nyt fra bØrnefonden, nr. 2, 2011

Nyt fra BØRNEfonden 2 • 2011

Foto

: KRedit 99,4%

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

Nyt fra BØRNEfonden 2·20112

Hvis du var i tvivl i går, behøver du ikke være det i dag. Dit månedlige bidrag på

205 kroner sikrer, at dit sponsorbarn går i skole.

BØRNEfonden er ikke en nulfejls-organisation. Man kan ikke undgå at lave fejl,

når man arbejder i udviklingslandene og helt ude blandt de fattigste. Men netop

skolegang og uddannelse for sponsorbørnene er krumptappen i hele grundlaget

for at være sponsor.

Tvivlen blev rejst i medierne i februar på baggrund af en sag fra Kenya, hvor en

dansk sponsor under sit besøg hos sit sponsorbarn blev misinfomeret og tog derfra

med indtrykket af, at hans sponsorbarn ikke havde gået i skole i halvandet år.

Det skrev Jyllands-Posten om, og TV2 fulgte op med indslag i nyhederne i

dagene efter, hvor to andre sponsorer rejste tvivl om BØRNEfondens arbejde.

Sagen fra Kenya blev opklaret. Det pågældende sponsorbarn gik i skole.

Alle 125 udviklingscentre i BØRNEfondens fem programlande og alle 973

projekter i 23 lande hos vores internationale partnere i Childfund Alliance arbejder

med skole og uddannelse som førsteprioritet. Så børnene kommer i skole.

På baggrund af kritikken besluttede vi at tage et snapshot af vores arbejde.

Alle børn er blevet tjekket personligt af vores personale helt ude i det yderste led.

Det har været et hestearbejde at få gennemført på kort tid ved siden af det dag-

lige arbejde ude i udviklingscentrene, men vi vurderede, at vi ikke kunne forlade os

på de rutinemæssige halvårlige indberetninger, hvis vi skulle tilbagevise kritikken

på en troværdig måde.

I slutningen af april fik vi de sidste tilbagemeldinger ind, og som man kan se

andet steds i bladet, er vi blevet bekræftet i, hvad vi hele tiden har vidst: at spon-

sorbørn i BØRNEfonden går i skole eller er i gang med en anden form for

uddannelse eller træning, som skal gøre dem i stand til at klare sig selv, når de

vokser op.

Konkret går 99,4 procent i skole, og for de 0,6 procent findes der i hvert enkelt

tilfælde en god forklaring.

Konklusionen er enkel og klar. Det nytter at støtte. Når man er sponsor, bidrager

man effektivt til at børn får lært at læse, skrive og regne. En gave, som langt fra er

alle børn forundt i denne verden. Tak for din støtte.

Annette Lüdeking

Direktør

AT LæRE.10-årige Awa deltager i X-undervisning. I Mali har man siden 2006 opstartet projekter for både sponsorbørn og andre børn med behov for støtte til at lære at læse og skrive. Læs mere på side 10-11.

4 Mest for børn

6 ”Jeg elsker at tegne”

8 På jagt efter abebrød og andre søde sager

10 X-undervisning i Mali

12 Over 99 procent går i skole

13 Et fodaftryk af de større

14 Kort fortalt

16 Vil du være med til at bygge en børnehave i Benin?

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

...går i skole

3

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

Indhold

2·2011 Nyt fra BØRNEfonden

Nyt fra BØRNEfonden er udgivet af BØRNEfonden | ISSN 0909 - 9042 | Oplag: 57.000

■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | [email protected] | www.bornefonden.dk |

■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, barnets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt mellem 73.000 af de fattigste børn i udviklingslande og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Stine Bosse (formand), Jes Stein Pedersen (næst-formand), Anne Katrine Hjetting, Hanne Schmidt, Arly Carlquist, Barbara Læssøe Stephensen, Svend Ørjan Jensen, Jakob Grymer Tholstrup og Mads Rieper.

■ Direktør: Annette Lüdeking.■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Flemming Green, Jesper Marius

Als, Carolina Mieres og Peter Schweitz.■ Redaktionen modtager gerne indlæg via e-mail ([email protected]), men forbeholder sig ret

til at redigere og sortere.

”Jeg kan lide alle fag,” fortæller Holimor fra Mali, der går i 4. klasse. Holimor hjælper sin onkel, der er tømrer, og han vil gerne selv være tømrer, når han bliver stor. På www.bornefonden.dk/mest-for-born kan du læse, hvad Holimor svarer, når han bliver spurgt om, hvad han rigtig godt kunne tænke sig at spise, og om han har en kæreste.

Mest for børnAf ChArlotte toft

En stor del af de danskere, der har sponsor-børn gennem BØRNEfonden, er familier med børn, og mange af dem har et billede af de-res sponsorbarn siddende på køleskabet eller på opslagstavlen i hjemmet. Nogle familier skriver også sammen med deres sponsorbarn og giver på den måde deres egne børn ind-blik i et helt andet barneliv.

Med det nye website ’Mest for børn’ vil for-ældre og børn få flere muligheder for at snak-ke om, hvordan børn i andre lande lever, og hvad de interesserer sig for. Der vil løbende blive lagt historier, billedserier og videoer ind fra BØRNEfondens egne programlande og fra de lande, vi formidler kontakt til gennem vores søsterorganisation ChildFund International US. Der vil også være faktaoplysninger om, hvor mange mobiltelefoner eller internetbrugere, der er i de lande, hvor sponsorbørnene bor.

Du kan finde ’Mest for børn’ på adressen www.bornefonden.dk/mest-for-born.

TEMA MEsT fOr Børn

Holimor 10 år, Mali

Foto

: Ma

Rio tRava

ini


NyT wEBSITE

Hver dag efter skoletid, og inden de skal gå 10 kilometer hjem, mødes 8-10 unge piger i en landsby udenfor yanfolila under træet foran borgmesterens hus. Her snakker de om skole, tøj, hår, hvordan de har det – og måske også om nogle af de unge fyre, der sidder under det andet træ. I dag har pigerne aftalt at ordne hinandens hår.

I Mali mødes især unge i grupper, der kaldes ’grin’. Oftest er det drenge fra 12-års alderen, men også piger og voksne mødes i ’grins’. Hver gruppe mødes som regel det samme sted. Det kan være i et rum, på et bestemt sted eller under et træ, som pigerne i yanfolila i Mali gør det. Det helt

særlige ved ’grin’ er dog rammen og regelsættet: alle skal have lov til at sige, hvad de har på hjerte, og alle er frie til at tale og

udtrykke deres holdning. Samtidig er deltagerne forpligtet til at deltage i de diskussioner, der er

i gang.Om lidt skal pigerne af sted hjemad, men i

morgen følges de igen ad til skole, ligesom de igen vil mødes under træet for at tale sammen, inden de går hjem.

14 millioner indbyggere 3,7 millioner mobiltelefoner250.000 internetbrugere

MALI

Dioulde er 12 år og bor i Mali. Klokken er syv, og hun er allerede oppe og i fuld gang med pligterne. Lige nu er hun ved at vaske op i en balje på jorden.

Mens Dioulde vasker op, børster hun tænder. Det gør hun ved at tygge på en mangogren. De fleste børn på landet i Mali børster tænder ved at bruge forskellige grene, som de rengør tænderne med.

Om lidt skal Dioulde i bad. Det foregår udenfor. Og selvom vi er i Afrika, kan der være koldt om morgenen, så Diouldes mor har varmet noget vand, som hun kan vaske sig i.

På www.bornefonden.dk/mest-for-born kan du se flere billeder fra Diouldes hverdag. Du er med, når hun spiser morgenmad, går til skole, synger nationalsangen, er ved tavlen, fejer, leger og er sammen med familien.

Pige ’grin’

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

Foto

: Cha

Rlotte to

Ft

2·2011 Nyt fra BØRNEfonden 5

Børster tænder med en

mangogren

Stemningen er koncentreret, bøtter med ma-ling står klar på gulvet, og eleverne lytter re-spektfuldt til de (meget) unge lærere, når de går rundt ved bordene og kommenterer de mange tegninger.

15-årige Kassim sidder på 1. række i klasse-værelset i en lille landsby i det sydlige Mali. Det er lørdag, og han er ikke i skole for at lære at læse og regne. Han er her, fordi han gerne vil lære at tegne og male.

”Jeg tegner folk på en restaurant. Her er en mand, der spiser kød, og en anden der venter,” fortæller Kassim og forklarer:

”Jeg tegner en restaurant for at vise, at det er vigtigt at spise”.

Også Rokia på ni år er siden begyndelsen af januar måned mødt op hver lørdag og søn-dag fra klokken 7-13 for at blive god til at tegne.

”Jeg tegnede ikke, før jeg begyndte her. Jeg havde ikke noget at tegne på ,” siger Rokia.

Mangler papir og blyantDe fleste sponsorer i BØRNEfonden har i

den seneste tid modtaget den årlige hilsen fra deres sponsorbarn. Mange af tegningerne er begrænset til en stjerne eller nogle streger, og flere danske sponsorer har stillet spørgs-målstegn ved, om det virkelig er deres spon-sorbarn, der i en alder af 8-10 år eller ældre kun har formået at tegne en stjerne. Flere har også undret sig over, at forskellen i tegningen fra år til år er minimal.

Evnerne til at tegne er til stede hos alle børn. Også hos børnene i Mali. Men de fleste børn i Mali, der er ét af verdens 10 fattigste lande, ejer ikke papir og tegneblyanter. I Vest-

afrika udtrykker børn sig i stedet gennem for eksempel dans og musik. Der er ikke tradition for at tegne som i Danmark, hvor både foræl-dre og institutioner lægger vægt på, at børn fra de er helt små lærer at udtrykke sig indivi-duelt gennem tegninger. Det vil tage lang tid for børnene i Vestafrika at nå på niveau med danske børn, hvis de kun tegner en eller to gange om året. Derfor vil de fleste sponsorer også fremover oplever, at modtage forsimple-de tegninger med mindre ens sponsorbarn er fra Mali og har deltaget i projektet.

”Jeg elsker at tegne”for vestafrikanske børn er det ikke en del af hverdagen at tegne, og mange sponsorer har gennem årene modtaget simple tegninger, der bestod af en bold eller en stjerne. Men evnerne til at tegne er til stede, og et tegneprojekt i Mali har de sidste år involveret tusinder af børn i landet. nu er nogle af dem, der selv blev undervist, i gang med at undervise andre børn.

Af ChArlotte toft · foto MArio trAvAini


TEMA MEsT fOr Børn

Mamedi og Oumar har lige været forbi 13-årige Assano. Han har tegnet en jæger, der skal ud og jage i bushen sammen med sin hund. De skal jage kaniner og aber.

”Jeg er her sammen med nogle af mine venner,” fortæller Assano. Og efter en lille tænkepause, siger han:

”Jeg håber, at jeg også en dag bliver valgt til at undervise andre.”

Mamedi, der er en af underviserne, har hængt et stykke A4 papir op på tavlen. Han forklarer, at det er vigtigt, at man husker at skrive navn, alder, landsby og dato på tegnin-gen, så man altid kan identificere, hvem der har lavet den.

”Jeg tegner en stor vej”Tegningerne formidler både hverdagslivet, og hvad børnene synes, at der er behov for i de-res lokalsamfund. For eksempel er 16-årige Mory i gang med at tegne en asfalteret stor vej, der ligner vejene i hovedstaden.

”Jeg tegner en stor vej, for det er vigtigt med veje,” siger Mory.

Mamedi forklarer, at de beder eleverne om at tegne to slags tegninger. Én der skal kom-me af egen inspiration, og én der skal kom-me ud af en observation.

Både Mamedi og hans medunderviser Ou-mar har deltaget i de oprindelige tegnepro-jekter under BØRNEfonden i Mali, hvor tusin-der af børn gennem årene har deltaget. Det er første gang, at undervisningen er overdra-get til de unge selv, men der er tydeligvis stor respekt om underviserne, der går til opgaven med en blanding af myndighed og ydmyghed.

Glad for de unge undervisere”Jeg foretrækker at blive undervist af de her lærere. Jeg forstår bedre, hvad de siger. Jeg føler mig mere fri, når jeg er sammen med dem,” siger Aminata, der er meget glad for sine undervisere.

Drengene går smilende og koncentrerede rundt blandt eleverne. På skift eller i samråd kommenterer de tegningerne. At der for ek-sempel mangler at blive malet helt ud til kan-ten, at det er et flot træ, eller hvad der kan arbejdes mere med. Der bliver lyttet til lærer-nes ros, og deres råd bliver taget til efterret-ning.

sådan tegner duAt tegneaktiviteten skaber glæde og fordybel-se emmer ud af de glasløse vinduer i klasselo-kalet. 11-årige Aminata er med blyant gået i gang med at tegne, hvor hun bor. Forsigtigt men målrettet tegner hun omridset af et par hytter, en blomst og nogle træer.

”Jeg elsker at tegne. Det er sjovt. Før teg-nede jeg kun, når jeg lavede en tegning til min sponsor,” fortæller hun og tegner videre.

Alle eleverne skal færdiggøre tegningen med blyant, før de begynder at farvelægge. Men før de når så langt, skal de vaske hæn-der i en spand udenfor klasselokalet. Derefter får de udleveret et stykke hvidt papir, og så er det ind og i gang.

Min tegning fortællerBØRNEfonden har netop udgivet sin første pixibog ”Min tegning fortæller”. Tegningerne i bogen er et resultat af projektet ”Jeg taler gennem min teg-ning”. At tegne er en måde at udtrykke sig på, og for tre år siden begyndte BØRNEfon-den Mali og den ghanesiske kunstner Martel Mataley Ekow et tegneprojekt, der skulle give børnene et redskab til at fortælle om deres hverdag. I alt deltog 5400 børn, og i pixibogen ”Min teg-ning fortæller” kan du se 16 børns teg-ninger og læse, hvad børnene fortæller om, hvad de lever af, hvordan de bor, hvordan de kommer rundt, deres skole, dyr samt leg og fester. Du kan bestille og købe pixibogen ved at kontakte BØRNEfonden på [email protected] eller 70 22 12 11. Pris 20 kroner eksklusiv porto.

ny PIXIBOG

Pris 20 kroner

VI TEGNER


På jagt efter abebrød og andre søde sagerMatadormix, chokolade og is er ukendt for børn i Mali. når de er lækkersultne, går de ud i naturen og finder vilde frugter, der er søde som slik. noget af det lækreste kommer fra baobab-træet og hedder abebrød.

tekst og foto: lise BloM

Præcis klokken 12 slår en af Lamines klasse-kammerater på et hjulkapsel fra en bil, der er sømmet op i et træ. Den rungende lyd er tegn til skolens elever om, at den tre timer lange middagspause er begyndt. Vi er i lands-byen Keleya, som er tilknyttet BØRNEfondens udviklingscenter 707 i Mali. Lamine er spon-sorbarn, 11 år og går i 5. klasse.

I dag skynder Lamine sig hjem fra skole for at spise frokost, for han skal på tur med et andet sponsorbarn og BØRNEfonden.

”Anitlé, hvordan har du det,” hilser Lamine på sin bedstemor, da han træder ind i gården mellem de små stråtækte huse.

”N’se, jeg har det fint,” svarer bedstemor.Bedstemor sidder under et halvtag på en

skammel og spiser sammen med Lamines to yngre søstre. Under halvtaget ved huset over-for venter Lamines far Broulaye på, at Lamine kommer hjem fra skole. Tèrin er Lamines mor, og hun kommer med maden. På landet spiser mænd og kvinder normalt ikke sammen. Ma-den bliver delt i to portioner og serveret i pla-

stikskåle. Der er hverken tallerkner eller be-stik, for man spiser med fingrene. Skålene med mad står på jorden, og man sidder på en skammel eller på hug, mens man spiser.

samme mad hver dagLamines mor har tilberedt tô med grøntsags-sovs. I Mali spiser folk på landet tô hver dag til enten middag eller aften og nogle gange til begge måltider. Den tô, Lamine spiser, er tilberedt af majs og minder om en stiv grød. Tô kan også være tilberedt af hirse.

Lamine spiser hurtigt, så vi kan komme ud og finde vilde frugter. Først henter vi Mousso-ni, der også er sponsorbarn. Hun har også spist tô til middag.

Moussoni er 11 år og går i 6. klasse. Hver-ken i hendes eller Lamines familie er der mange penge, så det nytter ikke at spørge om søde sager og slik. Ligesom børn i Dan-mark kan børn i Mali også lide søde sager. Men i Mali er børnene nødt til selv at finde frugter i naturen, som de spiser som slik. Og

takket være sol og varme er frugternes smag sødere og mere koncentreret end frugt i Dan-mark.

”Jeg elsker mango, og jeg glæder mig til, at de snart er modne,” fortæller Moussoni. Der er masser af mangotræer i landsbyen, så fra marts til august kan hun spise alle de mangoer, hun har lyst til.

Deler med søskende Der er fem kilometer ned til jijibe-træerne, som bærer frugt i januar og februar. Normalt går børnene herned i weekenden, når de har god tid. Men i dag kører vi i bil, så Lamine og Mousseni kan nå tilbage i skole inden klokken tre.

Det store træs grene er tunge af de små søde frugter. Smagen af de friske bær minder om krydrede pærer, mens de helt modne mør-kere bær smager af frugtkaramel.

Moussoni og Lamine går i gang med at finde alle de nedfaldne frugter, så de ikke træder på dem. Derefter plukker de dem, de kan nå, og til sidst bruger de en pind til at banke modne frugter ned, som sidder højere oppe i træet. Selvom de taler sammen og dril-ler hinanden, er de hele tiden på udkig efter frugt.

”Jeg har fyldt mine lommer med frugt, så jeg kan dele ud til mine søskende. De er for små til selv at komme herud,” siger Lamine.

Lamine og Moussoni kender alle de gode steder i området, hvor man kan plukke frugt. Frugter fra vildtvoksende træer som jijibe, må man plukke ligeså meget af, som man har lyst. Der er vilde rosiner og tamarind, der smager som syrlige bolsjer. Nogle frugttræer som appelsin og mango er plantet på land-

SLIK TIL ALLE: Moussoni og Lamine vil samle mange frugter og dele ud til både søskende og fætre og kusiner, når de kommer hjem. I Mali deler man altid lækkerierne med familie og venner.


TEMA MEsT fOr Børn

mændenes marker, og dem må børnene ger-ne plukke lidt af. Når man spiser karitefrug-ter, skal man gemme den store nød indeni, for det er den nød, som kvinderne laver ka-ritesmør af, og som bruges til madlavning, creme og sæbe.

Naturens frugter er mere end bare en læk-kerbisken for børnene. Indholdet af vitaminer og mineraler er et vigtigt supplement til den daglige kost af kornprodukter og sovs af tørrede pulveriserede grøntsager.

AbebrødEn af de frugter, der er særlig vitaminrige kommer fra baobabtræet. Frugten er en gi-gantisk vitaminpille, og indholdet af C-vita-min er 10 gange højere end i en appelsin, li-gesom der også er A-vitamin og flere forskelli-ge B-vitaminer i. Baobabfrugtens kød er krid-hvidt, tørt og støvet. Det føles som at tygge på en mellemting mellem kridt og en flamin-gokasse. Alligevel er den en af Afrikas mest populære frugter.

Salif Dicko kaster en pind op i det store træ og rammer stænglen til frugten, så den falder ned. Først skraber han de lysegrønne fibre af skallen, så de ikke klør på huden, derefter flækker han den. Smagen af det tør-re frugtkød er overraskende sød og syrlig. Man bliver frisk i munden og får energi. Hvis man er træt af den tørre konsistens, kan man banke baobabfrugten, indtil frugten bliver til pulver. Når man blander den med vand, får man en baobabsmoothie.

Traditionelt bliver baobabfrugten betragtet som børnenes frugt. Og så bliver den kaldt abebrød, fordi lækkersultne aber også elsker den.

'fredagsslik'fra Mali

Her er nogle af de frugter, børn i Mali spiser som slik.

ABEBRØD. Salif Dicko og hans kammerater har skudt en masse baobabfrugter ned. Frugter, der også bliver kaldt abebrød.

syrLIGE BOLCHEr. Tama-rindfrugten kan først spises, når bælgen er tørret helt ind, og skallen krakelerer, når man trykker på den. Tamarind smager som syrli-ge bolsjer. Man kan også lave saft af frugten.

søD GELÉ. Palmefrugten har en hård skal og tre rum indeni fyldt med sød gelé. for at spise geleen skal man suge kraftigt, og for at få det nederste op må man stikke en finger ned og skubbe geleen op. Det slubrer og larmer, man suger geleen op, og tøjet bliver beskidt og klistret af al den søde saft.

sAfTEVAnD. Zabanfrugten er helt grøn og derfor stadig umoden. smagen er krydret sød, og man kan også bruge frugten til at lave saftevand af.

KArAMELsMAG. Den lysegule jijibefrugt sma-ger ligesom en pære, den mørkere gule er lidt runken og smager mere som en karamel.

SØDE SAGER

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

VILDE rOsInEr. Her er de vilde rosiner, cura, blevet tørret, så de kan bruges til grød. når de er friske spiser børn og andre lækkersultne dem. rosinerne er søde og krydrede i smagen.


COOL. for at få fat i palmefrugterne kan man bruge en lang stang med en krum kniv i enden, men når man vil imponere pigerne, er det mere cool at klatre op i palmen og skære palmefrug-terne ned.

X-undervisning i MaliIkke alle sponsorbørn klarer sig lige godt i skolen. for at støtte dem i at klare sig bedre tilbydes sponsorbørn flere steder i Vestafrika x-undervisning, så de kan komme op på samme faglige niveau som deres klassekammerater.

Af ChArlotte toft

At grundskolen er blevet delvist gratis har haft betydning for BØRNEfondens indsats for at sikre børnene skolegang og uddannelse. De senere år har indsatsen derfor været kon-centreret om at give børnene skolematerialer, videreuddanne lærere, opmuntre børn og for-ældre til at sende deres børn i skole, etablere skolekøkkener, bygge klasseværelser, skoler og biblioteker – og ikke mindst etablere alter-native og ekstra undervisningstilbud i form af fagskoler eller x-undervisning uden for skole-tid. Tilbud, der både retter sig mod sponsor-børn og andre børn, der har brug for ekstra støtte.

Vil selv skrive til sponsorDe ekstra undervisningstilbud, der svarer til, hvad man i Danmark kender som specialklas-ser, ekstra timer eller x-undervisning, tilbydes i dag i de fleste udviklingscentre i Mali. Da x-undervisningen i Mali begyndte som en aktivitet i 2006, var det af en meget konkret årsag. Flere danske sponsorer stillede sig undrende overfor, at det mange gange var en onkel eller en nabo, der formulerede svar-breve fra de måske 12-årige sponsorbørn. Og netop muligheden for kontakt mellem sponsor og sponsorbarn har altid været et vigtigt element i sponsorater gennem

”Hvorfor udvælger I de børn, der har svært ved at klare sig i skolen?,” spørger wowey Socel. Hun underviser 22 sponsorbørn i en af grundskolens 3. klasser i yanfolila hver tirs-dag og lørdag fra klokken 14-17. Spørgsmålet kommer uden omsvøb. Vi ved ikke lige, hvad vi skal svare, og bliver også lidt pinligt berør-te over, om børnene hører det samme som os. Hun smiler helt naturligt. Vi smiler tilbage – lidt indforstået og undskyldende, for på den ene side vil vi jo gerne have at de børn, vi er kommet for at besøge, klarer sig godt. På den anden side ved vi også, at børnene le-ver under vilkår, der har stor betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. For virkelighe-den i Danmark og på landet i Vestafrika er meget forskellig, og i de fleste fattige familier på landet er der ingen tradition for at uddan-

ne sig – eller blot lære at læse og skrive. Mange af sponsorbørnene er derfor også den 1. generation i familien, der kan læse, skrive og regne.

flere initiativer støtter opMange sponsorbørn får en dansk sponsor lige før børnene begynder i grundskole. I de vest-afrikanske lande, hvor BØRNEfonden arbej-der, er grundskolen (1.- 6. klasse) i dag gratis. Det koster dog stadig penge for den enkelte familie at sende børnene i skole, for eksem-pel skal der købes skolematerialer eller skole-uniformer. Derudover mister mange familier, hvad de betragter som nødvendig arbejds-kraft i marken eller i hjemmet, når børnene begynder i skole, og skal børnene fortsætte efter 6. klasse, skal familien betale skolepenge.

Foto

: Ma

Rio tRava

ini


TEMA MEsT fOr Børn

BØRNEfonden. Ikke forstået som en pligt, men som en mulighed.

”Jeg går her, så jeg selv kan skrive til min sponsor,” siger Alou, ni år.

De fleste børns svar handler dog om, at de er her, så de kan klare sig bedre i skolen.

”Vi studerer, så vi kan blive bedre,” siger Diakaridia på 10 år.

”Vi er her for at forbedre os og forberede os på fremtiden,” siger Alamako, 11 år.

X-undervisningen er ikke et vidundermid-del, men undervisningen er med til højne børnenes faglige niveau. Undervisningen om-fatter også færre elever og er mere målrettet. Samtidig har BØRNEfonden gjort en stor ind-sats for at finde de dygtigste lærere. Alt sam-men noget der er med til at forbedre lærings-miljøet. Og at x-undervisningen virker, er læ-rerinde wowey Socel overbevist om:

”Initiativet er godt, og jeg tror, at børnene vil nå op på det niveau, vi håber på. Altså at de kommer på niveau med de andre børn i klassen. Jeg tror også, at børnene selv vil kun-ne skrive til deres sponsorer, når de er færdi-ge med undervisningen.”

wowey Socel udsagn i begyndelsen af teksten hviler alene på hendes indtryk af de sponsorbørn, hun selv underviser, og skal ikke betragtes som udtryk for en samlet vurdering af sponsorbørn i Mali.

”Jeg begyndte for en måned siden, og nu kan jeg skrive mit eget navn, og jeg kan også lægge tal sammen,” siger Djeneba Sissoko, der er 45 år.

En enkelt mand sidder også på bænken blandt unge, ældre og ammende kvinder. Han vil også lære, og han har fået lov til at være med, selvom kurset umiddelbart er ret-tet mod kvinder. Kurset er nemlig et led i at uddanne og kvalificere kvinder til at modtage mikrokreditter, så de gennem hjælp til selv-hjælp kan begynde deres egne indtægtsska-bende virksomheder.

I Mali er det kun hver fjerde voksne, der kan læse og skrive.

”Tidligere kunne børn blive jaget ud af sko-len, fordi de ikke havde blyanter eller andre skolematerialer. Det problem er helt væk nu,” fortæller skoleleder yacouba Coolibaly.

I skolebutikkerne er materialerne væsent-ligt billigere end på de lokale markeder. For eksempel koster en kuglepen 30 øre i skole-butikken og 75 øre på markedet, mens et sæt med passer og vinkelmåler koster 2,50 kroner i butikken mod 10 kroner på markedet.

For at sikre, at alle børn i lokalsamfundet får adgang til skolematerialer, har alle elever mulighed for at købe materialerne i skolebu-tikkerne.

I en lille landsby i det sydlige Mali sidder 36 kvinder klar til at lære at læse, skrive og reg-ne. Der bor i alt 53 kvinder i landsbyen, og for to år siden kunne kun tre af dem læse og skrive. At så få voksne på landet kan læse og skrive er ikke usædvanligt, men mange vil gerne lære, og BØRNEfonden etablerer flere steder kurser for kvinderne. Dels så de i frem-tiden får mulighed for at søge viden og lære, dels så de kan etablere små virksomheder og tjene penge.

Kurset varer i tre måneder fra februar til maj, inden markarbejdet igen går i gang. Og hver mandag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag klokken otte møder kvinderne op i landsbyens lille klasselokale.

I skolebutikkerne i Vestafrika, hvor BØRNE-fonden arbejder, bliver der hverken solgt mad, kiks, juice eller mælk. Til gengæld kan man købe kladdehæfter, blyanter, linialer og viskelæder.

Ideen om at etablere skolebutikker opstod, fordi mange familier ikke havde råd til skole-materialer.

Mor og far skal også lære at læse

skolebutikker gør en forskel

X-UNDERVISNING

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

Foto

: Cha

Rlotte to

Ft


Et fodaftryk af de størreVi er på Santo Antao, en af de små øer i øriget Kap Verde. På denne ø med 50.000 indbyggere har BØRNEfonden arbejdet siden 1989. 4000 sponsorbørn er blevet støttet fra de var små. Nu er de store. De fleste er allerede voksne, og i løbet af de næste seks eller syv år vil de sidste sponsorbørn, og dermed øen, skulle klare sig selv. BørnEfonden er ved at sige farvel.

Af lArs kAABer · foto: Jørgen B. frAndsen

langsigtet og følger sponsorbørnene, indtil de bliver voksne, men så må det være slut. I modsat fald risikerer vi at skabe større afhæn-gighed end udvikling,” forklarer landedirektør på Kap Verde Jørgen B. Frandsen.

Han betoner, at ingen sponsorbørn i den lange afviklingsfase bliver ladt i stikken.

”Vi fortsætter med at sørge for skolegang, medicin og holder fortsat tæt kontakt til alle de resterende familier i programmet, indtil det sidste sponsorbarn bliver voksen, men si-deløbende overdrager vi en større del af akti-viteterne til de lokale myndigheder,” fortæller Jørgen B. Frandsen.

For eksempel skal kommunerne til næste år stå for uddeling af skolematerialer til bør-nene, og der er indgået aftale med de lokale apoteker på øen om at refundere sponsorfa-miliernes medicinudgifter.

”Vi rejser ikke over hals og hoved. Afviklin-gen sker over en del år, og vores mål er, at så mange af aktiviteterne som muligt vil kunne køre videre ved egen drift – men et farvel, det bliver det,” siger Jørgen B. Frandsen.

Atlanterhavets bølger slår hårdt op mod kyst-vejen. På landsiden hæver de vulkanske bjer-ge sig mod forrevne tinder. På vandsiden vug-ger nogle få små fiskerbåde lige uden for brændingen. Ud af disen træder en lille stø-vet by med små huse i sarte pastelfarver. Vi ankommer til byen Paul. Her bor og arbejder Hebster Avelino Hoiberes.

Alle børn kom i skoleDa BØRNEfonden åbnede de første udvik-lingscentre på øen tilbage i 1989 var Hebster Avelino Hoiberes en ung mand – en af de få på Santa Antao, som havde fuldført sin skole-gang. Frem til midten af 90’erne arbejdede han for BØRNEfonden.

”Der var ingenting her, da BØRNEfonden åbnede de første udviklingscentre. Vi bygge-de rigtig mange huse af beton med fast tag. Alle sponsorbørn kom i skole, vi uddelte sko-lematerialer, og vi fik arrangeret transport for de store skolebørn. Og så byggede vi mange børnehaver,” fortæller Hoiberes.

I dag er han skoleinspektør i den lille by. Børnene i deres lyseblå uniformer hænger på rækværket ud mod vejen, mens vi snakker.

særstatusBØRNEfonden har siden starten været den største udviklingsorganisation på øen og har sat et kæmpe fodaftryk. Det har givet BØRNEfonden en særstatus, og det gør det vanskeligt, når nu øens beboere skal til at stå på egne ben.

”På trods af alle de børnehaver, skoler og huse, BØRNEfonden byggede, så er Santa Antao stadigvæk den næstfattigste ø i øriget og den ø med de dårligste jobmuligheder for unge mennesker, der har taget sig en uddan-nelse. Der er kommet mange forbedringer, men vi kan stadig ikke klare os selv,” fortæller Hebster Hoiberes.

BØRNEfondens arbejde bygger på hjælp til selvhjælp, og det har gennem mange år været et krav, at familierne selv skulle yde no-get til gengæld for den støtte, de fik fra BØR-NEfonden. Men det er tydeligt på øen, at fat-tigdommen stadigvæk fylder meget.

”BØRNEfonden skal afvikle, selvom der sta-dig er fattige familier, som har brug for støt-te. Det er det rigtige at gøre. Vi arbejder

”Der er kommet mange forbedringer, men vi kan stadig ikke klare os selv,” fortæller skoleinspektør Hebster Hoiberes, der også husker, da BØRNEfonden begyndte sit udviklings-arbejde på øen Santa Antao i 1989.


SANTA ANTAO

Over 99 procent går i skole99,4 procent af sponsorbørnene går i skole. Det er konklusionen på baggrund af en undersøgelse af alle børnenes skolesituation, som netop er færdiggjort.

Af lArs kAABer

styr på sin egen virksomhed, og vi mistede mange sponsorer i den periode samtidig med, at tilgangen af nye sponsorer gik i stå,” fortæller Annette Lüdeking.

Det tabte skal vindes ind igenKonkret har den negative omtale betydet, at projekter for 500 sponsorbørn og en lokalbe-folkning på mere end 25.000 mennesker nu ikke sættes i gang.

”Det er mere end ærgerligt,” siger Annette Lüdeking, som alligevel er optimistisk med hensyn til fremtiden:

”Sponsorerne skal nok melde sig igen, for vores arbejde nytter. I BØRNEfonden arbejder vi hver dag for at forbedre børns livsvilkår. Vi skaber udvikling i lokalsamfundet med afsæt i det enkelte barn. Det gør vi ved at sende barnet i skole, give sundhedshjælp og medi-cin. Vi gør det også ved at støtte barnets sø-skende og forældre, og vi gør det ved at byg-ge skoler, brønde, latriner og sundhedshytter, som hele lokalsamfundet får glæde af,” siger Annette Lüdeking.

Resultatet overrasker ikke BØRNEfondens di-rektør Annette Lüdeking, der på baggrund af den tvivl om børnenes skolegang, som blev rejst i medierne i februar, tog initiativ til en ekstraordinær minutiøs undersøgelse af hvert sponsorbarn i 993 lokalområder fordelt på 27 lande.

”Alle vores ansatte ude i landene ved, at skolegang er det vigtigste, for at børnene kan skabe sig en bedre fremtid, og en meget stor del af sponsorbidragene bliver brugt på at forbedre børnenes muligheder for at komme i skole, så selvfølgelig skal det reflekteres i, at når man er sponsorbarn, så passer man sin skole,” sig Annette Lüdeking.

Grundigt og gennemførtUndersøgelsen er foregået helt ude i det yderste led i de enkelte landsbyer. Tallene er altså ikke udtryk for en administrativ optæl-ling. Børnene er blevet besøgt, og hvis der har været tvivl om, hvorvidt barnet passer skolen, er det blevet tjekket med skolernes mødeprotokoller.

”At over 99 procent børn går i skole viser med al tydelighed, at der bliver gjort en stor indsats ofte under meget vanskelige vilkår alle steder i BØRNEfondens organisation,” fortæller Annette Lüdeking.

ramt på troværdighedenBØRNEfonden kom i mediernes søgelys i mid-ten af februar. En sponsor rejste tvivl om, hvorvidt hans sponsorbarn gik i skole. Selvom en efterfølgende undersøgelse af den speci-fikke sag viste, at barnet havde fulgt under-visningen bortset fra en periode på fem uger, hvor hans mor havde været alvorlig syg og efterfølgende døde, var tvivlen kombineret med nogle kommunikationssvigt hos BØRNE-fondens partner i Kenya, hvor sponsorbarnet bor, nok til, at mange stillede alvorligt spørgs-målstegn ved BØRNEfondens troværdighed.

”Især TV2’s opfølgning, hvor der fremkom flere udokumenterede påstande om svindel og fortielser, ramte os hårdt. Rigtig mange kom i tvivl om, hvorvidt BØRNEfonden har

SKOLEGANG

uNdERSØgElSEN

1 Registrerede sponsorbørn pr. 31. jan. 2011 74.264 2 Afsluttende brev på vej fra landsbyen til sponsor 2.750 3 Antal sponsorbørn i undersøgelsen 71.514 100 %4 I skole eller under skolealderen 71.098 99,4 %5 Gravide eller alvorligt syge 21 0,03 %6 Handicappede 33 0,05 %7 Venter på læreplads eller lignende 182 0,25 %8 Midlertidigt ude af skolen 180 0,25 %

Om kategorierne:2. Sponsorbørn bliver færdige med skolen, flytter væk med deres forældre og nogle dør. Denne proces, hvor nogle børn er ved at blive skiftet ud med andre nye sponsorbørn involverede i undersøgelsesperioden 2.750 børn. De nye sponsorbørn er ikke medtaget i undersøgelsen.4. ”I skole” betyder, at barnet enten følger almindelig skolegang, er i gang med en faglig træning eller er i lære hos en privat mester.6. Når et sponsorbarn bliver handicappet, bliver sponsor kontaktet for at høre, om sponsoratet kan fortsættes, selvom sponsorbarnet ikke kan følge en normal skolegang. Sponsor vælger som oftest at fortsætte sponsoratet og støtten til familien.8. Nogle sponsorbørn dropper ud af skolen. Det kan være på grund af en svær situation i familien eller skole-træthed hos den unge selv. BØRNEfonden forsøger gennem en dialog med forældrene og den unge at finde en løsning med tilbud om faglig træning eller måske en læreplads. Hvis det ikke lykkes, kontaktes sponsoren og bliver foreslået at sponsorere et andet barn.

Foto

: Ma

Rio tRava

ini


Vinduer skaber uddannelseCarsten Kastrup, grundlægger af vinduesvirk-somheden Kastrup A/S, har igennem en år-række finansieret fagskoler i Mali i samarbej-de med BØRNEfonden. Hans virksomhed Ka-strup A/S giver hvert år en halv million kr. til BØRNEfonden, hvoraf størstedelen går til at bygge og indrette en ny erhvervsskole pr. år i det fattige vestafrikanske land. I 2010 blev donationen brugt til at ombygge og indrette en eksisterende bygning til fagskole for elek-trikere.

Carsten Kastrups interesse for fagskolerne førte i slutningen af 2010 til et besøg i Mali, hvor han indviede den seneste fagskole, der er blevet til på baggrund af salg af vinduer.

”Det har været fantastisk at se, hvorledes pengene gør gavn. Dét, at vi yder et fast år-ligt beløb, betyder, at man kan planlægge og målrette indsatsen og skabe den sammen-hæng, der er nødvendig for at sikre udvikling af lokalområdet,” siger Carsten Kastrup.

Se og hør mere om besøget og resultatet af donationerne på bornefonden.dk/virksom-heder. Her kan du også læse mere om, hvilke typer virksomhedssamarbejder BØRNEfonden tilbyder. TJ

Året der gikBØRNEfondens regnskab og beretning for 2010 er nu udkommet. 2010 blev året, hvor indtægterne rundede de 200 millioner kro-ner. Selvom antallet af nye sponsorer er fal-det lidt i forhold de senere års store frem-gang, er BØRNEfonden stadig den største sponsororganisation og den største udvik-lingsorganisation målt i indtægter fra private.I årsregnskabet kan du læse mange historier om de resultater, som dit og andre sponsorers bidrag skaber ude i de landsbyer, hvor spon-sorbørnene bor.

Det er vigtigt for BØRNEfonden at vise, at en sponsororganisation som BØRNEfonden har fokus på det enkelte barn og på at for-bedre netop det barns muligheder for at klare sig godt. Den støtte, der er brug for, handler i stort omfang om at forbedre forholdene i den landsby, hvor barnet vokser op. Adgang til at komme i skole, en brønd med rent vand, un-dervisning af forældrene og støtte til udvik-ling af landbruget er nogle af de eksempler, som trækkes frem i årsregnskabet. Du kan læse hele årsregnskabet med beretning på bornefonden.dk/vores-arbejde/vores-okonomi.

LK

ÅRSREGNSKAB 2010. Det er muligt at downloade års-regnskabet, hvor du også kan læse mere om årets aktiviteter, på bornefonden.dk/vores-arbejde/vores-okonomi.

FAGSKOLER Vinduesfabrikanten Carsten Kastrup har igennem en årrække finansieret fagskoler i Mali. På fagskoler kan unge blandt andet blive uddannet til elektrikere, smede eller væversker.

27. AUGUST. MTB-cykelløbet, der er arrangeret af it-virksomheden Atea finder sted den 27. august 2011. Målet med løbet er at indsamle 300.000 kroner til et skoleprojekt i Burkina Faso.

støt med stængerneFor andet år i træk afholder it-virksomheden Atea MTB-cykelløb for 3- og 5-mands hold for at samle penge ind til et nyt skoleprojekt i Burkina Faso. Velgørenhedscykelløbet finder sted lørdag den 27. august 2011 og hele til-meldingsgebyret går til skoleprojektet. MTB-cykelløbet, hvor blandt andre den tidligere professionelle cykelrytter Michael Sandstød deltager, er åben for alle og foregår i Bønder-nes Hegn i Bagsværd.

I 2010 skaffede cykelløbet 274.000 kroner. til et skoleprojekt i Burkina Faso. Administre-rende direktør i Atea Peter Trans har sammen med en medarbejder fra virksomheden netop været i Burkina Faso for at indvie skolen. På samme tur fik de lejlighed til at se den skole, der samles ind til i år. Målet for løbet er at indsamle 300.000 kroner.

Du kan læse mere om cykelløbet og tilmelde dig på www.atea12.dk. TJ

Foto

: Ma

Rion

SChau

eR


KORT FORTALT

Mette Ditmers hjertekop kan nu købes i Illum, Salling (Aarhus og Aalborg), Botex butikkerne og i Inspiration. Koppen koster 49,95 kr. og BØRNEfonden modtager fem kroner pr. solgt kop. Pengene går til at bygge brønde i Benin. CT

FEST. Hvert år den 16. juni fejrer Afrika deres børn. Dagen igennem sættes der fokus på børn, og der er optræden, sang og musik – også i BØRNEfondens udviklingscentre.

