farten
Kantine
5 ud af 10 danskere ønsker flere
sundere retter i kantinen:
Næsten 5 ud af 10 ønsker i høj
grad (31%) eller i meget høj
grad (15%) sundere retter –
særligt kvinder, 18-29 år, højt
uddannede, med indkøbsansvar
Lidt flere end 1 ud af 4 svarer
hverken eller (27%)
Lidt færre end 1 ud af 5 svarer i
mindre grad (9%) eller slet ikke
(8%) – særligt mænd
På restaurant/café
4 ud af 10 danskere ønsker flere
sunde retter på restaurant/café:
4 ud af 10 ønsker i høj grad
(27%) eller i meget høj grad
(12%) sundere retter – særligt
kvinder, 18-29 år, højt
uddannede, med indkøbsansvar
Knap 1 ud af 3 svarer hverken
eller (31%)
1 ud af 4 svarer i mindre grad
(12%) eller slet ikke (12%) –
særligt mænd
På farten
5 ud af 10 danskere ønsker flere
sundere retter på farten:
Næsten 5 ud af 10 ønsker i høj
grad (32%) eller i meget høj
grad (13%) sundere retter -
særligt kvinder, 18-29 år, højt
uddannede, med indkøbsansvar
Lidt flere end 1 ud af 4 svarer
hverken eller (28%)
1 ud af 5 svarer i mindre grad
(11%) eller slet ikke (10%) –
særligt mænd
36
Supermarkeder (58%)
Tankstationer (6%) 7-Eleven (6%)
Kiosker (5%)
Kantine (2%)
Restauranter/caféer(1%)
Fastfood-steder (f.eks. McDonald's, Sunset)
(1%)
Andre steder (1%)
Ingen af disse (38%)
Sp.13 Hvilken af følgende steder har du set mad/retter med Nøglehulsmærket? Base: (n=1002)
Hvor er Nøglehullet set på farten
6 ud af 10 har set
mad/retter med
Nøglehulsmærket i
supermarkeder (58%).
4 ud af 10 har ikke set
mad/retter med
Nøglehulsmærket
nogen af de i grafen
nævnte steder (38%).
1 ud 20 har set
mad/retter med
Nøglehulsmærket i 7-
Eleven (6%) eller på
tankstationer (6%).
37
51%
34%
34%
31%
29%
24%
22%
2%
26%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Supermarkeder
Restauranter/caféer
Fastfood-steder (f.eks. McDonald's, Burger King, Kentucky FriedChicken mv.)
Kantine
Tankstationer
7-Eleven
Kiosker
Andre steder
Ingen af disse
Sp.14 Hvilken af følgende steder kunne du godt tænke dig at kunne købe mad/retter med Nøglehulsmærket?
Base: (n=1002)
Hvor ønskes Nøglehullet på farten
En tredjedel af danskerne
ønsker muligheder for at
kunne købe mad/retter med
Nøglehulsmærket på
spisesteder, på Fastfood-
steder og i kantiner:
1 ud af 3 danskere
ønsker mad/retter med
Nøglehulsmærket i på
restauranter/cafeer
(34%) – særligt kvinder
og 50-65 år
1 ud af 3 danskere
ønsker mad/retter med
Nøglehulsmærket på
Fastfood-steder (34%),
og lidt flere end 1 ud af 4
på tankstationer (29%) –
særligt kvinder og 18-2 år
Næsten 1 ud af 3
danskere ønsker
mad/retter med
Nøglehulsmærket i deres
kantine (31%) – særligt
kvinder, 18-29 år og
højtuddannede
38
1% 1% 1% 5%
3% 3%
11% 11% 13% 12%
15% 16%
31% 29% 28%
41% 41% 39%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
I kantine På restaurant/café På farten
Sp. 15 Når du spiser på restaurant/café eller i kantine, og når du køber mad på farten, hvor ofte køber du så mad/retter med Nøglehulsmærket?
Base: (n=1002)
Meget ofte (5) Ofte (4) En gang imellem (3) Sjældent (2) Aldrig (1) Ved ikke
Køb af mad/retter med Nøglehullet
- ude og på farten
Det samme billeder viser sig, når der sammenlignes mellem kantiner, restaurant/café og mad på
farten:
Flere end 4 ud af 10 køber aldrig eller sjældent mad/retter med Nøglehulsmærket – særligt
mænd
4 ud af 10 svarer, at de ikke ved, om de køber mad/retter med Nøglehulsmærket
Omkring hver sjette køber en gang imellem, ofte eller meget ofte mad/retter med
Nøglehulsmærket
39
12% 9%
11%
33% 30%
34%
24% 28%
25%
8% 12%
9% 8% 8% 8%
15% 13% 13%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
I kantine På restaurant/café På farten
Sp. 16 Hvor sandsynligt er det, at du vil prioritere køb af mad/retter med Nøglehulsmærket frem for anden mad/retter, hvis du fik mulighed for det?
