natura 2000 i det atlantiske...

Natura 2000 i detatlantiske område

2 Natura 2000 i det atlantiske område

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Miljø

Forfatter: Kerstin Sundseth, Ecosystems LTD, Bruxelles.

Ansvarshavende redaktør: Susanne Wegefelt,

Europa-Kommissionen, Natur og Biodiversitet, Kontor B2,

B-1049 Bruxelles.

Bidragydere: John Houston, Mats Eriksson.

Forfatternes tak: Vi takker Det Europæiske Temacenter

for Biodiversitet og SADL-afdelingen ved det katolske

universitet i Leuven for at stille data til tabeller og kort til

rådighed.

Grafi k: NatureBureau International.

Fotos: Forside: hovedfoto: Machair, De Ydre Hebrider, Det

Forenede Kongerige; Lorne Gill/SNH. Indsatte fotos fra top

til bund: Paul Goriup, Peter Creed, M. Stock,

www.burrenbeo.com. Bagside: The Burren, Irland;

www.burrenbeo.com

Yderligere oplysninger om Natura 2000 fi ndes på

http://ec.europa.eu/environment/nature

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe dig med

at fi nde svar på dine spørgsmål om Den Europæiske Union

Nyt frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11

(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til

00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.

Oplysninger om Den Europæiske Union fi ndes på

internettet (http://ec.europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor,

2010

© De Europæiske Fællesskaber, 2010

2010 — 12 s. — 21 x 29,7 cm

ISBN 978-92-79-13244-5

doi:10.2779/65508

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Alle fotos er

ophavsretligt beskyttet og må ikke benyttes, medmindre

der foreligger forudgående skriftlig tilladelse fra

fotograferne.

Printed in Belgium

Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt

EU-miljømærket for grafi sk papir.

http://ec.europa.eu/environment/ecolabel

Det atlantiske område — Europas vestlige udkant ......................................................... s. 3

Natura 2000-arter i det atlantiske område ....................... s. 5

Kort over Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske område............................................................ s. 6

Natura 2000-naturtyper i det atlantiske område ........... s. 8

Forvaltningsforhold i det atlantiske område ................... s. 10

Indhold

3Natura 2000 i det atlantiske område

Det atlantiske område strækker sig fra de nordligste egne af Det

Forenede Kongerige og Irland og ned til Spaniens og Portugals

nordkyster og omfatter desuden hele Nederlandene og dele

af Danmark, Belgien, Frankrig og Tyskland. Ingen steder ligger

længere væk fra havet end 300 km, og eftersom det meste af

området er fl adt og lavtliggende, trænger havklimaet langt ind

over land med milde vintre, kølige somre, primært vestenvind og

moderat nedbør i løbet af året til følge.

Dette område strækker sig over halvdelen af Europas lange,

takkede kystlinje og to af de mest produktive have i verden:

Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav.

Tidevandets, vindens og bølgernes voldsomme kræfter, der

påvirker et varieret underlag af hårdt grundfj eld og bløde

sedimentære stenafl ejringer, er oftest forklaringen på dannelsen

af den meget varierede og dynamiske kystlinje, der er så rig på

naturtyper og arter. Forblæste klinter, udsatte, stenede forbjerge

og smalle tidevandsområder står i skarp kontrast til lange

strækninger med sandstrande, beskyttede vige og udstrakte

mudderfl ader, som overskylles af tidevandet.

Mange af Europas vigtigste fl oder løber ud i havet langs med

Atlanterhavskysten (Gironde, Loire, Rhinen, Themsen, Seinen,

Schelde), og skaber udstrakte fl odmundinger, der har stor

økonomisk og biologisk værdi.

Det kan godt være, at det atlantiske område ikke har den samme

høje biodiversitet, som man fi nder i andre områder, men det mere

end opvejes af den overfl od af dyr, der fi ndes i området. Vadehavet

alene huser i omegnen af 12 millioner trækfugle på forskellige tider

af året.

Denne overfl od af liv fi ndes også i havet. Golfstrømmen, som

løber helt op til Skotlands og Norges nordkyst, medbringer varme

strømme året rundt og værdifulde forsyninger af næringsstoff er

fra Det Caribiske Hav. For fastlandssoklens og Nordsøens mere

lavvandede havområder skaber det perfekte betingelser for en

lang række forskellige havorganismer, lige fra plankton, krebsdyr,

muslinger og fi sk til søfugle og pattedyr øverst i fødekæden.

