nyhedsbrev nr. 22
DESCRIPTION
Bondens Søn. Lidt om forskning i Aakjær. En lidt længere artikel om "I Aakjærs fodspor".TRANSCRIPT
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 22 Jenle, den 22. april 2013
Aakjærselskabet
Fra formanden s. 2
Generalforsamlingen s. 7
Forslag l nye vedtægter s. 8
Nye uds llinger s. 9
Forskning i Aakjærs forfa erskab s. 13
Fra en bogsamlers hylder s. 17
Nyhed s. 19
I Aakjærs fodspor s. 20
Fakta om Aakjærselskabet s. 28
2
”Som dybest brønd”
120,‐ kr.
pr. CD.
I Kanten Af Den Gule Lupin
Onsdag den 20. marts klokken 09:00 mødte 31 frivillige op på Jenle klar l at modtage bøgerne fra trykkeriget. Som a alt kom vognmanden
præcis klokken 10:00. Han afleverede 2.000 bøger, smudsomslag, plast‐lommer l CD’er og 35.000 brochurer. Cd’en fra Peter Abrahamsen var ankommet den 19. marts.
På Aakjærselskabets årsplan var der afsat 2 dag l pakningen, men ru nerede folk, der har været med rig g mange gange, fik hur gt organiseret arbejdet. Klokken 17:30 var godt 1.200 breve afleveret på postkontoret i Jebjerg.
Foto: Hans Frederiksen
3
”Bondens Søn” er Jeppe Aakjærs første roman. Aakjær havde ved udgivelsen i 1899 allerede slået sit navn fast som forfa er ‐ med udgivelsen af pamfle en ”Missionen og dens høvding”.
Alligevel tøvede forlagene med denne udgivelse. Det var der to hovedgrunde l. Bogen havde meget lange passager med samtaler på dialekt. Køberne var derfor afgrænset l jyder og andre, der havde kendskab l det jyske. I dag er det et noget større problem end det var ved førsteud‐givelsen. Sproget var dengang ikke så præget af centralstyrede medier som i dag, men dansk var mere åben for de skri lige dialekter. Denne ændring i forståelsen af det danske sprog må vi konstant tage med ved udgivelserne, hvor Aakjær har fastholdt samtalerne på dialekt.
For Aakjær havde dialekten i det talte sprog meget stor betydning for den personkarakter han ønskede at anvende. Vi har ikke en autoriseret skrivemåde for dialekter, så Aakjær må e anvende en fone sk
omskrivning fra talt dialekt l skri sprog. Få danske forfat‐tere har mestret denne opgave som Aakjær. Sam dig havde han kendskab l et stort landområdes meget forskellige dialekter. Selvom der mellem Salling og Fjends er få kilometer, så er udtalen af et
skrevet dialektord meget forskelligt. Det kan i Aakjærselskabets fortælle– og dialektgruppe give anledning l mange diskussioner—også her godt 100 år e er, at det er forfa et. Aakjær var godt klar over, at det kunne give vanskeligheder, hvorfor han også forsynede teksterne med fodnoter, hvor de vanskeligste ord blev forklaret. Han kunne selvfølgelig have gjort det meget le ere at læse, hvis han havde fastholdt en ”højdansk” stavemåde. Men Aakjær var klar over at tænkemåder var ved at gå tabt. Nå Aakjær beskriver en person og giver vedkommende en funk on, så er det ikke ligegyldig, hvor vedkommende kommer fra. Sproget afslører det sted, hvor moders‐målet og hvilken historie man er indfældet i. Det siger utrolig meget om personens måde at agere på. Aakjær lader derfor også topografiske steder få eget liv—uden at der er tale om panteisme. I Engkjær har to elementer stor betydning, Heden og åen. De to elementer er begge med l at forme sproget, at give næring l præcise begreber og at skabe den vitalitet som Aakjær lægger
4
ind i naturen, hvilket senere kommer klart l udtryk i ”Jeg lægger mig i læet her” og præcist i ”Jeg er havren”.
Det andet er Aakjærs forhold l det urbane. Sam dig med, at han skriver ”Bondens Søn” er han bosiddende i København, men er rejst l Jebjerg for at skrive. Han har forladt lands‐
byen Aakjær, har gi et sig med Marie Bregendal og med hende fået sønnen Svend og uddanner sig i København og opdager, at det egentlige naturlige og selvfølgelige dannede liv er i Engkjær (Aakjær). Det er s k imod dens tendenser, hvor magten er bosiddende i ’hovedstaden’ og hvis beboere tager på beskuelsesrejser l ”Provinsen”. I den sammenhæng bør man ikke glemme, at provinsen historisk betyder ”et landområde som er underlagt et overherredømme”.
Romanen gik direkte mod dens tendens, som Aakjær e erfølgende o e gjorde. Han ville fortælle om livet på landet i posi ve vendinger, men også det nega ve ‐ så som underskud af uddannelsesmuligheder og de usle sociale forhold de tyende levede under.
Et sådant socialt og uddannelsesmæssigt underskud gør det alt for let for pla en‐slagerne at fange landsbyernes uvidende personer.
Det var en hård nød at knække for udgiverne. Så var der også hensynet l læserne, som var folk, der havde været på højskole. Højskoler‐ne havde for alvor fået fat i boglæserne i 1880’erne og betød meget for det øgede antal forlag i Danmark. Der var meget, der talte i mod udgivelsen. Men den kom ud!
‐ ‐
For Aakjærselskabet er ”Bondens Søn” en meget vig g udgivelse. Det er Aakjærs først egentlige roman ‐ eller bedre ‐ “skildringer”, samlet l én bog, som Johs. Nørregaard
Frandsen gør opmærksom på i bogens meget flo e e erord.
Den gennemgående figur i skildringerne er Jens. Han er l stede overalt, som den lyt‐tende, den seende og den følende i en lang lærende dannelsesproces, der placerer ham på mærkelige steder for en ung mand fra Engkjær. Hver ’skildring’ udgør også et ’sted’, der har sin egen visdom, sin egen logik og dermed også sine egne koder l forståelse. Der er en symbiose mellem skildring og sted. Stederne kræver også noget, en smertefuld forandring, der kan skabe konflikt mellem personens historiske udgangspunkt, sit modersmål og alt det nye spændende, dragende—men også fremmede som det ‐eller de nye steder kan kræve af en. Der er ikke tale om ét steds skildring, men om mange steder, der kny es sammen i et netværk, hvor personer flyder ind og ud og har deres betydning for en fortsat vitalitet.
Når man vender hjem er man forandret l en visdom og logik, som ikke længere kan fæst‐nes l et ’sted’. Man bliver stedløs vidende.
Vi bliver her præsenteret for Aakjærs egen erfaring, at vende hjem som en person med et andet steds visdom—blandet med slæg‐tens historie og sprog.
Man bliver en ensom nomade, konstrueret af omgivelserne.
KONSTRUKTIONEN DONS.KONSTRUKTIONEN DONS.KONSTRUKTIONEN DONS. Er det en lfældighed, at Dons bor i en wig‐wam?
