LÆS I BLADET

Tak til Leif Kajberg............ s. 2

Vil Island tilslutte sig euroen?Af Ragnar Arnalds ............ s. 2

Finland en ung nationmed en blodig historieAf Jens Rahbek Pedersen ..s. 4

Finnerne går stærkt ind fornordisk samarbejdeAf Jakob Buhl ..................... s. 5

Helsingfors-aftalen:Det nordiske samarbejdesfundamentAf Leif Kajberg................... s. 6

Program for Nordisk Folkemøde2007 i Helsingfors ...............s. 8

Skandinavien under tiden1900...1930Av Tomas Larsson .......... s. 10

Nyt fra vore foreninger ogNordiske noter .................... s. 14

35. årgang - nr. 2 - 2007

Af Jesper Morville

Scandinavia in World Politics ernavnet på en bog, som professor vedWashington University, Christine

Ingebritsen udsendte i 2006. Og deter en øjenåbnende oplevelse at se,hvor snublende tæt på Frit Nordensopfattelse denne amerikanske analyseligger.

Inbritsens bog (der er et bind i enstørre serie om Europe Today)forsøger at definere, hvad det er, derindtil nu har givet de nordiske landederes indflydelse og specielle status iverdenssamfundet og hvilke værdier,de nordiske lande har gjort til deresvaremærke. Hun giver et historiskrids af landenes udvikling, enbeskrivelse af den nordiske model, vikender i dag og en nuanceret analyseaf, hvilke kræfter, der i dagens verdentrækker i en anden retning.

Indledningsvis fastslår hun, at derer flere måder, hvorpå man kan skaffesig indflydelse på den internationalescene: magt, alliance med stormagtereller idemæssigt/normsættende/moralsk lederskab. På hjemmefron-ten, argumenterer hun, har de nordi-ske lande demonstreret, hvordan magtog rigdom kan fordeles rimeligt, for-skelle mellem køn og klasser minime-res og statsmagten anvendes til atsætte grænser for markedet og socialuretfærdighed. Disse uomtvisteligesucceser og en fælles vilje til at frem-me områder som fred, global lige-stilling, u-landsbistand og miljø påverdensscenen har gjort, at Norden

tages seriøst som normsætter. Dethjælper også, at landene har haft enrække markante personligheder somtalsmænd, fra Fridtjof Nansen i Fol-keforbundet til Dag Hammarskjold ogOlof Palme (ja selv Uffe Ellemannnævnes for sin indsats i de baltiskelande). Forfatteren giver mangekonkrete eksempler, bl.a. at NelsonMandelas afskedsrejse udelukkendegik til Skandinavien og Holland, forat påpege disse landes centrale betyd-ning for apartheidsystemets fald.

Men forfatteren er ikke blind for deændringer, der sker i de nordiskesamfund og holdninger i disse år, ogde kræfter, der trækker dem i enanden retning. „De to største udfor-dringer er overførslen af magt fraSkandinavien til EU, efterhånden somintegrationen uddybes, og indvand-ringen af ikke-skandinaver.“

Forfatteren mener dog, at de nor-diske EU-lande har fået stor indfly-delse i Unionen. Emner som mereåbenhed, krav til nye medlemsstaterom mindretalsbeskyttelse og meremiljøbevidsthed er alle emner, somDanmark, Finland og Sverige har satpå dagsordenen, påpeger hun -ligesom den reaktion imod over-centralisering, der ifølge hende blevden positive effekt af Danmarks nejertil hhv. Maastricht og Euroen. Menhun ser ligeså klart, at EUs sikker-hedspolitik har fjernet grundlaget forden svenske og finske neutralitets-politik og at privatiseringspolitikkentruer den nordiske model.

I skemaform vider hun, hvad der ersket på dette område i de senere år,bl.a. mindre offentlig service og stør-re arbejdsløshed.

De fremmedfjendske protest-partier, der er opstået som et svar pådisse problemer, truer også både denordiske værdier og Nordens mulig-hed for fortsat at udøve et berettigetmoralsk lederskab på den interna-tionale scene. Men gennemgående ser

Nordensnødvendighed- set fra USA

2

Frit NORDENRedaktion:Jesper Morville (ansvarshavende)

JesperMorville@mail.dkJakob Buhl

NordenDebat@yahoo.seLuise Hemmer Pihl

skrodhoj@mail.dkLeif Kajberg

Leif_Kajberg@hotmail.comFritt Norden, Norge:John Dale

j.dale@online.noFritt Norden, Sverige:Jörgen Bengtson

jorgen@infopress.seTomas Larsson

Tomas.u.larsson@telia.com

Abonnement: Dkr. 200,-Tryk: Toptryk, Gråsten

Vil Island euroen?

Af Ragnar Arnalds

I Skandinavien høres det ofte, atIsland seriøst overvejer at tilsluttesig euroen og opgive sin egenvaluta. Redaktionen af Frit Nordenhar kontakteret mig og anmodetom en artikel som kan redegøre forsituationen i Island og hvordan detforholder sig med den islandskevaluta og euroen. Overvejer Islanden opgivelse af den islandskekrone? Eller finns der planer om enaftale som går ud på en fast kurs iforhold til euroen lig den danskeaftale?

Svaret til begge disse spørgsmål er etklart nej. For det første er alle partieri Island enige om at EU-medlemskapville være en forudsætning for atIsland kan skifte fra krone til euro. Enfast kurs i forhold til euroen lig dendanske aftale er noget som ingen talerom.

For det andre er der nu for tiden enklar majoritet i Altinget mod EU-medlemsskab. Det blir valg tilAltinget den 12. mai. Partier som stårpå nej-siden er i fremmars men deteneste parti som støtter medlemskabog opgivelse af den islandske krone,den sosialdemokratiske Allians, er istærk modvind. Sandsynligtvis blirforholdet i Altinget mellem ja- og nej-siden efter valget: 2/3 deler imod og1/3 med EU-medlemskap.

For det tredje opfylder Island ikkede betingelser som EMU bygger på.Rentenivået og inflationen er alltforhøj. Den økonomiske situation iIsland og i euro-området er såforskellig som svart og hvid. Det erhelt riktigt at vi har haft en ivrigdiskussion i Island i de sidstemåneder om den islandske krona ogeuroen på grund av at den islandskekrona faldt meget i året 2006, d.v.s.marknaden devaluerade den omkring20%. „Island på vej mod afgrunden“,sa Jyllandsposten i Danmark i mars2006!

Tak til Leif Kajberg!

Dette blad er det første nummer afFrit Norden siden nr. 1 i 1999, hvorder ikke står Leif Kajberg i rubrikken„ansvarshavende redaktør“. Detbetyder heldigvis ikke, at Leif ikkefortsat er med både i bladets redaktionog i Frit Norden Danmarks styrelse.Men jobbet som ansvarshavenderedaktør bliver han nu aflastet for. Ogdet er en god anledning for den øvrigeredaktion til at takke ham for denuvurderlige indsats, han har ydet påposten.

Leif har ikke alene fastholdt den højekvalitet i bladets artikler, som det -ude falsk beskedenhed - kan rose sigaf at have haft igennem alle år. Hanhar gjort det mere helnordisk, i emne-valg, forfattervalg og sprog. Og hanhar åbnet bladets spalter for internediskussioner i foreningen, om priori-teringer og fornyelse. Med mildtkætterske og konstruktivt provoke-rende indlæg har han fået mange afbladets læsere - og af medredaktø-rerne - til at se vores kamp for detnordiske fra nye vinkler. Det er enproces, som „den gamle redacteur“helt sikkert vil fortsætte også sommenigt medlem af redaktionen.

Vi kan derfor både takke Leif for athave båret ansvaret for bladet i demange år, og byde ham velkommen tildet fortsatte samarbejde fremover.

Ingebritsen fortsat de nordiske landeøve stor indflydelse og anvende denpå at markedsføre en om endrevideret udgave af de værdier, de sålænge har stået for. Værdier, hunmener, er mere nødvendige nu endnogensinde.

Der er enkelte småfejl i bogen.Alene titlens brug af ordet Scandina-via, når den handler om alle denordiske lande, er formelt forkert.Året for den danske euroafstemninger også sat til 1999 i stedet for år2000. Men det vejer ikke så megetsom det positive:

Når man herhjemme er vant til atse det nordiske samarbejde nedgjorteller endog benægtet, er det befriendeat læse den amerikanske universitets-professors analyse.

Når man får budskabet omNordens nødvendighed så klartformuleret fra Washington Univer-sity, smøger man ærmerne op!

