SPO s- SKEREN ORGAN DANSKE S POR'rSFISKERE

(!;

Nr. 2. 1. Februar 1933. li 8. Aarg.

(Fr(rn Skog ocb Sjø)

,saa hurtigt, det lod sig gøre, rullede vor Oaklænd ad Byvejen mod Forsgaard og Dusnæsset. Smuds­graat Isvand stænkede højt om Bilen. Vejens Jam­merlighed gjorde Rejsen mindre behagelig, men Ho­vedsagen var, at vi hurtigst muligt naaede Rejsens Maal. Rygtet . om de sidste Dages store Fangst af Helt havde nemlig naaet os, og nu agtede vi at prøve at fange Stor-Helt med "Skorv" og Pirk. ·

,,Skorv" er Benævnelsen for ·en Larve, som om­kring den 10. April og en Tid efter i uhyre Mængder aabenbarer sig i visse Vaager og Huller i Isen mellem V æveredefossen og Gesundsøem. De tilhører antagelig Gruppen Plecoptera. Disse Larver indfan­ges af Fiskerne og opbevares i Krukker ener lignende for senere al anvendes v·ed Fiskeriet.

Den ·egenartede Maade: al lokke Helten frem med "Skorv", er vel nu mere kendt, men •en kort­fattet Omtale af Metoden ·er maaske ligefuldt paa sin Plads.

I Isen over c'b Grunde, hvor Helten om Foraaret plejer at gaa, hugges Huller. Heri hældes "Skarven". Strømmen fører Larvierne med sig, og Helten, der slaar nedenfor Hullet, opdager snart de omkringfly­dende Lækkerbidskener, smager paa dem og svøm­mer siden frem. for at opsøge Kilden til denne Vel­:;tand. Fiskeren ligger udstrakt p,aa Isen paa ,et Lig­gebrædt eller en Renhud, spejdende ned! i Dybet, men:. han Tid ·efter anden øser "Skorv" i Hullet.

Han har Fangstredskabet, en meget lille Pirk, nedsænket i V andet, den røres ved smaa, jævne Bevægelser, saa den danser op og ned en Smu1'e

nedenfor Iskan ten midt imellem de vandrenl<fie og vrimpende Larver. H elten kommer saa og napper sig en "Skorv", og da Pilken ogsaa ser indbydende og lækker ud, forsøger den ogsaa at svælge denne, men. det gaar ikke, som Svensken siger, like bra -et Tag, og Helten ligger sprællende paa Isen, til den faar det dræbende Nakkedrag.

Saadan eller noget i den Stil gaar det til, og del er netop dette Fiskeri, vi i Dag agter at forsøge.

I " Niches" tager vi Hovedkvarter. Der modtager vi de nødvendige Oplysninger og Vink angaaende Fiskeriet: der erholder vi Isøkser og Liggebræcl~er til Laans, og saa begiver vi os til Elven.

Denne er opbrudt ude i Strømlejet, men e t Stykke ud fra Bredderne ligger Isen endnu, dier er det, vi skal forsøge Lykken. Isen ·er tynd og skørnet af Vaarvandet, saa vi maa fare varsomt frem. Skridt for Skridt vover vi os frem, menSI vi prøver med Isbrodden, om det bærer, siden hugger vi Hullerne, det gaar let i den tynde, skøre Is, og saa ligger vi alle tre, stirrende i fuld Fprventning ned i Vandet. Mathias ligger nedenf!or mig; Otto ovenfor, jeg be­finder mig altsaa i Midten, der er bare ·et Par Me~er mellem vore Huller.

Det er en herl'.ig Dag, ,en rigtig Vaardag. Solen straaler og brænder, Luften dirr,er af Varme, og ude i den aabne Elv skræpper Ænderne onr Kærligned og Vaarens Dejl\ighed. Ret bagom os, mod Nord, stiger Knippens Bjergknold mod den skovrige Ho­risont, trodsig og alvorlig, men guddommelig skøn.

Men alt dette op.fatter vi kun t Underbevidst-

14 SPORTS-F1SKEREN 1933

heden, vi er i!d,,:e indstillede paa det fagre og dejlige, vi er koncentrerede om Fiskeriet, og Pirkene kiler op og ned med Sving og Klem, mens "Sl(orven" drager af Sted med Strømmen. Men Fiskene synes ikke at ville vise sig. Vi stirrer ned i det halvsmud­sige Vand, hvor vi lige til Nød kan skimte Bunden, men Helt faar vi i.kke at s:e.

Forgæves fægter og hiver vi, op og ned, op og ned, vi øser "Skorv" i Hullerne og stirrer i Dybet, saa Øjnene svider og løber i Vand, og venter -venter. Taalmod er el vigtigt Ord i ,en Fiskers Ordbog, længe slog vi os ogsaa til Taals og var ro­lige, men da et Par Timer var gaaet, og vi ikke havde set el . Liv, besluLtede vi os dog til a t søge andre "Græsgange". J eg har lige rejst mig og draget Pirken op, da høres Mathias's Røst, hed og ivrig : -- Nu kommer de. -

Hasligl s,længer jeg mig ned igen, Snøren ryger ud, og Blinken synker; saa ivrig er jeg, at baade Arm og Næse faar en Dukkert, men mod det Syn, der møder mig, bortvejres slige smaa Malører. -Lige under mine Øjne s:vømmer der Helt i Mængder. Og det er ikke de sædvanlige Smaahelt, det er bare kraftige, store Svende. Det er ·el Syn, der kan glæde en Fiskers Hjerte, og Haanden, der fører Pirken, dirrer af Spænding, man glenurn~r næsten at trække Vejret. -

Mageligt og roligt gaar Fiskene der og æder "Skorv". De stryger frem under Hullet, vender og snapper sig en ny Bid, forsvinder for en kort Stund, mtn kommer straks igen. Fine og fede er de, vel­nærede af alle Vaarvandets Herligheder.