De to mænd sa e sig i bevægelse hen imod Donses hy e, en kegledannet wigwam, på hvilken både mur og tag skjultes i et hav af vækster og slyng‐planter.
(side 95)
5
Aakjær konstruerer Dons i ”Bondens Søn”, som et eksempel på samspil mellem sprog, tænkning og natur og hvor Aakjær bliver helt rousseausk:
”Men du vil dog sikkert forstå, at jeg, der føler mig mere i slægt med ræv og hare end med degn og præst, må nære en vis personlig interesse for at bevare disse uberørte egne fri for ”kulturens” overgreb.”
(side 94)
Dons taler ikke dialekt. Han er i samspil med naturen—han kender naturlovene—gennem deltagelse i naturen. Der er ikke tale om en akademisk Apollon, men om Dionysos’ vitalitet, der vil jage alle religiøse mørke‐mænd på porten:
”Der er kun én helsebod for alt de e: La er! La er siger jeg! Ikke grinet; thi det er træthedens kendemærke; men intet i verden er så frelsende som la er.”
(side 102)
Man føler sig næsten hensat l Aristoteles’ filosofi ”Om komedien”, som vi kun kender brudstykker af, men er levendegjort i Umberto Eco’s spændende roman ”Rosens navn”. Hvor Jorge ‐ bibliotekaren ‐ nidkært vogter over den sidste eksisterende bog af Aristoteles ”Om komedien”, der bere er om la eren. Bogen er farlig og må ikke falde i forkerte hænder:
”At la eren er noget, der hører menne‐sket l, er et tegn på vor begrænsning, syndere som vi er. Men hvor mange ligeså fordærbede sind som dit ville ikke ud fra denne bog kunne uddrage den sidste syllogisme, hvor la eren bliver menne‐skets mål! La eren befrier i et kort øjeblik
bondeknolden for hans frygt. Men loven bygger på frygten, hvis virkelige navn er gudsfrygt. (…)
En græsk filosof (som citeres af din Aristoteles, en medskyldig og fordærvet auctoritas) har sagt, at modstandernes alvor bør afvæbnes ved la erens hjælp.”
(”Rosens navn” 1984, side 453 & 454)
La eren er ifølge Jorge, bondeknoldens ‐ og ikke den gudfryg ges våben ‐ mod den evige Sandhed.
For Jorge er la eren blev ’sarkas sk la er’, og hvis virkning afsenderen individuelt kan beskue, som la erliggørelse hos den anden.
Helt anderledes er Dons’ la er, der har den fælles rus som igangsæ er— selvforglem‐melsens rus, som når man deltagende i et bragende kor ‐ bryder ud i sang. Det er den dionysiske fælles snusfornu , som modsæt‐ning l Jorges apollinske individuelle ra ona‐litet.
Denne kamp mellem Apollon og Dionysos er den Nietzsche beskriver, som tragedien i den europæiske tænkning fødsels. Nietzsche beklager, at vi europæere har taget den apollinske vej.
AAKJÆRS MØDE MED AAKJÆRS MØDE MED AAKJÆRS MØDE MED NIETZSCHENIETZSCHENIETZSCHE Umiddelbart e er Aakjærs katastrofale ophold på Askov højskole, læste han om Georg Brandes forelæsninger i ’studenter‐samfundet’ om Nietzsche. Ar klerne stod i ’Poli ken’ og blev læst hos mejeristen Esper Andersen i Jebjerg. Brandes Nietzsche tolkning blev en del af Aakjærs tankegods, men senere med en vægtlægning, der tager afstand fra posi vt kun at værdisæ e det
6
intellektuelle urbane liv, som det fundamen‐tale ‐ Dons er det egentlige liv, der vil respekten for livet i sin helhed—for fa ge såvel som rige—for dyr såvel som mennesker, og for det arbejdende menneske og ikke kun det intellektuelle arbejdende menneske.
Det er ud fra denne tankegang Aakjær i sit livs e erår fra sin sygeseng i 1928 bere er om opgøret med Georg Brandes syn på menne‐sket.
”Brandes ville have fået et helt andet syn på den danske na on, om han engang imellem kunne have slået sin bog i og gået ned l de e folk, kigget ind l arbejderen, håndværkeren, bonden; men dem havde han ingen evne l at tale med. Som han har sagt en gang: han troede kun på én
ng: den menneskelige dumhed; men det er jo et utroligt skævt og alt for li erært synspunkt. Naturligvis er bonden en dumrian, når han bare skal måles med en li erær alen. Men jeg har kendt bønder, som vidste hundrede gange mere end Georg Brandes, men på andre felter. Dumrianer, javel, ‐ når det gælder den li eratur, der er katalogiseret på Det kgl. Bibliotek; men alvidende, når talen er om den vældige naturens bog, hvori vinden og tordenbygen vender bladene.”
(Jeppe Aakjær ”Livserindringer 1” 2010, side 254)
Johannes Nørregaard Frandsen skriver om Dons:
Dons er et mærkeligt væsen, der er fældet ind i naturen og naturens kræ er, og som har en enorm viden om samme natur. Desuden udtrykker han essensen af de dybeste tanker fra den europæiske oplysnings ds store filosoffer.
(Jeppe Aakjær ”Bondens Søn” 2013, side 138
CHR. COLLINCHR. COLLINCHR. COLLIN
Den norske samfundstænker Chr. Collin læste bl.a. ”Bondens Søn” og ”Vredens Børn” blev meget begejstret. Her var endelig en nordisk forfa er, der turde præsentere og prise andet end et urbant liv. Han var så begejstret, at han i 1917 inviterede Aakjær l et møde i København, hvor Collin skulle tale i Studenter‐samfundet.
E er disse samtaler som vi desværre ikke kender indholdet af, inds llede Chr. Collin forfa eren Jeppe Aakjær l Nobels Li eratur‐pris i 1917 bl.a. med henvisning l Aakjærs holdning l menneskets indfælden i naturen og sit sociale engagement.
Men den svenske Nobel‐komités formand delte ikke Collins begejstring og slet ikke Aakjærs sociale engagement.
Revolu onsåret 1917 var heller ikke et heldigt år ‐ for en inds lling af en forfa er, der åbent erklærede sig som socialdemokrat.
7
DER INDBYDES HERMED DER INDBYDES HERMED DER INDBYDES HERMED TIL GENERALFORSAMLING I TIL GENERALFORSAMLING I TIL GENERALFORSAMLING I AAKJÆRSELSKABET AAKJÆRSELSKABET AAKJÆRSELSKABET ‐‐‐ TITITIRSDAG DEN 23. APRIL RSDAG DEN 23. APRIL RSDAG DEN 23. APRIL 2013, 2013, 2013, KLOKKEN 19.30 TIL CAKLOKKEN 19.30 TIL CAKLOKKEN 19.30 TIL CA. 22:00 . 22:00 . 22:00 ‐‐‐ JENLES FORSAJENLES FORSAJENLES FORSAM‐M‐M‐LINGSHUS, JENLEVEJ 6, 787LINGSHUS, JENLEVEJ 6, 787LINGSHUS, JENLEVEJ 6, 7870 ROSLEV0 ROSLEV0 ROSLEV Dagsorden iflg. vedtægterne. Vedtægter hentes på www.jenle.dk øverst på forsiden.
