nyt fra bØrnefonden, 2008, nr. 3

Nyt fra BørNefonden 3 • 2008

MiniprojekterteMa side 4 - 7

jacques fra skolen uden væggeside 10 - 11

BørnearBejdeside 12 - 13

eventyrkonkurrenceside 14

17,5 MilliMeter og 2,8 graMside 16

www.bornefonden.dk

MALI, DEN 16. JUNI 2008. Piger i t-shirts fra BØRNEfonden fejrer The Day of the African Child.Foto: ditte valente

2 Nyt fra BØRNEfonden 3·2008

Kære sponsorI juni måned fejrede hele det afrikanske kontinent deres børn. På The Day of the

African Child, som du kan læse om inde i bladet, blev der sunget, danset og festet

hele dagen. Og overvejelser om, hvad man selv kan gøre for at forbedre børns

vilkår, blev også en del af dagen for mange voksne.

Måske tænker du: hvad er der egentlig at fejre, når det kommer til stykket? Vi

taler om børn på et kontinent, hvor mere end hvert fjerde barn under fem år er

undervægtig, og hvor 12 millioner børn er blevet forældreløse på grund af aids-

epidemien. Vi taler om et kontinent, hvor millioner af børn ikke kommer i skole,

blandt andet fordi forældrene ikke har råd til at betale skolepenge. Om lande hvor

op mod halvdelen af børnene er en del af arbejdsstyrken, og hvor naturkatastrofer

og konflikter er en næsten naturlig del af livsvilkårene. Men inden man helt forta-

ber sig i elendig-heden og desillusioneret læner sig tilbage, er det vigtigt at huske

på alt det andet og fantastiske, Afrika også repræsenterer.

Jeg har tilbragt 20 år i Afrika, og jeg ville ønske, at jeg kunne tage hver og en

med derned igen, så alle kunne få lov til at opleve den menneskelige varme, der

er så overstrømmende og livsbekræftende. I Afrika deler man den smule, man har

med andre, og her er en overlevelsesevne og en livsglæde så overvældende, at alle

burde opleve den. En livsnerve, der også vidner om håb for kontinentet, hvis det får

den nødvendige støtte. Men hvilken støtte er den rigtige? Der er selvfølgelig ikke

kun et svar og en løsning. Alligevel er det så, jeg kommer til at tænke på den rolle,

BØRNEfonden spiller for tusinder af børn på kontinentet. De børn, der i bund og

grund er Afrikas vigtigste ressource.

Det er fantastisk at tænke på, hvor mange børn, der på grund af jer sponsorer,

får mulighed for at være med til at udvikle deres lande. Som sponsor hjælper du

barnet direkte med at få en uddannelse, ligesom du er med til at skabe bedre

sundhed for både barnet og familien. Du er også med til at støtte op om de

indkomstskabende aktiviteter, som for eksempel bevilling af mikrokreditter til

aktiviteter, der skaber ny udvikling i de områder, vi arbejder i. Måske støtter

du ligefrem BØRNEfondens miniprojekter, som du kan læse mere om på de

kommende sider.

Jeg ved godt, der er lang vej for Afrika, men jeg er også overbevist

om, at vi i BØRNEfonden er på rette spor, når det handler om at

være med til at løfte Afrika og dets børn ud af fattigdommen.

For vi satser på dem, vi skal – børnene.

Annette Lüdeking

Direktør

Indhold

STORFAMILIE. Større søskende tager sig af mindre søskende, når man er en familie på over 60 medlemmer, som den familie pigen fra Mali her tilhører.

4 Miniprojekter i BørNefonden gør en kæmpe forskel

5 Sådan støtter du et miniprojekt

6 Fem kilo mel på fem minutter

8 Børnenes bedste dag

10 Jacques fra skolen uden vægge

12 Pigerne med tændstikkerne

13 Børn arbejder

14 Kort og godt

16 17,5 millimeter og 2,8 gram

nyt fra Børnefonden er udgivet af Børnefonden | issn 0909 - 9042 | oplag: 58.000

■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Giro 1 95 97 00 | [email protected] | www.bornefonden.dk |

■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, dets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt til over 71.000 af de fattigste børn i den tredje verden og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Bjarne Møgelhøj (formand), Lis Augustinus, Arly Carlquist, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Bech Hansen, Anne-Katrine Hjetting, Søren Jansen, Rolf Jensen, Erik Langkjær, Lise Lauritzen Loft, Jes Stein Pedersen, Erik Fangel Poulsen, Mads Rieper, Hanne Schmidt, Eddie Skoller, Barbara Læssøe Stephensen, Jakob Grymer Tholstrup.

■ Direktør: Annette Lüdeking. ■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Cecilia Sejer, Bente Frederiksen,

Flemming Green, Jeanette Kørner, Mette Katja Marcussen og Søren Toft. ■ Redaktionen modtager gerne indlæg på cd-rom eller via e-mail ([email protected]),

men forbeholder sig ret til at redigere og sortere.

