tekniske krav og forudsÆtninger › sites › default › files › acadre › mm ›...

KOMMUNAL GENOPTRÆNING MV.

BYGGEPROGRAM - DEL 2

TEKNISKE KRAV OG FORUDSÆTNINGER

TEKNISK KRAVSPECIFIAKTION RINGSTED SUNDHEDSHUS

Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

hv

1 Generelle krav til byggeriet 4

1.1 Byggeteknisk kvalitetsniveau 4

1.2 Arbejdsmiljø 4

2 Bygningsmiljø 5

2.1 Baggrund 5

2.2 Undersøgelse 5

3 Energi og indeklima 7

3.1 Projekteringsforudsætninger 7

3.2 Energiramme / Energiforbrug 8

3.3 Indeklima 8

3.4 Termisk og atmosfærisk indeklima 9

3.5 Optisk indeklima 10

3.6 Akustisk indeklima 11

4 Brandforhold 15

4.1 Byggeriet 15

4.2 Flugtvejsforhold 16

4.3 Passive brandsikringselementer 16

4.4 Aktive brandsikringsanlæg 16

4.5 Redningsberedskabets indsatsforhold 17

5 Konstruktioner 18

6 Komplettering 19

6.1 Ydervægskomplettering, generelt 19

6.2 Indervægskomplettering, generelt 19

6.3 Vinduer og udvendige partier 21

6.4 Dæk (undergulve) 21

6.5 Lofter (nedhængte lofter) 21

6.6 Overflader gulve 21

6.7 Overflader vægge 22

7 Mekaniske installationer 23

7.1 Generelt 23

7.2 Spildevand 23

7.3 TEKNIKRUM 25

7.4 SANITET 25


Side 3

7.5 INDVENDIGE AFLØB 26

7.6 VANDINSTALLATIONER 26

7.7 VARME 27

7.8 VENTILATION 28

7.9 TEKNISKISOLERING 29

7.10 ELINSTALLATIONER 29

7.11 ELEVATORER 37

7.12 FORBRUGSMÅLERE 37

7.13 bms-anlæg (cts) 38

8 Inventar 40

8.1 Fast inventar 40

8.2 Skiltning 40

9 Drift og vedligehold 41

9.1 Krav til dokumentation og driftsgrundlag 41

9.2 Opmærksomhedspunkter for totalentreprenøren 41

9.3 Driftsmæssige brandforhold 42

10 Illustrationer 43


Side 4

1 GENERELLE KRAV TIL BYGGERIET

Dette Dokument 5, Byggeprogram – Del 2 indeholder de projektspecifikke tekniske

krav for bygge- og renoveringsarbejdet i Ringsted Sundhedshus.

Generelt skal byggeriet følge de krav og anvisninger, som fremgår af Byggepro-

gram – Del 1 mht. overordnede funktionskrav og kvalitetsniveau.

Renoveringen og ombygningen skal følge kravene i BR15.

1.1 BYGGETEKNISK KVALITETSNIVEAU Designet af byggeriet skal vise en fornuftig balance mellem arealeffektivitet, ro-

busthed i forhold til fremtidige forandringer samt fokus på begrænsning af drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger.

Det skal ved valg af anlægstyper, materialer og tekniske løsninger prioriteres højt,

at der sikres totaløkonomiske optimale løsninger. Der skal således fra starten af

projektet lægges vægt på fleksibilitet og robusthed.

De årlige driftsomkostninger som helhed (drift, energiforbrug, vedligehold og ud-

skiftning af de enkelte bygningsdele) fordelt over en 30-årig periode, skal minime-

res – virkemidler hertil skal vurderes totaløkonomisk.

1.2 ARBEJDSMILJØ KS miljørapport. Der er fundet bygningsforurenede stoffer og materialer flere ste-

der i bygningen i form af PCB, klorerede paraffiner (KP), bly. Der er dermed særli-

ge krav til arbejdets udførsel således, at medarbejdere ikke bliver eksponeret for

sundhedsskadelige materialer. Der er endvidere krav om at begrænse spredning af

bygningsforurenende materialer.


Side 5

2 BYGNINGSMILJØ

2.1 BAGGRUND Bygherre skal i forbindelse med nedtagning og udskiftning af bygningsmaterialer i

henhold til BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) §78, undersøge

for PCB-holdige materialer i bygninger der er bygget eller renoveret i perioden

1950 til 1977.

Endvidere er bygherre forpligtet til at undersøge for eventuel asbest, samt bly og

andre tungmetaller, der kan være anvendt i maling med mere.

Endelig gøres der opmærksom på, at der forefindes skimmelsvampe i kælder og

på 1. etage

Baggrunden for kravet om kortlægning skal ses ud fra to forhold.

Såfremt der er skadelige stoffer, der frigøres i forbindelse med arbejdet, skal

håndværkerne kunne beskytte sig mod uønskede påvirkninger.

Miljøskadeliges stoffer og materialer skal så vidt muligt udskilles fra byggeaf-

fald så, så stor en mængde at byggeaffaldet kan genanvendes. Kan det ikke

udskilles skal alt forurenet byggeaffald til deponi eller destruktion.

PCB og KP'er med videre skal ikke fjernes, såfremt håndværkerne ikke skal bear-

bejde materialerne (må gerne overmales), og såfremt stofferne ikke har indflydelse

på Sundhedshusets videre drift (eksempelvis for stor afdampning af PCB til indeluf-

ten og drys fra skadelige materialer).

Det påhviler totalentreprenøren at ovennævnte krav og forpligtelser håndteres og

indeholdes i tilbudssummen.

2.2 UNDERSØGELSE Malede overflader er undersøgt af Dansk Miljøanalyse, og beskrevet i rapport.

Det er i de i analysen beskrevne prøver, kun i overordnet niveau specificeret hvilke

bygningsmaterialer, der er forurenet. Totalentreprenøren skal derfor i sit tilbud

medregne følgende miljøsanering:

Generelt, eksisterende tunge vægge, dragere og søjler:

Bliver som udgangspunkt ikke ombygget i projektet. Enkelte nye murhuller.

Vægge kan overmales.

Generelt, eksisterende gulvbelægninger og opretning:

Er som udgangspunkt uændret. Iht. bygningsmiljøanalysen KS .

Generelt, eksisterende lette indervægge:

Er som udgangspunkt uændret. Enkelte nye vægge. Enkelte vægge nedbry-

des. Alle malede overflader skal betragtes som KS .


Side 6

Generelt, eksisterende indvendigt træværk; paneler, døre m.v.:

Er som udgangspunkt uændret. KS Alt malet træværk skal betragtes som.

Generelt metal; malede radiatorer, rør og nedhængte stålloftsplader:

Radiatorer og rør er som udgangspunkt uændrede. KS som fjernes skal be-

tragtes som KS.

Generelt, eksisterende toiletter og baderum/garderobe:

Skal som udgangspunkt ikke ombygges. Enkelte arbejder i eksisterende toi-

letrum.

Generelt, eksisterende trapperum:

Skal ikke ombygges.


Side 7

3 ENERGI OG INDEKLIMA

Energiforbrug og indeklima i driftsfasen er meget afhængige af hinanden, og kra-

vene hertil kan ofte være modstridende og kræve løsninger, som tager højde for

begge forhold. Nedenfor er beskrevet bygherres krav til energiforbrug og indeklima

i driftsfasen samt projekteringsforudsætninger for og krav til beregninger og simule-

ringer. Det skal understreges, at beslutninger, som træffes af hensyn til den ene

parameter, også skal vurderes i forhold til den anden.

3.1 PROJEKTERINGSFORUDSÆTNINGER Nedenstående brugstider og interne varmebelastninger skal lægges til grund for

dimensionering af varme og ventilation samt det termiske og atmosfæriske,

indeklima.

Rumtype Tidsrum Samtidighedsfaktor

Kontorer, faste arbejdspladser

Kontorer, terapeuter

Skranke lægepraksis

Alle områder med faste arbejdsplads

08.00 til 17.00

08.00 til 17.00

08.00 til 17.00

Øvrig brugstid

1,0

1,0

1,0

0,3

Mødelokaler og samtalerum (kan

reserveres)

Klinikrum

Møde- og Undervisningsrum og sale

09.00 – 17.00 og

17.00 – 20.00

09.00-16.00

08.00 til 17.00

1,0

0,5

1,0

1,0

Illustration 1 Tabel over samtidighedsfaktorer i forskellige rumtyper

Det termiske indeklima i kontor- , samtale og mødeområder samt trænings- og kli-

nikrum projekteres efter nedenstående varmebelastninger. Samtalerum og klinik-

rumrum regnes som kontorarbejdspladser. Aktuel personbelastning i henhold til

rumprogram skal medregnes.

Varmeafgivelseskilde Effekt

Videokonference udstyr i møde- og samtalerum,

afhængigt af rumstørrelse.

Person i mødelokale, inkl. udstyr

Min. 100 W

100W + 30 W

Elektrisk udstyr på standardarbejdsplads:

› Skærm

› Lab-top

› IP telefon

› Bordlampe

› Mobiloplader

Person

90 W

30 W

10 W

0 W

5 W

100 W

Person i klinik- og samtalerum, inkl. udstyr 100W + 30 W/rum

Illustration 2 Tabel over varmebelastninger i kontor- og mødeområder samt klinikrum.


Side 8

3.2 ENERGIRAMME / ENERGIFORBRUG Det forventes ikke, at der vil blive stillet krav om efterisolering og opfyldelse af

energiramme i den eksisterende bygningsmasse, idet der er tale om en mindre

omfattende ombygning, der ikke medfører en anvendelsesændring af bygningen.

Der forudsættes udelukkende ændringer i den eksisterende bygnings klimaskærm i

forbindelse med sammenbygning med den nye del af Sundhedshuset.

Ombygninger og nye installationer skal overholde BR15. Dette gælder også krav til

brandsikring og -redning samt tilgængelighed.

For ny bygning skal BR15 overholdes.

3.3 INDEKLIMA Målsætningen er, at indeklimaet i Sundhedshuset bidrager til sundhed og trivsel

hos husets brugere samt understøtter de daglige arbejdssituationer, besøg og ud-

advendte aktiviteter i sundhedshuset. Dette stiller krav til den traditionelle palet af

indeklimaparametre – termisk, atmosfærisk, optisk og akustisk indeklima – kombi-

neret med mere kvalitative og oplevelsesmæssige parametre som æstetik, funktio-

nalitet, fleksibilitet og brugervenlighed.

Byggearbejdet skal samlet set sikre et tilstrækkeligt godt indeklima i henhold til ne-

denstående.

Funktionskravene til indeklimaet tager udgangspunkt i et forventet niveau for ny-

byggeri og renoveringer baseret på gældende regler og standarder.

