TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

Marts 2003

14. årgang

1Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

• Endnu et muligt epokegørende fund• Adgang forbudt for hedninger

Sensationelt fund- er Jesu broder Jakobs benkiste fundet?

2 3

Arkæologisk sensation side 3Andre arkæologiske fund side 10Et nyt forbløffende fund side 11Adgang forbudt for hedninger side 12Udgravninger af Hasor side 14

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank, 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Benkisten med den opsigtsvækken-de inskription på den ene langside. Foto: © BAR2002/6

Layout: Vindum Grafik, www.vindum.dk

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA’s synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 140,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: kr. 90,-).Abonnement opkræves via PBS først på året.Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),

tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Cand. theol. Knud W. Skov (næstformand),tlf.: 8668 5090 · kws@sba-dk.dk

• Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard (informationskoordinator), tlf.: 8618 7946 · hob@sba-dk.dk(kontaktes for bestilling af informationsstanderog foredragsholdere)

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Arkæologisk sensation

- en benkiste tilhørende Jesu broder Jakobaf Carsten Vang, lektor på Menighedsfakultetet, Århus.

I efteråret 2002 sprang en mindre arkæologisk bombe: Tidsskriftet Biblical ArchaeologicalReview bragte en artikel om en gammel benkiste fra nytestamentlig tid, som for nylig varkommet for dagens lys i Jerusalem. På dens ene side er skrevet med tydelige bogstaver:"Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Benkisten fik straks omtale i adskillige medier. På enstor konference for bibelforskere i Toronto i november var den genstand for en indgåendedrøftelse. Mange forskere er skeptiske; nogle siger, at inskriptionen er føjet til senere,andre mener derimod, at den er ægte, og at kisten med stor sandsynlighed har rummetde jordiske rester af Jesu broder Jakob. Hvad er spekulationer, og hvad er fakta i dennesammenhæng?

Meget mere forkun lidt mereMedlemskab i Selskab for Bibelsk Arkæologistiger til 140 kr. (90 kr. for unge under 26)fra indeværende år. Det er første kontingent-stigning siden 1996, hvor prisen steg til kr.125. Stigningen skyldes dels almindeligindeksregulering, og dels ønsket om at sikreen høj kvalitet af vores blad TEL. Således ervi nu skiftet til fuld 4-farvet tryk af alle blade,ligesom ét nummer pr. år udvides fra de nor-male 16 sider til 20 sider som et temanum-mer om et centralt emne. På længere sigthåber vi at kunne udvide bladet oftere. Vihåber således at kunne opfylde vores visionom et flot, spændende og indholdsrigt blad,der giver dets læsere både indblik og indle-velse i den spændende bibelske omverden!Hvis du vil være med til at udbrede kendska-bet til Skandinaviens eneste bibelarkæologis-ke tidsskrift, så benyt chancen nu. Rekvirérekstra gratis eksemplarer af dette nummerhos SBA’s forretnings fører og kasserer, VagnJuhl Jensen (vjj@sba-dk.dk) til fri uddeling.

Morten Hørning Jensen (ansv. red.)

Det hele begyndte i foråret 2002. En israelsk samleraf antikviteter, den 51-årige Oded Golan fra TelAviv, traf ved et selskab den højt respekterede fran-ske epigrafiker (specialist i gamle indskrifter), AndréLemaire fra Sorbonne Universitetet i Paris, som varpå studieophold i Jerusalem.Han bad Lemaire omhjælp til at tydenogle gamleinskriptioner,som hanhavde i sinsamling. Hanviste hambl.a. et foto afbenkisten.Lemaire kunneuden viderelæse inskriptio-nen på siden afkisten og fatte-de med ét denenorme rækkevidde, somfundet kunne få. Det ville være denældste arkæologiske henvisning til Jesus afNazareth og tillige den første arkæologiske bevid-nelse af Jesu broder Jakob. Hvis altså teksten erægte. Lemaire undersøgte benkisten nøje og harbeskrevet resultaterne i Biblical ArchaeologicalReview.

Selve kistenBenkisten er ikke særlig stor. Den er godt 50 cmlang, 25 cm bred og ca. 30 cm høj. Den er trapez-

formet, lidt længere foroven end forneden. Kisten erlavet af kalksten. Stenen er brun, med svage resteraf den røde farve, som man ofte smurte på for at fåen eventuel udsmykning til at træde tydeligere frem.På den ene langside finder vi den opsigtsvækkendeinskription, skrevet på aramæisk med letlæselige,velformede bogstaver. Fra gammel tid har kisten

haft en dyb revne i siden.

Benkister oggenbegravelserPå Ny Testamentestid brugte man ben-kister som bokse tilopbevaring af kno-glerne fra afdøde.

Når nogen døde, blevde normalt begravet

samme dag og lagt indi familiens gravhule. Når

kødet efter 12-15 måne-der var rådnet bort, blev

knogler og kranium lagt ien lille kiste af sten, også kal-

det ossuarium (latin for benkiste),og kisten blev skubbet ind i en

niche i gravhulen, evt. forsynet mednavnet på den afdøde. Denne fremgangsmådehavde tydeligvis pladsmæssige fordele. Det var ikkeusædvanligt, at en benkiste kunne rumme resterneaf flere afdøde, f.eks. mand og hustru.

I Jerusalem blev sådanne benkister kun anvendt ien snæver, afgrænset periode, fra ca. 20 f. Kr. til år70 e. Kr. Man har i dag kendskab til mere end 1500

2 3

Arkæologisk sensation side 3Andre arkæologiske fund side 10Et nyt forbløffende fund side 11Adgang forbudt for hedninger side 12Udgravninger af Hasor side 14

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank, 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Benkisten med den opsigtsvækken-de inskription på den ene langside. Foto: © BAR2002/6

Layout: Vindum Grafik, www.vindum.dk

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA’s synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 140,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: kr. 90,-).Abonnement opkræves via PBS først på året.Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),

tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Cand. theol. Knud W. Skov (næstformand),tlf.: 8668 5090 · kws@sba-dk.dk

• Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard (informationskoordinator), tlf.: 8618 7946 · hob@sba-dk.dk(kontaktes for bestilling af informationsstanderog foredragsholdere)

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Arkæologisk sensation

- en benkiste tilhørende Jesu broder Jakobaf Carsten Vang, lektor på Menighedsfakultetet, Århus.

I efteråret 2002 sprang en mindre arkæologisk bombe: Tidsskriftet Biblical ArchaeologicalReview bragte en artikel om en gammel benkiste fra nytestamentlig tid, som for nylig varkommet for dagens lys i Jerusalem. På dens ene side er skrevet med tydelige bogstaver:"Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Benkisten fik straks omtale i adskillige medier. På enstor konference for bibelforskere i Toronto i november var den genstand for en indgåendedrøftelse. Mange forskere er skeptiske; nogle siger, at inskriptionen er føjet til senere,andre mener derimod, at den er ægte, og at kisten med stor sandsynlighed har rummetde jordiske rester af Jesu broder Jakob. Hvad er spekulationer, og hvad er fakta i dennesammenhæng?

Meget mere forkun lidt mereMedlemskab i Selskab for Bibelsk Arkæologistiger til 140 kr. (90 kr. for unge under 26)fra indeværende år. Det er første kontingent-stigning siden 1996, hvor prisen steg til kr.125. Stigningen skyldes dels almindeligindeksregulering, og dels ønsket om at sikreen høj kvalitet af vores blad TEL. Således ervi nu skiftet til fuld 4-farvet tryk af alle blade,ligesom ét nummer pr. år udvides fra de nor-male 16 sider til 20 sider som et temanum-mer om et centralt emne. På længere sigthåber vi at kunne udvide bladet oftere. Vihåber således at kunne opfylde vores visionom et flot, spændende og indholdsrigt blad,der giver dets læsere både indblik og indle-velse i den spændende bibelske omverden!Hvis du vil være med til at udbrede kendska-bet til Skandinaviens eneste bibelarkæologis-ke tidsskrift, så benyt chancen nu. Rekvirérekstra gratis eksemplarer af dette nummerhos SBA’s forretnings fører og kasserer, VagnJuhl Jensen (vjj@sba-dk.dk) til fri uddeling.

Morten Hørning Jensen (ansv. red.)

Det hele begyndte i foråret 2002. En israelsk samleraf antikviteter, den 51-årige Oded Golan fra TelAviv, traf ved et selskab den højt respekterede fran-ske epigrafiker (specialist i gamle indskrifter), AndréLemaire fra Sorbonne Universitetet i Paris, som varpå studieophold i Jerusalem.Han bad Lemaire omhjælp til at tydenogle gamleinskriptioner,som hanhavde i sinsamling. Hanviste hambl.a. et foto afbenkisten.Lemaire kunneuden viderelæse inskriptio-nen på siden afkisten og fatte-de med ét denenorme rækkevidde, somfundet kunne få. Det ville være denældste arkæologiske henvisning til Jesus afNazareth og tillige den første arkæologiske bevid-nelse af Jesu broder Jakob. Hvis altså teksten erægte. Lemaire undersøgte benkisten nøje og harbeskrevet resultaterne i Biblical ArchaeologicalReview.

Selve kistenBenkisten er ikke særlig stor. Den er godt 50 cmlang, 25 cm bred og ca. 30 cm høj. Den er trapez-

formet, lidt længere foroven end forneden. Kisten erlavet af kalksten. Stenen er brun, med svage resteraf den røde farve, som man ofte smurte på for at fåen eventuel udsmykning til at træde tydeligere frem.På den ene langside finder vi den opsigtsvækkendeinskription, skrevet på aramæisk med letlæselige,velformede bogstaver. Fra gammel tid har kisten

haft en dyb revne i siden.

Benkister oggenbegravelserPå Ny Testamentestid brugte man ben-kister som bokse tilopbevaring af kno-glerne fra afdøde.

Når nogen døde, blevde normalt begravet

samme dag og lagt indi familiens gravhule. Når

kødet efter 12-15 måne-der var rådnet bort, blev

knogler og kranium lagt ien lille kiste af sten, også kal-

det ossuarium (latin for benkiste),og kisten blev skubbet ind i en

niche i gravhulen, evt. forsynet mednavnet på den afdøde. Denne fremgangsmådehavde tydeligvis pladsmæssige fordele. Det var ikkeusædvanligt, at en benkiste kunne rumme resterneaf flere afdøde, f.eks. mand og hustru.

I Jerusalem blev sådanne benkister kun anvendt ien snæver, afgrænset periode, fra ca. 20 f. Kr. til år70 e. Kr. Man har i dag kendskab til mere end 1500

4 5

ossuarier. Da Jerusalem blev totalt ødelagt af romer-ne i år 70, forsvandt ekspertisen med at udhuggekister og andre genstande af kalksten. Og ossuariergled ud af brug i Jerusalem-området; men skikkenfortsatte i Galilæa.

UdsmykningMange benkister var kunstfærdigt udsmykkede medrosetter og stiliserede bånd langs kanterne.Ypperstepræsten Kajfas' ossuarium, som blev fundetved et tilfælde i 1990, er f.eks. utrolig smuk i sinudførelse. De kunne have et hvælvet låg med præg-tig udsmykning og "ben" under bunden. "Jakobs-benkisten" virker sammenlignet med disse megetenkel; den har ikke anden udsmykning end en ind-ridset kant langs alle sider. Den har ingen "ben", oglåget er blot en simpel plade. På den modsatte lang-side i forhold til teksten er der svage antydninger afto indridsede cirkler. Kisten har været forberedt tiludsmykning. Men de, som købte den, har tydeligvisønsket en ganske enkel kiste. Udsmykningen blevikke gjort færdig. Eksperter på benkister siger, at ensådan simpelhed ikke siger noget om afdødes socia-le stand eller formåen.

Længden på kisten bestemmes altid ud fra lår-bensknoglen, som er den længste knogle i den men-neskelige krop. Benkistens beskedne længde viserderfor, at den afdøde må have været forholdsvis lilleaf vækst.