Foto

: CeCilia Sejer

Foto

: britt lind

ema

nn

33·2008 Nyt fra BØRNEfonden

børn have diarré, fordi man har været nødt til at hente beskidt vand i ubeskyttede vandhul-ler, og så pludselig får adgang til rent drikke-vand, så er det naturligvis noget, der vækker stor glæde,” siger Martin Østergaard

Mange af miniprojekterne er traditionelle bygninger som for eksempel skoler, brønde, børnehaver og klinikker. De er med til at skabe synlig udvikling i et område, men også fiskefarme og kornmøller er eksempler på miniprojekter.

”Her er der tale om projekter, hvor en grup-pe af mennesker – oftest kvinder – for eksem-pel bliver uddannet til at passe en kornmølle eller får midler til at bygge en dam, så de kan opbygge en virksomhed, tjene penge og på sigt investere i nye projekter. Og når folk i lokalområderne ser, at det lykkes, så er det til stor inspiration for andre i området,” siger Martin Østergaard.

BørNefondens miniprojekter er med til at sætte gang i udviklingen i de små landsbysamfund i BørNefondens programlande. Behovet i de enkelte lande kan være alt fra børnehaver, kornmøller og biblioteker, til sundhedsklinikker og brønde.

Af CeCiliA Sejer

Måske kender du dem allerede, og måske har du aldrig hørt om dem før: BØRNEfondens miniprojekter.

Projekterne er et supplement til de aktivite-ter, BØRNEfonden i forvejen har i centerområ-derne. De penge, du som sponsor hver måned betaler, dækker blandt andet dit sponsorbarns skolegang, skolematerialer, lægehjælp og sundhedspleje. Samtidig går en del af penge-ne til at forbedre forholdene i barnets center-område ved for eksempel at bygge bedre skoler, børnehaver og sundhedsklinikker.

”Selvom sponsorbidragene dækker de fleste af vores udgifter, så er der somme tider nogle vigtige behov i et centerområde, vi ikke har penge til. Behov vi kunne afhjælpe ved for ek-sempel at bygge en brønd eller en fødeklinik. Men somme tider bliver vi nødt til at vente længe på at få dækket udgifterne, derfor prøver vi at få finansieret de behov som mini-

projekter", siger André Sinamenye, BØRNE- fondens landedirektør i Mali.

Han forklarer, at behovene kan variere fra center til center, og understreger også at BØRNEfonden i flere tilfælde har været i stand til selv at igangsætte projekter for de midler, der kommer ind via sponsorerne. Men situatio-nen er endnu ikke den, at der altid er penge til at dække samtlige behov via sponsorbidragene.

Projekterne skaber optimismeInternational programchef i BØRNEfonden, Martin Østergaard, er enig i, at miniprojekter-ne spiller en vigtig rolle i udviklingen af cen-terområderne.

”Miniprojekterne afhjælper dels et konkret behov i et lokalområde, dels er de med til at skabe fornyet optimisme,” siger han.

”Når man gang på gang har oplevet sine

Miniprojekter gør en kæmpe forskel

Foto

: ClauS ro

Senlø

v


TOPTeMA

FiskedamVandtank

Foto

: børn

eFon

den

af 387 af dem er kvinder. Det er kvinderne, der står for madlavning og husholdning, herunder at male korn til mel. Meningen med møllen er blandt andet at give kvinderne mere tid til at kunne dyrke grøntsager på de-res marker, så de er i stand til at lave sundere og mere varieret mad til deres børn.

Projektet, der minder meget om det, du kan læse om i bladet, kommer til at koste 53.843 kroner inklusive alle materialer og ud-dannelse af de kvinder, der skal betjene og tage sig af kornmøllen.

Det er meget simpelt. Du klikker ind på www.bornefonden.dk og finder bjælken, der hedder: Støt BØRNEfonden. Du klikker på den, og i den menu, der dukker op, finder du: Støt et fællesprojekt.

Mølleprojekt i MaliLige nu kan du støtte et kornmølleprojekt i landsbyen Manacoungo i Mali tilknyttet cen-ter 712. Landsbyen har 525 indbyggere, hvor-

BØRNEfonden har altid et eller flere minipro-jekter, som du kan støtte ved at gå ind på vo-res hjemmeside og give et tilskud. Siderne, hvor projekterne ligger, bliver løbende opda-teret, så du kan følge med i, hvor mange pen-ge, der er kommet ind til de projekter, du er med til at støtte.

Når projekterne er færdigfinansierede og iværksat, kan du læse om projekterne og se billeder på vores hjemmeside.

Foto

: CeCilia Sejer

MØJSOMT. Det tager flere timer at male et par kilo mel på den traditionelle måde, hvor kornet først skal gøres vådt for at kunne knuses i morteren. Derefter skal det tørre i solen, og siden have en tur mere i morteren, før det kan bruges til at bage af.

Sådan støtter du et miniprojekt

Foto

: børn

eFon

den

Foto

: ClauS ro

Senlø

v

TOP


MINIPROJEKTER

Fiskedam Brønd Skole

en dag, og hvor meget korn, der bliver malet. Hun fører også dagligt statistik over, hvor meget olie, der bliver brugt til brændstof, og hvor mange penge, de tjener hver især. Før-hen kunne hun hverken læse, skrive eller reg-ne, men i forbindelse med etableringen af kornmøllen blev hun undervist, og nu kan hun det, hun skal bruge i sit arbejde og lidt til.