Ud over bygningsreglementet er det følgende:

1 DS/EN 15251:2007 vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning

og akustik samt energimæssig ydeevne

2 DS/EN 1752 og DS 474 supplerer ovenstående

3 DS/EN 12464-1 vedrørende belysning/optisk indeklima

4 AT-vejledning A.1.16 Akustik i arbejdsrum 2008

5 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder"

6 Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4 fra 2007, Støj fra veje

7 SBI Anvisning 218 Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger,

2008


Side 9

Der er defineret en række rumtyper, som er typiske for dette byggeri. Generelt er

der følgende minimumskrav for de forskellige funktioner:

Funktion Indeklimaklasse iht. DS/EN 15251

Kontorarbejdspladser Klasse II

Møde- og samtalerum Klasse II

Reception/modtagelse/venteområde Klasse II

Gangarealer, kopirum mv. Klasse III

Køkken, værksteder og lagerfaciliteter AT krav, aftales specifikt

Toiletter BR15

Illustration 3 Tabel over minimumskrav for indeklima i rumtyper

3.4 TERMISK OG ATMOSFÆRISK INDEKLIMA Det termiske indeklima omfatter de oplevede temperaturpåvirkninger i bygningen.

Bygningen skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum,

hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt til-

fredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene.

Som supplement til kravene i DS 15251 tilføjes, at på varme sommerdage kan ac-

cepteres en vis overskridelse af den maksimale rumtemperatur, jf. DS474, som

ligeledes stiller krav til termisk indeklima. Dvs. at den operative temperatur maksi-

malt i 100 timer/året overskrider 26 °C og maksimalt i 25 timer/året overskrider 27

°C. Dette gælder for samtlige områder, som opfylder indeklimaklasse II i DS

15251.

Lufthastigheden må maksimalt være 0,15 m/sek. i opholdszonen overalt i bygnin-

gen. Opholdszonen er defineret fra 0,1 m til 1,8 m over gulv og 0,6 m fra vægge.

Indretningen skal sikre, at træk ikke forekommer.

Af hensyn til arbejdsmiljøet i opholdsrummene projekteres det termiske klima med

en temperaturforskel <2 °C fra 0,1 m til 1,1 m over gulvet.

Det skal sikres at gulvtemperaturen ikke kommer under 19 °C.

Krav til luftkvalitet i BR15 skal overholdes.

Byggematerialer og øvrige overflader i indeklimaet skal være dokumenteret for

emissioner til indeklimaet i henhold til Dansk Indeklima Mærkning eller tilsvarende.

Afgasning i henhold til tidsværdi skal være afsluttet ved aflevering af byggeriet.

Supplerende til ovenstående er konkrete temperaturkrav og krav til luftskifte sam-

menfattet i nedenstående tabel:


Side 10

Funktion Termisk indeklima Atmosfærisk

indeklima

Kontorarbejdspladser og

øvrige faste arbejdspladser

Reception/modtagelse og

venteområde

Mødelokaler, op til 20 pers.

Klasse II

Vinter: 22,0 ± 2,0 °C

Sommer: 24,5 ± 1,5 °C

Klasse II

7 l/s/pers + 0,7 l/s / m²

Gangarealer mv. Klasse III

Vinter: 22,0 ± 3,0 °C

Sommer: 24,5 ± 2,5 °C

Klasse III

4 l/s/pers + 0,4 l/s / m²

Luftskifte: Min. 0,5 h-1

Køkken, værksteder og

lagerfaciliteter

AT krav AT krav

Toiletter Vinter: Min. 21 °C.

Sommer: Max. 26 °C

Udsugning: BR15

CO2 indhold: Max. 1000

PPM

Depot mv. (ej ophold) Vinter: Min. 18 °C.

Sommer: Max. 26 °C


Kopirum Vinter: Min. 21 °C.

Sommer: Max. 26 °C


Teknikrum (ej ophold) Vinter: Min. 18 °C.

Sommer: Max. 26 °C


Omklædningsrum i kælder Min. 22 °C Luftskifte: Min. 5,0 h-1

Baderum i kælder Min. 22 °C Udsugning: BR15

Illustration 4 Konkrete krav til termisk- og atmofærisk indeklima i rumtyper

3.4.1 DOKUMENTATION AF TERMISK INDEKLIMA

Der skal foreligge dokumentation i form af indeklimasimuleringer af 2-4 repræsen-

tative rum i den nye bygning, til dokumentation for, at temperaturkravene overhol-

des. Områder, der lægges til grund for beregningerne, skal forelægges og godken-

des af bygherre inden udførelse. Der skal anvendes et anerkendt simuleringspro-

gram som BSim eller lignende.

3.5 OPTISK INDEKLIMA Det optiske indeklima, også kaldet det visuelle indeklima, dækker begrebsmæssigt

over det oplevede lys i bygningen. Det visuelle indeklima dækker både det naturli-

ge dagslys, den kunstige belysning samt udsyn fra bygningen. De generelle krav

omfatter bl.a. krav til belysningsstyrke, kontrast, lysniveauer, farvegenkendelighed

og dagslysforhold.

Krav til dagslys og udsyn skal overholde BR15. Krav til belysning skal derudover

overholde DS/EN 12464-1.

Der skal foreligge dagslysberegninger af 2-4 repræsentative rum, til dokumentation

for overholdelse af dagslyskrav.


Side 11

3.5.1 KRAV TIL DAGSLYS

Krav til dagslys og udsyn skal overholde gældende bygningsreglement. Alle rum

med faste arbejdspladser skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er

velbelyste. Dagslystilgangen skal sikre, at der ikke opnås gener fra blænding, util-

sigtede kontrastforhold og overophedning. Samtidig skal glasarealer udformes og

placeres, så dagslyset balanceres og udsyn blokeres mindst muligt af en variabel

solafskærmning, f.eks. ved varierende størrelse og placering af vinduesåbninger

afhængigt af orientering i forhold til verdenshjørnerne. I klinikrum skal der desuden

sikres fleksibel afskærmning, hvis der er risiko for indbliksgener.

På faste arbejdspladser skal dagslysprocenten være minimum 2 % med realistisk

møblering, dvs. skriveborde med størrelse 80 x 160 cm placeret i realistisk afstand

til facade og hinanden. AT krav for fri passage bag arbejdsborde skal opfyldes. For

kontorarbejdspladser, Type C er str. på de individuelle skriveborde 80 x 80 cm.

Med respekt for kravene til fortrolighed, som beskrevet i rumprogrammet, ønskes

der så vidt muligt dagslys så langt ind i bygningen som muligt, så f.eks. gangarea-

ler også har indirekte dagslys og kontraster og blænding derved minimeres.

3.5.2 KRAV TIL BELYSNING

Belysningsarmaturer inkl. lyskilder skal overholde standard IESNA LM-80-08 samt

TM-21-11

Armaturer skal være tilpasset lofttyper med skjulte installationer. Komponenter på

belysningsarmaturer skal kunne skiftes separat.

Desuden stilles der flg. minimumskrav til belysningen:

Dagslysstyring i primære rum (faste arbejdspladser, møde- og klinik-rum og

øvrige områder med ophold).

Pir-styring i sekundære rum (teknikrum, kopi og lager, toiletter mv.).

Lyskilder primære rum: LED, 3500-4000K, RA85 og min. [email protected]

timer.

Lyskilder sekundære rum: LED 3000-4000K og RA80

Armaturer: Lumen/Watt: min. 95 for generel belysning, dog T5, kompaktlys-

stofrør eller lignende m/ PIR-føler i sekundære rum med begrænset brug

Afskærmning: Micro prismatisk

Mac Adam: 3

Af hensyn til energi- og dagslysoptimering stilles krav til materialers reflektants på

indvendige overflader:

Lofter 70 %, Vægge 55 %, Gulv 25 %

3.6 AKUSTISK INDEKLIMA Det grundlæggende krav til det akustiske klima er at undgå uvedkommende og

generende støj i og uden for de enkelte områder og rum. Samtidig skal det akusti-

ske design udføres, så der ydes optimal støtte til de aktiviteter, der vil foregå.


Side 12

Det akustiske indeklima omfatter rumakustik (lydforhold i et rum eller rum i åben

forbindelse med hinanden), bygningsakustik (udbredelsen af både luftbåren og

strukturtransmitteret støj mellem rum eller igennem bygningens facader) samt støj

og vibrationer fra tekniske installationer og andet udstyr i bygningen samt udefra

kommende støj. Krav til lydmæssig adskillelse skal også opfyldes for etageadskil-

lelsen, hvor Privat Lægepraksis på 1. sal skal adskilles lydmæssigt fra det øvrige

Sundhedshus på stueplan. Følgende præciseres:

Kravene til efterklangstider gælder for møblerede rum

Hverken intern eller ekstern støj fra installationer må indeholde hørbare toner

eller impulslyde

Efterklangstiden er vejledende.

3.6.1 KRAV TIL LUFTLYDISOLATION

Der stilles følgende krav til luftlydisolation for rumkategorier, som er angivet i

rumprogrammet (Byggeprogram – Del 1, afsnit 6):

Rum, vægtype og døre Luftlydisolationskrav, R'w

Mødelokaler (Nybyggede) Mellem mødelokaler: Min. 48 dB Glasvægge: Min. 40 dB Døre: 35 dB

Samtalerum indeholdt i kontorer samt nybyggede samtalerum: særlige fortrolighedskrav (Samtalerum placeret i nicher i Borger- og vente-område: Ingen fortrolighedskrav)

Alle vægge: Min. 48 dB Døre: Min. 35 dB

Undersøgelses- og klinikrum (Nybyggede) Alle vægge: Min. 44 dB Døre: Min. 35 dB

Undervisningsrum (Nye mødelokaler skal kunne benyttes til undervisning)

Jf. SBI Anvisning 218

Lederkontorer (Nybyggede) (Type A) Mellem kontorer: Min. 48 dB Evt. glasvægge: Min. 40 dB Døre: Min. 35 dB

Øvrige kontorer (Nybyggede) (Type B og C) Mellem kontorer: Min. 40 dB Evt. glasvægge: Min. 35 dB Døre: Min. 30 dB

Omkring toiletkerner (Nybyggede) Alle vægge: Min. 48 dB, adskilte konstruktioner Døre: 35 dB

Træningssale (Eksisterende sale, der forudsættes anvendt uændret)

Uændret

Illustration 5 Krav til luftlydsisolation


Side 13

3.6.2 KRAV TIL TRINLYDNIVEAUER

Trinlydniveau i kontorer og rum med borgerrettede funktioner og møderum fra

gange max. 58 dB. Trinlydniveau i kontorer fra øvrige rum max. 63 dB. Det forud-

sættes, at træningssale benyttes uændret.

3.6.3 KRAV TIL AKUSTIKREGULERING –

efterklangstid og ækvivalent absorptionsareal

Efterklangstiden i et område har stor betydning for den samlede opfattelse af kom-

fort og arbejdsmiljø.

