teknikeren 02.2009
DESCRIPTION
TEKNIKEREN 02.09 FEBRUAR FRANSKE KARTOFLER I NYT LYSTRANSCRIPT
TEKNIKEREN02.09 FEBRUAR FRANSKE KARTOFLER I NYT LYS
TEKNIKEREN 02.092
Teknikeren udgives af Teknisk LandsforbundNørre Voldgade 12 1358 København K. tlf. 33436500 E-mail [email protected]
Teknikeren udkommerNæste gang den 16. aprilAnnoncedeadline 20. marts
Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning
RedaktionSusanne Bruun, redaktør [email protected] Drejer, redaktionssekretær [email protected] Terp, journalist [email protected]
Journalister i dette nummerJoel Goodstein, Thomas Bjerg, Peter Jürgensen, Morten Andersen, Katrine Irminger Sonne, Morten Terp
Fotografer/Illustratorer i dette nummerMaria Bramsen, Rasmus Baaner, Alex Tran
Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf Auning A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381
TID TIL UDVIKLING
Når det går godt, tænker de færreste
nok over, at de er medlem af en fagfor-
ening, og de fordele der er i det.
Men måske har du i de seneste
må neder, hvor forandringerne har
stået i kø på arbejdsmarkedet, alli-
gevel tænkt, at det er godt, du er
medlem af en faglig organisation, så
du er sikret dagpenge, hvis det skulle
gå galt.
Efter flere år med højkonjunktur er
de fede tider sat på pauseknap. Næsten
dagligt hører vi desværre om fyringer
i en størrelsesorden, der kan få selv
den mest optimistiske til at ryste på
hånden.
I den situation har vi et valg. Vi kan
sidde med hænderne i skødet og tale
krisen op – eller vi kan i fællesskab
prøve at se på de muligheder, der kan
opstå i forbindelse med ændringer i
vores arbejdsliv og i samfundsøkono-
mien.
Politikerne og arbejdsgiverne har en
forpligtelse til at bruge vækstpausen
på fremsynede og kreative investerin-
ger i fremtiden. Der er masser at tage
fat på – tænk bare på hvor mange
skoler, plejehjem, veje og sygehuse,
der trænger til mere end en kærlig
hånd. Eller investeringer i grøn energi.
Endelig er der ikke mindst behov for
videreuddannelse og opkvalificeringer,
så vi står rustet til fremtidens arbejds-
marked. Det er nu, vi har tiden, og kan
beslutte at bruge den konstruktivt.
TL er tæt på dig og har kompetente
medarbejdere både i det faglige områ-
de og i arbejdsløshedskassen, som kan
guide dig videre i dit arbejdsliv.
Udover at hjælpe dig med informatio-
ner om, hvilke muligheder en overens-
komst giver for efteruddannelse, drøf-
te jobudviklingsområder, ansættelses-
kontrakter m.m. kan din lokalafdeling
også give dig sparring til din egen
udvikling.
Du kan bruge vores nye ”Guide til
kompetence og karriere” på Mit TL
(www.tl.dk) til at klarlægge dine per-
sonlige værdier og måder at lære på. Vi
ser det nemlig som vores fornemste
opgave at sikre dig et solidt fodfæste
på arbejdsmarkedet og gode arbejds-
vilkår.
Gita Grüning
Forbundsformand
foto: nils rosenvold
TEKNIKEREN 02.09 3
TEKNIKEREN02.09
14
08
16
OFFENTLIGT ANSATTE hALER IND 6Markante lønstigninger efter de heftige overenskomstforhandlinger i foråret 2008 er årsagen til, at
de offentligt ansatte steg mere i løn end de privatansatte.
VæLG FRYNS mED OmhU 8Du skal holde tungen lige i munden, hvis chefen foreslår fryns, For det kan ikke altid betale sig.
TEKSTIL OG BEKLæDNING KRYmpER I KRISEN 10Den globale krise er en realitet og det påvirker det danske jobmarked. Antallet af fyringer er
stigende, og der bliver længere mellem de nye job, især nyuddannede har det svært.
DANmARKS NYE højDEmODEL 1285 kommuner har købt adgang til en ny landsdækkende samling af digitale højdedata, som kan
blive et vigtigt redskab for mange teknikere, der arbejder med byplanlægning, projektering af
vejanlæg eller kystsikring.
3D KRæVER ILDSjæLE 14Aalborg kommune er frontløber, når det gælder brugen af digitale højdedata. En teknisk designer
står bag terrænmodellen for midtbyen, og kommunen har ansat en multimediedesigner til kun at
arbejde med 3D.
’mYRESLUGER’ på 315 TONS 16Ved hjælp af teknisk snilde vil den hver time grave flere hundrede tons gødningskomponenter op
fra en skibslast. Den er 27 meter høj og består af ca. 30.000 dele. Gennem næsten et år har teknisk
assistent Kenneth Nordahl-Petersen fra FLSmidth, haft til opgave at tegne den komplicerede
maskine.
INTET AT KOmmE EFTER 23Arbejdsdirektoratet led et stort nederlag, da tilsynssager mod 12 medlemmer af Teknikernes
A-kasse måtte opgives.
ER DU IT-SIKKER? 24Nogle gange kommer truslerne fra de mest anvendte programmer. Selv tilsyneladende uskyldige
powerpoint-præsentationer kan udgøre en risiko.
FRIhED UNDER ANSVAR 28Kamstrup er en af de få danske virksomheder, som er certificeret efter den internationale
standard for it-sikkerhed. Men it-sikkerheden bygger ikke kun på kontrol - også på tillid.
FRANSKE KARTOFLER I NYT LYS 32Stadig flere virksomheder følger produktionen online. På den måde kan man justere processerne,
så kvaliteten bliver ensartet, uden at afbryde produktionen. For eksempel bruger Kims NIR-lys til
at måle fedtindholdet og vandindholdet i sine kartoffelchips.
I hVERT NUmmERTL NYT 4NY TEKNIK 18DESIGN 20KALENDER 34ADRESSER 40
28
TEKNIKEREN 02.094
>TLNYT
LøN: Sidste år steg lønnen for de offentligt ansatte
medlemmer af Teknisk Lands forbund mere end for
de privatansatte TL’ ere. Alligevel er de privatansatte
sta dig lønførende, og sådan har det været længe. Der
har dog været pæne lønstigninger til både offentligt og
privatansatte de seneste fem år.
Læs mere om årets lønstatistik på side 7 eller se løn-
statistikken på https://tlmedlem.tl.dk/log+ind.
DET SENESTE åRS LøNUDVIKLING Stigning Månedsløn
Det private område 3,4% 32.255 kr.
Regioner og kommuner 4,7% 30.152 kr.
Staten 4,8% 29.141 kr.
Kilde: TL’s Lønstatistik, 2004-2008
pRIVATLIV: Rigtig mange bruger flittigt
Facebook, LinkedIn og andre virtuelle net-
værk. Der kommunikeres hurtigt med
vennerne, og billeder, meninger og interes-
sefelter deles nemt. Men der er grund til
at være påpasselig, når du udleverer per-
sonlige oplysninger på nettet.
”De sociale rum på nettet kan give dig
en fornemmelse af nærhed og privathed,
men man skal passe på ikke at lade sig
snyde. For de netbaserede mødesteder bli-
ver i stadig stigende grad en del af det
offentlige rum,” forklarer Karen Poulsen,
faglig konsulent i Teknisk Landsforbund.
Hun peger især på to væsentlige punkter,
hvor man skal være opmærksom.
1) Hvad skriver du om dig selv? Arbejd-
s giverne kender også de sociale rum på
nettet, og det er nærliggende lige at se,
inden man skal have en ny medarbejder
til samtale. Tænk over, hvad du skriver om
dig selv, og aftal med vennerne, hvad I har
lyst til at der skal ligge af billeder, kom-
mentarer mv.
2) Hvad skriver du om andre, f.eks. din
arbejdsplads og arbejdsgiver. HK har netop
haft en sag, hvor arbejdsgiveren følte sig
så krænket af det en medarbejder havde
skrevet på Facebook, at vedkommende
blev afskediget. HK fik i den konkrete sag
afskedigelsen trukket tilbage, men det er
sikkert ikke den sidste sag af sin slags.
Derfor: Skriv ikke noget på Facebook og
andre steder på nettet, som du ikke ville
skrive på forsiden af avisen.
TæNK FøR DU SKRIVER på FAcEBOOK
pRIVATANSATTE STADIG LøNFøRENDE
252004 2005 2006 2007 2008
30
35
Ansatte i staten
Ansatte i Kommune og Regioner
PrivatansatteMånedsløn (tusinde kr)
ISTocKPHoTo
TEKNIKEREN 02.09 5
NYT TEKNIKEREN FRA ApRILRELANcERING: Du sidder med det sidste nummer
af Teknikeren i det nuværende format. Fra og
med næste nummer er både format, layout
og frekvens ændret. Teknikeren udkommer
fremover seks gange om året, og formatet
bliver et handy 20 x 25 cm. Layout og indhold
relanceres, så du fremover får et endnu
bedre fagmagasin. Første nummer af det nye
Teknikeren udkommer 14. april.
NED I TID: I forbindelse med faldende
aktivitet i byggebranchen har arbejd s-
giverne i stigende grad fokus på, hvor-
dan man kan spare på lønudgifterne.
Nogle steder vælger man at afskedige
medarbejdere – andre steder vil man
gerne fastholde de gode kræfter, men
alligevel spare på lønnen. Især det sidste
er blevet udbredt, fortæller Karen Poulsen,
faglig konsulent i Teknisk Landsforbund:
”Vi ser virksomheder, der etablerer
arbejdsfordelingsordninger forsøgt passet
ind efter dagpengereglerne. En af model-
lerne går ud på, at virksomheden sender
de ansatte hjem mindst to dage om ugen,
så de ansatte kan modtage supplerende
dagpenge,” forklarer Karen Poulsen. I en
anden model forsøger man at lave indivi-
duelle eller kollektive aftaler om, at med-
arbejdere ”frivilligt” i kortere eller længere
tid går på nedsat tid. Begge modeller er
som udgangspunkt uacceptable.
”Hvis din arbejdsgiver kommer med for-
slag i retning af de to modeller, eller på
anden måde kommer med forslag til tiltag
med henblik på at spare på lønnen, skal
du omgående tage kontakt til din lokalaf-
deling for at få råd og vejledning. Indgåelse
af aftaler kan have langtrækkende virknin-
ger, som kan være svære at gennemskue,”
siger Karen Poulsen.
Så SKAL DER SøGES FONDEUDDANNELSE: Hvis du arbejder
indenfor industrien, har du nu mu -
lighed for at komme på to ugers
selvvalgt og betalt efteruddannelse
oveni den uddannelse, der allerede
er aftalt i overenskomsterne. Den
ekstra efteruddannelse er et resultat
af overenskomstforhandlingerne i
2007, og det betyder, at du som tek-
niker har mulighed for at komme på
to gange 14 dages efteruddannelse.
Du skal ansøge om efteruddannelse
hos Industriens Kompetence- og
Uddannelsesfond på www.ikuf.
dk, hvor du også kan downloade
ansøgningsskema og se en over-
sigt over relevante kurser og ud -
dannelser.
RABAT: Som medlem af Teknisk Lands for-
bund kan du vælge at udskifte dit nu -
værende Lo Plus medlemskort med et Lo
Plus Guldkort. Guldkortet er et Mas ter-
card, som du kan bruge som beta lings-
middel, når du køber ind i de butikker, der
giver rabat til Lo Plus kort. Det kan også
bruges til betaling alle steder i Danmark og
udlandet, som modtager Mastercard. Det er
30.000 steder herhjemme og mere end 25
millioner steder verden over.
Tilbuddet gælder også for studerende. Læs
mere på www.tl.dk/bliv+medlem under
’medlemstilbud’ eller på www.loplus-guld-
kort.dk
hæDER: En kæmpe arbejdsindsats for
Teknisk Landsforbund, var blot én af
be grundelserne, da Lars ole Rask fik
overrakt TL’s guldnål på fællesmødet
for Landsdækkende Udvalg den 17.-18.
januar i Middelfart. Lars ole Rask har
gennem mange år stået for et utal af
faglige ar rangementer inden for Bygge &
Anlæg området. Han har stået til rådighed
for TL i forbindelse med skole-
besøg på BTH i Horsens og været
dirigent på TL’s kongresser.
Desuden har Lars ole Rask, med
sin store fag lige viden, været –
og er stadig - en kompetent
inspira tions kilde, som formand
for det Lands dækkende Udvalg
TBA - Teknikere i Bygge-Anlæg.
Få mASTERcARD mED LO pLUS
LARS OLE RASK hæDRET mED TL’S GULDNåL
pAS på SpAREFORSLAG
TEKNIKEREN 02.096
Hverken finanskrise eller økonomisk afmat-
ning slog igennem på sidste års lønstignin-
ger. Bedst gik det for offentligt ansatte i
kommuner og regioner, der i snit fik en løn-
forhøjelse på 5,1 procent.
De statsligt ansatte fulgte lige efter med
4,9 procent, men den store gruppe i Teknisk
Landsforbund – de privatansatte – steg med
4,2 procent.
Dermed haler de offentligt ansatte ind på
de privatansatte, der dog stadig hiver de
største lønninger hjem. Forårets heftige
overenskomstforhandlinger er forklaringen
på de høje lønstigninger, inden for det
offentlige.
”Ved de offentlige overenskomster sidste
år var der et krav fra alle organisationer om
store, generelle lønstigninger. Presset lå især
på lønstigninger, der ville træde i kraft med
det samme, og altså ikke om et, to eller tre
år. Det er de lønstigninger, vi nu ser slå igen-
nem i statistikken,” siger Aase Weiler Madsen,
leder af Faglig Afdeling i Teknisk Lands for-
bund, der har ansvaret for forhandling af
overenskomsterne.
mARKANTE STIGNINGERLønstigningerne for de offentligt ansatte
landede markant højere i 2008 end året før.
I 2007 lød lønstigningerne således på 2,6
procent for stat, 2,9 procent for kommuner
og regioner og 3,5 procent for privatansatte.
Men stigningerne er der en naturlig forkla-
ring på.
”En stor del af de offentlige overenskom-
sters lønstigninger er allerede udmøntet i
2008. Det gælder især for de ansatte i kom-
muner og regioner. De kommende år vil
derfor ikke byde på lige så store lønstignin-
ger for de offentligt ansatte, selvom der er
afsat en pæn sum penge til individuelle løn-
forhandlinger,” fortæller Aase Weiler Mad-
sen.
OFFENTLIGT ANSATTE hALER INDLøNSTATISTIK: Markante lønstigninger efter de heftige overenskomstforhandlinger i foråret 2008 er årsagen til, at de offentligt
ansatte steg mere i løn end de privatansatte AF mORTEN TERp / ILLUSTRATION mARIA BRAmSEN
TEKNIKEREN 02.09 7TEKNIKEREN 02.09
Flere har Indberettet lønVi er blevet flittigere til at indsende lønstatistik. 20.613 fik tilsendt lønstatistikkort,
og af dem svarede 61,7 procent. en pæn stigning i forhold til sidste år, hvor 57,5
procent udfyldte lønstatistikoplysningerne. rigtig mange har valgt at indberette
løn via Mit tl på teknisk landsforbunds hjemmeside.
FInd lønstatIstIkken på MIt tldu kan finde årets lønstatistik på Mit tl – din personlige side under tl.dk. du log-
ger ind med dit cpr-nummer og koden, du modtog med posten sammen med løn-
statistikkortet. hvis du har mistet koden, kan du bestille en ny på hjemmesiden
under ”Mit tl”. det er også her, du logger ind.
DET DæKKER LøNNEN OVER• Delønninger,derindgåristatistikken,ernormalemånedslønningerfraseptem-
ber 2008, inkl. eget pensionsbidrag, men uden arbejdsgiverens pensionsbidrag.
For privatansatte er lønningerne tillagt 1/12 af eventuelt bonus/gratiale/tantieme
fra året 2007.
• Foroffentligtansatteerlønningernetillagt1/12afeventueltildelingafengangsbe-
løb fra den decentrale lønpulje. derudover er tillagt ferietillæg
(1% for privatansatte, 1,5% for offentligt ansatte).
• Overarbejdsbetaling,kørselsgodtgørelse,personalegoder,ulempetillægm.v.indgår
ikke i statistikken.
Kilde: Teknisk Landsforbunds lønstatistik 2007, 2008.
• Denpersonligelønudviklingerudregnetpåbaggrundafdemedlemmer,derhar
indsendt oplysninger for både 2007 og 2008. tallene er et gennemsnit af de indi-
viduelle lønudviklinger.
• Tallenekanderforikkesammenlignesdirektemedlønstigningerberegnetsom
ændringen i lønsummen eller ændringerne i gennemsnitslønningerne.
• Lønstigningigennemsnitdækkeroverstigningenigennemsnitslønnenfra2007-
2008.
• Itabellenindgårkunuddannelsesgrupper,hvorderer100personerellerderover
der har besvaret. du kan dog finde alle uddannelsesgrupper på vores hjemme-
side www.tl.dk
LøNUDVIKLING FOR pRIVATANSATTEUddannelse Gennemsnitsløn lønstigning gennem- personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)
Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 29.907 kr. 1.174 kr. 4,3 %
Bygningkonstruktører 37.354 kr. 518 kr. 3,5 %
Byggeteknikere 32.757 kr. 1.032 kr. 4,1 %
Designere 28.416 kr. -809 kr. 3,1 %
Efteruddannede faglærte 34.705 kr. 1.428 kr. 3,9 %
Elektronikteknikere og IT- og elektronikteknologer 37.332 kr. 1.459 kr. 4,0 %
Installatører 36.529 kr. 1.184 kr. 4,3 %
Kemoteknikere, levnedsmiddelteknikere og procesteknologer 32.464 kr. 1.392 kr. 4,2 %
Kvalitets- og måleteknikere 33.503 kr. 2.432 kr. 4,5 %
Maskintek., produktionsteknikere og produktionsteknologer 33.757 kr. 1.395 kr. 4,3 %
Teknikere i tekstilbranchen 27.708 kr. -374 kr. 3,9 %
Alle 32.255 kr. 1.072 kr. 4,2 %
LøNUDVIKLINGEN FOR ANSATTE I KOmmUNER OG REGIONER
Uddannelse Gennemsnitsløn lønstigning gennem- personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)
Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 29.007 kr. 1.577 kr. 5,2 %
Bygningkonstruktører 35.274 kr. 1.231 kr. 4,7 %
Byggeteknikere, maskintek., produktionsteknikere og produktionsteknologer 31.409 kr. 1.045 kr. 5,0 %
Alle 30.152 kr. 1.360 kr. 5,1 %
LøNUDVIKLINGEN FOR STATSANSATTE
Uddannelse Gennemsnitsløn lønstigning gennem- personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)
Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 28.424 kr. 1.420 kr. 5,0 %
Alle 29.141 kr. 1.341 kr. 4,9 %
,
LøNUDVIKLING 2007-2008 FOR TL’S mEDLEmmER
TEKNIKEREN 02.098
TEKNIKEREN 02.09 9
HuskpensIOnenen af forudsætningerne for mange personalegoder er, at man går ned i løn.
det har derfor betydet, at pensionen ligeledes er faldet, når man har fået
fryns. Men en regelændring sidste år har gjort det muligt at sige ja til per-
sonalegoder uden at gå ned i pension samtidig.
hUsk baGatelGrænsenen række personalegoder er omfattet af den såkaldte ”bagatelgrænse”.
Grænsen går i år ved 5.500 kroner. avisabonnementer, profilbeklædning
(dog ikke arbejdstøj) og bespisning ved overarbejde og møder er omfattet
af bagatelgrænsen, så hvis det løber op i mere end 5.500 kroner, er du
skattepligtig af hele beløbet.
InGen Grænseren del fryns er ikke omfattet af bagatelgrænsen, men er skattefrie uanset
hvad. det drejer sig om:
> adsl-forbindelse, hvis medarbejderen har adgang til virksomhedens
netværk
> betalt parkeringsplads ved arbejdspladsen
> kurser og undervisningsmateriale
> Firmafester, f.eks. julefrokost
> kaffe, te og kildevand på kontoret
Løn er ikke længere bare lig med en sjat
penge udbetalt den sidste i måneden.
Rigtig mange lønmodtagere får nemlig
fryns som en del af lønnen. Det kaldes
også personalegoder eller fleksible løn-
pakker, og som oftest foregår det via en
bruttolønsordning, hvor du blive trukket
værdien af personalegodet i netop din
bruttoløn, så du undgår at betale skat af
godet.
Men der er en del gode grunde til at
holde tungen lige i munden, når det gæl-
der fryns, mener Poul Erik Tobiasen, faglig
sekretær i Teknisk Landsforbund.
”Lad os sige, at du aftaler, at du får et
pendlerkort, medarbejderobligationer eller
en computer via din løn. Godt nok sparer
du skatten, men hvad sker der, hvis du
siger op, flytter eller bliver fyret? og hvad
med dine feriepenge og din pension, når
du går ned i løn? Det kan nemt blive en
dyr fornøjelse,” siger Poul Erik Tobiasen.
GENNEmGå KONSEKVENSERNEDerfor er det vigtigt, at du nøje gennemgår
konsekvenserne af personalegoderne, inden
du siger ja, og at det står klart, hvad der sker
med pension og feriepenge. Hvis bereg-
ningsgrundlaget for din pension og dine
feriepenge falder i takt med at du får fryns,
så er det måske ikke længere så god en for-
retning, som du umiddelbart tror. Anbe-
falingen er derfor stadig, at du først og frem-
mest sikrer dig reelle lønstigninger.
”Personalegoder via en bruttolønsordning
er med til at sløre, hvad du reelt får i løn.
Skatteregler og konsekvenser kan være
svære at gennemskue, og det er måske
ikke altid nemt at udregne den reelle
værdi af et personalegode. Derfor råder vi
altid til, at man skal gå efter reelle lønfor-
højelser. De forsvinder ikke, og du kan se
et synligt bevis på din lønseddel hver
måned,” lyder det fra Poul Erik Tobia sen.
ER FRYNS FAIR?For den enkelte kan det måske godt beta-
le sig, men hvad med alle dem, der ikke
har muligheden? Dilemmaerne i forbin-
delse med personalegoder er til at få øje
på, for kun 50 procent af de danske virk-
somheder tilbyder fryns til deres ansatte,
viser en rundspørge fra revisionsfirmaet
KPMG.
”Grundlæggende kan man jo stille det
spørgsmål, om det er fair, at resten af sam-
fundet skal være med til at betale for, at
den enkelte kan få personalegoder som
trækkes fra i skatten,” siger Poul Erik Tobia-
sen.
Det er især højtlønnede og privatan-
satte, der nyder godt af personalegoder,
mens offentlig ansatte sakker bagud, viser
en undersøgelse som capacent Epinion
foretog for Ugebrevet A4.
VæLG FRYNS mED OmhULøN: du skal holde tungen lige i munden, hvis chefen foreslår fryns. For det kan ikke altid betale sig
AF mORTEN TERp / ILLUSTRATION mARIA BRAmSEN
TEKNIKEREN 02.0910
100 ansøgninger og én jobsamtale uden
gevinst. Sådan lyder resultatet af Diana
Engels jobsøgning, efter at hun blev færdig
med sin 2-årige uddannelse som model-
konstruktør i sommeren 2008.
”Der er vist ingen af de ti modelkontruk-
tører, jeg blev uddannet sammen med, som
har fået job. Situationen er fuldstændig
ændret fra 2007, hvor firmaerne ringede til
min lærer for at høre, hvornår de kunne
ansætte nogle nyuddannede,” siger Diana
Engel.
Hun er uddannet fra BEc Design i Kø -
benhavn, som bl.a. uddanner modelkon-
struktører og designere. Diana Engel over-
vejer nu at tage et ekstra år på skolebænken
og blive bachelor som designer, selv om hun
så skal leve af SU et år til. Alternativet er at
tage et job, hun ikke har lyst til.
”Jeg vil helst arbejde med design, så et job
som pædagogmedhjælper er ikke lige det, jeg
drømmer om. Jeg startede på uddannelsen,
fordi jeg hørte, der manglede modelkonstruk-
tører, men nu bliver der uddannet alt for
mange i alle tekstil- og beklædningsfagene,”
siger hun.
De kilder, Teknikeren har talt med, bekræf-
ter, at Diana Engels fornemmelse af et forvær-
ret jobmarked, holder stik. Tek stil og beklæd-
ning går næppe fri af den økonomiske afmat-
ning, som andre brancher også rapporterer
om i øjeblikket. Regeringen forudser, at ledig-
heden vil stige til 3,5 procent i 2010, svarende
til om trent en fordobling af den nuværende
ledighed.
”Selv om ledighedstallene ikke bekræfter
det endnu, så er mit klare indtryk, at vi er
på vej mod en kraftig afmatning i tekstil- og
beklædningsbranchen, og det kommer også
til at berøre vores medlemmer,” siger Ben-
ny Jørgensen, daglig leder af A-kassen i
TL-Midtvest i Herning. Netop i det midt- og
vestjyske holder en lang række af landets
tekstil- og beklædningsvirksomheder til, og
Benny Jørgensen har hele efteråret og frem
til nytår oplevet et øget antal henvendelser
fra medlemmer, som er blevet fyret, og fra
nyuddannede, som ikke har kunnet finde
job. Men der er altid en forsinkelse, inden
den fulde effekt af flere fyringer slår igen-
nem i ledighedsstatistikken, fordi mange
fyrede har nogle måneders opsigelsesvar-
sel.
”Jeg forudser, at vi i løbet af foråret kan
registrere en markant stigning i ledighe-
den,” siger han. Hvor stor stigningen bliver,
vil han dog ikke spå om. Teknisk Landsfor-
bund har omkring 1.300 medlemmer, der
arbejder i tekstil- og beklædningsbranchen.
pILEN pEGER NEDADHos Dansk Textil & Beklædning, der har 350
medlemsvirksomheder inden for tekstil og
beklædning, siger direktør Preben Friis:
”Vi har gennem de seneste måneder
oplevet ressourcetilpasninger i virksomhe-
derne. Årsagen hertil skal ses i, at finanskri-
sen har medført en reduceret købelyst hos
forbrugerne. Der er både tale om afskedi-
gelser og manglende genbesættelse af
ledige job, og det rammer alle jobfunktioner.
Udviklingen er ikke eksplosiv, men pilen
peger nedad i øjeblikket. Hvor dyb og lang-
varig, nedgangen bliver, er ikke til at sige,
men vi kommer fra et højt niveau. og når
udviklingen vender til det bedre, er vi klar
til at accelerere igen,” lyder det fra branche-
foreningens direktør.
Hos Egetæpper i Herning har man ”tilpas-
set” med 50 færre medarbejdere, svarende
til en ti procents reduktion af medarbej-
derne. Alle medarbejdergrupper er ramt.
”De seneste tre år har vi haft 15 procent
årlig vækst, så da vi i løbet af efteråret
kunne se, at vores omsætning faldt med ti
procent, var vi nødt til at gøre noget for at
tilpasse os til den nye situation. Vores ordre-
horisont rækker ikke meget længere end en
uge frem, så vi bliver nødt til at reagere hur-
tigt, når tingene vender på den måde,” siger
John Vestergaard, direktør hos Egetæpper.
Han vurderer, at det er de dårligere, inter-
nationale konjunkturer, som nu har ramt
Egetæpper og flere andre virksomheder i
tekstil- og beklædningsbranchen.
”Der er både tale om mindre efterspørg-
sel, og at valutaen i nogle af de lande, vi
eksporterer til, er blevet mindre værd i for-
hold til kronen, så vores varer bliver dyrere.
På den måde er vi dobbelt ramt,” siger han.
Tanja Hjorth er formand for tekstilbran-
cheudvalget i Teknisk Landsforbund. Til
daglig arbejder hun som designer hos
United Textile Group i Ikast. UTG produce-
rer bl.a. jerseytoppe, som forskellige butiks-
kæder sælger under eget navn, og virksom-
heden har indtil videre ikke afskediget
medarbejdere på grund af krisen. Men
mindst én af konkurrenterne – BHI – er gået
konkurs.
”Jeg tror ikke, vi er så hårdt ramt som
visse andre virksomheder. Vi producerer
ikke til den dyreste ende af markedet,
og det er nok de dyre tøjmærker, som har
det sværest, når det går nedad med økono-
mien. Men jeg har talt med kollegaer fra
andre firmaer i branchen, og alle siger, at
ud-viklingen går den forkerte vej, og at det
er blevet sværere at finde job,” siger Tanja
Hjorth.
TEKSTIL OG BEKLæDNING KRYmpER I KRISENLEDIGhED: den globale krise er en realitet og det påvirker det danske jobmarked. antallet af fyringer er stigende, og der
bliver længere mellem de nye job. Især nyuddannede har det svært. siden sommeren 2008 er antallet af jobs inden
for f.eks. tekstilbranchen faldet mærkbart AF jOEL GOODSTEIN
TEKNIKEREN 02.09 11
Tekstil og beklædning går ikke fri af den økonomiske afmatning, som andre brancher også rapporterer om i øjeblikket. Arkiv-foto: Scanpix
TEKNIKEREN 02.0912
Lav en tredimensional film, der viser
udsigten fra bilen på den fremtidige vej,
før politikerne skal beslutte sig for, om de
vil bygge vejen eller ej. Eller opfør et høj-
hus i 3D og vis, hvordan de omkringbo-
ende vil opleve skyggerne.
Den slags opgaver kan tekniske desig-
nere blive involveret i, efter at 85 kommu-
ner og staten har købt adgang til Danmarks
Højdemodel, som Kort- og Matrikelstyrelsen
(KMS) kalder en ny landsdækkende sam-
ling af digitale højdedata.
”Vores ønske er at få en ensartet lands-
dækkende model, udbredt i hele den
offentlige sektor. På den måde undgår vi
hak i modellerne langs kommunegræn-
serne,” siger geodæt Nynne Sole Dalå fra
KMS. Konsortiet Scankort og BlomInfo har
leveret data til Danmarks Højdemodel,
som ligger på KMS’ server.
Højdemodellen omfatter en overflade-
model og en terrænmodel. overflade-
modellen viser alle højdedata for vegeta-
tion, bygninger og anlæg - alt det, der er
over terræn. Terrænmodellen viser land-
skabets terræn med dale, bakker og vand-
løb.
”Selvom overflademodellen i Danmarks
Højdemodel bliver bedre, end det er set før,
får man ikke en lækker 3D-bymodel. Vil
man have en eksakt 3D-bymodel, må man
købe den oprindelige punktsky med alle
målte punkter i et konkret område og
arbejde videre med dem,” forklarer Nynne
Sole Dalå.
Punktskyen for hele landet omfatter 19
milliarder punkter fra laserscanningerne.
Den indeholder målinger fra alle de punk-
ter i landskabet, som laserstrålen ramte
under scanningen. Derfor viser et tværsnit
af punktskyen både en fast grænse ved
jordoverfladen og mere utydelige konturer,
hvor vegetation, bygninger eller andet i
forskellig højde har reflekteret laserstrå-
lerne.
STATSLIGE mYNDIGhEDER LæNGST FREmmETerrænmodellen fremkommer ved en
blanding af automatiske og manuelle pro-
cesser, hvor de huse og træer, der står på
overflademodellen er fjernet. Dermed får
man en model, hvor man bl.a. kan se,
hvordan vand løber.
”Med det store fokus på klimaforandrin-
ger og især på risiko for oversvømmelser
er der et stigende behov for at vide, hvor-
dan vand bevæger sig i landskaberne. Her
er terrænmodellen et vigtigt redskab, men
den kan ikke stå alene,” siger Nynne Sole
Dalå.
Landets kommuner har kun i mindre
omfang kastet sig over de digitale højde-
data.
”I kommunerne er det endnu ofte drevet
af medarbejdere, der personligt interes-
serer sig for området, og billedet er derfor
meget broget,” siger Nynne Sole Dalå, der
forklarer, at KMS stadig kvalitetssikrer de
mange højdedata, hvoraf de sidste blev
leveret ved årsskiftet.
Læs s. 15 ”3d kræver ildsjæle”
DANmARKS NYE højDEmODELBYGGERI: 85 kommuner har købt adgang til en ny landsdækkende samling af digitale højdedata, som kan blive et vigtigt
redskab for mange teknikere, der arbejder med byplanlægning, projektering af vejanlæg eller kystsikring AF ThOmAS BjERG
Danmarks digitale højdemodel omfatter meget præcise højdedata, som
kan kombineres med luftfotos og kort. Med de digitale kort kan kommu-
ner og beredskabsmyndigheder beregne, hvordan store mængder vand vil
løbe i landskaberne eller oversvømme områder fra havsiden.
TEKNIKEREN 02.09 13
FAkTAOMDAnMARksHØJDeMODeL• Landsdækkendesamlingafdigitalehøjdedata,derliggerpåkort-
og Matrikelstyrelsens server.
• Brugernefåradgangtiloverflade-ogterrænmodellerifilermed
geografiske data med x-, y- og z-koordinater i grid på 1,6 meter.
• Højdemodellensoverflade-ogterrændatakani3D-programmer
vises som modeller af det rigtige landskab.
• DaoverfladedataeneiDanmarksHøjdemodelerfordeltietens-
artet grid, giver de ikke et fuldstændig nøjagtigt og realistisk bille-
de af de mange forskellige overflader i f.eks. byer. Vil man skabe
en detaljeret bymodel er man nødt til at have adgang til den
såkaldte punktsky.
• punktskyenforheleDanmarkomfatter19milliarderpunkter
indsamlet via indscanninger med fly.
Danmarks Højdemodel – Kort- og Matrikelstyrelsen:
http://www.kms.dk/Referencenetogopmaaling/dhm/
hVad kan dIGItale høJdedata brUGes tIl?• skov-ognaturstyrelsenfindervandre-ogmountainbike-ruter
• Grevekommuneundersøger,hvordanregnvandbevægersig
• Geus–DenationaleGeologiskeundersøgelserforDanmarkog
Grønland kortlægger terræn ved ådale
• DMu–DanmarksMiljøundersøgelserserpåudvaskningaf
næringsstoffer
• Forsvaretfindersåkaldteskjulendebakkerogberegnervåbens
rækkevidde, udbredelse af signaler og støj. desuden opstiller
beredskabet scenarier for kemiske, biologiske og atomare angreb
• Vejdirektoratetbrugerhøjdedatatilatprojekterenyevejeog
beregne støj
• kystdirektoratetbrugerhøjdedatatilatsikrekysterne
sådan IndsaMles data:
> højdedata indsamles fra fly
> Inde i flyet rettes en stråle af laserpul-
ser mod et hurtigt roterende spejl, der
sender dem ud gennem et hul i bun-
den af flyet
> tiden, det tager laserpulsen at bevæge
sig fra flyet til overfladen og tilbage
igen, udtrykker afstanden
> Ved at korrigere for flyets bevægelser
og højde får man hvert punkts højde
over havniveau, og den lagres med til-
hørende længde- og breddegrad
> dataindsamlingen udgør den såkaldte
punktsky, der er grundlaget for
terræn- og overflademodeller
> derpå skal man korrigere data for fejl,
identificere bygninger, veje og vegeta-
tion og trække information om terræ-
net ud af punktskyen
> kMs forventer en nøjagtighed på 10
cm for hårde, veldefinerede overflader
i danmarks højdemodel
TEKNIKEREN 02.0914
Aalborg Kommune er landets absolutte pioner inden for 3D-kortlægning af byområder. Allerede i 2001 anskaffede kommunen digitale højdedata over midtbyen og havnefronten, som
kommunen har forandret med en række byggeprojekter. Med 3D-modellen kunne planlæggere, politikere og borgere få et realistisk billede af de nye bygninger og parker og se dem fra
mange forskellige vinkler, før politikerne satte projekterne i gang. Øverst er det Slotsparken, set fra fjorden, og nederst Jomfru Ane Parken med havnebad. Foto: Aalborg Kommune.
TEKNIKEREN 02.09 15
"Fremtiden bliver 3D. Du ser nye bygninger
kaste skygger, og du får et meget bedre
indtryk af, hvordan byggeriet fremstår i
forhold til de eksisterende huse," siger
teknisk designer Sonja Kristiansen.
Hun hjælper, når kolleger i Aalborg Kom-
mune bruger digitale højdedata til at visua-
lisere nye projekter på havnefronten, kom-
mende veje eller afstanden ned til grund-
vandet. Hun har nemlig udviklet byens
digitale terrænmodel, som simulationerne
skal hvile på.
Sonja Kristiansen skabte modellen i
2001 ved at kombinere ortofoto med digi-
tale højdedata, som først coWI og siden
virksomheden Scankort leverede. I dag
kan teknikere i de 85 kommuner følge
hendes og Aalborgs eksempel ved at bruge
Danmarks Højdemodel.
Her får de adgang til filer, der indeholder
x-, y- og z-koordinater. Når de kombinerer
disse data med ortofotos i for eksempel et
tredimensionalt GIS-program, kan de
skabe et landskab med flader og farver, der
viser højden.
ortofotoene har landskoordinater ind-
lagt, så de kan bindes til de digitale højde-
data. Alligevel måtte Sonja Kristiansen
rette en del til, især ved byens havne-
front.
”Vi var meget interesserede i havnefron-
ten, hvor der var gang i mange projekter.
Nogle steder måtte jeg efterredigere. En
kajkant skal selvfølgelig være skarp, så jeg
måtte lægge linjer og mere præcise data
ind,” siger Sonja Kristiansen.
Hun forklarer, hvordan laserscannin-
gerne, der blev udført fra fly, nogle gange
ramte kajkanten helt nede ved vandet og
andre gange en meter eller halvanden
over vandet. Det gav en blød, urealistisk
kant i modellen.
Nogle steder var der også ”huller” i van-
det. Det viste sig at være skibe, der på
scanningstidspunktet lå ved kajkanten
med åbne lastrum.
FARE FOR AT DRUKNE I DATADen største hurdle består i at håndtere de
store mængder data og få dem til at fun-
gere sammen med andre data. Det forkla-
rer Anders Lintner, landinspektør og leder
af Aalborg Kommunes Kort- og it-afde-
ling.
”Man skal kunne bruge de forskellige
datatyper sammen uden at drukne i
mængden. Hvis noget er oversigtligt og
detaljeret på samme tid, skal man være
spids på, hvad formålet er. Skal man afgø-
re en konkret byggesag, eller vil man for-
tælle folket, hvordan et nyt kvarter påvir-
ker bybilledet?” siger Anders Lintner.
Aalborg Kommune satser målrettet på
3D-modeller, og derfor har kommunen
ansat multimediedesigneren Jonas Wagner
Thomsen.
Han har videreudviklet en 3D-by fra
coWI, som dækker den centrale midtby
og Nørresundby. Sonja Kristiansens ter-
rænmodel med højdedata og ortofoto ind-
går, og Jonas Wagner Thomsen kender de
praktiske problemer med at håndtere
store mængder data. Han ser også en mu -
lig løsning.
”Hvis man skærer veje ind i terræn eller
bygger volde, der snor sig, får man enormt
mange punkter, som gør det tungt at re-
digere. Men måske kan vi ordne data i
en pyramidestruktur,” siger Jonas Wagner
Thom sen.
Det kan ske ved at lægge ortofotos med
forskellige opløsninger ind i bymodellen.
Når man arbejder detaljeret
med små byområder, åbner
man ortofoto med høj op-
løsning, og når man arbejder
med store oversigtskort,
trækker man på ortofoto i lav
opløsning.
3D KRæVER RUTINE OG NYSGERRIGhEDDen slags arbejde kræver
3D-fagfolk.
”Vi er nødt til at have no-
gen, der har flair for 3D, og
som arbejder med det dag-
ligt. Til gengæld får vi nogle
fantastiske redskaber. Vi kan
for eksempel finde det optimale niveau for
en ny vej, så vi skal flytte mindst mulig
jord,” siger Anders Lintner.
Han mener også, at 3D kræver ildsjæ-
le:
”Sonja Kristiansen gravede sig ind i et
nyt felt, og hun bærer en stor del af fortje-
nesten for, at vi kan bruge modellerne”.
Sonja Kristiansen mener selv, at arbej-
det er spændende.
”Jeg havde aldrig arbejdet tredimensio-
nalt før, men det var sjovt at slippe ruti-
nerne og eksperimentere sig frem,” siger
hun, der nu hjælper andre i forvaltningen
med at bruge terrænmodellen.
LINKS:Aalborg Kommunes 3D-by:
kortlink.dk/aalborgkommune/682c
3D KRæVER ILDSjæLEBYGGERI: aalborg kommune er frontløber, når det gælder brugen af digitale højdedata. en teknisk designer står bag terræn-
modellen for midtbyen, og kommunen har ansat en multimediedesigner til kun at arbejde med 3d AF ThOmAS BjERG
Sonja Kristensen, teknisk
desiner, har skabt Aalborg
Kommunes digitale terræn-
model, som er grundlaget
for visualiseringer af de nye
projekter langs f.eks. byens
havnefront.
TEKNIKEREN 02.0916
Ligheden med en myresluger er egentlig
ikke helt ved siden af, om end det er én af
de mere bastante af slagsen. Samtidig er
stålkonstruktionen, som aftegner sig på
3D tegningen, placeret på en havnekaj og
snuden er på vej ned i lastrummet på et
skib.
”Det er vist også kun mig selv, som kal-
der den sådan,” forklarer teknisk assistent
hos FLSmidth, Kenneth Nordahl-Petersen.
Siden begyndelsen af 2008 har han hver
dag været beskæftiget med at tegne og
tilpasse en lang række af delene på den
315 tons tunge Ship Unloader. Til sin tid
vil den via en snegl med et roterende føde-
hoved være i stand til at grave flere hun-
drede tons gødningskomponenter i timen
op fra en skibslast. Først senere i år påbe-
gyndes selve produktionen af den modul-
opbyggede konstruktion, som skal leveres
til en gødningsvirksomhed på Taiwan.
Selve produktionen foregår hos flere
underleverandører rundt om i verden.
Varianter af ”myreslugeren,” som bevæ-
ger sig på skinner langs kajen, vil kunne
grave cement, kalksten, kul, korn og lig-
nende materialer op. Maskinens samlede
højde er 27 meter og inklusive kroppen og
den vertikale og horisontale arm, består
den af omkring 30.000 komponenter, med-
regnet bolte og møtrikker.
”Det fascinerende ved myreslugeren er,
at den er så stor, og at jeg får lejlighed
til at arbejde med så mange facetter af
maskinen. opgaverne er derfor yderst
varierede og hver uge har reelt karakter af
et nyt projekt,” siger Kenneth, som har
været ansat i FLSmidth’s afdeling for
Materials Handling i to år nu og foreløbig
er i gang med at tegne sin anden Ship
Unloader. Fra de første udkast og til den
dag, hvor maskinen er klar til brug, går der
skønsmæssigt to år, og gennem de senere
år har FLSmidth konstrueret i alt otte kun-
detilpassede Ship Unloaders. Der er i
udpræget grad tale om teamwork, hvor
fagområder i nogen grad smelter helt
sammen.
TEAmwORK”Hver gang vi begynder arbejdet med at
tegne en ny Ship Unloader, tager vi ud -
gangspunkt i grundformen fra en tidligere
opgave, og derefter tilpasser vi den nye
myresluger til det aktuelle formål,” siger
Kenneth, som sideløbende med tegnings-
arbejdet også udarbejder styklister.
”Én af mine opgaver består desuden i at
undersøge og sikre, at konstruktionen har
de korrekte bevægelsesgrader, så de indre
dele, som styres af el og hydraulik, ikke
støder sammen, når maskinen bevæger
sig. Det var et meget vanskeligt arbejde
dengang, da vi kun havde 2D, men proces-
sen er blevet meget lettere efter at vi er
begyndt at arbejde i 3D”.
Styrkeberegningerne foretages i samar-
bejde med et eksternt ingeniørfirma som
efterfølgende meddeler, hvor de svage og
stærke punkter i konstruktionen er. Der-
efter skal Kenneth ændre profilstørrel-
serne, godstykkelsen og måske endda den
grundlæggende struktur.
”mYRESLUGER” på 315 TONS
TEKNIK: Ved hjælp af teknisk snilde vil den hver time grave flere hundrede tons gødningskomponenter op fra en skibslast. den er
27 meter høj og består af ca. 30.000 dele. Gennem næsten et år har teknisk assistent kenneth nordahl-petersen fra Flsmidth haft
til opgave at tegne den komplicerede maskine AF pETER jüRGENSEN
”det fascinerende ved myreslugeren er, at den er så stor, og at jeg får lejlighed til
at arbejde med så mange facetter af maskinen,” siger kenneth petersen, som har
været ansat i Flsmidth i to år og nu er i gang med at tegne sin anden ship Unloader.
TEKNIKEREN 02.09 17
35 TONS måTTE FjERNESDet er jo meget vigtigt, at maskinen ikke er
for tung. På et tidspunkt indikerede tegnin-
gerne, at konstruktionen ud fra den davæ-
rende model ville komme til at veje 350
tons. Imidlertid var kajens fundament kun
dimensioneret til at kunne bære en vægt
på 315 tons. Derfor var man enten nødt til
at lave et kraftigere fundament eller opti-
mere designet og samtidig spare dyrt stål.
”Vi valgte naturligvis den sidste løsning
og kom således ned på de 315 tons. Men
eksemplet forklarer meget godt, hvorfor
processen tager så lang tid. Modellen skal
flere gange under forløbet tilpasses den
ønskede og optimale vægt, hvilket ikke er
nemt,” siger Kenneth Nordahl-Petersen
Netop fordi tegningerne til maskinen
fylder så meget, sætter den 3D cAD pro-
grammet SolidWorks på en hård prøve.
Når Kenneth inden længe skal lave den
fuldstændige tegning, er han således nødt
til at bruge en 64-Bit maskine med ikke
mindre end seks gigabyte RAM
Kenneth Petersens ”myresluger” skal grave gødningskomponenter op fra en skibslast. Varianter af ”myreslugeren,” vil
også kunne håndtere blandt andet cement, kalksten, kul eller korn. Maskinens samlede højde er 27 meter og inklusiv kroppen og
den vertikale og horisontale arm, består den af omkring 30.000 komponenter, medregnet bolte og møtrikker.
FAkTAOMMYResLuGeRen:
> Vægt: 315 tons
> kapacitet: 500 tons pr. time.
> el-forbrug: Mere end 1 Megawatt installeret.
> Betjening:Operatørenkansiddeiførerkabinenellerbenyttedentrådløsefjernbetjeningfrakajkanten.
> tømning: til at hjælpe med at tømme det sidste materiale i skibet kan ship Unloaderen med sit hejseværk sænke
en 12 tons tung gummiged ned i lastrummet.
> Miljø: skibstømning med snegl er den mest miljøvenlige metode.
TEKNIKEREN 02.0918
AF mORTEN ANDERSEN ([email protected])
>NY TEKNIK
Medarbejderne på industrivaskerier kan
spare en stor mængde ensidigt gentaget
arbejde med mange løft i et dårligt klima
med støvpartikler og fugtig varme. Det er
resultatet af et dansk udviklingsprojekt
under innovationsnetværket Roboclus ter.
Forskerne har udviklet prototypen til en
robot, der kan separere rene og tørre hånd-
klæder ud enkeltvis fra en blandet bunke,
finde hjørnerne på håndklæderne, gen-
kende eventuelle logoer på dem og føde
dem ind i en håndklædefolder.
håNDKLæDERNE DRILLEDEDet har ikke været muligt tidligere, fordi
håndklæder er vanskelige at håndtere
automatisk. Håndklæderne har tendens
til at filtre sig ind i hinanden, og ofte mod-
tager vaskerierne blandinger fremstillet af
forskellige typer tekstiler. Med andre ord
har det været nødvendigt at udvikle en
robot, som kan håndtere hvert håndklæ-
de separat.
Udviklingen er sket i samarbejde mel-
lem tre danske virksomheder og to forsk-
ningsinstitutioner. Ideen kom fra divisi-
onschef Finn Holm Toft fra Unisensor A/S:
”Rent teknisk er projektet forløbet godt,
og de ting vi havde forestillet os er lykke-
des hen ad vejen. Men vi ville gerne noget
tidligere have nået længere. For eksempel
har håndklæderne ikke altid opført sig
helt, som vi forventede,” siger Finn Holm
Toft.
”Nu er vi godt i gang med at overbevise
kommende kunder om, at vores løsnings-
principper virker”.
FøRSTE KUNDE hAR mELDT SIGDivisionschefen beklager samtidig, at han
endnu ikke må offentliggøre en princip-
tegning, fordi parterne bag robotten er
i færd med at skrive en patentansøgning.
Ud over Unisensor har virksomhederne
TriVision A/S og Universal Robots medvir-
ket. På forskningssiden er deltagerne
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet under
Syddansk Universitet og center for
Robotteknologi under Teknologisk Institut.
Alle deltager i Roboclusters projekt
Handyman, som overordnet har til formål
at udvikle industrirobotter, som er i stand
til at håndtere sarte emner.
Partnerne bag projektet har allerede
kontakt til den første kunde, der efterspør-
ger en konkret løsning til et vaskeri. Ud fra
en kravspecifikation for det pågældende
vaskeri vil de derefter skræddersy en løs-
ning og bygge den første rigtige robot til
formålet.
Mere på: www.robocluster.dk
ROBOT håNDTERER håNDKLæDERNETEKNOLOGI: danske forskere har udviklet en robot, der kan lægge håndklæder i en håndklædefolder på et
industrivaskeri. det er en stor gevinst for arbejdsmiljøet på vaskerierne AF mORTEN ANDERSEN
FoTo: PoLFoTo
TEKNIKEREN 02.09 19
RENSNINGSANLæG INSpIRERER LæGERNEmILjø: En metode, der er beregnet på at
studere bakteriefloraen på rens nings-
anlæg, kan bruges til at helbrede per-
soner, der bliver syge af infektioner, hur-
tigere. Det påviser forskere ved Aal borg
Universitet.
Hvert år er der over 100.000 indlæggel-
ser på sygehusene, som skyldes infektio-
ner med Salmonella eller andre bakterier.
I gennemsnit ligger patienterne fem dage.
Den tid håber de nordjyske forskere at af -
korte. Metoden går ud på at hæfte en selv-
lysende markør på bakteriernes arvema-
teriale, DNA.
”Dermed gør vi bestemte bakteriearter
selvlysende, så vi kan skelne dem fra
andre bakterier,” forklarer professor Per
Halkjær Nielsen, Sektor for Bioteknologi ved
universitetet.
”Vores metoder, der kigger på bakterier-
nes DNA, afslører, at andre bakterier ofte
også kan være til stede, og måske behøver
en anden behandling. Med andre ord:
fremover kan vi lave mere pålidelige og
meget hurtigere diagnoser ved infektio-
ner”.
www.aau.dk
GøR ETAGEBOLIGEN KLImAVENLIGBYGGERI: Alle taler om klimaet, og en ny
anvisning fra Statens Bygge forsknings-
institut (SBi) under Aalborg Universitet
gør noget ved det.
Instituttet viser, hvordan man opfylder
kravene i det nye bygningsreglement
(BR08) om forbedret isolering, når en eta-
gebolig skal renoveres.
”Anvisningen fokuserer på etageboliger
fra perioden 1850 til slutningen af 1970-
erne, fordi det er her potentialet for ener-
gibesparelser er allerstørst,” siger forsk-
ningschef Niels-Jørgen Aagaard, SBi.
Blandt andet kan man finde detaljerede
beskrivelser med tegninger af de bygge-
tekniske løsninger til efterisolering af typi-
ske konstruktioner fra perioden: ældre
etagehuse med murede ydervægge og
træbjælkelag, nyere murede etageejen-
domme med betondæk samt 1960’erne og
1970’ernes byggeri med industrielle beton-
elementer.
Anvisningen kan bestilles hos SBi på
sbi.dk/anvisning-221
LYD FLYTTER DRåBERpROcES: Nyudviklet medicin er
ekstremt kostbar, derfor er det
guld værd at kunne analysere
ganske små dråber – så små,
at traditionelle me toder til at
transportere stoffet ikke virker.
Den danske virk somhed GEA
Niro har i samarbejde med
Erlangen Technical University
udviklet en transport metode,
hvor dråben af det stof, man
vil analysere, flyttes ved hjælp
af lydbølger.
Den ganske lille dråbe an-
bringes i et kammer, hvor en
58 kHz ultrasonisk lydkilde
løfter den op. Formålet med
udstyret er at undersøge, hvordan et
givent stof tørrer op, herunder hvilken
partikelstørrelse man får. Det er viden,
som er afgørende, for eksempel når man
skal fremstille tabletter. På baggrund af
resultaterne kan man fremstille et pilot-
anlæg uden først at have spildt en større
mængde af det aktive stof i forsøg.
www.niro.com
ENERGI: Udstillingsvinduet kunne dårligt
være større, når virksomheden Inbicon
senere i år starter sin produktion af
bioethanol i Kalundborg. En række af de
limousiner, som skal transportere ledere
fra hele verden rundt i forbindelse med
klimatopmødet i København, vil nemlig
køre på det co2-neutrale brændsel.
I sig selv er det ikke nyt at lade biler køre
på bioethanol. Men hvor bioethanolen
hidtil har været fremstillet af råvarer som
majs og sukkerrør, der også kan bruges til
menneskeføde, bliver den danske lavet
ved at udnytte halm og andre spildpro-
dukter fra landbruget. Anlægget i Kalund-
borg bliver et af verdens første – hvis ikke
det første – fuldskala anlæg til denne type
produktion, som også kaldes 2. genera-
tions biobrændsel.
Inbicon er et datterselskab af DoNG
Energy. Anlægget i Kalundborg skal pro-
ducere 5,4 millioner liter bioethanol årligt.
Desuden 11.000 tons dyrefoder og 8.500 tør
biomasse, der kan brændes på et kraftvar-
meværk.
www.inbicon.com
LImOUSINER KøRER på hALm
FoTo: PoLFoTo
sxc.hu
TEKNIKEREN 02.0920
DET SKER
>DESIGN
AF KATRINE IRmINGER SONNE
20
DESIGNcLASSIc
Det virker sikkert logisk for de fleste at
sætte æg ned i en papbakke med hul til
seks af slagsen. Men faktisk blev æggebak-
ken set som lidt af et mirakel, da den så
dagen lys for første gang herhjemme.
Historien startede i 1917, hvor brødrene
Louis, carl og Gunnar Hartmann grund-
lagde en papirposefabrik i Lyngby. Den hed
ganske enkelt Brødrene Hartmann A/S og
producerede papirposer. carl var lidt af en
opfindertype og udtænkte blandt andet en
trykkerimaskine og en maskine til at skil-
le æggeblommen fra hviden. På et tids-
punkt blev han kontaktet af en repræsen-
tant for det amerikanske firma Keyes Fibre
co. De ledte efter en forretningsmand, der
var klar til at købe produktionsrettighe-
derne til æggebakken i Europa, lavet af
støbepap, og Brødrene Hartmann A/S
sprang straks til. Efter et studieophold i
USA producerede han en særlig maskine
til at fremstille bakken, og i 1936 kunne
alle danske husmødre og købmænd glæde
sig over den praktiske opbevaring. og de
jubler stadig. For bortset fra en pause
under 2. Verdenskrig, har æggebakken lige
siden holdt stand som en fast ingrediens
i indkøbskurven.
DANSK BUREAU DESIGNER TANDBøRSTEREn tandbørstes udseende er med til at
afgøre, om det er netop den, der kommer
med hjem i tandkruset. Derfor har det
norske tandbørstefirma Jordan været på
jagt efter en samarbejdspartner, som kan
være med til at profilere børsternes image.
Valget er faldet på det forholdsvis nye,
danske designfirma Good Morning Tech-
nology, som arbejder med alt fra webde-
sign til produktdesign.
“Vi ser meget frem til samarbejdet med
Jordan. og synes selvfølgelig det er inte-
ressant, at vi som et københavnsk design-
firma er blevet udvalgt til at ‘lege med de
store,” siger Lars Thomsen, partner og admi-
nistrerende direktør i Good Morning Tech-
no logy. Firmaet skal primært være med til
at styrke Jordans visuelle identitet og syn-
lighed i butikkerne. www.gmtn.dk
mODE ANNO 2009Vi har nået måneden, hvor den store
modeuge fylder København med stilbevid-
ste trendspottere. Men også på designud-
dannelsen BEc-design er der kommet en
række bud på nye tendenser anno 2009. I
kølvandet på en studietur til Holland og
Antwerpen, har de studerende skabt i alt
70 kreationer ud fra nøgleordene ‘innova-
tion og design’. opgaven lød på, at de
skulle producere tøj med udgangspunkt i
en herreskjorte, en smoking og et par
handsker eller en dyne, en engangsmaler-
dragt og et lærredsindkøbsnet. Flere af
tekstilerne er inspireret af en udstilling
med den eksperimenterende designer
Martin Margiela på mode-museet ‘Mode-
Nati’ i Antwerpen. Her er det Loise Stevn-
hoved, som har kreeret en kjole med sær-
ligt bløde features.
www.bec-design.dk
måNEDENS BOGhVAD SKABER ET IKON?Vi omgiver os med designikoner. iPod,
Lacostetrøjen eller Sony Walkman er bare
et par eksempler på design, der har opnå-
et klassikerstatus. Men hvorfor lykkes det
for nogen og ikke for andre? Bogen ’Instant
Icon – om produkter der skaber exceptio-
nel værdi og hvordan de bliver til’ giver sit
bud på, hvad der skal til for at skabe et
produkt, der med tiden kan gå hen og blive
et designikon. Fra selve designprocessen
til markedsføringen, som et stykke hen ad
vejen er afgørende for produktets udbre-
delse. Bogen tager udgangspunkt i nogle
af de produkter, det er lykkedes at slå igen-
nem med, og kommer desuden omkring
både grafik og tekstiler som mulige design-
iko ner. Den er skrevet af Jens Martin Skib-
sted og Sune Aagard og er udgivet på Gyl-
dendal Business.
TEKNIKEREN 02.09 21
har du en god idé, du
synes, vi skal skrive om?
send en mail til sonneka-
LEGETøj TIL GRISEhvad er det bedste du har lavet?
Det er mit eksamensprojekt ”Pig Tree,”
som er en ny form for aktivitetsmateri-
ale til slagtesvin. Det fungerer sådan, at
svinene skal skubbe de grønne ringe
opad langs røret. På den måde får de
adgang til et tyggemateriale, som befin-
der sig inde i røret, og som består af sam-
menpressede plantematerialer. På den
måde holder det dyret beskæftiget over
længere tid og modvirker stress, ked-
somhed og aggressiv adfærd.
hvordan fik du ideen?
Jeg besøgte Berlins Zoologiske Have i
2006, hvor det slog mig, at man burde
lave ‘adfærds- og behovsopfyldende’ leg-
egenstande til dyrene. Derfra bevægede
ideen sig over legetøj til produktionsdyr.
Svineproduktion er jo ikke noget, desig-
nere normalt beskæftiger sig med, og det
er langt fra det rene og blankt pudsede,
som mange forbinder med faget. I svine-
stien stinker der, der er beskidt og det
larmer. Man bliver konfronteret med
ubehagelige ting. Men netop de etiske
spørgsmål og dyrevelfærden er spæn-
dende områder at arbejde med. Her kan
design være med til at rykke noget med
nye løsningsforslag.
hvad var det sværeste?
Det var blandt andet svært at arbejde
med to målgrupper, der som udgangs-
punkt havde modsatrettede interesser:
Svinefarmeren vil have et produkt, der
er meget holdbart og ikke skal skiftes ud
hele tiden, mens svinene vil have noget,
som de kan ødelægge. Hvordan løser
man det? Desuden er dyr ikke en mål-
gruppe, der kan udtale sig. Som desig-
nere bliver vi uddannet til at designe til
mennesker, og det er en speciel udfor-
dring at designe til dyr. Der er tale om
brugerorienteret design, der kræver
meget indlevelses- og analyseevne.
hvad drømmer du om?
Jeg drømmer om at kunne fortsætte med
at udfordre og udforske designfaget og
stille det overfor nye opgaver. Jeg vil
gerne bruge design på en mere social
måde, hvor man kan anvende bestemte
funktioner og udtryk til at gøre en positiv
forskel. også på det psykologiske plan.
hOLDøjEmED
EN BARNESTOLS cOmEBAcK Den danske arkitekt Kristian Vedel var en
af de første arkitekter, som satte børn på
dagsordenen, når det gjaldt møbler. I 1952
skabte han den såkaldte ’child’s chair’ .
Stolen var en kombination af en børnestol
og et legemøbel, hvor man selv kunne pla-
cere pladerne i halvcylinderens riller, så
man fik enten en lav eller en høj stol, et
bord eller en vugge til dukken. Stolen, som
var håndlavet i Danmark i formpresset
bøgetræ, har i mellemtiden været udstillet
på Museum of Modern Art, MoMa, i New
York, og nu er den igen blevet sat i produk-
tion af firmaet ARcHITEcMADE.
”Mit mål med stolen var at skabe en
kombination af en børnestol og et legemø-
bel appellerende til børns egen fantasi og
deres varierende fysiske og psykologiske
behov,” forklarede Kristian Vedel tilbage i
50erne. www.architectmade.com
LED I REmmENDen japanske designer
Hiranao Tsuboihar skabt
et nyt ur med en sær-
lig indbygget featu-
re. I remmen har det
indbygget et særligt
light-emitting-diode
lys (LED), som viser ti-
den. Uret hedder bare
’100 % minimalist LED-
watch’ , hvilket refere-
rer til designbegiven-
heden ’100% design’.
Uret blev vist i Tokyo sidst i 2008, og indtil
videre findes det kun som en prototype.
Men nu hvor det også er blevet udnævnt
til at være ’100 % cool’, er der en god chan-
ce for, at det nok skal blive sat i produk-
tion. Folkene bag mener, at det vil være
klar til at beklæde håndled verden over fra
slutningen af 2009. www.100per.com
anne-Mette Clausen er
35 år og har en Ma i
Industrielt design fra
designskolen kolding.
p.t. arbejder hun på at få
sat sit afgangsprojekt
‘pig tree’ i produktion og
på at finde et spænden-
de job som designer.
EN GOD IDE
LO Plus har forhandlet endnu en god aftale hjem til fagfor-bundets medlemmer. Nemlig et kort, som du kan bruge til at betale med i både Danmark og udlandet. Vi kalder det et LO Plus Guldkort. Kortet har en masse fordele, som du ikke får med andre kort.
Bestil kortet i dag. Det koster ikke noget at få eller betale med. Men det er rart at have i baghånden, når du er på ferie eller måske får uventede udgifter – og så giver kortet dig rabat i mere end 1.000 butikker i hele Danmark. LO Plus Guldkort knyttes ikke sammen med din lønkonto, og er et godt supple-ment til Dankortet.
• 0kr.ioprettelsesgebyr
• 0kr.iårsgebyr
• 0kr.ifakturagebyr
• 0kr.irenterioptil52dage
• Rabatimereend1.000butikker
• Medlemskorttilditfagforbund
• Over25millionerbrugsstederverdenover
Eller send en SMS med LOP og din e-mailadresse til 1231. Så sender vi dig mere information om kortet.(Det koster almindelig SMS takst).
Bestil dit kort på www.loplus-guldkort.dk
Få ret til mere
rabat
kredit
frihed
Vil du have det rette supplement til Dankortet?
Årlige omkostninger i procent er 18,4 %: gælder ved udnyttelsen af kreditten efter den rentefri periode, uanset beløb, f.eks. 1.000, 5.000, eller 10.000 kr.
ww
w.kogp.dk
TEKNIKEREN 02.09 23
Der var intet at komme efter, da Arbejds-
direktoratet for godt to år siden startede
12 tilsynssager mod medlemmer af Tekni-
kernes A-kasse. Medlemmerne benyttede
ligesom mange andre freelancebureauet
Teknik & Design til at tage sig af admini-
stration og opkrævning af løn fra de virk-
somheder, de arbejdede for.
Arbejdsdirektoratet mente, at nogle
a-kassemedlemmer brugte Teknik &
Design til at lave selvstændig virksomhed
om til ”lønmodtagerarbejde,” så de kunne
få dagpenge. Men efter at Ar bejds direk-
toratet tabte en prøvesag i april 2008,
måtte de bide i det sure æble og erkende,
at der ikke var fugls føde på sagerne. Alle
12 sager blev derfor henlagt i slutningen
af 2008.
”Vi har altid haft det princip, at aktivi-
teter som reelt er lønmodtagerarbejde,
skal kunne udføres via Teknik & Design
som lønmodtagerarbejde. Det er nu slået
fast med syvtommersøm, at vi har vurde-
ret rigtigt, og dermed er mistanken om
snyd forhåbentlig forstummet,” siger Peter
Parsbæk, konsulent hos Tekni kernes
Arbejds løshedskasse.
IKKE OVERRASKETPeter Parsbæk var ikke overrasket, da
Arbejdsdirektoratet startede de 12 sager.
For medlemmer inden for de kreative fag,
som ofte benytter Teknik & Design, har
altid været en torn i øjet på Arbejds-
direktoratet, der kontrollerer udbetalingen
af dagpenge.
Det kom senest til udtryk i Nyhedsavisen
i juni :
”Det kan ikke være rigtigt, at man som
udøvende kunstner kan få supplerende
dagpenge, fordi man lader betalingen gå
gennem et administrationsselskab,” sagde
kontorchef Susanne Bærentzen fra Arbejds-
direktoratet til Nyhedsavisen i juni.
Hos Teknikernes A-kasse ryster man på
hovedet af anklagen.
”Arbejdsdirektoratet ville jo gerne have,
at alt kunstnerisk og kreativt arbejde er
selvstændig virksomhed, men sådan er
virkeligheden ikke. Det er selvfølgelig
ærgerligt, at det skal tage dem to år at
finde ud af det, men bedre sent end
aldrig,” siger Peter Parsbæk, der også ser
den historisk lave ledighed, som en årsag
til sagerne.
GLæDE hOS TEKNIK & DESIGNHos Teknik & Design var der glæde, da
Arbejdsdirektoratet henlagde sagerne
mod 12 af deres brugere.
”Vi er selvfølgelig yderst tilfredse.
Teknik & Design har eksisteret i over 16 år,
og vi har altid kørt efter bogen. Vi er blå-
stemplet i alle instanser, så vi undrede os
da over, hvorfor Arbejdsdirektoratet lige
pludselig startede tilsynssager mod 12 af
vores brugere,” lyder det fra Jørgen Stender,
direktør for Teknik & Design.
TOsLAGsARBeJDearbejde er ikke bare arbejde, hvis man vil være dagpengeberettiget. der skelnes mellem
at drive selvstændig virksomhed og at udføre ”lønmodtagerarbejde,” hvor kun sidst-
nævnte giver ret til dagpenge.
reglerne er komplicerede, men et groft eksempel kunne være en keramiker, der laver
skåle. hvis hun ansættes i en virksomhed i et antal timer for at lave en skål efter deres
ønske, så er det lønmodtagerarbejde. hvis hun i stedet først laver en skål og derefter
forsøger at sælge den, så er det selvstændig virksomhed. I dagpengesprog hedder det,
at ”arbejde for egen regning og risiko”.
INTET AT KOmmE EFTER jURA: arbejdsdirektoratet led et stort nederlag, da tilsynssager mod 12 medlemmer af teknikernes a-kasse
måtte opgives AF mORTEN TERp
TEKNIKEREN 02.0924
TEKNIKEREN 02.09 25
Hvis man skal tegne et portræt af den typi-
ske trussel mod en virksomheds it-sikker-
hed, kunne beskrivelsen til forveksling
ligne den, der læser disse linjer. Ja, dig!
Ikke fordi du nødvendigvis har intentioner
om at udsætte din arbejdsplads for en sik-
kerhedsrisiko, men fordi tankeløs eller
sjusket adfærd blandt medarbejdere er en
helt almindelig årsag til brud på it-sikker-
heden.
I dag er realiteten, at medarbejdere i vid
udstrækning bruger en virksomheds it-
systemer til både private og jobmæssige
formål. Lige som det er helt almindeligt,
at de har adgang til virksomhedens it-
systemer på distancen – hjemmefra, på
rejse, under kundebesøg – fra f.eks. en
bærbar pc, en pda eller en såkaldt smart-
phone.
”En af de store udfordringer, når det
gælder it-sikkerhed i fremtiden, er at få
specielt de yngre generationer til at forstå,
at selv om de er vant til at udveksle data
frem og tilbage mellem alle mulige appa-
rater, så bliver du som medarbejder nødt
til at følge retningslinjerne for it-sikkerhed
på din arbejdsplads. Et oplagt krav bør
være, at virksomhedsdata kun må opbe-
vares på eller flyttes til apparater, der er
sikret af virksomhedens systemer. Men
det kræver måske, at du som medarbejder
skal agere mindre frit, end du gør med
dine egne apparater, og derfor kan du være
fristet til den mindre besværlige, men også
mindre sikre løsning,” siger Lars Neupart,
direktør i it-sikkerhedsfirmaet Neupart.
