Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 8 11 1. August 1937 j 12. Aarg.

Dansk Sportsf iskgrf 01:gning. Cjgngralforsamlinggn 1 Skivg dgn 27_ Juni 1937_

111111

[ ORM.ANDEN for »Dansk Sportsfi:skerfore1ning« I Dr. med. Lottrup Andersen bØ•d Velkommen

til de mødte Deltag,ere. Til Dirigent valgtes Landsretssagfører A. M.

Nørager, der gav Ordet til Formanden, som afgav følgende Aarsberetning:

Døden har i Aa·r berøvet os tre fremragende Medlemmer, vor Revisor Apotheker Ingerslev, Lens­greve Lerche-Lerchenborg og Ingeniørassist,ent Lautrup. Je1; har i alle Tilfælde paa Foreningens Vegllle senidt KondoYencebreve. De var aUe gode Kammerater, hvis Minde vi vil værne, og som vi vil ære ved at rejse os.

Med H. t. Aaret, der svandt, bliv;er min Be­retning s:oa:n sædvanlig ikke overvældende fyldig. I Forhold til Arbejdet, der kan antydes ved de ca. 400 Breve, jeg har skrevet, kun\de jeg have ønsket at være i Stand til at fremlægge mere epokegøren­de Resultater. Foreningenis Medlemstal ho::'der sig sta:dig om de 600, Afgang og TUg,ang ho]der hinan­den nogenlunde stangen. Det ønskelige i et langt større Medlemstal er jo vort stadigt gentagne Om­kvæd.

Der er afholdt 2 B e s t y r e 1 s e s m ø d e r. Paa Grund a.f de for store Afstande, er der hel­

ler ikke i Aar afholdt Forretningsudvalgsmø,de, men man har drøftet Sagerne pr. Korrespondance.

Med Hensyn ti!l R e g u 1 a t i v e t f o r Skjern A a blev det jo vedta1giet med overvælden­de Majoritet, .en TH[redsstillelse for os alle og d:a

særligt for dets utrættelige og energiske Forkæm­per, Hr. Carl Christensen. Derimod er det baade Oi:! og ham en stor Skuffelse, at det st,adig ikke er stadfæstet. Hr. Carl Christensen vil senere give en mere detailleret Fremsti!Uing af Sagens Forløb.

Som ·.meddelt i Fjor ki_tlbte vi jo en Parcel . ved Albæk for at sikre os Sæde og Indflydelse i Regu­;liativforeningens Bestyrelse. Skødet har vi nu faaet.

Vore Udgifter ved Købet af denne Lod bliver ca. 150 Kr.

Med Hensyn til Kartoffelmels.fabrikerne ved Dybva:d og Karup :gør det mig ondt atter i Aar at maatte meddele, at Sagerne tilsryneliadende endnu er Jangt fra deres Afslutning. I Fjor vedtog vi i denne Anledning en, Resolution, men jeg maa sige, at jeg i Aar ikke har megen Lyst til at gentage den­ne nyttel_tse Manøvre. Med H. t. Dybvadsfabri­ken havde Kaptajn Hjort, der hiidtil for egen Reg­ning havde ført Sa,gien, solgt Vorsaa (Kro, og var f:iyttet til Hadsten. Sagen havde dereifter mindre Interesse for ham, og han havde en Tid besluttet sig til at trække sig ud af den for !ham kostbare Kampagne. Han spurgte derfor 015, om Foreningen vilde overtage hans Rolle som Klager i Sagen. Vi maatte svare, at det var os umu!ligt, da Klagerne i F'ølge Loven enten .skulde være »det OffentlLge« eller en Fiskeilllteresseret. Da endv. Fa:briken i Dyb­vad insisterede paa, at Kapt. Hjort, hvis han tr.ak sig ud, skulde beta1le alle 1Sagens hidtidige Omkost­n inger, og da Kaptajnen endelig endnu ejede en

82 SPORTS-FISKEREN 1937

Skovstrækning langs Aaen, indvilgede han i offer­villigt at fortsætte sin energiske, uegennyttige og kostbare Kampagne. Hvad (Karup-F'abriken an­gaar, er det overdraget et Fir1ma (efter hvad, der er mig sagt, skal det være Firmaet Kri.iger) at ud­arbejde Forsuag til et Rensningsanlæg. Efter Tra­fikassistent H. C. V. K. Olesens elskværdige Oplys­ninger, skal der aJlerede foreligge et saadant Pro­jekt, eller rettere to, af hvilke det mindre paa 25,000 Kr. skulde forsøges først og, hvis det ikke slog til, sku!lde det andet paa _35,000 Kr. træde til. Landvæsenskommissionens Kendelse skal dog først kunne ventes henad EJteraaret, saa Fabriken faar Lov til at forpeste Aaen eet Aar endnu, og mens Græsset gror, dør Horsemor. Man er i Skive tii'bøje­lig til at forklare den ringe Opgang i Aar som e11

Følge af Fabrikens Virksomhed. At det ikke er Smaating, en saadan Fabrik belaster Aaen1 meu, forstaar man, naar man ,hører, at SkyJlleva.ndet fra Dybvad-Fabriken indeholder ligesaa meget orga­nisk Stof som Kloakvandet fra en By paa 26,000 Indbyggere.

Fiskerne i B r a ms n æ s V i g klagede over, at den tidligere gode Havørredbestand i Bugten var i rivende Tilbagegang, og anførte .som Grund, at der dreves et ret kraftigt Fiskeri efter Havørred i Fred­ningstiden i de tirnøbend'e Aaer, Elvedarrrnsaaen, Amtsøaaen og ligeledes i den vestltgere Tudseaa. Jeg gjorde Fiskeridirektoratet opmærksom paa Forho~det. Resultatet af den Undersøgelse, Direk­toratet lod anstille, var, at det omtalte ulovlige Forhold spiUede en underordnet Rolle, men at der kunde paapeges flere andre Forhold, som samvir­kende havde deni forringende Indfllydelse paa Be­standen.

Fra vore to Brødrelande S v e r i g e og N o r g· e modtog vi i Aarets Løb ærefulde og elskværdige Indbydelser. Ved Stockholms Sportsfiskeklub.s 10 Aars Jubilæum i November havde jeg den Ære og Glæde at repræsentere Foreningen og fik en gan­ske overordentlig gæstfri Modtagelse. Om en til­svarende hjertel~7;i Modtagelse hos viore norske Venner ved Osllo Sportsfiskeres Vaarmøde kan Nætformanden berette:

Følgende Sag vil jeg dvæle lidt omhyggeligere ved, da den forekommer mig at indelholde en Del af Interesse.

I Juli Maaned anlmeldte jeg, efter Opfordring fra Trafikassistent Juel Hansen, en Fisker i Ribe for formentlig Overtrædelse af Fer.skvandsfiskeri­loven. Langs vestlllige Kant af Vejbroen ved Midt­møllen spærrede han Aaen fra Bred til Bred med Net, hvorefter ·han ved at ro med en Baad mellem Broen og Møllen og ved Pulsning med Ketsjer og

Stage skulde have drevet Ørreden i Nettet. Hans Indtægt herved blev sagt' ·at være flere Hundrede Kroner. Det viste sig imidil1ertid, at det ælrdgamle Privilegium, som han ifølge sit Skøde besad, og som gav ham Ret til Afspærring af alle 4 Arme af Aaen, gjaldt fra Møllerne og vestpaa, saaledes at der ikke i Nettets Anbringelse var meget ulovligt. Endelig paastod han (støttet af en Medhjæ:tper og et Vidne) ikke at have pulset, men kun :forsø.5t at fange Ørreder ved forsigtigt at føre sin Ketsjer ned til de Steder bag Sten og lign., hvor han vidste, Fi-sken stod. Der kunde med de Oplysninger, der var tilvejebragt, ikke foreta.ges videre.