Christine Ingebritsen:Scandinavia in World PoliticsRowman & Littlefield, New Your2006, 127 sider, kr. 239

3

Er det så muligt at den islandskeökonomien vil snart bryde sammenmed den fölge at vælgerne mistertroen på en selvstendig islandskøkonomi? Sandheden er at det som erblevet sagt i udlandske tidninger omIslands ökonomi og om diskussionenher i landet om euroen og kronen eren stor overdrivelse. Økonomiskt settstår Island sterkt. Den årligeökonomiske vækst, GDP, har vært 4-6% i mange år. National inntekten perinbygger er blant de höjeste i verdenog arbejdslöshed er kun lidt over 1%.

Alligevel er det helt riktigt at derfinns store problemer i Islandsøkonomi men vi kan karakeriseredem som en godarted sygdom.Problemet er opstått i forbindelsemed de kæmpestore udenlandskeinvesteringer i aluminproduktionenog kraftværker som skal skaffeelektricitet til produktionen.Ökonomien har vokset med for storfart og blevet for varm Derfor blevden islandske krone for stærk i året2005. Centralbanken satte styrerentenop trek i trek så at nu er den godt14%, måske den højeste i verden.Styrerenten (på engelska: the policyinterest rate) er den basrenta somCentralbanker bruger i sin handelmed bankerne.

En alltfor stærk islandsk kroneresulterede i at udlandske varer blevfor billige og vi fik en storunderbalans i udenrigshandelen.Devalueringen av den islandske kronevar derfor meget positiv og naturligfor Islands ökonomi, et vigtigt skridt iretning til en avbalansering og enblöd landing som Islands økonomibehøver fremfor allt. Men det kantilstås at kronens fald i mars 2006blev for brat og det skaber alltidpanik og overdrivelser i pressen. Enudjævning som tager sin tid og måskepågår i et år er gunstigere.

Den höje rente i Island og kronenskursfald bruges meget av EU-tilhængere som argument for at viskal tage op euroen. Låg rente ernoget som alltid er populert.

„Lad oss gå in i EU og ta opp euroenså forsvinder problemet,“ siger EU-tilhængere.

Det er en farlig propaganda menogså meget billig og fuldstændigfalsk. Grunden for de problemer vihar er ikke kursen eller renten men enalltfor varm økonomi eller en slagsvokse smerter. Faktiskt behøverIslands ökonomi en lægebehandlingsom er helt omvendt til det somøkonomien i EU kræver. De storeland i Euroområdet har haft ringeøkonomisk vækst og en höj rente iIsland er en nödvendighed til attrykke ned faren for inflation. En 2-3% styrerente som Eurobanken harhavt ville være katastrofal i Island.

Dette förer oss til et vigtig punkt,d.v.s forskellig symmetri iøkonomiske konjunkturer. I denislandske Central Bank har manudfört kalkulationer omkringspörgsmålet om symmetrien ikonjunkturer i evropeisk økonomi.Om vi tager for ex. symmetrien iøkonomisk vækst i den sidste tredjedel av 1900 tallet, och jævnförerudviklingen i nogle land medudviklingen i et medeltals EU såviser det sig at Tyskland, Frankrigoch Beneluxlandene har en storsymmetri i konjunkturer. ForDanmark får vi 63% symmmetri, forSverige 49 % symmetri och detsamme for Storbrittanien, men bare 7% for Norge og 5 % for Island.

Om vi tar handelspriser ud och ind(terms of trade) så er symmetrien iændringer av handelspriser ijævnförelse med EU: i Danmark 72% , og i Sverige 63 % men bare 12 %for United Kingdom, kun 0,3 % forIsland och for Norge næsten 0 %.Alltså ingen symmetri mellem Islandog Norge på den ene side og degamla EU-land på den annen side.

Forklaringen er dels att Islands,Norges och Storbritanniens økonomier i langt højere grad end dekontinentale eurolands økonomierorienteret mod den dollar-dominerede verden. Men det er jo

også fisken som spiller en vældig storroll i Island och i Norge både fisk ocholje.

Disse kalkulasjoner om symmetrieni økonomien er en påmindelse ogadvarsel for Islændinger ogNordmenn at ofte er det megetopraktiskt – også i økonomien - attbruge samme nummer for alle.

Det er helt klart at EU-modstanderei Island har sterke økonomiskeargumenter på sin side. Lad migderfor sige til slut: Det er ingentingsom antyder at Island er på vej in i EUi de kommende år. En ansøgning ommedlemskab er helt udelukket avpartipolitiske grunder i de næste fireår. Og den debat som vi riktig nok fikher i landet i vinter om euroen og denislandske krone vil ikke få noglevidere følger. Islands økonomi vilikke opfylde EMU-betingelserne i denærmeste år og det vil trække ud imindst 4-8 år at det bliver realistisktmed euro i Island. Om det så ogsåbliver en politisk mulighed får vi semen i de kommande år er den ikke tilstæde.

tilslutte sig

Ragnar Arnalds er forfatter,tidligere finansministerog formand for Heimssyn.

4

Finland en ung nationmed en blodig historie– men det er nu historie!

Af Jens Rahbek Pedersen

Finland blev først selvstændig i 1917.I slipstrømmen på Ruslands opløsningfik man nu mulighed for at erklæresig selvstændig. Men selvstændighe-den kom først efter en blodig borger-krig mellem de hvide og de røde. Denvarede fra december 17 til april 18.

Resultatet var at mere end 3000døde på hver side, men hvad værrevar henrettedes efter borgerkrigenomkr 8300 røde og mere end 12 000andre døde af sult i fangelejrene.

En borgerkrig er langt værre end enalmindelig krig. Her er fjenden udefrakommende. I borgerkrigen er fjendennaboen. Det er ikke for meget sagt, atde sidste sår nok først blev lægt i1990-erne. Her blev der endelig i denstørste fangelejr ved Ekenæs iSydfinland hvor mere end 4000 rødeomkom sat en mindetale op mednavnene. Men det var altså mere end70 år efter tragedien.

Når borgerkrigen blev så frygtelighang det sammen med, at i Finlandstod socialisterne stærkt. Der varskabt en alliance mellem arbejdernepå de store savværker og metalindu-strien og husmændene – de såkaldtetorpere. Allerede i 1916 vandt socia-listerne flertal i rigdsdagen i alt 103ud af 200 medlemmer.

Men de røde blev nedkæmpetunder ledelse af Finlands national-helt: Carl Gustav Mannerheim, der iøvrigt havde været oberst i zarenshær. Han fik hjælp af tyskerne ogborgelige finnere, de såkaldte jægere,der havde fået krigserfaring på tyskside under Verdenskrigen. Så selv omde røde var de fleste, var det en uligekamp. Deres højeste officer var enløjtnant.

I mellemkrigstiden regerede polit-iske partier, der var meget kritiskeoverfor Sovjet – det var i øvrigtgensidigt og kommunistpartiet varforbudt. Men det lykkedes trods alt

Finland at bevare uafhængighedenindtil Molovtov – Ribbentov pagten i39. Her fik Sovjetunionen hals oghåndsret over De baltiske lande ogFinland. I løbet af efteråret 39 ophør-te De baltiske lande i praksis at eksis-tere og turen kom nu til Finland. Dendaværende finsk-russiske grænse løbkun 24 km fra Leningrad, så russernekrævede grænsen trukket tilbage, og istedet for tabet af Det karelske næsfik finnerne tilbudt større områder iØstkarelen nord for Ladogasøen.Finnerne sagde nej. Med De baltiskelandes skæbne in mente var det nokikke så sært. Det bør dog bemærkes,at de tre personer der nu kommer tilat spille den ledende rolle i Finlandshistorie alle sagde ja. Det var Mann-erheim, Paasikivi og Kekkonen.

I slutningen af november 39 angrebSovjet derfor Finland. På trods af etheltemodigt forsvar med store russi-ske tab til følge måtte Finland, daSovjet satte en hær ind, der talte fleresoldater ind end den samlede mand-lige befolkning, kapitulere i marts 40.Det største tab var Det karelske næsmed Finlands næststørste by Vyborg.

Situationen ændredes sig totalt,efter at Hitler erklærede Sovjet krig ijuni 41. Finland angreb som tyskallieret Sovjet og rykkede på rekordtid frem til de gamle grænser. Herblev de klogeligt stående og deltogikke i angrebet på Leninggrad ellerMurmanskbanen. I 1944 da krigs-lykken skiftede måtte Finland igenkapitulere og bl.a. afstå Næsset,Petsamoområdet i Nord og udlejePorkalla området umiddelbart uden-for Helsingfors til Sovjet, betalekrigsskadeserstatning, men mestsmertelig af alt måtte de politikere,der havde ført krigen fængsles somgemene krigsforbrydere.

Omkostningerne havde væretenorme: mere end 80 000 døde ogmere end 80 000 sårede og 324 000flygtninge. I Vyborg, der tidligere

have haft 80 000 indbyggere, blev 7tilbage. Men Finland forblev selv-stændigt!

