I d e t t e n u m m e r :

Passion er drivkraften

1

Fra dannelse til digital dannelse

2

Kalender 3

Skuffet og dog 4

Blomsten i blomsterbedet

5

Musical - et højdepunkt i livet

6

Hvad gør en efterskole til en efterskole?

7

At være dansk 8

Fra speed-datingens univers

9

Mit liv i - og med musik

10

Årets første forårsdag

11

Generalforsam-ling

12

m a r t s 2 0 1 3 Å r g a n g 7 , N u m m e r 2 0

S E H E R :

• Husk foredrag v/ Morten Albæk og general-forsamling d. 23. april

Nyhedsbrev

Af Sofie Leal-Egekvist, 10. kl.

Passion er drivkraften bag alle handlinger. Den ligger i os alle. Sover, ven-ter og sommetider uønsket, men vi kan ikke ignorere den. Den taler til os, guider os. Intet stort i verden er blevet opnået uden lidenskab. Vi kan ikke holdes tilbage for noget, vi brænder for. Vi kan sammenligne det lidt med musik. Når et musiknummer kan drage sig ind i vores inderste og påvirke vores humør, er det fordi, vi er blevet fanget af dets toner, dets tekst og dets liden-skab. Vi kan ikke holdes tilbage for noget, vi brænder for. Her får vi alle lov til at udvikle os, for det vi brænder for, lige meget om det er musik, dans eller dra-ma, for ét er sikkert: Vi drøm-mer alle sammen.

Det, som jeg virkelig elsker ved Viby, er, at alle er engagerede og ambitiøse. Alle er kommet for at udvikle sig på hver sin måde. Vi er her alle sammen med en historie bag os og en fremtid foran os. Vi er her for at bygge et fællesskab op og opleve det.

Vi lærer så meget af hinanden. Vi møder mennesker med en helt anden baggrund end os selv. Vi er alle dygtige på hver vores måde. Uanset hvor man er, vil man stort set altid møde nogen som er dygtigere end en selv, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man selv er dårlig. Vi udvikler os og lærer noget nyt hver eneste dag.

Da vi nåede til musicalperioden, var jeg i himlen. Nu skulle jeg kun beskæftige mig med musik, sang og drama. Jeg havde ikke en stor rolle, jeg var ikke fuld-tidsmusiker, og jeg havde ikke en solosang. Men det generede mig overhovedet ikke, for jeg fik lov til at være en del af stort set det hele. Jeg følte mig som den heldigste person i verden. Jeg følte mig ikke nytteløs, selvom der var 20 andre, der også sang i koret, og 18 andre der spillede i orkestret, og at jeg kun havde 5 replikker på scenen, for jeg ved, at vi ikke kan undvære en eneste person. Rikke og Henriet-te stod som kameramænd under hele forestillingen, og hvis de

ikke havde været der, havde der bare ikke været den samme dynamik. Vi alle havde et ansvar for det, vi fik uddelt, og alle tog ansvaret. Bare fordi man fik en lille rolle, betyder det jo ikke, at man er dårlig. Vi var sammen om musicalen, og vi dannede et helt fællesskab, og det fælles-skab ville ikke kunne finde sted, hvis vi alle ikke deltog med stort engagement og vilje. Vi mødte mere modstand, end vi nogensinde havde regnet med, men vi blev ved med at kæmpe, og det krævede blod, sved og tårer - og vi klarede det. Vi end-te jo med en kæmpe forestilling, som jeg kun kan være stolt af.

I 10.klasse skulle jeg opleve noget nyt. Det var på tide, at jeg skulle sprede vingerne og flyve væk fra de faste trygge rammer for at få nye og udfordrende oplevelser på Viby. Her på Viby er alt en udfordring i sig selv for mig. Jeg er her for at skubbe mig selv ud over grænsen. Først tåspidserne og så hele foden. Viby bliver mit år. Det år hvor

Fortsættes på side 3

S i d e 2

Af Iben Bonne Jensen, Bestyrelsesmedlem og Viby-elev årgang 92/93

Som bestyrelsesmedlem på Viby Efterskole er jeg så hel-dig, at jeg får mulighed for at være med til Efterskolefor-eningens årsmøde. Denne gang deltog jeg i en work-shop med titlen ”Kommunika-tion, profilering og brug af sociale medier”, for jeg var nysgerrig efter at blive kloge-re på, hvordan vi som skole skal forholde os til især an-vendelsen af sociale medier. Vi må jo nok erkende, at det er nutidens og også fremti-dens måde at kommunikere på, og hvad betyder det så for os som efterskole? Hvor-dan kan vi bruge de sociale medier?

Efterskolen har grundlæggen-de to opgaver: At danne og at uddanne. Hvor det at ud-danne er afgørende for, at efterskolen rent faktisk er en skole, ligger dannelsesbegre-bet dybt forankret i de grundtvigske tanker om sko-leformen. Grundtvig så dan-nelse som en proces, der skulle klæde de unge menne-sker på til at kunne begå sig i det samfund, de var en del af og skulle gebærde sig i. Læ-ringen skete gennem gymna-stik, sang, historiefortælling og fællesskab, og Grundtvig mente, at hvis de unge blev

bevidste om det fællesskab, som de både historisk, natio-nalt og folkeligt var en del af, så var det også muligt at oplyse dem og dermed ind-drage dem i demokratiet. Det er de tanker, størstedelen af efterskoler i dag baserer de-res virksomhed på, men er det overhovedet muligt at bibeholde de grundtvigske værdier, når størstedelen af nutidens kommunikation fo-regår via sociale medier?

Hvis vi nu vender spørgsmå-let lidt om og i stedet spør-ger, om man kan inddrage de sociale medier til understøt-telse af den grundtvigske tankegang, så åbner der sig nye muligheder. For undersø-gelser viser, at sociale medier ikke rykker, hvis vi sender budskaber – de skal bruges til at kommunikere med hin-anden! Det er også et fak-tum, at sociale medier anven-des af alle virksomheder med respekt for sig selv! At be-grænse de unges brug af sociale medier er altså at klæde dem dårligt på til det samfund, de skal tage aktivt del i. Derfor er en del af nuti-dens dannelsesproces at ”opdrage” de unge i brugen af sociale medier, og ligesom de grundtvigske tanker gøres dette ved oplysning gennem fortælling og fællesskab. Det er vigtigt at lære, hvordan man opfører sig på sociale medier. Hvordan de er op-bygget, hvordan de kan bru-

ges og misbruges, hvad det kan medføre at dele noget offentligt, hvilket etisk, mo-ralsk og ikke mindst juridisk ansvar, man har som bruger, ja selvsagt alt, hvad der ved-rører håndteringen af sociale medier.

Måske skal vi have eleverne involveret i historiefortællin-gen om Viby Efterskole gen-nem blogs (historie i ord), Instagram (historie i bille-der), YouTube (historie i vi-deo), eller andre relevante sociale medier. Måske skal vi voksne også involveres mere i at fortælle vores historie, da vi er nødt til at danne os et indtryk for at kunne danne et udtryk, der giver eleverne den dannelse, vi på Viby Ef-terskole ønsker at give dem. Én ting er sikkert: sociale medier er de unges kommu-nikationsform, og digital dan-nelse er derfor et tiltag, vi som grundtvigsk efterskole er nødt til at forholde os til! Og hvor er det herligt, at vi i bestyrelsen ud over de spæn-dende renoveringer og andre nye tiltag, vi som altid barsler med, også kan blive klogere og lære nyt, så Viby Eftersko-le i fællesskab kan udvikle sig i takt med tiden og det sam-fund, vores dygtige elever skal ud og være positive bor-gere i.

Vi ser frem til at se jer til generalforsamlingen d. 23. april.

N y h e d s b r e v

Nyt fra bestyrelsen - Fra dannelse til digital dannelse!

At begrænse de unges brug af

sociale medier er altså at

klæde dem dårligt på til det

samfund, de skal tage aktivt

del i.

S i d e 3 Å r g a n g 7 , N u m m e r 2 0

N y h e d s b r e v

jeg udvikler mig mest. Jeg har allerede nu udviklet mig enormt meget. Ikke kun inden for musik, dans og drama, men også socialt. Jeg har lært så me-get, som jeg ved, at jeg kan tage med mig i fremtiden. Jeg har lært mig selv bedre at kende ved hjælp af alle de mennesker, jeg har mødt, og alle de grænser, jeg har krydset. Så længe man har en positiv indstilling til tinge-ne og tager udfordringerne op, fast besluttet på at gennemføre dem, så når man langt. Af og til fejler man. Vi kan falde og skrabe vores hænder og knæ hen ad asfalten, og ømme os. Vi kan vælge at blive siddende og lade tårerne blive ved med at løbe ned af vores kinder, eller vi kan rejse os op og tørre de sidste tårer væk fra kinden og sætte et plaster på såret. De fejl vi begår, lærer vi oftest af. Vi bliver stærkere, så længe vi bliver ved med at kæmpe.

Kalender Marts/April April/Maj Maj/Juni

7/3 Biografen: Almanya 23/4 Foredrag v/Morten Albæk og Generalforsamling

26/5 Orienteringsmøde 2014/15

12/3 Biografen: Ta’ mig 24/4 Korstævne 30/5 ”Galla”-fest

14/3 Kommende elevers aften 5/5 Obligatorisk søndag 5/6 Grundlovsarrangement

18/3 Intern fest 2-8/5 Skriftlige prøver 11-25/6 Mundtilige prøver

25-27/3 Terminsprøve 9-12/5 Kr. himmelfarts-ferie 26-28/6 Outrodage

7-12/4 Kultur-tur til Berlin 22/5 Temadag - Musikfestival 29/6 Afslutning

21/4 Drama-projekt 23/5 Musikfestival 30/6 God sommerferie

Passion er drivkraften bag alle handlinger… Fortsættelse fra forsiden

S i d e 4

Da vi kom til forestillingerne,

var der så fed en stemning, og

jeg følte virkelig, at vi

alle var kommet lidt tættere på

hinanden. Jeg kan ikke beskrive den

følelse, jeg gik rundt med både

på og bagved scenen.