Han mener, at vi i fremtiden kommer til
at se et øget antal datalækager fra virk-
somheder. Disse lækager kan være resul-
tatet af sikkerhedsprocedurer, der ikke er
overholdt, men nogle af sikkerhedshul-
lerne kan også opstå helt uden, at man er
klar over det:
”Vi ser flere og flere tilfælde, hvor føl-
somme data slipper ud via tilsyneladende
uskyldige Powerpoint-præsentationer.
Hvis man genererer nogle søjler eller gra-
fer ud fra data i et Excel-ark, vil man med
et enkelt klik kunne få de bagvedliggende
og måske følsomme data frem, hvis der
ikke er gjort noget for at forhindre det,”
siger Lars Neupart. >
IT-sIkkeRHeDFORIT-BRuGeRen
> det er ledelsens ansvar at sørge dels for en it-sikker-
hedspolitik, dels de fornødne it-sikkerhedsredskaber
> det er dit ansvar at følge virksomhedens sikkerheds-
politik og anvende de valgte teknologier
> du bør hurtigst muligt gøre den sikkerhedsansvarlige
opmærksom på eventuelle sikkerhedsproblemer, du
bliver opmærksom på
> Virksomhedsdata bør kun opbevares på og flyttes til
apparater, som er omfattet af virksomhedens it-sikker-
hedssystem
> data på apparater og lagermedier, der anvendes uden
for virksomheden, bør sikres ekstra, evt. ved krypte-
ring. God kryptering er usynlig - ”transparent” – for
brugeren.
Kilde: Lars Neupart, Neupart.
ER DU IT-SIKKER?IT-SIKKERhED: nogle gange kommer truslerne fra de mest anvendte programmer. selv tilsyneladende
uskyldige powerpoint-præsentationer kan udgøre en risiko AF jOEL GOODSTEIN / FOTO RASmUS BAANER
TEKNIKEREN 02.0926
> USB-STIcKS ER NOGET møGEn andet risikoområde er de efterhånden
meget udbredte USB-lagringsmedier –
Memory Sticks – som bruges til backup og
til at flytte data fra en computer til en
anden.
”USB-sticks er sikkerhedsmæssigt noget
møg. De bliver meget nemt væk, og hvem
finder dem så? Som minimum skal data
på den slags medier altid være krypteret.
Der er lavet forsøg med at lade USB-
medier ligge et sted, hvor medarbejdere i
en virksomhed gik ud for at ryge. Kort tid
efter kunne man konstatere, at flere af
USB-medierne sad i virksomhedens com-
putere, og at medarbejderne var i gang
med at undersøge indholdet,” fortæller
Lars Neupart som et eksempel på, at nys-
gerrighed nogle gange overvinder sund
fornuft, når det gælder it-sikkerhed.
Et populært fænomen som internetmø-
destedet Facebook deler ifølge Lars Neu-
part virksomhederne i to grupper: De som
tillader adgang, og de som ikke gør.
”Èn ting er, at man som arbejdsgiver kan
være bekymret for tidsforbruget til den
slags aktiviteter, men selv om der også er
risiko for virus på Facebook, anbefaler jeg
ikke, at man lukker for adgangen til den
slags tjenester. Medarbejderne kan opfat-
te det som en mistillidserklæring, hvilket
ikke er motiverende, hvis man ser sig selv
som en ansvarlig person, der ikke behøver
blive udsat for den slags kontrol. Men det
er et eksempel på, at it-sikkerhed altid er
en balancegang, hvor man skal afveje de
nødvendige foranstaltninger. Både som
virksomhed og medarbejder skal man
være passende paranoid, når det gælder
it-sikkerhed” siger Lars Neupart.
www.neupart.dk
pAspåFAceBOOk OGFLAsHpLAYeRer du en af efterhånden rigtig mange
danskere på Facebook, så vær opmærk-
som på, at man på det populære møde-
sted også kan møde en virus. koobface
er navnet på virussen, som lokker med
links til hjemmesider med ”spænden-
de” film. når man kommer til hjemme-
siden, får man besked på at downloade
den nyeste version af Flash player, men
det er i virkeligheden en virus, man
henter. koobface angriber også via
Myspace.
en.wikipedia.org/wiki/koobface
læs Mere www.netsikkernu.dk
www.it-borger.dk
www.itst.dk/it-sikkerhed
www.opdaterdinpc.dk
sIkker adFærd
Kilde: Netsikkernu.dk
> slå altid en firewall til
> brug et anti-virus-program, som altid
er aktivt og automatisk opdateres
> Installer altid sikkerhedsopdateringer
til dine programmer
> slet spammail – uden at læse den!
> anvend kryptering, hvis du bruger
trådløst netværk
> lav ofte sikkerhedskopier af dine
vigtige filer
> åbn aldrig vedhæftede filer i mail og
klik ikke på links i mails, medmindre
du stoler på afsenderen
> svar aldrig på mails fra ukendte afsen-
dere, som beder dig om at indtaste
personlige/følsomme oplysninger
> hent ikke programmer eller filer fra
nettet, medmindre du stoler på det
pågældende website
TEKNIKEREN 02.09 27
Forbundet for Teknik & Design
Din guide ikompetenceog karriere
Din guide i kompetence og karriere er et værktøj,
som du kan bruge, når du vil arbejde struktureret
med din egen kompetenceudvikling.
• Hvad kan jeg?
• Hvad vil jeg?
• Hvordan udvikler jeg mig?
Guiden giver dig ikke svarene, men stiller dig
relevante spørgsmål og opgaver, der tilsammen
viser de muligheder, du har for at udvikle dig.
Du kan udarbejde en konkret udviklingsplan, der
beskriver de kompetencer, som du skal udvikle
for at nå dine mål.
Du finder guiden på www.tl.dk under ’mit TL’
Tjek dine personlige oplysninger
Det er vigtigt, at de personlige oplysninger på ’Mit TL’ er korrekte. Hvis du får ny e-mail eller nyt job - så husk at opdatere dine oplysninger. Hvis du glemmer din adgangskode, kan vi straks sende dig en ny, det kræver blot, at det er den korrekte e-mail adr. der står oplyst på ’Mit TL’. Du kan altid ændre din adgangskode til ’Mit TL’ - til en selvvalgt adgangskode.
FIND ’MIT TL’ PÅ WWW.TL.DK
Forbundet for Teknik & Design
Landsdækkende Udvalg - dit faglige netværk ProcesTeKNoLogerLandsmødeUdvalget for Procesteknologer holder landsmøde. Det er gratis at deltage. TL dækker udgift til transport, fortæring samt over-natning i enkeltværelse.Tid og sted: Den 14.-15. marts 2009 i Middelfart.Se mere på www.tl.dk - Om TL - Landsdækkende Udvalg. TeKNIsKe ADT’ereLivskvalitet og motionKurset er til dig, der ønsker indsigt, værktøj og motivation til sunde, sjove og varige livsstilssjusteringer. Kurset veksler mellem teori og praktis. Der arbejdes med livskvalitet og konsekvenserne, når den ikke er så god, som vi ønsker.Der er bindende tilmelding. Husk tøj der matcher praktiske øvelser. Underviser: Nic OseiTid og sted: Den 21. marts og 18. april 2009 i København Den 28. marts og 25. april 2009 i Roskilde.
TexTILbrANcHeNenneagramKursusk i Enneagram med 3 moduler. Se mere på hjemmesiden.Tid og sted: Den 7-8. marts 2009 i Middelfart.
Tilmelding til arrangementerne til [email protected] 14 dage før afholdelse.
se kontaktoplysninger på LANDsDæKKeNDe uDvALg s. 39
TEKNIKEREN 02.0928
Hos Kamstrup, der produ-
cerer el- og varmemålere,
er it-chef Jesper Lasthein
Hansen (t.v.) ansvarlig for
it-sikkerheden, mens tek-
nikernes tillidsmand Knud
Anker Nielsen med sine 36
år i virksomheden har ople-
vet tiden, før computerne
gjorde deres indtog.
TEKNIKEREN 02.09 29
I dag kan en person med onde hensigter
tømme alle en virksomheds følsomme
data over på en USB-nøgle på størrelse
med en meget flad tommelfinger. Hvad
gør man som virksomhed over for den
slags trusler? Skal man prøve at sikre sig
med alle tænkelige teknologier og kontrol-
foranstaltninger – eller skal man bevare
tilliden til sine medarbejdere og lade dem
arbejde med frihed under ansvar?
Hos Kamstrup, der producerer el- og
fjernvarmemålere, har man valgt den sid-
ste løsning. Til daglig er der omkring 700
medarbejdere, både i Danmark og udlan-
det, som bruger virksomhedens it-syste-
mer. Hertil kommer en række kunder, som
Kamstrup opsamler forbrugsdata fra. Der
er altså brug for både intern og ekstern
it-sikkerhed. Men der er også brug for, at
medarbejderne kan løse deres opgaver
uden at føle det som et forhindringsløb.
”It-sikkerhed er 80 procent ledelse og
holdningsbearbejdelse og kun 20 procent
teknik. Med de teknologier, som er til
rådighed i dag, kan man tømme en virk-
somhed for alle dens følsomme data på
ingen tid, men vi har valgt at have en stra-
tegi, som bygger på en kombination af til-
lid og grundlæggende sikkerhedsforan-
staltninger, bl.a. adgangskontrol med
password, logning af alle aktiviteter, og at
medarbejdere som udgangspunkt kun har
adgang til de data, som er relevante for
deres arbejde. På den måde kan vi altid se
hvem, der har gjort hvad, hvornår. Men vi
læser ikke rutinemæssigt i medarbejder-
nes mails. Det vil kun ske efter en konkret
mistanke. Vi holder heller ikke øje med,
hvor de færdes på internettet, men vi har
valgt at lukke af for nogle steder, som vi
forventer, vil give problemer f.eks. gam-
bling, sex/porno, vold/våben og lignende,”
fortæller Jesper Lasthein Hansen, Kamstrups
it-chef, som oprindeligt er uddannet elek-
troniktekniker.
STANDARD GIVER RAmmERNESom en af meget få danske virksomheder
er Kamstrup certificeret efter den interna-
tionale it-sikkerhedsstandard ISo 27001.
Sådan har det været siden 2005.
”Med min teknikerbaggrund er jeg vant
til at arbejde med standarder og certifice-
ringer, så derfor var det naturligt, at vi fik
struktureret vores it-sikkerhed efter en
standard, og vi har også kunder, som spør-
ger, om vi er certificeret. At følge en stan-
dard er i virkeligheden bare at arbejde
systematisk med sund fornuft,” fortæller
Jesper Lasthein Hansen.
Kamstrup bestemmer selv sikkerheds-
politikken, men standarden giver nogle
rammer at arbejde inden for og fungerer
også som en tjekliste. Samtidig tvinger
den virksomheden gennem en proces,
hvor man systematisk må tage stilling til
en række forhold vedrørende sikkerhed.
”Arbejdet med standarden har bl.a.
betydet en langt bedre dokumentation af
forretningsgange, som før var uformelle
og udokumenterede. Derudover har vi fået
etableret et beredskab, og vi afholder øvel-
ser, hvor vi simulerer nedbrud af vores
systemer. På den måde håber vi selvfølge-
lig at være bedre forberedt, hvis det skulle
gå rigtig galt en dag,” siger Jesper Lasthein
Hansen.
BESTILT ANGREBSom led i det øgede beredskab har man
bestilt sikkerhedsfirmaer til at angribe
Kamstrups servere for at teste, om sikker-
heden var god nok. og man har fået etab-
leret et centralt overvågningssystem, som
angiver status for virksomhedens it-syste-
mer. Faktisk er systemet så hurtigt, at det
nogle gange registrerer fejl, før brugerne
opdager det. Når man er certificeret, får
man desuden et årligt besøg fra et certifi-
cerende organ – i Kamstrups tilfælde er
det Dansk Standard, som gennemgår de
krav og kontroller, der er beskrevet i stan-
darden.
”Hvis du spørger vores medarbejdere,
tror jeg ikke, de mærker meget til it-sik-
kerheden i det daglige, med mindre de
f.eks. prøver at installere noget software,
der ikke er aftalt med it-afdelingen,” siger
Jesper Lasthein Hansen. >
FRIhED UNDER ANSVAR
IT SIKKERhED: kamstrup er en af de få danske virksomheder, som er certificeret efter den internationale
standard for it-sikkerhed. Men it-sikkerheden bygger ikke kun på kontrol – også på tillid
AF jOEL GOODSTEIN / FOTO RASmUS BAANER
TEKNIKEREN 02.0930
Hos elektronikvirksomheden Kamstrup får alle nyansatte
medarbejdere en indføring i virksomhedens it-sikkerhed:
Hvilke regler og retningslinjer der gælder, og hvor på intra-
nettet man kan finde retningslinjerne for sikkerheden.
> Der er installeret en ”agent” i hver com-
puter, som registrerer, hvad der bliver
installeret. Men ellers anvendes der ikke
teknologier, som direkte forhindrer, at der
bliver flyttet eller kopieret data.
”Ifølge vores retningslinjer må man ikke
flytte fortrolige data over på bærbare
medier som f.eks. et USB-stik eller en cd,
men vi forhindrer det ikke teknisk. Vi har
foreløbig tillid til medarbejderne, og der
har ikke været brud på sikkerheden indtil
nu, som har ændret den holdning,” siger
Jesper Lasthein Hansen.
FRIhED UNDER ANSVAR”Alt arbejde ville gå i stå øjeblikkeligt, hvis
it-systemerne gik ned. Derfor er vi afhæn-
gige af både driftssikkerhed og sikkerhed
omkring vores data, men jeg oplever ikke,
at sikkerheden er så stram, at det skaber
problemer i arbejdet. Vi arbejder med fri-
hed under ansvar,” siger Klaus Anker Niel-
sen, Kamstrup.
Med sine 36 års anciennitet har Klaus
Anker Nielsen, der i sin tid blev uddannet
elektronikmekaniker, været hos Kamstrup,
siden alle produkter var rent mekaniske.
”Vi var to mand, der arbejdede nede i
kælderen med de første forsøg på at gøre
målerne elektroniske, men computerne
kom først nogle år senere,” fortæller han.
I dag arbejder Klaus Anker Nielsen i udvik-
lingsafdelingen med bl.a. fjernaflæsning
af fjernvarmemålere og er desuden tillids-
repræsentant for teknikergruppen.
”Det er jo træls, hvis man skal spørge
om tilladelse hele tiden, og derfor bliver
man nødt til at give medarbejderne et vist
råderum til at søge oplysninger i vores sy-
stemer. Vi skriver jo under på, at vi vil over-
holde retningslinjerne, og jeg har endnu
ikke endnu oplevet alvorlige brud på sik-
kerheden,” siger Klaus Anker Niel sen.
InTeRnATIOnALsTAnDARDFORIT-sIkkeRHeDselv om mange danske virksomheder lader sig certificere efter både danske og internatio-
nale standarder, f.eks. når det gælder kvalitetssikring eller arbejdsmiljø, er stort set ingen
virksomheder certificerede, når det gælder it-sikkerhed. der findes ellers både en dansk
og en international standard for informationssikkerhed, henholdsvis ds 484:2005, og ds/
IsO/Iec27001:2005.YderligereinformationerhosDanskstandard.
www.ds.dk
TEKNIKEREN 02.09 31
Kamstrup fremstiller målere til el, varme, vand
og gas - og varetager desuden måleraflæsning
for en række kunder. Kamstrup er ejet af OK
[Olieselskabet Danmark]. Der er ca. 700 medar-
bejdere i både Danmark og en række andre lande.
Omsætningen i 2007 var 879 mio. DKK
TEKNIKEREN 02.0932
”For hvert nyt læs kartofler, vi tager ind i
produktionen, foreligger der en ny situation.
Selv hvis kartoflerne kommer fra den
samme mark som det seneste læs, men fra
en anden del af marken, kan der være
væsentlig forskel. Det betyder, at vi skal
justere produktionen”.
Sådan forklarer levnedsmiddeltekniker
Morten Vinther, Kims, at virksomheden over-
våger produktionen af kartoffelchips med
NIR-lys (Near Infra Red). Hvert læs består af
25 tons kartofler. Tidligere var det nødven-
digt at analysere en prøve af kartoflerne,
inden man kunne sætte produktionen i
gang.
”Den vigtigste parameter er kartoflernes
tørstofindhold, som vi måler omvendt –
altså ud fra vandindholdet i chips. Med NIR
kan vi se præcis, hvornår de nye kartofler er
kommet ind. Vi kan simpelthen se et hop,
hvor vandindholdet i vores chips ændrer
sig”.
Løsningen består i at tilpasse temperatur
og stegetid, så det færdige resultat bliver det
samme med de nye råvarer. En anden vigtig
parameter er fedtindholdet. Hvis fedtindhol-
det i kartoffelchipsene øges, kan det være et
tegn på, at knivene, der skærer kartoflerne
op, er for sløve. Kartoffelskiver, der er skåret
med en sløv kniv, suger mere fedt til sig
under stegningen. Der skiftes knive et par
gange for hvert læs kartofler.
”Ud fra NIR-målingen kan vi med det
samme justere stegetid, temperatur og
udskiftning af knivene, så vi kommer der-
hen, hvor vi gerne vil være – og hvor vi lever
op til lovgivningens krav, i øvrigt. Vel at
mærke uden, at vi behøver at standse pro-
duktionen,” siger Morten Vinther.
STARTEDE mED mEDIcINKims’ brug af NIR-lys er et af eksemplerne
på, at stadig flere virksomheder følger deres
processer online. Fænomenet kaldes under
ét for PAT (Process Analytical Technology).
PAT begyndte i den farmaceutiske industri
efter initiativ af den amerikanske levneds-
middel- og medicinalstyrelse, FDA (Food and
Drug Admini stra tion).
De amerikanske myndigheder ønskede
især at få bedre styr på produkternes kvali-
tet. Mange virksomheder ser samtidig PAT
som en måde at optimere processerne og
mindske omkostninger. I stedet for at ”stille
ovnen på 200 grader i 20 minutter,” som vi
gør derhjemme i køkkenet, afslører overvåg-
ningen, hvornår hele den tilsatte mængde
af en reagens er brugt op. På den måde kan
man stoppe processen på det optimale tids-
punkt.
”Inden for den farmaceutiske industri har
PAT nærmest betydet en revolution.
Levnedsmiddelindustrien er ikke helt så
reguleret, men alligevel kan man have store
fordele af PAT,” siger institutleder Lars
Nørgaard, Institut for Fødevare viden skab,
Københavns Universitet.
”For eksempel kan man hurtigt bestem-
me indholdet af vand, fedt, protein og kul-
hydrat i en prøve ved hjælp af NIR-lys. Da
disse fire komponenter er hovedbestand-
delene i alle levnedsmidler, er det klart, at
NIR er meget interessant for levnedsmid-
delindustrien” .
FRANSKE KARTOFLER I NYT LYSpROcES: stadig flere virksomheder følger produktionen online. på den måde kan man justere processerne,
så kvaliteten bliver ensartet, uden at afbryde produktionen. For eksempel bruger kims nIr-lys (near Infra red)
til at måle fedtindholdet og vandindholdet i kartoffelchips AF mORTEN ANDERSEN / FOTO ALEx TRAN
TEKNIKEREN 02.09 33
dansk MateMatIk kan aFsløre snYDMeDMæLkepuLVeR
den kinesiske skandale, hvor tusindvis af børn er forgiftet af mælkepul-
ver tilsat melanin, kunne være undgået med en metode udviklet på
Institut for Fødevarevidenskab, københavns Universitet.
sagen handler om, at man bestemmer indholdet af protein i pulveret
ved hjælp af Ir-skanninger (infrarødt lys). her snyder den tilsatte melanin
analysen – det ser ud som om, der er et højere proteinindhold i pulveret.
de danske forskere har udviklet en matematisk metode, som ikke blot
bestemmer proteinindholdet ud fra målingerne, men også fungerer som et
kemisk fingeraftryk for den enkelte prøve.
”Vores metode ville afsløre, at det målte Ir-fingeraftryk ikke ligner en
normal mælkeprøves fingeraftryk. det betyder, at der er noget unormalt i
prøven, som derfor bør sendes til yderligere analyse. derfor er jeg sikker
på, at vi hurtigt ville have afsløret den kinesiske skandale,” siger institut-
leder lars nørgaard.
NåR pROcESSEN hAR FEBERPAT handler imidlertid ikke kun om NIR-lys.
Der er en række beslægtede teknologier,
hvor man også undersøger et emne ved at
belyse det. og så er der helt traditionelle
målinger af temperatur, tryk og lignende. For
at være PAT kræver det blot, at man foreta-
ger målingerne online og udnytter dem til
at optimere processen løbende. Men en ting
er at skaffe sig data, en anden at udnytte
dem, siger Lars Nørgaard:
”Forestil dig, at vi ikke ved noget om men-
neskers kropstemperatur. Vi måler så tem-
peraturen på en lang række personer. De har
næsten alle sammen 37 grader, men nogle
få har 40 grader. Vi har derved lært os selv
en måde at identificere personer med feber.
På samme måder kan man meget ofte finde
kritiske parametre for deforskellige proces-
ser i en virksomhed. Man kan finde proces-
ser, der kører unormalt dårligt, men også
processer, der kører ekstra godt. Derved kan
man lære noget og blive dygtigere”.
Alle industrier har den type data, mener
institutlederen.
”Første skridt er at finde mønstrene i de
data, man ligger inde med, og bruge dem
fremadrettet til at forbedre processerne. Har
man først gjort det, er der ikke så langt til at
bore huller i sit produktionsudstyr og ind-
sætte sensorer, der overvåger processerne
online. Så er vi ovre i PAT”.
hEj mATEmATIKNIR-lys er den metode, som flest virksom-
heder tager i brug. For eksempel kan NIR-lys
bruges til at holde øje med, hvor meget
vand, der er i marcipan, eller måle sukker-
indholdet i appelsiner. NIR kaldes også
vibrations-spektroskopi, fordi lyset ved disse
bølgelængder får bindingerne i molekylerne
til at vibrere. NIR er en meget skånsom
metode – også sammenlignet med andre
metoder som fluorescens-målinger og rønt-
gen, hvor man heller ikke ødelægger emnet,
men blot belyser eller bestråler det.
”Den eneste ulempe ved NIR er, at man er
nødt til at undersøge prøven med et stort
antal forskellige bølgelængder af NIR-lys,
hvor resultaterne vil være overlappende.
Man er derfor nødt til at bruge en masse
matematik for at finde de karakteristiske
signaler for eksempelvis vand eller fedt.
Derfor har vi en forskningsgruppe med ca.
40 medarbejdere, der forsker i ny matematik
og sensorteknologi, der skal bruges i forbin-
delse med PAT,” siger Lars Nørgaard, Institut
for Fødevare videnskab.
LABORATORIET IKKE NEDLAGTHos Kims understreger levnedsmiddeltek-
niker Morten Vinther, at belysningen af virk-
somhedens chips ikke kan stå alene:
”Vi tager stadig en prøve på 20 kilo kartof-
ler fra hvert læs ud til analyse. Vi regner ikke
100% med, at NIR-målingen giver os den
fulde sandhed. Laboratorieanalyserne, hvor
vi blandt andet vejer kartoflerne under vand
for at bestemme tørstofindholdet, er trods
alt mere nøjagtige. Men NIR er en klar let-
telse i hverdagen. Nu kan vi nøjes med at
analysere et par gange for hvert skift, ellers
skulle vi udføre langt flere analyser på labo-
ratoriet”.
TEKNIKEREN 02.0934
>KALENDER
TL FYN ODENSE
19.02.09:seniorklubben-årsmøde24.02.09:Fynskeplanlæggere02.03.09:Lavenergiogvarmepumper04.03.09:Temaaftenforfreelancere11.03.09:Mødeomefterløn17.03.09:Generalforsamling19.03.09:Teamworkogprojektarbejde24.03.09:styrpåtiden–arbejderdurigtigt?31.03.09:Jobsøgning02.04.09:Fynskeplanlæggere21.04.09:Fynskeplanlæggere02.05.09:Fynskeplanlæggere08.06.09:Teaterforestilling”skatteøen”
Fynske planlæggere ”Trafik-ogMobilitetsplanforOdense”Byrådet har besluttet at skabe en sammenhæn-gende midtby med bylivet i fokus. Midtbyen får et stort fodgængervenligt område. Den gennemkø-rende biltrafik skal ophøre og fordeles på andre ve-je og vi skal tage flere af vores daglige ture til fods, på cykel eller med kollektiv trafik. Derfor har Odense Kommune en Trafik- og Mobilitetsplan i høring frem til 15. februar 2009. Planen har stor be-tydning for Odenses udvikle.Tid og sted: Den 24. februar 2009 kl. 19.30, på Odense Slot, indgang C, Rosen.Tilmelding: Senest den 24. februar 2009 til Jane Vester-gaard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail [email protected]
kursus i lavenergi og varmepumperDer bygges for tiden mange lavenergihuse pga. sti-gende energipriser og nye krav til energiforbrug fra 2010. Hør om regler, muligheder og lær at designe et lavenergihus. Se nærmere omtale i kursuskata-loget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Den 2. marts kl. 17-20 hos TL Fyn, Kron-prinsensgade 19 Odense C.Tilmelding: Senest den 3. februar på www.tl.dk/kurser
temaaften for freelancereHvordan sælger jeg mig selv? Synes du det er svært at henvende dig til potentielle kunder. Kom og bliv inspireret. Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmeside.Tid og sted: Den 4. marts kl. 17-20 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 100 kr.Tilmelding: Senest den 13. februar på www.tl.dk/kurser
Møde om efterlønSe nærmere i kursuskataloget eller på TL’s hjem-mesideTid og sted: Onsdag den 11. marts kl. 18-20.30 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Tilmelding: Senest den 3. marts på www.tl.dk/kurser
GeneralforsamlingDer afholdes generalforsamling i afdeling Fyn Odense den 17. marts. Der startes som altid med
”tag selv bord” kl. 17og kl. 18.30 går vi i gang med selve generalforsamlingen.Tid og sted: Tirsdag den 17. marts 2009, på Hotel H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, Odense. Tilmelding: Til spisning senest den 6. marts til afdelings-kontoret på 6311 2500 eller på [email protected].
teamwork og projektarbejde, hvad er forskellen?Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Torsdag den 19. marts kl.9-16 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis, øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 5. marts på www.tl.dk/kurser
styr på tiden – arbejder du rigtigt?Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Tirsdag den 24. marts kl. 9-16 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis, øvrige 500 kr.Tilmelding: Senest den 3. marts på www.tl.dk/kurser
kursus i JobsøgningSe nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Tirsdag den 31. marts kl. 9-16 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 11. marts på www.tl.dk/kurser
Fynske planlæggere ”Vejle - en bæredygtig by”Vi besøger Vejle, som er en by kendt for bæredygtig planlægning, spændende arkitektur og ambitiøse visioner! Vi mødes i Økolariet, som er Vejles Vi-dens- og Oplevelsescenter, hvor en planlægger fra Vejle Kommune kommer og fortæller om planlæg-ningen i Vejle.Tid og sted: Torsdag den 2. april 2009 kl. 19-21, på Øko-lariet, Dæmningen 11, Vejle.Tilmelding: Senest den 31. marts 2009 til Jane Vesterga-ard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail [email protected]
Fynske planlæggere økologisk landsby i hundstrupDen økologiske landsby i Hundstrup på Sydfyn er et besøg værd. I 2002 blev ideen skabt og blev en realitet i 2004 som en selvforsynende landsby. Ved anvendelse af solenergi og biobrændsel redu-ceres CO2 udslippet betydeligt. På en rundvisning får vi mulighed for at høre om forventninger og de indhøstede erfaringer.Tid og sted: Tirsdag den 21. april 2009 kl. 17-19, på Høj-gårdsvej 27, 5762 Vester Skerninge.Tilmelding: Senest den 14. april 2009 til Jane Vestergaard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail [email protected]. Arran-gementet er med ledsager og max. 40 personer.
Fynske planlæggere ”Musikhuset m.m. københavn”Besøg et udpluk af ”Ørestadens Perler”. Vi mødes i Tietgenkollegiets smukke gårdrum kl. 11. Herefter spadserer vi langs kanalen og videre gennem IT-højskolens atriumgård og til DR-Byen, hvor vi spi-ser frokost for egen regning. Der er rundvisning i
Koncerthuset kl. 14-15. For dem der har lyst, kan man gå til koncert med Radiohusets Symfoniorke-ster for egen regning kl. 16.Tid og sted: Lørdag den 2. maj 2009 kl. 11, inde i Tiet-genkollegiets gårdrum på Rued Langgards Vej 10, 2300 København S.Tilmelding: Senest den 21. april 2009 til Jane Vestergaard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail [email protected]. Arran-gementet er med ledsager og max. 25 personer.
teaterforestilling skatteøen med rundvisningKom og oplev Skatteøen, et musikalsk eventyr med musik af Sebastian. Stykket foregår i 1750’erne om-bord på skibet Hispaniola. Drengen Jim Hawkins hvirvles sammen med sine venner ud i en spæn-dende skattejagt. Læs mere på hjemmesiden eller i afdelingsbladet fra december 08. Der er rundvis-ning kl.17.15 til ca. 18.30. Børn kan deltage fra 5 år.Tid og sted: Mandag den 8. juni 2009, kl. 17.15 på Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C, selve forestillingen starter kl. 19.00Pris: 150 kr. pr. billet (normalpris 225 kr. pr. billet), max. 4 billetter pr. medlem. Der er bestilt 50 billetter i alt Bestilling: Fra 4. marts 2009 kl. 10.15 og kun på telefon 6311 2504, betaling senest den 30. april 2009.
Seniorklubben
årsmøde i seniorklubbenSeniorklubbens årsmøde, dagsorden ifølge vedtæg-terne. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før årsmødet. Der er tilmelding af hensyn til køb af kaffe og brød. Mødet er kun for medlemmer.Tid & sted: Torsdag den 19. februar 2009, kl. 13 i Kron-prinsensgade 19, 5000 Odense C.Tilmelding: Senest mandag den 16. februar til Afdeling Fyn, Odense.
TL KøBENhAVN19.02.09:seniorklubben23.02.09:pFAorienteringsmøde03.03.09:konflikthåndtering118.03.09:Generalforsamling19.03.09:seniorklubben20.03.09:styrpåtiden24.03.09:præsentation16.04.09:seniorklubben28.05.09:seniorklubben18.06.09:seniorklubben
pFA–OrienteringsmødeompensionOrienteringsmøde om teknikernes pensionsfor-hold.Tid og sted: Onsdag den 25. februar 2009 kl. 17.30 på Scandic, Vester Søgade 6, 1601 København V.Pris: Medlemmer gratisTilmelding: Senest 23. februar 2009 til afdelingen på [email protected]
konflikthåndtering med girafsprog 1De fleste mennesker oplever situationer, som vi gerne vil tackle anderledes. Vi bremser f.eks. os selv i at sige, hvad vi mener af angst for at såre andre. Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på hjemmesiden.
KALENDER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer teknisk landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.
du kan læse mere om arrangementerne på tl’s hjemmeside: www.tl.dk/kurser. har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål til et arrangement, så
kontakt dit afdelingskontor.
se adresser på bagsiden
TEKNIKEREN 02.09 35
>KALENDER
SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER
Tid og sted: Tirsdag den 3. marts 2009 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 15. februar 2009 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser
GeneralforsamlingTid og sted: Onsdag den 18. marts 2009 i Vanløse Kul-turhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse.
styr på tidenStyrer du tiden, eller styrer den dig?Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Fredag den 20. marts 2009 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 500 kr.Tilmelding senest 23. februar 2009 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser
præsentationKurset sikrer dig at dit budskab bliver forstået og skaber dig gennemslagskraft i dine præsentationer, såvel mundtlige som skriftlige. Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 24. marts 2009 kl. 9–16 på af-delingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 9. marts 2009 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser
Seniorklubben
GeneralforsamlingTid og sted: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 11 i afde-lingen.den nye arvelovAdvokat Karin Høier fortæller om ”Den nye arve-lov”, så hav eventuelle spørgsmål parat til denne dag.Tid og sted: Torsdag den 19. marts 2009 kl. 11 i afdelin-gen.endnu ikke programsatTid og sted: Torsdag den 16. april 2009 kl. 11.00rosenborgs renoverede riddersalTid og sted: Torsdag den 28. maj 2009 kl. 11 på Rosen-borg Slot.skovturSkovturen er i støbeskeen, men hvorhen? Vi får se, hvad bestyrelsen finder på i år, men det skal I nok få at vide i god tid.Tid: Torsdag den 18. juni 2009 kl. 10.OmseniorklubbenFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontak-te Ena eller Kurt.
hjemmesidenTjek vores hjemmeside: www.tlkbh.dk – da der lø-bende sættes kurser og arrangementer på. Du kan også læse mere om de enkelte arrangementer.
TL mIDTVEST HErNING19.02.09:Fårdulønsomfortjent?02.03.09:Jobsøgning03.03.09:Temaaftenforfreelancere18.03.09:Generalforsamling200919.03.09:energireglerogenergiberegninger22.04.09:styrpåtiden–Arbejderdurigtigt?
05.05.09:Temaaftenforfreelancere24.02.09:Generalforsamlingiseniorklubben
Får du løn som fortjent?Skal du forhandle løn? Hvordan opnår du størst mulig udbytte af forhandlingerne? Workshoppen vil føre dig nærmere målet! Se mere i kursuskata-log eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 19. februar 2009 kl. 9–16 på afdelings-kontoret, Østergade 25, 2. sal, Herning.Tilmelding: Ring til afdelingen for yderligere oplysninger 9626 5110.
JobsøgningAlle, der har prøvet at søge job, ved det er hårdt ar-bejde. Det kræver fokus, strategi og vedholdenhed. Kurset har til formål at øge dine muligheder for et job. Du lærer metoder der sikrer dig arbejdsgive-rens interesse, med en ansøgning der adskiller sig fra mængden. Hovedvægten i kurset er CV og an-søgning, men hvis der er ønske om det, kan vi lave korte øvelser i jobsamtalen. Du bliver bevidst om dine kvalifikationer, og kan sælge dine faglige og personlige kvalifikationer på mere attraktiv måde. Underviser: Torben Krarup fra Krarup Udvikling. Målgruppe: Alle.Tid og sted: Den 2. marts 2009 kl. 9–16 på afdelingskon-toret.Pris: Medlemmer gratis. Øvrige 250 kr.Tilmelding: Senest den 20. februar på www.tl.dk/kurser eller til afdelingskontoret 96 26 51 10.
temaaften for freelancere hvor meget skal jeg koste?Husker du at tage højde for alt, når du skal fast-sætte din pris over for din kunde? Kom og få hjælp til at forhandle den rigtige pris på plads. Målgruppe: Dig som overvejer at starte – el-ler allerede arbejder som freelancer og savner fag-lig inspiration og netværkshygge. Pris: Medlemmer 50 kr./øvrige 100 kr. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 3. marts 2009 kl. 17-20 på afdelings-kontoret, Østergade 25, 2. sal, Herning.Tilmelding: Senest den 17. februar på www.tl.dk/kurser eller til Teknik & Design tlf. 3343 6611.
Generalforsamling2009Det vil glæde afdelingsbestyrelsen, at se afdelin-gens medlemmer til generalforsamling i TL MidtVest – Herning. Generalforsamlingen jfr. TL`s love.Tid og sted: Onsdag den 18. marts kl. 19, spisning kl. 18 på afdelingskontoret, Østergade 25, 2. sal, 7400 Herning.Tilmelding: Ønsker du at deltage i spisning, så tilmeld dig senest 12. marts på www.tlmidtvest.dk eller til afde-lingskontoret 96 26 51 10.
energiregler og energiberegningerLær om energiregler i BR08 ved nye huse, tilbyg-ninger, ombygninger og sommerhuse. Prøv at ud-føre en energiberegning på et nyt lavenergiklasse 2-hus i SBI-programmet Be06. Se mere i kursuska-taloget eller på hjemmesiden. Målgruppe: Byg-ningskonstruktører, Byggeteknikere, EL-installatø-rer, VVS-installatører.Tid og sted: Den 19. marts 2009, kl. 9-15 på Erhvervsa-kademi MidtVest, Valdemar Poulsens Vej 4.Pris: Medlemmer 250 kr./øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest 5. marts på www.tl.dk/kurser eller til TL MidtVest, Herning.
styr på tiden – arbejder du rigtigt?Styrer du tiden, eller styrer den dig? Tiden er en ressource, vi har alle lige meget af den. Det der gør os forskellige er, hvordan vi anvender tiden. Se me-re i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Onsdag den 22. april 2009, kl. 9–16 hos TL MidtVest, Herning.Pris: Medlemmer 100 kr./øvrige 500 kr.Tilmelding: Senest 30. marts 2009 på www.tl.dk/kurser eller til TL MidtVest, Herning
temaaften for freelancere hvordan sælger jeg mig selv?Synes du, det er svært at henvende dig med mas-ser af selvtillid, overbevisning og professionalisme til potentielle kunder? Så kom og bliv inspireret til at tro på at det kan lade sig gøre at få fat i din drømmeopgave. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Målgruppe: Dig som overvejer at starte – eller alle-rede arbejder som freelancer og savner faglig in-spiration og netværkshygge. Tid og sted: Den 5. maj 2009 kl. 17-20 hos TL Midtvest, Herning.Pris: Medlemmer 50 kr./øvrige 100 kr.Tilmelding: Senest den 21. april 2009 på www.tl.dk/kur-ser eller til Teknik & Design tlf. 33436611.
Seniorklubben GeneralforsamlingDet vil glæde bestyrelsen, at se medlemmer med ledsager til generalforsamling i afdelingens nye mødelokaler. Dagsorden iflg. vedtægterne. General-forsamlingen starter med kaffe kl. 15 og afsluttes med middag.Tid og sted: Den 24.. februar 2009, kl. 15 på afdelings-kontoret, Østergade 25, 2. sal, 7400 Herning. Målgruppe: Alle seniormedlemmer. Ledsager må gerne deltage.Tilmelding: Senest 19. februar på www.tlmidtvest.dk el-ler til afdelingskontoret 96 26 51 10.
TL NORD AALBOrG25.02.09:seniorklubben–årsmøde03.03.09:Jobsøgning17.03.09:Generalforsamling24.03.09:Temaaftenforfreelancere21–22.0409:projektledelseogprojektarbejde28.04.09:Temaaftenforfreelancere
tilmelding via www.tl.dk:Vælg ’Se kurser’ i venstre margen på www.tl.dk. Vælg kursus - udfyld tilmeldingsformular og tryk send. Er du i tvivl, så kontakt afdelingskontoret.
JobsøgningDet kræver fokus, strategi og vedholdenhed at søge job. Kursets formål er at øge dine muligheder for at komme i arbejde. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 3. marts 2009 kl. 9–16 hos TL Nord, Øl-godvej 7, 9220 Aalborg Øst. Målgruppe: Ledige, studerende og medlemmer i arbejdeTilmelding: Senest den 13. februar via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg. GeneralforsamlingAfdelingen holder generalforsamling.Tid og sted: Den 17. marts 2009 kl. 19 i ”Radiosalen” i
TEKNIKEREN 02.0936
Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Der er spisning fra kl. 17.30. Tilmelding: Til spisning via www.tl.dk eller til TL Nord senest den 10. marts 2009
hvor meget skal jeg koste?Husker du at tage højde for alt, når du skal fast-sætte din pris overfor din kunde? Lær at forhandle den rigtige pris på plads, at vur-dere markedet og finde en pris, som signalerer pro-fessionalisme og troværdighed, og som dækker alle dine udgifter. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 24. marts 2009 kl. 17–20, TL Nord, Øl-godvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tilmelding: via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg se-nest 10. marts 2009.
projektarbejde og projektledelse Kurset gør dig i stand til at indgå i projektarbejde på en effektiv måde. Prisen er inkl. materiale og forplejning. Se mere i kursuskatalog eller på hjem-meside.Tid og sted: Den 21. og 22. april 2009, begge dage fra kl. 9–16 hos TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. Pris: Medlemmer 500 kr./øvrige 1.750 kr.Tilmelding: Senest den 1. april via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg.
hvordan sikrer jeg mit eget design?Er du sikker på, hvem der har rettighederne til dit design? Som designer er det altafgørende, at du kan navigere i junglen af jura. Se mere i kursuska-taloget eller på hjemmesiden. For dig, som overve-jer at starte eller arbejder som freelancer og sav-ner faglig inspiration og netværkshygge.Tid og sted: Den 28. april 2009 kl. 17–20 hos TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. Pris: Medlemmer 50 kr./øvrige 100 kr.Tilmelding: via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg se-nest 14. april 2009
Seniorklubben
årsmødeKlubledelsen indkalder til 23. ordinære årsmøde (generalforsamling). Tid og sted: Den 25. februar 2009 kl. 14. i afdelingens lokaler, Ølgodvej 7, Aalborg Øst. Der serveres en let fro-kost kl. 12.30. Tilmelding: Senest den 20. februar til afdelingskontoret 9631 7700 eller [email protected] TL SjæLLAND HILLErØD
23.02.09: Opsagtoghvadså? 02.03.09: BioTouch02.03.09: seniorklubben-Roskilde03.03.09: slipanerkendelsenløs10.03.09: Generalforsamling12.03.09: seniorklubben–Hillerød16.03.09: Opsagtoghvadså?17.03.09: Fårdulønsomfortjent24.03.09: De7intelligenser31.03.09: slipglædenløs06.04.09: seniorklubben-Roskilde21.04.09: Lærathuskebedre123.04.09: seniorklubben–Hillerød23.04.09: Opsagtoghvadså?06.05.09: kommunikation,konfliktløsning...11.05.09: pFA-rådgivningssamtale13.05.09: efterløn–erdetnogetformig?
Opsagtoghvadså?Krisen rammer også teknikere, derfor inviterer vi til fyraftensmøde, hvor dagsordenen er opsigelse. Er du opsagt eller forventer du at blive opsagt, vil dette fyraftensmøde give dig svar på mange af di-ne spørgsmål. Mødet indledes med en generel in-formation om vilkår for fratræden, jobrådgivning, uddannelsesmuligheder samt rettigheder og plig-ter i a-kassesystemet, herunder orientering om ef-terløn. Derefter er der mulighed for en personlig rådgivning, eller der kan aftales møde i afdelingen.Tid og sted: Den 23. februar 2009 kl. 17, den 16. marts 2009 kl. 17, den 23. april 2009 kl. 17, afdelingskontoret.Tilmelding: Senest henholdsvis 15. februar, 11. marts og 20. april på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrange-menter.
bio-touchLær hvordan du kan hjælpe med at fjerne hoved-pine, træt nakke, trætte skuldre samt stress.Læs mere i kursuskataloget side 12 eller på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Forløbet er over to aftener den 2. og 9. marts 2009 begge aftener kl. 17–20, Grønnegade 14, Roskilde (Blik og Rør).Tilmelding: Senest den 13. februar på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
slip anerkendelsen løs- get out of the box. Flyv op og se din verden i et nyt perspektiv. Slut med synlige og usynlige be-grænsninger.Læs mere i kursuskataloget side 12 eller på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Den 3. marts 2009 kl. 9–16, afdelingskontoret.Tilmelding: Senest den 16. februar på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
GeneralforsamlingÅrets generalforsamling holdes i Hillerød. Sæt al-lerede nu X i kalenderen.Der arrangeres bus fra Roskilde og Ølstykke. Læs mere på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Den 10. marts 2009 kl. 19, Støberihallen, Hillerød. Spisning kl. 17.30 på La Bella Vista, Frederiks-gade 6, Hillerød.Tilmelding til spisning: Senest den 5. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
Får du løn som fortjentHvordan opnår du størst mulig udbytte af en løn-forhandling?Læs mere i kursuskataloget side 15 – eller på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 17. marts 2009 kl. 9–16, afdelings- kontoret.Tilmelding: Senest den 2. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
de 7 intelligenserAlle har 7 intelligenser. Spørgsmålet er, hvor meget vi bruger dem? Læs mere i kursuskataloget side 10 – eller på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Den 24. marts 2009 kl. 8.45–15.45, Grønnegade 14, Roskilde.Tilmelding: Senest den 2. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
slip glæden løsBliv bedre til at lytte til dig selv og gøre det du brænder for. Læs mere i kursuskataloget side 10 – eller på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 31.marts 2009 kl. 9–16, afdelingskon-toret.Tilmelding: Senest den 16. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
lær at huske bedre 1Hvordan kan det være, at nogen mennesker kan lære og huske meget information, medens andre oplever, at meget ny viden forsvinder hurtigt igen? Læs mere i kursuskataloget side 9 – eller på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 21. april 2009 kl. 9-16, afdelingskonto-retTilmelding: Senest den 30. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
kommunikation, konfliktløsning og girafsprog 1De fleste af os oplever situationer som vi gerne vil tackle anderledes. Måske siger vi ikke hvad vi me-ner, af angst for at såre andre. Måske oplever vi, at andre reagerer vredt på noget, der ikke er ment som kritik. Læs mere i kursuskataloget side 7 – el-ler på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 6. maj 2009 kl. 9–16, afdelingskontoretTilmelding: Senest den 20. april på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
pFa – rådgivningssamtalerKom og få din pensionsordning gennemgået af en pensionsrådgiver. Du er velkommen til at tage din ”bedre” halvdel med. Du kan vælge mellem 4 da-toer og et tidspunkt, der passer dig. Vi tager forbe-hold for tidspunkt på dagen – da vi skal have tider ne til at hænge sammen med de øvrige deltageres ønsker. Det tager ca. en time per medlem.Tid og sted: Den 11. maj 2009 kl. 9–15, Roskilde. Den 17. august 2009 kl. 9–15, Hillerød. Den 9. november 2009 kl. 9–15, Hillerød.Tilmelding. Senest 14 dage før, på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
efterløn – er det noget for mig?- bør jeg være med i ordningen? Målgruppen disse aftener er medlemmer, som er i tvivl om, hvorvidt det er en god at være med i efterlønsordningen el-ler ej. Kan det betale sig? Kan jeg ikke ligeså godt selv spare op?Tid og sted: Den 13. maj 2009 kl. 18–20, Grønnegade 14, Roskilde (Blik og Rør).Tilmelding: Senest den 27. april på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
Seniorklubberne
Alle medlemmer af TL, enten på efterløn eller pen-sionister er velkomne til at deltage i seniorklub-bens arrangementer, gerne med ledsager.
seniorklubben - hillerødHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Hillerød, kan du kontakte sekretær Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35.programforvinter/sommeraktiviteter2009Da Teknikeren ikke udkommer i marts, er vi kom-met i tidsnød – og programmet er ikke endeligt ud-arbejdet.I bedes søge nærmere oplysninger via telefon Bendt Møller på telefon: 47 17 83 35 eller på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.
SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER
>KALENDER
TEKNIKEREN 02.09 37
>KALENDER
SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER>
KALENDERI nødvendigt omfang vil I blive orienteret per brev. Reserver disse datoer: Torsdag den 12. marts 2009 – klubbens 25 års jubilæum. Torsdag den 23. april 2009 – bowling. Torsdag den 18. juni 2009 – som-merfest.
seniorklubben - roskildeHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Roskilde, kan du kontakte Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44 – per mail: [email protected]. Møderne holdes hos Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde.GeneralforsamlingVi holder vi den årlige generalforsamling. Ifølge vedtægterne vælges formand i lige år, næstfor-mand og kasserer skal vælges for 2 år, ligeledes skal der vælges 1 bestyrelsessuppleant og 1 revisor for 1 år. Dagsorden følger.Tid og sted: Mandag den 2. marts 2009 kl. 11.30 Grønnegade 14 (Blik og Rør)MødedagMandag den 6. april 2009 kl. 11.30 mødes vi atter i Grønnegade 14 , emnet til denne dag er ikke helt fastlagt endnu.YderligereoplysningerHos formand Gunnar Sivertsen tlf.: 4635 5944 eller mail: [email protected] at melde til og fra hos Paul Kudsk tlf.: 5614 1453, senest fredagen før møderne kl. 9.
efter og videreuddannelse på skolerLæs mere i kursuskataloget.
TL SjæLLAND rINGSTED25.02.09:FrastresstilLivsenergi09.03.09:Livskvalitetogmotion11.03.09:Generalforsamling24.03.09:Hvorforerdusåanderledes
Fra stress til livsenergiEt kursus for dig der ønsker at styrke det positive i dit liv. Se mere i kursuskataloget eller på hjemme-siden. Tid og sted: Den 25. februar kl. 17-20 hos TL Sjælland, Ringsted Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmeldingsfrist: Senest 6. februar, på www.tl.dk/kurser eller til TL Sjælland, Ringsted.
livskvalitet og Motion I og IIKurset er udviklet til dig, som ønsker indsigt, værk-tøjer og motivation til at indarbejde sunde, sjove og varige livsstilsjusteringer. Se mere i kursuskata-loget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 9. marts og 29. april begge dage kl.17-20 hos TL Sjælland, Ringsted Nørregade 8, 4100 Ring-sted.Tilmeldingsfrist: Senest 23. februar, på www.tl.dk/kurser eller til TL Sjælland, Ringsted
Generalforsamling Dagsorden ifølge TL’s love. I forbindelse med gene-ralforsamlingen vil afdelingen være vært ved et måltid mad kl. 18. Kl. 19 går vi i gang med selve ge-neralforsamlingen.Tid og sted: Den 11. marts 2009 i afdelingens lokaler, Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Til spisning senest den 4. marts på afdelin-gens hjemmeside eller på tlf. 5856 5221.
hvorfor er du så anderledes?Vi har kun hinanden, det må vi udnytte så egne og andres evner bliver til fordel for alle parter. Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 24. marts 2009 kl. 17-20 hos TL Sjæl-land, Ringsted Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Senest 2. marts, på www.tl.dk/kurser eller til TL Sjælland, Ringsted.
Seniorklubben
GeneralforsamlingTL Seniorklub Sjælland, Ringsted holder general-forsamling. Vi starter med smørrebrød (tilmelding nødvendig), kl. ca. 13.15 kommer tidligere formand for seniorklubben Torben Jensen og fortæller og viser lysbilleder fra en tur Færøerne. Kl. ca. 14.30 afholdes generalforsamling. Dagsorden for gene-ralforsamlingen jf. Seniorklubbens vedtægter.Tid og sted: Den 26. februar 2009, kl.12 på afdelings-kontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Senest den 20. februar til spisnig til [email protected],dk eller til [email protected].
TL SYDVEST ESBJErG05.02.09:energiregleriBygningsreglement18.02.09:Freelance–Teknik&Design25.02.09:Hardufortjentmereiløn,Aabenraa04.03.09:Generalforsamling05.03.09:Medlemsmøde,Aabenraa10.03.09:BagomAlsion,sønderborg12.03.09:Lavernergibyggeri16.03.09:Freelance–Teknik&Design,Aabenraa18.03.09:Hardufortjentmereiløn20.03.09:sådanbliverdufri,Gram21.03.09:sådanbliverdufri,Gram25.03.09:udoverrampen31.03.09:Deninnovativearbejdsplads,modulI02.04.09:TemaaftenforFreelancere,sønderborg04.04.09:Deninnovativearbejdsplads,modulII21.04.09:Deninnovativearbejdsplads,modulIII21.04.09:DetnyeMaskindirektiv11.05.09:Fritidsjob13.05.09:TemaaftenforFreelancere
Juridisk rådgivning med advokatfirmaAdvokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har lavet en aftale om juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du kan finde en advokat den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg kl. 15-17. Bestil tid på 76104600/76104606 - tirsdagen før.
betalingDu betaler for arrangementer på Sydbank, reg.nr: 7701 kontonr: 000 11 98 371.
kontor i sønderborgHusk, vi har lånt et kontor hos EUC SYD. Vi er på kontoret en fredag om måneden undtaget januar og juli måned. Du finder os ved at gå til venstre mod administrationen, derefter det 1. kontor på højre hånd (kontor 1312). Tid og sted: Den 20. februar kl. 9-12 på Grundtvigs Allé 88, 6400 Sønderborg.
lær om energireglerne i bygningsreglementGå i dybden med energireglerne i BR08 vedr. nye huse, tilbygninger mv. Læs mere i kursuskataloget
eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 5. februar 2009 kl. 13-16, afdelingskon-toret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding 76 10 46 00/76 10 46 06 – ring for flere pladser.
spring ud som freelancer med sikkerhedsnetTil dig der ønsker at arbejde freelance og blive selvstændig. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 18. februar 2009 kl. 17-20, afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: 76 10 46 00/76 10 46 06 – ring for flere pladser.
Forbered dig målrettet til din lønsamtaleVil du være godt rustet til lønforhandling. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 25. februar 2009 kl. 17-19.30, afde-lingskontoret, Reberbanen 1,1 Aabenraa.Tilmelding: Senest den 16. februar på tlf. 76 10 46 00/76 10 46 06.
Generalforsamling2009TL SydVest afvikler den årlige generalforsamling. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsyd-vest.dkTid og sted: Den 4. marts 2009, traktement kl. 18, generalforsamling kl. 19, Britania, Esbjerg.Tilmelding: 76 10 46 00 og 76 10 46 06 senest 7 dage før arrangementet af hensyn til traktement.
Medlemsmøde i tl sydVestDagen efter generalforsamlingen inviterer vi til ”anden dags gilde”.Vi starter med spisning kl. 18. Kl. 19 oplæg om ’Danfoss som erhvervslokomotiv i bl.a. Syd- og Sønderjylland’ v. Stig Poulsen, Vice President, Danfoss Ventures A/S. Kl. 20 orientering om økono-mi og visioner for TL SydVest. Medlemsdebat og eventuelt.Tid og sted: Den 5. marts 2009 kl. 18 på Folkehjemmet, Haderslevvej 7, AabenraaTilmelding: Senest 3. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.
bag om koncertsalen alsion i sønderborg - en koncertsal i verdensklasseKom bag om Sønderjyllands nye viden- og kultur-center. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 10. marts 2009 kl. 17-19, Alsion 2, Sønderborg.Tilmelding: Senest den 3. marts på 76 10 46 00/ 76 10 46 06. lavenergibyggeriFølg med i udviklingen af lavenergibyggeri med lav energiforbrug. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 12. marts 2009 kl. 13-16, afdelings- kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 2. marts på tlf. 76 10 46 00/76 10 46 06.
spring ud som freelancerTil dig der ønsker at arbejde freelance og blive selvstændig. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 16. marts 2009 kl. 17-20. afdelingskon-toret, Reberbanen 1,1 Aabenraa.
SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER
TEKNIKEREN 02.0938
Tilmelding: Senest den 5. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06. Forbered dig målrettet til din lønsamtaleVil du være godt rustet til lønforhandling. Læs me-re i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 18. marts 2009 kl. 17-19.30, afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 9. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.
sådan bliver du fri i en ufri verdenUdvikling af den sunde egoisme - kursus for tillids-valgte. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 20. marts kl. 9 til den 21. marts kl. 15, Den Gamle Kro, Gram.Tilmelding 76 10 46 00/76 10 46 06 – sidste tilmelding 14 dage før kurset.
Ud over rampenMere effektiv præsentationsteknik. Ønsker du at komme ud over rampen i forhold til kommunika-tion og formidling. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 25. marts 2009 kl. 9-16, afdelings kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 2. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.
temaaften for freelancereHvordan sikrer jeg mit eget design?Overvejer du at starte – eller arbejder du allerede som freelancer. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 2. april 2009. Kontakt afdelingskontoret mht tidspunkt og sted.Tilmelding: Senest 19. marts på www.tl.dk/kurser eller til Teknik & Design tlf. 33 43 66 11.
den innovative arbejdspladsVil du arbejde med innovation i forbindelse med det daglige arbejde. Læs mere i kursuskataloget el-ler på www.tlsydvest.dkTid og sted: Modul I: 31. marts 2009 Kl. 17–20. Modul II: 14. april 2009 Kl. 17–20.Modul III: 21. april 2009 Kl. 17–20, Erhvervsakademi Vest, Sp. Kirkevej 103, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 16. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06. det nye maskindirektivÆndringer og konsekvenser. Lær de nye maskindi-rektiver der træder i kraf den 29. december 2009 at kende. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tl-sydvest.dkTid og sted: Den 21. april 2009 kl. 10-14, afdelingskon-toret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 1. april på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06. Max 20 personer. Fritidsjob, hvordan er reglerne?Har dine børn et fritidsjob. Læs mere i kursuskata-loget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 11. maj 2009 kl. 16.30 til 18, afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg. Tilmelding: Senest den 2. maj på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.
temaaften for freelancereHvor meget skal jeg koste? Overvejer du at starte – eller arbejder du allerede som freelancer. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 13. maj 2009 kl. 17-20, afdelingskonto-ret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest 29. april på www.tl.dk/kurser eller til Teknik & Design tlf. 33 43 66 11.
TL SYDøST VEJLE24.02.09:Bygningsreglementet0825.02.09:seniorernesgeneralforsamling11.03.09:Grundlæggendebyggejura16.03.09:Ordinærgeneralforsamling akademiuddannelse i ledelseDer er løbende indtag til denne uddannelse – se mere i kursuskataloget.
bygningsreglementet 08 - brandsikringGenerel intro til BR08: Baggrund, hensigt og formål med at Danmark har fået et nyt bygningsregle-ment. SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet: Principperne for SBi-anvisningen 216 gennemgås, definition af kvalitet i de nye funktionskrav inden-for brandsikring. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 24.. februar 2009 kl 9-16 hos TL Syd-Øst, Sjællandsgade 32, Vejle.Pris: Medlemmer er 500 kr/øvrige 1500 kr.Tilmelding: Senest den 2. februar på www.tl.dk/kurser el-ler til TL SydØst.
Grundlæggende byggejuraKurset behandler de aftaleretslige regler i byggeri-ets jura, med en gennemgang af aftalegrundlaget AB 92. Se mere i kursuskataloget eller på hjemme-siden. Målgruppe: Byggeriets teknikere.Tid og sted: Den 11. marts 2009 kl. 9–15.30 hos TL SydØst, Sjællandsgade 32, Vejle.Pris: Medlemmer kr. 500/øvrige 1.500 kr.Tilmelding: Senest 16. februar på www.tl.dk/kurser eller til TL SydØst
OrdinærgeneralforsamlingAfdelingen afholder ordinær generalforsamling. Dagsorden jfr. TL’s love.Vi starter med spisning i Cafeen kl. 17.30. Tid og sted: Den 16. marts 2009 kl.19 i ”Bygningen”, Ved Anlægget 14 B, Vejle.Tilmelding: Senest den 10. marts 2009 til TL SydØst, Vejle.
Cad-skolen i aalborgForlægger undervisning til os som følger: Uge 9-10-11: Inventor - mandag og torsdag. Uge 12-23: Auto-cad 2D og 3D - 2 dage/uge. Uge 24-27: Architecture - 2 dage/uge.Sted: TL SydØst, Sjællandsgade 32, 7100 Vejle.Tilmelding: Se kursuskatalog.
Seniorklubben
GeneralforsamlingSeniorernes generalforsamling der afsluttes med smørrebrød kl. 12.Tid og sted: Den 25. februar 2009 kl. 10 hos TL SydØst, Sjællandsgade 32, Vejle. Tilmelding: Senest den 20. februar 2009.
bowlingI Kolding spilles der bowling én gang om måneden. Har I lyst til at være med, så kontakt afdelingens-kontoret.
betaling af arrangementerDer er mulighed for at betale kontant, på check el-ler ved at overføre penge til konto i Arbejdernes Landsbank 5398 0307443. Husk at angive arrange-ment samt dit cpr.nr.
TL øSTjYLLAND ÅrHUS18.02.09:projektarbejdeogprojektledelse21.02.09:kanenteknikerværekreativ?03.03.09:coachingsomledelsesværktøj10.03.09:Brugerduditnetværkpånettet?17.03.09:Ligeløn24.03.09:Generalforsamling26.03.09:Besættelsesmuseet
projektarbejde og projektledelseKurset gør dig i stand til at indgå i projektarbejde på en effektiv måde. Efter kurset kan du se, analy-serer og reagere hensigtsmæssigt på de processer, der er i gang hos den enkelte og i hele projektgrup-pen. Pris inkl. Materiale/forplejning. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesi-den.Tid og sted: Den 18. februar 2009 kl. 9–16 hos TL Østjylland Århus.Pris: Medlemmer kr. 250. Øvrige 875 kr.Tilmelding: Senest 4. februar via www.tl.dk/kurser
kan en tekniker være kreativ?Gang på gang kommer de bedste og mest brugbare løsninger fra en tekniker. Vi teknikere manøvrerer til daglig ofte inden for meget snævre rammer, så som tidsplaner, deadlines, support og mange andre bolde, som skal holdes i luften. Vi har inviteret Danmarks modigste kunstmaler Anette Walther Fassing til at give os energi og lyst til at skabe stor kunst. Kom og udfold dine kreative talenter denne spændende lørdag hos TL Østjylland. Tid og sted: Den 21. februar kl. 10–15 hos TL Østjylland, Århus.Pris: kr. 100 pr. deltager til materialer.Tilmelding: Senest den 16. februar via www.tl.dk/kurser.
Coaching som ledelsesværktøjKurset tager gennem 3 moduler udgangspunkt i lederrollen og giver den enkelte et solidt praktisk erfaringsgrundlag i coaching. Se mere i kursuska-taloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 3. marts, den 19. marts og den 31. marts kl. 17–21 hos TL Østjylland, Århus.Tilmelding: Senest den 27. februar til alle 3 aftener via www.tl.dk/kurser
temaaften for freelancereBruger du dit netværk på nettet?Er du på LinkedIn eller blogger du? Kom og hør, hvor du som freelancer får maksimalt ud af net-værk på nettet. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 10. marts 2009 kl. 17–20 hos TL Østjylland.Tilmelding: Senest 24. februar på www.tl.dk/kurser eller tlf. 33 43 66 11.
>KALENDER
SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER
TEKNIKEREN 02.09 39
ligelønAlle taler om ligeløn. Ord som arbej-de af samme værdi, løngab og lige-lønskommissioner gentages i en uen-delighed. Men hvorfor har vi stadig ikke ligeløn i Danmark? Hvordan fungerer ligelønsreglerne egentlig? Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 17. marts kl. 17–19.30 hos TL Østjylland, Århus.Tilmelding: Senest 3. marts via www.tl.dk/kurser
GeneralforsamlingKom til generalforsamling i din afde-ling.Tid og sted: Den 24. marts kl. 19 med for-udgående spisning kl. 18 i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Århus C.Tilmelding til spisning: Senest 20. marts via www.tl.dk/kurser
besættelsesmuseetAktivitetsgruppen har arrangeret rundvisning på Besættelsesmuseet. For medlemmer samt ledsager. Læs mere på www.besaettelsesmuseet.dk
Tid og sted: Den 26. marts kl. 19 på Be-sættelsesmuseet, Mathilde Fibigers Have 2, Århus C. Pris: 20 kr. pr. deltager.Tilmelding: Senest 17. marts via www.tl.dk/kurser
seniorklubbenVi mødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på afdelingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.
seniorbowling Mon ikke der er personer i TL’s med-lemsskare, der enten er pensionister eller som snart kommer det, og som kunne have lyst til at bowle i den al-lerede etablerede klub af ”gamle” TL’ere? Kig derud en dag, når vi an-dre bowler, og se, om ikke det kunne friste dig også!Tid og sted: Hver tirsdag fra kl. 11-12 i det store bowlingcenter Bowl’n’Fun, Skanderborgvej 226, 8260 Viby J. Hen-vendelse til klubbens styregruppe i bow-lingcentret til Jørn Knudsen, Orla Søren-sen, Niels Angaard eller Jørgen Bjerglind.
Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit eget netværk af kollegaer og spar-ringspartnere.Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som faglige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk - under aktivitetsudvalg.
BYGGE & ANLÆGARKITEKTER (ABU)Ingen formand pt.Henvendelse til [email protected]
BRAND OG REDNINGFormand Søren Lydeking Lydestade-mail: [email protected]
TEKNISKE ADT’EREFormand Jacob Harboee-mail: [email protected]
LANDINSpEKTøRBRANchENFormand Inge olsene-mail: [email protected]
TL BYGGE / ANLæG (Herunder TRI-udvalget)Formand Lars ole Raske-mail: [email protected]. 86 61 05 92
KULTUR & TEKNIKTEF TEATERTEKNIKERNEFormand Niels Flye-mail: [email protected]
mUSEUmmUSEUmSANSATTEFormand Bo Stig Andersen
AUDIOLOGIAUDIOLOGIASSISTENTERFormand Helle Rosenkviste-mail: [email protected]
pROcESpROcESTEKNOLOGERFormand Bo Bjørn Madsene-mail: [email protected]
mASKIN & pRODUKTION pRODUKTIONSTEKNOLOGER Formand Niels Peter Kjeldsene-mail: [email protected]
EL, IT & ELEKTRONIK ELFORSYNINGFormand Hans Bjerre Madsene-mail: [email protected]. 86 24 09 72
LANDSUDVALGET FOR IT OGELEKTRONIKFormand claus Bakmann e-mail: [email protected]. 86 14 72 97
DESIGN & TEKSTILDANSKE FORmGIVEREIngen formand pt.Henvendelse til [email protected]
TExTILBRANchENFormand Tanja Hjorthe-mail: [email protected]
ANDRE UDVALGTL-UNGDOmFormand Jesper [email protected]
SENIORERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06
LANDSDæKKENDE UDVALG
KONTAKT lokalafdelinger: Åbent for personlig henvendelse mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. aftale uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme inden for almindelig åbningstid. Se adresse, telefonnummer m.m. på side 39.
hotline: Udvidet telefontid på telefon 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17. Fredag 8-10 samt 13-15. Telefonisk vejledning om ansættelsesforhold, løn, kontrakter m.m. Spørgsmål vedrørende arbejdsløshed og dagpenge rettes til A-kassekontoret i åbningstiden.
Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358 København K, Telefon 33 43 65 00, Fax 33 43 66 77, E-mail: [email protected]. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13
Teknik&DesignA/s: Nørre Voldgade 12, 1358 København K., Telefon 33 43 66 11, E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk
Forbundet for Teknik & Design
SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER
SE LANDSDæKKENDE UDVALGS AKTIVITETER på SIDE 27
UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPoST ID-NR.: 42340:
AL HENVENDELSE; TEKNISKLANDSFoRBUND, [email protected]; T: 3343 6500
Afs
end
er:
Post
bok
s 77
7770
00 F
red
eric
ia
Æn
dri
nge
r/u
anb
rin
geli
ghed
med
del
es t
il u
dgi
ver:
Tekn
isk
Lan
dsf
orb
un
dN
ørre
Vol
dga
de
12, 1
358
Køb
enh
avn
K.
DANMARKP P
Ma
skin
el m
aga
sin
po
stID
-nr
.: 42
340
hER FINDER DU TEKNISK
LANDSFORBUNDS 9
AFDELINGER
AALBORG
HERNING ÅRHUS
ESBJERG VEJLE
ODENSE
RINGSTED
HILLERØD
TEKNISK LANDSFORBUND FORBUNDET FOR TEKNIK & DESIGN
TEKNISK LANDSFORBUND har afde-
linger ni steder i landet. Alle afdelinger
har åbent for personlig henvendelse
mandag-torsdag kl. 10-15, fredag
kl. 10-13. Du kan altid kontakte din
afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-
tiden.
Har du brug for hjælp/vejledning om
ansættelsesforhold, løn, kontrakter
udenfor åbningstiden kan du ringe
til Hotline på 70 11 13 15, mandag-
torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10
og 13-15. Se på www.tl.dk hvis du er
i tvivl om hvilken afdeling du hører til
eller ring til den afdeling der ligger
tættest på og få hjælp.
TL FYN ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: [email protected] Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 19 01 80.
TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: [email protected] A-kasse: [email protected] Lena Haraldsson.
TL MIDTVEST HERNINGØstergade 25, 1. sal, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: [email protected] Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.
TL NORD AALBORGØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: [email protected] Benny Falk.
TL SJÆLLAND HILLERØDHansensvej 16A, 3400 HillerødTlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: [email protected] Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.
TL SJÆLLAND RINGSTEDNørregade 8, 4100 ringstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: [email protected] Jørgen Jensen, tlf. privat 29469208.
TL SYDVEST ESBJERGExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: [email protected] Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.
TL SYDØST VEJLESjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: [email protected] Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36
TL ØSTJYLLAND ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: [email protected] Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67
KØBENHAVN