#05

Nogle tager sig en smøg, andre en kop kaffe. Og så er der dem, der helt glemmer at tage en pause.

Teknikeren minder om de vigtige øjeblikke af ro, pauserne på arbejdspladsen – se fotoreportagen

side 14. Og læs her, hvor lang din næste lur henover skrivebordet skal være.

Kilde: videnskab.dk

Kilde: Scansleep, søvnklinik

Kilde: kaffeinfo.dk

Kilde: Gallup

En powernap bør ikke tage mere end

15 til 20 minutter, da der ellers er

risiko for at falde i dyb søvn.

Hver dansker drikker i gennemsnit fire kopper kaffe

om dagen. Kun svenskerne og finnerne overgår vores

kaffetørst.

Meditation betyder bl.a., at

mængden af stresshormonet

kortisol falder i kroppen.

s

ss ss

ssssss ssssssssss sss s s s

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssss sssssssssss

ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss ss ssssssss ssssssssssss sssssss ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssss sssssssssssssssss s ssss sssssss

sss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssss s

ssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssss

ssssss sss sssss ss sssssssssssssssss sssssss sssssssssssss ssssss ssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss ssssssssssssss

ss sssssssssssssssssssssssssssssssss sss ss

ssssssssssssssss

sssssssssss ssssss

ssssssssssss

sssssssssssssssssss ssssssssss

ssss

s

ss

ssss

ss

s

s

s

s

ss

s

ssssssssss s s sssssssssssss ssssssss

sssss ss

ss ss

s ssss

ss sss sssss ssssssssssssss

sssssss s ssss ssssss sss sss s s s s s

ssssss sssssssssss ssssssss ssss ssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss ssssssssssssssss ssssss sssssssssssssssss ssss sssssss ss ssssssssss ssssssssssssss sss ssssss sssssssssssssss

ssssss s ssssssssss sss ss ssssssss sssssssssss sssssss sss ssssssss sss ss

s ssssssssssss sssss ssssss ssssssss

sssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssssss

ss

ssssssssss ssssssssssss

ssss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss sssssss sssssssssss

ssssssss ssss ssssss sssssssss sss sssss ssssssss ssssssssss

ssss

ss

ssssss ssss

sssss ss

ss

sss s ss

ss

s ssssss ss ssssss sssssssssss sssssssssssss ss ssssssssssssssssssss

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ss

sssssssss

ssss

ssssssss

ssssssssssssssssssssssssss ss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss

sssssssssssssssssssssssssssssssssss

s sssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss

ss ssssss ssss

ssss sssssssssssssssssssssss

ssss

sss ssssss sss ssssssssssss ssssssssssss

sss

ssss

ssss

sssssss

sssssssssss ssssss

ssssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss sssss ssss ssss sssssssssssssssssssssss s

ssssssssssssssssssssssssss ss

ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssss

ssssss ss

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss

ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sss ssssssss ssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss

sssssssss

ssss

sssssss sssssssssssssssss sssss

ssssssssss sss

ssssssssssssss

ssssss

ssssssssss

sssss sssssssssssssssssssssssssss

ss

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssss

ssssssssssssssssssssssssss ssss ss

sssssssssssssssssssss sssssssss ss ssss

ssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss

ssssssssssssssssss

ssss ssssssss sssssss

ssss

sssssssss ssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss

s

ssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssss

Over to millioner danskere har en

facebookprofil, hvor mange der bruger

den i arbejdstiden er mere usikkert.

Powernap

Facebook

Nej, vel?

Pausen er vigtig, men den er truet.

Derfor er Teknikeren i dag med indlagt pause

side 14. Betragt fotoreportagen fra Novozymes og

Kort & Matrikelstyrelsen som en hyldest til pausen

– og en reminder om, at de små frikvarterer er es-

sentielle for dig og din arbejdsplads.

I pausen får du reflekteret, hentet ny energi,

og sammen med gode kollegaer er du måske godt

på vej til at finde løsningen på et problem, som du

har bakset med.

I en tid, hvor presset stiger på de danske ar-

bejdspladser, er det vigtigere end nogensinde at

holde fast i pauserne, hvis vi ikke skal få stress el-

ler i værste fald brænde ud.

Hvor er den helsebringende pause egentlig ble-

vet af? Er der kun frokosten tilbage?

De gammeldags kaffepauser, en om formidda-

gen og en om eftermiddagen, er tit afløst af pau-

ser, som den enkelte selv tilrettelægger.

Hermed er der risiko for, at man springer over

– man er vel en pligtopfyldende og hårdtarbej-

dende medarbejder! - eller at man kommer til at

sidde alene. Det er ikke nemt at stille sig op foran

travle kollegaer og lave ingenting. Der mangler en

undskyldning.

Vi har brug for en ny slags pause på de danske

arbejdspladser, en power pause. En pause som

ikke er ensom, kedelig og lidt flov. Det er en god

lejlighed til at tænke sig om – og hvilken arbejds-

giver kan i øvrigt have noget imod det?

Så læs endelig Teknikeren i en pause!

Susanne Bruun

Redaktør

For første gang har illustrator Thor-

bjørn Stegemejer Eriksen sagt farvel til

en usikker, månedlig indtægt som free-

lancer og goddag til et liv som fastan-

sat underviser i tegning hos AOF i Fre-

derikshavn og Sæby. Og det er der en

helt bestemt grund til.

”Jeg kan godt selv leve fra måned til

måned, men jeg er enlig far til en pige

på to år, så nu det er tid til økonomisk

stabilitet,” fortæller Thorbjørn Stege-

mejer Eriksen.

Stadig tid til at freelance

Når aftenskolernes efterårssæson star-

ter 1. september, vil man derfor kunne

finde Thorbjørn Stegemejer Eriksen i

sin nye rolle som underviser i klassisk

tegning og illustrationsarbejde 30 timer

om ugen. Ved siden af vil han fortsætte

som freelance-illustrator, men drosler

det lidt ned. Og netop samspillet mel-

lem de to verdener ser han frem til.

”Jeg glæder mig til de udfordringer,

der er ved at undervise andre, og det,

at eleverne ikke er mennesker, der nød-

vendigvis vil leve af det. Det bliver også

en udfordring at favne så vidt, som de

spænder over, og at nå alle,” siger Thor-

bjørn Stegemejer Eriksen.

Han har ikke nogen formel undervis-

ningserfaring, men har tidligere haft

privatelever i sin ”praksis” som freelan-

cer. Fagligt har han sin erfaring som

tegner at trække på.

”Jeg vil kunne bruge min erfaring i,

hvad der fungerer, og min viden om bil-

ledsprog. Jeg vil også formidle, at det er

vigtigt at kunne fordybe sig i en tegning

og finde det personlige engagement,”

slår han fast.

Navn: Thorbjørn Stegemejer EriksenAlder: 29 årBopæl: DronninglundUddannelse: Illustrator, Designskolen Kolding 2006Nyt job: 15. august, underviser på AOF Sæby / Frederikshavn

Hvad mener du? mailteknikeren@tl.dk

#0316. april2009

#0410. juni2009

#0512. august2009

#0614. oktober2009

#0716. december2009

#03 #04 #05

0k

r.

Hvad skal man være god til?

Det er vigtigt at være et nysgerrigt

menneske.

Man skal være kritisk over for egne

ting.

Man skal være opdateret på, hvad

der sker ude i verden.

Og så skal man selvfølgelig kunne

tegne!

Væk med pauserne! Se at få lavet noget!

3

Gitas BLOG

14PausegymnastikFotoreportage fra to

arbejdspladser

7

33Landet RundtNY KALENDER

TL’s arrangementer

og kurser. Find dit

lokalområde, og sæt

kryds i kalenderen

44Gode gerninger… på kontoen. Ny social

andelskasse skabt af studerende

21Sund forsikringVi er vilde med

sundhedsordninger

04 TL Nyt

08 Arbejde

10 Små fejl på lønsedlenkoster dyrt i pension

14 Pausen

21 Ja til sundhedsordninger

26 SWOT på maskinindustrien

28 Gaffa er Gud

33 Landet rundt

42 Studie

44 Finanskrisen set gennemlyserøde briller

48 Sådan slipper du formultimedieskatten

50 Bunkerne der forsvandt

52 Design

54 Byggeri

56 Teknik

59 Nyt job

Vidste du?At du kan få op til

10% rabat i tl.dk/medlemstilbud

5.500

butik

ker

Specialist i oprydning 50

91%

4

Hvad synes du, Teknisk Landsforbund skal prio-

ritere ved forhandlingsbordet, når TL’s topfor-

handlere til foråret 2010 sidder over for bl.a.

industriens og byggeriets arbejdsgivere? Hvad

står højest på din ønskeliste? Mere i løn? Bedre

pensionsopsparing? Mere ferie? Eller noget helt

fjerde? TL’s faglige afdeling er netop nu i færd

med at forberede sig til forårets overenskom-

ster. I alt otte overenskomster skal forhandles

på plads for privatansatte medlemmer. Det dre-

jer sig om overenskomster med DI, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, DS Håndværk & Industri, Koope-

rationen, Dansk Tekstil & Beklædning, HTS og

TEKNIQ. Er du omfattet af én af disse overens-

komster, kan du sende dine ønsker til TL på

OK2010@tl.dk senest 23. august 2009.

TL’s lokalafdeling TL Sjælland i

Ringsted afholder ekstraordinær

generalforsamling onsdag den 19.

august. Formålet er at vælge ny

formand, da afdelingens nuværen-

de formand Jørgen V. Jensen (foto

tv.), trækker sig efter syv år på posten.

En enig afdelingsbestyrelse peger på Lene Ertner som ny

formand. Lene Ertner (foto th.), 43 år, er uddannet teknisk assi-

stent i 1985, og har siden 2002 arbejdet som faglig sekretær i

TL’s afdeling i Ringsted. Ved redaktionens afslutning havde in-

gen andre kandidater meldt sig. Medlemmer som hører til TL

Sjælland, Ringsted, opfordres til at møde op og afgive deres

stemme. Af praktiske årsager bedes man tilmelde sig senest

18. august kl. 14 via hjemmesiden.

Hvis du tilmelder dig TL Nyhedsbrevet, får du 10gange om året en email med nyheder fra TekniskLandsforbund. Nyhedsbrevet giver dig nyt omaktuelle sager fra TL’s verden, TL i pressen ogfagrelevante nyheder.

5

Hvis du bliver syg eller allerede er sygemeldt,

kan du finde hjælp og vejledning i forbindelse

med dit sygefravær på hjemmesiden sygeguide.

dk, som er udviklet og redigeret af en række for-

bund under LO. Guiden kan også hjælpe dig, hvis

en af dine kollegaer er blevet syg. Det er nemlig

vigtigt at alle samarbejder, så arbejdsmiljøet kan

blive endnu bedre.

Hidtil har arbejdsgivere kunnet slippe for at betale løn i opsi-

gelsesperioden, hvis de opsagde en nybagt mor efter hendes

første 14 ugers barselsorlov. Men en foreløbig udmelding fra

EF-domstolen betyder, at Teknisk Landsforbund fremover vil

rejse krav om fuld løn ved opsigelse af barslende uanset hvor-

når i barsels- og forældreorloven, den falder. Pt. verserer to

sager, mens der er indgået forlig i en enkelt, hvor TL-medlem-

met har fået godt 600.000

kr. i erstatning og

manglende løn.

af unge under 30 år synes, det er ok, at behandlingsordninger er skattefri, og

dermed delvist betalt af skatteydere, der ikke kan blive omfattet af en sådan

ordning, f.eks. pensionister og arbejdsløse. Det viser en undersøgelse foretaget

af Teknikeren, hvor 3.177 medlemmer har deltaget. 42 procent af de unge synes ikke, at det er i

orden med skattefrihed, mens det er næsten omvendt, når den kommer til folk over 50 år. Her

siger 39 procent god for skattefrihed, mens 61 procent mener nej. Læs mere side 21.