Kornmøllen, der er et af BØRNEfondens miniprojekter, ligger i Keleya i Mali og er til-knyttet center 707. BØRNEfonden gav korn-møllen til kvinderne i området, og uddanne-

Fem kilo mel på fem minutterMel tager lang tid at male – i hvert fald hvis man skal gøre det på traditionel vis. I Mali er en hel landsbys kvinder begyndt at tjene penge og har fået mere tid til andre ting. De har nemlig fået en kornmølle.

Af CeCiliA Sejer · foto: ditte vAlente

Lyden fra kornmøllens motor skærer igennem luften, og al snak må forstumme, indtil kor-net er malet færdigt.

De fire kvinder, der lige nu bevæger sig hjemmevant rundt i det lille hus, hvor korn-møllen står, går målrettet til værks, når møl-len er i omdrejninger. De har alle en funktion i processen. Awa Koné fylder vand på møllen, så den kan køle af, inden de skal i gang med at male kornet. Kemissa Samake vejer af for kunden, Oumou Traore sørger for at få penge, og Maimouna Doumbia skriver nøje ind på tavlen, hvor mange kunder, der er i løbet af

MOTORKRAFT. Mel tager flere timer at male til den rette konsistens og kvalitet, hvis det skal gøres ved håndkraft. Kornmøllen i Keleya i Mali sparer nu kvinderne for timevis af arbejde.

MAIMOUNA DOUMBIA fører regnskab på tavlen og hjælper i processen.


TeMA

de dem i at læse og skrive og betjene møllen korrekt. Der er nu uddannet syv kvinder i at betjene og varetage alt omkring møllen, og de skiftes til at passe den i løbet af ugen og til at varetage de forskellige funktioner.

Langsommelig procesDe allerfleste kvinder på landet i Mali bruger en stor del af deres dag på at male korn på traditionel vis. Kvinderne kommer kornet i et stort trug og støder det med en kæmpe træ-morter igen og igen og igen. Det tager lang tid, og det er hårdt arbejde. Hvis man skal male fem kilo mel på den måde, tager hele processen omkring fire timer. I kornmøllen tager det fem minutter.

”Det sparer virkelig kvinderne for en hel masse arbejde, og giver dem på den måde tid til at lave andre ting, som er lige så vigti-ge, for eksempel at dyrke korn og grøntsager på deres marker, så de kan lave sundere og

mere varieret mad til deres børn,” siger Robert Mageza, der er BØRNEfondens mini-projektansvarlige i Mali.

Uafhængige af hjælpUdover at kvinderne får malet deres eget korn, kan andre kvinder fra landsbyen også få malet korn. Det koster 25 CFA frank, hvilket svarer til 28 øre, at få malet så meget korn, der kan være i en stor metaldåse på omkring et par kilo. Pengene går til kvindernes løn, brændstof til møllen, og en del af pengene bliver sat ind på en opsparing, så hvis der sker noget med møllen, kan kvinderne selv betale for at få den repareret. De er på den måde uafhængige af andres hjælp i alt, hvad der handler om kornmøllen.

Mange miniprojekter i 2007I 2007 blev 73 miniprojekter finansieret i Kap Verde, Burkina Faso, Togo, Mali og Benin. Pengene kom fra private, fonde, virksomheder og samarbejdspartnere i Child-fund International, den paraply organisation, som BØRNEfonden er medlem af.

I alt blev der sidste år finansieret minipro-jekter i BØRNEfonden for 3,3 millioner kro-ner. Projekterne varierer meget i pris og stør-relse. Det kostede eksempelvis 11.500 kroner at bygge en vandtank til en børnehave i Benin, og det kostede 275.000 kroner at bygge en ny skole med tilhørende latriner i Togo. Prisen for at udstyre et helt bibliotek i Burkina Faso med bøger var 11.500 kroner, mens det kostede 26.300 kroner at bore en brønd i Togo.

MOTORKRAFT. Mel tager flere timer at male til den rette konsistens og kvalitet, hvis det skal gøres ved håndkraft. Kornmøllen i Keleya i Mali sparer nu kvinderne for timevis af arbejde.

AwA KONé maler kornet og sørger for at afkøle møllen med vand, mens den kører.

KEMISSA SAMAKE måler op for kunden.

OUMOU TRAORE sørger for at få pengene fra kunden.

INDSATSoMråDer

Med målet om at skabe bæredygtig udvikling er BØRNEfondens udviklings-arbejde koncentreret om fire indsats-områder:�•� Uddannelse.�•� Sundhed.�•� Indkomstskabende�aktiviteter.�•� Børns�udvikling.�


MINIPROJEKTER

Børnenes bedste dagDen 16. juni er The Day of the African Child, og den bliver fejret overalt i Afrika. også i BørNefondens centre bliver der festet med og for børnene – Afrikas vigtigste ressource.

Af CeCiliA Sejer · foto: ditte vAlente

Børn i alle aldre myldrer rundt på de store græsplæner omkring BØRNEfondens center 707 i Keleya i Mali. Skoleklasser i grupper med ens fodboldtrøjer på, børnehavegrupper med små forklæder på. Alle børn i området er her. Der er slået store telte op omkring pladsen, så alle de voksne kan stå eller sidde i skygge for den varme og skarpe sol, der kon-sekvent og næsten ubarmhjertigt skinner ned over Afrika.

