Reklamer og trafikfare

Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte – på baggrund af norsk vejledning

32

Vurdering af distraktionsfare En reklame kan være trafikfarlig som følge af en eller flere af forholdene herunder.• Reklamen hindrer frit udsyn langs

vejen eller i vejkryds.• Reklamen trækker trafikanternes

opmærksomhed væk fra trafikken, vejskilte og signaler.

• Reklamen kan forveksles med vej-skilte og signaler.

Det er ikke kun den enkelte rekla-mes udformning og budskab, som er afgørende. Det kan også være trafik-mængde, trafikmønsterets kompleksi-tet, og den totale informationsmængde, som trafikanterne møder på stedet.En reklame, der bedømmes som trafik-farlig på et sted, behøver ikke at være det, hvis den placeres et andet sted.

Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd og anbefalinger, som kan bruges ved håndtering af opsætning af reklamer langs vejen.

De gode råd er fundet i den norske håndbog v323, Reklamer og trafikfare. Vegdirektoratet 2014, Faglig innhold 2011, Statens vegvesen. I Norge er der krav om godkendelse af reklamer langs veje.

Formålet med hæftet er at give hjælp til den trafikale vurdering af reklamer. I hæftet er der beskrevet parametre og værktøjer til vurdering af de trafik-sikkerhedsmæssige konsekvenser af reklamer.

Der er også anbefalinger til, hvor reklamer ikke bør opsættes.

Hæftet er en opfølgning fra en works-hop om distraktorer på en trafiksikker-hedskonference i 2014.

I Danmark er området reguleret af:• Lov om offentlige veje• Lov om Naturbeskyttelse• Færdselsloven• Lov om planlægning

I Lov om offentlige veje kan kommu-nerne og Vejdirektoratet især regulere i forhold til vejbyggelinjer og på selve vejarealet.

Naturbeskyttelseslovens § 21 er et generelt forbud mod frilufts-reklamer i det åbne land, som administreres af kommunerne og Vejdirektoratet.Færdselslovens § 99 om vildledende afmærkning mv. administreres af poli-tiet.

Endelig kan kommunerne lave bestem-melser om skiltning i lokalplaner, og der kan laves særlige politikker for skiltning i kommunen.

Til trods for, at reglerne er anderle-des i Norge, kan rådene i håndbogen hjælpe os til vores trafikale vurdering i Danmark. Der kommer flere og flere reklamer udendørs, så det er en god idé at vurdere konsekvenser for trafik-sikkerheden.

Reklamer og trafikfare

Figur 1. Elektronisk reklame i kryds med mange informationer. Denne reklame hindrer frit udsyn, tager opmærksomhed og kan forveksles med signalet.

IndholdFor at vurdere reklamernes trafikfarlighed, beskrives forskellige forhold.

Herunder inddelt i 6 grupper.

1. Miljøet og omgivelserne

2. Placering af den enkelte reklame

3. Indhold og budskab

4. Udformning

5. Diverse

6. Levende reklamerMaterialet er oversat og bearbejdet 2015 af Charlotte Damén Schultz-Nielsen, Ingeniør

og Carsten Henning Bitsch, Landinspektør – Vejdirektoratet, Plan og Myndighed Middelfart

54

Vejen, vejens omgivelser og trafikkens sammensætning kan i sig selv være så komplicerede, at de øger risikoen for ulykker. Hastigheden er en væsentlig parameter (se figur 4 næste side).

Derfor bør man undgå at placere rekla-mer på de følgende typer strækninger:• Kompliceret trafikmønster • Komplicerede strækninger:• Mange sideveje og overkørsler• Hyppige skift af kørebane• Høj andel af gående og cyklende • Høje hastigheder

Meget trafikStrækninger med kompliceret trafik-mønster bliver yderligere krævende, når trafiktætheden også er høj i forhold til vejens standard.

Mange reklamerVejstrækninger tæt på private og of-fentlige virksomheder (skole, sygehus etc.) har ofte en høj tæthed af andre reklamer, som firmalogo og information på bygninger. Dette kan gøre trafik-miljøet yderligere krævende, når der samtidig både er et kompliceret trafik-mønster og høj trafiktæthed i forhold til vejens standard.

UlykkesstrækningerNår vejstrækninger med krævende trafikmønstre, høj trafiktæthed i forhold til vejens standard samt høj tæthed af egenreklame også er ulykkesstræknin-ger, bør man helt undgå opsætning af reklamer.

