rask magasinet nr. 10 - 2009

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

®

MAGASINETDec. 20094. årgang

I stedet for nyt knæFå lappet knæbruskenmed miniprotese

Kronisk tarmsygdomBiologiske lægemidlerkan hjælpe

Gitte Nielsen:

”Du er din egen nærmeste”

TEMAPrivathospitalkompetencer

TEMAFordøjelses-problemer

HjertecenterMarkant lavere dødelighed i Varde

StueplanterKan suge giftigedampe ud af luften

®

Kronisk tarmbetændelse og hvad så?At få stillet diagnosen kronisk tarmbetændelse dvs. enten Crohns sygdom, colitis ulcerosa eller mikroskopisk kolit kan være starten på en til tider barsk tilværelse.

Men hvad indebærer det helt konkret. Det betyder, at man i perioder af resten af livet vil lære, hvad rigtige mavesmerter er, ikke bare almindelige mavekramper men virkelige smerter. Man lærer at være meget fokuseret på, hvor det næste toilet er. Et udbrud af f.eks. Crohn kan give helt op til 40 gange diaréer i døgnet.

Man får en ny følgesvend, der også ofte er der selvom syg-dommen er i ro, nemlig en ubeskrivelig træthed. En træthed der bare ikke er noget at gøre ved.

Sygdommene hører ind under gruppen af autoimmune sygdomme, dvs. at det er vores eget immunforsvar der (af endnu uvisse grunde) vælger at gå til angreb på nogle af vores egne organer, i dette tilfælde fordøjelsessystemet. Psoriasis er ligeledes en autoimmun sygdom.

Der ses ofte følgesygdomme til kronisk tarmbetændelse så som regnbuehindebetændelse, ledsmerter, hudproblemer m.m.

Det er sygdomme, som desværre alle er i kraftig stigning, antallet af nye tilfælde vokser fra år til år. Der kommer nu mere end 1.500 nye tilfælde til hvert år. Hver 6. time kommer der en ny Crohn patient. Videnskaben kan stadigvæk ikke forklare, hvad sygdommene skyldes, så vi må stadig ”nøjes” med symptombe-handling og ikke årsagsbehandling. Vi oplever mange patienter, der når de gennemlever et udbrud af sygdommene, næsten ikke kan komme uden for en dør, af skræk for ikke at kunne nå at fi nde et toilet hurtigt nok.

Derfor arbejder Colitis-Crohn Foreningen på at få så mange butikskæder, små detailhandlere, damefrisører osv. med i vores Flush-it kampagne. Kampagnen går ud på at butikker m.m. stiller deres toiletter til rådighed mod en reklame på foreningens hjem-meside. Vi skal have gjort det muligt for vore medlemmer, mod at fremvise foreningens toiletkort, at de kan få adgang til toiletter her og nu.

Forskningen indenfor kronisk tarmbetændelse er heldigvis et område i eksplosion. Foreningen giver også ca. ½ million til forskning hvert år, det rækker selvfølgeligt ikke så langt, men vi er en lille forening endnu.

Men sygdommenes eksplosionsagtige adfærd afspilles også i tilgangen af nye medlemmer hos os. Jo fl ere medlemmer en forening har, jo større gennemslagskraft får den. Vi kan se at der er sket en mærkbar udvikling gennem de sidste 10 år. Vi er blevet dygtigere til at komme i medierne og det gør, at den almene befolkning også begynder at fi nde bedre forståelse for os sygdomsramte.

Af Landsformand Bente Buus Nielsen

Colitis-Crohn Foreningen

www.ccf.dkDøgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Der skal et godt bryst tilDet kræver stor styrke at være patient, hvad enten man er indlagt for kortere eller længere tid eller man lider af en kronisk sygdom.

Patienter, der får konstateret blødende tarmbetændelse i tyktarmen, kaldet colitis ulcerosa, eller Crohn’s sygdom, som er en betændelsesagtig proces typisk i den nederste del af tyndtarmen, er kronikere. Det betyder, at når man en gang har fået konstateret en af sygdommene, så må man indstille sig på at leve med dem, da sygdommene ikke kan helbredes medicinsk. Selv om patienterne i begge tilfælde oplever gode perioder, dvs. lange tidsrum, hvor sygdommen er i ro, så må de leve med mange gener resten af livet. Gener, som gør livet vanskeligt i hverdagen. Det er fx altid uhyre vigtigt at være i umiddelbar nærhed af et toilet, når sygdommene er i udbrud, hvilket omgivelserne kan have svært ved at forstå. For mange mennesker er det også svært at tale om sygdom, der har med fordøjelsen at gøre – så det kræver stor styrke af de enkelte patienter at fortælle om deres særlige behov.

Det er også en kronisk sygdom at være alkoholiker. Når man en gang er blevet diagnosticeret som alkoholiker, så vil man for altid være alkoholiker. For der fi ndes ikke en medicinsk behan-dling, der kan helbrede sygdommen. Man må erkende, at man er alkoholiker for altid og kun med afholdenhed kan man kontrollere sygdommen. Det har Gitte Nielsen også måttet erkende. Ligesom så mange andre med misbrugsproblemer, accelererede hendes mis-brug over tid: ”I takt med, at min ensomhed i mit ægteskab blev større og større, og presset på mine skuldre voksede, så begyndte jeg at drikke to, hver gang de andre drak en cocktail. Og efter et par år drak jeg en fl aske i løbet af en aften. Og jeg kunne også godt fi nde på at drikke et glas vin, selv om det ikke var spisetid. Og fi k det skønt, når jeg bedøvede mine indre og ydre smerter i alkohol. Og til sidst var jeg blevet afhængig af mange cocktails hver eneste dag. Jeg var blevet alkoholiker.”

For Gittes vedkommende skulle der, hvilket slet ikke er usædvan-ligt, fl ere rehabiliteringsophold til, før hun kunne slippe alkoholen. Men det lykkedes og hun lever i dag glad og lykkelig sammen med sin mand i Californien – helt fri for alkohol. Gitte forholder sig helt åbent til sin alkoholisme, så hvor hun før har været supermodel, er hun nu blevet en rollemodel: Det kræver et godt bryst at komme ud af et alkoholmisbrug, men det kan lade sig gøre og belønnin-gen er stor, som Gittes historie illustrerer. Læs selv hele interviewet på de følgende sider.

Julen står for døren og dermed er der mange fristelser for alko-holikere. Julefrokoster, julegløgg, juleøl – alkohol i stride strømme. Det er ekstra svært at holde sig bare nogenlunde ædru, når man er alkoholiker og for nogle går det helt galt. Illusionerne brister når alkoholikeren bryder løfterne og er fuld både juleaften og i alle juledagene. Ofte er det børnene der betaler den højeste pris. Den bedste julegave man kan give sine børn, hvis man er alkoholiker, er derfor at gå i alkoholbehandling. Døgnbehandling varer som regel i fem til seks uger og danner grundlaget for et ædru liv sammen med familien i resten af livet. Det er smertefuldt at skulle erkende, at man er alkoholiker, at det er nødvendigt med hjælp og det krævet et godt bryst at kæmpe mod dæmonerne. For dem er der mange af. Men hvis det kan lykkes for Gitte – så kan det også lykkes for dig. Lykke til.

Af Charlotte Søllner Hernø

Chefredaktør

[email protected]

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Du er din egen nærmeste.” Interview med Gitte Nielsen, der netop har udgivet sin egen dramati-ske historie i form af en selvbiografi .

8 Få lappet knæbrusken med miniprotese. Særligt yngre patienter med isolerede brusk-læsioner kan have glæde af metoden.

9 Otiummøbler – hvad er det?

10 PRUT – fordøjelsesproblemer er tabu. Forstop-pelse, diarré og luft i maven er ikke rigtigt noget, man taler om, så mange lider i stilhed.

12 Klyster og tarmskylning – kan være svaret, når proble-met er langsom tarmfunktion eller ligefrem forstop-pelse.

13 Vinterdepression kan kureres uden medicin fx med lysterapi.

14 Flotte resultater fra HjerteCenter Varde. Privathospitalet er højtspecialiseret og kan registrere markant lavere dødelighed efter bypass- og hjerteklapoperationer end forventet.

16 Kroniske infl ammatoriske tarmsygdomme. Hverken Crohn’s sygdom eller colitis ulcerosa kan helbredes medicinsk. Som patient må man indstille sig på at leve med dem.

19 Hurtig behandling var vores held. Per Flindt fi k en blodprop i hjernen, men behandling på Vejlefjord Neurocenter har betydet en verden til forskel.

20 Ulidelig smerte kan nu lindres. Hidtidig smer-telindring af gennembrudssmerter har været util-strækkelig. En ny måde at behandle patienterne på er imidlertid nu mulig.

24 Stueplanter: Den rene sundhed. Forskere arbejder vide-re med opdagelse som NASA fandt ud af i 1980’erne.

26 Hvornår er patientinformation god nok? Regionerne har ansvaret for at informere patienterne om det udvidede frie sygehusvalg. Spørgsmålet er, hvor godt patienterne informeres.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft.

19 20

1310

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsulta-tioner årligt.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømTlf. 33 26 95 [email protected]

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøTlf. 33 26 95 [email protected]

Århus redaktion:Kirsten [email protected]

Administration:Susanne BergstrømTlf. 33 26 95 [email protected]

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøCharlotte StrømKirsten OlesenBente Buus Nielsen

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Layout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dk

IT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 [email protected]@[email protected]

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Du er din egen nærmesteGitte Nielsen har optrådt i medierne world wide fra hun som helt ung blev supermodel og hurtigt blev en del af jetsettet i såvel USA som Italien, Schweiz og andre lande. Den danske presse har – som også Ole Henriksen har kunnet berette om – været uvenlig og decideret ondskabsfuld. Men måske ændres opfattelsen nu, idet Gitte Nielsen har udgivet en fantastisk, hudløst ærlig selvbiografi, hvor hun ikke skåner sig selv, men lader alle få indblik i de faktorer, der fik hende ind i et massivt alkoholmisbrug og siden ud af det igen. Bogen er et gribende vidnesbyrd om en sårbar fighter, som det lykkes at komme på ret køl igen først og fremmest ved egen hjælp.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Foto

: Pet

er B

enne

tt

4

Interviewet med Gitte Nielsen er kommet i stand hu-hej i sidste øjeblik. Gitte har været på promotiontur i Danmark i forbin-delse med udgivelsen af sin selvbiografi og uhyre venlig og imødekommende, som hun er, har hun accepteret et interview en fredag aften kort inden hun skal mødes med sin to år yngre bror og dagen før hun igen fl yver tilbage til Hollywood Hills i Los Angeles, hvor hun bor i dag.

Hendes mand Mattia spørger mig, hvor hurtigt det kan lade sig gøre at få gen-nemført interviewet – Gitte har ret travlt, forklarer han – og jeg lover at gøre det virkelig hurtigt, inden jeg får Gitte i røret.

Helt i hundeneStraks jeg hører hendes stemme, ved jeg, at det kommer til at gå fi nt, selv om jeg efter 8-10 minutter er overbevist om, at det går galt alligevel. Min hund, som kan være et elskeligt roligt væsen, kræver op-mærksomhed og giver udtryk for det ved høje og insisterende bjæf. Højere og hø-jere. Jeg synes, det er lidt pinligt, da Gitte spørger, hvad det er. Jeg undskylder meget og forklarer, at det er min hund. ”Hvad er det for en slags hund,” spørger hun. Jeg er nu sikker på, at hun vil afbryde intervie-wet. Jeg svarer pligtskyldigst. Og så siger Gitte med begejstring i stemmen: ”En Jack Russell Terrier? Jamen, det er jo en fantastisk hund. Jeg har jo selv Joker, der også er en Jack Russell Terrier, og Tootsie, som er en blanding mellem en chihuahua og en pincher. Ham fandt vi på et shelter (hundeinternat, red.). Men du ved godt, at en Jack Russell Terrier ikke må være alene, ikke? De skal have andre hunde omkring sig.” Jeg bedyrer, at jeg sørger for min hunds mentale sundhed ved daglig kontakt med hundevenner. Faktisk får interviewet ret hurtigt en anden drejning. Det er pludseligt Gitte, der interviewer mig for at sikre sig, at jeg gør det, der er bedst for en hund af den race.

Der er ingen tvivl om, at det jeg oplever, er kendetegnende for Gitte Nielsens hele personlighed. Hun har et stort hjerte, der banker for dyr, for børn, for andres velbe-fi ndende – og hun er i den grad til stede under samtalen, så meget at hun næsten slår benene væk under mig. Hun er på, hun vil gøre det godt og dermed adskiller hun sig væsentligt fra de fl este andre, der et halvt liv og mere til har levet i medier-nes intense spotlight. Gitte Nielsen er et lige-ud-ad-landevejen imødekommende og dermed et påfaldende uspoleret men-neske, som trods modgang og smertelige erfaringer har bevaret en positiv interesse for andre, som kun få besidder. Hun er med andre ord ikke kun bragende fl ot

og begavet. Hun har også en betagende sødme.

Du har kun et livGitte Nielsens selvbiografi har titlen ’Du har kun ’et liv’. Det har hun naturligvis ret i, men hendes relativt unge alder til trods skulle man tro, hun havde ni liv, for hun har oplevet sindssygt meget. Det meste er kendt. Mindre kendt er Gittes iboende usikkerhed og følelse af at være forkert. En følelse, der blev grundlagt allerede i skoletiden, hvor hun blev moppet igen og igen, resulterende i manglende selvfølelse. Hun besluttede derfor tidligt, at da hun ikke var køn (!), måtte hun bevise, at hun var dygtig. Det demonstrerede hun ved at score adskillige 13-taller til afgangseksa-men.