Base: (n=1002)
Meget sandsynligt (5) Sandsynligt (4) Hverken eller (3) Usandsynligt (2) Helt usandsynligt (1) Ved ikke
Hvis det bliver en mulighed, er der stor sandsynlighed for, at danskerne vil købe mad/retter med Nøglehulsmærket, når de
spiser i en kantine, på restaurant/café eller køber mad på farten.
Næsten 5 ud af 10 danskere vil sandsynligvis (12%) eller meget sandsynligt (33%) købe mad/retter med
Nøglehulsmærket i deres kantine – særligt kvinder, 60-65 år og højtuddannede
4 ud af 10 danskere vil sandsynligvis (9%) eller meget sandsynligt (30%) købe mad/retter med Nøglehulsmærket
på restaurant/café – særligt kvinder, 60-65 år og højtuddannede
Næsten 5 ud 10 danskere vil sandsynligvis (11%) eller meget sandsynligt (34%) købe mad/retter med
Nøglehulsmærket på farten – særligt kvinder, 60-65 år og højtuddannede
For cirka 2 ud af 5 er det usandsynligt eller meget usandsynligt, at de ville købe mad/retter med Nøglehulsmærket
i deres kantine (16%), på restaurant/café (20%) eller på farten (17%) – særligt mænd
Fremtidigt køb af mad/retter med
Nøglehullet – ude og på farten
40
33%
21%
2%
23%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Spiser altid madpakke
Spiser altid i kantinen
Køber altid mad udefra
Veksler mellem at spise ikantinen/have madpakke
med/købe mad udefra
Ingen af disse
Sp. 17 Medbringer du madpakke på dit arbejde/studie, eller spiser du i kantinen? Base: (n=1002)
Madpakke eller kantine?
Der er et godt potentiale for at nå ud til danskerne
med retter/mad med Nøglehulsmærket i kantinerne
på de danske arbejdspladser:
1 ud af 5 danskere spiser altid i kantinen på
deres arbejde eller studie (21%) – særligt mænd
og 30-49 år, 300-599.000 kr. og + 600.000 kr.,
kort videregående uddannelse,
erhvervsuddannelse , mellemlang og lang
videregående uddannelse
Lidt flere end 1 ud af 5 danskere veksler mellem
at spise i deres kantine, have madpakke med
eller at købe mad udefra (23%) – lidt flere mænd
og særligt 18-29 år
For madpakker og mad købt ude er fordelingen
således:
1 ud af 3 danskere spiser altid en medbragt
madpakke på deres arbejde eller studie (33%) –
særligt kvinder og 50-59 år
2% af danskerne køber altid mad udefra –
særligt mænd
41
15%
41%
26%
12%
4%
2%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
I meget høj grad (5)
I høj grad (4)
Hverken eller (3)
I mindre grad (2)
Slet ikke (1)
Ved ikke
Sp. 18 I hvilken grad går du efter sunde madvarer/retter, når du spiser i kantinen på dit arbejde/studie?
