Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

15. Aarg. li 1, August 1940

Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

Det lyder ikke svært, og det ser meget let ud, naar man ser en

øvet Fisker gøre det, men der er alligevel mange Muligheder for Begynderen for at gøre noget galt. Der er to gode Reg, ler, som Begynderen kan lægge sig paa Sinde. Den ene er norsk, kort, klar og grei, som Nordmanden siger. Den lyder: "Stangen skal holde kjeft!" Hvis Stangen siger Swwisssh eller Schwusssch, er der noget galt ved Kastet. Og det er altid, at man lægger for mange Kræfter i. Den anden Regel, som er engelsk, siger nem, lig: "N aar en Fisker forfejler sit Kast, skal han, idet han gør det om, mumle ved sig selv: Langsommere, og mindre Kraft paa!" ·

Det er faktisk utroligt, saa lidt Kraft der skal til. Det gælder om at fange Stangens og Linens Rhytme, og saa • lade Stangen gøre det hele", som kloge Folk siger. Det kommer kun med Øvel, sen, men det kommer usvigelig sikkert, blot man husker og overholder de to nævnte Regler.

De to Bevægelser med Stangen, Op,

svinget (Tilbagekastet) og Fremadkastet, maa ikke fore, gaa nøjagtigt i samme lod, rette Plan, for saa vil Linen

· ramme Stangen, og Guttet vil sno sig om den, og saa faar man travlt med at rede det ud. (Og saa er det, Begynderen er glad for kun at have een Flue paa !) Stang, spidsen skal derfor beskrive en Bue, som Englænderne sammenligner med en Hestesko, men som jeg synes nær, mest ligner en sammenklemt Haar, naal, hvis nogen kan huske, at et saa, dant Instrument en Gang var i Brug. Om man vil lægge Tilbagekastet nær, mest ved sig selv og Fremkastet fjernest, eller omvendt, er en Smagssag. l stille Vejr kan man bruge en snæver Bue; i i Blæsevej en noget videre. Bliver Buen alt for snæver, vil Gutsnøren smælde som en Pisk, og Fluen bliver slaaet af . Hører man det lille Smæld i Luften bag ved sig, skal man se til sin Flue.

Meget vigtig er den lille Pause mellem Tilbagekastet og Fremadkastet. Nogle Forfattere paastaar, at man skal vente,

./

i

/

110 SPORTS•FISKEREN 1940

indtil Linen er strakt helt bagud; men Øjebliksfotografier af dygtige Fiskere viser, at dette ikke er rigtigt: Fremad­kastet sker, mens Linen endnu danner en Bue i Luften. Venter man for længe med at kaste fremad, faar Fluen Tid til at komme ned paa Jorden, hvor den fanger en Blomst. Hvis man saa, som nogle gør, holder Pegefingeren paa Linen under Kastet, risikerer man at knække sin Stangspids. Kaster man fra Knarren, hører man blot et lille arrigt V riss. Det kan ikke nytte at rykke i Stangen for at faa Fluen løs; det letteste er at gaa ind og plukke Blomsten først, og saa rede Fluen ud af den bag efter.

Hidtil har vi kun kastet med halv­anden Gang Stangens Længde, d. v. s., hvis Stangen er ni Fod, har vi haft 13-14 Fod Line i Luften, men vi har kastet med c. 22 Fod, for Længden reg­nes fra Hjulet, ikke fra Stangspidsen. Naar Begynderen er sikker paa at faa d.enne korte Line ud, men heller ikke før, kan han begynde at øge Linens Længde, et Par Fod ad Gangen. Det sker ved, at man trækker Line af Hjulet med venstre Haand og holder den fast, indtil den ved Fremkastet søger at slippe løs. Dette, at forøge Linens Længde i Fremkastet, kalder Englænderne • at skyde Linen", shooting the line. Det er faktisk meget lettere at øge Linens Længde i Udtrækket, naar Linen trækkes op fra Vandet; men har man først vænnet sig til det, faar man Besvær med at lære at skyde Linen, og det er en meget nyt­tig Kunst. Jeg kan derfor ikke noksom tilraade Begynderen, selv om det falder ham svært, at stræbe efter kun at give ny Line i Fremkastet, indtil han er sik­ker i Teknikken.

Det er en meget spændende Sport at kaste længere og længere; men jeg maa advare Begynderen om, at det er langt vigtigere at kaste præcis. Saa snart man

har opnaaet den mest elementære Fær­dighed i at faa Linen ud, skal man sætte sig et Maal og prøve at ramme det. Paa Græsplænen tager man en sammen­foldet Avis, en Tallerken eller en gammel Hat; ved Aaen eller Søen sigter man efter en Grødeklat eller noget andet let kendeligt. Og man staar sig ved ikke at øge Længden af Linen, før man er sikker i at træffe sit Maal med den korte Line. Det er ikke den fjerneste Nytte til at kunne kaste gennem syv Kirkesogne, hvis man ikke kan faa sin Flue ned paa Vandet netop der, hvor man har set en stor Ørred slaa.

Men har man først opnaaet den for­nødne Præcision, er hver Fod, man kan lægge til sit Kast, ren Gevinst. Her er et af de Punkter, hvor man faar Glæde af at kunne skyde Linen. Der kommer nemlig et Punkt, hvor Stangen ikke kan magte · en længere Line, og hvor man derfor misbruger og ødelægger sin Stang, hvis man kaster længere endnu. Men der er ikke noget i Vejen for, at man, naar man kaster med Stangens Maximum, kan skyde adskillige Fod endnu; blot maa man tage dem ind, før man løfter Linen fra Vandet igen.

Det første, Begynderen skal øve, er alt­saa Præcision; det andet er Længde i Kastet. Det tredie er Beggehændighed. Saa snart ens højre Haand kan kaste blot nogenledes taaleligt, skal man tage Stangen over i venstre Haand og øve den. Dette er mere end et Liebhaveri. Hvis man staar paa Aaens venstre Bred og ønsker at kaste op mod Strømmen, kan man ikke faa Fluen til at falde paa paa Vandet inde under sin egen Bred, hvis man ikke holder Stangen i en meget ubekvem Stilling tværs over Bry­stet. Med venstre Haand gaar det som ingenting. En lignende Situation opstaar, hvis man vil have Fluen ind under hængende Trægrene eller en Bro; da

1940 SPORTS• FISKEREN 111

vil det ofte vise sig, at kun med venstre Haand lader det sig gøre.

Som den sidste Fordring til Kastet vil jeg nævne Stil. Kastet skal foregaa med Haandled og Albueled; det er ganske overflødigt, og særdeles uskønt, at slaa med Hovedet, vrikke med Skuldrene, vride Kroppen i Slangebugtninger og rejse sig paa Taaspidserne under Kastet. Disse Uvaner er ikke svære at undgaa, naar man fra første Færd er opmærksom paa ikke at tilegne sig dem.

(Fortsættes).

Foreningens Forretningsudvalg

holder Møde i København Lørdag den 31. August.