Det nordøstlige Atlanterhav er således et af de mest righoldige,

men samtidig mest udnyttede, have i verden. Det sætter havet

under konstant pres på grund af overfi skning, forurening,

råstofi ndvinding og skibstrafi k.

På landjorden er situationen noget anderledes. Den seneste istid,

som sluttede for ca. 10 000 år siden, havde store konsekvenser for

området på grund af reduceret biodiversitet. Også menneskets

mangeårige udnyttelse af havet har skabt et stærkt forandret og

ofte forringet miljø.

Under naturlige forhold ville skovene have været den

dominerende naturtype, men disse har været udsat for systematisk

rydning lige siden middelalderen. Den kuperede topografi og

de lange vækstsæsoner udgør et ideelt grundlag for moderne

produktionssystemer, som i dag dækker en betydelig del af

landskabet.

I dag domineres landskabet af landbrug og af tæt befolkede

områder. Det betyder, at mange naturlige og delvist naturlige

levesteder i dag kun fi ndes som isolerede, fragmenterede lommer,

spredt ud over et ellers primært kunstigt landskab. Forureningen

fra kraftig brug af pesticider og kunstgødning samt udledninger fra

industrien forværrer problemerne yderligere.

Det atlantiske område— Europas vestlige udkant

Jyllands vestkyst, Danmark. Foto © John Houston

De

t a

tla

nti

ske

om

råd

e


Det atlantiske område er et af de områder i Europa, som har den

største befolkningstæthed og den mest intensive forvaltning.

Der bor mere end 100 millioner mennesker i området (dvs.

næsten en fj erdedel af EU’s samlede befolkning). Rundt om

hovedstæderne Paris, London, Bruxelles og Amsterdam kan

befolkningstætheden nogle steder nå op på 360 indbyggere

pr. km². Det er et forhold, som lægger massivt pres på

det naturlige miljø, og det udgør en særlig udfordring for

bevaringen af sjældne arter og naturtyper, både på Natura

2000-lokaliteter og udenfor.

Natura 2000 i det atlantiske område

Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur)http://biodiversity.eionet.europa.eu — Oktober 2008.

Område Deltagende lande

% af EU’s

område

Det atlantiske område

Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland

18,4

Det boreale område Estland, Finland, Letland, Litauen, Sverige

18,8

Det kontinentale område

Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Østrig

29,3

Alpeområdet Bulgarien, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig

8,6

Det pannoniske område

Rumænien, Slovakiet , Tjekkiet, Ungarn

3,0

Steppeområdet Rumænien 0,9

Sortehavsområdet Bulgarien, Rumænien 0,3

Middelhavsområdet Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal, Spanien

20,6

Det makaronesiske område

Portugal, Spanien 0,2

De

t a

tla

nti

ske

om

råd

e


Natura 2000-arter i det atlantiske område

På trods af gunstige klimaforhold er der et forholdsvis lavt

antal arter i det atlantiske område, hvilket skyldes de varige

følgevirkninger af sidste istid, og at området har været

beboet i lange tider. 52 af de plantearter, som er medtaget i

habitatsdirektivets bilag II, fi ndes i dette område, og heraf er

14 arter endemiske. Den endemiske forekomst er den laveste

af alle de biogeografi ske områder og fi ndes generelt kun i den

nordlige del af den iberiske halvø.

Mange af de plantearter, som fi ndes på listen, har tæt tilknytning til

typiske atlantiske naturtyper. Blandt arterne kan nævnes græsarten

Festuca summilusitana, som kun fi ndes på kysthederne langs

med den iberiske nordkyst, Angelica heterocarpa, som vokser på

bredderne af fl odmundingerne ud til den franske Atlanterhavskyst,

og tidlig ensian (Gentianella anglica), som forekommer på

kalkholdige græsarealer i Det Forenede Kongerige.

Bryofytter er ligeledes godt repræsenteret. Her skal nævnes

den sjældne urt Petalophyllum ralfsii, som kun lever på våde

levesteder med stille vand i forbindelse med sandklitter. Urten

er en fremragende indikator for den generelle sundhedstilstand

i dynamiske klitsystemer, eftersom den kræver nye fugtige

vindskabte fordybninger for at kunne overleve. Den fi ndes

derimod ikke i klitter, som er overstabiliserede.

80 dyrearter, som er medtaget i habitatdirektivet, fi ndes i det

atlantiske område. Mere end en tredjedel af dem er insekter,

der omfatter alt fra sjældne sommerfugle og guldsmede til

landsnegle såsom lille sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) og

ferskvandsperlemusling (Margaritifera durrovensis), som opholder

sig endemisk i området. Der fi ndes også mange fl agermusarter,

især i grænseområderne mellem Belgien og Frankrig, hvor de

omfattende hulesystemer og gamle befæstningsanlæg udgør

ideelle opholdssteder for disse arter.