Senere – ikke ret meget senere – blev det klart, at Gitte har det der it, som gør, at kameraet bare elsker hende. Og ikke bare kameraet. Også befolkningen i hele lande, som Italien og Spanien elsker hende – og så selvfølgelig en perlerække af mænd, der har elsket hende på hver deres – i nogle tilfælde ret bizarre – måde. Der er ingen tvivl om, at Gitte har været begejstret for og betaget af gode hunks. Hun har været faldet i armene på fl ere og giftet sig med færre. I dag er hun lykkeligt gift med Mattia Dessi, som hun mødte kun godt en uge efter, at hun nærmest var fl ygtet fra faderen til sine to yngste ud af en fl ok på i alt fi re drenge. Gitte fortæl-ler, at hun havde svært ved at se, hvorfor Mattia skulle være interesseret i hende,

som hun sad der med røde allergiramte øjne, fl ere eks-mænd i bagagen samt fi re børn som en del af pakkeløsningen. ”Jeg følte mig ikke smuk og attraktiv,” forklarer Gitte og fortæller, at hun mest syntes, hun ville have godt af noget tid alene med sig selv og sine børn og sine hunde. Men sådan skulle det ikke være. Mattia gav nemlig ikke op. Det har været med til at redde Gitte, siger hun selv.

Drømmen om det perfekte liv var kun en drømGitte fortryder ikke meget i sit liv, heller ikke at hun har været eksponeret så me-get som hun har: ”På mange måder er jeg blevet indbegrebet af reality-tv, fordi store dele af de ændringer der skete med mig, foregik i fuld offentlighed. For mange ly-der det som en skræmmende tanke, men for mig var det sundt og motiverende.” Det eneste hun fortryder, er at hun holdt ud i alt for mange år i ægteskabet med racerkøreren Raoul Meyer. For allerede efter sønnen Douglas’ fødsel, begyndte en skygge at lægge sig over hele den drøm, som Gitte Nielsen havde bygget op i sit hoved – drømmen om en lykkelig familie i et vidunderligt hus ved Lugano-søen i Schweiz. Raoul viste sig hurtigt at være mest interesseret i at få adgang til Gittes indtægter, så han kunne hellige sig sine racerbiler, og han viste også hurtigt brutale og voldelige tendenser. ”Bagefter var det altid sidste gang. Det var, hvad han sagde. Og jeg troede på ham, og forbrugsfesten fortsatte. Presset for at holde hele cirkus Nielsen kørende var efterhånden blevet enormt, og selvom jeg i højere og højere grad kunne mærke, at noget var helt skævt, tog den ene måned den anden. Det ene år det næste. Og for hvert år følte jeg presset på mine skuldre – og at byrden

”Jeg er ved at få mit gamle selv tilbage. Jeg har altid passet godt på mig selv, spist sundt og har dyrket fi tness. Det gør jeg også i dag,” fortæller en glad Gitte Nielsen, der har lagt fl ere alen til sin selvrespekt siden den 9. juli 2007, hvor hun drak alkohol for sidste gang.

Gitte bor sammen med sin mand Mattia Dessi og sine to hunde i Hollywood Hills i Los Angeles. En lykkelig familie.

Foto

: Pet

er B

enne

tt

5

Vi søger personer med type 2 diabetes eller nedsat insu-linfølsomhed.

Forsøget indebærer at du møder op 4 gange af forskel-lig varighed, hvor du bla. kan få lavet en helbredsunder-søgelse samt en knogle- og fedtskanning.

Du kan deltage, hvis du er mellem 40 og 65 år og ikkefår insulin.

Honorar: kr. 1200,- (skattepligtig)

Forsøget er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéerfor Region Hovedstaden.

For yderligere information kontakt venligstMaria Pedersen, lægeCenter for Inflammation og Metabolisme, RigshospitaletTlf. 35 45 08 98 kl. 12-15 eller [email protected]

HAR DU TYPE 2 DIABETES?- og vil du gerne være forsøgsperson?

ende på det hele, for at få fred og gøre alle en stor tjeneste ved at tjekke ud, som hun kalder det.

Skelsættende opringningHendes forehavende lykkedes til alt held ikke. Til gengæld blev ægtemanden heller ikke forskrækket og omsorgsfuld. Blot irrite-ret. Livet var fortsat miserabelt, men ulykken blev set i bakspejlet alligevel begyndelsen til en ny erkendelse om, at Gitte i alt for mange år havde glemt at give sig selv omsorg – alle andre havde fået hendes omsorg – men ikke hende selv. Nogle måneder senere fi k Gitte mulighed for at være alene med børnene, da hen-des mand skulle deltage i et månedlangt racerløb. Kort efter han var taget af sted, blev Gitte kontaktet af den italienske tv-station RAI2, som ville have hende med i et banebrydende reality-tv-program, der ville strække sig over næsten 70 dage og som skulle optages i Mexico. Gitte sagde med begejstring ja – uden at hun kendte konditionerne. Dem fandt hun først ud af senere. Men da var det heldigvis for sent. Ingen sprut og ingen cigaretter i hele perioden. Til gengæld blev det skelsættende. ”Det hele begyndte med denne opringning,” forklarer Gitte.

Professionel alkoholafvænningDa programmet var slut vidste Gitte også, at ægteskabet måtte være slut. Det meddelte hun sin mand og hele verden i det

Gitte Nielsen er født den 15. juli 1963 i Rødovre. Hun er opvokset i en almindelig dansk kernefamilie med en far, der var akademiker og en mor, der var bibliotekar samt en lillebror, som hun har et tæt forhold til.

Ved en tilfældighed bliver hun opdaget af en talent-spejder på Gråbrødre Torv i 1979 og blev først model og lynhurtigt supermodel.

I 1985 indspiller hun sin første fi lmrolle, idet hun får den kvindelige hovedrolle i ’Red Sonja’, hvor hun spillede over for Arnold Schwarzenegger.

Siden er fulgt en lang række fi lm, tv-programmer, plader og CD’er. Gitte Nielsen har også været producer på fl ere produktioner og manuskriptforfatter.

Gitte Nielsen har fi re sønner med tre forskellige mænd og er i dag meget lykkeligt gift med Mattia Dessi. Parret bor i Hollywood Hills i Los Angeles lige op til fi lmselskaber-nes studier i Studio City.

Læs mere på www.brigittenielsen.com

jeg skulle bære – blev større og tungere. Og jeg følte ikke at der var nogen jeg kunne henvende mig til om hjælp. Den eneste, som reelt kunne og burde hjælpe mig, svigtede mig fælt. Det var mig selv.”

Begyndte at bedøve indre og ydre smerte i alkoholSet udefra levede familien et perfekt liv. ”Hvis bare jeg kæmpede lidt mere eller lidt hårdere, skulle vi nok få det til at fungere. Alt var jo perfekt. Huset, stedet, børnene. Hvorfor kunne jeg ikke få det til at fungere?” Ligesom i så mange andre hjem var det også almindeligt at drikke vin til maden og nippe til cocktails, når parret var ude til selskaber. Gitte opdagede, at det fi k hende til at slappe af. ”Men i takt med, at min ensomhed i mit ægteskab blev større og større, og presset på mine skuldre voksede, så begyndte jeg at drikke to, hver gang de andre drak en cocktail. Og efter et par år drak jeg en fl aske i løbet af en aften. Og jeg kunne også godt fi nde på at drikke et glas vin, selv om det ikke var spisetid. Og fi k det skønt, når jeg bedøvede mine indre og ydre smerter i alkohol. Og til sidst var jeg blevet afhængig af mange cocktails hver eneste dag. Jeg var blevet alkoholiker.”

Alligevel gik der mange år, før det dæmrede for Gitte, at hun havde et problem. For hun kunne sagtens lade være med at drikke alkohol i perioder på uger ad gangen. ”Så er man jo ikke alkoholiker. I lang tid følte jeg vitterlig, at jeg ikke havde et problem.” Men efterhånden fi k alkoholen overtaget og Gitte var næsten konstant beruset, hvilket medførte psykiske ændringer. ”Jeg var bange for verden, når jeg ikke drak, usikker på mig selv og græd. Og når jeg var beruset, var jeg bange for selv de simp-leste ting, som at foretage telefonopringninger.” Ulykkelig og fyldt med indre smerte kulminerede den psykiske deroute med, at Gitte – helt uplanlagt – tog en stor mængde piller for at gøre en

Gitte elsker sine hunde. Tootsie blev reddet fra et internat af Gitte og hendes mand – et match, der har gjort alle lykkelige.

Foto

: Pet

er B

enne

tt

66

7

Afsted med stil

Hvis du har stomi eller bruger kateter, så er en toilettaske med plads til det hele ikke til at undvære. Den taske vil vi gerne forære dig. Udfyld kuponen og kom videre med stil.

Jeg vil gerne modtage en gratis kateterpung eller en toilettaske fra Coloplast

Coloplast logo er et registreret varemærke ejet af Coloplast A/S. © 2009-11. Alle rettigheder forbeholdes. Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.

Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Vi arbejder tæt sammen med brugerne af vores produkter for at udvikle nye produkter, der løser deres specielle behov. Vi kalder det intim sundhedspleje. Vores forretning omfatter stomi, urologi og kontinens og hud- og sårplejeprodukter. Vi er et globalt selskab med mere end 7000 ansatte.

Coloplast Danmark A/S Møllevej 11-15

2990 NivåTel: +45 4911 1213

www.coloplast.dk

Katetre

Stomi

Navn

Jeg bruger:

Stomiposer fra Coloplast l Kateter fra Coloplast lStomiposer fra anden producent l Kateter fra anden producent l

Adresse

By Postnummer

Telefon E-mail

UnderskriftJeg er indforstået med, at mine oplysninger bliver registreret af Coloplast samt at jeg kan blive kontaktetet telefonisk eller skriftligt

coloplast annonce.indd 4 03-12-2009 15:50:02

direkte tv-programs fi naleudsendelse. Kort tid efter mødte hun sin nuværende mand og nogle måneder senere besluttede de, at fremtiden lå i USA. Men nissen fl yttede med – Gitte var stadigvæk alkoholiker. Mattia gjorde alt, hvad han kunne for at få Gitte til at indse, at hun havde brug for professionel hjælp. Det var imidlertid først den dag, han sagde til hende, at han ikke fortsat kunne leve med en kvinde, der drak så meget, som hun gjorde, at det gik op for hende, at hun ikke bare kunne holde op med at drikke. At hun skulle have hjælp. Hun valgte det første afvænningssted hun faldt over på nettet. Hun fi k dermed valgt det værste sted, hvor der herskede benhård disciplin, men det var med til at åbne Gittes øjne. ”Jeg har altid troet, at alkoholisme var en genetisk betinget sygdom. At man enten er disponeret for det eller ej. Men gennem mine snakke med behandlere og psykologer gik det op for mig, at det også havde noget med mit liv at gøre. Måden, jeg havde levet på, og de ting, jeg havde oplevet. Derfor gik meget af tiden med at indkredse og tale om de mange traumatiske oplevelser, jeg har haft i mit liv.”

Du er din egen nærmeste”Og når jeg nu begyndte at tænke over det, var det ikke kun i de seneste år, at jeg havde overset mig selv og svigtet. Jeg måtte indrømme, at jeg vist aldrig nogen sinde havde været min egen bedste ven. I løbet af de 14 dage var jeg blevet klar over, at selvom jeg var en god ven for mine veninder og venner, var jeg en dårlig ven for mig selv. Jeg havde svigtet den, de fl este af os svigter først, hvis vi ikke passer godt på: mig selv. Og jeg havde gjort det noget så eftertrykkeligt, at jeg til sidst havde været parat til at give slip på livet.”

”Jeg har lært så meget. Du har nemlig kun et liv og din egen lykke skal du kæmpe for,” forklarer Gitte. ”Du er din egen nær-meste. Der er stadigvæk noget uforløst i mig, men jeg ved, at hvis du vil forblive ædru, må du ændre din livsstil.” Og det har Gitte gjort, loyalt og kærligt støttet af sin mand. De lever sundt og dyr-ker fi tness hver dag. Dog forklarer Gitte, at hun trods en årrække med alkoholproblemer faktisk altid har levet sundt og passet på sin krop, som man er nødt til at gøre som supermodel.

”Livet er en stenet vej,” konstaterer Gitte, ”men du er dit eget eventyr.”

Jeg havde fået tildelt 20 minutter af Gittes meget begrænsede tid, men snak om hunde og snak om Gittes vej ud af alkoholens svøbe, kom til at tage meget, meget længere tid. Jeg håber Mat-tia har tilgivet mig. For Gitte Nielsens historie er en historie om, at det kan lykkes at komme ud af alkoholafhængighed. Det er ikke let og der skal professionel hjælp til. Men man kan få sit liv tilbage. Som Gitte har fået.

Gitte Nielsens selvbiografi ’Du har kun ét liv’ er udkommet på Lindhardt og Ringhof. Bogen er på 272 sider og fås for 299,- kr. og nedefter, alt efter hvor den købes.

Få lappet knæbrusken med miniproteseOrtopædkirurg Jens Ole Laursen er én af de første læger i Danmark, der begyndte at arbejde med specielle miniproteser i knæ i stedet for udskiftning af hele knæleddet. Det er især en fordel for patienter, der er yngre. Er man eksempelvis 40 år, holder et nyt knæ typisk kun, indtil man er i midten af halvtredserne, forklarer overlægen på Kollund Privathospital. Han mener, at miniproteserne er revolutionerende, fordi alternativerne i mange tilfælde ikke er særlig velegnede.


Ortopædkirurg Jens Ole Laursen har indtil nu ’lappet’ mere end 75 knæ med miniproteser.