Jeg skrev da følgende til Politimesteren i Ribe:

E.fter at have gennemlæst Sagens Akter til!ba­gesender jeg dem med Tak. Efter det gamle Skøde, der danner Grundlaget for Fisker N. N.s Fiskeret­tigheder skul\de de i Grunden være ganske ube­grænsede. (I Følge dette Skøde, der af Frederik d. 4. blev udstedt til Slotsbefalingsmand Calnein 8. Oktoiber 1721, hedder det om Overdragelsen af de ved .Skødet solgte Riberhus Jorder, Mark og Eng med derved liggende Blegdam og Fiskeri - - som nu dertil ligger og af Alders Tid derU~ Uigget, haver og dertil med Rette ligge b,Z>r, maa og skal Køberen og hans Arvinger, eller hvem samme ejer og med Rette besidder, have, nyde, bruge og beholde samt sig saa nyttig gøre, som de bedst ved og kan, til evindelig Arv og Ejendom uden Reservation el.i:!er Redukt1on i nogen optænke:lige Maader). Jeg for­staar dog, at trods disse Skødets Bestemmelser, er Hr. Fisker N. N.s Rettigtheder blevet saaledes be­skaaret af Lov N. 94 af 1931, at kun hans Ret til Spærring af Aaen fra Bred til Bred er blevet tilba­ge, medens han iøvrigt under Udøvelsen af Fiske­riet er denne Lovs Bestemmelser underkastet. (Det er nemlig den enete Undtageil'.se Loven (i § 3) næv­ner). Jeg beder Politimesteren venligst op:tyse mig om, hvorvidt jeg har Ret i denne min Betragtning, ifølge hvilken hans Fiskerirettigheder ogsaa be­grænses af Lovens § 18, der forbyder Pulsning. Fal­der Politimesterens Svar nemlig bekræftende ud, vil vi muligvis forsøge at føre flere Vidner, (at ro med en Baad foran Nettet er i Virkel~gheden og­saa Pulsning. Har i hvert Fald samme Virkning.

Chr. Lottrup-Andersen, p. t. Formand for D. Sportsfiskerforening.

Politimesteren svarede: Tilbagesendes Dan.sk Sportsfiskerforening vect

Hr. Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen med Bemærk­ning, at dien1 foran udviklede Opfattelse forment­lig har Formodningen for sig, men at Spørgsmaa-

1937 SPORTS-FISKEREN 83

let iøvrigt henhører under Domstolenes Afgør-el'­ses'Omraade.

Forinden vi vilde foretage os videre, ønskede vi dog en autoritativ Udtalelse om Begrebet Puls­ning, hvorfor jeg skrev saaledes til Fiskeridirekto­ratet.

9.-9. 36. Fiskeridirektoratet bedes venligst oplyse os om, hvor-Iledes Begrebet »Pulsnin:5·« defi­neres og afgrænses? Er det nødvendigt, for at man kan kalde Handlingen »Pulsning«, at man anven­der et ganske specielt Redskab, eller er ikke Hand­lings Formaa~ og Virkning det aifgørende. K:an man: J. Eks. ikke »pulse« ved at bruge Aarer, eller blot den Baad, som-man bevæger foran Nettet, for ikke at tale om den Ketsjer, som man under Paa­skud af at viHe fange Ørred med den, stikker ned bag de Sten o. I., hvor man venter, at Fisken staar? Sag1en drejer sig om en Fisker, der i Følge gammel Ret har Lov at afspærre Aaen med Net, og som da, antagelig for at forøge Udbyttet, ror med Baad foran Nettet (mellem dette og et MØIHehjul) og samtidig stikkeT en Ketsjer ned M Steder, hvor Ør­reden efter al Sandsynlighed vil staa. Er det end­videre afgørende for, om man vil kunne tale om »Pul:sning<<, hvorvidt Baad, Aarer og Ketsjer be­væges gennem Vandet med større eller mindre Voldsomhed, naar det drejer sig om saa sky en Fiisk s0im1 Ørred? Ell'er i saa Fa!M, hvilken Voldsom­hed skal Bevægelsen have, for at kaldes Pulsnin:5·?

Chr. Lottrup-Andersen, p. t. Formand.

Den 9.-10. 36 svarede Fiskeridirektoratet: I An]edning af Hr. Doktorens Skrivelse af 9.

f. M. skal j~g hermed meddele f,t,lgende :

I Almindelighed vil der ved Udtrykket »Puls­ning« sigtes til en bestemt Fremgangsmaade, der gaar ud paa ved S 1 ag mod Vandfladen, Ban­k e n, K a s t en eller P 1 ask e n at frembringe en stærk Lyd el:ler i alt Fald Uro i Vandet, hvorved Fisken søges skræmmet ind i et udspændt Garn. Redskabet, der anvendes herved, kan være en sær­lig formet »Pu!lsekølle« - en Stang med en Træ­klods paa den nedre Ende; Klodsen er udhulet, bæ,g,er- eller kegleformet. Men liøvrigt kan hertil anvendes ethvert Redskab, der er brugeligt til at frembringe den Larm, Flasken eller blot Uro i Van­det, som skønnes egnet til Formaalet, at drive Fi­sken i en bestemt Retning.

Hvorvidt man kan betegne det som Pulsning, naar en Aare, Ketsjer o. I. b 1 o t føres ned tiil de Steder, hvor Fisken formenes at staa, for at ja­ge den ud derfra og i Garnet, maa synes tvivlsomt, selv om Virkningen maa blive den samme, som ved

den, egentlige, mere voldsomme »Pulsniing«. I gi­vet Tilfælde maatte ende:ti.g Af,g,ørelse formentlig træffes ad retslig Vej.

Med! den Anledning, Sagen giver, skal iøvrigt tilføjes, at der med den omhandlede Fisker i Ribe formentlig sigtes til Indehaveren af det privilege­rede Fiskeril u d e n f o r Møllerne. Efter vedlagte Dom af 22. April 1902, hvoraf Afskrift vedlægges, synes der at tilkomme Ejeren af dette Fiskeri Ret til at drive sit Fiskeri til en vis Grad uden Hen­syn til Lovens Bestemmelser.

Trolle Thomsen.

Fiskeriderektoratet er saaledes ikke vis paa, at man ikke kan ud.føre en Slags Pulsrung, der ikke kan rammes af Loven, serv om den har samme For­maal og Virkning· som den egentlige Puilsning. En Domsafgørelse i denne Sag kunde klare baade det­te Tvivlsspørgsmaal og Spørgsmaalet om, hvorvidt et saadant gammelt Privilegium sætter sin Ejer helt over Lovens Bestemmelser (saa han kan »pul­se« og bruge Lyster, fiske i Fredningstiden, fange Undermaalsfisk osv. Vi følte os overbevist om, at hans Rettigheder var begTænsede af Ferskvands:fi­skerHioven til kun at omfatte den Ret til Afspær­ring, som er den eneste Undta1;relse, som Loven nævner, og endda med den Begrænsning, at Af­spærringen skal fjernes fra Lørdag Aften til Man­dag Morgen. Men da hele Sagen afhænger af, hvad man skulde forstaa ved Pulsning, turde vi forelø­bi,g ikke (med Fiskeridir,ektoratets Udtalelse) tage en usikker Domsafgørelse, men foretrak at se Ti­den an, Ul der forelaa et bedre belyst og mere vid­nefast TilfæJde.