Skuffet - og dog

N y h e d s b r e v

Af Sille N. G. Hansen, 10. kl.

Rummet sitrede nærmest af forventning og spænding, den dag rollerne blev uddelt. Jeg kan huske, at jeg havde gået og glædet mig i over en måned. Nu var dagen endelig kommet, hvor vi blev samlet i foredrags-salen, fik udleveret roller og manuskript og skulle bruge de næste mange timer på at læse det hele igennem. Det var da-gen før juleferien, hvis jeg hu-sker rigtigt. Jeg havde bræn-dende ønsket mig en rolle. Vi havde været på nogle forskelli-ge ”workshops” i løbet af de-cember måned for at høre mere om de forskellige ting, man kunne ønske sig ind på til musi-calen.

Jeg var i forvejen lidt skuffet over, at de havde valgt at vi skulle spille HAIR, nok mest fordi jeg ikke hav-de et personligt kendskab til musi-calen, men da vi sad i foredragssa-len, kunne jeg alligevel mærke en

glæde over, at det var netop HAIR der foregår i de flippede 60'ere, som jeg nu skulle blive en del af. Så blev rollelisterne uddelt, og jeg skyndte mig at finde mit navn. Jeg stod ikke på den øverste del. Eller den næ-ste del. Mine øjne løb længere ned over papiret, og dér stod jeg – stamme/kor. Stammekor. ”Hvad er det?”, tænkte jeg. Jeg havde ikke ønsket at komme i koret. Jeg var så skuffet. ”Læseprøven” begyndte så, og trods min enorme skuffelse, syntes jeg alligevel at manu-skriptet og de idéer Steffen Rode havde med hele projektet, lød fedt.

Så kom januar med prøver hver eneste dag. I starten havde jeg ikke rigtig noget at lave – jeg var jo ”bare” kor og skulle ikke med til alle læse- og arrange-mentsprøver. Da vi bevægede os en uge ind i januar, begynd-te de forskellige deltidsjobs – hvor jeg havde sminke som mit deltidsarbejde – at starte lige så stille op, og koret begyndte at øve en time om dagen.

Som det hele skred frem, blev jeg mere og mere begejstret over musicalperioden, og min rolle som ”Stammekor”. Der var ikke blevet uddelegeret ret mange soloer endnu, og da jeg primært er her for sang og mu-sik, håbede jeg selvfølgelig at få en solo. Og det gjorde jeg. Ikke en – men to. Godt nok var det ikke to hele sange, men der-imod et vers af en sang (Jeg' sort), og en fjerdedel af Sorte Drenge, der blev opført i pail-letkjoler og højhælede glim-mersko, der var ved at tage livet af mig.

Der var også noget af koret, der fik lov til at være på sce-nen under et par scener, og dem var jeg én af, så ud over at få noget solo, som var mit højeste ønske, fik jeg faktisk også lov til at spille skuespil, godt nok uden replikker.

Da vi kom til forestillingerne, var der så fed en stemning, og jeg følte virkelig, at vi alle var kommet lidt tættere på hinan-den. Jeg kan ikke beskrive den følelse, jeg gik rundt med både på og bagved scenen. Det var helt fantastisk, at være en del af noget så stort, og at få lov til at dele det med så mange, der brænder for det samme, som jeg gør. Jeg får næsten tårer i øjnene bare ved at tænke tilba-ge på, hvor fantastisk det har været. Hvor er jeg stolt. Stolt af dem, der trodsede sygdom, dem der virkelig tog det hele seriøst, sceneteknikken, ar-bejdsmoralen, ALT. Den sidste aften efter torsdagens forestil-ling, da jeg stod på scenen med negersminke og hippietøj, om-givet af alle de andre, der følte jeg mig virkelig lykkelig. Helt fra hjertet af.

Min pointe er, at man aldrig skal være for hurtig til at døm-me noget. Set i bakspejlet var jeg ALT for hurtig til at afskrive min rolle og nærmest dødsdøm-me det. Jeg kunne faktisk ikke have ønsket mig en bedre rolle og en bedre musical. Det er så svært at sætte ord på hele for-løbet, men det har i hvert fald uden tvivl været udfordrende, lærerigt, sjovt, gennemført og helt igennem fantastisk. Hvor er jeg glad for, at jeg har været en del af det.