Men det medførte en total nyorien-tering af finsk politik. Som vi efter1864 måtte finnerne nu indse, at devar nødt til at overbevise Sovjet om,at de altid ville være på deres side ien krigssituation med Vesten. Ordetfinlandisering blev et skælsord. Mendet var realpolitik skabt på grundlagaf mere end 80 000 døde!

I virkeligheden fik Finland storbevægelsesfrihed. Det hang nok sam-men med den kendsgerning, at annek-terede Sovjet Finland, ville Sverigesom det første melde sig i i NATO. Ivirkeligheden høstede Finland storehandelsmæssige fordele af samhan-delen med Sovjetunionen, således atFinland i al fald fra 80-erne økono-misk set var på niveau med det øvrigeNorden.

Finlands nationalhelt:Carl Gustav Mannerheim

5

Og så kom Sovjets sammenbrud ogen hel ny situation opstod for Finlandogså takket være De baltiske landesløsrivelse fra Sovjet. Den første tidvar både økonomisk og mental svær.Økonomisk fordi handelen mod østfaldt bort. Jeg var i Borgå ca. 60 kmfra Helsingfors i 90, da var arbejds-løsheden 2,1%. Jeg var der igen i 91,da var arbejdsløsheden steget til12,1%. Men takket være finnernessærlige mentalitet og en devaluering,som det eneste sted i verden ikke førtetil øget løntryk og inflation lykkedesogså den forvandling.

I dag 15/16 år efter ser situationenigen lovende ud for Finland. Takketvære den store økonomiske vækst iRusland blomstrer handelen igen. Ogfinnerne har jo om nogen erfaringmed at handle med russerne. Finlander medlem af EU, og selv om læserneaf dette blad er modstandere, bør manbetænke tre ting!

For det første: Finland bliver nudraget ind i det europæiske samarbej-de på en måde, de altid har ønsket sig.

For det andet: Uanset udviklingeni Rusland er Finland nu sikkertplaceret i den anden del af Europa

For det tredie: Finland havde ikke ilængden råd til at bruge så mangepenge på støtte til landbruget og yder-områderne. Nu får de penge fra EU!

Så konklusionen er: Finlandshistorie er som et eventyr. Først måman gå grueligt meget ondt igennem,og selv om EU ikke repræsentererprinsen på den hvide hest, så erlykken inden for rækkevidde.

Jens Rahbek Pedersen er lektor ogformand for Foreningen Nordenslokal-afdeling i Malt Herred i dettidligere Ribe amt.

Finnerne går stærktind fornordisk samarbejde

Af Jakob Buhl

Der er blandt danske EU-modstanderealt for mange myter om Finland.Nedenfor prøver jeg at bringe nogleandre aspekter ind.

Spørger man en højskolemand somPoul Engberg, om Finland er en del afNorden, vil han ud fra historisk-poetiske betragtninger argumenterefor, at det er Finland så absolut.

Flere sprogfolk vil også argumen-tere for, at det tusindårige samkvemmellem skandinavisk og finsk, harført til ligheder i begrebsverden oglån af ord frem og tilbage.

Nok så vigtigt er det, at finnerregner sig som nordboer, og at navn-lig finlandssvenskerne har et nært for-hold til Sverige og de andre nordiskelande.

Finner holder aftalerMed hensyn til Finland og Norden, såer det jo en lidt mærkelig størrelse.Finland har indført Euroen og er detland i Norden, der er mest med i EU.Finland optræder også »EU-liderligt«,men ikke så helhjertet længere.

Min oplevelse er dog, at Finland imange henseender er et af de lande,der bedst lever op til de nordiskesamarbejdsaftaler. Det har nok nogetmed finsk temperament at gøre. Nårførst man har indgået en aftale, holderman den. Når først man har valgt enpræsident, støtter man hende/ham.Det kan så selvfølgelig virke negativti EU-sammenhæng og positivt i nor-disk sammenhæng.

Ud af Ruslands skyggeFinnerne øjner selvfølgelig morgen-luft nu hvor de er sluppet ud af Rus-lands skygge. De kan nu føle sig lidtmindre isolerede sprogligt set, nuhvor de sprogligt nært beslægtedeestere er kommet ud i friheden (ogdette faktum tror jeg, med mit kend-

skab til finner og Finland, ikke manskal undervurdere). De viser ogsåderes nye status ved at købe nyejagerfly i USA i stedet for i Sverige –hvad der virkelig var et stort chok forsvenskerne.

Stor opslutning til detnordiskeMen når det er sagt, må det siges, atmeningsmålinger i Finland plejer atvise stor opslutning til det nordiske(så vidt jeg husker langt over 80%) –men altså uden at lægge afstand tilEU. Det er sådan nogle ting, der gørFinland til en svært forståelig stør-relse for os andre. Hertil kommer folkpå Åland og finlandssvenskerne, derganske vist knap udgør seks procentaf befolkningen, men er så koncen-trerede i sydlige og vestlige områder,at der findes kommuner i Finlandmed over 90 procent svensktalende.De er naturligt nok dybt afhængige afFinlands tilhørsforhold til Norden.

Også Samerne mod nord har etnært samarbejde med samer i Norgeog Sverige. De er ikke mange i antal,men de bebor et stort område.

Finland er altså et nordisk land, menhvordan ligger det med de baltiskelande, der for få år siden genvandtderes selvstændighed? Her må vi gøreos klart, at der er stor forskel på dem.

I Estland tales et sprog, der er nærtbeslægtet med finsk, og landet harnære historiske forbindelser til Dan-mark og Sverige, der herskede i lan-det indtil 1721. Der er ingen tvivl om,at esterne er nært knyttet til Norden.

Letterne har som finnerne væretunder svensk herredømme, men destår fjernere i forhold til de nordiskelande end esterne.

Og Litauen er efter min meningikke mere nordisk end Polen ellerTysklandArtiklen har været bragt i Det Ny Notat

6

Helsingfors-aftalen:Det nordiske samarbejdesfundament

Af Leif Kajberg

Det formaliserede nordiske samarbej-de sådan som det udfolder sig i dagmed faste organer som Nordisk Råd,parlamentarikermødestedet, og detstøttende, udførende, iværksættendeog opfølgende embedsværk i skik-kelse af Nordisk Ministerråd er noget,mange tager for givet. I det dagligetænker de mange brugere af nordiskesamarbejdsordninger – fx inden foruddannelse, forskning, kultur ogmiljø – nok ikke så meget over, hvadder ligger bag de mange nordiskesamarbejdsinitiativer, som utroligmange mennesker i Norden har gavnaf i det daglige, fx grænsependlere ogde mange, som bryder teltpælene opflytter til et andet nordisk land for atarbejde og videreuddanne sig. Det erde færreste, som har en klar fornem-melse af, hvor intenst og målrettetder, ikke mindst i de senere år, er ble-vet arbejdet på at fjerne grænsehin-dringer i Norden. Historien bag detnordiske samarbejde er bestemt ikkeparatviden hos travle hverdagsmenne-sker. Og sandt er det nok, at de kon-krete aftaler, som dagens vidtforgre-nede nordiske i sidste instans byggerpå, er en sag for en mindre kreds afindviede: Nordiske ildsjæle og græs-rødder, foreningsmennesker, nogle“professionelle” som arbejder mednordiske programmer og aktiviteter,lidt embedsværk og nogle få politike-re, som stadig bruger Nordisk rådsom platform for initiativer, informa-tionsudveksling, kontaktpleje ogdebat. Men det kan være ganske nyt-tigt at repetere oprindelsen til det nor-diske samarbejde, også for os “indfor-ståede” i Frit Norden-foreningerne.Med tanke på diskussionen af det nor-diske samarbejde og på hvordan vikan bevare og udvikle dette samarbej-de og bringe det i spil over for politi-kere og beslutningstagere. Og måskeogså med henblik på at ruske op ioffentligheden og minde om, at Nor-den og nordisk samarbejde har, ogfortsat skal have, sit eget liv, sin egen

identitet og være en selvstændig poli-tisk kraft og ikke blot forstås som entrædesten i forhold til EU. Det EU,som stjæler så megen opmærksomhedi medierne og dermed koloniserer såmanges bevidsthed.

