sorø kommune erhvervsstrategi 1.1 – sorø erhverv

16
SORØ KOMMUNE 2012 | 2015

Upload: niels-henrik-glisbjerg

Post on 22-Jul-2016

217 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Strategioplæg version 1.1 bygger ovenpå den nuværende erhvervsudviklingsstrategi. Målet er fortsat at skabe de bedste vækstbetingelser for virksomhederne i Sorø Kommune.

TRANSCRIPT

Page 1: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

SORØ KOMMUNE 2012 | 2015

Page 2: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

HVORFOR EN VERSION 1.1?Det er to år siden, den første erhvervsudviklingsstra-tegi blev vedtaget. Selv om implementeringen allerede er godt i gang, har erhvervsudviklingsrådet alligevel fundet det passende, at give den nuværende strategi et servicecheck.

Verden er foranderlig, og også Sorø Kommune er i dag en anden erhvervskommune end for blot to år siden. Grundlaget for erhvervsudvikling i kommunen er blevet tydeligere og mere målrettet virksomhederne. Dette har blandt andet betydet, at:

• der er blevet væsentligt flere virksomheder i kom-munen, der har medarbejdere ansat

• netværk mellem virksomhederne er blevet styrket • efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft er

øget• 80 procent af virksomhederne i kommunen har

en-to medarbejdere

Der er også udviklingsmæssige udfordringer, der er værd at notere sig. Det er blevet endnu tydeligere, at udviklingen på Vestsjælland er drevet af den øst-vest-gående trafikkorridor. Samtidig er den manglende infra-struktur i Vestsjælland blevet endnu mere synlig. Selv om iværksætterraten er høj, er det stadig vanskeligt at finde den risikovillige kapital til at fremme etablering af nye virksomheder i kommunen.

Med dette strategioplæg version 1.1 bygger rådet ovenpå den nuværende erhvervsudviklingsstrategi. Målet er fortsat at skabe de bedste vækstbetingelser for virksomhederne i Sorø Kommune. For at skabe lang-sigtede vækstinitiativer i kommunen er det nødvendigt, at vi fokuserer på, hvordan vi tiltrækker nye virksom-heder, og hvordan vi styrker indsatsen overfor de eksi-sterende virksomheder i kommunen. Kommunens bor-gere skaber betydelig lokal vækst, hvilket kan styrkes endnu mere, ligesom der er potentiale for at tiltrække endnu flere besøgende i form af handlende og turister til kommunen.

Page 3: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

HVAD SKAL VI LEVE AF I FREMTIDEN? Med placeringen midt på den centrale trafikkorridor, med 45 minutter til Hovedstaden og til Odense, med 90 minut-ter til Trekantsområdet og til Skåne, er Sorø Kommune er godt sted at drive virksomhed og/eller bosætte sig.

Sorø Kommune med byerne Sorø, Dianalund, Stenlille og Ruds Vedby er placeret midt i Sjællands grønne hjerte med direkte adgang til de kultur, natur og historiske rammer, som den moderne familie stiller til et godt sted for at bo og drive virksomhed. Sorø Kommunes veludbyggede net af daginstitutioner, uddan-nelsesinstitutioner fra folkeskole til uddannelse på universi-tetsniveau, med en stor grad at digitalisering på alle niveauer, samt den veludbyggede adgang til dagligvareforsyning mat-cher de krav som nutidens virksomheder stiller til omverde-nen i forbindelse med etableringen af nye arbejdspladser og i forbindelse med tiltrækningen af nye medarbejdere

Erhvervsstrategien for Sorø Kommune er bygget op om nogle fundamentale rammebetingelser samt tre udviklings-potentialer af betydning:

A. RammebetingelserforerhvervslivetikommunenB. 1. Forbedret iværksætterkultur 2. Udvikling af en industriklynge 3. Udvikling af en sundhedsklynge 3. Udvikling af en fødevarerklynge 4. Udvikling af en turismeklynge

Arbejdet med en turismeklynge er blevet tydelig i forbindelse med det arbejde, der har fundet sted gennem de sidste to år. Turismeklyngen beskriver muligheder for at tiltrække kunder udefra til alternative behandlinger og ophold i Sorø Kommune, inspireret at den tyske ”kurort” tankegang. Ligeledes er der fra professionelle aktører i kommunen et ønske om et større fokus på at trække omsætning til kommunen.