Privathospitalet Kollund, som startede i 2003, ligger i Sønderjylland ud til Flens-borg Fjord ganske tæt på den dansk-tyske grænse. Hospitalet er indrettet i et tidligere et plejehjem og ligger derfor roligt placeret op ad en smuk æblehave og med præste-gården som nærmeste nabo. Sidenhen er bygningerne blevet gennemgribende mo-derniseret og fremstår i dag helt moderne. Privathospitalet tilbyder en lang række kirurgiske specialer, herunder ortopædki-rurgi. Området omfatter kirurgi i skulder og overarm, albue og underarm, håndled og hånd, fodled og fod samt hofter og knæ.

Indtil nu har der ikke været gode alternativer for yngre patienterEt nyt knæ er ikke noget man straks tyer til, blot fordi man har isolerede brusk-læsi-oner og dermed smerter i knæet på grund af slid eller sportsskader. Inden operation overvejes, vil man typisk have prøvet ikke-operativ behandling, f.eks. smertestillende medicin eller gigtmedicin og hvis man er meget overvægtig, vil man også have været anbefalet at forsøge at tabe sig, idet et vægttab ofte vil have lindrende effekt på smerterne. Såfremt man fortsat har uaccep-table smerter, herunder belastningssmerter fx ved gang og/eller hvilesmerter, kan operation overvejes. Hidtil har det kostet mange overvejelser for en række patienter, især hvis man er yngre, idet der er fordele, men også ulemper ved en operation. Der kan optræde komplikationer, som giver livs-

lange mén, og der kan i nogle tilfælde blive tale om længere genoptræningsforløb, hvis man får udskiftet hele knæet. Endelig hol-der et kunstigt knæ ikke evigt. ”Hvis det er nødvendigt at udskifte et en gang udskiftet knæ, kan det vise sig, at noget af knoglen er væk og at indgrebet bliver derfor endnu vanskeligere,” forklarer ortopædkirurg Jens Ole Laursen.

Mini-protese indgreb er forholdsvis beskedent ”Behandlingen af yngre patienter har hidtil været vanskelig og i mange tilfælde har man slet ikke kunnet tilbyde patienten operation. Slutresultatet har ofte været en fuldstændig udskiftning med kunstigt knæ. Nu kan man i mange tilfælde spare sig selv for ulemperne og risikoen ved den løsning,” siger Jens Ole Laursen og under-streger, at et mini-protese indgreb har et forholdsvis beskedent omfang. ”Ved ope-rationen fjernes den slidte brusk svarende til skaden i knæleddet, og der isættes en ny ledfl ade af metal og eventuelt plast. Det foregår gennem et ca. 10 cm langt snit over knæleddet, enten i rygmarvsbe-døvelse eller fuld bedøvelse.”

”Løsningen kan godt sammenlignes med det man gør, når man lapper en cykel og lukker hullet. HemiCAP eller UniCAP lappegrejet kan for nogle patienter være

HemiCAP ’lappegrej’HemiCAP implantater er lavet af cobalt-chrom, et metal, der har været anvendt til implantater i årtier og som er sikkert, effektivt og stærkt. Den del af implanta-tet, der ligner en skrue og som skrues ned i selve knoglevævet, er lavet af titanium, et andet metal, der også med succes har været anvendt i årevis til implantater.

HemiCap kan eksempelvis anvendes ved isolerede brusk-læsioner i knæet, som det ses på illustrationen af et knæ før og efter indsættelse af HemiCAP miniprotesen.

en løsning, især hvis alternativet er smerte-stillende medicin i årevis. Bruskskaderne ses ofte på den indvendige lårbensknogle og under visse forudsætninger er mini-protesen velegnet.

”Udskifter man først hele knæet, er der ingen vej tilbage. Miniproteserne kan deri-mod ofte indsættes ved et, som nævnt, mere beskedent operativt indgreb. Om nødvendigt har man også stadig mulighe-den for at indsætte et nyt knæ efterføl-gende,” forklarer han.

Indtil nu har Jens Ole Laursen i hhv. Sønderborg og Kollund tegnet sig for 75 miniproteser ud af de i alt godt 15.000, der er indsat på verdensplan. Han fortæller, at patienttilfredsheden er høj og at tilsvarende produkter også fi ndes til både skuldre, hofter og tæer. Samtidig er de såkaldte HemiCAP-implantater også på vej til fi ngre.

8

Otiummøbler – hvad er det?Hvis man har fået problemer med sine ben eller med ryggen, vil man kunne have stor glæde og gavn af møbler, der er særligt indrettet på at støtte ryggen, som eventuelt er højere og som man kan læne sig tilbage i uden, at det bagefter er kropumuligt at rejse sig igen. Under ét kaldes den slags møbler for otiummøbler. Men det skal man nu ikke lade sig afskrække af.


”Det er meget simpelt,” forklarer indehaver af Møbelhuset In-Bolig Per Locht. ”Otiummøbler har vi brug for på grund af alderen. Når vi bliver ældre, synker mange af os sammen i ryggen. Vi får derfor brug for mere støtte i ryggen, når vi sidder ned. Ikke at vi skal sidde hårdere, det skal vi ikke. Det er bedre at sidde blødt, men med an god fast komfort, som gør, at man får bedre siddestøtte.”

En otiumstol er som regel med en lidt højere siddehøjde end sædvanlige lænestole, men siddekomforten er mere rigtig for en ældre ryg. Det er også vigtigt, at der ikke er en stolekant, som trykker på indersiden af benene – i haserne – når man sidder ned. For det kan nedsætte blodgennemstrømningen, så man har svært ved at stå på benene, når man rejser sig op igen for at gå, med risiko for at man falder. ”Vi kan tilpasse stolene, så de passer i siddehøjden og så sædevinklen også passer til den enkelte bruger,” siger Per Locht.

Otiummøbler indrettet på at lette brug og betjeningEgentlig er der jo ikke noget mærkeligt i at have behov for fx mere komfortable møbler, når man bliver ældre og mere stiv i kroppen. Til små børn laves der små møbler, til unge laves der fl ydemøbler – så hvorfor ikke have møbler til ældre, der ikke længere kan sidde i en sækkestol uden at blive helt radbrækkede? Behov og præferencer

ændrer sig igennem hele livet. Med årene får komfort og funktion ofte en mere fremtræden-de rolle i valget af nye siddemøbler i takt med, at man bliver mere opmærksom på at give kroppen den nødvendige hvile og afl astning i hverdagen. Otiummøbler er ofte også indrettet på at lette brug og betjening, så fx sædet løfter sig samtidigt med at man rejser sig eller med elektrisk betjening, som er særligt velegnede til seniorer med funktionsnedsættelse.

I takt med at vi bliver ældre, synker ryggen mere sammen og vi får brug for mere støtte,

når vi fx sidder ned.

Otiummøbler – hvad er det?Hvis man har fået problemer med sine ben eller med ryggen, vil man kunne have stor glæde og gavn af møbler, der er særligt indrettet på at støtte ryggen, som eventuelt er højere og som man kan læne sig tilbage i uden, at det bagefter er kropumuligt at rejse sig igen. Under ét kaldes den

ændrer sig igennem hele livet. Med årene får komfort og funktion ofte en mere fremtræden-de rolle i valget af nye siddemøbler i takt med, at man bliver mere opmærksom på at give kroppen den nødvendige hvile og afl astning i hverdagen. Otiummøbler er ofte også indrettet på at lette brug og betjening, så fx sædet løfter sig samtidigt med at man rejser sig eller med elektrisk betjening, som er særligt velegnede til

I takt med at vi bliver ældre, synker ryggen mere sammen og vi får brug for mere støtte,

når vi fx sidder ned. Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

MADRAS.DKMadrasspecialisten • www.madras.dk • [email protected] • Tlf. 35 38 74 75

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

Madrasspecialisten • www.madras.dk • [email protected] • Tlf. 35 38 74 75Madrasspecialisten • www.madras.dk • [email protected] • Tlf. 35 38 74 75

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i

weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevations- sengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

Møbelhuset In-Bolig har specialiseret sig i otiummøbler og for-handler eksempelvis 9 forskellige stole, som alle kan leveres med forskellig højde, dybde, i forskellige træsorter, i stof eller i skind. Hvis man har besvær med at bevæge sig rundt køres der også ud med en stolebus, så man kan afprøve forskellige typer stole i eget hjem og også få tilpasset valgte møbler. Stolebussen kører over alt på Sjælland og det koster ikke noget at få besøg. Læs mere på www.in-bolig.dk

9

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Skuespiller Ole Thestrup

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

PRUT– fordøjelsesproblemer er tabu

At have problemer med fordøjelsen er ikke et accepteret samtaleemne. Jo, man kan tale om at have mavesårslignende symptomer og halsbrand, men ikke om problemer længere nede i systemet. Heller ikke selv om en meget stor del af befolkningen har problemer med irregulær afføring, fl atulens eller generende hyppige toiletbesøg.


Ondt i maven kan dække over mange ting.

Rigtigt mange danskere døjer med det man under et kalder maveproblemer. Det kan være oppustet mave, trang til at prutte, hård mave, diarré og ubehagelige tarmbevægel-ser. Når man ser bort fra egentlige kroniske sygdomme, så kan man dog selv gøre meget for at komme ubehaget til livs.

Forstoppelse De fl este kender til forstoppelse, måske især i forbindelse med juledagene, hvor mange får betydeligt større mængder mad, end de plejer samtidigt med for lidt motion. Men andre lider mere eller mindre permanent af obstipation. Forstoppelse er karakteriseret ved hård ofte knoldet afføring, der er vanskelig at komme af med eller som kommer med fl ere dages mellemrum. Man kan også opleve smerter eller blødning i forbindelse med afføring, maven kan føles udspilet og luftfyldt, man kan have mavesmerter pga. udspiling af tarmen, en tyngdefornemmelse pga. store mængder afføring i tyktarmen eller en fornemmelse af ikke at have tømt endetarmen efter afføring.

Det er naturligvis meget ubehageligt at have forstoppelse, selv om det oftest er uskadeligt. På længere sigt kan man dog få udposning på tarmen, rifter i endetarmen eller hæmori-der. De hyppigste årsager – udover egentlig sygdom – til forstoppelse er, at man drikker for

lidt, at der er for lidt fi berindhold i kosten, at man ikke motione-rer eller at man eventuelt er i behandling med medicin. Der kan også være tale om, at der er ubalance i tarmfl oraen. Til gengæld kan man selv gøre noget ved den ubehagelige tilstand, som årsagerne også angiver. Hvis man oplever en ændring i det sædvanlige afføringsmønster og hvis forstoppelsen varer mere end en måned på trods af øget væskeindtagelse, indtagelse af fi berrig kost og motion, skal man dog søge læge.

Luft i mavenIsær mange kvinder lider af luft i maven, dvs. de har en oppustet mave. En hel banal forklaring er ofte, at kvinder ikke ’slipper en vind’, når behovet er der, for det gør kvinder bare ikke. Mænd er bedre til det – nogle synes ligefrem det er mandigt at komme med en ordentlig brandskid. Det letter gevaldigt, men det giver nu ikke succes i selskabslivet. Til gen-

gæld må man nok sige, at det er naturligt at komme af med luften. Vi danner hele tiden luft i maven og når vi sover, holder vi ikke luften tilbage. Vi ligger faktisk og fi ser i søvne. I vågen tilstand kontrollerer vi til gengæld tarmudslip-pene – og det kan godt give problemer.

Nogle danner dog mere luft end andre. Årsagen kan meget vel ligge i kost- og livsstilsvaner. Tyg-gegummi giver f.eks. mere luft i maven. Det samme gør visse fødeemner som kål, bønner, salt, sodavand m.v. Man kan også danne

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

10

Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Anvendelsesområde: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering voksne og børn over 18 år: 1 tablet 3 gange dagligt eller 3 tabl. én gang dagligt. Kontraindikationer: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87 mg kalium pr. tablet. Forsigtighed ved nedsat nyre-/leverfunktion og/eller ved kaliumdiæt. Interaktion: Forsigtighed bør udvises ved samtidig behandling med blodfortyndende præparater. Graviditet og amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme. Meget sjældne bivirkninger: Opkastning, vand i kroppen, hævede fødder, ankler og hænder. Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg tabl. Udlevering: HF. Tilskud: Jf. Sundhedsministeriets regler om tilskud pr. 1. marts 2000. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Slidgigt behøver ikke at sætte en stopper for et aktivt liv. Hvis du yellower, kan du lindre både ledsmerter og lommesmerter. Spørg efter Glucosamin fra danske Orifarm på apoteket - og læs mere om slidgigt og lin-dring på www.orifarm.dk

God mod ledsmerter oglommesmerter, når du yellower

Daggrysimulation

Lysterapi

DANSKLYSTERAPI

Danmarks største udbyder af lysterapi

yderligere information:

tlf.: 2195 3322

[email protected]

Køb online på: www.dansklysterapi.dk

Hvis du frygter de mørke dage omvinteren og din mangel på energi og godt humør påvirker dit liv, så kan du lide af mangel på lys. Mangeudvikler vintertristhed og ligefremvinterdepression. Symptomerne ermange og ved brug af lysterapi i form af en lyskasse, kan man stortset øjeblikkelig blive fri for disse.

Har du svært ved at vågne op om morgenen, så kan løsningen være en daggrysimulator. Du vækkes påen naturlig måde ved, at lyset bliver gradvis stærkere og stærkere i soveværelset. Du vågner lettere op og føler dig frisk, energisk og i godt humør. Daggrysimulation er ogsåyderst velegnet til børn.

Format:

1/4 side høj

Mål:

95 x 141 mm

Farver:

4

Materiale:

Trykklar pdf fil bedes sendt til:

Deadline:

Onsdag den 23. september 2009

Indrykning:

Oktober og november 2009

[email protected]

mere luft, når man er stresset, spiser for hurtigt og ikke tygger maden langsomt og omhyggeligt, ligesom for meget mave-syre kan give mere luft i maven.