Aakjærselskabet bestyrelse består af 9 medlemmer. Valgperioden er på 3 år. På valg l bestyrelsen er Henning Linderoth, Vinnie Linderoth og P.K. Nielsen. Alle 3 er villige l genvalg.
Der skal desuden vælges 2 suppleanter og en revision.
Aakjærselskabet forslår en række ændringer i vedtægterne, der fremlægges l godkendelse på generalforsamlingen.
Aakjærselskabet varsler også forslag om kon ngents gninger:
KUN FOR MEDLEMMER
Nuværende Forslag
140,‐ kr. 150,‐ kr.
170,‐ kr. 180,‐ kr.
250,‐ kr. 250,‐ kr.
Enkelt
Par
Ins tu oner
Fra generalforsamlingen 2012, der som sædvanlig var godt besøgt!
8
VEDTÆGTERVEDTÆGTER
FORFOR
AAKJÆRSELSKABETAAKJÆRSELSKABET
§ 1
Selskabets navn:
Selskabets navn er Aakjærselskabet.
§ 2 Selskabets hjemsted:
Selskabets hjemsted er Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev i Skive Kommune.
§ 3 Selskabets formål:
Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme un‐dervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivel‐sen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l for‐fa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,3).
Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.
Vedtægtsændringer l drø else på ordinær generalforsamling 23. april 2013 klokken 19:30.
Der hvor teksten er fremhævet med rødt ønskes teksten ændret eller lføjelser. Der vor teksten er rødt og gennemstreget, ønskes teksten sle et.
9
§ 4 Som medlem af selskabet kan optages enkeltpersoner, juridiske personer, her‐under foreninger, samt private og offentlige kulturelle ins tu oner, dog således at ingen lmeldt forening, ins tu on eller lignende har mere end én stemme.
Intet medlem kan forpligtes økonomisk i selskabsanliggender. Generalforsamlin‐gen kan bemyndige bestyrelsen l at opkræve kon ngent.
§ 5 Selskabets overordnede myndighed er generalforsamlingen, der træffer sine af‐gørelser ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte stemmebere gede.
§ 6 Ordinær generalforsamling a oldes én gang om året på et af bestyrelsen fastsat sted og indkaldes med 3 ugers varsel ved skri lig meddelelse l medlemmerne. Ændringsforslag l behandling på generalforsamlingen, skal ske skri ligt og væ‐re formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens a oldelse. Se og‐så §11. Ordinær generalforsamling a oldes inden udgangen af april maj måned med følgende dagsorden:
1. Valg af ordstyrer.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges 3 medlemmer. Genvalg kan finde sted. Valget gælder for 3 år.
6. Valg af 2 suppleanter l bestyrelsen. Valget gælder for 1 år.
7. Valg af statsautoriseret revisor, der vælges for ét år ad gangen.
8. Evt.
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling kan på begæring af en erdedel af medlem‐merne fordres indkaldt ved bestyrelsens foranstaltning med særlig angivelse af dagsorden og med indkaldelsesvarsel som fastsat i § 6.
10
§ 8
1. Selskabet ledes af den i henhold l § 6, stk. 5 valgte bestyrelse på 9 personer, som af deres midte vælger en formand. Formanden for Aakjærselskabet er auto‐ma sk indvalgt i Jenleudvalget.
Bestyrelsen træffer beslutning ved stemmeflerhed.
Det påhviler bestyrelsen at føre en protokol over de på bestyrelsesmøderne drø ede emner og vedtagne beslutninger og at føre de af generalforsamlingen vedtagne beslutninger ud i livet samt selvstændigt at tage ini a v l nedsæ el‐se af åbne arbejdsgrupper, som på ikke‐bundne vilkår søger fremmet de i selska‐bets vedtægter nedlagte inten oner.
De på generalforsamlingen valgte suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder e er bestemmelser vedtaget af bestyrelsen. Suppleanter kan dog ikke have stemmeret ved bestyrelsesmøder.
2. Indsæ else af suppleant i bestyrelsen.
En af generalforsamlingen valgt suppleant kan indtræde som fuldgyldigt med‐lem i stedet for et valgt medlem såfremt:
det valgte bestyrelsesmedlem melder sig ud af foreningen.
det valgte bestyrelsesmedlem lkendegiver, at det ønsker at udtræ‐de af bestyrelsen.
at formanden godtgører at bestyrelsesmedlemmet er i varigt for‐fald. I praksis sker udski ningen ved et bestyrelsesmøde, og er gyl‐digt fra beslutningen er truffet.
Hvis flere suppleanter er l rådighed ldeles pladsen af den siddende bestyrelse e er forhandling.
Det indtrådte bestyrelsesmedlem overtager det udtrådte bestyrelsesmedlems resterende valgperiode.
3. Det påhviler desuden bestyrelsen at fastlægge og administrere en samarbejds‐a ale med det af Skive kommunalbestyrelse nedsa e fællesudvalg, JENLE‐UDVALGET vedrørende bevarelsen og formidlingen af de l rådighed s llede bogsamlinger, arkiver, brevsamlinger, utrykte manuskripter m.m., der befinder sig på ejendommen Jenle, og ‐ i øvrigt i henhold l samme a ale at bevare for‐fa erens og dennes families e erladenskaber.
11
§ 9 Selskabets økonomi styres af bestyrelsen, der også forvalter midler, således som disse må e blive ydet fra fonde og andre gaveydere, og herover fører et regn‐skab.
Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Bestyrelsen kan dog antage sådan lønnet med‐hjælpere som skønnes nødvendig. Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse.
§ 10 Selskabets regnskaber revideres af en på generalforsamlingen for et år ad gan‐gen valgt statsautoriseret revisor.
Selskabets medlems‐ og regnskabsår er kalenderåret. Medlemskabet fortsæ er automa sk i det e erfølgende kalenderår, hvis ikke skri lig udmeldelse er sket enten pr. brev eller e‐mail l selskabets kartoteksfører og foretaget før års‐ski et.
§ 11 Til ændringer af disse vedtægter fordres tre erdedeles majoritet blandt de fremmødte stemmebere gede på en i de e øjemed indkaldt generalforsam‐ling.
Det samme krav s lles ved selskabets opløsning.
I lfælde af opløsning lfalder selskabets midler Dansk Forfa erforening. Stem‐mebere gede er alene de, der over for dirigenten e er påkrav godtgør, at de senest 30 dage før er indmeldt i selskabet.
Således vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 23. april 2013.
Niels Mortensen
dirigent
12
DESUDEN: DESUDEN: DESUDEN: Foreningen er e er generalforsamlin‐gen vært ved en kop kaffe og brød.
Skive Kommunes byarkivar: Niels Mortensen vil e er kaffen fortælle om storbonden Per Odgaard, Tastumgaard.
Vi glæder os l at se jer.
Formand for Aakjærselskabet
Henning Linderoth
I e eråret 2012 tog vi fat på nye uds llinger i museet. Vi har længe ønsket, at få landbrugs‐afdelingen gjort mere levende.