FundetBenkisten er ikke blevet fundet gennem en kontrolle-ret arkæologisk undersøgelse af en grav. Ejeren oply-ser, at han købte den for henved 30 år siden af enantikvitetshandler i Jerusalems gamle bydel. Prisenvar et par hundrede dollar. Han har mere end 30 afden slags ossuarier i sin samling. Han kunne somenhver israeler uden videre læse bogstaverne og

også tyde navnene "Jakob", "Josef" og "Jeshua" (= Jesus); men sammenhængen i teksten var ikke klarfor ham. Kisten var tømt for sit indhold af gamleben, da den blev solgt. Gamle knogler har ingensalgsværdi.

Antikvitetshandleren har ladet forstå, at han i sintid købte kisten af en araber, som sagde, at den varfundet i landsbyen Silwan. Denne arabiske landsbyligger på østsiden af Kedrondalen, lige over forDavidsbyen i Jerusalem. Landsbyen ligger oven påutallige gamle gravhuler, hvoraf nogle går tilbage tilIsraels kongers dage; også i nytestamentlig tid (30-70 e.Kr.) blev området anvendt som begravelses-plads.

Tre spørgsmålNår denne benkiste ikke er fremkommet ved envidenskabelig udgravning, men er dukket op på detsorte marked for oldsager, må man ubetinget stillesig spørgsmålet: Er den ægte? Eller er den et moder-ne falskneri? Og hvis det kan godtgøres, at kisten erægte, altså fra sen-herodiansk tid (20 f.Kr. til 70e.Kr.), må man videre spørge: Er inskriptionen påsiden af kisten ægte? Det kan jo sagtens tænkes, atkisten i sig selv er ægte, men at en fiffig falskner hartaget en gammel benkiste og indridset denneopsigtsvækkende tekst for at tjene ekstra penge.

Eller at teksten nok er gammel, men alligevel tilføjetpå et senere tidspunkt end kisten selv.

Falsknerier af arkæologiske genstande er et vel-kendt problem. Ét af de mest kendte eksempler erde såkaldte "Shapira-strimler": En antikvitetshandler,Moses Shapira, prøvede i 1885 at sælge nogle strim-ler af pergament med gammelhebraisk tekst tilBritish Museum. Teksterne mindede meget om 5.Mosebog og var skrevet med en skrift, der lå tæt opaf den moabitiske Mesha-stele (fra det 9. årh. f.Kr.).Shapira påstod hårdnakket, at de skulle være fundeti en hule øst for Det døde Hav. Hvis de var ægte,ville de udgøre den ældste bibeltekst overhovedet.Strimlerne blev dog dengang afsløret som rent udfalske. Nyere undersøgelser i 1990'erne har bekræf-tet dette.

Hvis man kan sandsynliggøre, at den aramæisketekst er samtidig med selve kisten, melder et tredjespørgsmål sig: Er der tale om et tilfældigt navnesam-menfald, eller henviser "Jakob, søn af Josef" virkeligtil Jesu broder Jakob?

Kisten er ægte!Alle forskere er enige om, at kisten er ægte og stam-mer fra det 1. årh. e.Kr. Prøver fra ossuariet blevsendt ind til Israels Geologiske Undersøgelser. Her konkluderede man, at kisten er hugget ud af en sær-

lig type kalksten, Menuha formationen, som findesomkring Jerusalem. I kistens sprækker lå små resteraf rødligt jord og af planterester, som også stammerfra Jerusalem området, og som er typisk for ossuari-er, der gennem århundreder har været opbevaret igravhuler. Kisten er dækket af en tynd hinde af kalci-umkarbonat, der har den samme blomkålslignendeform, som man ved bliver udviklet på genstande,som har ligget i gravhuler i over 1500 år. Dennehinde findes også nede i nogle af inskriptionensbogstaver. Men da teksten er blevet renset, manglerpatinaen i flere af bogstaverne. Patinaen rummeringen rester af moderne kemikalier, og der er ingenmærker på kisten fra nutidige instrumenter. IsraelsGeologiske Undersøgelser føjer til, at der ikke blevfundet noget ved prøverne, som kunne anfægteægtheden af kiste og inskription. Alt tyder såledespå, at benkisten stammer fra Jerusalem. Da brugenaf ossuarier i dette område hørte op efter Jerusalemsfald, må den stamme fra tiden inden år 70.

Datering af inskriptionenIndskriften er skrevet på aramæisk. Det var hver-dagssproget på Jesu tid og på Ny Testamentes tid.Ud fra formen på bogstaverne må teksten dateres tilperioden 0-70 e.Kr., siger skriftforskeren AndréLemaire. Ingen af bogstaverne røber de træk, som er

Det smukke ossuarium (benkiste), som for-mentlig indeholdt ypperstepræsten Kajfas’knogler, blev fundet i 1990. Hans navnstår på enden af kisten og på bagsiden.Benkister kunne være yderst elegantudsmykkede med rosetter, stiliserede bånd,hvælvet låg osv. Sammenlignet med Kajfas’benkiste forekommer Jakobs kiste megetenkel.Foto: © Israel Antiquities Authority

Under den arabiskelandsby Silwan liggerutallige gravhuler fra detførste og det andet tem-pels tid. Undertiden bru-ges de gamle gravrum tilkældre. Det forlyder, atJakobs benkiste er blevetfundet i eller i nærhedenaf SilwanFoto: © Pictorial Library ofBible Lands

Arkæologisk sensation

En af de strimler af pergament, som Moses Shapiraville sælge til British Museum i London, og som hanhævdede var fundet i en hule øst for Det døde Hav. Ivirkeligheden var strimlerne skåret af den nedre marginpå gamle torahruller og skrevet med en skrift, der efter-lignede skriften på kong Mesha af Moabs stele.Foto: © Archaeology Odyssey 2002/5

4 5

ossuarier. Da Jerusalem blev totalt ødelagt af romer-ne i år 70, forsvandt ekspertisen med at udhuggekister og andre genstande af kalksten. Og ossuariergled ud af brug i Jerusalem-området; men skikkenfortsatte i Galilæa.

UdsmykningMange benkister var kunstfærdigt udsmykkede medrosetter og stiliserede bånd langs kanterne.Ypperstepræsten Kajfas' ossuarium, som blev fundetved et tilfælde i 1990, er f.eks. utrolig smuk i sinudførelse. De kunne have et hvælvet låg med præg-tig udsmykning og "ben" under bunden. "Jakobs-benkisten" virker sammenlignet med disse megetenkel; den har ikke anden udsmykning end en ind-ridset kant langs alle sider. Den har ingen "ben", oglåget er blot en simpel plade. På den modsatte lang-side i forhold til teksten er der svage antydninger afto indridsede cirkler. Kisten har været forberedt tiludsmykning. Men de, som købte den, har tydeligvisønsket en ganske enkel kiste. Udsmykningen blevikke gjort færdig. Eksperter på benkister siger, at ensådan simpelhed ikke siger noget om afdødes socia-le stand eller formåen.

Længden på kisten bestemmes altid ud fra lår-bensknoglen, som er den længste knogle i den men-neskelige krop. Benkistens beskedne længde viserderfor, at den afdøde må have været forholdsvis lilleaf vækst.

FundetBenkisten er ikke blevet fundet gennem en kontrolle-ret arkæologisk undersøgelse af en grav. Ejeren oply-ser, at han købte den for henved 30 år siden af enantikvitetshandler i Jerusalems gamle bydel. Prisenvar et par hundrede dollar. Han har mere end 30 afden slags ossuarier i sin samling. Han kunne somenhver israeler uden videre læse bogstaverne og

også tyde navnene "Jakob", "Josef" og "Jeshua" (= Jesus); men sammenhængen i teksten var ikke klarfor ham. Kisten var tømt for sit indhold af gamleben, da den blev solgt. Gamle knogler har ingensalgsværdi.

Antikvitetshandleren har ladet forstå, at han i sintid købte kisten af en araber, som sagde, at den varfundet i landsbyen Silwan. Denne arabiske landsbyligger på østsiden af Kedrondalen, lige over forDavidsbyen i Jerusalem. Landsbyen ligger oven påutallige gamle gravhuler, hvoraf nogle går tilbage tilIsraels kongers dage; også i nytestamentlig tid (30-70 e.Kr.) blev området anvendt som begravelses-plads.

Tre spørgsmålNår denne benkiste ikke er fremkommet ved envidenskabelig udgravning, men er dukket op på detsorte marked for oldsager, må man ubetinget stillesig spørgsmålet: Er den ægte? Eller er den et moder-ne falskneri? Og hvis det kan godtgøres, at kisten erægte, altså fra sen-herodiansk tid (20 f.Kr. til 70e.Kr.), må man videre spørge: Er inskriptionen påsiden af kisten ægte? Det kan jo sagtens tænkes, atkisten i sig selv er ægte, men at en fiffig falskner hartaget en gammel benkiste og indridset denneopsigtsvækkende tekst for at tjene ekstra penge.

Eller at teksten nok er gammel, men alligevel tilføjetpå et senere tidspunkt end kisten selv.

Falsknerier af arkæologiske genstande er et vel-kendt problem. Ét af de mest kendte eksempler erde såkaldte "Shapira-strimler": En antikvitetshandler,Moses Shapira, prøvede i 1885 at sælge nogle strim-ler af pergament med gammelhebraisk tekst tilBritish Museum. Teksterne mindede meget om 5.Mosebog og var skrevet med en skrift, der lå tæt opaf den moabitiske Mesha-stele (fra det 9. årh. f.Kr.).Shapira påstod hårdnakket, at de skulle være fundeti en hule øst for Det døde Hav. Hvis de var ægte,ville de udgøre den ældste bibeltekst overhovedet.Strimlerne blev dog dengang afsløret som rent udfalske. Nyere undersøgelser i 1990'erne har bekræf-tet dette.

Hvis man kan sandsynliggøre, at den aramæisketekst er samtidig med selve kisten, melder et tredjespørgsmål sig: Er der tale om et tilfældigt navnesam-menfald, eller henviser "Jakob, søn af Josef" virkeligtil Jesu broder Jakob?

Kisten er ægte!Alle forskere er enige om, at kisten er ægte og stam-mer fra det 1. årh. e.Kr. Prøver fra ossuariet blevsendt ind til Israels Geologiske Undersøgelser. Her konkluderede man, at kisten er hugget ud af en sær-

lig type kalksten, Menuha formationen, som findesomkring Jerusalem. I kistens sprækker lå små resteraf rødligt jord og af planterester, som også stammerfra Jerusalem området, og som er typisk for ossuari-er, der gennem århundreder har været opbevaret igravhuler. Kisten er dækket af en tynd hinde af kalci-umkarbonat, der har den samme blomkålslignendeform, som man ved bliver udviklet på genstande,som har ligget i gravhuler i over 1500 år. Dennehinde findes også nede i nogle af inskriptionensbogstaver. Men da teksten er blevet renset, manglerpatinaen i flere af bogstaverne. Patinaen rummeringen rester af moderne kemikalier, og der er ingenmærker på kisten fra nutidige instrumenter. IsraelsGeologiske Undersøgelser føjer til, at der ikke blevfundet noget ved prøverne, som kunne anfægteægtheden af kiste og inskription. Alt tyder såledespå, at benkisten stammer fra Jerusalem. Da brugenaf ossuarier i dette område hørte op efter Jerusalemsfald, må den stamme fra tiden inden år 70.