DiarréDet modsatte af hård mave er tynd mave, dvs. diarré. Alle kan opleve at få diarré i forbindelse med ’Roskildesyge’, som skyldes en virus, på ferierejser eller fra bakterier i forurenet eller fordærvet mad. Nogle mennesker får tynd og hyppig afføring i stressede si-tuationer, mens andre har mere permanent diarré. Hvis der ikke er tale om en diagnosticeret lidelse, kan der være tale om fødemid-deloverfølsomhed eller intolerans. Det hyppigst forekommende er gluten-allergi, også kaldet cøliaki.

Cøliakeres celler i tyndtarmen har en fejl, der gør, at mad med gluten i ødelægger slimhinden og fi mrehårene i tarmen, og den bliver som en rutsjebane og kan ikke optage næring. Det vil sige, at maden løber lige igennem. Derfor bliver folk med ubehandlet cøliaki trætte og fejlernærede, og de kan få diarre og oppustet mave. I Sverige og Finland har mellem en og to procent af befolk-ningen diagnosen cøliaki. I Danmark er tallet mellem 0,1 og 0,2 procent, men intet tyder på, at færre danskere har sygdommen end svenskere og fi nner. Og har vi lige så høj en procentdel med cøliaki, som de har, betyder det, at mellem 20.000 og 50.000 danskere har sygdommen uden at vide det. Til gengæld er det forholdsvis let at diagnosticere cøliaki ved hjælp af en blodprøve, der kan vise, om patienten slår ud på nogle punkter, der indikerer, at patienten har risiko for at have cøliaki. Herefter skal en tarmbi-opsi vise, om det er tilfældet. Læs evt. mere på www.coeliaki.dk.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Enkle råd mod forstoppelse· Læg albuerne på knæene· Svaj i lænden· Placer fødderne på en lille

skammel

11

C o l i t i s - C r o h n F o r e n i n g e n

Meld dig ind i foreningen og vær med til at støtte et godt formål. Årlig kontingent kr. 200 Klik ind på www.ccf.dk

Klyster og tarmskylningKært barn har mange navne. Således kaldes et lavement også et klyster eller en tarmskylning. Det er dog ikke helt det samme, selv om årsagen ofte er det, nemlig problemer med en langsom tarmfunktion eller ligefrem forstoppelse. Og opfi ndelsen er bestemt ikke af ny dato.


En medfødt længere tyktarm betyder, at der kun vil kun være et par afføringer eller færre om ugen. Symptomerne har ofte været til stede lige siden barneårene.

Et lavement betyder egentligt tømning af endetarmen for afføring ved væske-skylning, fx ved svær forstoppelse, før en fødsel eller som forberedelse til operation, koloskopi, rektoskopi eller røntgenundersøgelse af tyktarmen. Man kan selv købe et irrigationssæt til lavement, der er den offi cielle be-tegnelse for det, man i gamle dage kaldte et udskylningsapparat, men man kan på apoteket også få små engangsklysma med indhold fra 5 til10 ml og op til 125 ml og naturlig-vis med en nøjagtig brugsanvisning på pakken. Sådan et engangsklysma anvendes ved akut forstoppelse af den nederste del af tarmen, dvs. ved ophobet, hård afføring. Klysma er i øvrigt en betegnelse for fl ydende læge-midler, der bruges i endetarmen. Nogle klysma bruges lokalt til – som her nævnt – at tømme tarmen i forbindelse med forstop-pelse eller en tarmundersøgelse. Andre klysma indeholder lægemidler, som bliver optaget i blodba-nen og på den måde virker andre steder i kroppen.

Klysterstole til dagligt lavementI gamle dage var det helt almindeligt at tale om, at man trængte til et lavement, især for velhavende, der kunne hengive sig til bordets glæder i uhørt omfang. Et kik i historiebøgerne viser, at mennesker øjensynlig altid har kæmpet med deres afføring. I ægyptiske papyri fra det 16. århundrede fvt. er der således omtalt forgiftning af kroppen med affaldsstoffer og i Ludvig d. XIV’s gemakker var der opstillet fornemt betrukne klyster-stole, hvor kejseren mange gange i dagens løb kunne få sig et lavement og dermed lettelse for sin overspisning.

Colonterapi eller tarmskylningI dag er det næsten blevet mondænt at beskæftige sig med sin

tarmfunktion som led i sin krops-pleje, idet tarmskylning er ved at komme på mode. Tarmskylning eller colonterapi er en indre skylning af tyktarmen (der på latin hedder colon) med rent fi ltreret vand. Det foregår ved at der placeres et rør i rectum eller endetarmen. Dertil påføres to slanger, en som fører rent

tempereret vand ind i tarmen, og en returslange, som bortleder ufordøjet

afføring, slim m.v. direkte til et afl øb. Det er angiveligt smertefrit, lugtfrit og diskret.

Når det er blevet mere populært med co-lonterapi skyldes det først og fremmest, at så

mange mennesker oplever, at de har problemer med deres tarmfunktion og derfor føler sig dårligt

tilpas. Mange fortæller da også, at de efter en tarmskyl-ning har en følelse af lethed og afspændthed.

Trenden med tarmskylning er dog ikke baseret på hårde videnskabelige fakta, men på forestillingen om, at der ophobes affaldsstoffer i tarmsystemet, i bindevæv og organer, dvs. at der er tale om en forgiftning af kroppen. Om det kan være farligt at få foretaget tarmskylning, som nogle kritikere mener. Ja, det kan det i de tilfælde, hvor tarmen skades eller ligefrem perforeres. Der er dog indtil videre kun rapporteret om få tilfælde i udlandet. De fl este colonterapiklinikker i Danmark er heldigvis også ledet af sygeplejersker, dvs. sundhedsfagligt personale. Et andet fremført kritikpunkt har været, at tarmskylninger kan vaske bakterier, der er vigtige for tarmfl oraen med ud. Her mangler der dog også yderligere dokumentation.

Symptom- og ikke årsagsbehandlingEt klyster, lavement eller en tarmskylning er – hvor behageligt det end kan være at blive lettet – dog først og fremmest en symp-tombehandling, som skal gentages i det uendelige, hvis årsagerne til den langsomme tarmfunktion eller forstoppelsen ignoreres. Analyser af årsager til forstoppelse viser nemlig, at det i mange tilfælde er selvforskyldt med en dårlig stimuleret tarmfunktion: for fed kost, for få fi bre, dvs. grønsager og frugt, for store måltider, for lidt væske og ingen eller meget lidt motion. En bedre måltids- og motionsplan, eventuelt i samråd med en diætist, vil kunne på-virke tarmfunktionen i en positiv retning og dermed fjerne mange af de ofte daglige gener. I startperioden vil det samtidig ofte være nødvendigt at supplere med peristaltik-fremmende medicin og man taler her ligefrem om at genoptræne tarmen. Indarbejdelse af regelmæssige toiletvaner, dvs. at gå på toilettet på samme tid hver dag, har også vist sig at være en fordel for mange. Æn-dringer i dagligdagens vaner må derfor anses for at være langt sundere på længere sigt end rent passive skylninger.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

12

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

velvære og oplevelser i polen

Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.ring og book eller hør nærmere på 54179944

slanke/udrensningsophold10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,-hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold)

Vinterdepression kan kureres uden medicinOp imod ti procent af alle danskere rammes hvert år af vinterdepressioner. De er konstant trætte, mangler energi og har mest af alt lyst til at gå i hi og sove vinteren væk ligesom bjørnene. Men langt de fl este kan faktisk kureres på bare 14 dage med lysterapi, fortæller overlæge.


Især yngre kvinder rammes af vinterdepression.

”Folk kommer til os og klager over at de ingen energi har og at det hele er gråt og trist. De fortæller, at det føles næsten uover-kommeligt at skulle ud af sengen om morgenen, og at de ikke kan gå forbi en bagerforretning eller slikbutik om vinteren uden at ville ’plyndre’ den,” forklarer Henrik Dam, der er overlæge på Rigshospitalet. Han har forsket i vinterdepressioner, som især ram-mer yngre kvinder.

”Vi ved ikke hvorfor kvinder får 75 % af alle vinterdepressio-ner. Men da vi sendte spørgeskemaer ud til 2000 københavnere kunne vi se, at kvinderne svarede helt anderledes end mændene. Heldigvis kan langt de fl este vinterdepressioner kureres med lyste-rapi. ”Mellem 50 og 75 % har glæde af lysterapien, – hvis de ikke lider af andre depressioner også,” siger overlægen.

To ugers behandling er ofte nok”På psykiatrisk afdeling er vi ellers vant til at det ofte varer måneder inden vi kan se virkningen af vores behandling. Men da vi lånte lysterapilamper ud på Rigshospitalet kom patienterne al-lerede tilbage efter en uge og fortalte, at de havde fået det bedre. Og vi fandt ud af, at to ugers behandling med lysterapi ofte er nok,” fortæller Henrik Dam. ”I seks – syv år lånte vi lamper ud og folk kom og takkede os for den dejlige vinter de havde fået ved

hjælp af dem. I dag låner vi ikke mere lamper ud, fordi der ikke er nogen grund til at bruge hospitalsressourcer på noget, som er så enkelt at kurere.”

At lyset har en stor betydning for vores velbefi ndende er i dag et veldokumenteret faktum. ”En dansk undersøgelse har faktisk vist, at de år hvor der var færre solskinstimer end normalt havde folk fl ere sygedage,” forklarer Henrik Dam.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Ring efter Stolebussen 7025 1234

og få GRATIS demonstration i

hjemmet og få 20%

MØBELHUSET

IN-BOLIG

GRATIS FREMVISNINGI DERES HJEM

IDÉ & TRYGHED

Brug vores egen .tketikra sgninterdni

Få leveret og samlet møblerne af vort eget personale. De kan også leje. Ring og hør nærmere på 70 25 12 34.

!VI HJÆLPER GERNE MED...

Alt i møbler til spisestue, stue, soveværelse, kontor, entre, børneværelse osv.

SHOP ONLINEwww.in-bolig.dk

Kig og køb - her er altid åbent

Gælder kun stolebussen. Ring allerede i dag på 70 25 12 34.

Bliv inspireretpå 1.000 m2

i handicapvenlige lokaler

HERLEV HOVEDGADE 213 - 2730 HERLEV TLF.: 70 25 80 25 WWW.INBOLIG.DK BUTIK INBOLIG.DK ÅBENT MAN FRE: 10 17.30, LØR 10 14

- - -

13

Patienten i centrum”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kik-kertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Ingen ventetidAlligevel tilbyder man på Endosko-piklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus NTlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene

– Speciallæger i gastroenterologi og urologi

Flotte resultater fra

HjerteCenter VardeHjerteCenter Varde er Danmarks eneste private hjertecenter. Målet har altid været at levere den højeste kvalitet og effektive behandlingsforløb ved at fastholde patienten i centrum. De seneste tal fra Dansk Hjerteregister viser, at hjertecentret i Varde lykkes med den strategi.


Det private HjerteCenter Varde udførte 257 bypassoperationer i 2008 med en 30-dages dødelig på kun 0,4 %. Det er blot en ni-endedel af den forventede dødelighed på 3,6 %. I hele Danmark var den gennemsnitlige dødelighed på 2,1 % – inkl. resultaterne fra Varde.

Samme billede tegner sig for hjerteklapoperationer (isoleret klapoperation). Her overlevede alle 138 patienter på trods af en forventet dødelighed på 6,4 %. Det danske gennemsnit var i 2008 en dødelighed på 3,6 %.

På de øvrige områder er HjerteCenter Varde på niveau med de danske universitetshospitaler.

”Det er klart, at vi er glade for de fi ne resultater. Vores patien-ters baggrund ligner jo alle andres, og vi tror succesen skyldes, at vi alle er specialister i hjerter – og kun i det,” siger chefl æge og administrerende direktør Ricardo Sanchez, som tilføjer, at over 90 % af HjerteCenter Varde patienter er henvist fra det offentlige.

Hemmeligheden er at sætte patienten i centrum”Hos os er patienten i centrum. Det er patienten naturligvis også på hjerteafdelingerne på de andre hospitaler i Danmark, men en lille højtspecialiseret enhed som vores kan noget særligt. Vi kan lade en speciallæge tage patienten i hånden fra patienten kom-mer ind igennem døren, gennem undersøgelse og behandling og helt frem til patienten kan udskrives igen,” fortælle Ricardo Sanchez.

Det giver nogle meget glatte patientforløb, som er trygge både for patienterne og de pårørende, der spares for bekymringer i forbindelse med skiftende kontaktpersoner og ventetid imellem undersøgelser. Også lægerne er glade for den måde at arbejde på.

Nyt hospital til sommerSiden starten for 11 år siden har HjerteCenter Varde boet i det gamle Varde Sygehus. Men netop nu knokler entreprenører og arkitekter med at få et helt nyt hjertehospital klar til indvielse sidst på sommeren 2010.

”Vi bygger, så de fysiske rammer passer til vores måde at drive hospital på. Ligesom bureaukratiske rutiner ikke må skygge for patienterne, så skal de fysiske rammer også være optimale. Vi bygger ikke prangende, men effektivt, og jeg glæder mig virke-ligt meget til, at vi kan slå dørene op og byde inden for,” siger Ricardo Sanchez.

Selvom hjertecentret bygger nyt, så bliver de i Varde. Der er her, der er det største behov.

”Det udvidede frie sygehusvalg betyder, at vi får patienter fra alle dele af landet. Men det er herude, hvor vestenvinden suser, at

HjerteCenter Varde har siden starten for 11 år siden udviklet

sig til at være blandt de bedste i Skandina-

vien inden for hjerteki-rurgi. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk

14

VEJLEFJORD BEHANDLINGSCENTERSanatorievej 26 | 7140 Stouby

Tlf. 7682 3333 | [email protected]

Rekreation og genoptræning

Målrettet, individuel genoptræning i fredelige, smukke omgivelser

Afkort sygeforløbet og få livsglæden tilbage!