S i d e 5 Å r g a n g 7 , N u m m e r 2 0

Blomsten i blomsterbedet

N y h e d s b r e v

Af Philippa Lund Frederiksen, 10.kl.

”Skønhed er en lille blomst, inde i dit hjerte”, sådan ly-der den første sætning i Viby Efterskoles sang. Du er selv kun én blomst, i det store blomsterbed, men du er er i sandhed én, man både skal acceptere og respektere.

Det at gå på efterskole medfører både opture og nedture. Du skal respekte-re, acceptere, tolerere, reflektere, selektere og alverdens forunderlige ting. Du er konstant på, og skal hele tiden tage hensyn til både, hvad du selv vil og har brug for, og hvad alle andre vil. Det er fascinerende, hvor-dan det pludselig rammer dig, hvor meget energi, der bruges på det, og i modsætning til de første uger på sko-len, bruges der nu meget tid på enten at sove, eller på at hygge med nogle få venner inde på et værelse. Det har fra starten af, for mig, været vigtigt, at jeg ikke føler jeg har spildt tiden på Viby Efterskole på at være asocial og energiløs, men til tider må man bare acceptere, at det måske netop er det, du har brug for at være… I hvert fald i visse perioder. Vinteren ramte hårdt på alle, og mange, inklu-siv jeg selv, blev trætte og nedtrykte, de korte dage, der dog føltes lange,

tog overhånd, og hvor man burde have accepteret, at man havde brug for en pause, holdt tanken: ”Nej, jeg vil ikke spilde mit år på dette!”, én tilbage. Dette kan bare gøre ondt værre, og det kan ende med, at man er mere træt og umedgørlig end før. Så her kommer et godt råd til kom-mende elever: nyd jeres tid, respek-tér menneskerne omkring jer, men respektér så sandelig også jer selv! Vi er kun mennesker, og vi kan ikke have det uafbrudt fantastisk i 10 må-neder. Der vil komme perioder, hvor tingene er svære, men som en ven engang sagde til mig, så må man bare bygge en bro, betale bropenge og så komme over den i en allerhel-vedes fart! Hvis du har brug for noget tid for dig selv, er det helt okay; du skal have det godt, før fællesskabet kan gro. Og er det ikke en fantastisk tanke, at der er en hel skole på lidt over 100 mennesker, hvor alle står klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det? Dette er det helt specielle ved en efterskole! Man kan ikke klik-ke lige godt med alle, men i sidste ende er vi en familie, og vi er der for hinanden, hvis der skulle være brug for det.

Med disse ord vil jeg forlade min dej-lig varme seng for at gå ned og lave de ting, jeg elsker, sammen med en masse unikke mennesker, der de

sidste måneder er blevet nogle af de vigtigste i mit liv! Min egen blomst er stadig kun en spire, men hver dag gror den en smule, og det kan jeg give Viby Efterskole en kæmpe del af æren for.

~ Viby Efterskole, hvor oplevelser erfares, og livet leves.

S i d e 6

N y h e d s b r e v

Af Helle Hass Lindahl, 9. kl.

110 elever. 1 måned. 7 fore-stillinger. Det var de ting, vi startede ud med i januar må-ned. Med de ting skulle vi lave en fantastisk musical, som ikke alene trak mange tilskue-re til, men som også fik os til at vokse som personer og som elevhold. Når jeg kigger tilba-ge på hele forløbet, virker det som om det hele skete så hur-tigt, men samtidig føles det som om, vi har lavet musical i et helt år. Jeg kan huske den første gang, vi så manuskrip-tet. Vi sad alle sammen i fore-dragssalen og så læste man sin replik højt. Ingen forstod hele handlingen og ingen vid-ste, hvordan det skulle foregå. Nu kan alle hele manuskriptet udenad, vi ved, hvordan alt skal være, og det vil vi nok kunne huske i meget lang tid. På den måned er vi blevet mere tætte, og det vil helt sikkert styrke os resten af året. Vi har været igennem den her periode sammen. Vi har grint og grædt sammen, vi har hjulpet hinanden, når no-gen var nede, og det er den eneste grund til, at vores mu-sical blev en succes. Steffen Rode sagde altid til os, at der ikke var nogen forestilling, hvis vi ikke holdt vores aftaler. Alle i musicalen har et ansvar, som de skal tage til sig. Ellers ville det hele falde til jorden.

Under den sidste forestilling følte jeg mig både lettet og trist. Det var hårdt, at vi ikke skulle spille mere, og at det hele nu var slut, men samtidig var det en lettelse, fordi det hele havde været så hårdt og krævende. Den aften blev der krammet mere end ellers. In-gen kunne forstå, at det hele

var ovre, og at vi ugen efter skulle til at have timer igen og vende tilbage hverdagen, som føltes så langt væk. Nu er alt ved det gamle igen, og så alli-gevel ikke. Vi har alle noget med i bagagen. Noget, som vi har oplevet sammen og som vi vil huske sammen. HAIR er stadig en del af os, og det vil det altid være. Vi synger sta-dig sange derfra, når vi går rundt på skolen og siger re-plikkerne. Det minder os om et højdepunkt. Et højdepunkt på efterskoleåret. Et højdepunkt på livet.