Pirken r øres sagte. Nu kommer en vældig Fisk, den gaber paa langt Hold, og Pirken ligesom su~es ind i det aabne Gab. - E t hastigt Ryk, Helten styres op mod Iskanten, en varsom Dragning i Snøren, og i næste Øj,eblik ligger den sprællende paa Isen. Med ivrige Hænder griber jeg den, og ,ffil hurtig Aflivning følger, saa atter ned med Pirken.

Mine Fæller er heller ikke arbejdsløse. Mathi­as vifter lige Nr. 2 paa Isen, og Nr. 3 leverer Otto, en stor og fuldvægtig Madamme.

Dette er Begyndelsen til et interessant og givende FiskeTi, som varer ved en god Stund. Op drager vi en Mængde Fisk, og snart har vi en temmelig stor Dynge Helt liggende om os paa Isen.

Nede fra den dunkle Bund kommer der plud­selig en Stalling som en Stribe. Den har staaet og luret paa Rov, og dens Interesse er vakt. Der er Fart og Liv over den, den farer fl"em, som et Lyn. Det er ikke den lade Helts magelige Svømmen-om, det ,er Strøm- og Fos1sefiskens kraftige og djærve Opløb, og den hugger Pirken i et Tag. Ind under faen gaar det, saa det synger i Snøren, men Pirken

sidder godt, og sin kraf'tige og sympatiske Modstand Lil Trods ligger den snart blandt de øv1ige fangede. Del er morsoml at fange en Fisk, der kæmper imod og byder paa spændende Kamp.

Ollos rolige og flegmatiske Temperament faar ved et Tilfælde en haard Prøvelse. En vældig Helt har nappet, men just, som han har dens Hoved oven Vande, slipper Fisken. Otto jager sin venstre Arm i Hullet for at snuppe Fisken, det sker aldeles me­kanisk og ufrivilligt. Ingen Tanke har han undfanget, før han udfører Handlingen. Vand og Snek:vadder sprøj ter ham i Ansigtet, forgæves griber hans Haand efter . Fisken, efter det undslupne Rov, men Helten klarer sig, og Otto er blødt. paa den venstre Arm lige Lil Skulderen. Han r ejser sig og vrider sit Ærme, for det kolde Vand, inumler et eller andet for sig f,elv. Saa tænder han en Cigar, og Røgen bølger som fra en mindre Ildsvaade, lægger sig paa Brædtet og begynder igen sit afbrudte Arbejde. Og vi for­styrrer ikke hans ophøjede Ro med unødige eller næsvise Spørgsmaal.

Timerne svinder, Dagen lider mod Slutningen, og Solen kryber ned bag Dusnæsbjerget, hvis af Urtidsvandet søndersprængte og forvitrede Stenmas­ser staar som Minde om den gr aa Fortid, hvor Is og Vand fyldte hele Aadalen.

Og vi pakker Fisken hen. Fornøjede er vi med Dagen og Fangsten. Saa entrer vi Bilen, og det gaar hjemad mod Byen. •

Wilhelm Forssberg.

···~··· ••••••

I mit sidste Indlæg i Nr. 11 eir en Trykfejl, der staar: ,,Fo:rieløbig er Sagen rejst ud ·e nfor For­eningen o. s. v."

Der skulde staa: ,,in d e nfor Foreningen". Og hermed kan jeg OiVerhovedet ikke se, at 0. Kj,eld­sens Indlæg fra "Ekstrabladeit" har nogensomhelst Interesse for Foreningens Medlemmer, thi hans Ide at lukke frit og aabeint op for alle Fiskeivande -bare kom ane, I store og sm;:i.a, her er noget at hole - tror jeig dog, selv Herr Sø:rensien maa være imod. Den Slags Fyre bør vel ikke støttes fra de Ledende i vor Forening, men jeg er ikke i Tvivl om, at denne Oprpo,sitron vil vise sig, na:ar der engang i Fremtiden skal forhandles med vore Lov­givere om Tegnet.

Maa jeg herfra springe ned til Herr Sørensens Slutningspassus: ,,At det vil gaa op for enhver, at det attid er billigst og bedst, at enhret klarer tor sig selv".

1933 SPORTS-FISKEREN 15

Ja, dette staar. der skrevet af en Foreningsmand. Er Foreningens Maal da ikke at samle og løfte i Flok, netop, hvad den enkelte ikke formaar? Husker jeg fejl om Laksegaardsretten: i' Skjern Aa, om den nuværende Arbejde for Regulativ i samme Aa, om Foreningmis Leje af Fiskeri p,aa et Stykke af Skjern Aa, om Starten af baade Bladet og For­eningen, ja, jeg mene1· at kunne medtage Regula­tivet for Holstebro Aa. Er det ikk,e alt BeviSier nok, hvad de mange formaa.r i en Sags Inter­esse. Men pludselig er der noget, i dette Tilfælde Fisketegnet, som ikke passer i Herr Sørensens K'.ram, ag da er delt beids1t og billigst, at hver klarer for sig. - -