Sygeguide giverdig overblik

6

Tegn dit liv op – så kan du måske få øje på det, du ønsker at

gøre noget ved. Me Map er et simpelt redskab, der bruger

mindmap-teknikken til at se de store sammenhænge. Du kan

lære at bruge Me Map på ét af de i alt 88 kurser, som Teknisk

Landsforbund udbyder i efteråret 2009. Der er lidt for enhver

smag, og hvis du er mere til fagkendskab end til personlig ud-

vikling, kan du få ny viden om bl.a. maskindirektivet, lavenergi-

byggeri, elregler og energiberegninger. Læs mere i TL’s nye

kursuskatalog, som er sendt til dig sammen med dette nummer

af Teknikeren.

og 87 andrenye kurser for dig

I starten af september måned går indsamlingenaf løndata for 2009 i gang. Derfor vil vi gernehave, at du tjekker dine oplysninger på Mit TL.Vi har nemlig brug for korrekte oplysninger omdig, så statistikkortet ender de rigtige steder.Ændringer der blev skrevet på statistikkortetsidste år er ikke blevet registeret. Det er derforvigtigt, at du hurtigst muligt opdaterer dineoplysninger på Mit TL. Du finder indgangen tilMit TL på tl.dk.

Hvor stor ensparegris er du?

Gå ind påwww.beregner.loplus.dkog se hvor meget du kanspare med dit medlemskort.

Dit medlemskort er også etLO Plus rabatkortJo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger dukortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet.Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget dukan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvordu får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget dukan spare på www.beregner.loplus.dk

7

Tidligere var pension blot de kroner og øre, du fik udbetalt

den dag, du forlod arbejdsmarkedet. I dag handler pension om

meget mere. Forebyggende ordninger med mulighed for mas-

sage, fysioterapi og indlæggelse på privathospital er for man-

ge blevet en fast del af pensionsordningen. I den store op-

gangsperiode i det nye årtusinde blev det ligefrem et

personalegode i en række større virksomheder. Det er for så

vidt helt i orden, bare det ikke påvirker de udbetalinger der er

til rådighed til den enkeltes alderdom.

Det er muligt at tegne en sundheds- og behandlingsord-

ning for alle medlemmer, men det vil medføre en væsentlig

reduktion i pensionspengene. Og det vil vi ikke være med til.

Medlemmerne skal være sikre på, at de pensionspenge de

måned efter måned indbetaler også vil være der i den sidste

ende.

I TL har vi gennem længere tid politisk drøftet holdninger

til de nye tiltag. Forebyggende ordninger kommer helt sikkert

til at indgå i overenskomstforhandlingerne fremover. Derimod

er der større usikkerhed om behandlingsordninger, der er af-

hængig af et ansættelsesforhold. Det betyder, at hvis man er

under uddannelse, midlertidigt ude af arbejdsmarkedet eller

gået på pension, så er man ikke opfattet af et behandlingstil-

bud.

Desuden er det værd at holde øje med, på hvilke måder

ordningerne skævvrider det offentlige sygehusvæsen, der jo

er garant for at uddanne, drive forskning og sikre behand-

lingsmuligheder til alle uanset alder og status.

Politisk har TL derfor truffet den beslutning, at vi gerne vil

medvirke til, at interesserede medlemmer får tilbuddet. Det

må bare ikke påvirke ens alderspension! Derfor har det enkel-

te medlem her i efteråret mulighed for individuelt at tegne en

helbredssikring i PFA, der så betales særskilt. Dette tilbud

gælder også selv om man ikke har sin pensionsordning i PFA.

Gita Grüning

Forbundsformand

Har du spørgsmål eller kommentarer?Skriv til Gita på ggr@tl.dk eller tl.dk - Gitas BLOG

gitas Blog

På cykel, til fods eller med bus? Ellerforetrækker du bil, båd, scooter eller…Er du frisk på så stille op til vores fotorepor-tage om teknikernes transportmidler anno2009, hører vi meget gerne fra dig. Send osen mail på teknikeren@tl.dk. Vi trækker lodom to flasker god rødvin blandt positivebesvarelser. Sidste frist 1. september.

Teknisk Landsforbunds freelancebureau Tek-

nik & Design har fået ny hjemmeside. Det er

Jørgen Møller, Artinfact, der står bag det nye

layout og Creuna Danmark, som har udviklet

hjemmesidens funktionaliteter.

Teknik & Design harfået ny hjemmeside

Det er ikke lang tid siden, at ledige skulle søge fire job

om ugen. Ikke overraskende viser bogen Ledighedspa-

radokset af lektor Christian Albrekt Larsen, at det ikke

er den ideelle måde at få et nyt job på.

Derimod er netværk den bedste måde at skifte arbejde

på eller at komme i job igen som ledig, skriver forfatte-

ren i en analyse i Ugebrevet A4. Hans undersøgelse vi-

ser, at kun 33 procent af de mennesker, som skifter

job, har hørt om jobbet via opslag. Mere overraskende

er det måske, at ledige, som kommer i job igen, i næ-

sten samme grad bruger deres netværk til at finde nye

job. Ifølge Christian Albrekt Larsen viser undersøgel-

sen, at langtidsledige i længden mister deres netværk,

og dermed bliver chancerne for at få et nyt job mindre.

Tre gode råd om netværk og jobsøgning

-

ne meget bredt. Måske kender din tandlæge en, som

kender en.

et job. Men de kan give dig informationer om jobs og

nye forbindelser.

kan evt. give dem dit cv, så de ved, hvad du kan, el-

ler så de kan dele det ud til andre.

Kilde: AS3 Employment

8

31%Mindre fryns31 procent af de danske virksom-

heder har skåret i personalegoder

på grund af den økonomiske krise,

viser en undersøgelse fra Leder-

nes Hovedorganisation.

En arbejdsplads uden konflikter findes næppe, men udgi-

velsen ”En værktøjskasse om konflikthåndtering” kan må-

ske hjælpe til, at konflikterne ikke får lov til at vokse sig for

store. 28 sider, 11,50 kr., fra BAR Service og Tjenesteydelser.

Få styr på konflikterne

Føler du dig også lidt fjollet, når du på dit arbejde står

på en bagtrappe eller i en kedelig gård og trækker frisk

luft igennem en cigaret? Så har du måske brug for et ry-

gestopkursus. Antallet af virksomheder, der tilbyder ryge-

stopkurser til medarbejderne er tredoblet siden 2003, viser

Nu er det muligt at deltage i konkurrencen om at være

Danmarks sundeste virksomhed. Konkurrencen er en del

af en sundhedskampagne, der skal sætte sundhed højere

på dagsordenen. Arbejder du på en sund virksomhed eller

på en arbejdsplads, som godt kunne blive sundere, er det

måske værd at deltage.

en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Undersøgelsen viser, at 56 procent af virksomhe-

derne tilbyder medarbejderne hjælp til at kvitte

tobakken. Du kan få hjælp til rygestoppet med Sund-

hedsstyrelsens tiltag

9

Har du også en leder, der implemente-

rer luftige ord og begreber i sine sæt-

ninger for at italesætte, hvordan jeres

virksomhed skal performe på den lange

bane?

Af en eller anden årsag begynder

nogle mennesker at tale et særligt

sprog, når de træder ind af døren på

deres arbejdsplads. Sproget bliver ofte

brugt på møder, hvor et menneske –

typisk en leder – skal forklare eller sæt-

te ord på nye arbejdsopgaver, en ny

strategi eller en mission. I gamle dage

ville man betegne det særlige sprog

som varm luft eller at hælde vand ud

af ørerne.

Nu hvor engelsk på mange arbejds-

pladser er ved at overhale dansk, er det

måske mere rammende at bruge beteg-

nelsen buzz words, om de mange op-

pustede modeord, der sniger sig ind i

mødelokaler og ved powerpoint-

præsentationer. Eller slet og ret bull

shit.

Bull shit-sproget har fået nogle

kvikke hoveder til at opfinde spillet bull

shit bingo. Hvis du eller dine kolleger

også har tendens til at blive fjerne i

blikket på møder, kan spillet anbefales.

Tallene på bingopladerne erstattes af

”Bull shit-ord” som samtænke, proces-

orienteret, perfomance, handle af osv.

osv., og ordene krydses af, når de bliver

nævnt. Det kan dog virke upassende at

råbe bingo, når du har pladen fuld, men

I kan aftale et kodeord, som bruges i

stedet – for eksempel commitment …

Søg efter bull shit bingo på google og

find mere inspiration.

Mange medarbejdere i danske virksomheder lider

under et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Sidste år

gav Arbejdstilsynet hele 930 påbud til danske

virksomheder, fordi det psykiske arbejdsmiljø

ikke var godt nok, og det er næsten en fordob-

ling siden 2007, skriver månedsmagasinet

Lederne. Et for stort tidspres kan være en af

årsagerne til, at det psykiske arbejdsmiljø får en

sur smiley fra Arbejdstilsynet.

Alle arbejdspladser skal udarbejde arbejdspladsvur-

deringer (APV), og Arbejdstilsynet har udarbejdet forskellige tjeklister, som

kan være til hjælp for at vurdere om det psykiske arbejdsmiljø er godt.

Hvad vil du for eksempel svare på disse spørgsmål?

Dårligt psykiskarbejs miljøeksploderer

Høretelefonerne Jabra HALO headset kan med blue

tooth teknologi kobles trådløst til computeren eller

musik på mobiltelefonen. Når telefonen ringer, stop-

per musikken, og du besvarer opkaldet via indbygge-

de mikrofoner i høretelefonerne.

Temperaturen bør ikke overstige 25 grader, og er ideel på 20 til 22 grader.

Direkte solstråler igennem vinduer bør undgås

– udvendige solskærme kan være en god idé.

Luft ordentlig ud

– luk vinduerne helt op i kort tid. Vinduer, der står på klem, kan give træk.

Et ventilationsanlæg kan være nødvendigt.

Kilde: Et godt arbejdsmiljø på IT-arbejdspladsen udgivet af Københavns Kommune.

amk.kk.dk/itarbejdspladsen

Undgå dårligt indeklima

Tal i telefon med høretelefoner

Fejlen var bare en enkelt, lille kode på lønsedlen, men i kroner

og øre dækkede den over et stort beløb. For en tekniker hos

Statens Serum Institut i København betød den forkerte kode

nemlig, at han kun fik indbetalt fem procent af sin løn i pensi-

on siden 2003, mens tallet i virkeligheden skulle være ti pro-

cent.

Samtidig var han ikke blevet flyttet over på Ny Løn med

tilhørende nye tillæg, og det betød alt i alt, at han i 2009 stod

med 180.000 kroner for lidt på sin pensionsopsparing. Heldig-

vis blev fejlen opdaget af en vaks tillidsrepræsentant, fordi

han også selv havde fejl på sin lønseddel. I alt viste det sig, at

13 teknikere på Seruminstituttet havde fejl på lønsedlen, som

betød forkerte løn- og pensionsindplaceringer i årevis.

”Vi opdagede, at alle med ens kvalifikationstillæg ikke fik

ens pension. Det gjorde vi personaleafdelingen opmærksom

på, men her kunne man ikke umiddelbart gennemskue, hvad

der var galt,” fortæller kvalitets- og måletekniker Ib Perlblad,

der er tillidsrepræsentant på Statens Serum Institut.

Der gik derfor meget lang tid, hvor sagen blev undersøgt i

lønkontoret, mens de for lave indbetalinger fortsatte. Samti-

dig blev ansvaret for lønudbetaling flyttet mellem to afdelin-

ger på Seruminstituttet, og det trak opklaringen af mysteriet

i yderligere langdrag.

