"Overvind det onde med det gode."

Nr 2*2014

AF BRUNO LANGDAHL

GUDS RIGE - ENMASKE ADGANGEN

Når man taler om at udbrede Guds rige- eller "bygge Guds rige", som det såfint hedder i den gamle børnesang, såtror jeg, mange af os først tænker påydremissionærer, som prædiker ogetablerer kirker i fremmede kulturer.

Hvis det kun er sådan, vi tænker omdet at bygge Guds rige, bliver den næ-ste tanke for mange af os, at her har jegda ikke meget at bidrage med. Det kannæsten føles som en slags elitesport.

I dette nyhedsbrev kan du læse ommindst to andre måder at være med på.Den første artikel peger på, at installa-tionen af en varmetank i StefanMoisucs hus er et led i, at det godeskridt for skridt overvinder det onde.Og i den sidste artikel kan du læse om

de bornholmske strikkegrupper, somleverer tøj til mennesker med behovherfor. Jeg tror, at de er med til at byg-ge Guds rige - en maske ad gangen.Med deres særlige evner arbejder demed på den udfrielse af armod og nød,som er på Guds hjerte.

Det er en del af nåden, at vi får lov til atvære med - uanset om det sker bag vedprædikestolen, strikketøjet, borema-skinen, sangbogen, rattet eller nogethelt andet. Må forskelligheden være enkilde til taknemmelighed for hinanden!

For ligesom vi har ét legeme, menmange lemmer, alle med forskelligeopgaver, således er vi alle ét legeme iKristus, og hver især hinandens lem­mer. Rom. 12, 4­5.

2

”Overvind det onde med det gode”.

Måske forekommer det underligt atindlede en beretning om installationenaf et varmeanlæg i et hus i Rumænienmed citatet ”overvind det onde med detgode”; men ikke desto mindre bærerhusets historie det vidnesbyrd med sig:

”Lad dig ikke overvinde af det onde,men overvind det onde med det gode.”(Romerbrevet 12. 21).

I begyndelsen af 90'erne, umiddelbartefter revolutionen, købte StefanMoisuc ca. en hektar jord i landsbyenHudum få kilometer udenfor Botosani idet nordøstlige Rumænien. Her ønske-

de han at bygge et beboelseshus og enlille stald/lade med plads til fjerkræ oget par grise. Jorden skulle dyrkes, så-dan at dens afgrøde kunne give føde tilsåvel dyrene som hans egen familie.

Det, som så ud til at skulle blive ”et lilleparadis” for Stefan og hans kone Luciaog deres 6 børn, blev derimod til mod-gang og mange prøvelser. Naboernehavde ingen tillid til, at Stefan villebygge et beboelseshus; de var derimodbange for, at han ville bygge en evan-gelisk kirke i landsbyen. Det resultere-de bl.a. i, at en af naboerne forærede enbyggegrund til den rumænske orto-dokse kirke, og dermed blev Stefansnærmeste nabo en ortodoks kirke.

AF MADS SJÆLLAND

ET VARMEANLÆGTIL FAMILIENMOISUC

3

Stefan undersøgte mulighederne for atinstallere et centralvarmeanlæg, menerfarede at det oversteg hans økono-miske formåen, og han henvendte sigderfor til BBS for at høre om vore mu-ligheder for at hjælpe ham.

Under byggeriet af sit hus blev Stefanfrastjålet byggematerialer såsom døreog vinduer, og på et tidspunkt blev derogså gjort forsøg på at brænde husetned.

Stefan søgte at skabe positive kontak-ter til naboerne og forærede dem bl.a.tøj og sko, som BBS havde forsynetham med. Efterhånden vandt handeres tillid, og gennem de seneste år erder opstået et rigtig godt naboskab.Dette bekræftes bl.a. af, at da en afStefan og Lucias sønner blev gift i be-gyndelsen af september, deltog nogle afnaboerne også i festen.

Huset har nu i flere år været familiens”sommerbolig”. I vinterhalvåret har deboet i deres lille nedslidte lejlighed in-de i Botosani, dels fordi det gjordebørnenes skolegang lettere, og delsfordi der ikke var et egentligt varme-anlæg i huset. Dog var det nødvendigtmed et dagligt besøg i Hudum, da gri-sene og fjerkræet skulle fodres, ægsamles ind etc.

Siden den yngste af børnene har af-sluttet sin skolegang i Botosani for etårs tid siden, har det egentlig kun væ-ret et manglende varmeanlæg, der hin-drede familien i at bruge huset somhelårsbolig.

4

I BBS tog vi udfordringen op, og gen-nem et lille års tid har vi som gavermodtaget, eller fordelagtigt købt, godtog velegnet udstyr, som vi også løben-de har bragt derned.

I løbet af sommeren har lokale hånd-værkere opført en tilbygning til Stefanshus med fornøden plads til fyret, buf-fertanken og den øvrige teknik.

I slutningen af september kørte vi (minkone, Estrid, og jeg) til Hudum meddet nødvendige værktøj og de sidsteting, der har været mulighed for at for-berede hjemme i Danmark.

Et par dage senere ankom Jens ErikRasmussen, Gråsten, Finn Larsen,Børkop, Jørgen Lodahl, Rødekro ogHenning Jørgensen, Aabenraa, for attage fat på selve installationen.

Det blev en uge med meget lange ar-bejdsdage - men også en uge hvor vioplevede et godt fællesskab, som vi kanse tilbage på med stor glæde og tak-nemmelighed.

Stefans kone Lucia og Estrid sørgedefor den daglige forplejning.

Jens Erik og Finn tog sig af indretningog opsætning af installationerne i fyr-rummet.

Jørgen og Henning klarede arbejdetinde i huset, med opsætning af radia-torer, varmtvandsbeholder, rørføringeretc.

5

Torsdag aften blev varmeanlægget sat idrift for første gang og fredag formid-dag blev brugt til at færdiggøre de sid-ste småting, før familien Moisuc selvovertog ”driften” af anlægget.

Selvom dagene blev lange og krævedeen stor arbejdsindsats, så blev der dogtid til små besøg. Bl.a fik vi en invita-tion til at spise på et kristent børne-hjem i Botosani. Det blev en godoplevelse. Her fik vi serveret en særde-les velsmagende egnsret, ”mamma-liga”, (majsgrød med kød og spejlæg).

For få år siden fik dette børnehjem etgodt tilskud til driften fra et lille offsettrykkeri. Trykkeriet brødfødte en fami-lie, samtidig med at det gav et over-skud der gik til driften afbørnehjemmet. BBS fik dette trykkeri

At Stefan Moisuc kan mere end atprædike, beviste han da han med bådestor kraft og præcision kløvede 50 – 60cm. lange brændestykker til brug foropfyring i det nye anlæg.

6

7

foræret af Sædding Efterskole og brag-te det videre til Botosani. Nu har tek-nikken imidlertid overhalet denneform for trykkeri; men selvom en nygeneration har overtaget børnehjem-met, så giver de udtryk for glæde ogtaknemmelighed for den tid, hvortrykkeriet var med til at holde gang ibørnehjemmet.

Her på børnehjemmet hilste vi på 18dejlige og harmoniske børn i alderenfra tre til 19 år. Det indtryk, vi fik, ogsom vi også rejste hjem med, er, at herer der ikke bare orden i tingene, menden fred og fordragelighed, som stedetåndede af, opmuntrede os og gav enfylde af taknemmelighed til Gud for, atder også findes sådanne trygge hjem iRumænien.

Jens Erik fik en god og kærlig ven.

Børnehjemmets ”Far og mor” .

Jeg kan ikke afslutte denne beretninguden at sige en varm og hjertelig tak tilalle jer, som har gjort det muligt, atBBS har kunnet række en hjælpendehånd til Stefan og hans familie.

Tak til jer der har støttet os med såveløkonomiske midler som dele og udstyrtil varmeanlægget. Tak til Jens Erik,Finn, Jørgen og Henning, der har brugten ferieuge og for egen regning fore-taget rejsen og opholdet i Rumænien.

Ikke mindst en tak til vores HimmelskeFar, der på alle måder har beskyttet osog ladet os få en god og meningsfyldtoplevelse.

Bare nogle fa ̊ glimt fra dette besøg.

At romaerne har en stor plads i Stefanshjerte, og at det lægger ham pa ̊ sinde,at de skal høre evangeliet og fa ̊ del i detkristne liv, er man ikke i tvivl om, na ̊rman har været pa ̊ husbesøg hos roma-erne sammen med Stefan. Den a ̊ben-hed og gæstfrihed, vi oplever i de sma ̊hjem bærer præg af kærlighed ogrespekt for deres pastor.