De gamle redskaber fra Jenles have– og landbrug har været placeret meget uinspire‐ret og fantasiløs. Vi har i e eråret lavet et
lille tableau, hvor vi viser Nanna og Jeppe Aakjærs egne redskab‐er. Uds llingen vil blive udbyg‐get med flere småfilm.
I foråret 2013 vil der blive arbejdet målre et på det nye friserum. Inger Overgaard har i vinterens løb syet nye hynder l siddeplad‐serne i rummet. Vinnie Linderoth arbejder på nye plancher, der vil fortælle om personerne, på friserne og frisernes omski elige lvær‐else ‐ fra Jebjerg l Aalestrup og l Jenle.
I næste nummer af NI vil vi bere e om to andre uds llinger, der er i støbeskeen.
NYE UDSTILLINGERNYE UDSTILLINGERNYE UDSTILLINGER
13
Den 22. februar mødtes 8 personer på Jenles for at drø e muligheder‐ne for at sæ e gang i et stort forsk‐ningsprojekt om Aakjærs for‐fa erskab.
Aakjærselskabet har igennem flere år arbej‐det på at opbygge mulighederne for et forsk‐ningsmiljø på Jenle, men det har været forgæ‐ves. Det bliver ikke på selve Jenle, at forsk‐ningscentret får sin fysiske placering. Vi havde tænkt centret som et sted, der kunne ltræk‐ke et mangfoldigt forskningsnetværk. Vi må se i øjnene, at centret vil blive placeret et an‐det sted.
Aakjærselskabet mener, at denne a ale af‐spejler de realis ske muligheder, sådan som derne ser ud nu.
Tiden presser også på. Vi havde gerne set et forløb, der var afslu et i 2016, men ser vi 5 år frem i den, så er vi nok nærmere 2020.
To forskere fra Syddansk Universitetscenter
(SDU), professor Johs. Nørregaard Frandsen og lektor Ulrik Lehrmann, havde sammen med Henning Linderoth, formand for Aakjær‐selskabet, længe arbejdet på et møde.
De to forskere fra SDU har udarbejdet et pa‐pir, der blev grundlaget for en frugtbar drø ‐else om realis ske muligheder.
Papiret pegede på to muligheder.
1. Der skulle forskes i Aakjærs samlede ly‐rik. Det vil være et kæmpe projekt, da Jeppe Aakjærs digte udgør ca. 500, hvor flere ikke er offentlige, men skrevet i breve, samt dedika oner og andre mys ‐ske steder.
2. Man kunne begrænse projektet l en el‐ler flere af digtsamlingerne.
Det andet skitserede projekt var:
2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk landbokultur
Referat fra mødet Karen Margrethe Rasmussen skrev referat fra mødet—her gengivet i forkortet udgave:
Aakjærselskabet forbereder a ale med Syddansk UniverAakjærselskabet forbereder a ale med Syddansk Univer‐‐sitetscenter om forskning i Jeppe Aakjærs forfa erskab.sitetscenter om forskning i Jeppe Aakjærs forfa erskab.
Matador har haft stor betyd-ning for flere generationers historieopfattelse af forhold-ene i Danmark i 1930’erne og under besættelsen. Historikere, der beskæftiger sig med den periode, er så-ledes oppe mod nogle meget fasttømrede opfat-telser af, hvordan forhold-ene var. Uden at være direkte misvisende må fremstillingen i serien beteg-nes som stærkt forenklet.
14
Forskningsprojekt om Jeppe Aakjær
Opstartsmøde på Jenle fredag 22. februar 2013
Deltagere: Johs. Nørregaard Frandsen og Ul‐rik Lehrmann, Syddansk Universitet, forman‐den for Aakjærselskabet Henning Linderoth, Thea Thomsen samt P.K. Nielsen, Svenning Fu rup, Lis Lund, Kirsten Fu rup og Karen Margrethe Rasmussen, alle lkny et Jenle som frivillige på forskellig vis.
REFERAT i punk orm ( ingen fast dagsor‐den ): I sin velkomst og introduk on l mødet nævn‐te Henning L. at der i vedtægterne for Aakjær‐selskabet under formålet bl. a. står:
Selskabets formål er at bidrage l og koor‐dinere forskningen og at fremme undervis‐ningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af for‐fa erskabet ………
Johs. N. F. : Hvad er det vi skal – og hvor vil vi fly e det hen ? En forskning skal sæ es i gang. Der grundlægges et samarbejde mellem os og SDU for en forskning. Følgende temaer/overskri er kan overvejes. Udgivelsesplaner i forhold l tekstkri ske, kommenterede udgaver: Klassikerudgave af Rugens sange, Vadmels‐folk eller Samlet Lyrik. Vi er stemt for projektet Samlet Lyrik, det kan blive fantas sk. Et værk med rensning og kommentarbog + evt. med en digital udgave og/eller E‐bog. En forsknings‐ og vidensgrup‐pe lkny es. At få lskud fra Fonde er le est ved en videnskabelig udgave. En ”light‐udgave” vi selv styrer, kan overvejes. Tidsrammen: 5 år. 2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk land‐bokultur.
Thea Thomsen argumenterede på bedste vis for at denne tel også var relevant for at den yngre genera on som også kan fanges ind af Aakjærs univers. Det 20. århundrede skabes. Historien om det danske landbrug og det mo‐derne Danmark, den strøm ser Aakjær og den foldes ud gennem Aakjærs digtning, for han ser landbolivet gennem bønderne, arbejder‐ne, tyendet, barnet, naturen, han ser spillet mellem land og by, stemmere en og religio‐nen mm. Konklusion/ Køreplan : a. Johs. N.F. og Ulrik L. går hjem og udarbej‐der oplæg/muligheder for de 2 forslag ( 2 – 4 sider ): 1. Lyrik – 2. under en eller anden tel. Der skal findes folk, der skal give projektet et stempel, så det evt. sammen med Johs. H.F. ´s Lyrikbog kan åbne døre l interesserede for‐lag. Under hele forløbet skal det vægtes at forsk‐ningen går hånd i hånd med netværker l‐kny et Jenle. ”Gravere” kan få en vig g funk on. Fonds‐midler og Lokale Brands er nødvendige for et succesfuldt projekt. Mange bolde var ustandselig i lu en med go‐de argumenter, slagord om Aakjærs digtning mm.
Så var der d l økologisk kaffe og Jenleboller, med økologisk smør fra Thise.
15
16
KULTU
RCEN
TER LIM
FJORDEN
—SK
YTTEV
EJ 12, 7800 SK
IVE
Vi gør opmærksom på, at Aakjærselskabet ikke er arrangører af koncerten, men stø er koncerten med alt det vi har mulighed for. Det er rig g stort for os, at SkiveKor 13 har taget de e flo e ini a v. Vi vil selvfølgelig være l stede med en bod og gode lbud.
17
FRA EN BOGSAFRA EN BOGSAMLERS HYLDER.MLERS HYLDER.
