nuutoqaq konkurrenceforslag a4-hæfte

nuutoqaq - kolonihavnen / idékonkurrence13481

gamle og nye stednavneDe dansksprogede afsnit på plancherne - som er fuldt to-sprogede iht. programmets krav - og i nærværende hæfte, indeholder nogle grønlandske ord som er anvendt som nye stednavne:

De store steder:

Illuikkat - flertalsform af betegnelsen for et snehus; illuigaq. Navnet til bazaren med de runde pavilloner.

Qaannivik - stedet hvor man stiller kajakker. Navnet er givet til den nye havneplads hvor kajakværkstedet og foreningen Qajaq flytter til, og som netop er et godt sted med læ for vinden og en fladt skrånende strand til qajaq året rundt.

Sissiugatoqaq - den gamle havneplads. Det har været nav-net i årevis for det store losseareal med tidevandstrappen.

Silamut - ud. Hvor skal vi mødes ? - hvor spiller teaterforestil-lingen ? - ude!

De mindre steder - opholdsstederne på stien:

Qisuusivitoqaq – det gamle lager for træ.

Kateriffik - stedet hvor man mødes for at være sammen - Utallige brudepar er trådt smilende ud i solskinnet her.

Isikkivik - stedet med udsigten.

Alapernaaffik - observationstedet. Stedet hvor vi spejder efter fangerne på fjorden; kommer de mon hjem med meget mad ?

unammilligassaqUnammillernartoq tassaavoq illoqarfiup immikkoortua oqaluttuassarpaassuaqaannarani misigissuseqarfigineqaqi-sup uummarissarlugu nutarsarnerani oqaluttuassartanik illuutinillu pingaartitanik tammatsaaliisussaaneq.

Kujasinnerusortaa pinngortitap pissusaa pissutaalluni isik-kumigut atorneqarnermigullu allanngoriartorsimanngilaq, innaarsuk pissutaalluni biilerpassuarnik ornigarneqarsinna-anera killeqartitsigaluarluni Tuapannguani peqqarniitsumik sanaartorfigisamut ungasillisaataavoq. Avannaata tungaani illut annermik oqaluttuarisaanermi pingaaruteqarnerat pissutaalluni nunap immikkoortua qajassuunneqarsimavoq, illut ilaat eqqissisimatitaapput imal. eriagisassatut naliligaa-simallutik. Qajassuunneqarnerannuttaaq pissutaaqataavoq illorpaaluit pisortanit pigineqarmata. Illoqarfiup immik-koortua sanaartorfiusut akornisigut atassusiisinnaasunik ilusilersuigaanni tamarmi ataqatigiittumik pissuseqartoq takuneqassaaq.

Unammillernartut ilagivaat Nuutoqaq assigiinngitsoru-jussuarmik atorneqartarmat: Ukiumut ulluni sisamani takornarissanik 2.000-nut kiffaartuussiffiulluni aningaasar-siorfittut atuuttarpoq. Ullut sinnerini untritilinni pingasuni haltressinilu Nuummiunut tikeraanullu amerlanngitsunut naapittarfiullunilu aliannaarsariartorfiuvoq. Annerusunik minnerusunilluunniit iserfissanik misigisassarsiorfiliornikkut periarfissallu assigiinngiiaartumik atugassaasinnaanerinut kajumissaarinikkut sila piffissarlu qanoq ikkaluarpata ilor-risimaarnartumik susoqarfinngorsinnaavoq.

Ulluni atukkatsinni aningaasaqarniarnikkut unammilli-gassaqaratta: Kommune namminersorlutillu oqartussat arlaannaalluunniit kusanassusermut ilorrisimaarnissamullu aningaasaateqanngilaq. Atuuffiit ilai allamut nuunnerisigut sanaartorfissanillu nalituunik tunisinikkut, sanaartugassa-nullu aningaasartuutissanik immikkoortitsinikkut -kingorna sanaartorfigisssaanermut akileraarutitigut uterumaassasut, -taava immaqa pilersaarutinut naammattunik aningaasaliif-figisariaqakkanut inuit aningaasaliiumassuseqalernissaat toqqammavissaqarlualissaaq.

udfordringenDen rumlige udfordring er at tilføre nyt liv til et byområde der er vævet sammen med en masse historier og følelser, uden at nedtone de allerede existerende rumlige og histori-ske værdier.

Topografien har i en vis udstrækning skånet områdets sydlige del både funktionelt og visuelt; den bratte fjeldside gør det svært at få en masse biler frem til området, og giver samtidig passende afstand til tuapannguits brutale skala. Den nordlige del af området er primært skånet af historiske årsager; en række bygninger er blevet fredet eller udpeget som bevaringsværdige. Sekundært kan stilstanden tilskrives den høje andel af bygninger i offentligt eje. Ved tilføjelser af enkeltelementer fyldes hullerne ud og de området fortæt-tes til en række sammenhængende forløb af rum.

Den funktionelle udfordring er extremerne i de krav koloni-havnen skal opfylde: Fire dage om året skal den logistisk og oplevelsesmæssigt dække besøg af 2.000 turister - og helst hjælpe dem af med noget valuta. De øvrige trehundrede og tres dage skal den være det hyggelige mødested for nuumiut og en to-tre snese gæster. Ved etablering af opholdsrum og oplevelser i en række forskellige skala, og ved at anspore til varieret brug af de enkelte elementer, kan livet drive rundt i området og til forskellig tid og vejrlig altid finde et godt sted at være.

Den økonomiske udfordring er samtidens: Hverken kom-munens eller selvstyrets budgetter svulmer af midler til skønhed og hygge. Ved at flytte funktioner og sælge værdifulde byggefelter andre steder i byen, og ved at lægge anlægskroner ud som siden kan hentes hjem igen som byg-gemodningsafgift, er det måske muligt at få lagt grundlaget for nogle projekter som kan tiltrække den nødvendige private kapital.

gæster i nuuk 1. januar - 31. december 2010

pisuinnartut aqqutaatNunatta Katersugaasivianiit ingerlaaraanni avammut innaar-suk ataallugu tuniniaavik illuikkat aqqusaariarlugu, suli ka-tersugaasiviup illuutaasa sissap saniani Nuutoqqap tungaa-nut illutoqqat takusassat sanioqqullugit Nuup Katersugaasi-via tikitassaavoq. Qanganitsat nutaaliallu aqquserngup naapisippai – pisuinnarnit, løbehjulertunit kaamisartakkani-illu sanioqquaneqarsinnaapput. Avaanaata tungaani Nuup Katersugaasivianiit Nunatta Katersugaasiviata tungaanut aneerussivinnik kaamisaarujuutigaluni seqernup kissarnera kiinnakkut malugalugu ingerlaarujoorneq minutsinik 20-nik sivisussuseqarpoq (km 1,4).

Aqqusineq tamarmi sallilikkanik sannersitanik ilioraavigine-qassaaq. Avannaata tungaani aqqusineq qorsooqqissumit meterip affaangajaanik portunerulaarpoq. Nuutoqqami aqqusineq salliligarsuarnik qajannaatsumik sioqqanut ilio-raavigineqassaaq. Kujammut innaarsuk killerorlugu sisam-mik qajannaallisakkamik allequtsigaassalluni. Silap nunallu pissusaat aalajangiisussaapput qisuit atugassat orpinnit sorlernit pissanersut. Azobé (orpik saviminertut mannger-tigisoq) nunniornermut, teak nunniorfinnut isugutasunut, taavalu orpik, fyr, qaarsuit qaavisigut panertumi aqquser-niornermi atugassaalluni.