Rekreation 50 x 60.indd 1 23-02-2009 09:21:57

HjerteCenter Varde er et privatejet kardiologisk og kirurgisk hjertehospital, der tilbyder diag-nostiske undersøgelser, medicinsk behandling og hjertekirurgi til patienter med hjertesygdom-me. HjerteCenter Varde er efter 11 år blevet et af Skandinaviens største, private højtspeciali-serede hjertecentre. HjerteCenter Varde har allerede i adskillige år bidraget til uddannelsen af hjertespecialister, idet man har et fellowship-program for skandinaviske læger.

En drøm om at kunne gøre det bedreRicardo Sanchez, som oprindeligt er fra Valencia i Spanien, startede HjerteCenter Varde for 11 år siden. ”Jeg havde en drøm om at kunne gøre det bedre,” forklarer han. ”Vi er i dag størst i Norden hvad angår hjerterytmeforstyrrelse behandlinger, faktisk i hele Skandinavien. Vi får henvist patienter fra såvel Danmark som Sverige og Norge.” Det er nu ikke overraskende, for HjerteCenter Varde er i stand til at foretage alle medicinske og kirurgiske behandlinger af hjertesygdomme. Det eneste, man ikke tager sig af, er børn med hjertesygdom og hjerte-transplantation. Hjertetransplantationer finder kun sted i offentligt regi på de to transplanta-tionscentre, der eksisterer i Danmark, nemlig Rigshospitalet og Skejby Sygehus, og sådan skal det naturligvis også være. Til gengæld er HjerteCenter Varde blevet en meget vigtig aktør på en lang række områder i forbindelse med behandling af hjertesygdomme. Mere end halvde-len af alle danske patienter med hjerterytmeforstyrrelser behandles eksempelvist her.

”Vi vil tage et medansvar. Vi er ikke Skejby eller Rigshospitalet, men vi vil gerne bidrage i vores målestok til forskning, ud-dannelse og udvikling,” siger Ricardo Sanchez.

HjerteCenter Varde er i stand til at foretage alle medicinske og kirurgiske behandlinger af hjertesygdomme. I dag er der på privat-hospitalet 42 fastansatte og 19 tilknyttede speciallæger fra Danmark og Sverige.

man ville mangle os mest, hvis vi ikke var der,” siger Ricardo Sanchez og understre-ger, at der er langt til både Odense og Skejby fra Varde.

Let at skaffe specialisterSelvom HjerteCenter Varde ligger langt ude vestpå, så har det aldrig været et pro-blem at skaffe de bedste specialister.

”Jeg tror, at en del af forklaringen er, at vi er specialister. Ikke i alt muligt, men i én ting: Vi er specialister i hjerter. Og så har vi aldrig set os selv i et modsætningsfor-hold til det offentlige,” fortæller Ricardo Sanchez.

Derfor har centret kunnet tiltrække nog-le af Skandinaviens bedste hjerteeksperter, og derfor har der gennem alle årene været et fremragende samarbejde med især Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, men også med hjerteafdelingerne på Rigshospitalet, i Gentofte, på Skejby og mange andre steder. I dag er der 42 fastansatte og 19 tilknyttede speciallæger fra Danmark og Sverige.

HjerteCenterVarde tilbyder alle hjerteopera-tioner og -undersøgelser, heriblandt naturligvis bypass-operationer og ballonudvidelser. Centret er også Skandinaviens førende behandler af hjerterytmeforstyrrel-ser, som er en stærkt underbehandlet lidelse i Danmark.

UddannelseHjerteCenter Varde har i en årrække deltaget i uddannelse af læger og sygeplejersker og lige nu er én ud af syv speciallæ-gestillinger reserveret til en læge under uddan-nelse.

Overlægerne Peter Steen Hansen og Anders Kirstein Pedersen, der tidligere har arbejdet på Universitetshospitalet i Århus,

er de drivende kræfter bag uddannelses- og forskningsaktiviteterne. De siger om de nye mulighe-der:

”HjerteCenter Varde er en ekstremt fleksibel organisation med et me-get stort uddannelses- og forskningspotentiale. Vi har gennemført uddan-nelsesforløb her, hvor vi havde mulighed for i 4 uger at operere torsdag, fredag og hen over week-enden efter aftale med pa-tienterne. Det gav et helt unikt kursusforløb, hvor alle vore skandinaviske kolleger kunne lære ind-grebene under supervision og med velvillig accept fra

patienterne. Den slags muligheder opstår ikke rigtigt i det offentlige,” forklarer overlægerne.

”Vi er ikke Skejby eller Rigshospitalet, men vi vil gerne bidrage i vores målestok til forskning, uddannelse og udvikling,” siger Ricardo Sanchez.

15

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.


Kroniske infl ammatoriske tarmsygdommeHvert år diagnosticeres omkring 500 nye patienter med blødende tarmbetændelse i tyktarmen, kaldet colitis ulcerosa, og omkring 350 diagnosticeres med Crohn’s sygdom, som er en betændelsesagtig proces typisk i den nederste del af tyndtarmen. Sygdommene kaldes under et for infl ammatoriske tarmsygdomme og de er begge kroniske. Symptomerne er blandt andet hyppige og blodfyldte afføringer, mavesmerter, diarré og vægttab. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor sygdommene opstår, men der er enighed om, at der er tale om en immundysfunktion.

Til forskel fra almindelige fordøjelsesproblemer, så er colitis ulcerosa og Crohn’s sygdom eller morbus Crohn, som den også kaldes, kroniske sygdomme. Det betyder, at sygdommene ikke kan helbredes medicinsk. Når man en gang har fået konstate-ret sygdommene, så må man indstille sig på at leve med dem. I begge tilfælde oplever patienterne dog gode perioder, dvs. lange tidsrum, hvor sygdommen er i ro.

Forskerne ved langt fra nok om sygdommenes opståen, dog synes der at være en vis arvelig disposition til stede. For morbus Crohn patienter gælder det, at omkring 10 % har et andet fami-liemedlem, der også har sygdommen, mens det for colitis ulcerosa aldrig er blevet påvist, at man kan arve sygdommen. Alligevel ved man, at sygdommen optræder hyppigere i nogle familier end i andre. Begge sygdomme synes i særlig grad at debutere hos unge voksne. Fordelingen på køn er ikke lige, hverken når der er tale om colitis ulcerosa, hvor lidt fl ere kvinder end mænd får konsta-teret sygdommen, eller når der er tale om morbus Crohn, hvor der også ses en overvægt af yngre kvinder, som får diagnosen. Sygdommene kan dog bryde ud i alle aldersgrupper, herunder også i sjældne tilfælde hos børn.

Colitis ulcerosa – blødende tyktarmsbetændelseColitis ulcerosa bliver typisk konstateret, fordi patienten igennem en længere periode oplever et ændret afføringsmønster, ændret kon-sistens af afføringen, evt. diarré samt frisk blod på og i afføringen. Hvis infektion kan udelukkes, vil den praktiserende læge sende pa-tienten videre for at få foretaget en kikkertundersøgelse, en såkaldt sigmoideoskopi, hvor tarmslimhinden undersøges. Hvis der er tale om colitis ulcerosa vil slimhinden vise sig at være hævet, skrøbelig og med blødende sårdannelse. Med et langt bøjeligt kikkertrør, et koloskop, kan man undersøge hele tyktarmen og derved konstate-re, hvor højt op i tyktarmen forandringerne strækker sig. Som regel vil der også blive suppleret med en biopsi og blodprøvetagning som en væsentlig del af diagnosticeringen, idet blodprøver hos colitis ulcerosa patienter ofte viser tegn på blodmangel og betændelse.

Hos mange patien-ter er den blødende tyktarmsbetændelse lokaliseret til endetar-men eller det nederste stykke af tyktarmen, men i nogle tilfælde kan sygdommen brede sig længere op i tyktarmen. I meget svære tilfælde kan hele tyktarmen være an-grebet. Man var tidligere af den antagelse, at sygdommen var psykosomatisk, dvs. udløst af stress eller belastning. Det ved man i dag ikke er tilfældet. Der synes heller ikke at være forbindelse mellem bestemte fødemidler og forekomsten af sygdommen. Det eneste, der er dokumenteret, er at sygdommen hyppigere blusser op hos eksrygere eller perso-ner, der fortsat ryger.

Morbus Crohn – Crohn’s sygdomSygdommen har fået navn efter den læge, Burrill Crohn, der som den første beskrev sygdommen i 1932. Som med colitis ulcerosa vil typiske symptomer gennem uger og måneder kunne være mavesmerter, diarré og vægttab. Blodprøver viser ofte tegn på

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard,

Hvi

dovr

e H

ospi

tal.

Flemming Bendtsen er professor på Hvidovre

Hospitals gastroenhed.

Tyktarmen og tyndtarmenTyndtarmen er mellem fi re og fem meter lang og løber fra udgangen af mavesækken til tyktarmen. Føden ned-brydes allerede i mavesækken, men processen fortsætter i den øverste del af tyndtarmen. Når maden er nedbrudt til passende små molekyler, kan de optages gennem tarmtotterne og føres over i blod og lymfe. Tyndtarmen opsuger æggehvidestof, sukkerstof, fedtstof, de fl este vitaminer og mineraler. Tyktarmen eller colon har en anden funktion, idet den konstituerer den sidste del af fordøjelseskanalen, der munder ud i rectum eller ende-tarmen. Tyktarmen begynder ved tyndtarmens afslutning i højre side af bughulen, strækker sig tværs over denne og ned i venstre side og over til rectum. Tyktarmen er som regel mellem en og halvanden meter lang. Tyktar-men modtager de ikke-fordøjelige rester af føden og opsuger vand og salte fra tarmindholdet, så det bliver reduceret fra ca. 1.000 gram til 100 - 200 gram afføring i døgnet. Man kan også sige at tyktarmen er ’pakkeriet’, der leverer affaldet i nydelige pølser.

16

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22www.blaereforeningen.dk

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

blodmangel og kronisk betændelse. Ved nærmere undersøgelse, fx røntgenundersøgelse efter man har drukket en kontrastvæske, vil man hyppigt kunne se forandringer i den nederste del af tynd-tarmen, selv om sygdommen kan forekomme i hele mave-tarmka-nalen og ofte fl ere steder. Man kan også undersøge tyndtarmen ved hjælp af kapselendoskopi, hvor man populært sagt sluger et lille kamera, eller man kan undersøge den anden vej fra ved en sigmoideoscopi af endetarmen med udtagelse af vævsprøve. Endelig kan en koloskopi give mere detaljerede oplysninger even-tuelt ved samtidig udtagelse af vævsprøver. Nogle gange giver vævsprøver dog ikke et klart svar og det kan i visse tilfælde være svært at skelne mellem colitis ulcerosa og Morbus Crohn.

BehandlingsmulighederFor både colitis ulcerosa og morbus Crohn gælder det, at der ikke fi ndes behandlinger, der kan helbrede sygdommene, men kun medicinsk behandling, der går ud på at dæmpe sygdomsaktivi-teten. I meget alvorlige tilfælde kan det komme på tale at fjerne dele af tarmen, det vil sige h.h.v. ende-, tyk- eller tyndtarm.

Til den medicinske behandling anvendes ved svære tilfælde af colitis ulcerosa og ved opblussen af Crohn’s, kortvarigt binyre-barkhormoner, der modvirker betændelse af tarmvæggen. Til vedligeholdelsesbehandling har der gennem 50 år eksisteret et middel, Salazopyrin, der reducerer risikoen for tilbagefald. Der er dog et nyere middel, som indeholder den aktivt virkende del af Salazopyrin, nemlig 5-ASA (5-aminosaliculsyre), og som er tæt på at være uden bivirkninger, hvorfor det også benyttes i større og større omfang, både i tabletform, som stikpiller og indhældning, selv om det er lidt dyrere.

Biologiske lægemidler kan hjælpe især Crohn patienter men også patienter med colitis ulcerosaEt nyere internationalt studie dokumenterer, at hvis man i stedet for standardbehandlinger som de bivirkningstunge steroid- eller azathioprin-behandlinger, der dæmper hele immunforsvaret, tidligt i sygdomsforløbet giver patienterne målrettede biologiske læge-midler, som virker der, hvor betændelsen fi ndes i tarmen, så kan patienterne opnå ro i sygdommen, også kaldet remission, uden steroidbehandling. De nye behandlinger kan formindske antallet af gange, patienten oplever et sygdomsudbrud, hvilket naturligvis har stor betydning for patientens livskvalitet og videre sygdomsforløb.

En af de danske investigatorer i studiet, professor Flemming Bendtsen, der for ti år siden som den første i Danmark behandle-de Crohn patienter med et biologisk lægemiddel, fortæller: ”Stu-diets resultater har potentiale til at ændre behandlingsforløbet. I dag behandler man ved at give en såkaldt step-up behandling, hvor man først giver steroid og azathioprin til patienten. Nu har vi endelig bevis for, at hvis man i stedet giver det biologiske læ-gemiddel Remicade tidligt i sygdomsforløbet, som top-down be-handling, kan patienten opnå steroidfri remission og fuldstændig slimhinde opheling. Det giver patienten bedre udsigter i form af et mere stabilt og produktivt liv, hvor man kan forblive i arbejde.”

Flere danske centre og danske patienter har deltaget i det internationale studie, der i alt inkluderede 508 patienter. Studiet vurderede effekten af det biologiske lægemiddel Remicade med standardbehandlingen azathioprin. Studiet viser, at 44 % af de patienter, der fi k Remicade som enkeltstofsbehandling, og 57 % af de patienter, som fi k Remicade i kombinationsbehandling med azathioprin opnåede steroidfri remission. Derimod opnåede kun 31 % af de patienter, som fi k azathioprin alene steroidfri remission.