Hvordan det helebegyndteMen altså, hvordan var det nu lige detnordiske samarbejde opstod? Det kanman læse om mange steder. Dette kor-te resumé bygger således på teksten ipublikationen Norden har noe å bidramed s. 16-17. Man kan sige, at de nor-diske stemninger og samarbejdstankerfik en genopblussen i efterkrigsatmos-færen, i årene efter 2. verdenskrigsafslutning. Det nordiske samarbejdeforankredes i første omgang i NordiskRåd, som blev oprettet i 1952, som enramme om det formaliserede samar-bejde mellem de nordiske parlamenta-rikere. Næste milepæl var underskri-velsen af Helsingforsaftalen (1962),som er hovedhjørnestenen i de nor-diske regeringers samarbejde. Denoprindelige præambel ser således ud:

Preambel till överenskommelsenden 23 mars 1962)Danmarks, Finlands, Islands, Norgesoch Sveriges regeringar,· vilka vilja ytterligare främja den

nära gemenskap, som i fråga omkultur samt om rätts- och samhälls-uppfattning råder mellan de nordi-ska folken, och ytterligare utveck-la samarbetet mellan de nordiskaländerna;

· vilka eftersträva enhetliga regler ide nordiska länderna i så mångaavseenden som möjligt;

· vilka vilja på alla områden, därförutsättningar därför finnas,åstad-komma en ändamålsenlig arbets-fördelning mellan länderna;

· vilka vilja fortsätta det för län-derna betydelsefulla samarbetetinom Nordiska rådet och övrigasamarbetsorgan;

· ha enats om följande bestäm-melser:

Præamblen er efterfølgende blevetrevideret flere gange. De seneste æn-dringer trådte i kraft den 2. januar1996. Ifølge aftalen finder samarbej-det sted under overskrifter som rets-ligt, kulturelt, socialt og økonomisksamarbejde og samarbejde inden forsamfærdselsmidler og miljø. Sidenfulgte Nordisk Ministerråd, oprettet i1971 som det formelle forum forsamarbejdet mellem de nordiske rege-ringer. I kølvandet på etableringen afdet formaliserede nordiske samarbej-de gennemførtes i de følgende år enrække centrale reformer, eksempelvisophævelsen af paskontrollen ved deinternordiske grænser (1954), etable-ringen af det fælles nordiske arbejds-marked (1954) og vedtagelsen afretten til som borger i ét nordisk landat modtage samme sociale sikringsom medborgerne i det andet nordiskeland, som man måtte arbejde elleropholde sig i (1981).

SamarbejdetsmangfoldighedSamarbejdet er vidstrakt og omfatterutrolig mange sider af samfundslivet– og af foreningslivet og kulturver-denen. Modsat EU, hvor regulerings-dillen hersker og produktionen afdirektiver og forordninger er massiv,er det nordiske samarbejde ubyro-kratisk og smidigt og ikke nødven-digvis baseret på formelle aftaler.Alligevel har det nordiske samarbejdekunnet sætte sig igennem på mangeområder: Miljø og bæredygtig udvik-ling, migration, integration, uddan-nelse, forskning/forskeruddannelse,teknologi- og erhvervsudvikling,nordisk investeringsbank samt ikkemindst identificering og afskaffelse afgrænsehindringer inden for Nordensområde. Der eksisterer en del perma-nente nordiske samarbejdsinitiativerforankret i institutioner af forskelligart, som drives på basis af nordiskefællesmidler. I 2004 var der 30. Des-uden ydes tilskud til et stort antalstørre eller mindre projekter, typisk

7

inden for miljø, uddannelse, forskningog kultur. I de senere år har der væreten tendens til at udstrække samarbej-det til naboområder, typisk de baltiskelande, Nordvestrusland, de arktiskeregioner og EU.

Det forkætredeNordisk RådDet aktive samspil, der finder stedmellem parlamentarikerne i NordiskRåd og regeringerne i Nordisk Mini-sterråd, er unikt indenfor internatio-nalt samarbejde. Desværre er det ikkealtid så synligt og dokumenteret udad-til, i medierne og i offentligheden. Detgiver undertiden anledning til myte-dannelser, clicheér, skepsis og direktenegative omtaler fra fx visse politike-res og opinionslederes side. Som på-vist af bl.a. Tomas Larsson, der er bi-dragyder til Frit Norden og tilknyttetredaktionen, synes der desværre atværre tendenser til, bl.a. i Sverige, atstore dagblade på lederplads plustoneangivende politikere advokererfor at nedprioritere nordisk samar-bejde. Velkendt er det også, at der un-dertiden melder sig røster i debatten,som afskriver Nordisk Råds arbejdeog gerne ser rådet nedlagt.Vaneforestillingerne vedrørende Nor-disk Råd og dets rolle og tendensen tilat rynke på næsen af det er i tidens løbblevet imødegået af flere Norden-for-talere både i folkelige sammenhænge,inden for græsrøddernes kreds og afmindretallet af engagerede politikerepå dette område. Per Gahrton er en afdisse politikere med et grønt og nor-disk bankende hjerte, og i sin bog Istället för EG (Stockholm: OrdfrontsFörlag, 1990) sætter han et kraftigtspørgsmålstegn ved de gængse og og-så på dette tidspunkt fremherskendeforestillinger om tomgang, stagnationog sløvhed i Nordisk Råd. Det sker iet kapitel med titlen “Finns det ettnordiskt alternativ?” (s. 239-61).

Gahrton lufter i øvrigt idéen om di-rekte valg til Nordisk Råd. Måske endødfødt idé umiddelbart, men allige-

vel relevant nok at have med i arse-nalet af forslag til revitalisering afnordisk samarbejde. For der er jo almulig grund til at være optaget af detnordiske samarbejdes ve og vel, atkigge det efter i sømmene og formu-lere forslag til, hvordan de kan fast-holdes og udbygges og få en langtstørre gennemslagskraft, både i voresdel af verden og globalt.

Muligheder forudbygning af detnordiske samarbejdeVigtig i denne sammenhæng er fx OleKrarups pjece Et frit Norden? Bidragtil den forbudte debat om Norden ogEU (2004). Ole Krarup skildrer megetpræcist og overbevisende det nordi-ske samarbejde som et demokratiskprojekt, gennemgår det nordiske sam-arbejdes resultater og forklarer deværdimæssige forskelle mellem EUog Norden som samarbejdskonstruk-tion. Sat på kort formel kommer for-skellene til udtryk i følgende karakte-ristika (s. 9):1) overnational kompetence til at

diktere politiske mål og midler,2) omfanget af bureaukratiske

apparater, og dermed3) åbenhed og gennemsigtighed

(transparens) samt4) folkelig medvirken/accept/

opbakning.

Et meget spændende element er denefterfølgende beskrivelse af mulig-hederne for at udvide det nordiskepolitiske samarbejde. Ole Krarup serspecielt de fremtidige samarbejdsper-spektiver i en udenrigspolitisk optikog opregner og uddyber følgende firesamarbejdsfelter: Sikkerhedspolitik,handelspolitik, international mæglingog aktivitet i internationale forhand-linger.

En diskussion af Helsingfors-aftalensindhold, dens status som formeltgrundlag for det nordiske samarbejdeog mulighederne for at justere ellerændre aftalens indholdselementer ogdermed det nordiske samarbejdes for-mål og rækkevidde i en verden medkolossalt store udfordringer inden formiljø, bæredygtig udvikling, klima,internationale handelsrelationer, ind-vandring, integration, fred og sikker-hed – og mange flere områder kunnenævnes – kan bl.a. tage udgangspunkti Ole Krarups pjece. Det er en vigtigopgave for Frit Norden-foreningerne

at drage Helsingsfors-aftalen frem ilyset, at diskutere dens indhold ogkontekst og de handlemuligheder fordet nordiske samarbejde, den lagdeog fortsat lægger op til. Derfor er dergod mening i at rette blikket modHelsingsfors-aftalen i oplæg og drøf-telser på den kommende nordiskefolkerigsdag, som netop finder sted iHelsingfors. Men meget taler for, atFrit Norden gør en særlig anstren-gelse for at få sat Helsingfors-aftalenpå den politiske dagsorden i de nor-diske lande.

Denne bestræbelse vil være helt i trådmed den konference, som Fritt Nor-den – Norge har planer om at arran-gere i Oslo i slutningen af oktoberparallelt med Nordisk Råds session iOslo. Norsk Frit Nordens konferencevil rette søgelyset mod internationaltsamarbejde i en globaliseret verden.Temaet for Nordisk Råds session ernetop globalisering; derfor er det FrittNordens intention at udfordre repræ-sentanter for de fem nordiske landepå spørgsmålet om internationalt sam-arbejde og opretholdelsen af folke-suverænitetsprincippet i en tid, hvorpresset for satsning på overnationalstyring er øget markant.Konferencens fokus være folkesuve-rænitetsprincippet og dets placering iforskellige internationale aftaler ogsamarbejdssystemer som Helsingfors-aftalen, forslaget til EU-grundlov ogFN-pagten. Også problematikken om-kring overstatslig styring på områdersom menneskerettigheder, fred ogmiljø vil være på dagsordenen.