Efterklangstiden ved arbejdspladser (enkeltpersonskontorer, diverse samtale, mø-

de- og klinikrumrum og skranke) skal være højst 0,6 s. I flerpersonskontorer skal

det ækvivalente absorptionsareal være A ≥ 1,1 x gulvarealet.

Bygherre lægger særligt vægt på, at det akustiske miljø i kontorområderne er godt.

Derfor ønskes følgende parametre tilgodeset:

God afstandsdæmpning i kontorområder, som reducerer lydens udbredelse

på store afstande, så støj fra kollegaer, der sidder på større afstande af hin-

anden, reduceres.

God taleforståelighed inden for en gruppe, så det er let at forstå dem, man

sidder tæt på og har brug for at videndele med. Derimod ønskes en ringe tale-

forståelighed mellem grupper, der ikke har behov for videndeling, idet støj fra

tale, der ikke forstås, virker mindre generende.

For at opfylde det angivne ambitionsniveau for afstandsdæmpning vil det være

nødvendigt at indføre elementer, der virker hindrende på lydens udbredelse mel-

lem kontorarbejdspladserne. I storrumsområder ønskes supportfunktioner som

møderum, stillerum, kopirum og lignende placeret, så der opnås en opdeling i min-

dre arbejdsgrupper. Dette vil understøtte bedre afstandsdæmpning, skærmning

med mere, samtidig med at trafik og dermed generende støj til og fra supportrum

mindskes. Væggene på supportfunktionsrummene giver herved også mulighed for

en god fordeling af lydabsorberende materiale på lodrette flader.

Krav til efterklangstider og absorptionsarealer gælder for alle heloktavbånd og ikke

for en gennemsnitsværdi for et større frekvensområde. Der accepteres afvigelser

på op til 20 % ved 125 Hz.

Efterklangstiden i store mødelokaler skal være 0,8-1,0 sekund afhængig af volu-

men. Det skal sikres, at der er en god taleforståelighed på alle pladser.

I receptionsområdet inkl. borger- og venteområde skal det ækvivalente absorpti-

onsareal være minimum 1,1 x gulvarealet lokalt ved receptionen i henhold til Ar-

bejdstilsynets Anvisning A.1.16.

I nye trapperum skal efterklangstiden være max 1,3 sekund ved 500, 1000 og 2000

Hz.

Der ønskes etableret akustiklofter i toiletrum, omklædning, bad, kopi- og pakkerum.


Side 14

3.6.4 KRAV TIL STØJ FRA TEKNISKE

INSTALLATIONER

De vejledende projekteringsværdier for støj fra tekniske installationer, der er speci-

ficeret i anvisning om bygningsreglementet

3.6.5 KRAV TIL STØJ FRA VEJTRAFIK

Indendørs skal krav til støj fra trafik opfylde de anbefalede projekteringsværdier i

BR15 og anvisning til bygningsreglementet. I evt. områder med naturlig ventilation

skal støjkravet kunne overholdes med åbne vinduer/spjæld.

Støjniveauet fra vejtrafikstøj på udendørs opholdsarealer ved kontorer må ikke

overstige Lden = 63 dB.

3.6.6 LYDBEREGNINGER- OG MÅLINGER

Der skal i forbindelse med projekteringen udføres beregninger af det akustiske in-

deklima, herunder beregninger af lydabsorptionsmængder og efterklangstider samt

en kommenteret vurdering af lydregulering i følgende rum:

kontorområder, type B og C

kontor, type A

nyt møderum 2

et nyt samtalerum

et klinikrum, type A

et klinikrum, type B.


Side 15

4 BRANDFORHOLD

Renovering og ombygning af Ringsted Sundhedshus skal i brandmæssig hen-

seende designes og udføres i overensstemmelse med BR15. Desuden skal even-

tuelle forhold omfattet af anden lovgivning, herunder Beredskabsloven, iagttages.

Dette gælder for eksempel de driftsmæssige forskrifter. Anvendes andre løsninger

for brandsikkerheden end præaccepterede eksempler, skal disse løsninger beskri-

ves, og det skal dokumenteres, at byggeriets sikkerhedsniveau til stadighed mindst

er på niveau med sikkerhedsniveauet givet i bygningsreglementet og anden rele-

vant lovgivning.

Det er totalentreprenørens brandrådgivers ansvar og opgave at udarbejde en

brandstrategi med tilhørende tegningsmateriale for Sundhedshuset. Den samlede

brandtekniske dokumentation skal godkendes af myndighederne. Brandrådgiver

skal føre en løbende dialog med bygge- og brandmyndighederne i det omfang, det

er nødvendigt.

For at sikre koordinering mellem brandstrategien og byggeriets udformning skal

brandrådgiver inddrages i projekteringen så tidligt som muligt og skal gennem hele

forløbet være tilstrækkeligt orienteret om udviklingen i byggeriets disponering og

valget af løsninger.

Brandrådgiver skal så tidligt som muligt inddrages i brugerprocessen, alternativt

løbende orienteres om brugerprocessen, således at brugernes ønsker og krav kan

indarbejdes i den brandtekniske løsning af byggeriet, hvor der skal tages særlige

forholdsregler i forbindelse med sammenbygningen mellem de eksisterende områ-

der i KLC og de nybyggede dele af Ringsted sundehdshus.

4.1 BYGGERIET Der er forskellige funktioner i bygningen herunder blandt andet genoptræning, kli-

nikrum og kontorfaciliteter. Alle områder, anvendelser og funktioner i byggeriet skal

fastlægges og tilgodeses i forbindelse med udarbejdelse af brandstrategien.

Borgere, der skal til behandling, vil selv ankomme til Sundhedshuset, og der vil

ikke være sengeliggende til behandling. Indledningsvist er det oplyst af bygherre,

at der vil være tilknyttet medarbejdere til Sundhedshuset, og der vil være op til 50

borgere på samme tid. Der er i forbindelse med arrangementer i Café Ingeborg

desuden op til 150 personer i bygningen samtidigt. Disse forhold skal indarbejdes

brandstrategien. Ud fra bygherres oplysninger vil den maksimale personbelastning

i bygningen således være 150 personer.

Områder, hvor borgere har adgang i Sundhedshuset, skal indrettes som anvendel-

seskategori 2 eller 3 alt efter den endelige personbelastning i de forskellige områ-

der i bygningen. Dette er aftalt med Ringsted Kommune på møde (afklaring ende-

ligt antal på projektmøde med bygherre. Områder, der alene indeholder kontorfaci-

liteter, kan eventuelt indrettes som anvendelseskategori 1.


Side 16

Den endelige personbelastning samt fordeling af personer i bygningen skal fast-

lægges i brandstrategien af totalentreprenøren.

4.2 FLUGTVEJSFORHOLD Flugtvejsarealer, herunder gange, trapper, flugtvejsdøre og friholdte arealer i rum,

skal dimensioneres i henhold til den givne personbelastning, og i øvrigt under hen-

syntagen til de forskellige funktioner og forskellige personer i bygningen.

De eksisterende flugtvejstrapper i bygningen forventes bevaret. Trapperne betjener

alle etager fra kælder til 1. sal og har udgang i stueplan.

Ved udarbejdelse af den endelige indretning skal det sikres, at alle områder har

adgang til flugtveje samt eventuelt redningsåbninger i det omfang, det er krævet i

bygningsreglementet.

Ved etablering af adgangskontrol skal det sikres, at flugtvejsforhold for personer i

byggeriet ikke forringes.

Der skal desuden sikres tilstrækkelig depotkapacitet, således at opmagasinering i

flugtvejsarealer undgås.

4.3 PASSIVE BRANDSIKRINGSELEMENTER Omfanget af passiv brandsikring skal fastlægges i henhold til gældende bestem-

melser eller således, at der som minimum opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Etableres der glasadskillelser, skal brandstrategien tilgodese, at disse så vidt mu-

ligt placeres, så der kan anvendes brandmæssigt uklassificerede glaspartier. For

møderum og lignende med behov for diskretion skal der vælges løsninger, som

både tilgodeser diskretionsbehovet og behovet for tilstrækkeligt udsyn fra rummet,

såfremt udsyn er nødvendigt af brandmæssige hensyn.

Installationsgennemføringer og andre gennembrydninger i brandmæssige adskil-

lelser skal tætnes forsvarligt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke

forringes. Dette gælder både nye og eksisterende gennemføringer og gennem-

brydninger. Lukninger og tætninger skal udføres med produkter, der er godkendt til

den aktuelle anvendelse. Alle brandtætninger skal mærkes af den virksomhed, der

udfører tætningerne, og det anvendte tætningssystem skal kunne identificeres. Der

skal tages hensyn til mulighed for udskiftning af installationer.

4.4 AKTIVE BRANDSIKRINGSANLÆG Der skal etableres automatisk brandalarmanlæg (ABA) i bygningen. Øvrige aktive

brandsikringsanlæg skal etableres i henhold til gældende lovgivning under iagtta-

gelse af bygningens anvendelse, personbelastning og brandmæssige indretning.

Etableres uklassificerede glasadskillelser mod for eksempel møderum, kan der

opstå krav om automatisk varslingsanlæg i bygningen. Dette skal fastlægges i

brandstrategien.


Side 17

For sammenkoblede brandsikringsanlæg skal det sikres, at alle anlæg og indbyr-

des sammenkoblinger fungerer efter hensigten. Bygningens ABA-anlæg skal være

det styrende og overvågende anlæg. Sammenkobling og overvågning af brandsik-

ringsanlæg skal udføres i henhold til gældende standarder, og inden ibrugtagning

skal der udføres en udvidet inspektion/funktionstest og deraf afledt godkendelse i

henhold til DBI Retningslinje 006.

Der bør så vidt muligt etableres de nødvendige tiltag for at undgå svigt i de aktive

brandsikringsanlæg.

4.5 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSFORHOLD Det skal sikres, at redningsberedskabet har forsvarlige muligheder for deres red-

nings- og slukningsarbejde i bygningen. Redningsberedskabets overordnede ind-

satsforhold for hele byggeriet skal beskrives i forbindelse med fastlæggelse af

brandstrategien.

Der bør i forbindelse med brandstrategien udarbejdes en oversigtstegning, der vi-

ser for eksempel tilkørselsveje og brandveje omkring bygningen, redningsbered-

skabets indtrængningsveje, placering af brandcentral med videre.

Der skal være mulighed for naturlig eller mekanisk røgudluftning af alle områder i

bygningen.


Side 18

5 KONSTRUKTIONER

Som udgangspunkt forventes eksisterende bærende og stabiliserende konstruktio-

ner bevaret. Nyindretningen bør indrette sig dette vilkår, hvor der indarbejdes en-

kelte nye dørhuller og nedbrydninger.