Jeg forstaar heirefter saa godt, at Herr Søren­sen slutter Diskussionen for sit Vedkommende, som Modstan'der af Fi.sfoe:.tegnet; thi han har ikke kunnet fren1føre et eneste lødigt Argument imod Sagen. I I

U. Sv.

Med He111:syn til J æ;gerens Tilfredshed med J agtkortsyste1meit, saa er dette vist saa som saa. Jeg har i de sidste 2-3 Maaneider', saa 01fl:!e jeg har ha:ft Anledning de:.rtil, spiUrgt m'a:nge Jægere ang. deres Tilfædshed med J agUegnene og har endnu ikke mødt den førs1te J~eir, der var til­freds med den nuværende Ordining. Ved en i Ok­tober Maane1d i Skjern Fi:skeriforeining afholdt Ge­neralforsamling, var Spørgsmaalet "Fisketegn" sat paa Dagsordenen og blev iøvrigt diskuteret, og skønt over Halvde~en æf de tilstedeværende Med­lemmer var Jægere, var Resultatet en ens:t:emmig Protest mod Fisfoetegns-Ind:fø:relse. Dette skyldes absolut ikke Smaaliglreid, Medlemmerne indenfor Skjern Fisfoeriforenin19 har altid været villige til efter Evne at give ,e t ekstra Bidrag, naar det var nø,dven­digt.

Til Kontrol er <ler hidtil ifølge Herr L. Sv.s Ud­talelser bevilget 13000 Kroner. Fordeles deitte Beløb nogenlunde jævnt til Lap.dets ca. 1100 LandSJogne, e:r det jo ikke vanskeligt at regne ud, hv;ormeget der kan blive Ul hv:ert Sogn; og hvormegen effektiv Kontrol, der kan udfø.reJS' i hvert Sogn for dette Beløb, vil jeg overlade til Jægerne at bestemme.

Der nævnes blandt an:det i sidste Nunune:r af "Sportsfiskeren" en hel Del Forseelser, ,,som aldrig eller meget sjældent bliver paatalt, fordi Kontrollen fuldstændig svigter!!!!" . Mon deir i Grunden er ret mange, der tror, at vi i Fremtiden vil faa nævnevær­digt mindre af detn. Slags Forseelser, s·elvom et frem­tidigt Fiskeriraad beivilger 13000 Kroner til Kontrol.

Ser vi bort fra det Fiskeri, der foregaar i Fjo,r­dene umiddelbart udenfor Aamundiingerne, og kun

tænker paa at afløis,e Garnfisl~erlet i de f.erske Vande, vil der f. Eks. for det af mig i " Sportsfisker-en" for 1. December nævnte Omraade i Skive Aa være nødven­digt at betale for mindst 5650 kg Ørred a ca. 2,00 Kr. pr. kg (som Gennemsnits-Pris er dette sikkert ikke sal for højt) - ialt 11300 Kronex. Derlte er kun et af vore Vandløb, hvorme:get det vil beløbe s.ig til for samtlige ferske Vande, tør jeg ikke udtale mig om.

Med Hensyn til Lejligheden, som Lejeren i de fleste Tilfælde selv skal holde i Stand, er det vel kun rimeligt, at Sportsfiskere, som selv har lej-et Fiskevand, skal holde Fiskebestanden vedlige, men overtage en forfalden Lejlighed, gøiie denne i Stand uden at betinge mig et fremtidigt Maks.imu;m for Lejen, gaar jeg i hvert Fald ikke med til.

Det indrømmes mig, det er lidt uretfærdigt, at vi først skal forbedre Fiskeriet og derefter betal1e en højere Leje - ,,men det kan sikkert ikke være an­derledes", siger Herr S. H., Herr L. Sv., ved iklm, hvorledes man faar Lodsejerne i Tale. - Herr V. H. menen-, at vi nok paa dette Punkt kan finde hinanden. Er der overhovedet nogensinde forhandlet alvorligt med Lods:eije1•ne om at tage Del i Udgif­terne?

Hidtil er . det i h'vert Fald for manges vedkom­mende gaaet meSJt ud piaa at kapre sig det mest mu­lige Fiskevand til s.tore - ofte meningsløse høje -Priser. Lad saa vær,e, at dette betragtes som en Pri­vatsag af dem, der absolut vil have eget Fiskevand, men Meidalje:n har ogs:aa en anden Side. Naar man, for at op1naa et eller a11det til Fo·rdel for Fisk!eriet, kommer ud at tale med saadanne Lodsejere, dier har udleje,t deres Fifilreri, bliv:er man i næsten alle Til­fælde aftrist med disse Ord: ,,Det har ingen Interesse for mig, mit Fiskeri: er udlejet til en god Pris for flere Aar, og vil de (Uejerne) ikke have1 det længere, som del er, kan de godt blive fri, der ,er mange anwe, som gerne vil have det".

Saalæn.ge detr skal føres en saadan Konkurrence om Fiskevand, faar vi · aldrig Lodsejerne til at ofre en Øre til Fiskeriets Forbedring, og vi skll!lde nø,­digt længe:æ ud i Ufø,ret, end vi allerede er.

For at der ikke skal blive nogeri Anledning til Misforst~aelse, maa jeg her indskyde, at Jeg ved mit Arbejde ved Skjern Aa.. har haft baade Glæde og (Gavn af at samarbejde med nogle af de Sports.fislæ­re, som har lejet Fiskevand her, og som har vær,et særdele:s velvillige til at tage Del i Opihjælpningsar­bejdet. Desværre har der ogsa.a været - efter mill!e Begreber - meget velS1t.illede SJ)lortsfiskere, som har lejEJt · Fiskevand og ikke vilde ofre · n<;>,get, men lrun nyde.