Med en klynge i Sorø Kommune forstås følgende:En samling af virksomheder, der har fælles interesser med hensyn til dialog, markedsføring og kompetenceud-vikling for derved at opnå en værditilvækst i klynger samt i den enkelte virksomhed.

Erhvervududviklingsstrategi | Sorø Kommune | 3

Page 4: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv
Page 5: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

RAMMEBETINGELSER FOR ERHVERVSLIVET I SORØ KOMMUNE I en tid hvor der bliver mere og mere fokus på erhvervsudvikling, er det af afgørende betydning, at kommunens nuværende og kommende erhvervsliv mødes af de offentlige myndigheder på en sådan måde, at virksomhederne ikke er i tvivl om, hvor de skal placere sig i for-hold til andre kommuner i regionen. Der skal derfor løbende gennemføres ben-chmarking analyser på de services, som kommunerne leverer inden for myndig-hedsområdet. Herved sikres, at Sorø Kommune altid er på niveau med eller bedre end sine naboerne.

Følgende områder er det af betydning at have fokus på:• Infrastruktur og transport• Kompetent arbejdskraft• Sagsbehandling• Fysisk planlægning• Kommunens image• Dialog med erhvervslivet • Erhvervsservice • Kapitalfremskaffelse

InfrastrukturogtransportDen udvidede fokusering på den øst-vestlig trafikkorridor i Danmark sammenkoblet med den store fokus på lokal vækst og udvikling i de eksiste-rende virksomheder i Sorø Kommune, herunder en øget tilgængelighed til erhvervsområde i Pedersborg nord-øst, betyder, at der forsat skal være fokus på nødvendige infrastrukturtil-pasninger i kommunen. Ikke mindst i forbindelse med at rute 57 fra Sjælland Odde over Holbæk til Sorø bliver åbnet for kørsel med modulvogntog. Denne tilpasning betyder også, at der skal arbejdes på at fremskynde etablering af rundkørsel/intelligent lyskryds ved Elmebjergvej/Kalundborgvej/centervej.

Etablering af servicearbejdsplader i forbindelse med den øst-vestvendte jernbanekorridor ses som en mulighed for at udvikle og tiltrække videns tunge arbejdspladser til kommunen.

En stigende efterspørgsel efter kom-petent arbejdskraft hos kommunens virksomheder stiller krav om, at der løbende arbejdes på at forbedre den kollektive trafik mellem nord og syd, herunder brug af Tølløsebanen til at forbinde byer mellem øst og vest i den nordlige del af kommunen.

For at forbedre virksomheders konkur-rencevilkår i forhold til hele landet, skal der arbejdes på at formindske de han-dels- og udviklingsbarriere som virk-somhederne i Sorø Kommune bliver pålagt i forbindelse med passage af Storebælt.

Infrastruktur består både at veje, kol-lektiv trafik og en digital infrastruktur. Derfor er det vigtigt, at der løbende arbejdes på at sikre, at alle kommunens virksomheder, også i landdistrikterne, har adgang til hurtigt digitalt bredbånd.