Det atlantiske område er måske allerbedst kendt for sit rige

havliv. Den største koncentration af spættet sæl fi ndes langs med

kysterne ved De Britiske Øer og i Vadehavet. Øresvin og marsvin

fi ndes i højt tal på hele kystlinjen fra Danmark til det nordlige

Spanien. Selvom der synes at være store populationer (350 000

marsvin), er de under konstant pres på grund af en uacceptabelt

stor forekomst af bifangst af arten i forbindelse med fi skeri samt

Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)Hedepletvingen er en karakteristisk art på blomsterrige, våde eller tørre græsarealer. Arten er helt afhængig af en enkelt

værtsplante, djævelsbid (Succisa pratensis), som fi ndes i stort antal på græsarealer med ekstensiv græsning. Arterne overlever i metapopulationer, som hele tiden skifter form, og som består af en række forbundne subpopulationer, som ofte uddør og herefter genetablerer sig i nærheden.

En stor del af de uforædlede græsarealer er forsvundet i løbet af de sidste 100 år, og dette har medført en stor grad af fragmentering af de levesteder, som er tilbage, samt et stort fald i sommerfuglebestandene i hele Europa. I dag overlever sommerfuglen kun i områder, hvor der er en tilstrækkelig sammenhobning af gunstige lokaliteter i et større landskab, der giver mulighed for en naturlig cyklus med fornyet kolonisering og lokal udryddelse. For at bevare sommerfuglene kræves der en indsats i forhold til landskabet.

skadelige virkninger af forureningskilder som pcb, kadmium og

kviksølv, som ophobes biologisk i kroppen.

Vandfugle og vadefugle fl okkes også i stort tal i området, især

om vinteren, hvor de søger væk fra de hårde betingelser i det

nordarktiske område for at søge ly i de næringsrige kystnære

vådområder langs med Atlanterhavets og Nordsøens kyster.

Foto

© J

im A

she

r

Foto

© S

cott

ish

Na

tura

l He

rita

ge

St. Kilda — Europas største søfuglekoloniDe fj erntliggende vulkanøer St. Kilda, som ligger 70 kilometer vest for De Ydre Hebrider i Skotland, huser den største ynglekoloni for søfugle i det nordøstlige Atlanterhav og formentlig i Europa.

Et imponerende antal på en halv million fugle kappes om pladsen på de høje klinter i sommermånederne. Blandt arterne er verdens største ynglende bestande af sule, mallemuk, lunde, stor stormsvale, ride, lomvie og skråpe.

Arterne tiltrækkes af det rige havliv i det klare vand, som omgiver øerne, og desuden af den manglende tilstedeværelse af mennesker og rovdyr. Det faldende antal yngel giver imidlertid anledning til bekymring. Det vides endnu ikke præcist, hvad baggrunden er, men det markante fald i forekomsten af sandål kan være en væsentlig bidragende faktor, hvad enten det skyldes fi skeri eller ændrede klimaforhold.

Na

tura

20

00

-art

er


Kort over Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske område

Listen med Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske område blev

første gang vedtaget i december 2004 og senere opdateret

i november 2007 og igen i december 2008. Der fi ndes i det

atlantiske område i alt 2 747 lokaliteter af fællesskabsbetydning

(SCI) i henhold til habitatdirektivet, som dækker mere end 109 500

km² og desuden 882 særlige beskyttelsesområder (SPA) i henhold

til fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er i mange tilfælde et betydeligt

sammenfald mellem SCI- og SPA-områder, hvilket betyder, at

tallene ikke er kumulative. Det vurderes dog, at områderne i alt

dækker over 8 % af områdets samlede areal.

Falkeklinter, Upper Teesdale, Det Forenede Kongerige. Indsat foto: melet kodriver. © Peter Creed

Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur)http://biodiversity.eionet.europa.eu

Tallene er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter fi ndes i to eller fl ere —biogeografi ske områder.Fugle i bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke medtaget, idet de ikke er —kategoriseret efter biogeografi ske områder.