Hvis totalentreprenørens projekt indebærer konstruktive ændringer i forbindelse

med sammenbygninger eller i forbindelse med ombygninger, skal totalentreprenø-

ren projektere og udarbejde fuldt dækkende projektdokumentation for ændringerne

og eventuelle forstærkninger. Projektdokumentationen skal desuden omfatte æn-

dringernes/forstærkningernes betydning for de uændrede konstruktioner og for

fundamenter og jord. Projektdokumentationen skal endvidere omfatte interimskon-

struktioner. Projektdokumentationen skal dokumentere, at den ændrede bygning

opfylder gældende normer og standarder for konstruktioner, fundering og sikker-

hedsniveau, inkl. dokumenteation for fundering i forbindelse med sammenbygning i

kælder hhv stueplan.

Eventuelle forstærkninger må ikke være synlige i det færdige byggeri.

Totalentreprenøren skal gøre sig bekendt med det projektmateriale, der foreligger

for de eksisterende konstruktioner. Det er uvist, om dette projektmateriale er fuldt

dækkende for de eksisterende konstruktioner, og om det kan danne fuldt dækken-

de grundlag for eventuelle konstruktive ændringer i bygningen. Hvis totalentrepre-

nøren finder, at den foreliggende dokumentation for de eksisterende konstruktioner

ikke er tilstrækkeligt grundlag for eventuelle påtænkte ændringer, skal totalentre-

prenøren udføre nødvendige undersøgelser og nødvendig supplerende dokumen-

tation. Bygherren udarbejder ikke dokumentation udover det allerede foreliggende

projektmateriale.

Projektdokumentationen skal opfylde kravene i SBI anvisning 223 og Eurocodes.

Projektdokumentationen skal blandt andet omfatte metodebeskrivelse, statisk do-

kumentation, eventuel geoteknisk projekteringsrapport, arbejdsbeskrivelser, ar-

bejdstegninger, myndighedsdokumentation og besvarelse af og implementering af

eventuelle myndighedskrav.

Projektdokumentationen skal være gransket og kvalitetssikret inden udførelse.

Granskningen og kvalitetssikringen skal dokumenteres.

Projektdokumentationen og dokumentationen for granskning og kvalitetssikring

skal på bygherrens foranledning fremsendes til bygherren.


Side 19

6 KOMPLETTERING

Generelt

Overalt indenfor matriklen skal indtænkes handikapvenlige løsninger. Her gælder

tilgængeliged for kørestolsbrugere, svagt gående, svagt seende og/eller konfuse

borgere.

Ledelinjer i hovedadgangsveje skal anvendes i gulvbelægninger såvel som i ter-

rænbelægninger. Bevidst anvendelse af farvevalg/skift som wayfinding for den

svagtseende/konfuse borger.

Der skal være tydelig forskel på gulv- og vægflader, ligesom døre skal fremstå ty-

delige ift. vægflader, evt. ved brug af kontrastfarver e.l. Dette er særligt væsentligt

for at synssvage borgere har bedre mulighed for at orientere sig. Der skal tydeligt

defineres overgange mellem gulve, vægge og døre for at underbygge en oplevelse

af tryghed for alle borgere. Generelt ønskes fra Bygherre en videreførelse af mate-

rialeholdning og kvalitet, som det ses i den eksisterende bygning, KLC.

I forhold til tilgængelighed i bygningen projekteres generelt iht. BR15. Dog er der

foretaget nogle opgraderinger for at øge tilgangeligheden for ældre- og handicap-

pede borgere. Dette gælder bl.a. gulve/dørtrin, dørbredder, handicaptoiletter,

gangbredder og vendearealer.

6.1 YDERVÆGSKOMPLETTERING, GENERELT Som nævnt i Byggeprogram – del 1, skal kun få dele af de eksistrende ydervægs-

kompletteringerne renoveres/udskiftes. Ydervægskomplettering skal generelt udfø-

res med tilsvarende materialeholdning, som i den eksisterende bygning. Der øn-

skes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende byg-

ning, KLC.

Montage af kompletterende dele i ydervægge skal udføres til opfyldelse af samtlige

funktionsmæssige krav stillet for den enkelte bygningsdel.

6.2 INDERVÆGSKOMPLETTERING, GENERELT Indervægskomplettering skal generelt udføres af standardiserede produkter af an-

erkendte fabrikater i henhold til gældende EN/DS/ISO-standarder og omfattet af en

branchekontrolordning.

Indvendige lette vægge udføres generelt i gips/stålsystem med teleskopløsning i

top og med en sådan stivhed, at planheden ikke ændres som følge af skiftende

rumtryk.

Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisteren-

de bygning, KLC.


Side 20

6.2.1 DØRE OG INDVENDIGE PARTIER

Døre & karme

Døre og karme skal generelt være velegnede til byggeriets funktioner henholdsvis

administration, fællesfunktioner, og opfylde gældende myndighedskrav herfor. Ge-

nerelt vil låse og øvrige beslåning blive aftalt i forbindelse med projekteringen, og

der skal påregnes anvendelse af adgangskontrol i forbindelse med visse døre,

hvor også Privat lægepraksis på 1. sal skal have særskilt adgangskontrol.

Dørblade udføres robuste med glat overflade og hårde kanter. Beslåning skal være

dimensioneret i forhold til døres vægt og funktion. Der ønskes fra Bygherre en vi-

dereførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Der skal medregnes etablering af automatiske døre, som skydedøre eller hængs-

lede døre på 1/3 af dørene i byggeriet.

Dørkarme udføres som træ.

Der skal etableres handikapvenlige løsninger – både ift. dørbredder og placering af

døre og der skal indbygges automatiske døre i hovedadgangsveje. TE skal være

opmærksom på krav om øget dørbredde til ny klinikrum.

Døråbninger skal have tilstrækkelig bredde til at sikre nødvendig transport af gods

til og fra forskelle funktioner i administrationen, klinikrum og eksisterende trænings-

lokaler, m.m. Øvrige dimensioner og venderadier er tilsvarende vigtige, herunder

dimensioner på ny personelevatorer. Døre skal udføres uden dørtrin.

Entredøre og døre i hovedadgangsveje og planlagte indendørsruter skal projekte-

res ud fra kvalitetsniveau A iht. SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger. Dette

gælder også ovennævnte adgangsveje til administration samt klinikrum og træ-

ningslokaler.

Øvrige døre projekteres iht. kvalitetsniveau B i SBI-anvisning 222, Tilgængelige

boliger.

Indvendige partier

Indvendige glaspartier skal udføres i stål- eller alukonstruktion. Der skal udføres

sikkerhedsglas, hvor dette er påkrævet. Indvendige partier skal generelt opfylde

myndighedskravene. 50% af glasarealet i indvendige glaspartier skal forsynes med

egnet folie for passende diskretion ift. indblik/udsyn.

Gangarealer

Gangarealer skal alle steder med borgeradgang anvises en minimumsbredde for

gange på 1,5 M og for vendearealer på min. 1,5x1,5 M iht. kvalitetsniveau B i SBI-

anvisning 222, Tilgængelige boliger.

Handicaptoiletter

Handicaptoiletter projekteres iht. kvalitetsniveau A i SBI-anvisning 222, Tilgængeli-

ge boliger.1 stk. handikaptoilet skal indrettes pr. etage for personale hhv borgere

iht. rumprogram.


Side 21

6.3 VINDUER OG UDVENDIGE PARTIER Nye facadeelementer udføres i materialer og konstruktion, som er velegnede til

formålet og som opfylder myndighedskravene. Der ønskes fra Bygherre en videre-

førelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Designet skal være i harmoni med det eksisterende byggeris samlede udtryk og

opfylde alle krav til funktion, betjening af oplukkelige vinduesfelter, afskærmning for

sol, indblik, hygiejne, service og vinduespolering, energirigtige løsninger etc.

Udvendige adgange – nyt vindfangs parti ved ny sekkundær indgang samt udskift-

ning af transportporte – skal være arkitektonisk tilpasset og udføres hensigtsmæs-

sigt og i forhold til funktionen. Ved primære indgange regnes med anvendelse af

indgangssystemer, der hindrer trækgener.

Vinduespartier, som udsættes for direkte sollys inden for tidsrummet 05 – 18, skal

forsynes med nødvendig solafskærmning. Udvendig solafskærmning kan blive

nødvendig af hensyn til termisk indeklima og energibalance. Ved valg af solaf-

skærmning skal følgende kriterier opfyldes: Enkel brug og regulering, god holdbar-

hed og nem rengøring af både afskærmning og vinduer. Lyset må ikke forvrænges

(tones) af reflekterende belægninger, og udsyn ikke hindres i væsentlig grad.

Solafskærmning skal kunne styres manuelt af hensyn til blænding og indkig.

6.4 DÆK (UNDERGULVE) Undergulve udføres således, at disse er bestemt for den anviste type gulvbelæg-

ning, og at der kan opnås den nødvendige trykstyrke. Undergulve skal kunne mod-

stå generelt slid og trafik. Der må generelt ikke være højdeforskelle imellem to rum.

Undergulve i vådrum udføres i henhold til bestemmelserne. Særlig opmærksomhed

på trinstøj, skal iagttages.

6.5 LOFTER (NEDHÆNGTE LOFTER) Lofter udføres således, at både de akustiske, funktionelle, rengøringsmæssige og

æstetiske krav tilgodeses. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materiale-

holdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Kravene til indeklima og hygiejne gør, at lofter skal være lavemitterende og ikke

må kunne afgive eller ophobe støv – dokumenteret ved indeklimamærkning eller

tilsvarende dokumentation. Der ønskes en rimelig fleksibilitet i forbindelse med

hyppig nedtagning- og genopsætning af lofter samt muligheden for at gennemføre

ændringer ved installationsbestykningen i lofterne.

Det er ikke et krav, at samme loftssystem skal anvendes overalt, men der skal væ-

re sammenhæng mellem loftssystemets design og materiale og funktionen i det

pågældende område.

6.6 OVERFLADER GULVE Gulvbelægninger vælges ud fra hensynet til den aktuelle anvendelse, herunder

hensyn til slidstyrke, skridsikkerhed, hygiejnekrav, indeklimahensyn, statisk elektri-


Side 22

citet, rengøringsvenlighed etc. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materi-

aleholdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Gulve skal være plane og kørevenlige for mobilt materiel og udstyr. Døre udføres

uden dørtrin. Endvidere udføres valget ud fra ønske om god komfort i relation til

arbejdsmiljøet, handikapvenlighed, sammenhæng med øvrige flader samt den

samlede arkitektoniske opfattelse af rum og områder. I bad og toiletrum skal gulv-

flader flisebeklædes.

Gulve projekteres iht. kvalitetsniveau A i SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger.

6.7 OVERFLADER VÆGGE Der vælges overfladebehandling og materiale tilpasset de aktuelle funktions- og

udfaldskrav for det pågældende rum. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af

materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Alle vægoverflader skal væ-

re vaskbare med dækket og lukket overflade, så der ikke ophobes støv. Væggene

skal kunne tåle afvaskning med almindelige rengøringsmidler.