Aqquserngup kujasinnerusortaani pisariaqarfinni tamani tamaani soorlu ikaartarfiusuni ajaperfiusinnaallutik ungallut naatsukullaat sisammit sanaannik ikkussuisoqassaaq. Taa-maattut sumiiffiit ilaanni qullilerfittut atugassatut ungaseqa-tigiikkuutaarlugit ikkussuunneqassapput. Nuutoqqami illut imminnut qanittuuneri pissutaallutik arlariinnik pisuinnaat biilillu aqqutaannut inissaqanngilaq. Biilit pisuinnaat aqqutaa- sigoortariaqarput pisuinnarnut akornutaasussaan ngitsumik.

Aputaajaaneq sisiukkap tungaanut pisassasoq naatsorsuuti-gineqasaaq. Sissiukkap Nunattalu katersugaasiviata tungaa-nut ukiumi sisorartut kisimik aqqutigisinaavaat. Tupannguit tungaanut nutaamik aqquserniortoqassaaq atortut, ilusi-lersuineq sanariaatsillu aqqusinermi anginermi atoriikkat najoqqutaralugit. 1/20-mit sivinganerusinnaaneri naatsor-suutigineqassaaq ilaatigullu majuartarfiliisoqartariaqarluni. Majuartarfiit atuuttut taarsersorneqassagaangata atortut ilusillu nutaat atulikkat najoqqutaralugit sanasoqartassaaq.

PISUINNAAT AQQUTAATSTIEN

BYGNING MED OFFENTLIG ADGANG

ILLUT TAMANUT ISERFIGINEQARSINNAASUT

ANDRE BYGNINGERILLUT ALLAT

TIDEVANDSZONETINITTARFIK ULITTARFIK

PISUINNAAT AQQUTAATSTIEN

BYGNING MED OFFENTLIG ADGANG

ILLUT TAMANUT ISERFIGINEQARSINNAASUT

ANDRE BYGNINGERILLUT ALLAT


stienFra Grønlands Nationalgalleri kanter stien sig på fjeldsiden mod nord og lander på den nye havneplads qaannivik. For-bi livet i bazaren illuikkat; gennem nuutoqaq og svævende hen over den frodige eng med frilandsmusseet, til Nuuk Bymuseum med udsigten ud over qaqortoq. Den binder de et væld af historier fra fortid og nutid sammen i et forløb der kan befærdes gående, på løbehjul, i kørestol og baglæns. Slentreturer tilbage igen fra bymuseet i nord til nationalgal-leriet i syd er ca. 20 minutter (1,4 km) med barnevogn og solskin i ansigtet.

Stien udføres som tværlagte planker hele vejen. I nord er nogle strækninger hævet knap en halv meter over det grønne terræn. I nuutoqaq ligger den primært som køresik-ker plankebrolægning nedlagt i sand. Sydover følger den fjeldsiden opstillet på lette stålkonstruktioner. Træsorten vælges efter klimapåvirkningen. Azobé (jerntræ) til brolæg-ning, teak til dæk over fugtige grønne områder og fyr til de fuldt udluftede strækninger over fjeldet.

På den sydlige strækning og hvor det ved broer er hensigts-mæssigt forsynes stien med en beskyttende håndliste i stål. Korte afsnit af denne opstilles desuden regelmæssigt på åbne strækninger for at bære belysningssystemet. I de snæv-re rum i Nuutoqaq er der ikke plads til både sti og vej, så her må bilerne op på stien - men på de gåendes præmisser.

Stien forventes sneryddet frem til qaannivik. Strækningen fra qaannivik til nationalgalleriet er om vinteren kun åben for skiløbere og andre terrængående mennesker. Der etableres nye stiforbindelser mellem stien og Tuapan nguit i samme materialer og udformning som hovedstien. Disse kan dog have hældninger større end 1/20 samt trappefor-løb. Når existerende trapper skal udskiftes bliver det til den nye konstruktion.

TOQQAMMAVIK PISUINNAAT AQQUTAATFAST BELÆGNING KUN FOR GÅENDE

PISUINNAAT BIILILLU AQQUTAATGÅDEGADE - KØRSEL TILLADT

BIILIT AQQUSERNGATFORBEHOLDT BILER


TOQQAMMAVIK PISUINNAAT AQQUTAATFAST BELÆGNING KUN FOR GÅENDE

PISUINNAAT BIILILLU AQQUTAATGÅDEGADE - KØRSEL TILLADT

BIILIT AQQUSERNGATFORBEHOLDT BILER


planudsnit ca.: 1:700

qaannivikspahotelnuutoqaqsuperiore

restaurant

caféwell-ness

qajaq - umiaqumiaasaaraq sejldugsjolle

kimik

nunat avan-narliit illuatnordenshus

pisinniarfiitnajugaqarfiitbutikkerboliger

pisinniarfiit najugaqarfiitbutikkerboliger

værftet

tourist information

amutsivikophalersted

outfitter

shop

illuikkat

kittat

najugaqarfikbolig

cafe

pisinniarfikbutik

katersugaasivikmuseum

santas mailbox

perusuersartarfiitwc

qaannivikEqqaa tamarmi Qarajamit piiakkanik ujaqqanik qallersor-neqassaaq. Illut kujataata kitaata tungaaniittut anorimut illersuisuupput ualikkulli seqinisaarfiulluarsinnaallutik. Avannaata tungaani naqqa tummeqqatut qullariartuaarsil-lugu qallersugaassaaq takornarianut skate-rtartunullu qasu-ersaarfiusinnaasoq, nalliuttorsiorfinnilu nipilersortartunut tulluavissinnaalluni.

Sissiugaq ujaqqanik qallersugaq sangoriaqarpoq nuun-ngualiap nutaap tungaanut. Suna tamaat avataanit isigin-naarujoorusullugu tassunga pisuttuartarpugut.

Sutortarfiit, niuertarfiit, sannaviit unnuiniartarfimmullu tikeraat tamarmik ukioq kaajallallugu amutsiviup eqqaa inugasaarluni uummarissartuassavaat.

qaannivikOmrådet belægges med stenfliser skåret ud af fjeldet ved Qarajat. Bygningerne mod syd og sydvest skærmer for vinden men giver adgang for eftermiddagssolen. I den nordlige ende foldes belægningen op i niveauer som til daglig er hvilested for turister og legeplads for skatere, og ved havnefesten er den naturlige scene for orkestret.

Pladsen krummer sig om vigen og lader en finger løbe ud til spidsen af den nye mole. Dér spadserer vi hver især ud en gang imellem for at se det hele lidt på afstand.

Caféer, butikker, værksteder og besøgende til hotellet giver sammen med det revitaliserede skibsophal liv til qaannivik året rundt.

niuertarfiit, café-t inissialialluSissiukkap kujataata tungaani nunaminertat sanaartorfissat marluk immikkortinneqassapput, soqutigisalinnut naqqani sussassaqarfiusussanik qalianilu niuertunut tuniniaaviliari-neqarsinnaasunik, takornarialerisunut allaffinnut imal. najugaqarfiusussanik atugassaasinnaasunik.

Sissiukkat illuikkallu akornanni illuliassat quleriiussanngillat.

butikker, cafeer og boligerSyd for qaannivik udlægges 2 byggefelter med publikums-rettede aktiviteter i stueetagen - butik, café, outfitter - og boliger på første sal.

Mellem qaannivik og bazaren illuikkat udlægges et byg-gefelt i en etage.

amutsivikumiatsiarluni angalatitsisartoqatigiit pilersinneqassapput taakkualu amutsivik aqulissavaat – umiatsiat targa-t sivikitsuinnarmik amoqqaffigisinnaasaannik amigaateqar-toqarpoq. Angalatitsisartoqatigiit angallatinut drev-ilinnut naleqquttumik amusivissamik assakaasulimmik sanassapput sipilimillu ulinnerani meterinik 20-nik timerpasitsigisumut ikkussillutik.

ophalerstedetDer etableres et laug af turbådsagenter som får overdraget ophalerstedet - de mangler et sted at landsætte targaer for kortvarige småreparationer på drev og skrog. Lauget byg-ger en ny vogn egnet til både med drev, og opstiller et nyt spil tyve meter fra højste tidevand.

nunat avannarliit illuutaatImminut pigisumik sullivimmik pilersitsisoqassaaq: ”Nunani avannarlerni Eqqumiitsuliat Kulturilu pillugit Sanaartorfik”-mik, Nordisk Ministerråd-imit aningaasaateqarfinnillu allanit aningaasalersukkamik, taanna sissiukkami napparneqas-saaq naqqani sannaviutigisoq qalianilu tikeraanut 6-nik inissalik.

nordens husDer etableres en selvejende institution ”Nordisk Projekt-værksted for Kunst og Kultur”, baseret på indskud fra Nordisk Ministerråd og private fonde, og denne opfører en bygning på qaannivik med værkstedsfaciliteter i stueetagen og 6 små gæsteboliger på 1. sal.

sanaluttartut eqqumiitsuliortartullu sannaviiKittat B-45-miittoq B-2369-ip ilaanut allissaaq pulaartunut tamanullu ammasumik mersortarfiulluni katersugaasivittut atuleqqullugu taamaalilluni kalaallit amernik annoraarmi-nernillu mersortarnerat tamaatsalineqarniassammat ineri-artortitsinermillu piorsaavittut atulerniassammat, immikkut pingaartinneqarlutik avittat qallunaatsiallu atisasssanut ikaartiteriviat.

Sissiukkami umiatsialiortunut sannaviliortoqassaaq. Peqati-giiffik Qajaq tassunga nuussaaq allanik inissalerlugu umianik umiaaqqanillu sanaartorneq periarfissaaleqqullugu.

Illu ”Qajaq-bygning” B-78 saanernik kigutinillu qiperuisar-toqatigiinnut eqqumiitsuliortunullu tunniunneqassaaq Nuukullammiittumut illu B-1169-mut taarsiullugu, taannalu B-1169 tunillugu.

Kittat, Qajaq qiperuisartullu piumaffigineqarsinnaapput sapaatip akunneri tamaasa ualikkut takornariat sanaluttu-nik isiginaarnisaannut periarfissikkusullugit sanaluttarfitsik ammatittassagaat akikitsumik atuisuutinneqarnerisigut. Silaqqissumi silami sulerujoorneq sissiukkami kunngillu niusarfiani pisinnaasassalluni.

værksteder for husflidsarbejder og kunsthåndværkKittat som bebor B-45 udvides til stueetagen i B-2369 som indrettes med plads til besøgende til et arbejdende museum for fastholdelse og udvikling af grønlandske textiltraditioner med særlig vægt på avittat og en vævestue til norrøn klædekultur.

På qaannivik opføres en ny værkstedsbygning til bådeværk-sted. Foreningen Qajaq flytter hertil med plads til flere og mulighed for at udvide arbejdet med umiaq og sejldugs jolle.

Den gamle ”Qajaqbygning” B-78 overdrages til et tand-og-ben-laug af smykkesmede og kunsthåndværkere som erstatning for værkstedet på Nuukullak, B-1169, som sælges.

Kittat, Qajaq og tand-og-ben-lauget bor til relativt lav hus-leje mod forpligtelse til at holde åbent værksted for turister nogle eftermiddage hver uge. Når solen skinner rykker arbejdet ud på qaannivik og sissiugatoqaq.

assilialiortut sannaviatPeqatigiiffimmut ”Kimik”-mut atukkiusassamik sissiukami assilialiorlutik eqqumiitsuliortunut sannaviliortoqassaaq. Umiatsiaaraliorfiup tunineqarneratigut sannavissamut aningaasartuutit annersaat matussuserneqassapput, umiat-siaaraliorfiup nalaa illut marluk qaliallit sananeqarsinaapput.

værksted for billedkunstPå qaannivik opføres et værksted for billedkunst som udlejes til kunstnersammenslutningen Kimik. Salget af jol-leværkstedet finansierer hovedparten af den ny bygning; på jolleværkstedets plads kan opføres 2 bygninger i to etager.

spahotel nuutoqaq superiorSissiukkap innaarsuullu akornani hotel-iliorusuttunut nuna-minertamik immikkoortitsisoqassaaq, timikkut tarnikkullu qasuersaartarfiusussaq, neriniartarfiullunilu niuertarfilik. Siunnersuutigineqassaaq innaarsuup iigaa hotelissap iigaris-sagaa; ini pissanganartuuniassammat qaarsorlu kiassarner-mut iluaqutaasinnaaqqullugu.

Init atortorissaarluinnartut 24-t sissiukkamut isikkiveqaan-naratik seqernup tarrikkiartorneranik isiginnaartarfiusut nu-narsuarmioqatitsinnut akiliisinnaasunut tulluarsagaasussat.

Uagut nunaqavissuusugut nalunnguartarfittaani kissassi-maariartortarsinnaavugut nuvimbari qiianarsivallaaraangat. spahotel nuutoqaq superior

spahotel nuutoqaq superiorMellem qaannivik og fjeldet udlægges byggefelt til opfø-relse af hotel med wellnessfaciliteter, restauration og butik. Det foreslåes at fjeldsiden, evt. med en indsprængt grotte, inddrages som væg i bygningen; dels for den rumdannende effekt, dels fordi fjeldet dermed direkte kan anvendes som varmelager.

24 luksuriøst udstyrede værelser med udsigt over livet på qaannivik og solnedgangen over fjorden har et købedygtigt internationalt publikum som målgruppe.

Vi lokale kan forkæle os selv med en grundig spa- behandling på en trist novemberdag.

issiavik – naapittarfik pisuinnaat aqqutaanni

siddeplads – mødested på stien

qaammaqqutitQaammaqqutit assigiinngitsorpassuit piiarneqassapput nunaminertarlu tamarmi qaammaqqusersorneqassaaq periutsit assigiinngitsut pingasut atorlugit

• Illut saavini iikkat toqqarlugit qaammarsagaassapput taamaalilluni saavini aqquserngit ilanngullugit qaammaqqu-serneqarsinnaaniassammata.

• Aqqusinerngup ilaani tamani tamaani illut saavinit qaam-maqquserneqarsinnaanngitsut ungaluliat tigummuviisa ataanni ammut sammisunik diode atorlugit qaammaqqu-sersorneqassapput. Illut iigaannut ungallullu nalaanni qulliit qaammanerat qalipaataat siammarsimasuussaaq annermik 4500 K sungaangajattuulluni.