En kort omtale af det formellenordiske samarbejdes historik ogudvikling er at finde i NordiskMinisterråds publikation “Norden harnoe å bidra med” (2004), på s. 16-17,tilgængelig på http://www.norden.org/pub/velfaerd/barn/sk/Nord2004003.pdf

Helsingforsavtalet - samarbetsöverens-kommelse mellan Danmark, Finland,Island, Norge och Sverige er tilgængeligpå: http://www.norden.org/avtal/helsingfors/sk/3-2-2-hfors.asp

Ultrakorte beskrivelser af Nordisk rådog Nordisk Ministerråd, deres opbyg-ning, profil, opgaver og arbejdsformerfindes på s. 17 i “Norden har noe å bidramed” (2004), tilgængelig på: http://www.norden.org/pub/velfaerd/barn/sk/Nord2004003.pdf

8

NORDISK FOLKEMØDE/FOLKRIKSDAGPOHJOISMAISET KANSANKÄRÄJÄTI HELSINGFORS, FINLAND2-5 AUGUST 2007

PROGRAM:Rev. maj 2007

FREDAG 3.8.2007Hotel Arthur, festsalen

TEMA II :ALTERNATIV TILLEU-MEDLEMSKAPBILATERALA AVTAL MEDEU SAMT EES/EFTA-AVTAL;

9.00 ISLAND:Anna Ólafsdóttir Björnsson,Islanddiskussion

9.30 NORGE:Maria Walberg, vice ordf. Nejtill EUdiskussionKaffe/Te

10.15 SCHWEIZ:docent Veli Karhu, Finlanddiskussion

11.00 Lunch

TEMA III :HELSINGFORS-AVTALET -BEVARA MILJÖN REN– FRI FRÅN URAN-BRYTNING, ATOM-KRAFT,RADIOAKTIVITET

12.00 HÅLLBAR ENERGIProf. Frede Hvelplund, Danmarkdiskussion

12.30 HELSINGFORSAVTALET-TILLBAKABLICKv.häradsh. Holger Rotkirch,Finland

12.45 HELSINGFORSAVTALET- RESULTATf.kand. Birgitta Hambraeus,OSSE-nätverket, Sverigediskussion

TIDIGARE NORDISKAFOLKRIKSDAGAR /FOLKMÖTEN:

1990 i Vega, Norge1991 i Sogndal, Norge1992 i Kungälv, Sverige1993 på Bornholm, Danmark1994 på Houtskär, Finland1997 i Kalmar, Sverige1999 i Lindsberg, Sverige2000 i Ydby, Danmark2001 i Göteborg, Sverige2003 i Lillehammar, Norge2004 i Grästorp, Sverige2005 i Köpenhamn, Danmark2006 i Island

ARRANGÖRER 2007:Alternativ till EU r.f. FinlandFrit Norden, DanmarkFritt Norden, NorgeFritt Norden, SverigeHeimssyn, Island

FOLKRIKSDAGEN STÖDSEKONOMISKT AVSvenska kulturfonden

SE HEMSIDORNA:HTTP://WWW.VEU.FI OCHWWW.FRITNORDEN.DK

NORDISK FOLKRIKSDAGPOHJOISMAISETKANSANKÄRÄJÄT 2007

För att sprida information om det nor-diska samarbetets nuvarande dimen-sioner och dess utvecklingsmöjlig-heter, stärka samman-hållningenmellan Nordens folk, regioner ochländer och främja samarbetet mellanNorden och omvärlden med ettglobalt ekologiskt hållbart perspektivför ögonen.

HUVUDTEMA:

ALTERNATIV TILL EU-ME

TORSDAG 2.8.2007Ankomst till Hotel Arthur, Berggatan19, Helsingfors

TEMA I :FINLAND - FRÅNVÄLFÄRDSSTATTILL GLOBALHYPERKONKURRENS

18.00 Välkomsthälsning, festsalenAlternativ till EU:s

ordförande18.10 Musik

18.30GLOBALISERINGSTRYCKET

PÅ FINLAND URPOLISENS PERSPEKTIVpsykohistoriker Ilkka Levä,FinlanddiskussionKaffe/Te

19.15 TUDELNINGEN AVFINLAND SEDAN 1995 -FINLAND RIKARE ÄNNÅGONSIN - HAR600 000+ FATTIGAfilosof Thomas Wallgren,Finlanddiskussion

19.45 OPPOSITIONEN IRIKSDAGEN EFTERVALET 2007f.lic. Mauri Nygård, Finlanddiskussion

20.30 Finsk buffé

9

PRAKTISK INFORMATIONÖVERNATTNING:Priser i euro (•) per nattHotell Arthur www.hotelarthur.fiBerggatan 19, Fi-00100 HelsingforsEnkelrum utan bad: 57 och 42veckoslutEnkelrum med bad: 85 och 73veckoslutDubbelrum utan bad: 68 och 61veckoslutDubbelrum med bad: 104 och 92veckoslutVeckoslutspriset från fredag 3.8.Priset inkluderar frukost.Vandrarhem: EUROHOSTELwww.eurohostel.fi.Slottsgatan 9, FI-00160 HelsingforsEnkelrum utan bad: 39,20 per nattNyare Enkelrum 42,50 per nattDubbelrum 23,50 per person/nattNyare Dubbelrum 26,60 per person/natt3-pers. rum 23,50 per person/ nattPriset inkluderar lakan, handuk ochmorgonbastu. Frukost à 6,50.Dusch och toaletter i korridoren.Separat kök finns till förfogande.Eurohostel-rummen är renoverade,har TV.Sängarna är inte högsängar.BOKNING AV RUM: Boka rumsjälv senast 15 juni 2007 direkt tillhotellet eller vandrarhemmetmed angivande av beteckningen:VEU/Nordisk Folkriksdagför Hotell Arthur och bokningsnumret156513 för EUROHOSTEL.Meddela namn, adress, önskemål oche-post. OBS! Betalningen vidankomsten till Eurohostel.

EDLEMSKAP

ÖVRIGT BL.A.:HÅLLBAR UTVECKLINGFRI FRÅN ATOMKRAFT

13.30 HELCOM MORS-PROÖSTERSJÖNRADIOAKTIVErkki Ilus, ledandesakkunnig,Strålsäkerhetscentralen,Finland

14.10 Per Hegelund, Milkas,SverigediskussionKaffe/Te

14.30 HOTET MOT NORDENFRÅNURANGRUVBOLAGEN –EXEMPLET KUUSAMOlärare Ulla Klötzer, FinlandSatu Kirsi-Saanio, Finlanddiskussion

15.15 KYNNEFJÄLLETSFÖRSVARKrister Nilsson, Ordf. iRädda K., SverigeEva Antonsson, Hedekas.Sverigediskussion

16.15 Sightseeing med buss frånHotel ArthurHelsingfors, Sveaborg.

20.30 Festmiddag

LÖRDAG 4.8.2007Tusby, (Tuusula)

KULTURELLSIGHTSEEINGTUSBY STRANDVÄG, 5 h

09.15 Avfärd från Hfors, besök påAinola, Villa Kokkonen,Halosenniemi, Erkkola,Aleksis Kivis dödsstuga

14.00 Mangelmiddag,Hotel Krapi, Tusby

TEMA IV:SOGNDALSMANIFESTETMangelboden, Hotel Krapi,Tusby

15.30 SOGNDALSMANIFESTET- 17.00 Revisionsgruppen, Danmark,

Norge, Sverige, Finlanddiskussion

17.30 Rekreation, Rökbastu, bad

20.00 Återfärd till Helsingfors

SÖNDAG 5.8.2007Hotel Arthur, mötesrummet

9.00 Folkriksdagen utvärderas9.30 Platsen och temat för NFR

2008 tillkännages

10.00 Panel:NORDEN ÅR 2030 -FÖRHOPPNINGAR OCHFARHÅGORRepresentanter från Sverige,Danmark, Finland

12.00 Avskedslunch

ANMÄLANSenast 30 juni 2007 till:Danmark: Jesper Morville

e-post: jespermorville@mail.dktel: +45 3821 2152

Norge: Torbjørn Dahle-post: tordahl@online.notel: +47 9364 4441

Sverige: Jörgen Bengtsone-post: jorgen@infopress.setel: +46 8 720 2020, +46 70 660 5560

Island: Anna Ólafsdóttir Björnssone-post: annabjo@gmail.comtel: +354 565 0758, +354 692 1952

Finland: Gerd Söderholme-post: gerdsoderholm@yahoo.comtel: +358 9 148 4746, +358 50 567 0279

Finland: VEUe-post: veu@co.inet.fitel: +358 9 682 3422fax: +358 682 3544

10

Skandinavien undertiden 1900...1930

Av Tomas Larsson

InledningUnder perioden från förra sekelskiftetfram till 1930 ägde en intressantutveckling rum mellan de tre skandi-naviska länderna Danmark, Norgeoch Sverige. Förutom en strikt neutra-litetspolitik, som höll länderna utan-för första världskriget fanns ävenintressanta, politiska relationer mellanländerna. Det som gör denna periodän mer intressant är att det finns fleralikheter mellan dåtidens och dagenshårda fokusering på Centraleuropa.Ett annat ständigt återkommandeämne är de komplicerade relationernaösterut.

