tema - et blik på 100 års socialt arbejde · særdeleshed, når vi står sammen med mennesker,...

Sommer 2018

117ste de r i landet

m ø d e r d u K F u m ’ s s o c i a l e a r b e j d e

Når Far og mor

driKKer

oNliNe rådgivNiNg:

eN livliNe For uNge

NatureN er deN bedste

sKole

Hjælp efter behov

- et blik på 100 års socialt arbejde

Tema

Jubil æumSudgave

de førSTe 100 år

7indsatsom råde r

i n de n f or K f U M ' s s o c i a l e a r be j de .

INDSATS FOR UDSAT TE MENNESKERK f U M ' s s o c i a l e a r be j de t i l by de r h jæ l p, s tø t t e o g oM s org t i l M e n n e s K e r i U d sat t e l i v s si t Uat ion e r . v i M ø de r M e n n e s K e r i ø j e n h ø j de o g be t r ag t e r de t e n K e lt e M e n n e sK e soM U be t i nge t væ r di f U l dt. vor e s ci r K a 850 a nsat t e h a r stor soci a l fagl ig e Kspe rt ise, og f l e r e e n d 2.000 f r i v il l ige e r e ngage r e t i at s K a be væ r dig e K å r f or e ns oM M e , h j e M l ø s e , p s y K i sK s yg e , M i s brUg e r e , fat t ig e o g M i s brUg s r a M t e fa M i l i e r sa M t a n dr e , s oM h a r de t s væ rt.

HjerteRUM udgives afKFUM's Sociale Arbejde

Højskolevej 3, Strib5500 Middelfart

Tlf. 64 40 18 [email protected]

kfumsoc.dk

REDAKTIONGeneralsekretær

Morten Skov Mogensen(ansvarshavende)

Afdelingsleder Gitte Holmgaard

Journalist Mary-Anne Karas (redaktør & skribent)

Kommunikationskonsulenter Henning Søgaard Nielsen

Maiken Hvidtfeldt

DE SIgN Og TRyKOTW A/S

Oplag: 7.000

FORSIDEFOTOSArkiv

OPHAVSRE TGengivelse af artikler eller dele heraf er kun tilladt efter aftale med KFUM's Sociale Arbejde

og Mary-Anne Karas.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virk-

somheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og

kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

rådgivning

Behandling og rådgivning af børn af misbrugere, "Ballast" Gældsrådgivning, ”På Fode Igen” Konfliktmægling og Mægling i Børnehøjde Mentorordning og rådgivning, "Young Connect" Onlinerådgivning for unge, cyberhus.dk og ungøkonomi.dk

Psykologisk rådgivning til mænd i krise, ”Livet Tilbage” Retshjælp, "Råd til Ret" Rådgivning om incest og seksuelle overgreb, Center for Seksuelt Misbrugte Rådgivning om spilafhængighed, Center for Ludomani Hele Danmarks Familieklub KvarterVenner

Behandlingstilbud, voksne Boformer, voksne Daginstitutioner, børn Døgnområdet, børn og unge Forebyggelse og efterværn, børn og unge Genbrug og socialøkonomi Sociale cafeer og væresteder, voksne

2

indhold /

TABU

Når far og mor drikkerbø r N a F a l Kohol i K e r e sK a m m e r sig oF t e så m ege t ov e r For æ l dr e N e s dr i K K e r i at de i K K e sø ge r h jæ l p.

SIDE 24

100 års socialt arbejde K i m e N t i l K F u m’s so c i a l e a r be j de bl e v l ag t i 1918. tag m e d på e N r e jse ge N N e m 100 å r s so c i a lt a r be j de o g Få a N dr e s bu d på , h v i l K e u dFor-dr i Nge r de r v e N t e r.

SIDE 8-2 1

Tema

UDE SKOLE

Naturen giver ro til læring bø r N o g u Nge c e N t e r v e j l e F jor d h a r succ e s m e d at bruge Nat u r e N som l æ r i Ngsru m

SIDE 22

leder SIDE 04

Kort NYt SIDE 04

Når ord sætter spor SIDE 06

TEMA: 100 ÅRS SOCIALT ARBEJDE / SIDE 08

hver tid siNe udFordriNger SIDE 08

FaKta: KFum’s sociale arbejde aNNo 2017 SIDE 13

rejse i 100 års socialt arbejde SIDE 14

hvad bliver FremtideNs udFordriNger SIDE 20

NatureN er et helle For børN SIDE 22

tabu: Når Far og mor driKKer SIDE 24

stamtræ: mød hele KFum FamilieN SIDE 27

behaNdliNg: vi er blevet sKarpere med åreNe SIDE 28

rådgivNiNg: råd til ret FiK FjerNet gældspost SIDE 30

cYberhus: de uNges digitale Klubhus SIDE 32

KFum KoppeN 2018 SIDE 34

Kort NYt SIDE 36

voXpop: hvad bliver deN største udFordriNg? SIDE 38

gør eN ForsKel SIDE 39

sådaN vil jeg Fejre miN 100 års Fødselsdag SIDE 40

Kfum Koppen blev afholdt i maj. Mere end 200 deltagere fra 17 væresteder deltog ivrigt.

SIDE 3 4

3

FORDI VI Sæ T TER

SPOR I HINANDENS HjERTER

Det er i mødet med andre mennesker, at vores eget liv mærkes, opleves, forstås og ikke mindst bliver større. det gælder i almindelighed. og det gælder i særdeleshed, når vi står sammen med mennesker,

der har markant anderledes livsbetingelser end os selv. rela-tioner til andre mennesker er aldrig envejs. de er gensidige og skaber åbninger og indsigter begge veje. som mennesker har vi brug for hinanden på tværs af skel og virkeligheder.

siden KFum´s sociale arbejde startede for 100 år siden, er det mødet med mennesket, der har været omdrejningspunk-tet. udsatheden og indsatsen er gennem årene forandret, men de grundlæggende værdier og tilgangen til at hjælpe, støtte og yde omsorg er uforandret. alle mennesker er ube-tingede værdifulde.

omskiftelighed har altid været en del af KFum´s sociale arbejde. viljen til at gå nye veje, har derimod været konstant. om det var i tørvemoserne, på banegården, på arbejdsplad-serne, på gaden eller helt andre steder, så man udsatheden i øjnene og fandt indgange til mennesker på samfundets kant.

de seneste årtier har vi oplevet vækst i velstand og i den offentlige sektor. vi har også oplevet, at der selv i et samfund, der anerkender alle som ligeværdige borgere med lige adgang til sundhed, uddannelse og socialhjælp, fortsat er behov for det arbejde, vi i KFum's sociale arbejde udfører. der er græn-ser for, hvilken omsorg det offentlige kan yde. derfor er det arbejde, vi udfører, lige så relevant i dag som for 100 år siden. at møde mennesker med tillid, anerkendelse, respekt og for-ståelse for at ressourcer og kvaliteter er forskellige, går aldrig af mode.

Når noget er uværdigt, når mennesker har brug for hjælp og støtte, så må man gøre noget. og så gør man

det. modet til at se virkeligheden som den er og viljen til at handle på det, er lige så vigtigt i dag som for 100 år siden. Først og sidst, så handler det om mennesker – fordi vi sætter spor i hinandens hjerter.

de bU t på fol K e M ø de t 2018

Folkemødets 113.000 deltagere kunne i år blive klogere på KFUM’s Sociale Arbejde. Ud af Folkemødets i alt 3000 debatter var 7 arrangeret af KFUM’s Sociale Arbejde. Med debatter om så forskellige emner som unge hjemløse, kviklån og gældsspiraler, velfærdssamfund, ludomani og digitale fællesskaber talte en række personer fra KFUM’s Sociale Arbejde de udsattes sag på Folkemødet.

Andre deltagere i vores paneldebatter var Stine Bosse, Jann Sjursen, samt MF’erne Pelle Dragsted, Karin Gaardsted, Henrik Dahl og Carl Holst.

Mange kom forbi vores telt og tog del i debatterne. Som afslutning blev der holdt en uformel jubilæumsreception med fællessang og kage. Læs mere på Facebook og Linkedin.

#kfumssocialearbejde #fmdk

debat

generalsekretær

Morten Skov Mogensen

4 4

leder /

kfum's sociale arbejde

øs t j y dsK e c a f é e r sa M M e n oM n y t M Usi K t i l bU d

Brugerne af KFUM’s Sociale Arbejdes sociale caféer i Viby, Randers, Grenaa og Kolind kan se frem til mere musik i hverdagen. De får fra efteråret 2018 besøg af musikpædagog Daniel Dimsits Fibecker én gang om ugen.

- Musik er med til at øge livskvaliteten. Den kan bruges på mange måder til at håndtere dagligdagens udfordringer og skabe indhold i hverdagen. Musikken kan være med til at skabe gode oplevelser og større fællesskaber, som gør, at man udvikler sig og skaber relationer, forklarer Bente Møller, leder af Kafé Kolind og initiativtager til projek-tet ”Musik til fremme af mental sundhed”.

Musikpædagogen får også til opgave at arrangere en årlig musikfe-stival for brugerne af de fire sociale caféer. Kafé Kolind har modtaget 1,8 mio. kroner fra Socialstyrelsen i støtte til projektet, der løber frem til efteråret 2021.

Sundhed

Fot

o: a

ll ov

er

pr

ess

bos t e de r n ec e n t e r b ø ge ly o g K f U M’ s Kol l egi U M g å r s olo

Bostederne Center Bøgely i Varde og KFUM's Kollegium i København har pr. 1. januar 2019 opsagt deres driftsaftale med hjemkommunen.

Det giver større frihed til at udvikle institutionen og mulighed for at indgå nye samarbejder. Samtidig betyder det, at institutionerne frem-adrettet skal kunne finansiere driften selv.

Bostedet Borgerskolen i Lemvig gik solo for 3 år siden, og det er blandt andet de gode erfaringer herfra, der ligger til grund for de to bosteders beslutning.

Center Bøgely og KFUM’s Kollegium hjælper hjemløse med at komme på fode igen.

Samarbejde

KFUM's kollegium i København er fra 2002 og ligger på Artillerivej på Amager.

Center Bøgely i Varde har 20 døgnpladser og et antal dagpladser.

sK a b væ r di e r M e d M e n i ng

En leders evne til at afkode, priori-tere og formidle en organisations værdier er ofte afgørende for dens succes. Ifølge forsker Helle Hein har diakonale arbejdspladser en særlig evne til at leve organisationens værdier i praksis. Hendes nyeste bog, ”Ledetråde,” bygger på feltstudier på fire diakonale arbejdspladser, heriblandt KFUM’s Sociale Arbejdes Cafe Paraplyen på Frederiksberg. Bogen udgives med støtte fra KFUM’s Sociale Arbejde og indeholder observationer, som alle ledere kan lade sig inspirere af i arbejdet med at sikre orga-nisationens værdier praktiseres og giver mening.

5 5

Kort nyt /


m in mor døde i januar. til kaf-fen efter begravelsen kom der mange mennesker. dér tænkte jeg, at min mor må

have sat sig spor i dem alle. hun har bety-det noget for hver og én, der dukkede op til begravelsen, fortæller mette olesen.

på samme måde har café Fristedet i hurup sat tydelige spor i mettes liv. da kæresten torkil lynge, der også har sin daglige gang på Fristedet, nævnte, at hvis han nogensinde skulle ha’ en tatovering, skulle det være ”Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter,” var mette derfor hurtig til at bestille tid ved tatovøren.

- de ord siger bare så meget. om mit og torkils forhold til hinanden - og til caféen, forklarer mette. derfor pryder sætningen nu mettes og torkils overarme. tatoverin-gen forsegler det tætte forhold, de to har opbygget til hinanden - og til café Fristedet i hurup.

- caféen har reddet mit liv, siger mette, der er kommet på caféen næsten dagligt siden 2012.

Fuld af fordommedet lå ellers langt fra i kortene for hverken mette eller torkil, at de en dag ville blive stamgæster i caféen i hurup. de troede begge, det kun var et sted for misbrugere, narkomaner, syge og gamle mennesker.