Antal naturtyper i bilag I samt arter eller underarter i bilag II i habitatdirektivet

Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) — http://biodiversity.eionet.europa.eu — Oktober 2008:Tal for SPA (særlige beskyttelsesområder) og SCI (lokaliteter af fællesskabsbetydning) er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter fi ndes i to eller fl ere biogeografi ske områder. —Visse lokaliteter er beliggende på grænsen mellem to områder. Databasen giver ikke mulighed for at opdele lokaliteter mellem fl ere områder, og derfor kan nogle lokaliteter være talt med to —gange.Procentsats for havområder er ikke tilgængelig. —SPA er ikke udpeget i henhold til biogeografi ske områder. —SPA-areal for steppeområdet er beregnet på basis af tilgængelige GIS-data. —

OmrådeAntal

SCISamlet areal

(km²)Landareal

(km²)% af samlet

landarealAntalSPA

Samlet areal(km²)

Landareal(km²)

% af samlet landareal


2 747 109 684 68 794 8,7 882 76 572 50 572 6,4

Det boreale område

6 266 111 278 96 549 12,0 1 165 70 341 54 904 6,8


7 475 150 014 135 120 10,8 1 478 147 559 128 432 12,4

Alpeområdet 1 496 145 643 145 643 39,7 365 93 397 93 397 31,1


756 15 858 15 858 12,3 100 19 965 19 965 17,5

Steppeområdet 34 7 210 7 210 19,4 40 8 628* 8 628 24,4

Sortehavsområdet 40 10 243 8 298 71,8 27 4 100 3 561 30,8

Middelhavsområdet 2 928 188 580 174 930 19,8 999 147 358 142 350 16,0


211 5 385 3 516 33,5 65 3 448 3 388 32,3

I ALT 21 612 655 968 568 463 13,3 5 004 486 571 429 615 10,5

Område Habitattyper Dyr Planter


117 80 52

Det boreale område 88 70 61


159 184 102

Alpeområdet 119 161 107


56 118 46

Steppeområdet 25 25 14

Sortehavsområdet 58 79 6

Middelhavsområdet 146 158 270


38 22 159

Na

tura

20

00

-lo

ka

lite

ter

7

SCI

SPA

SPA og SCI

Kortet er baseret på lokaliteternes

koordinater, som er stillet til

rådighed af Europa-Kommissionen

gennem SADL-afdelingen ved

universitetet i Leuven, oktober 2008.

The Burren

Glenveagh

Bass Rock

Upper Teesdale

Dorset Heaths

Varde Å

Vadehavet

Nieuwkoopse plassen

Hallebos Bluebell-skovene

Aquitaine

Ría de Vigo

Foto

© w

ww

.bu

rren

beo

.co

m

Foto

© P

eter

Cre

ed

Foto

© U

nkn

ow

Foto

© M

. Sto

ck

Foto

© P

eter

Cre

ed

Foto © K. TaskinenFoto © www.igoenfotos.com

Foto

© N

atu

urm

on

um

ente

n

Foto

© K

. Su

nd

seth

Foto

© M

. O’B

riai

n

Foto © Sue Scott/SNH

Foto © Mike Read

Foto © SEOFoto © Jim Asher

Foto © Lorne Gill/SNH

Foto © E. Barbelette,

LPO

Foto

© E

ng

lish

Nat

ure


Natura 2000-naturtyper i det atlantiske område

I alt fi ndes der i det atlantiske område 117 naturtyper, som er

medtaget i habitatdirektivet (lidt over halvdelen). Det store

antal skyldes områdets milde klima og gode jord, nærheden til

det kontinentale område og Middelhavsområdet, som huser

de samme naturtyper, samt ikke mindst den lange og varierede

kystlinje. Omkring halvdelen af de naturtyper i kystegne og med

halofytisk (saltpåvirket) vegetation, som er medtaget i direktivet,

fi ndes i området, og det samme gælder 17 ud af 21 kyst- og

indlandsklitter.

Omfanget af sandklitter er særligt imponerende: fra vandremiler,

gråklitter og kalkfattige hedeklitter til skovklædte klitter og

machairs. Det er naturtyper, som huser mange plantearter,

herunder sjældne endemiske arter som Rumex rupestris eller

Omphalodes littoralis. Machair er en af de få naturtyper, som

kun fi ndes i det atlantiske område. Typen, som kun observeres

i Irland og det nordlige Forenede Kongerige, er et sandet

græsland beliggende i kystegne, som huser en mangfoldighed

af blomstrende planter og har stor betydning som yngleplads for

kystfugle, eksempelvis ryle, bjergirisk og stor præstekrave.

Som de fl este andre bløde, kystnære naturtyper er klitsystemer

dynamiske og bevægelige. De spiller en vigtig rolle i

bestræbelserne på at nedsætte havets eroderende virkning, idet

de absorberer bølgeenergi og fungerer som en vigtig buff er

mellem land og vand. Desværre er over 50 % af klitterne i det

atlantiske område forsvundet eller har ændret sig siden 1950’erne.