Overgang mellem vægflader og andre bygningsdele skal udføres, så den forløber

jævnt og afsluttes med overside i plan med tilstødende bygningsdele.

Bag håndvaske, rengøringsvaske, køkkenvaske ønskes særlig overflade eller ma-

teriale, som kan tilgodese hygiejnekrav og slid.

I bad og toiletter skal vægoverflader flisebeklædes.


Side 23

7 MEKANISKE INSTALLATIONER

7.1 GENERELT Projektet skal indeholde alle nødvendige beregninger vedrørende fremtidige forsy-

ningsbehov, forventet energiforbrug og en eksakt beskrivelse af de projekterede

anlæg. Den nye bygning skal overholde energikrav jf. BR15 standardklasse. Der

skal udføres energimærkning.

Overholdelse af krav til maksimale temperaturer om sommeren skal dokumenteres

med en simulering (for mest belastede rum), for eksempel med BSIM. Der indreg-

nes simulering for 2 rum i projektet. Se i øvrigt afsnit 3.4.

Der etableres energimåling af forbrug af vand, varmt brugsvand og varme. Målin-

gen skal ske elektronisk og forbruget skal registreres via CTS-anlæg. Målinger skal

overføres til Ringsted Kommunes server. Alle tekniske anlæg skal styres, reguleres

og overvåges af CTS-anlæg med tilslutning til kommunens driftsafdeling. Anlægget

skal være kompatibelt med kommunens eksisterende CTS anlæg. Der henvises

endvidere til afsnit 7.10.

Vejledning i gældende normer skal betragtes som krav og må kun afviges efter

aftale med bygherren.

Tekniske installationer skal generelt udføres med gode pladsforhold og tilgænge-

lighed, med mindre andet er beskrevet. Alle inspektions- og servicekrævende in-

stallationer skal være tilgængelige for inspektion, vedligeholdelse og udskiftning,

uden at dette medfører skade på andre bygningsdele og uden anvendelse af aka-

vede eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Arbejdet skal omfatte alle beskrevne og nødvendige leverancer og ydelser til fuld

færdiggørelse af anlæggene, klar til ibrugtagning. Der henvises i øvrigt til bilag C,

Grænseflade til bygherreleverancer.

Dette inkluderer også alle nødvendige tilladelser, godkendelser, afprøvninger, ind-

reguleringer, målerapporter, vejledninger, drifts-, service- og vedligeholdelsesin-

struktioner.

Alle installationer skal overholde krav til sikring mod brand- og røgspredning, spe-

cielt henledes opmærksomheden på tætning af rør og ventilationskanaler, der pas-

serer brandsektionerende vægge og etageadskillelser.

7.2 SPILDEVAND Kloaktilslutninger i den eksisterende bygning ændres som udgangspunkt ikke.

Ringsted Kommune har iværksat en tv-inspektion af kloakledninger i terræn og

under bygning.

Hvis dele af afløbssystemet er defekt vil kommunen renovere strækningerne for

egen regning.

Som led i kvalitetssikringen skal der ved byggeriets færdiggørelse afleveres doku-

mentation i form af en tv-inspektion for samtlige nye ledninger og evt. renoverede

ledningstræk.


Side 24

Afløbssystemet skal i forbindelse med ændringer sikres mod rotter.

Der skal sikres mod evt. støjproblemer fra afløbsledninger fra spildevand og regn-

vand.

Udluftning som føres over tag skal placeres og udformes således, at der ikke op-

står lugtgener i bygningen via krydskontamination med friskluftsindtag.

Ved valg af rørmateriale og udformning af anlæg tages der hensyn til nødvendige

foranstaltninger for at sikre mod lydtransmittans, brand og rotter.

Alle ledninger skal være PVC-frie.

Brønde, riste og dæksler skal projekteres og udføres, så der ikke kan opstå vand-

ansamlinger på faste belægninger, sand- og grusbelægninger eller i muldarealer.

Der skal anvendes riste- og dækseltyper, som passer ind i de valgte belægninger

og i øvrigt svarer til andet inventar eller materiel i det pågældende område.

Kloakledninger udføres i PP-plast. Mindre brønde (ø315-600 mm) udføres i plast

med betonkrave og støbejernsdæksler. Store brønde (1250 mm) udføres i beton

med støbejernsdæksler. Afstand mellem brønde med gennemløb må ikke være

mere end 40 m.

Regnvandsbrønde skal have mindst 70 liters sandfang.

Kloakledninger skal rottesikres ved skelbrønde med rottespærre.

Al planlægning og koordinering med forsyningsselskabet i forbindelse med bestil-

ling og udførelse af stikledninger udføres af totalentreprenøren.

Alle tilslutningsafgifter betales af bygherren.

Alle øvrige udgifter til levering af udførelse af stikledninger efter anvisning fra for-

syningsselskaber er indeholdt i totalentreprisen.

Faldstammer føres via fodbøjninger under bygning til rense- og inspektionsbrønde

i terræn. Der udføres rensebrønde i nødvendigt omfang, således at alle dele af

kloaksystemet kan renses og spules.

Spildevand tilsluttes hovedledning i den private fællesvej efter anvisning fra Ring-

sted Forsyning.

Tagvand føres via tagnedløb til tagbrønde i terrøn. Der udføres rensebrønde i nød-

vendigt omfang, så alle dele af regnvandssystemet kan renses.

Terrænafvanding udføres til brønde. Der udføres rensebrønde i nødvendigt om-

fang, så alle dele af regnvandssystemet kan renses og spules.

Der udføres bygningsdræn langs alle facader og omkring kælder.

Der udføres rensebrønde og pumpebrønde i nødvendigt omfang, så alle dele af

drænsystemet kan renses og spules.

Regnvand tilsluttes hovedledning i den private fællesvej efter anvisning fra Ring-

sted Forsyning.


Side 25

7.3 TEKNIKRUM I den ny bygning etableres ét fælles teknikrum for varme og vvs. Rummet indrettes

med hovedanlæg og hovedmålere for fjernvarme og brugsvand. El- og automatik-

tavler til styring af veksleranlæg og eventuelle pumpebrønde placeres ligeledes

her.

Hovedtavle for el placeres i et særskilt rum i kælder.

Ventilationsanlæg til betjening af den ny bygning placeres på tag.

Teknikrum udføres med aflåselige døre og med lovbefalet skiltning samt skilt med

angivelse af funktion.

Adgang til tag skal ske via aflåselig loftlem på 1. sal, med fast monteret stige og til

et sikret område, hvor der ikke skal anvendes sikkerhedsliner. Ventilationsanlæg

skal afskærmes, så service kan ske uden brug af sikkerhedsliner og med rigelige

pladsforhold.

7.4 SANITET

7.4.1 TOILETTER

Klosetter udføres som hængeklosetter fastgjort til stabilt skjult stålstativ med cister-

ne af anerkendt fabrikat. 2-skyls trykplade placeres så toiletlåg/-bræt ikke kan stø-

de mod trykket. Vandtilslutningen til cisternen må ikke være udført, så der vil fore-

komme skjult utilgængelig samling. Toiletbræt/-låg skal være hårdt sæde, god kva-

litet.

Handicaptoiletter udføres med høj skål og to nedklappelige armstøtter.

Håndvaske udføres i hvid porcelæn. Armatur udføres som berøringfri armaturer

med keramiske pakninger og mængdebegrænser. Afløb føres til gulvafløb, udført i

rustfrit stål.

Der udføres et spejl ca. 56 x 80 cm med fasede kanter og spejlholdere.

Ved hvert wc skal opsættes toiletrulleholder og reserverulleholder samt knager til

tøj og holdere til "Madame-poser".

Bygherren leverer papirdispensere, sæbedispensere og papitkurve, som monteres

af totalentreprenøren, jf. bilag C, Grænseflader til bygherreleverancer Oplæg til

placering skal godkendes af bygherren.

7.4.2 OMKLÆDNING / BAD

Bruserstang i kraftigt materiale (metal). Bruser med 2 stråletyper og rub-it funktion

for fjernelse af kalk. Sæbeskål skal være fastgjort til brusestangen. Brusearmatur

udføres som termostatisk blandingsbatteri med keramiske pakninger.

Som gulvafløb anvendes rustfrie afløbsrender placeret mod væggen nedenfor bru-

sebatteriet. Renden etableres i fuld bredde af bruseområdet eller i hjørne.

Der udføres minimum 2 spejle i hvert omklædningsrum, ca. 56 x 80 cm med fasede

kanter og spejlholdere.


Side 26

7.4.3 KLINIKKER MV.

Håndvaske i lægeklinikker, læghekontorer, sygeplejerskekontor og laboratorie ud-

føres i hvid porcelæn, nedfældet i bordplade. Armatur udføres som berøringfri ar-

maturer med keramiske pakninger og mængdebegrænser. Afløb føres til gulvafløb,

udført i rustfrit stål.

7.4.4 RENGØRINGSRUM OG TEKNIKRUM

I rengøringsrum og teknikrum udføres med rengøringsvask i rustfrit stål, med

spanderist og bundventil med si. Armatur udføres som to-grebs batteri med sving-

tud og keramiske pakninger. Vasken føres til gulvafløb.

I teknikrum opsættes desude en spulehane for koldt vand, med slangegevind.

7.4.5 UDEAREALER

Der opsættes i alt 4 spulehaner for koldt vand, heraf to på facaden af den ny byg-

ning samt to i den ny mtaerialegård. Den præcise placering aftales med bygherren.

7.5 INDVENDIGE AFLØB Afløb føres til faldstammer, placeret i tilgængelige installationsskakte.

Alle indvendige afløbsledninger udføres i støbejernsrør. Faldstammer udføres med

rensestykker og udluftes over tag.

Fald på indvendige afløbsledninger skal være mindst 20 ‰.

Afløb fra håndvaske i toiletter udføres med forkromede pungvandlåse. Afløb fra

hånmdvaske i klinikker samt rengøringsvaske udføres med PP-vandlåse.

Gulvafløb i toiletrum og baderum kan udføres med indbygningsvandlås. Gulvafløb i

rengøringsrum og teknikrum udføres med U-vandlås.

7.6 VANDINSTALLATIONER Der udføres nyt vandstik til den ny bygning fra eksisterende vandforsyningsledning

i den private fællesvej.

Vandstikket udføres med anboring og stophane og føres til teknikrum i bygningens

kælder, hvor der opsættes en hovedvandmåler til måling af bygningens samlede

vandforbrug.

Vandstik udføres efter anvisning fra Ringsted Forsyning.

Vandinstallationer skal opbygges, så bakterievækst undgås. Der skal monteres

kuglehane eller anden afspærring, så sanitet og armaturer kan udskiftes, og af-

spærringsventiler på begge sider af reguleringsventiler, der indgår i regulering af

anlægsparametre, pumper og målere.

I det omfang varmtvandsforsyning udføres med cirkulation, skal cirkulationen uden

for brugstiden kunne stoppes i de enkelte forsyningsområder via CTS-anlæg.