Da de ekstraordinære Forhold hindrer Afholdelse af den aarlige Generalf orsam, ling, alene af den Grund, at enkelte Mødedeltagere i saa Fald maatte bruge ca. 3 Døgn for at kunne deltage, har Forretningsudvalget besluttet at mødes den 31. August for bl. a. at godkende Forbundets afsluttede Regnskab og drøfte øvrige Anliggender indenfor vor Forbund, - Forslag eller evtl. Ønsker vedrørende Forbundets Anliggender kan tilsendes Formanden, Dr. med. Lottrup Andersen, og vil blive behandlet paa Mødet, ligesom iøvrigt enhver af Foreningernes valgte Repræsentanter, som maatte have Lyst til at deltage i Mødet, er velkommen. Meddelelse herom kan sendes til For, manden, som da angiver Mødested og -Tid. Cass.

Vore AaløL§ Forurening Det er glædeligt at konstatere Dags,

pressens voksende Interesse for dette Spørgsmaal. Saaledes skriver »Politiken«

for 27. Juni om en Retssag, hvor vestre Landsret idømte en Gaardejer fra Von, sild en Erstatning paa ca. 2000 Kr. fordi han ved Rensning af en Ajlebeholder havde ladet Ajlen strømme ud i Aaen hvorved Gaardejer N. Lind ved Kolding havde faaet sine Fiskedamme ødelagte.

Vejlebladene beklager, at Opgangsør, rederne kvæles i Sønderaas Kloakvand, og paa de jydske Turistforeningers Aars, .,, møde først i Juli tog Foreningens Æres, medlem Dr. med. A. H. Winge kraftigt til Orde mod den Maade, hvorpaa vore Kyster og Vandløb forurenes af Kloak, udløbene. Aarhusbladene har i den An, ledning interviewet bl. a. Civilingeniør Hans Brems, som ventede sig meget af Samarbejdet mellem Naturfredningsfor, eningen, Turistforeningen og Dansk Fersk, vandsfiskeriforening. Det gælder især om, at holde vor Autoriteter til Ilden, og flere Byer har allerede anlagt biologiske Rensningsanlæg.

Af Edvard Welle-Strand.

Da jeg en Sommer holdt Ferie paa min Fødeø, Langø i Vesterålen kom den første Dag, jeg var hjemme en lille Dreng rendende hjem til sine Forældre og for, talte, at han havde set et Udyr i Rød, vattnet, da han stod og fiskede Ørreder. Det var kommet lige mod den Side af Vandet, hvor han stod og fiskede, og han var blevet bange og var rendt hjem -efterladende baade de fangede Fisk og Fiskestangen.

Den store Begivenhed blev straks rap, porteret til mig af Drengens Fader, med hvem jeg i mine unge Dage havde fisket sammen i de mange Vande paa Langø. Han syntes, at vi skulde gaa op til Søen og faa konstateret, hvad Drengen havde

il ~

I .i

I

li

'li

/

112 SPORTS• FISKEREN 1940

set. Jeg slog til, men det var umuligt at faa Drengen med; han fortalte dog, ved hvilken Side af Vandet, han havde staaet og fisket, da han fik Øje paa Udyret. Da vi kom op til Søen, fandt vi ogsaa hans Fiskestang og lige ved laa 12 helt pæne Ørreder, som han i sin Panik havde ladet ligge. Men vi saa ikke Spor af Udyret. Hvis Loch Nees Uhyret havde været opfundet paa den Tid, vilde jeg have været tilbøjelig til at tro, at Drengen havde læst om det og vilde gøre sig interessant ved at paastaa at der .fandtes et lignende Udyr i Rød~ vattnet. Men det var længe før den Tid, og Faderen paastod, at Drengen var en lilk sandhedskærlig Fyr. Der var ingen Grund til at tro, at det var hans Fan~ tasi, som var paa Færde. Og desuden havde der ogsaa i min Barndom gaaet et Rygte om, at der Tid til anden op~ traadte et stort og mærkværdigt Dyr i den Sø. Min gamle Ven, Enoch Månsen paastod saaledes, at han havde set det med sine egne Øjne, og han mente, at det kunde være en Vandslange af stort Format. Og hver Gang han siden gik til Rødvattnet for at fiske, tog han Riflen med for at gøre Ende paa Udyret, om det skulde vise sig. Men han oplevede ikke at se det mere end denne ene Gang. Og efter hans Død var der ikke længere nogen, som interesserede sig for det. Men nu havde altsaa en lille Dreng op~ levet det samme som han deroppe ved Søen.

Der blæste en frisk Brise oppe ved Rødvattnet og jeg begyndte straks at fiske. Ørreden slog efter Fluer, saa det var en Lyst. Jeg landede den ene store Ørred efter den anden, hvilket just ikke ofte skete ved Rødvattnet, hvor Fisken som oftest blev taget paa Drag ude i Søen, naar Taagen hang ned over Fjeldene og det blæste frisk. Jeg blev

selv overrasket over Storfiskeriet og min Ven blev saa imponeret af mig som Flue~ fisker, at han udbrød: .Ja, har du ikke lært andet. ude i den store Verden, saa har du i hvert Fald lært at faa Fiskene i Rødvattnet til at aabne Gabet og blive hængende.•

Da det blev blikstille paa Vandet, holdt Fiskene op at bide, men vi blev staaende der et Par Timer for at se, om Udyret vilde ~ise sig, men det optraadte absolut ikke, og det var vi begge meget, meget kede af. Jeg antog, at det maaske havde været en Storlom, som pludselig var dykket op ude paa Vandet efter en længere Undervandssvømning, og havde skræmt Drengen. Og Faderen gik ogsaa over til den Formodning. Der skal jo ikke saa meget til for at sætte en Tiaars Drengs Fantasi i Bevægelse, naar han staar ene og fisker i et Fjeldvand. I hvert Fald havde jeg selv i den Alder faaet et Chok, da Storlommen dukkede frem fra et Sivbælte ved Bredden af en Fjeldsø.

Der gik flere Dage og jeg fiskede i mange Vande med større eller mindre Held ; men i Elvene, som var svulmede op efter en Flom, var jeg i den Grad heldig, at jeg hver Dag kom hjem med Fiskekurven fuld, selv om det slog Fejl i Søerne. Det var Fryd og Glæde at bakses med de store Fisk. Nogle Dage var jeg saa energisk, at jeg hjemsøgte Elvene to Gange og altid med samme Resultat - en fyldt Fiskekurv.

Men saa blev Vandstanden i Elvene lav igen og Vejen lagdes atter til en t>ller anden Sø, hvor jeg havde fisket som Dreng og kendt hver Vig og Sten. Og Folk paa Øen undrede sig storligt over, at jeg gad vandre til Søen hver eneste Dag i Stedet for at aflægge Kaffe~ visiter hos gamle Bekendte, hvilket vil sige alle Folk paa Øen. Det var bare Skidtvigtighed med dette Fiskeri, sagde de, og de tilføjede, at man ikke kunde

\"

1940 SPORTS• FISKEREN 113

vente sig andet, naar jeg var blevet saa vigtig, at jeg brugte Fluer i Stedet for Orm. Men jeg skulde ikke imponere dem ved at rende rundt og spille Engelsk, mand ved Søerne.

Jeg vil her i Parenthes bemærke, at dette skete i en Periode, da jeg var mindre populær paa min Fødeø, efter, som jeg i en af mine Romaner - havde brugt kanske alt for mange levende Modeller. I hvert Fald mente hver tredie eller fjerde Menneske at kunne kende sig selv igen. Og Kvinderne fra min Ungdom var allerværst. Det hændte, at et Par, som jeg mødte paa min Vej, sagde Tvi og spyttede efter mig, fordi jeg havde brugt deres Fornavn. Men jeg kunde da ikke gøre for, at hveranden Pige hed Andrea, Olufine eller Marianne, dengang jeg var ung.

Jeg var som sagt ikke særlig i Kurs paa min Fødeø den Gang. Men det gene, rede mig ikke et Hak. Selv mente jeg at have meget ren Samvittighed overfor baade den ene og den anden Pige fra Ungdommens Dage, ogsaa hvad Roma, nen angik, men de havde øjensynlig en anden Mening. Og saa gik jeg til Søerne i Stedet for at forny gamle Fruentimmer, bekendtskaber paa Øen.

En af de sidste Dage deroppe staar jeg saa og fisker i Elven fra Rødvattnet; en prægtig Elv ·for Havørred. Mens jeg er i Færd med at kæmpe med en stor Havørred, kommer der pludselig flag, rende et Væsen gennem Skoven ned mod Elven under høje Skrig: "Gud trøste og bevare mig. Jeg har set Ham, den sorte selv i Rødvattnet, og han havde store gloende Øjne og langt sort Skæg". - Jeg bliver saa perplex, at jeg taber Fisken. Jeg kender jo Pigen alt for godt. Det var jo lndianna, som jeg virkelig har brugt som levende Model til min Romanpig_e, og som Folk paa Langø paastaar, at jeg har skandaliseret og gjort

umulig. Men nu er hun saa altereret, at hun ikke tænker paa, hvad jeg har skrevet om hende. Inden jeg faar hende til at forklare, hvad hun virkelig har set eller ikke set griber hun Flugten med Udraabet: .Det er lige tilpas til dig, at den sorte selv kommer og tar dig".

Jeg tager Stangen og retter mine Fjed mod Rødvattnet, hvor Pigen lndianna er blevet skræmt fra Vid og Saµs. Da jeg naar derhen, ligger Vandet spejlklart og Ørreden ringer overalt, Ring efter Ring fra Bred til Bred. Jeg begynder at tro, at Pigen lndianna enten pludselig er blevet sindsforvirret eller har fundet paa hele Scenen for at faa en Slags Hævn over mig, fordi jeg havde behandlet hende med en vis Kulde i min Roman.

Men da opdager jeg, at Vandet plud, selig begynder at faa store Vover ved Stranden ret udfor mig. Det er, som om en Torpedo skød frem under Vandet

. langs Bredden. Hvad i Alverden kan det være? tænker jeg. Hverken Fugl eller Fisk kan da fremkalde saadanne Bølger. Det maa altsaa være Udyret, der optræder for aabent Tæppe. Og jeg begynder at gaa hen mod den Bred, hvor det pløjer forbi i Undervandsleje.

Jeg er imidlertid ikke kommet langt, førend et sort grimt Hovede dukker op af Vandet. Jeg ser et Par store Øjne og nogle hvide lange Knebelsbarter, og saa forstaar jeg, hvad det er - en stor Sæl­hund. Men hvordan i Alverden er den kommet herop i Søen, og hvorlænge har den været her? Sælen kommer lige imod mig og tæt ind til Bredden, hvor jeg staar. Saa gør den en Vending ud, efter og forsvinder i Dybet. Jeg venter længe, men Sælen kommer ikke op igen Saa kan jeg lige saa godt gaa hjem. Thi jeg havde besluttet at fange Uhyret i Rødvattnet.

Da jeg er kommet omtrent halvvejs, træffer jeg Pigen lndianna. Hun har

- - - ---

'I

,, ,, ' 1,

1

il

/

114 S PORTS•FISKEREN 1940

siddet og ventet paa mig, fortæller hun. • Jeg kunde da ikke lade den sorte tage gamle Kæresten min" siger hun. Vi blev gode Venner igen paa Hjemturen. Hun synes, at jeg har beskrevet hende "pikant" i Romanen, ,, Men de andre Kvinder er blevet skinsyge og ubehagelige• smiler hun.

Hjemme igen gaar jeg til en gammel V en og spørger, om han vil være med at fange Uhyret i Rødvattnet. Jo, det vil han gerne, men "hvordan i H . . . .. . skal vi bære os ad med det?" ler han. "Du har da nogle gamle Torskegarn hængende i din Bod. Dem kan vi ud­mærket bruge". Da han faar at vide, at det er en Sæl det gælder, er han straks med paa Noderne.

Om Aftenen gaar vi til Rødvattnet med tre Torskegarn, som vi sætter tværs over en Vig, hvor de største Ørreder plejer at staa. Pigen Indianna er med os, og hun er ikke mindst spændt paa, om det virkelig vil lykkes os at faa Sælen til at gaa i Garnene. ,,Saa faar jeg mig en flot Sælskindskaabe" siger hun.

Vi tænder Baal og faar Kaffen over og hygger os Aftenen lang, men det ser ikke ud til, at Sælen vil gaa i Nettet. Vi har næsten opgivet det hele, da der bliver en voldsom Bevægelse i Vigen, hvor vi har sat Torskegarnene ud. Det er ligesom at Vandet begynder at koge fra Bunden, og sort Mudder kommer op paa Overfladen. Vi løber ned til Gar­nene og begynder at trække dem i Land. Det er et svært Job, for Sælen stræber imod alt, hvad den orker. Og den er stærk. Men omsider faar vi da Garnet ind paa grundt V and, saa at vi faar Øje paa Sælen. Det er en tung Kam­merat og den er sprællevende. Et Par Gange slider den Garnene ud af Hæn­derne paa os, men den opnaar blot at vikle sig ind i Garnene saa fast, at den ikke kan bruge sine Kræfter saa vold-

somt. Og derfor gaar det lettere at faa den i Land .

Da vi endelig har faaet den op paa Sandbanken, er den saa medtaget, at der kun behøves et Par velrettede Slag paa Hovedet, saa er den færdig. Men saa har vi ogsaa bakset med den i over en Time.

Men det var vel nok ogsaa en Kolos af en Sælhund. To Meter lang fra Snude­spidsen til "Hælen", og den er saa gam­mel, at den er hvid, baade i Haar og Skæg. Men Skindet er fint, og Pigen Indianna giver sig ikke tilfreds, før vi giver os i Lag med at flaa den. Min Kammerat har været paa Ishavet et Par Vintre, saa han er Expert i at flaa Sæler. Ud paa Natten vandrer vi hjemad med et tungt Sælskind, som spigres op paa V æggen til lndiannas Hjem til Tør­ring og videre Præparering.

Hermed er det store Mysterium -Udyret i Rødvattnet - løst og opklaret. Og mine Sambygdninger begynder igen at faa Agtelse for mig. Nu siger de: .Ja, naturligvis var der ingen andre end ham, Edvard, som kunde opklare det Mysterium". Og de begynder at kom­plimentere mig for min Roman. ,, Der er skrevet meget værre Bras end den", siger de.

Men hvorledes var Sælen kommet op i Rødvattnet? Jeg fik ogsaa det klarlagt. Hver Høst plejer der at komme Spring­flod, og da gaar Havet op i Søen. Sælen er formodentlig kommet op i Søen ved en saadan Lejlighed, og saa havde den fundet sig til Rette der og aad sig stor og fed paa Ørredbestanden. Og det vilde den vel være blevet ved med, om den ikke var blevet fanget i Torskegarnene. Da Sæler kan blive meget gamle, er det ikke usansynligt, at det var den samme, som min V en Enock saa for 20 Aar siden. Om Vinteren er den antagelig ud­vandret til Havet gennem det korte

1940 SPORTS,FISKEREN 115

Elvestryg nedenfor, hvor der altid plejer at være en stor aaben Vaage. Folk havde i hvert Fald :ofte set nogle store Spor i Sneen efter et eller andet stort Dyr. De havde ment, at det var en Odder, som havde aalet sig frem gennem Sneen ned til Havet. Men det har nok været Sælen.

Til Slut. Kan det ikke tænkes at Loch Nessuhyret ogsaa er en gammel Sæl som paa en eller anden Vis er kommet op i Indsøen og er forblevet der i det store og velforsynede Spisekammer?

Fra Svensk Fiskeri Tidskrift.

Af et Brev -fra Nordland.

Den 3. April 1940.

Kjære Dr. Lottrup Andersen.

Takk for brevet. Det var morsomt at høre fra Dem igjen. Jeg gikk nettop en · dag først i mars og spekulerte paa om jeg nogengang fikk høre mere fra eder. Tankeoverføring kanske. Ja, nu skal jeg prøve at fortælle om det, som er hændt siden mitt forrige brev. Sommeren 1939 vil vi heroppe komme til at huske lenge paa, det var en af de sjeldne paa mange måter. V aaren blev meget sen, saa sen at jeg endog 20de mai gikk paa ski bort, til hovedvejen, det var enda 1/ 2 meter sne over de dypeste senkninger i terren, get, kun paa de steileste bakker var mar, ken bar. »Elven gikk ut«, som vi sier, i begyndelsen av juni. Saa snart isen var reist,. drog Nils og jeg ut og fiske. Sko, gen stod enda helt sort, det laa isflak langs elvebredden, og veiret var nordlig med enkelte sneskurer, saa vi maatte være helt vinterklædt.

Vi var dog heldige og fikk 12 store laks før storflommen begyndte, og flere av dem over 15 kilo. Enda 15de juni

var skogen sort, men saa blev det da endelig godveir med masser regn og sønnenvind. Det blev flom, storflom, og godvejret fortsatte, og det blev kjempe, flom. Den største som har været siden 1882. Fossen var vældig at skue, og fosse, holen var som en kjempemessig gryte, hvor det kokte og fræste noget forfer, .,, delig. Masse folk valfartet til fossen. Heldigvis varte flommen ikke lenge, men elven blev litt forandret enkelte steder paa grunn av utrasning. Under fossen skedde en stor forandring. Den store sten (en mild Betegnelse for et Klippe, stykke. L. A.) som like nedenfor fossen delte strømmen i to, blev skjøvet ut paa dypere vann, slik at dens virkning paa strømmen blev ophævet. Jeg had de man, ge ganger faareslaaet de andre eiere at vi skulde sprenge vekk den stenen, men de vilde ikke gaa med paa det. Nu fikk jeg mit 6nske opfylt ved naturens hjelp. Det bevirket stor forandring paa fiske, plassene. (Nu følger en Beskrivelse af disse Forandringer, som kun kan have Interesse for Lokalkendte), Paa Ora (en af Fiskepladserne) rodde vi med to par årer og tredje karlen fisket med to sten, ger med lang line og tungt bly. Det gikk fint, fint og vi fikk mange laks paa den måte. Basil V. var her ogsaa i 1939. Han kom hit 24de juni og reiste 15de august. Han og hans forlovede, en tysk dame, som ogsaa var flink til a.t fiske, fik tilsam, men over 150 laks under fossen. Av sønder forssmo leide han nogen dage, og han fikk ca. 20 laks paa deres dage, altsaa 130 paa vores fiskerett. Gennem, snittsvekten var 71/ 2 kg. Den største 181/ 2

kg. Største dagsfangst var 22 laks.

Dette strålende resultat skyldes flere ting. Kjempeflommen førte med sig store mengder sand og grus. Laksetrappen blev fyldt av sten og grus, saa ingen laks kunde komme opp. Og det var kollo, sale mengder laks samlet i fossholen, og

- -~ --··- - ,.___

~~

11

J I,. ·, ,

/

116 SPORTS,FISKEREN 1940

Hr. V. selv fisket bare nesten ora. Her var og en anden fisker, der bare paa faa dage fikk ret mange fisk. Han var me­get ivrig; når laksen enkelte ganger slap, blev han rasende, kastet stangen i fjær­stenene saa det skrandlet, klodde sig i håret, bante og sprang rundt mellem stenene. Men når raserianfallet var over, var han like blid igen og fortsatte at fiske. Elven faldt meget i august og lak­sen gikk op i fossen, og deroppe fikk mange laksfiskere se en rigtig kjempe­fisk. Konrad, bror til Nils, som er en noktern kar, når det gjelder at bedom­me fisken i vannet, anslog den til 30, kanske 35 kg. Den stod paa en grunne, saa kan kunde noie iagta den. Saa det finnes nok en og anden storfisk under ogsaa.

Var våren sen og kold, saa blev ho­sten enda værre, regnfuld og stormende. Korn og poteter fros, så avlingene blev dårlige. Hoi fikk vi dog bra heroppe. Omkring 25de september kom sneen igjen, og den koldeste vinter, . som jeg hidtil har oplevet, begynte. Det var en kold jul heroppe og trykket stemning, da særlig paa grunn av krigen i Fin­land. Det var jo delvis mobilisering her­oppe. Et fremmed fly var 3 ganger over dalen i begyndelsen av mars. Det var sneveir, saa vi fik bare se den enkelte ganger mellem skylagene. Den var helt hvit og gikk 1>andsynligvis i mindst 5000 meters hojde. Det var vel sovjetfly an­taes det. Det skulde vel fotografere litt. Nils måtte på noitralitetsvakt. Han rei­ste 12. januar og har ligget oppe ved Finlands grense hele tiden siden.

En av laksfiskerne på Fosmo var ihost nede ved elven og fisket med mark, han fikk nogen sjoorreter. Det var i begyn­delsen af oktober dette, det hadde væ­ret en liten flom i elven, saa fikk han det infald at kaste litt med laksflue og pludselig hugg en laks på. Han fikk den.

Den var 9 kg og nylig kommen fra sjo­en, det satt lus paa den. Han sprettet den op, den var fet og fin og det var en gjellfisk. Kanske vi hadde fått mange slike, hvis vi hadde fisket nogen dagar i den tid. Ja, ja, blir det rolige tider, så kan vel nogen av dere komme opover igjen. Hils også alle de andre fra oss laksfiskere.

Hilsen J. F.

"J-Uf,!plett-ende ()

.,,,,, •• I) • ' ' ~ntntJeF- . Af Chr. Lottrup Andersen.

Det Forhold, at Landbrugsministerien (alias Fiskeridirektøren), paa Trods af et bestaaende Præcedens, denne Gang har nægtet danske Sportsfiskere Repræsen­tation i det til Ændring af Fiskerilovene nedsatte Udvalg, skal nu aabenbart som fast Cliche anvendes propagandamæssigt i Ferskvandsfiskeribladet. I Sportsfisker­kredse vil Clicheen dog have den mod­satte Virkning, hvorfor det sikkert er nyttigt in extenso at aftrykke Hr. Over­lærer C. Ramsings Indlæg i Ferskvands­fiskeribladets Julinummer under oven­staaende Titel. Man læse:

»Supplerende Oplysninger. I »Sportsfiskeren«s Juninummer findes

under Titlen »Udvalget til Revision af Fiskerilovene« et Indlæg fra Hr. Dr. Lot­trup Andersen med Beklagelse af, at »Sportsfiskerforbundet« ikke er re:præ-senteret deri. .

Selve Spørgsmaalet Repræsentant eller ikke skal jeg ikke fordybe mig i, men overfor Artiklen som Helhed skal fra vor Side fastslaas følgende Kendsger­ninger.

1. Sportsfiskerforbundet repræsenterer endnu kun en Brøkdel af de 15,000-20,000 Sportsfiskere, der omtales, og kan

.f

1940 SPORTS•FISKEREN 117

altsaa ikke opkaste sig til Talsmand for dem alle.

2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan­mark tæller et stadigt stigende Tal af Landets Sportsfiskere inden for sine Rammer, Folk er klar over, at Resulta­ter til Gavn for dem selv skal opnaas ved Samarbejde med andre Grene inden for Ferskvandsfiskeriet.

3. Danmarks Sportsfiskere behøver ikke at frygte, de vil gennem vor Re­præsentant faa deres berettigede Krav fremført i Udvalget.

4. » Biologisk Station«s Tilstedeværelse i Udvalget garanterer for en neutral Af­balancering og Hensyntagen til beretti­gede Ønsker ogsaa fra vor Side.

5. Det ei en Fejltagelse at tro, at Lov­formen afgøres ved simpel Stemmefler­hed i Udvalget, og selv om saa var, hjalp en Repræsentant til »Sportsfiskerforbun­det« jo ikke, da Resultatet stadig blev Mindretal.

6. Alt dette har naturligvis været ta­get i Betragtning fra Fiskeridirektørens og Ministeriets Side ved Udvalgets Sam­mensætning.

Resultatet bliver derfor, at Sportsfi­skerforeningerne, der har haft den fulde Forstaaelse af Betydningen af Samarbej­det med andre Grene inden for Fersk­vandsfiskeriet og derfor tilsluttede sig vor Forening, har en Repræsentant og de øvrige udenfor staaende sikrer sig

· Indflydelse ved at melde sig til hos os. Men i øvrigt arbejder vi og har altid arbejdet for det samlede danske Fersk­vandsfiskeris Vel og kun for dette.

C. Ramsing.

- Selv om Polemik er mig imod, og selv om vi, som saa ofte sagt, ønsker det bedste Samarbejde med »Ferskvands­fiskeriforeningen for Danmark« (et Øn­ske, der ofte synes mindre gensidigt), tvinges jeg dog til at supplere disse 6 opmarcherede »Kendsgerninger« med nogle, skal vi beskedent kalde dem for­klarende Tilføjelser.

Ad 1 og 2. Ja, det er virkelig en uom­stødelig Kendsgerning, at hverken »Fersk­vandsfiskeriforeningen for Danmark« el­ler vi endnu tæller alle Landets 15,000-

20,000 Sportsfiskere blandt vore Med­lemmer. Men er dette Medlemsskab nu ogsaa en saa absolut Betingelse for at kunne tale de Menneskers Sag? Er man ikke ganske automatisk, uden at »op­kaste sig«, ogsaa deres Talsmand, naar Interesserne en sammenfaldende? Hvor findes da Interessefællesskabet?

Medens næppe nogen vil formene »Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan­mark« dens umistelige Ret til det, ogsaa i vore Øren, meget ærefulde Prædikat, Erhvervsfiskersammenslutning (selv med et ca. 30 °!o's Islæt af noget løst til­knyttede Sportsfiskerforeninger), saa er »Danmarks Sporsfiskerforbund« Landets eneste Sportsfiskersammenslutning, om­fattende Flertallet af de bestaaende Sportsfiskerforeninger, ikke bundet af Erhvervsinteresser, og glædende sig ved en stadig fortsat Vækst, som ovenævnte »Supplerende Oplysninger« sikkert vil incitere. Vi er derfor de eneste natur-

. lige Talsmænd for Landets Sportsfiskere og ogsaa for de 15,000-20,000 der end­nu ikke er organiserede.

Ad 3, 4, og 5. Jeg tvivler ikke et Øje­blik om, at Hr. Overlærer C. Ramsing (om ikke Repræsentant for Sportsfi­skerne) vil gøre sit bedste, men mon der dog ikke, selv med Biologisk Stations sikkert neutrale Afbalancering, vil være nogen Fare for, at 3 Saltvandsfiskere vil faa større Indflydelse end 1 Ferskvands­fisker? (Er det ikke 50 Kr.'s Tegn, der staar paa Saltvandsfiskernes Ønskesed­del? Og hvad med Hensyn til Midler­nes Anvendelse?) Mon dog ikke 2 Repræsentanter fra Ferskvandsfiskeriet havde afstivet dettes Stilling noget mere, og mon ikke Ferskvandsfiskeriforenin­gens Jubel over denne mangelfulde Re­præsentation er noget misforstaaet og kortsynet. Man maa i hvert Fald haabe, at Glæden over dette Propagandastof ikke bliver baade Ferskvandsfiskerifor-

,"

118 SPORTS,FISKEREN 1940

eningen og os for dyrekøbt. Det maa være os uværdige Sportsfiskere en Trøst, at helt uden Indflydelse i Udvalget bliver vi nu heller ikke, ligesom heller ikke paa Behandlingen i Rigsdagen og dennes Udvalg.

Den »Fejltagelse at tro, at Lovformen afgøres ved simpel Stemmeflerhed i Ud­valget« har i_ hvert Fald ikke jeg gjort mig skyldig i, selv om Resultatet let bliver noget nær det samme som ved Afstemning.

Ad 6. Mon? I Ministeriets Svar til mig hedder det kun »Saaledes foran­lediget skal man meddele at Fiskeri­lovene overvejende tager Sigte paa det erhvervsmæssige Fiskeri, hvorfor man har sammensat Udvalget efter erhvervs­mæssige Hensyn. Man finder derfor ingen Anledning til at imødekomme Sports­fiskerforbundets Ønske.«

Heraf synes tydeligt at fremgaa, at Ministeriets Opfattelse af »Ferskvands­fiskeriforeningen for Danmark«s Repræ­sentation er sammenfaldende med vor, og at ingen af Landets Sportsfiskere saaledes er repræsenteret i Udvalget. Dermed mister Hr. Overlærer Ramsings afsluttende manende Sirenesang sine mest lokkende Toner. Den er ganske vist heller ikke opført blandt »Kends­gerningerne«.

Chr. Lottrup Andersen.

Vore Ferskvandsfisk Foranlediget ved Deres Efterlysning i

• Sportsfiskeren" s Juni Nummer af en .Nøgle til Artsbestemmelse af Fersk­vandsfisk" kan jeg oplyse Dem om, at der paa Svensk findes en saadan nemlig:

0. Nybelin: Våre fiskar og hur man kanner igen dem. lllustrerad fickbock med korta beskrivningar av deras utse-

ende og levnadssat, forekomst, fangst og anvanding. Bonnier Stockholm 1937.

1. Fiskar i s6tt og brackt vatten. 2. Havfiskar. Jeg har laant Bøgerne indbundet i eet

Bind paa vort Kommunebibliotek (Folke­biblioteket) og Formatet for dette Fæl­lesbind ca. 18 x 13 x 1 1/ 2 cm.

Bogen er inddelt som en Flora i Slæg­ter og Arter og meget nemt anvendelig ogsaa hos os, da de fleste af vore Fisk ogsaa forekommer i Sverige. -

Forstaaelsen af de svenske Navne let­tes, hvis man har Ludvig Svendsens Bog: Lystfiskeren, hvor de biologiske Afsnit ogsaa nævner de svenske Beteg­nelser. -

Med venlig Hilsen 0. Holmark.

En svensk Haandbog over Ferskvands­fisk mangler desværre Oplysninger om, i hvilke dansl..e Vande, Fiskene fore­kommer - men indtil en dansk Haand­bog foreligger, er den jo en Udhjælp. I Følge Ferskvandsfiskeribladet er en saa­dan Lommebog nu under Udarbejdelse. Samtidig beder Gads Forlag os oplyse, at C. V. Otterstrøms Bøger om Fisk (Serien: Danmarks Fauna) endnu er i Boghandelen og koster 10 Kr. for alle 3 Bind. A. H.

Foreningsmeddelelser

Trend Aas Lystfiskerforening har paa en ekstraordinær Generalforsamling d. 22. Juni maat­tet vedtage at indskrænke Fiskearealet, da For­eningens Økonomi ikke magtede mere .

Frederikshavn Lystfiskerforening holdt G eneralforsamling d. 18. Juni. Af Formandens, Overassistent Jønssons Beretning fremgik, at Vin­teren og de politiske Forhold ikke havde været Foreningen gunstige, men man havde dog faaet udsat 6000 Stk. Geddeyngel og faaet aflyst For­eningens Gebeter. Valgene var Genvalg.

i I

1940 SPORTS• FISKEREN 119

f anqtfrapporfer. Til "Sports-Fiskeren".

Jeg læser med Interesse hver Maaned .. Sports-Fiskeren", og tillader mig her­ved at fremsende et Fangstresultat op­ført paa min lokale Forenings særlige Fangstanmeldelsesblanket, samt et Bil­lede af "Fangsten" .

Samtidig vil jeg tilføje, at det for os Fi­skere er af Betydning, naar vi læser om andres Fangstresultater, at vide lidt mere end det nøgterne Referat som f. Eks. i Bladets sidste Nr. Vind og Vejr, Længde foruden V ægt giver foruden Omtale af Redskabet et udmærket Vink til andre. Min Fangstseddel siger mellem Linierne: Vejret har efter alm. Erfaringer været ideelt for Geddefiskeri, Datoen ligesaa. Længden og V ægten antyder, at Fisken, skønt taget i en Mose, har været lang og kraftig og ikke kort og slap, hvad store Mosegedder jo oftest er. I mit Til­fælde skyldes det gode Fo1hold, at Mo­sen gennemstrømmes af et Vandløb.

Med sportslig Hilsen Deres ærbødige Erik Brammer.

Gedde, 10 kg. Furesø 22/5. Frihavns­direktør Thielsen. - Gedde, 7 kg. Fure­sø 22/5. Redaktør, cand pharm Blumen­hagen. - Laks, 17 1/ 2 kg. Brande Aa 29/5. Lystfisker fra Horsens.

Der meldes om godt Fiskeri i Varde Aa og Gudenaa, men sidstnævnte Sted bærer Gedderne ofte Mærker af Odder­tænder.

3 Lystfiskere fra Esbjerg havde 1/6 en fornøjelig Week-End. De var efter særlig Indbydelse paa Lystfiskeri i Sneum Aa ved Bramminge, og det lykkedes dem i Løbet af ret faa Timer at fange ikke færre end 70 Ørreder paa omtrent 1 1/ 2

Pund Stykket skriver Bladet "Vest­kysten".

,,Sports fiskeren"~ ~It; Dag og Dato /-i4 A,,~. /PJ:J

Fangststed @-42_~~ Vind og Vejr P~.:t'«~ Fangst 5~ Redskab 9~--~. Længde V-/.//~ Vægr '7

Fanger af

I. Vidne

2. Vidne

Bedes omg. indsendt til Bestyrelsen.

Referatets Rigtighed forudsat, maa vi tilstaa, at det er den Slags, som kan gøre en g·ammel Sportsmand ked af det. Lad gaa, at Indbyderne har købt og udsat 100 Damfisk - anderledes kan de fangede Fisks Ensartethed i Størrelsen næppe forklares - men at de Indbudte

~li

i!"

~,

120 SPORTS,FISKEREN 1940

tager ca. 23 store Fisk pr. Mand, er ikke Sport, men Fiskeslagteri. Saa længe Ernæ­ringsforholdene her i Landet ikke tvinger os til at tømme hvert eneste Fiskevand, bør en Sportsmand kende Begræsnin­gens Kunst. Her er Tale om vor ædleste Sportsfisk i et aabent V and, og ikke om at begrænse Gedde]?estanden i en mindre Sø (jvnf. ,,Et Geddeæventyr" i vort April­nummer).

Der fortælles at vor Konge en Dag var til stor Jagt paa et fynsk Gods. Jagtherren havde placeret Folk med fangne Fasaner trindt om i Buskene, og de slap Fuglene løs, efterhaanden som den høje Gæst nærmede sig. Hans Maje­stæt opdagede det, afbrød Jagten og tog hjem. Et Exempel til Efterfølgelse.

. Skjern Aa. Maj. 2 Laks. 16 og 21 Pund. ,,Ole" fra Ahler Østergaard.

smst. 25/5 Laks, som havde været mærket. Gross. Nørgaard. Hjemmelavet Spoon.

Recordgedde. I Løddeaa ved Malmø er fanget en Gedde paa 20 Kilo. Den er afgivet til Musæet i Lund og menes at være svensk Record. (Dansk Record er 26 kg.)

Fra J elssøerne meldes, at et Par Drenge sidst i Juni paa Blink tog en Gedde paa 26 Pund. Da de ikke mag­tede at hale den indenbords, roede de paa Land med Gedden paa Slæb. Fisken maalte 124 cm. i Længde og Drengene var 12 og 14 Aar.

Randers Amts Avis fortæller om tre kendte Lystfiskere fra Randers, som fi-

/ skede fra Baad i en Aa og fik en Laks paa. Da der viste sig Vanskeligheder ved at lande den, sprang en af dem i Vandet for at faa fat i den. Det lykkedes, men · da Gutten i det samme sprang, smed den fungerende Caddy Fisken op paa Land, men desværre saa kraftigt, at den fløj over en Landtunge i den bugtede Aa og havnede i Vandet der

Nu sprang ogsaa Fiskeren i Vandet og ved forenede Kræfter fik man kastet Laksen i Favnen paa den tredie af Kammeraterne. En vaad Fornøjelse, men hvad gør man ikke for en Laks paa 10 Pund.

Mindre heldig var Købmand Stilling fra Herning, som krogede sig selv i Underlæben med en Kunstflue og maatte cykle til Læge for at faa de to Kroge ud. Den Maade havde han ikke tænkt sig at faa Bid paa.

Endelig er der i Skjern Aa taget en Laks den 16. Maj paa Spinner af Manu­fakturhandler I. U. Askholt. 19 Pund.

Solunartheorien. En Rettelst-.

Den sidste Del af min lille Artikel om Solunar­theorien er desværre faldet mindre heldig ud. 8 Dage efter Nymaane er Solunartiden naturlig­vis ikke Kl. 16 og Kl. 4,25, men Kl. 18,40 og KL 7,05 (og bedste Fisketid de 2 Timer omkring KL 12,30 og Kl. 1). Ligeledes er Solunartiden 4 Dage efter Nymane ikke KL 14, men KL 15,20 (og bedste Fisketid de 2 Timer omkring KL 21,30 og Kl. 9). Endelig falder Solens Kulmination her i Landet ingen Steder nøjagtigt Kl. 12, men noget senere tiltagende mod Vest. De fundne Tidspunkter maa derfor strengt taget korrigeres, og, saa vidt jeg kan se, maa man paa Øst- og Vestsjælland lægge henholdsvis 12 og 15 Min. til, i Øst- og Vest­jylland henholdsvis 20 og 32 Min.

Chr. Lottrup Andersen.

Skal Storaaen lide Gudenaaens Skæbne? Holstebro Byraad har vedtaget at byg­

ge et Vandkraftanlæg til ialt 135,000 Kr. Det er Meningen at bygge en Dæmning, der vil frembringe en Sø paa 8 km Længde og paa sine Steder 300 Meter bred. Nationaløkonomisk set er dette Anlæg naturligvis en Gevinst; fra et Lystfiskerstandpunkt maa man beklage

1940 SPORTSeFISKEREN 121

Ødelæggelsen af vor bedste Lakseelv, efter at Gu.denaa som saadan er øde­lagt, fordi Laksetrapperne ved Tange ikke duer. Maaske tør men haabe, at der ved denne Lejlighed bygges en Lak­setrappe, som opfylder sit Formaal.

Søen vil naturligvis faa nogen Værdi som Gedde- og Aborrevand, men rent bortset fra, at disse Fisk har mindre Værdi i Sportsfiskerøjne, saa kan en Sø ikke præstere mere Fisk end der er Næring til i dens Vand. De fede Op, gængere - Laks og Havørred har der­imod hentet deres Næring i Havet, til­dels udenfor Landets Grænser, og der kan i en velskøttet Lakseelv hentes langt større Næringsværdier end i en nok saa givende Sø.

Det bliver nu vore Fiskeriforeningers Opgave at tilse, at Laksetrapperne ved Holstebroværket bygges forsvarligt. Vi haaber, at Biologisk Station bliver taget med paa Raad. Red.

Med Blaakr:.dt og Saks.

Der deutsche Sportsangler fortæller, at der i Foraaret blev fanget en Aal ved Pillau, som i Halen havde en Sølvplade, som aabenbarede, at den i 1925 var udsat i Skotland. Formentlig er her Tale om en Laks og ikke en Aal. hvad en, hver, der kender lidt til Aalens Biologi, vil for, staa, men i og for sig er det en lang Sørejse, selv for en Laks.

Samme Tidsskrift fortæller om en Uldhaands­krabbe, der blev fundet mellem Blomsterne i et Gartneri. som laa 10 Minutters Gang fra Elben. Biologerne mener iøvrigt, at Uldhaandskrabben kan foretage kortere Vandringer over Land. Dette er dog den længste Spadseretur, som man indtil nu har grebet det bevantede Uhyre i.

Fra samme Kilde stammer følgende lærerige Historie: Fiskekort _ er ofte en god Indtægtskilde for en mindre Kommune, som ejer et Fiskevand. Derfor saa man ogsaa i sin Tid gerne, at frem­mede løste Fiskekort til Tretowkanalen og vidste at hjælpe paa Efterspørgselen. Paa forskellige Punkter af Kanalen saas hyppigt en "Fisker", som

med et Net fuldt af smukke Fisk steg ud af sin Baad eller spaserede langs Kanalen . Nogle Børn indhentede "Papa" og raabte: »Har du fanget saa mange Fisk i Kanalen i Dag?" Hvortil "Faderen" altid svarede: .. Der var ikke noget ved det, de var ikke rigtig i Bidehjørnet i Dag." Uindviede Til­skuere undrede sig og købte snarest muligt et Fiskekort, men fik aldrig andet end Smaaskaller. Det varede længe, før nogen udenforstaaende op­dagede, at Fiskene hver Dag blev udlaant af den .,,, lokale Fiskehandler!

Fiskeimport til Sverige. Det fiskerige - og meget fiskespisende - Sverige indfører en Masse Ferskvandsfisk, især fra Estland og Finland. Halv­delen af Landets Gedder er Import, uagtet Sverige selv producerer 2,5 Mill. kg aarlig. Fra Danmark modtages 30,000 kg, desuden 10,000 kg Sandart. Endelig maa Sverige indføre Aal. Laks og Ørred samt Krebs.

Benzinskattens Midler bruges i Sverig ikke blot til Landevejene, men da en Del af Benzin­forbruget skyldes Motorbaadfarten paa Søer og Elve, stilles en Del af Benzinfondens Midler til Raadighed for Ferskvandsfiskeriforeningerne: i Aar er der saaledes uddelt 150,000 Kr., som er anvendt til Fiskeriets Forbedring.

Under de nuværende urolige Forhold er det ikke sandsynligt, at vi foreløbig faar en ny Ferskvands­fiskerilov. men man tør jo haabe paa bedre Tider, og det vil da være betimeligt, om vore Erhvervs­og Lystfiskerforeninger i fællig arbejdede paa at faa Del i Benzinfondens Midler. Der er noget urimeligt i, at Skatten af den Benzin, som bruges i Fartøjer, skal bruges til Landevejene. I Sverig bruges Pengene til Broanlæg, Fiskebetjente og Yngeludsætning.

IIIIIIF 1111111 IIIIIIL ~111111 af B. & K.

Lidt om Farvefilm. I de tre sidste Numre af Bladet er givet nogle

Raad og Vink vedrørende Optagelse af sort-hvid Film. Disse kan ogsaa anvendes ved Benyttelse af Farvefilm, men da Farvefilmen er et nyt Ma­teriale, kræver den lidt yderligere Omtale.

Ved Farvefilmens Fremkomst var den forbe­holdt Ejere af Apparater med lysstærkt Optik, idet Filmens Følsomhed var ret lille. Dette For­hold er nu ændret. Farvefilmen har i Dag samme Følsomhed som sort-hvid Filmen, og den kan derfor ogsaa anvendes i mindre lysstærke Appa­rater. Ligeledes kan den optages i saavel straa­lende Sol som i Regn, men Optagelserne i Solen bliver langt de bedste, og det er derfor tilraade-

/

122 S P o:R:T S =FISKEREN 1940

ligt at henlægge Farvefilms-Fotograferingen til Solskinsdage.

Eksponeringen spiller en stor Rolle. Sort - hvid Filmen har et stort Belysningsspillerum, og i Fremkaldelsen kan mangen en daarlig Film red­des, men dette gælder ikke Farvefilmen; 1/2 Blende for lidt eller 1/ 2 Blende for meget Lys, og Filmen faar ikke de rigtige Farver. Brug derfor Belys­ningsmaaleren flittigt og med Omtanke, og an­vend helst den i Bladets sidste Nummer omtalte Metode med det graamalede Stykke Pap.

Undgaa tunge Skygger og store Skyggepartier. De gennemeksponeres ikke og gengives som sorte Klatter uden Farve. Iagttag derfor, at Solen staar bag ved Dem, naar De filmer, det flade Lys, der da kastes paa Motivet, reducerer Skyggepartierne til et Minimum. Fortrinlige Scener kan imidler­tid tages ved Sidelys eller Modlys, men det kræ­ver Øvelse og Erfaring. Solnedgang er et taknem­ligt Motiv, saa forsøg først med dette. Nu og · da kan Optagelse i Skyggen ogsaa være at foretrække, saaledes ved Portrætoptagelser, hvor Solen let faar Personen til at skære Ansigter.

Og saa er Farvefilmen især egnet til Næropta­gelser, fyld Filmen med Nærbilleder, de virker fortrinligt og giver de bedste Farver. Distance­Optagelser tilfredsstiller i de færreste Tilfælde Øjet motivmæssigt set, og Farvefilmen faar let et blaaligt Skær, der ødelægger Farvevirkningen.

Foretag Optagelserne midt paa Dagen, og ikke naar Solen Morgen og Aften staar lavt paa Him, len og udsender røde Farvestraaler, der indvirker paa Filmen.

Prøv en Farvefilm, og De vil aldrig tage andet. Det er slet ikke vanskeligt.

8 eller 16 mm Billedstørrelse. Naar Talen er om Smalfilm, gaar Tankerne

uvilkaarligt til 16 mm Filmen, og mange Amatø­rer er endda af den Mening, at 8 mm Filmen er temmelig uanvendelig, men hvor er det forkert. Skal Filmen anvendes i Erhvervsøjemed, til Fo­redrag etc., da bør det være 16 mm, men drejer det sig om rent private Optagelser, der skal fore­vises for Venner og Bekendte hjemme i Stuen, saa er 8 mm Filmen fuldt ud tilstrækkelig. Ap­paraterne er af højeste Kvalitet, og Filmsmateri­alet er fortrinligt og kan leveres med forskellig Følsomhed til Dagslys- eller Kunstlysoptagelser eller som Farvefilm.

8 mm Filmen er desuden billig. De faar dob­belt saa meget 8 mm som 16 mm Film for de samme Penge. En 16 mm Film med Forevisnings­tid paa ca. 4 Minutter koster Kr. 36,75. 8 mm Film med samme Forevisningstid koster kun Kr. 18,00.

Tænk nu over, om De ikke skulde anskaffe en 8 mm Optager, saa De kan filme Resten af Som­merens Begivenheder og fastholde Efteraarets smukke Farver.

Rettelse. I vor Nekrolog i Julinumret er vor

elskværdige af døde Sportsfælle, Gross. Bønding fra Aarhus fejlagtig skrevet Røn ding.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/2

Øre pr. mm Enkeltspalte. V ed 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/0 Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværks­bestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh, Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

D. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle Formaal

Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. Andersen A/s Nørre Alle 23 København

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra

1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj

den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten Lystfiskeriforening.

1940 SPORTS,FISKEREN 123

BACH & KIRK leverer

'8 mm Oplageren

Fremkaldelse

. I Kopiering

Forstørrelse

t VIMMELSKAFTET 38 I København - Central 335-11197

Sportsfiskere, færdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr

6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

Telefon Amager 9332.

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk FiskestangsaFabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170 Telf. 213 & 10,170

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer : Stænger, Liner, Spionere, lette eng. Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskinds­frakker etc.

Kun førende Fabrikata.

A.QUILA. Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

Et Parti Fiskeriartikler til nedsatte Priser.

10 Fods tredelt Bambusstang Kr. 3,50 12 Fods tredelt Bambusstang Kr. 4,50 14-16-18-20 Fods Bambusstænger tre og firedelte fra Kr. 6,00-12 pr. Stk. Aluminiums Kastehjul 80 m/m fra 4,95-6,95. 90 m /m 8,50 og 9,50 Kr. og 100 m /m fra 12,50.

Danmarks bedste Kastehjul, Loch-Ness Kr. 15,85 og 24,50 .

Japan Gut. 5 Yds. No. 6 0,35. No. 9 0,50 og No. 11 0,60. do. dobb. Gut 0,65. Flettede Kasteliner i 6 forskellige Tyk­kelser. Kr. 1,25 1,50 1,80 2,30 2,80 og 3,30 pr. 50 m.

Fluer fra 0,30 pr. Stk., de store Mu­stad Laksefluer pr. Stk. Kr. 2,00. Gut­kroge 5-10 og 15 Øre. pr. Stk. Engl. Stænger, Blink, Spionere og Rekvi­siter i mægtigt Udvalg og til gamle Priser.

Fabrikken »HA.RRITZ« Banegaardsgade 34 Aarhus - Telefon 7196

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

Hummer - Luksus Rejer Krabber • Sardiner - Tunfisk

Makrelfile etc.

,.Sportsfiskere". mangler De Olietøj, Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i:

,.English House" Østeraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres.

Sportsfiskere ! Nu er Sæsonen inde! Vi har Ud­valget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vart Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i For­retningen om, hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - Vestergade 15, Telf. 2095

./

. ·- -·-·------ ---~~

--~

' ,,

_.i!

f

I i!

/'

124 SPORTS,FISKEREN 1940

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE?

AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Madsens Hotel Telefon 80

HADSTEN

Hadsten Kro Telefon 18

HERNING

Centralhotellet Telefon 409

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Telefon 41 og 42

VEJLE

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

GRØNLUNDS HOTEL SKERN

Telf. 19

modtager Lystfiskere i P ension Fiskekort faas paa Hotellet. -

P. N. Pedersen

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa: HOTEL BRANDE

Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet

Æ rbødigst : Sofus Madsen.

SILKEBORG

Hotel Dania Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE

H aandværkerforeningen Telefon 820

VIBORG

Hotel Phønix Telefon 257 - 50

AARHUS

Klostercafeen (Kvindernes Hus)

Telefon 3662

VIBORG

Borger & H aandværkerforeningen Telefo n 85

Læsfgi'1erqaarJen "J rolJLø( PENSION EFTER AFTALE

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa . Fiskekort faas til 3 forsk. Fiskepladser.

C. Christensen - Tlf. 1

Lystfiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431