Turisme og byudvikling er de primære årsager til denne udvikling,

selv om skovplantning også har haft stor betydning i visse

områder, især langs med Aquitaniens kyst i Biscayabugten.

Blandt andre almindelige kystnære naturtyper i det atlantiske

område kan nævnes mudderfl ader, som overskylles af tidevandet,

og saltenge. Det er arealer, som opstår på mere beskyttede

lokaliteter i nærheden af kysten, eksempelvis i en fl odmunding

eller bag en barriere af øer eller sandbanker. Den store forskel

mellem fl od og ebbe og en stærk saltgradient skaber hurtigt

skiftende halofytisk vegetation langs med kystlinjen. Sparsomt

dækkede mudderfl ader kan være basis for en mere uensartet

vegetationstype på saltmarskområder. Husdyrbestande har i

hundreder af år græsset her, og det har bidraget endnu mere til

mangfoldigheden.

Klitter langs med Aquitanien, Frankrig © Jean Favennec, Offi ce National des Forêts. Indsat foto: Hundetunge i klitterne. © Peter Creed

Foto

© G

ree

np

ea

ce KoldtvandsrevLophelia pertusa er en revdannende havkoral, som gror på skråninger under havets overfl ade i Atlanterhavet, i en dybde på 200 meter eller derover. Lophelia-rev er meget udbredte og fi ndes hele vejen fra Irland og ned til Portugal. Ligesom deres modpart i varmt vand indeholder Lophelia-rev en høj grad af biodiversitet. Der er hidtil registreret ca. 850 arter. Til forskel fra tropiske koraller indeholder de ikke symbiotiske alger. I stedet fanger de føden i de stærke strømme.

Normalt danner de koralskove, der er 10-50 meter brede og mange meter høje, men i Biscayabugten har de vokset sig så store, at de udgør omfattende massiver, der kan være fl ere kilometer lange. Den skrøbelige struktur og langsomme vækst (6 millimeter pr. år) gør Lophelia pertusa sårbar over for fysisk beskadigelse. Den primære trussel kommer fra skadevoldende fi skeudstyr, især bundtrawl, som ødelægger revstrukturen. Det vurderes, at op til en tredjedel af disse koldtvandsrev allerede er blevet beskadiget. Det vides dog ikke, hvordan revenes generelle bevaringsstatus er.

Na

tura

20

00

-na

turt

ype

r


Den sammensatte mosaik af mudderfl ader og saltmarskområder

har desuden stor betydning for vilde dyr og planter. Selv om der

er en begrænset mangfoldighed af arter, fremmer mudderfl ader,

der overskylles af tidevand, forekomsten af tætte populationer af

insekter, hvilket igen giver en ekstremt høj forekomst af biomasse,

generelt set. Dette tiltrækker på sin side et meget stort antal

vadefugle og vildfugle, som overvintrer og gør ophold her.

Længere inde i landet fokuserer en stor del af

bevaringsaktiviteterne på de naturtyper, som oprindeligt opstod

på basis af begrænsede forvaltningspraksisser, eksempelvis de

naturlige og delvist naturlige græsarealer. Græsarealerne dækker

generelt ca. 30 % af det atlantiske område, og selv om de fl este af

arealerne er blevet omdannet eller udpint af intensivt landbrug,

fi ndes der stadig vigtige rester af artsrige naturtyper. Der fi ndes her

17 forskellige typer, som er medtaget i habitatdirektivet, herunder

forskellige former for kalkrige græsarealer, som huser mange

kalkafhængige planter og sommerfugle.

Hedearealer er en anden almindeligt forekommende naturtype i

det atlantiske område. Der fi ndes lavlandslommer med atlantisk

hede i hele området, lige fra de nordlige kyster i Danmark og

ned til kystklinterne i Spanien og Portugal. Visse hedetyper,

eksempelvis den atlantiske våde hede med Erica ciliaris og

Erica tetralix og den atlantiske tørre hede med Erica vagans, er

blevet så sjældne, at de nu er prioriterede typer i henhold til

habitatdirektivet.

Den kraftige nedbør og lave fordampning i det atlantiske

område har desuden ført til dannelse af naturtyper bestående

af terrændækkende mose og højmose. Det Forenede Kongerige

og Irland huser nogle af de største og vigtigste områder med

terrændækkende moser i Europa. Området udgør dog kun en

brøkdel af det oprindelige areal. Op mod 90 % er allerede gået tabt

på grund af dyrkning i stor skala, skovplantning og drænsystemer.