Base: Spiser altid eller nogen gange i kantine (n=442)
Vælges sund mad/retter i kantinen
Der er en høj grad af sundhedsbevidsthed
blandt de danskere i undersøgelsen, der en
gang imellem eller altid spiser i kantinen på
deres arbejde eller studiested:
Næsten 6 ud af 10 går i høj grad (41%)
eller i meget høj grad (15%) efter sunde
madvarer/retter – særligt kvinder, 50-59
år, højtuddannede, kender
Nøglehulsmærket rimelig og virkelig godt
Hver sjette går i mindre grad (12%)
eller slet ikke (4%) efter sunde
madvarer/retter – særligt mænd og
lavtuddannede, har aldrig hørt om eller
kender kun lidt til Nøglehulsmærket
1 ud af 4 forholder sig neutralt til
spørgsmål med svaret hverken eller
(26%)
42
16%
31%
44%
10%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ja, mange flere
Ja, lidt flere
Nej, det er fint, som det ernu
Ved ikke
Sp. 19 Ønsker du flere sunde madvarer i din kantine? Base: Ved om man går efter sunde madvarer/retter i sin kantine (n=429)
Ønskes sundere mad/retter
i kantinen
47% af danskerne, der en gang imellem eller
altid spiser i kantinen på deres arbejde eller
studiested, efterlyser flere sunde
madvarer/retter i deres kantine – lige mange
mænd og kvinder og primært 18-29 år og 60-65
år, kender Nøglehullet godt/virkelig godt:
Hver sjette ønsker mange flere (16%)
sunde madvarer/retter
1 ud af 3 ønsker lidt flere (31%) sunde
madvarer/retter
Til sammenligning er lidt flere end 4 ud af 10
for nuværende tilfredse med mængden af
sunde madvarer/retter i deres kantine (44%) –
lidt flere mænd end kvinder, særligt 30-49 år,
kender ikke/næsten ikke/lidt til Nøglehullet
43
3) Resultater - Generel indkøbsadfærd
44
13%
55%
22%
4% 3% 1% 1%
22%
62%
15%
0% 0% 0% 0%
19%
57%
19%
3% 1% 1% 0%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Dagligt/næstendagligt
Flere gange omugen
En gang om ugen En gang hverfjortende dag
Sjældnere end engang hver
fjortende dag
Aldrig Ved ikke
Sp.B Hvor ofte køber du typisk dagligvarer?
Efterår 2011 (n=1002) Posttest 2011 indkøbsansvar (n=1058) Posttest 2011 total (n=1357)
Hvor ofte købes dagligvarer
45
88%
12%
0%
77%
23%
0%
78%
22%
0% 0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Nej, aldrig Ja (NET) Ved ikke
Sp.C Køber du dagligvarer på internettet?
Efterår 2011 (n=1002) Posttest 2011 Indkøbsansvar (n=1058) Posttest 2011 total (n=1058)
Køb dagligvarer på internettet
46
79%
76%
56%
1%
32%
82%
79%
52%
1%
30%
81%
78%
52%
1%
30%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Dansk Supermarked
COOP
De samvirkende købmænd
På farten
Øvrige
Sp.D Hvilke butikker køber du typisk dagligvarer? Butikker slået sammen til kæder - øvrige består af Lidl og Aldi
Efterår 2011 (n=890) Posttest 2011 Indkøbsansvarlige (n=1058) Posttest 2011 Total (n=1058)
I hvilke butikker købes dagligvarer
47
Om YouGov Public
48
YouGov Public gennemfører analyser for mange forskellige offentlige institutioner såsom:
Ministerier
Styrelser og råd
Regioner
Et samarbejde med YouGov Public giver dig en professionel og kompetent sparringspartner, der er specialister i
at arbejde med en kombination af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Vi sikrer dig høj kvalitet og
professionalisme i alt lige fra afgrænsningen af din problemstilling, udarbejdelsen af dit spørgeskema til
dataindsamlingen, databearbejdningen og udarbejdelsen af den endelige rapport.
Læs mere om YouGov Publics ydelser her: http://www.yougov.dk/markedsanalyse/public
YouGov er Nordens største online-analyseinstitut. Vi råder YouGov over det elektroniske YouGov-panel med
over 55.000 danskere, 130.000 panelister i Norden og flere end to millioner respondenter på verdensplan.
YouGovs paneler er rekrutteret ved hjælp af mange forskellige metoder som f.eks. annoncer i dagblade og
magasiner, telefonisk rekruttering, radiospots, bannerannoncer på internettet og rekruttering gennem anbefaling
fra eksisterende medlemmer. De forskelligartede rekrutteringsmetoder reducerer den potentielle risiko for
skævvridning af vores panelers sammensætning og sikrer en så bred repræsentation af målgrupper i panelerne
som muligt.
YouGov er en innovativ organisation, der konstant er på forkant med udviklingen inden for analyseverdenen.
F.eks. gennemfører vi som de første i Danmark SMS-undersøgelser, der sikrer svar fra en nationalt repræsentativ
befolkningsgruppe inden for maksimalt en time. Vi tilbyder som eksempel også et Google Maps-baseret
analyseværktøj til analyser eller indberetning med et geografisk udgangspunkt. Læs mere om YouGov på
www.yougov.dk
Om YouGov Public
Kommuner
Uddannelsessteder og forskningsinstitutter
Interesseorganisationer og fagforbund
49
YouGov Public
Marie Christiansen Krøyer
Senior Research Consultant
Tlf.: 70 27 22 24
E-mail: [email protected]
www.yougov.dk/markedsanalyse/public