I forbindelse med ”Masterplan for Sorø 2012” som Sorø Kommunes byråd har vedtaget i april 2012, er der et afsnit vedrørende de overordnede forbindel-ser mellem den nordlige og sydlige del af Sorø by, hvorfor dette spørgsmål ikke er medtaget i denne strategi. Dog har en stillingtagen til dette spørgsmål betydning for udvikling af den kollektive trafik i kommunen. KompetentarbejdskraftDet er en succesfaktor, at området kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft

på alle niveauer som virksomhederne efterspørger. Derfor skal der gennem den løbende dialog mellem jobcenter, virksomheder, de tekniske skoler og de videregående uddannelsesinstitutioner drøftes, hvordan der kan igangsættes foranstaltninger, der modvirker flaske-halse på arbejdsmarkedet, samt sikre at den nuværende arbejdsstyrke bliver for den nødvenlige efteruddannelse. Et løbende samarbejde med karri-erecentrene ved SDU, RUC og CBS skal medvirke til at øge kendskabet til erhvervslivet i Sorø Kommune, og på den måde være med til at tiltrække nyuddannede kandidater til området.

For at forbedre virksomhedernes mulig-heder for at tiltrække kvalificerede kan-didater fra hele landet, skal der arbejdes for at reducere de rejseomkostninger, som arbejdskraft bliver pålagt i forbin-delse med transport over Storebælt.

SagsbehandlingenikommunenNår man som virksomhed søger en myndighedstilladelse eller anden virksomheds- eller arbejdsgiverrettet sagsbehandling, er det af afgørende betydning, at de berørte forvaltninger er tilgængelige og optræder på en posi-tiv og løsningsorienteret måde, så virk-somhederne opfatter kommunen som en medspiller i forhold til erhvervsud-viklingen i kommunen. Det er derfor afgørende, at der løbende er fokus på at optimere en helhedsorienteret sags-behandling i forbindelse med myndig-hedsopgaver. Ved større nyanlæg i kommunen ønskes nedsat en task-force gruppe mellem de kommunale fagcentre, med det mål at gøre den

Erhvervududviklingsstrategi | Sorø Kommune | 5

Page 6: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

samlede sagsbehandling brugerven-lig, smidig og hurtig.

FysiskplanlægningSorø Kommune forpligtiger sig til altid at råde over byggemoden erhvervsjord i erhvervsudviklingsområderne, og her-udover sikre at den nødvendige lokal-planlægning ikke bliver unødigt forsin-ket samt at erhvervsområderne bliver synliggjort.

KommunaltimageSorø Kommune og dens medarbejdere skal være kendt for en positiv og pro-aktiv indstilling til udvikling af kommu-nen, og herunder sikre at borgerne og erhvervslivet opfatter kommunen som en løsningsorienteret medspiller. Via mail, sociale medier, hjemmeside og

annoncering skal kommunen løbende sørge for, at den nyeste og mest rele-vante information i forhold til erhvervs-livet er tilgængelig.

Det er afgørende, at Sorø Kommune brandes både i og udenfor kommunen og regionen som en erhvervsaktiv kommune med gode arbejdspladser, veluddannede borgere og attraktive bosætningsmuligheder. Særlig over-for børnefamilier fra hovedstadsregio-nen og Fyn samt i forhold til pendlere, der arbejder i kommunen. Brandingen skal være målrettet og entydig i for-hold til modtagerne af de enkelte bud-skaber.

DialogmederhvervslivetDer gennemføres årligt dialogmøder

med de forskellige brancheorgani-sationer i kommunen, for derved at sikre at disse løbende bliver orien-teret om de kommende opgaver i kommunen. F.eks. Håndværksrådet, Danske Byggeri og Tekniq i forhold til anlæg og vedligeholdelsesopga-ver, for herunder at sikre at lokale virksomheder også kan byde på kommunale anlægs- og driftsopga-ver. Ligeså er kommunens ledelse i løbende dialog med andre branche-organisationer som f.eks. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer mv.

Sorø Kommune og Sorø Erhverv gen-nemfører løbende individuelle dialog-møder med kommunens erhvervsliv. Dette for at sikre at der er et frugtbart

FORBEDRET IVÆRKSÆTTERKULTUR

B1

Sorø Kommune har over de sidste fem år haft en iværksætterrate på mel-lem 6,6 og 7,5 procent, hvilket ligger over niveauet for Region Sjælland, men dog lavere end den landspolitiske målsætning på 10 procent.