Trods varmen er tempo ikke et problem for børnene, og især ikke i dag. De leger, danser, konkurrerer, spiller og udstiller malerier, og de er lysvågne, opmærksomme og på.

Det er den 16. juni og The Day of the Afri-can Child. Dagen, hvor Afrika fejrer sine børn.

Uhyggelig baggrundIdeen til begivenheden The Day of the Afri-can Child opstod i 1991 i organisationen African Unity, der eksisterede fra 1984 til 2002. Men baggrunden for at begynde at fejre dagen er i virkeligheden tragisk.

Tilbage i 1976 gik en stor gruppe børn på gaden i Soweto i Sydafrika for at protestere imod den dårlige kvalitet i undervisningen og for retten til at lære deres lokale sprog i skolerne. Mange børn blev skudt ned under denne demonstration, og i ugerne efter fulg-te uroligheder. Flere hundrede børn og unge døde, og tusindvis blev sårede.

For at mindes de børn, der blev dræbt og såret, besluttede The African Unity i 1991 at ære børnene med en særlig dag.

FODBOLDGLÆDE. Nogle store drenge laver opvarmning til en lille fodboldopvisning.

SÅ STOR. I børnehaverne i Mali lærer børnene en masse sanglege, her en sang om kroppen.


MALI

Den vigtigste dagNu er dagen blevet til den dag, hvor hele na-tionen, familier og de små lokalsamfund re-flekterer over de udfordringer, der kan true børns ret til en sund opvækst. Dagen skal være en festdag for Afrikas børn, der bliver fejret som de værdifulde mennesker, de er og som kontinentets vigtigste ressource.

Aminata Keita Samake, leder af Sponsor Relations, BØRNEfonden, Mali er ikke i tvivl om, at det er en af de vigtigste dage i børne-nes liv.

”Dagen en festlig fridag for alle børn, hvor deres familier kommer og kigger på dem. De leger, laver konkurrencer, viser udstillinger og danser. Det er den eneste dag på året, hvor alle laver noget sammen, og hvor børnene vir-kelig er i centrum. Det er en kæmpefest og børnene bliver set og hørt på en måde, der til daglig ikke er så meget tid til,” siger hun og understreger, at det også er en dag, hvor alle voksne skal overveje, hvad de hver især kan gøre for at forbedre børnenes liv.

JUBEL. De voksne er tilskuere hele dagen og klapper her begejstrede og stolte af nogle af de små fra en børnehave, der laver danseopvisning.

DANS. Lige så naturligt som det er for danske børn at tegne, lige så naturligt er det for vestafrikanske børn at danse. Her optræder en børnehave.

BørNeNeS DAg

The Day of the African Child den 16. juni bliver fejret i alle BØRNEfondens programlande. Hvert år beslutter Den Afrikanske Union (AU), der har 53 medlemslande og arbejder for at fremme demokrati, menneskerettigheder og udvikling i Afrika, et bestemt tema for årets dag. Formålet er at sætte fokus på et specielt problem og opfordre til handling på dette specifikke område.

Temaerne har siden 2005 været:

2005 Forældreløse børns rettigheder. 2006 Beskyt børn mod vold.2007 Bekæmpelse af børneslaveri.2008 Ret til deltagelse. At børn bliver set og hørt.


I et land, hvor kun hver tredje voksne kan læse og skrive, er det ikke en selvfølge, at alle børn får lov til at begynde i skole. Det var det heller ikke for Jacques. Men efter BØRNEfonden i 2007 åbnede center 427 under navnet ”Børn er kilden til lykke”, åbne-de der sig en ny mulighed for Jacques og hans familie.

Tre lokaler til fem klasser”Jeg kan rigtig godt lide at tælle,” siger Jacques, da han skal fortælle om, hvad han synes er sjovest at lære.

Han er glad for at gå i skole, og hver mor-gen går han og hans søster af sted ud ad en lille sti for at nå frem til skolen uden vægge. Jacques og hans storesøster Blandine på otte år skal gå et par kilometer, før de når til det kæmpestore mangotræ, der kaster skygge ud

over den rødbrune jord, der gør det ud for skolegården. På Jacques’ skole er der 162 ele-ver. Der er tre klasselokaler til deling mellem skolens fem klasser. For eksempel sidder Jacques og hans søster i samme klasselokale, selvom de går i henholdsvis 1. og 2. klasse. Men det tænker de ikke så meget over. De er mest optagede af, at de overhovedet er kom-met i skole. For uden støtten fra BØRNEfon-den og deres danske sponsor, var det slet ikke sikkert, at de var begyndt i skole endnu.

Stor familieJacques’ far, 46-årige Alphonse, husker tyde-ligt den dag for omkring et år siden, hvor BØRNEfonden kom på besøg i landsbyen.

