rapport fra european student union møde i israel:palæstina 2010

8
Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel 13-11-2010 1Forbrødring efter Muhammed-tegningerne - "We have an agreement" - No more shit with the danes

Upload: maria-toft

Post on 26-Jan-2017

82 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

1Forbrødring efter Muhammed-tegningerne - "We have an agreement" - No more shit with the danes

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

Afgang til Israel

Lørdag d. 30. oktober drog vi fire mod lufthavnen til møde i Israel. 2 måneder tidligere lancerede vi international gruppe og solidaritetsgruppen, der skal kæmpe for danske studerendes interesser og befæste studerende rettigheder mod overgreb internationalt. 1 måned siden skaffede vi penge til et partnerskabsprojekt med en palæstinensisk organisation og forberedte og koordinerede rejsens formål med de nordiske og baltiske lande. Det halvårlige bestyrelsesmøde i den europæiske studenterorganisation, ESU (European Student Union), er en stor begivenhed og læsemængden, der skal gøre det muligt for de 46 medlemmer fra 38 europæiske (og wanne-be-europæiske) lande, svarer til en lille bibel.

Når verden er større end studenterpolitik...

Er det godt at den er for vor fod. Finanskrise, EU-direktiver, Bolognaprocesser er i første omgang usynlige men påvirker langt ned i vores studie – og kaffeordninger. Vi spejler os i de andre lande og især vores naboers demokrati og velstand står for skud og mål, når Newsweek og andre medier (reduktionistisk) kårer Danmark eller Finland som det lykkeligste folk eller bedste land at leve i. Det er de myter vi manøvrerer rundt i ude i verden. Hvor tit hører man ikke; at vi skal skære i SU’en, fordi den danske SU er verdens højeste. At sammenligningen i selv indeholder argumentation for udfladning og ensliggørelse. At vi er ranket på 1.-plads burde gøre os stolte og ligeså pralende som druk-rekorderne, der i kontrast kan kritiseres for at føre til kortere og dårligere liv. SU giver bedre studieliv. Imens engelske studerende indtager gaderne for at bekæmpe tredobling af brugerbetaling; kæmper vi på eget territorium for at fastholde vores gode og gratis uddannelse. Lighederne og interessefællesskabet er slående. Men kendsgerningen er, at europæiske studerende er forskellige og ikke handler overens, fordi de ikke ser og forstår hinanden. Men det rykker sgu, når 11 mio. studerende står bag erklæringer og studenterprotester i Frankrig, Italien, Belgien, Østrig og England og Ukraine, der i grove træk handler om fælles front mod konkrete afskygninger af større brugerbetaling og underfinansiering af universiteterne.

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

2European Student Union fællesbillede

European Student Union findes faktisk

Anna fra Letland fortalte hvad en medstuderende til en ide-workshop for nyligt havde foreslået; ”man kunne skabe en interesseorganisation på europæisk plan og have nogle at sparre og arbejde sammen med”. Nu eksisterer organisationen godt nok allerede men udsagnet siger en del om det problem og dilemma organisationen står i. Dels er formålet med ESU ikke at være kendt men nærmere anerkendt forhandlingspartner og lobbyist overfor magtfulde EU-organer (what happens in Brussels stays in Brussels…) og dels skal ESU understøtte de nationale universiteter og studenterbevægelser med argumenter og komparative analyser, som fx DSF kan bruge til vidensbank og aktivisme. Alligevel er det måske ikke godt nok, men det tager tid at få banket en slagfærdig og professionel organisation sammen, hvor det desuden er svært at få retning på projektet, når dets forudsætning er vores forskellighed.

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

3 1-1 snak

Kvalitetssikring og ”den sociale dimension”

ESUs nuværende opgave er blandt andet at træne studerende til at varetage arbejdet som panelmedlemmer i de nationale kvalitetssikringsinstitutioner. På mødet blev derfor debatteret, hvad kvalitativ god uddannelse er, og om institutionerne bør fokusere på ’assurance’ eller ’enhancement’. Sat på spidsen; om det vigtigste er at studerende kan gøre et forsikringsmæssigt krav gældende og forvente en række mindstekrav, især hvis de betaler for uddannelsen; eller om kvalitetssikring i højere grad skal bruges som udviklingsværktøj, der benchmarker og deler praksis-erfaringer. Her kæmpede vi sammen med de fleste andre organisationer for, at den sociale dimension bliver tættere indoptaget. Den sociale dimension er den vedtagne samlebetegnelse for sundhed, vejledning, understøttelse, arbejdsløshed, handicaphjælp, medindflydelse og meget mere. Desuden var der nogle spacy anslag om, at kvalitetssikring fremtidigt ville foregå via facebook og venners venner, som studerende i højere grad ville stole på ved uddannelsesvalg.

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

4 1-1-1 snak

Kulturmøde og mødekultur

Selvom man i november kan ligge på stranden i Tel Aviv bestod programmet af en afbalanceret fordeling af guidede ture og lange møder. En regel om 8 timers sovepause fra mødets afslutning til start næste dag gjorde dette møde mere overkommeligt end tidligere. Alligevel var vi nødt til at arbejde i to skiftehold for at være tilstedeværende og opfange spillet også udenfor mødesalen. Mødet fungerede effektivt og væsentligste anke var, at internettet ikke virkede som vanligt, hvorfor alle mødedeltagerne så mere inaktive ud, planlægning forstummede og dokumenter ikke kunne distribueres med nettets motorvejsfart.

Når man rejser ud er det ofte kontrasterne, der springer en i øjnene og således også her. Færdselsårernes bredde bebudede at tiden ikke stod stille i det hellige land, og forskellen mellem Tel Aviv og Jerusalem fremstod både som nyt overfor gammel, hedonisme overfor spiritualitet og sekularisme overfor en jødisk religiøsitet, der desuden blev bekræftet i mødet og sameksistensen med kristendommen og islam. En aften var vi inviteret til et lys – og lydshow, der oplyste en del af det gamle Jerusalem ved hjælp af utallige kæmpe projektorer og projicerede Israels historiske udvikling til og med 2. Verdenskrig. Overvældet af effekterne talte vi bagefter om, hvordan de i Østrig og andre lande har brugt projektorer til at oplyse magtens bygninger med politiske budskaber og happenings.

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

5 Al-Quds arabiske universitet fællesbillede

Israel og Palæstina

EU og Bologna-landene strikker en politik og lovgivning sammen, der påvirker de studerende. Det er hvad ESU handler om for os og den proces vi kræver medindflydelse på. Når man befinder sig i et land med en latent og allestedsnærværende konflikt ser man dog også studerende i deres rette sammenhæng og vi følte os opfordret til at undersøge, om konflikten knægter studerendes grundlæggende rettigheder; som retten til at bevæge sig og organisere sig frit.

Det var bevægende og mildest talt beskæmmende at bevæge sig ind i Palæstina og ind på Al-Quds arabiske Universitet, som Israel ikke anerkender som læringsinstitution, da Al-Quds betyder Jerusalem på arabisk. Vi kunne læse rapporter fra Right to Education og Education International, og blev ved egen rejse bekræftet i, at det er svært at lave studenterpolitik i Palæstina og studerende her ikke nyder de samme rettigheder, som vi finder basale. Vi arbejder derfor videre med partnerskabsprojekter med Al-Quds og Birzeit University og søger efter nye kræfter for at få adresseret og omtalt dette problem, som det til ESU-mødet forventeligt viste sig meget svært at skabe enighed om.

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

6 Fodboldbanen og museet, hvor de studerende havde lavet sit-down-demonstration, så muren blev bygget udenom

Bologna-processen og EU’s 2020-strategi

En af vores vigtigste kampe på mødet blev at skyde arbejdsplanens fokus på European Citizen Initiative ned. Initiativet er en mulighed i Lissabontraktaten for, at en gruppe med 1 mio. underskrifter kan bringe et emne på Kommissionens dagsorden. Det er hidtil ikke udført i praksis og argumenter føg gennem salen om, at medieomtalen derfor var garanteret men arbejdspresset også umenneskeligt. Det var vores analyse, at projektet på nuværende tidspunkt kun kunne køres som pilot og reglerne stadig er for uklare. ESU risikerer derved at miste troværdighed og er endnu ikke kapabel til en sådan opgave, der derfor vil dræne den i forvejen overloadede organisation.

ESU har overvåget Bologna-processen og EU's 2020-strategy og opnået stor indflydelse på førstnævnte. Det er dog et problem at EU-strategien er lukket og alene agter en diversificering af finansiering til universiteterne. Flotte ord for højere betaling for det private erhvervsliv og studerende. Derfor planlægger ESU at lave en aktionsdag, hvor de studerende kræver indflydelse på dagsordenen. Selvom uddannelsespolitikken er det enkelte medlems suveræne ret modvirker EU her vores gratis og uafhængige uddannelse. Vi var derfor glade for at være medstillere til, ESU fokuserer på at få indflydelse på EU's langsigtede strategier og moderniseringsprogrammer, herunder Erasmus Mundus.

Korstog for bedre uddannelsespolitik: Rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel

13-11-2010

7 Israelske studerende og andre demonstrerer mod religiøse studerendes særrettigheder

At tage noget med hjem

En gammel sten og et par flasker vodka rigere stod vi 8. november i lufthavnen efter en ukrainsk mellemlanding. Mødet med de gæstfrie israelske værter, imødekommende palæstinensere og utallige andre samtaler var en nyopdagelse af en for os åben verden. Desuden blev det mødet hvor Azerbadjan blev fuldgyldige medlemmer og vi stillede os selv spørgsmålet; hvor man sætter en relevant grænse for, hvem og hvad der udgør de centrale arenaer for danske studerendes interesser?