nyt fra bestyrelsen_december2015

2
Nyt fra bestyrelsen december 2015 29. november 2015 Julen er kommet til Rødehøj Lørdag den 28. november blev den årlige julefest afholdt for små og store. Og tænk, selve julemanden tog sig tid til at komme forbi: Endnu en succes for festudvalget. Og julepyntning ’griber om sig’ rundt om i gården med opsætning af lyskæder, lys i vinduerne m.m. En dejlig tid og en god tradition, hvor naturens mørke holdes lidt på afstand. Skrald ifm. julen Juletræer Der vil ikke blive bestilt container hjem til bortskafning af juletræer i år. Sidst vi havde en, var det meget få træer, der landede i contineren. Det er bestyrelsens mening, at de to kommunale gratis containere til grønt affald gør mere gavn ved de flittigdage, der afholdes over året. I stedet foreslår vi, at brugte juletræer lægges på festpladsen – og mon så ikke, der er en beboer med ’jydekrog’ vil påtage sig at køre en tur på genbrugspladsen med dem på foreningens container i løbet af januar måned. Papir og gaveæsker Vær rar ikke at fylde containerne til husholdningsaffald med denne type skrald. Hvis ikke det kan bortskaffes via papir- og papcontainere, så gem det i pulterrummet til det igen bliver tid til storskrald – eller kør selv en tur omkring genbrugspladsen. Efter jul kommer nytår! Husk at vise hensyn og undlad at affyre kanonslag og andet meget larmende fyrværkeri inde i gården. Benyt i stedet den store græsplæne. Og – en vigtig ting – HUSK AT RYDDE OP EFTER DIG OG DINE GÆSTER – LIGEGYLDIGT OM ’KNALDERIET’ FOREGÅR I GÅRDEN ELLER PÅ DEN STORE GRÆSPLANE. Ofte har beboere med udkig til græsplanen udsigt til brugte fyrværkeribatterier langt ind i det nye år.

Upload: rodehoj

Post on 15-Feb-2016

21 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Nyhedsbrev

TRANSCRIPT

Page 1: Nyt fra Bestyrelsen_december2015

Nyt fra bestyrelsen – december 2015

29. november 2015

Julen er kommet til Rødehøj

Lørdag den 28. november blev den årlige julefest afholdt for små og store. Og tænk, selve julemanden tog sig tid til at komme forbi:

Endnu en succes for festudvalget.

Og julepyntning ’griber om sig’ rundt om i gården med opsætning af lyskæder, lys i vinduerne m.m. En dejlig tid og en god tradition, hvor naturens mørke holdes lidt på afstand.

Skrald ifm. julen

Juletræer

Der vil ikke blive bestilt container hjem til bortskafning af juletræer i år. Sidst vi havde en, var det meget få træer, der landede i contineren. Det er bestyrelsens mening, at de to kommunale gratis containere til grønt affald gør mere gavn ved de flittigdage, der afholdes over året.

I stedet foreslår vi, at brugte juletræer lægges på festpladsen – og mon så ikke, der er en beboer med ’jydekrog’ vil påtage sig at køre en tur på genbrugspladsen med dem på foreningens container i løbet af januar måned.

Papir og gaveæsker

Vær rar ikke at fylde containerne til husholdningsaffald med denne type skrald. Hvis ikke det kan bortskaffes via papir- og papcontainere, så gem det i pulterrummet til det igen bliver tid til storskrald – eller kør selv en tur omkring genbrugspladsen.

Efter jul kommer nytår!

Husk at vise hensyn og undlad at affyre kanonslag og andet meget larmende fyrværkeri inde i gården. Benyt i stedet den store græsplæne.

Og – en vigtig ting – HUSK AT RYDDE OP EFTER DIG OG DINE GÆSTER – LIGEGYLDIGT OM ’KNALDERIET’ FOREGÅR I GÅRDEN ELLER PÅ DEN STORE GRÆSPLANE.

Ofte har beboere med udkig til græsplanen udsigt til brugte fyrværkeribatterier langt ind i det nye år.

Page 2: Nyt fra Bestyrelsen_december2015

Nyt fra bestyrelsen – december 2015

29. november 2015 2

Festlokale

Udbedring af den dårlige akkustik i feslokalet har nu fundet sted. På Jan Kruses initiativ og med hjælp fra Martin Schjellerup blev nye plader monteret i oktober måned. Ved bestyrelsesmødet torsdag den 26. november kunne bestyrelsen konstatere en mærkbar forbedring af lyden.

Tak til Jan og Martin for det gode initiativ og indsatsen.

Rødehøjs tag

Så lykkedes det endelig at få gang i udbedring af de fejl, som skete ifm. renoveringen af Rødehøjs tag i 2012. Det har været en ’hård nød at knække’, da tidligere rådgiver og hans forsikringsselskab skulle på banen.

Foreningen har haft stor glæde af den nye byggesagkyndige, vi indgik aftale med til at føre ordet for foreningen. Det er vores fornemmelse, at han har godt styr på byggerelement m.m. Det er jo få ting/ydelser, der er gratis, så selvom vi har fået udbetalt penge fra Kim Olssons forsikringsselskab, vil foreningen også skulle have pungen op af lommen i denne sag.

Arbejdet på taget skrider godt frem, og i den forbindelse skal vi på foreningens vegne rette en stor tak til Gert Glad, som hjælper håndværkerne med stort og småt – bl.a. sørger han for adgang til loftet via de lemme, der er monteret i syv af boligerne.

Flittigdag i oktober

Det var en stor fornøjelse, at størstedelen af boligerne var repræsenteret ved flittigdagen lørdag den 31. oktober. Vejret var med os og der blev ’gået til stålet’, så vi bagefter kunne glæde os over, hvor meget vi havde nået, og hvor pænt området var blevet – både ude og inde.

Vinter og dermed mulighed for sne

Vi har været utrolig forkælede, mens vi stadig havde John Nielsen. Han passede sneploven, og var på banen, så snart sneen faldt over Rødehøj. Men ham måtte vi jo desværre sige farvel til denne sommer efter at han blev syg.

John nåede at give sin viden omkring sneploven videre, men arbejdet med at rydde eventuel sne er nu op til OS. Og spørgsmålet er, om det er muligt at vi laver en turnus i stil med den, der foreligger omkring græsslåning?

Meld tilbage, hvad holdningen er til forslaget og om du vil være en del af teamet.

Alternativet kan blive, at foreningen må lave aftale med en udenforstående – en løsning, der naturligvis vil koste penge uanset om sneen kommer eller ej.

Parkering igen igen

Vis hensyn og meld tilbage til bestyrelsen, hvis du ikke længere er ejer af en bil. Lige nu har vi kun to p-pladser, der kan benyttes af beboere uden fast parkeringsplads.

Alle ønskes en God Jul og Godt Nytår!