• Tuniniaaviit illuikkiat qilaavini diodemik qaammaqquser-sorneqassapput. Atortorissaarusersorneqarnermikkut qalipaataat aappaluttumiit magentap tungaanut nammin-neq allanngorartartussaapput, ilaatigut ullup ingerlanerani qaammarngup qanoq innera ilaatigut ukiup ingerlanerani qaamanerup qanoq issusaa najoqqutaatinneqarsinnaap-put allanngorartinneqarlutik, taamalilluni aalajangerne-qarsinnaavoq taarsiarsaalerfimmi nuvimbarimi qulliit suk kasuumik qalipaataat nikittassasut, adventillu sapaataa-ni siullermit kunngit pingasut tikillugit kigaannerusumik kissalaartunik qulliit qalipaataasa qaammarsaasarnissaat.

belysningenDen skønsomme blanding af forskellige existerende arma-turer fjernes, og området forsynes med et nyt belysningsan-læg med 3 elementer.

• Hvor det er muligt oplyses bygningernes facader så area-lerne foran herved bliver indirekte oplyst.

• Hvor stisystemet ikke kan oplyses af facader etableres lys indbygget som nedadrettede diodelys under håndlisten. Farven for både facadebelysning og håndlistearmaturet er bredspektret med hovedvægt omkring 4500 K - let gullig.

• Alle illuikkat i bazaren forsynes med indbyggede diodear-maturer i loftet. Armaturerne programmeres til at svinge selvstændigt i hele det synlige spektrum fra rød til ma-genta og styres delvist af dagslyset, delvist af kalenderen, så der på en grå novemberdag er extra fart i farveskiftene, medens der fra første søndag i advent til 6. januar primært foregår langsomme farveskift i den varme farveskala.

illuikkatEqqaa beton-imik qaamasumik qallersorneqartussaq illuik-kanut eqqaanarsinnaasunik ilusilikkanik 9-nik inissiisoqas-saaq – marlunnik assigiinngitsunik angissusillit. Takornariat umiarsuarnik tikittoqartillugu tuniniaavittut imal. sutortar-fittut atorsinnaapput. Illuikkat arlaani umiarsuup inuttai takornariaqartitsiviullu sulisui paasissutissiisarfeqassapput, allami RG tunisassiaminnik mamartunik ooqattaarisitsisut. Upernaakkut ulluinnarni kikkut piumasut taquatik nas-sarlugit aliannaarsariarsinnaapput. Adventip pingajuani aputaajarneqartassaaq juullerpalartumik niuffatsitsinersuaq pisassammat. Ukiup sinnerani illuikkat meqqat inersima-sullu aalajangersimasumik siunertaqanngitsumik atorsin-naassassavaat.

illuikkatOmrådet belægges med lys beton og der opstilles 9 små follies udformet som en vidtåben fortolkning af inuit-sne-huset - i to størrelser. Når der er skibsanløb bruges nogle ig-lo’er til salg af husflid eller en kop kaffe. I en iglo har skibets besætning sammen med nuuk tourism en informationsbod, og en anden serverer RG smagsprøver på grønlandske delikatesser.

På en almindelig forårs-onsdag sætter vi os ind i iglo og spiser den medbragte frokost mens vi snakker og ser ud over fjorden.

Tredie søndag i advent sneryddes hele bazaren illuikkat for at give plads til julemarked; resten af vinteren bliver illuikkat til mere eller mindre ”rigtige” snehytter for børn og andre mennesker.

inuit namminneq illuliortiterneratIlluliorfissat 9-t immikkoortinneqassapput; ataaseq nutaaq, 8-t sanaartorfigeriikkat. Taakku tamarmik immikkut 7,8 x 7,8-mik angissusilimmik quleriinnik marlunnik portus-suseqartunik illuliortiterfigineqarsinnaapput. Illuliorfissat angissusaat Meyerip illuata B-34 angeqqatigissavaat, kisian-nili qalia ilannguteriaruni illu 120m2-mik angissuseqalissaaq taamaalilluni tassani illuliornissaq soqutiginassuseqalissaaq aningaassaliinissarlu akilersinnaalissalluni.

Kalaalimineerniarfik akisuneqqusaatitsilluni tunineqassaaq, taamaalillunilu pisisoq nunaminertanik illuliorfissanik pinga-sunik pissarsissalluni.

N.A.I.P.-p illuliorsinnaatitaaffigisartik marlunnik nalilik akigigunikku nutaamik pisinissartik akissaqartilissavaat, ajussanngeqaaq isiginnaartitsivinngortussap sanianiittoq toqqassagunikku.

Periarfissap iluaqutissartaa tassaasinnaavoq eqqaani illuuti-nik piginnittut ”torersaanissamut” toqqammavissaqalissam-mata.

privat boligbyggeriDer udlægges 9 byggefelter; 1 nyt og 8 som er bebyggede. Hvert felt giver mulighed for opførelse af en bolig på 7,8 x 7,8 m i to etager. Grundarealet er ca. som Meyers hus B34 men boligarealet på ca. 120m² gør det økonomisk inte-ressant at investere i området.

Brædtet sælges til højstbydende og køber får arealret til 3 boliger.

NAIP kan ved salget af byggeret til to boliger få råd til nyt; gerne i den ny bygning der ligger ud mod amfiteatret.

Muligheden kan i øvrigt være incitament for ejerne af de øvrige bygninger til at ”rydde op”.


BYGNINGER SOM BEVARES AF KULTURELLE ÅRSAGER

ILLUT PIGIINNAGASSAT KULTURIMIK TUNNGASSUTILLIT

ILLUT PIGIINNAGASSATUT NAATSORSUUTIGISATANINGAASARTUNNGINNISSAQ PILLUGU

BYGNINGER SOM FORVENTES BEVARET AF ØKONOMISKE ÅRSAGER

SANAARTORFIK NUTAAQ

NYT BYGGEFELT

planudsnit ca. 1:700

sissiugatoqaq

qisuusivitoqaqdet gamle trælager

kivittaateeraqjollekran

sanaluttarfikhusflidsværksted

katersugaasivikmuseum

nakorsaanerup illutoqaalandslægens bolig

scenen

silamut

n.a.i.p. /najugaqarfikbolig

hans egedep illua

qisuusivimmut

katersugaasivik museum

kuussuaq

sissiugatoqaqMajuartarfiup tummerai sisammik naqqanut aalajanger-sugaassapput ukiup silaanit illersugaaqqullugu. Sissiugaq tamarmi beton-imik qaamasumik qallersugaassaaq kunngip allallu nuimasut tikinnissaannut piareersimassalluni.

Avannarpiaata tungaani siornaanngortumi peersitap assinganik kivittaammik kran-imik inissiisoqaqqissaaq umiatsiaaraatillit kunngikkorsiorfiunngitsumi inugasaarfinn-gortitseqataaniassammata.

sissiugatoqaqTidevandstrappens trin fastgøres til underlaget med stål-stænger så trappen kan holde til vinterens slid. Belægnin-gen med lys beton udbredes til hele pladsen og holdes klar til at modtage kongen og andre prominente gæster.

I nordligste hjørne ”genopstilles” en kran til erstatning for den der blev fjernet for nogle år siden. Så kan jolleejerne sørge for at bringe liv til pladsen når kongen ikke er her.

isiginnaartitsisarfik silamutNunaminertaq pinngortitamit isiginnaartitsivittut ilusiligaq quleriiaakkanik salliligarsuarnik ilioraasoqassaaq, scene-lu portunerusoq sissiukkap ujaqqanik qallersuutaasa as-singanik ilioraaffigineqassalluni.

Scene tusarnaartitsinernut teater-itullu atorsinnaassaaq, teknikkitigut atortorissaarutit N.A.I.P-mit nakkkutigineqas-sallutik. Silagitsillugu issiaruujoorfissatut naleqqulluartoq.

amfiscenen silamutDet naturlige amfiteater terrasseres med nedlægning af svære planker og der udlægges en scene som flad forhøj-ning belagt med samme stenflise som qaannivik.

Scenen kan bruges til koncerter og teater; de tekniske instal-lationer bestyres af NAIP.

Imellem arrangementerne er det bare e dejligt sted at sidde når solen skinner på fugtigt græs.

Hotelkangerlussuaq

グリーンランドあなたの心を捉えて離さない

sissiugaq pitsaaneq

Nuunnguaq ujaqqanik qallersorlugulu tallisinneqassaaq qaffianerit aporaaffissaannik

Silinnerusunik atasunik orrajaannerusumik talittarfiliussaaq. Umiarsuarnik takornariat sissiukkamit nuutoqqamut nuun-neqassapput (tininnerpaaffiani Kisaq talittarfiup avallernut taqissorsinnaavoq). Umiasrsuit angissut tikeraarnerini talit-tarfik ataatsip tungaanut aqqutigineqarsinnaasunngussaaq.

Talittarfiit akorngini imaq qajartortalersunut sungiusarfis-saqqippoq.

bedre havnDen naturlige pynt forlænges med en mole som giver læ for dønninger fra syd.

Der etableres bredere, sammenhængende og mere stabile pontonbroer og ramper. Al turistsejlads flyttes fra atlant-havnen til nuutoqaq (ved laveste vande kan Kisaq akkurat snige sig ind til yderste ponton). Ved besøg af store skibe er ramperne ensrettede for en smidig afvikling af trafikken.

I bassinnet mellem pontonerne er vandet velegnet til den første, vaklende kajak-tur.

aqqusinermi naapittarfiitSumiiffinni tulluartuni pisuinnaat aqqutaat annertusine-qassaaq uninngaarfissaqqissunik pilersitsinikkut. Sallilik-kat issusuut quleriissinneqassapput qasuersaarusuttunut oqaloqatigiilaarusuttunullu issiavissaqqillutik. Issiaartarfiit atserneqassapput niululimmillu paasissutissiivinnguamik napasulerneqassapput nunaminertap inissisimaffiup naat-sumik suuneranik oqaluttuassartaanillu oqaatsit pingasut atorlugit allassimasulimmik.

Uulinermiit Qaqortumut isikkiveqarpoq Kateriffimmilu paa-sissutissinneqassaagut iliveqarfik ilivitoqqallu pillugit. Isik-kivimmiillu kangerluk alakkassavarput soorlu Hans Egede tunutsinni qaqqamit nasittoq, Qisuusivitoqaq allattaaviani Kuussuup illut akornisigut kuuttoq imeqarfiunera pillugu atuarneqarsinnaavoq. Kujasinnersaani Qaannivik qaange-rutsigu uninngaarfigissavarput Alapernaaffik, tassanilu siunissami sissaq sinerlugu aqquserniorfissaq pillugu allatat atuarlugit.

stiens mødestederPå særlige steder udvides stien og indbyder til ophold. Træbelægningen foldes op og bliver sæder for folk med trætte ben eller lyst til samtale. Stederne navngives og forsynes med en informationsplade der i en kort tekst på 3 sprog fortæller en eller to korte historier der knytter sig til netop dette sted.

Fra Uulinermut er der udsigt over Qaqortoq og på Kateriffik får vi historien om kirkegård og andre menneskegrave. Fra Isikkivik ser vi ud over fjorden som Hans Egede der spej-der fra højen bag os, og på Qisuusivitoqaq kan vi læse om vandforsyningen Kuussuaq som løber forbi bygningerne der omgiver os. Sydligst når vi har passeret Qaannivik står vi på Alaper naaffik og læser om den fremtidige kyststi byen rundt.

ullumi nuutoqqami ikaartarfiup naqqa

eksisterende træbro-lægning i nuutoqaq

innap ataani pisuinnaat aqqutaat

stien på fjeldsiden

Nuutoqaq qanganitsanik tammatsaaliiffikQanga illulioriaatsit tammaannarnissamut ulorianartor-siorput. Nunaqarfinni oqaluffiutigalutik atuarfiusut, illuutit, oqaluffiit allallu upperisarsiutaanngitsunut illut atugaasima-sut nungukkiartorput.

Nuutoqaq tamarmi illuutit aqquserngit il.il. Nunatta Katersu-gaasiviatigoortumik toqqarneqassaaq tammaatsaalisagaa-sutut. Frilandsmuseum-inngortillugu. Illut arlaat ataaseq tassaavoq ujaqqanik issunillu qarmagaq Gustav Holm-ip 1885-mi uuttortarsimasaa. Alloriarnerup tullia tassaasinnaa-voq 1940-kkut missaanit issumik qisummillu illulioriaaseq atorlugu sanaasartumik nappaaneq. Sineriammi illut piuk-kunnartut aserfallatsaalineqassaapput kingorna Nuutoqqa-mut nunneqarnissaat siunertaralugu.

det levende frilandsmuseumDen grønlandske bygningskultur er truet. Små skolekapel-bygninger i nedlagte bygder; boliger, kirker og verdslige bygninger eroderer væk.

Området udpeges til nationalt frilandsmuseum. En byg-ning er en rekonstruktion af tørvemurshuset Gustav Holm opmålte i 1885. Næste skridt kan være rekonstruktion af en bolig af kombineret tørv og træ fra omkring 1940. En række bygninger på kysten udvælges og vedligeholdes med hen-blik på senere flytning hertil.

avigaani illu

bygning i avigaat

iliveqarfikIliveqarfitoqaq domkirkep eqqaaniittoq atulerseqqinneqas-saaq.

Samuel Kleinschmidt-ip Provst Balle-p allallu qasuersaarfii iluarsaanneqareerpata qaqugumullu eqqaassutissatut sulia-rineqareerlutik issiaartarfilersuisoqarsinnaavoq.

Iliveqarfik 450-500-nik nutaanik ilerrinik inissaqarpoq. Nuummiutoqqat ilaasa kissaatigisinnaavaat nutaami ilisaanissartik, taamaalilluni ukiut marluk pingasulluuniiit aatsaat qaangiuppata Annaassisitta Oqaluffiata eqqaaniit-tooq iliveqarfik inissaaruteqqissalluni. Nunaminertaq qorsuusoq nipaallisimaarfiusoq.

kirkegårdenDen gamle kirkegård ved domkirken tages i brug igen.

Når Samuel Kleinschmidts og Provst Balles gravsteder m.fl. restaureres og bevares som historiske monumenter og der anlægges små opholdssteder.

Kirkegården kan rumme 450-500 nye gravsteder. En del nuumiut vil vælge at blive begravet på den ny kirkegård, så der går 2-3 år før kirkegården ved frelserkirken igen er fuldt optaget.

Et grønt fristed til stille eftertanke.

Samuel Kleinschmidt 1886

B-17

55

B-1687

B-730

B-1760

B-411

B-967

B-1332B-2037

B-1727

B-1557

B-709

B-964

B-1932 B-986

B-987

B-983

B-1782

B-975

B-136

B-990

B-68 B-

1962

B-1224

B-1553

B-296

B-515

B-514

B-34

B-2370

B-53

B-78

B-81

B-36

B-43

B-29

B-70

B-74

B-23

4

B-325

B-41

7

B-724

B-696

B-1559B-256

B-13

57

B-2083

B-523

B-2876

B-1414

B-1864

B-358

B-352

B-11

71

B-1633

B-343

B-342

B-12

09

B-2645

B-1175

B-94

B-18

15

B-2080

B-1353

B-34

06

B-3251

B-3244

B-615

B-974

B-1750

B-1660

B-508

B-838

B-1556

B-49

0

B-12

68

B-18

59

B-18

60

B-46

B-2

B-140

B-96

6

B-1759

B-19

24

B-15

09

B-19

33

B-33

B-398

B-1963

B-58B-49

B-48

B-28

3

B-37

B-22

11

B-14

84

B-292

B-17

56

B-1757

B-1758

B-1689

B-72

B-510

B-13

90

B-345

B-1173

B-984

B-3593

B-34

32

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

PROSIT

SØVNIG

DUMPE

BRILLE

LYSTIG

FLOVMAND

GNAVPOT

Uulin

eq

Farip

Aqq

utaa

B-1506

B-144

B-1806

B-980

B-148

B-13

2

B-1618

B-1586

B-1585B-547

B-843B-666

B-566

B-20

28

B-840

B-149

B-569

B-2096

B-2650B-2649

B-1561B-662

B-2647

B-1471

B-2646

B-1204

B-1203

B-19

51

B-1473

B-731

B-842

B-1261

B-14

55

B-841

B-1202

B-1201

B-979

B-13

42

B-1401

B-733

B-34

00

B-1505

B-670

B-3131

B-14

84

B-3685

u/ B

-nr 2

008

Uulin

eq

B-692

B-691

B-1205

B-2096

B-2533B-2649

B-1472

B-693

B-3131

Farip

Aqq

utaa

Farip Aqqutaa

B-1422

B-20

28

B-31

9

B-29

45

B-3650

B-3571

B-10

B-56

B-32

B-18

86

B-1657

B-18

71

B-1872B-1562

B-1873

B-15

95

B-13

89

B-1306

B-1682

B-338

B-1362

B-1634

B-1619

B-245

B-1732

B-1622

B-969

B-1621

B-50

2

B-138 B-13

7

B-30

B-1252

B-66

B-45

B-23

69

B-1803

B-75

B-509

B-1373

B-15

81B-

1307

B-14

83

B-20

30

B-2212

B-151

B-144

B-1806

B-1647

B-1201

B-1199

B-12

71

B-976

B-2055

B-2053

B-2247

B-97

8

B-1507B-839

B-837

B-14

2

B-1993 B-1799

B-1749

B-1744

B-1748

B-1540

B-953

B-17

54

B-17

51

B-971

B-735

B-968

B-1884

B-17

52

KAN BEBYGGES MED 2 ETAGER VED NEDRIVNING AF B-514


NYT BYGGEFELT 2 ETAGER


KAN BEBYGGES MED 2 ETAGER VED NED- RIVNINGAF TIL- BYGNING TILB-56




NYT BYGGEFELT 2 ETAGER / MUSEUM

NYT BYGGEFELT 1 ETAGEBUTIK / OUTFITTER

NEDRIVES

NYT BYGGEFELT TOILETBYGNING

NYT BYGGEFELT 3 ETAGER / HOTELFORMÅL

NYT BYGGEFELT 2 ETAGER / BUTIK-BOLIG

NYT BYGGEFELT 2 ETAGER / NORDENS HUS

NYT BYGGEFELT 1 ETAGE / VÆRKSTED


BYGGEFELT / NATIONALGALLERI

VÆRFTET

KITTAT

OPHALERSTEDET

QANNIVIKHAVNEPLADS

JULEMANDENSPOSTKASSE

KITTAT

TURISTKONTOR

SANALUTTARFIKBEN&TAND

NUNATTA KATERSUGAASIVIANATIONALMUSEUM

ASSISTENTBOLIGEN GENOPFØRES (?)

DET FINESTE BYRUM

KONGENS PLADS

KIVITTAATEERAQJOLLEKRAN

AMFISCENEN

UDSIGTSPUNKTKUUSSUAQ

ISIKKIVIKUDSIGTS PUNKT

UDSIGTSPUNKTHANDELSBYGNINGERNE

ALAPERNAAFFIKNY UDSIGTS PUNKT

UDSIGTSPUNKTINDSEJLINGEN TIL NUUK

KATERIFFIK

DEN RELIGIØSE HISTORIE

MØDESTEDFODRE ÆNDER

QAQORTUP TUNGAANUT ISIKKIVIKUDSIGTS PUNKT MYGGEDAL

BYMUSEUM

NUUP KATERSUGAASIVIA

BOLIG FRA 1945

BOLIG FRA 1962

BOLIG FRA 1945

TØRVEMURSHUS 1865

TØRVEMURSHUS 1930

SKOLEKAPEL

???

FRILANDSMUSEUM

FÅREHOLD

AQQALUKS SØ

SAMUEL KLEINSCHMIDT T 1886RASMUS BERTHELSEN T 1901PROVST KNUD BALLE T 1928PASTOR NIKOLAI BALLE T 1900

DE ARKTISKE HAVER

NAPPARSIMAVITOQAQGL. SYGEHUS

ILIVITOQQATGRAVSTEDER


RUINER EFTERBOLIGER

NY PONTONBRO

DEN VENTENDE FANGERKONE

PINIARTUP NULIA UTAQQISOQ

BOLIGKVARTÉR

REPRÆSENTATIONEN( VASKEHUS OG HAVESTUE BØR NEDRIVES )

BAZAREN

BETONSTI NEDRIVES

NY STI PÅ KANTEN AF KUUSSUAQ

NY STI

NY STI

NY STI

NY TRAPPE / STI



ILLUT PIGIINNAGASSATUT NAATSORSUUTIGISATANINGAASARTUNNGINNISSAQ PILLUGU BYGNINGER SOM FORVENTES BEVARET AF ØKONOMISKE ÅRSAGER

SANAARTORFIK NUTAAQ

NYT BYGGEFELT

PISUINNAAT AQQUTAATSTIEN INGEN MOTORKØRSEL

PISUINNAAT BIILINILLU AQQUTSTIEN MED MOTORKØRSEL

VEJ OG PARKERINGAQQUSINEQ UNITTARFIILLU

TOQQAMMAVIK BETON-IMIK QALLERSUGAQ

FAST BELÆGNING: BETON

FAST BELÆGNING: STENFLISER

TOQQAMMAVIK UJAQQANIK FLISE-LERSUGAQ

isikkivik

kateriffik

B-17

55

B-1687

B-730

B-1760

B-411

B-967

B-1332B-2037

B-1727

B-1557

B-709

B-964

B-1932 B-986

B-987

B-983

B-1782

B-975

B-136

B-990

B-68 B-

1962

B-1224

B-1553

B-296

B-515

B-514

B-34

B-2370

B-53

B-78

B-81

B-36

B-43

B-29

B-70

B-74

B-23

4

B-325

B-41

7

B-724

B-696

B-1559B-256

B-13

57

B-2083

B-523

B-2876

B-1414

B-1864

B-358

B-352

B-11

71B-1633

B-343

B-342

B-12

09

B-2645

B-1175

B-94

B-18

15

B-2080

B-1353

B-34

06

B-3251

B-3244

B-615

B-974

B-1750

B-1660

B-508

B-838

B-1556

B-49

0

B-12

68

B-18

59

B-18

60

B-46

B-2

B-140

B-96

6

B-1759

B-19

24

B-15

09

B-19

33

B-33

B-398

B-1963

B-58B-49

B-48

B-28

3

B-37

B-22

11

B-14

84

B-292

B-17

56

B-1757

B-1758

B-1689

B-72

B-510

B-13

90

B-345

B-1173

B-984

B-3593

B-34

32

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

u/ B-nr 2008

PROSIT

SØVNIG

DUMPE

BRILLE

LYSTIG

FLOVMAND

GNAVPOT

Uulin

eq

Farip

Aqq

utaa

B-1506

B-144

B-1806

B-980

B-148

B-13

2

B-1618

B-1586

B-1585B-547

B-843B-666

B-566

B-20

28

B-840

B-149

B-569

B-2096

B-2650B-2649

B-1561B-662

B-2647

B-1471

B-2646

B-1204

B-1203

B-19

51

B-1473

B-731

B-842

B-1261

B-14

55

B-841

B-1202

B-1201

B-979

B-13

42

B-1401

B-733

B-34

00

B-1505

B-670

B-3131

B-14

84

B-3685

u/ B

-nr 2

008

Uulin

eq

B-692

B-691

B-1205

B-2096

B-2533B-2649

B-1472

B-693

B-3131

Farip

Aqq

utaa

Farip Aqqutaa

B-1422

B-20

28

B-31

9

B-29

45

B-3650

B-3571

B-10

B-56

B-32

B-18

86

B-1657

B-18

71

B-1872B-1562

B-1873

B-15

95

B-13

89

B-1306

B-1682

B-338

B-1362

B-1634

B-1619

B-245

B-1732

B-1622

B-969

B-1621

B-50

2

B-138 B-13

7

B-30

B-1252

B-66

B-45

B-23

69

B-1803

B-75

B-509

B-1373

B-15

81B-

1307

B-14

83

B-20

30

B-2212

B-151

B-144

B-1806

B-1647

B-1201

B-1199

B-12

71

B-976

B-2055

B-2053

B-2247

B-97

8

B-1507B-839

B-837

B-14

2

B-1993 B-1799

B-1749

B-1744

B-1748

B-1540

B-953

B-17

54

B-17

51

B-971

B-735

B-968

B-1884

B-17

52





KAN BEBYGGES MED 2 ETAGER VED NED- RIVNINGAF TIL- BYGNING TILB-56




NYT BYGGEFELT 2 ETAGER / MUSEUM

NYT BYGGEFELT 1 ETAGEBUTIK / OUTFITTER

NEDRIVES

NYT BYGGEFELT TOILETBYGNING

NYT BYGGEFELT 3 ETAGER / HOTELFORMÅL

NYT BYGGEFELT 2 ETAGER / BUTIK-BOLIG

NYT BYGGEFELT 2 ETAGER / NORDENS HUS



BYGGEFELT / NATIONALGALLERI

VÆRFTET

KITTAT

OPHALERSTEDET

QANNIVIKHAVNEPLADS

JULEMANDENSPOSTKASSE

KITTAT

TURISTKONTOR

SANALUTTARFIKBEN&TAND

NUNATTA KATERSUGAASIVIANATIONALMUSEUM

ASSISTENTBOLIGEN GENOPFØRES (?)

DET FINESTE BYRUM

KONGENS PLADS

KIVITTAATEERAQJOLLEKRAN

AMFISCENEN

UDSIGTSPUNKTKUUSSUAQ

ISIKKIVIKUDSIGTS PUNKT

UDSIGTSPUNKTHANDELSBYGNINGERNE

ALAPERNAAFFIKNY UDSIGTS PUNKT

UDSIGTSPUNKTINDSEJLINGEN TIL NUUK

KATERIFFIK

DEN RELIGIØSE HISTORIE

MØDESTEDFODRE ÆNDER

QAQORTUP TUNGAANUT ISIKKIVIKUDSIGTS PUNKT MYGGEDAL

BYMUSEUM

NUUP KATERSUGAASIVIA

BOLIG FRA 1945

BOLIG FRA 1962

BOLIG FRA 1945

TØRVEMURSHUS 1865

TØRVEMURSHUS 1930

SKOLEKAPEL

???

FRILANDSMUSEUM

FÅREHOLD

AQQALUKS SØ

SAMUEL KLEINSCHMIDT T 1886RASMUS BERTHELSEN T 1901PROVST KNUD BALLE T 1928PASTOR NIKOLAI BALLE T 1900

DE ARKTISKE HAVER

NAPPARSIMAVITOQAQGL. SYGEHUS



RUINER EFTERBOLIGER

NY PONTONBRO

DEN VENTENDE FANGERKONE

PINIARTUP NULIA UTAQQISOQ

BOLIGKVARTÉR

REPRÆSENTATIONEN( VASKEHUS OG HAVESTUE BØR NEDRIVES )

BAZAREN

BETONSTI NEDRIVES

NY STI PÅ KANTEN AF KUUSSUAQ

NY STI

NY STI

NY STI

NY TRAPPE / STI



ILLUT PIGIINNAGASSATUT NAATSORSUUTIGISATANINGAASARTUNNGINNISSAQ PILLUGU BYGNINGER SOM FORVENTES BEVARET AF ØKONOMISKE ÅRSAGER

SANAARTORFIK NUTAAQ

NYT BYGGEFELT

PISUINNAAT AQQUTAATSTIEN INGEN MOTORKØRSEL

PISUINNAAT BIILINILLU AQQUTSTIEN MED MOTORKØRSEL

VEJ OG PARKERINGAQQUSINEQ UNITTARFIILLU

TOQQAMMAVIK BETON-IMIK QALLERSUGAQ

FAST BELÆGNING: BETON

FAST BELÆGNING: STENFLISER

TOQQAMMAVIK UJAQQANIK FLISE-LERSUGAQ

qaannivik

alapernaaffik

sissiugatoqaq

illuikkat

silamut

qisuusivimmut

tid og økonomiGennemførelse af de foreslåede tiltag kan ikke baseres på of-fentlig økonomi alene, men det er nødvendigt at kommunen investerer nogle midler i udviklingen, hvis det skal lykkes at tiltrække seriøs privat kapital til området. Vi skal sikre nogle både kulturelt og teknisk langtidsholdbare løsninger som på sigt kan løfte både humøret og den økonomiske udvikling i området, samtidig med at den historiske bevidsthed og erindring fastholdes. Til dét er planlægning og regler næppe tilstrækkeligt.

startskuddetForslaget omfatter udlægning af 3 byggefelter hvor det nuværende brædt ligger. Den som køber brædtets bygnin-ger får retten til at rive dem ned og opføre 3 boliger á ca. 120 kvm i to etager. På dagens marked vil det give en forventet indtægt på 2,5 - 3,5 mio kr. Det foreslåes at kommunen fast-låser disse midler til de første anlægsudgifter til udviklingen af nuutoqaq.

stienAnlægges over en lang årrække. På nogle strækninger er den bundet til udvikling af det omgivende område; fx. på Qaannivik hvor stien er en lille del af den samlede anlægs- og byggemodningsopgave. Andre strækninger kan bygges når midlerne er til stede som det sydlige afsnit fra alapernaaffik til nationalgalleriet. Andre strækninger igen kan anlægges når vedligehold kræver det; både når existerende trætrapper skal fornyes, og når en asfaltbelægning mellem museums-bygningerne skal renovereres.

Prisen vil variere efter de lokale forhold. Udlagt over Aqqaluks plads vil prisen være ca. 5.000 kr/lbm hvilket nogenlunde svarer til opbygning af en asfalteret sti på ter-ræn - her hævder vi dog at den foreslåede træ-sti er både smukkere, bedre og holder længere. Når vi bevæger os ud på fjeldskrænten vil anlægslogistikken være en smule dyrere - formentlig i alt 6-8.000 kr/lbm - men her kun en brøkdel af prisen for en sprængt, opfyldt eller støbt konstruktion.

De fleste strækninger hvor stien skal lægges ned i terræn som brolægning vil underlaget stort set være til stede, men på de brede stræk hvor der skal være plads til både gående og biler, vil prisen pr. lbm. nok være større.

Med mindre nogle private fonde kan gøres interesseret i projektet vil anlægsudgiften være en ren kommunal byrde. Hvor stiarbejderne udføres i forbindelse med nye byggefelter kan etableringsudgiften senere opkræves igen som bygge-modningsafgift.

Anlæggelsen kan begyndes når kommuneplantillægget er vedtaget ultimo 2011. Det er sæsonarbejde og det samlede stianlæg incl. tilslutningstrapper vil tidligst være klar 2017.

belysningsanlæggetKan etableres fortløbende med de byrum som behandles. Håndlistearmaturer til stisystemet er indeholdt i udførelsen af stien; de mange små armaturer forventes at være billigere end færre større parkarmaturer. Oplysning af facader og ned-tagning af existerende parkarmaturer gennemføres i samar-bejde mellem de to offentlige bygningsejere i området og de evt. private som ønsker at deltage. Anlæg kan begynde 2011.

QaannivikDa der er relativt lavvandet i området vil den primære byg-gemodning være relativt enkel at gennemføre. Det foreslåes dog lidt extravagant, at pladsen belægges med stenfliser udskåret af grønlandsk fjeld, af flere grunde: Hvis vi skal have gang i den produktion, er det økonomisk smartest at gøre det på et nyt areal, og ikke på en overflade som allerede er belagt med noget brugbart, som skal pilles op først. Hvis vi skal styrke den økonomiske udvikling i området, skal der fra begyndelsen sendes nogle signaler om et extraordinært sted - og det vil så formentlig også kunne bære en extraordinær byggemodningsafgift for de nye byggefelter i området. Dvs. der må forventes en stor anlægsinvestering hvoraf en del kommer hjem igen senere som byggemodningsafgift for ca. 3.500 kvm nybyggeri.

Byggemodningen vil kunne gennemføres i 2012 hvorefter pladsen må forventes at være byggeplads i knapt 2 år. Indvi-elsen af Qaannivik vil kunne ske på nationaldagen 2014.

IlluikkatDe små pavilloner udføres på fabrik som skalkonstruktioner i tynd fiberbeton, og fastgøres til terrænnet med 5 bolte der istøbes små punktfundamenter. Projektet incl. lysanlæg forventes at kunne gennemføres for 2-3 mio. kr.

Umiddelbart ligner det en kommunal opgave, men det er ikke usandsynligt at private aktører kunne gøres interesseret i et sponsorat, hvis der følger særlig brugsret med til en af pa-villonerne - måske kunne man overveje en adoptionsordning så der var mennesker som følte en forpligtelse til at passe særligt meget på et af æggene ?

Det vil være fornuftigt at vente med etableringen af Illuikkat til de tungeste anlægs- og byggearbejder er overstået på Qaannivik.

Indvielse af Illuikkat kan måske ske med midnats-lysfest Valborgs aften 2015.

Nordens HusForudsætter etablering af en institution der kan løfte op-gaven. Byggefeltet kan reserveres til formålet i en årrække; hvis det ikke lykkes kan feltet evt. senere udbydes til privat byggeri.

Byggeperiode: 2013-2014.

butikker og boliger på havnenByggefelterne syd for Qaannivik udloddes til private som betaler byggemodningsafgift til Qaannivik. Om muligt bør kommuneplanen fastholde at stueetagen mod pladsen kun kan anvendes til formål rettet mod offentligheden - men det kan være svært på forhånd at sige hvor mange butikker, cafeer og outfittervirksomheder der er omsætningsmæssig plads til i området.


værksteder til Qajaq og KimikYderst i bebyggelsen ved Qaannivik opføres værksteds-bygninger til hhv. håndværk og billedkunst. Den daglige drift varetages af hhv. foreningerne Qajaq og Kimik som hver betaler en beskeden husleje. Bygningerne kan opføres relativt billigt (bortset fra byggemodningsafgiften), og når det nuværende jolleværksted, som er udlejet til Kimik, efterfølgende sælges, kan salgssummen i store træk dække den del af udgiften der ikke kan bæres af huslejen. Den deal forudsætter en plan der tillader opførelse af to bygninger til boliger hvor jolleværkstedet ligger i dag.

Byggeperiode 2013.

- eventuelt samlet projekt: En alternativ konstruktion til ovenstående 3 delprojekter; altså den vifteformede bebyg-gelse syd og vest for qaannivik, kunne være at etablere et offentligt-privatejet udviklingsselskab som sammen opfører den samlede bebyggelse og bagefter fordeler ejerskabet til de enkelte bygninger. Det kunne indeholde logistiske fordele.

SilamutAmfiteatret og sceneopbygningen er en relativt lille opgave som kommunal investering. Hvis den kædes sammen med omlægning af stier og byggemodning i området kan udgif-ten efterfølgende hentes hjem igen som byggemodningsaf-gift for 3 nye byggefelter.

Etableringen kan indledes når kommuneplantillægget er vedtaget, og så kan græsset være nogenlunde slidstærkt samtidig med indvielsen af Qaannivik i 2014.

Spahotel Nuutoqaq SuperioreEr privat byggeri. Kommuneplanen bør fastlægge an-vendelsesbestemmelser, som sikrer at stueetagen mod Qaannivik er åben og kun indeholder anvendelse rettet mod offentligheden og/eller hotellets gæster.


forbedring af havnefaciliteterneForlængelse af molen der giver læ for dønningerne fra syd, udføres i forbindelse med byggemodning af området og er en kommunal anlægsopgave.

Renovering af ophalerstedet med ny vogn og spil må kunne overdrages til de kommende brugere; et laug af operatø-rer af små og mellemstore turistbåde (26-48 fod). Lauget holder nøglen til spillet.

Etablering af en jollekran til småbåde op til 3 ton er for-mentlig i første omgang en kommunal opgave; herefter overdrages drift, oprydning og vedligehold til NAPP. Kranen skal låses for at hindre farlig leg, og pasningen af nøglen kan måske varetages af lejerne i smykkeværkstedet i B-78.

arkitekt thomas riis aps box 1778 3900 nuuk +299 48 29 17 thomas@riis .gl

kirkegårdenEr under alle omstændigheder en kommunal opgave, og der er formentlig ikke forskel på udgifterne til et gravsted hér og ude ved Siaqqinneq. Etablering af nogle små hvile-steder til eftertænksomhed er en beskeden tømreropgave.

frilandsmuseetDen første større udgift er en bygningsundersøgelse, kortlægning og udpegning af de bygninger på kysten som kan og bør indgå i musset, samt sikring af disse. Herefter vil rekonstruktionsprojekter og flytninger i princippet kunne fortsætte uendeligt ind i fremtiden. Udgifterne må bæres af Grønlands Nationalmuseum og Selvstyret med fondsstøtte til de enkelte bygningsprojekter.

Det må forventes at den første tørvemursbolig tidligst åbnes i 2015.

konkurrenceprojekt afleveret 10. september 2010 ophavsret:

arkitekt thomas riis aps medarbejder: thomas riis; maa

grafik og lay-out:

nuisi medarbejder: najaaraq schmidt

translation:

lisbeth søvndahl

konsulentgruppe:

inge olsvig brandt

liisi egede hegelund

paarma søvndahl holm

stefan ittu hviid

marianne petersen

najaaraq schmidt

nuutoqaq konkurrenceforslag a4-hæfte

Documents