Derimod kan der meget lettere op[laas el1er gen­nemføres noget til Fordel · for Fiskeriet, h'vor Lods­ejerne er samlet i en Fiskeriforening, og kan sie, at

16 SPOnTS-FISKEnEN 1933

jo mere Fiskeriet er værd, jo · større bliver Indtæg­ten ved Salget af Fiskekort. Kort og godt: skal vi have Fiske:riet forbedret, maa vi enten slutte os sam­men om at leje de paagældende Strækninger samlet og for en Aarrække, saaledes som det er sket ved Lindenborg Aa - og ifølge Ferskvandsfiskeriblad,2t for 1. Januar, ved Vidaaiein med Tilløb og Kanaler. Eller ogsaa, hvad jeg vil anse for det b2dste, søge Lodsejerne samlet i · R·2gulativforeninger. Vi kommer nu engang ikkie udenom, at skal der forhandles med eller ansøges Myndighederne om et eller andet, opnaar vi ikke noget, uden at Lodsejerne er med. Fisketegnet giver jo ingen Rettigheder.

Er Lodsejerne ved et Vandløb først samlet under ,en Regulativf'orening, skulde det vel ikke være saa vanskeligt at samliel de i det paagældende Vand­løb interesserede Sportsfiskere.

Skjern i Januar 1933. Carl Christen~e!Il.

Til Herr Apoteker Holm, som til min allerstør­ste Forbavselse har afsløret sig som Modstander af Tegnene, vil jeg gerne bemærke fø.lgende:

Det e:r skrevet ofte, men aabenbart ikke ofte nok, at Fisketegnspengene skal anvendes ikke alene til Bekæmpelse af ulovligt Fiskeri, men ogsaa til Modvirken af andre Fiskeriet truende Farer, f. Eks. de fra Kloakudløb og industrielle Arllæg stammende. - Da det skal være Fiskerne selv, der faar Hoved­

. indflydelsen paa Pengenes Anvendelse, synes Fryg-ten for Pengenes Forsvinden i Statskassen at være ganske grundløs. Det ·er aabenbart undgaaet Apote­kerens Opmærksomhed, at Landbrugsministeriet for nylig har stillet det nette BelØib af 150,000 Kr. m Raa­dighed for Jagtraadet til Indkøib af Vildt og Bekæm­pelse af Rovvildt foruden tidligere bevilgede Beløb.

Hr. H . optræder ~elv som "naiv Idealist", naar han skriver, at "skal der ·endelig lægges en ekstra Ai'gift paa Lystfiskeri, kunde vi jo naa det samme ved at forhøje vort Kontingent." Husker Apotekeren ikke, hvad R~sultatet af Kontingentforhøjelsen fra 5 til blot 8 Kr. blev? Neij, en Fisketegnsordning maa være obligatorisk for alle Fiskere, organiserede eller uorganiserede; det vilde dog være for urimeligt, om kun Medlemmer af D. S. skulde betale, og andre Fiskere gaa fri, og at blot en UdmeldelS'e af Fo·re­ningen kunde fritage Vedkommende for at betale sin Skærv til Fiskedets Fremme, rent borts,et fra, .at en Kontingentforhøjelse vilde give alt for lidt i Kassen. Det vilde være bedst, om vi kunde slippe for Statens Medvirken, men det ·er desværre umu­ligt; denne Sag kan kun gennemføres v·ed en Lov.

Til Slut skal jeg oplyse, at det ikke er "naiv Idealisme", men saamænd kun ganske jævn pr:ikt:sk

Sans, der har gjort mig til Fiskeitegnstilhænger. Det staar mig nemlig bl. a. klart, at fortsat snæv:eirsynet Smaalighed f'ra Fisk·ernes Side vil medføre, at de faa udvalgte, som kan og vil bringe større økonomiske Of're, i Løbet af kun faa Aar vil lægge Beslag paa det tilgængelige Fiskevand. Skal dette hindres, maa vi alle løfte i Flok, og hver enkelt maa give sit lille Bidrag til den gode Sag: Ferskvandsfiskeriets Fre111me.

København, Januar 1933. 0. Thielsen.

Hr. Redaktør! Tør jeg paaregne, at De vil optage nærværende

Afskedssalut i næste Nr. af "Sportsfiskeren" tiltrods for, at jeg fra 1. .Januar ikke længere ,er Medlem af Foreningen, idet jeg samtidigt hermed sender Kas­sereren min Udmeldelse.

At dømme efter den dominerende Stilling, visse Salgsmodstandere og Fisketegnstilhængere synes at indtage indenfor Foreningen, ·er 'Selskabet der aaben­bart for fint for en jævn "Sportsfisker" (med eller uden Gaaseøjne) som undertegnede, og jeg ønsker derfor ikke længere at være Medlem af den Fore­ning, jeg i sin Tid med saa stor Glæde og Forhaab­ning var med til at s.fifte.

Jeg synes, man burde overlade til Lovgiverne selv at hitte paa nye Skalter og Byrder paa Befolk­ningen (in casu Sportsfiskerne), de plejer - saa sandt ikke at mangle Ideer i den Retning, og jeg tror ikke, det er heldigt for Foveningens Trivsel, at den forsøger sig som Indpisker efter Hr. Thielsens An­visning.

