sportsfiskeren 02 1934

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 2. li 1. Februar 1934. ~ 9. Aarg.

Kommentar overflødig -

14 SPORTS-FISKEREN 1934

,,61:ug-f'o1:m" Flugr_ Den størs te Nyhed, der i Aar bliver bragt paa

MarkedeL er "True-Form" Fluerne. De bestaar af 5 forskellige Serier Fluer, hver pakket i en stærk Papæske, der passer i en Lomme eller Rygsæk Hvier Flue har sit Rum i Æsken, og paa Laaget findes en Indholdsfortegnelse. Fluerne bliver fremstillet i England af Firmaet S. A 11 c o c k & C o., R ·ed dit c h , og nedenfor har jeg oversat nogle Uddrag af den lille Bog, dette Firma har ud:-; ,::ndt om ,,True-Form" Fluerne.

P. ,vell -endorf.

,,True-F:orm" Fluer er opfundet af Mr.· T. J. Hanna: der i det sydlige England, gennem flere Aar, af ,en lille Sammenslutning Tørfluefiskere, har været kendt som ·en udmærket "Fluebinder" og Fluefisker. (I England binder mange Lystfiskere selv deres Fluer).

I Foraaret 1933 blev hans Navn kendt, da han s_kr,ev nogle Artikler, som vakte betydelig Opmærks·omhed i "The Fis'hing Gazette" og "Game and Gun".

Thomas Jarnes Hanna, en ung Irlænder, er den sjældne Sammensætning af en første Klasses Naturforsker, en ·erfaren Fisker med nøje Kendskab til Fluebinding, et opfindsomt Geni, der har Færdigheden i at sammensætte og binde en Flue Alt dette er Resultatet af hans Iagttagelser ved Flodbredden.

Det gode Resultat, som er opnaaet med ,,TrueForm" Fluerne, skyldes udelukkende ham.

Vi mener, at disse Fluer viser det største virke-, lige Fremskridt i Efterligning af naturlige Fluer siden F. M. Halford's Dage. Mr. F. M. Halford, som er en meget berømt Lystfisker o:g Forfatter, har, me!"e end nogen anden, arbejdet paa at gøre Tørfluefiskeriet kendt.

Vi indrømmer, at dette er en stor Paastand; men vi mener, at den Lystfisker, som anskaffer sig ,,TrueForm' ' Fluer og undersøger dem, vil give os Ret i, at P[;.astanden •er til at bevise.

Nogle Ford ·ele ved ,,,True-Form" Flu -erne.

l. De er nøje Efterligninger af de Indsekter, de skal antages for at være.

2. De viser sig for Ørreden, som ser dem nedefra , som e t gennemsigtigt Legeme, fuldstændig som det naturlige Insekt.

3. Kroppens Farve er upaavirkN af Vand. De almindelige Fluer, som er bundet at' Silke og Haar, ·tJiver alle i Brugen mørkere i Farven; men "TrueForm'· Fluerne bliver ikke mørkere hverken i Vand eller ved Brug af Tørflueolie.

4. Kroppen er blød, og det er derfor sansynligt, at Ørreden beholder den i Munden, saaledes at der give, Lystfiskeren mere Tid til at give Tilslag, end det vilde være Tilfældet med en almindelig Flue.

5. Krop-pen paa alle "True-Form" Fluerne er uigrnnemtrængelig for Vand, og Fluerne ·er desuden forsynet med de bedste Kvaliteter Haar og Fjer hl Vinger ec l. Resultatet er, at deres Flydeevne er usædvanlig stor.

6. Man kan fange flere Fisk paa "True-Form" Fluerne -end paa noge:n anden Flue, uden disse viser Tegn paa Slid.

7. ,,True-Form" Fluerne kan bruges under alle Forhold, de vil fange Fisk i det mest straalende Solskin, saavel som paa de mørkeste Dage. Aarsagen hertil er klart belyst af det gamle Ord:

,,Lyse Dage fordrer lyse Fluer, r.:iørke Dage - mørke Fluer",

som er teoretisk rigtigt,. idet Insekternes fine Krop paa solrige Dage vi l være oplyst i Forhold til Lysstyrken, og paa mørke Dage virke tilsvarende mørkere. True-Form" Fluerne virker fuldstændig paa samme Maade.

A 1 m i n de li g ·e B e m æ, r k ni n g er. "True-Form" Fluerne er Resultatet af mange

Aars Forsøg paa at fremstille en Serie Fluer, derforener den delikate Gennemsigtighed med den !'rem.herskende Yndefuldhed hos Døgnfluerne, uden at nogle af de praktiske Fordele gaar tabt. Dette vilde i Sandhed være et Fremskridt frem for de Fluer, der almindeligvis tilbydes Lystfiskerne som ,,fuldstændige Imitationer" af det naturlige Insekt.

Efter mange mislykkede Forsøg blev. der tilsidst fundet en Maade til Fremstilling af saadanne


Fluer, og ,en Serie blev1 bundet og sat paa nogle strenge Prøver, som dog forløb tilfredsstillende.

HemmeTighied!etn i at ,opnaa GennemSi,gtigheden og sikre, at denne vilde forblive uforanderlig, er Ud-· byttet af en heldig Inspiration, der fremkom, da Ideen synles allermest haabløs.

Fluerne blev prøvede paa Vandet, inden der blev gjort noget Forsøg paa at brin~e en Serie paa Markedet.

De første Fluer var meget groft forarbejdet og kan slel ikke sammenlignes med de livagtige "Skabninger", som fremstilles nu; men allerede disse PrøveFluer viste sig at være de almindelige Fluer langt overlegne, og i mange Tilfælde, hvor de blev prøvet af "Experter", gav de en fuld Rygsæk, hvor andre Fluer gav ringe Udbytte.

Hovedbestandelen af Fluen1e er Kroppen, der er gennemsigtige som hos Døgnfluerne og for Ørreden viser sig som en blød og saftig Lækkerbisken.

Ogsa2. i Farven viser "True-Form" slore Fremskridt frem for de almindelige Fluer; thi denne forblive,: uforandret og ikke mørkere hverken i Forbindelse med Vand eller Tørflueolie.

Mange Forsøgsfluer blev fremslillet, inden det 'endelige Valg blev truffet, og i flere Til'fælde blev der endog bundet o~trent et Hundrede Fluer, inden mar.. fandt en tilfredsstillende Efterligning.

Dette vil give Læser.en ·et lille Indtryk af, nvor stort et Arbejde, der skulde gøres, for at opnaa den nøjaglige Efterligning.

,,True-Form" Fluerne bliver nu anbefalet Lystfiskerne i Haab om, at de maa bidrage til bedre Sport og større Fangst under Forhold, hvor den almindelige Flue kun til en vis Grad er tilfredsstil:lende.

Tør fluerne. (1. Serie).

