simones speciale 2014 - kommunikationsforum · 3/11/2009 · m.a.k. halliday (1973, 1994, 1997,...

Tag Stilling!

KANDIDATSPECIALE

INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB

En�sprogpsykologisk�analyse�af�folderen�"Organdonor�-�Tag�stilling�sammen�med�dine�nærmeste".

DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

NAVN: SIMONE KOCH JENSENVEJLEDER: CHRISTINA FOGTMANN

FAG: SPROGPSYKOLOGIAFLEVERINGSDATO: 26. MAJ 2014

Abstract

In 2006 the Danish Health and Medicines Authority conducted a survey of the Danes’ attitude towards organ donation. 87 % of the participants indicated that they had a positive attitude towards donating organs in case of brain death. However, this positive attitude does not reflect in the donor register, as fewer than 20 % of the Danish population are registered donors. There is a lot of information available about the subject in Denmark, for instance campaigns, posters, a website, and a leaflet “Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste” (Organ donor – make the decision with the ones close to you) (my translation) informing about the subject. The positive attitude towards organ donation and the numerous campaigns and information materials have made me wonder, what the cause of this low registration in the donor register is.

With this thesis I wish to investigate whether it is possible to argue that the language usage in the leaflet has an influence on the low registration in the donor register. I have taken the theory of Systemic Functional Linguistics (hereafter: SFL), as my starting point and used this to analyze the language usage in the leaflet. Furthermore, I have made a number of qualitative interviews with a group of people in the age of 18-30 years where I asked them what their experience with the text was. These interviews are supporting my SFL analysis, as SFL is a descriptive communication theory that must not be considered a norm. Furthermore, since the psychology of language theory describes how every human being ascribes different meanings to words, words can differ from person to person.

As the objective was to argue if the language usage in the leaflet could have an influence on the low registration in the donor register, I compared the interviews with the SFL analysis. From this I could conclude that the majority of the informants’ experiences could be substantiated with most of the results that my analysis revealed. The general experience among the informants was that they did not feel convinced to register as organ donors. When reading the leaflet they felt more confused than informed. Especially due to the leaflet focusing more on the relatives than on the recipient of the leaflet and the help that they would obtain as transplant patients. It was also difficult for them to grasp the connection between them and death. The comparison of my SFL analysis and the interviews showed that the language usage in the leaflet actually could have a negative influence on registrations to the donor register.

From the informants’ experiences with the text, I was able to come up with specific improvements for some of the sentences in the leaflet. The ideas for these improvements originated from my analysis, as I several times could point out specific reasons why the informants experienced what they did.

This thesis forms the basis for several improvement proposals. When comparing the informants’ experiences to the SFL analysis, it is possible to argue that the language usage in the leaflet can have a negative influence on the low registration rate for the donor register. By implementing improvements to the leaflet, the registration rate could be positively affected.

!

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 1

Problemformulering......................................................................................................................... 2

Teori og metode ................................................................................................................................... 3

Systemisk Funktionel Lingvistik ..................................................................................................... 3

Grundtankerne i SFL.................................................................................................................... 4

Stratifikation .... ........................................................................................................................... 5

Kontekst ................................................................................................................................... 5

Metafunktion............................................................................................................................ 9

Afrunding. .................................................................................................................................. 12

Sprogpsykologi og SFL ................................................................................................................. 13

Sprogpsykologi .......................................................................................................................... 13

Fusionering af Sprogpsykologien og SFL ................................................................................. 15

Interview ........................................................................................................................................ 16

Kvalitative interviews ................................................................................................................ 16

Fremgangsmåde ......................................................................................................................... 17

Interviewsituation ...................................................................................................................... 18

Spørgsmålet................................................................................................................................ 18

Informanter ................................................................................................................................ 18

Ulemper...................................................................................................................................... 19

Analyse af interviewene............................................................................................................. 19

Analyse .............................................................................................................................................. 20

Sundhedsstyrelsens tanker om folderen......................................................................................... 20

Folderens visuelle udtryk............................................................................................................... 21

Konteksten ..................................................................................................................................... 21

Folderens kulturelle kontekst ..................................................................................................... 21

Folderens situationelle kontekst................................................................................................. 22

Teksten i folderen .......................................................................................................................... 24

Overordnet analyse af teksten i folderen ....................................................................................... 38

Leksikalsk kohæsion.................................................................................................................. 38

TRANSITIVITET...................................................................................................................... 40

MODUS ..................................................................................................................................... 45

TEMA ........................................................................................................................................ 48

Informanternes oplevelse af folderen................................................................................................. 49

Sammenstilling af SFL-analysen og informanternes oplevelse......................................................... 53

Diskussion af de sproglige valg ......................................................................................................... 58

Perspektiver........................................................................................................................................ 64

Konklusion......................................................................................................................................... 66

Litteraturliste

Bilagsoversigt

Bilag

!1!

Indledning

Det kan være vanskeligt for mange at tale om døden – specielt, hvis man skal tage stilling til, hvad

der skal ske med ens krop, hvis man hjernedør1. Sundhedsstyrelsen lavede i 2006 en undersøgelse2,

hvis formål var at undersøge den danske befolknings holdning til organdonation. Hele 87 % af de

adspurgte havde en positiv holdning til organdonation, hvilket udtrykker et ønske om at donere

organer efter en eventuel hjernedød. På trods af det er blot 840.000 danskere registreret3 i

donorregistret4, og heraf har 93,5 % givet hel eller begrænset tilladelse til, at deres organer må

bruges efter eventuel (hjerne)død.5 Stort set alle, der registrerer sig i det elektroniske register, har

altså givet tilladelse til, at alle eller nogle af deres organer må bruges til organdonation. Den

positive statistik i donorregistret ændrer dog ikke på, at der er under 20 % af Danmarks befolkning6,

der er tilmeldt7 på trods af den positive holdning til organdonation. Men hvorfor viser danskernes

positive holdning til organdonation sig ikke i donorregistret?

Der er visse forhold at tage i betragtning, når man spørger sig selv om, hvorfor denne positive

holdning ikke viser sig i donorregistret. Bærer man et donorkort på sig, er det ikke nødvendigt også

at registrere sig i det elektroniske register, og fortæller man sine pårørende om sin holdning til

organdonation, er det heller ikke nødvendigt at registrere sig elektronisk. Derved er det ikke alle

donorer, der er tilmeldt det elektroniske donorregister, og dette vanskeliggør at udføre præcise

målinger på, hvor mange danskere der helt akkurat er tilmeldt donorregistret. Eftersom digitale

løsninger vinder ind flere og flere steder i nutidens samfund, ville det undre mig, om den lave

tilmelding udelukkende skyldes, at folk enten går rundt med et donorkort eller blot har fortalt deres

holdning til deres nærmeste.

I Danmark er der rig mulighed for at indhente information om organdonation. Folderen

”Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste”, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen, er

blandt andet en kilde til information. Sundhedsstyrelsen har aftaler med biblioteker, apoteker,

praktiserende læger og borgerservicecentre om, at den står fremme, og folderen udsendes også til

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!1 Hjernedød er en tilstand, hvor døden er indtruffet i den forstand, at al hjerneaktivitet definitivt er ophørt, selv om hjerte, lever og andre livsvigtige organer fungerer. 2!Jf. Sundhedsstyrelsens holdningsundersøgelse fra 2006: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/Organdonation/Undersogelse_organdonation_juli07.pdf 3 Jeg mener med registreret, at man blot har tilkendegivet sin holdning og ikke nødvendigvis er organdonor. 4 Bilag 1 5 Bilag 1 6 Udregning vha. Tal fra Danmarks Statistik - http://www.statistikbanken.dk/folk2 7 Jeg mener med tilmeldt, at man er registeret som organdonor.

!2!

alle sundhedskortmodtagere.8 Folderen er det eneste fysiske informationsmateriale, der findes om

organdonation. Derudover er der naturligvis kampagneforløb, men de er afgrænset i tid. Af

kampagneforløb kan blandt andet nævnes ”Tag Stilling” fra 2008 og ”Livet som gave” fra 2002

samt diverse annoncer og plakater. Af informationskilder kan nævnes internetsiden ”Oplysning om

Organdonation”9 og selvfølgelig folderen ”Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste”.

Den positive holdning til organdonation, de mange kampagner samt den gode mulighed for

information om organdonation har fået mig til at tænke over, hvad årsagen til denne mangel på

tilmeldte i donorregistret kan være. I min egenskab af sprogpsykologistuderende har baggrunden for

denne undren været styret af min sproglige interesse, og mit interessefelt er derved det sproglige

indhold. En undersøgelse af alle de informative tiltags sprogbrug ville have indhold nok til mindst

en ph.d.-afhandling, hvorfor jeg udelukkende har valgt at fokusere på et enkelt tiltag: Folderen

”Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste”. Grunden til, at jeg har valgt folderen, er,

at folderen er den eneste fysiske informationskilde, hvor indholdet10 ikke er blevet ændret siden

produktionsåret 1990, på trods af at vores sprog ændrer sig hele tiden.

Folderen, den sparsomme opdatering og den manglende donortilmelding har fået mig til at

overveje, om folderens sprogbrug kan have betydning for den manglende tilmelding til

donorregistret?

Problemformulering

Jeg vil undersøge, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens folder

”Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste” kan have betydning for den manglende

tilmelding til donorregistret. For at finde ud af dette vil jeg lave en SFL-analyse af folderens

sprogbrug samt en række kvalitative interviews for at afsøge informanternes oplevelser af teksten.

Jeg ønsker ud fra et SFL-teoretisk perspektiv at undersøge:

- Sprogbrugen i teksten.

- Informanternes oplevelse af teksten.

- Om der kan argumenteres for, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende

tilmelding til donorregistret?

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!8 Bilag 1 9 Bilag 1 10 Indholdet er med undtagelse af et par få ændringer ikke ændret siden produktionsåret i 1990.

!3!

Teori og metode

Jeg vil i dette kapitel redegøre for mit valg af den teori og metode, jeg vil bruge, når jeg senere i

opgaven vil undersøge, om sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens hæfte ”Organdonor - Tag stilling

sammen med dine nærmeste” kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret.

Jeg vil i mit speciale anvende to forskellige metoder. Jeg har derfor valgt at dele mit teori- og

metodeafsnit i to dele. I det første underafsnit, Systemisk Funktionel Lingvistik, vil jeg beskrive

Systemisk Funktionel Lingvistik som teori og metode. I det andet underafsnit, interviews, vil jeg

redegøre for min anden metode, nemlig de interviews, der sammen med min egen analyse skal

danne grundlag for besvarelsen af min problemformulering.

Fordi Systemisk Funktionel Lingvistik (herefter: SFL) både er en teori om sproget og en metode til

at analysere tekster med, er det kun naturligt at placere min beskrivelse af teori og metode under

samme afsnit. Denne dobbelthed, at SFL både er en teori og en metode, udspringer af ”(…) at SFL

er en tilgang, som ”[…] leans towards the applied rather than the pure (...) the text rather than the

sentence […]” (Halliday 1994: xxvii). Principielt kan denne dobbelthed være årsag til, at

anvendelsesperspektivet – analysen af tekst – kan funderes solidt i en teori om sprogsystemet.”

(Fogtmann 2007: 20).

Da SFL er mit primære teorivalg, har jeg udelukkende valgt at give en redegørelse af SFL samt at

præsentere mine valg af teoretikerne inden for området. I mit speciale benytter jeg mig af andre

teorier, primært inden for den formelle del af grammatikken og inden for sprogpsykologien, men da

disse teorier i forhold til teorien om SFL er meget sparsomt benyttet, har jeg valgt ikke at redegøre

for disse i dette afsnit, men vil løbende redegøre for teorierne, når de præsenteres.

Systemisk Funktionel Lingvistik

I min redegørelse for SFL har jeg udvalgt begreber, der er centrale for en overordnet forståelse af

SFL samt begreber, som er relevante i forhold til indholdet i specialet. For mere omfattende

præsentationer af det samlede systemisk funktionelle sprogsystem henviser jeg til Halliday (1978,

1994, 2014), Eggins (1994). Af de dansksprogede redegørelser vil jeg fremhæve Andersen og

Smedegaard (2005) og Frimann (2004).

Jeg vil i følgende afsnit redegøre for grundtankerne i SFL med udgangspunkt i både Andersen og

Smedegaard (2005), Frimann (2004), Fogtmann (2007), Eggins (1994) og SFL’s forgangsmand

!4!

M.A.K. Halliday (1973, 1994, 1997, 2014). Jeg vil starte med en kort beskrivelse af det, hele

opgaven omhandler, nemlig sproget.

“Sproget er den mest fundamentale del af vores kommunikation med verden omkring os. Vi kan

kommunikere på et væld af måder, fx gennem påklædning, mimik, gestik, valg af bil og indretning af

bolig, ligesom kunst og musik rummer en kommunikation med vores omverden. Alle disse måder at

kommunikere på kan nok udtrykke et eller andet, men de kan ikke beskrive hverken sig selv eller

hinanden. Vi kan fx ikke beskrive musik med musik, og vi kan ikke beskrive en bygnings

arkitektoniske særpræg med en melodi. Sproget kan vi imidlertid anvende til at beskrive de nævnte

kommunikationsmåder, ligesom vi med sprog kan beskrive sprog.” (Andersen & Smedegaard 2005:

11)

Sproget er altså en rigt facetteret størrelse, som vi, når vi kommunikerer, benytter os af. Når vi

kommunikerer, bruger vi dog aldrig hele sproget på en gang. Hver gang vi kommunikerer, vælger

vi dele af sproget, som derved delvist aktualiseres, hver gang vi konstruerer en tekst (Andersen &

Smedegaard 2005: 12). Sproget er derved et komplekst semiotisk system af valgmuligheder og

ressourcer i modsætning til fx et trafiklys, hvor der kun er enkelte valgmuligheder. (Andersen &

Smedegaard 2005: 12).

Grundtankerne i SFL

SFL er baseret på fire sammenhængende teser om sproget: sproget er funktionelt, sprogets funktion

er at skabe betydning, sproglige betydninger påvirkes af den situationelle kontekst, de udveksles i,

og sprogbrugen er en semiotisk proces, hvorved betydninger skabes. At sproget er funktionelt

betyder, at sproget ikke er tilfældigt organiseret, men organiseret med sigte på at fungere som et

kommunikationsmiddel, for som Halliday selv skriver: ”language is as it is because of what it has

to do” (Halliday 1978: 19). At sprogets funktion er at skabe betydning, understreger den første tese:

at sproget er funktionelt. Sproget er netop funktionelt, fordi det skaber og rummer betydninger. Den

tredje tese understreger, at sprogbrug påvirkes af den kontekst, hvori det bruges. Den fjerde tese

hænger sammen med ideen om, at vi, hver gang vi konstruerer en tekst, vælger dele af sproget.

Hver gang vi kommunikerer, træffer vi valg og skaber derved vores egen betydning (Andersen &


!5!

Stratifikation

Halliday betegner sproget som et komplekst semiotisk system, der er organiseret i tre strata: det

fonetiske, det leksikogrammatiske og det semantiske. Det semantiske stratum rummer sproget som

betydningspotentiale; alt det vi kan mene, og dette realiseres igennem alt det, vi kan sige, som

udgør det leksikogrammatiske stratum. Det leksikogrammatiske stratum er det mest centrale

stratum i sproget, da det udgør sproget ressource til at sætte ord på betydninger

(leksikogrammatisere). Det fonetiske stratum rummer sproget som lyd og skrift.

Stratifikationstanken er derved, at sprog er organiseret i tre strata, fonologi, leksikogrammatik og

semantik. Relationen mellem disse strata kan beskrives som et realiseringsforhold, hvor et stratum

realiserer det stratum, der er lige over det, eller omvendt at et stratum realiseres af det stratum, der

er lige under det. Fonologien realiserer derved leksikogrammatikken, der igen realiserer

semantikken (Fogtmann 2007: 23). Disse tre strata er indlejret i et fjerde stratum, nemlig

konteksten; den situation, hvori en tekst fungerer og har sin betydning. Kontekstbegrebet diskuteres

i næstfølgende afsnit. Sproget er et komplekst semiotisk system, hvor vi ikke blot har et begrænset

antal udtryk, som svarer til en begrænset mængde indhold, men derimod et begrænset antal udtryk,

som kan kombineres med et ubegrænset antal indhold. Dette skyldes, at vi har

leksikogrammatikken, som er et kombinationsmateriale, der sikrer, at vi ikke skal producere et nyt

ord, hver gang vi vil sætte udtryk på en ny betydning. Leksikogrammatikken gør, at vi kan

genbruge ord og kombinere disse til en ubegrænset mængde betydning, og det gør endvidere, at et

udtryk kan anvendes til flere forskellige betydninger. Leksikogrammatikken sikrer sproget et

ubegrænset kreativt potentiale (Andersen & Smedegaard 2005: 17). Det grammatiske system giver

altså mulighed for at kombinere flere funktioner i samme ytring. I børnesprog er sammenhængen

mellem indhold og udtryk langt mere tydelig, idet hver ytring hos et lille barn kun har én funktion

(Fogtmann 2007: 21). Hos voksne er sproget langt mere kompliceret på den måde, at hver eneste

ytring kan have mere end én funktion. Voksnes ytringer er multifunktionelle, og dette

multifunktionelle brug afspejles af tre såkaldte metafunktioner (Fogtmann 2007: 21). Herfor

redegøres i afsnittet Metafunktion.

Kontekst

Som tidligere nævnt påvirkes sprogets betydninger af den kontekst, de udvikles i. Centralt for

Halliday er det, at sproget skal forstås og studeres i sin sociale kontekst. Konteksten er den

situation, hvori en tekst fungerer og skaber betydning. Overordnet kan kontekst altså defineres som

!6!

de samlede omgivelser, hvori en tekst udfoldes og har sin betydning (Andersen & Smedegaard

2005: 16). Det er aldeles uklart, hvordan man i SFL opfatter relationen mellem de sproglige strata

og det kontekstuelle stratum. Andersen og Smedegaard (2005) beskriver, hvordan kontekst er

situationelt konstrueret, hvilket vil sige, at interagerende ikke blot indgår i en eksisterende kontekst,

som de så udveksler betydning i, men samtidig skaber deres egen kontekst, som de så genererer

betydning i (Andersen & Smedegaard 2005: 25). I samme forbindelse nævner de, at situationen

omkring en tekst (altså den situationelle kontekst) er afgørende for, hvilken sprogbrug i en given

situation er adækvat (Andersen & Smedegaard 2005: 24). Konteksten i SFL betragtes som en

konceptualiseret ekstrasproglig størrelse, hvilket betyder, at kontekst ikke henviser til konkrete

fysiske forhold i situationen, men mere til den måde, de interagerende opfatter de situationelle

forhold på. Endvidere beskriver den ikke nogen tekstkomponenter, men nogle forhold, som ligger

ud over teksten.

”(…) the categories of ’field of discourse’, ’mode of discourse’ and ’tenor of discourse’ are not

themselves kinds of varieties of language. They are the backdrop, the features of the context of

situation which determine the kind of language used.” (Halliday 1974: 50)

Konteksten må derfor antages at eksistere forud for tekstens skabelse og endvidere betragtes som en

statisk størrelse, der ikke kan ændres af teksten (Fogtmann 2007: 36). Hasan skriver, at det er

misforstået at tro, at kontekst i SFL betragtes som eksisterende forud for tekstens skabelse

(Fogtmann 2007: 37). Kontekst og tekst udvikler sig sammen, og kontekst skal derfor betragtes som

en dynamisk størrelse, der ændrer og ændres (Fogtmann 2007: 37). Eggins’ figur (1994: 79):

Context in relation to discourse semantics and lexico-grammar (se figur 1) har bemærkelsesværdigt

pile, der hentyder til, at relationen mellem kontekst og tekst kun går i én retning – som om

konteksten styrer tekstproduktionen uden også at være styret af denne.

!7!

Der er som beskrevet mange tanker inden for teorien, der gør det svært at komme med en

endegyldig redegørelse for kontekstbegrebet. Det er min påstand, at kontekstbegrebet bør ses som i

figur 2, hvor teksten ikke blot skabes af kontekst, men hvor konteksten også skabes af teksten,

hvilket de dobbelte pile skal symbolisere.

Et argument herfor er, at man som interagerende kan forlade den kontekst, man indgår i, og skabe

en ny kontekst. Jeg kan vælge at fortælle en personlig historie om mig selv til en kollega, som jeg

har et distanceret forhold til, og jeg har derved konstrueret en kontekst, der er anderledes end den

før distancerede situation. Jeg har tilføjet ”context” til figur 2, fordi jeg ser det mere sigende i

forhold til figurens fokus, som er, at kontekst kan skabe teksten, og teksten kan skabe konteksten.

Eggins (1994) har i sin beskrivelse af kontekst to forskellige niveauer: den kulturelle kontekst og

!8!

den situationelle kontekst. Ved at bestemme den kulturelle kontekst, herunder genre, kan man

afgøre formål og mening med teksten (Eggins 1994: 30), og situationskonteksten bestemmer den

umiddelbare situation (Eggins 1994: 26). Den situationelle kontekst indeholder tre kontekstuelle

træk, som kan have konsekvens for sprogets struktur og funktion. Disse kontekstuelle træk

benævnes felt, tenor og måde (Eggins 1994: 52). Felt fokuserer på, hvad der sker i situationen

omkring en tekst, tenor fokuserer på relationen mellem afsender og modtager, og måde fokuserer på

sprogets rolle i interaktionen mellem afsender og modtager (Eggins 1994: 52-68). Feltet kan

associeres med de ideationelle betydninger, som sproget er struktureret til at skabe gennem

TRANSITIVITET (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum.

Tenor kan associeres med de interpersonelle betydninger, som sproget er struktureret til at skabe

gennem MODUS (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum, og

endelig kan måde associeres med de tekstuelle betydninger, som sproget er struktureret til at lave

gennem TEMA (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum

(Eggins 1994: 78). Når jeg skriver ”kan associeres”, er det grundet tvivlen omkring kontekstens

rolle i forholdet mellem tekst og kontekst.

Hos Andersen og Smedegaard (2005), Frimann (2004) og Eggins (1994) bestemmes de

kontekstuelle værdier i forhold til nogle kontinua, der betegner de forskellige forhold. Der opsættes

eksempelvis to skalaer, der betegner variablen måde: en feedback-skala og en skala for ideationel

distance (Andersen & Smedegaard 2005: 31, Frimann 2004: 31, Eggins 1994: 53). I tenor opsættes

der tre kontinua: en magt-skala, en kontakt-skala og en affektiv involverings-skala (Andersen og

Smedegaard 2005: 27, Frimann 2004: 29-30, Eggins 1994: 64). Titlerne på kontinuaene stemmer

ikke overens, men indholdet er enslydende. I felt opsættes der hos Frimann (2004) tre kontinua:

arena, domæne og fokus (Frimann 2004: 29-30), hos Andersen og Smedegaard (2005) opsættes to

kontinua: arena og domæne (Andersen og Smedegaard 2005: 27-28), og hos Eggins (1994) opstilles

der et enkelt kontinuum, the field continuum, som omhandler spændet mellem teknisk og

specialiseret sprog og hverdagssprog (Eggins 1994: 71). Jeg har i dette tilfælde valgt at lade mig

inspirere af alle tre forfatteres forslag, da Eggins (1994) ikke direkte inkluderer en beskrivelse af,

hvor kommunikationen foregår, men kun koncentrerer sit kontinuum om sprogbrugen. Når Halliday

(1997) beskriver sin angivelse af eksempelvis måde, beskriver han, om teksten er skrevet, om den

er øvet, om den er tidsbegrænset, og så angiver han også, hvilken struktur teksten realiserer

(Halliday 1997: 178). Jeg har i mine kontekstuelle analyser valgt at holde mig til Andersen og

Smedegaard (2005), Frimann (2004) og Eggins (1994), da jeg finder deres analysemetoder mest

!9!

umiddelbare og funktionelle, idet de alle tre bruger kontinua, som gør analysen mere overskuelig.

Metafunktion

”He (the adult) may use language a vast number of different ways, in different types of situations

and for different purposes; but we cannot identify a finite set of uses and write a grammar for each

of them. What we can identify, however, is a finite set of functions – let us call them ’macro-

functions’ to make the distinction clearer – which are general to all the users and through which

the meaning potential associated with them is encoded into grammatical structures.” (Halliday

1973:99)

Metafunktionerne (eller makrofunktionerne, som Halliday her kalder dem – for senere udelukkende

at benævne dem metafunktioner) organiserer sprogets tre hovedtyper af betydning, og alle tre

metafunktioner er realiseret i hvilken som helst tekst.

Med inspiration fra Andersen og Smedegaard (2005) anvender jeg forskellige skrivemåder

afhængig af, hvilke dele af sprogsystemet jeg anvender. Metafunktionernes systemer anføres med

versaler, de semantiske betydninger anføres med små bogstaver, og de leksikogrammatiske

funktioner anføres med stort begyndelsesbogstav.

Den ideationelle metafunktion

Den ideationelle metafunktion er den del af grammatikken, der handler om at udtrykke oplevelser

om både vores indre og ydre verden og angiver desuden den logiske forbindelse mellem disse

oplevelser. Halliday deler den ideationelle metafunktion i to metafunktioner: den eksperientielle og

den logiske. Den eksperientielle redegør for, hvordan den enkelte sætning organiserer verden, og

den logiske redegør for, hvordan flere sætninger sammen organiserer verden. På det

leksikogrammatiske niveau realiserer systemet TRANSITIVITET eksperientiel betydning, og

systemet TAKSIS og LOGIKOSEMANTIK realiserer logisk betydning (Fogtmann 2007: 22-23).

Systemet TRANSITIVITET organiserer typerne Proces, Participant og Cirkumstantiale.

Halliday skelner mellem seks forskellige typer af processer, hvor de materielle, de mentale og de

relationelle processer er de primære typer. På grænsen mellem de materielle og de mentale

processer ligger de behaviorale processer, på grænsen mellem de mentale og de relationelle

processer ligger de verbale processer, og mellem de relationelle og mentale processer ligger de

eksistentielle processer (Halliday 2014: 215). Hvor Halliday beskriver seks procestyper, skelner

!10!

Andersen og Smedegaard (2005) kun mellem fire procestyper. De materielle processer rummer hos

Andersen og Smedegaard også de behaviorale processer, og de relationelle processer inkluderer de

eksistentielle processer. Her ligger jeg mig op af Andersen og Smedegaard.

De Materielle Processer

Karakteristisk for de materielle processer er, at en participant gør noget, som kan være rettet mod en

anden participant og evt. være til fordel for en tredje participant (Andersen og Smedegaard 2005:

83). De materielle processer er ’gøre’-processer. De betegner hændelser i den materielle, ydre og

fysiske verden, og de realiserer sprogliggørelsen af konkrete, fysiske begivenheder og abstrakt

gøren (Andersen og Smedegaard 2005: 83). Materielle handlinger er processer, som realiserer en

semantik, der angår alle konkrete og abstrakte processer, hvor en participant giver, får, tager etc. en

anden participant (Andersen & Smedegaard 2005: 96).

Der findes forskellige typer af Materielle Processer, nemlig handlinger og hændelser. Handlinger er

karakteriseret ved, at Aktør, den Participant, der udfører handlingen eller står bag hændelsen, gør

noget ved et Mål, den Participant, som berøres eller påvirkes af Aktørs handling. I Materielle

Handlingsprocesser kan man blandt andet møde Participanterne Klient og Recipient (Andersen og

Smedegaard 2005: 93). I Hændelsesprocesser møder vi aldrig et Mål, fordi Aktørs Proces ikke er

rettet mod et Mål, men alene foregår på baggrund af den aktivitet og energi, som Aktør tilfører.

Hændelsesprocesser kan specificeres i Adfærdsprocesser, som beskriver en Aktørs adfærd,

Begivenhedsprocesser, som beskriver en hændelse, som synes at opstå spontant, og Meteorologiske

Processer, som angår vejr og klimaforhold (Andersen & Smedegaard 2005: 98).

De Mentale processer

De mentale processer repræsenterer den indre mentale verden gennem brugen af alle typer af

sansninger, fx opfattelse, planer, ønsker, håb og følelser (Halliday 2014: 245).