Musical - Et højdepunkt på livet

S i d e 7 Å r g a n g 7 , N u m m e r 2 0

N y h e d s b r e v

Hvad gør en efterskole til en efterskole?

Af Pernille Sørensen, 10. kl.

En helt almindelig dag på dette herlige sted blev vi alle spurgt et nærmest ubesvarligt spørgsmål. Hvad gør denne efterskole til denne efterskole? Jeg tænkte meget over det og så tænkte jeg noget mere For hvad er der så specielt ved Viby Efter-skole? Er det det, at jeg bor her At det er her, jeg lige nu har rede At jeg kan finde tryghed her Ved venner, lærere, faste rammer. Eller er det det, jeg får ud af opholdet Oplevelserne Udfordringerne Hverdagen på skolen Den skærpede faglighed Følelserne i musikken Livet i dansen Underholdningen i drama. Skønhed er en lille blomst Den findes i os alle Det er noget, man virkelig ser Når man er en del af noget større Og man ser den vokse Ser den gro Og ingen glæder sig til at året slutter Selvom blomsten nok aldrig visner For den har givet os alle noget specielt. Så hvad er specielt ved efterskolen? Er det det, den giver os Eller det, vi giver den? Det er det fællesskab, som vi alle er en del af og alle har brug for. Det er det der gør Viby Efterskole til Viby Efterskole. Det er mit hjem.

S i d e 8

”Jeg har hørt så mange

sige, at man kun er dansk, hvis man ka’

si’ rødgrød med fløde,

hvad er det for noget

pis?”

Af Mille Sørensen og Katrine Kolle, 10. kl.

Langt den største del af den dan-ske befolkning vil betegne sig selv som danskere. Hvorfor? Ingen ved det rigtigt. Vi besluttede os derfor at forsøge at sætte ord på, hvad det er der gør, at langt de fleste mennesker har et stærkt tilhørs-forhold til et bestemt land.

Vi er henholdsvis 15 og 16 år gamle, født og opvokset i hen-holdsvis Odense og København, begge i skilsmissefamilier, og er begge nogenlunde så pæredanske, vi kan blive. – Synes vi selv.

Vi føler os begge som danske, men har som de fleste andre unge, og vel i grunden også både børn og voksne, svært ved at sætte ord på, hvad det er der gør, at vi føler os danske. Helt basalt ville det oplagte svar nok være, at vi er født og opvokset her, men den argumentation holder ikke længe-re, lige så snart vi sætter os i for-hold til eksempelvis en andenge-nerations indvandrer, som ligesom os er født og opvokset her, men aldrig har følt sig hundrede pro-cent dansk. Det kan være fordi vedkommende er tosproget, fordi vedkommende dyrker traditioner, som adskiller sig fra vores generel-le kultur, eller fordi vedkommende

ser anderledes ud end flertallet.

Her kan vi sætte endnu et spørgs-målstegn, for vi ligner heller ikke hinanden. Ingen af os ligner en skandinav, vi har begge mørkt bølget hår, grågrønne øjne og korte ben, hvilket jo er den abso-lutte modsætning til den klassiske skandinaviske kvinde. Så hvad er det, der gør os danske? Katrine har tilbragt en del af sin barndom på Grønland, hvor hun har talt sproget og integreret sig i kultu-ren, men hun har et hundrede procent dansk blod i årerne, og føler sig intet andet end dansk. Milles familie har østeuropæisk oprindelse, men hun har som Ka-trine aldrig følt nogen som helst form for tilhørsforhold til andet end Danmark.

Det leder os videre på vejen, for her får vi bekræftet at hverken udseende, oprindelse eller op-vækst nødvendigvis rykker ved vores nationale identitet.

H.C Andersen skrev i 1850 såle-des: ”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,der har jeg rod, derfra min verden går”. Altså at konkludere ud fra det udsagn er, at han er dansk, fordi han er født her og lever her. Han fortsætter: ”Du danske sprog, du er min mo-ders stemme”, hvilket fortæller os endnu en faktor i hans nationale tilhørsfølelse, at han er dansk, fordi han og hans forfædre taler sproget. Altså, han føler sig dansk, fordi han er født i Danmark, bor i Danmark, og taler det danske sprog. Men der er masser af men-nesker, der også er født her, bor her og taler sproget, som stadig ikke føler sig danske, og som hel-ler ikke umiddelbart anses for at være danskere af hele befolknin-gen.

Pato Sibenhaar lavede i 2012 et nummer kaldet ’Fladt land’. ’Fladt land’ er et nutidigt bud på en fæd-relandssang, mener vi. Her fortæl-ler Pato om, hvordan folket og dets syn på national identitet, har ændret sig gennem tiden, om hvad der gør ham til dansker. Han for-

tæller om politik, om kultur og om fædrelandskærlighed.

Pato er født og opvokset på Ama-ger i København og kalder sig selv for ”indbegrebet af en dansk mand”. Det på trods af at han er det, en stor del af befolkningen vil kalde ”halvt dansk”, da han er barn af en tysk far og en dansk mor. Pato synger her også, at han elsker sit land på trods af, hvor meget der kunne være bedre, hvilket kan ses i slutningen af omkvædet, hvor han, efter at have sunget at han elsker Danmark og at det er her, han hører til, synger ”…Det er ikke det land, som der bliver prædiket om på borgen, der hvor lort bli’r hældt ned fra oven”.

I samme nummer optræder den jyske Danni Toma, som er rapper og musiker, og ud over det, er af anden etnisk oprindelse. Han snakker om det at være anderle-des, men stadig føle, at man hører til. Han synger blandt andet såle-des: ”Jeg har hørt så mange sige, at man kun er dansk, hvis man ka’ si’ rødgrød med fløde, hvad er det for noget pis?”

Vi deler i høj grad Dannis syns-punkt her, for hvad er det egentlig for noget pis, at man skal kunne tale og opføre sig som mængden for at høre til her? Det er da også de færreste danskere, der har lilla hår, eller silikonehorn i panden, men de er jo ikke mindre danske af den grund.

Den dag i dag, skal man igennem en lang række spørgsmål om Dan-mark og landets historie, politik mm. for at få dansk statsborger-skab. Selv er vi overbeviste om, at ingen af os to ville klare os igen-nem den test, og hvad er så idéen i at have den? Vi har begge dansk statsborgerskab, og vi ved stort set intet om højskolesangbogen, kong Christian IV eller folkeeven-tyr. Hvordan skal vi så kunne stå inde for, at det er den test, vi by-der flygtninge og andre potentielle immigranter? Det er jo de færreste flygtninge, der lige har googlet Dronning Margrethes fulde navn

At være dansk

N y h e d s b r e v

S i d e 9 Å r g a n g 7 , N u m m e r 2 0

Af Jens Christian Tambjerg, lærer

Fredag. Forårssolen dypper ubeskrive-ligt smukt dens sidste stråler i vandet med Storebæltsbroen i baggrunden, og mit romantiske hjerte banker lystigt i brystet . Bjarne og jeg, ekstra velklæd-te og velduftende, er mødt ind på Hotel Nyborg Strand, klar til at speed-date. Langt størstedelen af de fremmødte er lykkeligvis kvinder, og vi er så klar, efter at vi i nogle uger har vidst, at i dag er dagen, hvor vi skal speeddate. En let nervøsitet spores, nu hvor starten på første speed-datingsrunde hastigt nærmer sig.

Sådan kunne en fredag aften have set

ud, hvis det ikke var fordi Bjarne og jeg begge er gift. For det var fredag; for-årssolen dyppede også ubeskriveligt smukt dens sidste stråler i vandet med Storebæltsbroen i baggrunden; det foregik på Hotel Nyborg Strand; største-delen af de fremmødte var kvinder; vi var så klar, let nervøse, og vi var sær-deles aktive speed-datere.

Men det var absolut IKKE romantisk, for vi var selvfølgelig på speed-dating for at delagtiggøre andre efterskolelæ-rere/-ledere om hvordan vi, i år på Viby Efterskole, har forsøgt at involvere for-ældre og elever i den proces, som I elever står over for, når I skal vælge ungdomsuddannelse. Som noget nyt i

år har I interviewet jeres forældre (det foregik helt tilbage i september-oktober, hvis I husker det!) og efterføl-gende snakkede vi i kontaktgrupperne om jeres uddannelsesønsker og foræl-drenes uddannelses- og karrierevej.

Vi var naturligvis ikke de eneste speed-datere på årsmødet i Nyborg (hvor om-kring 1000 lærere, forstandere og be-styrelsesmedlemmer hvert år mødes) da 9 andre efterskoler ligeledes var r e p r æ s e n t e r e t v e d s p e e d -datingsseancen med emner som elevers uddannelsesparathed, partnerskab med en ungdomsuddannelse og om elevers tilgang til forandringer/udfordringer.

og fødselsdato i forbifarten hjemme i dagligstuen, inden de tog flugten til Danmark. Én ting vi kan blive enige om er da, at vi er uenige med rege-ringen. At være dansk er ikke at være en dygtig historiker.

Efter nøje omtanke og diskussion om hvad vi føler, gør os til danskere, bliver vi enige om, at det der gør os til danskere, nok er en blanding af tilhørsforhold, følelsen af at det er Danmark, vi savner når vi rejser rundt i verden, og det, der gør os stolte af vores fædreland.

Det er de lune sommeraftener, frostvejrsmorgener, det er Bubber, det er de fire forskellige årstider, dyrehaven, Vesterhavet, Lottes brunsviger, juletiden, det er den enorme frihed mht. rusmidler og tobak, det er efterskoler, vores velfærdssamfund, drukkulturen, bacon, konfirmation, sommerhuse, havregryn, rugbrød, skummet-mælk, dansk design, det er jantelo-ven, på trods af hvor skide latterlig, vi end synes den er, det er bøge-træer og kastaniedyr, og det er kolde øl.

Vi er begge af den overbevisning, at vores nationale identitet og stolthed til dels afhænger af mavefornem-melse, til dels af geografisk og kul-turel oprindelse og dels af tilhørsfø-

lelse og fædrelandskærlighed.

Vi er danske, fordi vi bander på dansk, fordi det er herfra, vi lever vores liv, og fordi det er her, vores hjerter brænder stærkest. Vi er dan-ske, fordi det er det, vi vil være.

N y h e d s b r e v

Fra speed-datingens univers

S i d e 1 0

Af Jesper Madsen, lærer

Jeg har altid været vildt optaget af musik og bare det at høre et instrument, var en oplevelse ud over alle grænser i min barn-dom.

Jeg kommer fra et hjem med klaver, og det blev mit endeligt. Som 7-årig tog jeg med min mor i hånden ned på Skoval-leen, hvor fru Westergård boe-de. Hun var en dygtig klaverlæ-rer, og det havde hun bevis på. Hendes egen datter var vidun-derbarn i klassisk klaver og op-trådte som 12-årig i Tivolis Kon-certsal med en Mozart-klaverkoncert.

Vejen var nu banet til en stor karriere. Mine evner og flid rakte dog ikke så vidt, men jeg blev alligevel begejstret Min begejstring var ikke i noderne, men i den musik som blev spil-let i radioen på P3 – ca. 1 time om dagen og lørdag eftermid-dag, hvor der på TV, en sjælden gang var et beatprogram med Doors eller Manfred Manns Earth band.

I 7. Klasse blev jeg på grund af mit klaverspil inviteret med i min parallelklasses fritidsorke-ster. Det bestod af bas med

forstærker, en akustisk guitar, 2 trommer med et grydelåg som bækken og et Selmer sangan-læg. Vi havde lånt et gammelt skur på sportspladsen til skolen, og her fik vi skaffet et gammelt opretstående klaver med jern-ramme. Jeg kendte ikke noget til akkorder, men vi spillede Satisfaction med Rolling Stones og her kunne jeg klare mig med unisont spil i højre og venstre hånd. Vi havde også et par an-dre af tidens hit med – bl.a. Sunshine of Your Love.

Vi blev inviteret til at optræde ved skolens årlige bal i pigernes gymnastiksal, hvor der var en scene. Vi måtte låne det hyrede danseorkesters instrumenter, og det var en forrygende oplevelse.

Tiden gik og orkesteret gik i opløsning, da skuret blev brændt ned i en juleferie. Tilba-ge havde jeg nu min klaverun-dervisning ved fru Westergård og lidt lytten til radioen. Men så opdagede jeg musikbiblioteket i Pjentedamsgade. Her kunne man låne LP-plader med hjem i en uge. Jeg havde min faste gang dér hver fredag, og lånte alt hvad der var. Af mine foræl-dres gode venner i Helsingør havde jeg lånt en akustisk gui-tar, og på biblioteket kunne man låne nodebøger sammen med pladerne. Det var en helt ny verden at kunne spille sammen med tidens stjerner.

I konfirmationsgave havde jeg fået penge, som blev investeret i en Grundig kassettebåndopta-ger - her blev lånte plader opta-

get.

Denne, min spæde start i den rytmiske musiks verden, var båret af en stor portion af nys-gerrighed, begejstring og vilje. Jeg husker, hvor det kunne løbe koldt ned af ryggen på mig bare ved lyden af en guitarstreng og specielt Jimi Hendrix’s.

Der var ikke meget hjælp at hente i musikundervisning eller skole – her byggede al undervis-ning på noder og klassisk musik. Først da jeg efter gymnasietiden kom på Holstebro højskole i en alder af 20, kunne man få un-dervisning i akkorder og solo-spil. Et rent paradis. Og her blev der taget fat – med øvning og timer på den lokale musikskole – sammenspil om aftenen – ja, vi sov ikke i de 10 måneder i 1978.

Tænk engang, hvis jeg havde været 40 år yngre og elev på Viby Efterskole 2013 med 3 fuldt udstyrede musiklokaler, med undervisning i sammenspil, soloundervisning, ekstramusik, overbygning, kor, brugsguitar, studieteknik og lillekor. Musiklo-kaler og studier med nyeste Mac og Logic optageprogram og vel-holdt Kawai flygel til langt over 100.000 kr. Alt er til rådighed!