Datering af inskriptionenIndskriften er skrevet på aramæisk. Det var hver-dagssproget på Jesu tid og på Ny Testamentes tid.Ud fra formen på bogstaverne må teksten dateres tilperioden 0-70 e.Kr., siger skriftforskeren AndréLemaire. Ingen af bogstaverne røber de træk, som er

Det smukke ossuarium (benkiste), som for-mentlig indeholdt ypperstepræsten Kajfas’knogler, blev fundet i 1990. Hans navnstår på enden af kisten og på bagsiden.Benkister kunne være yderst elegantudsmykkede med rosetter, stiliserede bånd,hvælvet låg osv. Sammenlignet med Kajfas’benkiste forekommer Jakobs kiste megetenkel.Foto: © Israel Antiquities Authority

Under den arabiskelandsby Silwan liggerutallige gravhuler fra detførste og det andet tem-pels tid. Undertiden bru-ges de gamle gravrum tilkældre. Det forlyder, atJakobs benkiste er blevetfundet i eller i nærhedenaf SilwanFoto: © Pictorial Library ofBible Lands

Arkæologisk sensation

En af de strimler af pergament, som Moses Shapiraville sælge til British Museum i London, og som hanhævdede var fundet i en hule øst for Det døde Hav. Ivirkeligheden var strimlerne skåret af den nedre marginpå gamle torahruller og skrevet med en skrift, der efter-lignede skriften på kong Mesha af Moabs stele.Foto: © Archaeology Odyssey 2002/5

7

Camil Fuchs, som er professor i statistik ved Tel AvivUniversitet, har forsøgt at indsnævre denne marginendnu mere. Han har studeret befolkningenssammensætning i Jerusalem på denne tid. Ved atudelukke drenge under 16, mænd af græsk bag-grund (hvor man næppe ville skrive aramæisk) ogden store del af befolkningen, som ikke var i standtil at læse (og derfor næppe ville lave inskriptionerpå deres afdødes kister), når han frem til, at sand-synligheden for et sådant navnesammentræf er0.0155 % eller 1 ud af 6.400. Vi kan sige med 93%sikkerhed, at der ikke var en anden Jakob med enbror ved navn Jesus, siger Camil Fuchs.

Broder til JesusStatistik siger dog ikke alt. Erfaringen siger, at tilfæl-digheders sammentræf ikke altid svarer til statistik-kens love. Mere afgørende end statistiske beregning-er er, at sidste del af inskriptionen "broder til Jesus" er højest usædvanlig. På ossuarier angav man ofteden afdødes familienavn. "NN, søn af XX" forekom-mer særdeles hyppigt. Undertiden kunne ord, somsagde noget karakteristisk om den afdøde, væreføjet til, f.eks. "Simon tempelbyggeren" eller"Hananja, søn af Judah, nasiræeren". Men ud afmere end 230 kendte inskriptioner på benkister ken-der vi kun ét andet eksempel, som har tilføjelsen"broder til NN". Det er samme ossuarium, som vihar nævnt tidligere i forbindelse med den sjældnearamæiske form achui "broder". Her står der "Shimi,søn af Asiya, broder til Hanin". Denne Hanin kendesfra den jødiske lovsamling Talmud. Han tilhørte enkendt og frygtet ypperstepræstelig slægt.

Intet tyder på, at broderens navn blev føjet på kis-ten for at angive, hvem der havde stået for begra-velsen. At en broder måtte tage sig af en begravelse,var sikkert almindeligt. Alligevel er vendingen "broder

til NN" yderst sjælden på benkister. Vendingen skalderfor sige noget væsentligt om den afdøde, ikke omden, som evt. måtte have sørget for begravelsen.Broderen må have været en kendt og betydningsfuldperson i samtiden. Den afdødes nære familieskab tildenne kendte broder har været lige så afgørende forslægtens billede af den afdøde, som at en vis Simonvar kendt som "tempelbygger".

Når denne "Jakob, søn af Josef" havde en megetkendt broder ved navn Jesus, er det meget sandsyn-lig, at den nu fundne benkiste har tilhørt den Jakob,Ny Testamente beskriver som Jesu broder og somurmenighedens leder i Jerusalem. Alle tilgængeligevidnesbyrd fra samtiden og fra denne kiste løbersammen i den person, som i NT kaldes "Herrens bro-der Jakob". Kisten er således et af de mest bemær-kelsesværdige arkæologiske fund, som er blevet gjorti nyere tid. Det betyder også, at kisten formentligblev taget i brug engang i år 63, fordi Jakob ifølgehistorieskriveren Josefus blev henrettet i år 62.

Betydningen af fundetFuld sikkerhed for, at teksten virkelig refererer til denytestamentlige personer Jakob, Josef og Jesus, kan vi ikke få. Sandsynligheden er dog meget stor, vurde-rer flere forskere.

Hvis indskriften sigter til Jakob, Jesu broder, kankisten lære os en række ting:

1. Den viser os, at de første Jesus-troende jøderblev begravet på traditionel jødisk vis. Der er entættere kontakt mellem jødedom og den førstekristne menighed, end mange forskere har villetse i øjnene.

2. Kisten giver os den ældste arkæologiske fore-komst af Jesu navn. Den er samtidig med flereaf skrifterne i NT. Før denne kiste kom til offent-

Afvigelser i tekstenHvad inskriptionens udseende angår, har skeptikerneikke ret i, at der skulle være klare forskelle mellemtekstens første og anden del. En nøje granskningviser, at også bogstaverne i første halvdel har detmed at "hoppe". Variationen i bogstavformen er ikkeanderledes end den, vi kan finde i andre antikke tek-ster, hvis ægthed ellers ikke betvivles. Lemaire frem-fører, at blandingen af kursiv og formal skrift påJakobs benkiste kendes i udpræget grad fra andreindskrifter fra denne periode.

En gruppe på tyve forskere fik i Toronto lejlighedtil at se inskriptionen med egne øjne. Frank MooreCross, som regnes for nestoren blandt skrifteksper-ter, erklærede bagefter, at hele inskriptionen er lavetaf en og samme person og ikke to. Den jødiskeskriftekspert Ada Yardeni, som også personligt harhaft inskriptionen i øjesyn, har ved flere lejlighederudtalt, at hele teksten er autentisk. Meget tyder såle-des på, at inskriptionen udgør en helhed, og at dener ridset ind på det tidspunkt, hvor kisten kom ibrug mellem år 50 og 70.

Hvilken Jakob?Navnene Jakob, Josef og Jeshua (= den græske form"Jesus") var særdeles almindelige navne på den tid. Vihar således kendskab til mindst ni ossuarier med nav-net "Jeshua" på. Hvis man laver en opgørelse overalle kendte mandsnavne på inskriptioner og ossuari-er, viser det sig, at "Josef" forekommer i 14 %,"Jeshua" i 9 %, men "Jakob" i kun 2 % af tilfældene."Jakob" er så absolut det mest sjældne navn af de tre.

Lemaire har foretaget en statistisk beregning af,hvor mange med navnet Jakob, der havde en farved navn Josef og en broder, som hed Jesus. I løbetaf to generationer ville kun 0.05 % af befolkningenkunne passe med beskrivelsen "Jakob, søn af Josef,broder til Jesus". Lemaire gætter på, at den mandli-ge befolkning på dette tidspunkt i Jerusalem udgjor-de ca. 40.000 personer. Med andre ord kunne dermellem år 50 og 70 være ca. 20 personer, somkunne hedde Jakob, være søn af Josef og have enbroder ved navn Jesus.

karakteristisk for skriftudviklingen i tiden efter år 70.Tekst og kiste passer således sammen i tid. Prof.Lemaire mener imidlertid, at teksten kan dateresendnu mere præcist. Tre af bogstaverne (alef, daletog yod) har en kursivform, som særligt var fremmemellem år 50 og år 70 e.Kr. Kisten synes altså atvære brugt til en genbegravelse i den periode, hvorde tre første evangelier sandsynligvis blev skrevet,og hvor Paulus forfattede sine breve. Ifølge denjødiske historieskriver Josefus døde Jakob, Herrensbroder, netop år 62.

Diskussion om tekstens anden halvdelAlle kyndige i aramæisk skrift er enige med Lemairei, at første halvdel af teksten (det er: "Jakob, søn afJosef") er autentisk. Mange har derimod rejst tvivlom den sidste halvdel, nemlig ordene achui diyshua("broder til Jeshua"). Man undres over det aramæis-ke ord for "broder". Det er ikke det almindelige ordach, men achui, som først kendes fra det 2. århun-drede og fremefter. Ejefaldsforbindelsen di ("tilhø-rende") virker også mistænkelig. Desuden synesbogstaverne i tekstens sidste halvdel at "hoppe" iforhold til første del. Med andre ord virker det somom, at nogen på et senere tidspunkt har tilføjetordene "broder til Jeshua". Den kendte ekspert ijødiske ossuarier, prof. Eric Meyers fra DukeUniversity, mener, at indskriftens sidste del kan værefra det 4. århundrede. En jødisk forsker, RochelleAltman, har i flere artikler på internettet erklæret, atman må være blind som en flagermus, hvis ikkeman kan se, at tekstens sidste del er en forfalskning.

Det viser sig imidlertid, at denne særlige aramæ-iske stavemåde for "broder" achui også kendes fradet 1. årh. e.Kr. Dels finder man den på et andetossuarium, som også stammer fra det 1. årh. e.Kr.Her finder vi skrevet achui dihanin "broder til Hanin".Dels er vendingen fundet i et aramæisk dokumentblandt Qumranteksterne, som har samme usædvan-lige form achui (Genesis Apocryfon). Dette doku-ment dateres til tiden omkring vor tidsregningsbegyndelse.

6

Selve teksten i nærbille-de. På aramæisk stårder skrevet med tydeligebogstaver: Ja’akov barJosef achui diyshu’a.Oversat til dansk stårder: “Jakob, søn afJosef, broder til Jeshua”.“Jeshua” var detalmindelige aramæiskenavn for “Jesus”.Foto: © BAR 2002/6

For- og bagside af en stump fra Johs.evangeliet, fundet i Egypten og daterettil ca. 125 e.Kr. Før Jakobs-benkistenblev fundet, var dette det ældste arkæ-ologiske materiale, hvor Jesus afNazaret nævnes. Foto: © BAR 2002/6

Arkæologisk sensation

7

Camil Fuchs, som er professor i statistik ved Tel AvivUniversitet, har forsøgt at indsnævre denne marginendnu mere. Han har studeret befolkningenssammensætning i Jerusalem på denne tid. Ved atudelukke drenge under 16, mænd af græsk bag-grund (hvor man næppe ville skrive aramæisk) ogden store del af befolkningen, som ikke var i standtil at læse (og derfor næppe ville lave inskriptionerpå deres afdødes kister), når han frem til, at sand-synligheden for et sådant navnesammentræf er0.0155 % eller 1 ud af 6.400. Vi kan sige med 93%sikkerhed, at der ikke var en anden Jakob med enbror ved navn Jesus, siger Camil Fuchs.

Broder til JesusStatistik siger dog ikke alt. Erfaringen siger, at tilfæl-digheders sammentræf ikke altid svarer til statistik-kens love. Mere afgørende end statistiske beregning-er er, at sidste del af inskriptionen "broder til Jesus" er højest usædvanlig. På ossuarier angav man ofteden afdødes familienavn. "NN, søn af XX" forekom-mer særdeles hyppigt. Undertiden kunne ord, somsagde noget karakteristisk om den afdøde, væreføjet til, f.eks. "Simon tempelbyggeren" eller"Hananja, søn af Judah, nasiræeren". Men ud afmere end 230 kendte inskriptioner på benkister ken-der vi kun ét andet eksempel, som har tilføjelsen"broder til NN". Det er samme ossuarium, som vihar nævnt tidligere i forbindelse med den sjældnearamæiske form achui "broder". Her står der "Shimi,søn af Asiya, broder til Hanin". Denne Hanin kendesfra den jødiske lovsamling Talmud. Han tilhørte enkendt og frygtet ypperstepræstelig slægt.

Intet tyder på, at broderens navn blev føjet på kis-ten for at angive, hvem der havde stået for begra-velsen. At en broder måtte tage sig af en begravelse,var sikkert almindeligt. Alligevel er vendingen "broder

til NN" yderst sjælden på benkister. Vendingen skalderfor sige noget væsentligt om den afdøde, ikke omden, som evt. måtte have sørget for begravelsen.Broderen må have været en kendt og betydningsfuldperson i samtiden. Den afdødes nære familieskab tildenne kendte broder har været lige så afgørende forslægtens billede af den afdøde, som at en vis Simonvar kendt som "tempelbygger".

Når denne "Jakob, søn af Josef" havde en megetkendt broder ved navn Jesus, er det meget sandsyn-lig, at den nu fundne benkiste har tilhørt den Jakob,Ny Testamente beskriver som Jesu broder og somurmenighedens leder i Jerusalem. Alle tilgængeligevidnesbyrd fra samtiden og fra denne kiste løbersammen i den person, som i NT kaldes "Herrens bro-der Jakob". Kisten er således et af de mest bemær-kelsesværdige arkæologiske fund, som er blevet gjorti nyere tid. Det betyder også, at kisten formentligblev taget i brug engang i år 63, fordi Jakob ifølgehistorieskriveren Josefus blev henrettet i år 62.

Betydningen af fundetFuld sikkerhed for, at teksten virkelig refererer til denytestamentlige personer Jakob, Josef og Jesus, kan vi ikke få. Sandsynligheden er dog meget stor, vurde-rer flere forskere.

Hvis indskriften sigter til Jakob, Jesu broder, kankisten lære os en række ting:

1. Den viser os, at de første Jesus-troende jøderblev begravet på traditionel jødisk vis. Der er entættere kontakt mellem jødedom og den førstekristne menighed, end mange forskere har villetse i øjnene.

2. Kisten giver os den ældste arkæologiske fore-komst af Jesu navn. Den er samtidig med flereaf skrifterne i NT. Før denne kiste kom til offent-

Afvigelser i tekstenHvad inskriptionens udseende angår, har skeptikerneikke ret i, at der skulle være klare forskelle mellemtekstens første og anden del. En nøje granskningviser, at også bogstaverne i første halvdel har detmed at "hoppe". Variationen i bogstavformen er ikkeanderledes end den, vi kan finde i andre antikke tek-ster, hvis ægthed ellers ikke betvivles. Lemaire frem-fører, at blandingen af kursiv og formal skrift påJakobs benkiste kendes i udpræget grad fra andreindskrifter fra denne periode.

En gruppe på tyve forskere fik i Toronto lejlighedtil at se inskriptionen med egne øjne. Frank MooreCross, som regnes for nestoren blandt skrifteksper-ter, erklærede bagefter, at hele inskriptionen er lavetaf en og samme person og ikke to. Den jødiskeskriftekspert Ada Yardeni, som også personligt harhaft inskriptionen i øjesyn, har ved flere lejlighederudtalt, at hele teksten er autentisk. Meget tyder såle-des på, at inskriptionen udgør en helhed, og at dener ridset ind på det tidspunkt, hvor kisten kom ibrug mellem år 50 og 70.

Hvilken Jakob?Navnene Jakob, Josef og Jeshua (= den græske form"Jesus") var særdeles almindelige navne på den tid. Vihar således kendskab til mindst ni ossuarier med nav-net "Jeshua" på. Hvis man laver en opgørelse overalle kendte mandsnavne på inskriptioner og ossuari-er, viser det sig, at "Josef" forekommer i 14 %,"Jeshua" i 9 %, men "Jakob" i kun 2 % af tilfældene."Jakob" er så absolut det mest sjældne navn af de tre.

Lemaire har foretaget en statistisk beregning af,hvor mange med navnet Jakob, der havde en farved navn Josef og en broder, som hed Jesus. I løbetaf to generationer ville kun 0.05 % af befolkningenkunne passe med beskrivelsen "Jakob, søn af Josef,broder til Jesus". Lemaire gætter på, at den mandli-ge befolkning på dette tidspunkt i Jerusalem udgjor-de ca. 40.000 personer. Med andre ord kunne dermellem år 50 og 70 være ca. 20 personer, somkunne hedde Jakob, være søn af Josef og have enbroder ved navn Jesus.

karakteristisk for skriftudviklingen i tiden efter år 70.Tekst og kiste passer således sammen i tid. Prof.Lemaire mener imidlertid, at teksten kan dateresendnu mere præcist. Tre af bogstaverne (alef, daletog yod) har en kursivform, som særligt var fremmemellem år 50 og år 70 e.Kr. Kisten synes altså atvære brugt til en genbegravelse i den periode, hvorde tre første evangelier sandsynligvis blev skrevet,og hvor Paulus forfattede sine breve. Ifølge denjødiske historieskriver Josefus døde Jakob, Herrensbroder, netop år 62.

Diskussion om tekstens anden halvdelAlle kyndige i aramæisk skrift er enige med Lemairei, at første halvdel af teksten (det er: "Jakob, søn afJosef") er autentisk. Mange har derimod rejst tvivlom den sidste halvdel, nemlig ordene achui diyshua("broder til Jeshua"). Man undres over det aramæis-ke ord for "broder". Det er ikke det almindelige ordach, men achui, som først kendes fra det 2. århun-drede og fremefter. Ejefaldsforbindelsen di ("tilhø-rende") virker også mistænkelig. Desuden synesbogstaverne i tekstens sidste halvdel at "hoppe" iforhold til første del. Med andre ord virker det somom, at nogen på et senere tidspunkt har tilføjetordene "broder til Jeshua". Den kendte ekspert ijødiske ossuarier, prof. Eric Meyers fra DukeUniversity, mener, at indskriftens sidste del kan værefra det 4. århundrede. En jødisk forsker, RochelleAltman, har i flere artikler på internettet erklæret, atman må være blind som en flagermus, hvis ikkeman kan se, at tekstens sidste del er en forfalskning.

Det viser sig imidlertid, at denne særlige aramæ-iske stavemåde for "broder" achui også kendes fradet 1. årh. e.Kr. Dels finder man den på et andetossuarium, som også stammer fra det 1. årh. e.Kr.Her finder vi skrevet achui dihanin "broder til Hanin".Dels er vendingen fundet i et aramæisk dokumentblandt Qumranteksterne, som har samme usædvan-lige form achui (Genesis Apocryfon). Dette doku-ment dateres til tiden omkring vor tidsregningsbegyndelse.

6

Selve teksten i nærbille-de. På aramæisk stårder skrevet med tydeligebogstaver: Ja’akov barJosef achui diyshu’a.Oversat til dansk stårder: “Jakob, søn afJosef, broder til Jeshua”.“Jeshua” var detalmindelige aramæiskenavn for “Jesus”.Foto: © BAR 2002/6

For- og bagside af en stump fra Johs.evangeliet, fundet i Egypten og daterettil ca. 125 e.Kr. Før Jakobs-benkistenblev fundet, var dette det ældste arkæ-ologiske materiale, hvor Jesus afNazaret nævnes. Foto: © BAR 2002/6

Arkæologisk sensation

98

lighedens kendskab, stammede det ældst kend-te vidnesbyrd om Jesus fra en papyrusstump fraca. 125 e.Kr., som er det ældste fragment afJohannes evangeliet.

3. Josef, Jesu stedfar, er nu arkæologisk bevidnet ien kilde, der er samtidig med Ny Testamente.

4. Kisten giver også det første materielle, arkæolo-giske bekræftelse af Jakob, urmenighedens før-ste leder. Det vil føre til fornyet forskningomkring ham.

5. Inskriptionen bevidner hele tre navne, hvilket erusædvanligt. Den bekræfter NTs informationerom deres familieforhold.

6. Den katolske forestilling om, at Jakob i virkelig-heden var fætter og ikke halvbroder til Jesus,har fået nogle alvorlige skrammer ved dettefund. Når ordet "søn af" i "Jakob søn af Josef"sigter til Jakobs fysiske ophav, må "broder" til-svarende skulle forstås konkret. På aramæisk har man et andet ord for fætter. Ud fra benkis-tens formulering er Jakob Jesu (halv)broder, ikkehans fætter. Om Jakob så var en søn af Josef fradennes tidligere ægteskab, sådan som de orto-dokse kirker lærer, eller om han var Jesu yngrehalvbroder, som de reformatoriske kirker gernelæser NT, kan benkistens tekst ikke sige nogetom. ■

Jakob, Jesu broderI kredsen omkring Jesus optræder flere ved navnJakob, og de er undertiden blevet forvekslet. Dels erder to apostle: Jakob, Zebedæus' søn, og Jakob,Alfæus' søn (også kaldt Jakob den Yngre). Dels er derJesu broder Jakob. I evangelierne omtales Jesu søskende flere gange.Altid nævnes Jakob som den første og dermed æld-ste af dem (f.eks. Matt 13,55-56; Mark 6,3). De stillede sig generelt skeptiske over for Jesus.Paulus nævner, at Jesus efter sin opstandelse viste sigspecielt for Jakob (1 Kor 15,7). Da Paulus skrevGalaterbrevet (mellem 49 og 55 e.Kr.), siger hanudtrykkeligt, at han ved flere lejligheder besøgtemenigheden i Jerusalem og dér mødte dens ledere,herunder "Jakob, Herrens broder" (Gal 1,18-19; 2,9).Ved apostelmødet i Jerusalem fremstår Jakob som enleder, der forsøgte at bygge bro mellem de Jesus-troende hedninger og Jesustroende jøder, mens hansom jøde selv levede helt efter lovens bud (ApG15,12ff). Jakobs lederskab fremgår også af ApG21,18 og bekræftes senere af kirkefædrene.

Jakobs dødHos Josefus hører vi om Jakobs død i år 62 e.Kr. Hanberetter, hvordan yppersterpræsten Ananus udnytte-de den situation, at den romerske statholder Festusvar afgået ved døden, og den nye, Albinus, endnuikke var ankommet til landet. Ananus lader Jakob ognogle andre fængsle og får dem dømt til stening veden summarisk rettergang. Josefus introducerer hammed ordene "Jakob, Jesu broder, han som kaldesKristus" (Ant. 20.9.1). Anklagen lyder på, at de har

Arkæologisk sensation

Anvendt litteratur:

R. Altman, "Ossuary was genuine, inscriptionwas faked", chekket den 8.1.2003 på adressenhttp://www.jewsweek.com/myturn/320.htm

A. Lemaire, "Burial Box of James the Brother ofJesus", Biblical Archaeology Review 28/6 (2002),24-33. 70.

L.Y. Rahmani, "Ossuaries and Ossilegium (Bone-Gathering) in the Late Second Temple Period",in H. Geva (ed.), Ancient Jerusalem Revealed(Jerusalem: Israel Exploration Society 1994),191-205.

overtrådt loven. Mange bliver rasende over Ananus'fremgangsmåde, og da Albinus endelig kommer,bliver han afsat fra sit embede.

Euseb af Caesarea bringer i sit værk om kirkenshistorie (ca. 324 e.Kr.) flere detaljer om Jakobs død.Han henviser til kirkefaderen Klemens af Alexandria(ca. 100 e.Kr.). Denne siger, at Jakob blev styrtetned fra tempeltiden i Jerusalem og dræbt med etslag af en kølle. Derefter citerer Euseb en kristen for-fatter Hegesippos (død ca. 180 e.Kr.) for, at Jakob,som fik tilnavnet "Den Retfærdige", ikke ville frasigesig bekendelsen til Jesus som den lovede Messias.Derefter blev han af de skriftkloge og farisæerneskubbet ud over kanten på tempeltinden. Han dødeimidlertid ikke ved faldet. De begyndte derfor atstene ham, og han blev dræbt med et slag af enkølle (Kirkens Historie, bog II, 23,3-20).

En anonym kilde fra 580 e.Kr. siger, at Herrensbroder Jakob ligger begravet på Oliebjerget på detsted, som i dag er kendt under navnet "Zakarias'grav". Det skal også med, at den armenske katedral iJerusalem rummer en usikker tradition om, at Jakobshoved skulle være begravet der sammen med apost-len Jakob, Zebedæus' søn. Disse traditioner harnæppe megen historisk basis under sig. ■

Hvad ved vi fra andre kilder om Jakob?Af Carsten Vang

Således kaldte ypperstepræsten Ananus rådetsdommere sammen, og han førte frem for demJakob, Jesu broder - ham som kaldes Kristus -,og visse andre. Han anklagede dem for at haveovertrådt loven og gav dem hen til at blivestenet. Josefus, Antiquities 20.9.1.

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordipolitik, kulur og religion støder sammen i Israel, menførst og fremmest fordi Israel er det folk og det land,Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen afhans frelsesplan.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der skevigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omIsrael på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet ogIsrael’.Læs bl.a. om:

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag 86 98 79 12

LÆS “Ordet og Israel”

Mosaik fra Markuskirken i Venedig,13. årh. Den viser, hvordan Jakobskubbes ud over templets tinde, slåsihjel med en kølle og lægges i engrav. Foto: © BAR 2002/6

1110

selv meget fornemt udsmykket. På dens ene ende stårder skrevet med grove aramæiske bogstaver: "Josef, sønaf Kajfas". I kisten lå bl.a. knoglerne af en 60-årig mand.Denne mand varsandsynligvis denKajfas, som varypperstepræst, daJesus blev dømt tildøden.

Herodes den Store(regerede fra 37-4f.Kr.) har efterladtsig overordentligmange bygnings-værker og befæst-ningsanlæg overhele Israel. Fleremønter er blevetfundet, som bærerhans navnetræk.Det samme gælderhans oldebarnHerodes Agrippa II(var ved magten 50-93 e.Kr.). Han kendes i NT undernavnet kong Agrippa (ApG 25,13ff). Også fra hans sideforeligger flere mønter, som han har ladet udsende. Enmønt bærer f.eks. hans navn "Agrippa" sammen medbilledet af en græsk gudinde.

Mange fund kaster et mere indirekte lys over evange-liernes beretninger. Ikke mindst bør fundet af Peters husi Kapernaum nævnes i denne forbindelse. Arkæologernehar her opdaget resterne af et hus, som omkring år 100e.Kr. blev omdannet til et stort mødelokale og senereigen (ca. 450) bygget om til en otte-kantet kirke. Detteopsigtsvækkende fund vil blive beskrevet nærmere i etkommende nummer af TEL.

Mange af disse fund relaterer til myndighedsperso-ner, som står i kulisserne i NTs beretninger. Det særligeved Jakobs benkiste er, at den omtaler nogle hovedper-soner i NT: Jakob, Josef og Jesus. ■

Andre arkæologiske fund,som relaterer til NTAf Carsten Vang

Benkisten med indskriften "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus" er usædvanlig; mendet er ikke det eneste fund, som kan sættes i direkte forbindelse med Ny Testa-mente. I tidens løb har man gjort flere andre fund, som bringer os i direkte nærkon-takt med navne, vi kender fra NT. For de allerfleste gælder, at der er tale om offent-lige personer i den jødiske og romerske verden, så som kejsere, konger og statholde-re. Her vil vi kort omtale de vigtigste fund.

“Josef, søn af Kajfas” står der på siden af denne benkiste.

Jfr. også billedet side 4.Foto: © BAR 6/2002

Den romerske statholder Pilatus, som dømte Jesustil korset, var - ud over NT - kun kendt fra Josefus,filosoffen Filon og den romerske historieskriverTacitus. Italienske arkæologer fandt imidlertid i1961 i Cæsarea ved Havet et brudstykke af en tavlemed Pilatus' navn på.Oversat til dansk står der:

"tiberieumPontius Pilatuspræfekt (statholder) over Judæa"

Den fulde tekst kan have været: "Pontius Pilatus,præfekt over Judæa, indviede et tempel til ære forTiberius". Fundet var med til at afgøre en diskussionom Pilatus' embedsbeføjelser. Han var statholder ogikke blot en mere underordnet prokurator.

I 1990 fandt man i det sydøstlige Jerusalem vedet tilfælde en uberørt grav fra før år 70 e.Kr. Heropdagede man bl.a. en benkiste med ypperste-præsten Kajfas' navn på. Josefus beskriver ham medordene "Josef, der blev kaldt Kajfas". Kisten er i sig

Brudstykke af tavle, hvor Pontius Pilatus tilegner enbygning til kejser Tiberius. Pilatus’ navn står i andenlinje. Foto: © BAR 6/2002

Arkæologisk sensation

Tavlen består af 15 linjer tekst, skrevet med gammel-hebræiske bogstaver. Begyndelsen mangler desværre.På denne tavle fortæller kong Joash af Jerusalem,hvordan alle "mændene fra landet, fra ørkenen ogalle Judas byer" frivilligt har samlet penge sammen tilat købe udsøgte byggematerialer for. Videre sigerkongen, at han sørgede for at få udbedret skadernepå templet og dets tilbygninger, og at dennetavle skal tjene som vidnesbyrd omdet gode resultat. Til slutønsker tavlen Guds velsig-nelse over sit folk med detankevækkende ord: "MåGud befale sit folk i velsig-nelse!"

Ingen ved, hvor tavlener blevet fundet. Ejeren vilikke træde offentlig frem.Rygtet vil vide, at fundetskulle være sket i forbin-delse med de illegaleopgravninger, som musli-merne har foretaget påtempelpladsen iJerusalem fra 1999-2001. Israels GeologiskeUndersøgelser siger i enrapport, som netop erblevet offentliggjort, attavlen efter alt at dømme er ægte, fordi patinaen påden har samme kemiske struktur som stentavlen selv,og fordi denne patina kan dateres til ca. 300 f.Kr. Pådette tidspunkt er tavlen blevet dækket af jord.Denne tynde hinde dækker alle fordybninger i tavlen,også en revne, som løber tværs gennem teksten.Elektron-mikroskopiske analyser kan ikke afsløre tegnpå, at patinaen skulle være påført kunstigt i nyeretid.

Mange forskere er dog meget skeptiske, og flereregner den rent ud som en ualmindelig dygtig lavet

forfalskning. Sproglige træk ved teksten virker nuti-dig, siger nogle forskere. Andre svarer hertil, at dethar vi ikke tilstrækkelig grundlag for at sige. Desproglige særtræk kan til fulde forklares ud fra, hvadvi ellers ved om hebraisk på den tid. Diskussionen

bølger frem og tilbage for nuværende. Hvis det skulle vise sig, at tav-len virkelig er ægte og dermedstammer fra kong Joash afJerusalem, er det et af de mestbetydningsfulde bibelarkæolo-giske fund, som nogensinde ergjort i Israel. Tavlen giver nem-lig en direkte parallel til detmeste af beretningen i 2 Kong12. Flere af ordene er næstenidentiske. Tavlen støtter denantagelse, at de, som skrev 1og 2 Kongebog, har byggetpå gamle kilder. Desuden givertavlen den første arkæologiskebekræftelse af, at Salomostempel har eksisteret. Dettehar flere forskere indtil nubetvivlet. Det er blot så ærger-ligt, at muslimerne gennem-

førte deres skammelige opgrav-ning på Tempelpladsen uden

nogen form for arkæologisk kontroleller styring.

Følg med i det næste nummer af TEL, hvor vi vilbringe en udførlig beskrivelse af tavlen og dens ind-hold. Et vindue åbnes ind til en levende debat blandtforskerne. Vi vil her drøfte, hvad der måtte tale imodægtheden og hvad, som taler for. ■

Et nyt fundEt nyt forbløffende fundAf Carsten Vang

Den intense diskussion omkring teksten på Jakobs-benkisten var ikke stilnet af, førendnyheden om et endnu mere forbløffende arkæologisk fund løb verden rundt. Midt ijanuar i år kunne den israelske avis Ha'aretz berette, at Israels GeologiskeUndersøgelser i længere tid havde undersøgt ægtheden af en gammel stentavle, somskulle være en inskription fra kong Joash af Jerusalem. Denne konge regerede fra ca.835 til 796 f.Kr. Da arkæologerne endnu ikke har fundet nogen inskription fra nogenkonge i det gamle Israel, var denne nyhed en ren sensation.

Denne tavle, som for nylig er kommet for dagens lys iJerusalem, er måske skrevet af kong Joash af Juda. Foto: © Israel Geological Survey

98

lighedens kendskab, stammede det ældst kend-te vidnesbyrd om Jesus fra en papyrusstump fraca. 125 e.Kr., som er det ældste fragment afJohannes evangeliet.

3. Josef, Jesu stedfar, er nu arkæologisk bevidnet ien kilde, der er samtidig med Ny Testamente.

4. Kisten giver også det første materielle, arkæolo-giske bekræftelse af Jakob, urmenighedens før-ste leder. Det vil føre til fornyet forskningomkring ham.

5. Inskriptionen bevidner hele tre navne, hvilket erusædvanligt. Den bekræfter NTs informationerom deres familieforhold.

6. Den katolske forestilling om, at Jakob i virkelig-heden var fætter og ikke halvbroder til Jesus,har fået nogle alvorlige skrammer ved dettefund. Når ordet "søn af" i "Jakob søn af Josef"sigter til Jakobs fysiske ophav, må "broder" til-svarende skulle forstås konkret. På aramæisk har man et andet ord for fætter. Ud fra benkis-tens formulering er Jakob Jesu (halv)broder, ikkehans fætter. Om Jakob så var en søn af Josef fradennes tidligere ægteskab, sådan som de orto-dokse kirker lærer, eller om han var Jesu yngrehalvbroder, som de reformatoriske kirker gernelæser NT, kan benkistens tekst ikke sige nogetom. ■

Jakob, Jesu broderI kredsen omkring Jesus optræder flere ved navnJakob, og de er undertiden blevet forvekslet. Dels erder to apostle: Jakob, Zebedæus' søn, og Jakob,Alfæus' søn (også kaldt Jakob den Yngre). Dels er derJesu broder Jakob. I evangelierne omtales Jesu søskende flere gange.Altid nævnes Jakob som den første og dermed æld-ste af dem (f.eks. Matt 13,55-56; Mark 6,3). De stillede sig generelt skeptiske over for Jesus.Paulus nævner, at Jesus efter sin opstandelse viste sigspecielt for Jakob (1 Kor 15,7). Da Paulus skrevGalaterbrevet (mellem 49 og 55 e.Kr.), siger hanudtrykkeligt, at han ved flere lejligheder besøgtemenigheden i Jerusalem og dér mødte dens ledere,herunder "Jakob, Herrens broder" (Gal 1,18-19; 2,9).Ved apostelmødet i Jerusalem fremstår Jakob som enleder, der forsøgte at bygge bro mellem de Jesus-troende hedninger og Jesustroende jøder, mens hansom jøde selv levede helt efter lovens bud (ApG15,12ff). Jakobs lederskab fremgår også af ApG21,18 og bekræftes senere af kirkefædrene.

Jakobs dødHos Josefus hører vi om Jakobs død i år 62 e.Kr. Hanberetter, hvordan yppersterpræsten Ananus udnytte-de den situation, at den romerske statholder Festusvar afgået ved døden, og den nye, Albinus, endnuikke var ankommet til landet. Ananus lader Jakob ognogle andre fængsle og får dem dømt til stening veden summarisk rettergang. Josefus introducerer hammed ordene "Jakob, Jesu broder, han som kaldesKristus" (Ant. 20.9.1). Anklagen lyder på, at de har

Arkæologisk sensation

Anvendt litteratur:

R. Altman, "Ossuary was genuine, inscriptionwas faked", chekket den 8.1.2003 på adressenhttp://www.jewsweek.com/myturn/320.htm

A. Lemaire, "Burial Box of James the Brother ofJesus", Biblical Archaeology Review 28/6 (2002),24-33. 70.

L.Y. Rahmani, "Ossuaries and Ossilegium (Bone-Gathering) in the Late Second Temple Period",in H. Geva (ed.), Ancient Jerusalem Revealed(Jerusalem: Israel Exploration Society 1994),191-205.

overtrådt loven. Mange bliver rasende over Ananus'fremgangsmåde, og da Albinus endelig kommer,bliver han afsat fra sit embede.

Euseb af Caesarea bringer i sit værk om kirkenshistorie (ca. 324 e.Kr.) flere detaljer om Jakobs død.Han henviser til kirkefaderen Klemens af Alexandria(ca. 100 e.Kr.). Denne siger, at Jakob blev styrtetned fra tempeltiden i Jerusalem og dræbt med etslag af en kølle. Derefter citerer Euseb en kristen for-fatter Hegesippos (død ca. 180 e.Kr.) for, at Jakob,som fik tilnavnet "Den Retfærdige", ikke ville frasigesig bekendelsen til Jesus som den lovede Messias.Derefter blev han af de skriftkloge og farisæerneskubbet ud over kanten på tempeltinden. Han dødeimidlertid ikke ved faldet. De begyndte derfor atstene ham, og han blev dræbt med et slag af enkølle (Kirkens Historie, bog II, 23,3-20).

En anonym kilde fra 580 e.Kr. siger, at Herrensbroder Jakob ligger begravet på Oliebjerget på detsted, som i dag er kendt under navnet "Zakarias'grav". Det skal også med, at den armenske katedral iJerusalem rummer en usikker tradition om, at Jakobshoved skulle være begravet der sammen med apost-len Jakob, Zebedæus' søn. Disse traditioner harnæppe megen historisk basis under sig. ■

Hvad ved vi fra andre kilder om Jakob?Af Carsten Vang

Således kaldte ypperstepræsten Ananus rådetsdommere sammen, og han førte frem for demJakob, Jesu broder - ham som kaldes Kristus -,og visse andre. Han anklagede dem for at haveovertrådt loven og gav dem hen til at blivestenet. Josefus, Antiquities 20.9.1.

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordipolitik, kulur og religion støder sammen i Israel, menførst og fremmest fordi Israel er det folk og det land,Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen afhans frelsesplan.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der skevigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omIsrael på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet ogIsrael’.Læs bl.a. om:

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag 86 98 79 12

LÆS “Ordet og Israel”

Mosaik fra Markuskirken i Venedig,13. årh. Den viser, hvordan Jakobskubbes ud over templets tinde, slåsihjel med en kølle og lægges i engrav. Foto: © BAR 2002/6

1110

selv meget fornemt udsmykket. På dens ene ende stårder skrevet med grove aramæiske bogstaver: "Josef, sønaf Kajfas". I kisten lå bl.a. knoglerne af en 60-årig mand.Denne mand varsandsynligvis denKajfas, som varypperstepræst, daJesus blev dømt tildøden.

Herodes den Store(regerede fra 37-4f.Kr.) har efterladtsig overordentligmange bygnings-værker og befæst-ningsanlæg overhele Israel. Fleremønter er blevetfundet, som bærerhans navnetræk.Det samme gælderhans oldebarnHerodes Agrippa II(var ved magten 50-93 e.Kr.). Han kendes i NT undernavnet kong Agrippa (ApG 25,13ff). Også fra hans sideforeligger flere mønter, som han har ladet udsende. Enmønt bærer f.eks. hans navn "Agrippa" sammen medbilledet af en græsk gudinde.

Mange fund kaster et mere indirekte lys over evange-liernes beretninger. Ikke mindst bør fundet af Peters husi Kapernaum nævnes i denne forbindelse. Arkæologernehar her opdaget resterne af et hus, som omkring år 100e.Kr. blev omdannet til et stort mødelokale og senereigen (ca. 450) bygget om til en otte-kantet kirke. Detteopsigtsvækkende fund vil blive beskrevet nærmere i etkommende nummer af TEL.

Mange af disse fund relaterer til myndighedsperso-ner, som står i kulisserne i NTs beretninger. Det særligeved Jakobs benkiste er, at den omtaler nogle hovedper-soner i NT: Jakob, Josef og Jesus. ■

Andre arkæologiske fund,som relaterer til NTAf Carsten Vang

Benkisten med indskriften "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus" er usædvanlig; mendet er ikke det eneste fund, som kan sættes i direkte forbindelse med Ny Testa-mente. I tidens løb har man gjort flere andre fund, som bringer os i direkte nærkon-takt med navne, vi kender fra NT. For de allerfleste gælder, at der er tale om offent-lige personer i den jødiske og romerske verden, så som kejsere, konger og statholde-re. Her vil vi kort omtale de vigtigste fund.

“Josef, søn af Kajfas” står der på siden af denne benkiste.

Jfr. også billedet side 4.Foto: © BAR 6/2002

Den romerske statholder Pilatus, som dømte Jesustil korset, var - ud over NT - kun kendt fra Josefus,filosoffen Filon og den romerske historieskriverTacitus. Italienske arkæologer fandt imidlertid i1961 i Cæsarea ved Havet et brudstykke af en tavlemed Pilatus' navn på.Oversat til dansk står der:

"tiberieumPontius Pilatuspræfekt (statholder) over Judæa"

Den fulde tekst kan have været: "Pontius Pilatus,præfekt over Judæa, indviede et tempel til ære forTiberius". Fundet var med til at afgøre en diskussionom Pilatus' embedsbeføjelser. Han var statholder ogikke blot en mere underordnet prokurator.

I 1990 fandt man i det sydøstlige Jerusalem vedet tilfælde en uberørt grav fra før år 70 e.Kr. Heropdagede man bl.a. en benkiste med ypperste-præsten Kajfas' navn på. Josefus beskriver ham medordene "Josef, der blev kaldt Kajfas". Kisten er i sig

Brudstykke af tavle, hvor Pontius Pilatus tilegner enbygning til kejser Tiberius. Pilatus’ navn står i andenlinje. Foto: © BAR 6/2002

Arkæologisk sensation

Tavlen består af 15 linjer tekst, skrevet med gammel-hebræiske bogstaver. Begyndelsen mangler desværre.På denne tavle fortæller kong Joash af Jerusalem,hvordan alle "mændene fra landet, fra ørkenen ogalle Judas byer" frivilligt har samlet penge sammen tilat købe udsøgte byggematerialer for. Videre sigerkongen, at han sørgede for at få udbedret skadernepå templet og dets tilbygninger, og at dennetavle skal tjene som vidnesbyrd omdet gode resultat. Til slutønsker tavlen Guds velsig-nelse over sit folk med detankevækkende ord: "MåGud befale sit folk i velsig-nelse!"

Ingen ved, hvor tavlener blevet fundet. Ejeren vilikke træde offentlig frem.Rygtet vil vide, at fundetskulle være sket i forbin-delse med de illegaleopgravninger, som musli-merne har foretaget påtempelpladsen iJerusalem fra 1999-2001. Israels GeologiskeUndersøgelser siger i enrapport, som netop erblevet offentliggjort, attavlen efter alt at dømme er ægte, fordi patinaen påden har samme kemiske struktur som stentavlen selv,og fordi denne patina kan dateres til ca. 300 f.Kr. Pådette tidspunkt er tavlen blevet dækket af jord.Denne tynde hinde dækker alle fordybninger i tavlen,også en revne, som løber tværs gennem teksten.Elektron-mikroskopiske analyser kan ikke afsløre tegnpå, at patinaen skulle være påført kunstigt i nyeretid.

Mange forskere er dog meget skeptiske, og flereregner den rent ud som en ualmindelig dygtig lavet

forfalskning. Sproglige træk ved teksten virker nuti-dig, siger nogle forskere. Andre svarer hertil, at dethar vi ikke tilstrækkelig grundlag for at sige. Desproglige særtræk kan til fulde forklares ud fra, hvadvi ellers ved om hebraisk på den tid. Diskussionen

bølger frem og tilbage for nuværende. Hvis det skulle vise sig, at tav-len virkelig er ægte og dermedstammer fra kong Joash afJerusalem, er det et af de mestbetydningsfulde bibelarkæolo-giske fund, som nogensinde ergjort i Israel. Tavlen giver nem-lig en direkte parallel til detmeste af beretningen i 2 Kong12. Flere af ordene er næstenidentiske. Tavlen støtter denantagelse, at de, som skrev 1og 2 Kongebog, har byggetpå gamle kilder. Desuden givertavlen den første arkæologiskebekræftelse af, at Salomostempel har eksisteret. Dettehar flere forskere indtil nubetvivlet. Det er blot så ærger-ligt, at muslimerne gennem-

førte deres skammelige opgrav-ning på Tempelpladsen uden

nogen form for arkæologisk kontroleller styring.

Følg med i det næste nummer af TEL, hvor vi vilbringe en udførlig beskrivelse af tavlen og dens ind-hold. Et vindue åbnes ind til en levende debat blandtforskerne. Vi vil her drøfte, hvad der måtte tale imodægtheden og hvad, som taler for. ■

Et nyt fundEt nyt forbløffende fundAf Carsten Vang

Den intense diskussion omkring teksten på Jakobs-benkisten var ikke stilnet af, førendnyheden om et endnu mere forbløffende arkæologisk fund løb verden rundt. Midt ijanuar i år kunne den israelske avis Ha'aretz berette, at Israels GeologiskeUndersøgelser i længere tid havde undersøgt ægtheden af en gammel stentavle, somskulle være en inskription fra kong Joash af Jerusalem. Denne konge regerede fra ca.835 til 796 f.Kr. Da arkæologerne endnu ikke har fundet nogen inskription fra nogenkonge i det gamle Israel, var denne nyhed en ren sensation.

Denne tavle, som for nylig er kommet for dagens lys iJerusalem, er måske skrevet af kong Joash af Juda. Foto: © Israel Geological Survey

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen

13

En mur, der skillerPaulus gør i sine breve meget ud af at beskrive,hvad betydningen af Jesu død og opstandelse er forbåde jøder og hedninger. Det gør han f.eks.i Efeser-brevet kapitel 2, hvor modtagerne er en menighedaf hedninger, som Paulus skriver direkte til ogpåminder om, at ”I, der var født som hedninger” vartidligere udelukket fra fællesskab med Gud, men nuer I kommet nær ”ved Kristi blod” (Ef 2,11-13).

I vers 14 bruger Paulus et billede for at gøre for-skellen på jøder og hedninger før og efter Jesu dødtydelig. Han taler om en ”mur af fjendskab”, dertidligere skilte jøder og hedninger af, men som nuer revet ned, så de to parter er blevet til ét gennemJesu død. Umiddelbart er billedet af en mur, derskiller, let forståeligt for hedninger i Efesos såvel somalle mulige andre steder, men arkæologiske og his-toriske kilder kan hjælpe os til at se et dybere lag iPaulus’ billede. Der er nemlig god grund til at tro,at det var en bestemt mur, Paulus havde i tankerne,og som han kendte fra sin tid i Jerusalem.

Advarselsskilt i hedningernes forgårdDe antikke kilder, der beskriver templet i Jerusalempå Jesu tid, nævner nemlig en mur, der adskiltehedningernes område fra det område, hvor alenejøder måtte komme og som rummede selve tempel-

Adgang forbudtfor hedningerAf ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen Arkæologisk lys på Ef 2,14

muren med advarselsskiltet er væk: ”I ham holdeshele bygningen sammen og vokser til et helligt tempeli Herren. I ham bliver også I sammen med os byggetop til en bolig for Gud i Ånden” (2,21-22). ■

VIL DU VIDE MERE, så tjek litteraturreferencerne og noterne tildenne artikel på www.sba-dk.dk.

12

Det første advarselsskilt fundet i 1871 med græsk inskrip-tion. Brudstykket af det andet advarselsskilt fundet i 1935er vist som baggrundsbillede th.

De to billeder er gengivet med tilladelse fra Alan Millards bog.Fund fra Jesu tid, der er udgivet af Lohses Forlag i samarbejde med SBA, se mere på bagsiden.

For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét,og med sin legemlige død nedrev han den mur affjendskab, som skilte os… Så er I da ikke længerefremmede og udlændinge. I er de helliges med-borgere og hører til Guds husstand. I er byggetpå apostlenes og profeternes grundvold medKristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham hol-des hele bygningen sammen og vokser til et hel-ligt tempel i Herren. Ef 2,14.19-21.

De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat iPaulus og råbte: “Israelitter, kom og hjælp! Her erden mand, som med sin lære alle vegne og overfor alle er imod folket og loven og dette sted. Oghan har oven i købet taget grækere med til temp-let og vanhelliget dette hellige sted”. De havdenemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammenmed Paulus ude i byen, og de troede, at hanhavde taget ham med til templet.ApG 21,27-29.

komplekset. Herodes den Store havde ladet pladsenomkring selve tempelbygningen udvide til hen ved300 x 500 meter, og den første del af denne kolos-sale plads var åben for alle. Det var her de handlen-de holdt til i nogle af de søjlegange, der omgavhele pladsen. Herodes’ tilbygninger og forbedringeraf det gamle tempel havde gjort det berømt i sinsamtid, så det tiltrak turister langvejs fra. Når tilrej-sende hedninger fra f.eks. Efesos kom til Jerusalem,kunne de altså godt besøge den yderste del af tem-pelkomplekset.

Men et stykke inde på tempelpladsen blev destandset af en mur, hvor der over portene, der ledtevidere ind, var opsat advarselsskilte på både græsk,latin og hebraisk. Den jødiske historieskriver Josefusfortæller, at de rummede en advarsel til enhverfremmed om at gå videre under trussel om død(Ant. 15.417f).

Her endte turen for en tilrejsende hedning. Bagved adskillelsesmuren var indgangen til det egentli-ge tempelkompleks med først kvindernes forgård, såmændenes forgård, så præsternes forgård medbrændofferalteret, inden selve tempelbygningenkom med det Hellige og det Allerhelligste.

Advarselsskiltet fundetFaktisk er vi så heldige, at to af disse advarselsskilte,der sad i det tempel, Jesus og disciplene kendte, haroverlevet til moderne tid. De første blev fundet i1871 og befinder sig nu i Istanbul. Det er enddabevaret i hel stand med letlæselige græske bogsta-ver. Det andet, der blev fundet i 1935 og nubefinder sig på Rockerfeller-museet i Jerusalem, erderimod kun bevaret delvist. Dette fragment rum-mer også advarslen på græsk. Advarslen lyder: Ingenfremmed må gå bag indelukket rundt om helligdom-men. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag tilden efterfølgende død.

Paulus på tempelpladsenAt jøderne tog dette forbud alvorligt, fik Paulus selv at mærke under det besøg i Jerusalem, der endtemed at bringe ham til Rom som fange. Paulus var itemplet for at bringe et renselsesoffer (ApG 21,26),da nogle jøder fik øje på ham og udbrød:”Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som medsin lære alle vegne og over for alle er imod folket og

loven og dette sted. Og han har oven i købet tagetgrækere med til templet og vanhelliget dette helligested.” (ApG 21,28). Man mente altså at have setPaulus tage nogle ikke-jøder med ind bag advarsels-skiltet! I virkeligheden havde Paulus blot færdedesmed nogle grækere uden for templet (ApG 21,29).Anklagen blev taget så alvorligt, at Paulus straksblev pågrebet og en umiddelbar lynchning var ble-vet gennemført, hvis ikke den romerske komman-dant fra Antoniaborgen var kommet Paulus til und-sætning (ApG 21,31-36). Senere blev Paulus ankla-get i Cæsarea for at have overtrådt den jødiske lovpå netop dette punkt (ApG 24,6).

Et tempel for alleTemplet var for en jøde på Jesu tid det sted på jor-den, hvor Gud var særlig nær. Dets hellighed varukrænkelig og skulle værnes for enhver pris. Vi harmange eksempler i både Ny Testamente og i andresamtidskilder på, hvordan et angreb på templets hellighed som intet andet kunne bringe jødernessind i kog. Templet var forbeholdt jøderne alenesom det udvalgte folk, og kun én mand, nemligypperstepræsten, måtte gå ind i det Allerhelligste,og det kun én gang om året.

Det er netop denne virkelighed, der ifølgePaulus blev lavet om, da Jesus døde og genopstod.Hedninger, der som uomskårne tidligere var adskiltfra Gud uden håb i verden og uden borgerret iGuds by og tidligere var langt borte, er nu kommetnær (Ef 2,11-17). Det har præcis den konsekvens, atbåde jøder og hedninger på én og samme måde nuhar adgang til det Allerhelligste og ”til Faderen”(2,18). Hedninger er ikke længere ”fremmede ogudlændinge” men i stedet ”de helliges medborgere oghører til Guds husstand” (2,19). Som Paulus til slutgør det klart, så er der med Kristus som ”hovedhjør-nestenen” bygget et helt nyt tempel i Ånden, hvor

Model af tempelpladsen fraJesu tid set på afstand. Kunden første del af den åbneplads var tilladt for hedninger.Foto: © Pictorial Library of theBible Lands.

Advarselsskilt i templet på Jesu tid.Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt omhelligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selvvære årsag til den efterfølgende død.

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen

13

En mur, der skillerPaulus gør i sine breve meget ud af at beskrive,hvad betydningen af Jesu død og opstandelse er forbåde jøder og hedninger. Det gør han f.eks.i Efeser-brevet kapitel 2, hvor modtagerne er en menighedaf hedninger, som Paulus skriver direkte til ogpåminder om, at ”I, der var født som hedninger” vartidligere udelukket fra fællesskab med Gud, men nuer I kommet nær ”ved Kristi blod” (Ef 2,11-13).

I vers 14 bruger Paulus et billede for at gøre for-skellen på jøder og hedninger før og efter Jesu dødtydelig. Han taler om en ”mur af fjendskab”, dertidligere skilte jøder og hedninger af, men som nuer revet ned, så de to parter er blevet til ét gennemJesu død. Umiddelbart er billedet af en mur, derskiller, let forståeligt for hedninger i Efesos såvel somalle mulige andre steder, men arkæologiske og his-toriske kilder kan hjælpe os til at se et dybere lag iPaulus’ billede. Der er nemlig god grund til at tro,at det var en bestemt mur, Paulus havde i tankerne,og som han kendte fra sin tid i Jerusalem.

Advarselsskilt i hedningernes forgårdDe antikke kilder, der beskriver templet i Jerusalempå Jesu tid, nævner nemlig en mur, der adskiltehedningernes område fra det område, hvor alenejøder måtte komme og som rummede selve tempel-

Adgang forbudtfor hedningerAf ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen Arkæologisk lys på Ef 2,14

muren med advarselsskiltet er væk: ”I ham holdeshele bygningen sammen og vokser til et helligt tempeli Herren. I ham bliver også I sammen med os byggetop til en bolig for Gud i Ånden” (2,21-22). ■

VIL DU VIDE MERE, så tjek litteraturreferencerne og noterne tildenne artikel på www.sba-dk.dk.

12

Det første advarselsskilt fundet i 1871 med græsk inskrip-tion. Brudstykket af det andet advarselsskilt fundet i 1935er vist som baggrundsbillede th.

De to billeder er gengivet med tilladelse fra Alan Millards bog.Fund fra Jesu tid, der er udgivet af Lohses Forlag i samarbejde med SBA, se mere på bagsiden.

For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét,og med sin legemlige død nedrev han den mur affjendskab, som skilte os… Så er I da ikke længerefremmede og udlændinge. I er de helliges med-borgere og hører til Guds husstand. I er byggetpå apostlenes og profeternes grundvold medKristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham hol-des hele bygningen sammen og vokser til et hel-ligt tempel i Herren. Ef 2,14.19-21.

De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat iPaulus og råbte: “Israelitter, kom og hjælp! Her erden mand, som med sin lære alle vegne og overfor alle er imod folket og loven og dette sted. Oghan har oven i købet taget grækere med til temp-let og vanhelliget dette hellige sted”. De havdenemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammenmed Paulus ude i byen, og de troede, at hanhavde taget ham med til templet.ApG 21,27-29.

komplekset. Herodes den Store havde ladet pladsenomkring selve tempelbygningen udvide til hen ved300 x 500 meter, og den første del af denne kolos-sale plads var åben for alle. Det var her de handlen-de holdt til i nogle af de søjlegange, der omgavhele pladsen. Herodes’ tilbygninger og forbedringeraf det gamle tempel havde gjort det berømt i sinsamtid, så det tiltrak turister langvejs fra. Når tilrej-sende hedninger fra f.eks. Efesos kom til Jerusalem,kunne de altså godt besøge den yderste del af tem-pelkomplekset.

Men et stykke inde på tempelpladsen blev destandset af en mur, hvor der over portene, der ledtevidere ind, var opsat advarselsskilte på både græsk,latin og hebraisk. Den jødiske historieskriver Josefusfortæller, at de rummede en advarsel til enhverfremmed om at gå videre under trussel om død(Ant. 15.417f).

Her endte turen for en tilrejsende hedning. Bagved adskillelsesmuren var indgangen til det egentli-ge tempelkompleks med først kvindernes forgård, såmændenes forgård, så præsternes forgård medbrændofferalteret, inden selve tempelbygningenkom med det Hellige og det Allerhelligste.

Advarselsskiltet fundetFaktisk er vi så heldige, at to af disse advarselsskilte,der sad i det tempel, Jesus og disciplene kendte, haroverlevet til moderne tid. De første blev fundet i1871 og befinder sig nu i Istanbul. Det er enddabevaret i hel stand med letlæselige græske bogsta-ver. Det andet, der blev fundet i 1935 og nubefinder sig på Rockerfeller-museet i Jerusalem, erderimod kun bevaret delvist. Dette fragment rum-mer også advarslen på græsk. Advarslen lyder: Ingenfremmed må gå bag indelukket rundt om helligdom-men. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag tilden efterfølgende død.

Paulus på tempelpladsenAt jøderne tog dette forbud alvorligt, fik Paulus selv at mærke under det besøg i Jerusalem, der endtemed at bringe ham til Rom som fange. Paulus var itemplet for at bringe et renselsesoffer (ApG 21,26),da nogle jøder fik øje på ham og udbrød:”Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som medsin lære alle vegne og over for alle er imod folket og

loven og dette sted. Og han har oven i købet tagetgrækere med til templet og vanhelliget dette helligested.” (ApG 21,28). Man mente altså at have setPaulus tage nogle ikke-jøder med ind bag advarsels-skiltet! I virkeligheden havde Paulus blot færdedesmed nogle grækere uden for templet (ApG 21,29).Anklagen blev taget så alvorligt, at Paulus straksblev pågrebet og en umiddelbar lynchning var ble-vet gennemført, hvis ikke den romerske komman-dant fra Antoniaborgen var kommet Paulus til und-sætning (ApG 21,31-36). Senere blev Paulus ankla-get i Cæsarea for at have overtrådt den jødiske lovpå netop dette punkt (ApG 24,6).

Et tempel for alleTemplet var for en jøde på Jesu tid det sted på jor-den, hvor Gud var særlig nær. Dets hellighed varukrænkelig og skulle værnes for enhver pris. Vi harmange eksempler i både Ny Testamente og i andresamtidskilder på, hvordan et angreb på templets hellighed som intet andet kunne bringe jødernessind i kog. Templet var forbeholdt jøderne alenesom det udvalgte folk, og kun én mand, nemligypperstepræsten, måtte gå ind i det Allerhelligste,og det kun én gang om året.

Det er netop denne virkelighed, der ifølgePaulus blev lavet om, da Jesus døde og genopstod.Hedninger, der som uomskårne tidligere var adskiltfra Gud uden håb i verden og uden borgerret iGuds by og tidligere var langt borte, er nu kommetnær (Ef 2,11-17). Det har præcis den konsekvens, atbåde jøder og hedninger på én og samme måde nuhar adgang til det Allerhelligste og ”til Faderen”(2,18). Hedninger er ikke længere ”fremmede ogudlændinge” men i stedet ”de helliges medborgere oghører til Guds husstand” (2,19). Som Paulus til slutgør det klart, så er der med Kristus som ”hovedhjør-nestenen” bygget et helt nyt tempel i Ånden, hvor

Model af tempelpladsen fraJesu tid set på afstand. Kunden første del af den åbneplads var tilladt for hedninger.Foto: © Pictorial Library of theBible Lands.

Advarselsskilt i templet på Jesu tid.Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt omhelligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selvvære årsag til den efterfølgende død.

15

del af dette er sandsynligvis fundet sidste år ogendda fra to forskellige perioder. I de øverste lag, ligeunder jernalderen, fandt vi et indgangsparti med enstor søjlebase og en tærskel af basaltsten. Makkerenvar forsvundet, men det solide fundament var beva-ret. Den tilhørende brolægning viser, at den hængersammen med paladsgården. Mærkeligt er det dog,at indgangen ikke lå symmetrisk i forhold til paladset.Det andet indgangsparti er en del af et portanlægmed kamre i tilknytning til murene i de lavere liggen-de lag, og som måske skal dateres til mellembronze-alderen.

Udgravningerne på Hasor er planlagt til og med2004, så hvis det kribler i fingrene efter selv at væremed og få et nærmere kendskab til historien, degamle kulturer og Bibelen, kan jeg kun varmt anbefa-le det. Det er en uforglemmelig oplevelse. ■

ISRAELSMISSIONIsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske IsraelsmissionNørregade 14

6070 ChristiansfeldTlf. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

De nye udgravninger på Tel Hasor har nuvaret i 13 sæsoner, og jeg har været så privi-legeret at kunne deltage i de sidste 4. Gamlelæsere af TEL kender allerede stedet, men forat nytilkomne ikke skal føle sig helt fortabt,er her en kort introduktion: Tel Hasor iGalilæa er Israels største tel på i alt 84ha.

Hovedbosættelsen var i mellem- og senbronzealde-ren (2200-1200 f.Kr.), hvor stedet tilsyneladende harværet hovedbyen i det nordkana'anæiske område. Ijernalderen (1200-586 f.Kr.) var stedet beboet af isra-elitterne. Først befæstet af kong Salomo blev detudbygget af senere konger, for endelig at blive indta-get af assyrerne i 732 f.Kr. De nye udgravninger fore-går i den øvre by. Man har først frilagt resterne efterden israelitiske bosættelse med befæstning og bebo-else. Under dette (og synligt nu) er den kana'anæiskebosættelse med palads, templer og befæstning.Dette sidste er tydeligt ødelagt i en kæmpebrand, oghvor upopulært et sådant synspunkt end er i nuti-dens liberale teologi/arkæologi, så passer det joegentlig ganske godt med Josvabogen 11,10-11.

Vi har i sommeren 2002 arbejdet i flere områder.Her skal to omtales:

I A2 (nord for det kana'anæiske palads) blev detundersøgt, om paladset kunne fortsætte i denne ret-ning. I 2002 udgravedes nogle bygninger og gulve,der i niveau og struktur svarer til paladsets gulve. Derer også gjort en række rige småfund af samme artsom i paladset. Desværre er det ikke muligt at følgelaget helt hen til paladsets mure og dermed se enfysisk sammenhæng.

Det største område A4 (lige øst for paladset)leder særligt efter hovedindgangen til paladset. En

ÅRSMØDE I SBA Årsmøde i SBA

The Archaeology of Galilee at theTime of Jesus (tolkes)ved John Woodhead, fakultetsleder ved uni-versitetet i Edinburgh. De seneste års arkæologiske udforskningeraf Galilæa har på flere områder ændret vorforståelse af evangelierne og af Jesus Kristus.

Nazareth Village (tolkes)- A Village from the Time of Jesus ved John Woodhead, EdinburghPræsentation af et nyt projekt i Nazareth forforståelsen af Jesu opvækst.

Kaffe

Vinpersen - i arkæologisk og bibelsk lysved cand. theol. Bodil Skjøtt, Ølsted

Nyt fra SBAved lektor Carsten Vang, Århus

Lørdag d. 3. maj 2003 kl. 19.00 - 22.00

Alle er hjertelig velkommne!Gratis adgang på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N.

Skitse over udgravningerne af den øvre by på Hasor. De grønne markeringer viser den israelitiske bebyggelse; de røde viserden ældre kana'anæiske, med palads og bygninger omkring paladset. I 2002 blev der gravet i områderne A2, A4 og A5.Bemærk, at retningen nord er nederste venstre hjørne. © Anine Struer

14

Udgravninger af HasorUdgravninger af Hasor 2002 af stud. mag. forh. ark. Anine Madvig Struer

MULIGHED FOR AT DELTAGEI UDGRAVNING MED SBA

Har du lyst til at deltage i en arkæologiskudgravning denne sommer, så tilbyder SBAflere muligheder. Vores hovedudgravning er i Hasor, men der er også andre muligheder.

Udgravningerne ligger langt fra de politiske brændpunk-ter i regionen, og der er på disse steder ingen problemer med at være i Israel.

Kontakt udgravningssekretær, Jens Bertel Nykjær på tlf. 86 74 09 18 eller e-mail jbn@sba-dk.dk for flere oplysninger.

15

del af dette er sandsynligvis fundet sidste år ogendda fra to forskellige perioder. I de øverste lag, ligeunder jernalderen, fandt vi et indgangsparti med enstor søjlebase og en tærskel af basaltsten. Makkerenvar forsvundet, men det solide fundament var beva-ret. Den tilhørende brolægning viser, at den hængersammen med paladsgården. Mærkeligt er det dog,at indgangen ikke lå symmetrisk i forhold til paladset.Det andet indgangsparti er en del af et portanlægmed kamre i tilknytning til murene i de lavere liggen-de lag, og som måske skal dateres til mellembronze-alderen.

Udgravningerne på Hasor er planlagt til og med2004, så hvis det kribler i fingrene efter selv at væremed og få et nærmere kendskab til historien, degamle kulturer og Bibelen, kan jeg kun varmt anbefa-le det. Det er en uforglemmelig oplevelse. ■

ISRAELSMISSIONIsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske IsraelsmissionNørregade 14

6070 ChristiansfeldTlf. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

De nye udgravninger på Tel Hasor har nuvaret i 13 sæsoner, og jeg har været så privi-legeret at kunne deltage i de sidste 4. Gamlelæsere af TEL kender allerede stedet, men forat nytilkomne ikke skal føle sig helt fortabt,er her en kort introduktion: Tel Hasor iGalilæa er Israels største tel på i alt 84ha.

Hovedbosættelsen var i mellem- og senbronzealde-ren (2200-1200 f.Kr.), hvor stedet tilsyneladende harværet hovedbyen i det nordkana'anæiske område. Ijernalderen (1200-586 f.Kr.) var stedet beboet af isra-elitterne. Først befæstet af kong Salomo blev detudbygget af senere konger, for endelig at blive indta-get af assyrerne i 732 f.Kr. De nye udgravninger fore-går i den øvre by. Man har først frilagt resterne efterden israelitiske bosættelse med befæstning og bebo-else. Under dette (og synligt nu) er den kana'anæiskebosættelse med palads, templer og befæstning.Dette sidste er tydeligt ødelagt i en kæmpebrand, oghvor upopulært et sådant synspunkt end er i nuti-dens liberale teologi/arkæologi, så passer det joegentlig ganske godt med Josvabogen 11,10-11.

Vi har i sommeren 2002 arbejdet i flere områder.Her skal to omtales:

I A2 (nord for det kana'anæiske palads) blev detundersøgt, om paladset kunne fortsætte i denne ret-ning. I 2002 udgravedes nogle bygninger og gulve,der i niveau og struktur svarer til paladsets gulve. Derer også gjort en række rige småfund af samme artsom i paladset. Desværre er det ikke muligt at følgelaget helt hen til paladsets mure og dermed se enfysisk sammenhæng.

Det største område A4 (lige øst for paladset)leder særligt efter hovedindgangen til paladset. En

ÅRSMØDE I SBA Årsmøde i SBA

The Archaeology of Galilee at theTime of Jesus (tolkes)ved John Woodhead, fakultetsleder ved uni-versitetet i Edinburgh. De seneste års arkæologiske udforskningeraf Galilæa har på flere områder ændret vorforståelse af evangelierne og af Jesus Kristus.

Nazareth Village (tolkes)- A Village from the Time of Jesus ved John Woodhead, EdinburghPræsentation af et nyt projekt i Nazareth forforståelsen af Jesu opvækst.

Kaffe

Vinpersen - i arkæologisk og bibelsk lysved cand. theol. Bodil Skjøtt, Ølsted

Nyt fra SBAved lektor Carsten Vang, Århus

Lørdag d. 3. maj 2003 kl. 19.00 - 22.00

Alle er hjertelig velkommne!Gratis adgang på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N.

Skitse over udgravningerne af den øvre by på Hasor. De grønne markeringer viser den israelitiske bebyggelse; de røde viserden ældre kana'anæiske, med palads og bygninger omkring paladset. I 2002 blev der gravet i områderne A2, A4 og A5.Bemærk, at retningen nord er nederste venstre hjørne. © Anine Struer

14

Udgravninger af HasorUdgravninger af Hasor 2002 af stud. mag. forh. ark. Anine Madvig Struer

MULIGHED FOR AT DELTAGEI UDGRAVNING MED SBA

Har du lyst til at deltage i en arkæologiskudgravning denne sommer, så tilbyder SBAflere muligheder. Vores hovedudgravning er i Hasor, men der er også andre muligheder.

Udgravningerne ligger langt fra de politiske brændpunk-ter i regionen, og der er på disse steder ingen problemer med at være i Israel.

Kontakt udgravningssekretær, Jens Bertel Nykjær på tlf. 86 74 09 18 eller e-mail jbn@sba-dk.dk for flere oplysninger.

TELBliv medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi og læs hvert kvartal nytom arkæologiske fund og historiske kilder, der belyser, forklarer ogunderbygger Bibelens beretninger.Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) udgiver hvert kvartal medlemstidsskriftet TEL. Bladet har sit navn fra betegnelsen på demellemøstlige ruinhøje (en "tel"), der rummer rester af gamle byer. Gennem TEL ønsker SBA at give sine danske og skandi-naviske læsere:

- ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

• Kendskab til de nyeste arkæologiske fund med betydning forvores forståelse af Bibelen og dens samtid.

• Dybdeborende artikler skrevet af internationalt førende for-skere i et ligefremt og forståeligt sprog.

• Historisk og arkæologisk "sidelys" ind over konkrete bibeltek-ster. TEL rummer hver gang en "bibellæser-artikel", der påspændende vis anvender arkæologisk materiale til at belyseog uddybe forståelsen af passager i Bibelen.

• Anmeldelser af relevante bøger og elektronisk undervisnings-materiale inden for bibelsk arkæologi og historie.

• Formidling af muligheder for at deltage i udgravninger i debibelske lande.

• Korte rapporter fra de udgravninger SBA deltager i.

Jeg ønsker at være medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi:

Navn: Fødselsdato:

Adresse:

JA TAK, jeg ønsker også at benytte mig af indmeldelsestilbuddet og købe ”Fund fra Jesu tid”

Sendes eller mailes til (betaling sker senere via PBS): Vagn Juhl Jensen, Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø – vjj@sba-dk.dk.

SBA arbejder ud fra den overbevisning, atBibelen er Guds troværdige ord til men-nesker. Vi har den erfaring, at seriøsarkæologisk og historisk arbejde bådekan underbygge Bibelens historiske tro-værdighed og give en bedre forståelse afBibelens budskab og relevans for i dag.

Et løbende abonnement på TEL viamedlemskab i SBA vil give dig rig lejlig-hed til fordybelse i den spændende ver-den, som Bibelen beskriver. Du vil fåmange "aha-oplevelser" af forhold, derkun kan forstås på baggrund af lidt histo-risk baggrundsviden. Alt dette vil TELgive sine læsere i ønsket om at grave "etspadestyk dybere i Bibelens verden".

Pris: kr. 140 pr. år (kr. 90 for ungeunder 26).Særligt indmeldelsestilbud: Blivmedlem af SBA og få indeværendeårs blade af TEL samt den fantas-tisk flotte og givende bog ”Fundfra Jesu tid” af prof. Alan Millard tilen samlet pris af kr. 200 (kr. 150for unge under 26). NB: Gælder kunså længe bogen haves på lager.