”Vi sad alle sammen under træet og vente-de. Så interviewede nogle medarbejdere os foran vores huse. Vi skulle fortælle dem om,

Jacques fra skolen uden væggeDet er kun lidt over et halvt år siden, at seks-årige Jacques fra landsbyen Agblata i Benin var i tvivl om, han skulle begynde i skole. Hans familie er fattig og har dårligt råd til at brødføde dem selv. Men både Jacques og hans søster er nu begyndt i skole. Hver dag går de af sted til skolen uden vægge.

tekSt og foto: ChArlotte toft

SØSKENDE. Jacques og hans storesøster Blandine på gårdspladsen mellem deres huse i landsbyen Agblata.


BENIN

hvor mange børn vi havde, og hvor gamle de var. Vi skulle også fortælle, hvor mange hustruer vi havde, og hvad vi levede af,” fortæller han.

I Benin er polygami – flerkoneri – udbredt, og en gennemsnitlig familie består af to-tre koner og mellem seks-ti børn. Men i Jacques’ familie er der kun en far og en mor. Jacques har dog seks halvsøskende, foruden hans sto-resøster og lillesøster, for hans far har været gift før. Så familien er stor, men ikke større end en typisk familie på landet i Benin.

Hvid er også en farveJacques er lille af sin alder, og hans strutten-de mave vidner om, at kosten gennem hans opvækst ikke har været så varieret, som de danske sundhedsmyndigheder anbefaler. Han kigger med en blanding af angst og forvent-ning på gæsterne fra det kolde nord. Han nærmer sig forsigtigt, rækker hånden frem og hilser. Straks han har hilst, sænker han hur-tigt blikket ned mod sin håndflade. Han giver hånd igen, og nysgerrigt og forundret søger blikket igen ned på håndfladen. Seancen gentager sig endnu en gang, og langsomt går det op for alle, at han er i gang med at tjekke, om den hvide farve i gæsternes hånd-flader mon smitter af.

Maden er sluppet opJacques og hans familie bor langt ude på landet i det sydlige Benin cirka 150 kilometer

af materielle goder. Her er hverken elektrici-tet, rindende vand, toiletter eller legetøj.

Det handler om at overleve, og alle må hjælpe til. Leg er derfor heller ikke dét, børne-ne i Benin bruger mest tid på, men Jacques og hans bedste ven Pierre kan godt lide at spille fodbold.

”Det bedste, vi ved, er at spille fodbold,” siger Jacques, og Pierre nikker.

Men der er ingen fodbold at se nogen steder – eller for den sags skyld noget, der ligner en fodbold.

”Nå, men har I så en fodbold, I spiller med?,” forsøger vi og kigger på Jacques.

”Vi spiller fodbold med en citron,” siger han – og kigger os direkte ind i øjnene på en måde, som om det var det naturligste svar i verden.

fra landets vigtigste by Cotonou. Familien råder over tre små lerklinede hytter – to med tage af palmeblade og et med bliktag. I den ene hytte bor Jacques’ halvsøskende. I den anden hans forældre, Jacques selv og hans søskende. Begge hytter er mørke og indehol-der ikke meget andet end noget til at sove på og lidt klæder. I den sidste hytte er der heller ikke meget. Her står nogle gryder, og der ligger lidt brænde, så der kan laves mad over bål direkte på jorden i hytten.

150 meter fra huset har Jacques’ familie tre hektar jord, hvor de dyrker majs, peanuts og bønner. Men lige nu har de ikke flere majs.

Som det er almindeligt på landet i Benin, har Jacques’ far solgt deres afgrøder, før de har høstet. Det vil sige, at familien på for-hånd har fået penge for et anslået udbytte. Det var så meningen, at de selv skulle leve af den majs, der var tilbage. Men det lille lager er allerede sluppet op. Det betyder, at famili-en nu er i en situation, hvor de må ud og købe majs for at blive mætte.

”Jeg forsøger at få arbejde rundt omkring. Det er svært, men i går arbejdede jeg og tjente 750 CFA frank,” fortæller Alphonse.En dagsløn på 750 CFA frank svarer til otte kroner og 45 øre. Spiller fodbold uden boldAt familien er fattig viser både manglen på mad, de lasede klæder og det totale fravær

NyT CeNTer

Der er nu 29 centre i Benin. Den 28. maj 2008 åbnede center 429 i landsbyen Setto, og omkring 800 mennesker var mødt frem til taler, sange og musik. Landsbyen Setto ligger i samme distrikt som Jacques’ landsby. Center 429 har fået navnet ”wanoude”, der betyder ”Vær initiativrig”.

MOR OG FAR. Jacques’ mor og far med lillesø-ster Angele. Jacques’ mor, Christine på 36 år, går til vejning med den yngste inde på BØRNE-fondens center. Her lærer hun også om ernæ-ring, og hvordan man behandler diarré.

BEDSTE VENNER. Jacques (th.) er bedste ven med Pier-re. De går i skole sammen, de henter vand sammen, og så er de begge to glade for at spille fodbold, også selv-om de ikke har en bold.

UDEN VÆGGE. På Jacques’ skole foregår al undervisning ved tavler. Både Jacques og de andre elever skal op til den store tavle og læse det op, der står på den – også selvom de dårligt nok kan læse. I stedet for hæfter har eleverne også hver især en lille tavle at skrive på. Men det betyder også at alt, hvad de skriver, skal viskes ud igen, og de bliver nødt til at lære udenad.


at pigerne kom i skole. Umiddelbart blev ide-en mødt med modstand. Forældrene frygtede at miste de få penge, pigerne tjente på fa-brikken, men efter flere møder accepterede forældrene, at der på sigt var mere værdi i, at pigerne kom i skole.