Af Per MouritsenAf Per MouritsenAf Per Mouritsen
Jeg har dligere fortalt om da Jep‐Jeg har dligere fortalt om da Jep‐Jeg har dligere fortalt om da Jep‐pe Aakjær på et dspunkt, e er at pe Aakjær på et dspunkt, e er at pe Aakjær på et dspunkt, e er at have udsendt en del af sine såkald‐have udsendt en del af sine såkald‐have udsendt en del af sine såkald‐te julebøger, og oplevet den store te julebøger, og oplevet den store te julebøger, og oplevet den store interesse herfor, beslu ede at ville interesse herfor, beslu ede at ville interesse herfor, beslu ede at ville udgive 4 udgive 4 udgive 4 ––– 5 bibliofile bøger om 5 bibliofile bøger om 5 bibliofile bøger om året i et lille oplag i eksklusiv kvali‐året i et lille oplag i eksklusiv kvali‐året i et lille oplag i eksklusiv kvali‐tet.tet.tet. Det blev imidler d ikke rig g l noget, bl.a. fordi bogtrykkeren Niels P. Thomsen, Holste‐bro, der skulle sæ e bøgerne i hånden, ikke mente at kunne afse d l så mange bibliofile bøger om året.
Der blev da også ’kun’ udgivet i alt 3 bibliofile særtryk i perioden, med den første i 1925, den næste i 1926, og i 1928 udkom den sid‐ste, som var et genoptryk af ”Ære‐ og Takke‐digt. Til sin gamle Skole‐By Holstebroe i Jyd‐land” af Elias Eskildsøn Naur. Trykt 1. gang i 1667.
Disse tre bibliofile udgaver udgivet af Levin & Munksgaard i Kjøbenhavn havde forlaget samlet i hvert sin indbinding, hvor var indsat hele korrespondancen mellem forfa er Jeppe Aakjær, bogtrykker Niels P. Thomsen og Levin & Munksgaards Forlag llige med prøvetryk m.v.
For en del år siden kom disse 3 særbind l salg hos en an kvarboghandler i København, og jeg købte dem alle 3, så de i dag er i min besiddelse. Holstebro Museum har siden vist
stor interesse for at købe disse 3 unikabind af mig, hvilket jeg har afvist.
Det bibliofile genoptryk er med forord af Jep‐pe Aakjær, og den oprindelige udgave, der kom i handlen i 1928 dukker en gang imellem op i an kvarboghandlernes salgslister.
Det fremgår for øvrigt af den korrespondance, der er indbundet sammen med det færdige resultat, at Jeppe Aakjær sam dig var i kon‐takt med såvel bogtrykker som Forlaget Levin & Munksgaard om sin ’almindelige’ julebog, som det år skulle være ”Svenske Jacob og Hans Vise”, som også udkom op l julen i 1928.
Om denne julebog senere.
Sam dig fremgår det også af korrespondan‐cen, at Jeppe Aakjær på den d var langt inde i udgivelsen af sine erindringer, hvor bind 1 og 2 var i handelen (det var ”Fra min Bi e Tid” og ”Drengeaar og Knøsekaar”), medens han netop havde indsendt manuskriptet l 3. bind (”Før det Dages”), som blev det sidste inden Jeppe Aakjær døde den 22. april 1930!
I 1934 udkom ”E erladte Erindringer” redige‐ret og udgivet af landsarkivar Georg Saxild, Vi‐borg.
Tidspunktet for udgivelse af den lille bibliofile bog (Ære‐ og Takkedigt) faldt sammen med Jeppe Aakjærs 15 måneders lange sygdoms‐periode, hvor han fra midten af marts 1927 var indlagt først på Dr. Carl O osens Fysisk Kuranstalt, og siden fra november 1927 – e er opfordring fra Nanna Aakjær på Skods‐
18
borg Sanatorium, der også hørte under Dr. O osens domæne. Her var Jeppe Aakjær ind‐l han e er 15 måneders indlæggelse blev
udskrevet i juni måned 1928.
De første breve fra Forlaget Levin & Munks‐gaard adresseret l ’Jeppe Aakjær, p.t. Skods‐borg’ (således breve dateret hhv 30. april 1928 og 7. maj 1928).
Den lille bibliofile bog blev trykt i 325 eksem‐plarer, hvoraf Forlaget Levin & Munksgaard overtog de 200 eks. l salg i boghandlerne, hvorfor Jeppe Aakjær og Niels P. Thomsen – e er min beregning ‐ må have delt restopla‐get på de 125 eks. imellem sig.
Da bogen var færdig sendte Jeppe Aakjær et eksemplar l Forlægger Ejnar Munksgaard med følgende dedika on:
Jeppe Aakjær skriver:
”Til min udmærkede Forlægger Ejnar Munksgaard!
Holstebro! Holstebro!
Navn som Klap af Hestesko.
Deres hengivne
p.t. Kjbh. 21/11 1929 Jeppe Aakjær”
Bagerst i det omtalte bind med hele historien om denne lille bibliofile udgave, har Forlaget indklæbet anmeldelser af bogen fra følgende dagblade:
19
Folkets Avis, Herning Dagblad (skrevet af re‐daktør H. P. Hansen), Na onal dende, Ber‐lingske Tidende, Ekstrabladet, Aalborg Ven‐streblad, POLITIKEN, Viborg S s Folkeblad. Bagi i bogen er indlagt et udklip fra en unavn‐given avis med en længere ar kel der under overskri en ”Paa Besøg i Naturen og hos dens
Digter. En tur gennem Nørlyng, Gislum, Nørre, Hindborg og Fjends Herreder af en Chris an Pedersen bl.a. har besøgt ’Manden paa Jenle’ ‐ Jeppe Aakjær ‐ hvor Aakjær omtaler forlæg‐ger Ejnar Munksgaard og roser for hans hjælpsomhed med at hjemskaffe bøger l Aakjærs eget bibliotek på Jenle.
NYHEDNYHED
Onsdag den 1. maj klokken 12:00 Onsdag den 1. maj klokken 12:00 Onsdag den 1. maj klokken 12:00 åbner Aakjærselskabet for salg af åbner Aakjærselskabet for salg af åbner Aakjærselskabet for salg af bille er på ne et. Salget foregår bille er på ne et. Salget foregår bille er på ne et. Salget foregår på www.jenle.dk. på www.jenle.dk. på www.jenle.dk. Der kan købes bille er på ne et l alle Aakjærselskabets offentlige arrangementer.
Da vi længe har ha lyst l at afprøve et gammelt koncept, der har sin rod i de danske forsamlingshuse og var på sit højeste på Aakjærs d, så var den inde.
Det var møder, der kom l at betyde meget for befolkningen i de erneste kroge af Danmark. Det var her folkeoplysningen opstod og blev et særkende for dansk kultur og for fællesskabet. Vi vil i år a olde 4 ”FORSAMLINGHUSMØDER”.
Prisen for at deltage er skruet helt i bund. Specielt når man tænker på, at kaffen med brød er med i prisen! Så begynder vi kl. 19:00 og slu er kl. 21:00!
Vi lægger ud den 30. maj med TV‐journalist Uffe Bregendahl fra TV2 Midt‐Vest. Uffe har i et par år arbejdet med en film om Esben Aakjær. Filmen er færdig, men får først TV‐premiere l september.