2014 2013 2012 2011 2010

Antal iværksættere i året 132 149 119 136 118

IV raten 6,27 7,57% 6,27% 7,16% 6,12%

Eksisterende per 17/11-14 132 118 84 89 62

Overlevelsesrate 100% 79,2% 70,6% 65,4% 52,5%

6| Erhvervududviklingsstrategi | Sorø Kommune

Page 7: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

erhvervsklima i kommunen til gavn for erhvervsudviklingen i hele kommu-nen. Kommunens erhvervskontor er ligeledes løbende i dialog med GTS-institutter, uddannelsesinstitutioner mv. for at sikre en aktuel viden, som erhvervslivet i Sorø Kommune kan trække på.

Sorø Kommune og Sorø Erhvervsud-viklingsråd gennemfører i januar en nytårskur for det samlede erhvervsliv i kommunen.

ErhvervsserviceSorø Kommune har etableret eget erhvervskontor som en del af fagcen-ter Byråd og kultur. Erhvervskontores markedsføres som Sorø Erhverv.

Sorø Kommune arbejder proaktivt på at øge kendskabet til kommunens virk-somheder gennem netværksdannelse og dialog- og informationsmøder.

Sorø Kommune vil løbende sikre, at kommunens virksomheder er bekendt med, hvilke muligheder der er for at få hjælp og rådgivning i forhold til udvik-ling af den enkelte virksomhed. Både på hjemmemarkedet og i forbindelse med eksportfremstød.

Sorø Kommunes erhvervskontor er operatør på den resultatkontrakt, som der er indgået mellem Sorø Kommune og Væksthus Sjælland.

Der skal udvikles en strategi for at syn-liggøre kommunens mange små virk-

somheder, således at viden, kompe-tencer og kapacitet i højere grad kan afsættes imellem kommunens og regi-onens mange virksomheder. F.eks. ved etablering af en erhvervsportal på www.soroeerhverv.dk og gennem udgivelse af Sorø Erhvervsmagasin to gange årligt, som fortæller de gode erhvervshistorier fra Sorø Kommune.

KapitalfremskaffelseSorø Kommune har over de sidste fem år haft en iværksætterrate på mellem 6,6 og 7,5 procent, hvilket ligger over niveauet for Region Sjælland, men dog lavere end den landspolitiske målsæt-ning på 10 procent.

En overlevelsesgrad på over 50 procent fem år efter etablering er også bedre, end man ser andre steder i region Sjælland. Alligevel skaber iværksætterne en ringere vækst målt i antallet af nye arbejdspladser, hvilket bl.a. skyldes usynlighed og manglende stillingtagen til vækst i forbindelse med udarbejdelse af forretningspla-nen ved opstart.

En god iværksætterpolitik betyder bl.a., at der skal være et vejledersystem der kan hjælpe og vejlede den enkelte iværksætter i forbindelse med opstart, etablering og begyndende drift.

For at dette skal lykkedes, skal der implementeres følgende elementer:

• Der afholdes halvårlige informationsmøder for iværksættere i kommunen.• Den allerede eksisterende rådgiverbørs skal udvikles til at være bredere og dybere i forbindelse med, at der

indgås aftaler mellem de enkelte rådgivere og Sorø Erhverv.• Der skal etableres et mentorkorps, der kan trækkes på i forbindelse med sparring for iværksættere. • Gennemfører netværksmøder specielt målrettet kommunens iværksættere med fokus på deres behov.• Der skal løbende arbejdet med at forbedre mulighederne for vækst i de 3-5 årige iværksættervirksomheder. • Der skal sætte endnu mere fokus på vækstpotentialer i virksomheder med mellem 5 og 19 medarbejdere

ErhvervsudviklingikompetenceklyngerHvis man sammenligner Sorø Kommune med tilsvarende kommuner i Vestdanmark, oplever man, at disse ikke specifikt satser på bestemte brancher eller klyngedannelser: man fanger de frie fugle. Dette skal vi også være parate til i Sorø Kommune, men alligevel kan der beskrives fire erhvervsklynger, som det erhvervspolitisk set er en mulighed for at udvikle.

En klynge i Sorø sammenhæng defineres som en samling af virksomheder, med fælles interesser i forhold til dialog, markedsføring og kompetenceudvikling, med det mål at opnå værditilvækst i klynger samt i den enkelte deltagende virksomhed.

Erhvervududviklingsstrategi | Sorø Kommune | 7

Page 8: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv
Page 9: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

UDVIKLING AF EN INDUSTRIKLYNGE I Sorø Kommune er der registeret 65 virksomheder inden for fremstillingsindustrien med op mod 1000 medarbejdere i alt, hvilket svarer til ca. 17 procent af det samlede antal private arbejdspladser i kommunen.

Sorø Kommune har de forgangne år formået at genvinde sin position som en mindre industrikommune, hvilket bl.a. fremgår af den vækst, der har været i antallet af industri-arbejdsplader i kommunen siden 2009.

Dette betyder, at der løbende har været større og større fokus på tiltrækning og uddannelse af kvalificeret arbejdskraft til kommunen. For at sikre en fortsat positiv udvikling i dette virksomhedssegment, er det vigtigt, at der arbejdes for, at:

• Forbedre kendskabet til øvrige virksomheder i klyngen• Sorø Erhverv tiltrækker nye virksomheder• Sorø Kommune markedsføres som en attraktiv erhvervs-

kommune centralt placeret i det vestsjællandske vejkryds • Der skal sætte endnu mere fokus på vækstpotentialer i

virksomheder med mellem 5 og 19 medarbejdere

B2

Page 10: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

10| Erhvervududviklingsstrategi | Sorø Kommune

Page 11: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

UDVIKLING AF EN SUNDHEDSKLYNGE I Sorø Kommune er der registreret over 150 virksomheder inden for sundheds-området. Det store antal virksomheder omfatter alt fra praktiserende læger, terapeuter og behandlere til specialho-spitaler, medicinalindustri samt admi-nistration, service og rådgivning. Langt hovedparten er drevet som enkelt-mandsvirksomheder.

Sorøs position som regionshovedstad og center for den regionale sundheds-sektor rummer et stort potentiale, som kan udvikles yderligere og være kataly-sator til at skabe endnu mere vækst og nye lokale job inden for sundhedsklyn-gen samt fokusområder som turisme og serviceerhverv.

Forstørstmuligvæksterderudpegettreindsatsområder:1. Synlighed 2. Filadelfia som fyrtårn og afsæt for en

specialiseret sundhedsklynge3. Kommunalt sundhedssamarbejde Synlighed:Med cirka 150 sundhedsvirksomheder med vidt forskellige specialer, størrel-ser og kompetencer, er det vigtigt, der bliver skabt synlighed om de mange

sundhedstilbud på en fælles webpor-tal, der kan anvendes som markeds-føringsplatform. På hjemmesiden kan der fortælles mere om hver enkelt virk-somhed og deres speciale –og dermed tydeliggøre det samlede sundhedstil-bud i kommunen.

Filadelfiasomfyrtårnogafsætforenspecialiseretsundhedsklynge:For at tiltrække fremtidige sundheds- og specialtilbud til kommunen, er det vig-tigt med virksomheder, der går forrest. Filadelfia vil med det landsdækkende epilepsihospital og sociale døgn-/dag-tilbud kunne være et fyrtårn for sund-heds- og socialområdet og afsæt for en specialiseret sundhedsklynge. Filadelfia er et stærkt kompetencecenter inden-for epilepsi, psykiatri og erhvervet hjer-neskade og dermed komplekse kroni-ske lidelser. Ved at bygge ovenpå dette område kan Sorø Kommune udvikle sig til et sted, der er kendt og anerkendt for at går forrest for at hjælpe netop det stigende antal kroniske patienter – og dermed byde ind på løsninger i regeringens fokus på kronikerindsat-sen de kommende år. Det kan være i form af iværksættere, nye sundheds-

B3

teknologier og nye løsninger for bor-gere med kroniske lidelser. Gennem en fælles strategi mellem Filadelfia, Sorø Kommune og områdets sundhedsvirk-somheder, må der være oplagte mulig-heder for at byde ind med konkrete løs-ninger ift. regeringens strategi for et sammenhængende sundhedsvæsen – for borgere med let, moderat og kom-plekse sundhedsbehov.