Nye drømmeDa pigerne ikke havde gået i skole før, be-gyndte de i et særligt center for at blive for-beredt på skolelivet. Centeret er blandt andet finansieret af CCFC, og har til formål at hjæl-pe tidligere børnearbejdere op på et niveau, hvor de kan begynde i almindelig skole.

Pigerne har de sidste fem år været sponso-reret gennem CCFC og klarer sig fint i skolen. Deres drøm er at blive skolelærer og sygeple-jerske. At de har fået adgang til uddannelse giver dem mulighed for at skabe et bedre liv for dem selv og deres familie. Samtidig skal deres børn ikke arbejde på en tændstikfabrik som generationer af piger før dem.

”Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har fået. Den har givet os friheden til at vælge et andet liv,” siger Vairumauthu.

Pigerne med tændstikkerneVairumauthu og Thangapandjammal kom ikke i skole, før de var 10 år. Da andre børn begyndte i skole, sad pigerne i stedet og producerede millioner af tændstikker på en tændstikfabrik.

Af AbigAil guevArA, CCfC og ChArlotte toft · foto: Yvonne CAmACho, CCfC

”Jeg havde ingen far,” fortæller 18-årige Vairumauthu.

”Min mor havde ingen uddannelse, så hun arbejdede på fabrikken, og jeg arbejdede ved siden af hende og tjente nogle få rupees (en rupee = 11 øre, red.) om ugen.”

De nu to unge kvinder husker tydeligt, hvordan de time efter time sad på det be-skidte gulv i det mørke lokale på en tændstik-fabrik i landsbyen Mamsapuram i Indien.

række efter rækkeI op til 45 graders varme lagde de et uende-ligt antal tændstikker i række efter række. De havde konstant splinter i fingrene, ondt i ryg-gen og en brændende fornemmelse i lunger-ne på grund af dampene fra de kogende ke-mikalier, der blev brugt til at producere tænd-stikspidserne.

”Jeg ville rigtig gerne gå i skole. Det var min store drøm,” siger Thangapandjammal, der i dag er 14 år.

Hendes drøm blev til virkelighed, da BØR-NEfondens canadiske søsterorganisation (CCFC) og dens lokale samarbejdspartner kom til pigernes landsby og mødte deres for-ældre for at oplyse dem om vigtigheden af,

PIGELIV. Vairumauthu (t.v.) og Thangapandjammal (t.h.) har fra barns ben arbej-det på en tændstiksfabrik. Nu går de i skole takket være canadiske sponsorer.

TÆNDSTIKKER. Teenagepiger i gang med at fylde æske efter æske med tændstikker.


BØRNEARBEJDE

I lande som Burkina Faso, Benin, Mali og Togo er børnearbejde udbredt og vil være svært at komme helt til livs. Alene i 2000 vurderede FN, at 47 procent af arbejdsstyrken i Burkina Faso var børn mellem 10 og 14 år.

MulighederDen måde, BØRNEfonden arbejder på, er med til at skabe nye muligheder for børnear-bejderne. Det månedlige sponsorbidrag på 190 kroner giver børnene mulighed for at komme i skole og få en uddannelse. Der ydes mikrokreditter til udvalgte familier til for eksempel dyrehold eller sæbeproduktion, så forældrene ikke længere er afhængige af, at også børnene skal tjene penge.

Gennem forældrekomiteer på centrene og bygning af for eksempel børnehaver og lege-pladser, skaber BØRNEfonden også opmærk-somhed om børns rettigheder – og at alle børn har brug for at være børn.

126 millioner børn verden over er direkte be-skæftiget med farligt arbejde, men antallet af børnearbejdere er væsentligt højere. I alt anslår FN, at omkring 218 millioner børn mel-lem 5 og 17 år i dag er involveret i børnear-bejde. Af dem er 70 procent beskæftiget i landbruget.

”Umiddelbart tænker de fleste af os nok på lossepladser og børn, der er gemt af vejen på fabrikker. Men langt de fleste børnearbej-dere finder man i landbruget, for det er her verdens fattige er beskæftiget,” siger interna-tional programchef i BØRNEfonden Martin Østergaard.

Forhindrer skolegangI BØRNEfondens egne programlande i Vest-afrika lever langt størstedelen af familierne også af små landbrug.

”I de områder vi arbejder, er et stort antal børn beskæftiget i landbruget. Det er selvføl-gelig positivt, når børn tager del i familiens aktiviteter og lærer ting, de kan bruge i vok-senlivet. Det gælder både i Danmark og i Vestafrika. Men i det øjeblik, at arbejdet bli-ver i et omfang, der forhindrer skolegang, er der naturligvis et problem – og det møder vi ofte,” siger Martin Østergaard.

Børn arbejder Børn, der samler skrald på lossepladser. Børn, der løber zigzag mellem biler for at sælge små blomsterranker. og børn, der arbejder med farlige kemikalier. Alt for mange børn er stadig tvunget til at udføre et arbejde, de hverken kan eller skal magte.

