8

I d e t t e n u m m e r :

En ny tid 1

Skønheden blomstrer

2

Nyt fra besty-relsen: At leve i nuet

3

Vejen til Viby 4

Kroppens valg-kamp

5

Viby - den første tid

6

Naturturen 7

Livskvalitet 8

Adventsmødet 10

5 og 10 års jubilæum

11

”En skærsom-mernatsdrøm”

12

At være lærer - og at være efterskolelærer

9

o k t o b e r 2 0 1 1 Å r g a n g 6 , N u m m e r 1 6

SE HER:

• Få tilsendt fremtidige nyhedsbreve på mail - tilmeld dig på viby-efterskole.dk

• Husk Adventsmødet d. 15. og 16. december

Nyhedsbrev Den fynske efterskole for

Musik, Dans og Teater

Af Henriette Sørensen, 10. kl.

Mit hjerte galoperede derudaf, mens millioner af tanker fløj rundt i mit hoved. Nervøsite-ten og rædslen for, hvordan det hele skulle gå, var ikke til at ignorere, og jeg havde aller-mest lyst til at stikke af og gemme mig hjemme under dynen. Omtrent sådan følte jeg, da jeg den 7. august sad i bilen med mor og far på vej til efterskolen og på vej til en ny tid i mit liv. Nu skulle det ske, det jeg så længe havde ventet på.

En dyb indånding skulle der til, da vi holdt på Viby Efterskoles parkeringsplads, før jeg forsig-tigt åbnede bildøren og med usikre skridt steg ud. Med Re-né som guide begav mor, far

og jeg os hen til værelse 23, mit nye hjem, og spørgsmåle-ne væltede ind over hinanden: Hvem er mine værelseskam-merater? Hvordan ser de ud? Er de søde? Så mødte jeg Astrid, der glad og åben tog imod mig, og senere Rikke, der på samme måde fik de bange anelser til at forsvinde.

Meget skulle ske den dag, og nervøsiteten fulgte mig stadig-væk. Jeg mødte hele tiden nye mennesker, som alle gengæld-te mine forsigtige smil. For-domsfulde tanker tog til, men forsvandt, hver gang en per-son åbnede munden, og hur-tigt gik det op for mig, at de her folk er ligeså søde som dem derhjemme.

Den første uge gik, og jeg hav-de allerede veninder og men-

nesker, som jeg var begyndt at holde af. Utroligt at det kan gå så hurtigt, men det gjorde det. Al rædslen var væk, og et nyt begreb kom til: trygheden.

Efterskolelivet er så anderle-des. Jeg har aldrig mødt så åbne og glade mennesker. Vi er alle sammen fælles om det-te, og det gik op for mig efter den første uge. Efterskolelivet er noget helt unikt. Lige meget hvor meget man hører fra folk, der har oplevet det, er det ikke til at forestille sig, før man også selv oplever det. At tage på efterskole, tror jeg, er en af de bedste beslutninger min familie og jeg har taget, og jeg ved, at det bliver et fedt år! Note til mig selv: Husk at nyde det, tiden flyver af sted!

S i d e 2

Hver enkelt blomst har flettet sig ind i

de andres, og tilsammen danner

de nu en stor farvestrålende

buket. Fællesskabet er

blevet født.

Af Lea Bork, 10. kl. ”Skønhed er en lille blomst, inde i dit hjerte – ikke nogen vild makeup – mange tror den er det. Blomsten vokser inde-fra, la’r sig ikke plukke, skøn-hed ejes af enhver, ikke kun af smukke. Skønhed ses i dine ord, og de dansetrin du ta’r, den er ikke udenpå, nej den vokser indefra.” ”Skønhed er en lille blomst” Af Klaus Thormann 1990 Her på Viby Efterskole er alle de skønne mennesker, der går her, begyndt at blomstre op allerede efter to måneder. Man har efterhånden lært en del om alle de mennesker, man har delt de sidste to må-neder med.