Disse kommer som en Aabenbaring for de Lystfiskere, der er vant til at bruge de gamle,pyntede, kunslige Fluer. Her er den delikate Gennemsigtighed, som findes hos de naturlige Fluer fuldstændigt, efterlignet, og de almindelige Farver er taget bort.

Fluernes Legeme ·er dannet saa naturligt og nær til Originalen som muligt, hvad Størrelsen, Kulør og Gennemsigtighed angaar.

Kroppen an:;.es for at være den vigtigste Del, set t'ra Ørredens Synspunkt, idet denne udgør den kødfulde Del af Fluen. Naar Kroppen altsaa er nøjagtigt efterlignet, spilla- de øvrige Dele af Fluen en underordnet Rolle.

Alle Fluerne forestiller naturl~ge Insekter,og er beklædt med gode Haar og Fjer; men de er ikke overbeklædt, dog heller ikke for let beklædt, da saadannc Fluer jo praktisk talt er ubrugelige undtagen under de mest gunstige Forhold.

Det er en kedelig Ting, naar en Tørflue ikkt> vil flyde, og at ofre Flydeevnen, for at Fluen skal tage sig godt ud i Fiskerens Øjne, er en: il hø,j Grad taabelig Fremgangsmaade. Men disse Fluer ser godt ud, og flydeT alligeviel godt.

Desuden er Størrelsen af' stor Vigtighed; men da Fluernes Vinger etc. er symetrisk nøjaglige i Længde, er dette ogsaa et meget stod Fremskridt.

Der ·er nogle nye Vi;ngetyper i denne Serie, og disse er alle prøvede og fundet mere effektive end de, s'vær<e Fj1eir, som eners anvendes.

Nr 11, 12, 13 ,ogi 14 ,eir slørr1e og mere bektædbe end de øvrige Fluer i denne Serie. De har ingen Vinger, fordi mange Fiskere foretrækker haarede Fluer.

De ,er ikke nøjagtige Efterli.gningeir a:f nogiet naturligt Insekt, men gode, almindelige Typer, som er udmærkede paa blæsende og regnfulde Dage, hvor del er vanskeligt at holde de almindelige Fluer flydende Undertiden vil disse, selv i det klareste og laveste Vand, dog blive foretrukket af Ørreden frem for de mindre og mere livagtige Fluer.

Der ·er tre forskellige FarV1er Haa:r i hver Flue, og saaledes kan mange gode Farvesammensætninger laves, som virker tiltrækkende, men aldrig frastødende, som det ofte er Tilfældet med Fluer, der er fremstillet af ensfarvet Haar. De flyder udmærket og er " helt rigtige", naar Fisken ikke "slaar".

Nummeret bag hver Flue angiver Krogstørrelsen i Redditch's Skala.

Tørflueserien bestaar af følgende 15 Numre. 1 Pale Watery Dun (16), 2. Red Spinner (14),

3. Great Red Spinner (12), 4. Light Olive Spinner (16),

5. Medium Olive Dun (14), 6. Iron Male Spinne.r (Jenny Spinner) (16), 7. Blue-Wihged Olive (Male er Sherry Spinner) (14). 8. Som Nr. 7, men mørkeire (1·1, 9. Blue-Winged Olive (Male Dun) (14), 10. Medium Sedge (12), 11. Olive Red Variant (14), 12. Primrose Variant (14), 13. Orange Variant (Orang~ Quill) (14), 14. Red Variant (14), 15. Gree,n Midge (14).

Majflues ·erien. (2. Serie) (Standard Krop).

Disse har mange Fordele frem for alle andre Fluer, som ·er fremme paa Markedet.

For det første har de for Fisken vist sig uimodstaaelige paa Grund af deres Skønhed og saftigt udseende Kroppe. Disse danner en skarp Modsætning til de almindelige Typer med Straa- eller· Korkkroppe.

For det andet vil de kunde holde længere end sidstnævnte og fange flere Fisk uden at vise Tegn paa Slid.

For det tredie er Tørfluerne beklædt med Haar af forskellige Farver, som er dygtigt sammenblandede til en mangefarvet Glorie, der har en sfor Tiltrælmingsevne. Man har tilstrækkelig Erfaring for,


at Brugen af disse Fluer er en afgjort Fordel, fordi Ørreden synes særlig følsom overfor brudte Farver. I nærværende Tilfælde er Fibrene kyndigt blandede, og dygtige Fiskere siger, at Fluerne udkaster fine Farv-eslraaler, der giver et kal-ejdeskopisk Effekt, som kun faa Ørreder kan modstaa.

I d en Model, som · forestiller den almindelige "Drake", er Farv1erne omsorgsfuldt udvalgt, for, da disse ofte varierer en Smule, at sikre sig, at Fluerne faar en Gennemsnits-Farv·e. Desuden er der gjort alt for al give et delikat Anstrøg af Vinger og Ben, saaledes som Ørreden rimeligvis s·er det.

En særlig Form for Fluer vises i cien halvt udmattede Stilling (half spent slyle) med Strimler af passende farvede Fjer, sat ind for at antyde Reflektionen af Vingerne, som spe jler sig i Overfladen af Vandet.

Disse har adskillige Fordele. De er godt afbalancerede og falder, i Forhold til deres Størrelse, meget let paa Vandet ; de flyder udmærket og del bedste 'af all er, at Ørreden finder d:em uimodstaaelige.

De v.aade Fluer (Nr. 22 til' 25) s,l{al efterligne 1en Vaarflue, som lige er kommet frem af Puppen.

"True-Form" Nymph er en udmærket Flue og meu største Maal af Tiltrækning. Den kan bruges med Held nogle Dage f'ør de virkelige Fluer bliver udklækkede og atter nogle Dage efter, da Ørreden ofte i Begyndelsen synes .mistænksom over for Vinge.fluer og kun æder de Nymphs, som ~æmpen i Overfladen af Vandet.

Der findes ogsaa to gængse Fluer (Tørfluer) ; hvilke der er tilsat nogle nye Farver for at tiltrække Fisken. De er paa ingen Maade straalende, men Farvernes Virkning er bleve t noget forbedret, idet nogle faa lyse Farver er blevet tilsat for at give Fluen ·et mere tiltrækkende Uds,eende.

"Goulden's Favorite" Nr. 27. skal bruges, specielt naar Ørreden ikke " slaar"; men de øvrige Fluer kan bruges til enhver Tid; dog hvis det er Tilfældet, at Fiskene ikke , ,slaar" efter naturlige Fluer, fordi diss·e komriler foem i My,ria;dør, vil Nr. 26 & 27 vise sig uvurderlige.

Majfluerne bestaar af følgende forskellige Typer: 16. Green Drake (Winged) (10), 17. Black Drake

(Spenl V11ings) (10), 18. Grey Drake (Spent Wings) (10),

19. Green Drake (Haekled) 10), 20. Black Drake (Hackled) (10), 21. Grey Drake {Ralf Spent Style) (10), 22. Green Drake (Hackled Wet) (10), 23. Black Drake (Hackled Wet) (10), 24. Grey Drake (Hackled W et) (10), 2G. Mayfly Nymph (Wet) (10), 26. Moneymore (Spent Dry) (10), 27. Goulden's Favourite (Hackled Dry) (10).

