Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 2 1. Februar 1935. ~ 10. Aarg.

Om Anvendelse af Blink til T unfiskeri. Fra »La Peche«.

Mens Middelhavsfiskeriet efter Tun foregaar ved særligt konstruerede Vaad, har dette stedse været umuligt i den biscayiske Bugt grundet paa Vind og Tidevand, og her har man da altid maat­tet tage alle Slags Tun med Snøre. Efter Datidens Beretninger tog man dem i det forrige Aarhundre­de paa levende Torsk eller Makrel. Til Tider tog man dem paa Drag med en »Kunstfisk« fremstil­let af tre hvide Vingefjer af Havmaage stukket ind i et nøddestort Stykke Kork, som var sværtet i Flammen af et Vokslys. De til det Fiskeri anvend~ te Fartøjer var 20 Tons Halvdækssejlere, og saa­clanne var i Brug indtil 1892, da de afløstes af 16 -18 Meter lange overdækkede Dampbaade.

Øjensynlig blev Tunfiskene ked af eller fut­tede Aversion mod denne Lokkemad, thi fra 1840 -85 anvendte man ved Biscayabugten udelukken­de en Slags kunstig Pølse af Sejldug, malet rød og hvid, som blev sat paa en hjemmelavet svær !Krog. En Løkke af sammenspundet Garn forbandt Kro­gen med et 1 m Forfang af Messing. Med denne primitive Kegle af spraglet Sejldug fangedes den Masse Tun, som fra 1865-75 holdt Konservesfa­brikkerne i Saint Jean de Luz i Gang. Da gav Fi-­skene sig pludselig til at se surt til Maddingen i den Grad, at Fabrikkerne maatte standse.

Fra Montrice i Spanien fortsatte man imid­lertid at fange Tun, men den anvendte Metode var en Hemmelighed, der kun kendtes af to Fa­milier, som nægtede at udlevere den. Omsider op­stod der Uenighed imellem dem, og et af Familie-

medlemmerne forlod sit Fædreland for at bosætte sig i Frankrig .Her røbede han den berømte Hem­melighed, som saa kom i almindelig Brug langs den franske Kyst fra 1885.

Man havde ganske simpelt erstattet Sejldugs­pølsen med et Bundt hvide Fibre, lavede af Majs­kolbers Dæksblade. Om Krogens Bøjning var vik­let et Par Traade rødt Uldgarn. Denne kunstige

Madding, der kun er en grovere Form af en Ør­redflue, har været i stadig Brug indtil Dato, skønt den i det sidste Par Aar synes at virke mindre godt.

Da begyndte et enkelt Baadelav, som ogsaa denne Gang ejedes og sejledes af en eneste Fami­lies Medlemmer, at eksperimentere med en ny Blink. Det er fornylig oplyst, at de havde skaffet sig de amerikanske »Pflueger« Modeller, som bru­ges ved Laksefiskeri ved Vancouver, og ændret og forbedret dem, til de var tilfredse med dem. Da de var kommet saa vidt, lod de bygge en stor Baad med langsom Motor og lydløst Maskineri, og fra Begyndelsen af 1934 har de forbavset Ver­den med deres Udbytte.

Det varede en Stund, inden man opdagede, at de brugte en Blink, men det var ogsaa det hele, man kunde opdage. Meget forudseende anskaffe­de Besætningerne paa de andre Baade derefter alle

14 SPORTS-FISKEREN 1935

de Modeller, de kunde opdrive, og ved at prøve sig frem, opdagede de snart, at den hele Samling var ubrugelig paa nær to-tre Typer, der svingede til Siderne uden at rotere. Disse gav enkelte Fang­ster. Og det var netop Modeller af Pflueger Typen.

c:::::; ~ Man henvendte sig da til de lokale Gørtlere,

lod disse Modeller kopiere og lave om, og opnaaede omsider at finde en virksom Form. Det er et rekt­angulært Stykke Messing, 17 cm langt, 3,5 cm bredt og 2 mm tykt, afrundet ved Enderne og ud­hamret saaledes, at det er symmetrisk konkavt. En Hulning og to Kramper i den ene Ende tjeher til at anbringe en svær (Krog, der let kan erstattes. I den anden Ende er en stærk Hage. Det hele er omhyggelig forchromet.

~~-~ ·· ~

Srpinneren er fæstet til et Forfang af Staal­traad, 1 mm tykt og 6-8 Meter langt. En Bly­klump paa 400-1000 Gram (afhængig af Baa­dens Fart) var indskudt mellem Forfanget og sel­ve Snøren, hvis yderste Del er en 60 Meter lang tynd Line tvundet af 36 Traade, mens Resten er tvundet af 81 Traade og 120 Meter langt. Snøren føres igennem en Ring af Buxbom paa Spidsen af en lang Stang, anbragt i Skibsaksens lodrette Plan saaledes, at den danner en Vinkel paa 30 Grader med Vandoverfladen. Den Del af Snøren, som bli­ver om Bord, er rullet sammen i en rund, flad Kasse uden Laag. Snøren er bundet til stangens Fod med en Sejlgarn:sknude, der let gaar op. Naar Tunen hugger, løses Knuden af sig selv, og Fisken løber med Linen; i samme Øjeblik griber en eller flere Mand Grejerne og ved skiftevis at hale og gi­ve los, udtrætter de Fisken, faar den halet hen til Baaden og tager den indenbords med Baadshager.

Til Tunfiskeri med denne Blink skal Baaden have en Fart af 3 Knob, men fisker man med »Majsblade«, maa Farten være 7-8 Knob, da her ikke anvendes Synk.

Mr. A. Gobinot, hvem denne Artikel skyldes, fortsætter her med en temmelig omstændelig Ud­redning af, hvorfor man flere Gange har maattet ændre Fiskemetode, og korr.::1er til det Resultat, at Tunfisken har Forstand nok til efter nogen Tids Forløb at vrage den Madding, som har været anvendt i en Aarrække. Hjemlige Sports.fiskere ved, at dette Forhold ogsaa gør sig gældende paa andre Omraader, f. Eks. Geddefiskeri. Har man fi-

sket et Geddevand en Tid med almindelig Ske­blink, opnaar man gode Resultater ved at gaa over til Vobler o. s. fr. N aar vi har fremdraget denne Artikel, er det imidlertid til Efterretning for vore Sportsfæller, som fisker efter Tun. Som det frem­gaar af en Artikel af Hr. L. Sv. i Sportsfiskerens Novembernummer 1934 er den hjemlige Tun ved at blive ked af Maddingen, og der er næppe andet at gøre end at prøve noget Nyt. Det skal da nok vise sig, at Tunfisken er her endnu og kan give god Sport. A. H.

Tunfisk. Svar til A. H.

Det skulde i højeste Grad glæde mig og man­ge andre, hvis »det turde være Løgn altsammen« m. H. t. Tunfiskenes Forsvinden fra vore Farvande.

Allerede før Krigens Tid fangedes der enkelte Tunfisk paa Fiskepladsen ved Sjællands Odde. Der var nok af dem, men den Gang var Vanskeligheden at kunne fange dem. Før denne Tid var der ogsaa nok af Tunfisk paa samme Plads, og nuværende Fiskeres Forældre og Bedsteforældre kan fortælle om de mange »Springere«, der mødte Flokkevis, naar Sildegarnene blev halet ind; og flest, naar der var mange Sild. Det var imidlertid ikke Springere, det var Tunfisk. Alt dette er ikke noget nyt, og herom har jeg tidligere skrevet i »Sportsfiskeren«, saa jeg er saa ganske enig med A. H., at Tunfiske­ne har besøgt danske Farvande i mange, mange Aar.

Den bedste Plads indenfor Skagen for Fangst af Tunfisk er ved Sjællands Odde, og i 1926 og 1927 kom københavnske Lystfiskere derop. Der var mange Fisk, store Fisk og de var lette at faa paa iKrogen. Det var Reglen at fange flere paa en Morgenstund, naar der var Sild i Fiskernes Garn, og det var store Fisk paa 4-600 Pund. Dette har Aar for Aar aftaget, saaledes at der i de sids:te 10 Aar kun har været fanget ganske enkelte mindre Fisk af Lystfiskere, og Tunfiskene har været me­get forsigtige til at bide. Ikke desto mindre fan­ges der Tunfisk i Bundgarnene, og professionelle Fiskere har ogsaa i 1934 indbragt flere Fisk til Havnen, men de har været betydelig mindre end tidligere og ingen rigtig store Fisk. Faktum er og­saa, at der i hele Perioden fra 1926 til 1934 til Od­den og Hundested har været indbragt ca. 2000 Tunfisk. Der har ogsaa været fanget Tunfisk ved Skagen og ved Anholt, men i mindre Antal, dog maa be111ærkes, at der i et Aar, det var August

1935 SPORTS-FISKEREN 15

1929, tror jeg, blev fanget et Par Hundrede Tun­fisk paa faa Dage i Pakhusbugten ved Anholt.

Den gradvise Aftagen af Tunfiskenes1 Antal og den mindre Størrelse synes dog at tyde paa, at det er en fast Stamme af Tunfisk, der har besøgt disse Steder Aar efter Aar, og efterhaanden som de er fanget, er Antallet formindsket. Kan A. H. finde en bedre Forklaring, vilde det i hØj Grad glæde os, som har Lyst til at fange Tunfisk?

De mange store Tunfisk ved Tyborøn tror jeg gerne paa med Modifikation, d. v. s. , at det rime~ ligvis er langt fra Tyborøn, at de fanges i Nord­søen. Baade Doggerbank og ved Scarborough er gode Fiskepladser, hvor der særlig kommer man­ge Tunfisk, men disse Fisk har sikkert intet med de Stammer at gøre, som kommer ind i Kattegat. Nordsøen er betydelig større og ligger nærmere de Pladser, hvor Tunfisk opholder sig den meste Tid af Aaret. Der er sikket ogsaa flere Fiskeplad­ser end de to ovennævnte i Nordsøen.

Iøvrigt henviser jeg til de Artikler, jeg tidli­gere har skrevet i »Sportsfiskeren« om Tunfisk. Det synes som A. H. i11plge min seneste Artikel mener, at jeg mener, der kun har været Tunfisk i de danske Farvande de seneste 6-7 Aar, tvært-­imod. Under Krigen blev der fanget og solgt. en Del Tunfisk, men i Tidsrummet ca. 1920-1926 blev der ingen fanget, da de var usalgbare. L. Sv.

Jeg skal være den sidste til at sætte Skrive­bordsvisdom op mod Studier i Marken, og da jeg aldrig har set en Tunfisk i sit eget Milieu, end mindre haft den paa Krog, skylder jeg næsten Tidsskriftets Læsere en Undskyldning for at jeg »snakker med«. Som flittig Læs·er af adskillige udenlandske Sportsskrifter har jeg imidlertid en Andenhaandsviden om Tunfiskeri paa Steder, hvor Hr. L. S. - heller ikke har været. Heraf kan jeg da uddrage nedenstaaende Resume.

Hvor Tunfiskenes Leg finder Sted vides ikke, men man formoder, at de spæde Tunfisk lever pe­lagisk i de varmere. Dele af Atlanterhavet. Som voksen strejfer den vidt omkring og gaar ogsaa ind i Indhave som Midd.elhavet og Kattegat. I Adri­aterhavet har den længe været Genstand for er­hvervsmæssig Fangst i store Net; den fanges hyp­pig ved de kanariske Øer og Azorerne, vistnok paa Flyvefisk og med svære Grejer. I Biscayabugten bliver den nu taget paa Kunstfisk, efter at den gammeldags Metode med naturlige Agn har svigtet, hvilket i sin Tid gav Anledning til lignende Betragtninger som Hr. L. Sv.'s. Ogsaa der troede man, at Tunen var udvandret eller op­fisket.

Ved Cornw:all lever den i Masse, jager leven­de Fisk i Overfladen og har hidtil trodset alle Sportsfiskernes Efterstræbelser - den synes her at være overordentlig sky.

Det synes ikke, at Tunen gaar ind gennem Ka­nalen og Doverstrædet. De Tunfisk, som fiskes i Nordsøen, især ud for Scarborough, er rimeligvis

·kommet ind fra Nordatlanten, den findes nemlig ogsaa ved den norske \Kyst. Fra Nordsøen gaar den gennem Skagerak ind i vcre Farvande, hvor den undtagelsesvis kan træffes ret langt inde i Østersøen.

Spørgsmaalet er nu blot, om Hr. L. Sv. har Ret i, at de danske Tun er næsten opfiskede -i saa Fald maa vi forholde os afventende, indtil nye Flokke finder for godt at besøge os; eller om Franskmændene har Ret i, at Tunen bliver for klog til at gaa paa levende Agn - i saa Fald er der en smuk Opgave for vore Sportsfæller i at finde en passende Kunstfisk. A. H.

Geddefangst paa Fyn. Da Sportsfi skeren har ytret Ønsket om at faa Med­

delelse om særlig heldige Fiskefangster, skal jeg her­ved fremkomme med følgende.

I Efteraaret 1394 har jeg været meget optaget, me­stendels af Jagt, saa jeg næsten slet ikke har været ude med Fiskestangen, men nu lige før Jul kom der nogle Dage, hvor Lejligheden tilbød sig. Søndag den 16. De­cember var jeg sammen m ed Dr. S. ude efter Gedder­ne i Lykkesholm Sø. I Løbet af to Timer fik vi iO Ged­der, men ingen større end 6 Pund. - Torsdag den 20. var jeg indbudt til at fi ske i Hjulby Sø. Nærmest for at lære en ældre Sportsfisker at bruge de moderne kor­te Kaste-Stænger. Vi begyndte at fiske Kl. ili og holdt op lidt før Kl. 16, og vi fangede i5 Gedder, hvoraf jeg de iO. De 5 var under 3 Pund, og dem satte vi ud igen. Den største, jeg fangede, er indtil Dato min Record­Gedde den vejede i2 Kilo; den næststørste var paa 71/2

Kilo. Fiskene var meget lette at trætte ud. Jeg mistede en meget stor Fisk ved, at Forbindelsesringen sprang. Gedderne bed, som jeg aldrig i mit Liv har set. Ved første Kast inden Baaden endnu var ude, var der Ged­der efter Blinken. Den meste Tid fiskede jeg fra Bag­enden af Baaden; havde jeg fi sket fremefter , havde jeg faaet adskillige til. J eg brugte en kort amerikansk Staalstang (i et Stykke) Richardsons Fabrikat; den er vidunderlig at kaste med og mer end stærk nok til den sværeste Fisk. Hjulet er et »Supreme« Hjul af Pflue­gers Fa):)rikat, det længstkastende amerikanske Hjul der findes. Linen er Hardy-'s Alnwich Spinnerline Nr. 3. J eg brugte hovedsagelig kun den svenske Mellor

16 SPORTS-FISKEREN 1935

Spinner. Til denne aldeles fortrinlige Spinner , som jeg ogsaa har fanget Laks i Norge paa, skal jeg dog bemærke, at Krogene ikke er stive nok. til m eget store Fisk, de lader sig bøj e; jeg bytter dem om m ed ekstra stærke Hardy-Kroge. Til Slut skal jeg tilføj e, at Vejret var som clet oftest har været i dette Efteraar, mildt, taaget, og m eget lidt sydlig Vind.

Ahlefeldl Laurvig Bi lle.

Rygtevis har vi hørt om s,tore Fangster af Gedder i November-December her paa Fyn i Aar. Men det er faa Sportsfiskere, der som ovenstaaende ærede Indsen­der gør sig den Ulejlighed at sende en Meddelelse til os, tilmd med en saa klar Opregning af alle de Fakta -Grejer, Vejret, Tiden - som har Interesse for Sports­fiskeren, Oplysninger, der som før skrevet, ikke blot har sportslig Betydning, men ogsaa kan komme til at spille en Rolle, naar Spørgsmaalet om Indførelse af Fiskeko-rt en Gang naar frem til Lovgivningsmagten.

Red.

Karpefisk.

Il. Hr. L. Sørensens Indlæg i Januarnumret om

Graaskallen og dens formodede Farlighed for mere værdifulde Fisks Yngel skulde nødig gaa upaaag-· tet hen. Uden at udgive mig for Biolog, skal jep; dog efter Otterstrøm i »Blødfinnefisk« gengive nogle Data til Sagens Oplysning. Holstebro Aa har jo Udløb i Nissum Fjord, og her blev i Aarene 1902-1912 fisket ca. 16,000, 12.000, 10, 15, 10, 11, 8, 13, 15, 19 og 8000 kg Skaller - Statistiken skel­ner ikke her mellem de forskellige Arter. Fangsten udførtes dengang til Tyskland og var næppe rin­gere i Krigsaarene. Nu er der imidlertid lagt Van­skeligheder i Vejen for vor Fiskeeksport, og da der ikke er noget indenlandsk Marked for Skaller, er det ret sandsynligt, at de har formeret sig saa stærkt, at de bliver »Utøj«.

I Tyskland har Regeringen i Kampen mod Uldhaandskrabben omsider fundet Anvendelse for de mange opfiskede Skadedyr, som en Omgang var ved at forpeste Luften, da man lod dem ligge cg raadne. Nu anvendes de - hakkede - til Ør­redfoder - og en lignende Anvendelse kunde vel Skallerne i Nissum Fjord faa herhjemme, om Sa-.,. gen ellers blev sat i System.

Elritsen er den af de smaa Karpefisk, som har størst Inter­esse for os ~portsfiskere, da den er en udmærket Madding til Ørred. Til Gedder og Aborrer er Grna · skallen bedre. I flere jydske Byer kan man købe

levende Elritser til Madding, men vil man have dem gaaende »paa Lager«, maa man sørge for, at de opbevares i rindende Vand, og der maa være et gennemhullet Laag over det interimistiske Aqua­rium, ellers springer Elritsen ovenud.

Det er hændet mig nogle Gange, naar jeg fi­skede efter Ørred med Orm - jeg indrømmer For­brydelsen - at jeg har taget Elrits paa almindelig Ørredkrog, det er ret ubegribeligt, at den lille Fisk kan gabe over saa stor en Krog. Resten har da væ-­ret let. Jeg mindes ikke nogensinde at have fisket forgæves i et Ørredvand, na.ar jeg havde en nylig dræbt Elrits som Madding - og man undgaar de Undermaalsfisk, som ofte gaar baade paa Orm og Flue. Selv om man af Princip sætter Un.dermaals­ørred ud, er Halvdelen af dem som oftest saa be­skadigede, at de ikke kan leve.

Jeg kan tilføje, at jeg undertiden i Mangel af Elrits har prøvet at fiske med Hundestejler, hvis Pigge var fjernede, men jeg har aldrig oplevet, at en Ørred lod sig friste. Det er den Slags Smaatræk, som i Aarenes Løb lærer en Sportsfisker ikke at undervurdere Ørredens Intelligens.

Andetsteds i dette Nr. spørger en Indsender om der er to Slags Elritser? I Følge Otterstrøms Blødfinnefisk S. 253, er Farven i høj Grad variabel, og særlig pragtfuld i Legetiden, hvilket kan være Skyld i den iagttagne Farveforskel. I Fangen.skab - altrna ogsaa under Forsendelse til andet Fiske­vand - taber de gerne Farven.

Det er iøvrigt et interessant og voveligt Eks­periment, Hadsten Lystfiskeri-Forening har fore,­taget ved at udsætte Elritser i et Vand, hvor der mangler Føde til Ørreden.

Almindeligvis menes Elritsen at være Næ­ringskonkurrent til Ørreden, lever af de samme !Krebsdyr etc., som man mener, der er Man.gel paa i vedkommende Vand. Det vil snart vise sig, om nu Ørreden kan leve af de udsatte Elritser, eller om begge Parter forkrøbles af Sult. Man maa med Spænding imødese Resultatet.

Karpe og_ Suder er ligesom Karudsen nærmere Husdyr end Vildt, og hø,rer maaske lige saa lidt hjemme i »Sports'" fiskeren« som Køer og Grise i Dansk Jagttidende.

De kan dog forekomme forvildede. Forvildede Karper er vist nu sjældne. Suderen findes hist og her, men da det er en af de hjemlige Fisk, som jeg aldrig har haft den Fornøjelse at fiske efter, vil jeg være taknemlig , om en anden vil skrive om, hvorda1· man fisker Suder.

Om Karpen gælder, at den som alle Husdyr, der har været under Menneskets Røgt i Aarhun-

1935 SPORTS-FISKEREN 17

dreder, har spaltet sig i en Masse Racer, fl. Eks. Spejlkarper, Læderkarper. Den er svær at tage »sportsmæssigt<<, da den helst holder til paa Dy~ bet - den skal dog være taget paa Orm, bl. a. i Fu­i-esø. Indirekte har den haft en skæbnesvanger !ndfly;:J.else paa vor Fuglefauna; Storkens Forsvin den · tilskrives bl. a. den Forfølgelse, den er udsat for i Prøjsen, hvor man beskylder den for at tage Yngelen i Karpedammene. Den tyske Skik at ser­vere Karper Juleaften burde efterlignes herhjemme til Afveksling for den tungtfordøjelige traditionelle Risengrød og Gaasesteg. Ofte tilfryser Karpedam­mene imidlertid ved Juletid - og saa faar man ikke Karper det Aar.

I flere fynske søer fanger Lystfiskere en Del Karper; Rekorden for i Aar er en paa 3 Kilo.

Brasen og Flire er begge høje, stærkt sammentrykte Fisk, der sjæl­dent vejer saa meget som de syner. De gamle Bra­sen søger i Reglen ud paa dybt Vand, hvor Lyst­fiskeren næppe faar Lelighed til at hilse paa dem. I de yngre Udgaver er de vanskelige at skelne fra hinanden, og hvor de findes sammen, er de tilbøj­elige til at bastardere. De er ikke egentlig ynde·1e af de Lystfiskere, som holder af i al Magelighed at ligge i en Baad ved Sivkanten og mede efter Abor­rer og Aal. Ganske vist angiver Chr. S. Jacobsen i sin Kogebog for Ferskvandsfisk en Metode til at fjerne Benene, men der skal vist en Del Øvelse til. Efter min Erfaring duer de ikke til andet end til at koge til Hønsefoder.

Englænderne kalder begge Arter for Bream, og deres Sportsskrifter er fulde af Opskrifter paa Grundmadding og de bedste Fangstmetoder. Pas­sionerede Brasenfiskere sidder oppe hele Natten og meder efter Bream. Som mangeaarig jydsk Lystfisker forstaar jeg ikke ganske, at det i England kan være saa vanskeligt at tage disse Fisk; maaske kommer det af, at man derovre plejer at sætte dem ud igen, naar de ikke er »Recordfisk«. En Brasen, der nogle Gange i sit Liv, de kan blive ret til Aars, har haft den ube­hagelige Oplevelse at blive fanget, kan rimeligvis huske dette, saa der skal ekstra Anstrengelser til for at narre den. I de Vande, hvor jeg har truffet Brasen, passer Svend Fleurons Betegnelse, de un­dersøiske Vandes Kvægflokke, udmærket. Som dovne » Vandkøer« driver Stimen omkring mellem Vandplanterne, suttende og smaskende piller de Smaasnegle og andre Vanddyr af Bladene, og uden Vanskelighed tages de paa Orm. Da de ·efter Si­gende gør Skade paa mere værdifulde Fisks Rogn og desuden er Næringskonkurrenter til Aborrer og·

Aal, er de nærmest noget »Bras« set baade fra Lystfiskeres og Erhvervsfiskeres standpunkt.

Idet jeg herved slutter denne lille Artikelserie om Karpefisk skylder jeg Læserne en Forklaring for, at jeg har brugt Sportsfiskerens Spalter til at skrive om Fisk, der ikke egentlig er Sportsfisk For det første har jeg herved i nogen Grad opfyldt mit Løfte om at give en Beskrivelse af »Sportsfiske­riets« Udvikling i andre Lande. I England kan der nu en Gang gaa »Sport« i al Ting, saa vi ikke maa undres, om der engang opstaar en Club med det Formaal at se, hvem der kan tage den største Hundestejle eller de fleste Skaller i et begTænset Tidsrum. Desuden er Sportsklubberne der ofte an,­lagt paa en noget bredere Basis end Dansk Sports­fiskerforening. Endelig er de egentlige Sportsfisk derovre Øjensynligt noget vanskeligere tilgængelige end de hidtil har været herhjemme, hvor vi i Jyl­land har haft en Række herlige Ørred- og Lakse­vande, som det først og fremmest gælder om at værne. Rejser til skotske eller irske Laksevande er for Sydenglænderen lige saa kostbare, som det. for os er at søge til de skandinaviske Fjeldvande. Maatte den Dag være fjern, da den danske Lyst­fisker maa nøjes med at tage »Grovfisk« i søer og Mergelgrave.

Skriv Dansk. Maa jeg have Lov at henstille til ærede, viden­

skabeligt indstillede Skribenter til »Sportsfiske­ren« saa vidt muligt at benytte vort Modersmaal. I Formandens Nytaarsberetning var der 2 betyd­ningsfulde Ord, som i hvert Fald jeg ikke kunde klare uden Ordbog, og da der formentlig er enkelte andre Læsere, der heller ikke har forstaaet dem, og da formentlig heller ikke alle de uvidende har en latinsk Ordbog, medens vi sikkert alle gerne vil forstaa og belæres af Formandens Visdomsord, skal jeg nævne Ordene, der er: migratoriske, der betyder vandrende, og deletere, der betyder øde­læggende. Vi har mange fremmede Udtryksmaa­der, der ofte taber ved Oversættelse, og som forøv­rigt ofte er saa kendt af de fleste, i:tt de har vun­det Hævd; men i nærværende Tilfælde synes jeg, at den danske Betydning er rammende, og hvorfor saa bruge L&.tin? Maa jeg saa ikke med det samme foreslaa, at vi enes om en Fællesbetegnelse for ud­legede, vandrende Fisk. Jeg synes ikke, at Ordet Nedfaldsfisk er godt, man taler jo ikke om Op­springsfisk eller Opspringere; men derimod om Op­gangere, hvorfor saa ikke bruge det tilsvarende: N edgangere.

Skanderborg, i Januar 1934. J. Alb. Andei:sen.

' ,, ' ' k.

18 SPORTS-FISKEREN 1935

•••••••• 1111111111111 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Foreningsmeddelelser. . . ~,,11111111111111111111111111111"J11111111i11111111,111111a111111111111111111111:

Vore svenske Sportsfæller har endelig faaet deres eget Blad, der ligesom det danske hedder Sportsfiskeren. Hidtil har vor Sport været røgtet i kombinerede Jæger og Fiskerblade som »Från Skog och Sjo« og »Från Jaktmarker och Fiske­vatten«, men nu har »Svenska Sportsfiskarefor­bundet« faaet sit officielle Organ, udgivet af Al­bert Hokenstrom og redigeret af Niels Farnstrom.

Sportsfiskaren er et Maanedsskrift, der koster 5 Kr. om Aaret; Bladets Adresse er Vastre Trad­gårdsgatan 9, Stockholm.

Det første Nummer fremtræder overordentligt »stiligt« baade med Hensyn til Indhold, Tryk, Pa­pir og Omslag, i alle Henseender betydeligt flot­tere ehd herværende »Sportsfiskeren«. Forhaabent­lig vil det lykkes vore Brødre »Från hinsidan« at opretholde Standarten i de kommende Aar.

Sportsfiskeren (med e) ønsker Sportsfiskaren (med a) . et langt og lykkeligt Liv til Gavn for vor

ædle Sport. Axel Holm.

··············································································: Fra Redaktørens Lænestol.

. . .................... ... ............ ............................................ . »Sportsfiskeren« skulde helst være Medlem­

mernes Blad og ikke en Tumleplads for Redaktø­ren alene. Dog vil jeg gerne i denne Rubrik tillade mig at tage Ordet for en Henvendelse til velvillige Indsendere af Billedstof. Paa Fisketure faar man jo ofte Lejlighed til at tage udmærkede Amatør:­fotografier, og Redaktørens Hjerte bløder, naar han ikke er i Stand til at reproducere det hele i Bladet; men Sportsfiskeren er nu en Gang en For­enings Medlemsblad og ikke et Billedværk. Bud­gettet tillader egentlig højst et Forsidebillede og et Par enkelte Tegninger i Teksten. Endvidere er der tekniske Vanskeligheder for at gengive meget smaa Fotografier saaledes, at de tager sig ud i vort Tryk. De velvillige Indsendere af hele Kollektioner Smaabilleder kan derfor ikke vente, at vi gengiver mere end et af Billederne, som oftest i passende Forstørrelse - og et saadant Fotografi kommer ik­ke uskadt fra Reproduktionsanstalten.

Naar Indsendere, der ønsker uanvendte Bille­der returnerede, dernæst vil være &aa elskværdige at give deres Adresse til Redaktionen, vilde Sam­arbejdet mellem Medlemmerne og Redaktionen bli­ve til Gavn og Glæde for alle Parter.

Det er nu engang ikke enhver Fisk, man faar kroget rigtigt.

Fisketegnsagen. Fisketegnsagen har tidligere været grundigt gen­

mendebatteret her i Bladet. Ved den sidste Aar foretag­ne Afstemning viste det sig, at dens Tilhængere blandt Medlemmerne var i overvældende Flertal, hvorfor Be­styrelsen maatte føle det som sin Pligt at arbejde vi­dere med Spørgsmaalet. Vi udarbejdede da et Udkast til et Lovforslag, som blev tilsendt Ferskvandsfiskeri­foreningens Bestyrelse til Udtalelse. Sammen med den­ne Forenings Formand, Hr. Sagfører Carl Handberg, Viborg, har vi derefter udarbejdet nedenstaaende Kompromisforslag, der dog stadig kun maa. betragtes som et Forhandlingsgrundlag. Dette vil· efter Aftale med Ferskvandsfiskeriforeningen komme til Behand­ling paa begge Foreningers Bestyrelsesmøder og kian derefter forventes fremlagt til nærmere Drøftelse og Behandling paa begge Foreningers forestaaende Gene­ralforsamlinger til Sommer.

§ 1. Ingen maa her i Landet udøve Fiskeri i Søer, Aaer, Bække og andre lignende naturlige ferske Vande, samt i de i Ferskvandsfiskerilo­ven(§ 1Stk. 5) omhandlede Vande, uden at ha­ve erhvervet Fisketegn. - Undtaget er dog kun­stigt anlagte Damme (Dambrug), uanset om de staar i Forbindelse med naturlige Vande eller ej, og alle Vande i Enkeltmands eller et Selskabs Eje uden Afløb til Sø, Aa eller Strand, eller hvis Afløb er af en saadan Beskaffenhed, at Fisk ikke kan passere det. Der vil dog paa den anden Side heller ikke uden tvingende Grund kunne ydes Tilskud til saadanne Vande af de gennem Fisketegnene fremkomne Midler. - Børn under 10 Aar skal ikke løse Fisketegn.

§ 2. Alle Fisketegn er strengt personlige og skal derfor lyde paa Navn og Bopæl. De har kun Gyl­dighed i det Finansaar (1. A'[Yril-31. Marts) for hvilket de er udstedt. - Alle Fisketegn løses i Købstæderne hos Politiet, paa Landet hos Sog-

nefogden paa det Sted, hvor paagældende har Bopæl. For Fiskere boende i Udlandet paa det Sted, hvor de første Gang i det paagældende Fi­nansaar vil drive Fiskeri her i Landet.

§ $. Af Fisketegn udstedes følgende: a Fisketegn til 2 Kr., der giver en Lodsejer Ad­gang til Fiskeri paa den Del af det til hans Lod grænsende Vand eller Vandløb, hvor han i Føl­ge Feskvandsfiskerilovens § 1 har Fiskeretten. Samme Fisketegn med samme begrænsede Ad­gang til Fiskeri kan, med Lodsejerens Tilladel­se, ogsaa erhverves af hans Ægtefælle, Børn og Svigerbørn. - Paa dette Fisketegn til 2 Kr. skal det paagældende Vandomraade anføres: f. Eks.

.,

,,,.. .... '

, ., '

1935 SPORTS-FISKEREN 19

»Det Vandomraade, hvor Hr. N. N. sam Lodsejer har Fiskeretten«. b. Fisketegn til 10 Kr., cler giver Adgang til at udøve berettiget Fiskeri i ferske Vande og Vandløb overalt i Landet.

§ 4. Fisketegnet skal altid medføres under Ud­øvelse af Fiskeri og paa Forlangende forevises Sognefoged Politi og Fiskekontrol, samt andre fiskeriberettigede, der legimiterer sig som saa­danne. - For Udstedelsen af Fisketegn tilkom­mer der Politi eller Sognefoged for 2 Kr.s Teg­nene 50 Øre, for 10 Kr.s Tegnene 1 Kr. der ud­redes af Fiskerifonden.

§ 5. Fiskeritegnsafgiften indbetales til en Fond, der sorterer under Ministeriet for Søfart og Fi­skeri, og som anvendes efter Indstilling fra Ferskvandsfiskeriforeningen og Dansk Sports­fiskerforening til Fremme af Ferskvandsfiske­riet, særlig til Forbedring af Fiskebestanden, f. Eks. ved Udsætning af Fiskeyngel, Anlæg af Fi­sketrapper, Engvandingsgitre og lignende Foran­staltninger; Specialtilsyn med Vandenes F orure­ning og Ferskvandsfiskerilovens Overholdelse; til Oplysning om Fiskepleje gennem Foredrags­holdere (Konsulenter) og Fiskeriblade; til Eta­blering af Reservater (Yngle- og Opvækstpladser) Haandhævelse af Freden paa disse og lignende. Der maa ikke af Fondens Midler ydes Støtte til Leje af Fiskevand eller Anskaffelse af Fiskeri­redskaber, f. Eks i Forsøgsøjemed til Indfang­ning af Moderfisk, med mindre de indstillende Foreninger heri er enige.

§ 6. Den, som straffes for en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning, eller som 2 Gange i Løbet af 5 Aar er straffet for begaaet ulovligt Fiskeri, for­bryder sit Fisketegn og kan ikke faa nyt udstedt i de følgende 5 Aar.

Endnu gentages, at dette Forslag er udarbejdet som et Kompromis mellem Formændene for de to For­eninger, Ferskvandsfiskeriforeningen og Dansk Sports­fiskerforening og at det som sagt stadig er et Forhand­lingsgrundlag, hvis det i denne Skikkelse ikke tilfreds­stiller en eller begge Parter. Dets Formaal skulde ale­ne være at ophjælpe Fiskebestanden og dermed Fersk­vandsfiskeriet uden at fo r fordele nogen af dettes Ud­øvere, men blive til Glæde for saavel Erhvervs- som Lystfiskere.

København i Januar 1935.

Chr. Lottrup Andersen.

Til Oplysning aftrykkes et Par Afsnit af

Lov om Ferskvandsfiskeri. Af § i. I Søer, Aaer, Bække og andre lignende

naturlige Vande skal Retten til at drive Fiskeri alene tilkomme Ejeren af den tilstødende Jordlod, enhver Ejer ud for sin Grund paa den Del af Vandet, der til enhver Tid ligger hans Jordlod nærmere end nogen anden Jordlod, medmindre der haves anden gyldig Re­gel, eller nogen har Ejendomsret til Fiskevandet eller har erhvervet en særlig Ret til Fiskeri i det paagæl­dende Vand.

Kunstig anlagte Damme (Dambrug) uanset om de staar i Forbindelse med naturlige Vande eller ej, og alle Vande i Enkeltmands eller et Selskabs Eje uden Afløb til Sø, Aa eller Strand, eller hvis Aflø:b er af en saadan Beskaffenhed, at Fisk ikke kan passere det, er ikke undergivne de i denne Lovs indeholdte Bestem­melser.

Bestemmelserne i denne Lovs §§ 14-17 er anven­delige paa Moser, Kanaler, Grøfter og lignende ved Kunst . frembragte ferske Vande.

Den almindelige Adgang til Fiskeri i Fjorde og Vige, det hidtil har været undergivet Reglerne for Saltvandsfiskeri, og i Vande, hvor Fiskeriet er ordnet ved særlig Lov, berøres ikke af nærværende Lov.

§ 31. Overtrædelser af Bestemmelserne denne Lov - paatales af det offentlige.

§ 26. Overtrædelser af Bestemmelserne denne Lov - straffes med Bøder ikke under 20' Kr.

Lov om Ferskvandsfiskeri af 3i. Marts 1931 kan købes i enhver Boglade. - Prisen er 75 Øre.

Lov om Saltvandsfiskeri ligesaa. - Pris 1 Kr.

Kontingentet. Med dette Nr. af Sportsfiskeren følger et Indbeta­

lingskort, der bedes benyttet til Kontingentindbetaling. Afsenderens Navn og sammes Adresse, hvorefter

Bladet modtages bedes anført tydeliqt paa Blanketten. Til de Lokalforeninger, der indsender Medlems­

bidraget samlet, følger intet Kort.

Indholdsfortegnelse: l. Om Anvendelse af Blink til Tunliskeri. - 2.

Tunfisk. - 3. Geddefangst paa Fyn. - 4. Karpefisk. - 5. Skriv Dansk. - 6. Foreningsmeddelelser. - 7. Fra Redaktørens Lænest0l. - 8. Fisketegnsagen. -9. Kontingentet.

Indholdsfortegnelse s,;mt Titel til "Sportsfiskeren" Aargang 1934 .findes denne Gang inden i Bladet.

20 SPORTS-FISKEREN 1935

·----------~----------------------------1 TO POPULÆRE HJUL ...............................................................

Allcocks Aerialite Hjul. Det er det billigste Spindehjul, der fremstilles. Det er fa­brikeret af et specielt Materiale, som forbliver upaavirket af Fugtighed. Det har den rigtige Størrelse, nemlig 33/4

Tommer.

Vil De købe et bitligt Hjul, maa det blive "Aerialite".

Allcocks Aerial Hjul. Det er sikkert det mest kendte Spindehjul blandt Lyst­fiskere. Taler man om et godt Hjul, saa er det altid "Aerial", man mener. Det er letløbende, utrolig stærkt og fremstilles i flere Størrelser.

- I • • Vil De købe et Kvalitets-Hjul, maa det blive "Aerial"

Gæstgivergaarden

',Tro Id høj'' Fiskekort til Vnrgod og Skjern Aa, Afstand til Aae11 S/4 km, ingen Stedtr over 3 km til førstnævnte . - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. .................................................................................. ~~~~~~~~~~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udva'g i fine e c1gelsk.e Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGAARD, HOLSTEBRO.

TELEFOX 211. ----- -------

Øjenæg og Yngel di Havørred, Bækørred, •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Helt og Gedder kan købes

FRØJK FISKEPARK - Tlf. 148. Holstebro.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••m

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Ko1 t 5,00, Aars kort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hns Martin Schmidt.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-

vej 91 a, København, Hellerup. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med mindst 40 Medlemmer og med mindst 25 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen er Kontingentet kun 5 Kr.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.