Vi er i landsbyen Pomarla, og mobilte-lefonen modtager en SMS: ”Velkom-men til Ukraine”. Vi er godt nok ikke iUkraine men vi er meget tæt pa ̊.

Vi begynder besøget i kirken som me-nighedens ældste (forstander) viserfrem med glæde og stolthed. Kirken eropført for en del a ̊r siden med støtte fraBBS.

AF ESTRID OG MADS SJÆLLAND

PÅ BESØGHOS ROMAERNE

8

Da vi ga ̊r en tur bag om huset for at sefamiliens nuværende køkken, bliver viklar over, at et nyt køkken pa ̊ ingenma ̊de er luksus, og da slet ikke eftervores ma ̊lestok. Dagens ret er kogtekartofler og hertil formodentlig etstykke tørt brød.

Vi aflægger et besøg i et nyt hjem. Herer der børn i alle aldre.

Stefan skal lige have en sværm af fluerjaget pa ̊ flugt, før vi kan forlade kirkenog tage pa ̊ besøg i de sma ̊ roma-hjem.

Vi har nogle vinduer og døre, som vihar bragt med fra Stefans hus, og somfamilien her gerne vil have. Ved sidenaf deres gamle hus er de ved at opføreen ny bygning, der skal rumme et køk-ken og et badeværelse, og det er her, dehar brug for døre og vinduer.

9

Den ældste i børneflokken er en ungpige pa ̊ 18 a ̊r der sidder med en lilledreng pa ̊ skødet (til venstre i billedet).Det er hendes eget barn.

Faderen i huset fortæller, at da dennedatter var 15 a ̊r gammel, var han i enlængere periode pa ̊ grund af arbejdenødt til at bo og opholde sig langt frahjemmet.

I denne periode var der kommet enung mand til deres hjem, og han togdatteren med sig som sin kone. Efterbare tre ma ̊neder sender han hendetilbage til hjemmet igen. Han vil allige-vel ikke have hende til kone. Men da erden unge pige gravid.

En sa ̊dan beretning er bestemt ikkeualmindelig hos romaerne; men dengav Stefan en anledning til at snakkemed dem om det kristne liv, og at æg-teskabet er givet os som en gave fraGud. En gave, som dem, der tror at bi-belens ord er sandhed, skal være medtil at værne om.

Her fornemmer vi lidt af den udhol-denhed, overbærenhed og kærlighed,der kræves for at vejlede en ny kristenmenighed, der har en sådan arv medsig.

PS. Skulle nogen undre sig over, at ro-maerne er sa ̊ pæne i tøjet, er det nok tilære for os, og at Stefan pa ̊ forha ̊ndhavde varslet vores besøg. Med megetstor sandsynlighed er det tøj, som BBShar bragt fra Danmark.

10

Bech Hansen og Studsgaard fragterdem gratis fra Bornholm til Køben-havn. Poul Enggaard fra Viby Sj. brin-ger dem videre til BBS’s lager iVidebæk, som regel i portioner pa ̊ etpar ton af gangen.

I dag ringede jeg til Inger Nielsen i Ne-xø for at fa ̊ rede pa ̊, hvordan det kanlade sig gøre ba ̊de at producere og le-vere sa ̊ store mængder af strikkevarer.

Na ̊r vi har foretaget læsning af en last-bil til Rumænien, har jeg ofte undretmig over de mange meget tunge ogha ̊rdt sammenpressede pakker medstrikkede tæpper og andet strikket be-klædning til børn og voksne. Ligeledeshar der ogsa ̊ været mange sække, hvortøjet er ha ̊rdt sammenpresset.

Disse tunge pakker og sække stammerfra Bornholm. Vognmandsfirmaet

11

AF MADS SJÆLLAND

STRIKKEDETÆPPER OG TØJ

12

Inger Nielsen fortæller mig at der er 5strikkeklubber pa ̊ Bornholm, fordelt pa ̊Rønne, Aakirkeby, Nexø, Nyker ogØster Marie. Strikkeklubberne er star-tet for over 30 a ̊r siden.

Oprindelig blev der strikket tæpper tilMother Theresas arbejde i Calcutta. Imange a ̊r blev der strikket og sendttonsvis af strikkevarer til Calcutta, ligetil de indiske myndigheder lukkede formodtagelsen med den begrundelse, atvarer af den art var man selv i stand tilat fremstille i Indien.