Vibys sang ”Skønhed er en lille blomst” danner meget godt billedet for tiden, vi alle-rede har haft her på Viby og forhåbentlig også for resten af året. Jeg har oplevet, at alle har været meget imødekommen-de. Det har gjort, at man har lært at se ind bag ydret. Der inde vokser skønheden. Alle har noget forskelligt at byde ind med. Bånd er allerede blevet knyt-tet. Hver enkelt blomst har flettet sig ind i de andres, og tilsammen danner de nu en stor farvestrålende buket. Fællesskabet er blevet født. ”Lyt til andres melodi, hør dem synge sange, glem dig selv i det sekund, hvor de er lidt lange. Ræk en hånd til den der faldt, midt i dansens hede, tag imod med åbent sind, når du selv er nede. Se da blom-strer blomsten op, nærmer sig sit fulde flor, bli’r en stemme helt og fuldt, i det store blomsterkor.” Dette vers af sangen har også haft en kæmpe indflydelse på efterskolelivet. For at det skal kunne fungere at bo så mange mennesker sammen, så skal vi lytte til hinanden. Jeg har oplevet mange stille sig frem og vise, hvad de kan eller for den sags skyld, hvad de ikke kan endnu. Alle er blevet taget lige godt imod. Man bliver ikke dømt, hvis man fx siger noget forkert, synger falsk, glemmer danse-trinene mm. Hvis man gør sit bedste, så bliver man hyldet, fordi man er modig og tør stå frem og sige ”Her er jeg”. Det værste, man kan gøre er at gemme sig væk. I starten var jeg selv lidt stille, men efterhånden så gik det op for mig, at jeg bare skal være mig selv. Man skal turde stille sig frem, samtidig er det enormt vigtigt

at give andre plads. Men når andre falder, så ræk-ker man hånden frem og hjæl-per. Allerede nu er mange snublet, men de fleste har været åbne og været klar til at tage imod hjælp, og med det samme har der så været nogen klar til at hjælpe. Dette er jeg enormt taknem-melig for. Jeg ved nu, at hvis jeg falder midt i denne skønne dans, så er jeg ikke alene. For selvom jeg er langt væk fra alt derhjemme, så har jeg fået et nyt hjem her, hvor jeg ved, at der er en masse, der vil være her for mig. Jeg er på samme måde klar til at hjæl-pe, støtte og stå bag enhver anden, der skulle få brug for en hånd. Selvom vi er 103 vidt forskelli-ge personer, så har vi én ting tilfælles – vi har valgt Viby, og derved har vi også valgt fæl-lesskabet og hinanden. Der vil komme udfordringer, men vi vil støtte hinanden. Disse ud-fordringer vil også være med til at udvikle os. Vi vil lære en masse om hinanden, og der-ved også blive klogere på os selv. Foran os ligger der en kæmpe rejse. Jeg ved allerede nu, at dette år vil få en kæmpe be-tydning for mig. Jeg vil udvik-le mig og få en masse eventyr og erfaringer med videre i kufferten. Men nu vil jeg bare nyde hver enkelt dag. For hver enkelt dag er eneståen-de! En dag vil vi så kunne bruge alle vores erfaringer og dele ud af fællesskabets ånd. Kun på den måde kan vi kaste frø fra vores blomst, og derved være med til at forvandle ver-den til blomstertæpper.

N y h e d s b r e v

Skønheden blomstrer

S i d e 3 Å r g a n g 6 , N u m m e r 1 6

N y h e d s b r e v

Af Iben Bonne Jensen, medlem af bestyrelsen

At leve i nuet! VELKOMMEN… til alle nye og gamle elever, til alle nye og gamle foræl-dre, til alle nye og gamle lærere… velkommen til et nyt skoleår på Viby Efterskole. Et helt år med spændende oplevelser og udfor-dringer venter os, og hvordan kan vi så få det bedste ud af hele dette år?

For nylig læste jeg noget meget interessant skrevet af foredrags-holderen Connie Svendsen. Hvis du forestiller dig, at du i banken har en konto, der hver morgen sættes 86.400 kr. ind på, men hver aften nulstilles kontoen, så de penge, du ikke har fået brugt, har du tabt. Ville du lade være med at bruge alle pengene på kontoen? Nej, vel! Så prøv at forestille dig, at din bank er ”Tiden”, og at der i stedet hver morgen sættes 86.400 sekun-der ind på kontoen, hvilket svarer til et døgn. Og hver aften nulstilles kontoen, så den tid, du ikke har fået brugt, har du tabt. Hvert se-kund af dit liv er en opsparing af oplevelser, og du bestemmer selv, hvor stor saldoen skal være. Jo mere du er til stede lige nu og her, og i det du laver, jo større bliver din opsparing. Det er vigtigt at huske, når du står foran et ef-terskoleår med masser af potentielt gode oplevelser, så grib dagen,

grib nuet og ”lev din verden helt og fuldt”, som vi synger i Viby-sangen.

