nej til krig kampagneavis maj 2014 - 3

1
Målet om et egentligt EU-forsvar er fastlagt i EU’s traktatgrundlag og senest i Lissabon- traktaten. Af Lave K. Broch. Folkebevægelsen mod EU. I december 2013 holdt EU det første topmøde om sikkerheds- og forsvarspolitik. EU-præsident og chef for EU´s forsvarsagentur, Her- man Van Rompuy, siger i forbindelse med topmødet, at EU har ambitionen om at blive en militær magt og at unionen ser det militære område, som et område for vækst og beskæftigelse. Denne ambition er meget konkret, fordi EU landene samlet set er verdens næststørste våbeneksportør. Der eksporteres bl.a. våben til Rusland og Ukraine. De sidste 15 år har EU opbygget sikkerheds- og forsvarspolitiske strukturer og organer. EU har nu en stående sikkerhedspolitisk komité, en militærkomité og en militærstab. Dertil kommer, at EU har vedtaget to direktiver for at styrke EU´s våbenindustri. De ud- gør hjørnestenen i EU-kommissionens ”Europæiske Forsvarsmarked”. Begge direktiver er gennemført ved dansk lovgivning på trods af den danske for- svarsundtagelse. I 2013 etablerede EU et ”europæisk dronesamar- bejde” som omfatter syv lande og tre store våben- producenter. EU har også et skarpt øje på at sikre sig de råstoffer, som har særlig betydning for den europæiske våbenindustri. EU-kommissionen foreslår desuden, at Den Europæiske Socialfonds midler skal hjælpe våbenindustrien med omstruktureringer og global tilpasning. Endelig ønsker EU-kommissionen en dialog med den europæiske forsvarsindustri om at undgå indbyrdes konkurrence, når der skal eksporteres til lande udenfor EU. EU´s præsident opfordrer til, at landene skruer op for militærbudgetterne og indgår i et endnu tættere sam- arbejde. Selvom der er sparet på forsvarsudgifterne i EU, så bruger EU mere på forsvar end Kina, Rusland og Japan tilsammen. Og det på trods af at det er svært at se en militær trussel mod EU. Den danske forsvarsundtagelse (forsvarsforbehold) betyder, at Danmark ikke betaler til EU´s militære udvikling og at Danmark ikke deltager i EU´s kamp- grupper. SF, S, R, Venstre og Konservative siger, de ønsker, at Danmark skal tilslutte sig hele EU´s forsvarspolitik. Oprustning og våbenhandel er en forkert vej at gå. Folkebevægelsen mod EU ønsker fokus på folkestyre, bæredygtig udvikling, velfærd og reelt fredsarbejde, både i Europa og globalt. Den danske forsvarsundtagelse i EU giver os muligheden for at gå andre veje, hvis vi vil. Ja til et tættere nordisk samarbejde, FN & OSCE – nej til EU’s militarisering. www.NEJTILKRIG.dk // maj 2014 NEJ TIL EU´S MILITARISERING Krig , oprør og borgerkrig i det 21. århundrede

Upload: lene-junker

Post on 10-Mar-2016

219 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Nej Til Krig kampagneavis maj 2014 - 3

Den økonomiske krise har forstærket den globale kamp om råvarer og markeder. Samtidig er den sociale ulighed, undertryk-kelse og korruption forstærket. Det var bag-grunden for oprøret i den arabiske verden i 2011. Oprøret væltede diktatorer, men truede også USA og EU´s interesser. Libyen krigen skal forstås i det lys.

Af Peter Schjerning, Afzal Khan Bangash og Lene Junker

Ligesom i krigene i Afghanistan og Irak, førte krigen mod Libyen blot til, at de gamle magthavere blev fjernet og erstattet af andre, som er mere venlig stemte overfor USA og EU. For befolkningerne har krigene været en katastrofe og landene ligger i ruiner.

Oprøret har også ført til borgerkrig som i Syrien. Her måtte USA og EU opgive et militært angreb, for at sikre sine interesser. I stedet støtter de indirekte, ligesom andre stormagter i regionen gør det.

UkraineSocial ulighed, undertrykkelse og korruption er også baggrunden for protesterne på Maidan Pladsen i Ukraines hovedstad, Kiev. Ukraine ligger geografisk lige der, hvor Ruslands og EU og NATO´s stormagt-sinteresser støder sammen.

Mens ukrainerne i den vestlige del har forhåbnin-ger til EU, er den østlige del mere positiv over for Rusland. Situationen i Ukraine har dermed udviklet sig til en magtkamp mellem EU/USA på den ene side og Rusland på den anden.

Rusland overtager Krim og forsøger at infiltrere dele af Østukraine. EU og USA anerkender den midler-tidige regering i Ukraine, tilbyder en økonomisk hjælpepakke og indfører sanktioner mod Rusland. Samtidig udspiller der sig en ideologisk kamp med antydninger og beskyldninger, der minder om Den Kolde Krig og Krigen mod Terror. Faren for at konflikten optrappes og ender med en militær konfrontation er reel.

Det er foruroligende at EU og dermed Danmark ubetinget anerkender den midlertidige regering, hvis ledere er ligeså korrupte som den tidligere regering, og hvis højreekstremistiske elementer kan føre til angreb på Ukraines etniske mindretal. Vi opfordrer derfor til et stop for støtte til den midlertidige regering.

Den danske regering skal ikke deltage i militære trusler, økonomiske sanktioner og andre skridt, som kan tilspidse situationen. Den skal arbejdet målret-tet på fredelig mægling og konfliktløsning i Ukraine.

Vi har et protester og oprør mange andre steder i verden – Tyrkiet, Bulgarien, Mali og Bosnien. Og vi vil se mange flere.Vi deler befolkningernes utilfredshed med fat-tigdom, korruption og undertrykkelse og deres ret til at kæmpe for frihed, demokrati og social retfærdighed.

Vi deler ikke de dobbelte standarder, som stormag-terne praktiserer for at sikre deres egne interesser.

Frihed, demokrati og social retfærdighed vokser ud af befolkningernes egne ønsker og aktiviteter – ikke ud af et geværløb.

Målet om et egentligt EU-forsvar er fastlagt i EU’s traktatgrundlag og senest i Lissabon-traktaten.

Af Lave K. Broch. Folkebevægelsen mod EU.

I december 2013 holdt EU det første topmøde om sikkerheds- og forsvarspolitik. EU-præsident og chef for EU´s forsvarsagentur, Her-man Van Rompuy, siger i forbindelse med topmødet, at EU har ambitionen om at blive en militær magt og at unionen ser det militære område, som et område for vækst og beskæftigelse.Denne ambition er meget konkret, fordi EU landene samlet set er verdens næststørste våbeneksportør. Der eksporteres bl.a. våben til Rusland og Ukraine.

De sidste 15 år har EU opbygget sikkerheds- og forsvarspolitiske strukturer og organer. EU har nu en stående sikkerhedspolitisk komité, en militærkomité og en militærstab. Dertil kommer, at EU har vedtaget to direktiver for at styrke EU´s våbenindustri. De ud-gør hjørnestenen i EU-kommissionens ”Europæiske Forsvarsmarked”. Begge direktiver er gennemført ved dansk lovgivning på trods af den danske for-svarsundtagelse.

I 2013 etablerede EU et ”europæisk dronesamar-bejde” som omfatter syv lande og tre store våben-producenter. EU har også et skarpt øje på at sikre sig de råstoffer, som har særlig betydning for den europæiske våbenindustri. EU-kommissionen foreslår desuden, at Den Europæiske Socialfonds midler skal

hjælpe våbenindustrien med omstruktureringer og global tilpasning.

Endelig ønsker EU-kommissionen en dialog med den europæiske forsvarsindustri om at undgå indbyrdes konkurrence, når der skal eksporteres til lande udenfor EU.

EU´s præsident opfordrer til, at landene skruer op for militærbudgetterne og indgår i et endnu tættere sam-arbejde. Selvom der er sparet på forsvarsudgifterne i EU, så bruger EU mere på forsvar end Kina, Rusland og Japan tilsammen. Og det på trods af at det er svært at se en militær trussel mod EU.

Den danske forsvarsundtagelse (forsvarsforbehold)

betyder, at Danmark ikke betaler til EU´s militære udvikling og at Danmark ikke deltager i EU´s kamp-grupper. SF, S, R, Venstre og Konservative siger, de ønsker, at Danmark skal tilslutte sig hele EU´s forsvarspolitik.

Oprustning og våbenhandel er en forkert vej at gå. Folkebevægelsen mod EU ønsker fokus på folkestyre, bæredygtig udvikling, velfærd og reelt fredsarbejde, både i Europa og globalt.

Den danske forsvarsundtagelse i EU giver os muligheden for at gå andre veje, hvis vi vil.

Ja til et tættere nordisk samarbejde, FN & OSCE – nej til EU’s militarisering.

www.NEJTILKRIG.dk // maj 2014

NEJ TIL EU´S MILITARISERING

Målet om et egentligt EU-forsvar er fastlagt De sidste 15 år har EU opbygget sikkerheds- og

Krig, oprør og borgerkrig i det 21. århundrede