Af ChArlotte toft

KLUNSERE. Indiske børn, der tjener penge på at samle og sælge klude, på vej hjem efter en dags arbejde i storbyen Calcutta.

ProJeKT SLAVeBørN

I Vestafrika er der stadig mange børn, der ender i børneslaveri eller bliver groft udnyttet uden forældrenes viden. Ofte er der tale om organiseret handel med børn, som udnyttes af skruppelløse bagmænd. I Benin sendes tusinder af børn hvert år væk fra deres forældre for at tjene penge. Med midler fra DM i Indsamling 2005 lancerede BØRNEfonden samme år et projekt i Benin for at hjælpe børn ud af slaveriet. Projektet løber frem til august 2009. Læs mere på www.bornefonden.dk under "Projekt slavebørn".

Foto

: ma

rio trava

ini

Foto

: deSH

aKa

lYan

CHo

Wd

Hu

rY /po

lFoto


Hvad laver pingviner i Afrika?Så er det nu, du har chancen for at vise dig fra din mest kreative side, når BørNefonden og oLe LyNggAArD CoPeNHAgeN udskriver den store My Friend eventyr-konkurrence.

Frist Sidste frist for aflevering af eventyr er den 1. januar 2009.

Du sender dit eventyr med posten til:”Eventyrkonkurrence”BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N.

Du kan også sende en på mail til: [email protected]

BetingelserVinderen vil få direkte besked og blive offent-liggjort i Nyt fra BØRNEfonden nr.1 2009 og på BØRNEfondens hjemmeside.

Indsendte forslag returneres ikke, med min-dre der er vedlagt en frankeret svarkuvert.

BØRNEfonden forbeholder sig ret til at of-fentliggøre indsendte forslag og bruge vin-derforslaget i markedsføringsmæssig sam-menhæng.

Præmierne kan ikke udbetales i kontanter.

Alle deltagere vil blive nævnt på BØRNEfon-dens hjemmeside.CS

Hver gang det lille pingvinsmykke My Friend bliver solgt i butikkerne, går 10 procent af salget til BØRNEfonden, der skaffer tusindvis af mennesker adgang til rent vand, ved at bygge brønde i Togo.

Men hvad laver en pingvin egentlig i Afri-ka? En lille pingvin fra det koldeste konti-nent, der hjælper fattige børn på verdens var-meste kontinent?

Det er det, vi gerne vil høre dig fortælle om.

Hvem kan være med?Konkurrencen er for børn og unge til og med 9. klasse. Det er op til dig, hvad du vil afleve-re, men vælger du at skrive, må du max. skri-ve to A4-sider. Ellers er eneste krav til konkur-rencen, at et eller flere af følgende ord skal indgå i eventyret: vand, sol, tørke, pingvin, børn og Afrika.

DommerneDommerpanelet kommer til at bestå af re-præsentanter fra både BØRNEfonden og OLE LYNGGAARD, og som noget enestående vil musiker og forfatter Moussa Diallo også at være en del af dommerpanelet. Moussa Diallo er selv vokset op i Vestafrika. Hans far kommer fra Mali, og hans mor er fra Danmark.

PræmierHvis du er en pige, og du vinder konkurren-cen, er præmien til det bedste eventyr en My Friend halskæde i sølv, og hvis du er en dreng, er præmien en My Friend nøglering i sølv. Du kan se smykkerne på www.myfriend-care.com.

Vinder du, får du også din egen koncert med Moussa Diallo og hans band, der vil komme og spille på din skole.

KORT FORTALT

GODDAG PINGVIN. ”Hvad laver du her, og hvordan er du kommet hele vejen hertil Afrika?,” spørger Moussa Diallo sin tøjpingvin, der tilsyneladende har sneget sig med i hans kuffert fra Danmark, da han i juni 2008 var på ferie i sit barndomsland Mali.

Foto: ditte valente

NØGLERING. Vind en My Friend halskæde eller en My Friend nøglering i sølv.

Foto

: ole lYn

GG

aa

rd Co

penH

aGen


Vidste du at….Er du en dreng fra den etniske gruppe Kabye i Togo – og født på en onsdag, så hedder du blandt andet Tchilabalo. For alt efter hvilken ugedag du bliver født, og om du er henholdsvis dreng eller pige, får du et bestemt navn:Mandag – Hodabalo eller Hodalo.Tirsdag – Pyabalo (Piyabalo) eller Pyalo (Piyalo).Onsdag – Tchilabalo eller Tchilalo. Torsdag – Sarakawabalo eller Sarakawahalo.Fredag – Kéméabalo eller Kéméahalo.Lørdag – Mazabalo eller Mazahalo.Søndag – Koudjoukabalo eller Koudjoukahalo. I Togo er navnet af stor betydning og skal fortælle noget om barnet, for eksempel hvilken dag, det er født, hvilket nummer det er i søskendeflokken, eller om det er født under fasten. Læs mere om, hvordan forældre i Togo navngiver deres børn på www.bornefonden.dk. Klik ind på ”Børnefondens arbejde” og derefter på ”Temaer”. CT

Foto

: børn

eFon

den

Støt et godt formål HELT GRATIS,hver gang du taler i mobilen

Hvad vil du gerne læse om?