Som en naturli,g: Fortsættelse af denne Sag føl­ger Spørgsmaalet om de ·Ø~skelige F i s k e t r a p­p e r i R i b e B y. Idet Aaen vestfor Byen er blevet reguleret og Vandstanden derved sænket, er denne blevet for lav til, at Opgangsfisk som Regel kan passere Sluserne, hvis de er sluppet forbi Fisker N. N.s Net. Ved et Møde i Landvæsienskommissionen, hvor Direktør Blegvad var tHlstede, forurnerede jeg ham med de Oplysninger, som blev mig tilsendt af vor Ekspert paa dette Omraade, Trafikassistent Juel-Hansen. Da det blev overdraget Magister Ot­terstrøm at undersøge Sagen, lod Direktør Blegvad diisse Oplysninger gaa videre til ham. Magister Ot­terstrøm har anbefalet Fisketrapper, men da Spørgsmaalet om Regulering af Aaen ogsaa østfor Byen i Øjeblikket (des·værre) ventileres, er Sagen forel1Øbig udsat.

Med Hensyn til F i s k et e g n s s a gen havde vi ændret vort første Lovudkast, saa det nu tog Hensyn til den Indvending, der gjorde det uanta­geligt for Ferskvandsfiskeriforeningens General-

84 SPORTS-FISKEREN 1937

forsamling i Graasten for 2 Aar siden. Vort ændre­de Udkast giver nemlig ubemidlede Fiskere gratis Fisketegn og mindre bemidlede Fisketegn til me­get reduceret Pris. Vi sendte det til Feskvandsfi­skeriforeningens Bestyrelse som et For!handlings­grund-iag for -et Fællesforslag. Det kom, -dog ikke til nogen Behandlin,} paa Ferskvandsfiskerifor­elllingens Generalforsamling i Aar, idet Bestyrelsen ikke fandt det tilstrækkeligt gennemgribende æn­dret. Da det var at betragte som et Forihandlings­grundlag fandt man dog intet til' Hinder for at drø<fte det i Bestyrelsen eBler selv arbejde videre med Tanken. Man var nemlig enig med os i Nød­vendigheden af at skaffe Midler tilveje til Yngel­udsætnin,g• i større Still, hvis det kunde ske paa en lVIaade, der ydede Retfærdighed til alle Sider.

Hvad B 1 ad et angaar, kan jeg jo som sæd­vanligt kun udtale min Tilfredshed med dets ud­mærkede Redaktion, Trykning og Distribuering. Vi har her opnaaet nogen Besparelse ved Reduk­tion af Bladholdet, idet Redaktøren har ment at kunne undvære »La Peche« og »Rod and Gun«, der kommer ret uregelmæssigt og er ret dyre. En­delig har vi opglvet Abonnement paa »Fis:hing Ga­zette«, og· i Stedet tegnet Abonnement paa Aarhus Læsekreds Afdeling for Jagt og Fiskeri, der inide­holder baade »Der Angelsport« og Fisllmingsgazet­te foruden svenske og norske Tidsskrifter (Från Jagtmarker og Fiskevatten, Fiskesport, Sportsfiska-­ren og Ferskvandsfiskeriblad-et) . Desuden har vi faaet Bytte 1m'ed Lystfiskerittdende.

Selv om vi il,{ke har haft nogen Andel deri, skal jeg do,g; minde om., og' udtale vor Tilfredshed med den nye, nu stadfæstede Naturfrednings 1 o v. der (§ 23 sidste Stykke) giver Naturfredningsnæv­net efter Anbefaling af Naturfredningsraadet, Ret ti{ at kræve anlagt hetryggende Rensningsanlæg i Tilfælde af Forurening af Vande og VandC1Øb, selv om den endelige Afgørelse ligger i Hænderne paa Vandløbsretterne.

Aarsberetnill;gen godkendtes uden Diskussion. Næstformanden aflagde Beretning om Bes,tiget

i Oslo (refereret i Bladet) og om det nu vie:d:tagne Regulativ for Skjern Aa. Træder i Kraft 1. August.

Regnskabet fremlagdes og godkendtes. For:mandsvalg. Dr. Lottrup Andersen genvalg­

tes med Akklamation. Valg af Bestyrn1se. Efter Tur afgaar Lands­

rets'Sagføær A. M. Nørager, Trafikassistent E. Juel-Hansen, Postmester P. Christensen. Alle Gen­valg.

Til Revisor valgtes Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

Stedet for næste Aars Generalforsamling.

Skjern, Koldinig: og Vejle foresloges. Vejle valgt-es. Eventue:t . Herunder bragte Formanden en Hilsen fra

vort Æresmedlem, Skomagermester H. Bache. Derefter fremlagde Formanden Regnskabet

for den disponible~ond, <ler nu udgør 957 Kr: 14 - -Øre. Formanden foreslog, at Fondens Administra­tion betales af Foreningen, og at Fondens Rente­indtægter tillægges Fonden. Dette vedtoges.

Bogtrykker Sørensen, Holstebro, foreslog, at Foreningen r.ettede Anmodning til Ministeriet om at foranledig,e, at Udløbs:forholdene ved de vestjyd­ske Aaer holdtes bedre i Orden.

Carl Christensen, Skjern og Dir:igenten men­te, at det nærmest var et Lodsejerspørgsmaal og anbefalede at sætte ind paa større Fredn,ingsibæl­ter.

Høgh-Petersen, Skive, indledtte en Diskussion om en fuldstændigere Repræsentation af Landets mange Lokalforeninger. Man kunde oplyse, at Be­styrelsen paa sit forudgaaende Bestyrelsesmøde havde vedtaget at søge den af B0ig1trykk·er Søren­sen saa ofte paapegede Opgave løst, at finde en økonomisk farbar Vej ti,L den størst mulige Tilsl1Ut­ning til Foreningen af Landets talrige Lokalfor­eninger, og man 1havde initet imod, gennem! et Re­præsentantskab, at skaffe disse større direkte Ind-flydelse. '

Efter endnu nogen Diskussion sluttede Dirigen­ten Generalforsamlingen med et Leve 1'or Dansk Sportsfiskerforening og Formanden bragte Lands­retssagfører Nørager en Tak for udmærket Diri­gentskab, livligt applauderet af Forsamlingen.

Efter Generalforsamlingen spistes der Frokost, hvorefter Skive Fiskeriforening stilllede hele sit skønne Terræn til Raad:ighed:.

De mange Sporitsfiskere samledes atter ved 6-Tiden, o,g Resultatet blev nogle ret pæne Bækø:rre­der, hvoraf Formanden havde fanget den største.

Derefter spistes til Middag og ved Kaffen frem· vistes to interessante· Film, en fra de lakserige El­ve i Norge og en optaget ved Karup Aa af Skive Fiskeriforening.

Den første Film var alf de mere spændende Laksefangster paa Flue og: S,ptnner og kunde kun i denne Egenskab hamle op med den hjemlige Fiskefi1lm fra Skive, der sprudlede af Humør og Glæde - selv om de fangede Fisk var mindre og ikke alle lignede deres Kammerater fra den fore­gaaende Film.

1937 SPORTS-FISKEREN 85

Historien om en Gedde. (Fra angling Navy).

Vi havde travlt med at tjære Vejen, Fred og jeg; af og til kom Samtalen1 til at dreje sig om sid­ste Lørdags Sport.

»Jeg vandt dette Ur i Lørdags,« sagde Fred, »blev Nr. 1 med en Taskefuld Skaller og Brasen, Total Vægt: 7 Pund og 300 Gram«.

»Hov, I to,« raabte Formanden, »snakker I stadigt om Fiskeri? Vi er nødt til at have denne Strækning færdig i Aften. Jeg har lige faaet Or­dre til at gøre den Fjerdingvej færdig inden Lørdag Aitern, saa spyt i Næverne, Kammerater. Det er sandt, Joe, hvad bliver det til med den Gedde, Du lovede mig?«.

»Kommer, Hr. Hvidt,« svarede jeg, »vent til næste Maaned«. Vi var i September, og jeg hol­der ikke af at begynde Geddefiskeriet før Oktober, fordi de aldrig bider ret godt, før det bliver koldt i Vejret.

N aa, V'i tog fat igen, og da vi holdt Meillemmads­pa.use, sagde Fred: »Ser du, Joe, vi maa en Gang gøre Alvor af en Dags Geddefiskeri, selv om vi skal vente lidt. Hvordan har du det med Agnfisk?« .

Jeg sv!arede, at jeg ikke havde nogen, men jecr . 0

h avde sat mit Hyttefad i Va:rndet, parat til den kommende Sæson. Næste Lørdag Aften vilde jeg prøve at faa fat i et Par Skaller, hvi::; Vandet ikke var for klart.

Da vi havde spist, gik vi i Gang med Arbejdet igen og lige efter kom den ridende Formand fra Kontoret. »Tja, Folkens (hans Tone var meget beklagende) jeg har daarlige Nyheder. Hele .Sjak­ket. bliver fyret paa Lørdag. Det er den ny Økono­miplans Skyld«. I skulde have set nogle af de yngste svinge med Huerne!

Det blev Lørdag, efter en meget fugtig Uge, og Vandet var dejligt uklart. Jeg fik fat i den stang, jeg bruger til Skal1efiskeri. Det er egent­lig en Greenbart F1uestan,g, men jeg har aldrig haft noget med saa dejlig Balance i. Ds•rnæst gra­vede jeg nogle Orm ved Naboens Kompostmød­ding, fik fat i noget Hvede, som min Kone havde vææt saa fli:rnk at koge til mig, tog en stor Blik­spand til F:iskene og saa afsted. Jeg plaskede tværs over Engene, hvor der paa Steder stod en hel Fod Vand og naaede omsider Floden. Den saa ikke opmuntrende ud, for der gik en hvirvlende Strøm. Men da jeg havde gaaet opad et lille Styk­ke, fandt jeg en Smule Ba.gevje og besluttede at prøve der.

Jeg smed et Par Haandfulde Hvede ud og prø­vede, hvor dybt der var; de.t v'.j.ste sig at være om­trent 4 Fod. Saa prøvede jeg med en Orm paa Krogen i en Times Tid men fik ikke et Na.p. Der­for besluttede jeg at prøve Hved:e.. Efter at Flod­det havde sejlet rundt et Par Gange, fik jeg Bid, kun et ubetydeligt Nap. Jeg gav Tilslag og fik en pæn lille 1

/ • Punds .Skalle. Saa begyndte Spor­ten for Alvor, og snart havde jeg en Srnes Agnfisk i. Spanden, for ikke at tale om et halvt Dusin Skal­ler, som var for store til Agn, og som jeg derfor satte ud igen, saa snart jeg tog dem af Krogern.

Mørket var imidlertid ved at falde paa, saa jeg bestemte mi.g til at sætte · en Orm paa igen og lade den drive langs Sivkanten, mens jeg gik hjemefter. Jeg ga~ Tilslag, hver Ganig Fioddet dykkede, men uden Result1a.t d!en ;fØrs',t,e halve Fjerdingv,2j, saa kom der et voldsomt Bid, men den blev ikke. Lige paa det Sted var Strømmen lidt svagere, sa.a jeg gik et Par Meter tilba,ge og prøvedi~ paany. Denne Gang gik Floddet he'lt under, lige i .Sivkanten, jeg gav Tilslag og krogede en Brasen paa 31

/ 2 a 4 Pund. Den Fisk gav mig nogle livlige Øjeblikke i de næ­ste 5 Minutter, og jeg var noget ked af det hele Tiden, for Krogbindingen var ved at gaa op. Jeg havde ikke anset det for Umagie værd at faa den i Orden saa sent paa Da.gen. En Brasen har ikke Ord for at være nog€1n »fighter«, men tag den paa en Stang, der skulde være en Fluestang og se , om du kan klare den paa første Løbetur, na,1nhg da i stærk Strøm. Denne bestemte Fisk blev ikke ud­træt,tet, hverken paa første eller anden Tur, for den løb ba.a.de til den ene og den anden Side, og jeg havde ikke noget La.ndingsnet. Jeg opdagede et Sted lidt længere nede, hvor Bredden gik jævnt ud, og tænkte, at jeg kunde hale den op der, hvis jeg behandlede den med Forsigtighed, men Fyren var af en anden Menling. Den gjorde en desperat Anstrengelse for at komme under noget flydende Affaldstræ, der lig,e ,gled \forbi, og diet lykkedes. Den forræderiske Krog gav efter, og væk var Fi­sken, klar til Kamp en anden Dag. Naa, den hav­de givet mig Fornøjelse for alle Pengene, og med Fred i Sindet pakkede jeg sammen og plaskede hjemefter over Engene.

Mandag Morgen mødte j,eg Fred ved Arbejds" anvisningskontoret og efter at have sludret en halv Times Tid blev vi enige om at prøv,e paa at komplettere vor Beholdning af Maddingfisk. Vi havde Held med os og fik Skaller nok til en hel Ma.aneds Geddefiskeri. I Løbet af Ugen blev Vanr det klart, og da ingen af os endnu havde fa.aet Ar­bejde, blev vi enige om at hilse paa Esox lucius .

86 SPORTS-FISKEREN 1937

Mandag Morgen begav vi os af Sted med hver sin stang og en god Forsyning af Smaaskaller. Vi kom ned til en smuk naturlig Bugt ved Floden:; hvor der stod Siv langs Kanten; her ordnede vi Grejerne, jeg· satte en livlig Skalle paa, og Fred gjorde ligesaa. Aldrig· saa snart havde min rørt Vandet, før den gled bort, et pænt Løb, men et daarligt Varnel. (Jeg holder ikke af at faa et Løb ved første Udkast). Jeg gav Fisken Tid og gav saa Tilslag, men fejlede totalt. Jeg kastede ud igen og havde ikke haft ude i mange Minutter før jeg saa en Fisk slaa en Meter fra Floddet, og bort gik det. Jeg gjorde lige som sidst og fejlede paany.

Dette gentog sig en 4-5 Gange, mens Fred ikke fik et eneste Bid. Naturligvis aflever.ede han en Række gode Raad og da.ar lige -Vittigheder, saa tilsidst sagde jeg: »Hvis jeg faar et Løb til , kan du tage den«. Ordene var næppe ude af min Mund; før mit Flod forsvandt igen ; saa gav jeg ham stangen. Tju - og Fisken var pa.a. Efter et Par Minutters Kamp blev den landet - 51

/ 2 Pund. Der­efter kastede vi omtrent en Time, men fik ikke flere Tilbud.

»Hvad med at prøve længere mede ved Præ­stens Høl?« foreslog jeg, »jeg tror vi kan faa en Fisk til dernede ,<. Vi gik en ,halv Fjerdingvej længere nedefter og begyndte at fiske paany. Her var Biddene hyppige og voldsomme og Fejlslagene ligesaa hyppige. Jeg havde aldrig oplevet Magen. ''DHsidst sagde Fred, som havde fejlet flere: . »Vi maa vist give dem noget mere Tid«.

Mens jeg tændte en Cigaret, saa jeg mit Flod ligge paa Siden. Saa forsvandt det, plop! Siss, løb Linen gennem Vandet. Fisken stoppede, da den havde taget ca. 15 Meter Line. Jeg gav den et Mirnut, saa strammede jeg Linen og gav Tilslag. Efter Hugget havde jeg ventet en stor Fisk, men blev meget skuffet, da jeg følte den i Enden af Li­nen. Jeg halede den op og· saa ved første Blik, at den ikke vejede over halvandet Pund. · Da jeg tog den af Krogen sagde Fred: »Nu har, jeg en pæn en«. Han fik sin F,isk, ca. 2 Pund. Saa blev vi enige om at gaa hjem.

Næste Morgen bes:uttede vi a t prøve de to Ste­der igen og fik et halvt Dusin pæne Fisk paa mel­lem 4 og 6 Pund. Vi havde ikke taget mange Skaller med denne Gang. Jeg havde den sidste paa, en Fyr paa omtrent 'I• Pund og en temmelig saaret Kriger var det. Jeg havde taget en Fisk med den og haft et Fejlslag. Men den var ingen Bangebuks og prøvede tapper t at finde en Fisk til. »Den er løbet fast« bemærkede Fred. Han havde opbrugt sine Maddingfisk og var nu kun

Tilskuer. Floddet rørte sig· ikke. Jeg var lig'e ved at trække ind, da det begyndte at synke. »Vær stille, der er en pa.a! « Jeg ventede et Øjeblik, saa slog jeg. Jeg har mange Gange siden fortalt om min Stang i det Øjeblik. De:n blev til en Halvcir­kel. Det gjorde ikke Spor af Indtryk paa Fisken, den gik sin Vej, som om intet var hændt. Saa opdagede den, at der var noget paa Færde, den rullede bare rundt en Gang. Jeg saa en stor Hale sti:kke op af Vandet ; et Plask, og væk var den. At­ter gik jeg skuffet hjem.

Efter The gik jeg· over til min tidligere For­mand med den Gedde, han havde spurgt efter. En af de 4 Punds var det.

»Tak skal du have, Joe. Du kan begynde at arbejdie dgen pma Mandag, hv,is du bry:der dig om det! << sagde han. »Vi skal have lavet en ny Vej <<. Jeg gik i Arbejde og en Timestid senerie kom For­manden for at hilse paa mig. »Goddag, Joe, her har du en Daler for den Gedde. Den smagte stor­a.rte1J. 1Men du skul'die set en, som rni.in Fætter tog i Gaar i Præstens Høl. 141

/ 2 Pund! «. For Fremtiden skal jeg lægge mig alvorligt ef­

ter Fiskeri med levende Agn. L. E. C.

Drenge forbliver Drenge. (Ross i Fishing Ga.zett,e) .

Gamle Onkel Arthur fortalte mig det en Aften kort før sin Død. Han var blevet blødgjort af god Vin og fede Cigarer, ellers vilde han aldrig have røbet den eneste besk~mmende Begivenhed i 65 Aars uplettet Sportsfiskerkarriere. Han skammede sig slet ikke over det, tværtimod skratgrinede han saadan, da han for­talte det, at han nær var gledet fra Lænestolen ned paa Kamintæppet.

Han maa have været omkring 75, da det skete. Han opholdt sig i en lille walisisk Landsby ved Enden af en lang Bjergkløft, ventende paa, at Højvandet skul­de .faa Havørrederne til at gaa op. Han havde været der i 14 Dage, ikke en Draabe Regn var faldet, og ikke en eneste Havørred havde vist sig i Floden. Han skulde hjem om Mandagen, og da det biev Lørdag Morgen, havde han opgivet alt Haab. Ved 1-Tiden blev det et frygteligt Tordenvejr, Regnen styrtede ned i Strømme hele Eftermiddagen og Aftenen med.

Søndag Morgen spadserede han op mod Kløften saa langt, som til den gamle Bro, 3 Fjerdingvej oven­for Landsbyen, og stod der og saa paa Floden, som hvirvlede ned mod Havet. Den dannede en eneste væl-

1937 SPORTS-FISKEREN 87

dig brun Strøm fra sin Kilde oppe i Højderne til den lille Flodmunding nedenfor Landsbyen.

Nær Broen, i en lille Kampestenshytte, boede Hugo, Flodvagten, og da Onkel Arthur sad der paa Broens lave Stengelænder, kom den gamle Fyr drivende i

sit bedste Søndagspuds. I sit Arbejdstøj, af alderstegen Vadmel, lignede Hugo en munter gammel Vagabond, men naar han havde sit sorte Sæt paa og den lille rund­pullede Søndagshat, havde han et Udtryk af gudfryg­tig Sørgmodighed, der fik ham til at ligne en anden Klasses Bedemand. Det gudfrygtige Udseende var imid­lertid det bare Bluff, og Sørgmodigheden skyldtes maaske, at det var umuligt at faa noget at drikke paa Hviledagen.

»Naa, Hugo, jeg skal af Sted i Morgen«, begyndte Onkel Arthur, »saa jeg er lige listet herop for at sige Farvel til næste Aar«.

»Ak«, Hugo rystede paa Hovedet og spyttede sørg­modigt ud over Rækværket. »Det skulde ellers have moret mig at se Dem ,tage et Par Opgængere. Kan De ikke fiske i Morgen. Vandet vil være glimrende«.

»Nej, ikke noget at gøre. Skal med Morgentoget«.

»Naa, saadan. Det er Synd; det er det sandelig«. »Jeg tror, · det er et Held, at Vandet ikke er en

Smule klarere«, sagde Onkel Arthur, »ellers kunde jeg være blevet fristet til at snyde mig ud i Dag, naar De ikke saa det«.

Der blev en kort Pause. »Der er et stort Bagvand nede i Krattet der«,

Hugo pegede ned ad Strømmen, »der maa være fuldt af Fisk nu. Det er det eneste Sted, de kan være, naar Vandet te'r sig som i Dag«.

Der blev en længere Pavse. Hugo tændte sin Pibe og udsendte tykke Skyer af hvid Røg, medens det gurglede mystisk i Røret.

»Ser De, det vilde ikke være at overtræde ret man­ge af Reglerne«, bemærkede han omsider, »hvis vi gik ned til det Bagvand med en Stang. I hvert Fald er der for mange af dem nu. De har ikke godt af at gnide sig saa meget op ad hinanden, som de sagtens nu gør«.

Han kiggede paa Sned op mod Onkel Arthur for at_ se, hvorledes . han tog det Vink. Den gamle Gentle­man var lamslaaet. For det maa bemærkes, at Lande­vejsrøveri, Vekselfalsk eller Mord i Landsbyens Øjne var den rene Børneleg sammenlignet med den uhyre Forbrydelse at fiske om Søndagen. Og at den Ide skulde komme fra selve Flodvagten var nærmest fan­t astisk.

»Vel, hm-m«, sagde Onkel Arthur, da han havde faaet Vejret lidt, »De overrasker mig, Hugo. Det er - er rent pinegalt, Hugo. Det tør jeg slet ikke tænke paa. Jeg mener - hm - det vil sige - æh - tror De, der er nogen, som ser os«.

Ti Minutter senere l.istede t o ældre Herrer i re­spektabelt sort Søndagstøj langs Flodbredden · gennem den tykke, vaade Underskov. Den ·ene humpede frem i en Slags Halvandengalop, for han havde en Fluestang - til at skille ad i tre - skjult i det ene Bukseben. Af og til saa de sig brødebevidst tilbage, og naar de traadte paa en Kvist, som knagede, bandede de, men sagte, fordi det var Søndag. De naaede Bagvandet, som laa i en dyb Kløft mellem Træerne og næsten u for­styrret af den stærke Strøm. Onkel Arthur havde sprængt sine Seler, og en stor Fugl af Kragefamilien havde tilsvinet Hugos den rundpullede.

Udenfor Bagvandet larmede Floden vildt mod Ha­vet, men selve den lille Dam var temmelig rolig, og det brunlige Vand hvirvlede ganske svagt rundt, som Suppe, der er lige ved at komme i Kog. Hugo bandt to fede Orme paa en stor Krog, satte et Par Synk paa Linen og lod den gaa ud i Floden. De saa paa, at den blev ført langsomt rundt. Pludselig strammedes den og førtes op ad Strømmen. Stangspidsen bøjedes voldsomt. Hugo holdt igen, for hvis Fisken først naaede Strømmen udenfor, vilde den straks være bleven ført bort. Stangen bøjedes næsten i en Halvcirkel, saa

brast Guttet. En ny Krog blev hurtigt monteret og atter blev

Maddingen taget næsten med det samme. Efter en kort og hidsig Kamp, laa en smuk Havørred, lige op­gaaet fra Havet, paa Bredden. Den gamle Stang var ude for slem Behandling den Dag, men holdt sig t ap­pert. Sidenhen var den rigtignok permanent bøjet, som en gammel Herre med Lumbago.

Efterhanden blev 8 fine Fisk paa op til 3% Pund oplagrede under en stor Klippeblok paa Bredden. De­res Fangere lagde dem paa Rad for at beundre dem, men Fiskene saa saa bebrejdende paa dem, at de følte sig ilde tilmode og puttede dem ind under Stenen igen. Hugo havde tabt sin Søndagsmaske, tilligemed den pressede Fold paa Bukserne og Glansen paa de vel­pudsede Støvler, for han havde været i til Knæene. Hans Fantasi var en Del optaget af, hvorledes han skulde forklare sine bedste Klæders Udseende, naar han kom hjem.

Den Aften var der første Klasses Sensation i

Landsbyen. Hugo, den gamle Synder, havde ikke været i Kirke i mange Aar, og var P ræsternes Sorg. Men :µetop denne Søndag, Kl. 6, vandrede han langsomt ned ad Hovedgaden, uden at se, h\1€rken til højre eller til venstre. Hans Hoved var bøjet, som bar han Alverdens Synd paa sine Skuldre. Han tog ydmygt Hatten af (den havde en stor hvid Plet øverst oppe) og traadte ind i Kirken.

Ved Bønnen hørtes hans Stemme over alle de an­d· e. Under Salmerne s temte han i som Torden, saa at Præsten skævede t il Hvælvingerne for at se, om de

88 SPORTS-FISKEREN LJ:5 1

holdt . Under Prædi~enen var · han den mest opmærk­

somme og saa kun paa sit Ur to Gange. Saaledes

gjorde Hugo Bod; det var, saa vidt Onkel Arthur vid­

ste, første og sidste Gang, han gik i Kirke. Det gjorde

Onkel Arthur ikke engang. Efter Mørkets Frembrud

gik han ned og hentede Fiskene, saa drak han en halv

Fla::.ke Portvin, røg to stærke Cigarer og gik i Seng.

I Løbet af Natten kom der atter et forfærdeligt

Tordenvejr, men intet Lyn traf Onkel Arthur, hvilket Hugo betragtede som en himmelsk Mangel paa Retfær­

dighed.

»Man maa hjælpe sig, man kan!« Kællingen ...

som sagde

Har De, '.kære Sportsfælle, nogen Binde været saa :letsindig, bestemt a t love Deres Kone Fisk til Middagen? - Ja, det har jeg ogsaa - men man skal nu være varsom med den Slags Løfter - gan­ske vist redder man si1II en paa højere Sted velset Fisketur. Allerede det er noget - mr2n selv den længste Tur faar jo en Ende, og hvad saa? Det solideste bliver nu alligevel at holde sin SU ren og holde sig fra al Køkkenfiskeri og hel:'lige sig den rene og hø,je Sport: at fiske kun for F:ornøjel­sen og ikke for at fange Fisk - dette aabner jo iøvrigt Muligheder ogsaa for en fatti1II Mand -sportsmæs,sigt set maa det jo være lige saa til­fredsstillende at kaste sin Flue i Præstens Mer­gel.grav som i en fornem norsk Elv - det første har jeg prøvet, da jeg for lang Tid sideni fik mine før:ste Fluer i Hovedet - i mere end: een Fbrstand. - Naa, man kan lige saa lidt nu som tidligere snakke mig fra, at der var lovet Torsk til Midda­gen; jeg startede altsaa mit Fartøj til Turen, l'i!lad drak jeg til Motorens højlydte Brummen (Archi­medes Model 1912- min medbragte Thermokaffe, mens jeg nærmede 1:n:ig F'iskes:tedet - det var jo ikke godt at vide, om der b:ev Tid til det senere, n a.ar før,st Storfiskeriet var begyndt; jeg satte min gamle prøvede Torskestang sammen, satt2 Hju\'et paa og t rak Linen gennem Ringene, anbragte For­fan:Iiet og tog Æsken med Spinnere - men Ud~ 8kriJften paa denne, der i stø·rste Hast var puttet i Rygsækken, fik mine vildt flagrende Lokker til at s.taa stive i Br'isen: paa Æsken stod: Modeller, Savblade, Drivbor m. m. - og paa Toften s,ad jeg! Na.a, hvad gør man ikke for at glæde Konen, som Brandstrup siger: jeg satte Motoren 'l Staa og Tankeværket i Gang ; heldigvis var der i bemeld­te Æske (under m. m.) en ga!:ntmel afrakket Flue,

Red spinner Nr. 10 - altsaa en /Krog - hviCket jo dog, naar alt kommer til alt, er det vigtii'.?\Ste ved alt Køkkenfiskeri; Forfang havde jeg nok af - et af de smaa baadformede Blylodder blev pudset, saa det skinnede, Fluen fastgjort til dette med et Styk­ke Fjedertraad af en itubrækket Svirve,l - og siaa begyndte »Fiskeriet«.

En Teoretiker vilde vel gtre Ophævelser over Forske!Jen mellem stangens Sværelse og Krogens Lidenhed - men graa er al Teori!

Det tør svagt antydes,_ at første Hug fik det t il at gibbe lidt i en 1?lammel Synder - det var jo den mangeaarige Fiskerære, der stod paa Spil -ikke overfor et Par itilfæld1ge Kammerater, men overfor selve den hjemlige Skt. Peder, alle Fiske­tures milde Skytshelgen (c/Jer er De eneraadende paa det Punkt?)

Ganske vist hører 1man tit, at en Torsk bliver for godt behandlet - dog mest paa Landjorden -men hvordan kan man andet i en Situation, hvor Krogen siger lille Fluestang og stangen !Krog :Nr. 1; en Laks paa Flue vilde blegnet af Foraq:else, hvis den havde set, hvordan første, anden og tre­die Torsk blev behand':12t og landet ; der var kun de tre Hug, og da de havde en hæderlig Koge­størrelse, hikkede jeg hjemad med en god Samvit· tighed, for - for atter at citere Brandstrup: »det er saa rart at se sin Kone glad!«

Nu er der kun et Spørgsmaal, der piner: Skal jeg nu prale til Kammeraterne om den fine Form for Spinning med lille Enkeltkrog - el':er i Stil­hed forb~~\aa den tarvelige Brug af svær Stang til det fine Fluefiskeri?

»Laksen«

Med F'iskerhilsen 202.

Grønland. I Svensk Fiskeritidsskrift fortæller Ludvig

Munsterhjelm nogle Iagttage1:'ser af »Laksen« i Nordøstgrønland, hvor han har haft Lejlighed til at besøge en norsk Fangststation. Det synes i det hele taget, at Nordmændene har bedre Tag paa at udnytte Østgrønlanct: end vi Danske - men det er en anden Sag. L. M. gør opmærksom paa, at den saakaldte Laks er Fjeldørred - Sal:ml::i alpinus -mens den ægte Salmo Salar ikke forekommer i den Dei~ af Grønland. De indfødte Grønlandere og Dansk Grønlænd1ere har iø,vrigt læDJ•tst været kla­re herover. Laksen kaldes paa Grønlandsk - !Ka­pis1lik , mens FjelM·rreden hedder - Ekaluk og af Danskerne deroppe kaldes Laksørred. Den første forekommer i nogle Elve i Mellemgrønfand - i

1937 SPORTS-FISKEREN 89

Sukkertoppens og Holsteinsborgs Distrikter. Mun­sterhjelm mener, at den grønlandske Fjeldørred holder til i de større Søer, som fører Vand hele Aaret, og kun nu og da søger til Havs. I Søerne findes ,Krebsdyr og Larver nok til at ernære »Eka­luk« ogsaa, naar I.sen ligger, og hanr mener, at Le­gen finder Sted under Isdækket, Smaaørredernes værste Fjende er Lommen, Colymbus septentriona­lis, Simaalomi, som Nordmændene kalder den. Er der ikke J:.,om i en Sø, nytter det ikke at søg1e efter Fjeldørred. De større Fisk jages i Fjordmundin­gerne af Sælen - Foca foetida - Grønlændernes Natsek, Netside eller Ringsæl.

Munsterhjelm mener, at den! gr.Ønlandske Fjeldørred er noget artsforskellig· fra den svenske - den er mattere i Farven, mere grtnlig end blaa­sort paa Ryggen og mindre teglrØd paa Bugen, men han lover at foretage nærmere Undersøgel­ser. Samt1i1gJe Ørredfisk er imidlertid saa varieren­de, at Hr. Munstenhjelm hverken bliver den første eller sidste, som faar Kvaler med at udrede de paa,­staaede Artsforskelligheder. For Sportsfiskere har det en vis Interesse, at L. M. tog· dem paa Spin­ner og 1miener, at de kan tages paa smaa sorte Flu­er. Vil en dansk Sportsfisker gerne derop, er den sikreste Vej at gøre ,sig gode Venner med en norsk Skipper. Vi Danskere faar ikke saa let Adgang til denne danske Kd'.oni!

A. H.

Odense Aa. Komiteen, som for et Par Aar siden blev ned­

sat for at finde Udveje til Rensning af »Danmarks mest snavsede Aa« har haft en Expert fra Mi.in­ohen oppe at se paa F01'holdene. Som refereret i vort Septembernummer efter Ferskvandsfisker,i­bladet Nr. 4 og 5 1937, foretog· Magister Otter­strøm i Fjor en Studierejse til Spildevandrnmæg­gene i Miinchen og Amberg. Det var en Ingeniør fra A111lægget i Mi.in:chen, som besøgte Odense og i F ø,lge den fynsk,e Dagspresse foreSllog en U d'byi;(­ning af Renseanlægget i Ejby - nedenfor Odense - og mente, at der kunde udvindes billig Gas a f Slammet, samt bygges Udluftningsdamme, i hvil­ke der kunde avles Karper og Ænder.

Den billige Gas maa have vakt Forhaabnin­ger paa visse Hold, for Dagen efter var et Odense­blad ret ivrigt for at »sl:aa koldt Vand i Bl'.odet« og reducere Expertens Udsagn in absurdum. Vi sk ul­de ikke sætte Næsen op efter bill:ig Gas og And~­steg ! For de nedenfor Odense liggende Kommunier - Seden og Aasum - vUde de t naturligvis væ1·e

af Betydning, om Aaen bley nogenlunde ren: efter at have passeret Odense, ligesom vi Sportsfiskere med Glæde maa hilse en Aa, hvor E'jbygedder at­ter kan gaa op fra Fjorden.

For den Del af Aaen, som løber gennem selve Byen, vil <rer blive sørget ved et stort KJloakanl~ fra Dalum Kommune, som nu sender en stinken­de Grøft ud i Aaen v:ed Fruens Bøge. Dalum Pa­pirfabrik, som forhen var ret skæbnesvanger, har allerede hygget store Rensedrum;me. En af IngeniØ­rerne ved denne Fa.brik er forøvrigt et ret ivrigt Medlem af D. S. , og et af Komiteens mest indfly­delsesrige Medlemmer, Amtslæge Heerup, har ny­ligt indme''.dt sig. Naar alle gode !Kræfter forener sig, faar vi veil nok enigia,ng vor smukke Aa igen til Gavn og Glæde for Byen i Almindelighed - og 5. Særdeleshed med nye Chancer for os Sportsfi­skere.

Odenseaner.

Om Regulativet for

Skjern- og Vorgod Aa. Erndielig fik Sikjern Aa siit Regulatiiv i Orden.

Her, som alle andre Steder, voldte dette Besvær og Gnidninger til Trods for, at Regulativet var en Nødvenrdiig;hed for Bevarelsen af Laikse- og Hav­ørredbestanden, og man begriber ikke, at Ringkø­bin:g Fjords Fiskeriforening var blandt dem, der øvede Modstand. ·

I første Instans maa man se paa Laksens Ind­vandringsforhold i Ringkøbing Fjord og følge dens Vandring op W Legepladserne i Aaen. Kender F i­skerne da endnu ikke Betydningen af, at Laksen har Fred for Garnfi:skerne, naar dien har naaet Aaen?

Skulde dette ikke være T111ældet, maa man beklage, at en saadan Forening har en Formand, der ikke har den fornødne Indsiig;t i det, han re­præsen t,erer og villigt sætter Navn under hvad som helst, blot det er en Kritik af uegennyttigt Arbej­de - Offenvilje fra Lodsejere og Sportsfiskeres Side.

Dernæst skal bemærkes, som saa ofte f1ør, at kun faa Procent af de i Aaen værende Laks bi.­der, og netop derfor er Regulativet af uvurderlig Nytte for Fjordfiskerne vied, at j.o flere Laks, der udklækkes i Aaen, jo flere Laks vil der blive i Fjorden, og finder F jordfiskerne sig i, at der ~æg­ges Hindringer i Vejen for at opelske en større Laks,ebestand i Fjorden, ma.a Ansvaret jo blive

deres eget.

90 SPORTS-FISKEREN 1937

Hvis man derfor kunde paavise, hvor mange Laks, der skulde W for at holde en bestemt Be­stand oppe, vilde det simpelthen i Fjordfiskernes Love blive vedtag:et, at dette Antal skuld'e kunne gaa op i Aaen for at yngle, da Nedgangen i de senere Aar har været mærkibar, thi Fjordfiskerne underminerer jo ellers deres egen Eksistens.

Regulativet for Slkjern Aa er• saaledes ikke et Træk om Mag,t eliler List, men en Sag, som Fjordfiskern·e maa hilse med Glæde, og det næste, der maa ske, er, at Fjordfi'skerforeningen for Ring­køtling Fjord maa udnytte de Fordele, et saadant Regulativ byder, og i Samarbejde med Regulat.d­vets Bestyrelse hjælpe til at forøig:e den LaksestaJIIli­me, der her hører hjemme, det er den naturlige Vej at gaa. Tænker man sig al Fiskeri i Fjorden forbudt, vilde der komme betydelig flere Laks op i Aaen end nu, men hvad vilde dette nytte, hvis man her havde Lov til at fange dem aille? Hvor skulde da Yn,gelen komme fra.

Efter dette maa Fjordfiskerne (med Red. Vilh. Nielsen som F:ormand) kunde forstaa, at de Folk, der har gennemført Regulativet ved Skjern -.Aa, har arbejdet efter rent fagllige Retningslinier og .skyldes Tak for det Arbejde, der trods ukyndige Indgreb alligevel blev gennemført.

Regulativet er stadffæstet den 7. Juni og træ­der i Kraft den 1. August i Aar.

Ho~stebro, 24. Juli 1937.

Bogtrykker S. Sørensen.

................................................................................ . . . .

. . . Et og andet. . . . . . . aaaaaaaa I aaaaaaa a aaa I aaa I aa I aa a a 111 aa 11 a I aa 11 aa 11 aa I a I I aa I a I a aa a a I I aa aa I aa I aaaaa

Anmeldelse. Arvid Boklin: Konsten att fiska med fluga.

(90 S.ider) . Wahlstrøm & Widstrand, Stockholm. (Heft. 2,75, indb. 3,75 sv. Kr.)

»Af al Sport er der ingen, som fordrer en saa­dan Grad af Omdømme, Kendskab, sikkert Øje, Beslutsomhed, Koldblodighed og fremfor alt Træ­ning, so,m Fiskeriet med Stang og kunstig Flue«.

Saa:ledes indledes ovenstaaende lille Bog, der er et Led i Rækken af de i de senere Aar nogenlun­de talrigt udkomne skandinaviske Skrifter om Sportsfiskeri.

Den ,gii.ver sig ud for at være henvendt til den helt grønne Novice i »the gentle art«, men rum­mer dog meget, som ogsaa den erfarne Fluefisker med Udbytte kan »tage til sig« - han vil nikke genkendende til et lille mteressant Afsnit: »Fi­skens Mentalitet«.

Der er i Tidens LØb gjor,tJ mange Forsøg paa at give en udtømmende Vej'1edninig: i »Kunsten« -denne Bog synes at være et af de særdeles heldi­ge: den er 1gtrundig og dog livligt fortalt - forsy­net med udmærkede Illustrationer og Fluetavler og skrevet paa et Svensk, tier i.Ikke trænger til Oversættelse - og gennem hele Skildringen gaar som dem.1 røde Tra:ad den passionerede Fluefiskers varme Interesse for »den skønne Kunst«.

Den kan paa det bedste anbefales. 202.

* Mere om Stenfluen.

I Bearn - Pyrenæerne - bruger de lokale Fiskere en levende Agn, som de kalder »La Bar­bolle«. Det' er Larven alf Stenfluen Perla bivandat1a, som ikke findes i Danmark.

De fangne Larver kan opbevares et Par Dage, naar de in:ddrysses med Mel! Ørrederne er helt tossede efter dem. De bider bedst fra 9-10, og ef­ter Kl. 4.

*

Rensning af Kloakvandet. Spørgsma.alet blev i sin Tid rejst i Købstad­

forerningen af Viborg Kommune, som fik sine søer ødelagt af Kloakvandet. Indenrigsministeriet tog Sagen op og indhentede en Række Oplysninger, der sammenfattedes i et Cirkulære, som blev bi­lagt med Udtale1lser af Sundhedsstyrelsen, Fiske­ridirektoratet, Ingen1ørforeningen 01g: Polyteknisk Læreanstalt. Han anbefalede at lægge dette Cir­lære til Grund ved Undersøgelser i Byerne. Nogen Grundrngel finde,s ikke, Spørgsmaalet maa løses indenfor hver enkelt Kommune.

Der er tre Spørgsmaal, man kan samle sig om: 1. HvHken Grad af Renhed kan man kræve

ved Tilløbet fra Fjordene og de ferske Vande?

2. Hvem vil man overfor de Lovregler, man har, give Paataleret \uddver Lodsejerne? Man har i den nye Naturfredningslov gi­vet Fredningsnævnene Paataleret.

3. Hvem skal dømme i disse Sager? Man rejser her Spø·rg·smaalet, om der bør væ­

re Sp'ildevandskommissioner udover die eks·isteren­de Vandvæsenskommisisioner.

Sagen har ikke alene Interesse for Kommuner­nie, men ogsaa for en Række Fabriksvirksomhed:er.

················································································ Fredede Fisk, Undermaalsfisk . eller Under­maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej. ··················································••11••·························

1937 SPORTS-FISKEREN 91

Hold Stien ren. Husk, naar De besøger en Fiskeplads at fjer­

ne MaidJpapir, Ægig,eskaller o. 1. Tiden har udvik.­let sig saaledes, at man mange Steder i Landiet knap t.aaler at se en Bil med Turister uden ved­kommende straks bedes fjernet. Dette er jo heldig­vis endnu ikke Tilfældet i Jylland ved vore her­lige Aaer,. og ved en line s imule Betænksomhed vil v'i s,tBJdii,g soim Sportsfiskere være vclkomne og bi­drage til, at den Kampagne, som i Ttden raser mod: Efterladens~aber i Naturen maa komme siæst til OS,

Et Par gode Fisk. I Storaaen nær Holstebro blev der søndag d.

24. Juli fanget en Laks paa 16 Purnld paa Flue. -Om Mandagen steg Rekorden, idet en ung Mand ligeledes fangede en Laks paa Flue, der vejede knap 27 Pund.

~··············································································~ Tilgængeligt Fiskevand . . ................................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­des Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster­gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­kort a 15',00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca .. 35 km Fiskevand. Laks, Hav­ørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er føl­gende: Terrainet ved Holstebro : Aarskort 20 Kr., Maa­nedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb:

Missionshotellet -Holstebro.

33 Værelser med varmt og koldt Vand, lukkede Bilgarag!'!r med Centralvarme.

Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

Telf. 125. M. Jespersen.

Grønlunds Hotel

Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pension fra 6- 8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

Gæstgivergaarden Troldhøj, Troldhede

Tel!. I.

Paa Gæsfgivergaarden udstedes Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa. Beliggenhed me­get central. Pension efter Aftale.

Ærbødigs! C. Christensen

Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet : Aars­kort 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag­kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv Pr,.:; mod Forevisning af Medlemskort.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnder­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa1 Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­der. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Generalforsamlingen i Skive - Historien om en Gedde - Drenge forbli'ver Dren:ge - »Man maa hjælpe sig, som man kan«, sagde . Kællingen -»Laksen« i Grønland - Odense Aa ...:.._ Om Re­gu1ativet for Skjern og Vorgod Aa - Et og andet. ................................................................................

Knudsens Hotel byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tu. 410 - 21 Holstebro Ved Karup Aa.

Lystfiskere modtages i Pension a 6-7 Kr. pr. Døgn - Fiskekort udstedes.

Fru Karen Mørtens Karup St. Jylland

Reflex Spinnere til Laks & Ørred. Nr. 1, Længde 70 mm, Vægt 45 gr. Kr 4,50 Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 gr. . . Kr. 4,00

Ekstra Forsølvning med Bagkroge.

Carl Rasmussen, Telefon 106 Urmage, - Hadsten. Teleion IC6

92 SPORTS-FISKEREN 1937

IDIE~ IFIISIKIES I A\~fi ., IDIE SfJfilEII<\! Er fremstillet af ALL CO C K S ~~i~~~~~~iillr.!-!:11:ii=r.::1~.= .. :;;;, =-1=·,-=•"'-"'-"'l-=-c-r-1;---==aiiy-=-=1= (=-=li=l9 bedste Splitcane.

; =r:=J=, ·h - 1 ·v· c·I + --1....SSI -•~==•·· '""'V"'"' ia==o:~

Den kan anvendes som: «=iCM---·I ·I v=- V 9 ~~- -- -~ ,;;;;, lt-ESI 13 , .... -,. +·-,·-·---, 1-- 1· v==~ID

ALLCOCKS-KOMBINATIO NSSTANG

BESKYT DERES LINE! BRUG ALLCOCKS "LINEFLOTE"

3delt - 12 Fods Fluestang eller

2delt - 8 Fods Spinnestang med ·Agatringe overalt.

DER STAAR ALLCOCK PAA ÆSKEN - -ii11111111m1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i

l!i!!!

~ii-6

Allcock o~ Har~ys Fiskeriartikler i stort Udvalg. Medlemmer af Dansk Sports­fiskerforening IO pCt. Rabat.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m m fore-

• lindes. hos undertegnede til bi ligste Priser

A. DAMGAARD, HOLSTEBliO TELEFON !?11

AF-~~~~~~IXJ!!lll:ll~~!ltll::~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Te!!. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening

T Lystfakere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages .<,01t 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken . Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aar.skort kun hos Martin Schmidt.

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fabrike n "Har ritz", Telf. 7196 Banegaardsgade 3 i, Aarhus. Telf. 7196

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 018 af Medlemstallet L.--id­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6. Odense. Tel!. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.