Side 27

Varmtvandscirkulation skal være indreguleret ved manuelt indregulerede ventiler

eller ved termostatiske cirkulationsventiler. Indreguleringsindstillinger skal udleve-

res ved afleveringen af byggeriet.

Koldvandsystemet skal tilrettelægges så vandkvaliteten optimeres ved at sikre

koldt friskt vand på forbrugsstederne, hvor opholdstiden i rørsystemet er så kort

som muligt.

Synlige rør for brugsvand koldt, varmt og cirkulation, udføres af rustfri stålrør med

pressfittings. Skjulte rør udføres med PEX rør uden samlinger, ført i tomrør.

Ved indbygning af komponenter skal det sikres, at disse er velegnede til den sted-

lige vandkvalitet og ikke medfører korrosion i installationerne.

Placering og isolering skal tage hensyn til at koldtvandsrør ikke opvarmes unødigt

og varmtvandsrør ikke køles.

Anbringes rør i rørkasser skal disse drænes så man hurtigt opdager eventuelle

lækager og deres placering. Låget på rørkasser skal let kunne af- og påmonteres.

Varmtvandsbeholder tilsluttes fjernvarmens primærside og dimensioneres for fjern-

varmeforsyningens sommerforhold, som er 60/40 ºC (40 ºC er maksimal returtem-

peratur). Brugsvandet skal under normale driftsforhold levere en temperatur på 55

ºC. I forbindelse med fjernelse af bakterier skal vandets temperatur under natdrift

en gang ugentligt, natten mellem fredag og lørdag, kunne hæves til 70 ºC. Anlæg-

get skal forsynes med regulering for styring af anlæggets effekt af en impulsvand-

måler for vandtilstrømningen til varmtvandsbeholderen, så vandet ikke "overbe-

handles".

For at sikre eliminering af bakterievækst etableres automatisk legionellaprogram

for varmvandsbeholderen styret af CTS-anlægget.

Temperaturen på koldt brugsvand skal være under 12 °C. Rørsystemet skal derfor

isoleres så langt frem som muligt mod tapstederne og rør skal tilstræbes ført uden

om varmezoner.

7.7 VARME Der udføres nyt fjernvarmestik til den ny bygning fra eksisterende varmeforsyning i

den private fællesvej.

Stikket udføres ved indskæring af afgreningsstykke og montering af afspærrings-

ventiler i ventilbrønd og føres til teknikrum i bygningens kælder, hvor der opsættes

en hovedenergimåler til måling af bygningens samlede varmeforbrug.

Fjernvarmestik udføres efter anvisning fra Ringsted Forsyning.

I teknikrum i kælder i den ny bygning placeres afregningsmåler, varmeveksleran-

læg samt anlæg for pruduktion af vermat brugsvand. Blandesløjfer til ventilations-

varmeflader placeres tæt på ventilationsaggregater.

Varmeinstallationer skal forsyne anlæg for rumopvarmning, anlæg for opvarmning

af brugsvand samt ventilationsvarmeflader.


Side 28

Begrænsning af effekter skal tilstræbes, da den faste afgift er afhængig af den

maksimale effekt.

Rumopvarmning skal ske ved gulvvarme eller ved radiatorer/konvektorer. Ventilati-

onsluft må ikke anvendes til rumopvarmning.

Dimensioneringsgrundlaget (temperaturer) er følgende:

Fjernvarmeside (primærside)

Sommer

T-frem: 60 ºC

T-retur: maks. 40 ºC

Vinter

T-frem: 70 ºC

T-retur: maks. 40 ºC

Varmeværkets tekniske bestemmelser skal til ethvert tidspunkt overholdes.

Hovedpumpe og sekundærpumper skal alle være omdrejningsregulerbare energi-

pumper. Blandesløjfer udføres med 2-vejs reguleringsventiler.

Ventilationsvarmeflader skal forsynes med separate blandesløjfeanlæg monteret

tæt på varmefladerne og skal forsynes med en motoriseret tovejsventil.

Der monteres de nødvendige strengreguleringsventiler.

Termostatventiler på radiatorer/konvektorer udføres i robust institutionsmodel.

Anlæggene skal i det fornødne omfang forsynes med snavssamlere samt med mu-

lighed for udluftning og aftapning. Der må ikke leveres og installeres varmeanlæg

med præfabrikeret automatik.

7.8 VENTILATION

7.8.1 MEKANISK BALANCERET VENTILATION

Der etableres mekanisk balanceret ventilation i alle opholdsrum, herunder konto-

rer, møderum og samtaleruim, klinikker og laboratorie, sekretariat og venteområde,

garderobeomklædning/bad samt i gangarealer med ophold.

Alle ventilationsanlæg skal dimensioneres for luftmængder svarende til 100 %

samtidighed.

Ventilationsanlægget skal være styret efter behov (VAV) ud fra CO2 og tempera-

tur. Aggregatet udformes med effektiv varmegenvinding, varmeflade samt pose-

filtre. Om sommeren skal anlæg fungere uden varmegenvinding og med natkøling.

Der må ikke leveres og installeres varme- og ventilationsanlæg med præfabrikeret

automatik.

Indtag placeres hensigtsmæssigt i forhold til trafikale forhold og andre forurenende

forhold på området. Afkast skal placeres, så der ikke sker krydskontamination med

indtag. Indtags- og afkastkanaler skal kondensisoleres.


Side 29

Opbygningen af ventilationsanlæggene skal tage hensyn til det betjente områdes

funktion, intern og ekstern belastning samt energiforbrug. Der skal ved aflevering

af ventilationsentreprise forelægges beregninger og målinger af SEL-værdi og

varmegenvinding, der viser, at gældende krav i bygningsreglementet er overholdt.

Ved en opdeling af ventilation på anlæg skal der tages hensyn til de betjente rums

interne varmeudvikling og rummenes orientering med hensyn til solindfald samt

rummets brugstid.

Det skal dokumenteres, at der bag glaspartier, overalt i bygningen, kan oprethol-

des et behageligt indeklima. Dette skal blandt andet opnås ved at placere ventilati-

onsarmaturer hensigtsmæssigt. Se i øvrigt afsnit 3.4 vedr. krav til termisk indekli-

ma.

Elforbrug til lufttransport må ikke overstige:

VAV: 2100 J/m³

Udsugning: 1000 J/m³

Ventilatorerne skal udføres med bagudvendte skovle og have en virkningsgrad for:

100 % luftmængde virkningsgrad = 60 %, 60 % luftmængde, virkningsgrad = 80 %

Dette sikres ved bl.a. at benytte gode armaturer og filtre samt effektiv ventilator og

motorer.

Ved temperatursættet Tude = -12 ºC/90 % RF og Tinde = 22 ºC/40 % RF stilles der

følgende krav til genvindingen:

Varmevekslere skal have en temperaturvirkningsgrad på min. 80 %.

7.8.2 UDSUGNINGSANLÆG

Teknisk Der skal etableres kontroludsugning fra toiletter, depoter, kopirum, teknik-

rum og rengøringsrum.

Der etableres direkte udsugning fra kopimaskiner. Se afsnit 3.4 vedr. krav til luft-

skifte

7.9 TEKNISKISOLERING Installationer isoleres efter gældende normer.

Rørgennemføringer i dæk og vægge skal udføres i henhold til DBI vejledning 31.

Synlige rør afsluttes med en rengøringsvenlig isoleringsafslutning. Rør og CTS-

forbundne komponenter mærkes. Alle rør mærkes ved afspærringsventiler, på

begge sider af væg- og dækgennemføringer og ellers pr. løbende 10 m elinstalla-

tioner.

7.10 ELINSTALLATIONER

7.10.1 GENERELT

Alle kabler, ledninger, føringsveje og rør skal udføres PVC- og halogenfri.


Side 30

I teknikrum skal installationer udføres i IP44.

7.10.2 FORSYNING

I forbindelse med flytning af eksisterende materialegård skal der flyttes 3 stk. ka-

belskabe fra nuværende placering midt i materialegården, til matrikelskel.

Følgende kabelskabe skal flyttes:

SEAS-NVE, nr. 7581

2 stk. fordelerskabe for Kabel-TV

Forsyningerne fra disse skabe skal flyttes og genetableres med mindst mulig gene

for tilsluttede forbrugere.

Alle udgifter til ovenstående flytning er indeholdt i totalentreprisen.

7.10.3 STIKLEDNINGER

Fra kabelskab i terræn udføres stikledning for ny bygning til hovedtavlen, placeret i

teknikrum i kælderplan.

Stikledning skal dimensioneres med et tillæg på 25 % udvidelse.

7.10.4 HOVEDLEDNINGER

Hovedledninger skal udføres i 5 leder TN-S system.

Alle hovedledninger skal dimensioneres med et tillæg på 25 % udvidelse.

7.10.5 KABELFREMFØRINGSVEJE

Der udføres nødvendige kabelfremføringsveje for fremføring af elinstallationer. Der

skal etableres hovedfremføringsveje i alle gangarealer.

Alle føringsveje skal kunne tåle 90 kg belastning uden at blive deformeret. Alle ni-

veauspring og hjørner skal være præfabrikerede.

Alle installationskanaler og kabelkanaler skal være pvc- og halogenfrie.

Kabelkanaler skal udføres med delespor.

Der skal i hele bebyggelsen etableres et sammenhængende føringsvejssystem.

Alle kabelfremføringsveje skal som minimum udføres med 3 spor stærkstrøm,

svagstrøm og maskinanlæg.

Alle føringsveje skal dimensioneres med et tillæg på 25 % udvidelse.

7.10.6 POTENTIALUDLIGNINGER

Hoved- og supplerende udligningsforbindelse udføres i henhold til SBEi. Endvidere

udføres hovedudligningsforbindelse af krydsfelter for edb-netværk.


Side 31

7.10.7 TAVLER

GENERELT

På hver etage etableres en undertavle.

Alle tavler skal udføres metalkapslede, med separate kabelfelter indeholdende

klemmer for samtlige grupper under 20A.

Hovedprojektet skal indeholde en-stregsdiagram over samtlige tavler.

Der skal være fuld selektivitet.

Alle tavler udføres i form 2B.

Alle tavler udføres med transientbeskyttelse.

Tavler skal udføres med smeltesikringer.

Hovedtavle skal placeres i særskilte rum, der ikke har anden anvendelse end tek-

niske installationer.

Tavler skal udføres med 20 % disponibelt gruppemateriel og 25 % disponibel plads

i tavlen.

Der skal udføres el-afregningsmåler (SEAS-NVE)

Der skal etableres separate bimålere med CTS-udgang for alle ventilationsanlæg.

GRUPPEFORDELING

230V almindelig stikkontakter i arbejdsstationer, maksimalt 4 stk. arbejdsstationer

pr. gruppeafbryder.

230V EDB stikkontakter i arbejdsstationer, maksimalt 4 stk. arbejdsstationer pr.

gruppeafbryder.

230V stikkontakter i arbejdsstationer skal forsynes fra 2 polet fejlstrømsafbryder og

gruppeafbryder.

FEJLSTRØMSAFBRYDERE

Følgende anlæg skal udføres med selvstændige, individuelle fejlstrømsafbrydere

og gruppeafbrydere:

VVS

Ventilation

Pumpebrønde

ABA

AIA

ADK

Antenneanlæg

Krydsfelt

Accesspoints

Belysning

Rengøringsstikkontakter


Side 32

7.10.8 KRAFTINSTALLATIONER

Der udføres kraftinstallationer for alle elinstallationer, VVS, ventilation, CTS og

EDB-netværk.

I hvert rum udføres 1 stk. 230V stikkontakt pr. på begyndt 4m2. Stikkontakter pla-

ceres jævnt fordelt.

Foruden ovennævnte stikkontakter og elinstallationer, skal der i hver af følgende

rumtyper udføres:

Klinik

2 stk. arbejdsstationer

6 stk. 230V stikkontakter

Lægekontor



Sygeplejekontor

1 stk. arbejdsstation


Møde- og samtalerum


Sekretariat


6 stk. 230V almindelig stikkontakt

Åbent kontorområde

1 stk. arbejdsstation pr. arbejdsplads

Personalerum / frokoststue


4 stk. 230V stikkontakter over bordplade i køkken

1 stk. 230V stikkontakter til opvaskemaskine

1 stk. 230V stikkontakter til køleskab

Laboratorie


3 stk. 230V stikkontakter over bordplade

Fælles arealer

I fælles arealer skal der ved alle indgangsdøre i samtlige rum etableres 1 stk. 230V

stikkontakt.


Side 33

I fælles arealer, gange, vindfang og trapper skal der etableres 230V rengørings-

stikkontakter (minimum 1 stk. pr. 10 meter)

Tavlerum

Der skal i hvert teknikrum og ved hver tavle etableres 1 stk. 400V 16A udtag.

Hver arbejdsstation skal indeholde:

2 stk. 230V almindelig stikkontakt

2 stk. 230V EDB stikkontakt

2 stk. PDS-udtag, kategori 6a

7.10.9 LYSINSTALLATIONER

Klinikker, lægekontorer og sygeplejerskekontorer

I kontor udføres automatisk dagslysregulering med DALI og manuelt tryk for

tænd/sluk/dæmp, samt bevægelse/tilstedeværelsessensorer med DALI, således at

lyset slukker automatisk efter en indstillet tid, når der ikke er bevægelse i det på-

gældende rum.

I hvert kontor udføres derudover:

2 stk. lampeudtag, jævn fordelt med to tændinger i hver.

Møde- og samtalerum

I møderum udføres automatisk dagslysregulering med DALI og manuelt tryk for



gældende rum.

I hvert møderum udføres derudover:

2 stk. lampeudtag, jævn fordelt med en tænding i hver.

Sekretariat

I sekretariatet udføres automatisk dagslysregulering med DALI og manuelt tryk for



gældende rum.

Åbent kontorområde

I åbne kontorområder udføres automatisk dagslysregulering med DALI og manuelt

tryk for tænd/sluk/dæmp, samt bevægelse/tilstedeværelsessensorer med DALI,

således at lyset slukker / dæmper automatisk efter en indstillet tid, når der ikke er

bevægelse i det pågældende område.

Lysstyringen skal installeres på en sådan måde, at lyset forbliver tændt ved tilste-

deværelse i naboområder. Dog skal belysningen, hvor der ikke er tilstedeværelse,

dæmpes til f.eks. 50%.


Side 34

Personalerum / frokoststue

I personale udføres automatisk dagslysregulering med DALI og manuelt tryk for



gældende rum.

Fællesinstallationer

I alle øvrige rum med dagslys udføres automatisk dagslysregulering med DALI,

samt bevægelse/tilstedeværelsessensorer med DALI, således at lyset slukker au-

tomatisk efter en indstillet tid, når der ikke er bevægelse i det pågældende rum.

I alle øvrige rum uden dagslys udføres med bevægelse/tilstedeværelsessensorer

med DALI, således at lyset slukker automatisk efter en indstillet tid, når der ikke er

bevægelse i det pågældende rum.

Lysstyringer udføres som et sammenhængende DALI-system, med PC-

brugerflade. Hvor aktivering og indstilling af alle bygningens belysningsarmaturer

og styringsenheder kan ses.

7.10.10 BELYSNINGSARMATURER OG LYSKILDER

DS/EN 12464-1 og Bygningsreglement 2015 skal overholdes.

Alle belysningsarmaturer skal være med dæmpbare DALI spoler og med LED-

lyskilde.

Alle belysningsarmaturer indbygges i lofter, hvis ikke andet er anført.

Der skal fremvises prøver på alle belysningsarmaturer inkl. lyskilder og disse skal

formelt godkendes af bygherren, fire uger inden rettidig bestilling skal afgives til

leverandør.

Fællesinstallationer

I alle øvrige rum med dagslysindfald udføres belysningsarmaturer med dæmpbare

DALI-spoler for dagslysstyring.

I alle øvrige rum uden dagslys udføres belysningsarmaturer med DALI-spole uden

dæmp.

Gange og vindfang

Der etableres indbygget LED-belysningsarmaturer i lofter.

Trapper

Belysningen etableres med LED-belysningsarmaturer.

7.10.11 TELEFON

Der udføres ikke telefon i den nye bygning.


Side 35

7.10.12 ANTENNEANLÆG

Der udføres ikke antenneanlæg i den nye bygning.

7.10.13 EDB-NETVÆRK

Der udføres komplet PDS-kabling med fiberkabling mellem nyt underkrydsfelt og

hovedkrydsfelt i eksisterende bygning.

Der skal i forbindelse med fiberkablingen, etableres alle nødvendige føringsveje

mellem hovedkrydsfelt og underkrydsfelt. Installationen skal alle steder fremføres

som skjult installation. Dog kan installationen i eksisterende kælder fremføres som

synlig installation.

Der skal udarbejdes testrapport på alle stik og forbindelser i forbindelse med afle-

veringen.

Der udarbejdes dokumentation for kabelføring samt placering af alle PDS-stik.

PDS-kabling skal udføres i kategori 6a F/FTP, skærmet både om par og om hele

kablet. Fiberkabling mellem krydsfelter skal være OM3 singlemode.

Krydsfelt skal være 19" 80x80cm gulvrack med nøglecylinder. Krydsfelt placeres i

depotrum eller lignende.

Hver arbejdsstation indeholder 2 stk. PDS-udtag, kategori 6a. Antallet af arbejds-

stationer er beskrevet under kraftinstallationer.

I gange og fællesarealer etableres trådløse accesspoints for 100% dækning af

samtlige rum.

7.10.14 ABA-ANLÆG

Der etableres komplet ABA-anlæg med varsling i henhold til myndighedernes krav.

ABA-anlægget skal godkendes af et akkrediteret selskab.

Godkendelsen skal udføres inden idriftsætning.

Udgifter i forbindelse med godkendelse, skal være indeholdt i tilbuddet.

Det automatiske brandalarmanlæg skal udføres efter DBI retningslinje 232.

ABDL på branddøre med automatisk branddørlukningsanlæg, skal indbygges i det

automatiske brandalarmanlæg efter DBI retningslinje 231.

7.10.15 AIA-ANLÆG

Der etableres ikke Automatisk Indbruds Alarmanlæg (AIA-anlæg).

7.10.16 NØD- OG PANIKBELYSNINGSANLÆG

Der etableres centralt nød- og panikbelysningsanlæg med enkeltovervågning af

hver enkelt belysningsarmatur, i henhold til myndighedernes krav.


Side 36

7.10.17 TERRÆNBELYSNING

GENERELT

Alle belysningsarmaturer skal være i dobbelt isoleret udførelse med LED-lyskilde.

Bygningens facader forsynes med væglamper ved samtlige indgangsdøre.

GARAGE

Der etableres undertavle for garage, UT-M

Der etableres 1 stk. 230V stikkontakt for hver påbegyndt 4 m².

Der etableres 1 stk. CEE 400V/16A stikkontakter

Der etableres 2 stk. CEE 230V/16A stikkontakter for ledhejseporte.

Der etableres elinstallation for varmepumpe i kontor / mandskabsrum.

Der udføres lysinstallation med bevægelse/tilstedeværelsessensorer med DALI,

således at lyset slukker automatisk efter en indstillet tid, når der ikke er bevægelse

i det pågældende rum.

Belysningsarmaturer udføres med DALI-spole uden dæmp.

CYKELOVERDÆKNING

Der udføres lysinstallation med bevægelse/tilstedeværelsessensorer med DALI,

således at lyset slukker automatisk efter en indstillet tid, når der ikke er bevægelse

i det pågældende rum.

Belysningsarmaturer udføres med DALI-spole uden dæmp.

TERRÆNBELYSNING

Der etableres terrænbelysning i materialegård og på manøvreareal. Terrænbelys-

ning på parkeringsplads og køreveje skal opfylde belysningsniveau E2.

Alle kabler i terræn skal fremføres i rør. Rør skal udføres med disponibel plads,

således at det er muligt, at itrække ekstra kabel.

7.10.18 DEMONTERING

Alle elinstallationer i eksisterende servicebygning og servicegård skal demonteres.

Herunder blandt andet:

Lysinstallationer

Kraftinstallationer

Terrænbelysning

Undertavle UT-M

Installation for varmepumpe

Servicebygning og servicegård skal genetableres på ny placering.

Følgende anlæg skal genanvendes:

Varmepumpe, udendørs- og indendørsenhed

2 stk. ledhejseporte, inkl. portstyring

Undertavle, UT-M


Side 37

Elinstallationer, som demonteres, skal demonteres og fjernes helt tilbage til forsy-

ningstavlen.

Det påhviler totalentreprenør at detailregistrere omfanget af elinstallationer som

skal demonteres.

7.11 ELEVATORER Der etableres, i nødvendigt omfang maskinrumsløse elevatorer, hver med lastevne

på 630 kg og stop på hver etage. Stolemål: 1100 x 1400 mm, dørhøjde 2200mm,

inklusiv alarmtelefonlinje.

ELEVATOR

Elevatorstolene leveres i handicapvenlig i standardmål tilnærmelsesvis passende

til ovennævnte skakt samt plads- og vægtkrav.

På bagvæggen monteres håndliste og spejl i stolens fulde bredde. Håndlisten ud-

føres i rustfrit stål eller hårdtræ jf. aftale med tilsynet.

GULVBEKLÆDNING

Råt gummigulv

LOFTBEKLÆDNING

Rustfrit stål med LED spots.

VÆGBEKLÆDNING

Rustfrit stål. Der udføres rustfri stål-fenderliste på 3 sider.

-endevæg poleret stål som spejl

BELYSNING

Belysningen som planforsænkede LED-spot i loftet. Belysningen skal automatisk

slukke når stolen ikke har været i brug i 10min samt skal tænde ved aktivering af

tryk på etagerne eller i stolen.

Nødbelysningen skal være med 2 timers backuptid.

I stolen skal der være trykknappanel med én trykknap for hvert stoppested samt

døråbning, lukning og alarmtrykknap.

I stolen placeres et digital indikeringspanel som viser hvor elevatoren befinder sig

samt om den er i drift.

Der monteres ventilationsriste i top og bund af stolen.

Elevatoren skal leveres inkl. lys i overkarm på etagerne.

7.12 FORBRUGSMÅLERE

GENERELT

Alle målere skal kunne fjernaflæses elektronisk.


Side 38

VANDMÅLERE

Afregningsmålere leveres af forsyningsselskab og opsættes af totalentreprenør:

Hovedvandmåler i teknikrum

Der leveres og opsættes herudover følgende vandmålere:

Bimåler til måling af varmtvandsproduktion i teknikrum i kælder i ny bygning,

placeret på koldtvandstilgang til varmtvandsbeholder.

Bimåler til måling af vandforbrug (koldt og varmt) i lægepraksis på 1. sal i den

ny bygning.

VARMEMÅLERE

Afregningsmåler leveres af forsyningsselskab og opsættes af totalentreprenør:

Hovedmåler i teknikrum

Der leveres og opsættes herudover følgende energimålere:

Bimåler til måling af varmeforbrug til varmtvandsproduktion i teknikrum.

Bimåler til måling af varmeforbrug på varmeanlæg i teknikrum.

Bimålere til måling af varmeforbrug på hvert ventilationsanlæg

Bimåler til måling af varmeforbrug i kontorområder i stueetage

Bimåler til måling af varmeforbrug i lægepraksis på 1. sal.

Bimåler til måling af varmeforbrug i fællesarealer, herunder fælles adgangs-

arealer og kælder

.

EL-MÅLERE

Afregningsmåler leveres af forsyningsselskab og opsættes af totalentreprenør:

Hovedmåler i teknikrum

Der leveres og opsættes herudover følgende elmålere:

Bimåler til måling af elforbrug til pumper i teknikrum

Bimålere til måling af elforbrug på hvert ventilationsanlæg og udsugningsan-

læg

Bimåler til måling af elforbrug i kontorområder i stueetage

Bimåler til måling af elforbrug i lægepraksis på 1. sal

Bimåler til måling af elforbrug i fællesarealer, herunder fælles gangarealer,

kælder, terrænbelysning og elevator

7.13 BMS-ANLÆG (CTS) Der skal udføres CTS-anlæg til styring og overvågning af alle tekniske anlæg i det

nye byggeri. CTS-anlægget udføres i henhold til Ringsted Kommunes designma-

nual for CTS-anlæg.

Der skal som minimum etableres CTS anlæg for følgende anlæg:

Afløbsanlæg, herunder drænpumper og spildevandspumper


Side 39

Brugsvandsanlæg, herunder vandmålere og anlæg til varmtvandsproduktion.

Varmeanlæg, herunder energimålere, varmeveksleranlæg og varmeforsyning

til ventilationsanlæg.

Ventilationsanlæg, herunder også udsugningsanlæg.

Der skal endvidere etableres mulighed for overvågning af forbrugsmålere i boliger.

Dette kan gøres via CTS-anlæg eller anden form for elektronisk dataopsamling.

Fjernaflæsning af forbrugsmålere skal anvendes i forbindelse med afregning af

forbrug med lejemål på 1. sal og skal derfor være betjeningsvenlig i denne sam-

menhæng.

Der opsættes det nødvendige antal understationer samt en internetbaseret data-

overførsel til driftskontor på anden matrikel.

CTS-skærmbilleder skal fremsendes til bygherrens godkendelse forud for opstart

programmering.


Side 40

8 INVENTAR

Fast inventar og udstyr til kontor-, møderum og klinikrum, reception, skranke, om-

klædning, tekøkkener og toiletter/bad bestykkes med moderne, ergonomisk inven-

tar fra anerkendt leverandører.

Der henvises til bilag TEK, Grænseflade til bygherreleverancer hvori fast og løst

inventar og udstyr er præciseret herunder ansvar/leverance af installatio-

ner/montage af inventar og udstyr.

8.1 FAST INVENTAR Det anvendte faste inventar skal være et modulært gennemarbejdet system, der på

en enkel måde er fleksibelt og foranderligt. Et system hvor fremføring af tekniske

installationer og udtag er en integreret del af konceptet og i de enkelte elementer.

De enkelte elementer skal såvel i design som i funktion fremstå som godt design.

Følgende oplistning af fast inventar er på nuværende tidspunkt en foreløbig over-

sigt for de fast inventartyper, som indgår i byggeriet. Totalentreprenøren skal ind-

arbejde fast inventar i det overordnede layoutforslag og installationsdisponering.

Eksempelvis:

Sanitet og toiletbestykning

Receptionsskranke

Omklædningsskabe (genbruges fra eksisterende omklædningsområde)

Fast inventar i kontor/administrationsområder

Fast inventar i rengøringsrum

Tekøkkenudstyr

Bygningens ret små vinduer og forholdsvise store gulvarealer udfordrer kravet til

passende dagslys. Inventarets overflader skal derfor holdes i lyse toner.

8.2 SKILTNING

Totalentreprenør skal designe og levere den indvendige skiltning, som skal følge

det eksisterende design. Bygherre leverer den udvendige skiltning.

Skilte skal designes, så det harmonerer med byggeriets arkitektoniske udtryk. To-

talentreprenør skal levere den faste skilting med angivelse af rumnummer mv, men

systemet skal være fleksibelt, så brugerne selv nemt kan skifte navne og titler på

skiltene efterfølgende.

Skiltningen skal indtænkes handikapvenlig. Skiltning skal med hensyn til design og

placering være gennemtænkt i forhold til kørestolsbrugere, svagt seende og/eller

konfuse borgere.

Grafiske løsninger skal medvirke til at formidle identitet og forskelligheder imellem

de forskellige områder offentligt/ikke offentligt, administration, fællesfunktioner, ek-

sempelvis i form af forskellige print på facader, glas, døre og skillevægge.


Side 41

9 DRIFT OG VEDLIGEHOLD

Driftsmæssige hensyn skal i høj grad tænkes ind i bygningens grundlæggende di-

sponering.

De omkostninger og ressourcer, der knytter sig til drift og vedligeholdelse af en

bygning i dens levetid, overstiger erfaringsmæssigt langt de tilsvarende omkost-

ninger ved byggeriets opførelse. Detdet har derfor stor betydning ud fra både et

økonomisk og et miljømæssigt synspunkt, at driftshensyn indgår som en design-

parameter i alle faser af projektets udvikling, på lige fod med andre krav.

Med henblik på at imødekomme dette skal der fokuseres på følgende:

Den daglige, primære anvendelse af byggeriet

Fleksibilitet og tilpasningsevne til skiftende indretning

Lang/nødvendig levetid, minimal vedligeholdelse og lille udskiftningsgrad

Minimering af de årlige omkostninger til drift, energiforbrug, vedligehold og

udskiftning af bygningsdele

Rengøringsvenlighed og let adgang til servicering og udskiftning.

Der valg, der træffes i forbindelse med planlægningen af ombygningsarbej-

det/renoveringen, har som nævnt afgørende betydning for hele den efterfølgende

driftsperiode. For at sikre en teknisk og økonomisk optimal drift skal en proces i

form af temaworkshops startes op i den indledende projektfase, således at der op-

stilles en målsætning for driften så tidligt som muligt.

9.1 KRAV TIL DOKUMENTATION OG

DRIFTSGRUNDLAG Dokumentation af byggesag og driftsdokumentation afleveres iht. IKT-aftale.

9.2 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR

TOTALENTREPRENØREN Ringsted Kommune har en række konkrete ønsker til drift og vedligeholdelse af

byggeriet. Punkterne skal konsekvent inddrages af totalentreprenøren, når der pro-

jekteres:

Hvordan udskiftes en komponent ved nedbrud? Kræves der materiel til det?

Hvordan bringes det frem til og anvendes på stedet? Bygherre ønsker simple

løsninger.

Kan almindeligt forebyggende vedligehold foretages fra almindelig arbejds-

højde? Bygherre ønsker gode pladsforhold.

Hvordan påvirker vedligehold af bygningsdelen øvrige brugere af bygninger-

ne? Skal større dele af det tekniske udstyr tages ud af brug mens vedligehold

foretages? Bygherre ønsker mulighed for sektionsvis afspærring.


Side 42

Hvordan rengøres en bygningsdel? Kræves der materiel til det? Kan gulvbe-

lægningen bære materiellet?

Hvad koster det, at vedligeholde og energiforsyne bygningsdelen? Bygherre

ønsker lave driftsomkostninger.

Hvad koster det, at udskifte en bygningsdel? Levetid på bygningsdel? Bygher-

re ønsker lange levetider.

Er bygningsdelen en standardvare med flere mulige leverandører? Bygherre

ønsker fleksibilitet.

Hvordan tjekkes korrekt funktion af bygningsdel? Bygherre ønsker systema-

tisk tilsynsplan og alle indreguleringsrapporter.

Er grænsefladerne imellem installationer/fag driftsmæssigt koordineret?

Bygherre ønsker målere placeret, så aflæsning er let. Der skal være mulighed

for etablering af fjernaflæsning.

9.3 DRIFTSMÆSSIGE BRANDFORHOLD Det er vigtigt for sikkerheden i bygningen i tilfælde af brand, at de aktive samt de

passive brandsikringsforanstaltninger fungerer efter hensigten.

Det skal sikres, at bygherres driftsorganisation modtager tilstrækkelig information

om den brandmæssige drift og vedligeholdelse af bygningen, så det kan sikres, at

brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid, herunder at eventuelle

forudsætninger for brandstrategien til stadighed efterleves. Der kan for eksempel

være særlige krav til driftsorganisationen eller begrænsninger på anvendelsen af

forskellige rum i bygningen.

Det gælder generelt for alle dele af brandsikringen, at der så vidt muligt skal væl-

ges de løsninger, der er mest enkle at etablere samt at vedligeholde, inspicere

med videre i driftsfasen.


Side 43

10 ILLUSTRATIONER

Illustration 1 Tabel over samtidighedsfaktorer i forskellige rumtyper 7

Illustration 2 Tabel over varmebelastninger i kontor- og mødeområder samt

trænings- og behandlingsrum. 7

Illustration 3 Tabel over minimumskrav for indeklima i rumtyper 9

Illustration 4 Konkrete krav til termisk- og atmofærisk indeklima i rumtyper 10

Illustration 5 Krav til luftlydsisolation 12

tekniske krav og forudsÆtninger › sites › default › files › acadre › mm ›...

Documents