1. Miljøet og omgivelserne

Figur 2. Eksempel på kompliceret trafik- mønster, hvor trafikanten skal være opmærk-som på valg af vognbaner, vejvisning mv.

Figur 3. Kravet til trafikantens præstation varierer efter trafikmiljøet

38

H V O R K A N R E K L A M E L O K A L I S E R E S ? : : R E K L A M E O G T R A F I K K FA R E

Figur 5.1

Forslag for regionvegkontorene til inndeling av vegnettet i tre soner. Opplegget er veiledende, og det kan være nødvendig å gjøre lokale tilpasninger. Figur 4. Norsk inddeling i 3 zoner efter parametre. Hastigheden kombineret med parametre for trafikmønster, vejens standard, andre reklamer og ulykkestæthed.

76

2. OversigtsforholdEn reklame bør ikke placeres sådan, at den forringer oversigten i kryds, ved overkørsler, fodgængerfelt, bus- holdepladser og på steder, hvor det er sandsynligt, at børn leger eller vilde dyr krydser vejen.

Oversigtslængderne er beskrevet i Vejreglerne. Reklamen bør ikke skjule mulige farer langs vejen for føreren og bør ikke placeres sådan, at den hindrer sigt til trafiksignaler, trafikskilt eller vejafmærkning.

3. Afstand til skilte Reklamen bør ikke placeres så tæt på trafiksignaler, trafikskilte eller vej- afmærkning, at det kan forstyrre trafikanternes evne til at opfatte dem. Der bør for eksempel ikke stå en reklame lige bagved et vigepligtsskilt, da det kan danne en uklar baggrund for skiltet. Særlig ikke, hvis reklamen indeholder former og farver, som kan ligne vigepligtsskiltet.

4. Hele reklamen synligHele reklamen bør være synlig for tra-fikanten og ikke være delvis tildækket af andre reklameskilte, parkerede biler, bygninger, vegetation eller sne.

5. Undgå blændingReklamen bør ikke placeres så trafikan-ter kan blændes.

6. Afstand til andre blikfangReklamen bør ikke placeres på steder, hvor seværdigheder eller andre blikfang tiltrækker sig trafikanternes opmærk-somhed. Det kan være storslåede udsigtspunkter og naturoplevelser, nationale bygværker, kendte konstrukti-oner eller monumenter.

Sådanne steder kan i sig selv repræ-sentere en distraktionsfare, som natur-ligvis ikke kan undgås, og som derfor heller ikke bør forstærkes af reklame. Faren er størst der, hvor blikfang og seværdigheder kommer pludseligt for trafikantene.

7. Synlighed på afstandReklamer rettet mod vejtrafikken bør være så lette at læse som muligt. Der-ved trækker de ikke opmærksomheden væk fra vejen mere end højst nødven-digt. Reklamerne bør være tydelige, til de forsvinder ud af det naturlige synsfelt.

8. Placering nær naturlig synslinjeReklamen bør ikke stå for langt til siden for førerens naturlige synslinje.

9. Vinkel til vejenReklamen bør ikke placeres i en spid-sere vinkel end 60 grader i forhold til trafikantens synslinje.

1. Problematiske placeringerReklame bør ikke placeres: • Ved ulykkeskryds• I forbindelse med rundkørsler, kana-

liserede eller lysregulerede kryds• Ved fodgængerfelter• På steder, hvor vejen er uoverskuelig

på grund af højdedrag (bakketop) eller skarp kurve

• Lige før eller lige efter broer og tunnelåbninger

Sådanne punkter på vejen kræver spe-ciel opmærksomhed fra trafikanterne.

2. Placering af den enkelte reklame

Figur 5. Bemærk bilen skjult bag de to klapskilte

Placeringen af den enkelte reklame kan vurderes på følgende faktorer:

1. Problematiske placeringer2. Oversigtsforhold3. Afstand til skilte4. Hele reklamen synlig5. Undgå blænding6. Afstand til andre blikfang7. Synlighed på afstand8. Placering nær naturlig synslinje9. Vinkel til vejen

8 9

Indholdet i reklamen bør ikke opfordre trafikanterne til at foretage pludselige køremanøvrer eller lede opmærksomheden væk fra trafikken.

Hver enkelt reklame bør indeholde et selvstændigt afsluttet budskab. En reklame bør ikke indeholde mere end 8 ord, symboler, billeder og tal-kombinationer tilsammen.

Med én reklame menes reklame, som er placeret og udformet, så den bliver opfattet som en samlet en-hed. Et logo med et navn ved siden af er for eksempel én reklame, selv om de to rent fysisk ikke hænger sammen. Rekla-men bør ikke indeholde svære ord og talkombina-tioner.

Telefonnumre, mail- og webadresser i en reklame er svære at opfatte. Man bør derfor normalt ikke godkende dette på steder, hvor hastigheden er højere end 50 km/t.

Reklamen bør ikke have tekst, skrifttyper, symboler, farvekombinationer og form, som gør, at den kan forveksles med offentlige skilte eller trafikmeldinger fra vejmyndighederne.

Desuden bør den have klare og kortfattede budskaber, så trafikanten så hurtigt som muligt kan få opmærksomheden tilbage på vejen.

Parametrene, der skal overvejes, er:• Bogstavstørrelse og læsbarhed

på afstand• Læsbare skrifttyper• Valg af farver og kontrast• Materialer og refleksion

Belysning Oplyst eller lysende reklame bør ikke: Placeres langs vejstrækninger, hvor der ikke er gade- og vejbelysning.

• Have et lysniveau, som er højere end det generelle lysniveau i omgivelserne.

• Fremstå for trafikanterne som specielt mere lyskraftig end andre lysende elementer i omgivelserne.

• Tændes eller slukkes, mens det er mørkt.

ForvekslingsfareForvekslingsfare ved, at reklamen for-veksles med offentlige trafikskilte eller signaler • Lighed i udforming• Lighed i indhold og budskab• For stærk visuel konkurrence

3. Indhold og budskab 4. Udformning

Figur 6. Fritstående reklame med stor informationsmængde Figur 7. Reklametrailer ligner orienteringstavle på motorvej

1110

En reklame bør ikke have så store dimensioner, at størrelsen i sig selv kan virke opsigtsvækkende. Bliver en reklame usædvanligt stor, kan selve dimensionen distrahere trafikanterne.

Som regel vil graden af distraktion også være afhængig af andre sider ved reklamens udforming. For eksempel vil en tredimensional figur vække mere opsigt end en plakat af samme størrelse.

Reklamen bør være forsvarligt fæstet og forankretInden for vejens sikkerhedszone gælder egne krav, jf. Vejreglerne.

Midlertidig reklame som bannere og lignende bør være fæstet sådan, at de ikke kan blæse ned på vejbanen selv i kraftig vind.

Reklamen bør vedligeholdesVedligeholdet bør gælde både for konstruktive dele og for reklame- fladerne. Eksponerede reklameflader bør ikke forfalde, sådan at for eksempel tekst og budskab bliver udvisket og vanskelig at opfatte.

Det norske materiale indeholder ikke særlig mange retningslinjer mht. LED-reklamer, så det følgende afsnit er baseret på andre udenlandske studier og erfaringer.

Levende reklamerUdenlandske undersøgelser for sam-menligning af videoreklamer og statiske reklamer indikerer:• Der kigges længere tid på

videoreklamer.• Der kigges oftere på videoreklamer.• Der er større variation i trafikanter-

nes sideværtsplacering.• Der bremses hårdere op ved

videoreklamer.• Der køres langsommere forbi

videoreklamer.

Generelt påvirker videoreklamer trafikanternes adfærd mere end statiske reklamer

De elektroniske reklamer er blevet bil-ligere at fremstille og drive. Sammen-holdt med konkurrencen for synlighed i reklamesamfundet betyder dette, at der er et øget pres.

• Reklamefirmaer der tilbyder vej- myndighederne at finansiere VMS tavler (Variable Message Signs), hvis de må bruge tavlerne, når de ikke skal vise trafikoplysninger.

• ”SMART” Billboards der kan kom-munikere direkte med trafikanterne.

• Billboards der efterspørger respons fra trafikanten.

• Billboards der filmer trafikken der nærmer sig med infrarødt kamera.

• LED skærme, som monteres på siden af kørende containervogn.

Derfor bør der være særlig opmærk-somhed på den trafikale vurdering af de levende reklamer i forhold til alle de alle parametre i dette hæfte.

5. Diverse 6. Levende reklamer

Figur 9. Mobil LED skærm der viser videoreklameFigur 8. Billedet viser dominerende og opsigtsvækkende reklame – særligt når det er mørkt.

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København

Find mere information på vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 131022 København K

Telefon 7244 3333vd@vd.dkvejdirektoratet.dk