M a j f 1 u e r (m ·e d ad s k i 1 t K r o p) (S e r i e 3).

Denne særlige Form for Majfluer er Udbyttet af en Række Eksp,erimenter, der havde til. Hensigt at

fremstille Majfluer med "adskilt" Krop, som ',kulde være helt bøjelig og i Farve, Holdning og Gennemsiglighea nærme sig saa tæt til de naturlige som muligl.

Ve fleste Fluer af denne Art, som tidligere er blev·et fremstillet, har vist sig at være ubrugelige. Enten har de været af for daarligt Materiale, dler ogsaa har Kroppen væ1,et wemstil'le t af et eUe:r andet stift Stof, som gj:oride, at man.gie Fisk, paa Grund af Fluernes unaturlige Udseende, gtik! tabt.

Ved "True-Form" Fluerne er alt dette undgaaet. Kropper. er absolut blød og bøjelig ; derfor kan Lystfiskeren faa Tid til at "sætte" Krogen, fordi Ørreden ikke straks vil slippe Fluen, efter at den har taget den, hvilket vilde være Tilfældet, hvis Kroppen var haarcl.

De forskellige Fluer er alle almindeligt anvendt, og de Lystfiskere, der har set dem, har følt sig tiltrukket af deres Skønhed og Konstruktion, samt af deres vidunderlige Efterligning af det naturligr Irrs.ekt

Før har der eksisteret en Fordom imod Fluer med den "adskilte" Krop; men dette er næppe overraskende, naar man tager de mange Fiskere i Betragtning, der har prøviet dem o,g igen trukket sig tilbage, fordi den har vist sig saa godt som ubrugelig.

,,True-Form" Fluerne har imidlertid ingen Ulern,per, og man venter ganske bestemt, at de vil blive mødt med stort I3ifalcl fra alle Fluefiskere, der har Erfaring og Skarpsindighed.

Denne Serie bestaar af følgende Fluer: Nr. 28. Grnen Drake (1 2), 29. Green Drake (12), 30. Dard Drake (12)

V a ad F 1 u e Serien. (4. S e rie).

Denne Serie har til Hensigt at tilfredsstille enhver Fordring paa l'iva;gtig1e Efte:rfig!ninger af Fluerne i deres "undersøiske" Stadie. Nu til Dags fordre Vilkaarene Brugen af mindre og lettere bundne Flue~· enå før.

Denne Seiie indeholder mange af de gamle, prøy,edc Favoriter og viser Fremskridt i Farv·e, Størrelse og Holdning, hvor en saadan Forandring har været ønskelig.

Som vaade Fluer bliver haarede Fluer gerne foretrukket, da Insekternes Vinger ikke udfolder sig, tor disse naar Overfladen af Vandet. Ud fra dette Synspunkt holder Hovedparten af "Vaadfluefiskerne" p2a, at liaarede Fluer skaber mere Sport og desuden er lettere at kaste. Imidl·ertid, da en Del foretrækker vingede Fluer, er der ogsaa ,en Del af disse i denne Seri~ Desuden er Ørreden jo heller ikke ukendt med vingede Fluer under Vandet. Mange Døgnfluer synke,· ned og dør paa Vandet, og en enkelt "Spin-


ner" gaar endog ned paa Bunden af Bækken for at læggo sine Æg.

Den vaade Flue følger i Farve og Gennemsigtighed den naturlige . saa tæt som vel muligt.

Nr 38-39 og 40 er ,en speciel Form i Serien og er i Særdeleshed beregnet til Solskinsdage og lavt Vand. De ·er gode, naar Fisken tager Myg og lignende.

,,The black Gnal" skulde vinde stor Tilslutning; thi den er livagtig efterlignet og meget let bundeti

Desuden er der nogle nye Fluer, som har vist sig at være udmærkede, naar Fisken er genstridig og ikke vil "s.Jaa" mere, men kun rører sig efter en enkelt Døgnflue eller Larve.

Al ,,True-Form" vaade Fluer vil fange godt under alle Forhold ,er allerede prøvet og om Sommeren, naar Vandet er faldet til den almindelige Vandstand, vil deres Overlegenhed tydeligt vise sig.

Serien bestaar af følgende Numre: 31. Blue Dun (14), 32. Red Spinner (14), 33. Honey Dun (14), 34. Oliv(~ Dun (11), 35. Orange Dun (14), 36. March Brown (12), 37. Medium Scdge (12), 38. Primrose Dun ~16), 3S Black Gnat (16), 40. Green Midge (16), 41. Mystery Variant (12), 42. Olive Variant (12).

L a r v e r o g U n d e r v a n d s i n s e k t e r (5. S e r i e ).

Del er nødvendigt at fremhæve, at disse Fluer ikke har til Hensigt at være nøjagtige Efterligninger af de naturlige

For at fremstille Insekter af denne Klasse vil vil enhver slavisk Efterligning ikke alene være ubrugelig, men t det hele taget skadelig for Fluernes Sukces.

Do vigtigste Ting er Farven, Størrelsen og Formen. Noget, som skal undgaas, er Brugen af det ellers ufravigelige Bly til Fremstilling af Fluen; thi sel;r om de saaledes ser lovende ud, er de absolut uden Tiltrælming under Vandet.

Enh"\"er, der har iagttaget Insekterne i Vandet vil indrømme, at det rimeligvis er de levende Bevægelser, der tdtrækker Ørredens Opmærksomhed

Af den Grund, siel'v om Insektet er godt efterlignet hvad Størrelse, Farve og Gennemsigtighed angaar, kan den ovierfladisk set ikke siges at have stor Lighed med den naturlige Flue.

Ror at frembringe en tilstrækkelig Beviægelsei er nogle af Modellerne tilføjet slæbende Ben, og hos andre ·er der lagt særlig Vægt paa de sitrende Følehorn, Gældespalter ,etc., som er karakteristisk. for de naturlige Ins,ekter.

Denne Serie bestaar af Nr. 43. Caddis Grub, 44. Stonefly CI"eepe:r, 45. Dock Grup, 46. Freshwatel' 'Shimp, 47. Brown Olivie Caterpillar, 48. Green Caterpi11ar.

P. W.

En af de meget skønne Dage.

Af Mar i u s P 1 o ug, Aarhus.

