ISSN 0026-8852

f . B * ø a x æ w j f

Udgivet a/^Danyk Møller/orening"^pp2rf|p Protektor. HANS KONGELIGE HØJHED Pflws HENRIK ^

Nr. 3561 Marts - April 2004 120. årgang

R estaurering • Eftersyn • Teknisk bistand

M øllebygger John Jensen apsNykøbing-Slagelsesvej 22 ■ 4560 Vig

Tlf. 5931 5581 • Fax 5931 5481UDDANNET I MØLLEBYGGERFlRMA GRUNDLAGT 1882 * •

oÅrsmøde 11. -13. juni 2004 på Ringsted Vandrerhjem

A f Per Gliese

Årsmødet 2004 er henlagt til Ringsted Vandrerhjem, og mere centralt kan det jo næsten ikke blive, i hvert fald ikke for os sjællændere, men der er også lagt vægt på gode forbindelser hertil med tog og busser.

Vandrerhjemmets beliggenhed er også rimelig i for­hold til Ringsted Station, der er ca. 10 min. gang derfra og til vandrerhjemmet, der er indrettet i den historiske »Amtstuegaard« i Ringsteds centrum.

Vandrerhjemmet består af 16 familieværelser med i alt 78 sengepladser, fordelt på 13 værelser med 4 sen­ge og 3 værelser med 6 senge i hver. Alle værelser er med eget bad og toilet.

Vandrerhjemmet er specielt velegnet til kurser eller mindre konferencer og derfor perfekt til vores arrange­ment. Lederen af vandrerhjemmet hedder Anne Lene Christensen og er vores kontaktperson under ophol­det.

Så udgangspunktet for årsmødet er i orden, og ople­velserne er i år placeret i det sydsjællandske område, hvor vi skal opleve 3 møllebesøg i egnen omkring Næstved og Fakse.

Til dem, der kommer tidligt fredag, er der gode muligheder for at opleve købstaden Ringsted og nogle af dens seværdigheder.

Ringsted vindmølle, som er byens stolte vartegn, har dog lukket fredag, men er så til gengæld åben søndag mellem 11.00 - 16.00. Her maler Morton møller økolo­gisk mel, hvis der er vind. Så har I ikke set Ringsted vindmølle, så snyd ikke jer selv for denne oplevelse.

Set. Bendts Kirke er en af Danmarks kendte kirker, og er derfor sammen med Ringsted vindmølle de største turistattraktioner i byen. Kirken er den ældste teglstenskirke i Norden, da den kan skrive sin historie helt tilbage til året 1170, hvor Kong Valdemar Den Store lod kirken opføre som erstatning for en fråd­stenskirke fra år 1080. Set. Bendts kirke har åben: I perioden - 1/5 - 15/9: kl. 10 - 12 & 13 - 17.

Forsidebillede:Den 20. februar 2004 fik Skovsgaards mølle på Lange­land hat Og vinger på. (Foto: Per Gliese)

Ir ic lh o ld s fo i'te g n e lse :

Årsmøde 2004............................................................... 23Der var engang en mølle.............................................. 27Dansk Møllerforenings rejse........................................ 29Fra Kværnstenens historie.......................................... 33Hat og vinger på Skovsgård mølle.............................. 34Nyt fra Møllelaugene................................................... 36Læsernes hjørne........................................................... 36Møllenoter..... ................ 37Dødsfald........................................................................ 38

ProgramFredag den 11. juni 2004:Indkvartering mellem kl. 16.00 - 17.30 Spisning kl. 18.00 Bestyrelsesmøde kl. 19.30 - ?Kl. 20.00 kaffe med småkager, samt information om efterårsturen til Tyskland og Holland den 3 .-11 . sep­tember 2004, ved Lise Andersen.

Lørdag den 12. juni 2004:Morgenmad mellem kl. 8.00 - 09.30 Generalforsamling fra 9.30 - 11.30

Dagsorden:1. Valg af dirigent2. Formandens beretning3. Fremlæggelse af regnskab og fastlæggelse af

kontingent4. Valg til bestyrelsen.

På valg er: Jørgen Hansen, Stig Agerbo,Ejner V. Andersen og Per Gliese Nuværende suppleanter:Frede Nielsen, Poul Erik Lyregård (t)

5. Valg af revisorer.Nuværende revisorer er: Otto Rasmussen og Ib Sørensen

6. Behandling af indkomne forslag.Forslag skal være formanden i hænde senest 29. maj 2004.

Frokost kl. 12.00 - 13.00 Bussen kører præcis kl. 13.00.

Mølletur i det SydsjællandskeBesøg på : Fiskebæksgårds Vandmølle, Blåbæk vand & vindmølle v/Fakse - besøget her omfatter rundvisning ved ejer, Steen Nielsen og inkluderer også eftermid­dagskaffe og brød, Modelmølleparken i Ringsted - her serveres en lille forfriskning. Tilbage på Ringsted Van­drerhjem ca. kl. 18.00 - 18.15?Festaften og spisning kl. 19.30

Søndag den 13. juni 2004:Morgenmad mellem 8.00-9.30 (Værelserne skal for­lades kl. 10.00).Herefter er der arrangeret mulighed for besøg på Skamstrup Mølle ved Mørkøv.

Ekstra søndag:Som en ekstra oplevelse vil der søndag efter morgen­maden, blive mulighed for at komme op og se den nyrenoverede Skamstrup mølle.

rrNije m e d le m m e r

V i s ig e r v elk o m m en t il :Moesgård Skovmølle, møllelaugetFinn og Hanne Laumann, Øster Hurup Mølle

23

Vi havde tænkt os, at det kunne foregå på den måde, at de, der ønsker at komme derop, melder sig til arran­gørerne, Jørgen og Per fredag aften ved spisningen, og så samles vi i et antal biler søndag efter morgenmaden og undertegnede (Per) vil så køre forrest og vise vej derop, så hvis I vil lægge bil til og med derop, så meld jer til en af os fredag.

Priser og tilmelding:Som det kan læses af ovenstående så bliver oplevelser­ne noget som I absolut ikke må gå glip af, så tilmeld jer straks eller senest den 1. maj 2004 pr. brev eller tele­fon til foreningens kasserer:

Hanne Agerbo Lucernevej 18 3450 Allerød Tlf. 48161638 (kl. 18-19)Giro 903 3785

Betalingsfristen er også 1. maj 2004, men det er ikke nok blot at betale uden tilmelding, for vi risikerer så, at advisering om betalingen når for sent frem til, at der kan reserveres plads til jer. Så husk at tilmelde dig/jer og betale samtidig.

Priserne på arrangementet er som følger:Ank. fredag og afrejse søndag(hele arrangementet) = 1.300 kr. pr. person.Ank. lørdag og afrejse søndag = 1.000 kr. pr. person. Ank. lørdag — uden overnatning til søndag = 700 kr. pr. person.

Sådan finder du Ringsted Vandrerhjem:Ringsted Vandrerhjem adresse er:

højre ad Set. Bendtsgade og vandrerhjemmet ligger på den venstre side længere fremme.

P.S. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

»Amtstuegården« Set. Bendtsgade 18 4100 Ringsted Tlf: +45 57611526

Bybus - rute 401 kan tages direkte fra stationen og til torvet, her er der 3 min. gang ad Set Bendtsgade til vandrerhjemmet (ligger på højre side skråt over for Set. Bendts Kirke).

Kommer man fra motorvejen, drejer man af ved fra­kørsel nr. 36 (Ringsted Nord) og tager omfartsvejen i retning mod Sorø og drejer til venstre ad den 2. vej man kommer til (efter ea. 1 km’s kørsel) - denne vej er Set. Bendtsgade (vandrerhjemmet ligger så på den venstre side) ca. 800 m fremme.

Går man fra stationen til vandrerhjemmet, skal man til venstre ad Vestervej forbi Falck Stationen, krydse Jyllandsgade og fortsætte til højre ad Sorøve- jen i nordgående retning ca. 600 m, herefter drejes til

Mølleturen

På lørdagens mølletur i det sydsjællandske kommer vi på besøg på 3 møller. Undervejs kører vi dog forbi flere møllesteder og nedlagte møller, samt Herluflille mølle som jo er under restaurering.

Jeg kan nævne bygningen, hvor Vetterslev motor­mølle havde til huse, Buske Mølle, som også er under restaurering - dog til beboelse, og herefter køres forbi

Et a f de mindste mølleanlæg i Danmark ses her ved Fiskebækgård, tæt ved Næstved.

24

Herluflille mølle og resterne af Herlufmagle stormølle kan også ses fra bussen.

Herefter nærmer vi os Næstved og kører nu i ret­ning mod Rønnede, forbi det nok så kendte bonbon­land, forlystelsesparken lavet af manden med de ligeså kendte bolsjer.

Herefter går det så ad de små veje fra Toksværd for­bi resterne af Nr. Tvede mølle og ad en meget lille »markvej« til første møllebesøg på den lille Fiskebæks­gårds Vandmølle, som ejes af ægteparret Inge og Børge Høst Pedersen.

Beliggenheden er i Brandelev, som i dag ligger i Fladså kommune, Storstrøms Amt. Møllen er (så vidt vides) den eneste af sin art i Danmark, til en hvis grænse kan den sammenlignes lidt med den born­holmske vandmølle i Vang. Denne mølle har dog direk­te træk til kværnen, hvorimod Fiskebæksgårds mølle har stjernehjul.

Møllen er opført i 1870 af den daværende ejer på Fiskebækgården og har været i samme families eje i mere end et århundrede. Møllen opførtes ved Fiske­bækken, hvortil der løber en vis mængde kildevand.

Møllen fungerede kun i 23 år frem til 1893, hvor møllen standsede. Dette skyldtes, at mølleren ifølge den i 1857 indførte næringslov, skulle have et nærings­brev og betale afgift, hvis han havde andre ansatte end familien selv. Og da en søn fra gården, som plejede at passe møllen blev gift og flyttede hjemmefra, blev møl­len nedlagt, da mølleren ikke ville ansætte en mand til at passe møllen og betale afgift i henhold til nærings­loven.

Hvor utroligt det end lyder, så har møllen overlevet 84 år uden at være i drift, indtil den blev genindviet d. 10/11 - 1978, efter en gennemgribende restaurering.

Der har senest været reparationer på møllen i år 2000, hvor møllen har fået nyt stråtag, desuden er den lille opstemning/mølledam blevet udgravet, så den er blevet lidt større med deraf følgende mere vand til møllen.

Gården havde foruden vandmøllen også 2 hestemøl­ler.

Fiskebækgårds overdækkede overfaldshjul.

Mølleren på Blåbæk vandmølle i dag, Steen Nielsen, har lige startet mølleværket.

Fra velnok Danmarks mindste mølleanlæg kører vi videre mod et af Danmarks største anlæg, vand og vindmøllerne ved Fakse, -

Blåbæk MøllerneAnlægget her består både af vand og vindmølle og sel­ve gårdanlægget, er et 4 længet kompleks, som for de nuværende bygningers vedkommende er opført i 1838, men hele mølleanlægget er kendt helt tilbage til omkring 1786 eller før. Vindmøllen er opført i 1828, som hjælpekraft til vandmøllen

Ifølge nuværende ejer Steen Nielsen har der en anelse længere nede af åløbet, som forløber for Blåbæk Vandmølle, ligget en skvatmølle på dette sted.

Beliggenheden er lige syd for Fakse by, hvor man drejer ind på den lille vej mod Rosendal gods og passe­rer 2 høje træer som en portal ind til et stykke mølle­historie, som giver en det indtryk, at tiden her har stået stille i mange år.

Først passerer man på vejen ned mod ådalen med vindmøllen på sin venstre side og videre frem danner vejen rammen om dæmningen for mølledammen, som leverer vandet til de 2 overfaldshjul, som Blåbæk Vandmølle er udstyret med.

Mølledammens flotte vandspejl med svømmende ænder, og de stynede poppeltræer, der omkranser dam­men, giver en det første indtryk og fornemmelsen af at være midt i en Morten Korck film af fineste klasse, når turen så går videre ind i møllegården, hvor masser af katte og høns møder en på gårdspladsen, ja så er man ikke i tvivl, - det må være en scene fra en Morten Korch film.

25

Morten Korchsk stemning i Møllegården, dengang og i dag.

Dette syn samt møllens intakte mølleri skal vi ople­ve, samtidig med at møllens nuværende ejer, Steen Nielsen, vil guide os rundt fra mølledammen og videre ind i møllen, hvor han vil komme korn på kværnen og starte det intakte mølleri, der bliver trukket af de 2 vandhjul, og samtidig føre os ind i denne mølles spændende historie, og slutteligt vil han servere kaffe med tilhørende brød i et af møllens gamle lokaler, som er indrettet til dette formål. Her vil der så være mulig­hed for at stille spørgsmål og få en snak med ejeren over kaffen og desuden er vindmøllen på bakken lige nord for vandmøllen også åben, så man kan få et nær­mere kig på den også.

Vindmøllen blev restaureret i 1993 - 94 og er udven­dig intakt og meget velholdt med nye vinger. Desværre kan vingerne ildte dreje, da det indvendige maskineri og gangtøj ikke blev færdigrestaureret i 1993.

Palle Kousgaard: Vandmøllerne ved Salten ÅVed Salten Å, i et af Danmarks smukkeste naturområder, lå tidligere flere kommøllcr, stampemøllcr til vadmel og krudt, et maskinuldspinderi og et hammerværk, som blev til savværk. Her lå i 1700-tallet desuden Palle Møllers industrikompleks med kobber- og jernværker. Det fik kraft fra 11 vandhjul og var blandt landets største. Ved Salten Å skabtes et stykke dansk industrihistorie, som først nu fortælles fra begyndelse til enden. Christian Fischer og Keld Dalsgaard Larsen fra Silkeborg Museum skrev i Midtjyllands Avis dec. 2003 bl.a.:Palle Kousgaard har skrevet et videnskabeligt værk om et stykke lokalhistorie med almen historisk interesse. Det er dejligt, at nogen tør kaste sig over den slags vilde projekter. Initiativ og dristighed trives heldigvis stadigvæk ved Salten Å. Lise Andersen skrev i Møllen, nov.-dec. 2003 bl.a.: Undertegnede har fået lov til at læse det endnu upublicerede manuskript "Vandmøllerne ved Salten Å ” og jeg ser med stor forventning frem til det færdige produkt, for sjældent har vi set så dybdeborende og veldokumenteret et værk om et hjørne a f dansk mølleri. Her er megen ny viden at hente.175 s. 19x27 cm, ill. m. bilag, noter og kildeliste, ib. 350 kr.

Forlaget Vinden VenderVorretvej 9, 8653 Them,

tlf. 7575 6616, www.vindenvcnder.dk

Efter ca. 1/2 times nostalgisk mølleoplevelse på Blåbæk møllerne i det sydsjællandske, sætter vi næsen mod Ringsted igen. Vi skal dog som det sidste stop på turen besøge »Modelmølleparken« på Næstvedvej lige syd for Ringsted, hvor der vil blive lejlighed til at se de 12 - 14 små modelmøller i action, for vindmøllernes vedkommende kræves jo lidt vind, hvorimod de små vandhjul vil plaske lystigt i de små kanaler, der løber gennem haven. Ideen til denne park opstod jo for ca. 20 år siden hos Jens Søndergård i Borup, hvor den også havde til huse indtil for 5 år siden, hvorefter en del af modelmøllerne blev flyttet her til Ringsted. Inden vi kører retur til vandrerhjemmet, vil Maibritt servere en lille forfriskning for os, i havens små hyggelige oaser.

Kilder: »Den Danske Mølle « 1992 -J.C. Varrning & Anders Jespersen

Det ene a f 2 arbejdende vandhjul i Blåbæk mølle, et imponerende syn.

Vindmøllen i Blåbæk er opført 1828, og delvis restaure­ret senest i 1993 - 94.

26

Der var engang en mølle...Forsvundne danske møller

Preben Chr. Mømp har sendt os denne beretning om Ingstrup Mølle, Rødding sogn - mellem Viborg og herregården Tjele. Forfatterens slægt ejede møllen fra 1805 til 1970.

Der har været mølleri i Ingstrup i mange hundrede år. Professor Hatt fra Nationalmuseet foretog udgravnin­ger i den gamle mølledam i 1930’erne og fandt bl.a. en 85 cm understen samt egetømmer ffa et bulhus. Fun­det blev dateret til middelalder, mellem år 1300 og år 1400, og var den hidtil ældste fundne kunde-mølle.

I 1581 blev møllen ændret og fik nyt vandhjul og en dæmning blev anlagt lidt længere nede ad vandløbet. Nogle lodsejere førte senere proces om de nu magre engstykker, som følge af dæmningen. Processen kom til at vare i ca. 100 år og havde da kostet mere end engenes værdi, og ejeren blev frifundet, da dæmningen var anlagt på Kongens befaling. Vandløbet kommer fra Vandsø i vest og løber videre til Tjele Langsø.

Efter reformationen gav kongen området til kansler Niels Kaas, Taarupgaard. 1 1805 var ejeren kancelliråd Christen Juul til Viskum, som solgte møllegården til selveje for møller Peder Mørup, gift i 1806 med Inger Sørensdatter. Prisen for møllen og gården var i alt 2.100 daler. Hartkorn for møllen var 3 og for jorden godt 3.

Peder Mørup’s familie sad i flere østjyske møller, så han har nemt kunne lære møllerfaget, men især har han nok været i Røde Mølle ved Granslev, hvor hans mors bror var møller. Han var også skriver på godser, bl.a. Bidstrup.

I Ingstrup fik han flere tillidshverv og var bl.a. oldermand for ejerlavet. Det unge par kom godt i gang, men i 1813 kom statsbankerotten, som gav svære tider. Møllen havde et stort område at betjene: Foulum, Vammen, Rødding, Løvel, Viskum m.fl. landsbyer og ved flid gik det dem godt. Ad åre blev tiderne også bed­re for bønderne.

Ved købet i 1805 stod en træhest i gården. Den blev stående som et minde, men kom aldrig mere i brug.

Efter Peder Mørup og Inger Sørensdatter fulgte i

Tegning i familiens eje a f Ingstrup vand- og vindmølle. Vindmølleris proportioner er ikke helt rigtige.

1843 Christian P. Mørup (f.1815) og Mette Marie Pedersdatter, som drev mølleri til 1879.

De opførte i 1857 en ny stor vindmølle i teglsten på bakken øst for gården og i 1865 byggedes nyt smukt stuehus med vandmølle i den nordre gavl. Møllestene­ne og vingerne (24 m) blev hentet med hestevogne i Randers med 4 heste for vognene. Chr. P. Mørup lavede selv planer og tegninger til disse nybyggerier, og han lod opføre en teglovn på sin mark, hvor stenene blev brændte af lejede tyske teglbrændere. Evnerne til at lave bygningstegninger og lave byggerier havde han nok efter sin fars far, Christian Mørup (f. 1732), som var en af Østjyllands betydelige bygmestre i 2. halvdel af 1700-tallet. Han byggede Randers Rådhus, Herre­gården Bidstrup, tårnet på Set. Mortens Kirke i Ran­ders, Århus Katedralskole, kirker m.m.

I 1879 kom 3. generation til. Det var Peder Chr. Mørup (f. 18441 gift med mejerske på Viskum Hoved­gård, Ane Margrethe Pedersen. For dem blev det sværere tider, da der opførtes vindmøller i omegnen, Foulum, Ørum, Vammen m.fl. og kunderne spredtes. Der købtes hede til, som blev opdyrket for at hjælpe til for de manglende kunder til møllen. De var møllerpar i 33 år og gik på aftægt i 1912, da 4. og sidste møller Mørup tog over, nemlig Christen P. Mørup (£1887), gift med Mary Vilhelmine Vestergaard fra Houlkærgård, Asmild vAhborg.

I 1912 var det begyndt at gå ned ad bakke for møl­lerne, så det var landbruget det unge par også måtte ernære sig ved. En datter og svigersøn, Ane Margrethe Mørup og Albert Thuesen overtog møllegården i 1948 og efter dem kom Ane Margrethes broder, Ole Mørup til. Han lod vindmøllen nedbryde først i 1950’erne og solgte resten, jord og bygninger omkring 1970. En slægt og dens virke i Ingstrup Møllegård siden 1805 var slut.

Den solide murmølle, som den så ud i 1920’erne.

27

Vandmøllen havde overfaldshjul med et fald på 7 m. Der var en støbt ålekiste med stigbord til at regulere vandstanden, denne var 12 alen lang, 8 alen bred og 2 alen dyb. Efter tordenvejr kunne der være fra 50 til 100 pund ål i ålekisten.

I vandmøllen fandtes 4 kværne -1 grutkværn, 1 sig- tekværn, 1 skalkværn også kaldet pillekværn til byg­gryn og en boghvedekværn med blæser og sorterer. Denne sidste var den eneste af sin art i stor omkreds, hvorfor der var meget at bestille. Om sommeren kunne en møllersvend passe mølleriet, men efter høst og op mod jul måtte der være 2 eller 3 til at passe begge møl­lerne, og da blev der ofte malet om nætterne også.

Vindmøllen havde 4 kværne: 1 til grutning, 1 pille­kværn, 1 sigtekværn til mel og en valsekværn. Først var der sejl på vingerne, men senere kom der træklap­per, og møllen fik selvkrøjer, også kaldet vindrose.

Vejen gik gennem møllegården. I den store mølle­stue sad gæsterne omkring det lange bord, hvor der altid var dækket op med et stort stegefad med brød og forskellige pølser og andet, samt et krus med hjemme­brygget øl. Der var også en brændevinstønde, som kun­ne tage 40 potter og af den kunne gæsterne tage det, de ville.

På lune sommeraftener kunne ungdommen samles ved dammen og more sig med sang og musik fra violin og harmonika og ofte i båd på dammen. I møllegårdens storstue var den første skole i Ingstrup, og læreren boede på kvisten. Børnene fra møllegården lærte at bestille noget. De fleste blev landmænd, enkelte blev møllere og én søn udvandrede til Australien.

Til møllegården var der også smedje, bageovn og

Ingstrup Møllegård set fra toppen a f vindmøllen. Møl­ledammen og vandmøllen ligger skjult a f træerne.

maltkølle i samme bygning. Bagningen var til eget for­brug, men smedjen havde søgning af gæsterne til møl­len.

I dag er smedjehuset fjernet, vandmøllens udbyg­ning over hjulet i stuehusets nordre gavl brækket ned, og vindmøllen revet ned, så der er ingen synlige tegn efter de to møller. Vejen er i dag ført uden om gården.

Kilder: Kristian Vestergaard - Vandmøller i Viborg Amt 1975, side 95. Gamle dokumenter i familiens eje samt skrevne erindringer afen dat­ter fra møllen, Marie Mørup, født i 1886.

Frode Lund

Fynskevandmøller

Anna Marie Lebech-Sørensen Vindmøller og Vandmøller i Danmark

Møllerne beskrives indgående udfra tekniske, historiske - herunder personalhistoriske - samt

bygnings- og landskabsmæssige særpræg.Hvem byggede møllen, munkene, kongen, greven eller en bondemand, hvornår blev mollen købt eller solgt.

Møllerne er illustreret med mange farvefotos.Forord ved H.K.H. Prins Henrik.

Bind 1 indeholder 240 sider, indbundet 298 kr.Bind 2 indeholder 228 sider, indbundet 298 kr.

Frode LundFynske Vandmøller 455 motiver

Frode Lund arbejdede fra 1936 systematisk på at skildre de 325 vandmøller, der dengang var på Fyn, og hans fine pennetegninger har stor historisk værdi, da kun få af de

gamle vandmøller er tilbage.»En af de skønneste bøger om Fyn«, skrev Fyns Tidende i

1977, da bogen udkom første gang.Ny udgave 420 sider, indbundet 385 kr.

Bondegårde i DanmarkBogen giver et billede af de mest karakteristiske bonde­gårde, og ved at sætte focus på arkitektoniske kvaliteter

får læseren et indblik i, hvorfor netop denne eller hin bondegård er bevaringsværdig for eftertiden.

Udgiveti samarbejde med Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur.

160 sider gennemillustreret med Torben Lindegaard Jensens dejlige farvefotos, indbundet 298 kr.

Skib Forlag5771 Stenstrup • Tlf. 62 26 33 58 • www.skibforlag.dk

28

Dansk Møllerforenings rejse til Westfalen og Friesland3.-11. sept. 2004

Bus: Rejsen foregår i egen bus, og vi får igen Ben­ny Winther bag rattet (vil være flere medlemmer bekendt fra årsmøder og rejsen til Tjekkiet).

Overnatninger: Alle overnatninger sker på hoteller af god turiststandard med bad/brus, tele­fon og TV på værelserne.

Fuldpension: Alle m åltider er indregnet fra aftensmaden på udrejsedagen og til og med mor­genmaden på hjemrejsedagen. På ud- og hjemrej­sedagen kan frokost købes ved den danske grænse (eller medbringes). Drikkevarer for egen regning (undtagen en enkelt frokost, hvor der til østfrisi­ske egnsretter er inkluderet smagsprøver på det lokale øl, brændevin og te).

Entreer og rundvisninger: alle entreer og rundvisninger i forbindelse med fællesarrange­menter er inkluderet i prisen.

Afbestillingsmulighed: Tilmelding er bindende! Ved afbestilling før 15. juli refunderes rejsens pris minus depositum. Efter 15. juli refunderes der ikke. Det er muligt at tegne en afbestillingsforsik­

ring gennem »Europæiske rejseforsikring« for ca. 250 kr. Forsikringen er ikke inkluderet i prisen, da mange i forvejen har en rejseforsikring, der inkluderer afbestilling. Vil du vide mere om afbe­stillingsforsikring, så kontakt Lise Andersen.

Pris: 5.800 kr. Tillæg for enkeltværelse: 885 kr. (Der er kun mulighed for et begrænset antal enkeltværelser).

Depositum på 1.000 kr. betales i forbindelse med tilmelding. Resten betales senest 15. juli 2004.

Tilmelding: Kontakt Lise Andersen på telefon 98 57 43 88 (om dagen) eller 98 57 27 42 (aften) eller pr. e-mail: hem@mail.tele.dk. Så får du til­sendt et udførligt program og en tilmeldingsblan­ket og indbetalingsvejledning. Tilmelding sker efter princippet »Først til mølle...«.

Program: Et mere detaljeret program ligger fær­dig ca. 1. april.

Tolkning: Heino Wessel Hansen og Lise Ander­sen oversætter til/fra tysk og engelsk. Heino Wes­sel Hansen tolker til/fra hollandsk.

Gennem tiden har dansk mølleri modtaget mange impulser fra det sydlige udland. I 1600-tallet hente­des en del hollandske og frisiske møllebyggere til Danmark. Således var det en østfriser, der kom til at bygge Danmarks første hollandske vindmølle. I 1700- og 1800-tallet kom også mange håndværkere fra de tyske lande herop. At nogle af dem må være kommet fra Westfalen, dokumenterer danske slægtsnavne som Westfal og Bielefeld.

Arets efterårstur leder os til et par af de områder, hvorfra det danske mølleri har været påvirket.

Vi starter i Westfalen - i den gamle hansestad Minden. I området omkring Minden er der godt 40 velbevarede vand- og vindmøller, der ligger ad en ca. 300 km lang turistrute kaldet den Westfalske Mølle­rute. I selve Minden ligger på floden Weser en rekon­struktion af de skibsmøller, der tidligere var almin­delige på floden. Minden ligger på det flade land lige nord for Weserbergland og Teuotoburger Wald, og er omgivet af lave bjerge, grønne enge og skove og gam­le landsbyer, der kappes om prisen som den bedst bevarede. En del af mølleruten følger floden Weser.

Herfra kører vi mod vest til nogle af de egne i Holland, som mølleturi­ster ikke så ofte besøger. Vi kører gennem Østhol- land, der er den eneste del af landet, hvor man finder vandmøller, og op til Fries­land, der er Hollands tyn­dest befolkede provins, og som har sit helt eget præg. Der er 11 byer, men kun Leeuwarden (frisisk: Ljouwert) har præg af storby. Det er et land­brugsland, og på Fries­lands 3360 km2 ligger godt 130 kornmøller, pumpe­møller og savmøller. De fleste er stråtæ kte jord­hollændere - men her fin-

29

Bagerst i billedet ses det fine gotiske rådhus på torvet i Minden. I m idten a f den højre husrække ses vores hotel Victoria.

des også vip-møller, tj askere og de såkaldte »spinne- kop«-møller (edderkoppe-mølle), der er meget almin­delige i Friesland, men sjældne i det øvrige Holland.

Friesland indlemmedes i Utrecht-unionen i 1579, men bevarede i hele den hollandske storhedstid sin egen statholder. I 1815 udskiltes Øst- og Nordfrie- sland som dele af Tyskland. Frisere beskriver gerne sig selv som frihedselskende og traditionsbevidste folk.

Det frisiske sprog (der er totalt uforståeligt for hollændere) tales stadig og er undervisningssprog i skolerne. Vi vil også se, at alle by- og vejnavne er skrevet på to sprog.

I Friesland bliver den næststørste by Sneek (fri­sisk: Snits) base for 3 dages udflugter.

Fra (Vest)Friesland kører vi mod øst til Østfries- land, som i dag er en del af Tyskland. Vi sætter kur­sen mod Norden, der er den by, der var møllebygger Martin Jacobs hjemby. Det var Martin Jacobs, der i årene 1619 og 1620 byggede to hollandske møller for Chr. 4. Vi overnatter i Hesel, før turen går tilbage til Danmark.

Fredag den 3. septemberVi kører fra Fredericia kl. 10. Der er som sædvanligt opsamling fra Ringsted, Odense, Fredericia og Røde­kro (eller Padborg?)

Vi holder pauser undervejs og kan være fremme i Minden til sen aftensmad. Vi indlogeres på Hotel Victoria midt på byens smukke gamle torv som nabo til bl.a. rådhuset fra det 13.årh. Smukkere rammer om en lille aftentur findes vist ikke.

Lørdag den 4. septemberFormiddagen er til egen rådighed. Der bliver udleve­ret et bykort med byens mange seværdigheder ind­tegnet og forklaringer på dansk, som man kan gå på sightseeing efter. Vil man hellere shoppe er der fine muligheder for det i Båckerstrasse. Andre vil måske hellere ud og se vandvejkrydset - et ingeniørmæs­sigt kunststykke af en »vandbro«, der fører Mittel- landkanal over floden Weser.

Kl. 12 samles vi til frokost, og vi vil her møde med­lemmer fra den Westfalske møllerforening og fra Deutsches Gesellschaft fur Miihlenerhaltung (Det tyske selskab for møllebevaring). Vi håber på en god udveksling af erfaringer med møllebevaring i hhv. Danmark og Tyskland.

De to nævnte mølleorganisationer har påtaget sig at tilrettelægge en eftermiddagstur lørdag og en hel­dagstur søndag til en række af de mest interessante møller i området. Det endelige program har vi endnu ikke modtaget, men der er ingen tvivl om, at de loka­le møllefolk vil gøre, hvad de kan, for at vi får det ypperste at se, af hvad området byder på.

Søndag den 5. septemberHeldagsudflugt til en række af den Westfalske Møl­lerutes vand- og vindmøller. Det færdige program har vi som nævnt endnu ikke, men mon ikke et besøg i den hyggelige »Torneroseby« Levern er indlagt? Denne dag har det lokale møllerlaug nemlig 25 års jubilæum, hvilket fejres med fest og musik, folke­dans og grillmad etc. Flere af områdets møller har male- og bagedag denne søndag.

Programmet er forsøgt sammensat, så der også bli­ver tid til andet end møller. Der er vekslet mellem heldagsture og dage med et program, der tillader, at man også kan nå at orientere sig lidt på egen hånd. Vi prøver at sørge for, at man bliver præsenteret for så mange sider af den lokale kultur som muligt - herunder også den kulinariske.

Vindmøllen i Levern er placeret i udkanten a f den utrolig smukke lille by, hvis centrum domineres a f sort og hvidt bindingsværk.

Mandag den 6. septemberVi kører fra Minden kl. 9 med kurs mod den holland­ske grænse. Når vi har krydset grænsen til Holland,

Vandporten fra 1613

er den sidste rest a f

Sneeks bymur. Den gjorde det

muligt totalt at lukke fjender

ude a f byen, hvad enten

de kom til lands eller til vands.

ttt:

30

kører vi en anelse mod nord til herregården/slottet Singraven ved Denekamp. Singraven er nævnt første gang i 1381. Siden har herregården naturlig­vis undergået mange ombygninger, men i sin grundsubstans er bygningerne middelalderlige. Vi vises rundt i herregårdens smukke rum med origi­nalt inventar og kunstskatte, og herefter må vi deles i to hold, så vi efter tu r ser på parkanlægget og på den fantastiske vandmølle, der er kendt siden 1448. Her er både korn- og savmølle og hele tre vandhjul. Tidligere var her også en oliemølle, men denne er i dag indrettet som restaurant.

Fra Denekamp, hvor der i øvrigt også er en vind­mølle, kører vi mod nordvest til Sneek, hvor vi ind­kvarteres på Hotel De Wijnberg. Igen kommer vi til at bo lige midt på torvet, men denne gang i et hotel indrettet i to 1600-tals borgerhuse. Hotellet er så lil­le, at vi for en sikkerhedsskyld har booket hele hotel­let i fire dage!

Sneek er en hyggelig, lille og overskuelig by, der indbyder til en aftentur ned til »vandporten« fra 1613, der er det eneste tilbageblevne af byen gamle fæstningsværker.

Tirsdag den 7. septemberVi starter dagen med en byvandring, hvor vi ser den gamle bydel, kanalerne og vandporten, som alle bøn­der måtte sejle igennem, når de kom med torvevarer til byen.

Sneek, der ligesom Minden er en gammel hanse- stad, var oprindeligt en søfartsby ved Zuidersee, men efter at den store dæmning Afsluitdijk blev bygget i 1932, blev Zuidersee til indsøen Ijselmeer, og skibene fra Sneek kunne ikke længere sejle ud i Nordsøen. Vi besøger byens skibsfartsmuseum, hvor den spænd­ende historie om Sneek som søfartsby og centrum for skibsbyggeri fortælles. Der bliver også lidt tid til at snuse rundt i byen på egen hånd. I Friesland er der stadig mange genever-brænderier, der arbejder på håndværksmæssig basis, og en af dem har en hygge­lig, gammeldags forretning lige i nærheden af vores hotel, så...

Efter frokost går turen til Frieslands hovedby Leeuwarden. De, der har lyst, kan følges med Heino

og Lise rundt i byen, hvor de vil fortælle om byens historie og om de gamle, gader, huse og pladser.

Typisk for alle hollændere er deres kosmopolitiske indstilling, der bl.a. giver sig udslag i, at der selv i den mindste flække er flere etniske restauranter. Især de indonesiske, kinesiske og indiske er popu­lære. Vi indtager aftensmaden på Kota Raja, der er Leeuwardens bedste indisk-kinesiske restaurant. Her skal vi opleve et ægte hollandsk »Rijstafel« be­stående af ca. en snes retter.

Savmøllen De Rat er en a f de professionelt drevne møller. Her produceres mængder a f tømmer, planker, ffæl og brædder, som bl.a. bruges til restaurererings- arbejder.

31

P R E S E N N I N G FABRI K OG S E J L MA G E R I S K R I F T PÅ P R E S E N N I N G E R

EGET S K I L T E V ÆR K S T E D

a.g. poulsens eftf. vsGRØNTTORVET 290 • 2500 VALBY

TLF. 3630 0290 • FAX 3630 3010

Onsdag den 8. septemberEn rigtig mølledag! Vi starter kl. 9 og kører de 13 km til Joure, hvor vi besøger kornmøllen Penninga Mole. Vi kører så 7 km til Heerenveen, hvor vi ser korn­møllen Welgelegen. Nu fortsætter vi ca. 27 km gen­nem et smukt sølandskab til Woudsend, hvor der både er kornmøllen Het Lam og savmøllen De Jager at se. I Woudsend er også et lille mølleinformations- centrum, hvor man kan købe postkort, bøger og sou­venirs. Fra Wousend går turen til Ijlst, hvor vi skal se savmøllen De Rat. Alle de førnævnte møller er funktionsdygtige og arbejder til glæde for turister, men De Rat fungerer på et helt professionelt plan. Vi møder her mølleren Simon Jellema, der fortæller om møllen og arbejdet på den. Simon er i øvrigt ud af en kendt frisisk møllebyggerslægt Jellema.

Efter besøget på De Rat kigger vi lidt på byen Ijlst, der er kendetegnet af, at byens hovedstrøg be­står af to husrækker. Langs hver husrække løber en gade, og midt mellem gaderne er der en kanal omkranset af små haver, - rendyrket idyl.

Vi kører så de 5 km hjem til Sneek. Et eller andet sted i dagsprogrammet indlægges et besøg på en funktionsdygtig pumpemølle (poldermølle), men det er endnu ikke besluttet hvilken. I løbet af dagen kommer vi til at køre sammenlagt 63 km, og får set 6 funktionsdygtige møller, plus alle de andre, vi kan se fra bussen.

Torsdag den 9. septemberDenne dag er berammet til en kysttur, hvor vi ud over møller får set nogle af de mest typiske kultur­landskaber i Friesland, nemlig terp-landsbyer og inddigede marskområder.

Vi kører først mod vest gennem Bolsward ad en vej, der fører ud til Afsluitdijks begyndelse. Vi fortsætter til Frieslands største havneby Harlingen. Herfra snor vi os ad små veje, hvorfra vi kan se de typiske »terp«-landsbyer - landsbyer, der ligger på kunstigt opkastede høje for at sikre indbyggerne mod oversvømmelser. Landsbykirkerne midt på ter­perne er meget anderledes end kirker i almindelig­hed i Holland - de ligner nemlig vores middelalder­kirker! I Stiens gør vi holdt og ser byens kornmølle. Så går det videre til Dokkum, der er en gammel han­dels- og fæstningsby. På den gamle byvold står de to møller De Hoop og Zeldenrust.

Fra Dokkum kører vi op langs kysten til det lille fiskerleje Moddergat, der ligger i et inddiget marsk­område. Her skal vi besøge frilandsmuseet »it Fiskershuske«, hvor vi kan se en række fiskerhuse med indbo, redskaber o.s.v.

Stort indtryk gør et mindesmærke på diget over de omkomne ved den forfærdelige ulykke, der over­gik landsbyen i 1883, hvor stort set alle byens mænd og drenge omkom i en brandstorm, der pludselig opstod, mens mændene var på fiskeri. Kun 10 år senere tog havet atter 20 af landsbyens fiskere, og herefter ophørte Moddergat-fiskeriet stort set. I landsbyens udkant ligger (selvfølgelig) også en møl­le. Fra Moddergat kører vi tilbage til Sneek ad veje inde i landet.

Fredag den 10. septemberVi starter tidligt (8.30) og kører ad motorvej til Emden på den tyske side af grænsen. Ved middags­tid ankommer vi til Norden, hvor vi starter med fro-

Frislands gårde har alle økonomibygningerne under samme tag og sammenbygget med stuehus og bryg­ger shus. Gårdene kaldes populært for »hoved, hals og rumpe-gårde«. Hovedet er stuehuset, halsen er bryg­gershuset, der forbinder stuehuset med stald og lade­bygningen, som kaldes rumpen.

kost, som er en traditionel egnsret »Updrogt Bohnen« med Kasseler (hamburgryg), pølser og spæk. Hertil serveres en frisisk »herbes Jever« (øl) og en isafkølet Doornkaat (brændevin). Vi slutter af med te. Friserne er traditionelt tedrikkere, og de har et helt ritual omkring te-drikningen. Man starter med at lægge en klump kandis i koppen, hælder den skoldhede te over og tilsætter lidt fløde med en fløde­ske. Det er en dødssynd at røre rundt i koppen! Teskeen bruger man kun til at sætte op i koppen som tegn på, at man er færdig - for tre kopper te er en fri- ser-ret! Til teen serveres hjemmebag.

Efter frokost tager vi en lille tur rundt i møllebyg­ger Martin Jacobs’ hjemby. På torvet står stadig rådhuset, hvor han havde sin gang som borger i byen, og kirken, hvor han sad om søndagen. Der er også rester af havnen, hvorfra han må have udskibet sine møller til København (i dag er havnen p.g.a. til­sanding flyttet længere ud). I Norden er der også tre møller.

Resten af dagen bevæger vi os ad småveje med fotostop ved nogle af de mange møller, der her ligger mindst ligeså tæ t som i det hollandske Friesland. I Aurich ser vi Stiftsmuhle, der med sin højde på 28,7 m skulle være den næsthøjeste mølle i Østfriesland. Møllen, der er bygget i 1858, er i dag møllerimuse­um.

Vi når Hesel ved aftensmadstid. Her indkvarteres vi i Jagdhaus Kloster-Barthe. Det bliver vores sidste aften sammen, så menuen står på frisisk festmad: Snitje-Braten - den frisiske udgave af flæskesteg med kartofler, løgdyppelse, rødkål og surt.

Lørdag den 11. septemberEfter morgenmaden pakkes bussen, og vi kører kl. 8.30. Fra Hesel til Fredericia er der 475 km, så selv med pauser og frokost undervejs, skulle vi kunne være i Fredericia kl. 17.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

32

Fra Kværnstenens historie - møllestensbruddet i LugnåsA f møller Steiner Winsvold, Norge - oversat a f Lise Andersen

Kværnstensbrud findes i de fleste lande. En god del af disse stenbrud var af mere lokal art, og produkterne havde en kvalitet som ikke tilfredsstillede de mere professionelle krav.

Der var imidlertid nogle kværnbjerge, som blev kendt viden om for deres stens ideelle egenskaber. En god møllesten skulle have indbyrdes varieret hård­hedsgrad, således at det blødere materiale til stadig­hed blev slidt bort hurtigere end det hårde. Tilbage havde man altså de hårde stenpartikler, som derved kunne »rive« og »rulle« kornet til mel. Ved denne selv- skærpning sparede man en god del huggearbejde.

De møllesten, som dominerede i Norge, var den såkaldte Selbusten fra kværnbjerget i Selbu i Sør- trøndelag. Disse sten blev først og fremmest installeret i småmøller (gårdmøller), men også i landsbymølleme, hvor de holdt deres indtog i midten af 1800-tallet.

I vort naboland, Sverige, havde man også en meget kendt møllesten. Den kaldes Lugnåsstenen efter fund­stedet Lugnås, ca. 10 km sydvest for Mariestad ved Vånern, og ikke langt fra E 20.

For os i Norge er Lugnåsstenen i dag næsten ukendt. Jeg vil derfor prøve at gøre den og stedet Lugnås kendt for branchen og møllehistorisk interes­serede, såvel som for dem, der er geologisk og palæon­tologisk engagerede.

Rent geografisk ligger Lugnås lige i nærheden af Kin- nekulle, som nok er et mere kendt navn. Geologisk er disse steder nært beslægtede.

Bjerget i Lugnås består væsentligst af sandsten øverst. Dette lag er ca. 35 m tykt og rigt på fossiler. Kvæmstensbruddet er hakket ind i fjeldsiden, hvor sandstenen bliver fjernet i tilstrækkelig højde over det næste lag, som er det egentlige møllestens-materiale.

Når man står inde i det, man kan kalde grubegangen og kigger op i loftet, som altså er et hårdt sandstens­lag, ser man på en måde søbunden nedefra - man ser bølgeslag og en del fossilers aftryk i den aflejrede sand­sten - et geologisk aftryk fra kambrisk tid, 750 - 800 miil. år gammelt!

Laget under, som altså kaldes »kværnstensgnejs«, består af en gnejs rig på feltspat. Ved en kemisk proces er feltspaten omdannet til kaolin. Dette stof er ikke blevet udvasket, da det er beskyttet af de ovenfor lig­gende lag.

Bjerget har herved fået en struktur, som er ganske ideel i en maleproces - altså hårdere blandet med meget blødere struktur. Dette lag har på en måde gen­nemgået en forvitringsproces, og er ca. 3 m tykt. Kvali­teten af møllestenene har en tiltagende hårdhed fra toppen og ned i laget.

Denne bjergtype er den eneste forekomst af sin slags i verden, og man eksporterede sten til mange lande i Europa, ja sågar til Tyrkiet og Nordafrika.

Fjeldet er for øvrigt ofte besøgt af geologer og palæontologer fra mange lande.

I dette bjerg er det udhugget møllesten helt fra

1100-tallet, og den sidste blev hugget i 1919. Kunst­sten (støbte sten) og stålvalser udkonkurrerede de møjsommeligt producerede natursten.Brydningen af møllesten var et slidsomt arbejde fra ende til anden, og alt var håndarbejde i ordets rette betydning. Man måtte hakke sandstenslaget over møl- lestensgnejsen væk med håndkraft, og grubegangene kunne være af anselig længde. Når man var nået ned til den rette del af fjeldet, ridsede man den ønskede diameter op. Måleenheden var »grep« (1 grep = 1/8 alen = 7,4 cm). Uden for denne cirkel opridsede man en ny cirkel. Mellem de to cirkler hakkede man materia­let bort i en dybde af ca. 40 - 50 cm. For én mand kun­ne dette tage mellem 1 og 2 uger afhængigt af materi­alets hårdhed.

Ved bunden af stenemnet laver man et vandret spor lidt indenfor stenkanten. Nu begynder så den mest spændende operation, nemlig løsgøringen af stenen. I det vandrette spor slår man små jernkiler ind, og her kræves et ganske intimt samarbejde med en person med følsomme fodsåler: En meget erfaren stenhugger smider træskoene og stiller sig på strømpefødder på stenen lige over det sted, hvor jernkilerne er slået ind. Stående på stenemnet dirigerer han slagstyrken, og hvor kilen skal placeres. Varigheden af denne frigørel­se kan tage fra 5 - 1 0 minutter og op til en hel dag afhængig af kløvbarheden. Ham, der står på strømpe­fødder, har faktisk en sådan følsomhed, at han ofte kan forudsige om det blive en ret eller skæv kløvning. De skævt kløvede sten, bliver også godtaget efter nedhak- ning til parallel tykkelse. Imidlertid hænder det, at stenen har så uheldige egenskaber at den må kasse­res, og mange timers slid har været forgæves.

De største sten kunne veje 3 tons i færdig tilstand, og for at få en sten ud af gruben, lavede man et primitivt gangspil. Man fæstede en jernkæde i stenens periferi og derfra til en kraftig vertikal trækstok (kapstan). Ved hjælp af træstokke fæstet horisontalt til denne, kørte man en slags »hestegang« og flyttede således ste­nen, hvis bevægelse lettedes af at den gled på rund­kævler.

Denne flytning ved gangspil blev først udført med menneskekraft, før man tog hestene til hjælp.

Stenene blev så jævnet og finpudset, og jernringe pålagt. Derefter blev de fragtet ud til kunder på heste­køretøjer, trukket af op til 3 heste. Direkte udkørsel blev udført indenfor en radius af 12 mil fra bruddet. Ved længere afstande blev den fragtet på Vånern og udskibet herfra. Da jernbanen kom i 1889, blev de fle­ste sten lastet på Lugnås station.

Men tilbage til arbejde og slid. Grubearbejde er jo kendt for silikosedøden, - også her. Ved folketællingen i 1890 kunne man konstatere, at enkernes antal var fire gange så højt som enkemændenes.

Men også kvinderne havde en umenneskelig hver­dag. De måtte være i gruben før stenhuggerne begynd­te for at øse alt det vand væk, der havde samlet sig i nattens løb. De bar også gårsdagens affald ud - og de

33

udførte deres arbejde mellem 3 og 4 om morgenen sammen med de børn, der kunne hjælpe til.

Affaldet blev båret ud på træbrædder! - indtil mid­ten af 1800-tallet. Da kom trillebøren i brug. Årsagen til denne forbedring var, at nogle Lugnåsinger havde deltaget i jernbanebyggeriet og der lært det nye red­skab at kende.

For at udholde sliddet i gruben blev der drukket sto­re mængder af hjemmebrændt spiritus. Brændevinen blev brændt på gårdene efter tur, og det blev tilsat fle­re ingredienser, bl.a. tobak. Brændevinen blev drukket ufortyndet. Man må antage, at denne drik indeholdt en form for stimulans ud over alkoholens virkning!

Man bliver uvægerligt imponeret over, at det man i dag anser for at være umuligt, virkeligt var muligt i game dage - at lave »stene for brød«!

Forøvrigt vil jeg gøre opmærksom på, at møllestensmo­numentet »Afrodites spejl« på gårdspladsen ved Hal- den Kornsilo består af et par ægte Lugnåssten. Målene på disse, som er de største i Lugnås’ prisliste, er 22 grep (1,63 m).

Tag en tur til Lugnås! En både møllehistorisk og geolo­gisk oplevelse!

Vedr. muligheder for rundvisning kan man kontakte Skaraborgs Lånsmuseum, tlf. 0511-133 25.

Hat og vinger på Skovsgård mølle på Langeland

Af: Per Gliese

Onsdag den 28. maj 2003 blev hat og den ene tilbage­værende vinge pillet af Skovsgård mølle på Lange­land.

I de mellemværende 9 måneder har firmaet Trygge- lev Tømrer & Snedkerforretning haft fat i de »ampute­rede« dele og bygget en næsten ny hat, en ny vinge og restaureret en af de gamle vinger, som kunne genbru­ges, alt sammen under kyndig vejledning af møllebyg­ger John Jensen.

Som nævnt er møllehatten stort set helt ny, kun dele af den gamle vindrose er blevet genbrugt.

Efter langelandske forhold er denne hat lidt speciel, idet den er den eneste løgformede hat af de tilbage­værende møller på øen. Normalt er de langelandske møller forsynet med hatte af typen »omvendt båd­form«.

Men flot så den ud i den skinnende sol fra en næsten skyfri himmel med sine røde, hvide og sorte farver, klar til at blive hævet op på sin rette plads igen fredag den 20. februar.

BMS kranen ankom ved 8-tiden og løftet var sat til kl 9.00. Forinden havde møllebygger John Jensen og »Junior« alias sønnen Michael, samt folkene fra Tryg- gelev Tømrer og Snedkerforretning rigget den tons­tunge hat til med forsvarlige kæder.

Beth je r g h ie tl* Kte— mellem. H jerl He^e eg Hclftekre

★ Restaurant - Bar - Gårdhave★ Selskabslokaler op til 200 personer★ Konferencerum/mødelokaler (AV-udstyr)★ Egen 9-hullers golfbane - Petanque★ Have med udendørs servering★ 23 dobbeltværelser - Gæstehus★ Sauna - Billard - Bordtennis - Dart★ Robåde - Kanoer - Vandcykler★ Mulighed for fiskeri - Legeplads★ Møllemuseum★ BOMA (afrikansk pælehus)★ Vandrestier★ Dyrefold med lamaer, heste, geder,

æsler og gæs

Borbjerg Møllevej 3 • Borbjerg * 7500 Holstebro Tlf. 9746 1010 • Fax 9746 1646

Internet: www.borbjergmill.dk • info@borbjergmill.dk

- også det rigtige sted til familie- og firma- £pX ~tjy> fester, kurser, møder og weekend-ophold. xg J Tømrer Poul Ottesen, Tryggelev Tømrer & Snedkerfor­

retning, er ved at gøre hatten, som han har hygget, klar til løftet.

34

Lige op til et løft er der næsten altid hektisk aktivi­tet, har vi nu husket det hele? Kæderne skal være stramme, ikke for korte og heller ikke for lange. Tøm­rer Poul Ottesen, fra Tryggelev Tømrer og Snedkerfor­retning har stået for hele opbygningen af den nye hat på pladsen foran møllen, og tro det eller ej, han havde simpelthen været så nervøs for om hatten nu passede - at han ikke havde sovet de to sidste nætter før opsætningen. (Det skulle dog vise sig at hans nervøsi­tet var ubegrundet, hatten kom til at sidde som den skulle.)

Kranen gassede nu langsomt op og hatten begyndte at røre på sig, og som en svævende fugl nærmede hatten sig toppen af møllekroppen og blev sænket stille og roligt ned på skroget og straks derefter løftet en anelse igen.

Det gav et gisp i de fleste af de ca. 40-50 fremmødte tilskuere, var der noget galt? — passede hatten ikke eller hvad? Jo den passede som fod i hose, og hatten blev styret ned på plads i krøjeringen i andet forsøg til klapsalver fra de fremmødte tilskuere.

Kæder og stropper blev afmonteret hatten, og nu var det vingearmenes tur til montering. Vingearmene var en smal sag for den store BMS kran og med synet af møllebygger Michael Jensen kravlende rundt på akselhovedet og styre vingerne på plads, samt slå de store kiler i, - ja højdeskræk lider de jo ikke af - så lig­ner Skovsgård mølle næsten sig selv igen.

Nu mangler kun klapperne at blive monteret på vin­gerne, maling af kroppens spånbeklædning, vinduer og døre, så skulle møllelauget omkring Skovsgård mølle, være klar til den officielle genindvielse den 2. maj 2004.

Så om ca. 2 måneder og med et opbrugt beløb på ca. 2,3 millioner kroner fremskaffet ved hjælp fra bl.a. Kulturarvstyrelsen samt en række fonde, skulle den fredede mølle fra 1904 stå færdig og Danmarks Natur­fond, der står bag restaureringen, er hermed klar til at modtage publikum ved genindvielsen i maj.

Hatten er ued at uære klar til løft, og kæderne strammes til.

Møllen og Michael»Junior« får deres nye hat på.

Den kæmpe BMS kran har udført Den sidste vingearm er på plads. Flaget hejses - færdigt arbejde, opgaven, hatten er på plads.

35

jV ytfra Møllelaugene

HJÆLP!!!Agersø Mølle er beliggende på Agersø ved Skælskør. Vi savner stærkt et par ekstra hænder til vores dejlige lil­le mølle. Har du tid og lyst til at give et nap med enten til vedligeholdelse eller fremvisning af møllen sammen med en af os fra bestyrelsen, så ring venligst til:

Maj-Britt Andersen Agersø Møllevej 3, Agersø 4230 Skælskør Tlf. 58 19 81 03

Nyt fra Herluflille MøllelaugEfter en noget famlende start er bestyrelsen nu kom­met rigtigt i gang.

På et møde med møllebygger John Jensen har vi vedtaget at føre møllen tilbage til tilstanden omkring 1930. I de år fungerede møllen og savværket i fuldt omfang.

Hvis møllen skulle føres tilbage til byggeåret, 1885, skulle saven fjernes, og dermed også en væsentlig del af eksistensgrundlaget.

Byggeriet af en ny traktorgarage er påbegyndt, såle­des at den gamle, som er bygget sammen med møllen, kan fjernes. Udgifterne hertil afholdes ikke af Møl- lelauget.

Næste skridt er, at murer- og tømrerarbejdet i fun­damentet gøres færdigt. Når den gamle traktorgarage er væk, kan de to håndværkere komme til på den fjer­de side, d.v.s. at der sættes vinduer i, og at der fuges mellem stenene og rundt om vindueshullerne.

Så skal omgangen sættes op. Målet er at være fær­dig inden Skt. Hans 2004. Derefter følger reparation af tømmeret i selve møllekroppen. Den videre plan frem­lægges på generalforsamlingen.

Forudsætningen for, at alt dette har kunnet lade sig gøre, er, at Møllelauget har indgået en lejeaftale med Ester og Helge Larsen. Løbetiden for lejemålet er 30 år, og lejen er én krone. Aftalen er tinglyst og trådt i kraft 31.07.03.

Som konsekvens af aftalen foretog bestyrelsen en nykonstituering. Peter Castberg blev formand, Helge Larsen næstformand, Ester Larsen sekretær, Niels

Dam kasserer, Jens Lyhne tager sig af PR, Per Gliese varetager kontakten til bladet »Møllen«, og Johnny Johansen deltager som familiens repræsentant.

Richardt G. Nielsens Fond har støttet med 50.000 kr. Der er tilsagn om 150.000 yderligere.

Vi vil søge flere fonde, når vi har en konkret plan for hele forløbet, dog delt op i etaper. Hele projektet: ven­tes at koste ca. 1.5 miil. kr.

Indtil videre er der kommet 8 sponsorer. De betaler for en reklameplads på hjemmesiden, www.herluflille- molle.dk.

Der er på nuværende tidspunkt 34 medlemmer af Møllelauget.

Jernløse MølleNr. Jernløse Møllelaug afholder generalforsamling den 30. marts 2004. I denne anledning er udsendt et nyhedsbrev »Møllebladet«, nr. 17.

Her fortæller formanden Marianne Hansen om året 2003, hvor møllen fejrede sin 150 års fødselsdag på mølledagen den 15. juni. Pakhuset blev indrettet til kaffestue med gardiner og duge, og Carl P. sponserede et nyt toilet.

Jubilæumsdagen blev fejret med taler, folkedans og hornmusik. Bonden kom kørende i hestevogn med sit korn og en glaspuster, en uldspinder, en trædrejer og en pilefletter arbejdede.

Lokalhistorisk Forening havde lavet en fin udstil­ling.

Generalforsamlingen den 30. marts bliver Marian­ne Hansens sidste som formand, da hun har valgt at trække sig efter 11 gode men travle år.

fasernes hjørneJUHUUU - En drøm er gået i opfyldelse!!!- men support og kon takter søges.Vi var heldige og hurtige, da bageren i Øster Hurup i Himmerland, Peter Hedegaard, ville sælges den gamle jordhollænder fra 1862.

Møllen har i Peters ejertid løbende gennemgået en vis renovering, udvendig og indvendig, med henblik på at kunne bruges til beboelse.

Vi har et ønske om at fortsætte - med samme for­mål, dog med respekt for det originale, kombineret med egne ønsker bl.a. til plads. For at opnå denne

RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLERingsted Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk Museum for Ringsted Kommune og drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle fra 1814.Museet byder på:★ LANDSTADEN RINGSTED: Landskab - Mennesker - Erhverv gennem 150 år. k DET DANSKE GULD - en udstilling om korn og mølleri.★ OMVISNING I MØLLEN ved møller Morten Sørensen.★ SÆRLIGE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER i skoleferier.★ Åbningstid: Tirsdag-torsdag samt søndag kl. 11-16.

Januar samt enkelte helligdage lukket.-k Omvisning kan bestilles (min. 10 pers.)

Køgevej 41 • Tlf. 5762 6900Møller Morten Sørensen: Tlf. 5761 8521 • Mobil 2022 5191

36

Familien Laumann foran deres nyerhvervede Øster Hurup Mølle.

plads, må vi fjerne nogle af de store hjul inde i møllen. Vi har et håb om, at andre kan bruge disse hjul, og at der er nogle mølleinteresserede personer, som kan og vil tage dem ud og bevare dem for eftertiden.

Vi har stor respekt for og glæde af de møller, der er restaureret og bevaret originale, men vi har et stort ønske om at kunne opleve vores egen mølle på en anden måde.

Vi håber også med dette lille indslag, at få en per­sonlig kontakt til en kreds af personer med interesse for møller.Vi glæder os!

Venlig hilsen Hanne, Finn og børn Øster Hurup98 52 56 44 - 40 55 42 78

Har du brug for reservedele til en hollandsk vindmølle?Undertegnede har besigtiget Øster Hurup Mølle, hvis gangtøj er velbevaret. De dele som Hanne og Finn Laumann ønsker at skaffe sig af med er: stjernehjul, stående aksel, 2 stokkedrev til melkværne samt et jerndrev til skallekvæm (i rigtig god stand). Den mind­ste af to skråkværne ønskes også fjernet. Løberen er dog sprængt og liggeren nedslidt. Kværnbesætningen mangler.

Billeder, af de dele, der ønskes fjernet, kan rekvire­res hos Lise Andersen: 98 57 43 88. Lise Andersen

MøllenoterRedigeret af Per Gliese

vandkraften i Holmehavebækken til fulde på dette naturskønne sted på Fyn.

Bloksaven som stadig fungerer er opført i 1892, og Oluf Lund bruger den næsten dagligt i forbindelse med arbejdet på sit møbelsnedkeri.

1 1910-15 installerede Hans Hansens søn Oluf Han­sen, som overtog værket i 1910, en dampmaskine. Denne dampmaskine er stadig intakt, dog blev kede­len nedtaget i 1937, da Oluf Lunds to morbrødre Hans og Jens Hansen overtog møllen og installerede en dies­elmotor til at klare driften. Dieselmotoren var i omdrejninger frem til 1968 og er også stadig funkti­onsdygtig.

Tilsammen et stykke kulturhistorie, der strækker sig over et helt århundrede, og som Oluf Lund nok kan takke sine to morbrødre for blev bevaret i den stand, det er i dag. De ruttede ikke med pengene og har måske også haft en særlig veneration for det gamle, som gør at Oluf Lund måske allerede til sommer kan åbne for en ny fynsk turistattraktion.

Oluf Lund håber nemlig på at han gennem fonds­midler kan skaffe penge til veje til et nyt vandhjul som kan komme i sving hvor det gamle gav op. Man kan stadig se, hvor det gamle hjul sad. Rester af den gamle hjulaksel ligger på stedet endnu. Så hvis der bliver ryddet op i savmøllen og skærmet af de lovpligtige ste­de,r og hvis der kan dannes en støttegruppe/forening a la »Nårup Savværks Venner« så skulle det gå lidt nem­mere at få tildelt søgte fondsmidler, og Fyn ville få en kulturel attraktion mere i Tommerup-Glamsbjerg området.

En splinterny træbeklædt bygning bygget ovenpå fundamentet af en til savværket hørende lade, er af Oluf lund indrettet til et såkaldt »Showroom« og butik, hvor han sælger egne møbler og andet kunstværk.

En cafe er planlagt i en tidligere svinestald.(Kilde: Fyns Stiftstidende 29.12. 2003)

Resterne a f Nårup savværks gamle møllehjul,fotografe­ret a f Per Gliese den 31.03. 2000

Savværket er fuld af historieSavværksejer håber på fondsmidler til ny turistattrak­tion til sommer.Vandløbet bag Nårup savværk på Grambovej ved Tom- merup samt resterne af det gamle vandhjul fra 1875 vidner om, at dette steds historie rækker langt tilbage i tiden.

Dette vandhjul har siden dette årstal og frem til 1910 -15 drevet det gamle savværk, som ligger ved et naturligt fald på Holmehavebækken.

Det var den nuværende ejer Oluf Lunds oldefar, Hans Hansen der opførte savværket, for at udnytte

Mekanik til Baunhøj mølleVitale dele er fundet på Sjælland og Langeland Søbjerg mølle ved Dianalund på Sjælland, bliver hovedleverandør af vitale dele til Baunhøj mølles indre mekanik. Denne mølle er privatejet og er stort set intakt indvendig. Omkring første marts drager lede­ren af projektet med genopførelsen af Baunhøj Mølle, Bertil Larsen til Sjælland i følgeskab med den ene af Danmarks 2 møllebyggere, Jens Jørgensen fra Fakse- ladeplads samt en stor mobilkran, for at løfte hatten af møllen i Søbjerg. Herefter afmonteres de vitale dele

37

inde i møllen og trækkes op gennem hullet hvor hatten sad.

Øvelsen går ud på, at Søbjerg skal bevares og have sin hat på igen. Magasinerne bruges nemlig til beboel­se, mens der i undermøllen bl.a. er indrettet frisørsal­on.

Søbjerg mølle var i øvrigt i funktion langt op i forri­ge århundrede med vind og vinger som drivkraft, og indtil for et par år siden malede den stadig, dog ved motorkraft.

Nørre Longelse mølle på Langeland, også kaldet »Æventyrmøllen«, som blev en del brandskadet for nyligt, er leverandør af hattehjul, perse samt vingeak- slen til Baunhøj mølle. Disse dele tog nemlig ikke ska­de ved branden.

Kravene om originaliteten af reservedelene fra disse 2 møller er rimelig, idet de ligger fra perioden omkring 1860’erne og da Baunhøj Mølle er opført i 1881 passer det rimelig godt, udtaler Bertil Larsen til Århus Stifts­tidende.

Møllen skulle nu kunne blive fuldt funktionsdygtig og male mel når dette puslespil engang bliver samlet. Dog mangler stadig møllestene, men de bestilles inden længe hos Møllestensfabrikken Engsko i Randers, og de er splinter nye.

Murermester Rasmus Jacobsen er i fuldt gang med at opføre undermølle og magasinbygninger og selve undermøllen er stort set færdig, men hele undersektio­nen inklusiv magasinerne forventes færdig i maj og til august støder møllekrop og møllehat til, disse dele samt de ca. 20.000 egespåner, som skal bruges til yder­beklædning af møllekroppen, er møllebygger Jens Jør­gensen travlt beskæftiget med at fremstille på værk­stedet i Fakse Ladeplads.

Går alt efter planen så holdes der indvielse af Baun­høj Mølle, den 10. november 2004.

(Kilde: Århus Stiftstidende 15.02. 2004)

Kollmars vartegn er tilintetgjort.Kollmar Muhle i landsdelen Kreis Steinburg i Tysk­land er ikke mere.

Møllen nedbrændte totalt i november 2003, hvor en lastvogns chauffør havde opdaget ilden kl. 02.30 om

Billede fra 1995 a f den nu helt udbrændte, Kollmar Muhle.( foto: Birthe Jochimsen)

natten og straks tilkaldte brandvæsenet. Den fredede mølle fra 1816 stod ikke til at rede trods den store ind­sats af ca. 80 tilkaldte brandfolk fra byen og omegnen.

Den 66 årige ejer havde ellers lige istandsat møllen for 800.000 euro og udbudt den til salg.

Det stråtækte hus, som lå lige klods op ad møllen, udbrændte også. Ejeren boede heldigvis i nabohuset til dette og kom derfor ikke til skade.

Møllen var en af de smukkeste i området, og blev i 1980’eme restaureret af møllebygger John Jensen og hans folk fra Danmark.

(Kilde: tyske ”BILD" 20.11. 2003, m.v.)

d ø d s fa ld

Møller Hans Jørgen Bylling, Aller (ved Christians- feldt), døde den 7. januar, 90 år gammel.

Hans Jørgen Bylling blev født i 1913 som søn af møl­ler Frederik Bylling, Aller Mølle. 1 1938 kom Hans Jør­gen Bylling hjem for at hjælpe sin far med driften, og ved faderens død i 1950 blev han direktør.

Landbrugets forhold lå møller Bylling stærkt på sin­de. Hvis der var krise blandt kunder, hjalp han ofte uden tanke på egen vinding.

Som 60-årig gennemførte Hans Jørgen Bylling et generationsskifte, der bragte sønnerne, Hans Erik og Povl Bylling, ind i virksomheden. Indtil det sidste hav­de den gamle møller dog sin gang i virksomheden, hvor han åbnede al indgående post.

Den 16. december 2003 fyldte Bylling 90 år, og blev fejret ved en reception på Den Gamle Grænsekro. Han sov stille ind den 7. januar efter få dages sygdom. Han efterlader hustruen Misse og børnene Povl, Birgitte, Kirsten og Hans Erik.

Dødsfald:Stifteren af Glunz & Jensen, Kærup Erhvervspark og redningsmanden af Ringsted Vindmølle, fabrikant Bjarne Jensen, er død 60 år gammel den 18. januar 2004.

Bjarne Jensen er født og opvokset i Ringsted, og hans kærlighed til fødebyen og hans familie, har altid været hjørnestenen i Bjarne Jensens liv, uanset hvor han i sit relativt korte aktive liv, var henne i verden. De sidste 20 år af Bjarne Jensens liv var præget af syg­dommen, sklerose.

Bjarne Jensen nåede at præge sin fødeby og sine omgivelser, og Ringsteds bys borgere er ham dybt taknemmelige for hans initiativ, da han i 1983 købte byens gamle forfaldne vindmølle og lod den restaurere, så den i dag er en af Danmarks mest velfungerende møller, hvor der males økologisk mel efter de gamle principper.

På møllens mur, lidt til højre for indgangsdøren, blev indmuret en lille tavle, hvor Bjarne Jensen skrev - Anno 1985 genstartede F abrikant B jarne Jensen Denne mølle. Han ønskede Den bevaret for de kommende Slægter. Dette blev osForundt a f forsynet PG

38

GULVBRÆDDEREFTER ØNSKE

• Fyr, gran, lærk, bøg og eg m.m. bredder op til 250 mm eller m åske lidt mere

• Altid 3.000 m3 snedkertræ på lager

• Vi har det alle andre har - og lidt til

• Eget m askinsnedkeri

• Specialopgaver efter ønske

• Spørg os næ ste gang

BI KROER8i TØMMERHANDEL A/ s

Lyøvej 7 • 5800 Nyborg • Tlf. 6531 1213

Dansk MøllerforeningProtektor: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.

Bestyrelse:Ingeniør Ernst Linow (formand),Elstrup Mølle, 6430 Nordborg, tlf. 7445 8989.E-mail: Nnow@post7.tele.dk

Møller Jørgen Hansen (næstformand),Krarupvej 21,2610 Rødovre, tlf. 4494 6385.E-mail: aet2lillv@get2net.dk

Per Gliese (sekretær)Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted, tlf. 5761 8722. E-mail: aliese@c.dk

Møller Ejner Vendelboe Andersen,Måre Byvej 15, 5853 Ørbæk, tlf. 6598 1720.

Møller Bent Jensen, Lemviavej 60,Nr. Tranders Mølle, 9220 Ålborg Øst, tlf. 9815 7037.

Søren Hansen,Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense, tlf. 6595 5847. E-mail: shh.louisevej@hansen.mail.dk

Museumshåndværker Stig U. Agerbo (administrator) Lucernevej 18, 3450 Allerød, tlf. 4816 1638.

Kasserer:Hanne Agerbo, Lucernevej 18,3450 Allerød, tlf. 4816 1638 (kl. 18-19).Giro 903 3785.

Tidsskriftet »Møllen«Redaktion og ekspedition:SE nr.: 2699 0008

Lise Andersen (ansvarshavende red.)Hadsund Egns MuseumRosendalsallé 8, 9560 HadsundTlf. 9857 4388 / 9857 2742, fax 9652 0515E-mail: hem@mail.tele.dk

Per Gliese,Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted Tlf. 5761 8722 (bedst kl. 17-19)E-mail: aliese@c.dk

Bladet udkommer medio januar, medio marts, medio maj, medio juli, medio september og medio november.

Annoncepriser pr. nummer ekskl, moms:1/1 side: 700 kr. • 3/4 side: 550 kr.1/2 side: 425 kr. • 1/4 side: 250 kr.

Dansk Møllerforening - »Møllen«Abonnement og medlemskab:Enhver mølleinteresseret optages som medlem. Årskontingent 275 kr.Henvendelse til »Dansk Møllerforening«, co. Hadsund Egns Museum, Rosendalsallé 8,9650 Hadsund, tlf. 9857 4388.

Oplag: 700Tryk: Als Offset

Returneres ved varig adresseændring

p o s t )DANMARK

Svampeangrebi træværk

... i murværkBORACOL 20Mod råd-, svampe-, og insektangreb i træværk samt til desinfektion af murværk i forbindelse med bekæmpelse af Ægte Hussvamp m.m.

lavTOXRørskæret 9 - 7 1 0 0 Vejle - Telefon 7582 5033

Specialsaw æ rketSneglerup Møllevej 10 B • 4571 Grevinge Tlf, 59 31 82 28 • Fax 59 31 62 28

Mogens Hansen • Mobil 23 70 72 28 Michael Jensen • Mobil 21 60 66 51

Specialist i lærk og egetræ Kapacitet: Længde 35 m, diam: 1,4 m

Stærk i højden!Erfaring tæller

■ ikke mindst ved opstilling af

VINDMØLLERsamt ved reparations- og servicearbejder i stor højde

BMS

Vi har Danmarks største flåde afmobilkraner og lifte- også udstyr, der er tilpasset netop Deres opgave

Ring og få et tilbud

Rødovre: tlf. 44 94 90 48 Odense: tlf. 66 18 18 48 Kolding, tlf. 70 10 60 55 Esbjerg: tlf. 75 1203 12 Århus: tlf. 70 20 60 55

Mød os på www.bms.dk