Men Uffe Bregendahl har talt med ledelsen på TV2 Midt‐Vest om en forpræmiere på Jenle den 30. maj 2013 klokken 19:00. Det slap igennem nåleøjet!
Forsamlingshusmøderne må meget gerne være debatskabende.
Tirsdag den 11. juni klokken 19:00 får vi besøg af chefredaktør Poul Madsen fra Ekstra Bladet.
I brochuren står der torsdag d. 13. juni klokken 19:00, hvilket er ændret l rsdag d. 11. juni
klokken 19:00!
BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET
20
Turen ”I Aakjærs Fodspor” udgår Turen ”I Aakjærs Fodspor” udgår Turen ”I Aakjærs Fodspor” udgår fra vejkrydset ved Daglig brugsen i fra vejkrydset ved Daglig brugsen i fra vejkrydset ved Daglig brugsen i Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod Holstbro krydses af rute 186 Skive Holstbro krydses af rute 186 Skive Holstbro krydses af rute 186 Skive ––– Thorning. Kør ad A16 Thorning. Kør ad A16 Thorning. Kør ad A16 (Holstebrovej) mod Holstebro. Lige (Holstebrovej) mod Holstebro. Lige (Holstebrovej) mod Holstebro. Lige e er vejkrydset ligger på højre e er vejkrydset ligger på højre e er vejkrydset ligger på højre side.side.side.
LÆGEHUSET I SJØRUPLÆGEHUSET I SJØRUPLÆGEHUSET I SJØRUP
En dag i 1890, hvor Jeppe Aakjær var hjemme for at være hos sin syge mor, blev der skikket bud e er den unge nys lfly ede distriktslæ‐ge dr. Rambusch i Sjørup. Han ankom sidden‐de bag på faderens umage arbejdsvogn, men kunne ikke s lle noget op mod moderens syg‐dom. Kun lindre, l døden indtrådte. Det var første gang, Jeppe Aakjær og dr. Rambusch mødtes, men bestemt ikke den sidste.
En halv snes år senere mødtes de igen l en gildesa en hos Mylius‐Erichsen, hvor dr. Rambusch inviterede Jeppe Aakjær hjem l sig i Sjørup. Denne invita on indledte et livs‐langt venskab. I perioden mellem Aakjærs se‐para on fra Marie Bregendahl og l indgåelse af ægteskabet med Nana Krogh i 1907 boede Jeppe Aakjær i kortere og længere perioder i lægeboligen i Sjørup. Her skrev han blandt an‐det digtsamlingerne ”Fri felt” og ”Rugens San‐ge” samt romanen ”På A ægt.”
Lægeparret havde en stor vennekreds, og der l hørte blandt andre Jacob Knudsen, My‐lius Erichsen, Johan Skjoldborg og Achton Fri‐is. For øvrigt havde fru Johanne været ung pi‐ge i huset hos Jacob Knudsens forældre. Poli‐sk interesserede var de også. De var med l
at s e Det radikale Venstre i 1905. Da Lands‐forbundet for Kvinders Valgret blev opre et i 1907 blev Johanne Rambusch landsformand. En post hun besad l foreningens opløstes ved indførelsen af kvindernes valgret i 1915. Dere er blev hun som den først kvinde valgt ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse. Hun opnåede også at sidde en periode i Lands nget. Begge holdt også folkelige taler.
Som før nævnt åbnede de e par deres hjem for Jeppe Aakjær, og han beny ede sig fli gt af det. Således er hovedparten af ”Rugens Sange” digtet på lægeboligens østvendte lo skammer. Forklaringen giver Jeppe Aakjær selv i forordet l 9. udgave af ”Rugens Sange”, som udkom i 1926:
”I sommeren 1905 kom jeg hjem fra Køben‐havn med planer l ”Rugens Sange”. Jeg var
Af P. K. NielsenAf P. K. NielsenAf P. K. Nielsen Turen med guide varer ca. 3 mer og kan
købes ved henvendelse l Aakjærselskabet.
1200,‐ kr.
21
så glad ved tanken; så sikker på min evne. Jeg gik hver solskinsdag ud over agrene mod Jebjerg mose og ly ede l vippernes melo‐diske ringlen i storrugen på Laust Østergaards mark. Det gærede i mit indre ind l spræng‐ning, men det ville ingen form tage. Grædende af skuffelse og afmagt gik jeg hver a en l min seng. – Jeg forsøgte at ski e op‐holdssted og drog l Vesterhavet. Her under Bovbjergs vilde og forrevne strand skabtes høstvisen: ”Nu er sæden lang og gul”. Mere orkede jeg ikke denne gang.
Jeg kom lbage l mit pensionat i hoved‐staden som en fa g, slagen mand. – Men ideen blev ved at bore i mig. Kort e er nytår 1906 tog jeg a er l Jylland og slog mig ned hos mine herlige venner læge Sigurd Ram‐busch og hustru i Sjørup. Og nu digtede hele serien sig selv. Der var dage, hvor jeg skrev ind l tre digte i døgnet. Det er de lykkeligste mer, jeg har levet. Skønt jeg l der plage‐
des meget af et nærgående maveonde, der har skåret alt for mange lyse dage ud af mit liv, kunne jeg dog – under indtrykket af min skaberglæde – med sandhed sige:
”Jeg bærer med smil min byrde,
jeg drager med sang mit læs;
jeg er som den lille hyrde,
der genner sit kvæg på græs.”
Det var i februar måned, og megen sne var der på jorden. Jeg stod hver morgen op med solen og gik en lang tur ud over de ensomme korsveje, der ender i den vilde alhede. Når jeg kom hjem, var rytmen blevet l, jeg stampede den op af den frostklingre grus, der under vintersolens tunge stråler lignede gyldent rav. Når jeg kom lbage bag min lille gavlrude, kunne jeg nu med lethed fylde formen med skøn høststemning. Endnu vådt af blækket blev de enkelte digte nu båret ned ad trap‐perne og læst højt for mine brave værtsfolk…”
E er et lille ophold fortsæ es mod Holstebro, og e er ca. 2 km går der en mindre vej (Amstrupvej) nordpå mod Vroue og Vridsted. Denne vej følges l den lille landsby Vroue, hvor lægeparret Rambusch ligger begravet. Graven findes lig bag graver‐ og toiletbygning.
RAMBUSCH GRAVSTED PÅ RAMBUSCH GRAVSTED PÅ RAMBUSCH GRAVSTED PÅ VROUE KIRKEGÅRDVROUE KIRKEGÅRDVROUE KIRKEGÅRD
I 1910 fly ede lægeparret fra deres elskede Sjørup l Aalborg, hvor dr. Rambusch ltrådte s llingen som s sfysikus (amtslæge), men de glemte aldrig vennerne i Sjørup og holdt stadig forbindelsen der l. Desværre havde Si‐gurd Rambusch’ helbred lidt skade under de lange vinternæ er i åben vogn ud over den jyske alhede for at aflægge lægebesøg l en pa ent langt fra alfarvej, så han må e lade sig pensionere e er 8 år. Han døde i 1919, og e er eget ønske blev han begravet på Vroue kirkegård.
Sognets beboere samlede ind l en mono‐mental mindesten, som rejstes i 1920, og det står stadig på Vroue kirkegård. På stenen står et smukt mindevers skrevet af Jeppe Aakjær.
22
Han bragte Hjælp, hvorhen han kom,
Thi selv hans Smil var Lægedom.
Han elsked højt det barske Land,
Her rundenom hans Gravhøjs Rand.
Nu har den træ e lagt sig ned
I Midten af sin Virksomhed.
Med sorg vi gjemte Vennen væk
Ind under savnets Fugletræk.
Johanne Rambusch døde i 1944 og blev stedt l hvile ved siden af sin mand på Vroue kirke‐
gård.
E er besøget på Vroue kirkegård følges vejen mod vest (Vrouevej) gennem den lille landsby. Bemærk den smukke gamle præstegård på l højre for vejen.
E er ca. 2 km dukker Vridsted op. I vej‐T‐et følges vejen nordpå (Dåsbjergvej) mod Fly og Skive, men bemærk den nysopsa e mindesten over den historiske ”Jens Langkniv”, Jens Olesen, der i 1600‐tallet huserede i Jylland som en anden Robin Hood. Han mødte sin
skæbne netop i Vridsted præstegård, hvor sagnet fortæller, at han e er at have modtaget nadveren blev skudt af kaptajnen for den afdeling, Chr.IV. havde udsendt for at fange ham. Stenen er rejst af Vridsted borger‐forening den 15. maj 2011 og udført af Jenny Sørensen, Skive. Den viser den knælende Jens Langkniv foran Vridstedpræsten Niels Paaske umiddelbart før henre elsen.
Jeppe Aakjær har brugt denne person som inspira on l romanen. ”Jens Langkniv.”
I vejkrydset ca. 3 km følges vejen mod vest (Trevadvej) l Trevad kirke og Mogenstrup. Snart dukker Karup Å med Trevad Bro op. Til højre for broen er der en lille P‐plads, som man kan gøre holdt ved, men man kan også tage turen l
TRANDUM KIRKETRANDUM KIRKETRANDUM KIRKE der er tegnet af arkitekt J.C. Weber og opført i røde sten på det sted, hvor der har ligget en middelalderkirke, men som blev nedbrudt i 1554 af herremanden l Stubbegård, som så brugte materialerne l at opføre Sevel kirke. Kirken blev rejst for godt 19.000 kr., hvoraf en tredjedel var indsamlet af egnens beboere. Jeppe Aakjær fortæller i sine erindringer, ”at hans far, Jens Peder Jensen, på sit dødsleje tog det lø e af sin svigersøn, at han sørgede for at betale den nøj kjerk i Trånum de kroner, han havde lovet dem.” Kirkens alter er
23
en kopi af alteret i Vor Frue Kirke i København med en afstøbning af Thorvaldsens Kristusfigur.
E er Trandum kirke vendes lbage l
TREVAD BROTREVAD BROTREVAD BRO
der fører over Karup Å. Når man står på broen og ser mod nord, har man Aakjær enge l høj‐re for åen. Disse engarealer, der blandt andet har inspireret Jeppe Aakjær l mange smukke lyriske digte. Man kan også herfra se Sønder‐gård, Jeppe Aakjærs fødehjem.
Det var på denne bro, Jeppe Aakjær l mark‐festen den 12. juli 1908 (herom ved næste de‐s na on) stod foran en stor folkeskare og re‐citerede sit stor smukke digt: ”Karup Aa”. Her skal nævnes den første og sidste strofe.
Nu bleges Himlen, for sol er nede, og alt har Kvæget ædt Bugen trind; der lugtes Pors fra den nære Hede, og Hødu driver for dugtung Vind.
Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger og Vibeflokken sin Kile slynger med hæse Skrig over Karup Aa.
Du klare Strøm med de svale Bølger, der duger Heden saa bredt et Bord, med Blik ærbødigt din Krumning følger, l hvor du dykker i dyben Fjord.
Til dine Bredder min Slægt var bundet, ved dine Bølger jeg Liv har fundet, du er som Traad i mit Livsvæv tvundet, du tungt henskridende Karup Aa.
24
Fra Trevad bro fortsæ es turen lbage ad Trandumvej et lille stykke for at dreje mod nord ad Aakjærsvej mod Fly. Nu kommer vi l resterne af den lille landsby Aakjær. Den første gård l venstre for vejen er Jeppe Aakjærs fødehjem, Søndergård. I dag er det jo en moderne kvæggård, men det var den ikke på Aakjærs d. Bemærk, at vejen følger Karup ådal med is dens flade flodsle e mod vest og det bakkede morænelandskab mod øst. E er kort d ser vi l højre et henvisningsskilt, der viser vej l Aakjær Stenen. Følg vejen skarpt l højre for kort e er at følge en s l venstre op l Aakjærs mindesten.
MARKFESTEN I AAKJÆR.MARKFESTEN I AAKJÆR.MARKFESTEN I AAKJÆR. Den 12. juli 1908 ville Jeppe Aakjær afsløre en mindesten over sine forældre Jens Peder Jen‐sen og Katrine Jepsda er i Aakjær. På sin barndomshjems mark på Kistelbak mellem Kaphøje lod han rejse en lille granitsten, hvor‐
på han havde fået indhugget sit underfuldt skønne vers:
Jeppe Aakjær havde i den forbindelse inviteret l en ”Markfest” – en folkefest. Det blev et stort lløbsstykke, idet flere tusinde var mødt op.
Ved indvielsen af mindestenen holdt Jeppe Aakjær en tale, hvori han gjorde rede for de gamle aakjærbønders fa ge og slidsomme liv. Han slu ede sin tale med disse dejlige ord: ”Om mine forældre, l hvis ære vi rejser denne sten, skal der kun siges de færreste ord. Det var ærligt slidendende folk, der l fulde besad de danske bønderfolks kærlighed l en trofasthed mod deres jord. De levede
deres liv i dalen; derfor har vi sat stenen her i dalen. Jeg håbe, at den lille gulspurv, der er sådan en lille trofast fugl – som t napped et
”Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen gang, naar Grålærken højt over Sandmarken sang.
Her gik min s lle Mor i sin grove Kjol og saa med tynget Blik mod synkende Sol.
Thi sa e eders Søn denne liden graa Sten l Minde om en Færd, der som Duggen var ren”
Jenle, 28. februar 1908
25
korn i min fars hakkelsesdynge – jeg håber, at den vil ryste duggen af sine små vinger på denne sten en gang imellem i den årle mor‐genstund. Og jeg fordrister mig l at håbe, at folk, som kommer her forbi på vejen l eller fra deres arbejde, med en tanke må mindes de to, som hædres ved denne sten ‐ en lille sten i dalen!”
E er Aakjær holdt forfa eren A.C. Andersen foredrag om den danske bondes forhold l dyr og mennesker. Slu elig holdt distrikts‐læge Sigurd Rambusch et kort foredrag om bondens udviklingshistorie fra undertrykkelse l oprejsning.
E er en spisepause drog gæsterne ned l Trevad Bro, hvor Jeppe Aakjær læste sit digt: ”Karup Aa”.
Tilbage l Kaphøje, hvor der blev brændt ”væk‐ildsbål” medens dansen gik. Kl. 24.00 slu ede festlighederne med, at en snes drenge – deriblandt Svend Aakjær ‐ udklædt som hyrdedrenge stod omkring Kaphøj hver med en fakkel i hånden og råbte i takt det gamle hyrderåb:
”Bjergmand, bjergmand, er du derind,
kom ud med di sy en egepind!”
En sidskægget bjergmand skød sig i vejret fra højens top og holdt en festlig tale. Det vil sige, han læste Aakjærs fremragende digt ”Bjergmands‐snak”.
Denne markfest blev forløberen for de senere så berømte ”Jenle‐fester”, hvor den første fandt sted den 10. juli 1910.
Videre ad Aakjærsvej mod Fly. Den første gård på venstre side er Aakjærs fødehjem, Søndergård”. Ved gården skråt overfor l højre har Johannes Villadsens (Gammel Jehannes) fa ge hus ligget. På vej ud af Aakjær mod højre ligger der en gulmalet
bindingsværkshus. Det var oprindeligt Jens Aakjærs hus. Jens Aakjær var Jeppe Aakjærs storebror, som var den første ejer af Jenle.
Inde midt i Fly følges Dåsbjergvej l venstre. Den går snart over i Solgårdsvej, hvor Fly kirke ligger l højre for vejen. På fly kirkegård ligger flere af Jeppe Aakjærs familiemedlemmer begravet.
FORÆLDRENES GRAV PÅ FORÆLDRENES GRAV PÅ FORÆLDRENES GRAV PÅ FLY KIRKEGÅRDFLY KIRKEGÅRDFLY KIRKEGÅRD
På højde med kirken mod syd er Bregen‐dals familiegravsted.
Overfor er Jeppe Aakjærs første hustru, forfa eren Marie Bre‐gendals gravsted og ved siden af er Jeppe Aakjærs søn, rigsarkivar Svend Aakjær og hu‐strus grav.
Lidt længere mod øst, men helt ude ved diget mod syd (inden æ Kjerregordsstæ ledt nurden den søndele Dig) findes Jeppe Aakjærs forældres grav samt søsterens og svogerens, der overtog Søndergård e er forældrene.
26
Forældrenes mindesten blev rejst i 1910 og Jeppe Aakjær lod indhugge følgende lille vers:
”Saa mangen Slægt
lig knækket Rør
sank ned for denne Kirkedør.
Velsignet I som segnet her
i Læ for Sorgers Bygevejr.”
Ikke langt fra det østlige dige findes en lille lgroet gravsted med en stor ulæselig natur‐
sten. Det er broderen Jens Aakjærs grav. E er konkursen med Jenle og mange forskellige jobs vendte han lbage som vejmand i Fly. Han faldt for øvrigt død om på vejen, hvor han var i færd med at strø nyt grus i hullerne i vejen.
E er besøget på Fly kirkegård fortsæ es mod Skive, hvor næste stop er ved de to kirker. Man kommer ind ad Sdr. Boulevard, og når man har passeret Karup Aa og jernbanen drejer man l venstre ind ad Søndergade, der slu er ved et vej‐T. Herfra følger man l venstre Reberbanen l man når op l kirkerne. Fra parkeringspladsen går man op mod Vor Frue Kirke, den hvide, og ser e er et skilt, der viser vej l Aakjærpigen. Og snart står vi det monument, der blev rejst l minde om Jeppe Aakjær i 1944.
”AAKJÆR”AAKJÆR”AAKJÆR‐‐‐PIGEN”PIGEN”PIGEN” Da Jeppe Aakjær døde i 1930 beslu ede Skive by at rejse et monument for egnens kendte digter, men man kunne ikke blive enige om udseendet, så det kom l at trække ud. Under krigen lykkedes det dog, og i 1944 rejsetes så ”Aakjær‐pigen” på kirkebakken i Skive ud mod Karup ådal.
Monumentet fores ller en liggende bondepi‐ge ved en rugmark. Kunstneren er den kendte billedhugger Anker Hoffmann.
27
Skulpturen er lhugget i granit og har følgen‐de inskrip on hentet fra forspillet l ”Rugen Sange”:
”Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod, jeg ly er og jeg ly er, l det synger i mit Blod.”
E er denne smukke oplevelse følges Reberbanen lbage mod øst, og i krydset ved City Syd drejes mod nord ad Nørre Boulevard. I det andet rundkørsel holdes l højre ad Furvej l et vej‐Y, hvor man kører ad Glyngørevej ca. 10 km. for at følge Bostrupvej l højre mod Jebjerg, hvor Bostrupvej
fortsæ er i Vestergade. Ved dennes ophør holdes l venstre ad Kirkegade, der senere fører over i Roslevvej. Ved Salling E erskole er rejst en.
SKULPTUR AF JEPPE AASKULPTUR AF JEPPE AASKULPTUR AF JEPPE AAK‐K‐K‐JÆRJÆRJÆR Den blev indviet den 7. november 2009 på ini‐a v af Aakjærselskabet og stø et af Spare‐
kassen Midt‐Vests fond, Branding Skiveegnen samt Salling E erskole. Skulpturen er frems l‐let af den dansk‐italienske kunstner Misja Rasmussen Kristoffersen. Skulpturen fores l‐ler Jeppe Aakjær siddende med ansigtet mod det sted, hvor det første mejeri i Jebjerg blev
opført. Her boede han i en årrække i længere og kortere perioder hos sin gode ven, mejeri‐sten Esper Andersen, og her skrev han blandt andet store dele af romanen ”Vredens Børn”.
Ved indvielsen talte kunstneren om skulptu‐rens udseende: ”Det jeg har lagt vægt på, er, at han har rullet sine ærmer op. Grunden l det er, at han er klar l at slå sig ned og klar l at arbejde! Han er klar l at forstå det folk og komme lbage for at have en base i sin rod‐løshed.”
Billedkunstneren Misja Rasmussen Kristoffer‐sen fortæller om sit værk Aakjærskulpturen i Jebjerg.
Kør lbage og før kirken følges Østergade, der går over i Gråstenvej l Aakjærsvej (551). Drej l venstre. E er kort d drejer Jenlevej l
højre. Følg den l JENLE, Nana og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem.
Go’ tur!
28
FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans om‐fa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
ØNSKER IKKE NI‐MAILEN
TRYK HER
[email protected]?subject=Ophør
ØNSKER NI‐MAILEN
TRYK HER
[email protected]?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM
NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen l kon‐takt med Aakjærselskabet.
Adressen er kun beregnet l lmel‐ding og afmelding af ni‐mailen.
Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐mailen må gengives i overens‐stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.
Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐
Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.)
Næs ormand: Peder Kris an Niel‐sen (P.K.)
Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.)
Sekretær: Annalise Jensen (A.J)
Andre:
Per Mouritsen (P.M.)
Henning H. Boller (H.B.)
Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bi‐drage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2).
Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.
Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Bliv medlem af Aakjærselskabet
TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp