spis din have

GYLDENDAL

89803_spis din have_.indd 1 14.02.12 09.41

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

Forord

City Farmer

HvadsåHvisduikkeHardinegenHave?

Fågangigrønsagerne

PlanlægdinHave,sådenblivergodogHensigtsmæssig

FraForbrugtilbæredygtigHed, Hvadersituationenidag?

køkkenHavenogbruttonationalProduktet

velbekomme!danskerneerverdens størstekødædere

Fra land til byFilmstjernerogFasHionistassomurbanegartnere

HavenveddetHvideHus

retrosyslerogmaddannelse

bier og blomsterblomsterHeleåretrundt

sommerFugle

sådantilPlanterdustaudebedet

sPiseligeblomster

Urban gardeningguerrillagardening

HavePåennat

stoPsPildaFmad

klimamadogsundmad

7

11

20

22

25

29

34

37

39

43

45

52

59

62

69

73

76

85

90

95

96

99



køkkenhavenbørneneikøkkenHaven

sådanFårdubørntilatsPisegrønt

FrilandogHøjbede

FåetFrøtilatblivetilenPlante

sådanPlanterduikøkkenHaven

PasningaFkøkkenHaven

økologiogbiodynamik

drivHus

vand

komPost

køkkenHavePåaltanenogPåtaget

mestudbyttePåmindstPlads: træer,grønsager,krydderurterogbær

dyr i havenHøns,kyllingerogex-burHøns

bæredygtighed bæredygtigHediHavenogiverden

Permakultur

mad Fra haven året rUndtdetselvForsynendesPisekammer

morgenmad

Frokost

eFtermiddagste

aFtensmad

nemmedesserter

haveFællesskaber

links, bøger og henvisningertaktil

register

107

113

115

123

126

129

134

139

144

147

150

156

168

171

183

188

201

204

205

210

215

217

239

246

252

257

258



– Være en del af urban gardening-bevægelsen.

– Have mere indhold frem for form i din have.

– Gøre op med de blomstrede vattæpper og lave have på en mere meningsfuld måde.

– Være en lille smule selvforsynende – om ikke andet med krydderurter i altankassen.

– Vise børn, at mad ikke gror henne i supermarkedets kølediske.

– Have inspiration til at holde høns.

– Dyrke jorden – der hvor du bor, der hvor du færdes, eller der hvor du arbejder.

– Opdage, at det, at du bor i byen, ikke forhindrer dig i at være farmer.

– Gå med i guerrilla gardening-projekterne – eller skabe nogle selv.

– Sætte nogle lidt mere økologiske fodaftryk i verden.

– Plante i køkkenhavekasser med ren jord – der hvor jorden kan være giftig.

– Samle vand på en klogere måde og undgå mere forurenet grundvand.

– Spise så nordisk og så lokalt, at maden kommer omme fra din baghave.

– Stoppe spild af mad.

– Lave kompost og genanvende alt det grønne, jorden har frembragt, med henblik på at jordforbedre. Og skabe liv ud af grønt affald.

5

læs denne boghvis dU vil...



Denne bog er også et lille jubilæum.Et ti-års jubilæum med havebøger. Det er ti år siden, min første havebog udkom. Den blev til ved et tilfælde. Jeg var lige flyttet fra Nørrebro i København til et villakvarter i Charlottenlund. Det ville være at tage munden for fuld at sige, at jeg var flyttet på landet, men jeg havde dog fået adgang til en meget lille, miserabel have. Jeg stod med to helt små børn og meget store udfor-dringer i et håndværkertilbud af et hus. Haven lignede en byggeplads, eller rettere den var en byggeplads, efter vi havde sat hus i stand i et par år og kylet alt fra badeværelser til etageadskillelser ned i det, der engang havde været en lille grøn plet af en have. Der måtte gøres noget. De små børn kravlede rundt i bjerge af mursten og knuste toiletter. Men jeg havde, ligesom så mange andre, hverken tid, overskud eller råd til at gå i gang med haven.

Så skete der noget. Der kom et brækket ben i vejen. Min ældste måtte blive hjemme fra børnehaven med et kompliceret benbrud i mange måneder. Og jeg måtte blive hjemme fra mit arbejde, hvor jeg mestensdels skrev om fødevarer og kultur. Drengen så alle Pippi-filmene igen og igen og grinede, når Pippi, Tommy og Annika tossede rundt i haven og naturen. Jeg kom på, at vi kunne gøre det samme. Det kunne måske muntre os begge lidt op at komme udendørs. Og jeg kunne måske skrive en bog om, hvordan man griber den værst tænkelige ’første have’ an, for hvis vores have kunne blive til en god familie-have, så ville det være en rigtig god historie. Jeg ville kunne skrive en bog om det, fordi det jo er det, jeg laver: Jeg skriver om ting, der interesserer mig.

Jeg havde et lille es i ærmet: Jeg kommer fra landet og er vokset op med tredive høns, en meget stor økologisk køkkenhave, et væld af eksperimenter, blomster, træarter og masser af dyr og natur, så jeg var bedre stillet end mange andre nybegyndere. Men ny-begynder var jeg i min første have.

Min egen første have gjorde, at jeg genfandt mig selv som den havenørd, jeg havde været som barn ude på landet. Jeg blev en slags city-farmer, en, der dyrker have på gan-ske lidt plads i byen. Og det har underligt nok ført mig vidt omkring siden.

7



Jeg har lavet nye haver, rådgivet om haver, skrevet om haver i aviser og blade, jeg har lavet tv om haver. Jeg har uddelt arkitekt-priser for Grønne Bymiljøer. Og kommente-ret blomster og parkanlæg til et kongeligt bryllup på tv. Jeg har haft have-brevkasser, har haft en havebutik med havegrej. Og jeg har holdt masser, masser af haveforedrag rundt om i landet. Jeg har prøvet at være opstillet til Folketinget med grønne mærkesa-ger – fordi jeg var og er så foruroliget over klimaudviklingen. Jeg har rejst rundt i verden som NGO-velgørenhedsambassadør for flere forskellige organisationer. Og har benyt-tet lejligheden til at researche til denne bog på fire kontinenter, hvor jeg i bogstavelig-ste forstand altid har bedt om at få lov til at se og røre ved kompostbunkerne. Jeg har været formand for miljømærkerne Svanen og Blomsten. Været ambassadør for Kræftens Bekæm pelses kampagne om at huske, at man skal opholde sig i skyggen i haven, været ambassadør for FSC-mærket træ, og i skrivende stund er jeg Danmarks Naturfrednings-forenings vandambassadør (fokus på rent drikkevand). Jeg har lavet et frøprojekt med Dansk Flygtningehjælp og har besøgt Farmer Field Schools flere steder i Afrika, hvor børn og voksne lærer at dyrke jorden igen efter år med krige, hunger og flygtningelejre. Her er et brev med frø virkelig et mirakel, her er det, at kunne lave en lille køkkenhave en drøm, der bliver til virkelighed. Den giver mulighed for at få mad – men også for at kunne høste en smule mere, som kan sælges på markedet, så et barn kan komme i skole. Jeg har sammen med Danmission/Danida besøgt klimaaktivister i Afrika og Asien og set risbønder med arsenik-skader på fødder og hænder. Det står klart for mig, at vi skal brødføde verden smartere. Ikke med mere gift. Alt i alt kan jeg sige, at det brækkede ben – der udløste, at jeg kom til at skrive om haver – har ført mit liv i retninger, jeg ikke havde forestillet mig.

Jeg skriver mere om rejserne og det globale perspektiv læng ere fremme i bogen.

Stofområdet er blevet så meningsfuldt for mig, at jeg oprigtigt mener, at haven kan (være med til at) redde verden og os selv. Jeg tror blandt andet, at haven kan gøre med-arbejdere mere effektive. Jeg er sikker på, at haven kan gøre syge mennesker hurtigere raske. Jeg tror, at haven kan kurere stress, vinterdepressioner og endda også motoriske vanskeligheder hos børn.

Jeg tror, at køkkenhaven globalt set er vejen frem, hvis vi vil ud af vores afhængighed af fossile brændstoffer og nærme os en kostpyramide, hvor vi spiser mere grønt og mindre kød.

Jeg tror, at haven gør os sundere, gladere, grønnere. Og jeg ved med sikkerhed, at hvis vi dyrker vores haver – og spiser noget fra dem – så kan vi være med til at redde verden.

God fornøjelse med bogen. Deltag endelig i de nye fælles skaber om have og kom også med i debatten inde på bogens facebook-side. Lad os få noget til at gro!

Signe Wenneberg, marts 2012

8



Det kræver overskud at have underskud. Verden er inde i en nyorienteringsfase. Vi er midt i vores anden eller tredje finanskrise, alt efter hvordan vi gør det op. Vi er også i en historisk altødelæggende og selvskabt klimakrise. Disse to ting betyder, at vi agerer anderledes.

Vi forbruger mindre, og vi går med i grønne bevægelser som urban gardening. Det er det, denne bog handler om. Den handler om, hvordan vi kan redde verden via vores baghaver. Det vil sige via et mere grønt og bæredygtigt forbrug. Ved at købe mere lokal, grøn mad. Og ved at dyrke mere grøn mad, der hvor vi bor.

Klimaforandringerne er meget tydelige. Vi står i vand til knæene i vores egne kældre. Vores biler flyder i gaderne efter den slags skybrud, vi før kun så på tv. Verdensom-spændende protestbevægelser, som tager udgangspunkt i, at kapitalen ikke gør sit for at imødekomme klimaforandringerne, ser dagens lys. Man taler om ’1 procent’, som er de rige fra politik og finansmarkederne, mod de ’99 procent’, der skal forstås som de almindelige mennesker, som politik og finansmarkeders beslutninger går ud over. Der er et ikke-voldeligt borgerligt oprør i gang. Som den canadiske journalist og aktivist Naomi Klein sagde til demonstranterne ved Wall Street i oktober 2011: ”The fight against cli-mate change is down to us – the 99 procent.

De gamle dogmer falder, og det er pæne unge mennesker, der protesterer mod den fi-nansielle sektor i Wall Street. Mellemøsten fik sit arabiske forår, anført af unge blogge-re. Og herhjemme deltager unge i masser af frivilligt socialt arbejde. De er græsrødder, miljøaktivister, guerrilla gartnere eller med i Stop spild af mad-bevægelserne. Forbrugs-festen er slut.

I storbyer verden over opstår der kollektive fællesskaber omkring urban farming og urban gardening, der ikke er set større, siden sidst vi virkelig var i knæ – under 2. verdenskrig, hvor der blev etableret et andet grønt modsvar: Victory Gardens-bevægelsen. Der tales om, at vi er nødt til at tænke helt anderledes og grønt i alt, hvad vi gør fra vugge til krukke. Alle taler om hvad vi skal leve af i fremtiden. Sagen er, at vi skal brødføde os selv på en anden og mere bæredygtig måde.

City-farmer

11



12

Vores grønne bekymring ses i alt fra måden, vi stemmer på, måden vi klæder os på, måden vi bor på, måden vi trods tilskyndelser om det modsatte nægter at forbruge på, til måden, vi spiser på. Grønsagsforretningen (med fire filialer i København) ’Din Bagha-ve’ er blevet kåret som en af verdens fem mest cool fødevareforretninger af det dagsor-densættende magasin Monocle. Kokken i morgen-tv laver mad ud af madrester og taler om madspild og genbrug. To gange er NOMA blevet kåret til verdens bedste restaurant ved at servere vild, grøn, økologisk, nordisk mad. Biodynamiske grødblandinger er blevet en slagvare i Irma. Der er kæmpe tilslutning til den internationale Buy Nothing Day. Alt det her er ikke tilfældigt.

En af verdens fremmeste trendforskere, den hollandsk-franske Li Edelkoort, forklarer, at Farming is the Future. Moden er grøn, og ordet ’sustainable’ (bæredygtig) bruges ofte, også i modebranchen. Det samme gælder inden for bolig og design, hvor der ikke er noget mere oppe i tiden end natur- og genbrugsmaterialer: Alt laves tilsyneladende ud af certificeret genbrugstræ. Cremer og parfumer er miljømærkede, delvist økologiske (vand er ikke økologisk), uden parabener, uden duft, uden tilsætningsstoffter, og man kan selvfølgelig aflevere sin emballage til genbrug.

Nogle af de mest søgte titler på Amazon refererer til natur og økosystemer. En hedder endda ’Green is the new black’. På den engelske udgave af Amazon ledte jeg efter en have-og-syltebog fra 1940erne, som jeg huskede fra toppen af The Sunday Times’ best-seller-liste. Jeg ville finde bogen og videregive titlen, for det er interessant, at vi ikke læn-gere køber smukke og ubrugelige coffee-table books med blomstrede looks til haven, men nu vender tilbage til de gamle, funktionelle dyder: Dyrk det, du spiser, og sylt det, du dyrker. I stedet for at finde syltebogen snublede jeg over dette vilde faktum: Syv ud af ti emner på listen over bedst sælgende titler inden for have handler om biodynamik på Rudolf Steiner-måden, to andre bestsellere handler om kompost.

I haverne er græsplæner, gasafbrændere og bladstøvsugere ’so last century’, som man siger (fordi de bruger energi). Gammeldags håndskubbere er pludselig blevet cool sam-men med hårdt havearbejde, der kan fungere anti-depressivt, ved vi nu. Frøfirmaerne melder, at de nu som noget nyt sælger flere grønsagsfrø end blomsterfrø.

Folk anlægger køkkenhaver. Bonderøven fra Jylland er den mest populære tv-person og er sammen med sin kone rollemodel for sin generation med sin anti-forbrug-atti-tude, som senest er set på forsiden af et københavner-smart magasin. Camilla Plum er en anden tv-personlighed, der står for en autentisk og begavet livsstil, der modsat ’de gamle helte’ fra sport, erhvervsliv og finansverdenen bringer svar på, hvordan vi kommer videre i den helt nye virkelighed, vi befinder os i.

Og der er mere. Der er nye urbane haver i kasser ude i Ørestaden. Der er høns og nat-lige guerrilla gardening-aktioner på Nørrebro. På Østerbro bliver børnene cyklet rundt i ladcykler og spist af med perlespelt og grødblandinger af deres speltmødre (et nyt ord, der er gået ind i sproget i dette årti, som terrassevarmere gjorde det i det forrige årti). København er af CNN kåret som verdens bedste cykelby. Og i Århus kom der pludselig en frodig, grøn skov på Store Torv under festugen (som tusindvis af brugere kræver til-bage på en fanside på facebook).

12



I storbyer verden over opstår der kollektive fællesskaber omkring urban farming og urban gardening.



Alle de nye tegn er en konsekvens af, at vi godt ved, at jorden brænder under os. I bog-staveligste forstand. Temperaturen stiger. Og stiger og stiger, og det er kritisk. Det er ty-deligt, at vi har lyst til at gøre noget nu. Der synes at være en kollektiv erkendelse af, at vi er nødt til leve meget mere bæredygtigt på, af og ved jorden. Mange bække små har mere end nogensinde brug for at blive til en stor å.

Heldigvis kan vi gøre en forskel. Vi kan virkelig gøre noget, via den måde vi handler, dyrker, spi-ser, vander og komposterer. Klimarapporter fortæller faktisk, at vi kan løse halvdelen af alle verdens klimaproblemer, hvis vi holder op med at spise kød og lader jorden dække af grønsager, buske og træer.

Det er meget drastisk, men det er værd at bemærke. Og vi kan måske begynde i det små. Spise lidt mindre kød og dyrke lidt mere jord. Det – at dyrke jorden og spise mere grønt og mindre rødt (kød) tillige med omlægning af energi og landbrug – er dét, der rykker absolut mest, hvis vi vil gøre en forskel.

Vi kan måske begynde ved vores egen jord. Den, der er i vores have, og den, der er i vores altankasse, i kolonihaven og i gårdhaven. Eller i fælleshaven, vi kan anlægge sam-men med en flok urbane gartnere og græsrødder. Eller det kan være jorden, vi finder på at dyrke, der hvor vi i øvrigt færdes. Vi kan alle sammen begynde at skabe grøn vækst og dermed grønne vækster.

Min opfordring med denne bog lyder: Tag del i den grønne bevægelse! Spis grønt. Spis lokalt. Spis så nordisk, så dansk og så ultralokalt, at du spiser mad fra haven. Bare en gang imellem. Ud over at det vil dulme klimasamvittigheden, så er det at spise grønt og dyrke grønt også både sundt og sjovt. Det er godt for klimaet, javist. Men det er også godt for fami-lien, naboerne og for de venner, der snart vil dukke op ved spisetid.

Det her er ikke noget nyt øko-bongo. Eller noget hippie-hurlumhej. Det handler ganske enkelt om at stoppe op. Tage gamle sysler op igen, fordi de var meget, meget fornuf-tige. Og om at genoptage årtusinders traditioner om at dyrke bæredygtigt og agere bæredygtigt på ’bopladsen’. Det handler om urban gardening og urban farming, som ikke har fået danske navne endnu (så bliv ikke alt for irriteret over de engelske ord, der optræder her i bogen).

14



Det her handler om: – At spise lokalt og dyrke til eget forbrug lige uden for døren – i

haven eller i baggården – i stedet for at flyve mad rundt om jorden i ende-løse klimabelastende cirkelbevægelser.

– At gøre os uafhængige af olie/benzin. Bruge energi på en klo-gere måde og bruge bæredygtig energi.

– At kompostere. Og genanvende alt, hvad vi kan, af grønt affald til at dække jorden for at holde på ilt og næring. Alt det, vi ikke selv kan spise, og som naturen har frembragt, skal gøre nytte for dyr og jord på andre måder. Intet grønt må smides ud.

– At holde høns og dermed totalt undgå madspild, fordi hønsene æder vores rester. 40 procent af det mad, der produceres på en meget CO2-bela-stende måde, bliver i den vestlige verden smidt ud. Det må stoppe.

– At spise mindre kød og meget mere grønt.

15



Hver eneste gang jeg holder foredrag om noget med have, og hver eneste gang jeg ud-taler mig om noget med have, så kommer denne kommentar: ”Jo, men det er jo ikke alle, der har have, og hvad skal de gøre?” Så lad os bare tage den med det samme.

Sandsynligheden taler for, at du har adgang til en eller anden form for have (det er sik-kert også derfor, du sidder med denne bog i hånden). De fleste danskere har egen have. Ud af 2.5 millioner husstande har 1.7 millioner egen have. Læg dertil alle sommerhusha-verne, kolonihaverne, nyttehaverne, skolehaverne, taghaverne, gårdhaverne og de fælles haver. Om få år håber jeg, at vi dertil også kan lægge masser af urbane haver – fælles-haver i byerne – som er haver, der kan opstå på byggetomter, parkeringspladser (hvor man dyrker i spande og kasser – selvfølgelig ikke i gammel forurenet jord) og i hjørner af offentlige parker og anlæg. Der er allerede en del projekter rundt omkring i byerne og flere er på vej. På Nørrebro opdyrkes tagene via initiativet DYRK Nørrebro. På Prags Boulevard er der kommet en fin borgerdrevet fælleshave på de tidligere banelegemer (der dyrkes i kasser med ren jord). Og BIG – Bjarke Ingels Group – har åbnet arkitektkon-tor i New York og arbejder med grøn arkitektur, huse bygget op omkring fælles grønne gårdhaver. Det kommer vi til at se mere til.

Mange har egen have. Men du behøver ikke have din egen have for at dyrke til husbe-hov. Mindre kan gøre det. Du behøver heller ikke at bo på landet for at dyrke. Det kan fint lade sig gøre at være en smule selvforsynende – i nogle måneder i hvert fald her i det kolde nord – også selv om man bor i byen. Vores klima egner sig fantastisk til at lave gode grønsager. Det skal udnyttes.

I denne bog kommer jeg ind på hvad, hvor og hvordan, du kan dyrke med held. Det er godt at begynde med at dyrke noget, der lykkes. Moderne byboere har jo ikke uanede mængder af tid til at passe deres køkkenhave. Det ved jeg godt. Det er også derfor, der kommer eksempler på næsten pasningsfri dyrkningsformer her i bogen.

Vi kan alle sammen godt gøre en lille smule. Og vi kan godt få held med mange grøn-sager og med høns, der leverer æg og gødning i tilgift for vores madrester – og under-holdning til småbørn – uden at det kræver, at vi går på nedsat tid, og uden at vi behøver lægge vores liv om.

ikke har din egen have?

Hvad så, Hvis du

20



Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg op-fordrer til civil ulydighed og dermed til ’guerrilla gardening’ og til det, der i USA kaldes ’attack on the front lawn’ (angreb på de pæne forhaver). Ja, såkaldte græsrødder har altså nu kastet sig over at bekæmpe netop græsplæner. Udover, at jeg går ind for at bekæmpe græsplæner og for anarkistisk grønsagsdyrkning, økologi, biodynamik og permakultur, så går jeg også ind for at dele jorden. Jeg går ind for delehaver, andelshaver og nabohaver. Community Gardens, som de kaldes. Forestil dig en lang række af dyrkede villahaver uden hække imellem, med hver sine afgrøder, der kan deles naboer imellem … Vejfester og høstfester kunne blive det helt store igen! I England bygger foreningen Landshare bro mellem haveejere, der ikke orker at dyrke eller pleje deres have – og haveløse, der gerne vil dyrke deres egne grønsager.

På www.landshare.net kan man hjælpe med alt fra redskaber, viden, arbejdskraft og egnet havejord til at dyrke.

Ikke alle har jord. Men gid alle, der har lyst til at forsøge sig som urbane gartnere, kunne få adgang til at dyrke – i nytte haver, i gårdhaver, i baghaver, i haver på byens tage.

Gid dem, der har godt med jord og store haver, kunne dele med dem uden. I dag er det så nemt at dele information via de sociale medier. Vi kan nemt finde hinanden, alle os, der gerne vil dyrke, og alle os, der har noget jord at tilbyde. Jeg har startet flere grønne grupper på facebook. Her kan du være med og dele information. Se efter ’Grow What You Eat’. Og hvis du er glad for dyr, kan du også være med i ’Burhønsenes Befrielses-front’. Eller ’Græsrodsbevægelsen for køer på græs’. Disse fællesskaber er forbrugerbe-vægelser, der afspejler, at mange af os spekulerer over, om vi egentlig ved, hvor vores mad kommer fra.

21



spis din have

Documents