Selvom Hr. Thielsen muligt har overorden t-1 i g m an g e Tilhængere indenfor Foreningen, har vi dog hidtil været nogle Stykker, der ikke ønskede, at den skulde staa i Fisketegnenes Tegn, og Jeg er bange for, at Bestræbelserne for at anbringe den der vil bevirke, at de sikkert overordentligt mange flere Fiskere udenfor Foreningen vil faa Tilgang af andre end

Deres ærbødige A. C. Terndrup, Mundelstrup.

(tidl. Brøns og Skjern)

N aar Hr. Terndrups ovenstaaende Artikel ikke blev optaget i Bladets Januar Nr., skyldes det, at den har været forelagt Redaktions.udvalget til Afgø­relse af, om den overhovedet skulde optages.

Der kan nævnes Grunde nok til ikke at optage Artiklen, nemlig: l ) Bladet er et Med l ·ems b 1 ad, der ikke nægter

sine Med 1 em m ,er Plads for nogen ' Menings-

1933 SPORTS-F1SKEREN 17

tilkendegivelse holdt i sømmelig Form. Ej heller nægter det Ikke-Medlemmer Oprtagel~e af Artik­ler, cter skønnes at have særlig Interesse, og naar Pladsforholdene tillader det. Imidlertid skønnes Hr. T.'s Artikel ikke at indeholde noget særligt Nyt, og Medlemmerne lægger allerede stærkt Be­slag paa Pladsen i Bladet i dette Spørgsmaal ( ogsaa Medlemmer af lignende Anskuelse som Hr. T.'s).

2) Der ·er ringe Mening i at bebyrde Bestyrielsen meo at imødegaa Artikler fra Ikke-Medlemmer.

3) N aar Hr. T. ikke roligt har kunnet afvente Re­s·ultatet af Diskussionen og ·en ,eventuel senere Afstemning, men straks, naar Spørgsmaalet rejses, udmelder 5ig, har han vist en saadan Mangel paa Interesse for Roreningen, at der alene af den Grund var Anledning til at nægte Artiklen Op­tagelse.

Til Trods for, at Redaktionsudvalget, Forenin­gens Formand og Næstformand i Hovedsagen har været enige i ovenstaa:ende Betragtninger, har et Flertal indenfor Udvalget dog efter nærmere Ov,er­vejelser besluttet sig til at optage Artiklen, og jeg 5kal derfor knytte et Par Bemærkninger til den.

Det ·er urigtigt" naar Hr. T. skriver, at visse Salgsmodstandere og Fisketegnstilhængere synes at indtage en dominerende Stilling indenfor Foreningien. Havde · Hr. T. i Stedet for "indenfor Foreningen" skrevet "indenfor Medlemsbladets Skribenter", kunde der være Mening i det, men indenfor Forie­ningen er der mig bekendt ingen andre end .Bestyrel-5•en, der indtager en "dominerende Stilling", og af Be~tyrelsen :er j,eg hidtil den eneste, der llar erklæ­ret sig som Fisketegnstilhænger, medens jeg paa den anden Side aldrig har erklæret mig som Salgs­modstander . - tværtimod. (!øvrigt har, saavidt jeg erindrer, heller ikke noget andet Bestyrelsesmedlem erklæret sig som afgjorf Salgsmodstander).

Det er mig ganske ufatteligt, at Hr. T. m. fr. kan vedblive at tale om Fis:ketegnene som en Skat (se f. Eks. Hr. Axel Holms Artikel i f. Nr.). Det har dog fra første Færd været pointeret fra flere Sider, at de Penge, der kommer ind ved Salg af Tegn, skal bruges til O p h j æ 1 p n i n g a f F i s k ·e ri e t.

Jeg maa beundre Hr. Terndrup,s Frimodighed, naar han, skønt ikke mere Medlem, giver Raad m. H. t. Foreningens Trivsel. Som tidligere fremhævet, maa jeg dog anse det for vigtigere at arbejde hen moo Foreningens Hovedformaal: 0 p h j æ 1 p ni n g af Fiske b es tanden, end mod at skaffe Fore­ningen det størst mulige Antal Medlemmer.

Det er muligt, at Hr. T. har Ret i, at Indførelse af Fisketegn vil bevirke Frafald blandt Foreningens

Medlemmer jeg vægr,er mig 'dog ved at tro, at Frafaldet skulde blive betydende. Paa ldlen and!e:n Side anser jeg det for min Pligt allerede nu at paa­pege den Mulighed, at saafremt Majoriteten i For­eningen skulde vise sig saa lidt forudseende, at dien

. modsatte sig Indførelse af Fisketegn, vilde dette ogsaa medføre Frafald - et Frafald, der utvivlsomt vild!e medføre langt mere gennemgribende Forandringer end det første, fordi det sikkert vilde medførte, at alt Lakse-, Ørred- og Stallingvand i Løbet af faa Aar vilde k'omme paa private Hænder, og saa kunde vi, der ikke har Tegnebogen i Orden, sikkert se os om efter anden Fritidsbeskæftigelse end Sportsfislmri.

Hr. Terndrup taler - lidt skadefro forekommer det mig - om "de sikkert ovierordentligt mange flere Fiskere udenfor Forening ,en". Det for­bavser mig ikke; thi det understreger blot, hvad Hr. T. allerede havde røbet, nemlig, at han slet ikke har forstaaet en af de største Fordele ved Fisk!etegnets Indførelse: at det tvinger "de sikkert overordentlig mange flere Fiskere udenfor Foreningen" til at være med til at betale for Fiskeriets Ophjælpning.