Til sidst bad Ib Perlblad Teknisk Landsforbund om hjælp,

og så kom der for alvor skub i sagen. Derfor er alle nu korrekt

indplaceret på Ny Løn og har fået efterbetalt de manglende

beløb med renters rente. For de 12 øvrige teknikere drejer

det sig om beløb mellem 23.000 og 64.000 kroner.

Risikerede lavere forsikringsudbetaling

For den mest uheldige medarbejder, hvis procentsats for

pensionsindbetaling var for lav, kunne det også have resulte-

ret i en lavere forsikringsudbetaling, hvis der var f.eks. var

sket ham en arbejdsskade, da man er forsikret mod dette i

sin pensionsordning. I så fald ville Seruminstituttet som ar-

bejdsgiver have været nødt til at punge ud i stedet.

Det kan betale sig at holde øje med lønsedlen.

Tillidsrepræsentant Ib Perlblad opdagede, at 13

medarbejdere på Statens Serum Institut pga. en

menneskelig fejl havde fået indbetalt i alt godt

400.000 kroner for lidt på deres pensionsopsparing.

»

10

11

»

12

”Derfor er det også i arbejdsgive-

rens interesse, at indbetalingerne

er korrekte,” påpeger Ib Perlblad.

Hvis fejlene ikke var blevet op-

daget, ville det have betydet en

væsentligt lavere pension, når

den tid kommer. Derfor skal

man virkelig være omhyggelig med at

kontrollere, at der sker korrekte indbe-

talinger til ens pension.

”Når det går galt, er det dæleme af

stor betydning,” advarer Claus Edlev,

faglig konsulent i Teknisk Landsforbund.

Han anbefaler derfor, at man får sin

tillidsrepræsentant eller lokale TL-afde-

ling til at tjekke, at ens løn og pensions-

indbetalinger er korrekte. Samtidig skal

man være meget opmærksom på, at der

kan ske fejl, hver gang der sker ændrin-

ger, f.eks. ved nyt job, ny overenskomst,

omstruktureringer eller nye lønsystemer.

Sagen viser, at det ikke kun er de priva-

te arbejdsgivere, der kan lave fejl ved pen-

sionsindbetalinger.

”At der kan ske den slags fejl, er ikke særligt betryggende,

og derfor skal man være opmærksom på, at sådan noget

også kan ske i en statsvirksomhed,” advarer Ib Perlblad.

Menneskelig fejl bag pensionsbrøler

Hos Statens Serum Institut erkender lederen af lønsektionen,

Christine Sørensen, at der er sket nogle meget beklagelige,

menneskelige fejl, og at det har taget meget lang tid at få

sagerne udredt på grund af kompleksiteten i det.

”Denne sag viser, at selvom procedurerne ved løn- og pen-

sionsberegning er meget omhyggelig, kan der sagtens opstå

fejl – også hvis det er udført af en statslig myndighed,” siger

Christine Sørensen.

Hun oplyser, at alle teknikerne på Seruminstituttet nu er

overført til Ny Løn. Til gengæld vil der stadig – som på enhver

anden virksomhed – kunne ske menneskelige fejl ved indtast-

ning af koder for løntrin og pensionspræmie.

”Men på baggrund af denne sag vil vi fremover selvfølge-

lig være meget opmærksomme og studse ved markant lavere

pensions- eller lønbeløb, som vi løbende får en samlet over-

sigt over. Derfor bør man også selv kontrollere sin lønseddel,

og spørg endelig lønkontoret eller tillidsrepræsentanten, hvis

der er noget, der ser forkert ud,” siger hun.

13

Teknisk Landsforbund har

tænkt på din fremtid.

Og det skal du være glad for.Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør Teknisk Landsforbund heller ikke.

Men de har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op i PFA. Har du valgt

det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensions-

afkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente

på 3,5 procent blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig.

Til livet.

Brug livet !

skabe bedre trivsel og mindre stress.

Kilde: Teknisk Landsforbund

mindst en time af arbejdsdagen på

private ting som mails, byture, tele-

fonsnak og internettet. Otte procent

bruger ingen tid på private gøremål.

Kilde: Analyse Danmark

-

pladser skal rygepausen foregå uden-

dørs – nogle steder uden for selve ar-

bejdspladsens matrikel.

Kilde: Gallup

En halv time i kantinen. Et kvarter på øjet. Tre minutter på

Facebook. Et minuts eftertænksomhed ved vinduet. Kaffe i

tastaturet. Hvad er en pause? Teknikeren ledte efter svaret

på to arbejdspladser, Novozymes og Kort & Matrikelstyrelsen.

regelmæssigt afbrydes af andet arbej-

de eller af pauser.

Kilde: Arbejdstilsynet

til en halv times daglig frokostpause.

Kilde: Teknisk Landsforbund

-

migt arbejde, skal du ifølge Arbejds-

miljøloven have en pause efter halv-

anden times arbejde. De små pauser

på arbejdspladsen er ikke reguleret af

love eller overenskomster – ofte afta-

les reglerne eller kulturen lokalt.

Kilde: Teknisk Landsforbund

Hvordan kommer du på arbej-

de? På cykel, til fods eller med

båd, bil eller bus? Vil du stille

op til vores fotoreportage om

teknikernes foretrukne trans-

portmidler, så skriv til teknike-

ren@tl.dk og deltag i lodtræk-

ningen om to flasker god vin.

Frist 1. september.

14

Novozymes d. 22. juni 2009, kl. 14.14.

Laboratorietekniker Helene Krarup-

Christensen holder rygepause. Det

foregår altid udendørs.

151515

16

Novozymes d. 22. juni2009, kl. 15.23.LevnedsmiddelteknikerRyan Christensentænker sit – i kontrol-rummet.

Novozymes d. 22. juni2009 kl. 14.33.’Pauserummet’ i Gæ-rings Pilot Plant. Post-kort fra de lange pauser.

17

Novozymes d. 22. juni2009 kl. 11.35.Tekniker Tom Lohmann,Gærings Pilot Plant, ersnart klar til frokost.

Tillidsrepræsentant Lars Bo Køppler: ”Kutymen er to pauser –

en formiddag og en eftermiddag af ca. 5-10 minutters varig-

hed (foruden frokostpausen på en time.) Ledelsen har meldt

ud, at kaffepauser kan holdes, når det passer ind i arbejdet.

Vi sætter kaffe over i pauserummet formiddag og eftermid-

Pausekultur hos Novozymesdag, og så er det op til den enkelte medarbejder at finde et

passende tidspunkt. Det betyder, at man ind imellem kommer

til at sidde alene. Det går jo lidt imod, at det sociale på en ar-

bejdsplads er vigtigt. Vi har lov til at fejre begivenheder, og

det gør vi hver fredag klokken 9.30 med morgenbrød.”

18

Novozymes d. 22. juni2009 kl. 16.35.Elektroniktekniker Hen-ning Fugmann er lidtvæk. Kontrolrummet iGærings Pilot Plant.

19

Kort & Matrikelstyrelsend. 24. juni 2009, kl. 8.32.Kartograf Marianne Møl-ler Nielsens computersover. Kortgruppen i Sø-kortkontoret.

Kort & Matrikelstyrelsend. 24. juni 2009, kl. 9.52.Koncentration hos tek-nisk assistent Trine Hele-ne Rasmussen. Kortgrup-pen i Søkortkontoret.

Tillidsrepræsentant Peter Timmermann Larsen: ”Umiddel-

bart er der ikke regler for pauser, andet end vi har 29 minut-

ters frokost, og vi samles om fredagen og spiser morgenmad

en times tid. Men folk er gode til lige at tage fem minutter

her og der, hvor man snakker over en kop kaffe, og vi rygere

Pausekultur i Kort & Matrikelstyrelsenkan gå ned i gården og ryge. Vi har fået et fint sted dernede

med et glasskur samt borde og bænke. I det hele taget har vi

fokus på pauser, og det er fuldt lovligt at tage en pause fra

arbejdet, om det er for at ryge eller bare hænge lidt og snak-

ke i fem minutter.”

20

21

Vi er vilde med forebyggende sundheds-

ordninger, der giver os adgang til bl.a.

fysioterapi, kiropraktik og psykolog-

hjælp.

Og begejstringen er næsten lige så

stor, når det gælder behandlingsordnin-

ger, der giver adgang til privathospitaler.

Det er konklusionen på en større un-

dersøgelse om sundheds- og behand-

lingsordninger, som 3.177 medlemmer af

Teknisk Landsforbund deltog i. Hele 77

procent vil gerne være omfattet af en

forebyggende sundhedsordning, hvis

de selv kunne vælge. Og af dem, der al-

lerede er omfattet af en ordning, er 91

procent tilfredse.

Stort det samme gør sig gældende

med behandlingsordninger. 72 procent

ville vælge en, hvis de kunne. Og af

dem, der allerede er omfattet, er 89

procent tilfredse. Endnu er det ikke alle,

der har mulighed for at blive dækket af

sundheds- og behandlingsordninger,

men det skal der laves om på, mener

hovedbestyrelsen i Teknisk Landsfor-

bund.

Alle skal have muligheden

”Vi ønsker, at alle får mulighed for at få

en sundheds- og behandlingsordning.

Som det er i dag, har ledige, selvstæn-

dige og de fleste ansatte inden for det

offentlige ikke mulighed for hverken en

forebyggende eller behandlende ord- »

44% 52%

22

Jeg er ikke tilhæn-

ger af sundhedsforsik-

ringer, men mener, at

det er offentligt anliggen-

de. Det betyder jo, at der kun

er sundhedsforsikring til dem,

der har råd til det. Og hvis man

har penge på lommen, så er der jo

masser af privathospitaler, man kan

henvende sig til. Jeg har ingen sundheds-

forsikring og overvejer under ingen

omstændigheder at anskaffe

mig en.

ning. Men det får de nu,” siger Gita Grü-

ning, formand for Teknisk Landsfor-

bund.

Ingen skattefrihed

Til eftåret vil PFA tilbyde en behand-

lingsordning – kaldet PFA Helbredssik-

ring – der giver mulighed for bl.a. be-

handling på privathospital, og man vil

kunne tilvælge en forebyggende ord-

ning med bl.a. fysioterapi, kiropraktor

og psykologhjælp.

Tilbuddet gælder alle medlemmer,

men i modsætning til de ordninger, som

virksomheder tilbyder deres ansatte, er

der ingen skattefidus ved PFAs ordning.

”Jeg så helst, at virksomhederne

ikke kunne trække udgiften fra i skat,

når de tilbyder ordninger til ansatte, for

det skaber ulighed. Det største problem

har dog været, at mange slet ikke har

haft mulighed for at oprette en sund-

heds- eller behandlingsordning, og det

råder vi bod på nu,” siger Gita Grüning.

Tonni Nørgaard, afdelingsformand i

TL MidtVest, Herning, mener ligeledes,

at det vigtigste er, at alle kan tilmelde

sig ordningen.

”Jeg ville da gerne have, at medlem-

mer ikke skulle betale skat af ordnin-

gen, for jeg bryder mig ikke om den

ulighed, at nogen kan få skattefrihed

og andre ikke. Men det er et langt sejt

træk at ændre på skattereglerne, og

jeg vil hellere bruge kræfterne på at

kunne tilbyde en ordentlig ordning til

alle TL-medlemmer,” lyder det fra Tonni

Nørgaard, der også ser en potentiel

fare, hvis man helt fjernede skattefri-

heden fra de arbejdsgiverbetalte ord-

ninger.

Ikke kun for direktionsgangene

”Hvis man fjerner skattefriheden, risi-

kerer man også, at det kun er dem på

direktionsgangene, der får tilbudt en

ordning. Det vil for alvor skabe større

ulighed. Som det er nu, nyder vi glæde

af, at ordningerne skal tilbydes alle an-

satte, og ikke bare dem i de højere luft-

lag,” siger Tonni Nørgaard.