Vid förra sekelskiftet fanns endasttvå monarkier i Skandinavien, dendanska (Glückborg-linjen) och densvenska (Bernadotte-linjen). Men isåväl Norge som Island fanns ävenstarka krafter som ville frigöra länder-na. Å andra sidan fanns spåren kvarav 1850- talets skandinavism. För attkompensera den politiska skandina-vismens nederlag hade de tre ländernaredan under 1870-talet gått över tillett mer praktiskt samarbete. Än idaglever detta samarbete vidare, även omvi inte så ofta tänker på det. Men detidigare tankarna om skapandet av enskandinavisk dynasti var för evigtförbi.

Två riken blir fyraUnder 1800-talet hade starka själv-ständighetsrörelser vuxit fram på Is-land och under 1903 upprättades ettisländskt ministerium i Reykjavik.Året därefter fick landet sin egenregering (Hjemmestyre). Det komemellertid att dröja ända till 1918innan ett Unionsavtal slöts mellanDanmark och Island. Unionsavtaletskulle gälla i max 25 år. Dock skullekontrollen över utrikespolitiken,försvarspolitiken och Kustbevak-ningen ligga kvar i Danmark. Underdecember 1918 halades Dannebrogenför sista gången i Reykjavik.

Även i Norge stärktes opinionen försjälvständighet. Redan den 7 juni„...hemställde Stortinget hos Oskar IIatt låta någon medlem av huset Ber-nadotte mottaga den norska kro-nan...“ men anbudet avvisades avSverige. Valet blev istället prins Karli Danmark. Den 13 augusti 1905hölls en folkomröstning i Norge där99% av väljarna röstade för en upp-lösning av Unionen. Endast lite drygttvå veckor senare inleddes i Karlstadförhandlingar mellan Sverige ochNorge och den 22 juni påföljande årkröntes den nye norske konungen,som fick namnet Håkon VII. Förförsta gången sedan 1380 var Norgeen fri nation.

Under 1914 ägde stora händelserrum i Centraleuropa. Första världs-kriget startade med skotten i Sara-jevo. Omgående efter denna händelsekontaktade den svenske utrikesmini-stern den norske. Den 18 decembersamma år ägde det berömda dansk-svensk- norska kungamötet rum iMalmö och elva månader senare ägdeett liknande kungamöte rum i Kristia-nia (Oslo). Samtliga skandinaviskaländer förklarade sig neutrala, vilketvisade sig vara en mycket fram-gångsrik taktik då inget av ländernahamnade i krig.

Ett gigantiskt men glesbefolkat land iNorden är Grönland. Landet besöktesredan år 877 av islänningen Gunbjörn(inuiterna immigrerade dock tillGrönland långt tidigare, redan om-kring 2000 f Kr). Sedan 1380 tillhör-de västkusten i praktiken till Norgeoch det kom att dröja ända till år1821 innan det norska Stor-tingetöverlät Grönland till Danmark (desista skandinaverna på Grönland frånvikingatiden dog ut sannolikt redanunder början av 1500-talet). I prak-tiken gällde överlåtandet dock endastdelar av den grönländska västkusten.Under 1916, samtidigt som Dan-marksålde det danska Västindien(nuvarande Jungfruöarna) till USAför nästan 3 miljarder skr (prisnivå2006), erkände USA Danmarks

politiska och ekonomiska intressenöver Grönland. Norge fick suverä-nitet över Svalbard och Björnön viade internationella Paris- traktatenfebruari 1920. Under 1921 tillkän-nagav Danmark sin suveränitet överGrönland då domänerna sträcktes helavägen över den väldiga kontinenten,ända till östkusten. Cirka tio år senaregav dock den norska regeringen ensälfångstexpedition polismyndighetöver norska undersåtar på Östgrön-land och år 1931 proklamerade ennorsk expedition Norges suveränitetöver östra Grönlands väldiga kust-land. Den norska flaggan hissades påöstkusten och den politiska krisen varett faktum. En tid senare fick endomstol i Holland reda ut konfliktenoch Danmark vann den striden. År1928 blev Bouvet-ön - som liggerungefär mitt emellan Sydafrika,Antarktis och Syd-Amerika - norsktterritorium (ön har en yta av 49kvadratkilometer, är nästan helt ochhållet täckt av is och har den 780meter höga Olavtoppen).

De skandinaviskaländernas närområdenSedan en mycket lång tid har detfunnits en diffus gemenskapskänslamellan de tre folken men idag står deskandinaviska politikerna längre ifrånvarandra än någonsin tidigare. Nu,liksom då, hävdar visserligenländernas politiker att de är „bästavänner“, men det nordiska samarbetetär i realiteten avvecklat.

Mycket har skrivits om varför detinte längre finns något reellt nordisktsamarbete. Det är lätt att fåuppfattningen att denna frågeställningär ny. Men redan under förstavärldskriget beskrevs alla minister-och kungamöten som att [deskandinaviska] statsmännen „...möttestill gemensamma möten, än i det enalandet än i det andra“. Något senare,efter bildandet av NationernasFörbund år 1920, hade visserligen

11

„...Sverige, Norge och Danmarkutvecklat ett politiskt samarbete, somstimulerats av de tre folkensgemensamhet i tradition, språk, kulturoch livssyn...“ men det fanns„...knappast några klara och bestämdamål för den nordiska politik, sombegynte under 1920-talet...(1)“. Dennordiska politik som trots allt ändåfanns var „...mest uttryck på detkulturella området och rörde sigdärmed fjärran från brännbarapolitiska spörsmål...“, ungefär somidag.

Den svenske författaren AlfHenrikson sammanfattade dettauråldriga, skandinaviska beteende påföljande vis: de [norrmännen ochsvenskarna] „...har nästan alltid suttitrygg mot rygg och tittat åt var sitt hållvad storpolitiken beträffar. Då och dåunder seklernas lopp har de vänt sigom och slagit varandra på käften....“.Visserligen handlade boken omsvenskar och norrmän, vilket dock

Henrikson snabbt kompletterar medatt detta mestadels ägde rum „...undermedverkan av en tredje broder“[Danmark].

Det går inte att komma ifrån detfaktum att de tre länderna alltid harvarit starkt påverkade av det som skerhos grannarna i Central- ochÖsteuropa. De två störstaoroshärdarna i det skandinaviskanärområdet - Ryssland och Tyskland- har dock främst påverkat Sverigeoch Danmark medan Norge har haften starkare relation västerut med detanglosaxiska området. Se fig. 1Intressant är även att det under börjanav 1900-talet fanns en flytande skalahos de skandinaviska länderna vadgäller relationerna till det mäktigaTyskland. I Sverige fanns en mycketutbredd tyskvänlighet inometablissemanget, via det merskeptiska Danmark (som ju 1864berövats på gigantiska landområden isöder) och till Norge, där det under

Fig 1 Det skandinaviska närområdet under början av 1900-talet.Som framgår av bilden var den ryska och tyska dominansenpåfallande.Under början av 1900-talet byggdes ryska befästningar på Ålandoch först 1920 backade Tyskland ut ur Danmark.Källa: författaren

1910-talet „...växte fram ett renttyskhat“ (2).

Intressant, inte minst ur dagensEU- perspektiv, är att närmare studeraden beundran för Centraleuropa somfanns inom det svenskaetablissemanget. Den svenskadrottningen Viktoria, som var född iBaden, tog „...öppet parti förTyskland, gladde sig över dess segraroch sörjde över dess motgångar“ (1).En svensk, socialdemokratiskriksdagsman talade gärna om „...denhumanitet och tolerans, som utmärkteden ´tyska folksjälen´...“ (1). Underkrigets sista år fanns i Sverige „...ejfärre än 800 agenter för den tyskapropagandan“, enligt en amerikanskambassadör. Det gick så långt att dentyske ambassadören i Stockholm, vonReichenau, „...uppträdde till sist såklumpigt och påträngande, att densvenske utrikesministern måstebegära hans återkallande“ (1).

Vidare beskylldessocialdemokraten Branting (som varvarm anhängare avneutralitetspolitiken samt intog enskeptisk till Tyskland) för att varabåde „osvensk“, „tyskfiende“ samt„tjänare åt City“ (d v s England).Intressant är att här jämföra denpropaganda som en stor del avetablissemanget idag bedriver motsåväl USA som i viss mån England,samt den djupa vördnaden förCentraleuropa (EU).

De norska relationerna med

Tomas Larsson, sommarboende iMellbystrand, Halland.Tomas Larsson er tilknyttet FritNordens redaktion.(mer info skandinaviskt samarbetewww.tomas.lwp.se)

12

Tyskland försämrades drastiskt dåtyskarna sänkte inte mindre än elvanorska fartyg. Under 1916 utfärdadesett norskt förbud för främmande u-båtar att uppehålla sig i norskafarvatten. Tyskarna svarade med attsätta igång ett nytt u-båtskrig motnorska fartyg. Men denna gångställde sig Sverige och Danmark påden norska sidan.

Gemensam valutaTrots alla politiska spänningar mellande skandinaviska länderna fortsatte deändå att använda kronan från startenunder 1870-talet, om än i nationellaversioner sedan världskrigets utbrott1914 (se även Frit Norden, nr 2,2005). Under 1925 hade dock dendanska och norska kronan fallitkraftigt mot den svenska (neråt 53 öreper svensk krona), men under 1928blev kurserna åter desamma.

I Centraleuropa samt Finland, somockså gått in för gemensam valuta(LMU), blev dockpenningvärdesförsämringen extremtkraftig. Under perioden 1914...1921föll t ex den finska marken från 72svenska ören till endast 8 öre, ungefärlika illa som den tyska marken(marken kraschade strax därefter, denfinska marken fick istället flera extranollor och byttes ut först under börjanav 1960-talet). Se fig 2

SammanfattningPerioden 1900...1930 är en mycketintressant del i den skandinaviskahistorien. Perioden inleddes medkyliga förhållanden mellan deskandinaviska länderna(unionsupplösning), samtidigt somregionen gick in i en mycketansträngd situation med världskrig igrannländerna. Intressant är dock attländerna i flera avseenden mer ellermindre agerade parallellt(neutralitetspolitik, gemensam valuta,senare gemensam växelkurs etc).Senare visade sig Norges ochDanmarks „likgiltighet“ inför ett

nordiskt försvarsförbund räddaSverige från att dras in iäventyrligheter på andra sidanÖstersjön.

Artikeln visar även de mycketkomplicerade relationer som deskandinaviska länderna hade mellansig. Norges nyvunna självständighet,islänningarnas successivafrigörelseprocess samt ländernashögst olikartade utrikespolitiskarelationer gjorde att detskandinaviska samarbetet avnaturliga skäl aldrig fick någon störrebetydelse.

Vad kan vi lära oss avperioden?Det finns mycket som Skandinavienidag kan lära sig av det som händeunder början av 1900-talet. Dentidigare nämnda beundran avCentraleuropa inom det svenskaetablissemanget finns kvar än idag,om än i modifierad form (EU).Artikeln har även gett några prov påde högst olika politiska relationersom de tre länderna hade medomvärlden. Den neutralitetspolitiksom de tre skandinaviska ländernakonsekvent bedrev under förstavärldskriget skyddade oss mot att

drabbas av central- ochösteuropéernas brutala politik.

Än idag är de utrikespolitiskarelationerna i Skandinavien mycketheterogena, samtidigt somSkandinavien ligger i kläm mellanÖsteuropa och Centraleuropa. Norgeär visserligen med i NATO men inteEU, Danmark är med i bägge men haren rad förbehåll och Sverige gickvisserligen med i EU men har enfolkopinion som snabbt ångrade sigefter folkomröstningen.

Det är på sikt heller inte omöjligtatt de politiska, ekonomiska ochmilitära banden över Atlantenkommer att klippas av då EU haregna ambitioner inomstormaktspolitiken. EU kan dåeventuellt ta över ävenförsvarspolitiken. Vad detta kaninnebära vet vi inte och frågetecknenär många. Å andra sidan blir EU alltmer beroende av Rysslands enormanaturtillgångar. Bryssel riskerar då atthamna i en valsituation mellanNorden och Ryssland, där Nordenväger lätt.

I denna komplicerade situationbefinner sig det nordiska samarbetettyvärr i en snabb avvecklingsfas.Resterna av detta håller på att „vävasin“ i EU:s maktstrukturer, samtidigt

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

19001903

19061909

19121915

19181921

19241927

1930

[SE

K]

N O K

D K K

Fig 2 Växelkursen hos den svenska, norska och danska kronan underperioden 1900...1930. Fram till och med 1914 var valutan gemensammen därefter gick växelkurserna tillfälligt isär. De blev dock återsamma under 1928. Vid utgången av 2006 kostade en dansk krona 1,24skr och en norsk krona 1,15 skr. Det är förmodligen unikt ivästvärlden att tre så lika grannländer med en i grunden gemensamvaluta (från 1873) och som har en så stabil växelkurs mot varandra,har ett så litet penningpolitiskt samarbete.

13

som en allt större del av deskandinaviska ländernas makt i en alltsnabbare takt förs över till Bryssel.Dock har två opinionsundersökningarfrån 2004 och 2006 visat att deskandinaviska folken fortfarande ärmycket positiva till nordiskt/skandinaviskt samarbete. Det finnsdärför all anledning för deskandinaviska ländernas regeringaratt stanna upp en stund i dennaavvecklingsprocess.

Vi kan även konstatera attfallgroparna inom det nordiskasamarbetet är många. Förvånansvärtofta rör det sig dock om internastridigheter mellan de skandinaviskaländernas makthavare, underblåsta avflera sekler gamla politiskamotsättningar. Men redan under1200-talet utspelade sig en likartadutveckling på Island. Island hadevisserligen utvecklat en unik form avnärdemokrati och rättsstat, mensamtidigt började påvemakten(Centraleuropa) sakta men säkert attfå ett allt större inflytande över denisländska politiken. Den isländskeförfattaren Njörður Njarðviksammanfattade utvecklingen påföljande vis:

„De lagstiftande krafterna insåginte att biskoparna var enfrämmande faktor i systemet, enfaktor som kom att hota dessexistens. Denna utveckling skeddelångsamt och gradvis. Hövdingarnahöll stånd ganska länge och deförstod inte att de oundvikligenskulle bli besegrade av enmaktfaktor som låg utanför detisländska samhället. De hade,naturligt nog, ingen samlad bild avsamhällsutvecklingen i Europa.“ (3)

Det finns ett ständigt återkommandemönster i skandinavisk politik, därländerna med jämna mellanrumobemärkt börjar lyda under någonutländsk maktstruktur. Intentionernafrån början är oftast goda, men detsker på bekostnad avsjälvständigheten. Förr eller senare

bryter sig dock länderna fria fråndetta ok. Problemet är att dennaprocess kostar både tid och pengar,tillgångar som inte längre finns i enallt mer globaliserad ekonomi. Viskandinaver borde därför lära oss avhistorien och istället vända oss tillvarandra

Skandinavisk kronologi 1900...1930

1903 Ett isländskt ministerium upprättas i Reykjavik1905 Norge blir självständigt1914 Dansk- norskt- svenskt kungamöte i Malmö1918 Unionsavtal mellan Danmark och Island1918, dec Dannebrogen halas för gott i Reykjavik1920, feb Norge fick suveränitet över Svalbard och Björnöya1920, jun Nordslesvig återförenas med Danmark1921 Danmark tillkännages dess suveränitet över Grönland1929 Norge fick suveränitet över Jan Mayen

Snabbdata skandinaviska länder år 1900Nedan följer en kort sammanställning över de skandinaviska ländernaår 1900:

Land Danmark Sverige/NorgeStatschef Christian IX Oscar IIRegeringschef Hannibal Sehested NO: J Steen

SE: E G Boström (1891- 1900)F Otter (1900- 1902)

Antal invånare 2.523´ 7.354´

Danmark 2.418 k pers Norge 2.218 k persFäröarna 15 Sverige 5.136Grönland 12Island 78

Summa 2.523 k pers 7.354 k pers

Källförteckning(1) „Sveriges historia genom

tiderna“, Stockholm, 1953(2) „Norges historia“, oktober 1949(3) „Island i forntiden“

14

Nyt fra voreforeninger

Velkommentil konferanse og tilNordisk Råds session

30. oktober til 1. nov i Oslo

Fritt Norden - Norge vil onsdag den 31. oktober arrangere enkonferanse i Håndverkerens lokaler i Oslo.(Med forbehold om økonomisk støtte)

Konferansen vil rette søkelyset på internasjonalt samarbeid ien globalisert verden. Tema for Nordisk Råd er globalisering,og vi ønsker å utfordre representanter fra de 5 nordiske landtil å uttale seg om internasjonalt samarbeid og om folke-suverenitetsprinsippet vil kunne overleve det økte presset forovernasjonal styring.

Konferansen vil fokusere på folkesuverenitetsprinsippetsplass i ulike avtaler som Helsingforsavtalen, forslag til EU-grunnlov og FN-pakten. Hvem skal bestemme innenressurspolitikk, handelspoltikk, arbeidslivpolitkk,sosialpolitikk, skatter og avtgifter? Trenger vi overstatligstyring innen mennekerettigheter, fred og miljøarbeid?

Før og etter konferansen vil vi følge Nordisk Rådsforhandlinger og delta på div. kulturarrangementer.Program og påmelding på vår hjemmeside:www.fritnorden.dk

For Fritt Norden-NorgeTorbjørn Dahl (leder)

Ledamöterna i den svenskestyrelse är sedan årsmötet 2007:Jörgen Bengtson, ordförandeGunilla Winberg, vice ordförandeRichard Söderström, kassörBolof StridbeckRoland von MalmborgKerstin PalmlundSuppleanter:Monica DahlbyAgneta BengtsonStephan Gyllenhammar

Hvad hedder det på —?

Er du i tvivl om betydningen af et ordpå nabosproget?Så er der hurtig hjælp at hente i dentværnordiske netordbog, Tvärslå, somfindes på http://ordbok.nada.kth.seNordisk netordbog er et samarbejds-projekt støttet af Nordisk Ministerråd.Delprojektet Tvärslå udvikler tvær-sproglig opslag i ordbog.Fællesordbogen anvendes herefter idelprojektet Tvärsök, en tværsprog-lig søgemotor, som giver træf på allede nordiske sprog.Se demo på http://norden.siteseeker.se/

Nordiskenoter

Kontingent for 2007Hører du til dem, der endnu ikkehar betalt, be‘r vi om hurtig indb-etaling, så arbejdet kan fortsætte.Her er de nødvendige oplysninger:

Kontingent 2007:Medlemskab/abonnementpr år ..................................200 krPar (et blad pr husstand) .. 250 krStuderende og arbejdsløse 100 krPar (et blad pr husstand) ...150 kr

15

Gert TinggaardSvendsen og GunnarLind Haase SvendsenSocial Kapital.En IntroduktionISBN: 8741250176208 sider, 248.00 krHans Reitzels Forlag,2006www.hansreitzel.dk

NYE BØGER - Godt nyt læsestof!

John Holten-AndersenVanvid og virkelighed – enøkologisk omtænkningISBN: 978-87-7739-968-8355sider. , 268 kr.Forlaget Hovedland, maj 2007www.hovedland.dk

Hvis man vil betale via netbankbruges:

Reg.nr. 1551, ogKonto nr. 3177920

Vi håber at rigtig mangerunder indbetalingen op med engod gave til foreningen igen i år.

Social Kapital.En Introduktion

Denne bog skrevet af Gert TinggaardSvendsen og Gunnar Lind HaaseSvendsen viser, hvordan social kapi-tal er en af de vigtigste produktions-faktorer i det danske samfund.

Forfatterne forklarer et samfunds

Vanvid og virkelighed –en økologiskomtænkning

Denne bog, der netop er udkommet,handler også om betydningen affællesskaber, bevægelser og nordiskefolkestyretraditioner. Men de to bøgerhar vidt forskellige formål og ind-faldsvinkler.

Mens Svendsen og Svendsenprøver at udfylde ’et hul’ i økonomiskteori med betydningen af socialkapital, tager John Holten-Andersensine læsere ud på en filosofisk rejse,hvor målet er, ud fra et økologiskstand-punkt, at forstå samfundets(vanvittige) indretning.

„Holten-Andersen tager udgangs-punkt i sproget og i den kendsgerning,at sproget synes at styre vores tanker.Med eksempler der spænder fraHellas til EU viser Holten-Andersen,hvorledes den europæiske tanke frastarten har kurs mod katastroferne.Adskillelsen mellem krop og sjæl,sprog og virkelighed har sendt os indi forfærdende blindgyder, kolonia-lisme, totalitarisme og cyperspace.Hvor fornuften regerer enevældigt,hvor liberalismen, kommunismen ogborgerligheden tager magten, for-svinder virkeligheden. Bliverabstrakt, totalitær.“ (citat fra bogensomslag).

I Vanvid og Virkelighed appellererhan til vores fællesskabs fornuft, tilvores „common sense“, hvorforbogen også har overtitlen: På sporetaf den sunde fornuft.

Holten-Andersen er samfunds- ogmiljøtænker samt redaktør for tids-skriftet SALT, sewww.tidskriftetsalt.dk

samlede sociale kapital på dennemåde:

Summen af det ofte uformellesamarbejde som daglig foregår påkryds og tværs mellem borgere ogvelfærdsstat, og som hviler på tillidog normer, bygget op gennem en langhistorie.

Mistillid og kontrol skaber bureau-krati og koster penge. Etvelfungerende civilsamfund derimod,som alle føler sig ansvarlige for, er enproduktiv kraft, der gør samfundetmere smidigt og effektivt.

Et ord er et ord, og vi har grund-læggende tillid til andre i Norden.Denne tillid ’smører’ samfundssyste-met. Og summen af utallige sådanneordninger, baseret på tillid, gør atsamfundet sparer enorme udgifter,mener Svendsen og Svendsen.

Resultaterne fra fire World ValuesSurveys og det såkaldte SoCap-pro-jekt (se kap. 3) viser, at med hensyntil generel tillid topper fire nordiskevelfærdsstater en liste med 86 lande.De fire lande er Danmark, Norge,Sverige og Finland. Island ligger påtiende pladsen.

Eksempler på opbygning af socialkapital i Danmark er forsamlingshus-,andels-, sports- og idrætsbevægelser-ne. Foreningslivet giver grobund formere fællesskab og for regelmæssig,personlig kontakt mellem folk, der førvar hinanden fremmede; og pludseligbliver tillid og samarbejde en realitet.

Men den sociale kapital i et sam-fund er sårbar og kan hurtigt forsvin-de, — og det kan tage flere hundredeår at opbygge den igen, siger forfat-terne.

Gert Tinggaard Svendsen er pro-fessor i offentlig politik, Institut forStatskundskab, Århus Universitet

Gunnar Lind Haase Svendsen erlektor ved Institut for Forskning ogUdvikling i Landdistrikter, SyddanskUniversitet, Esbjerg.

Eftersendes ikke ved vedvarendeadresseændring, men tilbagesendes medoplysning om ny adresse

Frit Nordenco. LerstrupJ. P. E. Hartmanns Allé 2-B2500 Valby

Post kunde nr. 150011206

STØTFRIT NORDENi arbejdet for folkestyre oget frit internationalt samarbejdemed udgangspunkt i nordiskmenneskesyn og fællesskab.Foreningen er tværpolitisk oguafhængig af andre organisationer.Bliv medlem eller abonnent.

Nærmere oplysninger hoslandssekretær

Hanne KockRyslingevej 24DK-8270 Højbjerghannekock@post.tele.dk

Eller hos formændene:Frit Norden, Danmark:

Jesper MorvilleChristianshvilevej 3, 1. salDK-2920 Charlottenlundtlf. +45 39 63 35 37JesperMorville@mail.dk

Fritt Norden, Norge:Torbjørn DahlHunderfossvn. 24N-2625 Fåberg, Norgetordahl@online.no

Fritt Norden, Sverige:Jörgen BengtsonLångholmsgatan 16,SE-117 33 Stockholm.jorgen@infopress.se

Eller besøg vores hjemmeside:

http://www.fritnorden.dk

Lørdag den 6. oktober 2007

Årsmøde i FRIT NORDENi Valby KulturhusValgårdsvej 4, 2500 Valby

lige ved Toftegårds Plads og få minutters gang fra Valby station.

Program:

fra 12 AnkomstMulighed for at købefrokost i medborgerhuset.

13 ÅrsmødeBeretninger, valg m.m.i følge Vedtægterne

15 Kaffe/te

15:30 Oplæg ved Kristen Touborgder vil tale om samarbejdei Norden ud fra sineerfaringer fra Nordisk Råd.

17 Oplæg ved Johan LindbladPådrivere skal opdrive løs-ninger - hvordan manovervinder hindringerne fordet nordiske samarbejde.

18:45 SpisningDagens ret koster 55 kr.

20:00 Medborgerhuset lukker

Tilmeldingsenest d. 30. septembertil Hanne Kock, tlf. 4097 9425e-post: hannekock@post.tele.dkellerJesper Morville, tlf. 39 63 35 37e-post: JesperMorville@mail.dkPris: kr.100 (incl. kaffe - excl. mad)

Johan Lindbladarbejder forNordisk Mini-sterråd, medansvar for bl.a.informationst-jenesten

Som noget nyt inviteres alle tilogså at deltage i et fælles styrelses-møde med deltagelse af repræsen-tanter fra vore tre foreningersstyrelsersøndag d. 7 oktober kl. 10

Kristen Touborg Jensen,medlem af Folketinget for SF, af

Grønlands- og Færøudvalget og af Nordisk råd og gårdejer

på Lemvig-kanten.

Tema: Nordisk samarbejde - aktuelle

perspektiver

PÅ GENSYN!

www.hallonorden.org , samt arbej-det med at fjerne grænseproblemerfor private og firmaer.