Naar jeg har valgt denne, Overskrift, saa er det ikke fordi, jeg har i Sinde at skildre en af Markus Lauesens Dage. Det er udeµ Tvivl meget skønne Dage ar en hel anden Art (jeg har ikke læst Bogen endnu , men skal nok gøre det) end end de, jeg her tænker paa. Imidlertid takker jeg ham for Ideen, for Betegnelsen passer glimrende for mange af de herlige Dage, som en Sportsfisker i Aarenes Løh oplever ved Aa, Sø, eller Mose. Dage med summende Sol over Eng og Vand, med kvidrende . Smaaf'ugle mellem Rør og Siv og glinsende Guldsmede, som gynger let paa Straae:ne. Men allesammen Dage, hvor man vender hjem - omend maaske med tom Rygsæk, saa dog med Sindet fuldt af nye, friske Indtryk fra den skønne, fri Natur. Indtryk, som lokker og drager ud mod nye Ture langs de blinkende Vande derude-' i de grønne Enge ·eller mellem de brune Hedebanker.

Den Dag, der skal tales om, er vel ikke af dem, der for mig som decideret Fluefisker hører til netop de allerskønneste, men jeg holder dog paa, al den alligelvel er en af' de meget skønne Dage. En herlig Augustsøndag i den svundne Sommer, f'ra Morgenstunden med Tusinder af blinkende Vanddraaber i Græsset og opad Dagen en let Brise al' Sydøst med straalende Sol over Mosen, der er kranset ar Rør og Siv, Dunhammer og Pindsvinknap, og hvo-r Klynger af Vandpileurt med rosenrøde Blomster og stor,e Aakandeblade med pragtfulde hvide Blomster svømmer paa Vandfladen. Og saa rundt om al denne Herlighed aabne Marker med Kornhobe i lange Ræk.ker, med Gaarde og Hus,e og græssende Kreaturer, og længst ude mod Vest de store Skove, som strækker sig fra Oldtidens hellige Offerlund (?) i Herthadalen nær ved den gamle Kongestad Lejre, hen omkring Nutidens Herresæde Ledl'eborg og videre mod Syd! over Gyldenløves Høj, Sjælla~ds højeste Punkt, til Haraldsted, hvor Magnus vog den tapre Knud Lavard. - Enh'ver Spodsfisker vil for sit indre Øje se hele Sceneriet, ,;om om han selv var Midtpunktet deri.

Tidlig Morgen startede en Ven fra Lejre og jeg mod Mosen, vielforsynede med levende Karudser og døde Skaller samt en He:i.nzblinker. J)e første særlig beregnet for Kammeraten, medens jegi især tænkte at forsøge Dypfiskeriet og Blinken, d er forekom mig al passe bedre for mit Fluefisker-1':emperan1ent end


den lille, arbejdsomme Karuds, der udfører alt det Arbejde, jeg saa gerne selv :vil udføre, nemlig Afsøgningen af Fiskevandet.

Dagen blev imidlertid helt igennem "Karudsens. Mederne, jeg i Løbet af ·et Par Timer affiskede hele Mosen ·efter alle Kunstens Regler, først _med Dyp· og sider. med Blink, uden at mærke det mindste Nap, tog min Fælle i samme Tidsrum paa sine flinke Karuds1er først -en Gedde paa 4 Pund og derefter en Aborre paa omtrent 2 Pund.

r-~ T

7···1

Med dette Resultat sluttede vi saa Morgenarbejdet og vendte hjem til Frokosten.

I Pausen ·efter denne forsynedei vi os med friske Skaller og Orm. De sidste ber egnet for Aborrerne. Og da Styrken var blevet forøget med min Vens Svoger fra København samt vore Koner og Børn, gik Turen paany derned.

Del blev ·en herlig Eftermiddag derude, hvor Solen skinnede, og Fuglene sang, og Kinderne fik Kulør af den varme Sol ,o,g den friske Brise, som uhindret kom strygende ind over Mosen. Selve Fiskeriet viste iøvrigt samme Resultat som om Formiddagen. Medens jeg med Blink og Dyp uden Rewltat affislrnde Mosen fra alk~ Ender og Kanter og ,endogsaa forsøgte at friste Aborrerne med en af Tandlæge Krogs:gaards Fluer (i Parantes bemærket de bedste Fluer, jeg har fisket med ; jeg har ikke set Ørrederne slaa saa sikkert ,efter andæ Fluer, end ikke March brown ·eller grey Drake, som jeg ellers helst har benyttet), fangede min Vært omtrent strak's endnu ,en Gedde paa 4 Pund, og hans Syioger 2 Gedder paa 11/2-2 Pund, alle paa Karudser.

Nu opgav jeig Evret o~ lfik Ild paa Piben, der Resten af Dagen maatte trøste, mig for mit svigtende Piskerheld. Min Vært ·opigav ligeledes, idet vi nu m&atte ans1e Mosen for udfisket for denne Dag, for Geddernes Vedkommende i hvert Fald. Stængerne blev rigget til for Aborrefiskeri og overladt Damerne, der sammen med min Værts Svioger fangede nogle Stykker, mest f'ra 3/4 til 11/2 Pund, men ogsaa en Del mindre af 11/2 til 2 Tommers Længde, hvoraf der syntes at være en Masse i Mosen. De

større Aborrer fangedes dels paa Karudser dels paa Orm, vistnok oftest paa Karudser. Til Slut satte en af Damerne Kronen paa Værket med ·en AaI paa godt 1 Pund.

Paa Billedet ses Selskabet med Aalen og en Gedde samt nogle Aborrer.

En fornøjelig og sund Eftermiddag var tilbragt i fri Luft, og vi vendte hjem:, glade over Dagen og øre i '.Hovedet ar Sol og Vind, berigede med Mindet ·om en af d e Dage, vi ad Aare vil sø,ge a~ gen~ oplevie .

Til Oprejsning for mig selv skal jeg kun tilføje, al jeg Søndagen efter fik Revanche, idet jeg i en anden Mose tog 2 Gedder paa henholdsvis 3 og 4 Pund, medens min Vært den Dag maatte gaa tomhændet hj em. - Men da havde jeg ' rigtignok ogsaa taget Karuds,en .til Hjælp.

Til Slut ,et Par Ord om Mos1en. Det Mos,ehul, hvori vi fiskede, er vel omtrent

ar en halv Tønde Lands Størrelse og er egentlig en Tørvegrav, ,der i Slutningen af Krigsaarene og de nærmest følgende Aar er igraviet her i et Mosedrag, der ge1mem Ki<:mierup Aa: a1:1va:ndes til Rosiklifde Fjord Der skal være gravet ret dybt, indtil 10 Alens Dybde, og der ·er endnu adskillige dybe Steder. Indtil for 8 Aar siden har der hvert Aar været gravet Tørv her , og Hullet blev da tømt for Vand, idet man simpelthen kørte Tørvedyndet op fra Hullet men Heste _og Vogn. Heri maa man vel søge Aarsagen til, al: der ikke saas størr-::~ Gedder end de paa 4 Pund, som vi fangede, medens Gedder af Størrelse fra 5 til 20 Tommer var ret talrige. Derimod syntes

.-~ t

temmelig store Aborrer (fra 1/2 til henimod 2 Pund) rel talrige ·og der fandtes, en meget talrig Bestand af ganske smaa Aborrer, ligeledes fandtes Skaller af forskellig Størrelse.

Antagelig har Plantevæksten, som jeg i Hovedtrækkene har skildret ovenfor, endnu ikke faaet Tid til al udvikle sig saa stærkt, at den giver · de for Gedden gunstigste Vilkaar. Endnu er Vandet ret aabenL og fri for Plantevækst, naar undtages de lid-


!igere nævnte V a.ndpileurt og hvid Aakande, men navnlig Pinds.'Vinknop og gul Aakande er sammen med bædbladet Mærke (Sium latifolium) begyndt at brede sig ud fra Land ,o,g vil vel snart givei gunstigere Levevilkaar 'for Gedderne. Snart vil sikkert ogsaa svømmende Vandaks, Tusindblad og Krebseklo komme til, af hviilk!e navnlig Krebseklo (Stratiotes aloides) fylder Mos,erne paa denne Egn i ·en saadan Grad, at del sielv i meget store Mose.huller er vanskeligt at finde saa meget aabent Vand, at det ovierhovedet :er muligt at fiske der, idet Planten, hvioraf forøvrigt kun Hunplanten er fundet her i Landet (ligesiom af de::.:i. beslægtede Vandpest), i Sommertiden svømmer paa Vandets Ovierf~ade, saa denne kan være ganske tildækket og næsten hvid af Krebsekloens smukke Blomster.

€)€)8 A IL 11€)€) DECEMBIERTUR 1933.

Skal Fangsten sælges - naa, det er for Resten sandt, den Sag er jo uddebatteret, o,g lad det endelig være langt fra mig at pille ved og kigge efter, hvad der skjuler sig under Patinaen, der saa smukt h'lr lagt sig ov1er Ujævnhederne - lad mig saa hellere ·i;ige : Skal Fisken foræres væk, saa sørg i alle Tilfælae for, at den er fanget først, og skal den fanges paa Havet, saa e1· det klogt, foruden den fornødne Optimisme, at være udstyret med et godt Kompas, et Par stærke Arme, et kraftigt og trænet Mundtøj' og en god Kammerat, der ogsaa er dygtig til at skælde ud over en genstridig Paahængsmotor, der forøvrigt gør del saa godt den, uden Platin paa de rette Sted er, kan. Paahængsmotoren - der var en Gang en Mand, en klog Mand, der sagde saadan noget som: "Er De i Beslidåelse af megen Karakterstyrke, saa anskaf Dem ·et Akvarium - ,der er ganske faa, der er i Stand til, uden at miste deres gode Omdømme i Familien, at havie to - anskaffer De tre - -" naa, ja, men det var jo ikke Akvarier - - hvor lyder de to første Stavelser i det Ord egentlig dejligt - ikke osse? Saadan af' Fisk - navnlig Torsk'.! -- men derimod Paahængsmotor med Magnettænding, Talen var om, o,g havde denne kloge Mand kendt e l saadant Apparat, hav:de han ikke turdet tage Ordet to i sin Mund i ,den Sammenhæng; erler reUere, Talen var egentlig om N. N. -bestyrelses aarligc: Torskegilde, hvortil jeg i min Egenskab af nyvalgt Medlem havde lovet at skaffe Fisken med kort Varsel, efter at jeg dog først meget nøje hos en Kapacitet havide forespurgt, om en saadan Lev:e-

rance k'unde siges at komme i Konn'ikt med ·en meget nøjeregnende Fiskersamvittighed, som jeg har at trækkes med.

N aa, vi startede saa, efter de nødvendige Forberedelser, en Decemberdag Kl. 3, for inden Mørkels: Frembrud at sikre os det til' et rigtigt Torskegilcte nødviendige Kvantum Fisk, og det gik ogsaai slideligl - ganske vist kunde !Vi snart efter Begyndel8en hvierken se Pejlinger eller noget i den Retning - for en Sikkerheds Skyld er det )1laaske bedre &trak~; at OP'lyse, at det rvar rigtig, virkelig Taage, som ogsaa andre end vi blev generet at" -'- saa Kompasset maaUe i Brug; Fisk! !fik vi - at den sto,re ogsaa paa denne Tur: stakl af efter en spændeinde Kamp, tilføjes kun for Troværdighedens Skyld. Men saa begyndte Kvalerne med, at Motorien strejkede, og Mørket sænkede sig orver Vandene. Har De, k~e Sporlskollega, nogen Sinde prøvet at ro· en 18-Fod.s Baad uden andre Tofter end Mastetoften helt forude, tværs over ·en rivende Strøm samtidig med, at De havde nok at gøre m!ed at kigge paa Kompas:, og Kammeraten med at skælde ud over Motol'en ·og beregne · Afdriften i det forfæng,elige Haab, at De ·endnu kunde være sikker paa, at De kendte Strøm:retningen, der for tre Timer siden var Vest, ogi at De nu ogsaa kunde være ,gainske sikker paa, at den Ende af den rustne Kompasnaal', De sejlede efter, nu ogsaa var Nordenden - ,ogi med en ikke helt ubetydelig Chance for at komme til .at overnatbe ·el eller andet Sted i rum Sø og saailedes: giaa Glip af el Torskegilde?

Naa, Strømmen var nu Vest, ganske vist betydelig kraftigere ·end beregnet, og vi fandt La:nd ca. 100 m fra den yderste Pynt mod den aabne Østersø, og saa gik Roturen videre i godt dansk Tempo langs Land, uden særligt Hastværk. At Taagien saa ved Landingen viste sig kun at strække sig et Par Hunarede m op i Landet, og al dette i høj Grad bes'\nærliggjorde Beviskraften i vort smukt tilrettelagte Defensorat for vor Udebliven, skal kun lige op,lys,es for Fuldstændighedens Skyld.

Torsken? Jo, den fik den skønneste Afslutning paa sit frie Vandstrygerlivi - den blev ved fuldt Blus paa alle Lamper sat i Ak'va - - ganske vist ikke ,,rium", men dog lydeligt set :noget i den Retning.

202.1


Et Regulativ.

Vi trnader os hermed at optrykke de første 10 Paragraffer af RegulatiV1et for Fiskeriet . i KoldingNebel Aa og Aakjær Aa.

i -i !

. I ,

R e g u l a t i ve t s O m r a ad e.

§ 1. N æl"Vlærende Regulativ gælder for Fiskeriet i

Kiolding-Nebel Aa og Aakjær Aa fra henholdsvis Stenvad Møl'le, Rolles Mølle og Aakjærdal til Aaens Udlø1 i Kolding Fjord.

MedJ.em af Foreningen er enhver Lodsejer ved de anførte Aastrælrninger; ingen andre kan være Medlem. Interessentskabet af Lodsejere benævnes "Fiskeriforeningen for Kolding-Nebel Aa og Aakjær Aa".

§ 2. Foreningens Formaal er: 1. At fremme og ophjælpe Bestanden af Laks,

Ørredfisk og Aal i Vandløbene, herunder ogsaa at &øge at ia[værge Forurening af Vandløbene og i det hele søge at skabe saa gode Vilkaar for Fiskenes Opgang og for Yngelens Trivsel og Vækst som muligt.

2. Efter Aftale med Lodsejerne V1ed Vandløbene at skaffe disse en Lejeindtægt af deres Fiskeret og samlidig skabe Adgang for Fiskeriinteresserede til at drive Lystfiskeri.

· Bcst ·emmelser vedrørende Fisk•eriet.

§ 3. I de nærværende Regulativ underlagte Vandløb

maa kun anvendes til Fiskeri: Ruser, Yippegarn, Ketscher og Medetøj.

§ 4. Rus•er iberegnet Fangarme maa ikke hav,e større

Udstrækning end Afstanden fra Bred til Aaens Midtlinie vinlælret paa denne paa det Sted, hvor Ruserne udsættes. Anbringes de fra begge Bredder af V and'løbet, ·enteJiiirige overfor hinanden eller i kortere Afstand ·end 35 Meter, maa, ingen af Ruserne med Fangarme føres længere ud fra Bredden end en Jrediedel af Aaens Bredde, maalt vinkelrel paa Aaens Midtlinie.

§ 5. Der maa kun benyttes Viprpegarn af kvadratisk

Form, og der maa ikke foran Garnet anbringes Fang~ arme ·eller lignende, der tvinger Fisken bort fra Aakanterne.

Enhver fiskeriberettiget Lodsejer maa for indtiI 63 Meter Aastrælrning benytte 1 Vippegarn, for indtil 315 Meter 2, og for indtil 625 Meter og deroV'er 3 Vippegarn.

§ 6. Maskestørrelsen i Opgangsruser og Vippegarn

skal være mindst 100 mm i strakt Maal, Aalerusers Maskestørrelse mindst 25 mmJ i t,:;trakt Maal. Ketschere maa højst have ·en Diameter •paa '10 cm. og dere~ Maskestørrelse skal være mindst 25 mm i Kvadrat (Knude Lil Knude).

§ 7. De i Loven om Ferskvandsfiskeri fastsatte Fred

ningstider og Mindstemaal gælder med den Ændring, at al Fredning for Gedder og Aborrer bortfalder (jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931, § 16b). I Fredningstiden for Laks og Ørred er alt Fiskeri forbudt, hvorfor Ruser og Garn skal være fjernet fra Aaen, Vipperne kan blive staaende uden Garn.

Foreningens Bestyrelse kan dog, naar den skønner, al der dertil findes Anledning, ansøge Ministe.riel for Søfart og Fiskeri om Tilladelse til Fangst af gydefærdige Laks, Hav-, Sø- og Bækørred i den for disse Fiskearter fastsatte Fredningstid ·eller i en Del af denne, for at Udklækningsanstalter kan forsynes med befrugtet Rogn. Dette Fiskeri maa kun drivie~- af de Personer, som dertil erholder Bestyrelsens Tilladelse.

Bestemmelserne om Fredningstider og :Mindstemaal skal paatrykkes de Kort, som giver Adgang til Fiskeri i det Foreningen underlagte Vandomraade. .

§ 8. Fiskeri med Ketscher og Medetøj er tilladt en

hver Lodsejer og hans Husstand paa den ham tilhørende Aas:trækning. Derudo·ver er Fiskeri i det Foreningen und erlagte V andomraade kun tilladt mod Løsning af Fiskekort, gældende for de forskellige Redskaber og for nærmere angiven Tid. Prisieirne for Fiskekortene fastsættes af Bestyrelsen for 1 Aar ad Gangen.

Enhver Lodsejer er pligtig til paa Opfo·rdring at paavise ov·erfor Foreningens Opsynsmænd eller Repræs•entant sin Ejendoms Udstrækning langs Vandløbet.

§ 9. EnhV'er, der driver Lakse-, Ørred- eller Aale

fiskeri ni-ed Ruse eller Vippegarn i det Regulativet underlagte Vandomraade, er under Bødeansvar pligtig til at føre Bog m11er Fangsten og senest v·ed Aarets Udløb forelægge Opgørelse o·ver Fangsten for For.eningens Kasserer ener Opsynsmand.

Af de saaledes fangede Fisk betales en af Bestyrelsen fastsat Afgift prr. Kilo, hvilken Afgift betales til Foreningens Kasserer inden 8 Dage- efter Aarets Udløb.

Lodsejerne i ndestaar for Afgiften af Fangsten ved Garn fra deres Ejendom. Ikke rettidig netalte Afgifter inddriv,es ad Rettens Vej .

193-1 SPORTS-FISKEREN 21

§ 10. Udøveh,e af Fiskeri i det Regulativet underlagte

Vandomraade uden retmæssig Adkomst samt Overtrædels,e af Regulativets Bestemmelser iøvrigt straffes med Bøder (jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Mart<; 1931, § 26). Bestyrelsen kan bestemme, at cler ikke maa udstedes Fiskekort for Personer, der er lillall og dømt for ulovligt Fiskeri.

Karup Aaa

,,769". Uden ellers her i Bladet at ville optage nogen

Debal med Dem om lokale Forhold .ved Karup Aa, skal vi angaaende Forholdene til "Dansk Sportsfi5kerforening" bemærke, at vi, saavel under den forrige som den nuværende Formand, har mødt slor IntereS'se for Forholdene ved Karup Aa.

Vi erindrer Dem samtidig om, at .vi paa vore Generalforsamlinger i Maj og N ovbr. s. Aa. har oplyst, at ,,D. S. " havde ydet vor Forening et Tilskud til Hjælp til Udsættelse af Ørredyngel.

Lad mig benytte Lejligheden til at erindre Dem om vor Generalforsamling, der afholdes i Maj :vraaned, kom frem der. Gode Raad _er vi altid glade for. Anonym Kritik tager vi intet He115yn til.

Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn. O B. H an s e n . p. t. Formand.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks ...... . .............................. 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred ................ 37 Bækørred ................................. 25 -Helt, Snæbel og andre Heltarter ............ 30 -Stalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 -Gedde og Sandart ......................... 40 -Aal ...•.................................. 34 _ Krebs.................................... 9 cm.

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskr·ebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ·ej.

:················································································ . . . . . : Foreningsmeddelelser. E

. . ................................................................................ : Afstemningen om Fiskekortene.

Der ·er hidtil indkommet 454 Svar. Af disse er 31!1 Ja-Stemmer, 117 Nej-Stemmer og 18 blanke Kort. For Jylland er afgivet 205 Ja-Stemmer og 103 ~ejStemmer. For Øerne 114 Ja-Stemmer og 14 Nej-Stemme1· Paa første Udsendelse modtog vi 251 Svar, h~orefter -der kom fuldstændig Stilstand.

Vi gjorde da en sidste Kraftanstrengelse, idet vi paany sendte Kort ud til alle de Medlemmer, der ikke havde svaret. Vi havde Go derefter i vor Naivitet ventel at faa Svar fra hele Resten, men mangler dog endnu 196 Kort. Det vilde jo være morsomt, om vi kunde faa Svar fra a 11 e Medlemmer, og vi beder derfor alle, der ,endnu ikke har svaret, glæde os med endnu i sidste Time at indse.nd-e deres Stemme, være den +, -+- eller blank. Er Stemmekorlel bortkommet, kan anvendes et almindeligt Postkorl. Idet vi da forlænger Fristen for Stemmeafgivningen til 12. Februar, tror jeg navnlig herved at give Modstanderne en Cadeau, idet forholdsvis flere Kou t i den sidste Tid har været Nejstemmer, medens .fastemrnerne synes at være blevet trætte, eller deres Ant::i.l maaske udtømt, hvad jeg ganske vist har svært ved at tro. De lVIedlemmer, som ,er i Tvivl, eller for hvem Sagen ingen Interesse har, vil vi dog ir.dtrængende bede gøre os den store Tjeneste at indsende et blankt Kort, kun med Navn og Adresse. Gør del med det samme inden det glemmes!

C h r. Lo t t r u p A fi d e r s: e n.

Bords Fiskeriforening, Skjern, holdt forleden Generalforsamling paa Kluvers Hotel.

Form anden, Fiskeriejer Jens Thoms,en Jens en, Ahler, aflagde Beretning, hvoraf bl. a. fremgik, at Salgel af Fiskekort var gaaet tilbage, men at Salget af disse Kort forrige Aar ogsaa havde været forholdsvis stort. Ligeledes meddelte Formanden, at der i Hegnskabsaaret var udsat 10 000 Stk. Bækørredyngel.

Kasser,eren, Gdr. Jens Chr. Jensen, Krog, oplæste Hegnskabet, som godkendtes. Plisen paa Fiskekort faslsatte~: til sædvanlig Takst: 25 Kr. for Aarskort og 21/2 Kr. for Dagkort.

Under Mødet taltes der en Del om det ulovlicre ,:,

Fi~keri , der daglig foregik. Man ønskede fremtidig en nogeL mere effektiv Kontrol hermed. Generalfor:-,mnlingen overlod til Bestyrelsen at ansætte en dertil egnet Mand.

En Henvendel5e fra Skjern Lystfiskerifo~ening om Støtte til Udsætning af Fiskeyngel i Skjern :\.a i Lighed med an Udsættelse, der med Held er


fordaget i den lille Lindenborg Aa, blev forelagt. Man lænker f>ig en 5-Aars-Plan med Udsættelse af mindst 200 000 Stkr. Yngel hvert Aar. Da en enkelt Forening af økonomiske Grunde ikke kunde · gennemføre en saadan Plan, rettes der Henvendelse til samtlige Sportsfiskeforeninger og Konsortier. Man enedes om at støtte Planen, saafremt de andre Fore11ic.ger vil gaa med.

Formanden omtalte Kartoffelmelsfabrikernes skadelige Indflydelse paa Fiskebestanden i de forskellige Vandløb, idet det var bevisligt, at hvor saadanne Fabriker fandtes, var der næsten ingen Fisk, fordi Vandel var urent. Man vedtog at have dette Forhold i Erindring, men man mente forøvrigt, at Fabrikernc selv havde Pligt til at afhjælpe disse uhelr dige Forhold.

Til Bestyrelsen genvalgtes Jens Thomsen Jensen. Til Revisor genvalgtes Gdr. Laurids Hansen, Sønderby. Formand og Kasserer genvalgtes.

Foreningen af Sportsfiskere for Aarhus og Omegn

afholdl ordinær Generalforsamling paa "Mejlborg" den 27. November 1933.

Formanden, Hr. Landsretssagfører A. M. Nørager bød de mange mødte Medlemmer velkommen og retlede denne Velkomst særligt til Foreningens Gæster, nemlig Fiskev:ærterne fra Lyngbygaards Aa. Formanden aflagde derefter Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Der havde af Bestyrelsert været arrangeret fælles Fisketur til Storaaen og Skals Aa. Efter Formandens Beretning oplæste Kassereren Regnskabet, der godkendt.es. Foreningens Medlemstal er nu oppe paai 12,1, heraf' 52 lokale.

Der foretoges Valg til Bestyrelsen af Formand og 3 af'gaaede Bestyrelsesmedlemmer, der alle genvalgtes med Akklamation.

Emblemet. EL lille smukt Emblem, et Diminutiv af det i

Bladets "Hoved", 13 ruml i Diameter, forgylidt paa dybhlaa Emaillebund, vil nu i ;Løbet af faa Dage findes fæJ'digt til Salig. Prisen (er ·sat til 1,25 Kr., <ler ,er noget større end Fremstillingsprisen, for at skaffe Foreningen en Indtægt. Dette ,er saaledes en Grund me:re itir at kløhe det. MedLemmerne kan sende deres Bestilling til Hr. Guldsmed Fritz Heimbi'irger, Købma,geTgade 63-65, København. B e I ø bet + 1 5 (eller 10) Øre i P.orlo bedes indlagt i Brevet i Frimærker ,ener paa anden Maade. Flere Medlemme:.' kan ogsaa slutte sig sammen og 1ade Emblemerne sende 'Lil .en enkelt af dem. Medlemmer i København kan kø,be dern i 1Forretningen.

C h r. Lo t tru pi And er sien.

Tidsskrift-Læsekredse for Sportsfiskere.

I Tilslutning til den lille Notits i Sportsfiskeren for 1. .T anuar 1934 om Læsekredse for udenlandske Tidsskrifter, tillader jeg mig at henlede Opmærksomheden paa, at der f'or Sportsfiskere allerede i 2 Aar har eksisteret en saadan Læsekreds, hvor følgende Tidsskrifter har cirkuleret: Norsk J æg:erog fiskeriforenings Tidsskrift, 12 Hefter aarligt, Från J aklmarker ,och Fiskevatten, 12 Hefter, Der Angelsport, 12 Hefter, og (for det første Aars Vedkommende) Anglers News, 12 Hefter. Dette blev sidste Aar erstattet med det langt betydeligere: The Fishing Gazette, der er udkommet med 1 Hefte ugentlig. Abonnementet for denne Læsekreds er 6 Kr. aarlig.

Iflg. Statsbibliotekets Meddelelse om Tidsskriftslæsekr•edsene for 1934 vil man nu for det samme Beløb kunne faa Dansk Jagttidrnde (12 Hefter aarligt) og Ferskvandsfiskeribladet (Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad), dette sidste dog kun under Forpdsætning af tilstrækkelig Tilslutning (mindst 5).

lndmeldels,er modtages af Statsbiblioteket i Aarhus, helst snarest muligt.

Mar i u s J . P lo ug.

:··············••o1••···························································

· Et og andet. ............................................................................... Apropos - Kæmpeaborre.

finder j,eg i et gammelt tysk Tidsskrift fremsat den Paa~land, at Nilabon,en - La tes - kun adskiller sig fra Flodaborren ved sin Størrelse og dermed følgende stærkere Tænder. Den angives at være den største Fisk i Nilen og kunne opnaa en Længde af 10 Fod. Den i lSpodsfiskerens Nytaarsnumer omtallc i Nilen fangede Kæmp1eaborre paa 1061/2 eng. Punci er saa1edes ingen Rekordaborre. Endnu stø:rr.e Aborrer har jeg f.et omtalt fra Kongofloden - ogsaa Kongoaborren menes at være en Varietet af vor Aborre, der vistnok har sin Nord grænse liggende nær os, og derfor er relativt lille hier i Landet.

Forøvrigt skal Nilens og Kongos Gedder heller ikke vææ •egentlig arts:tiorskellige fra vor hjemlige Esox lucius, men der er det Aborrerne, som er deres t'arligstc Fjender, mens det i · Norden ,er omV'endt.

Axel' Holm.

Uhyret i Loch Ness. Gennem Dagsp.ressen er dette Fabeldyr nu og

sa;1 naaet ovier i "Sportsfiskeren"s Spalter. Fishing Gazette har i ide sidste Maaneder næsten hver Uge


indeholdt en eller anden Meddelelse om Monstret. I sidslc Nummer fandtes et Referat af en Diskussion ·om dette Spørgsmaal i selve "The Hause of Commons ". Talere forlangte at Staten med F11yviemas1k'ineil" skulde deltage i Udforskningen af Fænomenet, et Krav, der dog blev afvist under Henvisning Lil, at et andel frygteligt Uhyre, Arbejdsløshedsproblemet, maatlc komme i første Række, hvor det gjaldt Regeringens Interesse. Af større Interesse for Danske Sportsfiskere, der savner en værdigere Genstand for deres Sp,orl end Gedder og Ørreder, er det maaske at vid e, al et Vinfirma ,,\Villiams and Humbert" i samme Nummer som Præmie for det paa sportslig Maadc og levende fangede Uhyre udsætter en Præmie, bef.taaendc af en "Rohoboam of Dry Sack Sherry". En Rehoboam forklares at være en Flaske af 8 Gg. alm. Størrelse. Samtidig udsætter Fishing Gazelle selv den samme Præmie for Eneretten til Reproduklionen af det førs:te F:otografi, der en Gang for alle slaar l\Ionstrets Identitet fast.

C h r . Lo t t r u p A n d e r s c n.

,,Storfisk". I Sportsfiskeren for Januar 1934 skrives om en

Kæmpeaborre, 96,G Pund. I følgende Historie er der ogsaa Tale om Kæmpefisk, men sikkert af en anden Art.

To Amerikanere og en Dansker sidder og laler sammen, og de to Amerikanere søger paa bedste Maadc al imponere Danskeren.

Samlalen gælder Lystfiskeri. Amerikanerne praler og siger, at de har været med til at trække Tunfisk op paa 7-800 Kilo.

Saa siger Danskeren: - Ja, jeg har ogsaa været mea Lil at fange Fisk saa store som Hajer og Hvaler; men Mage til den Fisk, som jeg for et Par Aar siden fik paa Krogen, har jeg aldrig set.

Del var et kolossalt Dyr, og den strittede imod, saa Baaden var lige ved at kæntre. 'Men det ~ ikke det, der viar det mærkeligste. Nej, da jeg efter store Anstrengelser hav:de faaet halet den saa meget over Vandet, at Hovedet blev synligt, aabnede Uhyret Gabet og sagde: - Er det maaske Direktør L.?

Det kunde jeg naturligvis ikke nægte og svar:ede: - Ja!

- Naa, ja ja, s:aa er der ver ikke andet at gø.Pe end al overgive sig.

De to Amerikanere tabte Lysten til' at fortælle mere om store Fisk.

NB. For Sandhed ingen Garanti. Med Fiskerhilsen

Lystfislcer,e Det skulde vel ikke være Søslangen fra L:och N ess

i Skotland?

Hvad foregaar inde i Teltet?

/ /

En Mand tager Skjorte paa? elleT gør Morgengymnastik?

Nej!! Billedet er desværre ikke nogen Talefilm, ellers vilde man høre en Stemme forkynde, at Gedden havde mindst denne Længde.

Allehaande Smaanotitser og Oplevelser v,edrørendc vor Sport og af InteTesse for Bladet modtages med Tak af Redaktionen.

Indholdsfortegnelse: "True-Form" Fluer. - En af de meget skønne

Dage. - ,,Salt". - Et Regulativ. - Karup Aa. Lovens Mindstemaar. Foreningsmeddelels·er. Tidsskrift Læsekredse. - Et ,og andet. -

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den lo. i .hver Maaned til Redaktør J. Bjerg· Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For. Medlemmer af: 1) Lokalforeninger med mindst 10 Medlemmer og obligatorisk Medlemsskab i Landsforeningen, og 2) Lokalforeninger med 25 Medlemmer af Landsforeningen kun 5 Kr. lLokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne).

Foreningens Medlcmsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hver Maaned. ·

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, København F .

./læstformand: 13ødkermester Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kuntingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets For·

sendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Annonce,l,rzse1i er 12 1

/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. .f' Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m.

Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

/

24 SPOR'I'.S-FISKEREN 1934

-1-:,rr.rrr Allcock's "Model Perfect" Kroge li : 14 12 10 : 8 6 2 er Haandarbejde, fremstillet af specialuddannede Folk. æ

= No.4991. · Kun allerbedste Staal anvendes -- og hver eneste Krog = - -S f111c~c1cs1 kontrolleres efter Hærdningen. S - -æ Krogens særlige Form bevirker, at den "kroger" bedre æ - - -i Leveres i saavel øjede Fluekroge end nogen anden Model. æ ~ som alm~ Gutkroge. Absolut den bedste Krog til alt Fiskeri. ~ - -- -- -- -- -- -- -- -- -i Allcock's Devon Bait's , i = -: fremstilles i 3 forskellige Vægte: let, medium og tung. æ § udført i Guld, Sølv eller forskellige Farver. æ - -- -- -= ---=

Genera I repræsentant for Skandinavien:

---- Faas overalt. BRITAGENT -- -(The British Industries Agencies) --- M. T H. M A R TE N S -- København K. Bredgade 25c

§ ·-•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ~

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling sarµ't Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt, Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ...............................................................................

Indmel'd Dem i

Dansk Sportsfiskerforening og De faar nærværende Blad gratis tilsendt hvier Maaned.

Indmeldelse til Kassereren, Hr. Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Samtidig har De gratis Fiskeret paa Foreningens Terræn v. Skernaa.

V i r k f o r Ti 1 g a n g.

...............................................................................

~ilt:lt:~~~~~~~~~~~~~IXJ~i~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 112: - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Gæstgivergaarden

'' T r.o Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte . - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede . ................................................................................... LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore

findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

sportsfiskeren 02 1934

Documents