De afrikanske børns dagDen 16. juni er The Day of the African Child, og den bliver fejret overalt i Afrika. Også i BØRNEfondens udviklingscentre.

Baggrunden for dagen er i virkeligheden tragisk. Tilbage i 1976 gik en gruppe børn på gaden i Soweto i Sydafrika for at protestere imod den dårlige kvalitet i undervisningen

og for retten til at lære deres lokale sprog i skolerne. Mange børn blev skudt ned under demonstrationen. Det førte i ugerne efter til uroligheder, og flere hundrede børn og unge blev dræbt, og tusindvis sårede. For at min-des de børn, der blev dræbt og såret, æres børn i Afrika hvert år den 16. juni. Både nati-onen, familier og de små lokalsamfund sæt-ter denne dag fokus på børn og et særligt problem eller en særlig udfordring. Igennem årene har forældreløse børns rettigheder, be-skyt vold mod børn og at børn er et kollektivt ansvar været på dagsordenen. I år er der fo-kus på børnearbejde og udnyttelse af børn.

Dagen er i også en festdag, hvor Afrikas børn fejres som de værdifulde mennesker, de er og som kontinentets vigtigste ressource.

CT

sponsorbørn besøger ’Danmark'

Køb en hjertekop

Skoleskibet Danmark lagde i marts til kaj i Kap Verde. Den gamle danske fuldrigger fra 1932 er i denne sommer på togt med 78 skibselever fra Angola, som rederiet Switzer betaler for uddannelsen af.

Under besøget i Kap Verde blev BØRNE-fonden inviteret ombord for at fortælle om vores arbejde på Kap Verde, hvor danske sponsorer yder et bidrag til flere end 10.000 børns skolegang, sundhed og udvikling af deres lokalsamfund.

BØRNEfondens landedirektør Jørgen B. Frandsen fik mulighed for at invitere nogle sponsorbørn med ombord. Det var en stor oplevelse for dem alle sammen, og for mange af dem var det første gang, de var ombord på en båd til trods for, at de bor ved havet. Børnene fik fortalt om skibet af skibseleverne fra Angola, der også taler portugisisk. De blev vist rundt og fik set det store sejlskib såvel indefra som udefra, og også kaptajnen og de øvrige søfolk satte tid af til at tale med børnene. LK

’DANMARK’. Skoleskibet ’Danmark’ fik i marts måned besøg af sponsorbørn, mens det lagde til kaj i Kap Verde. I mindre både blev børnene fragtet tilbage fra skoleskibet, der bød på en oplevelsesrig dag.

Foto

: CeCilia SejeR

Foto

: ditte va

lente


Foto

: jøRg

en B. FRa

nd

Sen.

Landsbyen wakité i Benin har brug for nyt tag over hovedet til de mindste, så de kan komme i børnehave. Bygningen, børnene hidtil har væ-ret i, er faldefærdig, og der er heller ikke toilet-ter eller adgang til rent vand. I projektet ind-går der udover en lille bygning også bygning af latriner, det vil sige simple toiletter og en vandtank. Dertil kommer legeredskaber og det mest nødvendige udstyr til børnehaven. De lokale myndigheder har ikke mulighed for at bygge en børnehave, og landsbyens beboere er så fattige, at de heller ikke kan. Derfor øn-sker BØRNEfonden i samarbejde med danske sponsorer at støtte oprettelsen af en ny børne-have. Der vil samtidig blive oprettet en foræld-rekomité, der blandt andet skal stå for at vedli-geholde børnehaven og sikre, at børnehaven bliver forældrenes og landsbyens ansvar.

Hvorfor bygge børnehaver?BØRNEfonden støtter oprettelsen af børneha-ver for tre-fem årige børn i vores egne pro-gramlande. Børnehaverne er ofte en bygning, der består af et lokale i stil med et klasselokale.

Når børnene er i børnehave får de mad, le-ger og undervises i blandt andet fransk eller portugisisk afhængig af hvilket land, de bor i. Børnehaverne er på den måde med til at for-berede børnene til grundskolen, hvor undervis-ningssproget er fransk eller portugisisk.

I forhold til en dansk børnehave fungerer børnehaverne i Benin mere som indskolings-klasser end som blå og grøn stue i en dansk børnehave, hvor det primære fokus er leg og sociale relationer, selvom sanglege og leg også fylder en del i beninske børnehaver.

Når BØRNEfonden prioriterer at bygge bør-nehaver, er det blandt andet fordi, at et af BØRNEfondens vigtigste formål er at støtte børnene i at få en uddannelse. Ved at lære dem sproget allerede i børnehaven, er de bed-re rustede til at klare og få maksimalt udbytte af undervisningen, når de begynder i skole. Derudover giver børnehaverne forældrene tid til at arbejde og tjene penge til familien.

Det koster kun 93.650 kronerDet koster 93.650 kroner at bygge en børne-

have med vandtank, simple toiletter, legeplads og det nødvendige udstyr til børnehaven, som borde og bænke. Vil du være med til at lands-byen wakité får en børnehave, så gå ind på www.bornefonden.dk/projekter.

Foto

: BøRn

eFon

den

Foto

: CeCilia SejeR

Foto

: BøRn

eFon

den

DET KAn Du OGsÅ sTøTTE

Bibliotek i Benin Køkkenhave i Mali Skolebygning i Burkina Faso

Læs MErE PÅ BOrnEfOnDEn.DK/PrOJEKTEr

Vil du være med til at bygge en børnehave i Benin?I landsbyen Wakité i Benin venter næsten 90 børn på, at der bliver bygget en børnehave, hvor de vil blive undervist og få mulighed for at lege og lære. Du kan være med til at sørge for at børnene får et lokale at være i, adgang til vand og toiletter – og en legeplads.

Af ChArlotte toft

LØBER. Børnehaverne får tilknyttet en legeplads med gynger og vipper, der bruges flittigt i pauserne, når børnene leger ude, men også bildæk er et foretrukkent legeredskab. Her er børn i en af BØRNEfondens børnehaver i Togo i fuld gang med at lege.

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N

sorteret Magasinpost

ID-nr: 41080

nyt fra bØrnefonden, nr. 2, 2011

Documents