- det hører jeg stadig fra folk, der aldrig har været her, men det er jo helt almindelige mennesker, vi møder her, forklarer hun.

mette har, siden hun var i starten af 20’erne, arbejdet på en elektronikfabrik. da hun var 40, blev hun syg og fik en førtids-pension. samtidig blev hun skilt. det var hårdt at gå fra et aktivt arbejdsliv til at være

når ord sætter spor

Uheldige omstændigheder i livet ledte Mette og Torkil til Café Fristedet i Hurup. Det endte med at være et heldigt sammentræf. Begge har nu KFUM’s Sociale Arbejdes motto tatoveret på kroppen.

Torkil Lynge hjælper hver dag til i enten cafeen

eller genbrugsbutikken.

– Det gør, at jeg har noget at stå op til.

6

væresteder /


pensionist og bo alene. Noget hun aldrig før havde prøvet.

- pludselig var der ikke noget at stå op til. det var nemt at drikke og svært at stoppe. en veninde vred armen om på mig og trak mig med ind på caféen. det har reddet mit liv - og er den bedste form for tvang, jeg nogensinde har oplevet, forsikrer mette.

torkil havde arbejdet på den lokale madrasfabrik gennem 17 år, indtil en nyre-transplantation gjorde ham uarbejdsdygtig. bivirkninger fra medicinen gjorde, at han måtte stoppe og ligesom mette acceptere en førtidspension.

på trods af, at der var mindre end 100 meter mellem torkils lejlighed og caféen, havde han aldrig sat sine ben der før den dag, hans vanlige spisested var brændt ned.

- ordene ”social café” gjorde mig betænke-lig. men jeg tog en dyb indånding og gik ind.

to uger senere begyndte torkil som fri-villig på caféen og i ”aladdins hule”, som er en genbrugsbutik i tilknytning til caféen.

- det betød jo, der igen var noget at stå op til, og at jeg igen kan mærke, at jeg kan noget. det var jo frygteligt at holde op med at arbejde, fortæller torkil.

For både torkil og mette er Fristedet blevet deres andet hjem. de kommer her hver dag og hjælper med det, de nu kan. rydde af, stille borde op eller hvad der nu er behov for.

- Fristedet har i dén grad sat spor i vores liv. derfor var vi enige om, at skulle vi have en tatovering, skulle det være dét, for det giver så meget mening, slutter mette.

Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter

Vi mennesker er afhængige af hinanden. Det er grundtanken bag KFUM’s Sociale Arbejdes motto: ”Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter.” Det er, hvad vi gør – og det vi vil være kendt for.

”den enkelte har aldrig med et andet menne-ske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” sådan skrev den danske præst og filosof K.e. løgstrup i 1956 i sin bog ”den etiske fordring”.

løgstrup tog afsæt i, at vi mennesker har én ting til fælles: at vi er gensidigt afhæn-gige af hinanden.

det er derfor afgørende for os, at vi i mødet med et andet menneske bliver mødt med tillid, da der i ethvert møde ligger en risiko for at blive afvist. vi er alle sårbare, fordi vi er påvirkelige: Ét enkelt menneske har magt til at gøre livet surt eller sødt for en anden.

mottoet ”Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter” udtrykker KFum’s sociale arbejdes menneskesyn om at møde mennesker med tillid og sætte positive spor i hinandens liv.

Café Fristedet gav Mette Olesens liv en 180 graders drejning. Derfor fik hun KFUM's Sociale Arbejdes motto tatoveret på armen.

7

Caféen har reddet

mit livmette olesen

“

- Det gør, at jeg har noget at stå op til.


Tema: Hundrede år /

Fritidshjemmene fungerede som det lokale forsamlingshus. Her fik arbejderne en pause fra hverdagen og kunne hygge sig med andet end alkohol.

Alkoholikere fandt også vej til brunkulslejerne. Her var det nemt at tigge sig til et par mønter, et måltid mad eller drikke.

8 kfuM'S SOCIALE ARBEJDE

I mange tørv- og brunkuls -

lejer arbejdede der op til 2000 mand. De boede i alt fra små

træhytter, gamle jernbanevogne og rutebiler

eller et høloft. Arbejdet var hårdt, men

godt betalt.

Med et solidt rodfæste i kristne værdier har KFUM’s Sociale Arbejde udviklet og forandret sig gennem 100 år. Som en kamæleon skifter farve har arbejdet skiftet karakter i takt med de forandringer, samfundet har undergået i samme periode.

Hver tid sine udfordringer

1970'erne er forandringernes tid. Behovet for gode og givende fællesskaber dog konstant.

Mange fritidshjem overtager i 70'erne opgaven med at passe børn før og efter skoletid.

I 1964 starter KFUM's Sociale Arbejde kurser om samarbejde og trivsel på moderne arbejdspladser.

Daginstitutioner indføres i 1965. På 10 år stiger andelen af børn i institution fra 7,3 til 27,4 procent.

I 70'erne ma

ngler famili

erne pasning

til deres bø

rn. Det løse

r forældre o

g

KFUM's Socia

le Arbejde i

fællesskab

ved at start

e busbørneha

ver op.

I ‘80erne åbnes en perlerække af cafeer og væresteder med fokus på at skabe gode og rummelige fællesskaber.

Tema: Jubilæum /

Flere filmhold besøgte brunkuls-lejrene, og film fra dengang kan i dag findes på youtube. Søg fx på "brunkulslejer" og "det brune guld".

10

Arbejdet i brunkulslejerne var både populært, hårdt og farligt. Kullet blev gravet frem under 15 meter sand, og flere blev begravet i et af de hyppige sandskred.

Arbejderne og deres familier måtte bygge et hjem ud af ingenting. Flere steder boede der også kvinder og børn.

Fritidshjemmene fungerede som både værested,

cafeteria, posthus og bank for

arbejderne. Her kunne de skrive og sende breve hjem, og sætte lønnen ind på en konto, så der også blev

sparet op.

For at forstå hvad KFum’s sociale arbejde er rundet af, spoler vi tiden tilbage til 1918. Krudtrøgen fra 1. verdenskrig har lagt sig. manglen

på varer har sat sig spor. priserne på mad er under krigen steget med 85 procent, og prisen på brændsel med hele 175 procent.

i vorbasse er der godt gang i tørvegrav-ning i moserne i sæsonen, der varer fra april til august. hundredevis af mænd fra hele landet knokler fra klokken fire om morgenen til ni om aftenen. deres trætte kroppe hviler de i simple kasser med halm i lader og på lof-ter. de tjener gode penge, men mange bruger en stor del af dem på sprut og spil i stedet for at sende dem hjem til familien.

det piner den unge præst i vorbasse, johannes With, at være vidne til tørvear-bejdernes liv. hans indignation får ham til at handle: tørvearbejderne skal have andet

end druk at give sig til i fritiden. han giver dem lov til at bruge salen i missionshuset som en erstatning for deres hjem. her kan de fx læse aviser, skrive breve, spille skak eller blot hygge sig med en kop kaffe. det første fritidshjem er en realitet. og en stor succes.

Foreningernes storhedstidderfra går det stærkt. på førstkommende møde i KFum og KFuK, som i 1918 er en landsdækkende, lokalt velforankret ung-domsforening med op mod 60.000 medlem-mer, fortæller han de øvrige kredsformænd om det nystartede fritidshjem i vorbasse. den model måtte kunne bruges i ethvert sogn, hvor der graves tørv og der var en KFum-forening, påpeger johannes With, der af forsamlingen bliver udpeget til formand for KFum's mission blandt tørvemosearbej-dere.”

som sagt, så gjort. i løbet af ganske kort tid er der fritidshjem ved 15 forskellige tørvegravninger. og da tørvegravningen hører op og arbejdsløsheden sætter ind sidst i 1920’erne, rykker de jobsøgende mænd til de større byer. organisationen, der i mel-lemtiden ændrer navn til ”KFums mission blandt arbejdere” flytter med og indretter fritidshjem i alt fra barakker og gamle post-huse til menighedshuse. Navnet ”KFum's sociale arbejde” kommer til i 1928. at hjælpe mennesker med behov så godt og længe, det er muligt, var altså fra start en del af KFum's sociale arbejdes dNa.

at det så hurtigt lykkes at skabe bedre vil-kår for de mange tørvearbejdere skyldes ikke alene johannes Withs handlekraft og gode talegaver. der var på det tidspunkt etable-ret en stærk tradition for at organisere sig lokalt, når der skulle udrettes noget. siden


1850’erne havde man etableret andelsmeje-rier, slagterier, landbo- og brugsforeninger i det meste af landet. velfærdsstaten var endnu et ukendt begreb, så skulle der skabes forandringer, var det kirken og private, der måtte yde et bidrag.

Historien gentager sigKFum’s sociale arbejde var de første 30 år fokuseret på at bedre arbejdernes forhold. da arbejdsdelingen frem til sidst i 50’erne var klar – mændene tjente penge og kvinderne passede familien - var det først og fremmest mændenes behov for bedre boliger og fri-tidstilbud, KFum’s sociale arbejde tilgodeså. ved større anlægsarbejder som fx byggeriet af lillebæltsbroen og skærbækværket blev der bygget fritidshjem og arbejderkollegier, og under 2. verdenskrig gentog historien om tørvegravene sig. en stor del af arbejdet

udføres af frivillige og finansieres ved lands-indsamlinger, donationer og samarbejde med større virksomheder.

de første børnehaver i 50’erne og 60’erne tog udviklingen pludselig fart i mere end en forstand. samlebåndsar-bejde i industrien gør det muligt at producere mere på kortere tid. arbejderne får råd til at købe de varer, de selv producerer. i løbet af 10 år tredobledes antallet af biler på landeve-jene. Køleskabe og kummefrysere, vaskema-skiner, telefoner og tv bliver hvermandseje. introduktionen af hårde hvidevarer sætter gang i en sand revolution: Kvinderne forlader de hjemlige køkkener til fordel for job i indu-strien. de begynder at tjene egne penge og bruge dem på nylonstrømper og byture.

pludselig mangler børn et sted at være, når begge forældre går på arbejde. sådan

går det til, at KFum’s sociale arbejde på opfordring fra forældre starter børnehaver og laver mændenes fritidshjem om, så fleres behov kan imødekommes: de bliver til friste-der for børn om morgenen, arbejdsløse om dagen og ungdomsklubber om aftenen.

automatisering og rationaliseringer er årsag til gnidninger og mistrivsel på arbejds-pladserne. i 1964 erhverver KFum’s sociale arbejde den gamle fiskerhøjskole i middel-fart og skaber et kursussted med fokus på, hvordan man skaber dialog, samarbejde og trivsel på arbejdspladserne. målet er at øge respekt og forståelse mellem medarbejdere, tillidsmænd og ledere, og kursusstedet er det første af sin art i danmark.

samfundets nye familiemønstre danmark er blevet en velfærdsstat, men der er stadig brug for KFum’s sociale arbejde.

11

Tema indledning /

Indføre

lsen af

folkepen

sion, so

m

i 1957 b

lev en r

et for a

lle borg

ere

over 67

år, var

et vigti

gt led i

udviklin

gen af v

elfærds

staten.

Kilderudklipsmapper, årsberetninger, jubilæums-skrifter og andet arkivmateriale fra KFum's sociale arbejde.

Fotoshistoriske fotos anvendt på temasiderne stammer fra KFum's sociale arbejdes arkiver samt arkiv.dk og sydslesvigs danske ungdomsforeninger e.v. det er ikke muligt at identificere fotografen eller de portrætte-rede for hvert billede, så enhver retmæssig ophavsmand vil blive nævnt i eventuel fremtidig anvendelse og honoreret, som var der indgået aftale forlods.


12

Fritidshjemmet i Esbjerg begyndte i '58 at behandle alkoholikere med antabus. Det blev en succes, og erfaringerne spredte sig bogstavelig talt som ringe i vandet.

Tema indledning /

I '70erne lø

ser "børneha

vebusser" fl

ere

steder mangl

en på børneh

avepladser.

Børnene blev

sat i en bu

s med pædago

ger

om morgenen

og kørt en t

ur på landet

.

samfundets nye struktur gør, at udsat-heden tager forskellige ansigter. For sådan er det: Når samfundet forandrer sig, er der mennesker, der kommer ud til kanten og har svært ved at navigere i den nye virkelighed.

Fra midten af 50’erne til midten af 70’erne tredobles alkoholforbruget målt pr. indbyg-ger over 15 år. Forbruget topper i 1983 med 12,8 liter alkohol. Flere bliver ensomme, og behovet for herberger, væresteder og pen-sionater samt for behandling af misbrugere stiger. i 1958 driver KFum’s sociale arbejde 27 institutioner fordelt i hele landet.

i 1973 kommer den fri abort. Flere bliver skilt og færre bliver gift. Familierne bliver mindre og flere bor alene. industrisamfun-det ændrer menneskers livsvilkår på alle områder. danmark går fra at være et traditi-onsbundet samfund til et mere dynamisk.

KFum’s sociale arbejde følger trit. åbner væresteder for de, der snubler et sted i livet og bliver hægtet af arbejdsmarkedet. etab-lerer behandlingssteder for alkoholikere og ludomaner. organisationen indgår aftaler med stat og kommune om finansiering af tilbud til den voksende gruppe borgere, for

hvem det af den ene eller anden grund ikke lykkes at leve som det store flertal.

tilbuddenes indhold og karakter ændrer sig markant, men tilgangen til samfundets udsatte forbliver den samme som johannes Withs tilgang i 1918: vi ser virkeligheden i øjnene, som den er – og adresserer det, vi får øje på.

80’erne, 90’erne og 00’erneden materielle velstand i danmark sti-ger. informationssamfundet har brug for mennesker, der hurtigt tilpasser sig nyt arbejde, ny bolig og nye forbrugsmønstre. Flere oplever, at det er svært at passe ind på arbejdsmarkedet og honorere dets krav. det afspejles i KFum’s sociale arbejde.

genbrugsbutikker opstår og drives primært af frivillige som meningsgivende arbejdsfæl-lesskaber, der samtidig kaster overskud af sig, som gør det muligt at hjælpe flere. sociale caféer og væresteder åbner på stribe i hele landet. de udgør i dag en vigtig platform for det vedvarende arbejde med at give menne-sker, der står uden for arbejdsmarkedet, en indgang til et andet givende fællesskab.

samtidig med at flere og flere i velfærds-staten betragter omsorg og solidaritet med samfundets udsatte som et offentligt anlig-gende, rammer danmark bagkanten i for-hold til offentlig finansiering af præcis det samme: solidariteten med de svage grupper kommer under pres.

mens arbejdet med misbrugsbehandling, sociale caféer og bosteder fortsætter, kom-mer der gang i nye aktiviteter som gælds-rådgivning, familienetværk og socialøko-nomiske projekter. samtidig vokser arbejdet med at opbygge meningsfulde fællesskaber for børn og unge, der er ensomme og mang-ler voksne at læne sig op ad og lære af.

i 2014 fusionerer KFum’s sociale arbejde med ungdommens vel. sammenlægningen sikrer, at organisationen fremadrettet også er gearet til at yde en indsats for udsatte i alle aldre.

Formen ændrer sig, mens målet er det samme som i 1918: at imødekomme nye behov, der opstår i takt med at samfundet ændrer sig.

De fleste arbejdere i brunkuls-

lejerne og tørvegravene kom

langvejsfra og boede sammen.


s a m l e t o m s æ t N i N g va r på

436m i l l ion e r

K r o N e r i 2 017

865lø n n e de

m e da r b e j d e r e

F L E R E E N D

2.000 F r i v i l l i g e

a R b E j D E D E

300.000 t i m E R

D E R t i L b Y D E Sg R at i S

g æ L D S R å D g i v N i N g

28 S t E D E R i L a N D E t

b o s t e de r N e

g av h u s lY t i l

531

h j e m l ø s e

v i S a m a R b E j D E R m E D c i R k a

50Ko m m u n e r

u D a F 9 8

117st e d e r i l a n d e t

t i l b Y de s

h jæ l p, s t ø t t e

o g om s org

7 D a g i N S t i t u t i O N E R H a R P L a D S t i L

462 b ø R N

i N S t i t u t i O N E R N E H j a L P g E N N E m

a k t i v E R i N g , a R b E j D S-P R ø v N i N g , F L E k S-

O g S k å N E j O b S

400 m e n n e s K e r

tæ t t E R E På a R b E j D S-m a R k E D E t

se flere tal www.kfumsoc.dk/tal

900P E R S O N E R b L E v b E H a N D L E t F O R

lu d o m a n i

285P E R S O N E R b L E v b E H a N D L E t F O R

a l Ko H o lm i s b rug

110P E R S O N E R m O D t O g

b E H a N D L i N g F O R

s e K su e lt m i s b rug

De nyeste tal i vores historie

alle tal er Fra 2017

13kfum's sociale arbejde

sommerlejr for ledigeder bliver holdt som-merlejre for ledige fem steder i landet. Fritidshjemmene har omkring 200.000 årlige besøg.

1933arbejdsløsheden i danmark når 43,5 procent.

19

18

19

33

decemberNavnet ændres til KFum’s mission blandt arbejdere”. i daglig tale også KFum’s arbejdermission. der oprettes fritidshjem ved tørvemoser, brunkulslejer og højspændingsværker.

1926Fritidshjem åbnes i odense, randers, Nykø-bing Falster, hor-sens og aalborg.

1927Nye hjem åbnes i vejle, skanderborg og esbjerg.

omsynings centraler og børneparkeringerNyt tøj var dyrt og svært at skaffe i mellemkrigstiden og under 2. ver-denskrig. derfor blev der flere steder i landet indrettet ”omsyningscentra-ler”. her kunne folk få syet nyt tøj af gammelt, ikke udslidt tøj. centralerne lå ofte i tilknytning til fritidshjem-mene og blev drevet af kvinder, der var dygtige til at klippe og sy tøj.

Flere steder blev der også indrettet et rum, børnene kunne være, mens kvinderne syede.

Tidslinje /

den spæde startFællesudvalget for KFum & KFuK etablerer ”lands-udvalget for KFum’s mis-sion blandt tørvemose-arbejdere” med johannes With som formand.

19

22

Første fritidshjem i byen det første fritidshjem for arbejdsløse opføres på pladsen mellem domkirken og havnen i aarhus. her mødtes de organise-rede arbejdsledige og drak kaffe, spillede skak, læste aviser og hyggede sig. Fritids-hjemmet i aarhus forblev uændret i sin form til det lukkede i ’73, som det sidste af de gamle fritidshjem i byerne.

14

1928 Navnet ændres

til KFum’s sociale

arbejde.


banegårdstjenesten københavns hovedbanegårdmange unge flygter fra land til by i jagten på et job. KFum's sociale arbejde tager imod de unge, der kommer med fjerntog til Køben-havns banegård, og tilbyder midlertidigt logi på Kristeligt gæstehjem. banegårdstjenestens medarbejdere går på perronen med armbind, så de er lette at identificere. Fra 1955 indkvarteres der på pensionat i valby. senere flyttes indkvarteringen til arbej-derkollegiet på islands brygge.

19

47

19

40

-44

19

43

-44

19

52

- 7

5

Historien gentager sigledigheden falder fra 24 til 8 procent. dan-mark mangler igen brændsel. det skaber tusindvis af jobs i store brunkulslejer. 85.000 arbejdere drager fra by til land. KFum’s sociale arbejde etablerer igen fritidshjem i konfir-mandstuer, festsale og missionshuse. andre steder bygges der nye huse af lette materialer.

Frem til først i 50’erne var der op mod 20 fritidshjem. bestyrerne løser mange opgaver for arbejderne. de sender og modtager breve og pakker, og fungerer som sparekasse. hver arbejder havde en konto, som de kunne hæve og sætte penge ind på.

Fritidshjem og arbejderboligerbrunkulslejerne affolkes. Fritidshjemmene flyttes til store arbejdspladser som skærbækværket ved Fre-dericia og stålvalseværket ved Frederiksværk.

i Flensborg får unge arbejdsløse et fritidshjem.

1949Første sommerlejr for børnefamilier fra brugere af fri-tidshjem i byerne

holdes i as vig ved juelsminde.

Tidslinje /

Første og største landsindsamling under den tyske besættelse rejser KFum's

sociale arbejde penge til nye fritidshjem gen-nem en storstilet landsindsamling.

opbakningen fra ministre, borgmestre, præ-ster, provster og arbejdsgivere er enorm. resul-

tatet bliver 400.000 kr. det svarer til ca. 8 million kr. i nutidskroner og rakte til

op førelsen af 10 nye fritidshjem.

1953det sidste

fritidshjem ved søby brunkuls-leje lukker.


behandler alkoholikereFritidshjemmet i esbjerg begynder at behandle folk med antabus. resultaterne er gode og tørlagte alkoholikere danner patientfor-eningen ring i ring. den udvikler sig hurtigt til en livskraftig organi-sation, og KFum’s sociale arbejde indleder et samarbejde med ring i ring. antallet af a-ringe spreder sig og når på ca. 20 år op på 32. Kommunerne går ind i misbrugs-arbejdet og ansætter flere steder KFum’s sociale arbejdes medar-bejdere som misbrugskonsulenter.

bygger arbejderkollegier til store arbejdspladserindustrisamfundet accellerer. KFum’s sociale arbejde opretter sammen med arbejdsministeriet den selvejende institution KFum’s arbejderkollegier. der opføres et kollegie med 430 værel-ser og tilhørende cafeteria og fritids-lokaler i Kalundborg til indkvartering

af raffinaderiets arbejdere. arbej-derkollegier ved flere større

arbejdspladser som fx kraftværkerne i skærbæk og stigsnæs, den nye lillebæltsbro samt dan-foss i Nordborg og lego i billund følger efter.

boliger til gæstearbejdere

i 60’erne strømmer gæstear-bejdere fra tyrkiet, pakistan og jugoslavien til danmark. KFum’s sociale arbejde dri-

ver kollegier og fritidscentre for gæstearbejdere i blandt andet København, Køge og

Frederiksværk.

19

60

'ern

e

195

8

19

50

'ern

e

19

60

de frivilliges indsats hvert fritidshjem havde sit lokaludvalg. det bestod af udvalgte mænd, som overfor lands-udvalget havde ansvar for driften af hjemmet. udover den lokale præst var det mænd med indflydelse i byen eller sognet, gerne en blan-ding af handelsfolk og håndværkere.

lokaludvalget havde ansvar for økonomien og måtte skaffe en hel del penge. aktiviteter som tombolaer, indsamlinger og et stort lands-lotteri var vigtige for at finansiere driften.

udvalgsmedlemmernes ægtefæller dan-nede som regel en eller flere "damekredse", som udover kaffe og kage ved fester og andre lejligheder også trak det store læs, når der var tombola og basar. hvert forår blev tusindvis af frivillige sendt ud for at sælge lodsedler.

19

55

drøm bristerantallet af unge ufag-lærte mænd stiger på fri-tidshjemmene og i bane-gårdstjenesten. KFum's sociale arbejde tager initiativ til en arbejdstek-nisk ungdomsskole ved skjern. det lykkes at skaffe en grund og indsamle 250.000 kr. til formålet. i december 1960 sender arbejdsministeriet afslag på ansøgningen om at starte en privat erhvervs-skole. pengene hensættes til andet skoleformål.

Kombi hjemdanmarks første kombi

hjem for unge og arbejds-løse åbner i vejle.

om dagen bruges hjemmet af ledige, og om aftenen er der klub for de unge.

den model bliver kopieret i mange større provinsbyer.

16

Tidslinje /


Kurser i trivsel den gamle Fiskerihøjskole i middelfart bliver købt og bygget om til kursuscentret ”brogården – middelfart højskole.” målet er at skabe et sted med plads til dialog om dét at være menneske i en verden, hvor mere bliver automatiseret og rationaliseret. højskolen flytter i 1973 til nye bygninger i strib, som udbygges af flere omgange. højskolen når op på 5.000 årlige kursister. den bliver i 90’erne ramt af nedgang og lukker i 2001.

Fra folkevogn til fast adresse hovedkontoret bag KFum’s sociale arbejde bestod i mange år af én mand, der med sit rul-lende kontor bestående af en kuffert, en skrive-maskine og en folkevogn, kørte landet tyndt til møder med lokalafde-linger. i 1966 får KFum’s sociale arbejde et hoved-kontor på Klintevej i vejle.

Første behandlingsted for alkoholikere

de gode erfaringer med alkoholafvænning i esbjerg føres nu videre ved etablering

af et behandlingshjem i højskolens gamle bygninger og får navnet ringgården.

det bliver fundament for opbyg-ningen af solide kompetencer indenfor

misbrugsområdet. Kommunerne overtager ansvar en række love samles i bistands-loven, og kommunerne overtager driften af daginstitutioner fra staten. Flere fritidshjem under KFum’s sociale arbejde bygges om til bosteder og beskyttede pensio-nater og drives videre under over-enskomst med amt eller kommune.

50 års socialt arbejde fortalt på tubor’grammeren storstilet kampagne med lands-

lotteri sættes i værk for at skaffe penge til arbejderkollegier. KFum’s sociale arbejde får tuborg-brygge-

rierne til at fortælle om organisatio-nen i korte tekster på halsetiketter

af 1,5 million ølflasker.

reformer i skole og pensionerskolefritidsordninger indføres ved lov og afløser i mange kommu-ner fritidshjemmene. samme år vedtages lov om social pension. Før-tidspension erstatter nu enkepension, førtidig folkepension og inva-lidepension, og tildeles både på grund af hel-bredsmæssige og sociale forhold som misbrug og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

196

6

196

8

19

84

19

72

19

76

19

64

17

Tidslinje /


Paraplyen – første sociale café åbner i odense med krisen i 80’erne kommer der flere socialt udsatte. langtidsledige, før-tidspensionister og andre på kanten af arbejdsmarkedet mangler anderledes tilbud end de kommunale. den første sociale café åbner i odense, og flere føl-ger hurtigt efter i andre byer.

de sociale caféer og væresteder er for mange et fristed, hvor de kan indgå i sociale sammenhænge i den udstræk-ning, de selv ønsker og magter. cafeerne drives og udvikles primært af frivillige..

børne oaser at skabe unikke fristeder til børn og unge er stadig en prioritet i KFum’s sociale arbejde. sådan et sted er den selvejende institu-tion gaarden i billund. gaarden opstår, da kommunen lukker det fritidshjem, KFum’s sociale arbejde har drevet i byen siden 1973. Frivillige indretter værksteder i ledige bygninger på gården, der har stået tom i et par år. byens unge begynder at bruge går-den til at køre gokart, spille bordtennis og andre aktiviteter, der kræver plads. siden januar 1990 har gaarden været drevet som et klubtilbud til børn fra 3. – 8. klasse.

behandling af spilleafhængige ringgårdens første for-søg med behandling af ludomaner – mennesker, der er afhængige af spil, bliver en succes. der oprettes en selvstændig afdeling til ludomaner.

livsværkstederneden selvejende institution livsværkste-derne i brabrand er på samme tid værested og café for områdets beboere og arbejds-plads for mennesker på kanten af arbejds-markedet. her oplever de at blive anerkendt og selvtil-liden får et boost.

lediges ophold på livsværkstederne indgår ofte i ressourceforløb, hvis formål er at afklare fremtidige mål for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Flertallet af brugerne har en anden kul-turel baggrund. livsværkstederne tilbyder uvildig rådgivning inden for blandt andet gældsrådgivning og retshjælp.

19

88

1999KFum’s sociale arbejde

får en hjemmeside www.kfumsoc.dk

19

90

19

92

20

00

nye arbejdsfællesskaberFrivillige i KFums sociale arbejde dri-ver i dag genbrugsbutikker flere steder i landet. butikkerne modtager og sæl-ger brugt tøj, møbler og nips og generer et overskud til socialt arbejde. samtidig er det én af flere måder, som vi tilbyder ressourcestærke mennesker at indgå i meningsfulde arbejdsfællesskaber.

18

Tidslinje /


trædesten til arbejdsmarkedetde sociale caféer har udviklet sig fra væresteder til også at løfte andre opgaver. ved at oprette fleksjobs og indgå afta-ler om arbejdsprøvning eller aktivering med kommuner fun-gerer flere nu som trædesten for borgere med svag tilknyt-ning til arbejdsmarkedet.

alene i 2017 hjalp KFum’s sociale arbejde ca. 400 menne-sker med andre problemer end ledighed nærmere beskæfti-gelse.

2002der bygges nyt KFum

Kollegium for hjemløse i København.

stærkere sammenForeningen ungdommens vel,

der siden 1906 har arbejdet målrettet på at forbedre børn

og unges vilkår, fusionerer med KFum’s sociale arbejde. Fusio-

nen sker som en naturlig forlæn-gelse af flere års samarbejde på børne- og ungeområdet. døgn-institutioner og sociale tilbud i ungdommens vel beskæftiger

400 frivillige og ansatte og tager sig ligeledes af 400 børn og unge.

20

01

Familier i fokus

Flere daginsti-tutioner starter

familiecaféer for at styrke relati-

oner og etablere fællesskaber,

som udsatte familier føler sig

velkommen i.

20

05

20

14

20

17

2008hjertebanken gør, at KFum's sociale arbejde også i dag giver børnefamilier gode ferieoplevel-ser. donationer fra private går i en pulje, som institutioner kan søge til udflug-ter, ferie og fritids-oplevelser.

bristede bobleret overophedet boligmarked kombi-neret med afdragsfrie lån, overfor-brug og finanskrise gør, at mange mennesker har en sårbar økonomi. KFum’s sociale arbejde etablerer med midler fra socialstyrelsen pro-jekt ”på fode igen,” hvorigennem fri-villige yder gratis gældsrådgivning.

i dag tilbyder ”på fode igen” gældsrådgivning 28 steder i landet.

20

09

børnefamiliernes pusterumtid og overskud er der mangel på i mange bør-nefamilier. Formålet med hele danmarks Familie-klub er at give familier overskud til at gøre noget sammen og indgå i nye fællesskaber. projektet er et partnerskabspro-jekt, hvor KFum’s sociale arbejde, FdF og KFum spejderne samarbejder om at skabe lokale fami-lieklubber, der kan bygge bro til lokalsamfundet og skabe blivende relationer.

2004KFum Koppen

afholdes første gang.

19

Tidslinje /


Før var det lettere at forudse, hvem der endte på bænken. i dagens turbo-samfund er det langt mere tilfældigt. Fremtidsforsker anne-marie dahl

taler engageret og levende om den fremtid, der er lige om hjørnet. en fremtid, hvor flere lader sig lede af følelser fremfor fornuft, og hvor vi alle er mere sårbare:

– vi er gået fra et samfund, hvor alle var forankret i kernefamilier, til et samfund, hvor vi står alene i mange af livets situati-oner. velstand har gjort individualisering mulig, og det er et tveægget sværd. vi har ikke den samme base at bygge vores liv på. det gør, at vi alle er psykisk mere sårbare og flere kommer i dybe kriser i livet.

et omskifteligt arbejdsmarked, der kræ-ver, at vi flytter os både fysisk og mentalt, tærer samtidig på manges overskud.

– det tager tid og energi at slå rod et nyt sted. Når vi gennem mange skift og opbrud oplever at blive ”pottet om” tilstrækkelig mange gange, mangler vi den næring fra rødderne, som giver os overskud til at have med andre mennesker at gøre, forklarer anne-marie dahl.

– derfor foretrækker flere at leve virtuelt i digitale tårne fremfor i virkeligheden. det er klart én af udfordringerne fremover.

tolerancen stiger ifølge anne-marie dahl bliver misbrugsbe-handling og det at favne ensomme og de, der har det svært psykisk, ved med at være kerneydelser i KFum’s sociale arbejde. og behovet bliver kun større: stress-relaterede lidelser vil ifølge verdenssundhedsorgani-sationen Who sprede sig som en epidemi i

dette århundrede. den udvikling gør sand-synligvis, at vi vil opleve større tolerance for folk med psykiske problemer.

– de fleste har efterhånden oplevet en i familien eller omgangskredsen, der brød sammen. det gør os mere rummelige og vi erkender, at vi alle kan ryge ud. og kommer vi til at mangle arbejdskraft, vil virksomheder blive tvunget til at indrette jobs efter hvad folk reelt kan. at vise samfundsansvar ved at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet er en trend, der igen vinder indpas, forklarer anne-marie dahl.

Fra velfærd til følelsessamfund – socialt ansvar får comebacket samfund måler sig selv på, hvordan det behandler de svageste. selvom individuali-seringen dominerer samfundet i dag, mener

Jens Maibom Pedersen, formand for KFUM’s Sociale Arbejdes hovedbestyrelse, er overbevist om, at der er rigeligt at tage fat på i dag, i morgen og de næste årtier.

Formandens 5 bud på fremtidens udfordringer

Hvad skal vi nu, lille du?Verden er blevet mere global og digital. Hvad betyder det for os mennesker - og for KFUM’s Sociale Arbejde i fremtiden? Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl giver os et kig i krystalkuglen.

1 vi skal tage hånd om de ensomme ensomheden vokser. det har noget at gøre med, hvordan vi bor og orga-niserer det fælles liv. ensomhed invaliderer og ødelægger mennesker. danmark er et velordnet og gennem-organiseret land. det er godt for os, der kan håndtere det. Kan man ikke det, er man til gengæld ladt i stikken og må sejle sin egen sø.

20

Tema: fra fOrTid Til fremTid /


anne-marie dahl fortsat, at danskerne ønsker et samfund, hvor der også tages hånd om de udsatte. spørgsmålet er nærmere, hvordan omsorgen finansieres:

– velfærdsstaten kom, da vi havde råd til at bygge den op, og bygger på at alle skal med. også de svage. Nu er finansieringen af den udfordret. vi vil opleve, at det at tage socialt ansvar bliver et konkurrencepara-meter for virksomheder på linje med ansvar for miljø. det kan være vejen ind på arbejds-markedet for flere socialt udsatte, mener anne-marie dahl.

– danskerne finder sig næppe i ekstrem ulighed med mange fattige og hjemløse på gaden. vi har i den nordiske kultur en grænse for, hvor meget ulighed, vi kan bære. det gør os utrygge, og vi har en fælles interesse i at skabe tryghed.

#meFirst og selfie-generationerne rekruttering af frivillige i de generationer, der har fået tilnavne som Y, Z, ”meFirst” og ”selfie” generationerne ser anne-marie dahl som en af de udfordringer, KFum’s sociale arbejde vil møde i nær fremtid.

– de yngre i samfundet er individualister. de orienterer sig primært ud fra, hvad de føler kontra pligt. hvis de skal motiveres til frivilligt socialt arbejde, skal de enten stilles et klart udbytte i udsigt, fx i form af at få noget på cv’et, som giver point til egen kar-riere, eller føle sig tiltrukket af et menings-fyldt værdifællesskab.

selv tror hun mest på det sidste. – vi danskere er rundet af højskolebevæ-

gelse, andelsbevægelser og brugsforeninger. vi motiveres af at komme ind i velfunge-rende fællesskaber.

samtidig udvikler du dig som menneske af at deltage i frivilligt arbejde. vi bor i opdelte boligområder, og er man velbjærget, skræd-dersyr man sin egen virkelighed. i et sam-fund, hvor flere skal leve af at være inno-vative, har vi brug for at komme ud af vores egen boble. Frivilligt socialt arbejde udvikler dig som menneske, og det kan tiltrække nye ressourcestærke kræfter. anne-marie dahl er selv besøgsven og frivillig i sct. Nicolai tjenesten.

– det inspirerer mig og gør, at jeg ser mig selv i et andet spejl. det har vi alle godt af, og derfor tror jeg det appellerer til mange. udfordringen bliver at få budskabet serve-ret, så også ”what’s in it for me” generatio-nerne køber det, slutter anne-marie dahl.

Formandens 5 bud på fremtidens udfordringer

I en verden, hvor alting ændrer sig hurtigere end nogensinde før, er vi alle sårbare. Morgendagens udsatte kan være dig og mig, påpeger fremtidsforsker AnneMarie Dahl.

2 Kravene på arbejds-markedet stiger

det har aldrig været sværere at være menneske, hvis ikke man kan læse og skrive. det gør det svært at få en plads på arbejdsmarkedet og udnytte de muligheder, man har via lovgivningen. vi skal være der for de mennesker og hjælpe, så godt vi kan.

3 vi skal sikre kvalitet og sammenhæng

vi skal som organisation være dygtige til at se os selv udefra og sikre, at der er sammenhæng i det, vi laver. vores specialiserede tilbud skal arbejde sammen, det tjener vores brugere bedst. møder vi fx én med et misbrug på en social café, skal vi evne at række ud og sikre brugeren et tilbud om behandling.

4 vi skal skaffe flere frie midler

vi skal som organisation skaffe flere penge, som ikke er øremærket. det er en forudsætning for, at vi kan fastholde ind-satser på områder, hvor der er behov, og som vi ikke opnår finansiering til udefra.

5 vi skal tale de socialt udsattes sag

vi skal blive bedre til at bringe vores værdigrundlag i spil, så det giver mening for vores bru-gere, frivillige og medarbejdere. som fortaler for mennesker i udsatte positioner skal vi turde vove pelsen som meningsdan-ner i den offentlige debat. det er ikke nemt, men nødvendigt.


Små og store hænder rækker flittigt ud efter de tuber solcreme, der står på bordet. Klokken er 9.30, og solen hænger som en lysende ildkugle på

himlen. brændte nakker og fregnede kinder vid-

ner om mange timer ude i det fri. - malte, hvad lavede du i går, spørger Frank, der leder morgenens snak om dagen i går - og dagen i dag.

- jeg hoppede i trampolin og læste en jumbo bog fra 2005, svarer malte.

- hvor gammel var den bog så, spørger john videre.

de seks elever og tre pædagoger spiller ord-pingpong henover bordet. i løbet af 8 minutter har alle fået indblik i hvad de

andre har lavet, siden de skiltes dagen før. det træner børnenes hukommelse og kon-centration, og skaber samhørighed i den lille flok, der lige nu går i udeskolen elverly, som er en del af børne og unge center vejle Fjord’s skole.

at lære at værei dag skal nogle lave matematik på compute-ren en times tid. imens tænder én af eleverne op i den brændefyrede finske masseovn, så den er klar til der skal bages boller. masseov-nen er god at lave mad i, og varmer sammen med pillefyret hytten op om vinteren. en anden elev går i køkkenet efter dej til boller.

senere bliver der arbejdet i den kom-mende køkkenhave. børnene måler arealer

ild, vand, luft og jord – den bedste skole

Store park og skovområder

hører til Børne og Unge Center Vejle

Fjord. Det giver stedet unikke

muligheder for at bruge naturen i

dagligdagen.

Børn lærer hele tiden. Og nogle børn lærer bedst i naturen. Her er det lettere at lade op – og sværere at

optrappe konflikter. Ude-skolen Elverly giver børn et kvantespring i læring og trivsel.

fa K ta Udeskolen Elverly er en del af Solvejsskolen, som hører til døgninstitutionen Børne og Unge Center Vejle Fjord. Skolen er for børn, der ikke

kan følge undervisningen i en konventionel skole. Der er 40 elever på skolen, hvoraf cirka

halvdelen er dagselever, og halvdelen bor på stedet.

I Udeskolen Elverly er der plads til 8 elever i alderen 616 år. Skolen er placeret

få hundrede meter fra Solvejskolens hovedbygning,

hvor de øvrige elever har undervisning.

22 kfum's sociale arbejde

på bedene op, og tegner de cirkler, hvor der skal sås blomster. bagefter henter de store marksten til at afgrænse bedet med.

gennem de mange forskellige hjemlige aktiviteter, lærer børnene at være og at lære. Fælles for eleverne i elverly er, at deres naturlige nysgerrighed efter at lære er blevet forstyrret i deres opvækst. Nogle børn er autister, andre har adhd. alle ele-verne har hver deres specifikke udfordrin-ger og har adskillige gange forsøgt at skulle passe ind i de gængse offentlige skoletilbud.

- de børn vi har, trives generelt dårligt i firkantede rum, som de fleste skoler er ind-rettet i. dem har de mange dårlige erfarin-ger med. det er derfor vigtigt, de ikke føler sig trængt op i et hjørne – fysisk og psykisk. derfor er bålhytten også ottekantet. bør-nene har brug for at kunne gå ud og bruge naturen. her lærer de ved at observere – og lærer samtidig sig selv bedre at kende, for-klarer john buhl, der sammen med Frank bernhøj og henrik mønlov-pihl har været pionerer i opstarten af udeskolen elverly, og udgør den daglige kerne af professionelle voksne.

de tre kolleger holder alle af naturen, nærvær og af at ting skal give mening. udeliv er derfor blevet en del af deres dNa. det opleves i deres måde at opøve praktiske færdigheder og faglig læring i deres omgang med børnene.

- vi lærer børnene at tage ansvar og tænke sig om. er du fx i gang med at plante jordbær, men går når du har plantet fire, tør-rer de planter, der lå i solen, ud inden næste dag. det lærer man også af, tilføjer john.

et mere enkelt læringsrum udeskolen elverly startede med daglige ture til et hjørne af skoven med interimistisk

overdække i form af en presenning spændt ud mellem nogle træer. i efteråret var bål-hytten klar. selvom det betød bedre ly for regn og kulde var nogle af børnene betænke-lige ved at flytte ind.

- de havde lært, at de befandt sig godt i det fri. også i frostvejr. at det føles godt at bruge kroppen og hovedet sammen, og at verden opleves mere enkel og ligetil, når vi er i naturen, fortæller john.

udeskolen har i sine praktiske aktiviteter fokus på læring. hytten fungerer som et kombineret værktøjs og læringsrum, hvor alle tænkelige faglige læringsaktiviteter kan udfolde sig. samtidig er der plads til at lære praktiske håndværk som pileflet og pizzabagning.

brugen af it og elektronik sker i det omfang, det støtter op om den faglige og praktiske læring i dagligdagen.

Færre konfliktereleverne i elverly har allerede opnået ene-stående resultater. Én har på et halvt år lært hvad der svarer til 3 års matematik. en anden, som gennem 7 år har haft et fravær i skolen på mindst 60 procent, har ikke haft én sygedag siden hun startede i elverly.

en tredje, som før ofte kom på kant med alle i klassen, er faldet til ro. det er som om naturens ro smitter af på børnene.

- vi har få konflikter, og de løses ved at gå en tur i skoven. alene eller sammen med en voksen. det er lettere at lære dem at være konstruktive i de her omgivelser, forklarer john buhl.

i en normal skole er der altid nogen, der hopper med på ballade. det sker ikke her. børnene snyder os heller ikke så meget, som når vi er i traditionelle rammer, og derfor kan vi give dem et større råderum.

ild, vand, luft og jord – den bedste skole

Midt i den ottekantede bålhytte står en finsk brændefyret masseovn. Den varmer hytten op, og kan samtidig bruges til madlavning.

23

udeskole /


Tabuet omkring forældres alkoholmisbrug ligger som et åg på børns skuldre. Projekt Ballast gør det lettere for dem at bryde tavsheden.

børn af arbejdende, alkoholiserede forældre har mere end almindelig svært ved at tale med andre om deres forældres misbrug. ofte skammer de sig og føler sig skyldige i

forældrenes drikkeri. udadtil lykkes det forældrene at holde facaden

som en lykkelig familie i årevis. Fuldtidsjobbet gør, at få får mistanke om et reelt misbrug.

ifølge sundhedsstyrelsen er ca. 860.000 danskere storforbrugere af alkohol, og ca. 147.000 af dem er så afhængige, at de ikke kan stoppe deres forbrug uden behandling.

ballast er et gratis tilbud til børn af misbrugere og deres familier i Nord- og sydvestjylland. her mødes børn og unge mellem 5-25 år 1-2 gange om ugen til behandling i grupper eller individuel samtale, gåtur eller anden aktivitet. hver onsdag samles de unge i caféen og laver mad sammen.

caroline og amalie er blandt dem, der har haft glæde af at komme i ballast i esbjerg. du kan her læse deres historie. begge ønsker at være anonyme.

tabu: Når far og mor vælger flasken

24

alkohol /


amalie, 18 år. gymnasieelev

- da mine forældre ville fejre min 12 års fødselsdag, var jeg bange. jeg vidste, at der kun kom voksne mennesker, der skulle drikke sig stive. det var ubehageligt, at min mor altid drak mere end sine veninder, men dengang vidste jeg ikke, hun var alkoholiker.

- jeg husker, jeg besøgte en familie, hvor alle drak cola til middagen. også de voksne. det undrede mig, for sådan var det ikke hos os. men for børn er det svært at vide hvad der er normalt, fordi ingen taler om det.

- jeg har altid troet, alkoholikere var usoignerede mænd, der sad på bænken med en pose øl og drak. min mor er revi-sor, har en høj stilling i en stor virksomhed og tjener mange penge. derfor var det svært for mig – og andre at tro, hun også er alkoholiker.

- mine forældre blev skilt, da jeg var 15. Fra da af drak hun bare mere, og så var det mig, der lagde hende i seng, når hun var fuld. hun drak både hjemme og til fester.

- min far vidste ikke, hvor slemt hendes drikkeri var, før jeg fortalte ham det. han var flyttet til en anden by. men hendes venner vidste det - og gjorde ingenting. de voksne grinte, når jeg hjalp min mor hjem fra naboen, fordi hun var fuld allerede kl. 18, inden middagen blev serveret. jeg var 15 år. hvorfor gjorde de ikke noget?

Først 3 år efter skilsmissen fortalte amalie sin far om morens drukture.

- jeg skulle skrive en stor opgave i gymnasiet, men skrev ingenting. jeg kunne ikke. jeg havde fortrængt problemerne hjemme så længe, at jeg var helt udkørt. så var det, jeg kon-taktede ballast. det var en kæmpe overvindelse. jeg skam-mede mig sådan.

da amalie dernæst konfronterede sin mor med hendes alkoholmisbrug, fik hun besked om at flytte. tre dage før sin 18-års fødselsdag.

- min mor mente, jeg var problemet. Når hun kunne passe sit job, var hun ikke alkoholiker.

i dag bor amalie i en lejlighed, hun deler med en veninde. her føler hun sig mere hjemme, end hun nogensinde har gjort sammen med moren. hende har hun ikke set i et halvt år, men ved, at hun er i døgnbehandling for sit misbrug.

- min mor har givet mig mange rejser og dyre ting, men kunne jeg vælge mellem dét og omsorg, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg vælger.

Caroline, 19 år. læser på sosu-skolen i esbjerg

- min far har drukket i al den tid, jeg kan huske. han drak også før, han traf min mor. hun drikker kun én gang om året. jeg troede, at det var sådan i alle familier. vi talte aldrig om hans drikkeri. min mor synes, det var hans pro-blem - men blev sur, når han spildte i bilen.

caroline fortæller roligt og afklaret om sin opvækst i en familie, hvor hun holdt sig på værelset, når far var fuld. Faren har – på nær under en sygemelding med stress - stort set altid haft arbejde, på slagterier og i ren-gøringsbranchen. derfor troede hun, det var normalt, at fædre gik på arbejde og drak, når de kom hjem.

i 7. klasse fik et bjerg af dåser og flasker i garagen en veninde til at spørge, om hendes far også var alkoholiker. det hjalp at få brudt tavsheden.

- min mor har først, efter jeg er startet i ballast, fået at vide, hvor meget min fars drikkeri påvirkede os børn. Nu taler vi om det hjemme, og min far har nu holdt sig fra flasken i seks uger.

caroline mærker en tydelig forskel på hans person. han er mere tilstede og interesserer sig for andre end sig selv. lysten til at være sammen med ham vender langsomt tilbage. men hun tvivler på, han holder sig fra flaskerne:

- jeg håber, det holder. især fordi vi har givet ham et ultimatum. min mor vil gå fra ham, hvis han begynder at drikke igen, og jeg dropper kontakten med ham, hvis han fortsætter. den kæde af misbrug, der er i min familie, skal brydes. mine børn skal ikke opleve en fuld morfar.

Charlotte Mathiesen, socialpædagog og behandler i Ballast Syd, tager helt bogstaveligt imod alle med åbne arme, og hendes telefon er aldrig slukket. Det er mennesker, vi har med at gøre, så det skal være muligt at kontakte os døgnet rundt. Også i ferier og højtider. De unge skal have et sted at gå hen, når problemerne eller behovet for at tale om dem opstår, forklarer Charlotte.

tabu: Når far og mor vælger flasken


Fra byrde til ballast

1/3 af alle danskere har en alkoholiker i familien

329.000 af de 35+ årige siger, at de er vokset op i familier med

alkoholproblemer

122.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer

Kilde: www.sst.dk & www.blaakors.dk

’Når far og mor drikker’.

vidste du at /

26

alkohol /

Én ting er at håndtere sine forældres misbrug derhjemme. Noget helt andet er at tale om det med frem-mede.

- jeg skammede mig frygteligt over min mors drikkeri. derfor var det umuligt for mig at tale med ven-ner om. Første gang jeg gjorde det, fik jeg at vide, det ikke var mit problem. min mor bestemte selv at drikke. men det var svært at være i – jeg kunne ikke blive ved med at fortrænge det, forklarer amalie.

- da jeg startede i ballast, kom det som et chok for mig, at alle, der kommer her, har forældre med både uddannelser og jobs. deres far og mor sidder heller ikke på bænken. pludselig var der ligestillede at tale med og spejle sig i. her er der nogen, der lytter og selv kan genkende noget. det er vildt, så meget det betyder, fortæller amalie. caroline

har talt med sin kærestes forældre og en lærer på skolen om farens druk. det hjalp, men netværket i ballast har givet hende mere styrke til at bryde isen i familien og tale om farens misbrug derhjemme.

begge piger har valgt ikke at kon-takte kommunen. blandt andet fordi man i ballast kan være anonym og frit kan komme efter behov.

- jeg har før gået til psykolog. der sidder man og fremprovokerer nogle følelser. det betaler du 800 kr. i timen for. efter et antal gange skal man så være rask. sådan er virkeligheden ikke, påpeger amalie og fortsætter:

- det er fedt, at man i ballast mødes frivilligt – og møder menne-sker, som vil én. at man får et kram og kan blive plejet lidt. Fejre noget, der går godt, og læsse af, når jeg trænger til det. For det er hårdt at være alene om det hele.

vil du vide mere? / www.projektballast.dk

For Caroline og Amalie er Ballast et frirum og et fælles-skab. Her bliver alle lyttet til og anerkendt som dem, de er.


8 organisationer med fælles historieKFUM og KFUK-bevægelsen kom til Danmark i slutningen af 1800-tal-let. Det startede med kristent ungdomsarbejde, som hurtigt for-grenede sig til selvstændige organisationer med fælles rødder. Alle bygger på et stort frivilligt engagement. Hver har sit speciale.

de grønne pigespejdere

Med afsæt i piger og kvin-ders virkelighed lærer De

grønne pigespejdere piger at passe på sig selv, samt finde og opnå respekt for egne og

andres grænser. www.pigespejder.dk

5KFums soldater-

mission i danmarkDriver soldaterhjem ved kaser-ner i Danmark og for udsendte danske soldater. Formålet er at

give soldaterne et hjem, mens de aftjener værnepligt eller passer

deres opgaver som udsendt. www.kfums-soldatermission.dk

6

KFum spejderne i danmark

Lærer børn og unge selvstæn-dighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse gennem oplevelser i

naturen. KFUM Spejderne er for både drenge og piger. www.spejdernet.dk

4

KFum og KFuK i danmark

Driver gennem lokale foreninger børne- og ung-domsklubber, arrangerer festivaler, stævner, som-

merlejre og andet for børn, unge og voksne.

www.kfum-kfuk.dk

8

1 KFum's sociale arbejdeHjælper voksne og børn i udsatte livssituationer.

Organisationen favner bredt og driver cafeer, herberger, behandlingssteder, institutioner og rådgivningstjenester.

www.kfumsoc.dk

3KFums idrætsfor-

bund i danmarkForbund med forskellige

idrætsgrene, der arbejder med at skabe rummelige for-

pligtende idrætsfællesskaber, hvor respekt og udvikling

gennem demokratisk ledelse er kerneværdier.www.kfumid.dk

7Y’s men region

danmarkHjælper og støtter diakonale

og humanitære indsatser til fordel for børn og unge

lokalt, nationalt og interna-tionalt. Foreningen arbejder med fundraising og kultu-

relle arrangementer. www.ysmen.dk

KFuKs sociale arbejdeHjælper primært kvinder, der på grund af mis-

brug, sygdom eller fattigdom er havnet i en svær situation. Organisationen driver krisecentre samt væresteder for kvinder i prostitution, samt gen-

brugsbutikker og herberger for begge køn. www.kfuksa.dk

2


Et alkoholmisbrug dækker altid over noget andet. Ikke alle får det godt ved blot at blive tørlagt. Derfor er sam-tale og evnen til at lytte i dag vores vigtigste redskab.

vores mål er at beboerne holder helt op med at drikke, men der er også altid andet, der skal arbej-des med, fortæller conni hansen,

der siden 1978 har haft sin daglige gang på behandlingscentret ringgården i middelfart. i de første år som sekretær. siden 2003 har hun været stedets visitator. set over en periode så lang som et halvt menneskeliv, peger hun hurtigt på hvordan både klientel og behand-ling har ændret sig siden 1978.

- gruppen af beboere i behandling er mere belastet i dag. det skyldes først og fremmest, at ringgården har specialiseret sig i at behandle mennesker, der udover et alkohol problem også kæmper med psykiske proble-mer af forskellig art.

- måske har de såkaldt dobbeltbelastede beboerne altid været der. i dag er de blot bedre beskrevet end dengang, reflekterer conni hansen.

hun konstaterer samtidig, at der i dag kommer flere kvinder i behandling. sikkert fordi der nu er mindre tabu omkring kvinders drikkeri.

grundig førstehåndsvurderingsom visitator har conni ansvaret for første-håndsvurderingen af henviste, og hun er ikke i tvivl om, at denne opgave gribes grun-digere an end for 40 år siden.

- Førstehåndsvurderingen starter allerede med de telefonsamtaler, jeg har med sagsbehandlere på de kommunale misbrugscentre og jobcentre. her forsøger jeg at være imødekommende og fleksibel i forhold til de ønsker, de har for en borger. i nogle tilfælde kan det være bedre at hen-vise stofmisbrugere til behandling andre steder, som fx på sydgården.

- jeg snakker også meget i telefon med måske kommende beboere og deres pårø-rende, arbejdsgivere og forsikringssel-skaber.

sker henvisningen gennem kommunen, modtager conni hansen en sagsfremstilling inden den første personlige samtale. sagen fortæller om personens opvækst og mis-brugsmønster og er med til at give hende et indtryk af personen.

værdigheden er vigtigst- Nogle gange er der 2-3 personer med til første samtale. det kan være ægtefælle, børn og sagsbehandler der deltager sammen med dén, der ønsker behandling. her tager vi en grundig snak om nuværende situation, forventninger og muligheder i forhold til det 8- eller 12-ugers forløb, der venter forude, forklarer conni hansen.

det grundige visitationsarbejde gør, at behandlerne på ringgården har et godt

40 års parløb med ringgården:

vi er blevet skarpere – og beboerne mere belastede

67 er ingen alder, når man trives i sit job. Conni Hansen fortsætter som visitator på Ringgården, fordi oplevelsen af at gøre en forskel for andre er hendes drivkraft.

Træning af kroppen har på Connis foranledning

nu været en fast del af et behandlingsforløb på

Ringgården i 30 år.

28

misbrugsbehandling /


udgangspunkt for at skræddersy det bedste behandlingsforløb.

ved hvor skoen trykker- vores tilgang til behandlingen har helt klart ændret sig. vi ved nu langt mere om hvor skoen trykker. der bliver brugt mange flere ord og beskrivelser i dag. der bliver eksempel-vis udarbejdet en grundig personlighedstest på alle beboere efter indskrivning.

ringgårdens tilgang til behandlingen er i dag mere evidensbaseret end tidligere, hvil-ket stemmer overens med nutidens langt større dokumentationskrav.

alle behandlere er nu også uddannet i kognitiv terapi, og der er ansat andet højtspe-

cialiseret fagpersonale. sådan var det ikke i 1978.

dengang foregik samtaler mellem perso-nale og beboere kun i grupper. Nu er det lige så almindeligt med individuelle samtaler med fx psykolog og speciallæge.

40-års jubilaren conni hansen er af kolle-gerne anerkendt for sin varme, hjertelighed og skarpe faglige blik. på trods af en dåbsat-test, slår ud på 67 år, har conni hansen ikke sat nogen udløbsdato på sit arbejdsliv:

- jeg er jo så glad for mit job og føler, at jeg stadig gør en forskel for de mennesker, vi modtager. den dag jeg ikke bliver berørt af og er ydmyg overfor de mennesker, jeg har med at gøre, stopper jeg.

29

RINggåRDENS F ySISKE TRæNINgConni Hansen var for 30 år siden idé-kvinde

til Ringgårdens fysiske træning, der afholdes to gange om ugen. Der er mange

positive ting ved at få beboerne i gang med at træne og få sved på panden:

- Jeg er sikker på, at bedre kondi gør, at de bliver bedre til at mestre livet. Og jeg tror, at nogle mænd giver den en ekstra skalle, når de træner med en gammel dame som mig.

- Træningen giver et højere energiniveau og gør også noget godt for den mentale

tilstand. Nogle mærker ligefrem en eufori bagefter. Det, at beboerne indstiller sig mentalt på at deltage i træningen og at

skulle gå op ad trapperne til træningsloka-let på trods af, at kroppen kæmper imod, er

afgørende.

- Mange af vores beboere har ikke kun været ude i et alkoholmisbrug, men også et kropsmisbrug. De har ført en livsstil,

hvor de ikke har passet ernæring, motion, søvn og mådehold med tobak og alkohol.

Træningen hjælper dem med igen at få øje på deres krop. Og de observationer, jeg gør

om deltagernes adfærd, kan jeg give videre til behandlerne, forklarer Conni Hansen.

Toppen af isbjergetEt alkoholmisbrug er ofte symptom på at en person

lider af flere sygdomme eller psykiske lidelser. Symptomer kan overlappe hinanden, og det gør det svært at stille en

diagnose. Samtidig er det i behandlingen nødvendigt

at have fokus på alle patientens lidelser.

Ringgårdens behand-lingstilbud er udviklet på

baggrund af erfaringer fra årtiers praktisk arbejde med alkoholmisbrug, og

har siden 2011 haft status som Kompetencecenter for

Dobbeltfokuseret Afhængig-hedsbehandling.


sag fra 1986 hje msøgte Hanne i 2017

dette var virkeligheden for hanne van hauen, da hun sidste år uden varsel modtog en stævning. et gammelt banklån fra 1986 var gået

til inkasso. med brevet i hånden og en tårnhøj puls var hanne meget tæt på at gå i panik.

- det var ubehageligt, da han stod dér i døren. da det gik op for mig, hvad det rent faktisk betyder at blive stævnet og indkaldt til fogedretten, tænkte jeg, om jeg ikke bare skulle betale de 60.000 kr. øjeblikkeligt. men det var ikke penge, jeg havde. eller overhove-det vidste, at jeg skyldte. jeg følte mig nær-mest kriminel og tænkte, at dét her måtte jeg få nogen til at hjælpe mig med at løse, fortæller hanne.

Forestil dig: Du er lige kommet hjem, skænker en kop kaffe og sætter dig ved bordet. Det rin-ger på døren og uden-for står en stævnings-mand med en venlig hilsen fra banken.

BIRTHE DAM HANSEN

er frivillig i Råd til Ret. Hun er uddannet jurist og

advokat, og arbejder til daglig som juridisk konsulent i

Kommunernes Landsforening.

30

rådgivning /


sag fra 1986 hje msøgte Hanne i 2017

chokket blev hurtigt erstattet af en grund-læggende følelse af dyb uretfærdighed - og vilje til at ville kæmpe for sin sag. men hvor-dan forsvarer man sig mod en stor bank med egne advokater? hanne gav sig til at lede efter gratis retshjælp på nettet og opdagede KFum's sociale arbejdes projekt råd til ret, hvor alle privatpersoner, som har brug for juridisk rådgivning, kan få gratis retshjælp.

- hold op, hvor var jeg nervøs, da jeg blev tilbudt kaffe og sad på kanten af stolen ved advokaten, mindes hanne.

gik efter afvisning fra fogedrettendet var birthe dam hansen i råd til ret i café paraplyen på Frederiksberg, der kom til at

arbejde med hannes sag. hun fik analyseret situationen grundigt og lavede et stærkt svarskrift til fogedretten i glostrup.

den gamle sag fra 1986 indeholdt så mange huller, at de to kvinder ikke længere gik efter et forlig. de stillede med et krav om fuldstændig afvisning af sagen fra fogedret-ten. alligevel var situationen bestemt ikke sjov for hanne.

- birthe var utrolig, og jeg er hende evigt taknemmelig. selvom jeg har lagt sagen bag mig, tænker jeg tit på, hvordan mit liv havde set ud, hvis birthe havde konkluderet, at vi ikke kunne vinde sagen. at skulle slås med at afvikle et stort lån med min lave indkomst som pensionist var næsten ikke til at over-skue.

burde aldrig være endt i fogedrettenbirthe kan godt huske den dag hen mod jul, hvor hanne søgte juridisk rådgivning i café paraplyen. da hun fik set nærmere på han-nes dokumenter, virkede den mere end 30 år gamle sag meningsløs og uretfærdig.

det var først, da birthe skrev et rigtigt advokatproces-skrift for hanne, at banken opgav sin sag. her påpegede birthe blandt andet, at banken havde begået flere fejl ved opgørelsen af beløbet til godt 60.000 kr.

- hannes sag var en af mine første sager som frivillig, og det føltes godt at vinde sagen for hende. det kunne være gået helt galt, hvis hun ikke havde fået den rigtige juridiske rådgivning, siger birthe og fortsætter:

- jeg har været heldig, at samfundet har givet mig en god uddannelse, som jeg kan bruge, også til frivilligt arbejde. her passer KFum's sociale arbejdes projekt råd til ret perfekt til mine evner. og så er det dejligt med en som hanne, der bliver glad og tak-nemmelig for min hjælp.

OM RåD TIL RETRåd til Ret yder gratis juridisk bistand til enhver borger - uanset nationalitet.

Omfanget af vores hjælp er ikke afhængig af husstandens indkomst. Vi foretrækker, at du

henvender dig til os personligt, men yder også rådgivning over telefon.

Vi hjælper med langt de fleste juridiske pro-blemstillinger og rådgiver indenfor næsten

alle retsområder med nogle få undtagelser. Vi rådgiver blandt andet indenfor:

Social- og lejeretArve- og forbrugerret

Separation, skilsmisse, underholdsbidrag m.v.Forældremyndighed og samværssager

Samlivsforhold

Du bliver tilknyttet en fast rådgiver, og i de fleste sager bistår vi dig til sagen er afsluttet. Vores rådgivning finder sted i lokaler knyttet til vores sociale caféer og væresteder. Det er

ligegyldigt, om du er fast gæst eller aldrig har besøgt caféerne før.

DU FINDER RåD TIL RET HER:Café Finns Paraply i Esbjerg

Café Paraplyen på Frederiksberg (København)Café Paraplyen i HaslevCafé Paraplyen i Odense

Livsværkstederne i Gellerup

Læs mere på www.kfumsoc.dk/raadtilret

31

Jeg følte mig nærmest kriminel

og tænkte, at dét her måtte jeg

få nogen til at hjælpe mig med

at løseHanne van Hauen

“


H er ser du fire eksempler på henven-delser i brevkassen på cyberhus. de giver indsigt i, hvad der fylder hos de

unge, og hvordan det digitale medie indbyder til større åbenhed om dét, der er svært at sætte ord på. rådgiverne hos cyberhus besvarer alle spørgsmål indenfor 10 dage. på cyberhus.dk finder du spørgsmål og svar i fuld længde.

Cyberhus er et online, digitalt klubhus for børn og unge mellem 9-23 år. Her kan de gennem chat og brevkasse få svar på svære spørgsmål og søge råd ved professionelle voksne med socialfaglig baggrund.

Anonym livline for børn og unge

bange for døden pige, 14 år

Brevkassespørgsmål I

hej brevkasse! tit når jeg ligger i min seng om natten og det er blevet mørkt, kommer jeg i tanker om døden. jeg tænker på hvad der sker efter døden, og hvor meget jeg kommer til at savne min mor, når hun dør. jeg bliver bange for at jeg bare forsvinder... at jeg bare er væk, uden at kunne tænke, føle eller blive til igen.

hvad nu hvis det er sådan? så er livet godt nok uretfærdigt! men når jeg så vågner igen næste morgen, er den uhyggelige følelse helt væk. men hvad skal jeg gøre for at undgå disse tanker? og hvad tror i der sker efter... dødeN! er den så slem som man går og tror?

vred og ked af det på samme tid dreng, 10 år


hej cyberhus. jeg en dreng på 10 år der bor i plejefamilie. jeg er begyndt at blive sur i timerne og vred, og min lærer fortalte det til kommunen. Nu er der en vok-sen i klassen, der skal hjælpe mig når jeg bliver sur. Nogen gange siger hun jeg

skal gå med udenfor, og så skal vi sidde og snakke. hun spørger hele tiden om jeg savner min mor og far, men jeg svarer ikke, og hun siger, at når man savner nogen man har mistet, kan man godt blive vred, fordi man er ked af det og ikke vil vise det man føler, og andre ikke må ha' ondt af én. sådan føler jeg. om aftenen, når jeg skal i seng, begynder jeg at græde og føler alt gør ondt. min plejemor og plejefar er søde og trøster mig. de siger tit jeg skal huske de elsker mig og jeg skal snakke med dem om alt. jeg ved bare ikke om det passer.

32

ungerådgivning /


Anonym livline for børn og unge Kan piger lide drenge, der hører hård metal? dreng, 13 år


altså jeg er en dreng på 13 og har hørt meget ”emo musik” hele mit liv. de sidste 2 år er det blevet mere alvorligt. jeg har fået den der emo hår stil og hører meget hård metal. men jeg hører også musik, der beskriver følelser. jeg synes selv at folk hakker på mig nogle gange, men det er noget jeg er lidt ligeglad med. mit

problem er mere: Kan piger godt lide den her ”hårde” emo stil, som det jo faktisk ikke helt er for mit vedkomme, men bare dét de tror om mig. og hvis nu jeg godt kan lide en pige (som jeg kan) vil hun kunne lide mig og vil hun acceptere min stil?

selvskade pige, 16 år


jeg startede med at gøre skade på mig selv som 10 årig. jeg har haft mange psy-kolog samtaler og endda været under hypnose for mit problem, der både har ført ud i 3 år med bulimi og en depression, som jeg fik piller imod. jeg har perio-der, hvor jeg ikke har gjort noget i rigtig lang tid, og pludselig starter jeg igen.

det sidste halve års tid har jeg haft store problemer med selvskade. jeg bruger ikke selv-skade når jeg er trist men for at afreagere, når jeg bliver sur og frustreret. Når jeg bliver frustreret, bliver jeg meget destruktiv og er på kanten til at smadre ting. min krop brænder og sitrer, og jeg kan ikke slappe af. jeg har lyst til at ødelægge ting omkring mig og falder så til ro, når jeg får snittet i mig selv. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mine selvdestruktive tendenser. jeg prøver at finde hjælp online, da det her for en uges tid siden virkelig var ved at gå galt. da fik jeg lavet et lidt for dybt sår, der næsten ramte åren. hvad skal jeg gøre?

fa K ta Cyberhus

digital ungerådgivning

Cyberhus.dk har eksisteret siden 2004.

Flere end

400.000 unge er hvert år forbi Cyberhus.

Enten for at deltage i en chat, stille et spørgsmål eller læse andres.

Hver dag finder flere end 40 nye unge vej til Cyberhus’ rådgivning.

Cirka

70 %af de unge, der søger råd, er piger.

Cirka

40 %af henvendelserne handler om

selvskade, selvmordstanker, seksuelle overgreb, vold, spisefor-styrrelser eller psykiske lidelser.

Cirka

23 %af henvendelserne

handler om mobning, ensomhed, sorg og lavt selvværd.

Alle unge kan være anonyme.Cyberhus er non profit og drives af Center for Digital Pædagogik med

hjælp fra 80 frivillige socialfaglige rådgivere.

Læs mere om Cyberhus og menneskene bag på

cfdp.dk/cyberhus.

33

brevkassespørgsmål i uredigeret version fra cyberhus.dk


KFUM

Koppen 2018Truthorn, heppekor og tylskørter indtog KFUM Hallerne i Kolding, da årets udgave af KFUM Koppen og afslutningen på KFUM Touren blev holdt i maj. Med mere end 200 deltagere fra 17 forskellige væresteder blev der i flere discipliner kæmpet, så sveden sprang.

Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier, der trods sit medfødte handicap siden 2003 har vundet 17 medaljer, heraf 4 i de Paraolympiske lege, deltog også i KFUM Koppen. Peter uddelte præmier og spillede runder med de bedste.

KFUM Koppen afvikles i et godt og mangeårigt samarbejde med KFUMs Idrætsforbund.

34

Kfum Koppen 2018 /


Med sved på panden kæmpede deltagerne i dette års KFUM Koppen om at hive flest pokaler med hjem. Det lykkedes for deltagerne fra Café Jydepotten i Grindsted og Folkekøkkenet i Kolding.

35

Tak til alle, der deltog. Vi glæder os allerede til næste år.

Der er altid noget, man er god til. Man skal bare finde ud af hvad det er. Gummi Tarzan“


K f U M toU r e n rU l l e r v i de r e

Sundhed

Fælles gåture er et fast punkt på mange caféers ugeprogram. Når deltagerne på KFUM Touren besøger hinanden, giver motionsturene samtidig nye oplevelser og venskaber.

Glæd dig til flere fede gå- og cykeloplevelser i godt selskab. KFUM Touren fortsætter næste sæson.

Livets op og nedture bliver lettere at bære, når kroppen er i form. For nogle af os er det bare lettere at komme af sted, når vi får et lille ”skub”. Flere sociale caféer og væresteder arrangerer ugentlige gå- og cykelture, og siden efteråret 2017 er det lykkedes at samle moti-onsglade deltagere fra hele landet til fælles gåture i Vejle, Kolding, Haderslev, Thy og Viby.

KFUM Touren, som de fælles gå- og cykel-ture kaldes, har vist sig at være en succes. Gåturene er typisk på 3-10 kilometer og foregår i et tempo, hvor de fleste kan være med. Under-vejs bliver der snakket, og vi opdager nye sider af vores land sammen.

Det lokale værested er vært for arrange-mentet, der altid slutter med en kop kaffe og en snak om dagens oplevelser.

I Viby har flere af de trofaste motionister som sidegevinst oplevet en markant bedre kondition og vægttab, fortæller Louise Sønder gaard fra Café Parasollen i Viby.

Skal der mere fart over feltet er det nu også muligt at leje ni mountainbikes hos hoved -kon toret i Strib. Kontakt Malene Simonsen på [email protected] for mere information.

- Nogle kunne i starten kun klare at gå 500 meter. I dag går de nemt 3 kilometer. Og en af de gæster, som har været med på alle gåturene, har nu tabt sig 20 kilo.

i dr æ t spa r K e r g a ng i g a de n

gademix

Du har måske set det på TV eller YouTube. Eller set andre bruge byrummet. Men det er stadig de færreste, som har prøvet sporten Parkour. Derfor var interessen stor i Kolding, da Gademix i anledning af Idrættens Dag i maj holdt workshop med Team JiYo på byens Parkour-bane. Parkour er en relativ ny sport, hvor man bruger øvelser fra gymnastik til at bevæge sig rundt i byrummet.

Der var også introduktion til såkaldt OCR-løb. En slags forhindringsløb, hvor man træner kroppen på en anden måde end ved motionsløb. På de bare 3 timer, Gadeidrættens dag varede, var der også

tid til en omgang streetfodbold med en håndfuld af de bedste spillere fra KIF Fod-bolds 2. divisionshold.

- Vi har i de seneste år fået gode facili-teter til mange slags idræt i kvarteret. Men det kræver en ekstra indsats at få gang i nye idrætsgrene som Parkour og for-hindringsløb. Gadeidræt er et fantastisk initiativ, som vi er glade for at være en del af. Det bliver synligt for flere, at mulighe-derne for at være aktiv året rundt, er gode. I Gademix kan man møde andre og låne bolde, rulleskøjter og andet udstyr, siger Viktor Lindholm Jacobsen, daglig leder af værestedet Gademix i Kolding.

36

Kort nyt /


ta bU t r æ ta l e r t i l de U nge

De fleste af os har noget, vi helst undgår at tale om. Typisk alt det, der gør livet svært. Det gælder også unge på vej ind i voksenlivet.

Derfor tog Trine Risvig og seks frivillige fra Young Connect til Jelling Festival med et tabutræ og en trækvogn fyldt med kondomer og tatove-ringer. Målet var at komme i tale med de mange unge festivalgæster.

- Det lykkedes. Tabutræet gav os blikfang og en god indgang til at tale med de unge om det, de ellers har svært ved at tale om, fortæller Trine Risvig, der siden september 2017 har haft til opgave at starte Young Connect Rådgivningen op i Vejle, Aarhus og Odense.

En stor del af festivalens 35.000 gæster er unge i efterskole-alderen. Mange af dem oplever et stort pres fra kammeraterne for at drikke og feste. At det kan være svært at sige nej var et af de tabuer, de unge skrev om på sedler og hængte på tabutræet, der hurtigt fik mange blade.

- På tabutræet kan de unge læse, hvad andre har det svært med, og ofte genkende sig selv. Allerede dér føler de sig mindre alene, så træet er med til at nedbryde tabuer om, hvad man ikke taler om, forklarer Trine Risvig.

De mange sedler, der blev hængt på tabutræet i løbet af festivalen gav også Young Connects frivillige et godt indblik i, hvad der optager de unge.

Young Connect

Festival teamet fra Young Connect: Fra venstre ses Kristian M. Sørensen, Trine Risvig, Bianca N. Bonne, Emmelie C. Dahl, Britt Charlotte Hansen.

gode r å d e r gr at is

Kærestesorg. Mobning. Ensomhed. Problemer hjemme eller i skolen. Unge kan opleve mange problemer, der er svære at tackle på egen hånd. Siden november 2017 har Young Connect Rådgivningen tilbudt gratis hjælp. Uanset om problemet er lille eller stort.

Young Connect Rådgiv-ningen er for unge i alderen 12-25 år, og den drives af godt 20 kompetente rådgi-vere, som arbejder frivilligt og gratis. Rådgivningen findes i Odense, Vejle og Aarhus, og KFUM’s Sociale Arbejde står bag.

Find rådgivningssteder, åbningstider og læs mere på www.kfumsoc.dk/YCR.

rådgivning

37

Frustration

Mindreværd

Skam

Ensom

Trist

Pres

SkyldUsikke

r

Alene

Vrede

Jalous

i

Krænk

et

Skuf

fetNedtrykt

Uøns

ket

Præstationsangst

FrygtForvirret

Angst

Rådgivning

Støt

te

Udvikling

Hjælp

Samtale

Sorg

Trist

Mod

løs

Stre

ss Afsavn

Kaos

Selvhad

Flov

Fortvivlet

HåbløsBekymret

Ange

r

Afvist

Urolig

Mod

løs

Afsavn

Fortvivlet

Håbløs

Selvha

d

Afvist

Urolig

Stre

ss

Fortvivlet

Selvhad

Afsavn

Kaos

Flov

Frygt

AngstFlov

Beky

mre

t

Flov

Håbløs

Trist

Anger

Afsavn

TristSelvhad

Selvhad

UroligKaos Flov

FortvivletModløs

Flov

Angst Afvist

Sorg

Fortvivlet

HåbløsKaos

Bekymret

Flov

AfvistFlov

Afvist

FortvivletAnger

Urolig Modløs

AfvistFortvivlet

AleneTristKaos Håbløs

Flov

Sorg

_YC Postkort A6-radgivningen.indd 1 17/11/2017 13.42

familieklub

#bedresammen v i l dU væ r e M e d? Hele Danmarks Familieklub er i foråret kommet godt fra start med elleve klubber fordelt i Jyl-land og på Fyn. Hver klub består af 8-9 familier, der mødes hver 14. dag til et måltid mad, leg og aktiviteter.

De deltagende familier op -lever, de bliver taget godt imod, og hurtigt er blevet en del af et nyt fællesskab, hvor der knyttes nye venskaber på tværs. I sep-tember starter en ny runde på omkring 40 familieklubber.

Klubberne drives af frivillige teams, som sørger for at ram-merne omkring familieklubben er på plads.

Hele Danmarks Familieklub søger hjertevarme frivillige til nye klubber i Odense, Svend-borg, Nyborg, Vejle, Vejen, Esbjerg, Grindsted og Haderslev. Flere byer er på vej. Læs mere på www.heledanmarksfamilieklub.dk


38

voxpop /

Henrietta Pedersen køkkenleder,

louise søndergaard pædagog, Café Parasollen, viby:

vores største udfordring er at promovere vores arbejde. vores navn skal være mere kendt. det betyder noget i forhold til sponso-rater og rekruttering af frivillige. vi kæmper med, at andre i lokal-området som fx Kirkens Korshær er mere kendte end os.

vi oplever, at antallet af udsatte stiger og det samtidig bliver sværere og sværere at skaffe ressourcestærke frivillige.

Hvad bliver den største udfordring for KFUM’s Sociale Arbejde i fremtiden?

ole sørensenpædagog på nørbygård, alkoholbehandlingscenter og bosted i Hanstholm:

at samfundet ikke vil acceptere, at der er mennesker, som har behov for hjælp. de men-nesker, vi har med at gøre, har ikke ressourcerne til at indfri de høje krav, samfundet stiller til dem. deres ret skal også høres – ellers virker demokratiet ikke.

vi er udfordret på at skabe et samfund, hvor alle kan og skal være med og have lige ret. hvis ikke de bløde værdier prioriteres og anerkendes, bliver det sværere for os at give de mennesker, der har behov, et sted at komme, hvor de kan få det, de mangler: omsorg, stabilitet, selvværd og tillid til, at de også er en del af samfundet. så bliver de svage udstødt, og vi får et samfund kun for de stærke.

gitte vium leder af aktivitetshuset i lemvig:

det bliver at rekruttere frivillige. uden de mange frivillige kan vi ikke fungere. vi holder åbent 73 timer om ugen.

For 20 år siden havde vi flere gamle bondekoner, der kunne svinge en gryde og lave god mad. Nu om dage vil pensionister hellere bruge tiden på at passe børnebørn eller noget andet. vi er måske blevet mere os selv nok. der er også mange flere steder, der i dag bruger frivillig arbejdskraft. plejehjem, biografer, genbrugsbutikker, sprogskoler etc.

som frivillig hos os møder man mange spændende mennesker, og man skal kunne rumme lidt mere end mange andre steder. derfor er det godt med en god portion livserfaring. den har de unge af gode grunde ikke endnu.

kfuM'S SOCIALE ARBEJDE

BLIV FRIVILLIg

vil du gøre en forskel for menne-sker i udsatte livssituationer?

så kan du for eksempel blive fri-villig i en genbrugsbutik, en social café, et værested for udsatte børn eller som medlem af bestyrelsen i et lokalt socialt tilbud.

omkring 2.000 frivillige giver allerede en hånd i KFum’s sociale arbejde.

Læs mere på www.kfumsoc.dk/frivillig

SAMARBEjDE

KFum’s sociale arbejde samarbejder med knap halvdelen af landets kommuner, en række fonde, organisationer og lokale netværk om at løse sociale udfordringer i lokalområderne.

vi samarbejder også med en række af landets sogne og provstier om diakonalt socialt arbejde.

ønsker du at drøfte, hvordan vi sammen kan finde løsninger på sociale udfordrin-ger i vores samfund, så kontakt gene-ralsekretær morten skov mogensen på [email protected]/6440 1888.

Læs mere på www.kfumsoc.dk

STØT

hvis du giver et bidrag til KFum’s sociale arbejde, kan du være med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne, der er ramt af svigt, ensomhed, misbrug, hjem-løshed eller psykisk sygdom.

din støtte gør det muligt for os at tilbyde mennesker i udsatte livssituationer omsorg, netværk og fællesskaber.

du kan donere 100 kroner ved at sende en sms med teksten hjerte til 1272

Læs mere på www.kfumsoc.dk/stoet

Du kan donere

100 kroner

39

gør en forskel /

Vær med til at gøre en forskel for de mennesker,

der står udsat.

gIV EN gAVE På reg.nr. 3420 konto 00 1032 2928.

Gaven er fradragsberettiget, hvis du oplyser dit CPR-nr. til os.

Du kan også donere direkte med kort eller MobilePay på vores hjemmeside

www.kfumsoc.dk/stoet

JubilæumSgave


The Show must go on

foto

: isa

k H

offm

eyer

F or jeg regner ikke med at få 3d printet nye hofter og knæ. jeg vil kun have nye organer, hvis de gamle går i udu for tidligt. jeg skal ikke ha’ en ny lever som 80-årig.

den er der sikkert et ungt menneske, der har mere brug for. i det hele taget vil jeg helst have, at det går nogenlunde øko-logisk og bæredygtigt til. jeg vil gerne ældes med ynde, men jeg vil også gerne yndes med ælde. jeg læste med en gysen for nyligt, at vores stræben efter udødelighed måske allerede bærer frugt inden for de næste 50 år. at vi kan blive ved med at udskifte nedslidte reservedele og lade nano-robotter rense vores blod og fjerner patogener og sørge for, at vi hele tiden bliver optimeret. jeg vil helst lade livet og tiden gå sin gang og dø mæt af dage midt i en skål. midt i et latterbrøl eller en fællessang.

men jeg er heller ikke bange for at dø stille og roligt over nogle måneder. at ligge og tage afsked med livet tror jeg kan være en smuk og berigende oplevelse, så længe man er smertedækket. men det var den fødselsdag, vi kom fra. jeg vil være omgivet af alle dem, der har betydet noget. alle mine elskede mennesker min datter og hendes børn og deres børn og deres børn. og vi skal spise og der skal være lys i træ-erne og helstegte pattegrise og en asadostegt ko, hvis det er lovligt at spise kød i 2062. ellers må vi selv opdrætte eller skaffe på den sorte børs.

der skal være musik, måske en ragtime pianist eller den danske strygekvartet, som spiller Fanømusik. og hvis nogen vil holde en lille bitte kort tale, må de godt det. jeg vil sidde med en klokke og dingelingeling betyder, at nu er talen slut, så fat jer i korthed. måske vil jeg selv holde en lille tale, som handler om, at jeg er taknemmelig for at have fået et smukt langt liv, fuld af kærlighed og latter, og jeg vil se på mine oldebørns ansigter og se, at mit liv fortsætter i dem. Når festen er godt i gang og folk danser kædedans, vil jeg blive båret i seng af nogle unge stærke mænd eller kvinder eller hvad det hedder til den tid. og jeg vil bede dem om at lade døren stå på klem, så jeg kan falde i søvn til lydene af fest. måske vågner jeg ikke op igen. det ville være en skjøn død.

Min 100 års fødselsdag skal holdes over flere dage. Så er der formentlig nogle timer midt på dagen, hvor jeg er i hopla, og så skal jeg nok ind og have en lur, mens de andre fester videre.

Herlige Hella

fødselsdagstanker /

tema - et blik på 100 års socialt arbejde · særdeleshed, når vi står sammen med mennesker,...

Documents