Navn: Hans Dollerup

Alder: 54 år

Uddannelse: Byggetekniker

Arbejdsplads: Arbejdsløs siden maj.

Tidligere Papiruld Danmark

Bopæl: Skanderborg

Egen sundhedsforsikring: Nej

Hvadsynes du om

sundheds-forsikrin-

ger?

59%77%

23

»

Teknikerens undersøgelse viser også,

at selvom vi er positive over for både

sundhedsordninger og behandlingsord-

ninger, så er vi ikke meget for at bytte

en lønstigning eller dele af pensionen

med sådanne ordninger.

Og den holdning falder godt i tråd

med Tonni Nørgaards indstilling til ord-

ningerne:

”Det er fint, at der kommer en mas-

se tilbud til medlemmerne, men det af-

gørende er, at det er frivilligt, og at der

ikke bruges af pensionsmidlerne,” me-

ner Tonni Nørgaard. Tilbuddet fra PFA

går i luften til efteråret, hvor du vil få

nærmere besked.

Hvadsynes du om

sundheds-forsikrin-

ger?Jeg synes, det ville være en god

idé, hvis alle arbejdsgivere tilbød

sundhedsforsikring via lønnen. På den

måde kommer det heller ikke til at ad-

skille folk i dem, der har og dem, der

ikke har. Men generelt synes jeg, det er

en god idé med sundhedsforsikringer.Navn: Suzanne Rijna

Alder: 43 år

Uddannelse: Elektriker

Arbejdsplads: Læser til produk-

tionsteknolog og innovatør på

Skive Tekniske Skole

Bopæl: Viborg

Egen sundhedsforsikring: Nej

50% 91%

24

Jeg har en sund-

hedsforsikring via mit ar-

bejde i Dansk Supermarked, og

jeg synes generelt, at sundhedsfor-

sikringer er helt i orden. Så længe

man bare ikke driver rovdrift på de

samme faciliteter. Men selv om jeg

har en sundhedsforsikring, så har

jeg aldrig brugt den.

Navn: Niels Westphall

Alder: 56 år

Uddannelse: Bygningskonstruktør

Arbejdsplads: Dansk Supermarked,

Højbjerg, teknisk afdeling

Bopæl: Århus N

Egen sundhedsforsikring: Ja

Hvadsynes du om

sundheds-forsikrin-

ger?

59%73%

25

Jeg havde en

sundhedsforsikring

gennem min arbejdsplads,

men den er opsagt nu, hvor jeg

ikke er i firmaet længere. Men

den var rar at have og en god ord-

ning for os medarbejdere. Jeg synes,

det er i orden med sundhedsforsikringer,

for alle dækker sig jo ind. Så for dem,

der har mulighed for det, er det ok.

Man skal jo tage de fordele, man

kan.

Hvorfor skal man oprette en Helbreds-

forsikring?

”Du skal tegne en helbredssikring, fordi

den giver dig mulighed for hurtigt at bli-

ve udredt og behandlet på et privatho-

spital, hvis du bliver syg. Som syg er man i

sagens natur bekymret, og derfor er det

en måde at få afkortet den periode, hvor

man går og er utryg,” siger Anette Dam-

gaard, direktør i PFA Sundhed.

”Ved tilvalgsmuligheden, der dækker

bl.a. kiropraktor, fysioterapi og psykolog,

handler det også om forebyggelse. Hvis

du hurtigt kan blive behandlet for f.eks.

ondt i ryggen, så falder risikoen for, at

man havner i et mere langvarigt sygefra-

vær. Vi plejer at sige, at man skal forebyg-

ge, så man kan blive i ”den grønne zone”,

hvor man er sund, rask og velfungerende”

Hvadsynes du om

sundheds-forsikrin-

ger?

Hvordan fungerer helbredssikringen?

”Som udgangspunkt skal du først have

en lægehenvisning, og derefter kontak-

te PFA Sundhedscenter, hvis noget skal

undersøges eller udredes eller hvis man

skal scannes eller opereres i f.eks. knæ-

et eller ryggen. Ved tilvalgsordningen

med bl.a. fysioterapeut og kiropraktor

skal man som udgangspunkt have en

tid inden for fire dage, og hvis det er

akut, inden for 24 timer,” forklarer Anet-

te Damgaard.

Navn: Niels Jørgen Sandgaard

Alder: 65 år

Uddannelse: Bygningskonstruktør

Arbejdsplads: Gået på efterløn.

Tidligere Dansk Brandteknisk Institut

Bopæl: Mårslet syd for Århus

Egen sundhedsforsikring: Nej

53% 89%

26

Hvilke større forandringer er der sket inden for dit fag og dit job de

seneste år?

Da jeg første gang satte et anlæg i drift for 20 år siden, var jeg i ugevis

overladt til mig selv et sted i Tyrkiet. Nu kan man når som helst være i

kontakt med hvem som helst over alt på kloden, og informationsflowet er

enormt. Det betyder, at arbejdstempoet nu er langt højere, og samtidig er

tilgangen til information fundamentalt ændret. Det er vigtigere at være

god til at finde relevant information end at besidde en stor teknisk viden.

I gamle dage skulle man som tekniker vide, hvordan man fik en maskine til

at køre rundt. I dag kan man ringe til Siemens og spørge, hvilken knap på

maskinen, man skal trykke på. Til gengæld er det en stor og vigtig opgave

at filtrere al den information, der er til rådighed.

Hvor ser du de største udfordringer?

Globaliseringen og udflytning af arbejde ramte først de ufaglærte, men nu

er også teknikere og andre eksperter i farezonen. Det er dyrt at lave ma-

skiner og anlæg på en fabrik i Danmark, så det kan vi kun fortsætte med,

hvis vi er smartere og hurtigere end konkurrenterne i lande med lavere

lønudgifter. Vi er nødt til at være endnu mere fleksible i fremtiden.

1.400 medlemmerUddannelser repræsenteret: Produktionsteknologer/produktions-teknikere/maskinteknikere, tekniske designere/assistenter, it- og elektronikteknologer/elektronikteknikere og installatører.

Per Bjerg NielsenProjektleder GEA Liquid Processing i Skanderborg, der bygger procesanlæg til især mejerier og bryggerier Oprindeligt elektriker, elektroniktekniker, har taget ingeniørernes lederuddannelse47 årBor i Århus

27

Leif TångbergFormand forDansk AutomationsselskabStifter af Tångberg Pro-Consult,der installerer automatiske anlægtil energioptimeringUddannet elektriker,mangeårig tekniker52 årVallensbæk

Hvordan vil du karakterisere maskinindustrien lige nu?

Branchen befinder sig i smult vand. Den er blandt de bedste i

verden til at producere maskiner og maskindele af høj kvali-

tet, og der vil altid være efterspørgsel efter maskiner og an-

læg, der automatiserer og rationaliserer produktionen.

Naturligvis kan den aktuelle krise mærkes, men det

retter sig hurtigt. Vi havde også nedgang for syv-ot-

te år siden, hvor en del opgaver blev flyttet til ud-

landet, men det er for længst vendt, og størstede-

len er trukket hjem igen. De seneste fire-fem år

har det været svært ved at skaffe tilstrækkeligt

med højt kvalificeret personale.

Hvor forudser du

de største forandringer?

Der vil især komme øget efterspørgsel

efter maskiner og anlæg, der sparer

energi, vand og mindsker miljø-

belastningen. Og behovet for ud-

dannelse og opkvalificering vil

vokse endnu mere. Som tekni-

ker og specialist skal man løbe

stærkt for at følge med i ud-

viklingen på det her felt, og ef-

teruddannelse bliver enorm vigtig.

28

Der er tre timer til showtime. Teatertekniker Lya

Lundsagers hjertebarn - lyset - skal sættes helt

perfekt. Hver lampe bliver behandlet med omsorg,

så den kan udfylde sin helt særlige rolle på scenen.

29

En enkelt skarp, hvid lampe skærer

gennem det sorte rum og oplyser dele

af den mørke scene. Der er rækker med

stole. Sorte, firkantede ’flightcases’ på

hjul står tilfældige steder på det sorte,

kvadratiske gulv. En kost læner sig op

ad en metallift, og et hav af lamper i

forskellige størrelser nærmest vælter

ned fra loftet. En stor, sort rulle gaffa-

tape triller fra en flightcase ned på gul-

vet, hvor den fortsætter hen ad gulvet

og rammer en fod. Lya Lundsager ræk-

ker ned efter tapen.

”Hvis alt går galt, kan du køre en

forestilling igennem på en rulle gaffa

og noget molton (sort klæde, red.)”.

Vi er til SpringFestival – en interna-

tional børne- og ungdomsfestival – på

Østerbro i København. Det er onsdag

formiddag. Om seks timer er der åb-

ningsforestilling. Børne- og ungdomste-

atret Corona la Balance lægger ud med

den prisbelønnede forestilling ”Alt om

min mor”, hvor Lya Lundsager arbejder

som teatertekniker.

Vi er all round

”En teatertekniker er den, der skaber

rammerne, så skuespillerne kan gå på

scenen og sige deres replikker. Jeg la-

ver alt fra at feje gulvet og bære rekvi-

sitterne ind til at sætte lyset og indstil-

le lyden,” siger Lya Lundsager, der bøjer

sig ned og hjælper en kollega med at

lægge brede striber af sort ’dansevinyl’

på scenegulvet.

”På den måde er vi til forskel fra

f.eks. lys- og lydmænd væsentligt mere

’allround’. Vi går til hånde på en anden

måde og kan lidt af det hele. Noget der

især er en force på et børne- og ung-

domsteater, der ikke ligefrem vælter sig

i penge,” forklarer Lya Lundsager.

Mit hjerte ligger deroppe

Lya Lundsager og hendes kollega bak-

ser med at få det sorte vinyl til at flugte

ved alle scenekanter. Den berømte gaf-

fa kommer i spil og tvinger vinylen på

plads og sorte stykker molton bliver

hængt op i begge sider og på bagvæg-

gen: En enkel sort, og dermed neutral,

scenografi er skabt. Lya svinger kosten

enkelte gange over gulvet og begynder

at grine.

”At feje er bare en del af jobbet. Mit

hjerte ligger deroppe. Hos lamperne,”

siger Lya Lundsager og peger 10 meter

op i luften.

”Lyset er min store passion. Måske er

det fordi, jeg er god til detaljer. Det er

nok en kvindeting,” reflekterer Lya, der

med sine mange år i branchen har væ-

ret vidende til en mindre revolution in-

denfor faget. Hvor hun før ofte var

eneste kvindelige teatertekniker på en

forestilling, myldrer kvinderne i dag ind

på uddannelsen, og mændene skal ind-

stille sig på at overlade en scene, der

ellers indtil for ganske nyligt var helt og

aldeles fyldt med Y-kromosomer.

”Da jeg startede var der en udpræ- »

30

get holdning om, at kvinderne ikke var

velkomne i faget. Men i dag er det helt

legitimt. I det tekniske team på festiva-

len er tre ud af otte kvinder,” fortæller

Lya Lundsager og afslører, at hun på in-

tet tidspunkt har oplevet diskrimination

fra sine mandlige kolleger. Kun en en-

kelt gang har hendes køn været i vejen.

I Italien. Med Betty Nansens Teatrets

forestilling ”Woyzeck”, som hun turne-

rede verden rundt med i over to år.

”Her ville de mandlige teaterteknike-

re ikke arbejde under en yngre kvinde.

Så de nedlagde arbejdet. Et kort øjeblik,

og så kom vi da i gang igen,” siger Lya

Lundsager

Hun skulle have mødt på arbejde

tidligere i dag, men det blev lavet om i

sidste øjeblik. Ligesom så mange andre

ting. Men det er Lya Lundsager vant til.

Hendes valg af arbejdsliv – som hun

bruger mange af døgnets timer på, og

hvor vagt- og turnéplaner konstant bli-

ver lavet om – er et meget bevidst valg.

”Mit liv som turnerende teatertekni-

ker er alt andet end rutine. Jeg ved al-

drig, hvad der sker i morgen. Men det

er sådan, jeg vil have det. Det er ufor-

udsigeligheden, der driver mig i mit ar-

bejde.”

Måske tiltrækker uforudsigelighe-

den også nogle bestemte mennesker,

for ifølge Lya Lundsager er teatertekni-

kere et helt særligt folkefærd. Især

dem, der som Lya Lundsager, bruger

det meste af deres liv på at turnere.

”Mange af os er freelancere, så der

er altid et nyt crew, en ny forestilling og

et nyt sted at forholde sig til. Og fordi vi

arbejder så sindssygt meget, på alle ti-

der af døgnet, så er vi svære at regne

med for venner og familie. Men selvom

Dansescenen har gode faciliteter til

teaterteknikerne. Her er rigeligt med

kabler, og hver lampe har sin egen

’dæmper’, der gør, at Lya Lundsager

kan styre dem frit og fleksibelt.

31

det er hårdt, så er det det hele værd,”

forklarer Lya Lundsager, der arbejder i

et fag, hvor det tager tid at komme ind

bag facaden.

”Teknikere er svære at komme ind på

livet af. Men er du først inde, så er du en

del af banden, og vi kender hinanden ret

godt, fordi vi lever så tæt sammen. Vi

skal være i stand til at stole på, at de

andre er der, hvis det brænder på.”

Fresnell er som en far

En metallisk lyd skærer pludseligt og

kraftigt gennem luften. Loftet bevæger

sig: Lamperne, som alle hænger på lan-

ge metalskinner, synker taktvist ned

gennem luften. Lyas øjne har låst sig

fast på et punkt midt mellem de godt 30

lamper, der kommer stadigt nærmere.

Lya Lundsagers hænder tager med et

kyndigt greb fat om en af de store Fres-

Om teaterteknikereTeaterteknikere varetager enbred vifte af tekniske og admini-strative opgaver på de dansketeatre og i forhold til kulturelleoplevelser generelt.

Det er bl.a. opgaver som lyssæt-ning, fremstilling af rekvisitter ogkostumer, forestillingsledelse ogproduktion af teaterstykker.

Teaterteknikerforbundet og Tek-nisk Landsforbund fusionerede pr.1. januar 2006.

nell-lamper og bliver pludselig helt poe-

tisk:

”Fresnell er som den store, bløde far,

der lyser alle op. Hvor ’profilen’ (profil-

lampen, red.) er egotripperen, der laver

en skarp aftegning af solisten,” forkla-

rer Lya Lundsager og skruer videre.

Om tre timer skal scenen være klar

til forestilling. Der er kommet flere

mennesker ind i salen. Tungemål fra

lande fjernt fra Danmark blander sig

med lyden af fødder, der tramper på

bagscenen og et par af de andre tekni-

kere, der afprøver en mikrofon.

I dag er det SpringFestival. Det er

det også i morgen. Næste uge er sce-

nerne, opgaverne og samarbejdspart-

nerne nogle andre. Og næste måned?

Ja, det ved Lya Lundsager heldigvis ikke

noget om.

32

Vort gamle Danmark skal bestå, så læn-

ge bøgen spejler sin top i bølgen blå.

Afslutningen på Oehlenschlägers

gamle nationalhymne genlød i moderne

toner, da Teknikeren sammen med 60

medlemmer af det landsdækkende ud-

valg TL Bygge/Anlæg, var på rundtur i

den imponerende arkitektoniske ”Bøl-

gen”, der har taget plads i første parket

ned til Vejle Fjord.

Netop nu er to af de i alt fem bølge-

toppe færdige. De indeholder hver især

20 lejligheder samt en to-etagers pent-

houselejlighed på toppen. Og kort før

sommer var omkring halvdelen solgt.

”Men vi skulle da gerne snart have

afsat nogle flere,” siger bygherre Bertel

Nielsen fra Ejendomsselskabet Bertel

Nielsen A/S, der allerede selv har er-

hvervet sig en af de eftertragtede 252

m2 store penthouselejligheder med tre

altaner på toppen. Pris: 13.595.000 kr.

Luksus ved fjorden

Duften af maling og nyafhøvlet træ

springer i næsen, da følget via den sta-

dig noget ufærdige trappeopgang får

lov til at smugkigge i en af de solgte lej-

ligheder på første sal. Indenfor larmer

boremaskinerne, og håndværkerne ser

ud til at have travlt. Det har de også,

for de første beboere flytter ind fire

dage senere.

”Køkkenerne er specielt udviklet til

lejlighederne,” forklarer Bertel Nielsen,

der ellers er en yderst fåmælt herre.

Køkkerne er ligesom selve bølgen de-

signet af Henning Larsens Tegnestue

og kan bestilles i hvidt, sort eller ege-

træ.

De fem bølgetoppe skal efter planen

rumme i alt 115 lejligheder og skulle

nogen være interesseret, kan det tilfø-

jes, at alle fremtidige beboere tilkobles

en internetservice, der giver mulighed

for at bestille tid på golfbanen, reserve-

re massage, tid til skjortevask eller sim-

pelthen bestille friskbagt morgenmad

leveret til døren.

Velbekomme.

Bølgen115 lejligheder fra 84 – 252 m2

Pris: 3,4-13,6 mio. kr.Ingeniør: Grontmij/Carl BroArkitekt: Henning Larsens Tegnestueboelgenvejle.dk

TL Bygge/AnlægUdvalget er for alle, der er uddannet eller ansat inden for den private del af bygge- og anlægssektoren.

Jesper Himmelstrup Martin Dam Kristensen

34

sundhed job kultur

35

36

37

38

39

Din guide ikarriere og kompetence

Har du lyst til at investere lidt tid i dig selv og dinkarriere? Så prøv Teknisk Landsforbunds nye”Guide i karriere og kompetence”. Du finder denpå tl.dk. under ”Mit TL”.

40

HOTLINE

FORDELE FORMEDLEMMER:

lønforhandling

til jobsøgning

-

udvikling

er medlem af Teknikernes a-kasse.

Du får også:

– målrettet dig

og LO Plus

Teknisk Landsforbunds ni afdelinger

giver dig personlig service og rådgiv-

ning.

Se tl.dk

41

42

?Hvad er det bedste ved dinuddannelse

Der er en enorm afveksling i vores op-

gaver og en stor frihed. Der er virkelig

mulighed for at lave nogle sjove og vil-

de ting. I sidste semester lavede vi

f.eks. en sofa, der kunne køre. Og så

er det suverænt, at vi bruger en del af

forløbet i praktik. Jeg var på Aarhus

Teater, hvor jeg blev sat i gang på lige

fod med de andre. Det er fedt at ar-

bejde i et kunstnerisk miljø og samti-

dig stå for teknikken.

?Hvad er det værsteAt den anden del af Teknisk Skole

ikke ved, at vi eksisterer. Vi er som en

adskilt verden midt i det hele. Jeg tror,

at nogle at dem på håndværkeruddan-

nelserne har lidt svært ved at sætte

sig ind i vores tankegang, fordi vi ikke

arbejder så traditionelt. Man skal også

gøre sig klart, at arbejdstiden ikke

hedder 8-16. Til gengæld har man jo

fri på andre tidspunkter.

Varighed: 4 årUddannelsessted: Statens Teaterskole, Århus TekniskeSkole, Københavns Tekniske Skole og EUC NordAdgangskrav: 9 års uddannelse. På Statens Teaterskolegælder dog, at du skal bestå en prøve og vurderes til ensamtale.Læs mere på

Tommy Jacobsen, 22 årLæser til teatertekniker,4. hovedforløbAarhus tekniske Skole

Studiestart kan være en dyr omgang. Udover eventuelle rusture, står der en anden størreregning og venter: nye bøger. Men du behøver ikke betale fuld pris, hvis du kan leve med, atandre har læst i dem. På pensum.dk kan du søge på 75.000 både nye og brugte studiebøger.Sitet giver desuden et hurtigt overblik over boghandlernes udvalg, priser og leveringstiderog viser, hvor du gør en god handel.

?Hvad har overrasket digmest

Jeg kendte ikke noget til branchen, før

jeg startede, så det var lidt af en om-

væltning. Men det er jo også det, der

gør det sjovt at starte på noget nyt.

?Hvad er dit drømmejobIndtil videre er jeg blevet hyret et

halvt år til en lydtjans på Aarhus Tea-

ter. På længere sigt vil jeg gerne være

producent eller forestillingsleder. Jeg

vil gerne have en koordinerende rolle.

?Hvad laver du i din fritidJeg dyrker sport og laver frivilligt

foreningsarbejde. Og så går der fak-

tisk også en del tid med at bijobbe.

43

vidstedu at...

…for 75 procent af de studerende,

der har svaret på en undersøgelse

om at læse i udlandet, var motiva-

tionen udsigten til bedre karriere-

muligheder i Danmark?

(circusonline.dk)

…forskere på Rigshospitalet har

fundet ud af, at man producerer

hormonet IL 6, når man dyrker

motion? Hormonet forbedrer hjer-

necellernes tilstand og funktion og

er derfor med til at fremme hu-

kommelse og indlæring.

(so.dk)

...92 procent af alle danske firmaer

har færre end ti fuldtidsansatte?

(Danmarks Statistik)

...hvis du bærer hovedtelefoner i

mere end en time, vil du forøge

antallet af bakterier i dine ører

700 gange?

(uhtred.wordpress.com)

Musik til arbejdet var engang bandlyst.

I dag er der mange, som vælger at være

i selskab med deres favoritband, når

der skal terpes. Eller når de skal cykle

til og fra studiet for den sags skyld.

Hvis musikken skal leveres til øregan-

gene med stil og god lyd, er hovedtele-

fonerne Skullcandy et godt bud. Den

nye linje, Big Slick-collection, er blevet

til i samarbejde med sangere og bands

som Snoop Dogg og Metallica. Her et

par ‘Full metal jacket’ med et sejt krani-

um til 449 kr.

Uanset om det er ligninger, design-

historie eller dans, kræver det

hukommelse at få det til at sidde fast

mellem ørerne. Det opdagede

nordmanden Oddbjørn By, fordi han

efterhånden var godt træt af at klare

sig middelmådigt til sine eksamener.

Derfor har han udviklet hukommelses-

programmet Memo og senest ’Memo

Studiehåndbogen’, der er udgivet på

forlaget Bazar.

249,95 kr.

Hvis du mangler penge til studiebøger, materia-

ler eller værktøj, så læs videre. Du har nemlig mulig-

hed for at vinde for 1.000 kr. fagrelevant materiale,

hvis du er studerende og medlem af Teknisk Lands-

forbund. Send os en kort beskrivelse af hvem du er,

hvad du ønsker dig, og hvorfor det netop er de ma-

terialer, det står højt på din ønskeliste. Send an-

søgningen til studie@tl.dk senest den 9. okto-

ber 2009, så deltager du i konkurrencen om

20 x 1.000 kr. TL køber og leverer ma-

terialerne til vinderne.

Et nyt studieår er på trapperne, og der er lang tid til ek-

samen – hvilket kan få de fleste til at ånde lettet op. Til

gengæld er det nu, der er mulighed for at få styr på stu-

dievanerne, hvis du vil lære mere – hurtigere. Teknisk Lands-

forbund afholder en række kurser i henholdsvis studieteknik,

læseteknik, notatteknik og planlægning af dit studie. Eller i team-

work, hvis det handler om at lære at arbejde sammen. Kurserne finder

sted på jeres uddannelsessted og kan bestilles på .

44

45

Bordet er lyserødt, kuglepennene er ly-

serøde, og der er lyserøde bloklys i vin-

duet, som for øvrigt er pyntet med lyse-

røde cirkler. Farven kunne henlede

tankerne på et pigeværelse, men der

hænger ingen plakater med Hannah

Montana. I stedet er der gode tilbud og

ønsker om alt fra handyman-hjælp over

foredrag til bondegårdsferie.

Stedet er et butikslokale i Kolding

midtby, hvor den sociale andelskasse

Comm On har slået midlertidig rod.

Comm On er et eksamensprojekt fra

Designskolen Kolding, som i korte træk

skaber rammerne for, at mennesker

kan mødes og hjælpe hinanden. Og det

er ingen tilfældighed, at de to kvinder

bag projektet har valgt lyserød som den

gennemgående farve.

”Vi vælger at se på verden med lyse-

røde briller. Vi ved godt, at det kan virke

naivt, men finanskrisen behøver ikke

kun være noget dårligt. Det kan måske

være en anledning til at se på priorite-

terne i vores liv og overveje, om vi har

satset på de forkerte heste. Vi vil gerne

inspirere til at investere i mellemmen-

neskelige relationer i stedet for aktier

og obligationer. Mange vil sikkert spør-

ge, hvorfor de dog skulle slå græs gra-

tis for én, de ikke kender, men vi vil ger-

ne vende den om og spørge hvorfor

ikke?” forklarer Laila Grøn Truelsen,

som sammen med Mette Højgaard Jen-

sen står bag Comm On.

De to er afgangsstuderende fra De-

signskolen Kolding, og inspirationen til

projektet er i høj grad hentet i den

gamle andelstanke.

”Fællesskabet i andelsmejerierne og

andelskasserne var til gavn for alle, og

det gav os ideen til at skabe et åbent

netværk baseret på de tanker,” siger

Laila Grøn Truelsen.

Føtex’ opslagstavle

Comm On kan minde om en avanceret

udgave af Føtex’ opslagstavle, og for

udenforstående kan det være svært at

se, hvad det har med design at gøre.

”Vi tager fat i noget, folk kender, og

så lægger vi design i og skaber på den

måde noget nyt. Hvis det blot var en

håndskrevet lap i Føtex, ville folk ikke

bruge det på denne måde, men fordi vi

flytter det ind i et butikslokale og desig-

ner en visuel identitet, så trækker det

folk ind,” fortæller Laila Grøn Truelsen.

”Brugerinddragelse spiller en stor »

Finanskrisen er en oplagt mulighed for at se

vores prioriteter efter i sømmene og overveje,

om vi bør satse mere på menneskelige rela-

tioner end materielle goder, mener Laila Grøn

Truelsen (tv.) og Mette Højgaard Jensen.

46

rolle i design i dag, og her viser vi fak-

tisk en designproces offentligt. Vi mø-

der de mennesker, som skal bruge kon-

ceptet, og retter det løbende til, så det

passer til deres behov,” siger hun.

Comm On-netværket tæller i skri-

vende stund 60 medlemmer, og det an-

tal er Laila Grøn Truelsen og Mette Høj-

gaard Nielsen godt tilfredse med. Det

vigtigste er, at projektet flere gange

har vist sig at gøre det, der var målet,

nemlig at skabe værdi mellem menne-

sker.

”Vi havde nogle teenagepiger, som

var meget opsatte på at hjælpe med et

eller andet og endte med at skrive sig

op som maleassistance. Da der senere

kom en anden pige ind, som gerne ville

have hjælp til at male sin lejlighed, blev

de sat i forbindelse, og i dag er de ble-

vet veninder,” fortæller Laila Grøn Tru-

elsen, som også har haft oplevelser i

den mere alvorlige ende.

”Vi har for eksempel haft en pige

inde, som har haft en psykisk lidelse og

været cutter. Nu tilbyder hun igennem

netværket at snakke med andre unge

om det, og det er en stærk oplevelse

for os, at konceptet kan åbne for at

unge kan få adgang til hjælp, uden at

de behøver melde sig nogen steder og

blive stemplet som syge,” siger Laila

Grøn Truelsen.

Fællesskabet i fokus

Comm On sigter ambitiøst mod at bru-

ge finanskrisen som afsæt til at ændre

vores prioriteter og investere mere i

fællesskabet. Og selv om det ikke sker

på en dag eller med et eksamenspro-

jekt, så tror Laila Grøn Truelsen og

Mette Højgaard Jensen på, at det er

muligt at lægge kursen om.

”Man kan mærke, at fokus gradvist

er flyttet lidt væk fra individet og stør-

relsen af éns fladskærm og over mod

fællesskabet og forholdet til éns nabo.

Vi har også oplevet, at folk begynder at

tænke over de ting, når de kommer her-

ind, så vi håber, at vi kan være med til

at ændre den måde, mennesker møder

hinanden. Det er meget basalt og naivt,

men det gør en forskel,” siger Laila

Grøn Truelsen.

De runde former og den lyserøde farve gennemsyrer hele Comm On-konceptet, og de er

bevidst valgt for at understrege pointen om at fokusere mere på bløde værdier.

47

48

Nu er der ikke længere nogen vej uden

om den forhadte multimedieskat. Troe-

de du.

For hvis du har en arbejdsmobil, så

kan du faktisk undgå at blive beskattet

med 3.000 kroner, når den nye lov om

beskatning af arbejdsgiverbetalte multi-

medier træder i kraft 1. januar 2010.

Det letteste er at lade mobilen blive

på arbejdet, når det er fyraften. Men

det er ikke altid, det kan lade sig gøre.

Nogle job kræver en arbejdsmobil i

hjemmet.

I de tilfælde kan du undgå beskat-

ning, hvis din arbejdsgiver skriver under

på, at du ikke bruger den privat, og at

det er en arbejdsmæssig nødvendig-

hed, at du tager mobilen med hjem.

Men pas på. Fælden klapper første

gang, du sniger mobilen med hjem i

rygsækken og bruger den privat.

En markant stramning

”Tidligere kunne du ringe lidt privat

uden konsekvenser, men nu falder ham-

meren første gang, du ringer privat.

Det er en markant stramning, og der

henvises i lovforslaget til reglerne for

fri bil, som også er meget barske,” for-

tæller Hans Chr. Spies, jurist og ejer af

tax.dk.

For at være på den sikre side, så rå-

der Hans Chr. Spies til, at man får et

bindende svar fra SKAT. For selvom du

selv synes, du og din arbejdsgiver har

lavet en aftale, der overholder alle for-

melle krav, så kan SKAT have en anden

mening.

Bed om bindende svar

”Hvis du er i tvivl, så bed om et binden-

de svar fra SKAT. Det koster kun 300

kroner og så er du altså helt sikker på,

at du ikke efterfølgende får et smæk.

SKAT kan gå tre år tilbage, og det er en

del penge, der så skal betales, hvis de

ikke anerkender din aftale med arbejds-

giveren,” forklarer Hans Chr. Spies,

Du behøver dog ikke at frygte multi-

medieskatten, hvis du tager arbejdsmo-

bilen med på konferencer og kurser.

”Hvis du f.eks. er på kursus en week-

end, så betragtes kursusstedet som

midlertidigt arbejdssted, så det vil ikke

være noget problem. Men hvis du efter-

følgende tager mobilen med hjem og

bruger den privat, så bliver du beskat-

tet,” siger Hans Chr. Spies.

Når det gælder multimedieskat på

den bærbare computer, så er der kun

én nem måde at slippe udenom.

”Det letteste er simpelthen at købe

udstyret fra din arbejdsgiver. Hvis du

selv ejer udstyret, så er det ikke længe-

re noget, der stilles til rådighed af ar-

bejdsgiveren, og dermed falder det

uden for multimediebeskatningen. I

praksis vil SKAT nok acceptere en rime-

lig lav pris på udstyret, for it-udstyr fal-

der typisk ret hurtigt i værdi,” siger

Hans Chr. Spies.

Også her anbefaler Hans Chr. Spies,

at man får et bindende svar fra SKAT,

så værdien af den bærbare computer

fastsættes korrekt og ikke senere bliver

underkendt.

Selvom det er muligt at undgå mul-

timedieskatten på nogle områder, så er

det helt umuligt på andre. Så hvis din

arbejdsgiver betaler for din internetfor-

bindelse eller din fastnettelefon, kan du

lige så godt droppe anstrengelserne. Så

slipper du nemlig ikke udenom multi-

medieskatten.

49

50

En gulerod på 15.000 kr. og en ihærdig indsats fra alle

medarbejdere gjorde, at sagspuklen i byggesagsafdelingen

i Kolding Kommune blev mindre og mindre. Ikke mindst

takket være tillidsrepræsentant Hanne Thomsen.

51

Hvis alle medarbejdere i en periode kun fokuserer på at be-

handle byggetilladelser, neddrosler andre opgaver og ændrer

visse arbejdsrutiner, kan det godt lade sig gøre at komme i

bund med sagerne.

Det viser erfaringer fra Kolding Kommune, hvor medarbej-

derne i byggesagsafdelingen gennem flere år havde været

ved at drukne i sager. Det betød utilfredse borgere i telefo-

nen og negative skriverier i lokalpressen. Alt sammen var

medvirkende til at gøre arbejdet til et stort pres, der blandt

andet gjorde to medarbejdere langtidssygemeldte med

stress.

Sidste sommer sagde byggesagsbehandlernes tillidsre-

præsentant Hanne Thomsen derfor til sig selv, at noget måt-

te gøres. Og det var alle kolleger og ledelsen med på. Hanne

Thomsen havde nemlig fået en god idé, efter at alle hidtidige

forsøg på at komme bunkerne til livs havde vist sig forgæves.

”Man ryddede da op i sine sager af og til hver især, men

jeg tænkte, at hvis vi nu gjorde det samlet alle sammen og fik

en gulerod i den anden ende og satte andre ting til side i en

periode, ville vi virkelig kunne gøre en forskel,” fortæller Han-

ne Thomsen.

15.000 kr. – og intet overarbejde

Guleroden var 15.000 kr. i bonus til hver eneste medarbejder -

uanset jobfunktion – for at få alle til at trække på samme

hammel. Perioden var fire måneder, hvor målet var at reduce-

re sagspuklen på 1.074 sager med 30 procent. Samtidig skulle

sagsbehandlingstiden reduceres fra op til 12 uger til seks

uger i gennemsnit. Allerede efter to måneder var sagsmæng-

den bragt ned med 35 procent til 701 sager, og inden årsskif-

tet var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nede på seks

uger. I februar 2009 røg den endda helt ned på to-tre uger i

en periode. I dag har sagsbehandlingstiden fundet et mere

stabilt leje på max. tre-fire uger.

Alt arbejdet blev klaret uden ekstra ressourcer og inden

for almindelig arbejdstid, så der var ikke noget med at arbej-

de over. Det var nemlig vigtigt at undgå, at folk blev presset

for hårdt, forklarer Hanne Thomsen.

”Man skal tænke sig rigtig godt om, inden man går i gang,

så man ikke risikerer, at kollegerne bliver ekstremt stressede.

Det ville heller ikke være blevet nogen succes, hvis ikke de

rigtige rammer havde været der,” siger Hanne Thomsen.

For at give arbejdsro blev en række arbejdsrutiner og op-

gaver skåret bort i en periode. Det gjaldt f.eks. sidemandsop-

læring, deltagelse i projekter, behandling af naboklager og

syn af byggeprojekter. Der blev også lukket for borgerkontakt

en dag om ugen, så alle medarbejdere fik arbejdsro fra ki-

mende telefoner udefra.

Motivationen kommer nedefra

Som det allerførste skrev de ud til alle borgere med hængen-

de sager og gav dem en svarfrist på en måned. Det viste sig,

at mange af byggesagerne var droppet af borgerne, uden at

de havde meddelt det til kommunen. Og i de sager, hvor bor-

gerne ikke svarede inden fristen, blev sagerne smidt ud med

hård hånd. Det gjorde i sig selv et stort indhug i bunkerne.

Herefter fik sagsbehandlerne ro til at komme i bund med de

mere komplicerede sager og kan nu bevare overblikket.

”Vi har lært at holde vores sager i styring og ikke at have

hængende sager, der stresser. Dette har vi altid holdt løbende

øje med, men ingen havde tid eller overskud til at få bugt

med dem tidligere,” forklarer Hanne Thomsen.

Hun vil derfor varmt anbefale andre byggesagsafdelinger,

der er plaget af bunker, at gennemføre et lignende projekt.

Men det er vigtigt, at initiativet kommer nedefra, og at alle

medarbejdere deltager i processen.

”Det var en oplagt TR-opgave at komme med en god ide til

at løse dette problem, og det var rent medarbejderstyret.

Hvis ledelsen var kommet med ideen, kunne folk nemt have

følt sig presset af det. Samtidig har det givet et fantastisk

fællesskab, hvor vi løbende fejrede vores midtvejsmål med

champagne og kransekager,” beretter Hanne Thomsen.

52

Cashmere er svært at have noget imod. Det er uld, men det

kradser ikke. Det er blødt, hyggeligt og cool.

I den nye kollektion fra firmaet Fnubbu er materialet fra

cashmere-geden gået fra at optræde i tøj til også at lægge

garn til en såkaldt ’egoplaid’, der krydser grænsen mellem

mode og boliginteriør. For selv om den vil pryde sofaen, kan

den også lægges over skulderen og give outfittet et ekstra

løft.

”Jeg syntes, det var interessant at skabe et stort stykke

tekstil med forskellige frekvenser og striber, som man kan

tage om skuldrene. Mit udgangspunkt var, at det skulle være

luksuriøst, men enkelt,” siger Signe Møller Jensen, designeren

bag brandet Fnubbu, der har eksisteret i et år, og som i dag

sælger sine produkter over hele landet.

Stilen kalder hun ’luksus-loungewear’ til den urbane kvin-

de, og plaiden ligner netop ikke en af dem, der typisk ligger

og flyder i stolen. Den er udstyret med sildebensmønster og

et par enkelte guldtråde.

”Plaiden er ekstravagant nok til, at hun kan trække den

om sig, mens hun træder ned i sine stiletter,” siger Signe Møl-

ler Jensen, som startede med at lave et prøvestrik på en hob-

bymaskine, hun har stående på sit værksted. Senere blev

skitser og prototype sendt til en fabrik i Kina, hvor hun får

produceret sine ting.

Ikke for klassisk

Selve materialet cashmere bliver ofte forbundet med noget

klassisk – både i form og farve. De fleste tænker nok især på

ensfarvede tørklæder og cardigans. Men det har Signe Møller

Jensen gjort op med. De fleste af hendes produkter har hun

givet et twist og et kunstnerisk islæt, så det ikke umiddelbart

ligner noget, man har set før.

”Jeg er selv meget glad for at have cashmere på, og det kan

bruges både om sommeren - til grillaftener i haven - eller om

vinteren. Men jeg forsøger at skabe min egen stil ved at spice

det lidt up med lidt flere farver, striber og mønstre end de fle-

ste andre cashmereprodukter,” konstaterer Signe Møller Jen-

sen, som hidtil har designet tøj og accessories, ofte i silke og

cashmere.

”Det må gerne være skævt, skørt og sjovt med stærke

pangfarver. Guldtråden er for eksempel en detalje, jeg godt

kan lide at tilføje det matte og bløde materiale. Det skal være

understated luksus, poetisk og ejendommeligt,” mener hun.

Navn: Signe Møller JensenUddannelse: Danmarks Designskole, 2007Alder: 30 årArbejdsplads: Indehaver af firmaet Fnubbu

Mennesket Bag

En plaid kan bruges til mere end at ligge i

sofaen. Signe Møller Jensen har opdateret den

klassiske uldform, så den passer til den

moderne storbykvinde. Her fra hendes Autumn

/Winter kollektion 2009.

53

Funky regntøjSelvom det regner året rundt i Danmark, er det de færreste designere,

der kaster sig over netop regntøj. Men der er nye toner på vej fra mode-

studerende ved Designskolen Kolding, Emma Jorn, som har designet en

vandtæt kollektion til storbyboeren. Inspirationen til kollektionen, der

blandt andet består af en regnkappe til tre, en regn-slå-om-nederdel til

den fikse storbykvinde, et ’regn-suit’ i gennemsigtigt plast og en feminin

regnkjole, stammer blandt andet fra en studietur til Japan, hvor regntøj

langt fra kun fungerer som en praktisk foranstaltning, men hvor der fin-

des en hel kultur omkring det at holde regnen ude.

Når Copenhagen Designweek går løs fra den 27. august-3. sep-

tember, er der fokus på nye materialer og designs, som gavner

eller i hvert fald ikke skader miljøet. Det betyder også, at hoved-

staden stifter bekendtskab med ’Tesla Electric Sportscar’, som

er 100 procent eldrevet. Bilen er en del af projektet Co2-Race,

der efteråret igennem sætter fokus på grøn bilisme.

Det danske designfirma Muuto har for nylig vundet to inter-

nationale designpriser. Dels prisen for årets bedste nye pro-

dukt på designmessen i London og dels hovedprisen ’Grand

Prix du Design’ fra Belgrade Design Week, hvor sidste års vin-

der var ingen ringere end det internationale designikon Kon-

stantin Grcic (DE). Muuto står bl.a. bag ’Plus kværnen’, som

gør det lidt mere festligt at krydre sin mad.

Schweizere bag glat træmønster

vinterio.com

Salt med farveHvis du vil vide stort set alt om den tyske designsko-

le Bauhaus, er sitet Bauhaus2009.de det helt rigtige

sted at klikke forbi. Skolen, der blev oprettet i 1919 i

Weimar af arkitekten Walter Gropius, fylder desuden

90 i år, og derfor emmer Tyskland, og ikke mindst

Berlin, resten af 2009 af interessante udstillinger om

de fremsynede arkitekter og designere.

Vil du vide alt om Bauhaus?

54

I begyndelsen af juni var der rejsegilde i det nye lægehus,

som er en del af udvidelsen af Dronning Ingrids Hospital i den

grønlandske hovedstad Nuuk. Som byggetekniker hos arkitekt-

firmaet C. F. Møller har Birthe Fenger først og fremmest be-

skæftiget sig med indretningsdelen.

Og der var nok at se til, da det mere end 1000 m2 stort læ-

gehus med 13 lægekonsultationer og tre sygeplejerskekonsul-

tationer samt et tilhørende apotek skulle indrettes.

Lægehuset og apotekets konstruktion er lavet i limtræs-

drager, som er beklædt med kobber. Og hele huset er tegnet

skråt, hvilket har givet nogle store udfordringer.

”Der er ikke én lige linje i huset, så det har til tider været

svært at få det til at hænge sammen. Der er jo også nogle andre

faktorer, man bliver nødt til at tage hensyn til i Grønland. Der er

f.eks. en vældig snebelastning og nogle andre vejrlig, som vi ikke

har herhjemme,” forklarer Birthe Fenger, der siden april 2008

har arbejdet fuld tid på det grønlandske hospitalsbyggeri.

Falder på plads i hånden

For hende har den store opgave været at indrette lægehuset

og apoteket optimalt i forhold til brugernes ønsker. Hvordan

skal lægekonsultationen f.eks. møbleres, så det er mest hen-

sigtsmæssigt for lægens arbejde? Derfor har Birthe Fenger

siddet og ”møbleret” rummene i AutoCAD med blokke for ska-

be, borde, stole og inventar.

”Nogle gange har jeg skitseret i hånden for at få et rum til

at falde på plads, men ellers foregår det i AutoCAD. Vi laver

rumtegninger af hvert rum, hvor vi beskriver, hvad de enkelte

elementer betyder, og så kan brugerne derudfra vurdere, om

rummet lever op til dets funktion,” fortæller Birthe Fenger.

Hun tilføjer, at afstanden til det grønlandske også har givet

visse komplikationer i arbejdet.

”Det er langt væk, så man kan jo ikke bare tage derhen hver

uge for lige at få nogle ting afklaret. Men der er mailen jo rigtig

god. Og så har vi haft mulighed for at afholde videomøder,” si-

ger hun og glæder sig til – forhåbentlig - at få lov til at beskue

byggeriet indenfor overskuelig fremtid.

”Lægehuset er et spændende byggeri, og jeg tror, det bliver

et rart hus at være i,” siger Birthe Fenger.

Navn: Birthe FengerUddannelse: Byggetekniker 1992 (assistent 1989)Arbejdsplads: Arkitektfirmaet C. F. Møller, Århus,siden 2007Alder: 44 år

Mennesket Bag

Foruden et nyt lægehus får Dronning Ingrids Hospital

også et nyt akutcenter, og der er planer om at bygge

en ny psykiatrisk afdeling og et patienthotel.

Tekst: Jesper Himmelstrup

55

I begyndelsen af juni var der rejsegilde på første etape af et af

Danmarks største byggerier: Copenhagen Towers. Tårnene, som

bliver omkring 85 meter høje, rummer både det fire-stjernede Hotel

Crowne Plaza på 25 etager og kontorhøjhusene South Wing også

med hver 25 etager. Ud over de 180.000 m2 erhverv skal der endvi-

dere bygges 400 parkeringspladser.

Byggeriet udmærker sig ved at leve op til både EU’s krav om ’Green

Building’ og til de danske krav om lavenergiklasse II. F.eks. bliver

facaderne på hotellet bygget af solceller og byggeriet er udstyret

med et airconditionanlæg, der er tilsluttet et grundvandskøleanlæg,

som kan nedkøle bygningerne om sommeren.

Arkitektfirmaet Skidmore, Owings & Merrild,

som har bygget blandt andet Burj Dubai og

Sears Tower i Chicago, opfører en skyskraber i

Guangzhou, Kina. Det 310 meter høje Pearl River

Tower skal være selvforsynende med energi.

(søg på ”Pearl River Tower”)

God til højhuse

Miljørigtigt

Forskere fra University of Michigan, USA, har opfundet en bøje-

lig beton, der kan reparere sig selv. Betonen er udstyret med

mikrofibre og udnytter, at vand og luft danner et hårdt materiale,

der fungerer som fugemasse i revnerne, som opstår ved slid og

stød. Mikrofibrene gør samtidig betonen ekstremt bøjelig.

(søg på ”self-healing concrete”)

Selvreparerende beton

vartegn i København

56

Tekst: Jesper Himmelstrup

Elektronikvirksomheden Terma er i øjeblikket ved at lægge

sidst hånd på strømforsyninger til de fire første satellitter i

det hidtil største europæiske teknologiprojekt, Galileo. Som

teknisk assistent sidder Henrik Toft Larsen med det mekani-

ske overblik.

Terma har fået til opgave at udvikle de strømforsyninger

– eller PCDU’er (Power Conditioning and Distribution Units) –

som skal sidde i de i alt 32 satellitter og som kommer til at

fungere som satellitternes interne kraftværk.

Strømforsyningerne måler 25 x 50 x 15 cm og er bygget

op af 21 moduler. For teknisk assistent, Henrik Toft Larsen,

har de seneste 2 1⁄2 års arbejde handlet om at få skabt over-

blik over mekanikken.

”Min opgave er at få dokumenteret alle de her mekanik-

stumper, få det optegnet i vores CAD-program og få skrevet

det ind i vores dokumentsystem. Jeg tegner enkeltdelene ind

for at tjekke, at de passer over for hinanden, og at det hele

kan samles. Vi skal jo være sikre på, at der er plads til det

hele,” forklarer han.

Mekanik i rummet

Og det er ikke helt normalt at lave mekanik, der skal sendes

23.000 km ud i rummet. Strømforsyningen bliver både chok-

testet og udsat for ekstreme temperaturer, for den skal kun-

ne modstå temperaturændringer fra minus 30 til plus 60 gra-

der, fortæller Henrik Toft Larsen.

”Strømforsyningen indeholder blandt andet nogle såkald-

te heatsink i de 21 moduler. På dem monterer man nogle

komponenter, så man får god mulighed for at transportere

varmen væk fra printpladerne. Denne metode er unik – det er

der ikke andre i verden, der kan. Det er bl.a. den, vi vinder på,”

understreger han.

Og han glæder sig til at skulle opleve, når arbejdet inden

for tre år forhåbentligt bliver skudt langt ud i atmosfæren.

”Jamen, det er da spændende, at det skal ud i rummet.

Det er der jo ikke så mange, der får lov til at arbejde med. Så

det er da lidt af drengedrøm, der går i opfyldelse”, fortæller

Henrik Toft Larsen.

Det fælleseuropæiske satellitprojekt Galileo bliver en pa-

rallel til det amerikanske Global Positioning System (GPS) og

det russiske GLONASS.

Navn: Henrik Toft LarsenUddannelse: Maskintekniker,Nordjyllands Erhvervsakademi 2000Stilling: Teknisk assistent, Terma SpaceAlder: 32 år

Mennesket Bag

Galileo kommer til at bestå af

32 satelitter i tre forskellige

baner 23.000 km over jorden.

For at kunne modstå temperaturændringer, bliver strøm-

forsyningen choktestet og udsat for ekstreme temperaturer.

57

Elbilen oplades på vejenEn ny teknik skal gøre elbiler uafhængige af stikkontakten. I stedet

skal magnetledninger i kørebanen bruges til at lade batterierne i el-

køretøjerne op. Opladeren er altså selve vejbanen, hvor op til hundre-

de meter lange og en halv meter brede magnetiske ledere lægges ned

i asfalten. Teknikken foregår ved hjælp af induktion, hvor elektricite-

ten overføres magnetisk og kontaktløst. Magnetledningerne bliver i

øjeblikket udviklet på Korea Advanced Institute of Science and Tech-

nology i Sydkorea.

(søg på ”electric vehicle project”)

Se verden gennem interaktive databriller

Extech Instruments har udviklet et mini-mikroskop

(120 x 56 x 20 mm) med indbygget digitalkamera.

Resultatet kan ses på en billedskærm på appara-

tet, men hvis du vil have et større billede, kan mi-

kroskopet tilsluttes din computer via USB. Mi-

kroskopet kan forstørre et objekt op til 108

gange og er lige til at stikke i lommen. Uvurder-

ligt for snagelystne.

Digitaltmini-mikroskop

Hvad med en jakke, der kan måle din

hjertefrekvens eller give dig bustiderne?

Måske en god idé, hvis man er oppe i åre-

ne. Flere britiske universiteter med Uni-

versity of Ulster i spidsen arbejder sam-

men om at udvikle tøj, hvor

sensor-teknologi og intelligent data-

analyse skal spille sammen. Tøjet kan

bla. måle temperaturen i hjemmet og

automatisk justere varmen.

Hi-tech-tøjtil ældre

Forskere ved University of Bristol, England, har udviklet en tyggerobot, som kan bruges til at teste

holdbarheden af nye materialer til kroner, kunstige tænder og broer. Robotten, kaldet Dento-Munch,

består af et tandsæt og et par kunstige stålkæber, og er udstyret med seks aktuatorer, som gør det

muligt for robotten at efterligne det menneskelige bid. Dento-Munch er selvfølgelig også udstyret

med en beholder med kunstig spyt og kan fodres med alt fra cornflakes til flæskesvær.

(søg på ”Dento-Munch ”)

Robot med bid i

Hvad er jeg værd?Det er vigtigt, at du sender os dine løndata. Dine

oplysninger er med til at sørge for, at vi igen i år kan

tilbyde dig et godt lønredskab. Med lønstatistikken

i hånden står du stærkere til lønforhandlingen, eller i

forbindelse med lønsamtalen til et nyt job.

Send os dine løndata inden 9. oktoberSidst i september vil du modtage et brev fra os.

Returner brevet med dine løndata, eller indtast dem

på tl.dk under Mit TL senest den 9. oktober 2009.

Du deltager i konkurrencen om 2 x 5.000 kr..

– Så hold øje med posten!

tl.dk

Hvor meget steg lønnen sidste år?Hvad får andre med samme uddannelse som mig i løn?Hvor mange i min branche har pension?Hvad er et realistisk lønkrav for mig?

HVADERJEGVÆRD?

TL LØNSTATISTIK 2009

Nej, vel?

Pausen er vigtig, men den er truet.

Derfor er Teknikeren i dag med indlagt pause

side 14. Betragt fotoreportagen fra Novozymes og

Kort & Matrikelstyrelsen som en hyldest til pausen

– og en reminder om, at de små frikvarterer er es-

sentielle for dig og din arbejdsplads.

I pausen får du reflekteret, hentet ny energi,

og sammen med gode kollegaer er du måske godt

på vej til at finde løsningen på et problem, som du

har bakset med.

I en tid, hvor presset stiger på de danske ar-

bejdspladser, er det vigtigere end nogensinde at

holde fast i pauserne, hvis vi ikke skal få stress el-

ler i værste fald brænde ud.

Hvor er den helsebringende pause egentlig ble-

vet af? Er der kun frokosten tilbage?

De gammeldags kaffepauser, en om formidda-

gen og en om eftermiddagen, er tit afløst af pau-

ser, som den enkelte selv tilrettelægger.

Hermed er der risiko for, at man springer over

– man er vel en pligtopfyldende og hårdtarbej-

dende medarbejder! - eller at man kommer til at

sidde alene. Det er ikke nemt at stille sig op foran

travle kollegaer og lave ingenting. Der mangler en

undskyldning.

Vi har brug for en ny slags pause på de danske

arbejdspladser, en power pause. En pause som

ikke er ensom, kedelig og lidt flov. Det er en god

lejlighed til at tænke sig om – og hvilken arbejds-

giver kan i øvrigt have noget imod det?

Så læs endelig Teknikeren i en pause!

Susanne Bruun

Redaktør

For første gang har illustrator Thor-

bjørn Stegemejer Eriksen sagt farvel til

en usikker, månedlig indtægt som free-

lancer og goddag til et liv som fastan-

sat underviser i tegning hos AOF i Fre-

derikshavn og Sæby. Og det er der en

helt bestemt grund til.

”Jeg kan godt selv leve fra måned til

måned, men jeg er enlig far til en pige

på to år, så nu det er tid til økonomisk

stabilitet,” fortæller Thorbjørn Stege-

mejer Eriksen.

Stadig tid til at freelance

Når aftenskolernes efterårssæson star-

ter 1. september, vil man derfor kunne

finde Thorbjørn Stegemejer Eriksen i

sin nye rolle som underviser i klassisk

tegning og illustrationsarbejde 30 timer

om ugen. Ved siden af vil han fortsætte

som freelance-illustrator, men drosler

det lidt ned. Og netop samspillet mel-

lem de to verdener ser han frem til.

”Jeg glæder mig til de udfordringer,

der er ved at undervise andre, og det,

at eleverne ikke er mennesker, der nød-

vendigvis vil leve af det. Det bliver også

en udfordring at favne så vidt, som de

spænder over, og at nå alle,” siger Thor-

bjørn Stegemejer Eriksen.

Han har ikke nogen formel undervis-

ningserfaring, men har tidligere haft

privatelever i sin ”praksis” som freelan-

cer. Fagligt har han sin erfaring som

tegner at trække på.

”Jeg vil kunne bruge min erfaring i,

hvad der fungerer, og min viden om bil-

ledsprog. Jeg vil også formidle, at det er

vigtigt at kunne fordybe sig i en tegning

og finde det personlige engagement,”

slår han fast.

Navn: Thorbjørn Stegemejer EriksenAlder: 29 årBopæl: DronninglundUddannelse: Illustrator, Designskolen Kolding 2006Nyt job: 15. august, underviser på AOF Sæby / Frederikshavn

Hvad mener du? mailteknikeren@tl.dk

#0316. april2009

#0410. juni2009

#0512. august2009

#0614. oktober2009

#0716. december2009

#03 #04 #05

0k

r.

Hvad skal man være god til?

Det er vigtigt at være et nysgerrigt

menneske.

Man skal være kritisk over for egne

ting.

Man skal være opdateret på, hvad

der sker ude i verden.

Og så skal man selvfølgelig kunne

tegne!

Væk med pauserne! Se at få lavet noget!

#05

Nogle tager sig en smøg, andre en kop kaffe. Og så er der dem, der helt glemmer at tage en pause.

Teknikeren minder om de vigtige øjeblikke af ro, pauserne på arbejdspladsen – se fotoreportagen

side 14. Og læs her, hvor lang din næste lur henover skrivebordet skal være.

Kilde: videnskab.dk

Kilde: Scansleep, søvnklinik

Kilde: kaffeinfo.dk

Kilde: Gallup

En powernap bør ikke tage mere end

15 til 20 minutter, da der ellers er

risiko for at falde i dyb søvn.

Hver dansker drikker i gennemsnit fire kopper kaffe

om dagen. Kun svenskerne og finnerne overgår vores

kaffetørst.

Meditation betyder bl.a., at

mængden af stresshormonet

kortisol falder i kroppen.

s

ss ss

ssssss ssssssssss sss s s s

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssss sssssssssss

ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss ss ssssssss ssssssssssss sssssss ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssss sssssssssssssssss s ssss sssssss

sss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssss s

ssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssss

ssssss sss sssss ss sssssssssssssssss sssssss sssssssssssss ssssss ssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss ssssssssssssss

ss sssssssssssssssssssssssssssssssss sss ss

ssssssssssssssss

sssssssssss ssssss

ssssssssssss

sssssssssssssssssss ssssssssss

ssss

s

ss

ssss

ss

s

s

s

s

ss

s

ssssssssss s s sssssssssssss ssssssss

sssss ss

ss ss

s ssss

ss sss sssss ssssssssssssss

sssssss s ssss ssssss sss sss s s s s s

ssssss sssssssssss ssssssss ssss ssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss ssssssssssssssss ssssss sssssssssssssssss ssss sssssss ss ssssssssss ssssssssssssss sss ssssss sssssssssssssss

ssssss s ssssssssss sss ss ssssssss sssssssssss sssssss sss ssssssss sss ss

s ssssssssssss sssss ssssss ssssssss

sssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssssss

ss

ssssssssss ssssssssssss

ssss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss sssssss sssssssssss

ssssssss ssss ssssss sssssssss sss sssss ssssssss ssssssssss

ssss

ss

ssssss ssss

sssss ss

ss

sss s ss

sss ssssss ss ssssss sssssssssss sssssssssssss ss ssssssssssssssssssss

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ss

sssssssss

ssss

ssssssss

ssssssssssssssssssssssssss ss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss

sssssssssssssssssssssssssssssssssss

s sssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss

ss ssssss ssss

ssss sssssssssssssssssssssss

ssss

sss ssssss sss ssssssssssss ssssssssssss

sss

ssss

ssss

sssssss

sssssssssss ssssss

ssssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss sssss ssss ssss sssssssssssssssssssssss s

ssssssssssssssssssssssssss ss

ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssss

ssssss ss

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss

ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sss ssssssss ssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss

sssssssss

ssss

sssssss sssssssssssssssss sssss

ssssssssss sss

ssssssssssssss

ssssss

ssssssssss

sssss sssssssssssssssssssssssssss

ss

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssss

ssssssssssssssssssssssssss ssss ss

sssssssssssssssssssss sssssssss ss ssss

ssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss

ssssssssssssssssss

ssss ssssssss sssssss

ssss

sssssssss ssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss

s

ssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssss

Over to millioner danskere har en

facebookprofil, hvor mange der bruger

den i arbejdstiden er mere usikkert.

Powernap

Facebook