Naar Hr. Axel Holm i sidste Nr. af Bladet ud­taler, at vi kan naa det samme ved at forhøje vort Kontingent, er dette sikkert mindre vieloviervejet: Regner man, at Foreningen i Dag har 700 Medlem­mer a 8 Kr., giver dette aarligt 5600 Kr.

Forhøjes Kontingentet f. Eks. med 10 Kr., ,er cte.r næppe Tvivl om, at Medlemstallet straks gaar ned til højest 400. 400 Medlemmer a 18 Kr. giver 7800 Kr. Da Foreningens Udgifter ikke væsentlig vil falde med Medlemsantallet, vilde man ved ,en Kontingentforhøjelse til 18 Kr. kun opnaa en Mer­indtægt (Netto) paa 7800-,-- 5600 = 2200 Kr.

Faldt Medlemsantallet til 300 (hvad jeg udmær­ket kunde tænke mig), vilde M·erindtægten kun blive 400 Kroner aarligt.

Den Indtægt, Fiskekortene kan give, har jeg i sidste Nr. meget forsigtig beregnet til 30 a 40 Tusinde Kroner aarligt (andre er kommet til langt større Tal - - ingen til mindre).

Skønt Jæger, synes Hr. Axel Holm at svæve i den Vildfarelse, at Indtægten af Jagtkortene gaar i Kommunernes Kasser. Som næv1i't af Hr. Ludvig Svendsen gaar h e 1 e Indtægten (bortset fra Admini­strationsudgifter) til Jagtens O p h j æ 1 p ni n g.

Hr. Carl Christensen, Skjern har stillet Forslag om at foretage en Afstemning paa Postgiro-Blanket­terne. Dette lader sig dog af forskellige . Grunde ikke gøre, dels fordi kun en Del af Medlemmerne betaler paa denne Maade, og dels fordi der inangler Lov­hjemmel for at foretage Afstemning paa den Maade.

18 SPORTS-FISKEREN 1933

Der er næppe andet at gøre, end at venle med Af­stemning til efter Generalforsamlingen i J m1i (med­mindre der begæres afholdt ekstraordinær General­forsamling paa Spørgsmaalet).

Der har fra forskellig Side være skumlet over, at det kun er Sportsfiskerne, der skal løse Fiskebegn. I den Anledning kan jeg oplys.e, at der ogsaa inden­for Erhvervsfiskerne er betydelig Stemning for Ind­førelse af Fisketegn. Om det egentlig vil være en Fordel for Sportsfiskerne, at ogsaa Erhvervsfisken1e skal løse Fisketegn (baade i det ferske og det salte Vand), er ikke helt let at overse. Det vil i hvert Fald medføre store Vanslrnligheder ved Pengenes Fordeling, ja, det kan endogsaa tænkes, at de uddel­te Beløb i visse Tilfælde kan bliv,e brt1gt til indbyr­des Krig mellem de tre Slags Fiskere.

Hvorom alting er, mener jeg, at Formaalet med denne Diskussion og en eventuel seniere Afsteirnning bør være at søge klarlagt, om der indenfor Dansk Sportsfiskerforening er Flertal for Incliørelse af Fi­sketegn uden smaalig Hensynstagen til, om det i første Omgang bliver Sportsfiskerne alene, der skal løse Tegn.

Varde. den 14. Januar 1933. Sigurd Hansen.

Da der for Tiden næppe kan skaffes fuld Til­slutning, selv indenfor D. S., til Kravet om Fiskekort, vilde undertegn.ede gerne fol'eslaa, at der i Stedet for blev sat alle Sejl til, for at gennemføre et Forsøg paa at · skaffe den nugældende Fiskerilov overholdt.

I Øjeblikket gælder det, at "alt er tilladt i Kær­lighed og Ferskvandsfiskeri"., .

Trod.s Skræk for at gøre min Epistel for lang, vil jeg gerne fas.tslaa, at Loven, dens Mangler ufor­talt, hvis den blev . overholdt, . vilde være i Stand til at ophjælpe Fiskeriet betydeligt.

J eg foreslaar, at D .. S. samler Oplysninger fra hele Landet om de Lovovertrædelser, der dagligt finder Sted, og jeg skal selvfølgelig gerne væl'e be­hjælpelig med at frems;lrnffe Eksempler berpaa.

Der tiltrænges et effektivt Kontrolsystem a la Færdselspolitiet, og 2 fyland med en Bil eller Motor­cykle i Arbejde, for Eksempel 50 Døgn ,om Aaret her ~ JyUand, kunde gøre Underværker; (foruds:at Støtt.c fra Lokalforeningerne og Interessel'ede).

. Jeg er vis paa, at de fleste Lokalforeninger og ·en Del Lods,ejersammenslutniI?,ger gerne vil støtte et saadant Fiskeripoliti, ogsaa økonomisk.

. Og bl.iver det først fastslaaet, hvordan Loven overtrædes, tør man vel haabe, at Staten selv fik Int.eresse fo~ Spørgsmaalet, og selv . overtog Organi­_se~_ii:i-_gen af .~t Kontrolsystem.

Til Dækning af Udgifterne herved vil Indføl'else af Fisketegn lig Jagtkort sikkert blive den eneste Udvej.

,,Last, but not least", det vilde blive Staten, der rejste Spørgsmaalet, og ikke en lille "Klat Lyst­fiskere".