KommunaltsundhedssamarbejdeEt udpeget sundhedsfyrtårn som Filadelfia kan skabe synergi på tværs af kommunegrænser i hele Vestsjælland. Filadelfia kan sammen med områdets kommunale sundhedstilbud, for ikke mindst borgere med kroniske lidelser, danne grundlag for nye veje med kom-petenceudvikling og fælles nye løsnin-ger, som gør en forskel for hele lands-delen. Gerne i partnerskab med Region Sjælland.

Gennem de 3 indsatsområder kan der skabes muligheder for en fokuseret profil og for et sundhedshus på læn-gere sigt – sammen med de omlig-gende kommuner og med sæde i Sorø Kommune.

Page 12: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

UDVIKLING AF EN FØDEVAREKLYNGE I Sorø Kommune findes der en stor mænge af virksom-heder, der er kendetegnet ved at producere til eller ser-vicere andre virksomheder inden for værdikæden ”fra jord til bord”.

Fødevareklyngenkanunderopdelesi2forskelligeundergrupper:1. Virksomheder, der arbejder på et det industrielle marked 2. Virksomheder, der arbejde på slutbruger markedet

Virksomhederne på det industrielle marked kendetegnes ved en professionel adfærd. Deres samarbejdspartnere og leverandører findes globalt. Virksomhedernes løbende dia-log med Sorø Kommune er i det væsentlige i relation til de kommunale rammebetingelser. Udviklingen af en fødeva-

reklynge er derfor fokuseret på de mindre virksomheder, som arbejder på slutbrugermarkedet.

For at udvikle klyngen kræver det, at der opstilles operationelle mål for synliggørelse og udvikling af klyngen, og herunder skabe en forståelse for at et klyngesamarbejde er til gavn for alle i klyngen og hermed også for erhvervsudviklingen i kommunen.

Klyngeudviklingen kan ske gennem eksterne ressourcer fra fonde og medlemmerne. Afgørende for at processen lykkes er det, at projekter placeres eksternt i forhold til det kommu-nale system, men faciliteres af Sorø Kommunes erhvervs-kontor, indtil klyngen er selvkørende. Arbejdet i klyngen kan have afsmittende effekt på omsætningsudviklingen blandt aktørerne i turismeklyngen.

B4

Page 13: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

UDVIKLING AF EN TURISMEKLYNGE Turismebranchen i Sorø Kommune er et at de erhvervsom-råder, der har de største muligheder for at tiltrække omsæt-ning til kommunen og dermed skabe vækst og nye jobs. En endnu kraftigere udvikling inden for området kræver dog, at der er en fælles platform i forhold til uddannelse og kom-petencer hos arbejdsstyrken. Arbejdet i klyngen skal koor-dineres i forhold til, hvad der iværksættes af andre aktører i kommunen.

EfterskriftDet er et klart mål for arbejdet med dette udviklingspoten-tiale, at der skabes flere arbejdspladser og også en vækst i antallet af borgere i kommunen.

Erhvervsudviklingsrådet er sig bevidst, at der kan skabes synergi med arbejdet i andre fora, f.eks. i Sorø Kommune arbejdes med en bosætningsstrategi.

B5

Sorø

17,4 ha

Odense45 min.

Sj. Odde/Jylland1,5 time

Trekants-området1,5 time

København45 min.