I Mentale Processer møder vi to primære typer af Participanter, nemlig Sanser og Fænomen. Sanser

er den Participant, i hvem den Mentale Proces finder sted, og Fænomen er den Participant, der

betegner det, som Sansers mentale aktivitet er rettet imod, eller som Sanser er bevidst om (Halliday

2014: 249-253).

!11!

De Relationelle Processer

De relationelle processer realiserer beskrivelser af væren, bliven og haven og er ikke en type proces,

hvor en eller flere participanter handler, taler eller tænker. Det er en proces, hvor en eller flere

participanter relateres til hinanden eller verden (Andersen & Smedegaard 2005: 116). Med

relationelle processer tilskrives en værdi ved at definere, beskrive og kategorisere indhold. De

relationelle processer er derfor en sproglig resurse, som medvirker til at konstruere fremstillingen af

en sag i et bestemt perspektiv, nemlig i forhold til grundlæggende værdier – eller med andre ord

tekstens verdensbillede og ideologi (Frimann 2004: 90).

De Relationelle Processer kan deles i to hovedtyper: Relationel Ekspansion og Relationel Eksistens

(Andersen og Smedegaard 2005: 116). Kategorien Ekspansion kan yderligere opdeles i to

underkategorier: Attributive og Identificerende Processer (Andersen og Smedegaard 2005: 117). De

Attributive Processer realiserer klassifikation og tilskriver en almen kvalitet eller egenskab til en

Participant. De Attributive Processer rummer altid to Participanter: Bærer, som betegner den eller

det, karakteristikken tilskrives, og Attribut, som er den klassifikation, karakteristik eller egenskab,

der tilskrives Bærer (Andersen og Smedegaard 2005: 120). I de Identificerende Processer bliver en

helhed brugt til at identificere en anden helhed (Halliday 2014: 276). Eksistentielle Processer har

kun en Participant, som tilskrives en eksistens (Andersen og Smedegaard 2005: 118).

De Verbale processer

De verbale processer realiserer beskrivelser af betydning og omfatter enhver art af verbal aktivitet

og adfærd, ligegyldigt om det er en konkret sige-proces eller en symbolsk sige-proces (Andersen &


I de Verbale Processer møder vi fire Participanter: Siger, Modtager, Verbalisering og Talemål.

Siger er den Participant, som afsender et budskab, og Modtager betegner den eksplicitte modtager

af det verbale budskab. Verbaliseringen realiserer det, der siges, og Talemålet betegner den, som

Sigers Verbalisering er rettet imod (Andersen og Smedegaard 2005: 105).

TAKSIS OG LOGIKOSEMANTIK

Hvor systemet TAKSIS beskriver graden af afhængighed mellem sætninger i et sætningskompleks,

beskriver systemet LOGIKOSEMANTIK typen af relation med hinanden, for eksempel ved hjælp

af konjunktionaler som ”når”, ”hvis”, ”og”, ”fordi” og ”som” (Frimann 2004: 97).

!12!

Den interpersonelle metafunktion

Den interpersonelle metafunktion er den del af grammatikken, hvorigennem sproget organiserer

betydning om menneskelige relationer i verden. Den udtrykker talerens rolle i teksten, talerens

personlige engagement og talerens interaktion med andre. På det leksikogrammatiske niveau er det

systemet MODUS, der realiserer interpersonel betydning (Fogtmann 2007: 22-23). De

interpersonelle resurser til at skabe og opretholde relationer mellem mennesker og udveksle

budskaber mellem en afsender og en modtager findes i bestemte dele af en ytring og i bestemte dele

af grammatikken.

Den interpersonelle del af en ytring er Modus, og den resterende del er Residual. I Residual findes

de budskaber, som udveksles, og ikke de interpersonelle resurser (Frimann 2004: 132). I en

sætnings MODUS kan Finitum, Subjekt og Modusadjunkter optræde. Finitum tilskriver sætningen

tid og modalitet, Subjektet er den funktion, som er ansvarlig for sætningen, og Modusadjunkterne

tilskriver modalitet, interpersonel tid, intensitet eller polaritet til sætningen (Andersen og


Den tekstuelle metafunktion

Den tekstuelle metafunktion er den del af grammatikken, der handler om at organisere teksten

tekstuelt. Den tekstuelle metafunktion er sprogintern i den forstand, at den organiserer ideationel og

interpersonel betydning (Fogtmann 2007: 22-23).

På det leksikogrammatiske niveau er det systemet TEMA, herunder funktionerne Tema og Rema,

der realiserer tekstuel betydning. Tema er det udgangspunkt for sætningen, som afsender vælger, og

hvorfra resten af sætningen udfolder sig i Rema (Halliday 2014: 89). Enkelte Temaer rummer én

temakonstituent, nemlig det Topikale Tema. Det vil sige den sætningskonstituent, der samtidig har

funktion af enten Participant, Proces eller Cirkumstantial i systemet TRANSITIVITET. Multiple

Temaer kan have to typer af Temaer, der går forud for det Topikale Tema: Tekstuelle Temaer, som

forbinder sætningen til andre meddelelser fx ”fordi” og ”idet”, og Interpersonelle Temaer, som

skaber interpersonel betydning, som fx Modusadjunkterne ”måske” og ”sædvanligvis” (Fogtmann

2007: 111).

Afrunding

Styrken ved SFL er, at det inden for den samme teoretiske ramme er muligt at analysere alle

aspekter af en kommunikation i dybden. Det er muligt at berøre grammatiske, semantiske eller

!13!

kontekstuelle spørgsmål. Man kan samtidig vise, at grammatik, semantik og kontekst ikke er

uafhængige områder, men at der eksisterer direkte realiseringsforhold mellem de forskellige strata.

Det er endvidere muligt at inddrage både interpersonelle, ideationelle og tekstuelle aspekter i en

analyse. Hver af disse delanalyser bidrager med nye væsentlige indsigter i kommunikationen, og

tilsammen giver delanalyserne et godt billede af, hvad det er, der foregår i den pågældende

kommunikation (Smedegaard 2005: 147).

Afslutningsvist skal det understreges, at SFL er en deskriptiv og ikke normativ sprog- og

kommunikationsteori. Sproget er en ressource og ikke en norm i sig selv, og leksikogrammatikken

er ikke et regelsæt, men betegner udelukkende principper for at sætte ord på betydninger. Analyser

må på ingen måde ses som normative, men giver os udelukkende en mulighed for at undersøge,

hvordan mennesker rent faktisk bruger sproget. Dette betyder imidlertid ikke, at SFL ikke også kan

bruges i en normativ sammenhæng. Man kan blot ikke ud fra SFL tale om generelle normer, men

kun normer i forhold til specifikke registre, der er udtryk for kulturelle konventioner (Smedegaard

2005: 148). Med registre mener Smedegaard ”(…) semantiske ressourcer, som medlemmerne af en

kultur associerer med en bestemt type af situation.” (Smedegaard 2005: 151)

Sprogpsykolog og SFL

I dette afsnit vil jeg kort redegøre for, hvad sprogpsykologien beskæftiger sig med, og hvordan jeg

mener, at sprogpsykologien hænger sammen med SFL – og hvordan de adskiller sig.

Sprogpsykologi

Sprogpsykologien beskæftiger sig kort fortalt med den kommunikation, der finder sted mellem

mennesker. Den beskæftiger sig med, hvordan vi udtrykker os sprogligt, og hvordan vi forstår de

betydninger, der kommunikeres. Betydninger og forståelser er to forskellige fænomener, men

samtidig er hver især af dem nødvendig, for at det andet fænomen overhovedet kan være der. Vi

kan ikke tale om forståelse, uden at vi kan pege på en betydning, som bliver forstået. En betydning

som ingen forstår er ikke til noget. En misforståelse kan fx først blive ryddet af vejen, når man

finder frem til og bliver enige om, hvad det er for én og samme betydning, som man forstår

forskelligt (Hermann 1995: 198).

Sproget er ikke kun et lukket abstrakt tegnsystem, som venter på at bliver brugt. Det skabes

undervejs af deltagere i kommunikationssituationer. Sprog er derfor i konstant udvikling for at

!14!

imødekomme menneskets forandrede behov i nye og forandrede situationer. Sprog bliver derfor,

hvad de mennesker der bruger det, gør det til (Hermann et al. 2005 :7). Sproget er i

sprogpsykologien derved ikke et fastlagt sprogsystem, hvor ét ord betyder én ting, men derimod et

sprogsystem, hvor ét ord kan betyde flere ting og kan forstås på flere måder. Som Rathje og

Svenstrup (2004) har udtrykt det, så har ord ud fra en ”(…) sprogpsykologisk tankegang ikke en fast

og konstant betydning som gælder i enhver situation. Et ords betydning skifter afhængigt af hvor,

hvordan og af hvem det bruges, og kun vores vaner og ofte sammenfaldende måder at bruge ord på

kan få os til at tro det modsatte.” (Rathje & Svenstrup 2004:7) Dette fortæller os, at betydning er

fuldstændig individforankret, dvs. at ord frembringer forskelligartede mentale billeder og

associationer hos diverse personer. Hermann (1992) giver os, med inspiration fra William James, et

godt eksempel på, hvordan dette fungerer:

”I sprogpsykologisk forstand er alle betydninger private. Det vil sige at det er afledt af de

oplevelser, vi hver især har haft med ordene og deres brug: Hvis vi lærte ordet ’hund’ at kende i

forbindelse med familiens gravhund ”Fido”, så vil der til vore dages ende dybt begravet nede i

betydningen af ordet ’hund’ for os befinde sig en lavbenet gravhund. Det lavbenede vil siden vor

barndom være en oprindelig del af hundens væsen for os. Alle ord henter jo for os deres betydnings

grundlag fra vore personlige erfaringer med dem.” (Hermann 1992: 43)

Selvom både Rathje og Svenstrup (2004) og Hermann (1992) her taler om betydninger, må

forståelser nødvendigvis også være individforankret, idet Hermann (1995) fortæller, at forståelse og

betydning hører sammen.

Det er i sprogpsykologien centralt, at det ikke er muligt at fastlægge sproget og de betydninger og

forståelser, som mennesket lægger i ordene, da det altid vil være tankestrømmen, som former

grundlaget for kommunikationen med hinanden. I sprogpsykologien er det endvidere centralt, at

kommunikationen mellem mennesker handler om andet end formidling af bestemte budskaber. Det

omhandler også situationen omkring en samtale. Også forholdene i samfundet og den status, der er

tilknyttet til sproget i samfundet, er vigtig, når der kommunikeres (Hermann et al. 2005: 10).

Ovenstående redegørelse for hvad sprogpsykologi beskæftiger sig med, er en kort gennemgang af

de centrale områder, som jeg mener, er relevant for at forstå, hvad sprogpsykologi er, og som er

relevante for specialets fokus.

!15!

Fusioneringen af sprogpsykologien og SFL

Når jeg har valgt at benytte mig af SFL i et sprogpsykologisk speciale, er det, fordi jeg mener, at

den sprogpsykologiske videnskab og SFL indeholder aspekter, der stemmer godt overens med

hinanden. Min interesse er at finde ud af, om det er sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens folder:

”Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste”, der kan have betydning for den

manglende tilmelding til donorregistret. For at finde ud af dette har jeg valgt analysemetoden SFL,

fordi denne teori og metodes grundantagelse er, at sproget fungerer som kommunikationsmiddel i

den sociale interaktion mellem mennesket, og da jeg netop skal undersøge sprogbrugen som

kommunikationsmiddel, mener jeg, at det er et fordelagtigt teori- og metodevalg. Jeg vil ikke igen

redegøre for SFL som teori og metode, men blot nævne nogle ligheder mellem SFL og

sprogpsykologien. Jeg vil slutteligt redegøre for, hvordan de også adskiller sig fra hinanden.

Det er min overbevisning, at SFL’s fire grundantagelser alle har direkte konnotationer til

sprogpsykologiske kerneemner. SFL’s første tese om sproget er, at sprogbrugen er funktionel,

hvilket betyder, at sproget fungerer som kommunikationsmiddel i den sociale interaktion mellem

mennesker. Sprogbrugen er funktionel, netop fordi det skaber og rummer betydninger. Menneskets

opfattelse af virkeligheden realiseres gennem sproget, hvorfor sproget er et potentiale til

konstruktion af betydning. Netop dette, mener jeg, vidner om en vis lighed mellem SFL og

sprogpsykologi, idet sprogpsykologiens grundelement beskæftiger sig med kommunikation mellem

mennesker og deres betydningsskabelse ved hjælp af sproget. Ligesom i SFL er situationen

omkring en tekst også essentiel for sprogpsykologien. Man kan ikke se på en tekst med

sprogpsykologiske briller uden også at kende konteksten, dog er tekstens indhold ikke afgørende for

konteksten. Sidst er det vigtigt at nævne de valg, de interagerende parter i en

kommunikationssituation kan tage. Vi lærer fra sprogpsykologien, at det ikke er muligt at fastlægge

sproget, fordi sproget netop er individuelt forankret og skabes frit undervejs i en kommunikation.

Det står derved det kommunikerende menneske frit for at vælge fra sprogsystemet. Netop dette er

fundamentalt i SFL, da fjerde og sidste tese om sprogbrugen er, at sprogbrugen er semiotisk. Det vil

sige, at sprogets betydninger skabes gennem valg, idet sproget er et potentiale, der aktualiseres i den

pågældende kommunikation, og idet der altid kunne have været truffet andre paradigmatiske valg.

Disse eksempler er en god indikation på, at SFL og sprogpsykologi går fint i spænd.

Jeg vil dog tilføje, at der i sprogpsykologien aldrig vil kunne findes en endelig facitliste, og derfor

kan det virke forunderligt pludselig at forsøge at fremanalysere betydning, idet sprogpsykologien

netop beretter, at dette er individforankret. Jeg kan derved ikke vide, om min analyse eller mine

!16!

respondenters svar på deres oplevelse af folderen stemmer overens med befolkningens generelle

opfattelse af folderen. Men for at få mulighed for indsigt i andre personers oplevelse af folderen,

som kan understøtte min SFL-analyse af folderens sprogbrug, har jeg valgt at benytte mig af

interviews.

Interview

Udover en SFL-analyse af sprogbrugen i folderen har jeg som sagt valgt også at inddrage andre

menneskers oplevelser af folderen for at supplere min egen analyse.

Jeg har valgt at lave en række kvalitative interviews for at se, om jeg finder, at hæftet benytter sig af

et sprogbrug, der kan have betydning for den manglende tilmelding. Jeg var interesseret i at finde

ud af, hvilken effekt folderen har på folk, og for at finde ud af dette valgte jeg en kvalitativ

undersøgelse. Jeg har igennem min specialeproces ikke været interesseret i, hvad mine informanter

sprogligt lægger mærke til, men derimod været interesseret i deres oplevelser af teksten generelt;

hvad den gør ved dem, og hvad de tænker efter endt læsning. Havde jeg været interesseret i, hvilke

sproglige elementer de lagde mærke til, ville det have været ideelt at lave en kvantitativ

undersøgelse, fx en spørgeskemaundersøgelse, da jeg derved ville kunne få besvaret spørgsmål som

fx hvor mange? og hvor meget? Jeg havde i højere grad et ønske om at få en dyb indsigt i

informanten, og dette kan en kvalitativ undersøgelse hjælpe mig med, fx med spørgsmål som ”Hvad

er din oplevelse af teksten i folderen?”

Kvalitative interviews

Kvalitative interviews forsøger blandt andet at forstå verden ud fra interviewpersonernes

synspunkter og udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser (Kvale og Brinkman 2009:

17). Interviews gør det muligt at indhente beskrivelser fra interviewdeltagernes opfattelse af verden,

som der herefter kan fortolkes på. Fordelen ved kvalitative interviews er, at de er relativt åbne, og

de er gode til netop den type viden, som jeg skal bruge, nemlig holdninger til og oplevelser af

teksten i folderen. Jeg lod derfor mine interviews inspirere af det semistrukturerede

livsverdensinterview, som ”(…) søger at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med

henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (…)” (Kvale og Brinkann 2009:

143). I stedet for at lave interviewet som en interpersonel situation, hvor en samtale finder sted

!17!

mellem to parter, valgte jeg at konstruere et enkelt åbent spørgsmål for derefter at bede mine

informanter frit nedskrive de tanker, de fik efter at have læst folderen.

Jeg vil i det følgende redegøre for mine valg.

Fremgangsmåde

For at finde frem til den interviewmetode, jeg har valgt at benytte mig af i specialet, har jeg lavet

testinterviews. Min første tanke var at lave et interview, hvor jeg sad ansigt-til-ansigt med mine

informanter. Denne interviewmetode testede jeg på to informanter, men jeg fandt ud af, at de på

grund af den store mængde tekst i folderen forhastede sig, og selvom jeg bad informanterne om at

tage sig god tid, var dette alligevel en faktor, som påvirkede situationen. Mit ønske var, at

informanterne stille og roligt kunne få tid og fred til at få ytret deres meninger, og det bidrog denne

metode ikke til. Endvidere fandt jeg, at mine test-informanter ikke var i stand til at fortælle frit

omkring deres oplevelse, men i stedet havde et behov for at argumentere for eller forsvare, at de

er/ikke er organdonorer. Jeg blev derved inddraget, og det var jeg ikke interesseret i, da det ville

fjerne fokus fra min oprindelige tanke omkring interviewene. Om dette har noget at gøre med det

følsomme indhold i folderen, er jeg ikke klar over, men dette er bestemt en mulighed. Jeg fik derfor

den idé at foretage distancerede interviews, hvor mine informanter kunne få lov til at sidde alene og

skrive deres oplevelser af folderen ned. Derved blev de ikke påvirket af ydre faktorer fra

intervieweren. Jeg foretog derved yderligere to test-interview, som fungerede godt, da jeg som

interviewer ikke blev inddraget i situationen, idet jeg fandt, at de ikke forsøgte at argumentere for

eller imod organdonation, men blot nedskrev deres umiddelbare oplevelser. I stedet for at bede

mine informanter om at skrive deres tanker ned kunne jeg have valgt at bede dem om at optage sig

selv for derefter at sende mig lydfilen. Dette kunne måske bidrage til en mere virkelighedstro

interviewsituation, hvor de frit kunne tale. Men jeg så det imidlertid ikke som noget problem at

bede dem om at skrive deres tanker ned, fordi vi i dag er så vant til kommunikere skriftligt med

hinanden.11 Ydermere har vi ofte kun vage ideer om det, vi vil udtrykke, når vi begynder at skrive,

og gennem selve skrivningen udvikler tankerne sig (Dysthe 2005: 36). Derfor ser jeg det ikke som

et problem, men snarere end fordel, da mine informanter derved havde fred til at tænke over

oplevelsen og tid til at udvikle deres tanker. På denne måde fik jeg også tilpasset situationen med

den situation, en modtager af folderen normalt ville side i.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!11 Dette er min egen antagelse, men i form af de mange sociale medier som Twitter og Facebook kan vi i højere grad end for bare for 10 år siden udfolde os skriftligt og er samtidig også mere disponeret for den skriftlige kommunikation.

!18!

Interviewsituation

På baggrund af ovenstående faktorer valgte jeg derved at foretage mine interview distanceret fra

mine informanter. Jeg sendte mine informanter folderen enten via e-mail eller det sociale medie

Facebook. Jeg bad dem om at læse folderen igennem alene og umiddelbart efter endt læsning frit

skrive ned, hvilke oplevelser de stod tilbage med efter at have læst folderen. Min intention med

denne interviewsituation var, at jeg i så fald ville få informanternes umiddelbare reaktion, uden at

de blev påvirket af min tilstedeværelse. Endvidere vil folk normalt også læse folderen alene, så

derfor bestemte jeg, at denne situation var det mest naturlige miljø at sætte mine informanter i.

Spørgsmålet

Jeg var ikke interesseret i at påvirke mine informanters svar, så derfor valgte jeg et enkelt åbent

spørgsmål, hvis funktion skulle være at få mine informanters oplevelse af teksten. Jeg er

udelukkende interesseret i at finde ud af, om sprogbrugen kan have betydning for den manglende

tilmelding, og jeg valgte derfor kun at stille dette ene spørgsmål: hvad er din oplevelse af teksten?

Jeg gav mine informanter et par hjælpende sætninger i tilfælde af, at de havde svært ved at komme i

gang. Det var ikke et krav, at mine informanter skulle komme ind på disse sætninger, men blot ment

som en hjælp.

- Hvad er effekten af teksten for dig?

- Hvad er dine tanker omkring teksten?

- Får du lyst til at tilmelde dig donorregistret? Og hvorfor?

Jeg forsøgte at gøre mine hjælpende sætninger så neutrale og åbne som overhovedet muligt, så mine

informanter ikke følte, at spørgsmålene begrænsede dem i deres tanker og formuleringer. Jeg

stillede dem derfor ikke ledende spørgsmål som fx bliver du skræmt af teksten og dets indhold?

Synes du, at folderen er god eller dårlig? Får du lyst til at lægge den væk, før du har læst færdig?

Den sidste hjælpende sætning er ikke helt så neutral som de to første, men fordi mit opgavefokus er

den manglende tilmelding til donorregistret, følte jeg det naturligt at stille dette spørgsmål, da det

forhåbentlig!kunne forklare meningen med spørgsmålet hvad er din oplevelse af teksten?

Informanter

For at finde ud af, hvilke personer der ville være bedst egnede til undersøgelsen, har jeg brugt den

information, jeg har fået gennem mit interview med Sundhedsstyrelsens talsmand for folderen,

!19!

Bjørn Ursin Knudsen. I vores samtale nævnte Bjørn Ursin Knudsen blandt andet, at målgruppen for

folderen er alle mennesker i Danmark over 18 år, men de unge bør opprioriteres, da man realistisk

set kommer længst ved at satse på de unge.

Jeg har i min undersøgelse kun medtaget kvindelige informanter, da det er mit ønske at begrænse

opgaven, så jeg derved kun får det ene køns syn på sagen. Det har ikke været vigtigt for mig, om

mine informanter var organdonorer, da mit fokus har været på den oplevelse, mine informanter har

af teksten og ikke deres personlige holdning til organdonation. Jeg har på baggrund af dette

udelukkende valgt mine informanter ud fra deres alder og deres køn. Alle informanter er derved

kvinder mellem 21 og 30 år.

Jeg har i alt 12 informanter, og allerede efter halvdelen af interviewene tegnede der sig et billede af,

at det i høj grad var de samme overvejelser, informanterne havde. Jeg vurderede derfor, at der efter

de 12 interviews ikke ville blive tilført ret meget ny viden til min undersøgelse. Jeg var nået det,

som Kvale og Brinkmann kalder et mætningspunkt (Kvale og Brinkmann 2009: 134).

Ulemper

En ulempe ved den valgte analysemetode er, at jeg ikke i samme grad, som hvis jeg sad direkte

overfor min informant, kan få uddybet de svar, informanten kommer med. I mit analysearbejde

oplevede jeg, at jeg ikke fik udspecificeret, hvilke dele af teksten eller hvilke sætninger, der gjorde

teksten fx forvirrende for mine informanter. Dette er en klar ulempe, som bør tages til efterretning,

hvis en lignede undersøgelse skal gennemføres.

Analyse af interviewene

Den egentlige analyse indebærer, at man udvikler meningsindholdet i interviewene (Kvale og

Brinkmann 2009: 218). Jeg startede derfor analysen med at læse alle mine interviews igennem.

Efterhånden som jeg læste interviewene, blev det tydeligt, at rigtig mange af informanterne gjorde

sig de samme overvejelser. Jeg begyndte derfor en vis form for kategorisering af interviewene. Da

jeg kunne konstatere, at nogle af informanterne for eksempel nævnte det store fokus på læserens

pårørende, undersøgte jeg resten af interviewene for at finde udsagn, der kunne kategoriseres på

samme måde. Man kan til en vis grad sige, at denne kategorisering minder om det, Kvale og

Brinkmann kalder for meningskategorisering (Kvale og Brinkmann 2009: 225).

!20!

Alle mine interviews er lavet efter udfærdigelsen af SFL-analysen, hvorfor mine resultater ikke er

påvirket af informanternes oplevelse af teksten.

Analyse

I det følgende afsnit vil jeg analysere teksten i folderen på baggrund af den situationskontekst, som

folderen befinder sig i, og dernæst lave en SFL-analyse af folderens sprogbrug. Dette skal munde

ud i en stillingtagen til, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen kan have betydning for den

manglende tilmelding til donorregistret. Først vil jeg dog kort redegøre for Sundhedsstyrelsens

tanker om folderen og kort for folderens visuelle udtryk.

Sundhedsstyrelsens tanker om folderen

Jeg tog i starten af min specialeperiode kontakt til Sundhedsstyrelsen for at få indblik i nogle

generelle tanker omkring udfoldelsen af folderen. Jeg fik kontakt til Bjørn Ursin Knudsen, som via

et telefoninterview gav mig noget generel information og tanker omkring folderen. Jeg optog ikke

interviewet, men skrev noter. For at verificere oplysningerne i dette afsnit skrev jeg en e-mail til

Bjørn Ursin Knudsen, hvor jeg opsummerede vores interview netop for at få bekræftet

oplysningerne. Hele e-mailudvekslingen kan ses i bilag 1.

Folderen er, som tidligere nævnt, det eneste fysiske informationsmateriale om organdonation.

Folderens formål er at informere om organdonation, men formålet er samtidig også at få folk til at

tale om emnet. Det er ikke afgørende for Sundhedsstyrelsen, om folk registrerer eller tilmelder sig i

donorregistret, bare man taler om emnet og forholder sig til, om man vil være organdonor eller ej –

selvfølgelig vil de helst have, at man går på nettet og tilmelder sig. Folderen skal fastholdes i en

kontinuitet, sådan at den vækker genkendelse, når man ser den. Derfor er den iøjefaldende røde

farve brugt, og derfor er der ikke ændret markant på sproget siden 1990. Sundhedsstyrelsen er ikke

tilhængere af, at der skal gøres brug af reklamemæssige strategier som fx skræmmebilleder eller

fotografier af smukke mennesker, der har modtaget organer. Dette udelukker dog ikke, at folderen

sagtens i fremtiden ville kunne indeholde grafer/oversigter/data og eventuelt billeder, bare det ikke

bliver en hvervekampagne. Brug af billeder og grafer ville blot betyde, at Sundhedsstyrelsen dels

skulle revidere foldere hyppigere og måske også have flere udgaver, hvis de fx havde aldersmæssigt

målgrupperettede billeder.

!21!

Det er ikke formålet med folderen, at folk skal presses; formålet er at informere og få folk til at

tilkendegive deres mening enten til deres nærmeste, via et donorkort eller en registrering i

donorregistret på internettet.

Folderens visuelle udtryk

Folderens forside indeholder en begrænset mængde tekst, men derimod en meget iøjefaldende rød

farve, som forhindrer den i at falde i et med mængden. I forhold til den situationskontekst, hvori

folderen bliver distribueret, og den meget begrænsede mængde forsidetekst, kan den røde pangfarve

fange modtagerens opmærksomhed blandt de mange andre opstillede materialer. Denne pangfarve

er et klat valg fra Sundhedsstyrelsen, der har et ønske om, at folderen skal kunne vække

genkendelse.12 Havde folderen været en anonym farve som fx hvid kombineret med den sparsomme

mængde tekst, havde folderen formodentlig ikke vækket den store genkendelse. Den havde heller

ikke været så iøjefaldende, som den er. I det tilfælde at folderen sendes hjem til privaten, skal den

stadig være visuel attraktiv, for at modtager aktivt vælger at læse indholdet. Modtager har trods alt

ikke selv valgt at søge information om organdonation, når den dumper ind med posten.

Konteksten

Som tidligere beskrevet i teori- og metodeafsnittet er konteksten den situation, hvori en tekst

fungerer og har sin betydning.

Der er ifølge Eggins (1994) to forskellige niveauer af kontekster: kultur- og situationskonteksten.

Jeg vil i det følgende bestemme folderens kontekst på begge niveauer, og jeg vil i min gennemgang

af situationskonteksten holde mig til Eggins’ (1994), Frimanns (2004) og Andersen og

Smedegaards (2005) kontekstuelle beskrivelser.

Folderens kulturelle kontekst

Tekstens genre, formål og mening med teksten kan man efter en kort gennemlæsning af teksten

bestemme til at være en form for informationsgivende genre. Det er med det blotte øje heller ikke

svært at se, at det er en folder. Folderen er udgivet af den offentlige instans Sundhedsstyrelsen, som

har sat folderen i produktion for at informere den danske befolkning om organdonation og ligeledes

for at få folk til at tale om emnet – og i bedste fald tage stilling til, om man vil være organdonor

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!12 Bilag 1

!22!

eller ej.13 Folderen bliver trykt i utallige eksemplarer og findes udvalgte steder i landet, som fx hos

læger og på biblioteker, og her er derved tale om et massekommunikationsmiddel.

Folderens situationelle kontekst

Jeg vil i det følgende søge at redegøre for folderens situationelle kontekst, som umiddelbart kan

beskrives som en folder der giver information til en person omkring organdonation. Der kan

selvfølgelig siges meget mere om situationskonteksten, og jeg vil i det følgende komme med en

beskrivelse af tekstens tre kontekstuelle træk: måde, tenor og felt.

Måde

Teksten bygger på et distanceret forhold mellem afsender og modtager i både tid og rum. Modtager

har dog feedbackmuligheder, eftersom afsender i teksten direkte opfordrer til at tage kontakt, hvis

yderligere spørgsmål skulle opstå. Men muligheden for feedback vil aldrig blive den samme, som

hvis begge parter sad overfor hinanden og drøftede emnet. Modtagers mulighed for at respondere

vil blive langsom, men højst sandsynlig direkte, da modtager kan tage kontakt til afsender via e-

mail eller per telefon, som er de kontaktmuligheder, der bliver tilbudt i teksten. Sproget i folderen

skaber ene og alene situationen og akkompagneres ikke af sociale processer. Sproget i teksten bliver

udelukkende brugt som refleksion. Der er derved en stor tekstdistance mellem afsender og

modtager, da de interagerende parter ikke opnår en direkte kommunikation i

kommunikationsøjeblikket, som tilfældet ville være, hvis det var en læge og en patient, der talte om

emnet.

Tenor

Folderen beskriver et emne, der for mange mennesker er forbundet med stor sårbarhed og

følelsesmæssig påvirkning. Et emne som død, såvel ens egen som den nærmestes, er et emne, der

kan være svært at tale om. Den affektive involvering må derved bestemmes til at være høj. Ses der

derimod på den affektive involvering mellem deltagerne i situationen, må den affektive involvering

vurderes til at være lav, eftersom det må formodes, at afsender og modtager ikke kender hinanden

og derved ikke har et forhold til hinanden.

Kontaktfrekvensen mellem deltagerne i situationen er ikke eksisterende – medmindre at modtager

vælger at kontakte afsender efter endt læseoplevelse. I sådan et tilfælde vil kontakten gå fra

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!13 Bilag 1

!23!

ikkeeksisterende til meget sjælden, da det må formodes, at en henvendelse fra modtager til afsender

sker et meget begrænset antal gange.

Magtbalancen mellem afsender og modtager kan vurderes på forskellige måder. En forudsætning

for at modtager overhovedet kan tage stilling til tekstens indhold er, at teksten bliver læst. Vælger

modtager at læse hele folderen, så er magtbalancen mellem kommunikationsparterne ulige og peger

mod afsender som den magthavende, da det er afsender, der bestemmer tekstens indholdsmæssige

fokus. Vælger modtager derimod ikke at læse folderen, har der ikke fundet en kommunikation sted,

og det er derved modtager, der har magten, idet modtager aktivt har fravalgt at læse teksten.

Indholdet går tabt, og afsenders tekst er meningsløs. Hvis kommunikationen er ikkeeksisterende, vil

der ikke være noget grundlag for min undersøgelse, så derfor er mit udgangspunkt naturligvis, at

modtager som udgangspunkt læser folderen.

Felt

Fordi teksten er distribueret af en offentlig institution, Sundhedsstyrelsen, og fordi teksten er

skrevet til ét bestemt formål, vurderes det, at teksten er omkranset af en professionel sfære og er

derved en tekst, der er nøje reguleret og tilpasset situationen. Teksten er specifik, men henvender

sig ikke til en specifik målgruppe. Selvom indholdet kan være nyt for mange, så er teksten stadig

nem at forstå, idet den hverken indeholder tekniske termer eller fagudtryk. Når ord såsom hjernedød

og hjertedød forekommer, der for nogle måske kan være en forklaring værdig, bliver betydningen

redegjort for. Det er altså ikke forventet, at man før læseoplevelsen ved noget om organdonation.

Ser man på forholdet mellem tekstens sfære og tekstens tilgængelighed, viser der sig en asymmetri.

Asymmetrien opstår mellem situationens professionalisme og tekstens ikke-professionelle

sprogbrug. Afsender er professionel (en institution), mens modtager er ikke-professionel (privat).

Opsummering af den situationelle kontekst

Den kontekstuelle analyse har altså vist, at teksten bygger på et distanceret forhold til modtager, da

kontaktfrekvensen og den affektive involvering er lav, medmindre at man her taler om affektiv

involvering til emnet. Teksten er omkranset af en professionel sfære og omhandler et specifikt

emne, men er skrevet så alle kan forstå indholdet. Magtbalancen i teksten er svær at vurdere, idet

det afhænger af, om modtager læser folderen eller ej. Men fordi min undersøgelse bygger på, at

modtager læser folderen, så er magtbalancen på afsenders side, idet afsender suverænt bestemmer

indholdet af teksten.

!24!

Teksten i folderen

Jeg vil i det følgende analysere tekstens sprogbrug på baggrund af SFL. Jeg har valgt at analysere

sprogbrugen i et afsnit af gangen, hvorfor hvert afsnit i analysen stemmer overens med de afsnit,

der findes i folderen.

Endvidere har jeg valgt ikke at analysere alle 103 sætninger i folderen, men udvalgt de sætninger,

som jeg finder mest interessante på baggrund af specialets emne.

Jeg vil gøre opmærksom på, at citater fra folderens tekst og fra mine informanters interview kan

indeholde stavefejl eller inkonsekvente stavemåder. Jeg har dog valgt ikke at markere for stavefejl

eller andet, når disse forekommer.

Jeg har valgt at markere enkelte ord og citater fra folderen og fra mine informanters interview med

kursiv og citationstegn, hvor mine egne eksempler på, hvordan en sætning også kunne se ud kun

markeres med kursiv.

Jeg har valgt at lade de tre metafunktioner indgå i analysen på en og samme tid, og jeg vil således

ikke adskille disse, fordi jeg mener, de giver en mere dynamisk analyse.

Analysen ser ikke på afsenders intentioner med teksten, men derimod på de betydninger teksten

skaber med de valg, afsender har taget.

Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste (forsidetekst)

I forsideteksten bliver emnet, og hvad meningen med folderen er, ridset meget klart op.

Organdonation er emnet – det lægges der ikke skjul på. Folderen lægger ud med imperativen ”tag

stilling”. Imperative sætninger har normalt et implicit subjekt (Diderichsen 1968: 252), og i sådan

et tilfælde er imperativen altid rettet mod en person eller en gruppe personer (Frimann 2004: 223).

Imperativen forudsætter, at det er modtager, der er subjekt i sætningen. De imperative sætninger

realiserer ofte opfordringer, men kan også realisere forslag eller tilbud (Diderichsen 1968:252). Det

grundlæggende i imperative sætninger er, at afsenderen vil have modtageren til at gøre noget

(Frimann 2004:223). Denne opfordring, ”tag stilling”, skal ske sammen med modtagers nærmeste.

Slår man ”sammen” op i Den Danske Ordbog står der ”i fællesskab, samarbejde eller selskab med

en eller flere andre personer eller parter.”14 Teksten søger dermed, at modtager tager stilling, fx i

samarbejde med modtagers nærmeste, altså personer modtager har et fortroligt eller intimt forhold

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!14 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sammen&search=Søg

!25!

til, eller personer, som udgør modtagers nærmeste familie.15 Det specificeres ikke i teksten, hvem

disse nærmeste er, men overlades til modtager at vurdere, hvem hun vil tage stilling sammen med.

Ordet ”nærmeste” har ikke én specifik betydning som fx familie, men har flere betydninger.

Sætningen kunne være formuleret på andre måder fx Organdonor – Tag stilling til om du vil være

organdonor eller Organdonor – Her kan du få hjælp til at tage stilling, men har af kommunikative

årsager valgt at lade overskriften lyde som set og dermed sætte modtagers nærmeste i fokus

sammen med modtager selv.

Organdonor – ja eller nej?

Folderens første sætning starter således:

Et nyt organ kan redde eller forlænge livet

for patienter med kronisk nyre, hjerte, lever eller lungesvigt.

Subjekt Finit Prædikator Prædikator Komplement Adjunkt Aktør Materiel: Handling Materiel: Handling Mål Klient Tema Rema

Som det ses i sætningen, er ”et nyt organ” det første, man som læser støder på. ”Et nyt organ” står

både som Tema, Subjekt og Aktør, og det er derved udgangspunktet for sætningens udveksling, den

der holdes ansvarlig for gyldigheden af udsagnet og den Participant, der udfører handlingen i

sætningen (Andersen & Smedegaard 2005: 45 + 90, Halliday 2014: 89). ”Et nyt organ” er den

Participant, der står til at redde eller forlænge livet for de patienter, der mangler et organ. ”patienter

med kronisk nyre, hjerte, lever eller lungesvigt” Klient i sætningen, og den Participant i sætningen

til hvis fordel handlingen bliver udført. Patienterne bliver altså hjulpet af det nye organ. ”Livet” er

Mål i sætningen, og den, som handlingen er rettet mod, og dermed den, som handlingen påvirker.

”Livet” er Komplement i sætningen. ”Livet” kunne også have været valgt som Subjekt, men kan af

kommunikative årsager være blevet fravalgt og ”et nyt organ”, som er Subjektet i sætningen, er

derved sætningens hovedfokus.

Kaster vi et blik på moduselementet ”et nyt organ kan” ses den modalitet, som det finitte verbal i

denne proposition angiver. Det finitte modalverbum ”kan” kan tilskrive en modalitet til sætningen

kan derved realisere sætningens budskab. Subjektet ”et nyt organ” er ansvarlig for gyldigheden af

udsagnet (Andersen & Smedegaard 2005: 43), og modalverbet ”kan” tilskriver derved udsagnet en

mulighed eller sandsynlighed (Andersen & Smedegaard 2005: 64). Derved tillægges der usikkerhed

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!15 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nærmeste&search=Søg

!26!

til sætningen, og disse usikkerhedsmarkører fortæller, at det kun er en mulighed, at ”et nyt organ”

vil kunne redde eller forlænge livet for patienterne. Usikkerheden skinner derved igennem

udsagnet, og teksten meddeler, at ingen transplantationer har en garanteret effekt, men at der stadig

er sandsynlighed for at redde liv.

Et nyt organ kan give svært syge

en normal tilværelse med skole, arbejde, familie og børn.

Subjekt Finit Prædikator Komplement Komplement Aktør Materiel: Handling Recipient Mål Tema Rema

I tekstens 2. sætning er det igen ”et nyt organ”, der står først i sætningen og står igen både som

Tema, Subjekt og Aktør. Vi har igen at gøre med en Participant, som står for udførelsen af

handlingen i sætningen - at give svært syge en normal tilværelse. Organet er igen i fokus. Endnu

engang ses et usikkerhedsmoment i teksten – igen i form af det finitte modalverbum ”kan”. Den

manglende effekt af transplantationen understreges igen. Sætningen fortæller os videre, at det,

organet kan give, er en normal tilværelse. En såkaldt ”normal tilværelse” introduceres som en

overordnet kategori med tilhørende underordnede kategorier, nærmere bestemt som

konkretiseringer eller eksemplificeringer: ”Skole, arbejde, familie og børn.” Det påstås, at en

normal tilværelse består af netop disse indholdsstørrelser, men man kan forestille sig andre

konkretiseringer af overbegrebet ”en normal tilværelse”, da det må formodes, at alle menneskers

liv ikke indeholder netop disse fire konkretiseringer.

Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation. Subjekt Finit Prædikator Komplement Mål Materiel: Handling Tema Rema

I 3. sætning udspecificeres de foregående referencer til ”et nyt organ” med informationen om, at

det er organer fra hjernedøde, det drejer sig om. De foregående to Participanter, der før udførte

handlingerne, er i denne sætning ændret fra Aktør til Mål og er nu den Participant, som berøres af

handlingen. ”Organer fra hjernedøde” er stadig Subjekt og Tema, og ”organer fra hjernedøde” er

derved stadig udgangspunktet for sætningens udveksling, og den, der holdes ansvarlig for

gyldigheden af udsagnet, men er ikke mere den, der handler. Der er derved ingen Aktør i denne

passivkonstruktion, hvilket er meget normalt for passivkonstruktioner generelt. Sætningen kunne

have lydt: lægerne anvender organer fra hjernedøde til transplantation. I dette tilfælde ville fokus

!27!

være på Subjektet, Temaet og Aktøren ”lægerne”, som er de personer, der aktivt anvender

organerne til transplantation, og opmærksomheden ville ikke længere være på organerne, deres

gode gerninger og deres evne til at redde eller forlænge menneskeliv.

I Danmark konstateres hvert år 130-150 personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation.

Adjunkt Finit/Prædikator Adjunkt Subjekt Komplement Verbal Talemål Verbalisering Tema Rema

Vi får i ovenstående sætningen at vide, at der i Danmark er 130-150 personer, der konstateres

hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Sætningen realiseres af den Verbale Proces

”konstatere”, som i sætningen står i passiv, og modtager får derved ikke at vide, hvem der

konstaterer personerne hjernedøde. På baggrund af sætningens kontekst, er det tydeligt, at

”konstatere” er en konkret sige-proces, som derved bør følges af en bevidst Siger (Andersen &

Smedegaard 2005: 101), fx læger konstaterer hvert år 130-150 personer hjernedøde. Men den

bevidste Siger er i denne sætningskonstruktion undladt, og modtager kan stå tilbage med

spørgsmålet om, hvem det er, der konstaterer. I forlængelse af dette kan man overveje, om en

Verbal Proces er passende i sammenhængen, fordi en konstatering indebærer muligheden for, at

man ikke er hjernedød, og dette kan muligvis efterlade et ubehag hos læseren. Hvis sætningen

havde været konstrueret med en Relationel Proces som fx I Danmark er 130-150 personer hvert år

medicinsk egnede til organdonation på grund af hjernedød, ville en eventuel tvivl forsvinde, idet de

Relationelle Processer klassificerer og identificerer (Andersen & Smedegaard 2005: 116) og ikke

blot er en symbolsk udveksling af mening, som de Verbale Processer er (Halliday 1994: 140).

Herunder ses den oprindelige sætning fra folderen:

I Danmark konstateres hvert år 130-150 personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Verbal Talemål Verbalisering

Herunder ses en omkonstruktion af sætningen:

I Danmark er 130-150 personer hvert år medicinsk egnede til organdonation på grund af hjernedød.

Relationel: Attributiv Bærer Attribut

I omkonstruktionen af sætningen ses det, at ved at benytte en Relationel Attributiv Proces tillægges

”130-150 personer” egenskaben ”medicinsk egnede til organdonation”. Det, at de ”130-150

!28!

personer” rent faktisk er hjernedøde, bliver mere konkret, fordi de ”130-150 personer” bliver

tilskrevet en egenskab og relateret til det at være medicinsk egnet. Det bliver ikke udtrykt ved hjælp

af en Verbalisering, som en i teksten ukendt afsender konstaterer. Sætningen bliver ved en eventuel

omkonstruktion mere konkret, idet den Relationelle Proces etablerer et forhold mellem de to

Participanter i sætningen.

Samme sætning informerer modtager om antallet af donorer og informerer os videre i den

efterfølgende sætning om, at godt halvdelen af de medicinsk egnede ender som donorer. De to

sætninger: ”I Danmark konstateres hvert år 130-150 personer hjernedøde og medicinsk egnede til

organdonation.” og ”Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer.” forbindes af den Tekstuelle

Konnektionsadjunkt ”heraf”, der angiver, at der er en årsagssammenhæng mellem sætningerne

(Andersen & Smedegaard 2005: 325). Selvom det er to selvstændige sætninger, så skabes der en

sammenhæng, og modtager bliver derved gjort opmærksom på forholdet mellem de to statistikker

og på, hvor lavt antallet af egentlige donorer er.

De sidste tre sætninger i afsnittet kan vise tekstens perspektiviske aftryk på indholdet. Sætninger

lyder som følger:

Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen,

Subjekt Finit Prædikator Finit/Prædikator Subjekt Komplement

Sanser Mental Relationel: Attributiv Bærer Attribut

Tema Rema

at de pårørende følger

afdødes holdning

Subjekt Finit/Prædikator Komplement

Aktør Materiel: Handling Mål

Tema Rema

Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling,

Subjekt Finit Prædikator Finit Subjekt Prædikator Sanser Mental Sanser Mental Tema Rema Tema Rema

og så siger ca. halvdelen nej.

Finit/Prædikator Subjekt Komplement Verbal Siger Referat Tema Rema

!29!

Derfor er det (=selv at tage stilling)16 vigtigt Finit/Prædikator Subjekt Adjunkt Relationel: Attributiv Bærer Attribut Tema Rema

For overskuelighedens skyld kommer sætningerne her i sammenhæng. ”Hvis den døde selv har

taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv

har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt

at selv at tage stilling.”

Hverken i selve teksten eller på forsiden står der ordret, hvad teksten vil have modtager til at gøre,

men i denne del af teksten indikeres det, at en tilmelding er at foretrække. De to første sætninger

fortæller os, at hvis modtager tager stilling, så følger de pårørende beslutningen, men hvis modtager

derimod ikke har taget stilling, så er det de pårørende, der skal tage stilling, og så siger ca.

halvdelen nej. Her er det interessant at kaste et blik på moduselementet og den modalitet, som det

finitte verbal i denne proposition angiver. ”Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de

pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej.” Det finitte modalverbum ”skal” realiserer

en forpligtelse eller et ansvar og angiver derved, at de pårørende er tvunget af ydre omstændigheder

til at tage stilling, hvis modtager ikke selv tager stilling. Tager modtager derved stilling, befrier hun

sine nærmeste for at skulle træffe den svære og ubehagelige beslutning. Endvidere får modtager den

oplysning, at hvis hun lader sine nærmeste tage beslutningen for sig, så er det ca. halvdelen af de

adspurgte, der siger nej. Analysen indikerer, at hvis man ikke selv tager stilling (og ikke tilmelder

sig som donor), så kan det være, at de pårørende siger nej. Afsnittets sidste sætning ”Derfor er det

vigtigt selv at tage stilling.” indeholder en Relationel Attributiv Proces, som viser os, at modtagers

beslutning tillægges stor vigtighed. Bæreren ”det =(selv at tage stilling)” er den størrelse, der

bliver tillagt egenskaben ”vigtigt”, som er Attribut i sætningen. Vigtigheden af modtagers

stillingtagen tydeliggøres. Ydermere tydeliggøres det, at teksten pålægger det, at ca. halvdelen siger

nej til organdonation, negativitet. Dette kan ses i brugen af den Tekstuelle Konnektionsadjunkt

”derfor”, der viser tilbage til de foregående sætninger for at fortælle, at det, der er vigtigt, er at tage

stilling. Tager man ikke stilling, så skal de pårørende tage stilling, og ca. halvdelen af de pårørende

vil derved sige nej til, at den afdøde skal donere sine organer.

I samme sætning ”Derfor er det vigtigt selv at tage stilling” ser vi pronomenet ”selv”, som i denne

sætning er relateret til modtager af teksten. Det er første gang i teksten, at der henvises til modtager, !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!16 I tilfælde, hvor ”det” refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet ”det” referer til.

!30!

som for første gang i teksten skal sætte sig selv i forbindelse med indholdet, som, hvis man kun

henviser til participanter af menneskelig støbning, har omhandlet (hjerne)døde personer. Modtager

skal nu lige pludselig til at sætte sig selv i den dødes position, og døden relateres lige pludselig til

modtager selv.

Tag stilling

Som med forsideteksten lægger teksten i dette afsnit ud med at bruge imperativen ”tag stilling”

som med det implicitte subjekt forudsætter, at modtager er Subjekt i sætningen (Frimann 2004: 223,

Diderichsen 1968: 252). Igen tydeliggøres det ved hjælp af imperativen, at modtager opfordres til at

tage stilling.

Dette afsnit indledes af sætningen ”Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være

svært for dem at tage stilling.”

Hvis dine nærmeste ikke kender

din holdning, kan

det=(at tage stilling)17 være svært for dem

Subjekt Finit/Prædikator Komplement Finit Subjekt Prædikator Komplement

Sanser Mental Fænomen Bærer Relationel: Attributiv Attribut Beneficient

Tema Rema Tema Rema

Sætningen startes af konjunktionen ”hvis”, som oftest bruges som indledning til en ledsætning, der

indeholder en reel eller hypotetisk betingelse, forudsætning eller antagelse18. ”Hvis” udvider

primærsætningens betydning ved at tilføje den kausale sammenhæng mellem de to sætninger i

komplekssætningen (Andersen & Smedegaard 2005: 161). Scenariet og udgangspunktet for

sætningen kan være, at afsender ikke er sikker på, om modtager har fortalt sine nærmeste om

modtagers holdning til organdonation. Ledet ”dine nærmeste” står som Tema, Subjekt og Sanser

og er derfor tekstens udgangspunkt for udsagnet i denne ledsætning. Primærsætningen realiseres af

en Relationel Attributiv Proces, hvor Bærer, ”det =(at tage stilling)”, tillægges egenskaben

”svært”, som er Attribut i sætningen. Hvem det er, der kan have svært ved at tage stilling, gentages

i form af Beneficienten ”for dem”, som henviser til ”de nærmeste”, der blev præsenteret i

ledsætningen. Fokus i denne sætning er derved ”dine nærmeste”, og hvad der kan ske, hvis vi som

modtager af teksten ikke får fortalt vores nærmeste om vores holdning til organdonation. Modtager

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!17 I tilfælde, hvor ”det” refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet ”det” referer til. 18 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=hvis,2&query=Hvis

!31!

vil i tilfælde af, at hun ikke tilkendegiver sin holdning til organdonation, bringe sine nærmeste i en

svær situation.

Tekstens fokus på den følelsesmæssige forbindelse mellem modtager og hendes pårørende

fortsætter i næste sætning: ”Ikke mindst fordi de i forvejen vil stå i en vanskelig situation

umiddelbart efter din død.”, der indledes af Kommentaradjunkten ”ikke mindst fordi”.

Kommentaradjunkter udtrykker afsenders perspektiv eller holdning til propositionen (Halliday

1994: 49). Det fremhæves, at det i særlig grad er vigtigt at tage stilling, netop fordi de pårørende i

forvejen vil stå i en vanskelig situation efter en pårørendes død. Igen er ”de pårørende” sætningens

udgangspunkt. De pårørende sættes i direkte relation til målet i sætningen, som er ”en vanskelig

situation”. Det klare fokus i teksten er på den situation, ens pårørende vil havne i, hvis man ikke

lader dem kende sin holdning til organdonation.

Sætningen afsluttes af Kommentaradjunkten ”umiddelbart efter din død”. Det er vigtigt at

bemærke, at denne del af sætningen fremhæver modtagers død, idet der faktisk bliver refereret

direkte til det i form af ”din død”. Indtil nu har teksten kun omtalt døden som noget perifert i

forhold til modtager i form af ”den døde”, men nu kommer døden helt tæt på modtager, ved at

teksten benytter det samhørighedsforhold, som ”din” angiver.

Derfor er det (=at du selv tage stilling)19 vigtigt Finit/Prædikator Subjekt Komplement Relationel: Attributiv Bærer Attribut Tema Rema

Videre i teksten ser vi en genganger fra første afsnit, nemlig sætningen ”Derfor er det vigtigt at du

selv tager stilling.” Igen ser vi, hvordan sætningen realiseres af en Relationel Attributiv Proces,

som viser os, at modtagers beslutning tillægges stor vigtighed. Bæreren ”det =(at du selv tager

stilling)” er den værdi, der bliver tillagt egenskaben ”vigtigt”, som er Attribut i sætningen. Den

Tekstuelle Konnektionsadjunkt ”derfor” viser tilbage til forrige sætning og forklarer derved,

hvorfor det er vigtigt at tage stilling. Det er altså vigtigt at tage stilling, fordi de pårørende vil stå i

en svær situation efter modtagers død, og ved selv at tage stilling fritager man de nærmeste for en

ubehagelig beslutning. I samme sætning ses det endvidere, at det personlige pronomen ”du” har

sneget sig ind. Teksten henvender sig nu mere direkte til modtager.

Fokus i dette afsnits første tre sætninger er klart på modtagers nærmeste og den følelsesmæssige

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!19 I tilfælde, hvor ”det” refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet ”det” referer til.

!32!

tilstand, de vil være i efter modtagers død. Ligeledes fokuserer teksten også på den tilstand,

modtager kan redde sine nærmeste fra, hvis blot hun tilkendegiver sin holdning. Der bliver derved

gjort et stort nummer ud af vigtigheden i at tilkendegive sin holdning. Endvidere ses det for første

gang i teksten, at modtager tiltales direkte ”du” og ”din”.

Sætningens ”Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af

hjernedød.” sidste ledsætning ”(…) så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød” er

bemærkelsesværdig, idet det finitte verbal ”kan” kan tilskrive sætningen en mulighed eller

sandsynlighed (Andersen & Smedegaard 2005: 151), og dette er et interessant valg, når det er sat

sammen med Prædikatoren ”respekteres”. Når man tilkendegiver sin holdning til organdonation,

må det antages, at den holdning også bliver fuldt ud respekteret og ikke kun muligvis bliver

respekteret, som sætningen giver udtryk for. Havde sætningen ikke indeholdt det modale finitte

verbal ”kan”, havde den lydt: Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den respekteres i

tilfælde af hjernedød, og der havde ikke været tvivl om, at ens holdning med garanti bliver

respekteret. Det modale finitte verbal kan derved skabe en usikkerhed om, hvorvidt ens holdning i

virkeligheden bliver respekteret i tilfældet af, at man hjernedør. Modalverbet kan + en at-løs

infinitiv kan udover at tilskrive sætninger modalitet også, ifølge den traditionelle grammatiske

beskrivelse, danne fremtid (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 250). Der er derved en

mulighed for, at sætningen blot fortæller, at din holdning i fremtiden respekteres.

Hvor der i det foregående afsnit blev benyttet de personlige og possessive pronomener, som

indikerede, at der blev lagt et stort fokus på vigtigheden af, at ”du selv tager stilling”, viser der sig i

miniafsnittet ”HVORDAN TAGER MAN STILLING” det upersonlige pronomen ”man” i

overskriften. Dette ændres dog i afsnittets første sætning ”Når du har taget stilling til, om du vil

være organdonor (…)”, som starter med at referere til modtager ved at bruge pronomenet ”du”.

Men for første gang i teksten ser vi, at modtager forbindes direkte til tekstens emne, som er

organdonation. Den Attributive Proces ”være” beskriver Participanten ”du” med egenskaben

”organdonor”. Dette er som sagt første gang i teksten, at modtager bliver forbundet direkte til

tekstens emne. Sætningen indledes af konjunktionen ”når”, som indikerer, at noget skal ske på et

tidspunkt i fremtiden.20 Det forudsættes her, at modtager en gang i fremtiden kommer til at tage

stilling. Konjunktionen ”hvis” kunne også være blevet valgt som indledning af sætningen, men i

sådan et tilfælde ville det kun indikere en hypotetisk betingelse og ikke en reel fremtidsudsigt, som

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!20 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=når,2&query=når

!33!

”når” angiver.

Sætningen ”(Du kan) give fuld tilladelse. Det betyder, at alle dine organer må bruges til

transplantation. Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd,

brusk og sener.”21 fortæller modtager noget om nogle tidligere nævnte organer, men indtil videre er

der ikke nævnt nogle organer i teksten. Det eneste sted, der indtil videre er nævnt noget om nogle

organer, er i indholdet i det papkort på forsiden eller bagsiden af folderen, hvor man under

”begrænset tilladelse” ved afkrydsning kan vælge de organer, man ønsker at donere. Idet denne

information ikke er direkte inkorporeret i teksten, kan man ikke uden videre antage, at modtager har

læst dette inden gennemlæsningen af teksten. Sætningen indeholder derved information, som

teksten simpelthen ikke indeholder.

Ydermere indeholder sætningen modalverbet ”kan”, hvilket er malplaceret i forhold til

sætningskonteksten. Almindeligvis ville ”kan omfatte” sagtens kunne bruges i en sætning, men i

denne sætningskontekst indikerer det mulighed ved at modalverbet ”kan” er benyttet. Dette ”kan”

indikerer, at ”fuld tilladelse” muligvis kan omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. Hvornår

omfatter ”fuld tilladelse” ikke menisker, ledbånd, brusk og sener? Er det kun tilfældet i halvdelen

af donationerne? Enten så omfatter ”fuld tilladelse” menisker, ledbånd, brusk og sener, eller også

gør det ikke. Fuld tilladelse omfatter jo netop alle organer, som også donorkortet fortæller os.

Havde sætningen været konstrueret uden det modale finitte verbal, kunne den fx se således ud: Fuld

tilladelse omfatter udover de nævnte organer menisker, ledbånd, brusk og sener. Afsender ville her

undgå en konstruktion, der signalerer, at brugen af menisker, ledbånd, brusk og sener er sporadisk.

Konstruktionen her ændrer dog ikke på, at teksten omtaler indhold, som ikke er direkte inkorporeret

i teksten.

En sætning i afsnittet, der dog er værd at trække frem, er denne: ”Svare ”ved ikke”. Det betyder, at

du ikke har taget stilling til om dine organer må bruges til transplantation (…)” Verbet ”betyder”

er en Relationel Proces, hvis funktion er at etablere forhold eller relationer mellem to størrelser

(Halliday 1994:119). Det interessante er sætningens Attributiv ”at du ikke har taget stilling til om

dine organer må bruges til transplantation”. Sætningen er en fakt-sætning, som bruges til at

realisere fakta (Halliday 1994:266) og indeholder den Mentale Proces ”tage stilling”. De Mentale

Processer betegner en indre bevidsthed – noget der sker i en indre verden. Mentale Processer

angiver bevidsthedsmæssige processer af kognitiv, perceptiv, affektiv, intentionel eller desiderativ !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!21 Pap-donorkortet på forsiden oplyser om, hvilke organer man kan vælge at donere, hvis man ønsker at give ’begrænset tilladelse’. I denne sætning oplyser afsender, hvilke organer, det også er muligt at donere.

!34!

karakter (Andersen & Smedegaard 2005:84). Den Relationelle Proces ”betyder” tillægger

Attributiven ”at du ikke har taget stilling til om dine organer må bruges til organdonation” den

egenskab at være et faktum, og derved konkretiseres modtagers mentale status som værende et

faktum. Teksten er i dette tilfælde helt tæt på modtagers mentale status og begynder at informere

om modtagers egne tanker og følelser. Hvor teksten før har beskrevet konkrete handlinger, som

modtager kan forholde sig til, går den nu helt ind i modtagers private sfære og mentale tilstand.

Miniafsnittet ”ALLE OVER 18 ÅR KAN TILMELDE SIG DONORREGISTERET” indeholder i sin

første sætning et længere sætningskompleks, der forklarer modtager, hvordan personer under 18 år

og deres pårørende skal forholde sig til organdonation. ”Er man under 18 år kan man ikke tilmeldes

donorregistret, så hvis en person under 18 år hjernedør, er det indehaveren af

forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation”. Et opsigtsvækkende ord i

sætningen er verbalet ”hjernedør”. Ordet kan fungere som et overraskelsesmoment i teksten, fordi

det er et ord, der ikke bliver brugt i så mange sammenhænge, og fordi det betegner en tilstand, et

menneske kan være i. Det kan få læseren til at stoppe op og undre sig over ordet.

Sætningen ”(…) er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til

organdonation.” indeholder en sætningskløvning. En ikke kløvet sætning, som fx basissætningen

skal indehaveren af forældremyndigheden tage stilling til organdonation, er leksikogrammatisk

neutral og upåfaldende, mens der i de kløvede sætninger er trukket led ud fra sætningen og sat

fokus på. Det bevirker, at der i omtalte sætning er sat fokus på leddet ”indehaveren af

forældremyndigheden”, og udtrykket bredes derved ud og kommer til at stå med en særlig

fremhævelse eller markering (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 158, Albeck 1963: 216).

Ved at konstruere sætningen uden kløvningen vil sætningen sætte mindre fokus på den pårørende,

idet leddet ”indehaveren af forældremyndigheden” ikke vil fremstå markeret.

I den første sætning i miniafsnittet ”PÅRØRENDE” ser vi for anden gang i teksten, at modtageren i

form af ”du” relateres direkte til egenskaben ”organdonor” via den Relationelle Attributive Proces

”være”:

Hvis du gerne vil være organdonor (…) Subjekt Modusadjunkt Finit Prædikator Komplement Bærer Relationel: Attributiv Attribut Tema Rema

!35!

Hvornår er man død?

En af de sætninger, jeg vælger at fremhæve i dette afsnit, er sætningen ”Hjernedøde personer kan

bruges som organdonor (…)”.

Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet.

Subjekt Finit Prædikator Adjunkt Adjunkt Mål Materiel: Handling Tema Rema

”Hjernedøde personer” optræder i sætningen som Mål, og ”bruges” er en Materiel

Handlingsproces. Processen her udtrykker en konkret handling, nemlig at bruge noget eller nogen

til noget, og udtrykker ligeledes, at Participanten ”hjernedøde personer”, som er Mål, er det, der

skal bruges. ”Hjernedøde personer” bliver på en eller anden måde tingsliggjort. Organet – og ikke

mennesket – er det, der kan bruges. En omskrivning af sætningen, så den virker knap så voldsom,

kunne eventuelt lyde således: Hjernedøde personers organer kan bruges til organdonation. Udvider

man syntagmet ”hjernedøde personer” med ”organer”, gøres ”organer” derved til kernen i leddet,

og man fjerner dermed det fokus fra det menneskelige.

Sætningerne ”Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet.

En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår

er man død.” er ved første øjekast ikke så besynderlige i sig selv. Men sammen udgør de en

bemærkelsesværdig lille klynge af sætninger, der giver associationer til poesiens verden (Albeck

1963: 203). Når sætninger og ord sidestilles, kan de være forbundne eller uforbundne, og hvor der

er tale om flere led, sættes konjunktionen ”og” normalvis foran sidste led. Afvigelser fra dette kan

give visse stilistiske virkninger. Påfaldende sammenbinding kaldes polysyndese, og iøjefaldende

mangel på sammenbinding kaldes asyndese. Begge virker i nogen grad fremhævende på leddene.

Asyndetisk form regnes for litterær og for at udtrykke hastigt tempo (Albeck 1963: 202), og

endvidere kan det give antydning af noget rytmisk (Hansen & Steensig 1974: 164). Denne stil med

de korte sætninger bidrager til en dramatisk og rammende stil (Albeck 1963: 202). Ydermere er

ordet ”hjernedød”22 nævnt to gange i bare fire sætninger, og hertil kommer ordet ”vedkommende”,

som leksikalsk lægger sig op af ordet ”hjernedød” i sin egenskab af den indirekte reference til

”hjernedød”. ”Hjernedød” står som både Tema og Subjekt i sætningerne, og som tidligere nævnt i

opgaven er Tema udgangspunktet for sætningens udveksling, og Subjektet er den, der holdes !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!22 Jeg antager, at ordet hjernedød og ordet død generelt er ord, der frembringer negative konnotationer hos de fleste mennesker, idet det er ord, der refererer til død. Død er for mange et ubehageligt emne at tale om. Dette er udelukkende min egen antagelse, men ser man på mine interviews, er død et ord, der er ubehageligt for de fleste.

!36!

ansvarlig for gyldigheden af udsagnet (Andersen & Smedegaard 2005: 45, Halliday 1994: 38).

Sætningens fokus er derved rettet på ordet ”hjernedød”, men hvis sætningerne blev omskrevet,

ville denne gentagelse af ”hjernedød” kunne undgås. Sætningerne kunne fx omkonstrueres til en

enkelt sætning, der kunne lyde sådan: Hjernedøde personer kan bruges23 som organdonorer i

henhold til hjernedødskriteriet, som betyder, at personen ikke blot er bevidstløs, men også at

vedkommende aldrig kan vågne op igen. Ved at konstruere sætningen sådan undgås det, at ordet

”hjernedød” nævnes mere end højst nødvendigt. Endvidere løsner denne konstruktion op for

dramatikken ved at anvende et sætningskompleks i stedet for de fremhævede korte sætninger, der er

karakteristisk for den rammende og dramatiske skrivestil.

Den næste sætning, jeg vil fremhæve, er ”I 130-150 tilfælde om året er det hjernen, der dør først.”.

Sætningen her indeholder et markeret Tema, nemlig Omstændighedsadjunkten ”I 130-150 tilfælde

om året”. Hvis man forsinkede denne markering ville sætningen lyde det er hjernen, der dør først i

130-150 tilfælde om året. Her ville hjernen få en endnu mere særlig fremhævelse eller markering

(Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 158, Albeck 1963: 216) i form af, at den udover nu at

være Tema i sætningen også indeholder en sætningskløvning. Hjernen får derved en fremtrædende

plads i sætningen. Havde sætningen lydt hjernen dør først i 130-150 tilfælde om året, ville den have

været neutral og upåfaldende. Sætningen lyder dog således: ”I 130-150 tilfælde om året er det

hjernen, der dør først.”. Dette kan fortælles os noget om det ønskede fokus i teksten. I sætningen

fremhæves altså antallet af gange, hvor hjernen dør først, og ved hjælp af kløvningen understreges

det yderligere, at det er hjernen, der dør først. Dette kan betone, at den kommende tekst omhandler

hjernedød og ikke hjertedød, som forrige afsnit omhandlede.

Donorregistret

For første gang siden afsnittet ”Tag stilling” er modtager direkte i fokus igen. Afsnittet

”Donorregistret” indeholder nemlig igen de personlige og possessive pronomener ”du” og ”din”.

De eneste gange de personlige og possessive pronomener er blevet anvendt i teksten, er i afsnittet

”Tag Stilling”. I afsnittene ”Organdonor – ja eller nej?”, ”Hvornår er man død”, ”Afskeden”,

”Livet med et nyt organ” og ”Hvad siger loven?” er de personlige og possessive pronomener ikke

anvendt, og teksten har indeholdt de mere tabubelagte emner som fx død og afsked. I afsnittet

”Donorregistret” handler det om, at modtager aktivt skal forholde sig til noget, ligesom tilfældet

var i afsnittet ”Tag stilling”. Her handler det bare om, hvad der skal ske, når modtager har taget

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!23 Omskrivningen er baseret på den oprindelige sætningskonstruktion og ikke på mit eget ændringsforslag.

!37!

stilling, og ikke hvordan modtager kan tage stilling. Det er nu tid til, at modtager registrerer sig i

donorregistret. Den personlige tiltaleform ændres et enkelt sted i dette afsnit i sætningen ”Nye

tilmeldinger eller ændringer kan ikke foretages telefonisk, men har du andre spørgsmål til

Donorregistret, kan de kontaktes på: 35 45 52 69.”

Nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen kan ikke foretages telefonisk (…) Subjekt Finit Polaritetsadjunkt Prædikator Komplement Mål Materiel: Handling Tema Rema

Sætningsstilen og tiltaleformen skifter, og vi har nu at gøre med en sætning uden en konkret

modtager. Det er nu ”nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen”, der er Subjekt og Tema i

sætningen, og ikke ”du”, som det kunne være tilfældet, hvis sætningen blev omkonstrueret til at

lyde således: Du kan ikke foretage nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen telefonisk (…).

Du kan ikke foretage nye tilmeldinger eller ændringer telefonisk

Subjekt Finit Polaritetsadjunkt Prædikator Komplement Aktør Materiel: Handling Mål Tema Rema

Hvis sætningen kom til at lyde sådan, ville den blive markeret for negativ polaritet. Sætningen ville

derved tage udgangspunkt i noget, som modtager ikke kan jf. det modale finitte verbal ”kan” og

Subjektet ”du”. Ved at tilskrive Modus (Finit og Subjekt) til Residual (resten af sætningen)

konkretiseres den generelle situation fx ”foretage nye tilmeldinger”, fordi sætningen tilskrives tid

og den person, der er ansvarlig for, at den generelle situation bliver en konkret hændelse. Tilføjes

den negative polaritet ”ikke”, ændrer hele sætningens udgangspunkt sig, og modtagers

udgangspunkt for at udøve en handling er negativ. Den konkrete sætning ”Nye tilmeldinger eller

ændringer kan ikke foretages telefonisk (…)” angiver, at noget ikke er muligt, men med

passivkonstruktionen som kommunikationsstrategi gemmes modtager, og modtager er derved ikke

forbundet med en umulig handling. Lige så snart denne begrænsning for modtager er overleveret,

vender teksten tilbage til at kommunikere direkte med modtager via de personlige pronomener.

I folderens sidste afsnit ses en mindre kobling mellem modtager i form af ”du” og ”den afdøde”.

Sætningerne er henholdsvis: ”I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation

(…)” og ”(…) om den afdøde har registreret sin holdning.” De to sætninger kommer lige efter

hinanden og indeholder den samme Proces, som er ”registrere”. De to sætninger har to forskellige

!38!

Aktører, ”du” og ”den afdøde”, og endnu i teksten ser vi, hvordan modtager kobles til døden.

1. sætning

I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation (…)

Adjunkt Finit Subjekt Prædikator Komplement Aktør Materiel: Handling Mål Tema Rema

2. sætning

(…) om den afdøde har registreret sin holdning. Subjekt Finit Prædikator Komplement Aktør Materiel: Handling Mål Tema Rema

Overordnet analyse af teksten i folderen

I de følgende afsnit vil jeg se på teksten mere overordnet, end det har været tilfældet i den

foregående analyse. Jeg vil se på den leksikalske kohæsion i teksten samt se på systemerne

TRANSITIVITET, MODUS og TEMA for at se, hvordan det henholdsvis ideationelle,

interpersonelle og tekstuelle indhold konstrueres i folderen.

Leksikalsk Kohæsion

Jeg vil i det følgende analysere tekstens leksikalske kohæsion, idet man derved kan danne sig et

overblik over, hvad teksten overordnet handler om. I tekster danner ord indholdsmæssige

forbindelser og skaber sammenhæng i teksten (Frimann 2004: 51). Halliday og Hasan (1976) kalder

denne sammenhæng for kohæsion (Halliday og Hasan 1976: 4). Sammenhængen opnås, ved at

substantiver med samme udtryk, et synonymt udtryk eller nære synonyme udtryk eller et

underordnet udtryk bruges i teksten (Halliday og Hasan 1976: 278).

I folderen er der flere markante leksikalske kæder. Den hyppigst forekommende leksikalske kæde i

teksten består af ordet ”organ” og varianter af ordet ”organ”, som ”organdonor”,

”organdonation” og ”organudtagning”. Jeg har valgt, at disse ord skal indgå i samme leksikalske

kæde, da jeg anser dem alle for at have en gennemgående entydig værdi for modtager, eftersom alle

ordene på den ene eller anden måde er en afskygning af ordet ”organ”. Ligeledes indeholder

teksten en leksikalsk kæde, hvori ordet ”død” forekommer. Heraf kan nævnes ”hjernedød/død”,

”den døde”, ”din død”, ”afdøde”, ”hjertedød” og ”hjernedødsundersøgelse”. Ordet ”hjernedød”

!39!

anser jeg eksempelvis ikke for så meget anderledes end ordet ”død”, da det i sidste ende omhandler

én og samme ting – en afslutning på livet. ”Donorkort”, ”donorregister” og ”donation”

forekommer ligeledes hyppigt i teksten, og ”afsked” er også repræsenteret i teksten, men optræder

kun i et enkelt afsnit i teksten. Et ord som ”pårørende” (herunder også ”nærmeste”) har også en

fremtrædende rolle i teksten. I forhold til deltagerne i teksten, er der ydermere en helt central

leksikalsk kæde, nemlig modtageren, som er repræsenteret næsthyppigst i form af de personlige

pronomener ”du” og ”dig”, der henviser direkte til modtager. Denne leksikalske kæde står i

modsætning til en meget lidt repræsenteret leksikalsk kæde, nemlig udtryk, der er knyttet til

afsenderen. Sundhedsstyrelsen er kun nævnt 3 gange i løbet af teksten inklusive forsiden, hvor

modtager er nævnt hele 29 gange. Det possessive pronomen ”din/e” er også ofte brugt, og i dette

tilfælde viser det både tilbage til modtager og til modtagers pårørende, som fx i ”Hvis dine

nærmeste ikke kender din holdning (…)” eller ”(…) at dine pårørende skal tage stilling for dig.”

Hvor Halliday og Hasan (1976) i deres afsnit om leksikalsk kohæsion nævner substantivers rolle i

kohæsionen af en tekst, udvider Frimann (2004) kohæsionsmulighederne til også at omhandle

verber og adverbialer. Jeg vil i det følgende lade min inspirere af Frimanns (2004) udlægning af

kohæsionen og nævne, at tekstens mest væsentlige verbale leksikalske kæde omhandler tekstens

grundsagforhold – ”at tage stilling”.

Analysen af de leksikalske kæder i teksten viser, at teksten, ikke overraskende, handler om

organdonation, som er den mest repræsenterende kæde i teksten, men også om modtageren, som er

repræsenteret kraftigt i teksten. Dertil kommer så ”død”, ”donor”, ”stillingtagen til

organdonation”, ”de pårørende” og ”afsked”, som de mest repræsenterede kæder i teksten.

Allerede i overskrifterne kan man se eksempler på tekstens centrale leksikalske kæder. De

leksikalske kæder er markeret med understregning i eksemplerne. ”Organdonor – ja eller nej?”,

”Tag stilling”, ”Hvornår er man død?”, ”Afskeden”, ”Livet med et nyt organ”, ”Donorregistret”.

Den eneste markante leksikalske kæde, der ikke viser sig i overskrifterne, er den direkte henvisning

til modtager i brugen af pronomenerne.

Teksten tilbageholder ikke information om tabubelagte emner som fx modtagers egen død, men

fremlægger indholdet uden filter, hvilket ses i den overleksikalisering, som specielt ”død” og

”organ” er udsat for.

!40!

TRANSITIVITET

”Den eksperientielle metafunktion fokuserer på, hvorledes verden omkring os og i os repræsenteres

i sproget. Sproget afspejler verden, ligesom det er med til at skabe vores billede af den, og den

eksperientielle metafunktion er den egenskab ved sproget, der gør os i stand til ’sætte ord på

verden’. Det er således gennem de eksperientielle briller, at vi ser, hvad en tekst ’handler’ om.”

(Andersen og Smedegaard 2005: 81)

Når vi ser på en tekst med de eksperientielle briller, ser vi på de processer, som er i spil, ligesom vi

kigger på participanterne i teksten: Hvad sker der, og hvem gør de ting, der sker? (Andersen &

Smedegaard 2005: 83) Jeg vil i det følgende se på, hvordan tekstens Processer, Participanter og

Cirkumstantialer er tilknyttet hinanden.

Materielle Processer

Folderen byder på et stort antal Materiale Processer. Cirka halvdelen af det totale antal af processer

i folderen er Materielle Processer, hvoraf cirka 40 % er Handlingsprocesser, og cirka 10 % er

Adfærdsprocesser.

Handlingsprocesser

Teksten indeholder en del Materielle Handlingsprocesser, hvor ”du” (modtager) er Aktør i

sætningerne. De fleste Handlingsprocesser har dog andre end modtageren som Participant i

sætningen, men den største ensartede gruppe har fokus på modtager, fx ”Du kan altid ændre din

beslutning”, ”Du kan tilmelde dig Donorregistret” eller ”I Donorregistret kan du registrere din

holdning”. Når modtager er Aktør i sætningerne, er deres gøren forbundet med beslutninger, der

skal tages og realiseres ved fx at tilmelde sig til donorregistret, at give tilladelse eller nedlægge

forbud eller at afkrydse eller udfylde. Målet for disse handlinger er altid relateret til donorregistret

eller donorkortet. Der er altså ingen steder, hvor det direkte indikeres, at modtager rent faktisk er

den der hjælper de patienter, der har brug for nye organer. I teksten tillægges denne rolle det organ,

der bruges under en transplantation. Når Aktøren ”det nye organ” trækkes ind i teksten, er det i en

form for assistancerolle, som fx i sætningen ”Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for

patienter (…)” eller ”et nyt organ kan give svært syge en normal tilværelse (...)”, hvor Processer

som ”redde” og ”give” trækkes ind. Målet for disse handlinger er, som det kan ses i sætningerne,

”livet” eller ”en normal tilværelse”, og deres Recipient eller Klient er ”de svagt syge” eller

”patienter” med kroniske sygdomme.

!41!

Passiv

Teksten indeholder en del Materielle Processer i passiv. Karakteristisk for passiv er, at Aktøren ikke

er til stede, men at handlingens Mål derimod står først i sætningen (Frimann 2004:93). Formen

passiv skaber en afgørende forskel i betydningen, idet valget af aktiv/passiv ændrer ansvars- og

årsagsforholdet i sætningen (Frimann 2004: 68).

I langt størstedelen af alle passiv-sætningerne i folderen kan ”læge” være den skjulte Aktør (som

det ses i eksemplerne nedenfor).

Sætning 1. (Passiv)

Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation Mål Materiel: Handling (passiv)

Sætning 1. (Aktiv) (Min egen sætningskonstruktion)

En læge kan anvende organer fra hjernedøde til transplantation Aktør Materiel: Handling (aktiv) Mål

Sætning 2. (Passiv)

Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer Mål Materiel: Handling (passiv)

Sætning 2. (Aktiv) (Min egen sætningskonstruktion)

En læge kan bruge hjernedøde personer som organdonorer Aktør Materiel: Handling (aktiv) Mål

I sætning 1 og 2 (Passiv) er ”læge” trukket ud af sætningerne, og fokus er på organerne, deres

funktionalitet og muligheder. Fokus er derved ikke på lægerne og deres handlinger, som tilfældet er

i sætning 1 og 2 (Aktiv). I tekstens faktiske aktive sætninger, hvor ”læge” eller ”kirurg” er valgt

som Aktør, berører de Materielle Handlingsprocesser og deres tilhørende Mål emner, der kan

forbindes med døden og medicinske tiltag, fx ”(…) slukker lægerne for respiratoren” og ”Kirurger

på en operationsstue operere de organer ud, som tilladelsen omfatter”. I begge tilfælde er ”læge”

og ”kirurg” forbundet med dødens indtræden og den proces, der skal foregå, efter døden er

indtruffet. Det samme er tilfældet i mine selv-konstruerede aktiv-sætninger ovenfor, hvor lægen er

den, der aktivt handler ved at bruge organerne fra de hjernedøde eller bruge de hjernedøde som

donorer.

!42!

Adfærdsprocesser

Teksten i folderen indeholder som nævnt ikke kun Handlingsprocesser, men også

Hændelsesprocesser, som kan udspecificeres i Adfærdsprocesser, Begivenhedsprocesser og

Meteorologiske Processer. Af disse underkategorier indeholder teksten udelukkende

Adfærdsprocesser, og det begrænser sig til et enkelt afsnit, der omhandler en beskrivelse af, hvad

der sker, når døden indtræder. Afsnittet ”Hvornår er man død?” indeholder relativt mange

Materielle Adfærdsprocesser, hvor næsten alle Aktørerne hører under kategorien ”kroppens

organer”. Halliday skriver om Adfærdsprocessernes Participanter, at ”The participant who is

’behaving’, labelled BEHAVER, is typically a conscious being (…).” (Halliday 2014: 301). De

benyttede Aktører er derfor lidt atypiske, da de ikke kan karakteriseres som levende væsner

(Andersen & Smedegaard 2005: 98). Videre beskriver Halliday Adfærdsprocesserne som ”(…)

processes of (typically human) physiological and psychological behaviour, like breathing,

coughing, smiling, dreaming and staring (…).” (Halliday 2014: 301). Både Participanter og

Adfærdsprocesser realiseres altså typisk af levende væsner og menneskelig adfærd, mens det i

teksten ikke er levende væsner, men legemers organer, der spiller rollen som Aktør og realiseres i

form af menneskelig adfærd. Teksten kunne have indeholdt medicinske udtryk, fx en beskrivelse af,

hvad der sker, når døden indtræder, men der er valgt Processer, der er karakteristiske for den

menneskelige adfærd og formuleringer, der er karakteristiske for hverdagens sprogbrug.

Medicinske udtryk vil som regel være mere præcise og veldefinerende end dagligsprogets udtryk,

men det velkendte og hjemlige sprog sikrer, at modtager forstår teksten (Larsen 1997: 61).

Folderens stil bliver derved let forståelig, fordi kendte menneskelige adfærdsprocesser bringes ind i

teksten.

Relationelle Processer

I folderen er omkring 30 % af Processerne i teksten Relationelle, hvoraf tæt på 80 % af dem er

Attributive. Et meget sparsomt antal Processer er Identificerende og Eksistentielle, og i de

sætningskonstruktioner, jeg har valgt at kommentere på, har der ikke været tilfælde af disse, hvorfor

jeg i det følgende ikke omtaler disse Processer.

Attributive Processer

Langt de fleste Relationelle Processer i folderen er Attributive, og de fleste Relationelle Processer

har derfor at gøre med at tilskrive egenskaber til indholdet ved at beskrive, definere og kategorisere.

Der er fx en del sætninger, der begynder med ”Det betyder …”, og herefter tilskrives der en

!43!

yderligere klassifikation af sætningen, som eksemplet her viser: ”Du kan give begrænset tilladelse.

Det betyder, at kun nogle af dine organer må bruges.” Det er ikke kun sætninger af forklarende

karakter, der er til stede i teksten. I nedenstående eksempler kan det ses, hvordan forskellige

egenskaber tilskrives Bærer i sætningen. Herunder ses det, hvordan modtagers beslutning om at

tage stilling tillægges vigtighed.

Derfor er det (=selv at tage stilling)24 vigtigt. Relationel: Attributiv Bærer Attribut

Derfor er det (=at du selv tager stilling)25 vigtigt. Relationel: Attributiv Bærer Attribut

Og i eksemplerne herunder ses det, hvordan der skrives den negative værdi ”svært” til ”det(=at

tage stilling)”, hvis ikke modtagers pårørende kender modtagers holdning til organdonation.

Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning kan det(=at tage stilling) være svært for dem Relationel: Attributiv Bærer Relationel: Attributiv Attribut Beneficient

Et par gange i teksten tilskrives modtager egenskaben ”organdonor”, men dette sker i forlængelse

af konjunktionen ”hvis”, som indeholder hypotetisk betingelse. Modtager bliver derved kun rent

hypotetisk forbundet med det at være en organdonor. Eksempler på dette ses herunder:

Hvis du gerne vil være organdonor (…) Bærer Relationel: Attributiv Attribut

(…) om du gerne vil være organdonor Bærer Relationel: Attributiv Attribut

Mentale Processer

I teksten er den mindst anvendte Proces de Mentale Processer med en forekomst på under 10 %.

Den mest anvendte Mentale Proces er ”tag stilling”. Fra mit interview med Bjørn Ursin Knudsen

har jeg erfaret, at folderens formål er, at folk skal tage stilling. Det er ligegyldigt, hvad de svarer,

bare de tager stilling.26 Påfaldende er det så, at der ganske få gange i folderen skabes direkte

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!24 I tilfælde, hvor ”det” refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet ”det” referer til. 25 I tilfælde, hvor ”det” refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet ”det” referer til. 26 Bilag 1

!44!

relation mellem modtager og den Mentale Proces ”tag stilling”. Den eneste type sætning med

direkte relation mellem modtager og den Mentale Proces ses herunder:

Når du har taget stilling til om du vil være organdonor (…) Sanser Mental (kognitiv) Fænomen

I de resterende tilfælde er den Mentale Proces og Sanser, som er modtageren, kun brugt i sætninger

af forklarende karakter som fx ”Det betyder, at du ikke har taget stilling(…)”. Folderens forside og

en enkelt overskrift indeholder eksempler, hvor modtager relateres til den Mentale Proces, men

denne relation er implicit, idet begge er imperativer. Dette kan indikere, at folderens fokus på

modtagers mentale tilstand er lav. Fokus på modtagerens pårørendes mentale tilstand er derimod

høj. Der er i teksten flere eksempler på, hvordan de Mentale Processer realiseres af de pårørende:

”Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling.”, ”Hvis

den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling”, ”hvis en person under 18 år

hjernedør, er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation.”

De pårørendes tanker er altså i højere grad i fokus end modtagers. I eksemplerne nedenfor ses et par

eksempler på, at de ”pårørende” eller ”dine nærmeste” er Sanser, som er den Participant, i hvem

den Mentale Proces finder sted (Andersen og Smedegaard 2005:109).

Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning kan det være svært for dem at tage stilling.

Sanser Mental Fænomen Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling Mental Sanser Mental

Verbale Processer

I teksten er lige over 10 % af alle Processerne i folderen Verbale, og størstedelen af disse har

implicit eller eksplicit ”læge” som Siger, afhængig af om sætningen er konstrueret i aktiv eller

passiv. De Verbale Processer, der er brugt i forbindelse med lægen, er verberne ”konstaterer”,

”erklærer” eller ”bekræfter”. I de tilfælde, hvor ”lægen” er Siger, er der ikke brugt den modale

finitte verbaloperator i form af ”kan”, som tilskriver udsagnet en mulighed eller sandsynlighed

(Andersen & Smedegaard 2005:151). Når disse usikkerhedsmarkører ikke er til stede, antages det,

at talehandlingen bliver mere pålidelig, netop fordi der ikke er nogen tvivl at spore. I kontrast til

dette ser vi, at næsthyppigste Siger, som er modtager i form af ”du”, har den modale finitte

verbaloperator tilknyttet i form af ”kan”. De Verbale Processer, som realiseres af ”du”, er

!45!

Processer som ”meddele”, ”fortælle” og ”svare” og er alle orienteret omkring beslutningen om at

tage stilling til organdonation. Eksempler på dette ses herunder:

Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor, kan du meddele

det(=om du vil være organdonor)27 på tre måder

Siger Verbal Verbalisering

Du kan fortælle beslutningen til dine nærmeste Siger Verbal Verbalisering Modtager

Du kan svare "ved ikke" Siger Verbal Verbalisering

Alle eksempler har altså den modale finitte verbaloperator ”kan” tilknyttet, og det bliver helt og

holdent op til modtager, om de vil fortælle, svare eller meddele deres beslutning til organdonation.

Der bliver ikke pålagt modtager noget, idet de talehandlinger, der er ment for modtager, er baseret

på muligheder, som modtager kan tage til sig eller ej.

MODUS

”Den interpersonelle metafunktion fokuserer på mekanismerne i den sproglige interaktion mellem

mennesker, herunder principperne for den sproglige etablering af interpersonelle relationer. Når

sprog bruges, er dets interpersonelle hovedformål at skabe eller medvirke til interaktion mellem

mennesker.” (Andersen & Smedegaard 2005: 37)

Jeg vil i det følgende se på de modusvalg, der er taget i folderen.

En stor del af sætningerne i folderen er skrevet i fremtid (futurum). Til at se frem i tid kan man

bruge modalverber fx burde, kunne, måtte, skulle og ville efterfulgt af en (at-løs) infinitiv28 som fx

”Du kan altid ændre din beslutning (…)”. Størstedelen af sætningerne i teksten er konstrueret med

modalverberne ”kan” og ”vil” + infinitiv: ”Et nyt organ kan redde livet for patienter (…).”,

”Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation.”, ”Du kan altid ændre din beslutning”,

”Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor, kan du meddele det på tre måder.” og ”I

Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation (…)”. Der er desuden

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!27 I tilfælde, hvor ”det” refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet ”det” referer til. 28 ”Ifølge den traditionelle grammatiske beskrivelse dannes >>futurum<< eller >>fremtid<< i dansk ved verberne ville og skulle. Men det forholder sig faktisk sådan, at det futuristiske betydningselement også kan findes ved de øvrige modalverber (…).” (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 250)

!46!

repræsenteret sætninger i nutid (præsens) som fx ”Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning,

kan det være svært for dem at tage stilling.”, ”Derfor er det vigtigt selv at tage stilling.”, ”Derfor

er det vigtigt at du selv tager stilling.”, som henviser til modtagers tidspunkt for kommunikationen.

Der er også ganske få eksempler på før nutid (præsens perfektum), fx ”Hvis den døde selv har taget

stilling (…). og ”Hvis den døde ikke selv har taget stilling (…).”, men hovedparten af alle

sætningerne er skrevet i fremtid, hvilket passer fint med formålet for teksten, som er at få folk til at

tage stilling.

Det er ovenstående beskrevet, hvordan modalverber som burde, kunne, måtte, skulle og ville + (at-

løs) infinitiv danner fremtid, men de modale finitte verbaloperatorer forankrer ikke blot sætningen i

henseende til tid, men også i henseende til modalitet (Andersen og Smedegaard 2005: 44). Om

sætningen forankres af fremtid eller modalitet er ikke nemt at fastslå, hvorfor jeg i analysen har

valgt at se på sætningerne ud fra den forståelse, de giver mig. Jeg vil tage dette emne op i

diskussionsafsnittet senere i specialet. Jeg har flere gange igennem min analyse nævnt modalitet, og

hvordan mange af tekstens sætninger indeholder modalitet i form af ”kan”, og hvordan det modale

finitte ”kan” kan realisere mulighed og sandsynlighed. Som eksempel kan disse sætninger trækkes

frem: ”Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter (…).”og ”Når du har taget stilling

til, om du vil være organdonor, kan du meddele det på tre måder.” I første eksempel understreges

muligheden for en manglende effekt af transplantationer, og der fortælles dermed, at der ingen

garanti er for en succesfuld transplantation. Lignende sætninger findes gentagne gange i teksten. I

andet og sidste eksempel gives modtager valgmuligheder, da modaliteten ”kan” tilskrives

sætningen. Stort set halvdelen af alle sætninger, hvor modtager er modusperson, får modtager

valgmuligheder, fx i form af modalverbet ”kan” og ikke forpligtelser som modalverbet ”skal” kan

indikere. De resterende sætninger angiver modtagers fremadrettede ageren i form af de

fremtidsrelaterede modusvalg som fx ”Tilmelder du dig donorregistret (…)” og ”(…) om du vil

være organdonor.” Hvor en forpligtelse nævnes en enkelt gang i forbindelse med modtager29, er

forpligtelsen for de pårørende igennem teksten noget større, fx ”Hvis den døde ikke selv har taget

stilling skal de pårørende tage stilling (…).”, (…) og at dine pårørende skal tage stilling for dig.”

eller ”(…) er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation.”

Teksten lægger i højere grad end på modtager vægt på, at de pårørende har forpligtelser, hvis

modtager netop ikke har taget stilling.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!29!”Hvis du gerne vil være organdonor, men samtidig give dine pårørende mulighed for at modsætte sig din beslutning, skal du afkrydse i rubrikken ”Pårørendes accept” på donorkortet eller i tilmeldingen til donorregisteret.” !

!47!

Stort set alle sætningerne i folderen er deklarative, dvs. oplysende og forklarende sætninger.

Teksten giver altså primært information ved at påstå, konstatere eller meddele modtageren noget

(Frimann 2004: 165). Da folderen er en skriftlig massekommunikativ tekst, kan modtager ikke

direkte give respons til afsender som følge af, at afsender og modtager ikke er til stede samtidig.

Skrevne massekommunikative tekster vil af samme grund have udsagn i deklarativ som det

hyppigste modusvalg. Dette kan betyde, at rollefordelingen eller relationen mellem afsender og

modtager er asymmetrisk, fordi afsender meddeler, fortæller eller påstår noget, mens modtager er

beskæftiget med at tilegne sig information, tage stilling og fortolke (Frimann 2004: 166). I folderen

findes der udover deklarative sætninger et par eksempler på imperative sætninger: ”Tag stilling

sammen med dine nærmeste” og ”Tag stilling”. I disse eksempler er imperativen ”tag stilling” en

opfordring til modtager om at tage stilling til organdonation. I forbindelse med dette er der i

folderen et eksempel på en modal metafor, hvor en imperativ er formuleret som en deklarativ. Når

modalitet udtrykkes i et sætningskompleks, er der tale om en metaforisk form, og når modalitet

udtrykkes inden for sætningen, er der tale om kongruent form (Frimann 2004: 156-157). I

sætningen ”Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling.” er der derved tale om en modulation af

opfordring fra afsender. Opfordringen er en interpersonel grammatisk metafor, som er formuleret

som en deklarativ sætning, hvor det kongruente modusvalg er imperativ. Her er tale om en objektiv

orientering ”det”, hvor afsender giver udtryk for, at ”det er vigtigt” er objektivt modsat subjektivt

og derved ikke er påvirket, præget eller på anden måde under indflydelse af bestemte (personlige)

interesser. ”Det er vigtigt” angiver en høj grad af objektiv forpligtigelse (Frimann 2004: 172). Hvis

modulationen ”det er vigtigt” blev flyttet inden for sætningen, kunne man bruge fx ”bør” eller

”skal”, og dette ville angive en højere grad af forpligtigelse fx du skal tale stilling eller du bør tage

stilling.

Endvidere findes der i teksten eksempler på interrogativer, som fx polaritetsinterrogativen

”Organdonor – ja eller nej?” eller indholdsinterrogativerne ”Hvordan tager man stilling?”,

”Hvornår er man død?”, og ”Hvad siger loven?” Det er ikke meningen, at modtager skal give svar

på de spørgsmål. Spørgsmålenes funktion er mere et forsøg på at svare på de eventuelle spørgsmål,

modtager måtte have om emnet. Det eneste spørgsmål, det kunne tænkes, at teksten søger svar på,

er overskriften: ”Organdonor – ja eller nej?” Som overskriften indikerer, skal modtager nu til at

tage stilling til, om hun vil være organdonor. Overskriften kunne således også lyde: Vil du være

organdonor eller ej? Dette ville være et mere præcist formuleret spørgsmål til modtager, efter som

at ”Organdonor – ja eller nej?” kan mistolkes af modtager. Overskriften kunne forstås skal vi have

!48!

organdonorer, eller skal vi ikke? Altså, er det en god idé, at vi har organdonorer? Dette er højst

sandsynligt ikke tilfældet, eftersom tekstens indhold har vist sig at rette fokus mod vigtigheden af at

tage stilling til, om man vil være organdonor.

TEMA ” (…) den tekstuelle metafunktion handler om, hvordan sætninger og ord væves eller sammenføjes

til en sammenhængende tekst – en meddelelse.” (Andersen og Smedegaard 2005: 183)

Jeg vil i det følgende se nærmere på de tematiske valg, der er taget i løbet af folderen.

Udgangspunktet for en sætning er den Proces, Participant eller Cirkumstantial, som er funktionerne

i systemet TRANSITIVITET under den eksperientielle metafunktion, der står først i sætningen

(Fogtmann 2007: 111). Denne funktion benævnes Tema, som er det sætningen handler om. I de

fleste tilfælde i teksten har sætningerne modtager, i form af ”du”, som Tema. Næstfølgende er

organerne repræsenteret, og efter dette kommer de pårørende, som følges af læger og de afdøde.

Herefter er der Temaer, der kun er nævnt en enkelt eller to gange som fx ”din holdning”,

”vejrtrækning”, ”i Danmark”, ”respirator”, ”i Donorregistret” osv. Eftersom de fleste af tekstens

sætninger har modtager som Tema, fx ”Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor

(…).” kan det indikere, at teksten netop sætter modtager som udgangspunkt for teksten. De

pårørende var også en stor Tema-gruppe, som viser, at de også har en stor betydning for tekstens

budskab.

Når modtager er Tema i sætningerne, og sætningen indeholder et Tekstuelt Tema, er dette

Tekstuelle Tema som oftest konjunktionen ”hvis” eller ”når”, fx ”Når du har taget stilling til, om

du vil være organdonor (…)” eller ”Hvis du gerne vil være organdonor (…)”. Der er i teksten også

implicitte Tekstuelle Temaer som i sætningen ”Tilmelder du dig donorregistret (…)”, hvor

sætningen udelader et ”hvis” eller et ”når”. Når der i teksten skrives ”når” kan det antyde et ønske

om, at modtager bliver organdonor, da dette ”når”, kan angive noget, der skal ske i fremtiden.

”Hvis” kan angive, at modtager selv står over for beslutningen, da dette ”hvis” angiver noget

hypotetisk. Der er i det hele taget mange Tekstuelle Temaer som ”hvis”, og disse ses også i

kombinationen med ”de pårørende” eller ”afdøde”, fx ”Hvis dine nærmeste ikke kender din

holdning (…) eller ”Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling (…)”.

Teksten indeholder generelt mange hvis’er, som angiver, at meget ikke er endeligt.

!49!

Informanternes oplevelse af folderen

Jeg vil i det følgende afsnit gennemgå de oplevelser og tanker, mine informanter har om folderen.

Tekstlængde

Et gennemgående problem med teksten i folderen ”Organdonor – Tag stilling sammen med dine

nærmeste” synes at være den meget lange tekst. Halvdelen af mine 12 informanter nævner, at

teksten er for lang, og for 1. informant var den store mængde tekst et stort problem, for som hun

skriver, så står der ”(…) jo sindssygt meget tekst i folderen, jeg fik nærmest ondt i hovedet inden jeg

nåede halvvejs”30. Min 3. informants tanke om tekstlængden er også foruroligede, idet hun skriver,

at ”helt personligt tror jeg, fordi jeg ikke er den store læser, at jeg måske ville ligge folderen væk.

Den er for lang! Jeg læste den, fordi jeg skulle. (…) Jeg regnede ikke med at der var så mange

afsnit. Jeg regnede med, at man ville fokusere på, hvad der er vigtigst.”31 Hun slutter dog af med at

påpege, at hun er glad for de mange afsnit, fordi det peger i retning af, at folderen ikke er lavet for

at påvirke folk. Men gennemgående for hendes oplevelse af teksten er det, at teksten er for lang.

Første gang min 8. informant læste teksten, sprang hun meget af teksten over. Udover de nævnte

informanters eksempler oplevede min 2., 5., 6., 8., og 12. informant også andre informanter, at

teksten var for lang32.

Fokus på de pårørende og på modtager

Det er også en gennemgående tanke, at folderen synes at lægge meget vægt på de pårørendes rolle i

stedet for at fokusere på, hvad modtager kan gøre med sine organer, når modtager er afgået ved

døden. 1. informant skriver fx at ”(…) afsnittet livet med et nyt organ skulle være meget mere i

fokus i folderen. For mig har det da aller størst betydning at mine organer kan redde et andet

menneske. Er det ikke dybest set det som det hele handler om?”33 12. informant har samme

oplevelse og skriver: ”Der bliver i høj grad lagt vægt på mine pårørendes mening i langt højere

grad end der bliver lagt væk på mig. Der er ingen direkte informationer om hvad mine organer kan

udrette. Det kunne være nyttigt med information om, hvor mange der behøver nye organer

sidestillet med hvor mange donorer der er, så man kan se om der er mangel på donorer.”34 For min

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!30 Bilag 2 31 Bilag 4 32 Bilag 2, 6, 7, 9 og 13 33 Bilag 2 34 Bilag 13

!50!

11. informant er dette manglende fokus på de pårørende med til, at hun ikke får lyst til at tilmelde

sig som donor på baggrund af denne folder ”Jeg mangler at vide hvor stort behovet for

organdonation er, det nævnes ikke. (…) Jeg får ikke lyst til at tilmelde mig som donor på baggrund

af denne folder – fordi jeg ikke bliver inspireret til det og jeg får ikke at vide hvor vigtigt det er.”35

For min 4. informant skaber det forvirring, at der ikke lægges mere vægt på læseren. ”For mig

virker det meget forvirrende at de pårørendes holdning til mine organer er et vigtigt tema i pjecen.

Opfordr mig til at tage stilling til mine organers fremtid og ikke hvad min

mor/mand/søn/datter/eks/niece ville sige hvis de skulle tage stilling efter min bortgang.”36 For 8.

informant er dette fokus på de pårørende med til at betvivle det at blive organdonor, for som hun

siger, så fik det hende til ”(…) at overveje om det egentlig ville være noget min familie ville være

imod. (…) man tænker da over hvad der er rarest for dem man efterlader.”37 Denne tanke har min

4. informant også og mener, at afsnittet ”afskeden” ”(…)overbeviser mig om at jeg af hensyn til

min familie ikke skal donere.”38 4. informant understreger yderligere, at beskrivelsen af, hvad man

kan gøre for andre med sine organer, er overvejende kort.

Modtagers død

En direkte forbindelse mellem døden og modtageren er også et punkt, der har fanget et par af mine

respondenters opmærksomhed. Min 2. informant nævnte, at teksten tvinger en til at forholde sig til

sig selv som død, hvilket ikke var rart for hende. 7. informant nævner, at ”Det er uvant at læse om

sin egen død. ”Efter din død” virker voldsomt på skrift.”39 Ligeledes nævner 8. informant også den

direkte reference og henviser til, at ”Teksten er meget ”lige på”, det er ikke rart at skulle sidde og

læse om hvordan ens familie ville skulle tage afsked osv. Det er selvfølgelig nødvendig information,

men der behøver måske ikke direkte stå ”når du er død”, det synes jeg var ubehageligt.”40 Det er

ikke lykkes mig at finde det sted i teksten, hvor ”når du er død” står, men jeg vil gå ud fra, at

informanten henviser til ”efter din død”, som nævnes to gange i løbet af teksten. Jeg mener dog, at

dette er en vigtig iagttagelse, og jeg vil fremhæve dette som en indikation på, at informanten har følt

sig så ubehageligt til mode af de referencer, der i teksten er til døden, at hun har været overbevist

om, at den Relationelle Proces ”er” er brugt, og derved er hun som modtager af teksten relateret

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!35 Bilag 12 36 Bilag 5 37 Bilag 9 38 Bilag 5!39 Bilag 8 40 Bilag 9

!51!

direkte til døden. Det er derved muligt, at informanten husker de referencer til døden som stærkere,

end det umiddelbart kan tænkes, at de er ment.

De forskellige former for død

De forskellige muligheder for død er også et gennemgående emne, som mange af mine informanter

har kommenteret på. Mange har understreget, at det er rart at få information om, hvordan det

fungerer med hjernedød, men at folderen i bund og grund giver dem mere information, end de er

interesseret i. Min 3. informant mener, at det fylder for meget i den i forvejen lange tekst, for ”(…)

de fleste ved vel hvornår man er død”41. For min 4. informant er det forvirrende, at der arbejdes

med forskellige begreber inden for døden (hjernedød og hjertedød). Min 3. informant oplever

ordene hjernedød og hjertedød som tekniske. Hun mener, at det er meget information for den del af

befolkningen, som søger lidt mere konkret information om emnet, men mener samtidig, at det er

godt at ”(…) de skelner mellem hjertedød og hjernedød, netop for at forklare forskellen. Men kan

ikke bruge organer fra en som er hjertedød, for så er organerne døde, og de kan ikke bruges. De

bruger ikke dårlige organer.”42 To af mine respondenter oplever, at ordet hjernedød gentages

mange gange.43

Formuleringer

Størstedelen af respondenterne har kommenteret på sproget i teksten. Nogle synes, formuleringerne

i nogle tilfælde er forvirrende, kringlede, modstridende og til dels uheldige, mens andre synes, at

teksten er letlæselig og nem at forstå. Min 2. informant fremhæver teksten som kludret, og min 6.

informant påpeger, at teksten mangler en strukturel opdeling og fokus på såkaldte touch points,

mens min 12. informant opfatter sætningerne som forvirrende. 11. informant finder folderen

””gammeldags” og ”uopdateret””44. Min 4. informant har en hel del kommentarer til sproget og

nævner blandt andet, at teksten indeholder modsætninger, som får hende til at tvivle på, om det er

det rigtige at blive donor. ”I Danmark konstateres hvert år 130-150 personer hjernedøde og

medicinsk egnede til organdonation. Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer (…) Hvis den døde selv

har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke

selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!41 Bilag 4 42 Bilag 4 43 Bilag 2 & 13 44 Bilag 12

!52!

vigtigt selv at tage stilling. I foråret 2009 var over 600.000 tilmeldt donorregistreret.”45 Hun

nævner, at ovenstående eksempel fra teksten er modstridende, fordi hun mener, at det indikerer, at

”vi mangler donorer, men vi er mange i forvejen”46. Hun kommer med endnu et argument for den

modstridende sprogbrug, som lyder ”hjernedøde er døde, men ikke helt”47. Dette understøtter hun

med endnu et citat fra folderen: ”En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan

aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død? Hvis der er givet tilsagn til organdonation,

forbliver den afdøde i respirator”48. Min 4. informant kommer slutteligt med sin fortolkning af ”det

mærkelige lovafsnit”49, som hun kalder det. Citatet fra teksten lyder således: ”Man må ifølge loven

ikke købe eller sælge organer i Danmark. Det er også forbudt at bruge købte organer. Loven er

anderledes i nogle andre lande.” Informanten opfatter citatet som ”du kan ikke tjene penge på

organdonation i DK, men det kan du andre steder.”50, hvilket hun finder mærkeligt. To

informanter51 kommenterede på folderens sætning ”Hjernedøde personer kan bruges som

organdonorer (…)”. Min 6. informant skrev, at sætningen får hende til ”at føle, at hjernedøde

personer er mindreværdige og ikke er rigtige mennesker (…).”52, og min 12. informant følte, at

sætningen var meget direkte. Nærmere kom hun det ikke. Min 12. informant nævnte yderligere, at

hun ”(…) faldt over sætningen, hvor der står at min holdning kan respekteres. Det synes jeg er

underligt, og jeg forstår ikke meningen med dette kan respekteres. Altså respekterer de min

holdning eller ej?”53 12. informant nævner yderlige, at teksten taler om noget, som ikke findes i

teksten. Hun henviser til sætningen ”Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte

(…)” som gør, at hun bliver i tvivl om der er noget hun har misforstået eller sprunget over. ”Det

springer ligesom bare ud af den blå luft. Jeg synes det er mærkeligt at sige, at man har givet

informationer, som man i virkeligheden slet ikke har givet.”54

En del informanter mener dog ikke, at teksten er hverken svær at læse eller uoverskuelig, idet

teksten er skrevet med ord, alle kan forstå.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!45 Bilag 5 46 Bilag 5 47 Bilag 5 48 Bilag 5 49 Bilag 5 50 Bilag 5 51 Min 6. og 12. informant kommenterede på sætningen ”Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer (…)”. 52 Bilag 7 53 Bilag 13 54 Bilag 13

!53!

Der bør dog i høj grad læses korrektur, idet der er mange fejl, som kan få folderen til at fremstå

”lidt uprofessionelt”, som min 7. informant sagde det.55

Ovenstående er et udpluk af de gennemgående oplevelser, mine informanter havde af folderen. Det

er ikke et fyldestgørende overblik over alt, hvad mine informanter havde at sige om deres

oplevelser med folderen, men ovenstående giver et fint bud på, hvad den gængse oplevelse af

teksten er.

Sammenstilling af SFL-analysen og informanternes oplevelse

Efter at have foretaget en SFL-analyse af tekstens sprogbrug og set på mine respondenters

oplevelser af sprogbrugen, tyder det på, at sprogbrugen i folderen kan have betydning for den

manglende tilmelding til donorregistret. Jeg vil i det følgende afsnit se, om der er sammenfald

mellem min analyse og de oplevelser mine informanter havde af teksten og i så fald hvilke. Jeg vil

understøtte informanternes oplevelser med en elementer fra min SFL-analyse, som derved har til

formål at be- eller afkræfte, om kan være sprogbrugen i teksten, der kan have betydning for den

manglende tilmelding. Jeg har valgt ikke at kommentere på alle mine informanters udsagn.

Fokus på de pårørende

Et gennemgående udsagn hos mine informanter omhandlede det enorme fokus på de pårørende

teksten igennem. For mine informanter havde dette fokus en betydning for, om de ønskede at

tilmelde sig donorregistret eller ej. I de fleste tilfælde beskriver de, hvordan dette fokus fremtvinger

en modvilje mod at donere, fordi de oplever det negativt at donere organer – for hvorfor vil cirka

halvdelen af de pårørende sige nej, hvis afdøde ikke har taget stilling? Hvad nu hvis det gør de

pårørende kede af det? Min analyse understøtter, at respondenterne oplever et større fokus på de

pårørende, idet jeg selv fandt et stort fokus på netop dette i min analyse af teksten. Første gang, de

pårørende nævnes i teksten, er på forsiden i overskriften ”Organdonor - Tag stilling sammen med

dine nærmeste”, som netop indikerer, at man bør tage stilling i samarbejde med personer, man har

et fortroligt forhold til eller den nærmeste familie. Allerede på forsiden er der et fokus på de

pårørende, og i første afsnit møder vi sætningen ”Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de

pårørende tage stilling.”, hvor modalitetsfarvningen, som rummer forpligtelse i form af ”skal”, er

med til at forstærke fokusset på de pårørende, idet de pårørende pålægges et ansvar. Der

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!55 Bilag 8 og 5

!54!

argumenteres i teksten for, at modtager selv skal tage stilling til organdonation, og hvis ikke

modtager tager stilling, vil de pårørende med stor sandsynlighed vælge at sige nej til, at den afdødes

organer må bruges til donation. Dette har ifølge mine informanter været årsagen til en opstået tvivl

om, hvorvidt organdonation egentlig er noget, de pårørende ville være imod. Endvidere informerer

teksten, at de nærmeste kan have svært ved at tage stilling til, om den afdødes organer skal doneres,

fordi de jo vil stå i en vanskelig situation efter et dødsfald, men også fordi, at modtager, hvis hun

ikke tager stilling, risikerer at gøre de pårørende kede af det. ”Hvis dine nærmeste ikke kender din

holdning, kan det være svært for dem at tage stilling. Ikke mindst fordi de i forvejen vil stå i en

vanskelig situation umiddelbart efter din død. Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling.” Det er

altså vigtigt at tage stilling, fordi de pårørende vil stå i en svær situation efter modtagers død, og

ved selv at tage stilling fritager man de pårørende for en ubehagelig beslutning. I min SFL-analyse

fandt jeg endvidere, at de pårørendes mentale tilstand i højere grad var i fokus end modtagers,

hvilket understøtter de oplevelser, mine respondenter havde omkring det store fokus på de

pårørende. De Mentale Processer realiseres i de fleste tilfælde i teksten af de pårørende fx som i

sætningerne herunder:

Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning kan det være svært for dem at tage stilling.

Sanser Mental Fænomen Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling (…) Mental Sanser Mental

Enkelte informanter har dog fremhævet dette fokus på de pårørende som noget positivt i teksten, da

det har fået dem til at tænke en ekstra gang over, hvilken ubehagelig beslutning man kan efterlade

de pårørende med, og at de derfor finder det nødvendigt at registrere sig – men ikke nødvendigvis

tilmelde sig som organdonor. Dette ændrer dog ikke på, at flere finder dette demotiverende for en

eventuel tilmelding til donorregistret, netop fordi informanterne er i tvivl om de pårørendes årsag til

at sige nej. Er det, fordi de pårørende selv er imod organdonation? Er det, fordi det er voldsomt at

forholde sig til en eventuel organudtagning? Er det, fordi man ikke er klar over, hvordan ens kære

kommer til at se ud efterfølgende?

Selvom der i teksten er et stort fokus på, vigtigheden i at tage stilling, så synes det enorme fokus på

de pårørende fokus på de pårørende at tage over. Det store fokus er en grund til, at mine

informanter oplever en tvivl og forvirring om, hvorvidt organdonation er det rigtige valg at træffe,

hvis der skal tages hensyn til de pårørende.

!55!

Manglende fokus på modtager

Mine informanter har i flere forskellige formuleringer ytret, at der ikke er nogen direkte information

om, hvad deres organer kan udrette. Efter at have gennemlæst, hvilke oplevelser mine respondenter

havde af teksten, er det tydeligt at se, at det manglende fokus på læseren selv er et område, som er

problematisk. Informanterne ønsker blandt andet at vide, hvad de selv som donor er med til at gøre

for andre mennesker, og folderen gjorde dem ikke i stand til at tage stilling på grund af de

manglende faktorer. Der var for mange ubesvarede spørgsmål. Det manglende fokus på modtagers

rolle var også et essentielt område i min analyse, og jeg fandt, at når de Materielle, Relationelle,

Mentale og Verbale Processer havde modtager som Participant, altså enten Aktør, Bærer, Sanser

eller Siger, var det orienteringen omkring beslutningen at tage stilling til organdonation eller

tilmelding/registrering til donorregistret, der var i fokus. På intet tidspunkt i teksten er modtager den

Participant, der er i fokus, når de patienter, der har brug for nye/et nyt organ, beskrives. Denne

funktion dækkes af modtagers organer, Aktøren, som realiseres af den Materielle Handlingsproces.