Remicade blev oprindeligt godkendt til behandling af Crohn patienter, men for fi re år siden blev midlet også godkendt til behandling af patienter med colitis ulcerosa, fortæller Flemming Bendtsen.

Patientforeningsformand mener, det giver god mening”Det er kendt, at både steroid- og azathioprinbehandlinger er billigere end biologiske lægemidler. Der er jo ikke ubegrænsede

ressourcer, og det er lidt vanskeligt, når vi taler om dyrere læge-midler. Men de biologiske lægemidler kan udsætte sygdomspro-gressionen og dermed være med til at forhindre komplikationer. Det betyder jo meget, om man som patient bliver nødt til at få opereret tarmen en eller fem gange. Derfor giver det god mening at vende behandlingen på hovedet og tilbyde biologisk behand-ling til Crohn patienter tidligere i forløbet”, fortæller Bente Buus Nielsen fra Colitis-Crohn Foreningen.

Biologiske lægemidlerDe biologiske lægemidler helbreder ikke, men patien-ter oplever ofte en kraftig fremgang i livskvalitet. De biologiske lægemidler fungerer nemlig ved at forhindre, at proteinet TNF-alfa angriber immunforsvaret. Dermed forsvinder betændelsestilstandene og symptomerne. Når kroppen begynder at producere for meget af proteinet TNF-alfa aktiverer disse proteiner unødigt immunforsvaret, så der sættes en skadelig infl ammationsreaktion i gang. Det er denne infl ammation, der optræder i forbindelse med blandt andet Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa, men ses også i forbindelse med ledegigt, psoriasis og Morbus Becterew.

17

Jeg har brugt måtten i min klinik og på mine hold – først med stor skepsis pga. de mange pigge – men efterfølgende med stor suc-ces. Wellnessmåtten stimu-lerer dannelsen af kroppens egne endorfi ner, samt vores beroligende, angstdæmpende velværehormon oxytocin, der ellers udskilles ved massage, meditation samt amning. Jeg bruger gerne måtten til at skabe ro og afspænding, og løsne op for de energetiske blokeringer, der kan opstå i løbet af en dag.

Energi og blodcirkulationAllerede i løbet af 15 minut-ter begynder virkningen at indfi nde sig. Der kommer en prikken, et fl ow og en liv-

Wellnessmåtten er vor tids pendant til en ægte fakirs “seng”. I dag er sømmene bare byttet ud med 8.000 plastpigge.

Wellnessmåtten består af 250 ottekantede blomster med hver 32 pigge i plast. Tilsammen udgør dette hele 8.000 påvirkninger. Wellnessmåtten har aller-ede hjulpet mange med muskelsmerter, stress, hovedpine, søvnbesvær samt stive og ømme led og muskler. Foruden at opleve en øget energi samt over-skud i hverdagen, opnår man også at mærke en ind-re ro og afslappethed.

Læs mere på www.wellnessmåtten.dk Priser: Wellnessmåtten kr. 499,- Nakkepude kr. 269,-Forhandles hos Matas og i helsekostbutikkerKundeinformation på tlf. 46 11 66 69

lighed, der mærkes ud i hele kroppen. Blodcirkulationen i de mindste blodkar øges, energiblokeringer løsnes, og der kommer varme i krop-pen.

Virker smertestillendeMange oplever måtten som smertestillende. Bl.a. i forbindelse med rygpro-blemer som eksempelvis dybtliggende spændinger, som ellers kan være svære at ramme med f.eks. bevægelse og massage. Der sker en åb-ning af hele brystkassen, og dermed et friere åndedræt. Måtten kan endvidere bruges på andre legemsdele, f.eks. trætte og spændte ben, slut-ter Helle Hein.

Fra skepsis til succesSom Gotveduddannet bevægelsespædagog, massør, samt ernæringsterapeut, er jeg vant til at arbejde med kroppen, og “mærke efter. - Derfor var det også rigtig spændende, da jeg blev præsenteret for Wellnessmåtten, som et nyt supplement til mine behandlingsmetoder. Sådan fortæller Helle Hein, (43) som er indehaver af “Klinik for individuel Balance” i Hellerup.

Sådan gør duStart med f.eks. 10 minut-ter på ryggen iført en tynd T-shirt el.lign. Herefter kan du gradvist ligge længere tid, alt efter behov - endda hele natten, hvis det føles rigtigt. I starten oplever mange en let brændende følelse, som allerede efter nogen minutter går over i oplevelsen af varme og velvære, hvilket bl.a. skyl-des en frigørelse af krop-pens egne lykkehormoner, Endorfi nerne. Når du er blevet fortrolig med måt-ten kan du ligge uden tøj på piggene. Derved opnår du den bedste effekt.

Hvad er Wellnessmåtten?

Den oplagte gave idé!

Helle Hein, fra Hellerup prøvede Wellnessmåtten:

Wellnessmåtten kan virke smertestillende på blandt andet rygproblemer, fortæller behandler, Helle Hein

Nu også som nakkepude, hvis du f.eks. ofte lider af hovedpine

Hurtig behandling var vores held6. april 2009. Den dato glemmer Per og Hildigunn Flindt ikke så nemt. Det var den dag, da Per, som i 22 år har arbejdet som socialrådgiver og behandlet pensionssager, selv blev patient med udsigt til mulig pension.


”Jeg sad ved mit skrivebord, der var fart og stress på og lige pludselig fi k jeg det dårligt – og så kan jeg ikke huske mere.” Per anstrenger sig for at huske begivenhederne, men må affi nde sig med at få fortalt, hvad der skete. ”Ja, jeg har hørt, at jeg tog mit tøj og gik ud – her har nogle set, at jeg satte mig i bilen og kørte.” Han ryster på hovedet. ”Hjemme fandt min kone, Hildig-unn, mig på gulvet og kunne se, at den var helt gal.”

Lægen kom hurtigt, der var udrykning til sygehuset. Blodprop-pen i hjernen var en realitet.

Hildigunn fortæller, at den næste tid var kaos. Per var indlagt, børnene var urolige og hun selv anede intet om sygdommen, forløbet og hvad der ventede, da Per blev udskrevet.

Inaktivitet og glemsel”Udskrevet til hjemmet, som man siger – ja, så sad man dér,” konstaterer Per. ”Der skete for så vidt ikke så meget mere, end at Hildigunn gik på arbejde, jeg sad i sofaen og kunne hverken huske eller sætte mig selv i gang.”

”Korttidshukommelsen var gået – og hvis ikke der var kommet skred i sagen, så jeg blev sat i behandling på Vejlefjord, så var ægteskabet såmænd nok også gået,” konstaterer Per og Hildig-unn nikker. ”Ja, jeg kunne blive så irriteret over, at Per ikke kunne huske noget som helst. Heller ikke når vi havde haft et skænderi. Det løb lige hen over ham uden effekt eller reaktion,” smiler hun.

Stor støtteEn dygtig og engageret medarbejder fra Hjerneskaderådgivningen i Odense kommune kontaktede ægteparret i august 2009.

”Hun har virkelig været en stor støtte. Allerede efter det første besøg fi k Per det bedre,” fortæller Hildigunn. ”Det samme gjorde jeg, for jeg følte mig faktisk ret alene om at tage initiativ og rykke for diverse svar. Det er hårdt at leve i uvidenhed.” Medarbejde-ren tog fat i kommunen nogle gange, hvorefter Per blev henvist til behandling. Efter ca. halvanden måned var der en plads på Vejlefjord.

”Kort ventetid på behandling var et held,” mener Per. ”Vejle-fjords behandlere har på bare 8 uger gjort en stor forskel. Her har jeg fået hjælp til at styrke hukommelsen og komme i gang med bl.a. motion. De har simpelthen været knaldgode til at motivere mig, så jeg kan nu også sætte mig selv i gang med diverse opga-ver. F.eks. vil jeg gerne hjælpe børnene med lektier i matematik.”

Vejlefjord Neurocenter har siden 1985 tilbudt tværfaglig behandling til senhjerneskadede og afdelingerne behand-ler og genoptræner børn, unge og voksne efter erhvervet hjerneskade. Vejlefjord tilbyder også udredning, specialråd-givning m.v. til fagfolk og – via Socialministeriets VISO-or-ganisation – også til enkeltpersoner i særligt komplicerede sager. Den internationale akkrediteringsinstitution, CARF, har godkendt Vejlefjords neurorehabilitering af unge og voksne samt specialrådgivningen. En blåstempling som

Vejlefjord er ene om at have på dette område i Danmark. Læs mere på www.behandlingvejlefjord.dk

Brush Up-kursus for senhjerneskadedePatienter, der tidligere har modtaget behandling, har mulig-hed for at komme på genopfriskningskursus på Vejlefjord Neurocenter. Kursus afholdes fra 8. til 17. marts samt fra 22. november til 1. december 2010. Kontakt visitationsaf-delingen på Vejlefjord på tlf. 7682 3363 og hør mere.

Efter 8 ugers intensiv behandling og genoptræning på Vejlefjord Neurocenter har Per og Hildigunn Flindt genfundet livsmodet.

Fremtid og ønsker”Nu er jeg så på vej hjem,” siger Per og smiler. Tja – fremtiden? Dette emne har både Per og Hildigunn tænkt meget over, for med hjerneskade og nedsat kapacitet bliver man hurtigt træt.

”Jeg ved nu, at jeg aldrig kommer tilbage til samme jobtype som tidligere. Jeg har tænkt mig at kontakte jobcentret for at komme ud at prøve forskellige jobs, men vil gerne have admini-strativt arbejde på nedsat tid – og helst med kontakt med andre mennesker. Jeg tænker på, om jeg måske kan få job i ejendoms-administrationen for ungdomsboligerne, som vi har her i byen.” Per smiler ved tanken – det nye liv med hjerneskaden er allerede godt begyndt ...

19

Gordner Trading

For ydeligere oplysning og dokumention se www.litebook.dkeller få anvist nærmeste forhandler på 4013 4018

Litebook er verdens første

håndholdte LED lysterapi

lampe. Den er godkendt som

medicinsk udstyr i EU. Lite-

book producerer hele 85% lys

der er identisk med sollys i det

frekvensområde, der har størst

betydning for regulering mod

vinterdepression. Litebook er

meget lille, sparer plads og

den bruger 1/20 strøm af

tradionelle terapilamper, men

er alligevel 3 gange så effektiv.

Litebook Elite har timer

og batteri funktion kr. 1699,-

Litebook Standard har samme

effekt som Elite men

uden batteri kr. 1299,-

Litebook Standard har samme

Ulidelig smerte kan nu lindresUdover alvorlig sygdom så frygter de allerfl este mennesker at få smerter. Smerter som er ubeskriveligt voldsomme og som ikke kan lindres. Det er især patienter med fremskreden kræftsygdom, som lider af særligt akutte og intense smerter, kaldet gennembrudssmerter. Hidtidig smertelindring har indtil nu ofte været utilstrækkelig, fordi den har været for længe om at virke på akutte smerter. En ny måde at behandle patienterne på er imidlertid for nylig lanceret.


Den første internationale undersøgelse om behandling af gen-nembrudssmerter blandt 200 cancerpatienter – heraf 40 danske patienter – er netop blevet offentliggjort. Undersøgelsen belyser såkaldte gennembrudssmerter ud fra patientens perspektiv og do-kumenterer, at cancerpatienter har en hverdag præget af stærke, ubehandlede smerter, og at nye metoder til smertelindring har været påkrævet.

To ud af tre cancerpatienter med fremskreden cancersygdom lider af gennembrudssmerter, som opstår pludseligt, hyppigt og har en høj og kort smerteintensitet. Det er en smerte, der kom-mer ud over patientens baggrundssmerte, som typisk vil være velbehandlet.

Undersøgelsen viser, at cancerpatienter i gennemsnit har tre anfald om dagen af gennembrudssmerter af ca. en times varig-hed, hvoraf stort set alle anfald har karakter af moderat til svær smerteintensitet. Næsten alle patienterne oplever, at anfaldene

Morfi npræparaterEn række medicinalvirksomheder producerer morfi n-præparater. Nogle fremstiller syntetisk morfi n, andre fremstiller morfi n på basis af råopium. En af de virksom-heder, der producerer morfi n i Danmark, er Nycomed. Medicinalvirksomheden producerer såvel tabletter som injektionsvæske og nu også den hurtigtvirkende næse-spray.

De stoffer, der udvindes af opiumsvalmuens saft, kaldes opioider. Morfi n og kodein er de mest kendte. Men betegnelsen omfatter såvel de naturligt forekom-mende som de syntetisk fremstillede opioid-agonister (farmaceutisk udtryk for det samme) og antagonister. De mest kendte præparater blandt en lang række synte-tiske stoffer i familien af opioider hedder ketogan og metadon. Fælles for alle stofferne er, at de kan binde sig til de opioide receptorer i hjernen. Specielt i det limbiske system fi ndes opioid-receptorerne i høj koncentration, men de er i øvrigt jævnt udbredt i hele den grå substans.

har negativ betydning for deres daglige liv med hensyn til basale aktiviteter såsom søvn, mobilitet og sociale relationer.

Svært at behandle gennembrudsmerter tilfredsstillende”Undersøgelsen dokumenterer, at gennembrudssmerter har en signifi kant indfl ydelse på cancerpatienters hverdag. Gennem-brudssmerter er helt anderledes end baggrundssmerter. Mens baggrundssmerter er en kontinuerlig, kronisk smerte, som kræver konstant smertedækning, så er gennembrudssmerte en intens smerte, som kommer pludseligt og i en kort periode. Dette gør, at den er yderst svær at behandle tilfredsstillende,” forklarer Steen Andersen, overlæge ved Palliativ Enhed på Roskilde Sygehus.

Undersøgelsen viser, at 98 % af patienterne får smertebehand-ling med tabletter. Desværre viser undersøgelsen også, at denne behandling er utilstrækkelig, da den smertestillende effekt først indtræder efter 20 til 30 minutter. På dette tidspunkt er gennem-brudssmerten allerede ved at aftage igen.

”I dag bliver morfi ntabletter stadig ofte brugt til at behandle gennembrudssmerter, selvom virkningen ikke matcher gennem-brudssmertens profi l og varighed. Undersøgelsen viser da også, at en anderledes doseringsform af opioider (de stoffer, der udvindes af råopium, red.), f.eks. nasal, kan have en væsentlig fordel frem for tabletter for patienter med gennembrudssmerter,” konklude-rer overlæge Steen Andersen.

Næsespray som kan administreres af patienten selvEn sådan anderledes doseringsform af opioider tilbydes nu patien-ter med stærke smerter. Instanyl, som lægemidlet, der produceres af Nycomed, hedder, blev tilgængeligt på markedet den 21. september 2009, dvs. at læger nu kan ordinere det. Instanyl er

20

en næsespray baseret på det aktive stof Fentanyl, der er et stærkt smertestillende opioid, der kan kontrollere de svære gen-nembrudssmerter, som op mod 60 % af alle cancerpatienter oplever. Instanyl har i fl ere kliniske studier vist signifi kant effekt til behandling af gennembrudssmerter og er godkendt til behandling af gennem-brudssmerter på baggrund af omfattende dokumentation. Næsesprayen giver samme hurtige effekt som en injektion direkte ind i blodåren, men kan hånd-teres af patienten selv. Det giver bedre mulighed for, at patienten kan modtage avanceret smertebehandling i hjemmet. Erfaring viser, at det skaber tryghed for patienterne. Patienten skal tage et pust af næsesprayen, så snart gennembrudssmer-terne indtræder. Virkningen indtræder efter cirka syv minutter og en time frem. Således virker næsesprayen væsentligt hurtigere end tabletter og aftager ligele-des væsentligt hurtigere, hvilket betyder, at morfi nen ikke er i kroppen i unødig lang tid, og dermed er risiko for bivirknin-ger mindre.

Der er ingen tvivl om, at muligheden for kunne ordinere et smertestillende middel som Instanyl har manglet, idet der er et udtalt behov for at kunne lindre akut opståede smerter. En mindre ulempe er det, at ét pust koster over 100 kr., mens

traditionelle morfi ntabletter koster få kroner stykket. Omvendt må man sige, at omkostningen i kroner og øre vel næppe skal være afgørende, når et menneske med ulidelige smerter i forbindelse med uhelbredelig kræftsygdom oplever uudhol-delige smerteanfald. For hvem kan mere præcist sætte ord på smerten, end den der oplever den på egen krop?

Gerne inddragelse af patienterne, så de selv kan administrere smertebehandlingCamilla Bech er afdelingssygeplejerske på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling, hvor hun har været ansat, siden hun i 1995 blev færdig som sygeplejerske. Camilla møder ofte patienter, som oplever gennembrudssmerter. ”Der hvor jeg er, er der mange også unge patienter, som har cancer fx i hjernen og som har mange smerter. Jeg ser gerne en inddragelse af patienterne, så de selv kan administrere smertebehandling. Hidtil har der blot ikke været tilstrækkelig god mulighed og heller ikke et middel, der virker her og nu. De andre midler virker for langsomt til at kunne tage de akut opståede gennem-brudssmerter. En næsespray, der virker øjeblikkeligt og som patienterne selv kan administrere, det har jeg savnet rigtig meget,” forklarer Camilla Bech.

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Opioider udvindes af opiumsvalmuens saft og kendes som fx morfi n og kodein. Fælles for stofferne er, at de kan binde sig til de opioide receptorer i hjernen og dermed så godt som fjerne smerteopfattelsen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Smertedækning er vigtig”Men jeg har også som pårørende ople-vet, hvad stærke smerter kan gøre ved et menneske.” For nogle år siden mistede Camilla sin far, der kun nåede at blive 63 år. Han fi k konstateret mave-tarm kræft, som spredte sig til skulder og ryg i form

21

Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet.

Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles?Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af 800.000 danskere, som har problemer med hørelsen

Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

Gennembrudssmerter og behandling Overordnet kan man opdele kræft-smerter i to smertetyper, nemlig baggrundssmerter og gennembruds-smerter. Hvor baggrundssmerten er den smerte, der er mere eller mindre vedvarende, er gennembruds-smerten en pludselig og kortvarig forværring af baggrundssmerten. Gennembrudssmerter kan bl.a. blive udløst af bestemte aktiviteter, som fx når man får skiftet bandage, hoster eller rejser sig fra sengen. Gen-nembrudssmerter forekommer ofte samme sted som baggrundssmerter. Fx vil patienter med knoglekræft typisk opleve at få mere ondt, når de belaster knoglerne.

Gennembrudssmerter er forbundet med en invaliderende smerteople-velse, angst, depression og utryghed og fører til en betydelig reduktion af livskvaliteten. Typisk foregår behandling af smerterne i hjemmet, hvilket stiller krav til håndteringen af den smertestillende medicin, hvis den fx skal indsprøjtes i fl ydende form under huden, i muskler, i blodet eller omkring rygmarven. Det er ofte svært for de pårørende og patienterne selv at gøre brug af ind-sprøjtninger. Den typiske behandling sker dog med morfi ntabletter, men denne behandling matcher ikke gen-nembrudssmertens profi l optimalt, da den begyndende smertestillende effekt først indtræder efter 20 til 30 minutter. Dertil kommer, at den lange virkningsvarighed på 3 – 6 timer øger risikoen for bivirkninger. Endelig kan patienter med kræftrela-terede forandringer i mund eller hals have svært ved at synke tabletter. Alternative smertestillende behand-linger inkluderer plastre, stikpiller og tabletter til placering i munden.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Ny smertestillende næsespray giver samme hurtige effekt som en injektion direkte ind i blodåren, men kan håndteres af patienten selv.

af knoglemetastaser. Han var akut blevet opereret for, hvad lægerne troede, var tarmslyng, men som viste sig at være cancer. Camillas far var en mand, der ikke ville klage. Men han kunne ikke skjule, hvor forpint han var og ifølge Camilla oplevede han det som at ’tabe ansigt’. Derudover havde han voldsom dødsangst, som bestemt blev forværret af smerterne. Det gjorde, at familien ikke fi k talt tingene ordentligt igennem eller fi k sagt rigtigt farvel, fordi der var så meget fokus på at lindre hans situation. Camilla understreger, at en af grundene til, at smertedækning er så vigtig, er for at man kan koncentrere sig om at sige ordentligt farvel. Det er vigtigt for både patient og pårørende. Når smerterne er altoverskyggende, er der slet ikke plads til at tale om døden.

Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje!

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder vi intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje. Du kan kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov eller besøge os og se vores faciliteter og muligheder.Ring på 45585850 eller send en mail til [email protected].

Behov for genoptræning?

SKODSBORG LÆGECENTERTelefon: 45 58 58 58 • [email protected] • www.skodsborg.dk

Far isolerede sig ”Min far fi k til sidst en morfi npumpe, da smerterne tiltog i styrke. Men der opstod problemer i weekender, fordi der typisk ikke blev leveret nok morfi n til at kunne dække behovet til fl ere dage. Man er jo af sikkerhedshensyn meget tilbageholdende med at ordinere et så stærkt middel som morfi n i større doser. Min far blev fastholdt i rollen som patient, hvilket var ham fremmed, ligesom det var ham fremmed at skulle have med nåle at gøre. Min far fortalte, at han havde det som om, at han ved en fejl var kommet på eksprestoget og ikke havde nogen muligheder for at komme af igen.

Resultatet af smerterne var, at min far trak sig tilbage, også fra sine nærmeste, og isolerede sig. Det var et kæmpe di-

lemma ikke at kunne hjælpe min far med smertelindring – det var ikke godt nok. Jeg ville derfor ønske, at der dengang havde været mulighed for, at min far selv kunne have administreret en hurtigvirkende smertelindring, som kunne tage gennem-brudssmerterne og som kunne have ladet han bevare sin værdighed,” siger Camilla Bech eftertænksomt og afslutter: ”Min far døde en meget hård død. En ordent-lig smertebehandling kunne have gjort forløbet lettere.”

2222

Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet.

Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles?Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af 800.000 danskere, som har problemer med hørelsen

Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

– til dig der ønsker hjælp for din spiseforstyrrelse

Ring 3834 1303www.frederiksberg-centeret.dk

Behandling af spiseforstyrrelserBehandling af spiseforstyrrelser

Stueplanter:

Den rene sundhed?En potteplante kan suge giftige dampe ud af luften – det opdagede NASA tilbage i 80’erne. Og forskere har nu travlt med at bevise, hvad det betyder for vores helbred at stille grønne planter ind i stuen.

• Af Kirsten Olesen · [email protected]

En plante eller to i stuen kan (måske) holde allergi, hovedpine, stress og træthed i skak. Grønne planter har nemlig masser af skjulte egenskaber, der er gavnlige for menneskers sundhed.

Nogle af dem har forskerne allerede fod på: F.eks. er det slået fast med videnskabelige syvtommersøm, at grønne planter virker positivt ind på vores sind. En plante behøver blot at stå og se godt ud i stuen, på hospitalet eller – selvfølgelig – i naturen, så får vi det straks bedre.

Så der er måske noget om, at vi godt kan overleve, men ikke trives, uden natur ...

Men ikke nok med det. Forskere – bl.a. på Institut for Jord-brugs- og Fødevareinnovation, AgroTech – har lige nu kig på nogle helt andre sunde sider af dagligdags planter som f.eks. pe-largonier, hortensia og gummitræ. Man ved nemlig, at de planter har en evne til at rense luften for stoffer, der gør mennesker sløje.

En hortensia kan eksempelvis ’spise’ en vis mængde giftig ben-zen (et almindeligt stof i mange huse) uden selv at tage skade. De mest effektive planter optager ganske enkelt det problematiske stof eller omdanner giften til uskadelige forbindelser.

Spørgsmålet er blot, hvordan vi helt præcis skal udnytte den viden i dagligdagen. Og det kræver mere forskning.

Syv planter – eller er én nok?Niveauet af giftstoffer som formaldehyd, benzen og hvad der ellers svæver rundt derhjemme i stuerne, kan nemlig være meget højt i vores godt isolerede bygninger – så højt, at nogle rapporter har målt 12 gange så forurenet luft indenfor, som ude i det fri. Alt fra maling og møbler til pc’er kan umærkeligt stå og sende bitte-små doser gift ud i stue, soveværelse og kontor hver eneste dag.

Det kan give nogle mennesker ubehagelige symptomer som træthed, luftvejsproblemer og måske ligefrem allergi – især, da mange tilbringer det meste af tiden inden døre. Ifølge en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2002 er forurening af det indendørs klima ligefrem skyld i fl ere end 1,6 mio. dødsfald om året.

Så hvis et par potteplanter af rette størrelse og art kan opsuge giftene derhjemme, ville det være et nemt og billigt sundheds-fi f, som de fl este kan bruge uden videre.

Forskerne er ikke i tvivl om, at visse planter optager gift fra

luften, men de afgørende beviser fra dagligstuerne mangler stadig: Hvilke stoffer kan de optage og neutralisere i hvilke mængder, og hvordan kan vi udnytte det i kam-pen for bedre miljø og sundhed?

”Så på nuværende tidspunkt er der ingen, der kan sige, om du skal have én plante stående, eller syv, hvis du vil være på den sikre side. Og det kan jeg heller ikke ... men vi arbejder på sagen”, fortæller innovationskonsulent Lene Jakobsen fra AgroTech.

Det begyndte med rumforskningFaktisk var det den amerikanske rumfartsadministration NASA, der tilbage i 1984 opdagede, at planter ikke alene kan absorbere CO2, men også kan suge gift ud af luften. De eksperimenterede med at fi nde ud af, hvordan man renser luften på en rumstation og skrev på den baggrund en liste over almindelige stueplanter, der fjerner ben-zen, formaldehyd, trichlorethylen, xylen og toluen fra indendørs luft.

Desuden fandt de frem til en anbefaling, der lød: Brug 15 til 18 pænt store planter i potter med en diameter på 15-20 cm i en bolig på 170 kvadratmeter.

Men NASA’s såkaldte Clean Air Study fortæller ikke hele histo-rien, så der er grund til at forske videre og udbygge anbefalin-gerne, mener man på AgroTech:

”Forsøgene dengang var nemlig meget simple og prøvet af i små, lukkede kamre, men effekten blev ikke testet ude i den vir-kelige verden, hvor stofferne optræder i helt almindelige hjem”, siger Lene Jakobsen.

Så selv om man ved, at f.eks. en primula kan ’spise’ en vis mængde benzen, melder historien ikke noget om, hvor mange af de små forårsbebudere, man skal dekorere stuen med for at give de usunde dampe kamp til stregen.

Endnu. ”For med tiden vil vi gerne kunne bevise, at hvis du f.eks. sæt-

ter tre planter af forskellig art ind i din stue, så har du i virkelighe-den en cocktail, der gør, at du har et rent hjem, ikke?”, siger Lene Jakobsen.

Planter med sunde spisevanerMan ved, at visse stueplanter ”spiser” gift fra luften – f.eks. benzen. Den er ganske almindelig i bittesmå doser i mange huse, da benzen i indeklimaet bl.a. stammer fra maling, gummi, blæk og plast.

Nogle af de virksomme planter, som vi kender herhjemme, er:• Gummitræ • Pelargonier• Paradistræ • Primula• Kaktustræ • Hortensia• Fredslilje

Lene Jakobsen er cand.hort, ph.d. og er ansat som innovations-

konsulent hos AgroTech.

24

Står du på venteliste ? Hofteoperation – Knæoperation - Rygoperation.

Du har ret til operation indenfor 30 dage og Furesø Privathospital kan tilbyde undersøgelse og operation inden for denne frist.

Ring til os på tlf. 70 263 262 og få oplyst hvorledes du skal forholde dig for at blive behandlet straks.

Du behøver hverken være rig eller have særlig forsikring for at blive behandlet for disse sygdomme på Furesø Privathospital. Vi har nemlig kontrakt med Region Sjælland om knæ-, hofte- og rygop-erationer og med Region Hovedstaden om knæ-, hofte-, skulder- og rygoperationer og fungerer, ved behandling af disse sygdomme, som de offentlige sygehuses forlængede arm. Gennem aftalen med Regionerne er vi forpligtede til at undersøge og operere dig indenfor 4 uger. Det lever vi op til.

Hvorfor skulle du vælge Furesø Privathospital?

Hos os vil du blive behandlet af meget erfarne og dygtige special-læger med meget stor rutine indenfor hver deres område. Vores sygeplejersker er højt specialiserede, og mange har kompe-tence som intensiv sygeplejerske (Furesø Privathospital er faktisk blandt de meget få privathospitaler der har en regulær fuldt udrustet intensivafdeling) .

Mange tilfredse patienter som vi tidligere har behandlet, anbefaler os. Se her hvad de udtaler om Furesø Privathospital:

Flemming Kristian Jacobsen, Præstø (2 nye hofter): ”Jeg har været indlagt på hospital nogle gange før, men aldrig oplevet noget så perfekt som behandlingen på Furesø Privathospital”

Michael Aalborg, Maribo (opereret for rygsmerter): ”Meget høj professionalisme. ”Min absolut bedste sygehusoplevelse af fl ere.”

Troels Marstrand, Hillerød ( hjerteoperation ): ” Indlæggelses-forløbet på Furesø Privathospital var langt bedre end tidligere indlæggelser i det offentlige sygehusvæsen. God kontinuitet og tæt kontakt med læge og sygeplejerske. God vejledning før og efter op-eration. Tryghed. Rigtig godt resultat. Flot hospital med professionel og kompetent behandling ”.

Robert Hansen, Bornholm (ny hofte):” Jeg var rigtig glad for den hyggelige omgang med personalet. Et meget behageligt, fredeligt og roligt ophold og det er godt at være smertefri”.

Mogens Kofoed, Gørlev (2 nye knæ): ”Ophold og fysiske rammer helt i top på dette fl otte hospital. Den afslappede og humoristiske omgang-stone i øjenhøjde med lægerne, var lige mig.

Klaus Stentebjerg-Olesen, Holeby, (opereret for forsnævring i ry-ggen): ” Blev behandlet fi nt og effektivt og det er lige før jeg vil sige at man kan glæde sig til at blive indlagt på Furesø Privathospital”.

Lars Peter Krogh, Holbæk, (to nye hofter): ”Jeg har været nervøs ved tidligere indlæggelser, men på Furesø følte jeg mig virkelig tryg fra første møde, og jeg blev virkelig godt passet på. Stor tak for den utrolige empati jeg blev mødt med”.

Børge Preben Jensen, Væggerløse (2 nye knæ): ”En god oplevelse og et perfekt personale. Jeg anbefaler personalet på det varmeste”

Jan Etherberg, (ny hofte):”Fra jeg vågnede efter operationen til jeg første gang drejede ud over sengekanten og satte fødderne på gulvet gik der vist kun et par timer og til min store glæde skete det på en stue, hvor der befandt sig en medpatient i samme situation. Vi stod snart begge og smilede til hinanden fra hver vores gangstativ. Jeg følte, at jeg stod rankere, var blevet en tand højere og en hel del gladere.Da jeg ved hjælp af to stokke, samme dag, kunne skridte til aftens-maden i et tilstødende lokale og sætte mig blandt medpatienter ved et veldækket bord med et glas rødvin blev fornemmelsen af en kom-mende forbedret livskvalitet til virkelighed. To dage efter var jeg klar til hjemsendelse.

Så hospitalsopholdet bestod både af en god medmenneskelig oplevelse samtidig med, at det syge blev fjernet og erstattet af noget aldeles holdbart - tre uger senere kunne jeg gå ligeud og op og ned ad trapper uden stokke”.

Etly Würtz Ammitzbøll, Holmegaard: (Ny” hofte): Jeg var dybt im-poneret over den måde der blev arbejdet på, at personalet bare var der for mig hele tiden, den perfekte bedøvelse, det lille ar og de få smerter efter operationen. Og aller vigtigst, så følte jeg mig dejlig tryg på at jeg var i gode hænder.

Måske har du spørgsmål omkring forestående kirurgi i hofte, knæ eller ryg?

Ring 70 263 262 og få svar.

Furesø Privathospital har også kort ventetid på hjerteoperationer.

Står du på venteliste til en aortaklapoperation kan du an-vende det udvidede frie sygehusvalg og komme til Furesø Privathospital såfremt du ikke kan tilbydes operation på et

offentligt hospital indenfor 30 dage.

Har du spørgsmål om hjerteoperationer - kontakt os, og vi vil forsøge at hjælpe.

Fuersø Privathospital Lejrvej 9 3500 VærløseTlf. 70 263 262

Det handler om livsmiljøerAgroTechs interesse i sagen vokser ud af et kæmpestort projekt med fællestitlen ’Grønne livsmiljøer’, der dels har afsæt i arbejdet med at udnytte den psykologiske effekt af planter, dels i arbejdet med at afdække planternes betydning for vores miljø.

”Så vi arbejder med to parter – en, der er indendørs, og en, der er udendørs”, fortæller Lene Jakobsen.

Indendørs handler projektet om de giftstoffer, man har i sine stuer – og om virkningen af grønne planter på det fysiske helbred.

Udendørs handler det om at afdække de planter, der kan optage udstødningsgasser og ”andre knap så rare forbindelser”, som op-står i bymiljøerne, efterhånden som vi bliver fl ere og fl ere, og den tætte bebyggelse fortrænger parker og andre grønne områder.

Og så handler det om at kunne anvende den viden i praktiske løsninger, som gør gavn i miljøet og vores almene sundhed.

”Vi forsker med andre ord i muligheder for at bringe mennesker tæt på naturen – også når de bor i store byer”, siger Lene Jakobsen.

Lysterapi på taget?F.eks. ser forskerne på, hvordan man kan indrette et væksthus med grønne planter oven på en bygning og bruge det til lysterapi, når man er lidt træt.

Vedbend hører til blandt de 28 planter, som er mest effektive til at rense luften for helbredsskadelige stoffer.Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Vi tror, det er vigtigt at have noget levende der, hvor vi har lyst til at have det, for masser af undersøgelser viser jo, at folk, der er syge eller har det skidt, kommer sig hurtigere, når de har planter omkring sig”, fortæller Lene Jakobsen.

”Men det er også vigtigt at fi nde ud af, at en grøn ’væg’ af planter langs en vej kan optage udstødningsgasser fra trafi kken. Eller at vi kan afl aste de overbelastede kloakker ved at anlægge taghaver, der opsuger regnvand og samtidig er en grøn oase for mennesker. Eller at overskydende regnvand kan bruges til at vande parkerne med, eller at ...”.

”Så det her med de luftrensende planter er bare en del af en helhed, hvor vores forskning kan gøre en lille forskel for menne-sker og miljø”.

”Men altså: Vi ved, at man bliver glad af at se på grønne plan-ter, og vi ved, at planter renser luften i et eller andet omfang – og desuden får man et bedre indeklima med større luftfugtighed, når der er grønne planter i stuen”.

”Så jeg synes da, det er en god idé at have planter i sit hjem – og sikkert også på hospitaler og klinikker. Men for os som forskere er fokus lige nu at få etableret nogle kendsgerninger i stedet for halve røverhistorier om, hvad vi tror, en plante kan eller ikke kan”.

25

Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræft-fremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.

du ma

godt!

Hvornår er patientinformation god nok?Regionerne har ansvaret for at informere patienterne om det udvidede frie sygehusvalg. Spørgsmålet er, hvor godt patienterne informeres.

• Af Charlotte Strøm, journalist, læge, PhD · [email protected]

Som patient har man frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Fra den 1. juli 2009 har man desuden igen fået udvidet frit sygehusvalg til private og udenlandske sygehuse, da Danske Regioner genindførte det udvidede frie sygehusvalg. Regionerne har ansvaret for at informere patienterne om deres valgmuligheder mellem of-fentlige og private sygehuse. Men mange patienter oplever, at det er svært at få klar besked. I Danske Patienter og Patientfor-eningen kender man til det problem.

Britt Jensen, 29 år, fra Næstved, kendte ikke sin ret til frit at vælge sygehus eller privathospital. Hun skal vente fem måne-der på at blive undersøgt og behandlet.

Lang ventetidBritt Jensen er pædagog og kom til skade med ryggen den 28. november 2007, da hun på sit arbejde løftede et barn. Hun havde derefter et langt forløb hos egen læge, var sygemeldt i lange perioder og mistede til sidst sit job. Trods fysioterapi og træning gennem længere tid fi k hun den 14. oktober 2008 et tilbagefald. Den 19. juni 2009 blev hun henvist til ortopædki-rurgisk afdeling på Køge Sygehus. Tre uger senere fi k hun brev med tid til undersø-gelse den 27. november. Hun kontaktede patientvejledningen og spurgte, hvordan hun kunne komme til hurtigere. På dette tidspunkt havde hun ventet over en måned efter henvisningsdatoen. Patientvejlederen fortalte hende, at hun kunne vælge et andet sygehus uden for regionen. Forun-

Liselott Blixt mener, der er for mange tilfældigheder involveret, når patienterne skal informeres om deres rettigheder.

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner Ulla Astman fastholder, at loven overholdes, når patienterne informeres.

dersøgelsen kunne også foretages på et privathospital og derfor kunne hun være blevet henvist direkte grundet den lange ventetid. Dét fi k Britt Jensen imidlertid ikke at vide. Hun endte med at fl ytte sin hen-visning til Hvidovre Hospital og fi k samlet set afkortet sin ventetid med 25 dage. Britt Jensen ærgrer sig over den lange ventetid.

”Det er ikke vigtigt for mig, hvor jeg bliver undersøgt, men hvornår,” siger hun.

Regioner fastholder, at loven overholdesBritt Jensens eksempel er ikke enestående. Den 14.oktober fortalte patientvejleder for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Margot Madsen til P4 Østjylland,

at hun dagligt får mindst 25 henvendelser fra patienter, som på forskellige måder føler sig dårligt vejledt i det offentlige sygehussystem.

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner Ulla Astman (S) fastholder, at loven overholdes. Hun skriver i en mail:

”I forhold til informationen til patien-terne, så følger alle regioner mig bekendt loven og informerer patienterne inden for otte dage om tid og sted for udredning / behandling. Ligeledes informeres patien-terne om deres rettigheder i fald venteti-den er over én måned. Denne information fremgår af brevet eller af vedlagt materiale. Regionerne har forskellige skrivelser, men informationen gives som den skal.”

Men chefl ægen på Århus Sygehus, Anne Thomassen, bekræftede til P4 Østjyl-land den 14. oktober, at for få patienter får svar indenfor den periode, de har krav på.

”Vi skal give 95 procent af vores pa-tienter et svar på deres første henvendelse indenfor otte dage. Lige nu får 85 procent svar indenfor den frist,” siger chefl æge Anne Thomassen.

På spørgsmålet om man kan forvente, at patienterne kender deres rettigheder, når de har modtaget oplysningerne skriftligt svarer Patientforeningens formand Villy O. Christensen:

”Patienterne får utroligt mange informa-tioner, når de indkaldes til undersøgelse. Det er naivt at tro, at alle kan skabe sig det fornødne overblik til at kunne kræve deres ret til behandling indenfor en måned.”

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) lancerede i oktober en kampagne for at informere patienter om retten til frit at vælge behandlingssted.

”De meldinger, vi får fra patienterne,

2626

er, at regionerne ikke informerer godt nok. Det har evalueringer også vist fl ere gange, men der er tilsyneladende ikke sket nogen forbedring,” siger Nis Alstrup, formand for BPK.

Ulla Astman (S) er uenig og skriver i en mail:”Patienterne er informeret om det frie og udvidede frie valg, og

det er op til den enkelte at benytte sig af de givne muligheder.”

Almen oplysningSundhedsordfører Liselott Blixt (DF) me-ner, der er for mange tilfældigheder invol-veret, når patienterne skal informeres om deres rettigheder.

”Det er uheldigt, at det er handlekraf-ten eller manglen på samme hos den enkelte patient eller hans pårørende, der afgør, hvornår han får behandling,” siger hun.

Hun vil spørge sundhedsministeren om hvilke muligheder, der er for at sikre ensartet uvildig op-lysning. Liselott Blixt (DF) mener, at skriftlig

information bør suppleres og vil foreslå sundhedsministeren, at man nytænker patientinformationen om behandlingsgaranti som almen borgeroplysning. Sundhedsstyrelsen bør i givet fald have ansvaret i stedet for regionerne.

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk – og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Specialeområder:OrtopædkirurgiKunstigt hofte- og knæledIdrætsskaderArtroskopiRygkirurgiOrgankirurgiLaparoskopiUrologiPlastikkirurgiÅreknudekirurgiØre-Næse-HalsUltralydsundersøgelserAnæstesiologiHjertemedicinArbejds-EKGEkkokardiografiMR-scanningHelbredsundersøgelserGynækologi

Patientvejleder for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Margot Mad-sen får dagligt mindst 25 henvendelser fra patienter, som på forskellig måde føler sig dårligt vejledt i det offentlige sygehus-system.

2727

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos HjerteCenterVarde

27 hjertelæger og fl ere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: [email protected]

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atriefl imren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt,

herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk

rask magasinet nr. 10 - 2009

Documents