Sverige/Skåne

1,5 time

Styrk din virksomhed i SorøErhvervsjord ved E20. Bliv set af 40.000 hver dag!Ideel for produktion, logistik og service

Ring til erhvervschef Niels-Henrik Glisbjergpå 5787 6034 eller skrivtil [email protected]

PerfektbeliggendeErhvervsjordtil attraktive priser

Ingen dækningsafgift!Regionshovedstad for Region Sjælland.

Central beliggenhed – Midt på Sjælland.Lige ved afkørsel 37 på E20.

Tog hver halve time - Bybus i timedrift.Synlig fra motorvej.

Synergi i grønne omgivelser.Dynamisk erhvervskommune.

Adgang til fleksibel og veluddannet arbejdskraft.

nist

ed-b

ruun

.dk

Erhvervududviklingsstrategi | Sorø Kommune | 13

Page 14: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

58%

42%

68%

17%

1%0%

1%

8%

2%

3%

27%

2%

9%

2%

3%

3%

26%8%

15%

5%

KOMMUNESERHVERVSLIVPrivate virksomheder efter størrelse

FORDELINGMELLEMPRIVATEOGOFFENTLIGEARBEJDSPLADSERArbejdssteder i kommunen

BRANCHEFORENINGPRIVATEARBEJDSSTEDERArbejdssteder efter branche

over 100 ansatte

Fødevarer

Private sektor

50-99 ansatte

Bygge bolig

Offentlige sektor

20-49 ansatte

Industri

10-19 ansatte

Transport

5-9 ansatte

Diverse

2-4 ansatte

1 ansat

Turisme

IT kommunikation

Møbler/beklædning

Energi/miljø

0 ansatte

Medico/sundhed

14| Erhvervududviklingsstrategi | Sorø Kommune

Page 15: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

I forretningsordene for Sorø Kommunes Erhvervsudviklingsråd § 2 og 3 er der beskrevet formålet med rådet, samt målsætningen for rådets arbejde

§2FormålSorø Kommunes Erhvervsudviklingsråd har til formål at være: Byrådets rådgivende organ, som derudover skal fun-gere som idéudviker/sparringspartner i spørgsmål som f.eks.: • revidering af den kommunale erhvervsudviklingspolitik• idéoplæg til nye kommunale/fælleskommunale indsatsområder• udvikling af erhvervsfremmetiltag• være bindeled mellem kommunen og kommunens virksomheder, samt andre overordnede myndigheder.

§3MålsætningErhvervsudviklingsrådet har som mål, at:• virke til fremme af erhvervslivet i kommunen• virke til fremme af samarbejde og forståelse mellem virksomheder og erhvervsgrene i kommunen• virke til fremme af samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen, med henblik på udvikling af

erhvervslivet og beskæftigelsen i området• medvirke til udvikling og styrkelse af erhverv og bosætning i kommunen• indgå i relevante erhvervssamarbejder

SorøKommuneserhvervsudviklingsrådersammensataf10medlemmerpåfølgendemåde:• Medlemmerne udpeges af Sorø Kommune f.eks. Erhvervsrepræsentanter eller andre, der har særlige

kompetencer i forhold til opfyldelse af de mål og visioner, Byrådet prioriterer i erhvervsudviklingspolitikken• Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted. • Ved udpegning af medlemmer skal det sikres, at følgende brancheområder er repræsenteret: Produktion,

detailhandel, pengeinstitutter, service, videns institutioner, Sorø Event og Turistråd, rådgivere og håndværkere.• Sorø Kommunes borgmester, formand for Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget og kommunaldirektøren deltager

som kommitterede i rådets møder

Page 16: Sorø Kommune Erhvervsstrategi 1.1 – Sorø Erhverv

Kontakt erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg på telefon 57 87 60 34,hvis du vil høre mere om mulighederne for at etablere eller udvidedin virksomhed i Sorø Kommune.Sorø Kommune · Rådhusvej · 4180 Sorø · Tlf. 5787 6034 · [email protected] · soroeerhverv.dk · facebook.com/soroekommune

soroe.dk/erhverv