Ærbødigst

H. C. V. Kl. Olesen. Skive.

Fiskeposen. Den var af svært Sejldug, der efterhaa.nden var

gaael fra hvidt over i en ubestemmelig Farve, revnet var den i den ene Side af Velvære, fra engang jeg havde fyldt for meget i den; den var ildelug­tende, men hæderkronet af Minder ·om store Dage, og den dannede · paa V æggen en værdig Pendent til Stang og Støvler og rummede altid velordnet, i sine fire Lommer, de nødvendige G:riejer for en Dag af de mange uforglemmelige.

Butikken var tom for Kunder, jeg gik og filo­soferede over det meningsløs·e i at gaa inde uden at tjene en Øre, naar jeg maaske kunde bjerge et Maaltid Mad i Aaen, men Tanken blev dysset ned. Vejret var ideelt, jeg turde slet ikke gaa uden for Døren, Fristelsen var for sto·r, jeg vidste, at jeg altid faldt for dein, men i Dag skulde det blive Løgn. Man kan jo nemlig ikke hver Dag lade sin Forretning i Stikken for en, i Kundernes Øjne, saa latterlig Passion. som Lystfiskeri, man har vel Principper.

Endelig kom der Kunder, Ane · og Stine, to Gaardmandskoner ude · fra min Aadal. De havde travlt, men for mig beitød de den nødvendige Mod­vægt mod mine letsindige Tanker; der var kun faa Minutter til Toget gik, og dermed . Chancen! for den Dag. De blev ekspederet med den Ro, en god Samvittighed giver, og Spørgsmaalet, om jeg snart kom ud til dem igen, kunde jeg besvare med et· ,,Det har jeg skam ikke Tid til paa en Søgnedag". De gik, ·og der var endnu fire Minutter til Toget gik.

Skulde jeg slaa min egen Record i hurtig Ud­rykning, den var paa 5 Minutter.

- Ja, saa lad da staa til. -Hu, .hej, j,eg tror en Brandmand Vilde blegne

af Misundelse, hvis han saa en Lystfisker smutte i Klunset. Jeg naaede endda, ad skjulte Krogveje, Toget i sidste Øjeblik med en 1fine, 'son.1 om jeg slet ikke havde travlt. Den første Kupie var næsten

1933 SPORTS-FISKEREN 19

ubeboet, en "Mærkværdighed", sorn talte ' Penge og beskyldte Stationsmanden for at have snydt hende for fem Øre, var min enes.te Medrejsende. Hun virkede meget landligt paa saavel Øjne som Næse, men forøvrigt kendte jeg hende. som en Mester i at klø Ørreder, og disse Lokaliteter fandt jeg passende for min Person, samt Stang og Fi­skepose.

Da, just siom vlJ said s,aia hyggeligt, bl,etv vor/ lige indledede Snak om "Laks" a(fbrudt, jeg blev &aa lille, Ane og Stine, som selvfølgelig var med samme Tog kom ind - j,eig ar1me Idiot. - Naia, jeg fandt · p.aa elll us:ancJ\synlig F:orklaring om Ho­vedpine, og at de havde fristet mig, noget Sludder, ae sl,el il<ke troede paa:, og da de lid't efter fort~ak, sad jeg med en Fornemmelse, ,so,m om jeg havde tageL evig Afsked med ,nogle gode Kunder, Pokker til Passion. Jeg søgte min Trøst i . ,,Mærkværdigheden", som . var mere taknemlig for mine i Sandhed velmente Bek1agelser over J ernbaner.nes utimelige Eksistens.

Ved første Station jokkede hun ud, jeg var atter ene med Selvbebrajdelsien; men straks efter kom Ane og Stine igen, jeg satte mit mest du,m­glade Ansigt op og forbeiredte mJig paa en ny Skylle af Spidsfindigheder, j-eg fik ogsaa Brug for hele min Selvbeherskelse, da Stine sagde: ,,At do k u h o 1 h in d e r u d, s o d ,en s o m h o n 1 o v te­de". -

Hvad jeg svarie!de, ved jeg ildre, men jeg fik min Fiskepose ud paa Gangen. og Vinduet op til Gennemtræk. Ved næste Station steg vi ud alle tre som gode Venner, jeg lykk,elig 01ver Udsigten til en sorgfri Dag.

Fiskeposen er nu byttet med ,en lugtfri Kur1v, men den beholder stadig sin Hæderspla:ds paa Væggen.

Passionisten.

Foreningsmeddelelser

Til de fire store Vån:dingss,elskaber ved Skjern­aaen er under 16. Januar d. A. frenrn:endt saaly­dende Skrivelse fra "Dansk Sportsfiskerforening:

"Da det er kommet til nærværende Forenings Kundskab, at der ved de forskellige Tørlægninger i Sommerens Løb af Vandingskanalerne ved Skjern­aaen dræbes en Mængde af den fra Aaen indvandre­de Fiskeyngel, skal man tillade sig at henstille til det ærede Interessentskab· at overv,eje, om det ikke vil være muligt, uden · større Ulemper, at undlade at tømme Kanalerne, fra den Dag i Foraaret Vandet ledes ind, og til det ledes ud ved Frostens Begyn, delsc om Efteraaret.

Som det sikkert er det ærede Selskab bekendt, arbejder danske Sportsfiskere paa at forbedre Fiske-

bestanden 'i Skjernaaen, ,et Arbejde vi naturligvis ikke kan gennemføre uden Velvillie fra Lodsiejer­nes Side - hvad vi da ogsaa hidtil har mødt.

Interessen for Sportsfiskeri er herhjemme til­taget ganske overvældende, og der ·er ingen Tvivl om, at · hvis det lykkes at forbedre Fiskeriet, kan Lodsejerne regne med en betydelig større Indtægt af Sportsfiskeriet end hidtil.

Ærbødigst

Borris Fiskeriforening' (Skjern Aa)

P.B.V. Sigurd Hansen

p. t. Formand.

holdt forleden Generalforsamling. Formanden af­lagde Beretning og fremlagde Regnskabet, som god­kendtes. Salget af Fiskekort har været omtrent som de to forrige Aar. til Trods for, at den tø,rre Sommer, med den lave Vandstand i Aaen har været til stor Hindring for Laksenes· Opgang.

Det vedtoges at yde ·et Tilskud paa 50 Kr. til Skjern Lystfiskerforening. for dets Arbejde ved Ind­fangning af Laks og Ørred til Udklækning.

Endvidere at udsætte nogle Tusind Stk. Laks-eller Ørredyngel til' Foraaret. .

Prisen paa Fiskekort fastsattes som hidtil: 25,00 Kr. for Aarskort, 2,50 Kr. for Dagkort.

Til Bestyrelsen genvalgtes J. Chr. Jensen, Bor-riskrog. ·

Til Revisor valgtes S. Olsen Jensen, Floriagaard. Under Eventuelt forhandledes Regulativspørgs­

maalet, som havde stor Interesse, og det overlodes til Bestyrelsen at føre Sagen videre, naar det skøn­ne-des, at Tiden var inde. Indførelse af Fisketegn, som drøftes i Bladet, vakte ikke Beundring.

Be&tyrelsen har genvalgt J. Thoms·en Jensen til Formand og J. Chr. Jensen til Kasserer.

NB. Fiskekort faas hos Bestyrelsen samt i Jern­banekiosken, Skjern, Klyvers Hotel, Borris og Ho­tel "Troldhøj", Troldhede.

Foreningen af Sportsfi,kere for Aarhus og Omegn afholdt ordinær Generalforsamling paa "Mejlborg" den 22. November 1932. Formanden, Landsretssag­fører A. M. Nørager, bød de mødte Medlemmer vel­kommen og aflagde, efter at Forretningsfør·er Nørager .var valgt til Dirigent, Beretning om Fo·reningens Virk&omhed i det forløbne Aar. Der havde af Besty­relsen været arrangeret en Udflugt til Fiskeriudstil­lingen i Esbjerg, san1t en fælles Fisketur til Ler­chenfeldt Aa. Efter Formandens Beretning oplæste Kassereren Regnskabet, der godkendtes. En enkelt Lovændring fremsattes af Bestyr·elsen og bl-ev efter noger. Diskussion vedtaget.

Der foretoges derefter Valg til Bestyvelsen af .3 afgaaende Bestyrelsesmedlemmer. De 2 genvalgtes, medens Dekoratør Asplund valgtes i Stedet for Gros­serer Svend Lopdrup, som ikke ønskede at fortsætte mere.

Paa Formandens Foranledning drøftede Gene­ralforsamlingen Spø:r'gsmaalet om Fisketegn, og der faldt en Række Udtalelser til Støtte herfor. Ved Af­slemni-qgen blev _det vedtaget at udtale . Foreningens Tilslutning for Indførelse af Fisketegn.

20 SPORTS-FISKEREN 1933

-~ 11111111111111111111111 H Hl 1111111111 H 1111111111111 Hii 1111111111 li III I li I I IIIIIII IIIU I I III 111111111111111 I I I 1111 I I li li I 11111111111111111111111111111111111111111 ~

-Ti I La ksef iskeriet! = --= = Husk at forsyne Dem med ALLCOCK'S Fiskegrejer : =

En Split-cane Stang af Fabrikens verdenskendte Kvalitet.

AERIEL-Hjulet, GLIDER linen, HERCULES Gut Forfang.

--

--- samt de forskellige ALLCOCK'S DEVON BAITS

-- Saa opnaar De Resultat 111 -- -Generalrepræsentant: = -- BRITAGENT

- (The Britlsh Industries Agencios) -- M. T .H. MARTENS -- Bredgade 25c. Kabenhavn K. -- -51111111111111111 i111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111r;

Holstebro Turistforening

T Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred

og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. · Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

9

LYSTFISKERE, --

I der 'dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for­

. · søge Storaaen. kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og . Fiskepla_dse.r hos mig .. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

. MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tel,efon 137. - HOLST E B R 0. Telefon 137.

Gæs tg iverg aa r:d en

,,Trold høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen s;4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved · 3

. Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Telefon 1. - Troldhede 13

llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllfHPIII IIIIIIIIIIIIIIII IIII I

Grønlunds Hotel, Skjern

''

,_- anbefales. --Pension . kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 . · Telefon 19.

11111111111111111111111111111111i11111111111111111111111111111111111111111n 1111

... .. ............................................................................. Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende _ Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - L Kl. Køkken. - Bilgarage . 5 · Westy Hald. ................................................................................

Øjenæg og Yngel --af Bækørred, Havørred, Helt og Gedder kan købes i

12 Frøjk Fiskepark, Holstebro. Tlf. 148.

A ,,I, • er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. nnoncefrzsen Aarsannoncer to Øre pr. m/m. Annoncer indsendes til Bogtrykker S . Sørensen, Holstebro .

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro