staten november 2005
DESCRIPTION
Studiebladet for Statskundskab på Syddansk UniversitetTRANSCRIPT
-
StatenStatenStatenStaten
I dette nummer:
Statskundskab indtager Paris Den traditionsrige foldboldturnering
IP-konference og studiemilj Institutsammenlgning - hvad er nu det?
8. rgang, nr. 2, december 2005
-
2
Leder
Frosten bider i kinderne, dagene er blevet s korte at man nsten ikke kan n at lse inden det er
sengetid igen, og hos de allermest sortseende truer eksamen i januar allerede. Men inden da skal
der vre tid til juleknas og hygge, og som en tilfjelse til dette lander Staten p dit bord. Som en
lille ekstra gave fra alle os til alle jer.
Vi har strikket et blad sammen med bidrag fra en masse af de studerendes aktiviteter, s selv om
et enkelt af budskaberne i dette nummer er et oprb om mere fagligt studiemilj, er det jo ikke
fordi vi ellers er bange for at bruge tid sammen. Vi kan mske bare blive bedre til at sttte op om
de faglige ting der sker p instituttet bde de studerende og instituttet ville nyde godt af dette.
Dette nummer byder p reportager fra rets studietur til Paris og fantastiske billeder fra rets fod-
boldturnering tilsat en enkelt sportskommentar. Dette semesters store satsning og fantastiske ar-
rangement, IP-konferencen er dokumenteret i ord og billeder og derudover har vi selvflgelig
samlet en hndfuld artikler der er med til at gre Staten det det er - dit foretrukne studieblad.
God lselyst og god Jul,
Redaktionen
Ansvarshavende redaktr: Steffen Jensen: [email protected] Statens e-mail: [email protected] vrige redaktionsmedlemmer: Knud D. Andersen: [email protected] Sune Larsen: [email protected] Ane Vibe: [email protected] Nina Lyng Rosenquist: [email protected] Anders Nss: [email protected] Yalda Sarkhosh: [email protected] Marie Schultz: [email protected] Flemming Kordt Hansen:[email protected] Mathilde Hvidt: [email protected] Redaktionssekretr: Linda Clausen: [email protected] Staten udgives i samarbejde med Fagrd for Statskund-skab, men fungerer autonomt. Redaktionen er ikke ansvarlig for signerede indlg og deres indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at for-korte indlg samt rette meningsforstyrrende fejl. Indlg til Staten bedes afleveret uden formatering. Hvis du mangler et nummer af Staten, kan du henvende dig til et af redaktionsmedlemmerne, eller finde dem p n e t t e t : h t t p : / / www . s am . s d u . d k / p o l i t i c s /nyheder_og_begivenheder/STATEN.htm
Indhold S. 2: Leder S. 3: Interview med Erik Albk S. 5. Studieturen til Paris S. 9: Den danske ambassade i Paris S. 10: I socialistpartiets hovedkvarter S. 12: Paris-Gonzo S. 15: Thomas Schelling S. 20: Kan en skaldet vre langhret? S. 23: SM i fodbold S. 24: Besg fra Kbenhavns Universitet S. 25: Vidste du S. 26: Oprb! S. 28: intRpol slr til S. 31: IP-konference fra stolerkkerne I U100 S. 34: Confederation General de travail S. 36: Kandidatliste Deadline til nste nummer af Staten: 20. februar 2006. Send en mail til [email protected] hvis du har lyst til at vre med til at prge Staten, eller har lyst til at skrive en artikel om noget spndene og rele-vant, fagligt som ufagligt.
Forsidebillede: Arrangrerne af studieturen sidder i solskinnet for-an Versailles slottet
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 2
-
3
Som hund og kat Som hund og kat Som hund og kat Som hund og kat et interview med Erik Albk om et interview med Erik Albk om et interview med Erik Albk om et interview med Erik Albk om sammenlgningen med Journalistiksammenlgningen med Journalistiksammenlgningen med Journalistiksammenlgningen med Journalistik
Staten har igen sendt sine bedste folk i byen (eller... ned af gangen) for at besge en af vores nye profes-
sorer og samtidig f styr p institutforandringerne. Erik Albk er nemlig kommet til SDU for at hjlpe med
at skabe et nyt, fagligt samspil mellem journalistik og statskundskab.
Men hvad er den dybere mening med denne sammenlgning? Det satte Staten sig for at afdkke.
Af: Ane Vibe Jensen og Knud Damgaard Andersen
Indledningsvis prvede vi at blive lidt klogere
p hvad sammenlgningen med institut for
journalistik egentlig gr ud p.
Til dette svarede Erik Albk, at der var to
grunde til at sl pjalterne sammen; en organi-
satorisk og en mere faglig. Den organisatori-
ske gr i al sin enkelthed ud p at et center
ikke m g p tvrs af flere fakulteter, som
journalistik ellers har gjort, med undervisere
fra bde humaniora og samfundsvidenskab.
Den faglige grund er, at de forskere, der sad
p journalistik var ret alene blandt alle de
eksterne lektorer og journalister, der flj ud
og ind af mediebygningen. De savnede et ak-
tivt forskningsmilj og faglig sparring. Med
den gamle opbygning var der reelt set for f
forskere p journalistik til at det gav den
kritiske masse der skulle til. De var alene
blandt de mange medarbejdere ved journalist-
uddannelsen, som ikke har forskningsforplig-
telse.
Da vi jo er ude i de studerendes rinde, ville
vi godt hre lidt om hvad det kommer til at
betyde for os og dem?
Journalistik og statskundskab er jo dele af
hinanden og skal blive bedre til at bruge hin-
anden. Der vil i fremtiden, ligesom tidligere,
vre mulighed for at vi kan tage et fag eller
to hos hinanden og dele undervisere. Derud-
over hber og tror bagmndene for sammen-
lgningen p at der vil vre
stordriftsfordele nr der udbydes fag for
begge studieretninger. Det frste af de fag,
mediesociologi, er allerede i stbeskeen og
bliver udbudt til forret.
Da Erik Albk holdt tiltrdelsesforelsning
var temaet netop at statskundskab og journali-
stik har en del at sige hinanden, og i den for-
bindelse talte vi om de fllesmngder der er
mellem de to fag.
Nyhedsjournalistikken beskftiger sig jo i hj
grad med den politiske virkelighed, og vi
statskundskabere kommer ikke uden om, at
medierne spiller en vsentlig rolle i det poli-
tiske spil, og derfor br statskundskaben ogs
beskftige sig med medierne. Egentlig br
det indholdsmssige vre det samme, men
frdighederne er forskellige. Den faktuelle
viden om samfundet br vre ens, men jour-
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 3
-
4
nalisterne har nogle formidlingsmssige fr-
digheder som scient.poler ikke ndvendigvis
skal lre, mens vi har en analytisk vrktjs-
kasse. Og det er de forskellige teknikker der
skal bringes i spil nr journalisterne skal skri-
ve en avisartikel eller et radiomanuskript og
nr vi skal skrive en rapport, en baggrundsar-
tikel eller en videnskabelig artikel.
Som en helt central ambition i sammenlg-
ningen str dog at der skal oprettes eller
genoprettes en gensidig respekt mellem de
to fagligheder, s vi kan blive bedre til at bru-
ge hinandens styrker.
Man kunne i hvert fald hbe p at der bliver
brudt nogle fordomme ned. Selvom tanken
ikke er at der skal vre en flles kultur mel-
lem de to studieretninger, ville det vre fint
hvis man kunne f flere arrangementer, hvor
statskundskabs- og journaliststuderende m-
des, som de for eksempel gjorde da Claes de
Vreese holdt foredrag. Det er en af de ting der
godt kunne komme flere af i fremtiden.
Erik Albks rolle i sammenlgningen bliver
isr at etablere og styrke forskningsmiljet
p journalistik, blandt andet ved at oprette
flere Ph.d.-stillinger i og omkring journali-
stikken. P Statskundskab er der allerede et
samarbejde blandt de forskere der beskftiger
sig med mediernes pvirkninger af det politi-
ske felt. Det er isr Rikke Berg om samspillet
mellem lokale medier og lokal politik og Mi-
chael Baggesen Klitgaard som sammen med
Erik Albk forsker i om de store danske dag-
blade stadig er prget af partipolitiske over-
bevisninger. Samtidig har Charlotte Wien
fokusere p mediernes rolle i portrtteringen
af velfrdsomrdet, og den anden nytilflytter,
Peter Bro, har forsket i mediernes rolle i for-
bindelse med folketingsvalget i forret. I den-
ne gruppe er der alts allerede et blomstrende
forskningsmilj.
S alt i alt er der tegn p at fremtiden tegner
til at blive ganske interessant hvis samspillet
mellem fagene kommer til at svinge.
Information om Erik Albk: Fdt 1955 Ph.d.. fra rhus Universitet i 1988 Har vret ansat i rhus, lborg og Odense Har vret p forskningsophold i Berlin og p Harvard Har undervist i offentlig administration i Litauen Udnvnt som den mest velkldte underviser p Statskundskab i rhus.
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 4
-
5
Studieturen til Paris
Sndag den 9. oktober drog 43 hbefulde unge studerende til byernes by, Paris. Turens overordnede ml
var at f ny viden om fransk politik srligt med fokus p Frankrig og forholdet til EU samt at ryste de
studerende sammen. Forventningens glde var tydelig p busturen derned og forlsningen var at spore,
da vi omsider ankom frst p eftermiddagen efter massive forsinkelser p det nordfranske motorvejsnet.
Af: Nils Rosted
Efter en lynindkvartering hastede vi til en pa-
risisk herskabslejlighed, hvor Informations
Paris-korrespondent Annegrethe Rasmussen
har til huse. Annegrethe er uddannet
scient.pol. fra Kbenhavns Universitet.
Hun lavede et informationsholdigt oplg om
Fransk indenrigs- og EU-politik og berettede
yderligere om forskellige franske politiske og
kulturelle spidsfindigheder. Gruppen forlod
hendes lejlighed efter et par timer beriget med
ny viden bl.a. om, at Frankrig traditionelt har
vret det europiske samarbejdes primus
motor, og at franskmndene er et stolt folke-
frd med diverse charmerende srheder.
Resten af dagen gik med indkvartering og
udforskning af omrdet omkring hotellet i
den stlige del af Paris, som er meget livlig
og fyldt med bistroer, restauranter og natklub-
ber.
Besg hos en politisk svrvgter
Tirsdagen var til fri afbenyttelse indtil ud p
eftermiddagen, hvor vi havde en aftale med
socialisten Pierre Moscovici, som er en af de
toneangivende franske politikere. Han er ud-
dannet p den indflydelsesrige ENA (Ecole
Nationale dAdministration) og er blandt me-
get andet forhenvrende Europaminister
(1997-2002) og bestrider nu posten som en af
Europaparlamentets 14. viceprsidenter.
Moscovici berettede ligesom Annegrethe
Rasmussen om fransk europapolitik og anty-
dede, at det europiske samarbejde befinder
sig i sin strste krise nogensinde.
Generelt er Moscovici en presset mand, fordi
det franske socialistparti er i dyb intern krise
hvilken mske fr den opmrksomme lser
til at drage paralleller til den danske pen-
dant
Tirsdag aften blev brugt p en Trivial Pursuit
turnering arrangeret af nogle af deltagerne.
Dette punkt er ved at udvikle sig til en traditi-
on p statskundskabs studieture, og de dygti-
ge vindere Mads Sndergaard Thomsen, Kri-
stian Stryhn og Mette Srensen kan se frem
til gratis entr og spisning til julefrokosten
den 16. december.
Store fagforeningsdag
Onsdag indledtes med et besg hos den ven-
s t reor i en te rede fagforen ing CGT
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 5
-
6
(Confdration Gnrale du Travail), som er
en af de strre franske fagforeninger. Marian-
nick le Bris, som er ansvarlig for foreningens
arbejde i forhold til Central-, st- og Syd-
steuropa berettede om organisationens be-
strbelser p at pvirke den offentlige opini-
on.
Efter oplgget stod vi tilbage med et indtryk
af en fagforening i dyb krise. CGT kappede
forbindelsen til det franske kommunistparti
(som har en stor vlgerandel) i 1993 og ind-
ledte en ny kurs, hvor man anerkendte eksi-
stensen af det europiske samarbejde. Ma-
riannick le Bris kunne
Berette, at der siden da har vret to store
fraktioner i foreningen, som ikke kan enes.
Den ene er europisk orienteret, mens den
anden svrger til de meget venstreorienterede
tendenser. Splittelsen betyder, at CGT ikke
kan lave en ordentlig strategi, og det virker
paradoksalt, at Mariannick le Bris i t og
samme ndedrag fortller, at de franske pro-
blemer skal lses gennem et internationalt
samarbejde, men at CGT siden 1993 kun har
haft et internationalt samarbejde i 1995 med
en anden europisk fagforening.
Besget hos CGT blev efterfulgt et besg hos
den moderat venstreorienterede fagforening
FO (Force Ouvrire), hvis leder for den inter-
nationale afdeling, Yves Veyrier, tog imod
os. Der var lidt turbulens ved vores ankomst,
da hr. Veyrier havde misforstet vores antal
og troede, at der var tale om et uformelt kon-
tormde.
Det lykkedes at finde et mdelokale, og Vey-
rier prsenterede FOs arbejde. Veyrier kred-
sede meget omkring den hje franske arbejds-
lshed (10 %) og hvdede, at der ikke er tale
om et fransk problem. Problemet skulle sna-
rere defineres som et internationalt problem.
Besg hos den danske udenrigstjeneste
Turens sidste faglige element fandt sted tors-
dag formiddag, hvor vi besgte den danske
ambassade. En af medarbejderne,
cand.scient.pol. Christian Hagelin, forestod
vores besg og berettede p halvanden time
om ambassadens aktiviteter. Der var en tyde-
lig interesse hos gruppens deltagere for at er-
fare, hvordan arbejdet praktisk foregr p en
ambassade.
Herefter havde Christian Hagelin arrangeret,
at en af praktikanterne holdt et lille oplg om
Ankomst til hotellet Floden Seinen
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 6
-
7
hendes erfaringer som praktikant bde prak-
tiske svel som faglige.
En visit hos en excentrisk solkonge
Fredag formiddag og eftermiddag benyttede
en del af deltagerne muligheden for at besge
Versailles-slottet i udkanten af Paris. Slottet
er et godt eksempel p den storhed som
Frankrig historisk har vret eksponent for.
Vi s alle frem til at se den legendariske
spejlsal. Den var imidlertid under renovering,
hvilket der ikke blev reklameret for i billetsal-
get. Tak for det, Frankrig! Alligevel var det
en stor oplevelse, fordi slottets dimensioner
p alle leder og kanter er astronomiske. Til
gavn for nste rs deltagere i Trivial Pursuit
turneringen kan det oplyses, at slottets facade
med dens 570 meter er Europas lngste og
slotsparken er den strste af sin slags i Euro-
pa. Desuden blev Versaillesfreden underskre-
vet i spejlsalen og det tyske luftwaffe havde
sit luftkvarter hr under besttelsen i 2. ver-
denskrig.
Summa summarum
Den 16. oktober vendte vi tilbage til det dan-
ske land efter en oplevelsesrig uge.
De faglige besg var interessante, om end
deres forklaringer p det franske nej til forfat-
ningstraktaten og den deraf flgende politiske
krise var meget enslydende. Konkret blev der
peget p fire rsager til det franske nej, som
primrt skyldes indenrigspolitiske rsager:
Det europiske servicedirektiv, som
tillader arbejdskraftens frie bevgelig-
hed, har skabt voldsom opstand og de-
bat i Frankrig, og har skabt en generel
modvilje mod den siddende regering.
Den hje arbejdslshed gr, at befolk-
ningen nsker at udtrykke sin kritik
mod den franske regering og derfor
stemmer nej.
Diskussionen om et eventuelt medlem-
skab for Tyrkiet har haft stor indflydel-
se p trods af, at forfatningen slet ikke
rummer overvejelser herom.
Det kommende prsidentvalg gr, at de
socialistiske vlgere stemmer nej til
forfatningen, fordi de opfatter den som
Chiracs forslag.
Pierre Moscovici Besg hos FO
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 7
-
8
Overordnet havde vi en vellykket uge i Paris
med gode faglige besg og strlende solskin.
Der skal lyde en tak til deltagerne for god ro
og orden og den gode deltagelse i de forskel-
lige arrangementer. Om gruppen har haft en
indirekte indflydelse p den seneste tids uro-
ligheder i Paris og omegn, m guderne vide.
Studieturens arrangrer badet i solskin foran Versailles slottet
TP-aften p hotellet
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 8
-
9
Den danske ambassade i Paris
Under vores studietur til Paris besgte vi den Danske ambassade og talte med Christian Hagelin, der ar-
bejder p ambassaden. Christian Hagelin er uddannet cand.scient.pol. fra rhus Universitet og har bla.
arbejdet for det danske udenrigsministeriums Balkan-kontor.
Af Tanja Hansen og Rikke Pelle
Ambassadens hovedopgaver:
Den danske ambassade fungerer som en for-
lnget arm for det danske udenrigsministeri-
um, idet den hjlper med at varetage danske
interesser i Frankrig. Ambassaden reprsen-
terer danske vrdier og holdninger og ind-
samler viden om Frankrigs holdning til diver-
se politikker, med henblik p at formidle den-
ne viden til udenrigsministeriet. Dette styrker
Danmarks forhandlingsposition, idet man bli-
ver i stand til at fastlgge en taktik, som sik-
rer strst mulig indflydelse p f.eks. EU-
sprgsml. Ambassaden fr sin viden om
Frankrigs holdning til diverse politikker gen-
nem direkte kontakt med embedsmnd fra
ministerier og kabinetter. Ngleordet for dis-
se kontakter er opsgende virksomhed, dvs.
man beder om et mde, tager de franske em-
bedsmnds tid og sprger ind til Frankrigs
politik og eventuelle handlingsmnstre.
Ambassaden str desuden til rdighed for ci-
vile danskere i Frankrig; bde enkeltpersoner,
der mister deres pas og virksomheder, der har
brug for kontakter til franske virksomheder
eller embedsmnd og politikere.
Frankrigs plads i EU:
Frankrig og Tyskland har i mange r vret
kendt som den motor, der drev EU frem. Ef-
ter EU's udvidelse mod st, har Frankrig dog
mistet en del indflydelse, hvilket blandt andet
kommer til udtryk ved, at det franske sprog er
blevet marginaliseret i forhandlingssituatio-
ner.
Som flge af Frankrigs mistede indflydelse i
EU, har Frankrigs befolkning for frste gang
nogensinde vist en negativ holdning over for
EU ved at stemme nej til Forfatningstrakta-
ten.
Dette skyldes en rkke forskellige forhold.
F.eks. frygter franskmndene, at den
franske model (kendetegnet ved et rigidt
arbejdsmarked, der gr det svrt at afskedige
medarbejdere samt drlige forhold for ar-
bejdslse) skal blive erstattet af en
angelsaksisk model, som man kender den i
England (hvor det er lettere at afskedige med-
arbejdere).
I Frankrig frygter man desuden, at den hje
arbejdslshed p 10 % skal stige yderligere
som flge af en invasion af billig arbejdskraft
fra de 10 nye medlemslande.
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 9
-
10
Desuden er den franske befolkning strk
modstander af tyrkisk medlemskab af EU.
Christian Hagelins vurdering af Forfatnings-
traktaten er, at den er stendd. Man har et fol-
keligt nej - den kan ikke forsvares.
EU-debatten i Frankrig er i jeblikket ikke-
eksisterende, idet man udelukkende fokuserer
p prsidentvalget i 2007, hvor Chaque Chi-
racs aflser skal findes.
I Socialistpartiets hovedkvarterI Socialistpartiets hovedkvarterI Socialistpartiets hovedkvarterI Socialistpartiets hovedkvarter
P andendagen af vores besg i Paris gik turen denne gang til Socialistpartiets hovedkvarter, hvor der var
aftalt et mde med Pierre Moscovici, som siden juli 2004 har vret n af 14 viceprsidenter for Europa-
parlamentet. Desuden har han fra juni 1997 til maj 2002 vret fransk Europaminister.
Af Berit Brgesen
re har vret betragtet som et meget EU-
venligt land. Iflge Moscovici (og i vrigt
ogs andre af de personer, vi besgte i Paris),
var det franske nej til forfatningstraktaten ik-
ke et nej til EU, men i hjere grad et nej til at
sttte Chirac i hans po-
litik.
Dette skyldes, at
franskmndene ved
sidste prsidentvalg stod med et valg mellem
to onder Len Pen eller Chirac pest eller
kolera. Af mangel p bedre vandt Chirac med
historiske 80% af stemmerne, hvilket dog
langt fra var et udtryk for, at han havde str-
stedelen af befolkningen bag sig. Af den
grund mener Moscovici, at franskmndene
ikke ville give deres sttte til Chirac endnu en
Han burde derfor om nogen kunne fortlle os
noget om studieturens emne - Frankrig og
dets forhold til EU. Til trods for, at vi kun
havde en time i selskab med Moscovici, ne-
de han at komme ind p en hel del omkring
Frankrigs holdning til EU
og ikke mindst den franske
befolknings holdning til
EU og Chirac, der tydelig-
vis (heller) ikke er populr i de socialistiske
kredse.
Ikke overraskende faldt talen ofte p forfat-
ningstraktaten, der som bekendt blev forka-
stet af den franske befolkning ved en folkeaf-
stemning. Moscovici forsgte at forklare,
hvorfor det blev til et nej ved netop denne
afstemning om EU, da Frankrig ellers tidlige-
franskmndene stod ved sidste
prsidentvalg med et valg mel-
lem to onder Len Pen eller
Chirac pest eller kolera!
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 10
-
11
gang. P den mde kan man sige, at nejet til
forfatningstraktaten ikke kun var et tegn p,
at befolkningen ikke har tillid til EU, men at
de generelt ikke har tillid til politikerne i
Frankrig. Det skyldes ikke mindst landets
sociale og konomiske krise, hvor den hje
arbejdslshed igen og igen nvnes som det
store problem.
Men det er naturligvis ikke alene baggrunden
for det franske nej til forfatningstraktaten.
Generelt kan man i Frankrig ane en tilbage-
holdenhed over for EU, der ikke tidligere er
set. Det skyldes ikke mindst, at franskmnde-
ne ser hele EU-institutionen som teknokratisk
og bureau-
kratisk og
ikke srlig
demokra-
tisk. Der er
dermed ikke tale om, at franskmndene er
imod unionen men derimod den mde, som
EU fungerer p.
Pierre Moscovici var da heller ikke bleg for at
tale om franskmndenes velkendte national-
flelse, der iflge ham og flere af dem, vi tal-
te med i Paris, ogs har vret medvirkende til
den franske tilbageholdenhed over for EU.
Med den meget stolte nationalflelse har det
vret svrt for franskmndene at acceptere,
at EU ikke i s hj grad som tidligere flger
og ligner Frankrig. I dag er der meget stor
fokus p liberalisering og det indre marked,
hvilket ikke stemmer overens med Frankrigs
tradition for en strk stat. Kort sagt, s er
franskmndene for EU, s lnge det ligner
Frankrig.
Det lyder alts ikke til, at Frankrig levner EU
mange muligheder i fremtiden - men ser det
virkelig s slemt ud? Til sprgsmlet om,
hvorvidt EU p nuvrende tidspunkt er i kri-
se, svarede Moscovici, at EU til dels er i krise
en europisk krise, hvor mange befolknin-
ger ikke lngere bakker op om det, EU str
for. Derudover har MUen endnu ikke vist
mange positive sider, hvilket bl.a. dens svage
position i den globale konomi er et eksempel
p. For at EU skal kunne betragtes som
en strk politisk og konomisk magt i
verden, krver det iflge Moscovici, at
Frankrig og Tyskland samarbejder om
projekt gr EU strk igen.
Men er forfatningstraktaten da for alvor afg-
et ved dden? Iflge Moscovici er svaret Ja,
det er den. Selv om man forsger sig med en
folkeafstemning senere, vil traktaten ikke g
igennem med den tekst og det indhold, den
har p nuvrende tidspunkt. Hvis forfatnings-
traktaten skal fres ud i livet i de europiske
lande, s krver det store ndringer af dens
indhold. Ellers vil kun dele af forfatningstrak-
taten kunne gennemfres. Alt i alt bd bes-
get alts p mdet med en forhenvrende Eu-
ropaminister, som s smt synes at have tabt
hbet for det europiske projekt
Kort sagt, s er franskmnde-
ne for EU, s lnge det ligner
Frankrig!
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 11
-
12
ParisParisParisParis----Gonzo!Gonzo!Gonzo!Gonzo!
Her kommer en ucensureret og meget udfrlig beretning fra det sociale aspekt at studieturen; blottet for
selv den mindste form for prtention og formuleret s alle kan f fornemmelsen af at have vret i Byernes
By.
Af Rolf Srensen
Det er en meget civiliseret bustur
bemrker Peter som vi str og small-talker p
en rasteplads. Det er den frste pause, turen
den rlige studietur for scient.pol.ere og bus-
sen er Benns. For vrigt et fremragende
gulskinnende kretj, kun chauffren er sane-
ringsmoden.
En interessant observation, tnker jeg
og da den kommer fra en mand, der har fri-
stet en tilvrelse som nordjysk idrtsudver i
lngere tid end godt er, m han vide hvad
han snakker om. Nikotinindtag og benstrk
vel overstet lader jeg derfor blikket lbe op
og ned langs bussderne, og m give ham ret:
Mine medstuderende sidder pnt to og to,
dreng-dreng, pige-pige, rejselekturen bestr
af lige dele Weekendavis, fagbger og kryds-
og-tvrs hfter. Der konverseres lavmlt;
undervisere, ekskrester og fodboldresultater
synes at vre de foretrukne emner. Kosten
udgres af, hvad vi benbart alle hjemmefra
har lrt er kostkutyme p langdistancebustu-
re: Plsebrd, klemmer og brikjuice, garneret
med chokoladekiks.
(...)
SLASK det brandmodstandsdygtige
midtergangsgulvtppe kradser mod min kind.
Hvad der skulle have vret et elegant hop
over et par fornrmeligt lange ben udarter sig
til et kluntet, larmende stunt. Det ku jeg m-
ske ha sagt mig selv rejser mig fortumlet og
slr streg nr. 13 p lregnskabet... Guve om
folk er trtte af mig? Lader til de gerne vil
sove...
(...)
h jammer koldsved, mit hoved
dunker, mit udsyn er sprret. Sprret af en
liebhaverdivaneser til randen fyldt af hen-
slngte medstuderende. Mit underlag er tr-
gulv, dog med patina. Som det jo gerne m
have, stukken derimod den burde de rense!
Venue: penthouse herskabslejlighed
tilhrende den britiske stat. Encounter: Infor-
mations frankrigskorrespondent Annegrethe
Rasmussen (gift med britisk diplomat). Ene-
ste mulige stilling er skrdderens, av mine
kn... M strkke benene. Rejser mig pr-
vende - det lykkes. Markerer at jeg har et
sprgsml, - s virker min opstigen ikke umo-
tiveret...
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 12
-
13
(...)
N, s I kommer ikke sammen... Den
frste dag er get, med hvad henligger i tge.
Men nu er det heldigvis natten der rder, og
min dionysiske medsammensvorne og jeg
selv er p
eventyr. Vi
har mdt
Natalie og Antoine; dope ved de ikke hvor vi
kan kbe, men de har taget os med p en fed
bar. Natalie er lkker, og Antoine er benbart
ikke hendes kreste alligevel. Vor opmrk-
somhed retter sig nu mest mod hende.
(...)
Senere samme nat: Iagttager med stor
moro min kompagnon udi nattelivsexcesser.
This is a magnificent country, you have a
great army but we miss you in Iraq! frem-
snvler han. But we dont share values and
beliefs with... forsger Cote de Ivory-
veteranen sig. Han afbrydes: Fuck values
the West is the Best, and everybody wants to
be like us! End of story! - Ikke exactly det
bedste udgangspunkt for konstruktiv dialog,
slr det mig. Min opmrksomhed tvinges
vk fra det ellers morsomme optrin. - Tog
hun mig lige p lret, hende
Elfenbenskystmatronen (benbart en
imperium-bar vi er havnet p)? Det var nok
uforstligt, men alligevel: Lad os komme
vk!
(...)
Det her, det Paris, tnker jeg -
Paris s det basker!. Vi har lige vret i
Eiffeltrnet, provianteret rdvin i stride
strmme hos en kbmand og sidder nu i par-
ken for foden af trnet og lader solens strler
slikke vore blege kroppe. Lokale par gr tur,
andre turister har ogs opdaget grsset, idyl-
len. Dr henne spiller pensionister petanque
og salig Albert Eiffels bermte frembringelse
knejser smukt foran os. Autencitet, hvabehar!
(...)
Lidt for meget funk, lidt for mange
George Brassens-viser. kun een MC Solar.
Nogenlunde sdan tnkte jeg om fransk mu-
sikliv inden Paris-turen, men mine fordomme
skulle vise sig at blive udfordret. Jeg har en
Rue la Rivoli - Paris
Det her, det Paris, tnker
jeg - Paris s det basker!
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 13
-
14
forkrlighed for hypermoderne kropslig mu-
sik (ls: hip-hop og techno), og p nsten
hver en bar, club og p diskotekerne indfries
mine prferencer. Parisernumser vrikker vel-
lystigt, der bounces og overhovedet er nattens
menageri a notch above andre metropolers
(priserne ufortalt...).
(...)
Og mode. En ljerlig strrelse er den;
i DK fx. er New Balance retro fodtj nsten
lige s cutting edge som Reebok Classic - i
Berlin slges de i den tyske pendant til Jr-
gen & Jrgine. I Paris er Asics smart, her-
hjemme nsten i glemmebogen.
Parisermode er der noget der hedder,
men tilsyneladende kun applicerbart til de
kvindelige indvnere. For den anden halvdels
vedkommende vil betegnelsen casual om den
valgte stil vre overmde venlig, forvirret er
snarere ordet. I virkeligheden er det nok et
sprgsml om kultur. Modsat mine forvent-
ninger er de metroseksuelle strmninger ikke
net til Paris. Der er undtagelser, bevares,
men generelt synes parisiske mnd ikke til
fals for modens luner (at det sku afslre en
stor indre integritet vil jeg dog ikke tilst
dem).
Med den observation in mente kan
mon ami Mikkel og jeg da ogs tage det med
ophjet ro da en yndefuld pariserinde antaster
os p gaden og forsger at caste os til et tv-
show p Pink Channel...
(...)
Fortovscafer. Et ubredt fnomen
overalt i den velstende del af verden, men i
sandhed indbegrebet af pariserhygge. Espres-
so, latte, cappuccino american hvis man har
hjemve. Ofte tilvirket med krlighed, serve-
ret med charme og i hvert fald prissat med
skamlshed. Men hvem gir pokker nr man
sidder p sknne Rue la Rivoli og donnaer
defilerer p det dejligste? Babekvotienten r-
ber til skyerne og isr een, hende to borde
vk med den mistral-dimensionerede cigaret
nonchalant placeret mellem de fyldige, men
fine lber, ver magnetisk tiltrkningskraft
p vore svnunderlbne blikke. Rank smidig
ryg, runde skuldre, smuk teint i et atlask an-
sigt, jnene ildfulde, nsen petit. Stramme
jeans afslrer smkre lr. h, Pari!
(...)
Sledes nogle indtryk fra den smukke
by vor studietur i r var henlagt til. Noget er
med, det meste udeladt. Tilfjes skal det, at
ikke kun serafiske scenerier faciliterede for-
nemmelsen for fun, ogs sde og rare rejse-
kammerater samt dygtige arrangrer bidrog i
aller hjeste grad til at fuldende billedet. S
kre studiekammerater, pak ranselen og flg
trop, nr vi atter nste r begiver os ud i ver-
denen og lader os berige svel fagligt som
socialt!
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 14
-
15
In Japan Thomas Schelling would be named
a national treasure. Age cannot slow down
his creativity, nor custom stale his infinite
variety - Paul Samuelson
among current scholars in international
relations and foreign policy, there is one
recurring refrain: Schelling said it first -
Robert Keohane
Set med politologiske briller var dette rs til-
deling af Nobel-priser srligt interessant.
Fredsprisen blev delt mellem det Internatio-
nale Atomenergiagentur (IAEA) og dets ge-
nereldirektr dr. Mohammed ElBaradei. El-
Baradei er nppe p julekort med Bush-
administrationen, og det norske akademi gjor-
de et stort nummer ud af at ppege, at tilde-
lingen ikke skulle ses som en kritik af en be-
stemt stat (ls: USA). Erkendelsen af agentu-
rets arbejde - med blandt andet at reducere
spredningen af atomvben og hndtere nukle-
are konflikter - har strk relation til Nobelpri-
sen i konomi. Denne blev tildelt den israel-
ske matematiker og spilteoretiker Robert J.
Aumann og den amerikanske konom Tho-
mas C. Schelling. Overskriften i Financial
Times artikel om prismodtagerne var sledes
passende: How an economic theory beat the
atomic bomb.
I lighed med Fredsprisen kan Nobelprisen i
konomi anses som en implicit kritik af
Bush-administrationen. Et af Schellings v-
sentligste bidrag til studiet af internationale
konflikter er en nuancering af deterrence-
teorien, dvs. hvordan afskrkkelse paradok-
salt kan lede til en fredeligere verden. Den
neokonservative doktrin, og Irak-krigen i sr-
deleshed, er netop et opgr med ideen om, at
kombinationen af afskrkkelse og forhand-
linger virker.
Frem for at g ind i en lngere polemik om
Nobel-juryens forhold til the Neocons skal
denne kommentar dog dreje sig om Thomas
Schelling; for som overskriften antyder: han
er (nsten) en af vor egne. Der er ingen no-
belpriser for udmrkelser i Statskundskab,
men i dette tilflde, s lnge det primrt er
internationale relationer (IR) man beskftiger
sig med, er det nsten som om! Og det er
For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-mas Crombie Schelling (1921mas Crombie Schelling (1921mas Crombie Schelling (1921mas Crombie Schelling (1921----))))
Dette rs Nobelpris i konomi blev delt mellem Robert J. Aumann og Thomas C. Schelling for deres bidrag
til forstelsen af konflikt og samarbejde igennem spilteoretiske analyser. Denne kommentar er en cadeau til
sidstnvntes bidrag til studiet af internationale forhandlinger.
Af Rasmus Leander Nielsen, Ph.d. stipendiat
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 15
-
16
ikke hver dag, det sker.
Der er allerede skrevet side op og ned om
Schelling i dagsblade, p alverdens blogs og
sgar i DJF-bladet i forbindelse med Nobel-
prisen. Om hans bidrag inden for spilteori,
om hans hovedvrk om konfliktens anatomi
(the Strategy of Conflict fra 1960 ls den
fr din lsegruppe!), om hvorvidt han var
medskyldig i USAs fejlslede Vietnam-
strategi eller ej etc. Ligeledes er hans forfat-
terskab srdeles omfattende og inkluderer
vrker inden for s forskellige omrder som
racesegregation, milj-, energi-, og sundheds-
politik, ulandshjlp og international handel
etc. Sledes vil denne kommentar primrt
beskftige sig med hans bidrag inden for den
stadig voksende og - i den Lakatoske for-
stand yderst progressive forhandlingsteori
inden for IR. Men frst lidt om hvem Schel-
ling er.
Schelling er uddannet konom fra Berkeley,
og hans frste artikler fra 1940erne omhand-
lede udelukkende konomiske problemstillin-
ger. Men sidelbende med sin Ph.d. fra Har-
vard, arbejdede han som rdgiver i det Hvide
Hus samt diverse ministerier og tnketanke
og blev herigennem interesseret i diplomati
og politiske forhandlinger (han var bl.a. med
til at implementere Marshall-hjlpen i Euro-
pa, hvilket bl.a. bragte ham til Kbenhavn i
slutningen af 1940erne). I slutningen af
1950erne blev Schelling tilknyttet RAND
Corporation projektet i Santa Monica, som
anvendte den p det tidspunkt relativt nye
disciplin spilteori. Rand-projektet var p dette
tidspunkt specielt interesseret i lsningsmo-
deller i forhold til interkontinental atomkrig
og internationale kriser, og spillede i denne
periode en formativ rolle i udarbejdelsen af
en rkke af de spilteoretiske begreber og ind-
sigter, der stadig udgr grundantagelserne
den dag i dag igennem konomer som Dun-
can Luce, Howard Raiffa, Martin Shubik,
Kenneth Arrow og ikke mindst John Nash.
Nogle vil mske genkende Schellings navn
fra Bjrn Lomborgs Copenhagen
Consensus konference for et par r siden,
hvor han var en del af panelet af hjt estime-
rede konomer, der diskuterede prioriteringen
af miljmssige, demografiske, epidemiske
og sociokonomiske udfordringer.
Filmnrder vil mske have stdt p ham i
forbindelse med Stanley Kubricks mester-
vrk fra 1964, Dr. Strangelove (Eller: hvor-
dan jeg lrte at holde op med at bekymre mig
og elske bomben). Kubrick blev inspireret til
at skrive manuskriptet efter at have lst et
indlg af Schelling, der efterflgende arbej-
dede som konsulent p filmen. Dialogen fra
filmen er langt hen af vejen som taget ud af
den afskrkkelsesteori, som Schelling var
med til at definere i slutningen af 1950erne
og 1960erne.
Andre har mske hrt om Schelling
punkter det han selv kalder focal points
alts, hvordan individer, der f.eks. skal mdes
ofte formr at finde et naturligt mdested
(under uret p Hovedbanegrden er et sdant
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 16
-
17
eksempel). Dette har ligeledes en mere vidt-
rkkende pointe: individer kan oftere koordi-
nere deres strategier til at opn et gensidigt
nsket resultat, end spilteorien hidtil havde
antaget. Dvs. man behver ikke tro p
Habermassk deliberation for at analysere
samarbejde og kommunikation. Strategisk
kommunikation er inden for de sidste r igen
blevet et vsentligt omdrejningspunkt for
spilteorien, og strstedelen af denne litteratur
kan implicit eller eksplicit fres tilbage til
Schelling.
Endnu andre vil mske have kommet for
skade og lst i n af de IP-grundbger, der
florerer p grunddelen, hvor han betegnes
som strategisk realist, og hvor lighederne med
Machiavelli ppeges. Vrd at bemrke i den
sammenhng er, at Schelling ikke placerer
sig selv i forhold til ismerne, der ellers er en
vigtig del af IRs selvforstelse. Han betegner
sin teori som en forhandlingsteori eller som
en del af spilteorien. Ikke desto mindre har
flere af hans indsigter haft enorm betydning
p studiet af international politik (jf. Keohane
citatet, der indledte denne kommentar). P
Daniel Drezners blog kan man f.eks. lse
om, hvordan hans studerende i faget Classics
in International Relations gang p gang er
stunned to learn that whole carreers in in-
ternational relations have been built out codi-
fying a few sentences in Schelling.
Og det er mske her Schellings vsentligste
bidrag skal findes. I modstning til f.eks.
Kenneth Waltz, har ambitionen ikke vret at
skabe en sammenhngende teori om interna-
tional politik. I stedet har han s at sige kastet
en masse bolde op i luften med innovative
mder at analysere konflikt og samarbejde.
Nogle har han selv grebet, resten har andre s
kunnet forsge at gribe. Hans eget vigtigste
bidrag er specielt inden for anvendt spilteori,
og hermed strategisk tnkning, samt argu-
mentet om, at der selv i de mest konfliktfyldte
relationer er en fllesinteresse f.eks. at und-
g en altdelggende atomkrig, hvilket leder
til forhandlingsperspektivet. Argumentet om
at prve at stte sig i modstanderens sko og
prve at deducere, hvad denne vil gre lyder
mske trivielt i dag, men sdan var det be-
stemt ikke under den bipolre nervekrig mel-
lem USA og USSR i 1950-60erne.
Men lige s vigtige er de indsigter, som er
Navn: Thomas Crombie Schelling Fdt: 14. april 1921 Uddannelse: BA fra University of California i konomi Ph.d. fra Harvard i konomi Job: Lucius N. Littauer Professor i politisk konomi ved John F. Kennedy School of Government Vrker: The Strategy of Conflict (1960) Arms and Influence (1966) Med flere..
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 17
-
18
blevet redefineret, systematiseret og/eller for-
maliseret af andre. Afslutningsvis vil jeg p-
pege nogle omrder, hvor Schellings bidrag
er srligt markante i forhold til studiet af in-
ternationale forhandlinger, som igen har fet
en opblomstring inden for de sidste 10-15 r.
Der er flere spor, der kan identificeres, og
her skal der kun nvnes nogle ganske f.
F.eks. sondrer Schelling mellem explicit og
tacit forhandlinger, dvs. bde formelle
forhandlinger og de signaler, hvormed man
kan styrke sin forhandlingsposition
inkluderes i analysen. Tacit bargaining er
bde blevet anvendt inden for
afskrkkelsesteori og inden for
signalspilsteorien. Afskrkkelsesteorien
bevgede sig dog (desvrre) senere vk fra
det forhandlingsteoretiske udgangspunkt til
en rendyrket strukturel analyseramme; men
som Thomas Christensen for nylig har
ppeget: As pioneers in deterrence theory
have pointed out from the beginning,
successful deterrence is a form of coercive
bargaining that requires a mix of credible
threats and credible reassurances. Those who
equate deterrence with pure toughness miss
the bargaining aspect of the relationship.
En rkke nyere bidrag deler det
Schellingske udgangspunkt, at konflikter
skal forsts som en forhandlingssituation. I de
seneste r er der eksempelvis fremkommet en
tilnrmet standardmodel til at forklare fore-
komsten af krig som et udfald af forhand-
lingssammenbrud med variabler, der blandt
andet indebrer multilaterale forhandlinger,
omdmme, indenrigspolitik, forpligtigelses-
og opretholdelsesproblemer.
Schellings argument om credible
commitment har ligeledes haft stor indflydel-
se p senere teoretiske bidrag. Ved at sende
trovrdige signaler kan man sledes opn en
strre kollektiv nytte end ved individuel ratio-
nalitet, enten ved at finde et flles koordinati-
onspunkt eller for at undg et kollektivt su-
boptimalt udfald. Schelling formaliserede al-
drig selv strategisk kommunikation, men illu-
strerende skal det nvnes, at den frste
(formaliserede) artikel inden for signalspils-
retningen fra 1974 er skrevet af en af Schel-
lings tidligere Ph.d. studerende A. Michael
Spence, der vandt Nobelprisen i 2001. Spence
har siden omtalt sin vejleder sledes: Very
few people can legitimately claim the ability
to teach others how to think, who by their
example allow some of their own creative
capacities to be transformed to their students.
This is surely, for many of us, one of Toms
great gifts as a teacher.
Efter den dominerende strukturelle
detour, der udsprang efter Kenneth Waltzs
Theory of International Politics, er
indenrigspolitiske faktorer igen blevet
centrale i analysen af IR. Ogs inden for
studiet af skaldte two-level games, som
blev formuleret af Robert Putnam i slutningen
af 1980erne, har Schelling en finger med i
spillet. Dette er blevet en ofte anvendt
metafor til at analysere dynamikken mellem
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 18
-
19
det udenrigspolitiske og indenrigspolitiske
niveau, som ellers var blevet antaget vk i
de strukturelle teoriretninger. Schellings
argument var, at indenrigspolitiske
restriktioner ikke ndvendigvis er en ulempe
(the paradox of weakness). Rationalet er, at
hvis man kan henvise til indenrigspolitiske
problemer med f.eks. at ratificere en
international traktat, s har man strre chance
for at f forhandlingsindrmmelser fra
modparten. Putnam formaliserede dette som
en reduktion af forhandleres skaldte win-set,
og ideen om at binde sine hnder i
internationale forhandlinger er siden blev
dbt the Schelling Conjecture af Helen
Milner.
Skal man endelig vre lidt kritisk, s skal
det nvnes, at Schelling ikke altid er konsi-
stent i sit forfatterskab. Som nvnt kan man
et sted lse, at det kan vre en fordel, hvis en
regeringsleder har sine hnder bundet. Et an-
det sted argumenteres der for, at en strk hie-
rarkisk beslutningsprocedure er nskvrdig
for at undg fejltagelser med brugen af atom-
vben. Som nvnt har han ligeledes flere
gange identificeret problemer, og derefter
overladt det til andre at lse dem.
Dette har p ingen mder vret udtmmen-
de evaluering i forhold til den betydning som
Schelling har haft. Hans bidrag har haft stor
indflydelse p frt politik inden for en rkke
omrder. Ogs i forhold til empiriske studier
og andre teoretiske retninger har han haft stor
betydning. Han har bidraget med en rkke
analogier taget fra en lang rkke af meget
forskelligartede sociale interaktioner. Nr
kognitions-teoretikere og socialkonstruktivi-
ster skal legitimere sig selv, er det omvendt
ofte i opposition til Schelling. Hans strategi-
ske bidrag bliver ligeledes flittigt anvendt i
andre discipliner (f.eks. marketingsteori).
Man kan ligeledes spekulere i, om f.eks. det
nordkoreanske regime har lst afsnittet i the
Strategy of Conflict om leaving something to
chance for at opn forhandlingsmssige for-
dele.
Post Scriptum: I forret faldt undertegnede
tilfldigt over en hjemmeside, hvor man kun-
ne stte penge p, hvem der vandt Nobelpri-
sen i konomi. Jeg overvejede kraftigt at smi-
de 10$ p Schelling men gjorde det ikke. Det
kan man s rgre sig over, for oddsene var i
omegnen af, hvis AGF vinder dette rs super-
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 19
-
20
Kan en skaldet vre langhret? Eller hvordan jeg til-bragte en dag med Foucault
En hel dag kun i selskab med Foucault. Det kunne lyde perfekt, men kan jo desvrre ikke lade sig gre,
idet denne skaldede bsse (sagt af foredragsholder under konferencen, Red.) dde for 21 r siden. Det
nstbedste man kan f, m vre en hel dag med folk der interesserer sig for Foucault og ved alt hvad der
er vrd at vide om ham og hans teorier.
Jeg var s heldig at f muligheden for netop
dette. Jeg fik muligheden for at vre med til
en endagskonference om den nye Foucault-
forskning. Anledningen er at nogle af hans
forelsninger p College de France er blevet
udgivet p bogform, efter mange r hvor de
kun har vret tilgngelige p lydbnd i en
klder i Paris.
Konferencen fandt sted den 24. November p
rhus Universitet, men det var en gruppe stu-
derende der stod for arrangementet. De to
studenterforeninger: Kritisk Profil og Socio-
logisk Forum, var get sammen for at stable
dette arrangement p benene. De har fr holdt
endagskonferencer om blandt andre Weber,
Habermas og Luhman. Nu var tiden s kom-
met til Foucault.
For folk som undertegnede, der interesserer
sig for kritisk teori, var dette en stor chance
for at kunne hre noget mere om en af de
strste samtidige filosoffer, og mske blive
inspireret at g i dybden med noget af det.
Det skal siges, at denne konference krvede
at vist kendskab til Foucault, idet man mest
diskuterede de nye ting, der var kommet frem
i nyere udgivelser, i forhold til de ldre tek-
ster/teorier. Men hvis man bare havde lidt
kendskab til Foucault, hvilket man skylder sig
selv som statskundskabsstuderende, var det
utroligt s mange vinker og finesser man blev
gjort opmrksom p.
Konferencen var delt ind i en rkke talere,
som spndte vidt. Nogle var sociologer, an-
dre filosoffer og s havde der ogs sneget sig
nogle statskundskabs folk ind.
Jeg vil ikke g i dybden med hvert enkelt op-
lg, men mske lige give en kort introduktion
til de oplg som jeg fandt mest relevant for
statskundskabsstuderende. Det skal siges, at
der til tider gik lidt for meget nrderi i den.
Indimellem blev det utroligt indforstet og
man skulle have havde lst alle Foucaults
vrker for at kunne flge med. Heldigvis for
en 3. semesters studerende som mig selv, var
det for det mest muligt at flge nogenlunde
med, undtagen nr der gik ren askese i den.
Anders Fogh Jensen mener jeg personligt
havde det mest interessante oplg, hvor han
prsenterede Foucaults kritik af liberalismen
generelt og neo-liberalismen specifikt.
Nr statskundskabsfolk bruger Foucault, er
det ofte mere som redskab til at studere go-
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 20
-
21
vernmentalitet, (som Jacob Sktt p IP konfe-
rencen p SDU) mens man mske har en ten-
dens til at nedtone hans kritiske projekt og
dermed hans arv fra Nietzsche. Anders Fogh
Jensen ppegede hvordan man kunne lave en
genealogi af liberalismens begreber og tnke-
re. Han viste blandt andet hvordan liberalis-
mens rational choice tanke-
gang passer ind i Foucaults
straffens genealogi.
Anders Fogh Jensen har net-
op udgivet en bog om Fou-
cault, som ud fra hans pr-
sentation, lyder rigtig god,
hvis nogen skulle vre interesserede.
Lars Thorup Larsen, som er Ph.d studerende
ved institut for statskundskab i rhus, viste
hvordan man kunne bruge Foucault mere
praktisk. Han prsenterede sit Ph.d. projekt,
der handler om hvordan man kan bruge Fou-
caults begreber, til at analyserer folkesund-
hedspolitik og videnspolitik.
Dagen sluttede af med en paneldebat mellem
dem, der havde holdt oplg. Det var utrolig
spndende, at se hvordan filosoffer beskyldte
sociologer og folk fra statskundskab for at
maltraktere Foucault. De kaldte det for en so-
ciologisering af Foucault, idet man bare foku-
serede p hvordan man kan bruge hans begre-
ber uden at f alle nuancerne med. Det endte
dog lykkeligt, idet man nede frem til nogen-
lunde enighed om, at filosoffer mske skulle
tillade brugen af Foucault i sociologien. Socio-
logerne indrmmede derimod at man mske
havde brugt nogle begreber for lst, og dette
ville man s stramme op
p.
Da klokken nrmede sig
16 kunne jeg mrke
hvordan intensiteten i ens
lytten efter aftog, og man
mske skulle til at tnke
p at komme af sted.
Selv om man interesserer sig for Foucault m
jeg indrmme, at teorien om aftagende nytte
passede meget godt her. S efter 7 timer med
intensiv Foucault sagde jeg au revoir og tak
for denne gang.
Alt i alt vil jeg anbefale folk med hang til det
lidt mere langhrede og kritiske aspekt af
statskundskab at mde op den ene gang om
ret hvor dette arrangement foregr.
Det er rart at kunne g i dybden med en teore-
tiker, og f gennemget nogle af tingene i ste-
det for selv at skulle ligge og rode med teoreti-
kere som ikke altid er lige nemme at forst.
Her er Foucault jo ingen undtagelse!
Navn: Michel Foucault Fdt: 15. oktober 1926 Dd: 26. Juni 1984 Uddannelse: Licence i Filosofi og Psykologi Job: College de France Vrker: Madness and Civilization The Order of Things The Archaeology of Knowledge Med flere..
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 21
Det var utrolig spndende, at
se hvordan filosoffer beskyldte
sociologer og folk fra stats-
kundskab for at maltraktere
Foucault
-
22
SM i fodbold
Onsdag d.9. november skulle slaget st: SM i Fodbold (StatskundskabsMesterskabet) skulle finde sin vin-
der og Defending Champs stillede, med et hold nsten identisk med det fra sidste r, op for at forsvare
deres titel, som Ja, forsvarende mestre!
Af Sigurd Kristoffersen
Blandt favoritterne fandt vi ogs velkendte
navne som Ejersbos Engle, Boutros,
Boutros Ghali og holdet med det farverige
navn h, Jesper Show Us The Helicopter!.
Publikumsfavoritvrdigheden m dog siges
at g til et helt andet hold, nemlig De Gyld-
ne damer, anfrt af en aggressiv fagrds-
midtbane med blandt andre navne som Yalda
Sarkhosh og Julie Rademacher! Om damerne
blev darlings p baggrund af deres enorme
fodboldtalent alene, m der alligevel stilles
sprgsmlstegn ved. Et par knebne nederlag
var mere end de barberede ben kunne holde
til og holdet rg ud efter et drama hvor et Ju-
lie/Katrine ml var centimeter fra at afgre
kampen til damernes fordel! Damerne vil dog
blive husket for detaljer som en Katrine-
clearing med hovedet lige p mllinjen, Yal-
das utrolige bodyslam p en modstander - ud
over banden - og en kolossal fightervilje over
hele linjen. Vi hber selvflgelig at se flere
pigehold stille op til nste rs SM!
Boutros Ghali og Jespers Helikopter tordnede
videre i turneringen, men blev stoppet af hen-
holdsvis Dortes - og Kissingers Drenge, som
s mtte spille om sejren i den sidste ende.
Kissingers drenge vandt en meget overbevi-
sende skrivebordssejr som ikke engang UE-
FA ville kunne forst, men arrangr Niels
Opstrup udtalte selvsikkert Ja, altsdet er
noget med ml scoret for og imod og de gam-
le regler, men dem har vi lavet om og jeg for-
str det ikke!.
Men ligeglad var han, da han alligevel havde
vundet en kasse l! Defending Champs mtte
njes med bronze mens Boutros satte sig dik-
tatorisk p 4.pladsen. Den bedste kvindelige
spiller blev igen i r Malene Thgersen, mens
Christian Terkelsen blev kret som turnerin-
gens vigtigste herre. Dagen var et langt drama
og lad os da bare sige at publikum fik fuld
valuta for pengene p stadion denne dag.
Mange ml, tseben og saksespark og hurtigt
kombinationsspil.
Til sidst vil jeg i den anledning gerne nvne
en fantastisk detalje af Nils Rosted, som rent
faktisk (alene med mlmanden) totalt uselvisk
vlger at spille den over i modsatte side til en
holdkammerat TO angreb i trk i stedet for at
skyde selv! Til Rosteds store skuffelse var
han dog den eneste, der var over stregen, s
han mtte signalere til udskiftning p bnken
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 22
-
23
og desvrre indse at det IKKE er ligesom det
hje divisionsniveau han ellers plejer at spil-
le
men nu har han alts ogs vret skadet
(hm, meget indforstet, red)!
Tak for kampen alle sammen!
Vinderne...
...og toerne (taberne)!
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 23
-
24
Indledede bureaukratisk bvl
Som byrdskandidat i ny Kge Kommune var
der t fag, som sprang mig i jnene: kommu-
nalpolitik og forvaltning. Faget, der havde
srligt fokus p den igangvrende kommu-
nalreform, som efterhnden er blevet omdrej-
ningspunktet i partiforeningen, var lige sagen.
S var linjen ellers lagt, og jagten gik ind p
at finde ud af, hvordan man indhenter tilladel-
se til at tage et fag uden for Kbenhavns Uni-
versitet (KU) og samtidig f det meritover-
frt. Jeg begyndte hos SDU, som meget gerne
ville skrive mig p deltagerlisten til faget fo-
relbigt, indtil jeg kunne fremskaffe en for-
hndsgodkendelse fra KU. Den egentlige
kamp indtraf frst, da jeg skulle gennem tr-
demllen i Kbenhavn. Efter en lang tur i la-
byrinten fik jeg kontakt med den rigtige per-
son, og i kraft af mange forsg lykkedes det
at fremskaffe en forhndsgodkendelse. Fanta-
stisk!
Nye udfordringer
Mine tekniske problemer var dog desvrre
ikke ovre, for i lbet af sommeren var jeg
kommet i den uheldige situation, at jeg havde
brkket benet. Et gipsben skulle naturligvis
ikke stoppe mig, s jeg startede p mit fag
godt hjulpet af en mange andre venlige og
hjlpsomme studerende og ansatte. Uden
dem ville jeg nok stadig halte lidt desoriente-
ret rundt p de mange lange og fremmede
gange.
I de dage hvor eksamensopgaven skulle skri-
ves, blev jeg s indkaldt som nvning til en
sag i stre Landsret. Jeg frygtede naturligvis,
at de mange timer i retssalen ville g ud over
skriveriet, men heldigvis var studieadmini-
strationen hurtig til at hjlpe mig med at an-
sge om forlngelse til min eksamensopgave
- en forlngelse jeg i vrigt fik bevilliget i
lbet af et par dage.
Ogs efterflgende har der vret en rigtig
god hjlp fra eksamenskontoret med at f
oplyst og tilsendt eksamenspapirer, s jeg
hurtigt kunne sge endelig meritoverfrelse
p KU.
Besg fra Kbenhavns Universitet
Allerede mens der var fuld gang i eksamensstressen p mit hjemuniversitet i forret, besluttede jeg, at
min sommerferie ikke skulle vare tre men blot to mneder. Jeg har nemlig tre eksaminer til jul, og samtidig
stiller op til kommunalvalget den 15. november, og hvis det skulle lykkes at blive valgt, ville det vre rart
med et forr uden andre eksaminer end min bacheloropgave. Derfor blev jeg straks interesseret, da jeg
hrte, at statskundskab p Syddansk Universitet ville afholde sommeruniversitet i Odense.
Af Mette Wigand Bode, stud.scient.pol.
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 24
-
25
Spndende fag
P grund af mit midlertidige bevgelseshan-
dicap havde jeg ikke mulighed for at deltage
ret meget i selve undervisningen, men som
fjernstuderende gik de tre uger med undervis-
ning og pensumlsning hurtigt, for fagets
indhold levede til fulde op til bde beskrivel-
sen og mine forventninger: Omdrejnings-
punktet var rent faktisk kommunalreformen,
som bde i medierne og den politiske verden
er svr at slippe udenom. Samtidig havde jeg
som bosiddende i Kge stor glde af, at al
information om faget, undervisningen og pen-
sum var tilgngeligt p Internettet i god tid.
Alt i alt har det vret en rigtig god oplevelse
at vre gstestuderende p Syddanske Uni-
versitet i Odense! Alt fra planlgning til de
administrative rammer har vret en rigtig god
hjlp, s jeg trods alle mulige andre proble-
mer har kunnet koncentrere mig om det v-
sentlige, nemlig den interessante og for mig
yderst relevante undervisning.
Vidste du
Af Ida Stadsgaard Christensen
At vi fra Bgene har vores egen indgang
til biblioteket? (helt oppe for oven,
hen mod Gydehutten). Denne indgang
frer direkte ind til bogreolerne, grup-
peborde, sgemaskine og en meget
hjlpsom bibliotekar!
At biblioteket afholder kurser i informati-
onssgning og kurser i sgeteknikker
og metoder til bibliotekets databa-
ser? Samt tilbyder individuel vejled-
ning f.eks. i forbindelse med strre
opgave?
At der er en hel sal fyldt med samfundsvi-
denskabelige tidsskrifter? (du kom-
mer igennem dette rum, hvis du fl-
ger de bl fodspor over mod lsesa-
len).
At alle bger kan lnes fra universitets-
biblioteket? En god id hvis man
nsker en skriftlig advarsel en uge fr
der kommer bde p! (hvis du benyt-
ter bibliotek.dk kan du sge blandt
alle bger i Danmark og bede om at
f dem udleveret p SDUB i Odense)
At mange af lsepladserne p biblioteket
har egen stikkontakt, s du ikke beh-
ver vre bange for, om den brbare
lber tr for batteri?
Hvis du nsker at se praktiske og hnd-
gribelige eksempler p, hvordan en
videnskabelig opgave kan gribes an,
er der adgang til diverse specialer p
bibliotekets lsesal!
Du har selv mulighed for at finde den bog du
lige str og mangler. P mange andre forsk-
ningsbiblioteker har lnerne ikke adgang til
bogreolerne, s benyt dig af denne luksus.
Det er ikke kun for at f en bog hurtigt, at det
kan vre en god id at hente den selv. Det
kan ogs vre en god id at se p de bger,
der str ved siden af den bog man leder efter,
for bgerne str efter emner, s mske er na-
bobogen endnu mere interessant end den du
selv fandt frem til!
(Forkortet af Red.)
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 25
-
26
Oprb
Godt nok ligger instituttet i det bageste hjrne af universitetet. Og godt nok ligger Universitetet p en mark langt uden for byen. Men det betyder ikke at der ikke skal vre et lkkert fagligt studiemilj, der kan gre vores studie til det bedste i landet. Studiemilj handler bde om at tage fat og arrangere no-get nr man fr en god ide. Men det handler alts ogs om at vre der nr det sker.
Af: Ane Vibe Jensen og side-kick Knud D. Andersen
Hvad er fagligt studiemilj for en strrelse
og hvem skal srge for at det er der?
Lige inden det er helt slut med at flagre gen-
nem instituttets gange som et gammelt sp-
gelse har jeg fet lyst til at sl et slag for stu-
diemiljet p statskundskab. Nu har vi eksi-
steret i godt 7 r, og alligevel er der en flok af
bde studerende og undervisere, der synes at
der mangler et permanent og solidt studiemil-
j. Et bedre studiemilj vil gre statskund-
skab til et bedre sted at studere, og instituttets
gange til et bedre sted at vre.
Foredragsrkke og filmklub
For at sparke lidt liv i denne udvikling har
Robert Klemmensen fet en god ide. Sammen
med nogle aktive studerende skal der startes
en foredragsrkke, der skulle gerne komme
p skinner hurtigst muligt. Tanken er, at der i
samarbejde med en gruppe studerende skal
laves en fast rkke af faglige arrangementer.
Indholdet og formen kan vre vidt forskellig,
men det krver alt sammen, at der er en grup-
pe studerende, som engagerer sig i projektet!
Uden et aktivt engagement risikerer det nem-
lig at strande som en hval p Australiens kyst,
ligesom tidligere gode men desvrre nu lidt
glemte initiativer. Der har vret ansatser til
bde filmklubber og eftermiddagsarrange-
menter, som er get i sig selv igen p grund af
manglende opbakning - og sdan burde det jo
ikke vre p et studie der ellers er prget af
engagerede studerende.
I den sammenhng skal det nvnes at Statens
Sune Larsen og Steffen Jensen er i gang med
at genoplive filmklubben. Og at rets politi-
kereksamen bliver skudt af en gang til forret.
Knud meddeler at der bliver kommunikeret
aktivt med flere af landets toppolitikere.
I vrigt har undertegnede lovet at viderebrin-
ge at Robert er blidere end en rulle Lambi, s
se at kontakte ham hvis du har lyst til at vre
lidt mere aktivistisk for dit studiemilj og
arrangere en ting eller to. Til gengld har jeg
aftalt med selv samme at jeg personligt kom-
mer efter for slappe studerende med mine
spidse stvler
Men, det er der allerede!
Og nu skal det jo heller ikke hedde sig at der
ingenting sker p instituttet. I midten af no-
vember arrangerede intRpol IP-konference,
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 26
-
27
hvor der var et rigtig godt fremmde (til alle
interesserede forberedes der allerede en kon-
ference til nste r hvor fokus bliver p IP og
EU). Til gengld kniber det gevaldigt med
fremmdet nr det glder undervisernes kon-
ferencer, tiltrdelsesforelsninger og work-
shops. Egen erfaring (fra mange) er at det er
et rigtig godt sted at begynde at tale med bde
andre studerende og undervisere, og det giver
et godt indblik i hvad der rrer sig p institut-
tet uden for forelsningerne. Og, skulle jeg
hilse at sige fra underviserne, hvis i vover jeg
ned til et Ph.D-forsvar, s bliv til receptionen
bagefter. Det er en god mulighed for at f
snakket med studerende og ansatte p institut-
tet og s er tit sm frikadeller og et glas rd-
vin til. Det er aldrig for tidligt for en scient-
pol studerende at lre at balancere med taller-
ken og glas og konversere hfligt p samme
tid.
6th CAMBRIDGE MODEL EUROPEAN COUNCIL
FRIDAY 24th SUNDAY 26
th FEBRUARY 2006
Applications now open at www.cueus.org Great opportunity to meet students from all over Europe Learn about the European Union first hand Social programme offers the chance to meet other delegates, make friends and overcome diplomatic deadlocks
The simulated council of the European Union held at Downing College Cambridge
Take a look and Sign up
www.cueus.org Tilmeld jer som en hel delegation (6 personer) Evt sprgsml til [email protected]
Annonce:
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 27
-
28
U100 var nsten fyldt da Steen Rynning fra Institut for Statskundskab og specialestuderende Jakob Pall
Sktt bd velkommen til Danmarks frste IP konference arrangeret af studerende for studerende. Dette rs
tema var Sikkerhedstrusler i det 21. rhundrede
Af: Peter Vesterskov
Dagens program bestod af oplg ved hen-
holdsvis Lektor Lars Erslev Andersen, Pro-
fessor Elisabeth Kier, og Professor Peter Dah-
ler Larsen. Desuden bd dagen for de 130
tilmeldte konferencedeltagere p fire forskel-
lige workshops, der omhandlede alt fra terro-
risme til stormagtspolitik, og en gratis frokost
i Universitets restaurant.
Baggrunden Allerede i juni blev beslutningen om at SDU
skulle afholde en IP konference dette efterr
taget. Ideen om at der skulle afholdes en kon-
ference blev til i samspillet mellem Jakob Pall
Sktt og Steen Rynning. Mlet for konferen-
cen var, at etablere en konference af hj kva-
litet, og gre dette til en tilbagevende begi-
venhed, der for alvor ville stte statskund-
skab i Odense p Danmarkskortet. Et andet
ml med konferencen var, at det skulle vre
et forum for studerende til, at drfte papers,
og skabe netvrk med studerende fra andre
universiteteter. Konferencen skulle sledes
henvende sig til alle studerende med interesse
for IP problemstillinger uanset hvor langt de
var kommet i deres studieforlb.
Arbejdsprocessen Jakob fik til opgave, at samle et hold stude-
rende fra instituttet, der alle interesserede sig
for internationale forhold. Inden lnge var
der ti medlemmer af det, der senere skulle
blive styregruppen for intRpol konference
2005, og man var klar til at g i gang med
arbejdet.
Fr det mere praktiske arbejde kunne begyn-
de skulle konferencens emne vlges. Det
blev dog hurtigt klart for alle, at emnet for
rets konference blev sikkerhedspolitik, da
det var et emne der optog de fleste af styre-
gruppens medlemmer. Efter emnet var p
plads begyndte det praktiske arbejde med, at
lgge budget for konferencen, sge penge
hos rektor, sende invitationer ud til vores ho-
vedtaler, bookning af lokaler (viste sig meget
svrt), og meget meget mere. Da alt dette var
get i orden, begyndte selve markedsfringen
af konferencen. Der blev etableret kontakt til
universiteterne i Aalborg (AAU), Aarhus
(AU), Roskilde (RUC) og Kbenhavn (KU),
og til andre mulige interesserede institutioner
ssom forsvarsakademiet, DIIS og CBS ved
hjlp af personlige kontakter de pgldende
intRpol slr til
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 28
-
29
steder, og ikke mindst via instituttets kontak-
ter (en stor tak til instituttet for denne hjlp).
Konferencens forlb For konferencens styregruppe startede dagen
tidligt (nogle ville sige alt for tidligt) med, at
ordne de sidste praktiske ting s vi var klar til
indskrivning af konferencens deltagere kl.
08.30. Da de sidste ting praktiske ting var
ordnet var der kun, at vente p at konferencen
officielt blev bnet kl. 09.00, og hbe p at alt
gik efter planen.
Konferencen blev som allerede tidligere
nvnt gstet af tre inviterede gsteforelse-
re, og det var Lars Erslev Andersen, der fik
ren af at starte konferencen med et 45 mi-
nutters oplg, der i korte trk handlede om
terrorisme. Efter hans spndende foredrag,
hvor der desvrre ikke blev tid til at stille
sprgsml, var der tid til dagens frste work-
shops. Til dagens frste workshop havde kon-
ferencedeltagerne mulighed for, at deltage i
enten en workshop om terrorisme eller om fjende-
billeder og identitet. Overraskende var det for styre-
gruppen at erfare, at workshoppen fjendebilleder og
identitet, tiltrak nogle flere tilhrer end workshoppen
om terrorisme.
Begge workshops bestod af et deltagerpanel p 3
personer, og en Ph.d. studerende der havde til opga-
ve, at spille djvlens advokat over for paneldeltager-
ne. Begge workshops var prget af en lille forsinkel-
se i tidsplanen, og dette resulterede i, at der ikke var
tid til den helt store diskussion, hvilket var beklage-
ligt. Men overordnet set mtte begge workshops
karakteriseres som en succes.
Efter formiddagens workshops var afholdt, var det
tid til den lnge ventede gratis frokost i Universitets
restaurant.
Efter at eftermiddagens workshops var af-
holdt, var det blevet tid til vores hovedtaler
skulle frem p scenen. Som allerede tidligere
nvnt var vores hovedtaler professor Eliza-
beth Kier fra Washington University. Hendes
foredrag tog udgangspunkt i en undersgelse,
hun havde lavet om kulturen i det amerikan-
ske forsvar. I foredraget kom hun ind p, at
man bliver prget af den organisation, som
man er en del af, og tillgger sig organisatio-
nens syn p verden. Dette gr det svrt, at
stte sig ind i den situation man befinder sig
i, hvis man skal lse en opgave, som andre
har en anden opfattelse af.
Oplg fra Lars Erslev Andersen og Elisabeth Kier og prsentationer fra de veloplagte workshopdeltagere
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 29
-
30
Konferencen set i retrospektiv Overordnet set m selve konferencen beteg-
nes som en stor succes, og det gik bedre end
vi havde turdet hbe p for bare f mneder
forinden. De enkelte workshops fungerede
over alt forventning, ikke mindst p baggrund
af nogle gode og spndende papers. Men ogs p
baggrund af vores dygtige Ph.d. studerende,
der gav god og konstruktiv kritik til de delta-
gende paneldeltagere.
De inviterede gstetalere leverede ogs varen
i form af nogle gode, og spndende indlg.
Med 130 tilmeldinger til denne frste konfe-
rence af sin art var vi gldeligt overrasket
over den store opbakning bag projektet, og ud
fra de udleverede evalueringsskemaer kan vi
da ogs se, at de fremmdte generelt syntes
rigtig godt om arrangementet. Vi var positivt
overrasket over det relativt store fremmde
fra de andre universiteter. At de fleste delta-
gere kom fra SDU burde ikke komme bag p
nogen. 96 konferencedeltagere kom fra SDU.
En hel del af dem kom fra eget institut, men
der var ogs en del fra andre fakulteter p
universitet. Sledes forlb dette rs intRpol
konference. Vi hber p lige s stor opbak-
ning til nste rs konference, der vil blive
afholdt den 25. oktober 2006. S I kan allere-
de nu stte kryds i kalenderen ud for denne
dato, og begynde at forberede nogle papers.
Med venlig hilsen
Styregruppen for intRpol
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 30
-
31
IP konference - set fra stolerkkerne i U100
Den 16. november var der for frste gang konference for studerende om international politik p SDU. Det var gruppen IntRpol der stod for den utrolig gode id og arrangerede en konference, der allerede nu ser ud til at fortstte i rene fremover. Her flger en beretning om forlbet set fra en af stolerk-kerne i U100:
Af Sune Larsen og Steffen Uglvig Jensen
08.45:
Det var hrdt at komme op og f sig sat i gear
efter en hrd aften med kommunalvalg og
partipolitik i lange baner, men tanken om at
tilbringe en dag med sikkerhedspolitik (plus
en del kaffe) frembragte alligevel den fornd-
ne fremdrift til energisk at stte sig til rette i
stolen i U100.
09.00-10.07:
En kort prsentation af konferencens forlb
ved stud.scient.pol Jacob Sktt. Herefter trd-
te lektor og terrorforsker ved SDU Lars Ers-
lev Andersen op p podiet og talte om emnet:
Verdensorden, terrorisme og frihed: krigen
mod terror som den retfrdige krigs gen-
komst. P trods af et halvsvnigt publikum,
der ligesom mig, var dybt prgede af en hrd
aften/nat med valgkamp, fik lektoren skabt
det historiske fundament for den videre for-
stelse af bde terrorismen og krigen mod
denne. Det blev til en grundig indfring i b-
de korstoge, religionskrige og krigsfrelse
helt op til i dag, hvor en meget engageret
mand med til tider voldsomme fagter og et
entusiastisk kropssprog, angreb diverse pro-
blemstillinger omkring krigen mod terror og
dissekerede historien p en sdan mde at
ingen var i tvivl om hvordan tingene hang
sammen. Det var mske ogs derfor at lekto-
ren trak over tiden og fjernede en del af pau-
sen, men ingen virkede berrt af de manglen-
de minutter.
10.20-11.45:
Herfra deltog undertegnede i en workshop om
fjendebilleder og identitet. Alternativt kunne
man vlge at hoppe p den anden af de to
workshops inden frokost med emnet terroris-
me. Til workshoppen blev tre papers prsen-
teret og efterflgende kyndigt vurderet af
Ph.d. studerende Rens Van Mnster. Frst p
podiet var stud. mag Henrik Christensen, der
prsenterede et paper bygget p en kvalitativ
tekstanalyse fra syv af de store landsdkken-
de aviser i Danmark omkring de diskursive
strukturer, der i stigende grad betegner islam
som en trussel. Nstefter kom Jacob Sktt,
der analyserede hvordan den amerikanske
sikkerhedsdiskurs producerer og regulerer det
politiske rum. Hertil benyttede Sktt sig af
den franske filosof Foucault og hans begreber
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 31
-
32
til at finde de magtlogikker, der styrer det po-
litiske rum. Stud. mag Claus Svendsen fort-
satte prsentationen med at diskutere selve
begrebet terrorisme og sgte at give mulige
definitioner og fremstillinger af det problema-
tiske element. Sidst
kommenterede Rens
Van Mnster de tre
papers og kom med
konstruktive rd til
forbedringer og ros.
Alt i alt en god work-
shop!
11.45-12.45.
Her kunne dem der havde tilmeldt sig dette
fortrffelige arrangement nyde en dejlig fro-
kost. Der var det helt store kolde bord i uni-
versitetets restaurant, hvor arrangrerne ikke
havde sparet p noget. Der var disket op med
bde mad, dessert og gratis drikkevarer. Nr
man er p SU, som man m formode de fleste
deltagere var, var dette meget fornemt. Den
bedste mad og jo altid gratis mad.
Nr man er til konference hele dagen, er det
nu godt at have noget at st imod med. S
derfor stor ros til arrangrerne for ikke at by-
de p upper-crusts og massive pizza stykker
fra kantinen. Det er ogs med til at give selve
konferencen et sort prg af professionalisme,
som ogs prgede resten af konferencen.
12.45-14.15.
Efter frokosten var det igen tid til
workshops. Igen var der to man
kunne vlge imellem: Sikker-
hedspolitik og sikkerhedspolitisk
aktivisme.
Efter en hel formiddag med identiteter og so-
cialkonstruktivisme, valgte de to udsendte at
bevge sig ud i noget meget mindre langh-
ret; Stormagtspolitik.
Temaet gik p Rusland og Kina. De papers
der blev fremlagt var meget forskellige, hvil-
ket var en afspejling af hvilken slags paper
der var tale om. Mads Thilsing-Hansen og
Christian Hannibal fremlagde et paper som
faktisk var deres speciale, hvilket betd at det
var meget omfangsrigt og godt skrevet. Peter
Ruby Schmidt fremlagde mere, som han selv
sagde det, et surt opstd. Der var ikke s me-
get tale om noget forskning, men mere nogle
Mads Thilsing og Hannibal ser af deres visdom - og workshoppen om terrorisme er igang
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 32
Nr man er p SU, som
man m formode de fleste
deltagere var, var dette me-
get fornemt. Den bedste
mad og jo altid gratis mad!
-
33
ophold p den danske ambassade i Washing-
ton hvor han fik muligheden for, at kunne f
tingene helt tt p.
Han snakkede om EU's ophvelse af vben-
embargoen mod Kina, hvor han kunne kom-
me med noget insider information om hvor-
dan de tnker bag murene til kongressen.
Ph.d. studerende Rasmus Leander Nielsen
kom med konstruktiv kritik, men det var
svrt i og med der ikke i alle tilflde var tale
om noget der skulle skrives videre p.
14.30-16.00
Den afsluttende taler var associate professor
og gsteforsker Elizabeth Kier, som holdt
oplg omkring: New Threats and Old Mind-
sets: CounterInsurgency and the US Army.
Det var et meget interessant oplg som hand-
lede om hvordan man tnker i den amerikan-
ske hr, og om hvor dette specielle tankest
kommer fra. Hun trak p mange forskellige
teoretiske retninger, men frst og fremmest
organisationsteori. Oplgget var meget prak-
tisk mntet, idet hun mest s p hvad der ske-
te lige nu og ikke brugte meget tid p at tve
teorier igennem, som de fleste sandsynligvis
allerede kendte. Hun brugte ogs meget op-
lgget til diskussion, og der kom ogs gang i
salen da hun spurgte til hvad USA skulle gre
i Irak nu. Skal de trkke sig ud? Eller skal de
blive og gre jobbet frdigt? Stemningen
blgede frem og tilbage i salen og Elizabeth
var meget interesseret i og hre hvad europ-
rerne mener om denne sag. Og s p en kon-
ference i et land som endda selv er involveret
i krigen og djer med nogle af de samme di-
lemmaer.
16.00-17.00.
Efter en studerende havde udbrudt Tak for i
dag og tak til arrangrerne, var den formelle
del af konferencen sdan set frdig. Dem der
havde lyst kunne blive og hre gode pointers
omkring hvordan man skriver en god artikel,
ved Professor Peter Dahler Larsen.
Dette henvendte sig mest til folk der var lidt
lngere fremme end 3.semester, som de to
udsendte er.
Men det var interessant at hre lidt omkring
hvad der skal til for at f en artikel publiceret,
s man ved det til nr man engang skal skrive
artikler til International Organization, eller et
af de helt fine!
De to udsendte, som begge er lidt IP nrder
vil benytte lejligheden til at sige mange tak til
IntRpol for et rigtig godt og professionelt ar-
rangement. Vi hber begge, at det er en suc-
ces der kan gentage sig de nste mange r.
Til dem som ikke var med, kan man kun sige,
bare rgerligt, men forhbentligt for de chan-
cen igen til nste r.
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 33
tanker han havde get og bakset med. Det var
synd der ikke var mere tid til diskussion, hvor
dette oplg var perfekt som optakt til en di-
skussion. Kristian Rasmussen fremlagde et
paper som var udmntningen af et praktik
-
34
CGT blev stiftet i 1895 og fun-
gerede som en enhedsfagforening i den fran-
ske arbejderklasse, der var splittet mellem
mange forskellige socialistiske partier. Fag-
foreningen opstod p baggrund af to mindre
fagforeninger Chambre Syndicales og
Anarko syndikalistiske Foreninger, som
valgte at g sammen og dermed dannede den
frste egentlige landsorganisation CGT. Alle-
rede de efterflgende r blev der dannet en
del nye fagforeninger, som flte sig inspirere-
de af CGT og som ikke mindst var af trtte af
socialdemokratiets tiltagende reformisme
overalt i Europa. Socialdemokratiets domine-
rende holdning til fagforeningerne var, at de
alene skulle beskftige sig med faglig kamp
og overlade den politiske kamp til partiet.
Modsat Danmark er organiseringsgraden
blandt de franske arbejdere meget lav og p
nuvrende tidspunkt kun omkring de 8 %.
Forklaringer p denne lave organiseringsgrad
kan f.eks. vre, at man som arbejder i Frank-
rig ikke behver at vre medlem af en fagfor-
ening f at opn de fordele, fagforeninger for-
handler sig til. Medlemstallet i de fem strste
fagforeninger i Frankrig er gennem de sidste
30 r faldet med en tredjedel, og CGT har i
dag, som Frankrigs strste fagforening,
700.000 medlemmer.
CGT har ikke samme specialiseringsgrad,
som kendes fra forskellige danske fagforenin-
ger, der ofte reprsenterer specifikke fag-
grupper. Sledes reprsenterer CGT ikke
frre end 30 forskellige brancheforeninger.
Dette var iflge vores oplgsholder Marian-
nick le Bris en af rsagerne til, at CGT har
svrt ved at tilfredsstille og reprsentere det
enkelte medlem.
Aktivisme frem for korporatisme
CGT er som organisation kendt for at vre
ret rabiat og uvillig til kompromiser og sam-
arbejde det skyldes, at man i hj grad an-
vender metoder som strejker og demonstratio-
ner til at give udtryk for fagforeningens syns-
punkter. Ugen fr studieturen havde CGT da
ogs spillet med musklerne ved en landsdk-
kende demonstration med op til 1 million de-
monstranter. Sloganene var her Svkket kbe-
kraft og Truede arbejdspladser. Disse strej-
ker/demonstrationer brer dog prg af her-
Confederation General de travail
Onsdag den 12. oktober skulle omkring 40 hbefulde studerende fra statskundsskabsstudiet p Syddansk
Universitet stifte nrmere bekendtskab med det franske fagforeningssystem - helt njagtigt Confederation
General de travail (CGT). Dette stvnemde var p forhnd ventet med en vis spnding p baggrund af
den viden, de flittige studerende havde tilegnet sig om forskellene mellem det danske og franske fagfore-
ningssystem.
Af Anette Thorsmark, Ann-Sofi Olsen og Lisbeth Oksvang Hansen
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 34
-
35
og-nu lsninger uden nogen langsigtet strate-
gi og uden nogen grundfstet forhandlings-
praksis.
Generelt har de franske fagforeninger valgt
en anden politisk fremgangsmde end de dan-
ske fagforeninger. Sledes har CGT ikke for-
met eller nsket at have politisk indflydelse.
CGT har nrmere vret stedet, hvor man op-
lyser om og drfter lnmodtagernes forhold
ud fra bestemte religise eller politiske syns-
vinkler.
CGT og EU
Indtil 1993 betd Europa intet for CGT, an-
det end at EU var et redskab for amerikanske
arbejdsgivere i Europa. begyndte Marian-
nick le Bris, da emnet for diskussionen dreje-
de ind p studieturens overordnede emne
Frankrig og EU. Senere har CGT dog erkendt
eksistensen af EU, og at EU kan forbedre ar-
bejdernes forhold samt strukturere konomi-
en. CGT har ikke udnyttet EU til at etablere
ttte forbindelser med andre europiske fag-
foreninger.
Efter besget hos CGT havde de 40,
stadig hbefulde, studerende lrt lidt mere
om det franske fagforeningssystem og drog
herp optimistiske videre til endnu et ind-
sigtsfuld oplg om de franske fagforeninger
hos Force Ouvrire.
Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 35
-
36
Liste over afleverede specialer. Nsten alle er udsprungne kandidater. Pedersen Lars Holbk John Rawls - from A Theory of Justice to Political Liberalism
Nielsen Rasmus Leander
Sikkerhedsdilemmaet og dets lsning i et forhandlingsteoretisk .At for-handle med Pyongyang. En konflikt-strategisk analyse af den nordkorean-ske case.
Brndum Anders Skolelederen i et nyt krydspres? - skolelederens ledelsessituation som fl-ge af overgangen til Ny Ln og lnsumsstyring
Ahrenfeldt Maria Herlev
The failure of government and the promis of democratic institutions for economic development in Sub-Saharan Africa: The experience of Ghana, Kenya and Nigeria.
Hansen Martin Ejnar Parlamentsafstemninger og partiprogrammer - En analyse af de politiske partiers placering 1953-2003.
Nrgrd Gitte Hyttel Forvaltningspolitik i den Europiske Union og nationalstaterne. Mod et netvrk-administrativt system i EU?
Nielsen Lisbeth Ganderup