At leve i nuet har også betydning for bestyrelsen. På den ene side set har vi et økonomisk ansvar, som er det helt essentielle for, at Viby Efterskole forbliver den sunde og velfungerende skole, vi har og altid har haft. På den anden side set er der en masse nye og gode initiati-ver, vi rigtig gerne vil igangsætte lige nu og her. Det er en konstant afvejning, vi skal gøre os, men når alt kommer til alt, så gælder det for os som for det nye elevhold: Vi skal yde vores bedste i nuet på Viby Efterskole, så vi kan få det optimale ud af dette års ”opsparing”, der vil påvirke skolens ”saldo” mange år fremover! Og hvad byder det kom-mende skoleår så på for bestyrelsen? For at nævne et par eksempler på, hvad vi skulle tage stilling til på sidste bestyrelsesmøde, så er der udfærdiget en liste over projekter med vedligeholdelse og forbed-ringer af bygninger, der skal prioriteres og føres ud i livet. Vi har også netop sikret bedre parke-ringsmuligheder til alle de fremtidige arrangementer, der er på Viby Efterskole. På den korte bane vil alle

armaturer på elevbadeværelserne blive skiftet hurtigst muligt, og på den lidt længere bane arbejder vi i retning af nye miljørigtige, energi-besparende og praktisk håndterba-re installationer. Og så har Kari og René investeret i lækre borde og stole til gangarealerne både ved multisalen og i den nye tilbygning. Det nye møblement bliver nu flit-tigt brugt af eleverne, og de er såmænd også allerede blevet te-stet af bestyrelsen; vi er meget begejstrede for såvel design som komfort.

Viby Efterskoles ledelse, lærere, elever og bestyrelse er allerede godt i gang med at spendere de 24.192.000 sekunder i dette sko-leår. I ønskes alle et rigtig godt år på Viby Efterskole.

Hvert sekund af dit

liv er en opsparing af

oplevelser, og du

bestemmer selv, hvor

stor saldoen skal være.

Kalender Oktober November December

8/10 Forældredag 1/11 Koncert med Hunch Bettors 29/11 Klippe-klistre-dag og koncert med Panamah

11/10 Intern fest 3/11 Basketball-stævne 5/12 Håndboldstævne

Uge 42 Efterårsferie 5/11 5 og 10 års jubilæum 12-14/12 Særligt skema

27/10 Spil-dansk-dag 9/11 Intern fest 15-16/12 Adventsmøde

27/10 Musik-workshop og koncert med bandet ”Babylove”

Uge 46 10.kl. Brobyg./9.kl boglig uge 19/12 Rollefordeling Juleafslutning m/elever,lærere

27/10 Fortælletime med Steffen om Musicalen ”En skærsommer- natsdrøm”

Uge 47 Projektopgave 20/12 Matematik + Rengøring

Nyt fra bestyrelsen

S i d e 4

En skole, hvor lærere

og elever brænder for det de laver,

hvor eleverne er kreative og må have et eller andet ønske om

gennem deres

interesse at give noget

videre til andre

N y h e d s b r e v

Af Ditte G Toft, lærer

”Vi vil gerne tilbyde dig et bar-selsvikariat på Viby Efterskole”. Sådan lød det, da jeg tog telefo-nen i kantinen i den specialbør-nehave, hvor jeg i foråret arbej-dede. Min første reaktion var overraskelse, for jeg vidste, at vi havde været mange om bud-det, bl.a. flere af mine studie-kammerater. Min næste reaktion var vanvittig glæde. Jeg gik med armene over hovedet i flere dage og var pavestolt. Jeg hav-de fået et arbejde trods den store mangel på arbejdspladser. Men ikke nok med det, jeg hav-de oven i købet fået arbejde på den skole, jeg allerhelst ville arbejde på. En skole hvor lærere og elever brænder for det, de laver, og hvor eleverne er krea-tive og må have et eller andet ønske om gennem deres inte-resse at give noget videre til andre, da skolen jo arbejder med de tre udtryksformer mu-sik, dans og teater.

Bag mig har jeg fire måneders arbejde i en specialbørnehave, fire måneders rejse gennem USA og Australien, fire år på seminariet og fire praktikker på forskellige skoler, bl.a. på en Hauptschule i Schweiz og et år på en døgninstitution i Skotland. Der er egentlig ikke noget, der peger i retning af, at jeg skulle være lærer på en efterskole som

Viby Efterskole. Men med i ba-gagen har jeg fået et mod til at springe ud i verden, for det er aldrig værre end at man kan vende hjem igen og så slemt er det sjældent.

Efterskoleverdenen rummer som bekendt så meget andet end undervisning, og for mig, lige-som for eleverne, er det en helt ny verden. Det eneste kendskab jeg havde til den verden, var gennem venners fortællinger om deres bedste skoleår, og studie-kammeraters begejstring for deres praktikpladser. Derfor havde jeg også nogle forvent-ninger til dette skoleår, som allerede er ved at blive opfyldt, men jeg var også klar over, at der ville blive meget at lære.

En af de ting, jeg er ved at lære, er at skælde ud. Det er eleverne sikkert godt klar over. Forleden dag var jeg inde på et pigevæ-relse, hvis beboere mente, at jeg ikke var lige så streng som de andre lærere, men at jeg nok var godt på vej til at blive det. De mente ikke, at der ville gå mange år, før jeg er lige så skrap. Cecilie mente oven i kø-bet, at jeg var blevet god til at skælde ud, det kunne jeg altså ikke finde ud af i starten. En kommentar, der gjorde, at jeg gik hjem med et smil på læben og armene over hovedet. Det var en sejr for mig, for det kan være svært at være streng uden at være sur.

At være ny lærer er hårdt arbej-de, jeg har aldrig før benyttet mig så meget af morfar. Under-visningen skal forberedes, og det tager ikke bare tyve minut-ter, det kan godt tage et par timer, og nogle gange er man nødt til at prioritere og derfor også improvisere, det er udfor-drende og spændende. Under-visningen skal udføres og det er finurligt at fange eleverne, når fokus meget let kan drejes over på andre mere nærværende emner. Undervisningen skal efterses, hvad var det, der vir-kede, hvad virkede ikke, hvor-dan kan jeg bruge det næste gang? Der er hele tiden noget at forholde sig til. Men det er sjovt. Jeg er ikke selv lærer i nogle af de kreative fag, men eleverne stråler af glæde ved det, de laver og det smitter af og kan i nogen grad bruges i den boglige undervisning.

Vejen til Viby Efterskole er ble-vet kort. Jeg er flyttet i hus, hundrede meter fra skolen og har sommerfugle i maven hver gang, jeg går til skole. Så vejen er næsten for kort. For hvad vil dagen bringe? Og hvad vil året bringe?

Vejen til Viby

S i d e 5 Å r g a n g 6 , N u m m e r 1 6

N y h e d s b r e v

Kroppens valgkamp Af Maria Andersen, lærer

Efter tre ugers hæsblæsende valg-kamp er tiden inde til at gøre op. Valgkampen er af mange politiske kommentatorer udnævnt til at være en af de bedste nogensinde. Og jeg er enig. De politiske løsninger på den økonomiske krise blev den primære dagsorden og der blev holdt igen med mudderkastningen, indtil de sidste krampetrækninger blev gjort. Facebook og Twitter fik ikke den af-gørende rolle, som der var spået, men i stedet fulgte millioner af dan-skere partilederrunder og dueller mellem Thorning og Løkke. Og hvad blev så dét man husker herfra? En lille gåtur, en baby og højden på nogle stiletter måske…

Hvad stiller man op med det? Der er mindst to oplagte reaktioner. Bedre-vidende at skælde ud over at disse ligegyldigheder får så meget plads i medierne eller (uden nogen opdager det) at gå på Youtube og tjekke hvor høje de hæle nu egentlig var. Og jeg skal gerne tilstå, at jeg har gjort begge dele. Men nu, med en deadline for Nyhedsbrevet hængende over hovedet, ser jeg at der måske er en tredje vej. At stille sig selv spørgs-målet: ”hvorfor?”. Hvorfor får disse ting den plads i medierne, i min nys-gerrighed og i min hukommelse?

Jeg mener at det handler om kom-munikation. Næsten 90% af vores kommunikation er nonverbal. Samti-dig vil de fleste af os ikke have en chance for reelt at vurdere hvilken økonomisk plan, der vil redde Dan-mark. Derfor må vi i højere grad støtte os til, hvem vi stoler på og er trygge ved, hvem der udstråler den type lederskab vi søger. Dette støttes af det faktum, at Facebook ikke fik den forudsagte rolle – vi vil se giraf-fen! Og politikerne er klar over det –

i den ene partilederrunde efter den anden stod de på række og smilede blankpolerede om kap, på trods af heftige diskussioner og lange ar-bejdsdage. Sagt helt kort: den non-verbale kommunikation er afgørende i en valgkamp.

Hvad har alt dette med Viby at gøre? – kan du med rette spørge. Jo, det har noget med Viby at gøre, i den forstand at nonverbal kommunikation er vigtig. Det træder tydeligt frem i en valgkamp, men det gælder i alle livets forhold. Jeg anser det derfor som essentielt at arbejde med non-verbal kommunikation med vores unge mennesker.