Modtagers død

Et andet argument for, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding til

donorregistret, er, at mine informanter har følt ubehag ved de mange forbindelser mellem modtager

og døden og de mange gentagelser af ordet død. Teksten nævner ikke direkte ”når du er død”, men

alligevel har mange af mine respondenter kommenteret på forbindelsen. En enkelt informant følte

døden så tæt på, at hun mente, at folderen havde skrevet ”når du er død”, hvilket ikke er tilfældet.

Hun mente altså, at teksten havde tilskrevet hende tilstanden død. I tekstens første afsnit er der en

passage, hvor der skabes en forbindelse mellem modtager og (hjerne)døden. Teksten beskriver,

hvad der sker, hvis en afdød ikke har taget stilling eller har taget stilling, og efter denne information

følger sætningen ”Derfor er det vigtigt selv at tage stilling.”. Indtil videre har der i teksten ikke

været nævnt nogen levende personer, som modtager jo er, men derimod kun (hjerne)døde personer,

og da teksten trækker pronomenet ”selv” ind i teksten, trækker dette en forbindelse mellem

modtager og en afdød person. At ”selv” skulle henvise til andre end modtager, er en mindre

mulighed, idet forsideteksten henviser til modtager ved brug af imperativen. Modtager skal derved

til at sætte sig selv i den dødes position, og døden forbindes lige pludselig til modtager selv. Videre

i teksten forbindes ordet ”død” direkte til modtager, idet Kommentaradjunkten ”umiddelbart efter

din død” benytter det samhørighedsforhold, som ”din” angiver. ”(…) efter din død” er brugt to

gange i løbet af teksten, hvilket kan være nok til, at modtager føler døden alt for nær. Endvidere er

!56!

der i tekstens sidste afsnit en forbindelse mellem modtager og en afdød person. Dette ses i disse to

sætninger: ”I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation (…)” og ”(…) om

den afdøde har registreret sin holdning.”. De to sætninger indeholder begge Processen

”registrere”, men har hver deres Aktør, ”du” og ”den afdøde”. Dette kan angive en meget tæt

forbindelse mellem de to parter, netop fordi Processen er den samme. Gennemgående for teksten er

det også, at den anden mest benyttede leksikalske kæde er ordet ”død”, som endvidere er valgt som

Tema en del gange i løbet af teksten. Mine respondenter finder derved ikke bare døden som et

hyppigt brugt ord, men også som noget, der skaber en direkte forbindelse til dem.

Formuleringer

En del informanter oplevede, at teksten var meget lang og ikke var ordentligt korrekturlæst. Disse

elementer vil jeg ikke kommentere i dette afsnit, men vil komme ind på det i diskussionsafsnittet.

Informanterne havde endvidere oplevelsen af, at tekstens formuleringer både var forvirrende og til

tider modstridende. Størstedelen af informanterne er ikke kommet ind på, hvilke formuleringer det

drejer sig om, men min 6. og 12. informant nævnte et par eksempler, fx konstruktionen hvor

”Hjernedøde personer” bruges af nogen til noget. Denne sætning tog min 6. informant afstand fra,

da det for hende virkede som om, at afdøde personer blev tingsliggjort. Min 12. informant oplevede

sætningen som meget direkte formuleret. Endvidere kommenterede min 12. informant på

formuleringen ”Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres (…)”.

Konstruktionen ”Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af

hjernedød.” er der grammatisk intet ukorrekt ved, idet modalverbet kan + en at-løs infinitiv udover

at tilskrive sætninger modalitet også kan, ifølge den traditionelle grammatiske beskrivelse, danne

fremtid (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 250). Der er derved en mulighed for, at

sætningen blot fortæller, at din holdning i fremtiden respekteres. Men den kan på grund af

modalverbet ”kan”, som tilskriver sætningen mulighed eller sandsynlighed, også opfattes som om,

at ”respektere”, som udgør Processen, ikke er gældende, og dette kan derved indikere, at ens

holdning altså risikerer ikke at blive respekteret. Det ville være utænkeligt, at denne tilkendegivelse

af en holdning ikke blev anerkendt, fordi afsender er omkranset af en professionel sfære. Netop

denne professionelle sfære og folderens informative forhold må sikre, at indholdet ikke bærer præg

af ukorrekthed eller usikkerhed. Som eksempel kan sætningen ”Fuld tilladelse kan udover de

nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener.” fremhæves, da den refererer til et

indhold, som teksten ikke rummer. Har modtager ikke læst donorkortet på folderens første eller

!57!

sidste side, kan modtager ikke vide, hvilke organer der tales om, og dette kan udløse en undren hos

modtager, idet der pludselig er et hul i de informationer, hun bliver givet. Ydermere indeholder

denne sætning en modalitetsfarvning i form af ”kan”, som gør, at afsender kommer til at virke

tvivlrådig, eftersom formuleringen indikerer en inkonsekvens i forhold til, hvad den fulde tilladelse

i virkeligheden indeholder. Enten så omfatter den fulde tilladelse menisker, ledbånd, brusk og sener,

eller også gør den det ikke.

Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet.

Subjekt Finit Prædikator Adjunkt Adjunkt Mål Materiel: Handling Tema Rema

Ovenstående konstruktion har to af mine informanter direkte kommenteret på, og denne har vagt

forargelse hos dem, fordi de oplever, at de hjernedøde personer bliver omtalt som mindreværdige

og ikke rigtige mennesker. Som min SFL-analyse viste, er ”hjernedøde personer” i denne sætning

Mål i sætningen og er derved den Participant, som berøres af handlingen ”bruges”, som her

udtrykker en konkret handling. Ved at sætte ”hjernedøde personer” som Mål i sætningen medfører

det en tingsliggørelse af ”de hjernedøde personer”.

Opsamling

For kort at opsummere så fandt jeg, at mine informanters oplevelse af teksten ofte kunne forklares

ved hjælp af de resultater, min SFL-analyse viste. Fx kunne det store fokus på modtagers pårørende

forklares ved, at størstedelen af de Mentale Processer havde de pårørende som Sanser. Endvidere

bliver modtager oftest forbundet til det at være organdonor via de Relationelle Processer og ikke til

den hjælp, modtager kan yde ved en eventuel donation af organer. Det blev også forklaret, hvorfor

informanterne følte, at teksten til tider havde uheldige formuleringer ved fx at sætte en hjernedød

person som Mål i en sætning.

Fordi mine informanter ikke føler sig overbevist om at tilmelde sig donorregistret efter at have læst

folderen, og fordi mange af deres oplevelse kunne understøttes af sproglige eksempler fra SFL-

analysen, indikerer det, at sprogbrugen i teksten kan være en af årsagerne til den manglende

tilmelding til donorregistret.

!58!

Diskussion af de sproglige valg

I det foregående afsnit er der blevet argumenteret for, at tekstens sprogbrug kan have betydning for

den manglende tilmelding til donorregistret. Jeg vil i det følgende diskutere folderen i sin sproglige

helhed. Samtidig vil jeg komme med forbedringsforslag på baggrund af min SFL-analyse og mine

respondenters oplevelse af folderens tekst netop for at muliggøre, at tilmeldingen til donorregistret

bliver højere end den er i dag.

Folderen generelt

Folderen er et informationsmateriale, hvor en person kan finde informationer om organdonation og

hjælp til at tage stilling til, om man vil være organdonor, samt hvordan man kan meddele sin

holdning til organdonation.56 Det er for Sundhedsstyrelsen ikke afgørende, at man tilmelder sig som

organdonor, bare man forholder sig til emnet og fortæller andre om ens holdning til emnet.57

Tekstens sprogbrug frembringer dog tydeligt en fornemmelse af, at man bør tage stilling, og hele

teksten igennem ser man, hvordan teksten bruger verber i fremtid, hvordan fremtidsrelaterede

småord, som fx ”når” i ”når du har taget stilling”, er brugt, og ikke mindst hvordan forsiden

opfordrer modtager til at tage stilling i brug af imperativen. Selvom teksten næsten hele vejen

igennem lader det være op til modtager, om hun vil være organdonor eller ej, bare hun lader andre

vide sin holdning til emnet, så er der alligevel en undertone af, at det er bedst at være organdonor. I

konstruktionen ”Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger

afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så

siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt at tage stilling.” vises negativiteten i, at halvdelen af

de pårørende vælger at sige nej til organdonation, hvis der ikke fra afdødes side er taget stilling.

Den kan derved frembringe en betydning af, at en tilmelding til donorregistret er et foretrukket valg.

For mine informanter har denne information dog skabt forvirring om, hvorfor de pårørende afviser

organdonation, og derfor bør yderligere information omkring afvisningerne være til stede i teksten.

Jeg vil diskutere dette senere i teksten. Teksten er altså ikke helt uvildig, men det bør dertil dog

nævnes, at folderens tekst ikke udpræget indeholder formuleringer, der skal få modtager til at

tilmelde sig som organdonor. Teksten forsøger ikke at gemme det ubehagelige indhold, som fx død,

hjernedød, afsked. Teksten oplyser frit om emnerne uden at forsøge at dæmpe informationerne, som

overleksikaliseringerne, tematiseringerne af ordet død og informanternes oplevelse af den direkte !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!56 Information fra folderens bagside. 57 Bilag 1

!59!

forbindelse mellem dem selv og døden også påviste. På grund af denne forbindelse mellem død og

modtager fandt mine informanter læsningen direkte ubehagelig. Et løsningsforslag til dette kunne

blandt andet være at slette ”din” i ”(…) efter din død” og lade sætningen lyde ”(…) efter døden.”

Jeg tror ikke, at der vil gå noget information tabt ved at referere til døden som et ikke-

personrelateret begreb.

De pårørende

Det, der reelt virkede som hovedårsagen til, at mange af mine respondenter ikke følte lyst til at

tilmelde sig donorregistret, var forvirringen over det store fokus på de pårørende og den tvivl, de

derved fik, om det at blive organdonor nu også er det rigtige netop på grund af de pårørendes

følelser. For at undgå dette kunne man gøre mere ud af at fortælle, hvad årsagen til, at de pårørende

egentlig siger nej, er. Eksempelvis kunne man skrive, hvis dette selvfølgelig er tilfældet, at det

simpelthen er for svært for de pårørende at tage stilling, og derfor er et nej det nemmeste valg. Her

kan man eventuelt rådgive sig med krisepsykologer eller sygeplejersker, der har haft med pårørende

til hjernedøde at gøre.

Modtager

Endvidere ville et fokus på det, modtager kan hjælpe med, gøre en stor forskel. Mine informanter

oplevede ikke, at de fik nok information omkring behovet for organdonation eller vigtigheden i, at

man kan hjælpe andre mennesker, for det er da det, det hele dybest set handler om, som min 1.

informant sagde det. Intet sted i teksten bliver modtager direkte forbundet med at hjælpe, men

udelukkende sidestillet med at være organdonor og at tage stilling til organdonation. Kun organerne

bliver relateret som den udøvende hjælp. Intet sted i teksten informeres modtager om, hvor mange

donorer der årligt mangler. Dette er en information, som mine informanter ytrede som en mangel.

Som eksempel kunne det i teksten nævnes, at helt op til 6 personer kan blive hjulpet af organer fra

én hjernedød person. Endvidere kunne det være nævneværdigt, at i 2010 indberettede

intensivafdelingerne 1206 dødsfald, og af de 1206 døde var der i alt 367 tilfælde, hvor patienter

havde pådraget sig en sådan hjerneskade, at der var risiko for, at de kunne hjernedø. For 167

patienter ud af de 367 tilfælde var betingelserne for hjernedød ikke opfyldt, og de kunne ikke blive

brugt som donorer. Tilbage var en gruppe på 200 mulige donorer, hvoraf 48 endte med at blive

accepteret til donation.58 Dette kunne være interessant at have med, da det viser, hvor få der

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!58 http://www.organdonation.dk

!60!

egentlig bliver organdonorer. Denne information kan eventuelt sidestilles med antallet af personer

på ventelisten, som er på over 50059, hvilket kunne give overblik over nødvendigheden for

organdonation. Et forslag til en sætningskonstruktion, der indeholder ovenstående fakta, lyder som

følger: Når man er organdonor, har man muligheden for at hjælpe helt op til seks personer, hvis

risikoen for hjernedød bliver en realitet. I 2010 indberettede intensivafdelingerne Danmark over

1206 dødsfald, hvoraf 200 af disse patienter opfyldte kravene for organdonation. 48 af disse

patienter endte med at blive accepteret som organdonorer. Ventelisten for patienter, der venter på

et nyt organ var i 2010 på over 500 personer.60 Dette ville undertiden selvfølgelig kræve

opdateringer, men jeg ser ikke årstallet i eksemplet som endegyldigt for, om man tilmelder sig eller

ej. Det, der er vigtigt, er, at modtager ser, hvor få der egentlig bliver donorer. En anden mulighed

for at vise, at modtager rent faktisk yder en hjælp til transplantationspatienter, kunne være skabe et

større fokus på modtager. Fx kunne sætninger som du kan redde liv ved at donere dine organer

efter døden eller organdonorer kan efter deres bortgang give svært syge en normal tilværelse ved at

donere deres organer blive inkorporeret i teksten, da det ville kunne angive et fokus på den hjælp,

modtager yder, i stedet for at organernes funktion fremhæves.

Det blev tidligere i opgaven fastslået, at teksten omkranses af en professionel sfære, hvor forholdet

mellem afsender og modtager er distanceret, og hvor kontakten og den affektive involvering er lav.

I disse situationer er det typisk normen at benytte sig af et formelt sprogbrug (Eggins 1994: 65).

Teksten bærer præg af at indeholde en formalitet i form af udtryk som fx ”transplantation”,

”register”, ”lægelig vurdering” og ”bero på”, men disse udtryk er praktisk taget uundgåelige og

hører til i en tekst som denne. Derimod indeholder teksten træk fra talesproget, som fx den

personlige kontakt, som vidner om en personlig sfære overfor den professionelle situation (Eggins

1994: 65). I teksten søges det asymmetriske forhold ophævet ved at anvende personlig og

hverdagssproglig privat stil. De institutionelle rammer, som folderen foregår i, giver nogle

begrænsninger for, hvad deltagerne i kommunikationen kan sige og gøre, men ved hjælp af den

personlige tale til modtager ophæves den upersonlighed, som massekommunikation ofte kan have

(Frimann 2004: 258). Teksten er således omgivet af en professionel sfære, et distanceret forhold til

modtager og en lav affektiv involvering, og den indeholder samtidig en personlig vinkel, hvilket

gør, at den bryder med oprindelige kontekstuelle rammer, nemlig at sproget i teksten blandt andet

skulle være formelt, specialiseret og upersonligt. Dette viser, at teksten søger at rekonstruere den

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!59 Bilag 1 60 Selvfølgelig ville det være ideelt at finde de nyeste tal fra år 2014.

!61!

situationelle kontekst ved at lade teksten bevæge sig ind på modtager som privatperson ved netop at

tale direkte og personligt til modtager. Tekstens indhold ændrer derved på de forhold for

konteksten, som blev opstillet tidligere i opgaven, og teksten har derved påvirket konteksten. Dette

viser, at tekst også er med til at skabe kontekst, og at kontekst ikke er noget forudbestemt og statisk.

Formulering

Folderens brug af formuleringer, der kan give anledning til tvivl, er også et forhold, som mine

informanter lagde mærke til. Mine informanter har ikke direkte kommenteret på alle de

næstfølgende eksempler og har ikke nærmere præciseret, hvad disse formuleringer har af betydning

for deres oplevelse af teksten. For at søge at understøtte deres oplevelser med sproglige eksempler,

der kan være grunden til, at de oplever, at teksten bruger forvirrende konstruktioner, har jeg valgt at

fremhæve eksempler fra teksten, som jeg fandt forvirrende. Jeg havde dog mine to informanters (6.

og 12. informant) eksempler in mente61 og brugte disse eksempler som en indikation på, at

sætningerne kunne have betydningen for den manglende tilmelding. Jeg mener, at sætningerne kan

have en betydning i forhold til tilmeldingen til donorregistret, fordi de kan skabe tvivl om

eksempelvis afsenders troværdighed.

Tvivl synes at være i højsædet, når man taler organdonation – i hvert fald på baggrund af mine

informanters oplevelse af teksten. Beslutningen er svær, men det ændrer ikke på, at

nødvendigheden af at skulle tage stilling kan opstå for de fleste af os – om vi selv tager stilling,

eller om vi skal tage stilling for et familiemedlem. Antallet af tilmeldingstallene til donorregistret i

2013 var ikke så høje som i 2011 og 2012. Årsagen er endnu uvist, men det er ikke usandsynligt, at

Carina-sagen62 i 2012 har betydning for, at stigningen ikke er så stor som årene forinden.63 Tvivlen

om, hvorvidt lægerne træffer en forkert beslutning og konstaterer hjernedøden fejlagtigt, er en

tanke, der for mange ikke ville være fjern, især på grund af Carina-sagen, som havnede i mediernes

søgelys. Denne tvivl kan lede til en forvirring omkring organdonation.64 For at afværge sådanne

tvivlsspørgsmål i folderen kunne man ændre et par sætninger. Sætningen ”I Danmark konstateres

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!61 De nævnte blandt andet sætningerne: ”Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres (…)”, ”Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer (…)” og ”Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener.” 62 Mens Carina stadig lå i koma efter en voldsom ulykke, vurderede lægerne, at Carina ikke ville overleve den voldsomme ulykke. Det fik de sorgtyngede forældre til at skrive under på, at Carinas organer måtte bruges til organdonation, og lægerne standsede behandlingen af Carina. Men få dage senere skete miraklet, da Carina vågnede af sig selv. Efterfølgende blev der rejst skarp kritik af Aarhus Kommune Hospital, hvor Carina var indlagt. 63 Bilag 1 64 http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/10/1010105215.htm

!62!

hvert år 130-150 personer hjernedøde og medicinsk egnende til organdonation.” kan ændres til I

Danmark er 130-150 personer hvert år medicinsk egnede til organdonation på grund af hjernedød.

Førstnævnte sætning kan skabe konnotationer til Carina-sagen på grund af verbet ”konstatere”,

som indeholder en Verbal Proces og ikke en Relationel Proces, som sætningen, den kunne ændres

til, indeholder. Udskifter man den Verbale Proces ”konstatere” med den Relationelle Proces ”er”,

kan en eventuel tvivl forsvinde, idet de Relationelle Processer klassificerer og identificerer og ikke

blot er en symbolsk udveksling af mening, som de Verbale Processer er. Sætningen ”Målet er at

sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød.” kan også give grund

til tvivl på grund af modaliseringen. Når man tilkendegiver sin holdning til organdonation, så

forudsættes det, at den holdning, man angiver, bliver fuldt ud respekteret og ikke kun muligvis

bliver respekteret, som sætningen kan give udtryk for. Hvis sætningen blev ændret en smule, fx

målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den respekteres i tilfælde af hjernedød, ville tvivlen i

sætningen ikke være til stede, og sætningen ville indeholde en garanti for, at ens holdning bliver

respekteret. Jeg har tidligere i opgaven kommenteret på muligheden for, at sætningen også kan

antyde fremtid, men på grund af min 12. informants tvivl om, hvorvidt hendes holdning bliver

respekteret eller ej, har jeg valgt at komme med et ændringsforslag. En anden sætning, der kan

skabe tvivl, er sætningen ”Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker,

ledbånd, brusk og sener.” Ved blot at fjerne modalverbet ”kan” ændres sætningen til fuld tilladelse

omfatter udover de nævnte organer også menisker, ledbånd, brusk og sener. Der er nu ingen tvivl

om, hvad en fuld tilladelse omfatter. En sætning, der kan virke lidt brutal, er ”Hjernedøde personer

kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet.” På grund af den tingsliggørelse

”hjernedøde personer” er udsat for, ville en omskrivning af sætningen, så den virker knap så

voldsom, eventuelt kunne lyde Hjernedøde personers organer kan bruges til organdonation.

Organdonation sker i overensstemmelse med hjernedødskriteriet. Udvider man syntagmet

”hjernedøde personer” med ”organer”, gøres organer til kernen i leddet og fjerner dermed fokus

fra det menneskelige. Organet – og ikke mennesket – er nu det, der kan bruges.

Det er bemærkelsesværdigt, at i langt størstedelen af alle passiv-sætningerne i folderen, kan ”læge”

være den skjulte Aktør, hvilket kan være et fornuftigt valg, hvis man tænker på Carina-sagen, hvor

en læge stod bag den skæbnesvangre vurdering af Carinas fremtid. I det fleste af sætningerne, hvor

lægen er skjult, er handlingerne enten det at bruge organer fra de hjernedøde eller det at bruge de

hjernedøde som donorer. Ved at skjule lægen i sætningerne skubber man lægen ud i periferien, og

lægen bliver således ikke direkte forbundet med fx at operere organer ud. Lægerne er dog også

!63!

direkte inkorporeret i flere sætninger, og som oftest er det i form af funktionen Siger. Når lægerne

står som Siger i konstruktionerne, er Processen ikke forbundet med et modalverbum, som det er

tilfældet i mange af tekstens sætninger. Dette kan betyde, at lægerne er forbundet med en større

sikkerhed, end hvis deres talehandlinger var modaliseret.

Endelig vil jeg nævne den lille klynge af tre sætninger, som udløser en dramatisk stil, og som

endvidere indeholder ordet ”hjernedød” og dets nære synonyme udtryk hele tre gange. Ved at

omstrukturere sætningerne, der i teksten lyder således ”Hjernedøde personer kan bruges som

organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. En hjernedød person er ikke blot bevidstløs.

Vedkommende kan aldrig vågne op igen.”, til fx hjernedøde personer kan bruges65 til

organdonation i henhold til hjernedødskriteriet, som betyder, at personen ikke blot er bevidstløs,

men at vedkommende aldrig kan vågne op igen, ændrer konstruktionen sig, så det undgås, at ordet

”hjernedød” nævnes mere end højst nødvendigt. Det løsner endvidere konstruktionen op fra

dramatikken ved at anvende et sætningskompleks i stedet for de fremhævede korte sætninger, der er

karakteristisk for den rammende og dramatiske skrivestil.

Korrektur og tekstlængde

På baggrund af mine informanters kommentarer om den manglende korrekturlæsning, som synes at

få afsender til at fremstå uprofessionel, bør teksten korrekturlæses, og fejlene udbedres. Der er ikke

lavet deciderede undersøgelser omhandlende stavefejl og eventuelle betydninger for modtagers

oplevelse af teksten, men det vurderes, at sproglige fejl kan virke meningsforstyrrende for

forståelsen af budskabet.66

Med hensyn til tekstlængden er der ikke de store løsningsforslag, idet meget af informationen i

folderen virker vigtig. Et muligt løsningsforslag, så modtager ikke føler teksten så lang, kunne være

at organisere den vigtigste information først i teksten. De knap så vigtige informationer kunne man

lade indgå i tekstbokse. Mine respondenter har fx givet tilkende, at afsnittet om loven ikke er så

essentielt for folderen.

Opsamling

Generelt kunne folderen godt trænge til en revidering, hvor nogle af sætningskonstruktionerne

ændres. Der bør endvidere informeres mere om modtagers rolle i hele !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!65 Sætningens oprindelige ordlyd er her bevaret. 66 Dansk Sprognævns rapport til Rigsrevisionen om forbedring af tekster: http://www.dsn.dk/nyt/nyheder/2014/2013-11-22%20B2013.5%20DSN%20rapport%20skemaer%20og%20breve.pdf

!64!

organdonationssammenhængen og oplyses mere om, hvordan modtager reelt kan gavne som

organdonor. Det store fokus på de pårørende ville ved yderligere information omhandlende

modtagers rolle muligvis ikke være så fremtrædende, som den er nu. På baggrund af mine

informanters oplevelser vil det dog være væsentligt at få inkorporeret information om, hvorfor de

pårørende mange gange vælger at sige nej til, at deres pårørende må bliver organdonorer. Den

personlige stil med den personlige henvendelse er for emnet passende, idet en eventuel kancellistil

muligvis ville blive for alvorlig og distanceret for modtager.

Med indblik i mine informanters oplevelse af teksten i folderen og med baggrund i min egen

analyse af teksten, er det klart anbefalelsesværdigt at lave en ændring i folderens sprogbrug, da det

muligvis i fremtiden vil give et højere antal tilmeldte i donorregistret. En ændring i folderens

sprogbrug er en lille ændring, der kan gøre den store forskel.

Perspektiver

Som vi har set i det forudgående, har min undersøgelse givet svar på min problemformulering. Jeg

har med udgangspunkt i Systemisk Funktionelle Lingvistik udfoldet en kommunikationsanalyse af

folderen ”Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste” og har argumenteret for, at

sprogbrugen i folderen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret.

Denne undersøgelse kunne have været mere omfangsrig, hvis jeg fx havde valgt at gå i dybden med

alle de 103 sætninger, som teksten indeholder. Jeg kunne derved have fremdraget endnu flere

forhold, end jeg har gjort i dette speciale, og jeg kunne have vist endnu flere paradigmatiske

valgmuligheder og fremdraget endnu mere information omkring en sætnings forhold til de

omkringliggende sætninger. En realisering af dette var dog blot mundet ud i en overfladisk

behandling af teksten, da man må sande, at en afgrænsning er en nødvendighed. Det ville have givet

en mere gennemarbejdet analyse, som ville fremlægge flere og mere præcise resultater, end jeg har

været i stand til, da jeg i min analyse har udvalgt og analyseret de sætninger, jeg fandt mest

interessante i forhold til emnet. Jeg må derved sande, at jeg har udvalgt, hvilke aspekter af teksten

der er blevet trukket frem. Jeg har dog haft mine informanters svar som opbakning for denne

udvælgelse, idet de i høj grad har haft fokus på stort set de samme aspekter, som jeg har i min SFL-

analyse. Mine informanter har dog kommenteret på tekstlængde og stavefejl, som jeg i min analyse

ikke har lagt vægt på, idet det ikke er hovedformålet med SFL.

!65!

For at finde ud af præcis hvilke sætninger mine informanter fandt forvirrende, kunne jeg have

designet min undersøgelse, så den i højere grad gav mulighed for uddybende spørgsmål. Manglen

på disse uddybende spørgsmål gjorde, at jeg i analysen til dels måtte tænke mig til, hvilke

konstruktioner der kunne være forvirrende for modtager. Min 12. informant omtalte dog en af

teksten sætninger som forvirrende, idet hun ikke forstod meningen med den. Den omtalte sætning er

”Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød.” Min

12. informant forstod ikke meningen med at skrive ”kan respekteres”, da hun følte tvivl om,

hvorvidt hendes holdning bliver respekteret eller ej. Da sætningen indeholder et modalverbum, gav

dette mig en indikation af, at modalverber i nogle tilfælde kunne have betydning for mine

informanters forståelse af sætninger. Dette havde jeg in mente, da jeg udvalgte de konstruktioner,

der kunne være forvirrende. Jeg kunne helt have udeladt dem af opgaven, men jeg mener, at disse

sætninger er vigtige at fremhæve netop på grund af den usikkerhed, de kan vise. Jeg er ligeledes

overbevist om, at hvis jeg havde fået uddybet bare nogle af mine informanters svar, ville nogle have

kommenteret på disse sætninger. Også her kunne muligheden for at stille uddybende spørgsmål til

mine informanter have haft en gavnlig effekt.

Endvidere ville en inddragelse af flere informanter have gjort det muligt at få indsigt i oplevelser fra

flere forskellige grupper af respondenter, som fx mænd mellem 18 og 30 år, kvinder mellem 30 og

50 år, mænd mellem 30 og 50 år osv. Det ville derved have været muligt at undersøge, om de

pågældende grupper har forskellige opfattelser af folderen, og om det ville være en idé at målrette

folderen til flere grupper. Dette ville dog blive en større undersøgelse, da det dataarbejde, man i så

fald ville få, også ville blive mere omfangsrigt.

Manglen på uddybende spørgsmål ændrer ikke på, at dette speciale i høj grad kan ses som en

indikation på, at sprogbrugen i folderen kan have betydning for den manglende tilmelding, idet

mine informanter oplevede en modvillighed til at tilmelde sig. Endvidere kunne mange af de

aspekter de nævner som et problem understøttes af SFL-analysen. Så på trods af disse muligheder

for at udvide min undersøgelse, tror jeg stadig på dette speciales brugbarhed.

En måde at teste effekten af undersøgelsen på kunne være at udarbejde en prototype på baggrund af

dette speciales ændringsforslag. Denne prototype kunne man så teste ved hjælp af samme

interviewform, som jeg har brugt i dette speciale. Selvfølgelig er det nødvendigt at have in mente, at

visse informationer er nødvendige at have med i folderen, ligesom det er vigtigt stadig at have

beskrivelser af, hvad hjernedød og hjertedød er m.m. Supplerende kunne der efterfølgende foretages

!66!

interviews, hvor en interviewer fik konkretiseret nogle af de svar, informanten under det skriftlige

interview var kommet med. Dermed ville reliabiliteten af undersøgelsen kunne blive bekræftet

yderligere, idet flere personers oplevelse af teksten blev testet. Man ville derved i højere grad kunne

sige noget mere generelt omkring folderens sprogbrug og dens betydning for den manglende

tilmelding til donorregistret.

SFL har i denne sammenhæng vist sig som et godt analyseværktøj til en opgave som denne. SFL

har hjulpet mig til at komme på ændringsforslag blot ved fx at ændre en Proces, et Mål eller en

Aktør i en sætningen. Jeg er ikke sikker på, om andre teorier ville kunne havde fundet frem til lige

så brugbare resultater, som jeg mener, denne opgave har givet, idet det i en SFL-analyse er muligt

at inddrage både interpersonelle, ideationelle og tekstuelle aspekter. Selvfølgelig er der en

fejlmargen, som udspringer fra sprogpsykologiens teori om, at betydninger er individuelt forankret.

Jeg kan derved ikke fuldstændigt afgøre, hvilke betydninger teksten rummer for den enkelte

modtager af teksten. Netop derfor har jeg valgt at benytte mig af interviews for at se, om de

resultater, min SFL-analyse kom frem til, stemmer nogenlunde overens med mine informanters

oplevelse af teksten.

Denne undersøgelse er kun et lille spadestik i forhold til, hvor mange årsager der kan være til, at

folk ikke tilmelder sig til donorregistret, fx religiøs eller spirituel overbevisning. Dog er det stadig

min vurdering, at ved at ændre sprogbrugen og tilføre lidt flere informationer, kan folderen bevirke,

at folk tilmelder sig til donorregistret.

Konklusion

Jeg har i dette speciale undersøgt, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen i folderen kan have

betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. For at undersøge dette har jeg lavet en

SFL-analyse og foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse med i alt 12 informanter. Jeg har

sammenstillet SFL-analysen og mine informanters oplevelse af teksten med det formål at se på, om

de oplevelser, mine informanter havde af teksten, kunne understøttes af sproglige eksempler fra min

SFL-analyse. Denne fremgangsmåde skulle hjælpe mig til at finde ud af, om der kan argumenteres

for, at sprogbrugen i teksten rent faktisk kan være en af årsagerne til den manglende tilmelding til

donorregistret.

I min sammenstilling af SFL-analysen og mine interviews fandt jeg, at mange af mine informanters

oplevelser med teksten kunne forklares og understøttes af sproglige elementer fra min SFL-analyse.

!67!

Det vil sige, at jeg fandt en sammenhæng mellem oplevelserne og sprogbrugen. Da mine

informanter havde det til fælles, at de ikke følte sig overbevist om at tilmelde sig donorregistret,

indikerer det, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding.

Mine informanter oplevede blandt andet et stort fokus på de pårørende og et mindre fokus på

modtageren af teksten. Jeg søgte ved hjælp af min SFL-analyse at forklare, hvad der gjorde, at mine

informanter følte dette store fokus på de pårørende og et mindre fokus på dem selv som modtager.

Dette kunne jeg blandt andet forklare ved at vise, hvordan tekstens Mentale Processer i de fleste

tilfælde blev realiseret af de pårørende.

Det manglende fokus på modtager understøttede SFL-analysen ved at vise, hvordan modtager på

intet tidspunkt i teksten blev forbundet som en hjælp til transplantationspatienter. Når hjælpen til

disse patienter er i fokus i teksten, er det organerne, der er i fokus. Modtager forbindes i teksten

udelukkende med det at være organdonor eller det at tage stilling til organdonation.

Mine respondenter fandt også døden som et hyppigt brugt ord, der endvidere ofte blev forbundet

meget direkte til dem. Med baggrund i min SFL-analyse kunne jeg vise, hvordan ordet var

indholdet i den næstmest benyttede leksikalske kæde i teksten, samt et ord, som en del gange var

blevet valgt som Tema. Endvidere indeholder teksten passager, hvor ordet død og modtagerne

bliver forbundet med hinanden.

Formuleringerne i teksten blev også kommenteret af mine informanter, men nærmere præciseringer

af, hvad disse forvirrende og kludrede formuleringer kunne betyde for dem, blev ikke fremhævet.

På nær enkelte formuleringer har informanterne heller ikke præciseret, hvilke formuleringer det

drejer sig om. I SFL-analysen fandt jeg flere sætninger af forvirrende og kludret karakter, og jeg

valgte derfor at fremhæve de sætninger, jeg på baggrund af SFL-analysen fandt forvirrende. Jeg

valgte blandt andet, på baggrund af to informanters kommentarer, at fremhæve sætninger, der

indeholder modalisation. Jeg valgt endvidere, igen på grund af mine informanters kommentarer, at

fremhæve en sætning, hvor den afdøde person i teksten blev tilskrevet en form for tingsliggørelse.

Sammenstillingen af min SFL-analyse og mine interviews indikerer, at sprogbrugen i teksten kan

have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret, og dette førte til en diskussion af de

sproglige valg i teksten. I diskussionen søgte jeg at følge mine informanters oplevelser af og

kommentarer til teksten ved at komme med konkrete ændringsforslag til nogle af sætningerne i

teksten. Ideerne til disse ændringsforslag udsprang fra min egen SFL-analyse, hvor jeg i flere

tilfælde kunne påpege, hvorfor fx en Relationel Proces var bedre end fx en Verbal Proces, eller

!68!

hvorfor en ændring af en sætnings Aktør var at foretrække. Med mine informanters kommentarer i

baghovedet var det muligt at foretage disse ændringer.

SFL har vist sig at være et godt og brugbart redskab til finde frem til, om sprogbrugen kan have

betydning for den manglende tilmelding til donorregistret, idet det har været muligt at inddrage

både interpersonelle, ideationelle og tekstuelle aspekter. Har man blot in mente, at betydning og

forståelser er, i sprogpsykologisk forstand, individuelt forankret, og at SFL er en deskriptiv og ikke-

normativ kommunikationsteori, er SFL en meget anvendelig analyseform, som kan frembringe

utallige aspekter i vores sprog.

Jeg mener, at denne undersøgelse kan danne grundlag for mange gode ændringsforslag til folderens

sprogbrug. Ved at udarbejde en prototype på baggrund dette speciale og teste den ved hjælp af

samme interviewform, som det blev brugt i dette speciale, efterfulgt af et mundtligt interview, kan

dette skabe et fundament for en helt ny og gennemarbejdet folder, som forhåbentlig kan ændre på

den manglende tilmelding til donorregistret.

Litteraturliste

Albeck, U. (1963): Dansk Stilistik: 4. udgave. København: Gyldendal.

Andersen, T. & Smedegaard, F. (2005): Hvad er meningen? Syddansk Universitetsforlag.

Diderichsen, P. (1968): Elementær dansk grammatik. Gyldendal.

Dysthe, O. (2005): Ord på nye spor – indføring i procesorienteret skrivepædagogik. Oversat af Ib

Høy Hansen: Århus: Klim.

Eggins, S. (1994): An Introduction to Systemic Functional Linguistics. London: Pinter.

Fogtmann, C. (2007): Samtaler med politiet. Ph.d. afhandling, INSS, KU.

Frimann, S. (2004): Kommunikation – tekst i kontekst. Aalborg Universitetsforslag.

Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen (2007): Dansk Sprog – en grundbog: 2. udgave. Schønberg.

Halliday, M. A. K. (1973): Explorations in the functions of language. London: Edward Arnold.

Halliday, M. A. K. (1974): Language and Social Man. London: Longman.

Halliday, M.A.K (1978): Language as social semiotic. The social interpretation of language and

mening. London: Arnold.

Halliday, M.A.K. (1994): An Introduction to Functional Grammar: 2nd edition. London: Arnold.

Halliday, M. A. K. (1997): “So you say ‟pass‟ … thank you three muchly”. A. D. Grimshaw (red.):

What’s Going On Here? Complementary Studies of Professional Talk 2. Norwood: Ablex

Publishing Cooperation. 175-229.

Halliday, M.A.K (2014): Halliday’s Introduction to Functional Grammar. Reviesed by Christian

M.I.M Matthiessen. UK: Routledge.

Halliday, M.A.K. og Hasan, R. (1976): Cohesion in English. USA: Longman.

Hansen, E. & Steensig, H. (1974): Dansk er mange ting – sprog og tekst. Gjellerup.

Hermann, J. (1995): Betydning og Forståelse. I: Ronnefeld, M og Olesen, J. E. (red.): Stort og småt

om små og store. Festskrift til Hans Vejleskov 23. november 1995 (s. 197-199). Danmarks

Lærerhøjskole.

Hermann, J. (1992). Mennesket i sproget. Sprogpsykologiens sprogbruger. København: Gyldendal.

Herman et al. (2005): På Sporet af Sprogpsykologi. Frederiksberg: Frydenlund.

Kvale, S. og Brinkmann, S. (2009): Interview. Introduktion til et håndværk. Oversat af Bjørn Nake:

2. udgave, 5. oplag. København: Hans Reitzels Forlag.

Larsen, P. (1997): Skriv sundere – en kritisk brugsbog for sygeplejersker om skriftlig

kommunikation. København: Teknisk Forlag.

Rathje, M. og Svenstrup, L. (2004). Forord. I: Rathje, M. og Svenstrup, L (red.): Sprogpsykologi –

udvalgte kerneemner (s. 7-9). København: Museum Tusculanums Forlag.

Smedegaard, F. (2005): ’Vi skal holde sammen i Danmark – og i verden’ – en systemisk funktionel

kommunikationsanalyse. I: NyS 33, s. 129-152.

Links

Alle links er senest besøgt den 21. maj 2014

Sundhedsstyrelsens holdningsundersøgelse fra 2006:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/Organdonation/Undersogelse_organdonation_juli

07.pdf

Udregning vha. Tal fra Danmarks Statistik:

http://www.statistikbanken.dk/folk2

Den Danske Ordbog

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sammen&search=Søg

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nærmeste&search=Søg

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=hvis,2&query=hvis

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=når,2&query=når

Om organdonation

http://www.organdonation.dk

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/10/1010105215.htm

Dansk Sprognævn

http://www.dsn.dk/nyt/nyheder/2014/2013-11-

22%20B2013.5%20DSN%20rapport%20skemaer%20og%20breve.pdf

Bilagsoversigt

Bilag 1: E-mailkorrespondance mellem Sundhedsstyrelsen og undertegnede

Bilag 2: Interview, 1. informant












Folder: Organdonor – Tag stilling sammen med dine nærmeste

Bilag 1

E-mailkorrespondance mellem undertegnede og Bjørn Ursin Knudsen fra Sundhedsstyrelsen.

E-mail sendt til Bjørn Ursin Knudsen den 29. April 2014

Hej Bjørn

Så er det så småt ved at være tid til, at jeg skal aflevere mit speciale. Jeg har haft meget sjov med

indholdet og håber på et fint resultat.

Jeg vil høre dig, om du kan svare mig på et par spørgsmål og yderligere bekræfte dine udsagn, som

kom til udtryk, da vi tidligere på året talte i telefon sammen?

Jeg har herunder lavet en lille opsummering af de ting, du sagde om folderen, da vi talte sammen sidst:

"Kort gennemgang af Sundhedsstyrelsens tanker om folderen:

Folderen er det eneste informationsmateriale om organdonation. Folderens formål er at informere om

organdonation, men formålet er samtidig også at få folk til at tale om emnet. Det er ikke afgørende for

Sundhedsstyrelsen, om folk tilmelder sig registret, bare man taler om emnet og forholder sig til, om

man vil være organdonor eller ej. Det vigtigste er at få talt om det. Men selvfølgelig vil de helst have,

at man går på nettet og tilmelder sig. Folderens målgruppe er alle mennesker i Danmark over 18 år,

men de unge bør opprioriteres, da man realistisk set kommer længst ved at satse på de unge. Folderen

skal fastholdes i en kontinuitet, sådan at den vækker genkendelse, når man ser den. Derfor er den

iøjefaldende røde farve brugt og derfor er der ikke ændret markant på sproget i teksten siden 1990.

Sundhedsstyrelsen er ikke tilhængere af, at der skal gøres brug af reklamemæssige strategier som fx

skræmmebilleder eller billeder af smukke mennesker, der har modtaget eller doneret organer. Der skal

kort sagt ikke benyttes nogen billedlige virkemidler. Det er ikke formålet med folderen at folk skal

presses – formålet er at informere og få folk til at tilkendegive deres mening enten til et familiemedlem,

i form af et donorkort eller en registrering i donorregistret på internettet.”

Kan du bekræfte, at dette er de tanker, du har om folderen?

Jeg har yderligere et par spørgsmål, jeg håber, du kan være behjælpelig med:

- Kan man sige noget om, hvor mange (evt. i % ) der er tilmeldt donorregistret? Og hvor mange af dem

er organdonorer?

- Er der mangel på organdonorer i Danmark?

- Jeg har erfaret fra en holdningsundersøgelse fra 2006, at der er 87 % af befolkningen i Danmark, der

har en positiv holdning til organdonation, men har du evt. kendskab til nyere undersøgelser?

- Kristeligt Dagblad havde den 14. april 2014 en artikel i deres avis, hvor de skrev, at antallet af

organdonorer i Danmark aldrig har været så lavt som i 2013. Kan du bekræfte dette?

Jeg håber, du kan være behjælpelig med besvarelser af mine spørgsmål.

Venlig hilsen

Simone Jensen

Svar modtaget fra Bjørn Ursin Knudsen den 30. April 2014

Hej Simone

Spændende at se hvad du har fået ud af det – vi kan vel lære noget ;-)

Ganske kort til din opsummering:

Det er rigtigt, at ’folderen’ gennemgående (dvs over tid) er det eneste informationsmateriale, da vi har

aftaler om at den står fremme på biblioteker, apoteker, praktiserende læger og borgerservicecentrene –

samt udsendes til alle sundhedskortmodtagere. Det gør det væsentligt, at den har en tydelig og

genkendelig udstråling, hvad forside, størrelse og det meste af indholdet signalerer. Det mener vi er

vigtigt.

Men det udelukker ikke at vi godt kunne have billeder og oversigter/grafer/data osv i folderen også,

men dels vil det fylde væsentligt mere end den nuværende, dels ville vi skulle revidere hyppigere – og

måske have flere udgaver, hvis vi fx havde målgrupperettede (fx aldersmæssigt) billeder og indslag.

Mange af de forskellige (reklame)bureauer, vi har haft samarbejde med, har ønsket at ændre på

folderen, og foreslået nye forsider, billeder mv, men ofte har de konkrete forslag hertil båret præg af

deres egne ønsker om at sætte deres aftryk på produktet.

Det har til gengæld været helt fint i andre tiltag og mere afgrænsede kampagneforløb (Tag

stilling/2008, Livet som gave/2002, samt div. annoncer og plakater, hjemmesiden Oplysning om

Organdonation osv). Så det er alene folderen, vi (endnu) ikke har sluttet at ’gå nye veje’. Som jeg håber

du vil forstå mig, så er det ikke blank afvisning af ændringer af folderen, men hele tiden en afvejning af

muligheder og begrænsninger – og hvis vi ændrer, så bør vi have virkelig god sikkerhed for at vi får et

bedre alternativ – og at vi ikke dropper noget temmelig velfungerende. Måske du kan overbevise os om

at ændre???

Og vedr. tilmeldte i donorregistret – der er nu 840.000 tilmeldte – heraf er 6,5% forbud eller ’ved ikke’,

så 93,5% har givet hel eller begrænset tilladelse. Skal du have det i % af befolkningen, må du finde det

aktuelle befolkningstal (over 18 år) hos Danmarks Statistik, og selv regne det ud.

Når det kommer til faktiske donationer, så er det ca 150 personer der (hjerne)dør årligt her hjemme. En

del af disse er ikke egnede som donorer, og har man ikke taget stilling, vil de pårørende i ca 20% af

tilfældene sige nej til donation - så reelt er der ca 70-80 hjernedøde, der ender med at blive donorer. Da

der er ventelister på over 500 i alt, så er der en vedvarende mangel på organer.

De nævnte 87% der er positive, er blevet bekræftet i andre undersøgelser efter vores seneste

holdningsundersøgelse.

Og endelig er det rigtigt, at tilmeldingstallene for 2013 ikke er så høje som de var i 2011 og 2012.

Årsagen kender vi kke, men det er ikke usandsynligt, at Carina-udsendelsen fra Danmarks Radio TV1 i

2012 har betydning for at stigningen ikke er så stor som årene før. Antallet af registrerede er dog

stadigt stigende.

Hilsen Bjørn Ursin Knudsen Fuldmægtig | sociolog Sygehuse og Beredskab

Aksel Heides Gade 1 | 2300 København S Dir. tlf: 7222 7821 | Mail: [email protected]!!

Bilag 2

1. informant - 28 år.

Det første som springer mig i øjnene er den røde farve, som for mig symboliserer fare/blod, nu skal du

læse om noget der er farligt agtigt, og blod forbinder de fleste sikkert med noget dårligt. Sprogbruget i

folderen er ok, tænker de fleste mennesker godt kan forstå det. Men der står jo sindssygt meget tekst i

folderen, jeg fik nærmest ondt i hovedet inden jeg nåede halvvejs. Synes afsnittene om hvornår er man

død og afskeden. fylder for meget. Tænker de er ret negativt prægede. Mener de fleste ved vel hvornår

man er død. Vedr. om afsnittet om lovgivning det synes alle sikkert er kedeligt. Hvis jeg kan se noget

om loven, orker jeg nærmest ikke en gang at læse det. Jeg synes at afsnittet livet med et nyt organ

skulle være meget mere i fokus i folderen. For mig har det da aller størst betydning at mine organer kan

redde et andet menneske. Er det ikke dybest set det som det hele handler om?

Jeg mener bare det er så vigtigt at folk tager stilling. Der er intet det er rigtig eller forkert, bare sæt det

kryds, så pårørende ikke skal stå i sorg og tage stilling til det. Seriøst, så burde alle fra fødsel

automatisk skrives op til organdonation, så tror jeg vidst nok folk godt kunne tage sig sammen til at

tage stilling til at de ikke vil være donorer. Synes jeg har hørt det er i Sverige man har indført det, men

er ikke sikker.

Jeg er selv organdonor. Det eneste som de ikke må tage er mine øjne. Men for mit vedkommende i

starten så mente jeg ikk det var særlig vigtigt, for man tænker som regel det sker aldrig for mig, men

det kan det jo sagtens, desværre. Mange har bare rigtig meget berøringsangst i forhold det emnet, og ja

til døden i det hele taget. Kan bare se på manden og min far, de kan ikke fordrage at tale om det, de får

det nærmest helt dårligt når man har brunget det på banen. Og synes bestemt det er rigtigt relevant, det

eneste sikre her i livet er da at vi alle skal dø, så hvorfor ikke kunne tale om det. Men kan godt forstå

det, mærkeligt at tænke på man en dag ikke er her mere, og at verden altså fortsætter uden en. Det er da

lidt underligt at tænke på.

Lagde egentlig også mærke til hjernedød bliver nævnt mange gange. Hvis det ikk skræmmer folk, så

ved jeg snart ikke.

Bilag 3


Folderen er alt for teksttung. Det er svært at få læst alt og tage stilling til alt. Dårligt ift at det er en

folder vil jeg mene. Misforstået situation. Teksten er kludret og der er rigtig mange medicinske udtryk.

generelt en overvægt af de samme begreber som bliver nævnt tusind gange. Eks. Hjernedød...

For meget information også ift den kliniske situation og afsnittet "hvornår er man død" (eller hvad det

nu hedder)

For mange småfejl.

Jeg vil altid gerne være donor, men bliver en smule afskrækket af folderens information. Den tvinger til

at forholde sig til sig selv som død - ikke rart!

Altså de største problemer for mig er tekstmængden og niveauet af kludret tekst og underlige

formuleringer. Og kliniske udtyk som transplantation, register, pårørende, hjernedød, lægelig

vurdering, bero, rubrik osv osv osv. Mange fremmedord der komplicerer mere end de ekspliciterer.

Men de er måske også med til at skubbe det "hårde" lidt væk!

!

Bilag 4


Alle afsnit er skåret ud i pap. Korte ukomplicerede sætninger. Det er ikke svært at læse for den

almindelige dansker.

Alle afsnit er meget informative. De skriver meget hvad det er man skal vide, meget konkret. Og jeg

synes de første par afsnit er rigtig gode = organdonor ja eller nej = fint!

Afsnittet ”Hvornår er man død?” er et godt afsnit. Det begynder at blive lidt mere teknisk med ord som

fx hjernedød, hjertedød. Det er rigtig fint, at de skelner mellem hjertedød og hjertedød, netop for at

forklare forskellen. Man kan ikke bruge organer fra en som er hjertedød, for så er organerne døde og de

kan ikke bruges. De bruger ikke bare dårlige organer. Det er dog stadig meget information for den

lavere del af befolkningen, som måske i højere grad søger lidt mere konkret information og lidt kortere.

For dem der søger viden er det fint at have den information. Jeg tror måske at nogen bare vil have en

smule mindre info – man kunne derfor sagtens korte lidt ned på afsnittet.

Det er en lang brochure. Det er igen fin information for dem der er højtuddannede, for den der kan

forstå ting og sætte ting sammen. De er gode til ikke at bruge mange fagudtryk og ikke gøre det alt for

fagligt. De bruger normale danske ord for tingene, og det gør det let forståeligt!

Afsnittet ”afskeden” er sprogligt fint nok skrevet, Men det er et tungt afsnit, hvor de beskriver

forskellige muligheder for død. For folk der ikke har taget stilling til om de vil være organdonorer, er

det nok et afsnit som folk ikke har lyst til at læse. Det er naturligt for mig, fordi jeg er sygeplejerske og

vant til at stå i de situationer, som teksten beskriver.

Afsnittet er et ret konfronterende afsnit for folk! Tror at der er mange der slet ikke orker at tænke i de

baner at de skal dø. Der er de slet ikke – slet ikke unge mennesker! Jeg har selv mødt mange

mennesker på 60-70 år som heller ikke er klar til at dø. Afsnittet trækker folk væk. De går døde og

lægger teksten lidt væk fordi det er så tungt for mange mennesker! Meget lang beskrivelse af hvad der

foregår – det er måske lidt lige meget. Folk kan vel regne ud at de får lov til at sige farvel. ”Afskeden”

skal ikke være så langt et afsnit. Hvis det skulle ske, at du selv eller en pårørende død, skal du jo nok få

din information og de detaljer man har behov for.

Afsnittet beder mig om at forholde mig til alt hvad der sker omkring mig når jeg selv eller folk omkring

dig dør Det er meget at kræve.

Folderen tager ikke parti for hvad der er det bedste. Den taler ikke for organdonation, men heller ikke

imod. Demokratisk!

Jeg synes faktisk at den er meget god. Ikke for svær at læse, men måske for lang. Nogle af afsnittene er

måske for lange.

Folderen er ekstremt dækkende for alle spørgsmål.

Men måske der er for meget sprog! Det er en lang tekst.

Jeg tænker, at nogle mennesker måske godt vil have tekst men også noget visuelt, så de bedre kan

forstå, det de skal forholde sig til. Det er jo bare én lang tekst, som unge mennesker måske har svært

ved at læse eller sluge. Det ville måske være fint, hvis der var et billede fx en fagperson, der sad med et

familiemedlem eller en fagperson, hvor en person lå i baggrunden i respirator eller noget, så vi kan få

en idé om, hvilket rum vi er i. Det kunne også være en tegning af kroppen, der lå i respirator eller noget

der vist den proces man går igennem, når man er hjernedød, og så måske en lille tekst til billedet. Det

ville være fint, hvis man visuelt kunne vise tryghed. Man får så grimme billeder i hovedet. Det er grimt,

det ved jeg – det er måske derfor de har valgt teksten.

Helt personligt tror jeg, fordi jeg ikke er den store læser, at jeg måske ville ligge folderen væk. Den er

for lang! Jeg læste den, fordi jeg skulle. Forsiden er flot rød, og det tegnede godt. Jeg regnede ikke med

at der var så mange afsnit. Jeg regnede mere med, at man ville fokusere på, hvad der er vigtigst. Godt at

der er lavet alle de afsnit – det er moralsk og etisk og jeg kan godt lide, at folderen ikke er lavet for at

påvirke folk.

!!!!!

Bilag 5


Helt overordnet synes jeg der er et miksmaks af forskellige modsatrettede budskaber som man

præsenteres for, og derudover synes jeg at visse begreber (hjernedød) ikke introduceres ordenligt inden

de bruges ud fra en bestemt forudsætning. Hvert afsnit har på en eller anden måde sin modtager/sine

modtagere. Læseren tildeles mange roller.

(Derudover skulle de have haft en korrekturlæser på til tegnsætningen og andre småting – når jeg kan

se det er det ikke så godt)

Tekstens virkning på mig:

Jeg føler mig ikke overbevist om at jeg skal donerer mine organer. I stedet føler jeg mig overbevist om

at det er et emne med mange modsætninger og de kommer meget tydeligt til udtryk i pjecen! Om ikke

andet har de da formået at forvirre mig på et højere plan.

For mig virker det meget forvirrende at de pårørendes holdning til mine organer er et vigtigt tema i

pjecen. Opfordr mig til at tage stilling til mine organers fremtid og ikke hvad min

mor/mand/søn/datter/eks/niece ville sige hvis de skulle tage stilling efter min bortgang.

Derudover forvirrer det mig virkelig meget at de arbejder med flere dødbegreber. Hjernedød og

hjertedød er for mig det samme og hvis døden skal have et mærkat er det fordi man ikke er rigtig død.

Jeg synes også der er flere af sætningerne for hjernedøden tages op som noget særligt noget ganske

særligt. Men det er det jo så også finder man ud af på side 4! Det er for sent når hjernedød har været

brugt fra begyndelsen. Så hele begrebsapparatet forvirrer mig meget. Ved forklaringen om hjernedød

får de det lidt til at lyde som om det er vanskeligere at erklære død – dermed er personen jo stadig i live

(i teorien i hvert fald)

” En person kan kun erklæres hjernedød, når to speciallæger har gennemført en særlig hjernedødsundersøgelse. Det er en lang række

undersøgelser, og for at kunne konstatere at en person er hjernedød skal hver enkelt undersøgelse vise, at personen er hjernedød.

Undersøgelserne bliver gentaget efter mindst en time, og først derefter kan lægerne erklære personen hjernedød. ”

At personen er erklæret død forinden nævnes ikke og hvem er ”en person”? En underlig distancering

jeg skal tage stilling til min død så må den person jo være mig!

Det virker i det hele taget som om de forsøger at overbevise dig om at du gør en god gerning ved at

være organdonor men du gør din familie kede af det ved at lade dig partere inden afskeden.

Desuden synes jeg at det store afsnit om den svære afsked overbeviser mig mere om at jeg af hensyn til

min familie ikke skal donere. Efterfølgende kommer der et kort afsnit om den effekt min donation

faktisk har på dem der kan bruge det jeg ikke selv har brug for.

Det lille glade afsnit ”Livet med et nyt organ” lever et hårdt liv mellem det store afsnit ”Afskeden” og

det tunge afsnit ”Loven”. Jeg synes i det hele taget mere der lægges op til at man skal diskutere det her

med dine pårørende end det siger ”meld dig”. For mig er tekstens overordnede sproghandling en

opfordring til en familiedebat ”Tag diskussionen med dem der måske skal tage beslutningen” end til at

handle ”Meld dig som donor”

Og så bryder jeg mig heller ikke om at mine pårørende er organisationens værste fjende. Pårørende vil

ikke have at deres nu afdøde slægtning skal hjælpe andre.

Jeg synes teksten indeholder modsætninger som for mig som læser til at tvivle på om det er det rigtige

at blive donor:

Eks. 1: Vi mangler donorer, men vi er mange i forvejen ?!

I Danmark konstateres hvert år 130-150 personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Heraf bliver mellem 60 og 80

donorer (…) Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har

taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt selv at tage stilling. (side 1)

I foråret 2009 var over 600.000 tilmeldt donorregistreret (side 6)

Eks. 2: hjernedøde er døde, men ikke helt (taget lidt ud af sin kontekst)

En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død? (side 4)

Hvis der er givet tilsagn til organdonation, forbliver den afdøde i respirator (side 4)

Eks. 3: det mærkelige lovafsnit – du kan ikke tjene penge på organdonation i DK, men det kan du andre

steder ;p

ORGANER MÅ IKKE KØBES OG SÆLGES I DANMARK

Man må ifølge loven ikke købe eller sælge organer i Danmark. Det er også forbudt at bruge købte organer. Loven er anderledes i nogle

andre lande.

Bilag 6


Jeg synes, at folderen er meget informerende - måske lidt for meget endda. Selvfølgelig skal

vedkommende vide, hvad betingelserne er ved at være organdonor, men der appelleres alt for lidt til

patos. Der kunne godt være et eksempel, hvor et menneske havde fået glæden af et nyt organ.

Informationen er i top, men den sælger ikke meget hos mig, desværre.

!!!

Bilag 7

6. informant - 24 år


I denne del af folderen, påvirker disse ord mig: familie, børn, døde/afdøde og pårørende. Dog synes

jeg, at det fremkommer uoverskueligt at læse, grundet mangel på strukturel opdeling og fokus på touch

points.

Donerkort

Der opstår forvirring usikkerhed omkring hvem der reelt svarer/skal svarer. Hertil synes jeg dog, at

spørgsmålsrubrikken ”forbud” bevirker en positiv effekt, da det går ind og ”presser” modtageren til at

tage et ansvar/vælge (derfor skal spørgsmålsrubrikken ”ved ikke” undlades).

Tag stilling

Denne tekstdel er meget kringlet og forvirrende at læse: ”Du kan altid ændre din beslutning, hvis du

senere skifter mening – ligegyldigt hvordan du har valgt at give den til kende.”. Dog kan jeg godt

”lide” denne tekstdel ”Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af

hjernedød.”, da den skræmmer mig, og får mig til at tænke. Den resterende tekst frem til sektionen ”

Hvornår er man død?” er for mig fuldstændig irrelevant.


” Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer” får mig i første omgang til at føle, at hjernedøde

personer er mindreværdige og ikke er rigtige mennesker – men tekstdelen hænger hertil fint sammen

med den følgende tekst.

Afskeden

Endelig kom fed/bold markeringen af touch points.

Alt efterfølgende er for mig irrelevant. Folderens tekst er for lang, og jeg tror at lige netop dét faktum

bevirker den lave tilmelding. Hvis folderen var kortet ned til en koncis tekst med klare touch points og

budskaber, tror jeg at tilmeldingen var højere.

!

Bilag 8

7. informant - 27 år

Organdonation

Jeg synes, at teksten skifter hurtigt fra at tale om, hvad et nyt organ kan give af muligheder, til at tale

om hjernedød. Det virker voldsomt.

Det er uvant at læse om sin egen død. ”Efter din død” virker voldsomt på skrift. Skiftet fra at tale om at

tage stilling til pludselig at tale om, hvornår man er død, og hvordan man tager afsked, virker også lidt

markant.

Folderen er let at læse, men nogle af overskrifterne er lidt forvirrende i forhold til indholdet af

afsnittene. Jeg synes også, at afsenderen gentager sig selv en del.

Jeg synes, der står meget om de forskellige måder at dø på. Det er rart at få information om, hvordan

det fungerer med hjernedød, men afsnittet giver meget mere information, end jeg er interesseret i.

Det virker lidt som om, at folderen er fanget imellem på den ene side at skulle fremlægge alle valg som

værende lige gode og på den anden side gerne at ville opfordre folk til at donere.

Afsnittet om donorregistret gør mig i tvivl om, om det ikke er lige så godt at have donorkortet i sin

pung.

Der står på bagsiden, at folderen tilbyder mig hjælp til at tage stilling. Folderen giver mig en masse

information, men jeg synes, at teksten tager for givet, at de valgte punkter (afsked, hvornår man er død

sv.) er dem, der gør folk i tvivl. For mig ville det give mere mening, hvis man eksplicit skrev, at

punkterne er eksempler på ting, man skal overveje, når man tager stilling.

Det fremstår lidt uprofessionelt, at der ikke er helt korrekturlæst.

Jeg havde taget stilling til organdonation, inden jeg læste folderen. Jeg har et donorkort liggende i min

pung, og folderen fik mig ikke umiddelbart til at kontakte donorregistret også.

!

Bilag 9


Organdonation – Folder

Det første jeg tænker over er længden af teksten, der er utrolig meget information og det virker

uoverskueligt at læse. Første gang sprang jeg meget af teksten over. Meget af det virker også som

gentagelser, og så er der ingen struktur.

Jeg blev lidt overrasket over at der stod at pårørende oftest vælger at sige nej til organdonation, hvis

den afdøde ikke selv har taget stilling. Det fik mig til at overveje om det egentlig ville være noget min

familie ville være imod. For mig er det jo et eller andet sted ”lige meget” for jeg er jo død, men man

tænker da over hvad der er rarest for dem man efterlader. Teksten er meget ”lige på”, det er ikke rart at

sidde og læse om hvordan ens familie ville skulle tage afsked osv. Det er selvfølgelig nødvendig

information, men der behøver måske ikke direkte at stå ”når du er død”, det synes jeg var ubehageligt.

Jeg synes at folderen virker meget uoverskuelig med forvirrende sætninger, og den giver mig ikke

noget brugbart overblik over de ting man skal overveje.

Folderen har på ingen måde inspireret mig til at blive organdonor og hvis den kom ind ad døren tvivler

jeg meget på at jeg ville læse den.

!!!!!!!!!

Bilag 10


Folderen ligger hårdt ud og går direkte til sagen, hvor det for nogen måske vil hjælpe med en blidere

introduktion i stedte for at starte med død og sygdom, selvom jeg har gjort mit valg, bliver jeg alligevel

en lille smule stødt og har lyst til at lægge folderen fra mig, da det bliver for virkeligt. Dog tænker jeg

at det er et kontroversilet emne og der muligvis skal noget provokation til for at vække interessen

blandt flere af de som endnu ikke har taget stilling.

Folderen spiller på følelser overfor pårørende og det er også det der rammer mig og det vil sikkert også

ramme andre, mens de vil støde nogen at man prøver at køre på den dårlige samvittighed overfor ens

pårørende, hvis de alene skal stå med denne svære beslutning.

Teksten giver bestemt grund til overvejelse, hvis det ikke var for denne folder, er jeg ikke sikker på at

jeg i sin tid havde meldt mig til donorregistret, da jeg i det tilfælde ville have været uvidende om emnet

og hvilken betydning det egentlig vil have på mine pårørende.

For mig er det en stor beslutning at tage, ikke om jeg skal eller ej, men hvilke organer jeg vil give

tilladelse til . En vigtig del af min overvejelse går ud på hvad det vil have af betydning for mine

pårørende. I det hele taget, er det en meget diffus tanke, at man skal tage stillign til noget sker efter

man er død og kun hvis situationen passer og organerne er brugbare. Der er mange hvis’er som først

skal gå op og derefter kan man måske hjælpe en anden videre i det liv, der nu er slut for en selv.

Jeg tænker meget over hvordan det vil være for min mand og barn at skulle tage afsked med en mor

som ikke er der helt, dele af hende er væk. For mig er den sværeste del hjertet, da det hjerte i tanken har

tilhørt min mand og når jeg ikke længere er her, skal det ikke længere slå i en anden, for en anden, den

tanke rører mig dybt. Samtidigt gør det mig glad, at vide at, min beslutning om donorer andre organer

måske kan være med til at redde en anden mor, hvsi barn får lov til at have sin mor hos sig.

!!!

Bilag 11


Feed-back på Sundhedsstyrelsens folder om organdonation

Umiddelbart synes jeg, at folderen virker let læselig og overskuelig. Der er til tider passager som er

’lidt’ for nemme at læse, hvilket understreger, at Sundhedsstyrelsen ønsker at henvende sig til alle

samfundsgrupper. Der bruges bl.a. korte sætninger, gøres meget ud af at fortælle hvad det vil sige at

være hjerne- og hjertedød og der bliver fortalt præcis hvordan det kommer til at foregå når der gives

fuld eller begrænset tilladelse. Dette tror jeg er fint, for de mennesker som mangler lidt overtalelse for

at tilmelde sig.

Ligeledes gives der et fint billede af, at selvom den afdøde giver fuld eller begrænset tilladelse til

organdonation, så får de pårørende lov til at tage afsked med et fysisk, helt menneske, både før og efter

organtransplantationen, da den afdøde kommer tilbage til afdelingen igen og ikke synligt har været ude

for store operationer.

Jeg synes at folderen giver et klart og overskueligt billede af hvordan man tilmelder sig donorregistret.

Jeg synes til gengæld, at folderen giver et uklart billede af hvordan den afdødes krop kommer til at se

ud hvis personen har givet fuld eller begrænset tilladelse til organdonation. Hermed mener jeg, hvordan

kroppen kommer til at se ud, rent fysisk, efter at organerne er blevet opereret ud. Netop dette tror jeg

har stor indflydelse på hvad man vælger at give tilladelse til, hvis man skal tage stilling som pårørende.

F.eks. tror jeg at mange lader sig afskrække af, at skulle donere hud og hornhinder, da dette logisk set

vil være synligt når man efterfølgende skal tage afsked med den afdøde. På samme måde er denne

gruppe mennesker formentlig ikke opmærksomme på, at hornhinder ikke ændrer øjets ydre udseende,

eller at huden kan tages fra områder, som ikke vil være synlige når de efterfølgende ser den afdøde

oppe på afdelingen. Dette synes jeg godt at folderen kunne have gået mere i dybden med. Efterfølgende

synes jeg at der er en fin forklaring af hvordan nogle organer kan benyttes, mens andre ikke er

anvendelige.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes der er en del steder i folderen hvor der er dårlig tegnsætning og

manglende nutids r’er mm., men at folderen alt i alt er meget forståelig og får budskabet, om

vigtigheden i at tage stilling til organdonation, igennem.

Bilag 12


" Teksten er uinspirerende og taler ikke direkte til modtageren.

" Der mangler en form for målgruppe til budskabet, det virker som om de bare taler til alle.

" Sproget er tørt – og især vil jeg nævne introteksten, som er skrevet dårligt, med mange korte

sætninger. Specielt synes jeg denne sætning ”Et nyt organ kan give svært syge en normal

tilværelse med skole, arbejde, familie og børn.” er formuleret dårligt, og er meget kedelig. Jeg

ser denne sætning som hovedbudskabet, og derfor meget vigtigt for folderen. Men, budskabet

kommer ikke rigtigt frem.

" Jeg mangler at vide hvor stort behovet for organdonation er, det nævnes ikke.

" Jeg mangler lidt patos i teksten. ( ikke for meget – men lidt)

" Hvad er det vigtige i teksten? hvilke budskaber skal frem? Jeg synes ikke sætningerne bygger

op omkring det vigtige.

" Det et godt når de bruger ”DU” og ”Dig” i teksten.

" Teksten fremstår troværdig, men ikke fangende. Det er godt at de er tal, paragraffer og

procenter med, men der skal gøres endnu mere ”spiseligt”.

" Jeg får ikke lyst til at tilmelde mig som doner på baggrund af denne folder – fordi jeg ikke

bliver inspireret til det og jeg får ikke at vide hvor vigtigt det er. Teksten taler ikke til mig.

" Jeg synes det er godt at der er meget fakta, og jeg synes det er vigtige afsnit ”hvornår er man

død” og ”afskeden”.

" Jeg synes at folderen virker lidt ”gammeldags” og ”uopdateret”.

" Jeg tror ikke kun det er folderens skyld at der mangler organdonere, det er nok hele konceptet

der ikke bliver talt meget om – men en udvikling af folderen (teksten), vil jeg tro kunne gøre

rigtig meget.

!!!

Bilag 13


Teksten er meget lang. Der er mange informationer, men også steder, hvor jeg synes, at der mangler

informationer.

Forvirrende sætninger bl.a. formuleringer, men også lange snirklede sætninger eller blot

tvivlsspørgsmål. Jeg faldt over sætningen, hvor der står at min holdning kan respekteres. Det synes jeg

er underligt, og jeg forstår ikke meningen med dette kan respekteres. Altså respekterer de min holdning

eller ej? På samme side er der en sætning, som gør at jeg må tilbage i teksten for at se om der er noget

jeg har misforstået eller måske sprunget over. De nævner noget om nogle nævnte organer, som jeg ikke

husker at have læst noget om. Det springer ligesom bare ud af den blå luft. Jeg synes det er mærkeligt

at sige, at man har givet informationer, som man i virkeligheden slet ikke har givet.

Synes også at det er med at hjernedøde personer kan bruges som organdonor virker en smule direkte

eller hvad man siger.

På side 3 er der en opremsning af nogle underlige små sætninger. Det synes jeg virker mærkeligt.

Ordet død bliver gentaget.

Der bliver i høj grad lagt vægt på mine pårørendes mening i langt højere grad end der bliver lagt væk

på mig. Der er ingen direkte informationer om hvad mine organer kan udrette. Det kunne være nyttigt

med information om, hvor mange der behøver nye organer sidestillet med hvor mange donorer der er,

så man kan se om der er mangel på donorer.

Jeg er organdonor, men er ikke sikker på, at denne folder ville have overbevist mig.

!!!

donorr

egis

tret

Rigs

hosp

itale

t, af

snit

9631

Bl

egda

msv

ej 9

+++

1172

6 ++

+21

00 K

øben

havn

Ø

Du kan også tilmeldedig på www.sundhed.dk

20

0, o

plag

0.

000.

Try

k: S

chul

tz G

rafis

k9

21N

y ud

gave

– n

ov. 2

009,

opl

ag 1

.000

.000

. Try

k: R

osen

dahl

s-Sc

hultz

Gra

fisk

a/s

I dette hæfte kan du finde informationer om organdonation og hjælp til at tage stilling til om du vil være organdonor, samt om hvordan du kan meddele din holdning.

OrgandonorTag stilling sammenmed dine nærmeste

D O N O R K O R T

www.sundhed.dk

DONORKORT

Sundhedsstyrelsen

581582_donorkort.indd 1 03-11-2009 13:11:27


Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk nyre, hjerte, lever eller lungesvigt. Et nyt organ kan give svært syge en normal tilværelse med skole, arbejde, familie og børn. Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation. I Danmark konstateres hvert år 130-150 personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer.Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt selv at tage stilling.

DONORKORT

{ FULD TILLADELSEJeg giver hermed fuld tilladelse til, at alle mine organer kan anvendes til transplantation efter min død.

{ PÅRØRENDES ACCEPT Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept.

{ BEGRÆNSET TILLADELSEJeg giver hermed begrænset tilladelse til, at de organer jeg har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation efter min død.

{ PÅRØRENDES ACCEPTMin begrænsede tilladelse forudsæt-ter mine pårørendes accept.

{{

HjerteNyrer

{{

LungerHornhinder

{{

Lever Tyndtarm

{{

BugspytkirtelHud

{ VED IKKEJeg har ikke taget stilling til, om mine organer må bruges til transplantation efter min død.

{ FORBUDJeg modsætter mig, at mine organer bruges til transplantation efter min død.

Dato CPR-nr. –

Navn

Underskrift

CPR-nr. –(Brug venligst blokbogstaver)

Navn:

Gade:

Postnr.: By:

Dato:

Underskrift


{ PÅRØRENDES ACCEPT Min fulde tilladelse forudsættermine pårørendes accept.

{ BEGRÆNSET TILLADELSEJeg giver hermed begrænset tilladelse til, at de organer, jeg har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation efter min død.


{{{

HjerteLungerLever

{{{

Nyrer TyndtarmHud

{{

BugspytkirtelHornhinder

{ VED IKKEJeg overlader det i stedet til mine nærmeste pårørende at tage stilling til, om mine organer kan anvendes til transplantation efter min død.

{ FORBUDJeg modsætter mig, at mine organer anvendes til transplantation efter min død.

DonorregistretTilmeld dig donorregistret på www.sundhed.dk eller udfyld os indsend nedenstående til-meldingsblanket

Limkanten fugtes og klappen bøjes ned.

Blanketten herunder har allerede påtrykt adresse og forud-betalt porto. Blankettens limkant skal fugtes og kortet bukkes, så navn og CPR-nummer skjules. Hvis du hellere vil sende blanketten i en kuvert, koster det et frimærke.

Du kan også tilmelde dig på:www.sundhed.dk

581582_donorkort.indd 2 03-11-2009 13:11:27

Tag stillingHvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling. Ikke mindst fordi de i forvejen vil stå i en vanskelig situation umiddelbart efter din død. Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling. Du kan altid ændre din beslutning, hvis du senere skifter mening – ligegyldigt hvordan du har valgt at give den til kende.

Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød.

HVORDAN TAGER MAN STILLING

Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor, kan du meddele det på tre måder. Du kan:

fortælle beslutningen til dine nærmesteudfylde et donorkort og bære det på dig tilmelde dig Donorregistret (se sidste side).

Tilmelder du dig donorregistret, er det ikke nødvendigt også at udfylde et donorkort.

Der er fire måder at tage stilling til organdonation på. Du kan:Give fuld tilladelse. Det betyder, at alle dine organer må bruges til transplantation. Fuld tilladelse kan udover de nævnte orga-ner også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener.Give begrænset tilladelse. Det betyder, at kun nogle af dine organer må bruges.Svare ”ved ikke”. Det betyder, at du ikke har taget stilling til, om dine organer må bruges til transplantation, og at dine på-rørende skal tage stilling for dig. Nedlægge forbud. Det betyder, at ingen af dine organer må bruges til transplantation.

ALLE OVER 18 ÅR KAN TILMELDE SIG DONORREGISTERET.

Er man under 18 år kan man ikke tilmeldes donorregistret, så hvis en person under 18 år hjernedør, er det indehaveren af forældre-myndigheden, der skal tage stilling til organdonation.

Der er ikke en fast øvre aldersgrænse for at kunne blive orgando-nor. Nogle organer fra ældre mennesker kan ikke bruges f.eks. på grund af åreforkalkning – det gælder oftest hjertet, hvorimod både lever nyrer og hornhinder fra 70-80-årige kan være egnede. Den hjernedødes helbredstilstand før ulykken eller sygdommen spiller også ind. Det vil derfor altid bero på konkret lægelig vurdering, om organerne kan anvendes.

581582_donorkort_indhold.indd 1 03-11-2009 14:08:23

PÅRØRENDE

Hvis du gerne vil være organdonor, men samtidig give dine pårørende mulighed for at modsætte sig din beslutning, skal du afkrydse i rubrikken ”Pårørendes accept” på donorkortet eller i tilmeldingen til donorregisteret. Hvis du ikke sætter kryds i denne rubrik, betyder det, at dine pårørende ikke kan ændre din beslutning.


Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død?

Langt de fleste mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. En læge konstaterer døden ved at hjertet ikke slår, og ikke kan bringes i gang igen. Det kaldes hjerte-død. Ved hjertedød begynder alle kroppens organer straks at gå til grunde, fordi blodcirkulationen ophører.

I 130-150 tilfælde om året er det hjernen, der dør først. En hjerne-død kan aldrig genoplives. Hjertet kan kun slå, fordi afdøde fortsat er tilkoblet en respirator og selv på den måde, kan organerne kun fungere i ganske få dage.

En person kan kun erklæres hjernedød, når to speciallæger har gennemført en særlig hjernedødsundersøgelse. Det er en lang række undersøgelser, og for at kunne konstatere at en person er hjernedød skal hver enkelt undersøgelse vise, at personen er hjernedød. Undersøgelserne bliver gentaget efter mindst en time, og først derefter kan lægerne erklære personen hjernedød.

Hjernedød kan opstå som følge af hjerneblødninger, ulykkestilfæl-de med kraftige hjernekvæstelser, udbredte hjernesvulster eller som følge af iltmangel i hjernen efter hjertestop. Disse hændelser betyder, at blodtilførslen til hjernen stopper, og hjernefunktionen derefter ophører.

Hvis der er givet tilsagn til organdonation, forbliver den afdøde i respirator indtil organerne er fjernede. Den fortsatte funktion af hjertet og blodcirkulationen sikrer, at organerne ikke går til grunde.

Er der sagt nej til donation slukker lægerne for respiratoren når hjernedøden er konstateret.


AfskedenAt tage afsked med en hjernedød person hvor der er givet tilsagn til organdonation, er anderledes end at tage afsked med en hjerne-død person, hvor der ikke er givet tilsagn til organdonation.

Ved tilsagn til organdonation kan de pårørende tage afsked med afdøde både før og efter organerne er taget ud. Tager de afsked før, er afdøde stadig tilkoblet respiratoren. Det betyder, at bryst-kassen bevæger sig, og at afdøde er varm. Der vil være god tid til at tage afsked.

Ved afsked efter organudtagningen: Fra beslutning til afdøde kommer tilbage til afdelingen igen, hvor den sidste afsked kan tages, kan der gå op til 12 timer. Det er fordi, der er mange nødvendige forberedelser forud for operationen, og fordi selve organudtagningen kan tage lang tid.

Kirurger på en operationsstue operere de organer ud, som tilladelsen omfatter, og respiratoren slukkes på operationsstuen. Til sidst vil de lukke såret, som efter en almindelig operation. Afdøde kommer til-bage til afdelingen, hvor de pårørende kan tage afsked med afdøde.

Er der ikke givet tilsagn til organdonation vil respiratoren blive slukket, og ingen organer bliver fjernet. De pårørende kan være til stede, når lægen slukker respiratoren, og de kan opholde sig ved afdøde bagefter.

Livet med et nyt organ

Patienter, der får et nyt organ, kan oftest vende tilbage til et normalt liv efter transplantationen, selv om de skal tage medicin resten af livet. De fleste transplanterede patienter oplever, at de får et godt liv, og at de har det meget bedre, end før de fik et nyt organ.

Overlevelsen med et nyt organ er stadigt stigende. Fire til fem år efter transplantation af hjerte, lever, lunge eller nyrer, lever 80 - 90% af patienterne med deres nye organ.

Hvad siger loven?

Danmark fik en lov om organdonation i 1990. Her indførte man hjer-nedødskriteriet, der betyder, at en person er død, hvis hjernen ikke


længere fungerer/reagerer. Reglerne indgår nu i sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005, med senere ændringer).

Efter loven må der ikke udtages organer, medmindre afdøde eller pårørende har givet tilladelse til det. Hvis der ikke er en tilkende-givelse fra afdøde, er det op til de pårørende at tage stilling.

ORGANER MÅ IKKE KØBES OG SÆLGES I DANMARK

Man må ifølge loven ikke købe eller sælge organer i Danmark. Det er også forbudt at bruge købte organer. Loven er anderledes i nogle andre lande.

Alle organer, der bruges til transplantation i Danmark, kommer fra mennesker, der personligt eller gennem pårørende har sagt ja til at være organdonor. En patient med behov for transplantation kan altså hverken købe eller få transplanteret et købt organ i Danmark.

Donorregistret

I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation uanset om du vil give fuld eller begrænset tilladelse eller nedlæg-ge forbud mod at dine organer bliver brugt efter din død.

Lægerne kontakter altid donorregistret inden en organdonation for at undersøge, om den afdøde har registreret sin holdning. I foråret 2009 var over 600.000 tilmeldt donorregistreret.

For at lade din holdning registrere kan du enten bruge blanketten i denne folder eller registrere dig på internettet på www.sundhed.dk. Normalt vil du efter et par uger modtage et brev der bekræfter, at Donorregistret nu kender din holdning. Du kan altid senere ændre din beslutning.

Har du spørgsmål angående organdonation der ikke er blevet besvaret i denne folder, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte Sundhedsstyrelsen på mail: [email protected] eller på telefon nummer: 72 22 74 00.

Nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen kan ikke foretages telefonisk, men har du andre spørgsmål til Donorregistret, kan de kontaktes på: 35 45 52 69.

Du kan bestille flere af denne folder hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Rosendahls-SchultzDistribution - tlf. 70 26 26 36 eller e-mail: [email protected]


Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk nyre, hjerte, lever eller lungesvigt. Et nyt organ kan give svært syge en normal tilværelse med skole, arbejde, familie og børn. Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation. I Danmark konstateres hvert år 130-150 personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer.Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt selv at tage stilling.

DONORKORT


{ PÅRØRENDES ACCEPT Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept.

{ BEGRÆNSET TILLADELSEJeg giver hermed begrænset tilladelse til, at de organer jeg har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation efter min død.


{{

HjerteNyrer

{{

LungerHornhinder

{{

Lever Tyndtarm

{{

BugspytkirtelHud

{ VED IKKEJeg har ikke taget stilling til, om mine organer må bruges til transplantation efter min død.

{ FORBUDJeg modsætter mig, at mine organer bruges til transplantation efter min død.

Dato CPR-nr. –

Navn

Underskrift

CPR-nr. –(Brug venligst blokbogstaver)

Navn:

Gade:

Postnr.: By:

Dato:

Underskrift


{ PÅRØRENDES ACCEPT Min fulde tilladelse forudsættermine pårørendes accept.

{ BEGRÆNSET TILLADELSEJeg giver hermed begrænset tilladelse til, at de organer, jeg har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation efter min død.


{{{

HjerteLungerLever

{{{

Nyrer TyndtarmHud

{{

BugspytkirtelHornhinder

{ VED IKKEJeg overlader det i stedet til mine nærmeste pårørende at tage stilling til, om mine organer kan anvendes til transplantation efter min død.

{ FORBUDJeg modsætter mig, at mine organer anvendes til transplantation efter min død.

DonorregistretTilmeld dig donorregistret på www.sundhed.dk eller udfyld os indsend nedenstående til-meldingsblanket

Limkanten fugtes og klappen bøjes ned.

Blanketten herunder har allerede påtrykt adresse og forud-betalt porto. Blankettens limkant skal fugtes og kortet bukkes, så navn og CPR-nummer skjules. Hvis du hellere vil sende blanketten i en kuvert, koster det et frimærke.

Du kan også tilmelde dig på:www.sundhed.dk

581582_donorkort.indd 2 03-11-2009 13:11:27

donorr

egis

tret

Rigs

hosp

itale

t, af

snit

9631

Bl

egda

msv

ej 9

+++

1172

6 ++

+21

00 K

øben

havn

Ø

Du kan også tilmeldedig på www.sundhed.dk

20

0, o

plag

0.

000.

Try

k: S

chul

tz G

rafis

k9

21N

y ud

gave

– n

ov. 2

009,

opl

ag 1

.000

.000

. Try

k: R

osen

dahl

s-Sc

hultz

Gra

fisk

a/s

I dette hæfte kan du finde informationer om organdonation og hjælp til at tage stilling til om du vil være organdonor, samt om hvordan du kan meddele din holdning.

OrgandonorTag stilling sammenmed dine nærmeste

D O N O R K O R T

www.sundhed.dk

DONORKORT

Sundhedsstyrelsen

581582_donorkort.indd 1 03-11-2009 13:11:27

Tag Stilling!

KANDIDATSPECIALE

INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB

En�sprogpsykologisk�analyse�af�folderen�"Organdonor�-�Tag�stilling�sammen�med�dine�nærmeste".

DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

NAVN: SIMONE KOCH JENSENVEJLEDER: CHRISTINA FOGTMANN

FAG: SPROGPSYKOLOGIAFLEVERINGSDATO: 26. MAJ 2014

simones speciale 2014 - kommunikationsforum · 3/11/2009 · m.a.k. halliday (1973, 1994, 1997,...

Documents