Dette fik imidlertid ikke de flittige ogihærdige bornholmske ”strikkere” til atstandse; men man sa ̊ sig om efter an-dre steder i verden hvor der var brugfor gode varme hjemmestrikkede ting.Valget faldt pa ̊ Rumænien.

I BBS oplever vi det som et privilegi-um, at vi er blevet betroet, at sende ogfordele disse strikkevarer til vore kon-takter i Rumænien, der sørger for denvidere fordeling.

Her er Lucia, Stefan Moisucs kone,ga ̊et pa ̊ opdagelse i en af pakkene fraBornholm.

Her er meget godt, ikke mindst til ro-maerne der som regel bor i meget da ̊r-lige og uisolerede huse.

Jeg har ogsa ̊ fa ̊et fortalt, at grunden tilat der findes gode stopfyldte sækkemed andet tøj i lasten fra Bornholm ik-ke mindst skyldes Viola Knudsen fraNexø.

Jeg vil gerne sige en stor og hjerteligtak til jer, der bor forskellige steder ivort land; men som betror os til at vi-derebringe strikketøj, tæpper og andregode beklædningsgenstande, som I harfremstillet eller klargjort. Jeg ved, atder er mennesker i Rumænien der tak-ker Gud for jer.

Med hjertelig hilsen p.v.a. BBS

Mads Sjælland

13

I skrivende stund er familien Rasmus-sen, Lene og Anders og deres to børn,Karla på fem og Mikael på to, i Rumæ-nien. De drog sydpå fredag den 10. ok-tober 2014, og familien er afsted i enlille måneds tid.

Under opholdet i Rumænien skal defire bl.a. bruge tiden sammen med fa-milien Moisuc i Botosani og Iulia, Ediog deres to børn i Plopi nær Hateg.

I sidste nyhedsbrev fortalte familienom deres forventninger. Du kan findeartiklen på nettet på denne adresse:http://bbsnet.dk/nyheder/lene-og-an-ders-skal-til-rumaenien/.

I næste nummer af nyhedsbrevet for-venter vi at kunne berette om, hvilkeoplevelser og erfaringer familien tagermed sig hjem fra Rumænien.

AF BRUNO LANGDAHL

FAMILIENRASMUSSEN ER IRUMÆNIEN

GAVER TIL BBS’ARBEJDEIndbetaling via netbank:

Indbetalingskort, vælg kortart: 73 ogangiv kreditornummer : 81 82 21 74Fradragsret: BBS er medlem afDansk Missionsråd. Derfor er gaverfradragsberettiget. Ønsker du fradrag,skal du ved indbetaling opgive dit CPRnr. Dansk Missionsråd indberetter ditsamlede gavebidrag til Skat. (Der erfuld fradrag for gaver op til kr.14.500)Kvittering for gaver udsendes éngang årligt. Når en givers samledegavebeløb er indberettet til Skat,sendes der også en kvittering tilgiveren (ca. januar / februar).

KONTAKT &BESTYRELSEBroder til Broder Støtte

c/o Mads Sjælland, Høgelsbjerg 11,6200 AabenraaTlf. 74 62 66 11 / mobil: 30 11 46 34E-mail: mads.sjaelland@webspeed.dkBestyrelsenMads Sjælland (formand), AabenraaMartin Sønderby, VidebækAnders B. Rasmussen, HorsensKnud Enggaard Sørensen, RoskildeBruno Langdahl, Horsens

MEDLEMSKABTegn dig som medlem af BBSog vær med til at bakke op om

og leve med i BBS’ engagement i Ru-mænien. Enkeltpersoner: kr. 50,00.Ægtepar: kr. 75,00Indmeldelse online:bbsnet.dk/medlem

NYHEDSBREVVi modtager gerne adresser(mailadresser) på nye abon-

nenter, der ønsker at få tilsendt BBS’nyhedsbrev. Send gerne navn ogadresse til: bbsnyhedsbrev@gmail.comTilmelding online:bbsnet.dk/nyhedsbrev

MÅLSÆTNINGForeningen Broder til BroderStøtte ønsker, ud fra et kri-

stent livs- og menneskesyn, at rækkeen hjælpende hånd til mennesker i Ru-mænien.

BBS PÅ NETTETHjemmeside: bbsnet.dk

Facebook: facebook.com/b2bsupport