For at gøre bladet endnu bedre, vil vi gerne opfordre dig til at fortælle os, hvad du godt kunne tænke dig at læse om i Nyt fra BØR-NEfonden.

Er der noget i vores måde at arbejde på, som du savner at vide?

Er der emner, du gerne vil vide mere om? Savner du artikler, der henvender sig til

børn? Eller har du bare ideer, du gerne vil dele

med os? Så skriv dem ned og vær så konkret, som

muligt. Mailen skal sendes til [email protected].

På forhånd tak for hjælpen. CT

rejse til Burkina FasoHar du længe drømt om at komme til Burki-na Faso og samtidig få indblik i BØRNEfon-dens arbejde i et center og eventuelt besøge dit sponsorbarn, er muligheden her nu. Rej-sen arrangeres af Thyge Christensen og Trek-kingbureauet.

Der er plads til 16 deltagere, og rejsen foregår fra den 24. januar til den 8. februar 2009.

Læs mere om rejsen på www.trekkingbu-reauet.dk. Du kan også kontakte rejseleder Thyge Christensen på telefon 86 91 21 04 el-ler [email protected] for yderligere information.CT

Tal i mobil – og støt BørNefonden

Du kan støtte BØRNEfonden, mens du taler i telefon – uden at det koster dig en krone. For er du kunde hos CBB Mobil, gør ENGODSAG.DK det muligt for dig at tale i mobiltelefon samtidig med, at du støtter BØRNEfonden.

Jo mere, du taler, jo større donation går der til BØRNEfonden. Det er meget enkelt – du skal bare gå ind på www.cbb.dk. Se under "Services" og klik på "Støt ENGOD-SAG". Her kan du læse mere om, hvordan du kan støtte BØRNEfonden uden, at du skal have penge op af lommen.

Du kan også læse mere om muligheden på ENGODSAG.DK.MSD

Foto

: CeCilia Sejer


SIDSTE CHANCE. 25-øren udgår den 1. oktober, og BØRNEfonden har besluttet at indsamle 25-ører, der skal gå til en børnehave i Benin.

I Benin kan børnene gå i børnehave, mens de er mellem tre og fem år. Her lærer de det franske sprog at kende, som der undervises på i skolerne i Benin, men ikke bliver talt hjemme hos børnene. På den måde bliver børnene bedre rustede til at begynde i skole senere.Børnehavebørnenes ældre søskende får også glæde af børnehaven, da de på den måde får tid til at passe deres skolegang. Ofte ville de ellers blive hjemme og passe deres mindre søskende.

Den 1. oktober udgår 25-øren i Danmark. I sig selv er de små gyldne mønter ikke særligt værdifulde, men hvis du afleverer de 25-ører,

du har til BØRNEfonden, kan vi bygge en børnehave i Benin.

Børnehaven, som vi gerne vil bygge, koster 92.429 kroner. Det er mange 25-ører, men hvis hver sponsor blot indsam-

ler seks 25-ører og sender dem til BØRNEfonden, så er børnehaven

en realitet.

Hul i tagetBørnene i Kagnifèlè i Benin

har i dag en børnehave, som er i meget dårlig stand. Der er huller i taget, så børnene ikke er særlig godt beskyttet mod den skarpe sol. Og i regntiden kommer der også vand ind gennem taget.

Der er heller ingen legeplads, hvor børnene kan lege beskyttet, og der mangler latriner og adgang til rent vand.

Derfor vil BØRNEfonden bygge en helt ny børnehave med legeplads, vandtank og

latriner, så børnene kan få de bedste betingelser for at udvikle sig og være sunde og trygge.

Så mens du stadig står med dette blad i hånden, så skynd dig at gå i

gang med at lave din egen lille indsamling af 25-ører.

Når du eller din familie har samlet alle jeres 25-ører, så tager I sparegrisen og

går ned i banken og sætter pengene ind på BØRNEfondens konto: Nordea, reg. nr. 2191, kontonr. 3490-442-005.

Du kan også sætte dem ind på din egen konto og bagefter sætte et tilsvarende beløb ind direkte via www.bornefonden.dk/9062.aspx.

17,5 millimeter og 2,8 gramDet er målene på den mindste mønt, vi har i Danmark, og den 1. oktober udgår den og forsvinder dermed fra butikkernes kasseapparater og din pengepung. Mange organisationer ønsker at modtage de 25-ører, der er i omløb – også BØRNEfonden, der kan bygge en børnehave i Benin for dine 25-ører.

Af CeCiliA Sejer

www.FACeBooK.CoM

I sidste nummer af Nyt fra BØRNEfonden opfordrede 27-årige Rasmus Søegaard Kaas alle facebook-brugere til at melde sig ind i gruppen ”bornefonden”. Den 1. maj 2008 havde gruppen 163 medlemmer. Den 1. august var antallet af medlemmer steget til 2766. Der er stadig plads til fle-re, så er du interesseret, så besøg face-book.com og meld dig ind i gruppen ”bornefonden”. CT

Foto

: børn

eFon

den

BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N

Sorteret Magasinpost

ID-nr: 41080

nyt fra bØrnefonden, 2008, nr. 3

Documents