Så kære elever, nyd det, grib chancen og giv den gas. I har nogle fantastiske muligheder og vi glæder os til at se og høre jer udfolde jer på Vesterdalfestiva-len d. 23. Maj og til Grundlovs-dag d. 5. Juni.

Mit liv i - og med musik

N y h e d s b r e v

...nyd det, grib chancen

og giv den gas.

I har nogle fantastiske

muligheder, og vi glæder

os til at se og høre jer

udfolde jer...

S i d e 1 1 Å r g a n g 7 , N u m m e r 2 0

Årets første forårsdag

N y h e d s b r e v

Af Louise Nygaard Ager, 10. kl.

Solen står højt på himlen for første gang siden vinteren i december for alvor slog ind, og dækkede jorden med den fine, bløde sne. Søndag er dagen for lektier, og denne første forårsdag er slet ingen undtagelse. Vi har samlet os ude i det gode vejr med alverdens former for afleveringer, musik og ikke mindst godt humør. Alle er tydeligt begejstrede for for-årets første tegn. Det kniber med koncentrationen. Det hele er bare så rart. Jeg kigger ud over flokken af kammerater, der har bevæget sig udenfor med tæpper og dyner. Nogen sidder op af den varme mur og deler en pakke is, som lige er hjembragt fra vores kære Rema 1000. Andre er lige gået ned til åen for at plukke årets første vintergækker. For blot syv måneder siden var de alle frem-mede for mig, jeg var ny for dem og de var nye for mig. Nu er de mine bedste venner. Det er sjovt at kigge tilbage på, hvor meget der er sket de sidste syv måneder. Den enkeltes

udvikling. Hos nogen er det tydeligt udadtil - disse personer stråler åben-lyst. Hos andre er det på et mere personligt plan, de stråler ikke på samme måde, men alle omkring mig funkler helt specielt. For mig har selv de fysiske omgivelser udviklet sig. Fra de første par uger, hvor alt omkring mig føltes fremmed og nyt. Jeg hu-sker især det ukendte område om-kring foyeren og klasselokalernes usikre terræn. I starten var det kun mit eget værelse og gangen jeg følte mig helt tryg og hjemme ved. Nu er alt forvandlet til et hjem. For det er sådan jeg føler det - der er sket en forvandling. Viby er mit andet hjem. Det hele har forvandlet sig til mit helt eget bonushjem.

Når jeg kigger tilbage, husker jeg de store begivenheder som introdagene, natur-tur og ikke mindst musicalen. Men mest af alt fylder de små ting i hverdagen mit lille hoved. Hvordan små traditioner og finurlige idéer er endt med at være de bedste minder. Hvordan vi syv piger pludselig lige fik

idéen til at gå ned i formning og lave papmache af mel og vand en lørdag eftermiddag. Hvordan vi begyndte at holde jamsessions om aftenen i kæl-dermusik og lave såkaldt "kreativ oplæsning" fra højskolesangbogen. Heldigvis har jeg stadig fire måneder tilbage på Viby, og jeg vil gøre mit bedste for at fylde rygsækken til ran-den med minder og gode oplevelser. For det er det, der beskriver mit ef-terskoleophold bedst - gode oplevel-ser.

Og sådan en af de første forårsdage som denne er en af de bedste ople-velser umiddelbart ubetydelig, men utrolig vigtig og unik. På sådan en dag, som den jeg beskriver, føler jeg mig proppet med en følelse, som er en blanding af lykke, stolthed og en masse andet. Det kribler over det hele, og følelsen kan kun kaldes for forår. Jeg er så fyldt op, at hvis man slog en bøvs, ville den være lutter forårskådhed og lykke.

Vibyvej 26A 5580 Nørre Aaby Telefon 64 42 12 41 E-mail: viby@viby-efterskole.dk Redaktion: René Holm Hansen Foto: Viby Efterskole N

yhed

sbre

vet

ud

giv

es a

f:

B

Medlem af Skolekredsen? Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles skolekreds - og dermed være med til at udgøre bag-landet for skolens virke og udvikling - kan man kontak-te os på kontoret: 6442 1241 / viby@viby-efterskole.dk Et medlemskab koster 100 kr. om året. Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer til arrangementer og nyhedsbreve. Vel mødt på Viby Efterskole.

Generalforsamling Medlemmer af skolekredsen indbydes til generalforsamling på Viby Efterskole

Tirsdag d. 23. april Kl. 19:00

Foredrag v/Morten Albæk (Cand.Mag. i historie og filosofi, samfundsdebattør og forfatter, i dag er han direktør i Vestas.) Emnet er en blanding af hans 2 debatbøger: "Generation Fucked-up" og "Nedslag - mellem det vi gør og det vi siger."

(Forældre til nuværende

elever er også velkomne)