Selv om de naturlige løvskove engang var meget udbredt, er de

fl este efterhånden blevet ryddet eller erstattet af nåleskove. Kun

13 % af det atlantiske område er i dag dækket af skov, primært

til kommerciel brug. Der fi ndes dog stadig lommer med mere

naturlige tempererede skove. Eksempelvis fi ndes de atlantiske

bøgeskove på surbund stadig i dele af området, hvor de udgør

et vigtigt opholdssted for mange skovarter. Nogle skovtyper er

endemiske arter i det atlantiske område, eksempelvis skovarealer

med taks og gamle skove med vintereg, som kun fi ndes i Det

Forenede Kongerige og Irland.

Salisbury-sletten, Det Forenede Kongerige. © Steven Davis. Indsat foto: Engelsk natur. © Triel Mike Read

Foto

© M

Sto

ck /

NFA

ww

w.w

att

en

me

erb

ilde

r.d

e

VadehavetVadehavet er et enormt og altid foranderligt landskab af mudderfl ader, som overskylles af tidevandet, saltmarskområder, lavvandede kystområder, sandbanker, vandløb og kanaler, og som strækker sig over tre lande: Danmark, Nederlandene og Tyskland. Arealet udgør mere end 25 000 km² og har enorm biologisk og kommerciel betydning. Det er samtidig Europas største vådområde med det største areal mudderfl ader i verden. De lavvandede kystområder er vigtige ynglesteder for kommercielle fi skebestande, eksempelvis søtunge, sild og rødspætte, ligesom de vidtstrakte mudderfl ader giver et godt fødeunderlag for millioner af fugle, som fl okkes her på forskellige tider af året. Kysterne huser desuden store koncentrationer af spættet sæl.

Imidlertid ligger området i et af de tættest befolkede og mest intensivt udnyttede områder i Europa og er derfor udsat for stor belastning, fordi det udnyttes til så mange forskellige aktiviteter, f.eks. gasudvinding, fi skeri, vandsport, turisme og militære operationer. For at sikre en bæredygtig forvaltning af dette udstrakte område har de tre lande undertegnet en trilateral aftale om at koordinere de bevaringsmæssige foranstaltninger, ligesom en stor del af hele Vadehavsområdet er blevet medtaget i Natura 2000-netværket.

i de

t a

tla

nti

ske

om

råd

e


Forvaltningsforholdi det atlantiske område

Det atlantiske område er et af de områder i Europa, som har den

største befolkningstæthed og den mest intensive forvaltning.

Området har været beboet i lange tider, hvilket i stor udstrækning

har sat sit præg. Oprindeligt blev store dele af landskabet forandret

og anvendt til ekstensive landbrugsaktiviteter i lille målestok.

Denne situation bidrog til at skabe delvist naturlige levesteder

med en høj grad af biodiversitet, eksempelvis saltmarskområder,

hedearealer og græsarealer, hvis store grad af artsmangfoldighed

i stor udstrækning skyldes en lang tradition med begrænset,

ekstensiv forvaltning.

Over tid blev de forskellige former for landbrugsdrift dog mere

eff ektive og intensive, og delvist naturlige levesteder blev pløjet

ned eller omdannet for at give plads til nye monokulturer eller

intensive husdyrproduktionssystemer i stor skala. De dominerer

i dag det meste af landskabet og presser dermed de oprindelige

naturtyper ud. I dag er forekomsten af de naturtyper, som har en

bevaringsmæssig interesse, yderst begrænset, og generelt fi ndes

de kun som små isolerede lommer i et landskab, som er meget

fattigt på arter.

Brugen af pesticider, kunstgødning og organisk gødning har

forværret situationen yderligere og har skabt problemer i form af

eutrofi ering og tilførsel af næringsstoff er langt væk fra lokaliteten,

eksempelvis på steder, hvor store fl oder som Rhinen og Rhône har

deres udmunding.

Den højeste prioritet set i en bevaringssammenhæng er helt klart

at beskytte de tilbageværende områder mod yderligere udvikling.

Dette vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt. Der vil også være

behov for foranstaltninger i et større landskabsperspektiv for at

Mange skotske fl odmundinger er samtidig vigtige fugleområder. Foto © Lorne Gill/Scottish Natural History Genskabelse af klitter, Picardie, Frankrig. Foto © Eurosite

Foto © Peter Creed.

Indsat foto © B. Gibbons/Natural Image

Atlantiske hedearealerAtlantiske heder dækkede engang en stor del af det atlantiske område. Selv om jorden var for dårlig til at blive udnyttet til landbrug, udgjorde hedeområderne en vigtig del af økonomien i landdistrikterne, idet der her var græsningsmuligheder for kvæg og heste, ligesom der var tørv og tornblad, som kunne anvendes som brændsel. Disse begrænsede aktiviteter gav ideelle forhold for visse særlige planter og dyr, hvis overlevelse er betinget af tilstedeværelsen af hederne, eksempelvis natravn, hedelærke, markfi rben og sydlig kobbervandnymfe.

Men efter 2. verdenskrig mistede hederne deres økonomiske betydning, og de blev enten pløjet ned med henblik på skovplantning i stor skala eller gennemførelse af landbrugsprojekter, eller de blev efterladt som uopdyrket land, der ikke kunne bruges til noget. De fl este lande mistede på den måde op til 80-90 % af deres heder. I dag dækker hedeområderne ikke mere end 8 % af det atlantiske område. Selv om det i sig selv ikke er et voldsomt alarmerende tal, dækker det over den kendsgerning, at de fl este områder er særdeles fragmenterede og udgør små isolerede lommer på hver ikke mere end 10-50 hektar. Der er nu iværksat tiltag, der skal genskabe forbindelsen mellem disse fragmenter, så de kommer til at udgøre mere sammenhængende områder. Det sker ved at genoprette eksisterende lokaliteter og genskabe hede i områderne imellem dem. Resultaterne er opmuntrende. I det sydlige England er det eksempelvis igen muligt at gå gennem store områder med ubrudt hedeland.

Forv

alt

nin

gsf

orh

old


genetablere forbindelsen mellem ellers isolerede fragmenter

af værdifulde naturtyper, som er tilbage. Dette har afgørende

betydning, hvis Natura 2000-lokaliteterne på sigt skal blive

økologisk bæredygtige.

Det betyder ikke alene, at lokaliteterne skal genskabes, og at der

skal genindføres hensigtsmæssige forvaltningspraksisser. Der

skal også genskabes en forbindelse mellem de enkelte lokaliteter,

og der skal skabes en mere naturvenlig tilgang, som tager højde

for et bredere landskabsperspektiv ved f.eks. at opretholde og

fremme naturligt forekommende fænomener som levende

hegn og fl odkorridorer, så arter får mulighed for at trække og

vandre, eller ved at reducere brugen af kunstgødning i et større

afvandingsområde. Først da vil naturtyper og arter kunne overleve

på lang sigt.

Et andet stort problem i det atlantiske område er den stigende

grad af urbanisering og industrialisering. Mindst 5 % af området

er helt uden natur og for det meste dækket af beton og

bygninger. Vejnettet er udvidet med 30 % over de sidste 20 år.

Det dækker landskabet på kryds og tværs og bidrager yderligere

til fragmenteringen af de tilbageværende områder, som har en

naturværdi.

Når så mange mennesker bor tæt på havet, vil der være et særligt

stort pres på områdets kystlinje. For de millioner af indbyggere,

der arbejder i de større og mindre byer, er kystturisme og

rekreative aktiviteter af væsentlig betydning i deres fritid. Især

sandstrande og klitter er gået tabt og blevet ødelagt af en lang

række turistudviklingsprojekter. Den stærke rekreative udnyttelse

— vandring, camping, golf, motorkøretøjer, sejlads osv. — gør

problemerne endnu værre og påfører de sårbare økosystemer i

kyst- og havområder store skader.

Erhvervsaktiviteter og kommerciel udnyttelse af naturressourcer

er de to andre hovedfaktorer, som driver økonomien i det

atlantiske område. Havene indeholder nogle af de mest righoldige

fi skebanker i verden og har desuden store beholdninger af gas,

stenmaterialer til byggeri samt olie. Mere end 1 000 fi skearter

lever i farvandene, hvoraf 10 % landes kommercielt. Selv om der er

rigelige mængder, er fi skeressourcerne kommet under stort pres

i de senere år på grund af det hastigt stigende industrielle fi skeri.

Den største del af fangsterne overskrider i dag sikre biologiske

grænser.

Moderne fi skemetoder medfører desuden, at store mængder

uønsket fi sk og andre havorganismer kasseres. Det anslås, at

mere end halvdelen af fangsten fra især bundtrawl består af

undermålsfi sk eller arter, som ikke ønskes fanget, eksempelvis

delfi ner og hajer. Disse fi sk kastes tilbage i havet, normalt i død

tilstand. Undersøgelser i Danmark har vist, at bifangst i fi skeriet

især udgør et stort problem for marsvin og formentlig har

betydning for helt op til 5-7 % af bestanden. Der gøres nu en

indsats for at begrænse bifangster af vigtige havpattedyrearter

til under 1 % af de anslåede populationer, eksempelvis ved brug

af såkaldte »pingere« eller støjsendere på nettene, som skal

skræmme dyrene væk.

Ud over de her nævnte direkte trusler lider havdyrene

desuden af stadigt højere koncentrationer af toksiske

forurenende stoff er, eksempelvis pcb, kadmium og kviksølv,

som medfører bioakkumulation i organismen. Meget skyldes

spildevandsudledninger tæt på havet eller langs med fl oderne.

Forurening er generelt et problem i kystfarvandene, hvad enten

kilden er byerne, industrien eller landbruget. Der er desværre

fortsat store forekomster af alger og skaldyr, der forgifter miljøet

på trods af bestræbelser på at regulere og nedbringe denne

forurening.

EU vedtog i lyset af disse problemer i 2008 et ambitiøst

havstrategirammedirektiv med det formål at beskytte havmiljøet

i hele Europa. Det er den endelige målsætning at opnå en god

miljøtilstand for alle havområder i EU i 2021.

Det er en særlig udfordring at gennemføre Natura 2000 til havs i

det atlantiske område, når man betænker de mange forskellige

former for menneskeskabte belastninger og aktiviteter og

den generelt manglende viden om havmiljøet. I erkendelse

heraf er visse store havområder blevet udpeget som Natura

2000-lokaliteter, men der er for de fl este havnaturtypers og -arters

vedkommende behov for en yderligere indsats for at skabe et

komplet netværk.

Foto

© E

l Co

rreo

Ga

lleg

o

Olieudslip i haveneDet atlantiske områdes kystfarvande indeholder nogle af de travleste skibspassager i Europa. Trafi kken er i nogen udstrækning underlagt regulering, men der rejser sig fortsat alvorlige sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med råolietransport med skib. Den seneste tids katastrofer, såsom Sea Empress i 1996, Erika i 1999, Prestige i 2002 og Tricolor i 2003, har henledt hele verdens opmærksomhed på de ødelæggende konsekvenser af store olieudslip. Alene katastrofen med Prestige ud for Spaniens kyst berørte mere end 3 000 km spansk kystlinje, dræbte et anslået antal på 300 000 fugle og kostede ca. 5 mia. EUR i tabt indtjening. Katastrofen påvirkede direkte omkring 30 000 personer inden for fi skeri og havbrug.

Siden da har regeringerne i EU arbejdet på at stramme lovgivningen for råolietransport med skib i EU-farvande, ikke alene for at begrænse de store katastrofer, men også for at håndtere det mere snigende problem med mindre lækager og udslip i forbindelse med rengøring af skibe, som har tilsvarende skadevirkninger på havmiljøet.

i de

t a

tla

nti

ske

om

råd

e

Foto

© w

ww

.bu

rren

be

o.co

mK

H-7

8-0

9-6

36

-DA

-C

I denne serie:

EU består af ni biogeografi ske områder, hver med sin karakteristiske sammensætning af vegetation, klima og geologi. Lokaliteter

af fællesskabsbetydning udpeges i hvert område på basis af nationale lister, som fremsendes af alle de medlemsstater, der er

repræsenteret i området. Ved at samle indsatsen på EU-plan bliver det lettere at bevare arter og naturtyper under lignende

naturforhold på tværs af de forskellige medlemsstater, uanset politiske og administrative skel. Sammen med de særlige

beskyttelsesområder i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet udgør de lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er udpeget for

hvert biogeografi sk område, det økologiske Natura 2000-netværk, som består af alle EU’s 27 medlemsstater.

Natura 2000 in the Alpine Region

Natura 2000 in theAtlantic Region

European Commission

Natura 2000 in the Black Sea Region

Natura 2000 in the Boreal Region

Natura 2000 in theContinental Region

Natura 2000 in the Macaronesian Region

ISBN 978-92-79-13244-5

Natura 2000 i Alpeområdet

Natura 2000 i det atlantiske område

Natura 2000 i Sortehavsområdet

Natura 2000 i det boreale område

Natura 2000 i det kontinentale område

Natura 2000 i det makaronesiske område

Natura 2000 i Middelhavsområdet

Natura 2000 i det pannoniske område

Natura 2000 i steppeområdet

natura 2000 i det atlantiske...

Documents