”Mennesker kan ikke ikke-kommunikere” siger Mads Herman-sen (dansk dr. pæd.). Alligevel har kroppen som udtryksmiddel traditio-nelt fået ringe plads i skolen. Vi skyl-der det fysiske sprog mere dybdegå-ende opmærksomhed, både i forhold til selv at kunne udtrykke os og at kunne afkode andre.

Den franskefilosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) fremhæver, at vores bevidsthed om verden opstår før den sproglige bearbejdning. For Merleau-Ponty er sansning og krop dét, der udgør grundlaget for at være til. Og kun igennem vores egne kropslige erfaringer kan vi forstå andre. En nyere opdagelse af spejl-neuroner understreger at inter-subjektivitet er kropsligt forankret. Hjernens spejlneuroner kopierer sim-pelthen andres handlinger og emotio-ner internt. Spejlneuroner er med andre ord grundlaget for empati, og viser at begrebslig tænkning ikke er nødvendig for at føle empati.

Dette gør arbejdet med kroppen om muligt endnu mere spændende. Når krop og sansning er så centralt for vores tilstedeværelse, må vi indimel-lem stoppe op og reflektere over vores fysiske udtryk. Kropsbevidsthe-den og kroppens kommunikative potentialer må udvikles. Og som med ethvert andet sprog, må kroppens sprog læres, ved at øve og prøve for at kunne beherske det optimalt. Vi må vide hvordan vi kommunikerer følelser som fx glæde og sorg for at

kunne læse andres udtryk for samme følelser. Jeg anser det derfor som et privilegium at få lov til at arbejde med kroppen dagligt. Et privilegium at være et sted hvor dette fysiske sprog dagligt vies opmærksomhed. På Viby gives der plads til i fælles-skab at udvikle, øve, mislykkes, lyk-kes og ikke mindst at fortælle beret-ninger med kroppen. Denne formid-ling af følelser og fysisk udtryk er afgørende for mig. Når der i en time er ”hul igennem”, dér hvor vi sam-men mærker og udtrykker os fysisk– dét er små magiske øjeblikke.

Litteratur - Hermansen, Mads m.fl., Et kommu-nikationsperspektiv, i Kommunikation og samarbejde, Alinea, 2004, s. 52-93

- Holgersen, Sven-Erik, Den synlige og den usynlige krop, i Herskind, Mia (red.), Kropslighed og læring I dagin-stitutioner, Billesø og Baltzer, 2007, s. 10-24

- Rex, Betina, Med kroppen som ud-tryk, i Terpsichore, Temanummer: Dans som scenekunst for børn og unge, forår 2011

S i d e 6

N y h e d s b r e v

Viby - den første tid…

S i d e 7

N y h e d s b r e v

Å r g a n g 6 , N u m m e r 1 6

Af Ole Faber, lærer En af Viby Efterskoles faste traditio-ner er den årlige naturtur, der fandt sted i dagene d.31.8-2.9. Destinatio-nen var for andet år spejderhytten ”Middelgrunden”, der ligger i nærhe-den af Røjle Klint lige ud til Lillebælt. Turens formål er at få rystet eleverne bedre sammen. De skal bo sammen i lejre, lave mad på bål, bygge bivuak o.a. Vi startede onsdag morgen efter mor-genmaden med at få pakket al ma-den, bagagen samt div. grej og gear. Herefter kørte eleverne af sted i fire hold de godt og vel 13 km på cykel ud til Middelgrunden med en lærer til at vise vej. Heldigvis var der ingen, der punkterede. Omkring kl. 12 var alle ankommet og havde indtaget deres madpakke. Her-efter blev eleverne fordelt i 6 lejre, hvor der var en lærer tilknyttet. Pro-viant og andet blev udleveret og ele-

verne gik i gang med at fordele an-svarsområder(hvem bygger bivuak, hvem laver bål, hvem laver mad osv.). Om eftermiddagen skulle alle lejre deltage i forskellige aktiviteter bl.a. teambuilding, hjernevrider, vandakti-vitet og forberede underholdning. Da klokken blev 17 havde alle været igennem halvdelen af aktiviteterne, og skulle derefter i gang med at tilbe-rede aftensmaden, der stod på ”Chili sin Carne” med pasta og brød. Om aftenen samles alle lejrene ved et stort bål til lidt hygge og sang. De tre lejre, der havde forberedt underhold-ning, fremviste deres fantasifulde indslag til stor fornøjelse for det re-sterende publikum. Herefter var det tid til beskeder, og hver lejr fik udle-veret en kasse med lidt sødt og salt, som de kunne hygge sig med, inden det var tid til at børste tænder og krybe i soveposen. Næste morgen var det tid til at få gang i bålene igen, så der kunne la-ves morgenmad. Der blev kogt havre-grød og bagt brød. Kl. 9 startede aktiviteterne igen, og man fik prøvet det, som man ikke havde prøvet da-gen før. Til frokost blev der stillet rugbrød, pålæg og grønt frem oppe ved spejderhytten til stor glæde for alle. Eftermiddagen gik med fællesak-tiviteter bl.a. Elev-bingo og tovtræk-ning. Efter endt aftensmad: koteletter, bagt kartoffel og salat, samledes vi igen til bålhygge. De sidste tre lejre optrådte, og derefter var det tid til at afsløre vinderen af årets na-turtur. Alle lærere havde vurderet hver lejrs indsats og samar-bejdsevner under akti-viteterne, forstande-rens opgave var at vurdere aftensmaden i alle seks lejre, hvilket han gjorde med et smil. Årets vinder blev hyl-det og fik den største kasse med sødt, salt og vand, nummer 2 den næststørste osv.

Næste formiddag gik med at spise morgenmad, pakke sammen og gøre rent, for som vi plejer at sige, når vi er ude af huset: ”man skal ikke kunne se, at vi har været her”. Da alle endelig var kommet tilbage på skolen efter endnu en vellykket cykel-tur, og alt var pakket ud og sat på plads, kunne vi gå til bords i spisesa-len og nyde køkkenets hjemmelavede pizza. Endnu en naturtur var veloverstået, vi slap for det til tider ustadige august vejr, og sidst men ikke mindst, ele-verne havde fået et bedre kendskab til hinanden.

Naturturen 2011

S i d e 8

Livskavlitet - gør status Af Kari Holm På mit danskhold har vi arbejdet med nogle af de store spørgsmål i livet. Vi har bla. diskuteret visioner og virkelighed, håb og skuffelser, forventninger og fordomme. Som afslutning på forløbet fik eleverne følgende skriftlige opgave: - HVAD er livskvalitet for dig? -HVORFOR ser du sådan på det? -HVORDAN er du kommet frem til dine synspunkter, og har du ændret meninger undervejs i livet? -HVAD påvirker dig, og hvad kan få dig til at ændre holdninger? Her er et eksempel på deres besvarelser - som forhåbentligt giver stof til eftertanke for læseren...

Af Iben Sørensen, 10. kl.

Tja, det er så her, det bliver svært. For mig er livskvalitet alt. Det lyder overdrevet og en smule selvglad, men det er det, take it or leave it. Hvis jeg skal være lidt mere specifik, så må det være de muligheder, som jeg har i livet. Her ville mange andre skrive venner, familie, tryghed osv. Det ser jeg som en nødvendig-hed for at føle livskvalitet. Maslows behovspyramide er et utroligt godt eksempel på, hvornår man kan føle livskvali-tet. I stedet for at skrive: ”de muligheder, som jeg har i li-vet”, vil jeg skrive ”selvrealise-ring”. Selvrealisering er toppen af pyramiden, eller toppen af isbjerget. Det er alt det gode man ser, alt det vi i den vestli-ge verden regner som en selv-følge. Men for at føle livskvalitet skal man ned under vandet og helt ned til bunden af isbjerget og have opfyldt de basale be-hov. Forestil dig du sidder på et skib, et stort luksuriøst krydstogt-skib, nede i det caribiske hav. Solen står højt på himlen og alt er perfekt. Pludselig trækker det op til storm og på en eller anden mystisk måde kæntrer skibet. Du bliver kastet over-bord og flyder nu midt i det caribiske hav. Du nåede at få redningsvest på og begynder at svømme væk. Du svømmer i lang tid, du ved ikke med sik-kerhed, men månen er stået

helt op, da du ser en lille ø-gruppe og svømmer derover. Træt, bange og sulten kollapser du på stranden og falder i søvn.

Det kunne godt lyde som star-ten på Robinson Crusoe, men hvis man omskriver lidt i tek-sten, kan den sagtens passe til en virkelighed i dag.

Solen står høj og ubarmhjertig på himlen. Du sidder sammen med dine forældre og dine to søskende, I er de eneste over-levende ud af en søskendeflok på 12. Resten er død af sult eller tørst. Din mave rumler og er spilet ud, og din hals er så tør, at du ikke kan tænke på andet. Dine forældre har valgt at forlade jeres hjem og begive sig med strømmen mod Kenya, hvor der er flygtningelejre. I klarer den med nød og næppe til lejren, men den er så over-fyldt, at der ikke er plads til din storebror og far. Dig selv, mor og lillesøster bliver gennet ind i lejren og får noget mad – en kop grød, efter flere dage uden

mad. Men du brokker dig ikke, tager grådigt imod den og spi-ser. I får ikke noget vand, der er ikke nok til at alle kan få flere gange om dagen. Udmat-tet falder du i søvn på jorden.

Sådan kunne skæbnen for et barn i Somalia nemt have væ-ret. Dette barn kæmper for at overleve, mens jeg sidder og tænker på om mine drømme går i opfyldelse. For mine drømme er gået i opfyldelse, jeg får mad og vand hver dag, har et sted at sove, en familie, venner, mulighed for skole osv. Jeg er så utrolig heldig, at jeg har det liv, som jeg har, at det får mig til at føle livskvalitet hver dag. Jeg har noget at stå op til hver dag.

Så for at besvare spørgsmålet: Hvad er livskvalitet? så vil jeg ikke kunne sige noget. Jeg vil bare sende folk et smil, varme og kærlighed, og håbe på, de har haft de samme muligheder som mig.

N y h e d s b r e v

Livskvalitet er ...

S i d e 9 Å r g a n g 6 , N u m m e r 1 6

N y h e d s b r e v

At være lærer - og at være efterskolelærer Af Jens Eriksen, lærer Livet som efterskolelærer er meget andet end at stå bag katederet og undervise. Un-dervisningen foregår i lige så høj grad uden for klasseværelset som indeni. Da jeg for snart halvandet år siden dimitte-rede som lærer på (det desværre nu heden-gangne) Skårup Seminarium, indvilgede jeg i sammen med en medstuderende at holde dimittendernes tale. I den tale ville vi na-turligvis sige lidt om, hvorfor vi havde valgt læreruddannelsen og en dertilhørende fremtid som lærere. På trods af at vi begge var nyudklækkede lærere med bl.a. dansk som linjefag, skulle det vise sig ikke at være helt nemt at få sat ord på det. Ikke fordi nogen af os var i tvivl om, at vi havde valgt den rigtige uddannel-se. Ikke fordi vi stod der efter fire år på skolebænken og var begyndt at vakle, hvil-ket jo også ville være lidt sent. Men vores

valg var i høj grad begrundet i en indre fornemmelse, en følelse af, hvad der var rigtigt for os. Og sådan er det vel ofte med de valg vi foretager os i livet, uanset om det handler om uddannelsesvalg, valg af kæreste, hvor vi skal sætte vores kryds ved et folketingsvalg, eller hvilket tøj man skal tage på om morgenen. Hvis det føles rig-tigt, er det vel rigtigt – for os. Ikke desto mindre lykkedes det os at få sat nogle få ord på, hvad der for os var det unikke og interessante ved lærerjobbet. Vi nævnte bl.a.: ”Vi har valgt denne uddannelse fordi, vi gerne vil opleve de øjeblikke, hvor tingene pludselig giver mening for eleverne, hvor det er tydeligt at se en faglig eller personlig udvikling. Det er de øjeblikke som gør læ-rerjobbet helt specielt.” I mit første år som lærer arbejdede jeg på en odenseansk folkeskole og oplevede man-ge af disse øjeblikke. Det gør jeg også nu

her på Viby Efterskole. Forskellen er blot, at i folkeskolen er det ofte øjeblikke der opstår i undervisningssituationer i klassen. Det gør de selvfølgelig også her på efterskolen. Men de foregår i lige så høj grad også uden for klasselokalet i de mange stunder, man har med eleverne i spisesalen, på deres værel-ser i stilletimerne, under kontaktgruppemø-der, under rengøringen, på naturtur, i weekender osv. Det er naturligvis misforstået at tro, at læ-ring og udvikling kun foregår inden for en afgrænset tid (i en undervisningslektion) og rum (i klasseværelset). Som efterskolelærer bruger man en del tid sammen med elever-ne uden for klasseværelset og i mange soci-ale sammenhænge. Det betyder dels, at man hurtigt lærer eleverne at kende. Men det betyder også, at man har et stort an-svar, ikke bare for elevernes udvikling, men også for deres generelle trivsel. Jeg har selv gået på efterskole og ved, hvor betydningsfuldt et år det er i ens liv. Derfor føler jeg mig også utroligt privilegeret over at være med til at opleve eleverne udvikle sig faglig, personligt og socialt, men er også ydmyg over for det faktum, at jeg har stor indflydelse på denne udvikling. Og så er udvikling jo ikke kun noget eleverne gen-nemgår. Jeg udvikler mig hver dag både fagligt og personligt i samspil med elever og kolleger på Viby Efterskole både i og uden for klasseværelset. Tak for det.

S i d e 1 0

Af René Holm Hansen, forstander Det traditionsrige advents-møde i december, hvor eleverne for første gang viser et færdigt produkt på scenen, er igen i år delt over 2 aftener: Torsdag d. 15. og fredag d. 16. decem-ber. Vi gennemfører 2 ens ar-rangementer, da det så er muligt for flere familiemed-lemmer at se eleverne op-træde. Vi anmoder derfor alle, der er bosat på Fyn og i trekantsområdet, om at komme torsdag d. 15. de-cember, så de, der bor længere væk, har mulighed for at deltage fredag aften. Det bliver muligt at invitere hele familien med til Viby Efterskole - evt. tilmelding til arrangementet følger

senere. Adventsmødet er en fast tradition på skolen og har hvert år bragt forældre og søskende til eleverne sam-men til et festligt arrange-ment, hvor eleverne optræ-der med sang, musik og dans. Skolens to kor indleder henholdsvis 1. og 2. del. Musikken er sat sammen ud fra musikundervisningen på de enkelte sammenspils-hold, og hvert af holdene optræder med to til tre numre. Dansen er ligeledes med udgangspunkt i under-visningsholdenes daglige træning indenfor de forskel-lige stilarter. Hele arrangementet er kæ-det sammen af to konferen-cierer. I pausen vil der blive serve-ret kaffe og kage, og vi opfordrer til at lægge en lille skilling til fordel for en af de store danske hjælpe-organisationer. Nærmere informationer på dagen. Vi håber på endnu en stor tilslutning fra forældre, søskende og gamle elever til at gøre disse 2 aftener til noget særligt.

N y h e d s b r e v

Adventsmødet

Billeder fra Efterskolernes Dag

S i d e 1 1

N y h e d s b r e v

Det er nu 5 eller 10 år siden at… …du skulle møde i køkkenet før fanden fik sko på.

…lyset skulle være slukket klokken 23.00. …højskolesangbogen var din bibel.

I den anledning vil der blive holdt en gensynsdag, hvor du kan møde dine gamle kammerater.

Festlighederne afholdes lørdag d. 5. november 2011 på Viby Efterskole. Arrangementet begynder kl. 13.30 og slutter kl. 21.00.

Dagens program 13:30 Velkomst og fortælletime med René 14:30 Rundvisning for interesserede ved nuværende elever 15:00 Kaffe og kage 15.28 Tissepause 15:30 Samling for 5 og 10 års jubilarer 18:00 Fodring med diverse kulinariske oplevelser fra Lottes Michelin-køkken! 21:00 Dagen på Viby er slut og I skal hjem!

For at deltage i disse festligheder skal du tilmelde dig ved at indbetale 100 kr. på de udsendte girokort. Dette skal ske senest mandag d. 25. oktober 2011.

(Har du ikke modtaget noget - så kontakt Lene på kontoret)

Skulle du alligevel glemme dette eller overskride datoen for tilmeldingen, skal du ikke indbetale pengene men ringe på 22261821. Vi bliver nødt til at kræve et ekstra gebyr på 20 kr. da det vil være til besvær

for os. I er naturligvis velkommen til at holde en fest, når arrangementet på Viby er slut, dette skal I dog selv

arrangere på årgangene.

Har du spørgsmål til dagen, så kontakt VelfB-formand Cathrine Grønnegård på tlf. 22261821.

NB! Husk der ikke må medbringes alkohol på skolen, og at skolen er røgfri. Vi håber at se jer alle

Venlig hilsen Velf-B

Kom og hyg dig med dine gamle kammerater - lad de gamle historier få nyt liv.

Å r g a n g 6 , N u m m e r 1 6

5 & 10 års jubilæum - Årgang 06/07 og 01/02

Årgang 06/07 ,

da de var elever på

Viby

Vibyvej 26A 5580 Nørre Aaby Telefon 64 42 12 41 E-mail: viby@viby-efterskole.dk Redaktion: René Holm Hansen Foto: Viby Efterskole, N

yhed

sbre

vet

ud

giv

es a

f:

B

Medlem af Skolekredsen? Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles skolekreds - og dermed være med til at udgøre bag-landet for skolens virke og udvikling - kan man kontak-te os på kontoret: 6442 1241 / viby@viby-efterskole.dk Et medlemskab koster 100 kr. om året. Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer til arrangementer og nyhedsbreve. Vel mødt på Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater.